Olieplan for Bornholms Regionskommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Olieplan for Bornholms Regionskommune"

Transkript

1 Olieplan for Bornholms Regionskommune Bornholms Brandvæsen April

2 Indledning Risiko for olieudslip i Østersøen... 6 Melding om olieforurening på kysten... 7 Myndighed ved kystsanering... 8 Problemstillinger ved et olieudslip på kysten... 8 Umiddelbare problemstillinger... 8 Prognose for uheld... 9 Ansvar for indsatsen Organisation dannes til den aktuelle opgave Organisation ved mindre uheld Organisation ved større olie uheld Første opgaver Materiel Information til berørte borgere, samt pressen Efterfølgende problemstillinger Økonomi Dokumentation Ekspert hjælp Frivillige Saneringsteknik Håndtering af opsamlet forurenet materiale Rønne havn Nexø havn

3 Transport fra opsamlingspunkter til mellemdepoter/udskibning Opbevaring i større mellemdepoter før udskibning/rensning Retablering/oprensning af de arealer, der anvendes til midlertidig deponering Afslutning på saneringen BILAG Bilag 1: Det statslige beredskab til søs Bilag 2: Oversigt over statsligt olie- og kemikaliebekæmpelsesmateriel Bilag 3: Oversigt over oliebekæmpelsesskibe i Østersøen

4 Indledning. En af de største miljøtrusler for Bornholm og landende omkring Østersøen er risikoen for en omfattende olieforurening af havet samt kystområderne forårsaget af et større olieudslip fra forulykkede skibe i farvandet omkring Bornholm. En sådan hændelse kan få vidtrækkende konsekvenser for havmiljøet og dermed for turismen, fiskeriet og de samfund der grænser ud mod Østersøen. Der er forskellig lovgivning i landende omkring Østersøen, om hvem der har ansvaret for en given olieforurening På Bornholm er det Kommunalbestyrelsen, der i henhold til Havmiljøloven har det fulde ansvar for indsatsen for at oprense og fjerne olie fra strande og kyster og for at håndtere ilandbragt olieaffald. I Danmark refunderer Staten efterfølgende kommunens omkostninger. I henhold til Miljøberedskabsplanen for Bornholm styres selve operationen fra en fælles kommandostation (KSN), under hensyntagen til de normale sektoransvarsområder. Costeren Fu Shan Hai-forliset i maj 2003 ud for Bornholm viste, hvor stor en udfordring selv relativt små oliemængder kan være for beredskabet og for miljøet. Regionsrådet (nu Kommunalbestyrelsen) rettede i den anledning en henvendelse til regeringen om at forbedre søsikkerheden og beredskabet på havet omkring Bornholm. På den baggrund, og inspireret af den i maj 2004 afholdte internationale konference i Trelleborg om "Regionerne og søsikkerheden i den sydlige del af Østersøen", vedtog Regionsrådet i september 2004 efter oplæg fra Natur & Miljø at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal udarbejde konkrete forslag til hvad regionskommunen kan gøre dels for at forbedre sin del af beredskabet, dels for at afbøde virkningerne af en større olieforurening nær Bornholm mest muligt. Til arbejdsgruppen foreslås indbudt lokale repræsentanter for relevante myndigheder og organisationer (politiet, beredskabscenteret, søværnet m.fl., foruden Plan & Byg, Faste Anlæg, Natur & Miljø og evt. andre af regionskommunens virksomheder). Arbejdsgruppens resultater forelægges Regionsrådet med henblik på stillingtagen til hvorledes, der skal følges op. Arbejdsgruppen blev etableret i foråret Gruppen har holdt 4 møder. Der blev nedsat en række undergrupper, der har drøftet forslag og ideer mere detaljeret. Desuden har arbejdsgruppen holdt møde med redningstjenesten fra Österlen i Sverige om erfaringerne vedr. oprensningen efter Fu Shan Hai-ulykken Arbejdsgruppens fokus har været på den fysiske indsats: forberedelse af denne, valg af metoder o.s.v. Andre vigtige aspekter i forbindelse med en stor olieulykke til søs - så som håndtering af presse og offentlighed, juridiske og administrative forhold som f.eks. sikring af dokumentation af indsatsen og dennes udgifter - er ikke behandlet i denne rapport; men alle parter i det fælles beredskab på Bornholm er opmærksom på disse forhold, og de indgår i større eller mindre omfang i de regelmæssige øvelser, der afholdes parterne imellem - ikke mindst på baggrund af de vigtige erfaringer, der blev gjort i forbindelse med Fu Shan Hai-ulykken. 4

5 Ved en landbaseret indsats i Danmark løser politiet opgaven vedrørende koordinering i forhold til offentligheden, med det formål at udmønte en så præcis og afbalanceret information til pressen og befolkningen som muligt. Politiet vil udtale sig om generelle forhold i en landbaseret indsats, eksempelvis påvirkning af infrastruktur o.l. De indsatte myndigheder vil herudover, og i henhold til sektoransvaret, udtale sig om de fagspecifikke emner, der indgår i den enkelte myndigheds ansvarsområde. Resultatet af arbejdsgruppens og undergruppernes arbejde præsenteres i nedenstående, som indeholder konkrete forslag og anbefalinger til forbedring og udvidelse af Regionskommunens samlede planlægning og indsats i forhold til olietruslen fra havet. Vi har på baggrund af drøftelser og overvejelser i en rapport udarbejdet en række anbefalinger og forslag til forbedring af Regionskommunens beredskab over for et eventuelt større olieudslip til havs i nærheden af Bornholm. Disse anbefalinger og forslag er samlet nedenfor, mens den nærmere begrundelse for dem er beskrevet under hvert afsnit, om henholdsvis modtagelse og håndtering af hav-opsamlet olie, forberedelse af kystindsats, selve kystindsatsen og håndtering af kyst-opsamlet materiale. Med baggrund i ovennævnte er der i Baltic Master II regi arbejdet videre og denne rapport er tænkt som en håndbog for de myndigheder der er indsat i forbindelse med en oprensning af olie langs de bornholmske kyster. Alle olie uheld, med olie i Østersøen har oftest den negative konsekvens for Bornholm at al olien ikke kan opsamles på havet. Det betyder at Bornholm, der som bekendt ligger midt i Østersøen, ofte bliver ramt af større eller mindre olieforureninger på kyststrækninger. Når uheldet er ude og Bornholms kyststrækninger bliver ramt af olie, er det Bornholms Regionskommune, der er den oprensningsansvarlige myndighed. Det er derfor af væsentlig betydning, at den ansvarlige myndighed, har et nøje kendskab til de øvrige myndigheder og hvordan der samarbejdes omkring oliesaneringen. Det er samtidig væsentligt at have indgående kendskab til de materielle ressourcer, der kan disponeres over, på Bornholm. Det er ligeledes væsentligt at have kendskab til hvordan de øvrige Østersølande arbejder, og hvilket materiel de anvender, og hvordan det eventuelt kan rekvireres. Denne rapport har til hensigt at klarlægge ovennævnte forhold, således forstået at den gerne skulle være en form for håndbog for oliesanering, langs de Bornholmske kyster 5

6 Risiko for olieudslip i Østersøen Prognose for olietransporter i Østersøen Nedenstående tabeller og figurer viser den forventede udvikling i trafiktætheden i Østersøen i perioden frem til Last Volumen i Østersøen Anslået fremtidig volumen i Vækst i perioden (mio. tons) Østersøen (mio. tons) Tørlast % Bulk % Flydende bulk % Olie % Total % Tabel 1 viser den forventede stigning i handelen i Østersøen fra 1995 til 2017 (COWI, 1998b). Tabellen viser, at trafikken med tørlast ventes næsten tredoblet. Olietransporter forventes kun at stige med 39 %. Dette kan vise sig at være undervurderet, eftersom handelen med olie fra Rusland har potentiale til at stige mere end det forventede. Ovennævnte skema viser at der sker en forøgelse af olietransport i Østersøen, og hermed en forøget risiko for skibsuheld, med olieudslip til følge. Transportvejene gennem Østersøen er vist på efterfølgende skitse: 6

7 Som det kan aflæses af skitsen ligger Bornholm tæt på transportvejene for olietransport gennem Østersøen. Melding om olieforurening på kysten Information om at der er sket en olieforurening på den Bornholmske kyst kan tilgå de lokale myndigheden på flere uafhængige måder: via SOK søværnets operative kommando der har ansvaret på havet via Politiets alarmcentral 112 via det lokale politi via borgerhenvendelse til brandmyndigheden via lokale strandfogeder ad anden vej 7

8 Myndighed ved kystsanering Kystsanering i Danmark ved Miljøministeriets skrivelse nr. 106 af 7. juli 1987 overdraget de kommunale myndigheder, som ansvarsområde På Bornholm er det således kommunalbestyrelsen, der har det formelle ansvar for kystsanering. Via kompetenceplaner er ansvaret for udførelsen overdraget Bornholms Brandvæsen, med reference og tilbagemelding til Kommunalbestyrelsen. Problemstillinger ved et olieudslip på kysten Ved et olieuheld i Østersøen, der som følgevirkning giver olie på de Bornholmske strande, rejses flere problemstillinger. Den umiddelbare hurtige opgave, beskrevet under middelbare problemstilling Den mere langsigtede opgave, beskrevet under efterfølgende problemstillinger Umiddelbare problemstillinger. Problemstillinger der skal tages stilling til så snart der er melding om olie eller forurening på kysten er indgået : Prognose for uheld Er olie på stranden endeligt lokaliseret? Er skaden afgrænset i areal og udbredelse? Er skaden af stor udbredelse? Kommer der stadig olie ind på kysten fra havet? Kontakt med indsatsenheden der arbejder med olien på havet Ansvar for indsatsen Hvem har den koordinerende ledelse af indsatsen? Organisation Nedsættelse af den organisation der er nødvendig for opgaven 8

9 Materiel Stillingtagen til nødvendigt materiel til grovsanering Findes der tilstrækkeligt materiel på Bornholm? Findes der tilstrækkelige mandskabsressourcer. Skal der indkaldes frivillige? Klargøring af opsamlingspladser Hvilke myndigheder skal inddrages? Der skal tages stilling til hvilket myndigheder der skal inddrages Information til berørte borgere Hvilke borgere og lodsejere skal straks informeres? Hvordan skal de informeres? Information til pressen Hvornår og hvordan skal pressen informeres, og hvem skal stå for pressekontakt? Prognose for uheld Efter anmeldelsen sendes en eller flere kompetente brandmedarbejdere ud på lokaliteten for ved selvsyn at danne sig et overblik over situationen. Ved denne første rekognoscering skal følgende opgaver løses: hvilken kysttype er ramt? omfanget af olieforureningen, og en konstatering af forureningens bestanddele kørselsveje til skadested hvilke grov-saneringsmetoder skal og bør anvendes? hvilket materiel skal anvendes? er der mulighed for opbevaring og sortering af opsamlet materiel på stedet? hvilket og hvor meget mandskab skønnes at skal anvendes? er mennesker eller dyr i fare? hvordan skal der foretages afmærkning af området? skal der opstilles vagter for at forhindre færdsel på de forurenede arealer? er der synlig olie på vej ind fra havet? 9

10 efter rekognosceringen udarbejdes en kortfattet rapport, og der indkaldes relevante myndigheder for at tage stilling til, hvilken organisation der er påkrævet, og som skal samles. Ansvar for indsatsen Det overordnede ansvar for indsatsen på kysten ligger hos Bornholms Regionskommune. Dette berører ikke de enkelte sektores, sektoransvar. Organisation dannes til den aktuelle opgave På grundlag af den foretagne rekognoscering, på stedet samt information fra SOK ( Søværnets operative kommando), der varetager opgaven på havet, sammensættes organisationen. Organisation ved mindre uheld. Ved mindre olieuheld, som er ringe i udstrækning og alene en forurening på kysten, samt udsigten til at der ikke kommer mere ind fra havet, varetages organisationen af Bornholms Brandvæsen Brandvæsnet leder og koordinerer indsatsen 10

11 Diagram: Koordinerende ledelse af indsats Bornholms Brandvæsen, ved mindre uheld- Organisation ved større olie uheld ved større forureninger hvor der stadig meldes om olie på havet, der driver mod kysten, indkaldes Beredskabsstaben Beredskabsstaben består af Politi, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværn og Bornholms regionskommune Beredskabsstaben idriftsætter KSN ( kommandostation ) der varetager koordinering af indsatsen. KSN ledes af politiet KSN er en stab, med medlemmer bestående af Politi, Bornholms Regions Kommune og Beredskabsstyrelsen 11

12 Staben suppleres med faglig ekspertise efter behov Diagram: ved større olieuheld er den koordinerende ledelse af indsatsene politimyndigheden. Første opgaver 12

13 Den valgte koordinerende ledelse KSN, igangsætter følgende opgaver, der er besluttet på grundlag af den foretagne første rekognoscering. Dokumentation Logbog Kontakt til SOK Kontakt til andre myndigheder Økonomistyring Igangsætter saneringsniveau Materiel Erfaringen fra Fu Shan Hai viste, at der hurtigt kunne opstilles og opretholdes en fælles indsatsstyrke på ca. 100 mand, bestående af personel primært fra Beredskabsstyrelsen Bornholm og Bornholms Regionskommune, foruden samarbejdspartnerne fra Bornholms Marinedistrikt og Politiet i det fælles ledelsesapparat. (Derudover stod en styrke fra Hjemmeværnet standby til evt. supplering/udvidelse af indsatsstyrken) På Bornholm er der mandskab og materiel hos følgende myndigheder. Beredskabsstyrelsen i Allinge Bornholms Brandvæsen Bornholms Hjemmeværn Bornholms Politi Nødvendigt personligt udstyr: Opsamling fra land ved brug af 100 mand i de første 5 dage. o 500 stk. waders o 500 stk. busseronner o 1000 stk. engangsdragter o 1000 stk. inderhandsker o 1000 stk. gummihandsker 13

14 o 1000 stk. Pvc-handsker (slidhandske) o 1000 stk. beskyttelsesmasker (ved affald med stor afdampning) Nødvendigt opsamlingsudstyr Til opsamling på strand: o rendegravere eller anden gravemaskine o lastbilscontainere foret med plastfolie o mandskab med skovl og opsamlingskar Til opsamling ved klipper: o 100 stk. plast-oliefade 200 l. med håndtag o 50 stk. skovle/grebe o 50 stk. baljer 65 l. med håndtag Til brug ved svært tilgængelige kyststrækninger må borttransport ske ved hjælp af helikopter eller kran, samt passende kørertøjer. o Der er derfor behov for 20 stk. palletanke á 1,5 m 3 med krog for hejs. Herudover kan der indkaldes materiel og mandskab hos Falck samt private entreprenører Den koordinerede ledelse indkalder materiel og mandskab til løsning af de saneringsopgaver, der er besluttet skal i gangsættes. Information til berørte borgere, samt pressen Uanset hvilken organisation der varetager koordinationen af den givne indsats, skal der udpeges en presseansvarlig. Den presseansvarlige har, som den eneste, ret og pligt til at sikre pressen samt borgerne den nødvendige information. 14

15 Efterfølgende problemstillinger Problemstillinger, der skal tages stilling til når den umiddelbare grovsanering er igangsat: Økonomi Der skal skabes overblik over økonomien samt hvordan indsatsen finansieres Nødvendige informationer til finansieringskilder Dokumentation Arbejdet skal dokumenteres Ekspert hjælp Skal der ske inddragelse af eksperthjælp? Laboratorium Vildtkonsulent Biologer Andre eksperter Frivillige Skal der inddrages frivillige i arbejdet med sanering eller rensning af vildt: Saneringsteknik Der er igangsat en grov-saneringsindsats med en grovteknik Der skal tages stilling til en fin- saneringsteknik, og denne skal igangsættes over tid Håndtering af opsamlet forurenet materiale Der skal tages stilling til om det opsamlede materiale kan håndteres på Bornholm Andre muligheder skal afsøges og afdækkes Afslutning Der skal tages stilling til saneringsarbejdets ophør. Hvornår er saneringen af kysten tilstrækkelig Rengøring / kassering af brugt materiel Opgørelse af økonomi 15

16 Økonomi Der skal tages stilling til, og beslutning om, hvordan økonomien håndteres. De enkelte sektorer samler i første omgang der påløbne udgifter Er der forsikringsselskab indblandet, indkaldes en repræsentant for selskabet Der gives en orientering til det politiske niveau, om kommende udgifter Der gives en situations-afrapportering til Miljøstyrelsen, med henblik på en mulig refusion af samlede omkostninger. Dokumentation Alt skal dokumenteres af den person, der af den koordinerede ledelse er udpeget. Der skal ske dokumentation i felten Dokumentationen skal ske ved fotoregistrering samt ved logbog Dokumentations områder. Olieforureningen o Vegetationen o Arbejdsmetoder o Dyreliv o Påvirkninger på naturen, havet osv. o Vandprøver o Depoter o Køreveje o Alle påvirkninger af omgivelserne o Forbrugs-materiel o Forbrug af personel frivillige og myndigheds personel o Timeopgørelser for personel, ansatte som frivillige o Container-leje o Maskiner der indlejes o Maskiner der anvendes o Personale-omkostninger til kost med videre o Rejseomkostninger o Myndighedsgodkendelser o Uheld eller skader på materiel eller personer Hvis der konstateres eller anmeldes tab i forbindelse med turisme, skal dette dokumenteres 16

