VIDEN OG DOKUMENTATION SPØRGSMÅL OG SVAR TIL AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER ANLÆG OG DRIFT JUNI 2014

Transkript

1 VIDEN OG DOKUMENTATION SPØRGSMÅL OG SVAR TIL AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER ANLÆG OG DRIFT JUNI 2014

2 FORORD Dette notat indeholder vejregelgruppen Afmærkning af vejarbejders svar på spørgsmål til nedenstående serie af håndbøger om Afmærkning af vejarbejder: Afmærkning af vejarbejder m.m. Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje Tegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land Tegninger for afmærkning af vejarbejder i byområde Lommebog for afmærkning af vejarbejder m.m. herunder de tilhørende bekendtgørelser. Sidetal i notatet refererer til håndbog om Afmærkning af vejarbejder m.m. af oktober Notatet revideres efter behov. 2 JUNI 2014

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HÅNDBOGEN Side 8, 70 og 78 om cyklister og fodgængere i arbejdsfrit område Side 22 om arbejdspladsbelysning og blænding Side 25 om definition af vejlukning Side 26 om midlertidig råden over vejareal Side 26 og 29 om beskrivelse af beskyttelsesniveauer Side 26 og 29 om godkendelse af beskyttelsesniveauer Side 27 om stedfæstelse af første og sidste tavlesnit Side 29 om henstillede arbejdskøretøjer Side 29 om vejklasser og brug af tegninger for byområde på statsveje Side 36 om kø-beregning Side 48 og 112 om N46 Markeringslygter Side 51 om rækværk langs stier Side 52 om udeladelse af løbelys på N44, Side 53, 70, 130 og 133 om sikkerhedsafstand efter beskyttelsesmodul Side 58 om nedtællingsmoduler på lyssignaler Side 58 om signalanlæg og tegngivning Side 66 om snerydning Side 66 om sikkerhedsafstand efter TMA og afspærringsvogn/begrænsningslinje Side 70 om kant- og baggrundsafmærkning på køretøjer Side 70 og 78 om beskyttelsesniveauers status Side 71 om beskyttelsesniveau ved trafiktilsyn Side 71 om beskyttelsesniveauer ved tilsyn og retablering af afmærkning på motorveje Side 71 om ledningsarbejde som bevægeligt vejarbejde Side 71 og 79 om valg af beskyttelsesniveauer Side 72 om beskyttelsesniveauer ved opsætning af vejudstyr Side 72 om opmåling på lokalveje i åbent land og trafikveje/lokalveje i byområde Side 73 om beskyttelsesniveauer ved maskinel vejservice på motorveje Side 73 om beskyttelsesniveauer ved brøndarbejde Side 73 om manuelt vejarbejde på vognbaner på motorveje Side 76 om belysning og reflekser på containere Side 77 om henlæggelse af materiel og materialer Side 77 om henstilling af arbejdskøretøjer Side 79 om hastighedsnedsættelse i forhold til arbejdsstedets afstand til kørebanen Side 95 om tolerance ved stilladsarbejde Side 96 om afstand mellem C55-tavler Side 49, 108, 110 og 134 om afstand mellem N42 på trafikværn Side 110 om afstand mellem N Side 112 om DS/EN om Vejudstyrs eftergivelighed Side 123 om overgangsbestemmelse for Z 93 Gult blinksignal. Jf. 94 stk Side 133 om godkendelse af TMA Side 134 om trafikværnslængder ved begrænsede pladsforhold Side 148 om advarselsklæder for vejarbejdere Side 148 om reflekser og spærrebomme på køretøjer Side 152 om betonklodser Side 154 om vægtgrænser på beskyttelsesmoduler 15 JUNI

4 2 TEGNINGER Generelt: Tavler i begge vejsider Generelt: Arbejdsfrit område efter TMA B-tegninger: C51-tavler er ikke vist B-tegninger: Overflødig tekst D15, B-tegninger: Brug på statsveje B107 m.fl.: UD1-tavler uden krydsning B704, B705 og B706: Forkert brug af D16-tavler B803 og B804: Forkerte C55-tavler B803 og B804: Mangler i indholdsfortegnelsen L-tegninger: Størrelser på C55 og C L-tegninger: Spærrelinje sammen med C L1002: Indsnævring af kørebanen med afspærringsvogn M351: Note M363: Størrelse på E16-tavler M600: Reflekstype JUNI 2014

