Grøntregnskab Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej Rønne Tlf.: Fax: mail@bofa.dk

Transkript

1 Grøntregnskab Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej Rønne Tlf.: Fax: mail@bofa.dk Bofa en virksomhed i Bornholms Regionskommune

2

3 Side 1 af 54 sider 1. Indholdsfortegnelse: 2. Basisoplysninger 2.1 Navn og adresse, CVR- og P-nummer, hjemmeside og kontaktforhold 2.2 Branchebetegnelser, godkendelses- og tilsynsmyndigheder 2.3 Hoved- og bi-aktiviteter 2.4 Miljødataperiode og oplysninger om miljøledelsescertifikation. 2.5 Organisation 2.6 Opland 3. Miljødata 3.1 Forbrændingsanlæg 3.2 Kontrolleret losseplads 3.3 Central komposteringsplads 3.4 Omlastestation for farligt affald 3.5 Karteringsplads 3.6 Opfyldningsområder 3.7 Modtageplads for genanvendeligt bygningsaffald til nedknusning 3.8 Genbrugscenter 3.9 Containerpladser 3.10 Miljøstationer 3.11 Affaldstårn 3.12 Øvrige affaldsmodtagere Miljødata er i de ovenstående 12 afsnit opdelt i 3.X.1 Egne affaldsmængder 3.X.2 Behandlede affaldsmængder 3.X.3 El-forbrug 3.X.4 Varmeforbrug 3.X.5 Vandforbrug 3.X.6 Råvareforbrug 3.13 Øvrige miljøforhold 4. Miljøberetning 4.1 Miljøpolitik 4.2 Miljøforhold, der medfører væsentlige miljøpåvirkninger 4.3 Miljømål i forhold til væsentlige miljøforhold samt Bofas overvejelser om, hvordan disse miljøpåvirkninger kan reduceres. 4.4 Indsats og resultater samt overensstemmelse med miljømål. 4.5 Redegørelse for Bofas løbende miljøteknologiske forbedringer. 4.6 Redegørelse for udviklingen i væsentlige virksomhedsspecifikke nøgletal for udvalgte miljøforhold. 5. Resume af egenkontrol 5.1 Miljømålinger m.m. på affaldsvarmeværket 5.2 Miljømålinger m.m. på kontrolleret losseplads 5.3 Maskinkørsel 5.4 PRTR-redegørelse, vand og luft 6. Attestation 7. Ordforklaring

4 Side 2 af 54 sider

5 Side 3 af 54 sider 2. Basisoplysninger 2.1 Navn og adresse, CVR- og P-nummer, hjemmeside og kontaktforhold Bornholms Affaldsbehandling (Bofa) forbrændingsanlæg kontrolleret losseplads central komposteringsplads omlastestation for farligt affald karteringsplads modtageplads for genanvendeligt bygningsaffald til nedknusning Rønne containerplads Almegårdsvej 8, 3700 Rønne CVR-nummer: (Bornholms Regionskommune). Delregistrering, SE-nummer: DIV P-nummer: Genbrugscenter Vestermarievej 48, Vestermarie, 3700 Rønne DIV P-nummer: Olsker Containerplads og depot for lettere forurenet jord Rønnevej 68, Olsker, 3770 Allinge DIV P-nummer: Hasle Containerplads Bykærvej 12, 3790 Hasle DIV P-nummer: Aakirkeby Containerplads Brovangen Aakirkeby DIV P-nummer: Nexø Containerplads Søbækken 3, 3730 Nexø DIV P-nummer: Østermarie Containerplads Lyrsbyvej 6A, 3751 Østermarie DIV P-nummer: Opfyldningsområder Vesthavnsvej, 3700 Rønne Torneværksvej, 3700 Rønne Øster Flak, 3730 Nexø Crossbanen, Bygaden 13, 3720 Aakirkeby Uden DIV og P-nummer ubemandede miljøstationer i sommerlandet

6 Side 4 af 54 sider 2.2 Godkendelses- og tilsynsmyndigheder Godkendelsesmyndighed: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge Tilsynsmyndighed: Miljøministeriet (kun deponi) Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7 11, 4000 Roskilde Øvrige arealer og aktiviteter Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø 2.3 Branchebetegnelser, hoved- og bi-aktiviteter Hovedaktivitet Forbrændingsanlæg, K 215, forbrændingsanlæg under 3,0 ton/time Biaktiviteter Omlastestation for farligt affald, K203 Kontrolleret losseplads, K105 Modtageplads for genanvendeligt bygningsaffald til nedknusning, K206 Central komposteringsplads, K214 Komposteringsplads, Nexø Lystskov, K214 Depoter for lettere forurenet jord, K207 6 containerpladser, K211 Genbrugscenter, K Miljødataperiode og oplysninger om miljøledelsescertifikation Miljødataperioderne følger kalenderåret Bofas aktiviteter er alle underlagt Bofas miljøledelsessytem jf. ISO 14001/2004. Bofas miljøledelsessystem er auditeret af Det Norske Veritas. Første gang 22. oktober 2003, senest 9. oktober. 2.5 Organisation

7 Side 5 af 54 sider 2.6 Opland Bofas opland omfatter hele Bornholm, og består af både land-, byzoner samt sommerhusområder. Der er omfattet flere forskellige typer bebyggelse såsom lejligheder, parcelhuse og bebyggelse i landområder. I Bofas opland er der desuden ca virksomheder indenfor mange forskellige brancher. Som følge af et omfattende turisterhverv øges befolkningen betydeligt i sommerhalvåret. Det giver anledning til helt specielle forhold med hensyn til lagerudvikling af affaldsmængder og heraf følgende nødvendig lagerstyring. Det gælder ikke mindst for det brændbare affald. Årsagen til stigningen i antallet af tilmeldte helårshusstande skal findes i den pr. 1/ ikrafttrådte affaldsbekendtgørelse, hvoraf det af 25, stk. 1, fremgår, at: "Kommunalbestyrelsen skal etablere en indsamlingsordning i form af en henteordning for dagrenovation fra alle husholdninger." Dermed er de tidligere fritagede husstande beliggende udenfor bymæssig bebyggelse pr. 1/ blevet tvunget med i dagrenovationsordningen. Hvad angår stigningen i antallet af tilmeldte sommerhusstande skal forklaringen findes i ovenstående lovpligtige, obligatoriske dagrenovationsordning, som også har tvunget de sommerhusstande, som ligger udenfor sommerhusområderne, med i ordningen. Stigningen i antallet af såvel helårs- som sommerhusstande dækker over forskellig indsamlingshyppighed, idet tilbuddet af forskellige typer dagrenovationsordninger med tilhørende differentierede priser er gjort mere fleksibelt. Helårshuse Renovation Renovation Renovation Miljøafgift Miljøafgift Rabat Indbyggere 14-dages container container kompost BRK Renovation Renovation container Sommerhuse Renovation Miljøafgift 3 mdr. Indsamling papir Indsamling papir cont Indbyggere på Bornholm

8 Side 6 af 54 sider 1. januar januar 1. januar januar januar Antal helårsrenovationer på Bornholm 1. januar januar 1. januar januar januar Antal sommerhusrenovationer på Bornholm 1. januar januar 1. januar januar januar

9 Side 7 af 54 sider 3.1 Forbrændingsanlæg 3. Miljødata Bofa gennemførte i, med Rambøll som rådgiver, en omfattende levetidsforlængelse af affaldsvarmeværket. I den forbindelse var affaldsvarmeværket afstillet fra 13. marts til 08. juli. I perioden blev især let fordærveligt affald bortskaffet til affaldsvarmeværket Refa ved Nykøbing Falster. I forbindelse med renoveringen er en meget stor del af maskiner og udstyr udskiftet med moderne og tidssvarende systemer som følger: Affaldskran Tragt og skakt til ovn Indfødningspusher Kølede slidzoner i ovnen Vandrørskedel med hertil hørende pumpesystemer Sekundærluft og primærluftventilatorer Luftforvarmer Hydrauliksystem Slaggetransport Røggasrensesystem med recirkulation Styresystem SRO Miljømålesystem Renoveringen betyder at levetiden er forlænget med ca. 20 år, at driftsomkostninger forventes reduceret og at røggasrensningen er blevet yderligere effektiv og sikret mod kommende skærpede krav til udledning til luft Egne affaldsmængder Egne affaldsmængder er opgjort for forbrændingsanlægget og for administrationen. Mængderne fra værket fremkommer typisk i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder i ovnen m. m.

10 Side 8 af 54 sider værket admin. værket admin. værket admin. værket admin. værket admin. Pap/papir til genbrug, kg Emballageplast, kg Brændbart affald, kg Affald til deponi, kg Jern og metal, kg Farligt affald, kg Egne affaldsmængder er steget som følge af renoveringsaktiviteterne. Især deponi er steget. Årsagen er hovedsagelig nedbrydning af gammelt murværk i ovnen Behandlede affaldsmængder Opgørelsen af behandlede mængder på forbrændingsanlægget er baseret på Bofas vægtsystem. Numrene i () refererer til vejenumre på samme system. Variationer over årene kan tilskrives udsving i konjunkturen. Fraført brændbart affald (04600) dækker over både tørt erhvervsaffald fra mellemdepot (1.072 ton) og dagrenovation og erhvervsaffald fra nøddepot i forbindelse med renovering af forbrændingsanlægget (6.086 ton). Mængden af brændt affald i er betydeligt mindre end for et normalt år. Årsagen er at anlægget i marts april maj og juni var afstillet for at gennemføre renovering med henblik på levetidsforlængelse. I renoveringsperioden har det været nødvendigt at føre en større mængde forbrændingsegnet affald til andet anlæg. Affaldsmængder i ton Småt erhvervsaffald (04010) Stort erhvervsaffald (04012) Klinisk risikoaffald, erhverv (04020) Dagrenovation (04500) Småt fra containerpladser (04510) Stort fra containerpladser (04512) Klinisk risikoaffald (04520) Storskrald (04530) Ukurant papir VM (04540) Brændbart omlastestation (04550) Brændbart, internt (04560) Brændbar maling (04570) I alt tilført Brændt mængde * Difference brændt/tilført Fraført brændbart affald (04600) a Varmeproduktion Den producerede mængde varme afhænger af mængden af brændt forbrændingsegnet affald. Affaldets brændværdi er naturligt meget varierende og anslås til at ligge på ca. 9,3 GJ/t. Som hovedregel afsættes alt produceret varme minus tab, til RVV. Dog køres en mindre del til køletårne i sommerperioden.

11 Side 9 af 54 sider Varmeproduktion - GJ Varmeproduktion - fraført - GJ Solgt energi køletårne - energi b Restprodukter pr. ton brændt affald Brændt mængde Slagge + Jern (04960) Røgrenserestprodukt (04651) % Slagge/jern pr. tons brændt 15,42 15,28 14,96 15,29 16,11 % røgrenserestprodukt pr. ton brændt 2,15 2,17 2,12 2,29 2,03 Der ses en stigning i % slagge pr. tons brændt affald. Dette skyldes at anlægget nu er udstyret med et vådslaggesystem med heraf følgende højere vandindhold i den vejede slagge. Der ses et fald i mængden af røgrenserestprodukt. Dette kan henføres til, at ovnen var afstillet i 4 måneder, men der forventes en bedre udnyttelse af den kalk, der indblæses i røggasrensesystemet El-forbrug El-forbruget på affaldsvarmeværket har de senere år haft en stigende tendens. Denne udvikling forventes nu vendt, så der frem over forventes et mindre forbrug. Det lave el-forbrug på affaldsforbrændingsanlægget og vekslerstationen i marts april maj juni skyldes, at affaldsforbrændingsanlægget var afstillet for renovering. FORBRUG: El-forbrug - kwh Forbrændingsanlæg * Vekslerstation El-forbrug/kWh/t brændt affald Forbrændingsanlæg 83,0 77,9 88,5 89,7 97,4 * Vekslerstation 10,4 10,2 9,0 8,0 10,0 EL-forbrug Forbrændingsanlæg Kwh jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

12 Side 10 af 54 sider El-forbrug EL-forbrug Vekslerstation Kwh Kwh jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Varmeforbrug Varmeforbruget på affaldsvarmeværket dækkes dels af egenproduktion, dels af stilstandsvarme, som leveres af RVV. GJ Egenproduktion 240,2 250,0 125,0 204,1 259,2 Stilstandsvarme 228,1 161,0 375,0 613,0 726,0 Totalt 468,3 411,0 500,0 817,1 985,2 Lukkedage Årsagen til det store forbrug af stilstandsvarme i er, at ovnen har været afstillet i en længere periode Vandforbrug I slutningen af 2008 blev der etableret en pumpe til opsamling af vand under deponiet. Vandet anvendes til vandinddysning i ovnen. Dette har naturligt medført en betydelig reduktion af forbruget af vand fra det offentlige net. Det skal bemærkes at der i forbindelse med opstart og drift efter renovering udelukkende er brugt vand fra offentlig forsyning Vandforbrug m³ Vandforbrug liter pr. ton brændt affald Råvareforbrug Biobrændsel anvendes i forbindelse med opstart og nedkøling af ovnen for at opnå en ren forbrænding i disse perioder. Mængden fra 2007 er anslået. Forbrug af træflis registreres siden 2007 via Bofas vejesystem. Forbrug af hjælpestoffer - ton Kalk Biobrændsel (04810) Mindre forbrug af kalk skyldes dels afstilling af ovnen i en længere periode og dels efterfølgende et mindre forbrug pr. tons brændt affald. Det relativ store forbrug af biobrændsel i skyldes dels lang udtørringsperiode efter renovering af ovnen samt tre driftsstop i efteråret.

13 Side 11 af 54 sider a Drivmiddelforbrug Affaldsvarmeværket administrerer en lastbil og en varebil samt administrationens bil. Forbrug af brændstof til Citroen- og Opel-personvogne hænger sammen med, at kørselsbehovet varierer fra år til år. liter diesel Forbrændingsanlæg, lastvogn liter benzin Forbrændingsanlæg, Opel Administration, Citroen I alt kg gas Forbrændingsanlæg, truck Nedenstående skema viser en opgørelse over varmeproduktion, forbrug, emissioner til luft samt produktion af restprodukter pr. ton brændt affald. Nøgletal pr. tons brændt affald Produktion Bortkølet varmeenergi (GJ/ton) 0,162 0,322 0,326 0,118 0,125 Solgt varmeenergi (GJ/ton) 8,26 7,85 8,00 8,10 8,45 Forbrug El (kwh/ton) 83,0 77,9 88,5 89,7 97,4 Vandværksvand (liter/ton) Kalk (kg/ton) 5,89 9,81 7,76 7,92 7,02 Emissioner til luft Røggasmængde - Nm³/ton Kulilte (CO) - gram/ton 128,55 72,01 81,39 42,82 24,37 Saltsyre (HCL) - gram/ton 70,161 65,29 56,11 54,72 20,85 Partikler støv - gram/ton 35,077 27,11 25,43 4,570 2,11 Pb/Cr/Cu/Mn - gram/ton 0,095 0,207 1,12 0,099 0,03 Bly (Pb) - gram/ton 0,041 0,17 0,11 0,041 0,02 Nikkel (Ni)/Arsen (As) - gram/ton 0,032 0,02 0,03 0,031 0,02 Cadmium (Cd)/Kviksølv (Hg) - gram/ton 0,002 0,050 0,137 0,074 0,160 Hydrogenflourid (HF) - gram/ton 1,19 1,11 1,14 0,082 0,54 Svovldioxid (SO2) - gram/ton 214, ,85 126,94 123,80 16,25 Total Organisk Carbon (TOC) - gram/ton 8,72 15,33 18,22 6,73 0,2 Restprodukter Slagge + forbrændingsjern kg/ton* Røgrenserestprodukt kg/ton 21,51 21,74 21,19 22,91 20,39 Stigningen i El-forbrug pr. tons brændt affald skyldes, at der i er brændt en relativ lille mængde forbrændingsegnet affald i forhold til det samlede el-forbrug. Røggasmængden pr. tons forbrændingsegnet affald er faldet. Årsagen er, at det nye ovnkoncept forbruger mindre luft til processen.

14 Side 12 af 54 sider 3.2 Kontrolleret losseplads Egne affaldsmængder Der er ingen affaldsproduktion på den kontrollerede losseplads. Der er dog i forbindelse med etableringen af den nye etape af lossepladsen blevet udgravet en del jord og sprængt en del klippe. Dette er dog blevet kørt tilbage som bundfyld og sideafdækning Behandlede affaldsmængder Bygningsaffald, erhverv (06020) Bygningsaff. containerpladser (06520) Bygningsaffald, storskrald (06580) 1 3 Bygningsaffald, internt ( ) Forurenet jord (06050) Olief. jord til rensning ( ) Hestemøg ( ) Slam og fejeaffald (06030) Asbest (06060) Slaggerest/slam (06530) Blød PVC erhverv ( Blød PVC containerpladser (06540) Imp. træ, erhverv (06010) Imp. træ, containerpladser (06510) Fiskenet og trawl 06090) Fiskenet og trawl, CP (06690) 5 Madrasser Total Fraført fiskenet og trawl (951) Fraført imp. Træ (952) Fraført blød PVC (953) Total Total (tilført minus fraført mængde) Fraført renset olieslam (06600) Fraført renset olieforurenet jord (06655) Total

15 Side 13 af 54 sider Stigningen i mængden af bygningsaffald fra containerpladserne skyldes bedre udsortering på pladserne. Hestemøg ( ) benyttes til at hjælpe renseprocessen i f.m. rensning af olieforurenet jord til rensning (06055). At mængden af forurenet jord (06050) er steget kan bl.a. tilskrives, at mere jord bliver analyseret end tidligere, bl.a. p.g.a. jordflytningsreglerne. Stigningen i mængden af fraført imprægneret træ skyldes at der er fraført en stor mængde elmaster til nyttiggørelse i Tyskland El-forbrug Der foretages ikke særskilt registrering af el-forbrug. De forbrugte mængder indgår i de registrerede mængder for omlastestationen for farligt affald. Fordelingen af det registrerede forbrug skønnes at være 50 % til deponi og 50 % til omlastestationen for farligt affald Varmeforbrug Der er intet varmeforbrug på den kontrollerede losseplads Vandforbrug Der foretages ikke særskilt registrering af vandforbrug. De forbrugte mængder indgår i de registrerede mængder for omlastestationen for farligt affald. Fordelingen af det registrerede forbrug skønnes at være 80 % til deponi - 20 % til omlastestationen Råvareforbrug Der benyttes ikke supplerende råvarer på den kontrollerede losseplads. Arbejder på den kontrollerede losseplads udføres af ekstern entreprenør, hvorfor der heller ikke er opgjort drivmiddelforbrug.

16 Side 14 af 54 sider 3.3 Central komposteringsplads Egne affaldsmængder Der er ingen affaldsproduktion på den centrale komposteringsplads Behandlede affaldsmængder Mængde i ton Have-/parkaffald, erhverv (05010) Træstød, >Ø80 (05011) 3 0 Haveaffald containerpladser (05500) Decentralt neddelt og udlagt i Nexø I alt Fraført kompost ( ) Stigningen i mængderne af haveaffald på containerpladserne tilskrives de reducerede muligheder for afbrænding af haveaffald El-forbrug Der er intet el-forbrug på den centrale komposteringsplads Varmeforbrug Der er intet varmeforbrug på den centrale komposteringsplads Vandforbrug Der er ikke opgjort vandforbrug på den centrale komposteringsplads, men der er benyttet vand, hvis komposteringsprocessen har været aftagende eller hvis der har været ild i kompostmilerne Råvareforbrug Der er benyttet sand som brandslukkende middel på den centrale komposteringsplads Sand i.o. i.o. i.o i.o. = ikke opgjort. Arbejdet på den centrale komposteringsplads udføres af ekstern entreprenør, hvorfor der ikke er opgjort noget drivmiddelforbrug.

17 Side 15 af 54 sider 3.4 Omlastestation for farligt affald Egne affaldsmængder Egne affaldsmængder på omlastestationen for farligt affald er inkluderet i mængderne opgjort på forbrændingsanlægget. Der er i opsuget kg slam fra tank i kælderen på omlastestationen. Dette skete i forbindelse med renovering af en oversvømmet dykpumpe Behandlede affaldsmængder Mængde i ton A Olieaffald 24,96 11,52 7,66 5,27 22,03 B Organisk kemisk m/halogen 0,54 0,88 1,92 1,04 0,95 C Opløsningsmidler u/halogen 17,53 9,70 15,53 7,54 13,00 H Organisk kemisk u/halogen 65,31 64,89 51,79 40,20 56,70 K Kviksølvholdigt 3,00 7,67 4,24 5,40 5,45 O Reaktivt affald 0,45 0,30 0,00 0,19 0,41 T Bekæmpelsesmidler 0,65 0,59 0,61 3,40 2,94 X Uorganisk kemisk 3,41 2,05 1,48 2,08 2,71 Z Andet farligt affald 10,45 8,85 10,91 11,18 24,98 Vandbaseret maling til forbrænding (04570) 30,17 26,20 25,85 29,20 19,30 i alt 156,47 132,66 119,99 105,49 148,46 A Oliefiltre/klude/tom emballage (04550) 23,81 12,87 13,36 14,28 19,59 Medicinaffald (16550) 1,55 0,60 1,42 1,60 1,85 Kanylebokse (16560) 3,11 2,70 3,60 3,75 4,04 Variationerne over årene tilskrives tilfældige variationer i afleveringsterminer El-forbrug Ressourceart El (kwh) Det relativt høje niveau i el-forbruget hænger sammen med, at der i forbindelse med renovering af forbrændingsanlægget og etablering af ny haveaffaldsplads og nyt deponi, har været tilsluttet mandskabsskure m.m. til brug for eksterne håndværkere.

18 Side 16 af 54 sider Varmeforbrug Opvarmningen på omlastestationen for farligt affald sker med el Vandforbrug Ressourceart Vand (m³) Det relativt lave vandforbrug i skyldes, at der har været mindre maskinvask på vaskepladsen Råvareforbrug Der forbruges gas til brug på gaffeltrucken. Variationerne i forbruget i perioden tilskrives leveringstidspunkterne. Ressourceart Gas (kg)

19 Side 17 af 54 sider 3.5 Karteringsplads Egne affaldsmængder Der produceres ikke egne affaldsmængder på karteringspladsen Behandlede affaldsmængder Mængder i ton Jord til karteringsplads (18020) Jord til karteringsplads, containerplads (18520) Fra CP til karteringsplads, crossbanen 36 læs 40 læs Fra CP til karteringsplads, Olsker 5 læs 6 læs Jord fraført karteringsplads (18500) Læs fra containerpladserne til karteringspladserne i henholdsvis Olsker og på crossbanen har en gennemsnitsvægt på ca. 12,5 ton. De svingende mængder tilskrives alene svingende aktivitetsniveau indenfor såvel private som virksomheder El-forbrug Der er intet el-forbrug på karteringspladsen Varmeforbrug Der er intet varmeforbrug på karteringspladsen Vandforbrug Der er intet vandforbrug på karteringspladsen Råvareforbrug Arbejdet på karteringspladsen udføres af ekstern entreprenør, hvorfor der ikke er opgjort noget drivmiddelforbrug.

20 Side 18 af 54 sider 3.6 Opfyldningsområder Egne affaldsmængder Der produceres ikke egne affaldsmængder på opfyldningsområderne Behandlede affaldsmængder læs over læs under læs over læs under læs over læs under læs over læs under læs over læs under antal 3500 kg 3500 kg 3500 kg 3500 kg 3500 kg 3500 kg 3500 kg 3500 kg 3500 kg 3500 kg Rønne havn Crossbanen tons tons 1708 tons Torneværksvej ( ) tons tons tons ton ton Olsker Olsker 91 tons Nexø havn Tons fra CP tons tons ton 0 ton 0 ton Læs fra CP Grunden til, at der ikke er registreret mængder fra containerpladserne skyldes, at mængden ligger til analyse på karteringspladsen. Mængder i ton Lettere forurenet jord, erhverv 18010) Lettere forurenet jord/kompost, internt (18610) Lettere forurenet jord, privat Lettere forurenet jord, i alt El-forbrug Der er intet el-forbrug på opfyldningsområderne Varmeforbrug Der er intet varmeforbrug på opfyldningsområderne Vandforbrug Der er intet vandforbrug på opfyldningsområderne.

21 Side 19 af 54 sider Råvareforbrug Arbejdet på opfyldningsområderne udføres af ekstern entreprenør, hvorfor der ikke er opgjort noget drivmiddelforbrug.

22 Side 20 af 54 sider 3.7 Modtageplads for genanvendeligt bygningsaffald til nedknusning Egne affaldsmængder Der produceres ikke egne affaldsmængder på modtagepladsen for genanvendeligt bygningsaffald til nedknusning Behandlede affaldsmængder Mængder i tons Ren uarmeret beton (02110) Ren normalarmeret beton (02112) Ren svært armeret beton (02113) Betonelementer normalarmeret (02115) Beton i alt Ren tegl (02111) Tegl i alt Blandet beton, tegl m.m. (02116) Blandede materialer fra CP (02500) Blandet beton, tegl m.m. i alt Ren asfalt (02117) Ren asfalt med skærver (02118) Asfalt i alt Tilført i alt Fraført knust beton 0/170 mm (02125) Fraført knust beton usorteret (02126) Fraført usorteret asfalt (02127) Fraført knust tegl/beton (02128) Fraført armeringsjern (02510) Fraført materialer internt (02520) Fraført i alt Grunden til, at der i 2010 ikke er fraført mængder i samme størrelsesorden som i 2008 og 2009 skyldes, at Bofa selv skulle bruge mængden til etablering af ny haveaffaldsmodtageplads i. Mængden lå derfor på lager og er brugt i fraført knust beton usorteret (02126).

23 Side 21 af 54 sider Den store mængde blandede materialer fra CP (02500) er internt flyttede sprængsten fra etableringen af det nye deponi. Den tilførste mængde er efterfølgende knust og det meste er ført tilbage til deponiet som bundfyld fraført materialer internt (02520) El-forbrug Der er intet el-forbrug på modtagepladsen for genanvendeligt bygningsaffald til nedknusning Varmeforbrug Der er intet varme-forbrug på modtagepladsen for genanvendeligt bygningsaffald til nedknusning Vandforbrug Der er intet vand-forbrug på modtagepladsen for genanvendeligt bygningsaffald til nedknusning Råvareforbrug Arbejdet på modtagepladsen for genanvendeligt bygningsaffald til nedknusning udføres af ekstern entreprenør, hvorfor der ikke er opgjort noget drivmiddelforbrug.

24 Side 22 af 54 sider 3.8 Genbrugscenter Egne affaldsmængder Forbrændingsegnet affald, kg Deponeringsegnet affald, kg Mængden af deponeringsegnet affald i 2007 skyldes nedrivning af forskellige udbygninger på genbrugscentret Behandlede affaldsmængder

25 Side 23 af 54 sider Alle mængder i tons PAP og PAPIR Kildesorteret pap og papir (03010/03510)) Papir til makulering (03017/03517) Pap og papir til sortering (03019/03513) Konverterings karton (03511) Erhverv i alt Pap fra CP (03518) Lysegrønt (03519) Containerpladser i alt Fraført, pap (03610) Fraført, konverterings karton (03611) Fraført, blandet papir (03613) Fraført, aviser (03614) I alt fraført BATTERIER Batterier ind (03800) Batterier ud (03810) PLAST Kildesorteret plast (03020/03520) Plast fra detailhandlen Plast i alt Fraført plast (03620) GLAS & FLASKER Flasker (15570) Skår (15580) Fraført, flasker (15670) Fraført, skår (15680) GIPS Gips fra erhverv (02050) Gips fra containerpladser (02550) Gips i alt Fraført gips (02650) HÅRD PVC Hård PVC erhverv (02040) Hård PVC containerplads (02540) Hård PVC i alt Fraført hård PVC (02640) DÆK Dæk (20500) Dæk containerplads (20500) Dæk i alt Fraført dæk (20510) Fraført fælge Fraført dæk til forbrænding Fraført dæk i alt RENT TRÆ Rent træ erhverv (04015) 270 Rent træ fra CP (04515) Rent træ i alt Fraført rent træ (04615)

26 Side 24 af 54 sider Det ændrede mønster for fordelingen af de modtagne mængder gips tilskrives de nye muligheder for erhvervets brug af øens containerpladser. Rent træ-fraktionen er tidligere stort brændbart, som nu udsorteres og afsættes til spånpladeproduktion. Grunden til, at der ikke er opgjort mængder på skår, men kun på flasker, er, at det afsættes som en samlet fraktion El-forbrug Ressourceart Årsforbrug El (KWh) Varmeforbrug Der er el-varme i bygninger, hvorfor der ikke er opgjort noget varmeforbrug Vandforbrug Det er blevet konstateret, at vandmåleren på Genbrugscentret var defekt, hvorfor tallet for 2007 ikke er korrekt. Vandmåleren er skiftet primo Ressourceart Årsforbrug Vand - (m 3 ) Råvareforbrug Drivmiddelforbruget på Genbrugscentret dækker Bofas Ford Transit uden lift. Variationerne i forbruget kan tilskrives naturlige udsving i kørselsbehovet. Ressourceforbrug - Årsforbrug Diesel, kørsel (liter)

27 Side 25 af 54 sider 3.9 Containerpladser Egne affaldsmængder Egenproduktion af affald begrænser sig til madpakkepapir o.l., og er derfor ikke opgjort Behandlede affaldsmængder Fraktioner Småt brændbart (04510) tons Stort brændbart (04512) Rent træ til genbrug (04515) Madrasser Deponeringsegnet affald (06520) Imprægneret træ (06510) Blød PVC (06540) Fiskenet og trawl (06690) 5 Rene byggematerialer til nedknusning (02500) Pap og papir Glas og flasker Hård PVC (02540) Gips (02550) Jord og sten til opfyldningsområder (18520) Dæk EE-affald Køle-/frysemøbler Hårde hvidevarer Kviksølvholdige lyskilder 3,1 2,3 3,3 Jern og metal Kabler Akkumulatorer Haveaffald (05500) I alt indleveret Udleveret kompost (05600)

28 Side 26 af 54 sider Stigningen i mængderne tilskrives ændringer i erhvervets benyttelse af containerpladserne grundet det nye containerpladsgebyr El-forbrug Rønne Containerplads ligger i forbindelse med affaldsvarmeværket. Containerpladsens elforbrug registreres således ikke selvstændigt. Forbrug for de øvrige containerpladser fremgår af skemaet. Variationen i forbruget tilskrives bl.a. omlægning af belysning samt opstilling af nyt materiel Varmeforbrug Nexø Containerplads El (kwh) Aakirkeby Containerplads El (kwh) Hasle Containerplads El (kwh) Østermarie Containerplads El (kwh) Olsker Containerplads El (kwh) Der er ikke registreret varmeforbrug på containerpladserne, da mandskabsskurene på disse har el-varme Vandforbrug Rønne Containerplads ligger i forbindelse med affaldsvarmeværket. Containerpladsens vandforbrug registreres derfor ikke selvstændigt. Olsker Containerplads har ikke indlagt kommunevand, men får vand fra en vandtank Nexø Containerplads Vand (m³) Aakirkeby Containerplads Vand (m³) Hasle Containerplads Vand (m³) Østermarie Containerplads Vand (m³) Det øgede vandforbrug i Nexø tilskrives ekstra bemanding Råvareforbrug Variationerne i dieselolie-forbruget tilskrives bl.a. flere fraktioner fra containerpladserne over årene, snerydning m.m., samt at der er tale om indkøbte mængder, og ikke direkte forbrugte mængder.

29 Side 27 af 54 sider Faldet i dieselforbruget på Aakirkeby fra 2007 til 2008 skyldes nedbrud og efterfølgende udskiftning af traktoren på pladsen. Hasle og Østermarie Containerpladser råder ikke over maskiner Rønne Containerplads Dieselolie (L) Nexø Containerplads Dieselolie (L) Aakirkeby Containerplads Dieselolie (L) Olsker Containerplads Dieselolie (L) Ford Transit m. lift FIAT Ducato m. lift Dieselolie (L) Det større forbrug af diesel på FIAT Ducato en skyldes større kørselsforbrug p.g.a. udkørsel af lysegrønne containere i forbindelse med den tvungne dagrenovation på landet.

30 Side 28 af 54 sider 3.10 Miljøstationer Egne affaldsmængder Da miljøstationerne er ubemandede, forekommer der ingen egne affaldsmængder her Behandlede affaldsmængder Mængder fra miljøstationer Småt brændbart affald El-forbrug Der er intet el-forbrug på miljøstationerne Varmeforbrug Der er intet varme-forbrug på miljøstationerne Vandforbrug Der er intet vand-forbrug på miljøstationerne Råvareforbrug Drivmiddelforbrug i forbindelse med rengøring af miljøstationerne er indeholdt i drivmiddelforbruget på Genbrugscentret.

31 Side 29 af 54 sider 3.11 Affaldstårnet Egne affaldsmængder Da affaldstårnet først er taget i brug sent på året 2010, er der ikke opgjort varme- og vandforbrug for dette år Behandlede affaldsmængder Der behandles ikke affald i affaldstårnet El-forbrug kwh Det relativt store el-forbrug i 2010 skyldes byggeaktiviteten. Forbruget i viser et mere realistisk forbrug Varmeforbrug GJ Forbruget er beregnet, da måleren blev udskiftet i april p.g.a. fejlvisning. Beregningsgrundlaget: Forbrug på 279 dage = 49,77 GJ, 360 dage ~ 64 GJ Vandforbrug m³ Råvareforbrug Der forbruges ikke råvarer i affaldstårnet.

32 Side 30 af 54 sider 3.12 Øvrige affaldsmodtagere Skemaerne viser de øvrige bornholmske virksomheder, der behandler affald fra det bornholmske samfund. Der er tale om affald, som Bofa med hjemmel i regulativerne anviser til de respektive virksomheder til behandling. De respektive virksomheder indrapporterer årligt de indsamlede og behandlede mængder til Bofa. De indrapporterede mængder er med til at danne det komplette billede af de bornholmske affaldsmængder Egne affaldsmængder Der er ikke opgjort egne affaldsmængder for de øvrige affaldsmodtagere Behandlede affaldsmængder a Bornholms Produkthandel ApS Bornholms Produkthandel ApS modtager, håndterer og videresender jern- og metalaffald. Endvidere er Bornholms Produkthandel ApS øens eneste virksomhed, der er godkendt til at miljøhåndtere skrotbiler jf. bekendtgørelse nr. 1708/2006, bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra. ton Jernaffald Metalaffald Startbatterier b Skrotspecialisten Bornholm Skrotspecialisten Bornholm er en filial af H.J.Hansen Genvindingsindustri A/S. Skrotspecialisten påbegyndte indsamling af jern- og metalaffald på Bornholm i 2004, hvilket efterfølgende sendes til H.J.Hansens afdeling på Prøvestenen i København. Der foregår ingen håndtering af affald på Bornholm udover læsning i container eller på bil. ton Jernaffald Metalaffald Startbatterier c Østkraft Produktion A/S Østkraft produktion A/S producerer el til Bornholm og fjernvarme til Rønne, men de producerer også restprodukter i form af kulslagge og flyveaske. Kulslagge bliver anvendt til indbygning i bl.a. vejkonstruktioner på Bornholm og flyveasken bliver sendt til en cementfabrik på Gotland, hvor den indgår i cementproduktionen. ton Kulslagge Flyveaske d Mineralolie Brancheforeningens Miljøpulje for spildolie. Mineralolie Brancheforeningens Miljøpulje for spildolie foretager indsamling af spildolie på Bornholm med to entreprenører: Dansk Olie Genbrug og Gunnar Lund Olieservice.

33 Side 31 af 54 sider Herudover leveres bundolie (slupolie) fra skibe hos Bofa. Olien videresendes til Dansk Olie Genbrug El-forbrug ton Dansk Olie Genbrug Gunnar Lund Olieservice I alt Der er ikke opgjort el-forbrug hos øvrige affaldsmodtagere Varmeforbrug Der er ikke opgjort varmeforbrug hos øvrige affaldsmodtagere Vandforbrug Der er ikke opgjort vandforbrug hos øvrige affaldsmodtagere Råvareforbrug Der er ikke opgjort råvareforbrug hos øvrige affaldsmodtagere.

34 Side 32 af 54 sider 3.13 Oplysninger om øvrige miljøforhold Emissioner til luft, øvrige lokaliteter Direkte/indirekte emissioner til luft i form af kuldioxid, svovldioxid og kvælstofilter stammer fra el- og brændstofforbrug og opgøres ikke Støjforhold Bofa er i miljøgodkendelserne for de enkelte anlæg pålagt støjvilkår. Der er ikke i indkommet klager eller anden anledning til at foretage målinger af støjniveauet Støvforhold Bofa er i miljøgodkendelserne for de enkelte anlæg pålagt støvvilkår. I sommerhalvåret bliver køreveje behandlet med CaCl 2 eller oversprinkling med vand Lugtforhold Bofa er i miljøgodkendelserne for de enkelte anlæg pålagt lugtvilkår. Der er ikke i indkommet klager eller anden anledning til at foretage målinger af lugtniveauet.

35 Side 33 af 54 sider 4. Miljøberetning Det grønne regnskab beskriver de miljømæssige forhold, som er en konsekvens af Bofas drift. Der redegøres således for arten og mængden af stoffer og materialer, der anvendes ved drift af de enkelte anlæg, samt for arten og mængden af forurenende stoffer, der udledes fra anlæggene. Det grønne regnskab omfatter samtlige Bofas aktiviteter. Således er anlæg, der ikke er omfattet af Miljøstyrelsens bekendtgørelse om grønne regnskaber, medtaget for at skabe et samlet overblik over Bofas aktiviteter. I overensstemmelse med hensigten i bekendtgørelsen har Bofa tilstræbt at gøre regnskabet let læseligt og forståeligt. Det kan dog ikke undgås, at der er tekniske oplysninger, der kræver et vist kendskab til processer og driftsforhold. Til hjælp er i bilag 1 en ordforklaring vedrørende visse tekniske betegnelser. 4.1 Miljøpolitik Med udgangspunkt i at alt affald skal indsamles, behandles og bortskaffes under størst mulig hensyntagen til ressourceudnyttelsen og belastningen på det omgivende miljø, er Bofas miljøpolitik som følger: Bofa vil arbejde for at alt affald på Bornholm håndteres og behandles miljømæssigt korrekt efter prioriteringen: genbrug, genvinding, forbrænding med varmeproduktion, deponi. Bofa vil tilstræbe en reduktion af de fremtidige affaldsmængder gennem påvirkning af borgere og erhvervsvirksomheder. Bofa vil løbende arbejde på at forbedre arbejdsmiljøet og på at reducere påvirkningerne af miljøet på alle områder. Bofa vil reducere eget ressourceforbrug, uden at arbejdsmiljøet og sikkerhedsforholdene påvirkes i negativ retning. Bofas ledelse vil være kendetegnet ved åbenhed omkring miljø- og arbejdsmiljøforhold, både overfor medarbejderne og offentligheden. 4.2 Miljøforhold, der medfører væsentlige miljøpåvirkninger Udvælgelsen af væsentlighedskriterier, oplysninger og data til det grønne regnskab har taget udgangspunkt i de miljøforhold, som myndighederne har fastsat vilkår for i miljøgodkendelserne. Bofa har den generelle betragtning, at alle Bofas aktiviteter kan være miljøbelastende ved forkert eller mangelfuld håndtering af de forskellige affaldstyper. Derfor har Bofa ikke foretaget yderligere prioritering af aktiviteterne i forhold til graden af væsentlighed. De væsentligste miljøpåvirkninger forekommer i forbindelse med forbrænding af affald på forbrændingsanlægget og deponering af affald på den kontrollerede losseplads. Begge disse påvirkninger er opgjort i forbindelse med PRTR-opgørelsen. Forbrændingsanlægget har primært udledning til luft, mens den kontrollerede losseplads primært udleder til vand. 4.3 Miljømål i forhold til væsentlige miljøforhold samt Bofas overvejelser om, hvordan disse miljøpåvirkninger kan reduceres. Bofas kortsigtede miljømål for er som følger: At vedligeholde og optimere miljøledelsessystemet i henhold til ISO og få dette formidlet ud til alle medarbejdere. Det vil blive overvejet, hvordan der kan kommunikeres til medarbejderne, og ikke kun informeres. At, som minimum, fastholde ressourceforbruget (el, vand, kalk) på affaldsforbrændingsanlægget på 2010-niveau frem til Dette skal opgøres pr. ton brændt affald.

36 Side 34 af 54 sider At optimere udsorteringen af rent træ på containerpladserne. Målet er at nå 60% af potentialet i Potentialet er den samlede mængde af stort brændbart (04012 og 04512) og rent træ (04015 og 04515) At gennemføre en kortlægning og efterfølgende optimering af kørselsforbruget til/fra containerpladserne. Bofas langsigtede miljømål er som følger: At sikre borgeres og erhvervsvirksomheders medejerskab for fremtidige gode resultater i relation til kildesortering. Bofas vedligeholdelsesmål er som følger: Som minimum bevare den opnåede reduktion af forbrændingsjern, slagger og røgrenserestprodukt pr. brændt ton affald på affaldsvarmeværket i forhold til produktionen i det foregående år. At bibeholde det gode arbejdsmiljø som følge af reduktion af eller aflastning af tunge løft ved relevante foranstaltninger, samt tilsvarende sikre fremtidige arbejdsopgaver mod tunge eller akavede løft. At reducere udledningen af miljøfremmede stoffer gennem røg, kalk og slagger ved en løbende forbedring og optimering af driften på affaldsvarmeværket. 4.4 Indsats og resultater samt overensstemmelse med miljømål. I er arbejdet med at udbrede kendskabet til Bofa miljøledelsessystem bland alle medarbejderne fortsat. I forbindelse med gennemførelse i repetitionsuddannelse af containerpladsfolk i håndtering af farligt affald, blev det relevante indhold af miljøledelsessystemet også gennemgået. I forbindelse med etablering af computerarbejdspladser til de fleste arbejdsfunktioner, herunder bl.a. containerpladserne, er den elektroniske håndbog blevet gennemgået med medarbejderne. Dette arbejde fortsætter i Målet med, som minimum, at fastholde ressourceforbruget på forbrændingsanlægget frem til 2013, udvikler sig på følgende måde: enhed/ton el, kwh 89,7 * vand, liter kalk, kg 7,92 7,02 * På grund af renoveringsarbejderne er el-forbruget ikke opgjort for. Målet med at opnå en udsortering på 60% rent træ fra stort brændbart affald, udvikler sig som følger: rent træ, erhverv 270 rent træ, containerplads stort brændbart, erhverv stort brændbart, CP potentiale indsamlet % Kortlægningen af kørselsforbruget på containerpladserne har endnu ikke givet afkast. 4.5 Redegørelse for Bofas løbende miljøteknologiske forbedringer.

37 Side 35 af 54 sider I 2010 igangsattes projektet med at renovere det 20 år gamle forbrændingsanlæg. I løbet af, med start medio marts blev vitale dele af anlægget renoveret. Det renoverede anlæg færdigindkøres i forsommeren Se yderligere i afsnit 3.1. I løbet af sommeren påbegyndtes udvidelsen af Bofas kontrollerede losseplads med et til formålet udlagt og forberedt område. Dette vil give deponikapacitet til yderligere 7-8 år. Udvidelsen færdiggøres i midsommeren I forbindelse med genudbud af indsamlings- og transportøropgaver for den kommende 5-års periode ( ) er miljøforbedringer blevet benyttet dels som grundlæggende forudsætninger og dels som udvælgelses- og tildelingskriterier. Der blev skrevet kontrakter med de vindende vognmænd i efteråret. 4.6 Redegørelse for udviklingen i væsentlige virksomhedsspecifikke nøgletal for udvalgte miljøforhold. Afvigelse Overskridelse af grænseværdien for udledning af CO. (Side 38). Begrundelse I forbindelse med opstart og indkøring af anlægget efter renoveringsperioden, har der været en række overskridelser af CO. Dette skyldes leverandørens nødvendige indreguleringer af det nye anlæg.

38 Side 36 af 54 sider 5. Resume af egenkontrol 5.1 Miljømålinger m.m. på affaldsvarmeværket Egenkontrollen gennemføres via de etablerede overvågningssystemer der kontinuerligt overvåger tryk, temperaturer og miljøparametre. Vigtige systemer her er SRO-anlægget (Styring Regulering Overvågning) og AMS (Automatisk Miljømåle System). Systemerne overvåger driften kontinuerligt. Desuden gennemføres der hvert år to miljømålinger af akkrediteret prøvningsinstitut. På baggrund af de to årlige gennemførte målinger, udarbejdes en akkrediteret målerapport. (DANNAK akkreditering nr. 51.) De resultater, der præsenteres her, er således baseret på dels de to årlige miljømålinger og dels de kontinuerlige målinger der foretages på anlægget. Prøveudtagning, analyser og de måleværdier, der ligger under detektionsgrænsen (mindste værdi måleudstyret kan måle), er sat lige under denne grænse. Drift, driftsforstyrrelser og udetider Nedenstående skema viser forbrændingsanlæggets driftstid. Driftstimer I drift , Driftsstop ,5 931, drifttid i % Den ekstraordinært store driftstopperiode i skyldes afstilling af anlægget i renoveringsperioden. Desuden har der efterfølgende været tre driftstop hvor leverandøren havde behov for at modificere anlægget. Normalt er anlægget i drift 24 timer i døgnet året rundt, kun afbrudt af planlagte revisionsperioder hvor ovnsystemet renses og større reparationsopgaver og vedligehold gennemføres. Desuden kan der hen over året opstå uforudsigelige driftsstop. Forholdene har i været som følger: DRIFT - Timer STOP AF OVN OG ÅRSAGER Revision Rensestop Indfyringspusher Indfødningstragt JAN 46 x FEB 0 MAR 480 x APR 720 x MAJ 744 x JUN 720 x JUL 179 x AUG 105 x SEP 122 x OKT 9 x x NOV 0 DEC 348 x Stop år total - timer 5287 Drift år total - timer 3473 DRIFTTID I ÅRET I % 39,65 Slaggepusher Slaggeskakt Kedel Posefilter Kran Kalkdosering SRO-anlæg Strømudfald Andet

39 Side 37 af 54 sider Revision er planlagte perioder hvor ovnen stoppes således at større reparationer og vedligeholdsopgaver skal udføres. Revisionsperioderne i år vedrører aktiviteterne i forbindelse med levetidsforlængelsen. Rensestop er korte stopperioder hvor vitale dele i ovnen renses. Har i ikke givet anledning til driftsstop. Indfyringspusheren er den mekaniske indretning der presser affaldet ind i ovnen. Har i ikke givet anledning til driftsstop Indfødningstragten er den tragt og kanal der fører affaldet ned til indfødningspusheren. Kanalen er vandkølet. Har i ikke givet anledning til driftsstop Slaggepusher er den indretning der transporterer den udbrændte slagge bort fra ovnen. Har i ikke givet anledning til driftsstop Slaggeskakten er betegnelsen for den kanal, hvor det udbrændte materiale (slagge) fra ovnen ledes ned. Har i ikke givet anledning til driftsstop Kedel. Der er monteret ny type kedel. Der har været tre stop som følge af leverandøren skulle foretage ændringer af konstruktionen. Røggasrensning er det filtersystem der renser røggasserne inden de ledes ud i atmosfæren. Der har været et enkelt stop som følge af problemer med kalkdoseringen. Kranen er den indretning der løfter affald fra siloen til indfødningstragten. Der har været et enkelt stop for at skifte defekt grab. SRO-anlægget er betegnelsen for det system der styrer og regulerer ovn og processer. Har i ikke givet anledning til driftsstop Strømudfald har i ikke givet anledning til driftsstop. Andet. Ovnen var i slut 2010 og de første dage af afstillet fordi snestorm bevirkede, at Bofa ikke fik tilført tilstrækkeligt med affald til at driften kunne opretholdes.

40 Side 38 af 54 sider DRIFTTIMER CO under 25 mg/nm 3 DRIFTDØGN CO mellem mg/nm 3 CO mellem mg/nm 3 CO har over 100 mg/nm 3 JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC I ALT Tidsbilledet i % 92,21% 4,60% 2,52% 0,87% Antal hændelser i jan-feb-mar er registreret som 1 time værdier Antal hændelser fra juli. Er registreret som ½-time værdier. Stigende CO-værdier er et udtryk for forstyrrelser i driften. Drifttilstanden søges altid normaliseret hurtigst muligt. I forbindelse med opstart og indkøring af anlægget efter renoveringsperioden, har der været en række overskridelser af CO. Dette skyldes leverandørens nødvendige indreguleringer af det nye anlæg. EBK Kravet til temperaturen i EBK (anlæggets EfterforBrændingsKammer) er, at temperaturen skal være over 850º C. EBK-temperaturen har hen over året udviklet sig som vist i nedenstående diagram. EBK-temperaturen har i haft et niveau som vist nedenstående. Månedsmidelværdi EBK-temp Vilkår: MIN 850 o C JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC EBK oc - Aktuel EBK oc - VILKÅR Af nedenstående diagram fremgår i hvilken udstrækning, der er brugt 10 min. perioder. Forbruget er naturligt påvirket af at anlægget har været afstillet i en længere periode.