17 Ekspert hjælp KSN indkalder eksperthjælp, når KSN finder dette påkrævet. Det kan være: o vildtkonsulent fra Naturstyrelsen o laboratorium-ekspertise fra Beredskabsstyrelsen o Miljøstyrelsen kontaktes med henblik på saneringsmetoder, samt anvendelse af kemiske midler o der skabes kontakt til biologisk ekspertise o it-ekspertise o logistik-ekspertise Frivillige Der tages stilling til om der skal anvendes frivillige til følgende opgaver: Der skal tages stilling til hvilken udrustning de frivillige skal anvende, samt hvilket arbejdsbeklædning de skal have udleveret Skal der ske en umiddelbar uddannelse Sikkerhedsforhold for de frivillige Forsikringsforhold for de frivillige Sanering og opsamling af olie på stranden Rensning af forurenet vildt Saneringsteknik Der er igangsat en grovsanering. Det skal vurderes om den anvendte teknik giver et tilfredsstillende resultat, eller om der skal ske ændringer. Der skal efter forholdende tages stilling til hvilket teknik der skal anvendes ved det fortsatte arbejde med sanering af stranden. Som vejledning kan anvendes håndbog fra Beredskabsstyrelsen 17

18 Der skal tages stilling til hvornår en fin sanering er fuldendt at man kan godkende arbejdet som afsluttet. Håndtering af opsamlet forurenet materiale Ved opsamling på land kan der formodentlig blive tale om flere typer materiale: o Olie opsamlet på klippekyst. Består primært af olie/tang. o Olie opsamlet på sandstrand. Består af 10-20% olie og 80-90% sand/tang. o Olie opsamlet på stenet strand. Består af olie/tang/sten. Opsamlingspunkter (de midlertidige oplag rundt langs kysterne) kan indrettes enten med 1. tætte containere eller containere, der fores med en oliebestandig membran eller 2. interim-depoter, afgrænset af jord-, grus- eller sandvolde og dækket med oliebestandig membran. Ad 1): Containere vil især være relevante, hvor der skal opsamles mindre mængder olie, eller hvor der af forskellige årsager ikke kan anlægges depoter opbygget i jord (f.eks. pga. fredninger eller klippegrund). For at containerløsningen kan fungere, er det vigtigt, at der er nok containere til at til- og frakørsel kan følge med oprydningstempoet på stranden. Der må således helst ikke opstå en situation, hvor oprydningsmandskabet ikke kan komme videre, fordi de ikke kan komme af med den indsamlede olie. Ad 2): Depoter opbygget på jord vil især være relevante, hvis der driver store mængder olie ind på en afgrænset kyststrækning. Det vurderes, at på f.eks. Balka Strand kan man frygte at skulle have mellemdepoter, der kan rumme op til m 3 olieblandet materiale. Dog må man formode, at de fleste hændelser vil være af væsentligt mindre omfang. Det foreslås derfor, at der planlægges med interim-depoter af jord på ca. 200 m 3 (10*10*2 m). Sådanne depoter kan anlægges ved at etablere jordvolde op til ca. 2-2½ m højde. Jordvoldene og bunden beklædes indvendig med kraftig plastmembran. Olieaffaldsdepoterne kan indrettes så store, som behovet er. Det kan dog være en fordel at lave en standardstørrelse, således at man kan have membraner i de rette mål liggende klar. Disse depoter bør anlægges med et fald mod et af hjørnerne, således at olien af sig selv kan flyde hen mod det laveste punkt. Der skal etableres opsamlingssteder, interim- depoter, som vist på skitse: 18

19 Afstand fra top til top 10 meter Deponi kvadratisk 10*10 meter Der lægges membran ud i bunden af deponiet. 2 m høj jordvold anlæg 1:2 Der sikres et svagt fald mod et hjørne Der lægges jernplader ud i bunden, så membran ikke beskadiges ved kørsel eller arbejde med grab. Skitse: interim-depoter på stedet. Der skal tages stilling til hvilket dele, af det opsamlede olie materiale, der kan afleveres på det lokale affaldsforbrændingsanlæg BOFA Lokale muligheder for midlertidig opbevaring. Rønne havn o Efterklaringstankene på Rønne Renseanlæg. 2 x m 3. Byspildevandet må så i en periode udledes til Østersøen uden efterklaring. o Evt. ledig olietank hos Østkraft eller et af olieselskaberne. Nexø havn o Efterklaringstank på Nexø Renseanlæg m 3. Byspildevandet må så i en periode udledes til Østersøen uden efterklaring. o Ubenyttet efterklaringstank på renseanlæg for fiskeindustrien. 200 m3. o Ubenyttede olietanke tilhørende Q8. I alt ca m 3. Olieaffald der ikke kan forbrændes, eller deponeres på øen, skal transporteres fra Bornholm. Inden afskibning deponeres materialet i containere på Rønne havn. Området hvor materialet deponeres afspærres og bevogtes. Transport fra opsamlingspunkter til mellemdepoter/udskibning. 19

20 Transporten fra opsamlingspunkterne og videre til udskibning varetages bedst af containerlastbiler med helt tætte eller forede containere. Fra interim-depoter lastes containerlastbilerne med grab eller pumpe (pumpen skal dog være en specialpumpe, der kan varme olien op til en pumpbar konsistens). De større vognmænd på Bornholm har løbende ca. 50 containere på øen, der kan indforskrives. I denne sammenhæng er det vigtigt at forholde sig til, at containerne tippes, når de skal op på en lastbil. Dette betyder, at containerne kun kan fyldes delvis op, såfremt det opsamlede materiale er flydende, da materialet ellers vil løbe over containerens rand. Opbevaring i større mellemdepoter før udskibning/rensning. Fra opsamlingspunkterne/interim-depoterne skal olieaffaldet til udskibning eller evt. til BOFA for rensning (forudsætter lavt olieindhold). Det anbefales, at olieaffaldet så vidt muligt køres direkte fra opsamlingsstederne til udskibning fra Rønne havn. Hvis materialet ikke umiddelbart kan køres til udskibning, vil det mest realistiske være at indrette nogle få større, midlertidige olieaffaldsdepoter på passende steder. Der foreslås et depot på Rønne havn nær spidsen af Krydstogtskajen eller på kaj 30. Begge steder er optimale i forhold til at kunne laste olieaffaldet i coastere. Er der brug for yderligere oplagsplads, kan man overveje at inddrage fyldområdet på Rønne Havn bag BAF. Der er vanskeligt at pege på andre realistiske oplagsmuligheder, da det bør være i nærheden af Rønne havn, der er den eneste realistiske udskibningsmulighed. Retablering/oprensning af de arealer, der anvendes til midlertidig deponering. Efter olien er samlet op fra strandene og leveret til udskibning, vil der være et større oprydningsarbejde. Der skal formentlig fjernes olieforurenet jord fra: o de steder, der har stået containere o kørselsvejen fra strandene hen til en container o de steder, hvor der er depoter opbygget i jord o kørselsvejen fra strandene hen til depoter opbygget i jord o områder i udskibningshavnene, hvor der har været håndteret olieforurenet materiale. Den forurenede jord kan køres til deponering/rensning hos BOFA. Evt. kan stærkt olieforurenet jord udskibes til kommunekemi i Nyborg. Efterfølgende udjævnes jordvoldene omkring mellemdepoterne, og det oprindelige terræn retableres så vidt muligt. 20

21 Containere og andet grej kan efterfølgende vaskes på en befæstet plads med olieudskiller. Membraner kan i princippet vaskes, men det er nok realistisk at kassere dem efter brug og sende dem til destruktion på kommunekemi i Nyborg. Afslutning på saneringen Når det vurderes at det totale indsats er afsluttet tilfredsstillende, står tilbage, at opsamle følgende emner: o Opgørelse af økonomi o Afrapportering til relevante myndigheder o Supplerer det brugte materiel, eventuelt ved fornyelser o Udarbejde evalueringsrapport o Drage erfaringer af den afsluttede hændelse, og videregive den indvundne viden BILAG Bilag 1: Det statslige beredskab til søs Beredskabsordningen til bekæmpelse af omfattende olieforurening ved tankskibsulykker blev oprettet i maj 1970 under Handelsministeriet. Ordningen blev overført til Ministeriet for Forureningsbekæmpelse i 1971 og senere til Miljøministeriet, der i 1994 blev til Miljø- og Energiministeriet. Beredskabsordningens ansvarsområde blev delegeret til Miljøstyrelsen (MST) ved denne styrelses oprettelse i april Fra 1. januar 2000 er ordningen overført til Forsvarsministeriet, der har delegeret det operative ansvar til Søværnets operative Kommando (SOK). Indenfor sit ansvarsområde udøver SOK den ansvarlige ledelse, hvorved der forstås, at SOK: o træffer beslutning om, hvorvidt der ved modtagelse af en forureningsmelding skal iværksættes en bekæmpelsesaktion samt om dennes omfang. o træffer beslutning om bekæmpelsesmetoder, der skal bringes i anvendelse. o leder selve bekæmpelsesaktionen direkte fra forureningsstedet og/eller fra et egnet sted i land. o foranlediger, at andre berørte myndigheder og organisationer, såvel i som udenfor landet, orienteres i fornødent omfang og i henhold til gældende aftaler. 21