5 1 HÅNDBOGEN 1.1 Side 8, 70 og 78 om cyklister og fodgængere i arbejdsfrit område Arbejdsområdet må ikke anvendes til cyklister eller fodgængere, hvilket skaber problemer, når de så i stedet skal være på kørebanen (fx broer). Svar: Det er rigtigt, at arbejdsfrit område hvori frimeteren tidligere kunne medregnes - ikke længere må anvendes til færdsel, da arbejdsfrit område er en del af arbejdsområdet. Til gengæld er der ikke længere krav om frimeter (beskyttelsesniveau 3), og frimeteren kan med fordel udelades, hvis der er en afmærket cykelsti, fællessti eller delt sti eller fortov mellem arbejdsstedet og motorkøretøjer. Alternativt kan opsættes trafikværn til beskyttelse af lette trafikanter. 1.2 Side 22 om arbejdspladsbelysning og blænding Håndbog afsnit side 22: Arbejdspladsbelysning bør.. Skal der ikke stå må i stedet for bør Svar: Der foreligger ikke bindende bestemmelser om arbejdspladsbelysning, så blænding af trafikanterne undgås. Dog kan politiet forlange lysindretninger fjernet, hvis de er vildledende eller til ulempe for færdslen jf. færdselslovens Side 25 om definition af vejlukning Håndbog afsnit 2.5 side 25 øverst: Lukning af en vej i 5 stk. 6 overfor betyder, at vejen er midlertidigt spærret for motorkøretøjer i en eller begge retninger Bør denne sætning ikke ændres til: Midlertidig lukning af en vej jf. 5 stk. 5 betyder, at vejen er midlertidigt spærret for motorkøretøjer. Svar: Det er korrekt forstået, at 5, stk. 5 betyder, at vejen er midlertidigt spærret for motorkøretøjer. I øvrigt rettes henvisningen ved næste revision. 1.4 Side 26 om midlertidig råden over vejareal Begrebet Midlertidig råden over vejareal. I den forhenværende BEK om afmærkning af vejarbejde 1 nr. 8) var anført, at midlertidig råden over vejarealet sidestilles med vejarbejde i afmærkningsmæssig henseende. Svar: Begrebet midlertidig råden har ikke eksisteret i vejloven men er et slangudtryk. Det korrekte begreb er Særlig råden over vejareal, som reguleres i vejlovens 102. Dvs. vejbestyrelsen/vejmyndigheden skal sagsbehandle efter 102 og kan i den forbindelse stille som vilkår, at der skal afmærkes som ved vejarbejde. 1.5 Side 26 og 29 om beskrivelse af beskyttelsesniveauer Hvor skal beskyttelsesniveauer beskrives, og hvem skal beskrive dem jf. 7 og 70? Den nye håndbog side 26 står Det anbefales, at beskyttelsesniveauer for vejarbejdere beskrives i graveansøgningen eller rådighedsansøgningen, men på side 27 står Vejmyndigheden behandler afmærkningsplanen med fokus på trafiksikkerhed og fremkommelighed ud fra forudsætningerne i 1 99 er forklaret i Færdselsloven med kommentarer (1992). JUNI

6 ansøgningen, mens beskyttelsen af vejarbejdere er bygherrens og entreprenørens ansvar og derfor ikke nødvendigvis fremgår af afmærkningsplanen. Skal beskyttelsesniveau beskrives i en rådighedsansøgning og skal vejmyndigheden tage stilling? Svar: Ifølge BEK 7 kræves det, at der skal foreligge en beskrivelse af beskyttelsesniveauer jf. bilag 4 i BEK, før et vejarbejde sættes i gang, og det anbefales, at beskyttelsesniveauer beskrives i graveansøgningen eller rådighedsansøgningen. I en kommende ændringsbekendtgørelse vil det blive tydeliggjort, at beskyttelsesniveauet ikke nødvendigvis beskrives på afmærkningsplanen. Arbejdsgiveren har ansvaret for de ansattes sikkerhed, og entreprenøren fastsætter selv det/de nødvendige beskyttelsesniveau(er) evt. med udgangspunkt i håndbogens blå skemaer side og Selvom entreprenøren selv fastsætter de nødvendige beskyttelsesniveauer, kan bygherren dog have fastsat krav om (fx i udbud og øvrige kontraktarbejder), at nogle arbejdsprocesser udføres maskinelt. Vejmyndigheden kommer dog i visse tilfælde til at tage stilling eller drøfte beskyttelsesniveauerne med entreprenøren. Fx hvis denne ønsker at spærre en vej (niveau 8), eller hvis der opsættes trafikværn, hvor dette ikke skønnes nødvendigt i de blå skemaer med arbejdsprocesserne, eller hvor det kan påvirke trafiksikkerheden. 1.6 Side 26 og 29 om godkendelse af beskyttelsesniveauer Hvem skal godkende beskyttelsesniveauet? Svar: Der er ingen myndighedsgodkendelse af beskyttelsesniveauet inden igangsætning af arbejdet. Arbejdstilsynet er myndighed for arbejdsmiljøet på arbejdsstedet, mens vejmyndighed og politi er myndighed i trafikområdet. Bemærk dog at beskyttelsesniveauerne omfatter afmærkning og andre foranstaltninger, som ikke må bruges uden vejmyndighedens godkendelse. Selvom entreprenøren har beskrevet beskyttelsesniveauet i rådighedstilladelsen/gravetilladelsen, medfører det ikke, at vejmyndigheden dermed har godkendt, om beskyttelsesniveauet er passende i forhold til beskyttelse af vejarbejderne. Vejmyndigheden skal dog kontrollere, at entreprenøren har beskrevet et beskyttelsesniveau. Tilsvarende skal politiets samtykke indhentes i forbindelse med fx hastighedsnedsættelser m.m. jf Side 27 om stedfæstelse af første og sidste tavlesnit Mellem første og sidste tavlesnit kan tavlernes indbyrdes placering tilpasses eksisterende forhold på stedet og dermed variere fra afmærkningsplanen. Hidtil er der ikke accepteret ændringer fra standardtegningerne fx standardtegning 10-2 suppleret med C55(50). Er vi nødt til at ændre denne praksis igen, og vil vi reelt fremover ikke se specifikke afmærkningsplaner? Svar: Årsagen til 8 er et ønske om at have stedfæstet den første og sidste afmærkning ikke mindst af hensyn til de kommende visninger af vejarbejder i diverse IT-systemer. 6 JUNI 2014

7 Hvis tavlerne ikke kan opstilles i overensstemmelse med afmærkningsplanen, skal vejmyndigheden kontaktes. Vejmyndigheden afgør, om der kan anvendes ændrede standardtegninger (generelle afmærkningsplaner) i den konkrete situation. 1.8 Side 29 om henstillede arbejdskøretøjer Håndbog afsnit 2.10 side 29: Henstillede arbejdskøretøjer Afsnittet er uklart - hvad menes der? Svar: Der kan ses bort fra de sidste 3 ord i sætningen eller vejarbejdernes sikkerhed. 1.9 Side 29 om vejklasser og brug af tegninger for byområde på statsveje I den nye håndbog side 29 afsnit 2.9 Vejklasser og vejtyper er anført, at alle statsveje er klassificeret som gennemfartsveje. Begrebet gennemfartsveje er kun nævnt under åbent land (uden for tættere bebygget område). Betyder det, at alle de nye tegninger for vejarbejde i byområde ikke kan anvendes på statsveje? Svar: Nej. Alle VD's veje er trafikveje i relation til skemaerne med beskyttelsesniveauer, uanset om vi er i by eller åbent land. (på statsvejnettet bruges såvel by- som tegningerne for åbent land) Side 36 om kø-beregning I 10 er anført: Ved stationært vejarbejde på trafikveje skal vejbestyrelsen eller vejmyndigheden vurdere, om der med stor sandsynlighed vil opstå væsentlig kødannelse afledt af vejarbejdet, og i så fald skal den forventede kølængde beregnes og konsekvenserne vurderes. Hvem skal foretage disse beregninger og konsekvensvurderinger? Svar: Opgaven bør varetages af den, som forestår arbejdet. Det er vejmyndighedens ansvar, at beregninger og vurdering foreligger, men vejmyndigheden kan uddelegere opgaven Side 48 og 112 om N46 Markeringslygter Er formuleringerne i 57 og 64 efter hensigten mht. lygtetændingstiden og hele døgnet? 57. N 46 Markeringslygter skal anvendes til markering af afspærring på cykelsti og fortov i lygtetændingstiden, medmindre afspærringen er tilstrækkeligt belyst. 64. Tværafspærring på cykelsti skal afmærkes med O 45 Spærrebom mindst i størrelse ca cm. Over O 45 Spærrebom på cykelsti skal placeres mindst to stk. N 46 Markeringslygter tændt hele døgnet, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. Svar: I en kommende ændringsbekendtgørelse vil det i 57 og 64 fremgå, at N 46 Markeringslygter skal være tændt i lygtetændingstiden, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst Side 51 om rækværk langs stier Henvendelse om det anførte om rækværk. AT-vejledning 2.1 synes udgået og erstattet af BEK nr Faldhøjden er fjernet. Svar: At-vejledning 2.1 er erstattet med At-Vejledning 2.4.1, hvori afsnit 5 omhandler Fald fra højden på byggepladser. JUNI

8 1.13 Side 52 om udeladelse af løbelys på N44,1 62 stk. 8: Hvorfor må man ikke undlade løbelys på N 44,1 Markeringscylinder, når man må i stk. 9, hvor der i stedet anvendes en N 44,2 Markeringskegle. Begge steder på lokalveje. Svar: Det er hensigten, at løbelys kan udelades på både N44,1 og N44,2 på lokalveje i dagslys, men for nærværende er det kun lovligt at undlade løbelys på N44,2 Markeringskegle Side 53, 70, 130 og 133 om sikkerhedsafstand efter beskyttelsesmodul Hvad er sikkerhedsafstanden ved manuelt vejarbejde bag et beskyttelsesmodul? Svar: Det forudsættes, at et beskyttelsesmodul ikke flytter sig ved påkørsel, og der er derfor ingen anbefalet sikkerhedsafstand (bufferzone) efter et beskyttelsesmodul. For at reducere risikoen for påkørsel af vejarbejdere, hvis en bilist mister herredømmet ud for beskyttelsesmodulet anbefales følgende: Ved brug af beskyttelsesmodul uden supplerende kantafmærkning til afgrænsning af arbejdsområdet anbefales det at afgrænse arbejdsstedet af en (usynlig) 8 -frakørselsvinkel jf. forudsætninger i håndbog om Vejautoværn. Figur 1.1 Eksempel på vejledende sikkerhedsafstand og afgrænsning af arbejdssted med manuelt vejarbejde efter beskyttelsesmodul i 2. vognbane på 4-sporet vej med midterrabat. Arbejdsstedets længde varierer i forhold til afstanden til autoværnet Side 58 om nedtællingsmoduler på lyssignaler Farven på nedtællingssignaler på midlertidige lyssignaler. I BEK 80 stk. 2 er anført, at de skal være hvide, men der er et ønske om, at de skal være røde, da det er farven landene omkring os anvender. Svar: Det er besluttet ændre farven til rød i en kommende ændringsbekendtgørelse. Det vil dog være muligt at anvende hvide nedtællingssignaler i en overgangsperiode Side 58 om signalanlæg og tegngivning Den nye håndbog afsnit side 58 vedr. signalanlæg og tegngivning, hvad menes der i forhold til færdselslovens 89? 8 JUNI 2014

9 Svar: Der kan ses bort fra den sidste del af sætningen, som derfor bliver: I perioder med megen trafik i én eller begge retninger kan det være nødvendigt at styre signalanlægget manuelt Side 66 om snerydning Er snerydning omfattet af bekendtgørelsen om afmærkning af vejarbejder? Svar: Nej, snerydning er ikke vejarbejde, og arbejdsprocessen maskinel snerydning i håndbogen om Afmærkning af vejarbejder m.m. samt BEK 85 stk. 2 fjernes ved næste revision Side 66 om sikkerhedsafstand efter TMA og afspærringsvogn/begrænsningslinje Håndbog afsnit side 66: under d) Det bør præciseres, at der ikke må arbejdes i en afstand af 50 m fra TMA og 200 m fra afspærringsvogn/begrænsningslinje? Svar: Forslaget overvejes ved næste revision af håndbogen Side 70 om kant- og baggrundsafmærkning på køretøjer Beskyttelsesniveau 2. Er det nok, at kant- og baggrundsafmærkningen er opsat på køretøjet, når arbejdet udføres som maskinarbejde fx græsslåning på motorvej? Svar: Ja, tavler må opsættes på arbejdskøretøjer i visse tilfælde Side 70 og 78 om beskyttelsesniveauers status Er beskyttelsesniveauer bindende? Svar: Ja, de 8 beskyttelsesniveauer med tilhørende sikkerhedsforanstaltninger er bindende, men arbejdsprocesserne er vejledende. Hvis der ikke anvendes de anbefalede beskyttelsesniveauer for den pågældende arbejdsproces, bør der anvendes noget mindst lige så sikkert Side 71 om beskyttelsesniveau ved trafiktilsyn Hvilket beskyttelsesniveau skal man anvende, når der skal føres tilsyn fra vejmyndighedens side på arbejdsstedet? Svar: Hvis vejmyndighedens tilsyn kun er kortvarigt, fx at man holder ind til siden for inspektion, kræver det ikke noget beskyttelsesniveau, med mindre man er på motorvejen, hvor der skal være spærrebom (beskyttelsesniveau 2) bagerst på tilsynsbilen. Derudover skal afmærkningslygte (rotorblink) være tændt samt blinkende kryds på køretøjer i nødsporet. Desuden skal tilsynsførende være iført advarselsklæder jf. Arbejdstilsynets regler Side 71 om beskyttelsesniveauer ved tilsyn og retablering af afmærkning på motorveje Tilsyn af kant- og baggrundsafmærkning og anden vejafmærkning i forbindelse med vejarbejder på motorveje fx opretning af N 42 Kantafmærkningsplader mod nødspor eller arbejdsområde. Er det arbejdsproces Opsætning og nedtagning af midlertidige skilte som kræver beskyttelsesniveau 2+4 samt 80 km/h forbi arbejdsstedet eller er det at betragte som manuel vejservice i nødspor eller yderrabat og derved 2+3 samt 80 km/h forbi arbejdsstedet. Problemet med sidstnævnte er dog, at der ikke er frimeteren, da N 42 netop står på grænsen mellem den kørende trafik og arbejdsområdet. I dag er det tilsyn, der køres med afmærkningen fra en almindelig kassevogn fremadrettet skal det i givet fald være en lastbil på minimum 7 tons. JUNI

10 Svar: Ved tilsyn med N 42 kantafmærkningsplader o.lign. fra nødspor eller arbejdsområde, er det tilstrækkeligt at anvende et køretøj under 3,5 ton (kassevogn, ladbil o.lign.), men ved tilsyn fra kørebanen, bør vejarbejdere beskyttes af et beskyttelsesmodul (minimumsvægt på 7 ton). Se også notatet: Tillæg til arbejdsprocesser og beskyttelsesniveauer ved afmærkning af vejarbejder Side 71 om ledningsarbejde som bevægeligt vejarbejde Der er en del eksterne ledningsarbejder, som ikke er stationære, dvs. af så kort varighed, at beskyttelsesniveau vurderes som ved bevægelige arbejder. Problemet er dog, at tabellen med beskyttelsesniveauer for bevægelige arbejder ikke indeholder nogle ledningsarbejder. De er blot nævnt i tabellen med stationære vejarbejder. Det ville være en stor hjælp at kunne oplyse, hvordan beskyttelsesniveauet vælges ved præcis de samme typer arbejder, som nævnes i tabellen for de stationære arbejder. Ved næste revision foreslås, at ledningsarbejder beskrives i begge tabeller. Svar: Forslaget medtages ved næste revision Side 71 og 79 om valg af beskyttelsesniveauer Hvilket beskyttelsesniveau skal vi bruge? Svar: Beskyttelsesniveauer og hastighedsbegrænsninger i håndbogens blå skemaer er vejledende, men de bør så vidt muligt følges, da vejarbejdets parter er blevet enige om dette Side 72 om beskyttelsesniveauer ved opsætning af vejudstyr Håndbogen side 72. Opsætning af permanent vejudstyr (skilte, nødtelefoner mm.): Den anførte hastighed på 80 km/h samt beskyttelsesniveau synes forkert. Den bør være hastighed=uændret samt beskyttelsesniveau 2+3. Dog er det anførte godt nok, såfremt arbejdet foregår i midterrabatten. Svar: Se notatet: Tillæg til arbejdsprocesser og beskyttelsesniveauer ved afmærkning af vejarbejder Side 72 om opmåling på lokalveje i åbent land og trafikveje/lokalveje i byområde Opmåling på kørebanen på en lokalvej i åbent land eller trafikveje i byområde. Der synes at være en fejl i håndbogen side 72 under arbejdsprocessen for manuel opmåling på kørebane. Der er ikke taget stilling til beskyttelsesniveauet for de 3 situationer lokalveje i by/åbent land og trafikveje i by. Der er anført en note J, men den giver ikke mening. Svar: På lokalveje i åbent land og trafikveje/lokalveje i byområde forudsættes det, at hastighedsniveauet og/eller trafikmængden er lavere end på motorveje og trafikveje i åbent land. Det forudsættes desuden, at opmålere hovedsageligt arbejder i vejkant/rabat/fortov og kun lejlighedsvis træder ud på kørebanen, når der er ophold i trafikken. Endelig forudsættes det, at der anvendes A39, advarselsklæder og evt. afmærkningslygte på arbejdskøretøjer. Note J ændres ved næste revision. 10 JUNI 2014

11 1.27 Side 73 om beskyttelsesniveauer ved maskinel vejservice på motorveje Maskinel vejservice på vognbaner på motorveje kræver 80 km/h forbi arbejdsstedet og beskyttelsesniveauerne 2+4+5, hvilket vil sige, at der skal være kant- og baggrundsafmærkning på køretøjet, som skal veje mindst 7 ton og arbejdet skal være maskinarbejde. Skal der også anvendes en TMA? Svar: Ja. TMAen er opsat af hensyn til vejtrafikken og skal være den første trafikanterne møder. Vejservicemaskinerne kører i det efterfølgende arbejdsområde Side 73 om beskyttelsesniveauer ved brøndarbejde Arbejde i eller med brønde. Hvilket beskyttelsesniveau sådant et arbejde have? Svar: Manuelt vejservice på vognbaner Side 73 om manuelt vejarbejde på vognbaner på motorveje Manuelt arbejde (fx vejservice eller fræsning af spoler) på vognbaner på motorveje. Beskyttelsesniveau kan beskyttelsesmodulet være TMAen eller skal der være et beskyttelsesmodul ud over TMAen? Svar: TMAen kan udgøre et beskyttelsesmodul, så yderligere beskyttelsesmodul kan undværes, selvom arbejdsstedet er langt efter TMAen. Det forudsætter dog, at hastigheden på motorveje holdes nede på 80 km/h - om nødvendigt med hastighedsdæmpende foranstaltninger. Hvis hastigheden væsentligt overstiger 80 km/h, bør der suppleres med yderligere et beskyttelsesmodul ved arbejdsstedet Side 76 om belysning og reflekser på containere Håndbogens side 76. Tilstrækkelig belyst er det på fortov og cykelsti eller tænkes der på belysning af afmærkningen med projektører? Svar: Udgangspunktet er at containere afmærkes i henhold til BEK om anbringelse af beholdere og lignende genstande på vej. Af denne BEK fremgår, at containeren skal være forsynet med refleksanordninger. I lygtetændingstinden skal der være et antal hvide blinkende lygter, som skal kunne ses på mindst 150 meters afstand. Hvis lågerne står åbne, så refleksanordningerne ikke er synlige, skal containeren afmærkes som stationært vejarbejde jf. BEK om afmærkning af vejarbejde 92. Er containeren placeret på cykelsti og eller fortov, skal O 45 Spærrebom forsynes med N 46 markeringslygter tændt i lygtetændingstiden, med mindre afmærkningen er tilstrækkelig belyst. Står containeren på kørebanen, skal O 45 Spærrebom forsynes med Z 93 Gult blinksignal tændt døgnet rundt Side 77 om henlæggelse af materiel og materialer BEK 14:...materiel og materialer må ikke henlægges uafskærmet i længere tid i under tre meters afstand til vognbaner med motorkørende trafik. JUNI

12 Er bestemmelsen i strid med, hvad der undervises i på kurserne Vejen som arbejdsplads omkring faste genstande i sikkerhedszonen samt placering af køretøjer uden for arbejdstiden? Svar: Bestemmelsen er et minimuskrav, og vejbestyrelsen kan i en instruks selv sætte skærpede regler. Desuden kan vejbestyrelsen acceptere, at fx asfaltudlæggere henstilles på rabatter, fordi det samlet set vurderes mere risikofyldt at transportere dem væk efter arbejdets ophør. En entreprenør kan indgå aftale med en lodsejer om at placere materiel og materialer på privat grund uden for vejareal men indenfor sikkerhedszonen, MEN entreprenøren må ikke køre maskiner henover vejskel uden vejbestyrelsens tilladelse, da der i så fald er tale om en overkørsel. 14 er en undtagelsesbestemmelse, som muliggør opbevaring af fx grus, som kan være uhensigtsmæssigt at opbevare fx på tilstødende arealer eller langt væk fra arbejdsstedet. Ifølge Bestemmelser om opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere i åbent land skal autoværn opsættes, ved nyanlæg, hvis tilstrækkelig sikkerhedszone ikke kan etableres, og på eksisterende veje, hvis nyt påkørselsfarligt vejudstyr opsættes indenfor sikkerhedszonen Udgangspunktet er derfor, at der ikke må placeres faste genstande 2 i sikkerhedszonen (fx 6 m ved 80 km/h) uden trafikværn. 14 muliggør dog placering af fx grusbunker eller materiel placeret i sikkerhedszonen i kortere perioder men dog aldrig tættere end 3 m på kørebanen uden trafikværn. Brøndgods og containere må dog ikke placeres i sikkerhedszonen uden trafikværn Side 77 om henstilling af arbejdskøretøjer Må man parkere eller henstille arbejdskøretøjer i arbejdsfrit område? Svar: Nej, der må ikke henstilles arbejdskøretøjer under 3 m fra vognbaner jf. 14. Generelt er arbejdsfrit område dog kun en vejledende afstand for arbejdskøretøjer i brug, da de ikke er nævnt i definitionen 1 pkt Side 79 om hastighedsnedsættelse i forhold til arbejdsstedets afstand til kørebanen Hvor langt væk skal arbejdet være fra kørebanekant, førend det ikke længere er nødvendigt at nedsætte hastigheden? Spørgsmålet kommer ofte fra entreprenører, som skal lave en styret underboring. De læser sig frem til, at der må være tale om et ledningsarbejde i yderrabat og at de dermed, på en trafikvej i åbent land, skal skilte med 50 km/t. Gælder dette også, hvis man er 2 meter / 3 meter / 5 meter / 10 meter fra kørebanekanten? Svar: To forhold bør iagttages ved ledningsarbejder i yderrabat: Sikkerhedszonen for bilisterne. Er udgravningen dybere end 1,0 m, skal der etableres trafikværn, hvis afstanden til kanten af ledningsgraven er mindre end 3 m (hastigheden er 50 km/h) Beskyttelsesniveauerne for vejarbejderne. Her vil gælde de samme grundregler som for stationært vejarbejde. Afstanden er som udgangspunkt ikke relevant her Jf. Arbejdstilsynet. I Håndbogen er der 2 muligheder for at vælge beskyttelsesniveau: 1) Udgravning til vejafvanding i vejkant 2 Eksempler på faste genstande fremgår af håndbogen side JUNI 2014

13 2) Ledningsarbejde i yderrabat Ad 1) Anvendes ved udgravninger dybere end 1,0 m Ad 2) Anvendes i øvrigt Styrede underboringer placeres typisk i 1), da der normalt graves et dybt hul. Trafikværn er den eneste løsning for beskyttelsesniveau 6, når arbejdet foregår tæt på trafikken, men er der plads til et beskyttelsesmodul i rabatten, kan dette anvendes i stedet Side 95 om tolerance ved stilladsarbejde Håndbog afsnit side 95: I den gamle vejregel om afmærkning af vejarbejder regnede man med en tolerance på 0,5 m. Den er nu 0,2 m. Hvorfor det? Svar: Arbejdstilsynet er enig i, at kravet om 0,5 m var for restriktivt, hvorfor toleranceafstanden er reduceret til 0,2 m Side 96 om afstand mellem C55-tavler I den gamle vejregel var anført retningslinjer for de afstande, hvormed en C 55 Lokal hastighedsbegrænsning skal gentages i by, åbent land og motorvej. Hvor står det nu? Svar: Anbefalede max-afstande mellem C55 står i håndbogen side 96 og stammer fra håndbog om Forbudstavler Side 49, 108, 110 og 134 om afstand mellem N42 på trafikværn Hvad skal afstanden være mellem N 42 Kantafmærkningsplader opsat på trafikværn? Svar: Afstande mellem N42 skal/bør være i overensstemmelse med afstanden mellem N 42 uden trafikværn, som anført i håndbogens figur 6.18 side 110. Afstandene er max afstande, så hvis trafikværnskonstruktionen gør det hensigtsmæssigt at placere dem tættere, er det naturligvis i orden, men N 42 må ikke placeres med større afstand end angivet i 65, stk. 3 dvs. 30 m i åbent land og 10 m i byområde Side 110 om afstand mellem N44 Håndbogen side 110 afsnit Ved 80 km/h på motorveje er der da frit valg for afstand mellem N 44 kegler/cylinder mellem 15 m eller 30 meters afstand? I bekendtgørelsen er der krav om, at afstanden max. må udgøre 30 m. Svar: Ja, med mindre der er stillet krav om en bestemt afstand i udbudsmaterialet eller på generelle afmærkningsplaner Side 112 om DS/EN om Vejudstyrs eftergivelighed Håndbog afsnit 1.8: Hvorfor er DS/EN om vejudstyrs eftergivelighed ikke nævnt? Svar: Henvisning til DS/EN om Eftergiveligt vejudstyr tilføjes ved næste revision. JUNI

14 1.39 Side 123 om overgangsbestemmelse for Z 93 Gult blinksignal. Jf. 94 stk. 5. Svar: Gult blinksignal må anvendes uden at leve op til de i bilag 2 anførte krav indtil 1. januar Det vil fx sige krav til regulering af lysstyrken. I en kommende ændringsbekendtgørelse tydeliggøres det, at Z 93 Gult blinksignal må anvendes i den udførelse, som fremgik af bekendtgørelsen fra 2012 ( 37 stk. 2) frem til 1. januar Dermed er kravet om en mindste blinkvarighed på 0,2 sek. (200 ms) opretholdt. Ændringsbekendtgørelsen forventes at træde i kraft inden sommeren Side 133 om godkendelse af TMA Hvem godkender en TMA? Svar: For statsveje gælder, at er VD i tvivl om, hvorvidt et produkt (TMA eller påkørselsdæmper) opfylder bekendtgørelsens krav, skal testrapporter sendes til VD's Fagnetværk for vejudstyr, som tager stilling på baggrund af de fremsendte testrapporter. Stillingtagen gælder kun for statsveje. VD tager ikke stilling til, hvorvidt en TMA er forsvarligt eller lovligt tilkoblet det bærende køretøj. Her henvises til Trafikstyrelsen, der er myndighed for køretøjer. En TMA monteret på det bærende køretøj skal kunne synes og godkendes af Trafikstyrelsen Side 134 om trafikværnslængder ved begrænsede pladsforhold I byer har man oftest ikke mulighed for at opsætte trafikværnet i den længde som trafikværnene er testet ved. I skemaet med arbejdsprocesser anbefales det at opstille trafikværn ved fx ledningsarbejde i kørebane. Det kan give problemer, hvis det kun er et kort stykke, der er opgravet i forbindelse med reparation af fx en kloak eller fjernvarmeledning. Er det i orden kun at opsætte nogle få elementer, selvom dette er betydeligt kortere end testlængden? Svar: I byområde og på øvrige veje med hastighedsgrænse 50 km/h eller lavere er testlængden mindre relevant, fordi arbejdsbredden gælder ved påkørsel med lastbil ved 70 km/h. Det anbefales at overholde Vejautoværnsreglernes krav fx 8 graders reglen. Derudover bør trafikværnet fastgøres i enderne, hvis det opstilles i en kortere længde end testlængden Side 148 om advarselsklæder for vejarbejdere Håndbogens side 148. Er det ikke et krav, at vejarbejdere er iført klasse 3-advarselsklæder fx uden for det afmærkede område? Det anføres her i håndbogen, at Arbejdstilsynet anbefaler, men i AT-Vejledningen afsnit 2.1. Klasse 3-advarselsklæder side 5 er anført, at Arbejdstilsynet stiller krav, så det stemmer ikke overens? Svar: Arbejdstilsynet har oplyst, at klasse 3 er en anbefaling og den måde Arbejdstilsynet finder, at arbejdsmiljøloven kan efterleves. 14 JUNI 2014

15 1.43 Side 148 om reflekser og spærrebomme på køretøjer Der er sket ændring i forhold til tidligere vedr. afmærkning af køretøj, hvor det var anført, at arbejdskørertøjer skulle forsynes med en O 45 spærrebom. Nu fremgår det af Trafikstyrelsens bekendtgørelse, at arbejdskøretøjer skal forsynes med O 43 Spærrebom burde dette bekendtgøres? Svar: Generelt er refleksanordninger på køretøjer underlagt Trafikstyrelsens Detailforskrifter for køretøjer, mens vejafmærkning (på køretøjer) er underlagt Vejdirektoratets bekendtgørelser om vejafmærkning. I Trafikstyrelsens Detailforskrifter for køretøjer 3 nævnes ikke specifikt O 43 Spærrebom, men det nævnes, at arbejdskøretøjer kan være forsynet med supplerende refleksafmærkninger, som i så fald skal være diagonale og rød/hvide eller rød/gule, da Trafikstyrelsen har i mødekommet et ønske fra transportbranchen om at tillade reflekser med diagonale striber, som anvendes i andre EUlande. Arbejdskøretøjer bør dog fortsat være monteret med O 45 Spærrebom (med lodrette striber), da vejafmærkning med diagonale striber i visse situationer fejlagtigt kan vise, at arbejdskøretøjet kan passeres på begge sider Side 152 om betonklodser Må vi bruge betonklodser i byområde? Svar: På statsveje må betonklodser anvendes på strækninger, hvor den permanente hastighedsbegrænsning ikke overstiger 50 km/h, og på øvrige veje kan hastighedsgrænsen nedsættes til 50 km/h. Betonklodser kan ikke bruges som trafikværn, da de ikke er påkørselstestet Side 154 om vægtgrænser på beskyttelsesmoduler På lærermøde for AMU/EUC blev det foreslået at overveje differentierede vægtgrænser på beskyttelsesmoduler, så man kan bruge kassevogne på fx >= 1,5 ton som beskyttelsesmodul i byområde <=50 km/h. Svar: Vægtgrænsen på 7 ton fremgår af BEK og ændres ikke Køretøj, der er særligt indrettet til at udføre arbejde på vej JUNI

16 2 TEGNINGER 2.1 Generelt: Tavler i begge vejsider Skiltning i begge sider af kørebanen: Jf. 27 er der ikke er krav om dobbeltskiltning på hovedlandeveje? Stemmer dette overens med håndbogens tegningsbilag? Svar: Jf. 27 er der kun krav om tavler i begge vejsider (dobbeltskiltning) på motorveje, men tavle i venstre side kan dog udelades på ramper eller andre strækninger med kun én vognbane i samme retning. På 2-sporede veje (1+1) skal der opsættes tavler i begge sider, hvis det fremgår under de enkelte færdselstavler i BEK om anvendelse af vejafmærkning eller BEK om afmærkning af vejarbejder. Tilsvarende for almindelige 3- og 4-sporede veje (ikke- motorveje). På de generelle afmærkningsplaner er der fortsat tavler i begge vejsider som anbefalet på det overordnede vejnet (trafikveje), selvom nogle veje kun 2-sporede (1+1). De generelle afmærkningsplaner er generelt vejledende eksempler, men hvis de bruges som grundlag i en rådighedstilladelse/gravetilladelse, skal tavlerne opsættes som vist på planerne. 2.2 Generelt: Arbejdsfrit område efter TMA Arbejdsfrit område er rykket tæt på TMA, hvorfor det? Svar: Nej, det arbejdsfri område er ikke rykket tættere på TMAen, men i de nye tegningshåndbøger vises arbejdsområdet, som er det område entreprenøren har råderet over, men tegningerne viser ikke arbejdsfrit område. Det anbefales fortsat at have et arbejdsfrit område (en del af arbejdsområdet) 50 m efter TMAen jf. håndbogen side B-tegninger: C51-tavler er ikke vist Hvorfor er C 51 Overhaling forbudt ikke vist på tegninger for byområde? Svar: Det skyldes, at der i BEK om anvendelse af vejafmærkning 88 står: Inden for tættere bebygget område må tavlen kun anvendes i begrænset omfang. (citeret i håndbogen side 95). 2.4 B-tegninger: Overflødig tekst D15,3 Tegningshæftet By: Tekst D 15,3 bør slettes Svar: Det vil blive ændret ved næste revision af tegningerne. 2.5 B-tegninger: Brug på statsveje I den nye håndbog side 29 afsnit 2.9 Vejklasser og vejtyper er anført, at alle statsveje er klassificeret som gennemfartsveje. Begrebet gennemfartsveje er kun nævnt under åbent land (uden for tættere bebygget område). Betyder det, at alle de nye tegninger for vejarbejde i byområde ikke kan anvendes på statsveje? Svar: Nej. Alle VD's veje er trafikveje i relation til skemaerne med beskyttelsesniveauer både i byområde og åbent land. På statsveje kan derfor bruges tegninger for både byområde og åbent land). 16 JUNI 2014

17 2.6 B107 m.fl.: UD1-tavler uden krydsning Anvendelse af UD1 mod venstre under D 21 Påbudt cykelsti tavlen. Dette må være en fejl, idet man normalt anvender denne tavle kombination, hvor cyklisterne skal krydse kørebanen og finde cykelstien på modsatte side. Det er ikke tilfældet på B- og L-tegningerne, hvor cyklisterne blot sendes ud på kørebanen langs arbejdsområdet. Svar: Det er korrekt, at den nævnte tavlekombination var tænkt som beskrevet. Vi vil derfor ændre tegningsbilaget, så der ikke vises UD1, når cyklerne skal forblive i samme vejside, men kun D 21. Det vil blive ændret i næste udgave af tegningsbilagene. 2.7 B704, B705 og B706: Forkert brug af D16-tavler Tegninger for vejarbejde i byområde: På tegning B0704, B0705 og B0706 synes D16 tavlen ikke at blive anvendt i overensstemmelse med vejreglernes Håndbog om Påbudstavler. Svar: D16-tavler fjernes fra afspærringsvogne ved næste revision. Ifølge BEK om Vejafmærkning 20 kan motorkøretøjer og store knallerter passere D 16 Påbudt passage på begge sider, men i håndbog om Påbudstavler anbefales det at anvende N 43 Spidsmarkering i stedet for D 16, hvis de to retninger ikke fører samme sted hen. 2.8 B803 og B804: Forkerte C55-tavler Der er fejlagtigt vist C55 50 på tegningerne B803 og B804. Svar: C55 50 fjernes ved næste revision, da de ikke må bruges i byområde. 2.9 B803 og B804: Mangler i indholdsfortegnelsen Tegningerne mangler i indholdsfortegnelsen. Svar: Tilføjes ved næste revision af tegningerne L-tegninger: Størrelser på C55 og C59 På L-tegningerne er angivet, at C55 og C 59 skal være Ø70 cm, men det er vel ikke korrekt på 90 km/h strækninger. Svar: Nej, det er korrekt. I så fald skal tavlediameteren være Ø90 cm, hvilket ændres ved næste revision 2.11 L-tegninger: Spærrelinje sammen med C51 Er det et krav, at der skal være spærrelinje, når der skiltes med C 51 Overhaling forbudt. I tegningsbilaget fx L0203, L0301 er dette ikke tilfældet. Svar: Som udgangspunkt bør der være overensstemmelse mellem færdselstavler og kørebaneafmærkning, men det er ikke et krav at udlægge spærrelinje ved brug af C 51 ved vejarbejde Det overvejes at ændre tegningerne ved næste revision. JUNI

18 2.12 L1002: Indsnævring af kørebanen med afspærringsvogn Hvorledes skal skiltningen på afspærringsvogn se ud for, at vi må bruge den på en almindelig 2- sporet landevej / og for almindelig 2 sporet vej i et byområde? Der er i tegningseksempel L1002 vist en afspærringsvogn kun med A39, men på der er også skrevet D 15,3 men D15,3 må vel ikke bruges? jf. Bek D15.. må ikke påbyde passage til vognbaner med modkørende trafik Må vi sætte en A 39 tavle øverst med en A 43,3 nedenunder? Hvis ja, så kunne tegningseksempel L1002 vel tilføjes A43,3? Lyspil og lysende kryds må vel aldrig ikke anvendes på 2 sporede veje? Svar: Teksten D 15,3 fjernes ved næste revision. Det er rigtigt forstået, at der ikke må anvendes D 15 eller gul lyspil, som påbyder passage til vognbaner med modsatrettet færdsel jf A43 skal opstilles i overensstemmelse med BEK om anvendelse af vejafmærkning 30. Blinkende kryds bør kun anvendes på nødspor, og lyspil må ikke påbyde passage til vognbaner med modkørende trafik M351: Note 17 M351 note 17 er vist på tegningen, men ikke anført noget tekst. Svar: Noten er en fejl, som rettes ved næste revision M363: Størrelse på E16-tavler Størrelserne af E 16 tavlerne på M0363 er ikke ens. Nogle af dem virker meget små. Hvad skal størrelsen på versalhøjden være på undertavler til E 16 tavler, A 39 osv.? Svar: Det er korrekt. Vejdirektoratet har i 2014 igangsat et arbejde med at re-designe de forskellige E 16 tavler, der anvendes ved vejarbejder herunder vurdere størrelsen af disse. Tilsvarende forventes et arbejde med versalhøjder af undertavler generelt at blive igangsat i Generelt fremgår tavlestørrelser af håndbog om Tavleoversigt M600: Reflekstype 3 M0600: Der er anført, at reflekstypen for den gule bundfarve skal være type 3. Dette er i strid med BEK om vejarbejde 26 stk. 3. Svar: Ved næste revision af tegningerne ændres reflekstypen for den gule bundfarve på motorveje til type JUNI 2014

19

20 Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk vejregler@vd.dk vejregler.dk EAN: