Rapport om GUI Kom/It

Transkript

1 Rapport om GUI Kom/It (Rune Poulsen og Niels P. Hansen ) Xerox Alto, 1974 Første IBM Vista Desktop

2 Indledning: En Grafisk brugergrænseflade gør brugeren i stand til at interagere med en computer. Den grafiske brugergrænseflade er en kombination af grafik og tekst, og brugeren kan ved hjælp af sin mus og keyboard manipulere med det han ser på skærmen. GUI (Graphical User Interface) som er den engelske betegnelse er ikke den første brugergrænseflade. En af forløberne var den text baserede grænseflade, som blev udviklet af Stanford Research Institute. Brugergrænsefladen kunne manipuleres med en mus, og var på den måde mere brugervenligt end MS-DOS (Microsoft Disk Operating System - populært fra ). Her skal det måske kort nævnes at MS-DOS bygger på kommandoer ligesom alle andre systemer, men forskellen er, at brugeren med MS-DOS selv skal skrive kommandoerne, et eks. kunne være hvis man skal slette en fil: C:\>del c:\mappe1\filnavn.ext. Der er altså ingen grafisk brugerflade, som ved hjælp af metaforen papirkurv visualisere opgaven. Konceptet Text-Based hyperlinks som Stanford Research Institute udviklede på, blev første gang udviklet til test maskinen Xerox Alto. Test computeren regnes i dag for at være den første med en Grafisk Brugerflade. Formål: 1. Udforsk hvordan Pc ens brugergrænseflader er sat sammen og hvorfor. Tag fx. udgangspunkt i Windows og find frem til gennem litteratur- og netsøgning - de termer og begreber, der findes til at beskrive og analysere en brugergrænseflade. 2. Vælg dig et eksempel på et system et program, en maskine og gennemfør et design af en brugergrænseflade. Overvej med udgangspunkt i emperi og faglige kilder: udviklingsmetode, anvendelsen af tegn og brugerens forudsætninger.

3 Metaforer i Windows Havde det ikke været for metaforer, ville computeren være et meget abstrakt værktøj. Med brugen af velkendte og virkelige ord, prøver eks. Microsoft at gøre deres GUI intuitiv og i det hele taget let at arbejde med. I bogen Metaphors We Live By" skrevet af Lakoff og Johnson, definere de en metafor sådan: The essence of metaphor is understanding and experiencing one kind of thing in terms of another", det vil altså sige, forstå computerens tekniske muligheder, gennem bogstaver. Metaforer bliver brugt i mange henseender i dag, eksempelvis den kendte metafor, som går tilbage til den gang hvor vi var et bondesamfund, Som at finde en nål i en høstak. Metaforer er en utrolig god måde sprogligt at forklare noget på, som modtageren måske ikke kender til. I løbet af 1980 erne begyndte Microsoft og Mac at konvertere deres avancerede programmeringssprog, så de kunne formidle det til selv en uerfaren computerbruger. En af de vigtigste metaforer gennem computerens Grafiske brugerflade historie er pennen, som symboliserede det første tekstbehandlingsprogram. Metaforen var unik, idet den kunne forstås af både ung og gammel og på tværs af lande og sprog. Pennen er dog i dette tilfælde mere et metonym, idet tekstbehandlingsprogrammet kunne meget mere end bare at skrive. 1 Et andet eksempel på godt metaforbrug er for programmet Paint, som er symboliseret med et krus med penne og pensler. Derudover er den klassiske metafor Papirkurv, som simpelthen er designet, så ikonet ligner en papirkurv. Der er tilmed et ikon som viser om man har fyldt noget i papirkurven, så man eventuelt kunne tømme den. 1

4 Et eksempel på i mine øjne meget nedslidt metafor er Appels Quicktimes måde at vise video-filer på. Ikonet er en filmstrimmel med perforationshuller, som de så ud for ca. 100 år siden. Der er i dag ingen kameraer der ikke bruger digitale lagrings medier, som gemmer filmen som bits. Så kan man så bare spørge, hvor længe vil en metafor som denne holde? Et eksempel på lidt uheldig metafor brug, er hos Her har de af en eller anden grund ville skille sig lidt ud fra mængden af onlinebutikker, som flittigt bruger en indkøbsvogn som metafor for at shoppe en varer som skal betales, de bruger nemlig en indkøbspose, som man normalt forbinder med det sted man putter varende efter at betalt dem. Jeg skal ikke kunne sige, om det andre steder i verden er normalt at bruge en indkøbspose, mens man shopper. Gode råd ved metafor-brug på pc'en: 2 Brug metaforer til at overføre et mindre kendt begreb til noget kendt En velvalgt og gennemtænkt metafor er en stærk kommunikationsform Metaforer skal tilpasses målgruppens forståelsesramme (f.eks. generationer og kulturer) Metaforer må ikke kunne misforstås eller give forkerte associationer Metaforer mister med tiden deres kraft og må derfor med tiden fornys. Derudover mener jeg også at det er meget vigtigt, at man sørger for at metaforerne fungerer på tværs af landegrænser. Og ikke som hos Dette gælder dog selvfølgelig kun, hvis man vil markedsføre sig internationalt. 2 Ebbe Kyrø, Nexus Kommunikation

5 Hvad er pervasive computing? GUI begreber: Begrebet pervasive computing dækker over, at informationsteknologien efterhånden griber mere og mere ind i vores hverdag og bliver en naturlig bestanddel i andre ting end lige vores computer eller mobiltelefon ( pervasive betyder gennemtrængende eller dominerende). Udviklingen drives frem af, at der i disse år udvikles trådløs og billig elektronik, hvilket gør det muligt at indbygge avanceret informationsteknologi i alle tænkelige variationer i vores omgivelser. Pervasive computing er karakteriseret ved at være embedded (kan indlejres i alt), wearable (uafhængig af fixpunkt) og persistent (konstant opkoblet). Det betyder for eksempel, at tøj, møbler, huse, biler, energiforbrugende apparater og alt muligt andet vil kunne kobles til internettet og være i stand til at kommunikere med os og med andre objekter uanset hvor de befinder sig. Et par eksempler: Forestil dig, at en kuffert eksempelvis vil være i stand til at fortælle præcis hvor den er, hvis den er blevet væk eller selv at fortælle lufthavnens logistiksystem, hvor den skal hen. Eller forestil dig, at en stor del af patienterne i det danske sundhedsvæsen i stedet for at være indlagt kunne være derhjemme, mens hospitalet havde fuldstændig styr på deres tilstand og behov for behandling. Eller hvad med en rød bøf, der kan fortælle dig alt om, hvordan den er blevet slagtet, transporteret og opbevaret bare ved hjælp af en lille chip i emballagen. Disse tre eksempler er blot grebet ud af en uanet mængde anvendelsesmuligheder. Udviklingen rummer store perspektiver for dansk erhvervsliv. Kun fantasien sætter grænser for, hvilke produkter og serviceydelser, der vil kunne udvikles. Et par eksempler: Den store danske tekstilbranche kan gå foran med intelligent tøj, Danmarks styrke inden for sundheds-it kan udnyttes til at skabe og eksportere mere effektive sundhedssystemer, transport- og logistikvirksomheder får helt nye muligheder for at styre og monitorere alt fra hele containere til enkelte produkter eller forsendelser, landbruget kan skabe større

6 effektivitet og kvalitetsstyring, og designere og arkitekter vil kunne flytte grænserne for, hvad vi kan forvente os af et møbel, et hus eller måske en øloplukker det er som sagt kun fantasien, der sætter grænser. Potentialet er enormt. Om ti år vil der være mere kommunikation mellem ting end der er mellem mennesker. Pervasive computing vil udvikle sig hastigt de kommende år. Til en vis grad er pervasive computing allerede en del af vores hverdag. Mange dagligdags forbrugsgenstande er allerede udstyret med computerchips, og de første prototyper på intelligente hjem er allerede produceret. Det er ikke et spørgsmål, om pervasive computing kommer, men om hvor meget og hvordan. I 1999 blev der produceret 150 millioner mikroprocessorer til brug i traditionelle computere. Samme år blev der imidlertid produceret 5 milliarder processorer, som blev indbygget i alt muligt andet end computere lige fra barbermaskiner til mikrobølgeovne og biler. At gøre disse 5 milliarder processorer mere intelligente og at få dem til at snakke sammen det er pervasive computing. Ubiquitous computing Den basale ide i ubiquitous computing er, at dagligdags brugsgenstande kan få nye egenskaber ved at indbygge computere i dem. Computere bliver på denne måde en del af den daglige omgang med tingene i stedet for at være en særlig genstand i sig selv.

7 Wearable computing Wearable computer vil sige en computer du bærer på dig, men ikke som man kender det fra den håndholdte PDA. Her er ideen f. eks at en læge vil kunne sætte nogen sensorer på en patient, og så via sine briller kun se patientens puls eller hvad han nu ellers har behov for at se. Virtual reality og augmented reality For en 5-6 år siden var Virtual Reality det helt store. Medierne var fyldt med historier om den sære verden, man kunne opleve iført de særlige databriller og en handske eller noget andet udstyr, der gjorde det muligt at styre rundt og se sig omkring i den elektroniske, virtuelle, virkelighed. I de seneste par år er virtual reality forskningen i vidt omfang blevet afløst af augmented reality. Augmented betyder at man har tilføjet noget - man kunne kalde augmented reality for "beriget virkelighed". I modsætning til virtual reality hvor man er lukket helt inde i computerens verden, så er augmented reality en sammensmeltning af virkeligheden og det elektroniske univers. En typisk anvendelse kan være et par briller, som man kan se almindeligt igennem, men som også kan vise et skærmbillede på indersiden af glassene. Derfor kan man få lagt elektroniske data oveni i det man ser på. Står man f.eks. overfor en person, kan det være, at der helt ude i siden af synsfeltet dukker en lille tekstbox op, der kort fortæller, hvad vedkommende hedder, og hvad man har igang af forretninger med ham. Det er lidt forskelligt, hvordan forskerne definerer hvad augmented reality er. I den bredeste forstand omfatter det stort set alle tilfælde af at man bruger computerkraft og datakommunikation til at tilføje nogle nye funktioner oveni den måde vi plejer at gøre tingene på. Men det er en vigtig del af ideen med augmented reality, at de computere, man bruger ikke være en almindelig PC. Computerkraften skal nærmest være usynlig. Som bruger skal man ikke tænke på de værktøjer man anvender som "computere". DEt er apparater, der løser en bestemt opgave og computerkraften, det er bare en del af måden de gør det på.

8 Augmented reality- konceptet er fuldstændigt centralt i den næste fase af udviklingen af informationsteknologi. Man forventer at det allerede indenfor et par år ikke længere vil være PC'en der er det mest almindelige apparat at gå på internettet med - i stedet vil vi gøre det fra mobiltelefonen, bilen, køleskabet, fra en playstation, eller fra legoklodserne, for den sags skyld. WAP mobiltelefonerne er et de første eksempler på teknologien. Med en WAP telefon er man principielt konstant i kontakt med internettet. Skulle der komme et elektronisk brev eller en eller anden besked til en, vil det øjeblikkeligt dukke op på telefonens display. WAP telefonerne kan også udnytte at telefonen ved, hvor den befinder sig. Mobiltelefon systemet er opbygget på den måde, at telefonen hele tiden har kontakt til en sendemast. Når man bevæger sig omkring, skifter man løbende til den sendemast, der nu er nærmest. Specielt i byerne er der ret kort mellem masterne og derfor kan man tilsvarende præcist bestemme, hvor en mobiltelefon befinder sig. På den måde kan man med en WAP telefon eksempelvis søge efter det nærmeste pizzaria eller det nærmeste supermarked, der har åbent.

9 Brugerflade design: Indledning: Jeg har designet en ny grafisk brugerflade til funktionen Åben med. Det har jeg gjort fordi jeg mener at det kan gøres meget lettere end med den nutidige menu i Windows XP. Den originale menu se sådan ud: Brugerfladen gemmer på en masse muligheder, det er b. la. muligt at søge efter et program på nettet med bedre kompatibelt, eller Gennemse andre programmer på computeren. Derudover er der en kategori, som hedder Andre programmer. Alle disse muligheder er gode, men burde efter min mening ikke være med i standart opsætningen. Der burde i stedet kun vises 3 til 4 programmer, som var specielt velegnet til den filtype brugeren skal have åbnet. For den almindelige bruger, er det ikke nødvendigt at søge efter andre programmer via. Funktionen Gennemse, eller for den sags skyld, at søge efter dem på nettet. Jeg ville dog ikke altid kunne nøjes med den lille enkle menu jeg har designet. Jeg bruger tit funktionen Gennemse, f. eks. i forbindelse med at åbne en NFO. fil i notebook.

10 Eksempel 1: Brugeren behøver stort set ingen forudsætninger for at bruge den lille menu. Den er inspireret af alt-tab menuen. Også kaldet complex keyboard shortcut. alt-tab menuen er en utrolig nem lille og nem menu at bruge, når man skal skifte mellem sine applikationer. Menuen kræver ikke meget af computerens CPU eller RAM brug. Eksempel 2: Her har jeg lavet et andet eksempel, med et lidt andet layout. Layoutet kunne f. eks. bruges i Windows serierne fra 95 og til XP.