22 o træffer beslutning om at rekvirere eller yde bistand i nødvendigt og muligt omfang. o bestemmer, hvornår en iværksat bekæmpelsesaktion skal indstilles. Ved bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet og de kystnære dele af søterritoriet udøver SOK ligeledes den koordinerende myndighed, hvorved forstås, at SOK: o modtager og videresender oplysninger om forurening af havet, de kystnære dele af søterritoriet, kyststrækninger og havne. o indsætter og rekvirerer fornøden indsatsbistand til verificering og bekæmpelse af en forurening. SOK kan, når dette skønnes hensigtsmæssigt, udpege lokale myndigheder eller hjælpetjenester til at varetage den koordinerende myndighed ved aktionen. Indsættes flere hjælpetjenester til gennemførelse af afværgeforanstaltninger mod forurening på land og på stranden, kan SOK anmode en af de indsatte hjælpetjenester om at virke som koordinerende led og kontaktorgan for alle hjælpetjenester på den pågældende kyststrækning. I praksis løser Beredskabsstyrelsen oftest opgaven som SOK s koordinerende led og kontaktorgan. Det statslige beredskab baserer sig dels på miljøskibene (søværts bekæmpelse), dels på Beredskabsstyrelsen (landværts bekæmpelse 1 /afværgeforanstaltninger) og endelig på en række konventioner, der angiver samarbejdsrelationer og forpligtelser i relation til de omkringliggende lande. Det statslige beredskab er ansvarligt for bekæmpelse af olieforurening til søs, altså principielt så længe olien flyder på havet. Bekæmpelse af forurening, der er skyllet op på kysten og ind i kommunale havne, påhviler det kommunale beredskab. Miljøskibene De danske miljøskibe er opdelt i 2 divisioner. Hver division består af en SUPPLY-klasse (Gunnar Thorson/Gunnar Seidenfaden), en SEATRUCK-klasse (Mette Miljø/Marie Miljø), en Miljø-klasse (Miljø 101/102) samt en pram. Derudover er en pram stationeret i Frederikshavn. SUPPLY-klassen er på et hurtigst-muligt 2 varsel, mens SEATRUCK-klassen konstant er på 1 times varsel. Miljø-typen er ikke relevant i relation til Bornholm. For så vidt angår miljøskibenes kapaciteter samt det statslige beredskabs materiel i øvrigt henvises til bilag 3 og 4. Beredskabsstyrelsen Beredskabsstyrelsen Bornholm (BRSB) indgår i et tæt samarbejde med SOK ved bekæmpelse af olieforurening på havet og i de kystnære områder. Beredskabscenterets ressourcer er således formelt underlagt SOK dispositionsret under en olieforureningsbekæmpelse. 1 Landværts bekæmpelse i denne betydning skal forstås som bekæmpelse fra kysten af olieforurening, der stadig flyder på havet. 2 Dog ikke over 16 timer. 22

23 Ved beredskabscenteret er der større mængder miljømateriel, som disponeres af SOK. Beredskabsstyrelsens personel er uddannet i anvendelse af materiellet. Det specifikke materiel fremgår af bilag 3. I en forureningsbekæmpelsessituation vil beredskabscenterets assistance til den kommunale del af indsatsen formelt ske under forudsætning af at SOK afgiver dispositionsretten over den del af beredskabscenterets ressourcer, som måtte ønskes rekvireret til assistance for den kommunale indsats. De formelle regler herfor er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledninger om strandrensning. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der endnu ikke har været tilfælde i en størrelsesorden, hvor SOK ikke har kunnet afgivet dispositionsretten over dele af Beredskabsstyrelsens styrker til at assistere det kommunale beredskab. Beredskabsstyrelsens opgave i forbindelse med en truende olieforurening fra havet består indledningsvist i kystrekognoscering og forberedelse af materiel til den søværts indsat. Disse efterfølges af afværgeforanstaltninger med flydespærringer og opsamlingsmateriel i det kystnære område, hvor BRSB har til opgave at foretage den nødvendige prioriterede indsats for at forhindre en olieforurening i at nå land. BRSB kan tillige pålægges opgaven at varetage indsatsledelsen for samtlige hjælpestyrker i den statslige indsats langs den berørte kystnære strækning, i det ikke sejlbare område, på On Scene Coordinator (OSC) vegne. I praksis er disse opgaver blevet løst i tæt kontakt og i samarbejde med forbindelsesofficer fra SOK. I forbindelse med en større og længerevarende indsats ligger BRSB styrke blandt andet i evnen og ressourcen til at varetage de logistiske opgaver med f.eks. tilvejebringelse og koordination af materiel, køretøjer, personel og forplejning. BRSB kan ved en større og længerevarende indsats bidrage med store mandskabsstyrker suppleret med lokale frivillige. Der kan ved behov herfor, også tilvejebringes yderligere mandskabsstyrker fra de øvrige beredskabscentre i Danmark. Da en kystnær indsats ikke kan gennemføres effektivt uden tæt koordination med de berørte myndigheder på land, har BRSB et tæt samarbejde med Politi og Regionskommune, hvor der tages udgangspunkt i de daglige samarbejdsrutiner. Da der på Bornholm er placeret et Marinedistrikt med ansvar for søterritoriet omkring Bornholm, er der også et særdeles tæt og direkte samarbejde med Bornholms Marinedistrikt, sideløbende med BRSB direkte reference til SOK. Til øjeblikkelig respons overfor en truende olieforurening har Beredskabsstyrelsen Bornholm det ordinære døgnbemandede vagtberedskab med 2 befalingsmænd og 12 værnepligtige. I forbindelse med en længerevarende såvel som ved akut indsats kan vagtholdet inden for relativ kort tid suppleres, således at beredskabscenteret kan indsætte op til 30 befalingsmænd og værnepligtige fordelt mellem operative enheder og logistiske støttefunktioner. I weekends og på helligdage kan responstiden for suppleringsstyrken være afhængig af rejsetid til 23

24 Bornholm, hvis ikke mandskabet forinden er varslet og dermed fastholdes i beredskab på øen. Herudover kan Beredskabsstyrelsen Bornholm disponere over op til 135 frivillige fra Det frivillige Redningsberedskab Bornholm til supplering indenfor alle fagområder. Fra hver af Beredskabsstyrelsens øvrige beredskabscentre i Danmark kan der suppleres yderligere med mandskab i et tilsvarende antal, til afløsning under længerevarende indsats eller ved en særligt mandskabskrævende indsats. Såfremt der måtte opstå behov for yderligere mandskabsstyrker, kan SOK eller Beredskabsstyrelsen rekvirere støtte fra Hjemmeværnet på Bornholm. Internationale aftaler og konventioner Forureninger af havet med olie og andre skadelige stoffer kan i mange tilfælde være i en størrelsesorden eller kompleksitet, der overgår den enkelte kyststats bekæmpelseskapacitet. Endvidere kan en forurening eller trussel om forurening fra at være et problem, der vedrører den kyststat indenfor hvis område, den indtræffer, hurtigt udvikle sig til at udgøre en trussel mod andre kyststater. Med det udgangspunkt er der gennem årene udviklet en række konventioner og aftaler, der skal sikre gensidig bistand, informationsudveksling m.v. i tilfælde af alvorlige havforureninger eller trusler om samme. Disse internationale arrangementer kan deles op i globale samarbejdsordninger (f.eks. OPRC), multiregionale arrangementer/samarbejdsaftaler (f.eks. i EU regi), og i regionale ordninger, typisk gældende for et specielt havområde, f.eks. Nordsøen (Bonn-aftalen) eller Østersøen (1992 Helsingforskonventionen) eller for farvande, der støder op til de enkelte kontraherende parters kyststrækninger uden dog hermed at udgøre et egentligt samlet farvandsområde (Københavnsaftalen). Indenfor disse regionale samarbejdsaftaler findes der igen bi - eller trilaterale aftaler (f.eks. SWEDENGER), der som hovedregel er udarbejdet med de relevante regionale arrangementer som paraplyordning, men som går mere i detaljer for en række specifikke forhold, der gør sig gældende netop for de pågældende farvandsområder. OPRC-Konventionen På baggrund af flere store olieforureninger i slutningen af firserne blev der i i regi af den Internationale Søfartsorganisation (IMO) udarbejdet en konvention: International Convention on Oil Pollution Preparedness, Response and Co-operation (OPRC). Denne konvention, der trådte i kraft i 1995, er senere blevet udvidet til at også at omfatte andre skadelige stoffer end olie. OPRC-Konventionen er et instrument, der fastlægger regler, procedurer og retningslinier for et internationalt samarbejde ved større havforureningssituationer eller trusler om sådanne. Konventionen åbner således mulighed for på globalt niveau at modtage assistance fra et eller flere medlemslande uanset de pågældende landes indbyrdes beliggenhed. Dette forhold indebærer følgelig også en forpligtelse til i muligt omfang at imødekomme en anmodning om assistance fra et andet medlemsland. OPRC er bygget op på grundlag af eksisterende regionale samarbejdsaftaler og strider på ingen punkter med de i disse aftaler fastlagte procedurer. 24

25 Udover bestemmelserne om ydelse af assistance, indeholder OPRC en lang række andre tiltag til forbedring af det internationale samarbejde. Muligheden for at opnå assistance inden for rammerne af OPRC har siden konventionens ikrafttræden været bragt i anvendelse flere gange, også de industrialiserede lande imellem. Samarbejdsaftaler i EU-regi Siden 1987 har Kommissionen i den Europæiske Union givet operationel støtte til medlemsstater i tilfælde af større havforureningshændelser. En Urgent Pollution Alert Section kan således etableres på 24 timers basis - i Bruxelles, når behov herfor opstår. Sektionen har erfaring med de administrative tiltag, der er behov for, når multinational assistance er nødvendig, herunder den maksimale udnyttelse af det af EU-kommissionen etablerede informationssystem. Endvidere distribuerer sektionen vægtede informationer om en konkret hændelse til alle medlemslandene, hvilket har vist sig at være af stor politisk betydning i krisesituationer også for lande, der ikke har været direkte involveret i den pågældende hændelse. På opfordring kan sektionen aktivere den såkaldte Community Task Force. Denne EU Task Force er hovedsagelig sammensat af regeringseksperter, som kan tilkaldes og give professionel rådgivning og anden assistance ved en konkret hændelse. Alle medlemmer af denne Task Force har konkret og praktisk erfaring med alvorlige tilfælde af havforurening og er derfor meget kvalificerede til at give effektiv assistance. Såfremt en forureningssituation er tilstrækkelig omfattende, kan det berørte medlemsland anmode om direkte fremmøde i det pågældende land af én eller flere medlemmer af EU Task Force. Disse eksperter vil eksempelvis kunne være til stede på selve ulykkesstedet og give deres råd til involverede myndigheder om koordinering af deres indsats. Eksperterne kan også fungere som forbindelsesofficerer til deres eget land, såfremt assistance herfra skulle vise sig ønskelig. Alle omkostninger forbundet med indsats af EU Task Force afholdes af EU-kommissionen. Udover den ovenfor beskrevne assistance kan Kommissionen eller berørte medlemslande anmode om satellit-billeder af forurenede områder, og endelig kan Kommissionen virke som koordinator for observatører, der ønsker at følge en konkret hændelse i det berørte medlemsland. Københavnsaftalen Københavnsaftalen er oprindelig en aftale om samarbejde omkring bekæmpelse af olieforurening, der i 1971 blev indgået mellem Danmark, Sverige, Norge og Finland. Den 29. marts 1993 blev aftalen udvidet til også at omfatte bekæmpelse af andre skadelige stoffer end olie, og de kontraherende parter blev nu Danmark (herunder Færøerne og Grønland), Sverige, Norge, Finland (herunder Ålandsøerne) og Island. Aftalen pålægger medlemslandene at oprette et hensigtsmæssigt beredskab til bekæmpelse af forurening af havet, samt at kunne yde hinanden gensidig bistand. Der er udarbejdet en manual, der nærmere beskriver, hvorledes dette operationelle samarbejde skal udføres i praksis. 25

26 Helsingfors-konventionen 1992-Konventionen om beskyttelse af det marine miljø i Østersøen har erstattet den oprindelige Helsingfors-konvention fra konventionen har ikke medført nogen principielle ændringer af 1974-konventionen med relation til forureningsbekæmpelse og miljøovervågning, og hvorefter medlemslandene der er alle kyststaterne i Østersøområdet forpligtes til at samarbejde med henblik på at undgå eller formindske forurening af Østersøen med olie eller andre skadelige stoffer. Konventionen forpligter medlemslandene til at have et passende beredskab bestående af udstyr, skibe og mandskab, som er egnet til brug i Østersøen. Østersøområdet er inddelt i Response Regions, indenfor hvilke det respektive medlemsland har ansvar for overvågning og for iværksættelse af bekæmpelsesaktiviteter. SWEDENGER SWEDENGER-planen er en aftale indgået mellem Sverige, Danmark og Tyskland i 2002 om at samarbejde i bekæmpelsesoperationer på havet og om at udveksle informationer om trusler om forurening af havet samt om resultater af flyovervågning, alt indenfor den vestlige del af Østersøen. Hele samarbejdsområdet betragtes som en quick response zone, hvor bekæmpelsesforanstaltninger i givet fald straks skal iværksættes, uagtet at hændelsen ikke har fundet sted indenfor egen nationale response zone. EMSA 1. april 2006 indgik EUs Agentur for Maritim Sikkerhed (European Maritime Safety Agency (EMSA)) en kontrakt med Lamor Corporation AB i Finland, der skal forbedre olieberedskabet i Østersøen. Aftalen går ud på, at Lamor AB stiller oliebekæmpelsesudstyr til rådighed for 2 lagre, der oprettes i hhv. København og Helsingfors. I tillæg hertil omfatter ordningen 5 navngivne skibe - alle forholdsvis små bunkertankskibe på mellem 3300 og 9700 tons - der til daglig opererer i Østersøen. Endelig indbefatter kontrakten, at Lamor AB stiller personel til rådighed til betjening af materiellet ombord i skibene. I tilfælde af en olieforurening - og såfremt EMSA-kontrakten aktiveres af SOK - vil Lamor AB mobilisere et eller flere af de 5 involverede skibe. Skibet eller skibene bliver dirigeret mod København eller Helsingfors for ombordtagning af bekæmpelsesmateriel og personel fra Lamor AB og derefter mod forureningspositionen, hvor de skal kunne være klar inden for 24 timer efter alarmering. De skibe, der indsættes under denne ordning, vil formentlig være i stand til at modtage olie fra andre bekæmpelsesenheder på havet, således at opbevaring af hav-opsamlet olie i midlertidige lagre på land i bedste fald ikke bliver nødvendig. Dette fritager under ingen omstændigheder regionskommunen for ansvaret for at udpege eventuelle oplagringsmuligheder. Under alle omstændigheder vil der kun blive tale om hav-opsamlet olie og ikke kyst-opsamlet olie, hvor sammenblandingen af olien med tang, sand, sten mm. vil ødelægge skibenes pumpesystemer. 26

27 Bilag 2: Oversigt over statsligt olie- og kemikaliebekæmpelsesmateriel Materieloversigter over olie- og kemikaliebekæmpelsesmateriel placeret på søværnets materielkommandos miljølagre, søværnets skibe samt andre statsenheder Generelt I forbindelse med overførsel af havmiljøopgaven fra Miljø- og Energiministeriet til Forsvarsministeriet blev det politisk besluttet at dedikere statslig havmiljøovervågning med 500 timer pr. år. Til bekæmpelse af en forurening blev dedikeret 6 miljøskibe og 3 pramme. Miljøskibene består af følgende: - 2 skibe af Supply-typen: Gunnar Seidenfaden (GUNS) og Gunnar Thorson (GUTH) - 2 skibe af Seatruck-typen: Marie Miljø (MARI) og Mette Miljø (METT) - 2 skibe af Miljø-typen Miljø 101 (M101) og Miljø 102 (M102) Prammene består af følgende: - 3 pramme (MS 201 Korsør, MS 202 København og MS 203 Frederikshavn) Miljøskibene og prammene er operativt underlagt Søværnets Operative Kommando. Administrativt er enhederne underlagt 1. eskadre, som er placeret i Frederikshavn. Enhederne er opdelt i to divisioner. En division er placeret i Korsør; den består af GUNS, MARI og M101 samt MS201 Korsør. Den anden division er placeret i København; består af GUTH, METT og M102 samt MS202 København. Yderligere er der placeret en pram i Frederikshavn, MS203 Frederikshavn, som ikke indgår i nogen division, men er under tilsyn af Flådestation Frederikshavn. Til udførelse af 500 timer havmiljøovervågning pr. år råder Flyvevåbnet over fly af typen Challenger (CL- 604). Challenger anvendes til løsning af flere typer opgaver, heriblandt fiskeriinspektion, VIP-transport etc. samt havmiljøovervågning. Miljøflyene er operativt underlagt Flyvertaktisk Kommando, dog har Søværnets Operative Kommando Taktisk Kontrol over miljøflyet i forbindelse med havmiljøovervågning. Administrativt er fly og besætninger underlagt Flyvestation Aalborg (FSNAAL). Udover det politiske krav på 500 timer, udføres der supplerende flybåren havmiljøovervågning ved anvendelse af Flyvevåbnets afvisningsberedskab (F-16), Flyvevåbnets redningshelikoptere (S-61) og Søværnets LYNX helikoptere. Udover overvågning kan de to helikoptertyper anvendes til optagning af olieprøver fra havet. Skibe Supply-typen: 27

28 Enheder: A560, GUNNAR THORSON (København) og A561, GUNNAR SEIDENFADEN (Korsør) Afleveret: 1981 Max fart: 12 knob Aktionsradius: Ca sømil Pæletræk: Ca. 20 tons Længde overalt: 56 meter Bredde: 12,3 meter Dybgang fuldt lastet: 4,59 meter Beholdning lasttanke: 311,3 m3 Spærringer: 3 stk. á 200 m Ro-Boom Ocean, 5 stk. Expandi. Opsamlingsgrej: Bælteskimmer, Terminator, Destroil 250, Ro-Sweep, Grab 3 tons Seatruck-typen: Enheder: A562 METTE MILJØ (København) og A563 MARIE MILJØ (Korsør) Afleveret: 1980 Max fart: 9 knob Aktionsradius: Ca sømil Længde overalt: 29,75 meter Bredde: 8,02 meter Dybgang fuldt lastet: 2,38 meter Beholdning lasttanke: 63,8 m3 Spærringer: 2 stk. SMC, 200 m Ro-Boom Ocean Opsamlingsgrej: Komara skimmer, Destroil 250, Ro-Sweep, Grab 400 kg 28

29 Miljø-typen: Enheder: MILJØ 102 (København) og MILJØ 101 (Korsør) Afleveret: 1977 Max fart: 15 knob Aktionsradius: Ca. 150 sømil Pæletræk: Ca. 3 tons Længde overalt: 16,4 meter Bredde: 4,3 meter Dybgang: 1,9 meter Beholdning lastcontainer: 0,4 m3 Opsamlingsgrej: Lamor MINIMAX 10, siskovle Pramme: Enheder: MS202 (København), MS201 (Korsør) og MS203 (Frederikshavn) Afleveret: 1980 Længde overalt: 24 meter Bredde: 8 meter Dybgang: 2,2 meter Tankkapacitet: Lasttanke: 300 m3, Storesrum: 60 m3 29

30 Fly og helikoptere Challenger-604: Motor: 2 General Electric CF 34-3B Turbofans (Yder hver pund thrust) Spændvidde: 19,61 m Højde: 6,30 m Længde: 20,86m Tomvægt: kg - ( lbs) Fuldvægt: kg - ( lbs) Max hastighed: 870 km/t Marchhastighed: 850 km/t Rækkevidde km (1621 NM) - i fod km (3008 NM) - highlevel) Tophøjde: m ( ft) Højde: 3000 ft. i afsøgningsfasen (kan gå ned i 100 ft i identifikationsfasen) Hastighed: 370 km/t 463 km/t ( kt) Udstyr: SLAR (Side Looking Airborne Radar), IR/UV Scanner Besætning: 4 personer Sikorsky S61, Sea King: Motor: General Electric T58-GE-8F á HK Rotordiameter: 18,90 m Længde: 22,20 m Højde: 5,62 m Tomvægt: kg (6.400 kg i SAR-konfiguration) Fuldvægt: kg Marchhast.: 180 km/t (ca. 100 kts.) 30

31 GUNS GUTH MARI METT M101 M102 THBJ Endurance: Ca. 6 timer. (4 timer i SAR-konfiguration) Tophøjde: m Besætning: 5 mand Westland Lynx Mk. 80/90A/B: Motor: 2 Rolls Royce á Hk Rotordiameter: 12,802 m Længde, (total hale til rotorspids) 15,24 m Højde: 3,67 m Tomvægt: kg Fuldvægt: kg Max. Hast.: 264,8 km/t Marchhast.: 222,24 km/t Rækkevidde: 518 km uden sædetank, 666 km med sædetank Tophøjde: m Besætning: 2-3 mand Materiel MATERIEL på miljøenhederne Spærringer RO-BOOM 2000 (Ocean)á 200 m EXPANDI á 25 m 5 5 SMC á 50 m 2 2 TROILBOOM á 11,3 m 8 Olieoptagere 31

32 KORSØR HOLMEN FR.HAVN KALUND- BORG ESBJERG TERMINATOR + kassette 1 1 Bælteskimmer for TERMINATOR 1 1 DESTROIL Lamor MINIMAX Lamor MINIMAX 10 1 Komara MINISKIMMER 1 1 Kran m. grab 320 l 1 1 Kran m. grab 400 l 1 Kran m. grab 3000 l 1 DESMI DOP 250 pumpe 1 1 RO-Sweep MATERIEL på miljølagrene Flydespærringer BOOM-BAG på trailer á 150 m (NOFI 250 EP) NOFI 350 EP á 25 m 24 RO-BOOM 2000 (Ocean) á 200 m 9 4 RO-BOOM 1300 (Coastal) á 300 m (FLEX) 3 RO-BOOM 1300 (Coastal) á 80 m 4 SMC á 50 m 2 TROILBOOM á 11,3 m EXPANDI á 25 m 5 Olieoptagere Bælteskimmer 1 DESTROIL Skimmer DESTROIL Skimmer DESMI DOP 250 pumpe 2 Komara MINISKIMMER Lamor MINIMAX 10 2 Nødlosseaggregat 1 RO-DISCS 40 S - Kassette 3 RO-Oil MOP OM 260 DP 1 Ro-Trawl 1 SEA 100 Skimmer 1 1 SEA 50 Skimmer 1 1 SEA MOP TERMINATOR DOP 250, Modificeret 1 TERMINATOR DOP 250, Thruster 1 32

33 BRSNJ BRSMJ BRSSJ BRSS BRSB Oliebeholdere 400 l Container RO-TANK, Flydecontainer, 1 m3 4 RO-TANK, Flydecontainer, 10 m3 4 5 m3 Flydecontainer m3 Flydecontainer m3 Flydecontainer 2 DUNLOP 50 m3, Flydecontainer 1 DUNLOP 100 m3, Flydecontainer Absorberingsmidler Alfob W Sække á 55 l Netstrømpe, ruller á 25 m, tom Industrimåtte, rulle á 10 m 1 MATERIEL på Beredskabscentrene Flydespærringer BOOM-BAG på trailer á 150 m (NOFI 250 EP) 1 NOFI 350 EP á 25 m RO-BOOM 2000 (Ocean) á 200 m 3 RO-BOOM 1300 (Coastal) á 300 m (FLEX) RO-BOOM 1300 (Coastal) á 80 m TROILBOOM GP 1100 á 75 m 2 2 TROILBOOM á 11,3 m 48 EXPANDI á 25 m Olieoptagere Skimmerhead DESTROIL Skimmer Komara MINISKIMMER RO-Oil MOP OM 260 DP Siskovle Olieskovle 54 Oliebeholdere 400 l Container m3 Flydecontainer 2 10 m3 Flydecontainer

34 DUNLOP 50 m3, Flydecontainer 1 34

35 Bilag 3: Oversigt over oliebekæmpelsesskibe i Østersøen LAND SKIBSNAVN HJEMHAVN TANKKAPACITET TYSKLAND Scharhörn Kiel 430 m³ Bottsand Rostock 790 m³ Vilm Rostock 500 m³ Strelasund Stralsund 200 m³ SVERIGE KBV 202 Simrishamn 104 m³ KBV 201 Karlskrona 104 m³ KBV 047 Kalmar 150 m³ KBV 048 Helsingborg 150 m³ KBV 049 Slite (Gotland) 150 m³ KBV 181 Slite (Gotland) - DANMARK Gunnar Thorson København 312 m³ Mette Miljø København 64 m³ Gunnar Seidenfaden Korsør 312 m³ Marie Miljø Korsør 64 m³ POLEN Kapitan Poinc Gdynia 516 m³ ESTLAND Kati Veere 113 m³ LITHAUEN Sakiai Klaipeda 200 m³ Smit Sulawesi Butinge 200 m³ 35

36 LAND SKIBSNAVN HJEMHAVN TANKKAPACITET FINLAND Merikarhu Helsinki 40 m³ + Halli Turku 1400 m³ Sektori Turku 108 m³ Seili Kotka 196 m³ Hylje Kirkkonummi 800 m³ Torsas Turku 100 m³ Oili I Helsinki 80 m³ Oili II Turku 80 m³ Oili III Mariehamn 80 m³ RUSLAND Yasniy St. Petersborg 100 m³ EMSA Breeze Østersøen 3359 m³ Tinka Østersøen 3512 m³ Ophelia Østersøen 6341 m³ Kasla Østersøen 8639 m³ Otilia Østersøen 9691 m³ 36

DET TALTE ORD GÆLDER. Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål C vedrørende det danske havmiljøberedskab Torsdag den 11. oktober 2012

DET TALTE ORD GÆLDER. Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål C vedrørende det danske havmiljøberedskab Torsdag den 11. oktober 2012 Forsvarsudvalget 2012-13 FOU alm. del Bilag 40 Offentligt Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål C vedrørende det danske havmiljøberedskab Torsdag den 11. oktober 2012 Taleseddel Spørgsmål C er stillet efter

Læs mere

Søtransport af farligt gods

Søtransport af farligt gods Søtransport af farligt gods Involverede myndighederne En række sektormyndigheder er involveret i søtransport af farligt gods. Søfartsstyrelsen, for godkendelse af- og tilsyn med danske skibe, samt kontrol

Læs mere

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE MARINESTABEN SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE ORIENTERING AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO, MARINESTABEN VED NILS BJERRING STRANDBYGAARD KL/SAGSBEHANDLER SAR 28. JANUAR 2015 FORSVARET MST-MSP312 28.01.2015 SINE I

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03

RIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03 RIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om overvågning af olieforurening på havet (beretning nr. 9/00) 1. I mit notat af 5.

Læs mere

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets medlemmer /Her

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 Notat til Statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet (beretning nr. 8/04)

Læs mere

4.1 DANMARK 4.1.0 INNHOLD

4.1 DANMARK 4.1.0 INNHOLD KAPITTEL 4 NASJONAL ORGANISASJON Antall sider: 12 Denne side er nr. 1 4.1 DANMARK 4.1.0 INNHOLD 4.1 DANMARK...1 4.1.0 INNHOLD...1 4.1.1 ORGANISATION...2 1. Generelt...2 2. Ansvars- og opgavefordeling (danskt

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN Udgivelse JAN 2015 1. FAG Havmiljøuddannelse MHV, Lovpligtig uddannelse 2, 1448 2. FAGETS MÅL Ved fagets afslutning skal kursisten have kendskab til havmiljøorganisationen og Marinehjemmeværnets

Læs mere

SOK ÅRSRAPPORT 2013 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE

SOK ÅRSRAPPORT 2013 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE SOK ÅRSRAPPORT 2013 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE 1. INDLEDNING Hermed udgives Søværnets Operative Kommandos (SOK) årsrapport vedrørende havmiljøhændelser og forureningsbekæmpelse

Læs mere

VÆRNFÆLLES FORSVARSKOMMANDOS ÅRSRAPPORT 2014 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE

VÆRNFÆLLES FORSVARSKOMMANDOS ÅRSRAPPORT 2014 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE VÆRNFÆLLES FORSVARSKOMMANDOS ÅRSRAPPORT 2014 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE 1. INDLEDNING 1.1. Hermed udgives Værnfælles Forsvarskommandos (VFK), årsrapport vedrørende havmiljøhændelser

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Besøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015

Besøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015 Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt Besøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015 Indledning. I forlængelse af aftale på forsvarsområdet

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR DET STATSLIGE DANSKE BEREDSKAB TIL BEKÆMPELSE AF FORURENING AF HAVET MED OLIE OG ANDRE SKADELIGE STOFFER HOVEDPLAN (DEL I)

BEREDSKABSPLAN FOR DET STATSLIGE DANSKE BEREDSKAB TIL BEKÆMPELSE AF FORURENING AF HAVET MED OLIE OG ANDRE SKADELIGE STOFFER HOVEDPLAN (DEL I) BEREDSKABSPLAN FOR DET STATSLIGE DANSKE BEREDSKAB TIL BEKÆMPELSE AF FORURENING AF HAVET MED OLIE OG ANDRE SKADELIGE STOFFER HOVEDPLAN (DEL I) 13-10-2015 1 INDHOLD 1. INDLEDNING 5 1.1 Rettelser til Beredskabsplanen

Læs mere

Kystmiljøberedskabsplan for Helsingør, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal

Kystmiljøberedskabsplan for Helsingør, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal Kystmiljøberedskabsplan for Helsingør, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal Kommuner Version 2013/14 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅL... 3 1.2 OPBYGNING AF PLANEN... 3 1.3 RAMMER FOR KOMMUNERNES

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup Revideret: 25.01.2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om større

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR DET STATSLIGE DANSKE BEREDSKAB TIL BEKÆMPELSE AF FORURENING AF HAVET MED OLIE OG ANDRE SKADELIGE STOFFER HOVEDPLAN (DEL I)

BEREDSKABSPLAN FOR DET STATSLIGE DANSKE BEREDSKAB TIL BEKÆMPELSE AF FORURENING AF HAVET MED OLIE OG ANDRE SKADELIGE STOFFER HOVEDPLAN (DEL I) SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO BEREDSKABSPLAN FOR DET STATSLIGE DANSKE BEREDSKAB TIL BEKÆMPELSE AF FORURENING AF HAVET MED OLIE OG ANDRE SKADELIGE STOFFER HOVEDPLAN (DEL I) Opdateret d. 10-12/2012 1 INDHOLD

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

På ovennævnte baggrund har Forsvarskommandoen således om de øvrige landes forhold oplyst følgende:

På ovennævnte baggrund har Forsvarskommandoen således om de øvrige landes forhold oplyst følgende: (MPU alm.del-spørgsmål 46) Spørgsmål nr. 46: Vil ministeren oversende en detaljeret oversigt, hvor det punkt for punkt er muligt at sammenligne det tyske olieberedskab, det svenske beredskab, det norske

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING Revideret 24.01.2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13)

Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13) Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13) Energistyrelsen - 30. november 2012 2 1. Baggrund. Artikel 4 i

Læs mere

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S.

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. 1 Forord 2 Planens mål 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver 5 Indsatsleder sundhedsberedskabs

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Sanering af kyster, strande og havne

Sanering af kyster, strande og havne Sanering af kyster, strande og havne i Esbjerg, Fanø, Tønder, Varde Kommune og Kreis Nordfriesland Indsatsplan og Instruks for ISL RB gældende for samtlige kommuner 2015 Sag 14-6887 26.11.2014 Doknr. 126313-14

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE Revideret 25.01.2012 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om større uheld og

Læs mere

Forsvarsministeriets kapacitetsundersøgelse vedrørende havmiljø

Forsvarsministeriets kapacitetsundersøgelse vedrørende havmiljø Forsvarsministeriets kapacitetsundersøgelse vedrørende havmiljø 1 Indholdsfortegnelse RESUME... 5 1 INDLEDNING... 10 1.1 Formål og opbygning af kapacitetsundersøgelsen...10 1.2 Problemstilling...11 1.3

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Assistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab

Assistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab Assistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab Generelt Hændelser med CBRNE-stoffer kan være både komplekse og forløbe over lang tid. Desuden kan der være behov for at indsætte specialmateriel eller

Læs mere

Bekæmpelse af olieforureningen efter "Baltic Carrier" - En tværgående evaluering og erfaringsopsamling

Bekæmpelse af olieforureningen efter Baltic Carrier - En tværgående evaluering og erfaringsopsamling Bekæmpelse af olieforureningen efter "Baltic Carrier" - En tværgående evaluering og erfaringsopsamling Beredskabsstyrelsen Udviklingsenheden August 2001 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Beredskabsudviklingsenheden

Læs mere

Beredskabsplan for kystforurening Læsø Kommune

Beredskabsplan for kystforurening Læsø Kommune Beredskabsplan for kystforurening Læsø Kommune Læsø Kommune Teknisk Forvaltning 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 3 2. Diagram med alarmeringsprocedure Side 4 3. Anmeldelse til Miljøstyrelsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR KØBENHAVNS VESTEGNS KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR PAPYRO-TEX A/S Skinderskovvej 32-36, 2730 Herlev, Revideret 08.07.2013 Side 2 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

JRCC DANMARK. OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP TRUE TRAIL 3MIN EBL 098,6 > 235,1 <

JRCC DANMARK. OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP TRUE TRAIL 3MIN EBL 098,6 > 235,1 < JRCC DANMARK 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP EBL 098,6 > 235,1 < OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando TRUE TRAIL 3MIN VRM >2,65 NM< 8,31 NM Agenda Redningstjenesten, JRCC Danmark Ansvar

Læs mere

Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014

Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014 Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014 Energistyrelsen 27. november 2014 2 1. Indledning Denne nødplan er udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med Energinet.dk som følge af de vurderinger,

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0212 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0212 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0212 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 23. maj 2013 Forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af EU medlemsstaternes holdning med

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen.

I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen. Notat TF2005-18 Teleforum Eventuelle regelændringer vedrørende alarmforhold på baggrund af IPtelefonianalysen og fastsættelse af regler på baggrund af rapport om stedbestemmelse af alarmopkald fra mobiltelefoner

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder.

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder. Hjemmeværnskommandoen Institution Hjemmeværnskommandoen Forfatter Steen Gøtsche, Major Opgavetypen der eksemplificeres Beredskab Kort om Hjemmeværnet Hjemmeværnet har i forsvarsforlig 2005 2009 af 10.

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord...

Læs mere

Forretningsorden for. samarbejdsudvalget (SU) i. Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark

Forretningsorden for. samarbejdsudvalget (SU) i. Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark Forretningsorden for samarbejdsudvalget (SU) i Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark Side 0 af 11 sider 1. Målsætning for samarbejdet hos Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark... 2 2. Information...

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DANPO A/S ÅGADE 2, FARRE, 7323 GIVE Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

Generel bestemmelse om akkreditering af virksomheder Nr. : AB 1 Dato : 2013.08.21 Side : 1/6

Generel bestemmelse om akkreditering af virksomheder Nr. : AB 1 Dato : 2013.08.21 Side : 1/6 Side : 1/6 1. Anvendelsesområde 1.1 Denne generelle akkrediteringsbestemmelse finder anvendelse på virksomheder, der ansøger om akkreditering af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (herefter DANAK),

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN AIR LIQUIDE DANMARK A/S HEDENSTED OXYGEN FABRIK FREJASVEJ 4, 8722 HEDENSTED Revideret 20.01.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Virksomheden

Læs mere

Danrice A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Danrice A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Med Trygjollen på tur til Bornholm

Med Trygjollen på tur til Bornholm Med Trygjollen på tur til Bornholm Af Tina Rasmussen I forbindelse med sit frivillige arbejde har formanden for Trygjollen, Flemming Jensen, ofte været i kontakt med MOCS (Maritimt Overvågning Center Syd).

Læs mere

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Beredskabspolitik for Viborg Kommune Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Bright Star Fireworks A/S. Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Bright Star Fireworks A/S. Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN Bright Star Fireworks A/S Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB)

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse Version 1.0 2012 Beredskabet Holbæk, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk Tlf. 72 36 36 30 e-mail beredskab@holb.dk

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Det lovmæssige grundlag Beredskabsloven 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Samtank A/S Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4 3. Anmeldelse

Læs mere

Affaldshåndteringsplan 2009

Affaldshåndteringsplan 2009 Affaldshåndteringsplan 2009 Gældende for erhvervshavnen Modtageordning for drifts- og lastaffald fra skibe i Randers Havn side 1 Modtageordning for drifts- og lastaffald fra skibe der anløber Randers Havn

Læs mere

Solae Denmark A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Solae Denmark A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Forord... 3 Planens mål... 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 Ansvarsfordeling ved iværksættelse af

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Skærbækværket Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Konference om Inspire den 20. marts 2007

Konference om Inspire den 20. marts 2007 Konference om Inspire den 20. marts 2007 Digital forvaltning når det skal gå stærkt Beredskabsområdet belyst med eksempler Kontorchef Henrik G. Petersen, Beredskabsstyrelsen When Technology is Master we

Læs mere

K O M M I S S O R I U M

K O M M I S S O R I U M K O M M I S S O R I U M K O M M I S S O R I U M Introduktion Arbejdsgruppen skal udarbejde et fagligt bidrag til brug for udformning af en fremtidig organisering af det diagnostiske område på Statens Serum

Læs mere

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S)

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 561 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 27. april 2011 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Perspektiv nr. 14, 2008. AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik. Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard

Perspektiv nr. 14, 2008. AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik. Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard AIS (Automatic Identification System) benyttes dagligt af Farvandsvæsenet til at forbedre sejladssikkerheden.

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN NORDALIM A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling ved iværksættelse

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan DONG RÅOLIETERMINAL Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4

Læs mere

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 168 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. januar 2009 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

Karantæneplan for Region Nordjylland

Karantæneplan for Region Nordjylland Karantæneplan for Region Nordjylland udgivet af Den Præhospitale Virksomhed 1 Karantæneplan for Region Nordjylland Udgivet af Præhospitalt Beredskab Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Region Nordjylland Niels

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

ARBEJDSBESKRIVELSE OG VILKÅR

ARBEJDSBESKRIVELSE OG VILKÅR DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. januar 2014 ARBEJDSBESKRIVELSE OG VILKÅR BEREDSKAB NY LILLEBÆLTSBRO OG VESTFYN Akutberedskab for bjærgning af køretøjer > 3.500 kg Niels Juels Gade 13 1022

Læs mere

Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis

Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Rigsfællesskabet Miljø Størrelsesforhold Grønland Udfordring nye ruter Udfordring Udfordring

Læs mere

HVOR KOMMER OLIEFORURENINGEN FRA Olien ender i havet som spild fra olieboreplatforme

HVOR KOMMER OLIEFORURENINGEN FRA Olien ender i havet som spild fra olieboreplatforme 85 Udtømning af olie på havene og særligt forlis af olietankskibe - forvolder store skader på fisk, søfugle, skaldyr og andre organismer. Vi kender alle til historier om oliekatastrofer, hvor store kyststrækninger

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Regulativ TØMNINGSORDNING

Regulativ TØMNINGSORDNING Egedal Kommune Regulativ for TØMNINGSORDNING for samletanke til husspildevand i Egedal Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 DEFINITION OG ANVENDELSE... 3 2 NYE TANKE... 3 3 EKSISTERENDE TANKE... 4 4 TØMNINGSORDNINGEN...

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR GRØNLANDS KOMMANDO TIL BEKÆMPELSE AF FORURENING AF HAVET MED OLIE OG ANDRE SKADELIGE STOFFER I FARVANDET UD FOR GRØNLAND

BEREDSKABSPLAN FOR GRØNLANDS KOMMANDO TIL BEKÆMPELSE AF FORURENING AF HAVET MED OLIE OG ANDRE SKADELIGE STOFFER I FARVANDET UD FOR GRØNLAND GRØNLANDS KOMMANDO BEREDSKABSPLAN FOR GRØNLANDS KOMMANDO TIL BEKÆMPELSE AF FORURENING AF HAVET MED OLIE OG ANDRE SKADELIGE STOFFER I FARVANDET UD FOR GRØNLAND HOVEDPLAN (DEL I) Indhold Fordelingsliste

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Også den øgede efterspørgsel efter flydende gas forventes at medføre tilsvarende overførsler til søs.

Også den øgede efterspørgsel efter flydende gas forventes at medføre tilsvarende overførsler til søs. NOTAT 30. januar 2015 Vores reference: Sag Arkivkode Maritim regulering og besætning/sn STS operationer STS-operationer er ikke et nyt begreb Ship To Ship (STS) -operationer er ikke et nyt begreb STS operationer

Læs mere

1 Universitetsdirektørudvalget vælger ud af sin midte en formand og en næstformand for en periode på 3 år.

1 Universitetsdirektørudvalget vælger ud af sin midte en formand og en næstformand for en periode på 3 år. 25. februar 2011 J.nr. 2011-4001-01 MD Forretningsorden for Universitetsdirektørudvalget Formandskab 1 Universitetsdirektørudvalget vælger ud af sin midte en formand og en næstformand for en periode på

Læs mere

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande SOK følger skibene, fra de sejler ind i dansk farvand, til de forlader det igen. Denne overvågning foregår ved hjælp af fly, skibe, kystradarer og

Læs mere

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande SOK følger skibene, fra de sejler ind i dansk farvand, til de forlader det igen. Denne overvågning foregår ved hjælp af fly, skibe, kystradarer og Automatisk Identifikations System (AIS). Denne indsats

Læs mere

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING Bilag 1 Indhold ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 1 2. KRAV TIL CSR... 1 2.1 Generelle krav... 1 2.1.1 Menneskerettigheder... 1 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder... 1 2.1.3 Miljø... 2 2.1.4 Anti-korruption...

Læs mere

Sanering af kyster, strande, og havne i Esbjerg, Fanø, Tønder, Varde Kommune og Kreis Nordfriesland

Sanering af kyster, strande, og havne i Esbjerg, Fanø, Tønder, Varde Kommune og Kreis Nordfriesland Sanering af kyster, strande, og havne i Esbjerg, Fanø, Tønder, Varde Kommune og Kreis Nordfriesland Bilagsdel for Varde Kommuner hvor særlige forhold gør sig gældende 2015 Sag 14-6887 26.11.2014 Doknr.

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere