Stormøde: Der må en kursændring til - side 18 OST. Nr. 3 - juni bladet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stormøde: Der må en kursændring til - side 18 OST. Nr. 3 - juni 2014. bladet"

Transkript

1 Stormøde: Der må en kursændring til - side 18 3 Nr. 3 - juni 2014 OST bladet Ondt i arbejdsmiljøet På pakkecentrene i Taulov (TLP) og Brøndby (BRC) er der kommet flere, tungere og også større og mere uhåndterlige pakker. Samtidigt er der skåret ned på rotationen, og tempoet er skruet op...side 4-11 POST

2 12:03 Side 1 OST bladet indhold leder Udgives af: Landsbrancheklubben 3F-Post Redaktion: Lars Chemnitz (ansv.) Gunnar Rasmussen Peter Madsen Claus K. Hertz Redaktør: Gunnar Rasmussen Redaktion: Kampmannsgade København V Telefon Telefax Layout: Claus K. Hertz Tryk: Kailow Tryk, 2610 Rødovre Udgivet i eksemplarer Indlæg til næste nummer må være redaktionen i hænde senest 1. september 2014 Arbejdsmiljøet på pakkecentrene i det røde felt. Centrale drøftelser i gang. Stormøde mellem ledelse og TR sætter ny kurs for at få ny produkter ind. Fælles mål: at forny samarbejdet lokalt med gensidig fleksibilitet Kørslen skal have meget mere letgods ind. Det kræver større fleksibilitet. PDT Ålborg byder ind på hvordan. 28 Transport i front ministeren svinger pisken Mens dette blad trykkes, er der gode muligheder for, at Post Danmark Transport (PDT) har indgået kontrakt om kørsel med letgods i Jylland. Det kan blive første skridt for en egentlig vækst for 3F Posts chauffører og sker det, er både pakkerne og kørslen på vej i den rigtige retning. Tillidsrepræsentanterne og ledelsen i PDT har vist stor dygtighed til, at skabe nogle rammer for den nye opgave, der både sikrer gode og ordentlige forhold for chaufførerne og sikrer virksomheden, at planlægning og opgaveløsning kan ske effektivt efter de krav, kunderne har. Vi skal videre ad den vej. Postnord Danmark som Post Danmark nu hedder har en helt oplagt rolle at spille overalt i landet i takt med, at digitaliseringen presser befolkningens behov for kommunikation gennem breve over til behov for hjemlevering af alt fra dagligvarer til høreapparater og vinterdæk. Og sker det ikke med postbude og postarbejdere, er det svært at se, at det kommer til at ske på forsvarlige overenskomstmæssige vilkår. Derfor har det været afgørende, at få brudt den mere og mere stramme benlås, som det daglige samarbejde på arbejdspladserne er blevet lagt i. Tillidsrepræsentanter overalt i landet har peget på, at de ville kunne finde bedre og mere effektive løsninger, hvis centrale kommandoer blev erstattet af ret til at finde bedre løsninger. Kravet om lokalt råderum er både et krav om respekt og lydhørhed og viser frustration over manglende mulighed for at tilrettelægge arbejdet, så det passer lokalt og ikke bare efter fortrykte skabeloner. Den 23. maj præsenterede Postnord Danmark og 3F Post i fællesskab den nye platform. Tillidsrepræsentanter og den lokale ledelse har nu mulighed for at fravige de retningslinjer, som man lokalt kan blive enige om at fravige. Samtidig sætter 3F Post fuld kraft ind for at undgå nye dårlige forløb som for eksempel forbruget af tilkaldevikarer, der eksploderede i Det sker under parolen: hold de centrale aftaler eller fravig dem med skriftlige lokale aftaler. Ambitionen er at få både dygtigheden og medarbejdertilfredsheden tilbage på sporet. Fornuften skal styre. Kan man for eksempel lokalt få bedre resultater og tilfredshed med en anden arbejdsdeling, skal det gøres. På et fundament, der hedder arbejdsmiløet tilbage i top en virksomhed trimmet til fremtidens opgaver. Rammerne er skabt - om det lykkes, afhænger af arbejdet lokalt og om ledelsen tager situationen alvorligt nok. Så er det tid for at planlægge efterås- og vinterferien. I hvert fald hvis du gerne vil deltage i feriehuslodtrækningen. Fredericia er blevet prøveklud for store fredag pga. en lokalavis. Men markedet er råt. Som Postbladet viser i dette nummer, lider det fysiske arbejdsmiljø på pakkecentrene alvorligt. Og for transportbranchen er udfordringerne med indenrigs snyd og udenrigs mangel på regulering kolossale og truer med at udrydde faget som eksportchauffør i Danmark. Derfor hilser 3F Post med tilfredshed, at transportminister Magnus Heunicke svinger pisken over både Postnord og Postnord Danmark.

3 3F Post og Post Danmark ser nu på arbejdsmiljøet på pakkecentrene Folk har ondt. De har smerter Lov skal holdes. Også arbejdsmiljøloven På pakkecentrene i Taulov (TLP) og Brøndby (BRC) er der kommet flere, tungere og også større og mere uhåndterlige pakker. Samtidigt er der skåret ned på rotationen, og tempoet er skruet op. En hel del medarbejdere er da også stoppet pga. nedslidning, vurderer 3F afdelingen i Fredericia. - Der har siden 2007 været 61 afskedigelser på Taulov pakkecenter. Heraf skyldes mere end 30 sygdom, hvor der forud for afskedigelserne ligger sygesamtaler pga. fravær, som med stor sandsynlighed skyldes arbejdsbetingede lidelser. Det kan dog ikke dokumenteres, da arbejdsbetingede lidelser i modsætning til arbejdsskader ikke registreres i systemet, fortæller faglig sekretær i 3F Fredericia og bestyrelsesmedlem i 3F Post, Jan Gregersen. Medarbejderne klager også over arbejdsmiljøet. - Folk har ondt, de har smerter. Men de er også bange for at miste deres arbejde, fortæller fællestillidsrepræsentant på TLP, Bo H.M. Nielsen. Fx har en, der bliver afskediget i dag, prøvet at hænge ved i 10 måneder, fordi hun ikke kunne se, hvordan hun skulle klare sig på arbejdsmarkedet, som det ser ud i dag. Men med det resultat, at skaden bare er blevet endnu større. Og hun er langt fra den første eller eneste. Vi kender til flere, der går og skjuler sig. De tør ikke engang bestille fysioterapeut. For så finder virksomheden jo ud af, de har dårlig ryg eller andet. Pakkerne er ikke bare blevet tungere. De er også blevet større og mere uhåndterlige Jan Gregersen - Jeg sætter min lid til, at jeg nu sammen med den arbejdsmiljøansvarlige i Post Danmark, Christian Norling, kan få pindet ud, hvad der er op og ned i Alectia-rapporternes anvisninger, og hvad vi har at rette os efter. Pga. problemerne med arbejdsmiljøet på pakkecentrene har tillidsfolkene fået sat gang i drøftelser med ledelsen for at sikre, at arbejdets udførelse sker i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Og drøftelserne videreføres nu mellem Christian Norling, ansvarlig for hele arbejdsmiljøet i Post Danmark, og bestyrelsesmedlem i 3F Post, Jan Gregersen. Noget, der har givet problemer, var, da man i 2011 begyndte at køre pakker på kg over MS, maskinsorteringen, i stedet for at tage dem fra til SH, særlig håndtering. Derved kunne man spare nogle håndteringer og få de tunge pakker direkte med i rutesorteringen. Til gengæld har man manuelt skullet håndtere de tunge pakker ved facerpladserne og afkastene. Og det har ikke været uden problemer % af vores arbejdsskader på BRC sidste år var på + 20 kg pakker, selv om disse kun udgør knap 1 % af det samlede antal pakker. Nogle har fx fået revet sener af mellem over- og underarm bare ved at skulle tage pakken fra facerpladsen og lægge den fra til SH. Dvs. lige her taler vi om + 30 kg pakker, fortæller arbejdsmiljørepræsentant Michael Christensen. I forbindelse med, at + 20 kg pakkerne skulle på MS, var konsulentfirmaet Alectia inde over og give anvisninger på, hvordan arbejdet skulle udføres, hvis det skulle være lovmedholdeligt. - Men den sidste af de 4 rapporter fra Alectia er fra januar 2011, fortæller Jan Gregersen. Og i rapporterne står, at hvis der sker væsentlige ændringer, hvis fx sammensætningen af arbejdsfunktionerne ændres, hvis arbejdsmetoderne ændres, eller den samlede belastning ændres, så skal der laves en ny vurdering. Og der er sket sådanne ændringer, men uden der er blevet fulgt op på dem. Samtidigt er det min opfattelse, at man har forholdt sig lidt for frit til rapporternes anvisninger og anbefalinger. Rapporterne forholder sig til loven. 80 % af indholdet i dem handler om: Hvad siger loven? Derfor er anbefalingerne i dem heller ikke noget, man bare kan lade være. Der hvor arbejdsgiveren kan overveje at gøre tingene noget anderledes, står det tydeligt, at her er der en valgmulighed, og under hvilke forudsætninger, der kan vælges anderledes. I det fremadrettede arbejde sætter jeg min lid til, at jeg nu sammen med den arbejdsmiljøansvarlige i Post Danmark, Christian Norling, kan få pindet ud, hvad der er op og ned i Alectia-rapporternes anvisninger, og at vi derefter kan få ført det up to date og få statistik på, hvordan betingelserne er og arbejdet udføres på pakkecentrene. Et af de vigtige værkstøjer fremadrettet er at bruge en vurderingsmodel fra Novo Nordisk. Den model er nemlig ikke bare rettet mod arbejdet i et medicinalfirma. Den har lovens bekendtgørelse som baggrund, og med den kan man få så godt som det hele på pakkecentrene med, samlet belastning, træk, skub, løft osv. Dog vil der være nogle afgørende opmærksomhedspunkter som kilede og murede pakker samt håndtering af postcontainere ved conveyerbanen, der ikke rummes i modellen. 4 Postbladet juni 2014 Postbladet juni

4 3 F Post og Post Danmark ser nu på arbejdsmiljøet på pakkecentrene To om pakken. Ellers ondt i nakken Nu skal pakkerne mures Alectias anvisning fra januar 2011 siger om arbejdet ved afkastene: Arbejdet skal være planlagt, så det er muligt at få en anden kollega til at hjælpe. Er det det? Bo H.M. Nielsen. Da vi fik + 20 kg pakker på MS, blev der tilført ekstra medarbejdere, man kunne tilkalde, 3 personer til 6 gader, men dem har man senere rationaliseret bort. Tillidsrepræsentant Dorte Laursen, TLP: - Man kørte ellers en kampagne med nogle slogans: To om pakken. Ellers ondt i nakken og: Hjælp af vennen, ellers ondt i lænden, men i TLPs egen vejledning lagde man det ud til den enkelte at vurdere, om der skulle hjælp til eller ej. For i vejledningen stod: hvis du vurderer, du ikke selv kan håndtere pakken, få da hjælp af en kollega. Jan Gregersen: - Og med det menneskelige aspekt in mente ved man jo godt, at så er der ingen, der går hen og beder andre om hjælp i de pressede situationer, der er i produktionen. Der blev kørt kampagne med opråb på bordene i kantinen Risikovurderingen fra februar 2013 siger, man skal være 2 om +20 kg pakker, men konkluderer: Alvorlig risiko for tilskadekomst, da pakkerne løftes manuelt og af én medarbejder. Er det virkeligheden? Bo: - Ja, og grunden til, man i sin tid lavede det om, så det blev op til den enkelte, var, at jeg henvendte mig og sagde: Efter hvad jeg ved, skal man være 2 om en + 20 kg pakke. Men det virker jo ikke. Og der er ingen, der følger op på det. Men de sagde, at det må man gerne selv om. Så i stedet for at følge op på reglen, lavede de reglen om. Fællestillidsrepræsentant Søren Hansen, BRC: - Det skriger til himlen, at man lader folk selv vurdere det. Det sjove er bare, at jeg et sted har læst mig til, man slet ikke må planlægge med, at to løfter. For det giver nemt skæve stillinger. Vi har heller aldrig gjort det på BRC. Sliskerne er også for smalle. Til så stor en byrde skal der være et redskab. Derfor fik vi på et tidspunkt også bestilt 22 rulleborde, som vi kan lægge pakken over på. Det blev sat i bero af den ny ledelse, men heldigvis er de her sidst i maj endelig kommet alligevel. Alectias anvisning siger, at hvis du står ved et afkast med en tung pakke, og pc eren, pakken skal op i, er ¾ fyldt, skal det være muligt at skifte pc eren. Er det det? Søren Hansen: - Nej, for conveyerbanen kører lige ved siden af, så vi har ikke plads til en ekstra, tom pc. For at lave rutesortering har vi jo nu også 6 pc ere og ikke bare 4 stående ved hver afkast, som da Alectia lavede rapporten. Så konsekvensen er enten, at pc en ikke bliver fyldt op, men det må vi ikke, eller at vi alligevel løfter den tunge pakke op i toppen af pc eren. Så det gør vi. I vejledningen står, du kan lægge pakken til side og vente på, der kommer en ny pc? Dorte: - Men det kan man ikke. For hvor skulle det være? Den kommer til at ligge og stoppe alle de andre pakker. De anbefaler, Dorte Laursen: Vi kan jo ikke vide om der en ny PC hvar gang vi har en +20 kg. pakke man lader den tunge pakke hvile på kanten af nederste låge i pc en og slipper den. Men hvad ligger der nedenunder? For ved vi måske, at hver gang vi har en + 20 kg pakke, har vi også en ny pc? Nej, det ved vi ikke. Bo: - Arbejdsmetoden beskrev de i anvisningerne som noget, der havde karakter af kast. Men den arbejdsmetode er jo lavet om. For nu skal man mure pakkerne. Det skåner pakkerne og sparer pladsen. Men det betyder jo, at alle pakker bliver lagt af eller skubbet ind med en arm. Michael: - Og det betyder, man kommer til at stå foroverbøjet og række ind i buret. Og det giver selvfølgelig større belastning. Bo: - Men det har man ikke taget højde for. Man har indført en ny arbejdsmetode, men ikke vurderet på den. Man springer over, hvor gærdet er lavest. Jan: - Man skal i hvert fald diskutere, om arbejdsmetoden er væsentligt ændret, så den skal risikovurderes. Ændringer siden sidste rapport Ændringer, der er sket, siden sidste Alectia rapport kom i januar 2011 og mangler ved rapporterne: Flere, tungere og mere uhåndterlige pakker. Videokodning tages nu ud af rotationen. Funktionen flyttes til Århus. Rotation er ikke så hyppig som før. Man er altså længere tid ad gangen i samme funktion. De korte pauser, rapporterne forudsætter, forekommer ikke. Træk og skub med bure fylder 20 % i arbejdsdagen, men indgår ikke i rapporterne som en del af den samlede belastning. De kilede pakker, der heller ikke indgår i rapporterne, er der kommet flere af Pga. rutesortering er der nu 6 og ikke som før 4 pc ere ved hvert afkast. Dvs. der er ikke plads til at komme af med en tung pakke i et ekstra, tomt bur. Ny belastende arbejdsmetode. Nu skal pakkerne ikke glide ned, og slippes i en pc. Nu skal de mures, med foroverbøjet stilling og løft i strakt arm til følge. Der er nu færre indføringer, og dermed færre naturlige afbræk i arbejdet Losning af løst læsset vogn sker ikke kun pr. rullende gulv. Dette gælder kun center center kørsel. Jævnligt sker losningen også fra (stillestående) gulv med vrid og bøj til følge. Medarbejderen har måttet række og løfte ind over for at mure denne + 20 kgs pakke korrekt 6 Postbladet juni 2014 Postbladet juni

5 3 F Post og Post Danmark ser nu på arbejdsmiljøet på pakkecentrene Pakker fra gulv til loft Ikke mere videokodning. Ikke mere sidde ned For at spare biler begyndte man for 3-4 år siden at løslæsse bilerne, der kører mellem de to pakkecentre. For når man kører med bure, kører man med meget luft. Men især losningen gav problemer. Derfor lavede man trailere med rullende gulv, så pakkerne ved tømningen kunne køre direkte ind på sorteren i pakkecentret. Til gengæld skulle bilerne læsses til loftet. Så selv om pakkerne føres med bånd ind i bilen, giver det løft over skulderhøjde. Men er der ikke løftegrej, vakuumløft? Michael: - Jo, men pakken hænger jo et stykke ned fra det. Så det kan ikke tage over skulderhøjde. Men problemet med losning er vel løst? Dorte: - Vi har trailere, der tømmer sig selv, men det er kun på center center kørsler. Vi har også trailere, der bakker til, og bliver tømt med håndkraft. Er det især DPD pakker? Bo: - Nej, det er alle mulige. Michael: - Vi har mange DPD pakker, der kommer løstlæsset. I julen havde vi en kollega, der stod derude i 3 timer. Og det var bare i stribevis af gule 20 kg mærker på pakkerne. Det løstlæssede ruller ikke altid bare automatisk ud på båndet, når det skal losses Bo: - Alectia rapporten siger højst 6 timers arbejde, og at der også skal være siddende arbejde. Men nu fjerner de videokodningen. Og så bliver det selvfølgelig mere belastende. Dorte: - De siger, de kompenserer det ved, at vi nu får klodserne, altså mindre belastende pakker ind i vores system, selv om vi selvfølgelig ikke kan sortere dem siddende. Ligger videokodningen på dem med størst belastning? Michael: - Nej, på dem, der har kompetencen til det. Dem kalder vi fleksmedarbejdere, fordi de også kan sidde på videokodning og dump. Fremover har vi så kun dump tilbage, Dvs. en mand sidder deroppe 2 gange 2½ time. De andre, der er hårdest belastede, fordi de ikke kan have videokodning, kalder vi basismedarbejdere. Søren: - Vi lavede, efter DPD pakkerne kom, en beregning på den samlede belastning for dem, der ikke har videokodning. Og der kunne vi se, de var på vej ud over kanten, og at vi havde behov for at udstrække videokodningen til alle medarbejdere. Men det kan vi så ikke mere. Bo H. M. Nielsen: Når de fjerner videokodningen bliver det selvfølgelig mere belastende. Forbedring: Rullebord og vip pakken ned Den 27. maj fortæller pakkecentrenes personaleblad Pakke snak, at medarbejderønsket om rulleborde til afkastene nu endelig er opfyldt. Der er et foto af nogle rulleborde ankommet på paller til BRC, og billedteksten antyder, at pakkerne nu alligevel ikke skal mures. Vip den tunge pakke fra rullebordet ned i buret, hedder det nemlig: Når du spotter en +20 kg pakke i afkastet, så kør det blå rullebord hen til afkastet og skub pakken ud på bordet, rul bordet hen til buret - og vip pakken ned i rette destination. Enkel og effektiv løsning til forbedring af arbejdsmiljøet. Færre pauser. Flere arbejdsulykker Søren: - Jeg har fremført, at når man har haft løslæsning i en time, skal man have en pause, som det Michael Christensen - Når folk bliver trætte, sker der flere skader står i Alectias rapporter. Men, det er bare en anbefaling, siger der. Det behøver de ikke. Bo: - Samtidigt ændrer man rotationsplanerne, så man er længere tid ad gangen i samme funktion. Og restitutionspauser har vi ikke, selv om der står i rapporterne, at der efter hver time skal være en kort pause. Michael: - Vi har rigtig mange arbejdsulykker, der ligger senere på dagen. Efter spisepausen arbejder man også 5 timer og 45 minutter uden pauser, kun afbrudt af rotation fra et fysisk arbejde til et andet. Og når folk bliver trætte, sker der flere skader. Der er heller ikke mulighed for at få 5 minutter eller gå ud og tage en strækpause. Kun i finsorteringen må vi gå ud og ryge. Flere pakker. Tungere pakker. Kilede pakker Et problem er at rykke pakker fri, der har kilet sig fast i slisken, fordi pakker ovenfra presser på. Søren: - Vi har masser af fastkilede pakker. Det opstår ved, at en monstertung pakke presser sig ned over de små, og fordi vi ikke når at tømme sliskerne. Bo: - Det er blevet værre, fordi pakkerne bliver tungere, og vi skal klare flere pakker. Presset er øget. Før i tiden var der ikke så meget kiling. Så det hele er blevet hårdere? Bo: - Ja, hvis gennemsnitsvægten stiger med 25 %, så løfter du 25 % mere, og når man i rotationen er længere på samme plads og ikke mere har videkodning, stiger belastningen selvfølgelig også. Jan: - I hele PRT (centre og transport) er der også sket en stigning i antal af arbejdsskader fra 2012 til 2013, og det er fortsat i 1. kvartal i år. 8 Postbladet juni 2014 Postbladet juni

6 3 F Post og Post Danmark ser nu på arbejdsmiljøet på pakkecentrene Chefen lover forværring Søren: - På sit roadshow har chefen for pakkecentrene stået foran 100 mennesker på BRC og sagt, at fordi vi skal konkurrere med GLS, kan vi forudse, at arbejdet bliver hårdere. Besparelseskravet, som er på 4 %, vil han derfor også med det samme doble op til 8 %. Certifikatet kræver løbende forbedringer Post Danmark har for et par år siden fået et fint arbejdsmiljøcertifikat. Men for at beholde det skal der være løbende forbedringer af arbejdsmiljøet. Har der været det? Jan: - Med det, der er sket på pakkecentrene, så vil man - som vi ser det - nok kunne stille spørgsmålstegn ved det. Stop for TR AMR møder på TLP Er vi over de 6 ton? Søren Hansen - Det er spørgsmålet, om vi ikke er kommet op i det røde felt for samlet belastning Bo: - Før i tiden havde tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 3 timer sammen hver anden måned og fik meget ud af det. Men vores ny daglige sikkerhedsleder ville hellere bruge tiden på noget andet. Så nu har vi ingen kommunikation med hinanden. Søren: - Vi mødes 1 gang hver måned og har en arbejdsmiljørepræsentant med i klubbestyrelsen. Månedsmøderne ligger i fritiden. Det er ikke optimalt. Men det har vi valgt for til gengæld at kunne køre det, som vi vil. Søren: - Vi har med + 20 kg pakkerne fået de tunge løft. Men vi har også og det er noget helt andet fået forøget den samlede belastning. Da DPD pakkerne kom ind, steg gennemsnitsvægten nemlig fra 2,6 til 3,6 kg, altså med over 33 %. Og så er spørgsmålet, om vi ikke er kommet op i det røde felt for samlet belastning, dvs. over 6 ton pr. mand pr. dag. For belastningen er jo ikke bare løft. Det er også træk og skub af pc ere. Og dem bakser vi faktisk rundt med i hele 20 % af arbejdstiden, og døjer oven i købet med dårligt vedligeholdte pc ere. Men den belastning er aldrig blevet beregnet. Burene har en egenvægt på ca. 300 kg og må veje op til 475 kg med indhold. Arbejdsmiljøreglen er, at træk og skub af op til 200 kg er i det grønne felt. Mellem 200 og 500 kg er man i det gule felt og derover i det røde. Ledelsen har anslået belastningen ved træk og skub til at være max. 1,6 ton. I hvert fald lavede man på et tidspunkt en mundtlig aftale med os om, at man ved løft i finsortering og facing ikke måtte komme over 4,4 ton om dagen, så man altså med de 1,6 ton oven i fra træk og skub stadig kunne holde sig under de 6 ton samlet. Men da DPD pakkerne så kom, steg gennemsnitsvægten af pakkerne som sagt. Og belastningen ved løft er nu oppe på ca. 5 ton. Og så er man jo samlet set 0,6 ton inde i det røde felt. Ledelsen har så opsagt aftalen om max 4,4 ton i facing og finsortering med henvisning til, at Alectia rapporterne siger: Løft i det grønne område, dvs op til 3 kg, medregnes ikke i den samlede belastning, hvilket betyder, at 70 % af den håndterede mængde ikke bliver medregnet i den samlede belastning. Men da vi mener, vi har en høj løftefrekvens (330 pakker i timen), dårlige arbejdsstillinger, og en stor, samlet, fysiologisk belastning, mener vi, at pakker også under 3 kg skal medregnes i den samlede belastning. Mærkede pakker Det kan give problemer, hvis man tager fat i en pakke uden at være opmærksom på, den er tung. Er pakkerne mærket godt nok. Søren: - Det er blevet bedre, for så vidt som der er blevet sat noget systematik op omkring at få dem mærket. Michael: - Men de er ikke mærket tydeligt nok. Man gik fra 5 til 1 mærke på en pakke. Bo. Rapporterne siger, det skal være tydeligt, at pakken er tung, når den ligger i slisken. Men når der kun er et mærke, er det kun hver 6. pakke, du kan se det på. 10 Postbladet juni 2014 Postbladet juni

7 PDT og fremtiden Der skal ny løsninger til PostNords strategi går ud på at tage ny opgaver ind og få transporten til at foregå i ét rør. Og i marts slog PostNord fast, at al post og letgods nu skulle køres i de samme biler. Og skal det være PDTs, Post Danmark Transports, gule biler, skal der mere letgods på ladet. Det kræver ny løsninger og større fleksibilitet af medarbejderne. Men i modsat fald mister man måske al kørslen. For der er andre om buddet. Forstår folk alvoren? Peter Dahl, centertillidsrepræsentant (CTR) for ansatte på særlige vilkår i PDT Ålborg, Århus og Herning: - Som FTR har jeg haft mulighed for at deltage i nogle teammøder, hvor jeg har fortalt om den strategi, PostNord har meldt ud, om at det skal køres i ét At køre letgods i gule biler er vel ikke noget nyt? Peter Dahl: - Nej, og vi kører også stadig noget, selv om det er meget mindre end før. Og der var heller ikke rigtig penge i det dengang. Så da Post Danmark i 2007 opkøbte Transportgruppen, lagde man letgodset over i Transportgruppens biler. Så man har dårlige erfaringer med at tage andet end post ind? - Ja, men dengang havde man et helt andet set-up i vores postkørsler. I dag har vi fx styring på vores tomme materiel. Og når det dengang gav underskud at køre med letgods, var det mange gange, fordi vi kørte ud med en postcontainer, vi ikke fik med tilbage, så vi dagen Afgang fra PDT Ålborg rør. Og det betyder, at vi skal finde synergier mellem de 4 enheder, der transporterer, hvoraf de to store aktører jo er os og Transportgrup- pen. Og kollegerne kan godt lægge to og to sammen og ved, at enten er vi med på vognen, eller vi er det ikke. Mere letgods, flere dagtjenester efter måtte ud til kunden igen og hente den tomme pc er. I dag har vi lavet et set up, hvor vi ikke kører to ture. Og vi er også i stand til at kombinere almindelig kørsel ud til distributionscentrene med, at vi Også i dag køres der letgods i de gule biler har letgods med, idet vi simpelthen efter at have været ved postcentrene kører videre ud til kunderne med letgods. Da letgodset i 2007 gik til Transportgruppen, var det også dagtjenesterne, der røg. Så nu kan man måske se frem til flere dagtjenester? - Det bliver helt sikkert en af konsekvenserne, og det er rigtig godt. Som tillidsmand for særlige vilkår er det jo den ældre del af vores ansatte, jeg repræsenterer. Og det er givet, at jo ældre man bliver, jo mere mærket bliver man at have haft skifteholdsarbejde i mange år. Så dagarbejde bliver helt sikkert efterspurgt, og også af børnefamilier. Så det er absolut velkomment. Mere fleksibel Indenfor visse rammer Med de ny opgaver kan man ikke forvente at få overarbejdsbetaling for overtid på dagen. Men det skal vel så udlignes over en turnus eller en periode? Peter Dahl: - Jeg har sammen med en anden tillidsrepræsentant arbejdet på at lave en form for turnussystem, hvor den fleksibilitet er indbygget. Men det skal være under nogle faste rammer, så man som chauffør ved, hvilke dage man kan få en længere arbejdsdag, og hvilke dage man omvendt kan forvente at blive aflastet med afspadsering. Og vi tror på, vi kan lave noget elastik i det, så der stadig er en fordel for medarbejderen i at være så fleksibel. Udfordringen for medarbejderen er som oftest planlægningen arbejdsliv / familieliv. Men der mener vi altså, vi er i stand til at lave nogle turnusser, hvor fleksibiliteten er indbygget, men medarbejderen samtidigt ved, hvornår han skal være fleksibel. - Får vi opgaven, vil der selvfølgelig især være en udfordring i starten, hvor vi får en rimelig stor mængde gods og kørsel ind på én gang. Men der vil vi gøre, som vi altid har gjort i Ålborg, når vi har taget ny opgaver ind. Dvs. ledelsen går forinden ud og spørger nogle af de folk, som man ved, har interesse i at prøve nye ting, om de vil være med til at starte det her op. Og jeg har faktisk mange kolleger, som elsker udfordringer. Og så laver man arbejdsplaner og ture og slår det op som ledige stillinger. På den måde bliver det heller ikke presset ned over hovedet på nogen, der hellere vil blive i det kendte og køre samme tur hver dag. Den procedure kræver selvfølgelig noget tid. Men det har også altid været sådan, at får vi en ny opgave ind og en kunde, som gerne vil starte Hvad er letgods? Peter Dahl: - Det er det, man også kalder stykgods eller pallegods, hvor nogle enheder, oftest en hel sending, enten på en palle eller i en postcontainer, er til samme modtager. Peter Dahl Vi skal have en form for turnussystem, med nogle faste rammer, så man som chauffør ved, hvornår man kan få en længere dag, og hvornår man kan forvente at blive aflastet. op i næste uge, så finder vi også en løsning på det og får kundens ønsker opfyldt. Så man kan ikke sige til kunden: Vi skal først lige have tjenestevalg, så der går lige 3 uger, før du får svar? - Det er ikke sådan, verden hænger sammen. Og det er heller ikke sådan, vi kan gøre. For så mister du fleksibiliteten og kunderne. Og så kommer vi aldrig ud af den situation, vi står i. 12 Postbladet juni 2014 Postbladet juni

8 PDT og fremtiden Ålborg er godt rustet I har mange erfaringer for at køre med andet end post, bl.a. i forbindelse med udlandspakkerne? Peter Dahl: - Udlandspakker har vi kørt siden Vi har kørt direkte op til Norge, Sverige og Finland, men har desværre tabt Finland til østeuropæiske vognmænd. I en del år kørte vi også pallegods direkte ud til modtageren for DSB. Og vi har kørt bøjletransport, som vi kaldte det. Dvs. tøjet hang på bøjler i en container, som vi satte af ude ved tøjforretningerne. Vi har kørt med store ladninger af chips, dem, man spiser. Og vi har, via vi var underleverandør til Arla Foods, kørt distributionskørsel til Coop butikkerne, altså kørt ud med butiksvarer, og vi har lavet mange andre ting. Vi kaldte ham J.R. I havde også en foretagsom leder heroppe, Jørgen Rasmussen. Han ville ikke bruge private vognmænd? - Nej, det var absolut ikke velset i hans butik. Vi kaldte ham J:R, som en af hovedpersonerne i TV serien Dallas hed. Han var en rigtig købmand. Og i den periode, han var chef heroppe, gik vi fra at være omkring 70 ansatte til, da vi toppede i 2007, at være 311. Og hvad er I nu? Der er i Ålborg stor erfaring for at køre i direkte konkurrence med private vognmænd - I dag er vi 135, så det har været en barsk omgang med fyringsrunde på fyringsrunde siden da. Som jeg plejer at sige: Man smider da ikke guld på gaden, men det gør man altså. For skal du af med så mange, er det guldet, du smider på gaden. Men nu er der måske håb om noget vækst igen, og er der så nogen, der vender tilbage? - Det er jo det, vi håber. Vi håber på vækst, og på at nogle af dem, vi måtte sige farvel til, kommer tilbage. Lige nu har vi slået 2 stillinger op eksternt, og på under 24 timer var der 90 ansøgere. Og mange af dem var nogle, der har været her før. Alternativet er ikke sjovt Hvis de i mellemtiden har arbejdet for private vognmænd, har de måske heller ikke haft så ordnede forhold? - Nej, en af dem, jeg havde til samtale i forbindelse med de 2 stillinger, der er slået op, fortalte, at han af de sidste 3 vognmænd, han havde været ved, ikke havde fået pension. Så det måtte der køres retssag på. En anden fortalte, han aldrig vidste, hvornår han skulle køre sin tur. Han kunne blive ringet op kl. 3 om eftermiddagen af vognmanden, der sagde: Nu skal du hente bilen. For nu skulle han køre fast kørsel til København. Og når han skulle læsse af i København, var der aftale med firmaet, de kørte for, om, at de skulle være 2 mand. Det fik vognmanden ekstra betaling for. Men de kørte alene. Det såkaldte Rustenborg har en glorværdig fortid som brev-, pakke-, og transportcenter. Nu huser det alle Ålborgs distributionscentre og - nede for enden - PDTs kørselsafdeling Så hvis nogen ikke er så glade for mere fleksibilitet i PDT, så kan man da her tale om at blive kostet rundt? - Ja, alternativet er ikke sjovt. Det har jeg hørt mange sige. Vil ikke se på umulighederne, men på mulighederne Så I har mange erfaringer med at køre letgods. Og det bliver vel ikke meget anderledes end før? Så I må være godt rustet til at tage ny opgaver ind? - Det mener jeg også, vi er. Og det samme billede tegner sig i Århus og Herning, hvor jeg jo også er FTR. Vi har været igennem rigtig mange udfordringer. Og vi har vist, vi kan. Som jeg plejer at sige til cheferne, og det er vel også blevet vores motto: Vi vil ikke se på umulighederne, men på mulighederne. Og mange gange er det også ved at fokusere sådan, du finder en løsning. Mange af mine kolleger elsker som sagt også udfordringer, men ikke alle. Så jeg har to grupper. Den ene siger: Kom bare med opgaven. Det har jeg lyst til at prøve. Den anden gruppe siger: Jeg trives bedst med at køre den samme tur hver dag. Og når jeg ser på de ting, jeg har fået forelagt indtil nu, mener jeg, der vil være plads til begge grupper. Der vil også være brug for dem, der hver dag vil køre det samme. For dem har vi nogle ture af. Samarbejdet er nøglen Ved ny opgaver spotter man dem ud, der gerne vil have ny opgaver? - Ja, og det er fortrinsvis deri, ledelsesopgaven ligger. Men det kan vi jo kun gøre, hvis vi har en dialog, ledelsen og jeg. Men det har vi også. Det fungerer godt. Og det kræver vel også samarbejde i de enkelte team og på alle niveauer? - Uden samarbejde kan det ikke fungere. En del af baggrunden for, at mange store virksomheder som fx Danfoss, har kunnet udvikle deres virksomheder, som de har, er, at de har haft selvbærende team (SBT) i mange år. Og dér har vi også vores force. Men ingenting er jo gratis. Og vi forhandler faktisk lige nu om vores fremtidige SBT. Hvor meget må det koste? Og hvordan skal det se ud? Og der er ledelsen nok meget fokuseret på økonomien, mens vi ser på medarbejdernes indflydelse, og værdien i, den stadig er til stede. Det her projekt lykkes også kun, hvis vi kan samarbejde om det hele. Hvis vi lytter til hinanden og respekterer hinanden, kan vi løse rigtig meget sammen. Det er jo også det, der har gjort, vi i Ålborg har kunnet løse de opgaver, som vi har. Udlandstransporten, der jo har udviklet sig siden 1996 og til i dag, er fx et synligt resultat af, at vi har gået ind og kommunikeret med hinanden om, hvordan vi kan løse den opgave. Samarbejdet er nøglen. 14 Postbladet juni 2014 Postbladet juni

9 PDT og fremtiden Bedre end skrivebordsløsninger Tjenestevalg kommer mere i anden række? Peter Dahl: - Tjenestevalg er et begreb, jeg synes, er blevet mere og mere udvandet igennem tiden. Her i Ålborg bliver ledelsen og jeg enige om, hvornår der skal være tjenestevalg. Og det er ikke nødvendigvis noget, der sker lige efter en omlægning. Det er, når begge parter vurderer, at det er formålstjenligt med baggrund i, der er sket store forandringer. Men man vælger sig også i højere grad ind i en gruppe, end man vælger en rute, og enheden bliver mere et team end den enkeltes rute? - Ja, og de ny opgaver går jo som oftest ud på, at der skal leveres samme sted 5 dage om ugen. Og det gør jo, at man bygger det op med nogle teams. For da vi kører døgnet rundt og med skiftende ar- bejdstider, kan den samme chauffør ikke være samme sted samme tid hver dag. Men i transporten har vi også haft selvbærende team, SBT, i mange år, og langt de fleste team er meget sammentømret. En særlig fordel er det, at de L-koordinatorer (L = løbende forbedringer), som vi har i teamene, er med til at planlægge. For det betyder, at medarbejdernes viden ude fra ruterne indarbejdes i planlægningen. Og det er der synergi i. For chaufførerne ved, hvordan stedet ser ud, og det betyder, at vi kan lave en smartere løsning, end den, der sidder inde bag skrivebordet, kan lave alene. Det samarbejde har fungeret rigtig godt i mange år. og når vi nu skal have ny opgaver ind, vil det også være af stor værdi, at vi har disse L-koordinatorer, som har så stor viden. Chauffør tjekker ind hos kørselsdisponenterne Vi skal hugge til nu Det er vel på tide at satse, mens der endnu er mange biler at rykke rundt med. Jo færre, jo sværere bliver det vel at tage det ny ind? Peter Dahl: - På postvejen er vi nået til det punkt, hvor det er ved at være dead end. Skal vi fortsat have en fremtid, er vi nødt til at tænke i ikke kun at køre med post. Der skal noget andet gods på Vi skal hugge til, mens vi endnu har volumen bilerne. Og det får vi kun, hvis vi hugger til nu. For det er nu, vi har en tilpas størrelse til, at vi kan løfte opgaven. - Som tillidsrepræsentanter har vi nu opgaven at italesætte det ny set up. Det mener jeg er en forpligtelse, vi har som tillidsrepræsentanter, at gå ud og tage den dialog med vores kolleger, og ikke mindst: lytte til dem. Men så skal der også ske en tilpasning af de lidt forskellige traditioner for, hvordan vi gør tingene i de forskellige kørselsafdelinger, fx mht. tjenestevalg. Skal der være tjenestevalg, hver gang der er en ændring, eller ej. For det kan jo ikke hjælpe noget, man bruger en model i København og en anden i Ålborg. Når kundens kunder er tilfredse Det bliver ikke, som det var PDT dækker hele døgnet og må have flere på hver opgave, men bestræber sig på at planlægge, så færrest muligt chauffører kommer ud til samme kunde Kan vi på de ny opgaver konkurrere på prisen? Peter Dahl: - Der kunne man tro, at vi var bagud på point. Men fordelen ved at bruge os er, at vi er så godt organiserede, har en planlægningsafdeling med stor erfaring, og har disponenter og chauffører med stor erfaring, så kvaliteten, vi leverer, oftest er 100 %. Vi lever op til kravene om rettidighed, og at tingene leveres, som kunden ønsker det. Det, vi vinder ved at have god kvalitet, er, at kundernes kunder bliver tilfredse. For så får vores kunde også en god forretning. Vi har en udfordring ved, at vi kører døgnet rundt, så det ofte ikke er den samme chauffør, der kommer til det samme firma. Det kan være, vi skal bruge 5 mand for at dække opgaven på en uge. Men vi bestræber os på at planlægge det, så færrest muligt chauffører kommer til den kunde. Peter Dahl: - Engang foregik transporten af post med hestevogn. Men hvis de herrer på billedet ikke var fulgt med udviklingen, var nogle andre kørt med posten i bil. Og det er samme spørgsmål i dag: Vil vi følge med udviklingen eller vil vi stå af den? Og vil vi udvikles, må vi også være fleksible. Og det kan vi også, bare det sker med hensyntagen til overenskomsten og arbejdsforholdene. For dér skal vi ikke give os. Dér skal vi ikke være fleksible. Der var engang - postnostalgi på tillidsmandskontoret 16 Postbladet juni 2014 Postbladet juni

10 Stormøde ledelse fællestillidsrepræsentanter den 23. maj Et møde, der vil blive husket Så Danmark ikke knækker midt over Dette er et afgørende møde, der vil blive husket, fordi det markerer en meget vigtig kursændring, sagde forhandlingssekretær Lars Chemnitz, da han den 23. maj bød chefer og fællestillidsrepræsentanter velkommen til stormøde i København. Baggrunden er som beskrevet i sidste nummer af Postbladet, at faldet i antal breve bare fortsætter. Kurven flader ikke ud. Antallet af breve stabiliserer sig ikke, som man forudsagde for nogle år siden. Til gengæld forventer man nu, at der vokser et marked frem på e- handel, pakker og ny produkter, så omsætningen, selv om den falder i et par år endnu, vil stige igen, så vi om 5-7 år er på niveau med i dag, men det sker vel at mærke kun, hvis virksomheden får tag i de ny markeder. Og skal det lykkes, må der en kursændring til. Der skal mere fleksibilitet ind i hele systemet og større lokal bevægelsesfrihed. Dette kræver et godt, lokalt samarbejde og nogle medarbejdere med motivation, overskud, gejst og gnist. Men desværre skranter både det lokale samarbejde og medarbejdertilfredsheden i øjeblikket. Eller som Inge Pedersen fra BRC, Københavns Pakkecenter sagde på stormødet: - Ingen tvivl om, at gør vi ikke noget, overlever vi ikke. Det har vi også flotte snakke og møder om. Virkeligheden er bare, at vi har nogle meget trætte medarbejdere. Og i de 30 år, jeg har været tillidsrepræsentant, har jeg aldrig før oplevet, at folk ikke har haft overskud til at tro, at det, man laver, giver pote. Alle dem, der får posten ud hver dag, vil gerne med i fremtiden. De kan bare ikke råbe ledelsen op. Og det nytter ikke, man føler, man ikke bliver hørt. Men det skal der rettes op på med kursændringen, var signalet på mødet. Det er man også nødt til. For ellers er det en dødssejler, vi er ombord i. Martin von Horsten: - Når vi illustrerer virksomhedens situation, tegner vi altid virksomheden i midten. Sådan gør man jo. Sandheden er bare, at vi som virksomhed ikke er i midten af danskernes hverdag længere. Det påkalder sig heller ikke længere den store opmærksomhed, når vi laver ændringer. For det er ikke længere os, der er den primære kommunikationskanal, som gør, at alle kan nå hinanden med et brev. Der er andre kanaler. Vi betyder mindre for Danmark, end vi gjorde tidligere. Det er som virksomhed kritisk. Men derfor er det også vigtigt at tage det ind og sige, at det er sådan, det er. Og skal vi fortsat være en stor virksomhed, og det vil vi, er vi nødt til at finde ny måder at være vigtig for danskerne på. Ellers kan vi ikke overleve i den konkurrence, der er. Og det er så i de tyndere befolkede områder, vi tror, vi har en særlig mulighed for at være noget for danskerne, nemlig med servicelogistikken. - Derude er det overvejende en ældre befolkning, og man bor langt fra alting, langt fra butikker, fra kommunekontorer, apoteker og hospitaler. Og der bliver derfor et voksende behov for at få ting bragt ud. Så dér skal vi have den position, at når noget skal bringes ud, så er det os, der gør det. Og så er det lige meget, om det er et brev eller en pakke, en kasse med flåede tomater, rødvin, noget fra Gris & Ko, eller et gangstativ fra kommunen. - Det er dyrt at bedrive postvirksomhed i de tyndere befolkede områder. Men derfor er vi også ret alene om det. Og når vi nu alligevel er derude, kan vi lige så godt have noget andet med. I byerne og i erhvervsområderne vil der fortsat være nogle, der laver løsninger, der presser os i konkurrencen. Men vores fordel er, at vi er i hele landet. Så skal man have løst en opgave i hele landet, har vi svaret på det. Og derfor kan vi også udvikle noget her, som kun vi har mulighed for. - Servicelogistik kalder man også last mile og samfundslogistik. For med den løser vi også en opgave for samfundet. Sygehusene skal nu være større og færre og bliver derfor fjernere for de fleste. Og de vil heller ikke have folk til at ligge på de sygehuse. Så der skal udbringes og opsættes telemedicinsk udstyr, og folk skal have hjælpemidler, fx et gangstativ, bragt ud fra kommunen, og de skal måske også have bragt mad ud osv. Men i det hele taget kan vi blive en afgørende faktor for, at Danmark hænger sammen i de tyndt befolkede områder, og ikke knækker over på midten. Og det er i det, vi skal finde den ny rolle og mening i Post Danmark for danskerne. Ja, vi render stærkere end før Chef for Produktionsudvikling, Martin von Horsten: - Jeg vil på ledelsens vegne godt sige, vi fuldt ud anerkender, at mange af de jobs, vi har, er blevet hårdere. Vi render stærkere, end vi har gjort før. Det hersker der ikke to meninger om. Noget er blevet bedre, men totalt set render vi da meget hurtigere end for 30 år siden. Men det tror jeg så også, vi skal, hvis vi skal have nogen som helst chance i det marked, vi er i. Selv har jeg været her i 15 år. Og hvad jeg så for 15 år siden. Den går altså ikke i dag! Ja, det går stærkere end for 15 år siden. 18 Postbladet juni 2014 Postbladet juni

11 Stormøde ledelse fællestillidsrepræsentanter den 23. maj Samarbejde, indflydelse og gensidig fleksibilitet Den postfaglige stolthed udfordret Martin von Horsten: - Servicelogistikken bygger på det, vi er bedst til, nemlig bringe ting ud ved hjælp af vores apparat og vores gode medarbejdere. Vi skal bare også kunne tage noget andet end breve og pakker med ud og kunne distribuere det hele. Men det betyder også, at der ikke bliver nær så mange stillinger, hvor vi kan sige, at det, du laver i dag, skal du også lave i morgen. Der kommer mange flere variationer afhængigt af ugedag og hvad for opgaver, der skal løses. Og som tingene fungerer i dag, kan vi få problemer med at få den forretning til at gå op, fordi vi har nogle forståelser, vaner, regler og hvad det nu kan være, der stiller sig i vejen for, at vi kan løse opgaven. Men så går opgaven bare til nogle konkurrenter, der kan løse den. Og så bliver vi en endnu mindre virksomhed og dermed endnu dårligere til at tage ny opgaver ind. Og så er vi på vej den gale vej, nedad i en ond spiral. Og Der bliver ikke nær så mange stillinger mere, hvor vi kan sige, at det, du laver i dag, skal du også lave i morgen. vi tror ikke på, at vi kan løse det og komme på rette vej og få fat i servicelogistikken, hvis ikke vi finder en anden måde at samarbejde på. Når man har tabt penge flere år i træk, er situationen selvfølgelig alvorlig. Så vi skal få has på de forretninger. For 3F Post er Post Danmark den eneste, ene. For der er ikke andre. Lars Chemnitz: - Når brevene fortsat falder, men vi samtidigt kan se frem til en omsætning om 7 år på størrelse med i dag, bare sammensat på en anden måde, så er vi og virksomheden jo bundet i et skæbnefællesskab til hinanden. Selvfølgelig er der grænser for, hvor meget vi som fagforening skal være gift med en virksomhed. Og var vi fx smede på et værksted i Bjerringbro, kunne vi måske få Men det kræver, vi tænker tingene på en ny måde. Det ny marked kræver videre rammer for, hvad vi kan gøre, og at vi som fælles mål har nogle arbejdspladser, der bygger på samarbejde, indflydelse og gensidig fleksibilitet. Et fornuftsægteskab mindst lige så gode forhold på et andet værksted i Silkeborg. Vores vurdering er bare den, at enten vinder vi markedet, eller også er det overladt til Klondyke firmaer. Der vokser ikke en ny, velorganiseret virksomhed op med styr på løn, pension osv. på det her marked. Så hvis nogen tænker, at vi er gift med virksomheden, passer det ikke. Der er selvfølgelig grænser for, hvor langt vi vil gå. Og håndslagspapiret er stadig fundamentet. Men der er et skæbnefællesskab. Lars Chemnitz: - På sidste årsmøde sagde jeg fra talerstolen, og mener det stadig, at når man i virksomheden halverer sin omsætning, og alligevel formår at holde struktur i det, så har I som chefer gjort et godt stykke arbejde. Men der blev jeg blæst ned af talerstolen af 412 tillidsrepræsentanter, der fortalte, at sådan oplevede de ikke hverdagen. Og det er jo en alvorlig ting. Det går ikke med sådan en ubalance mellem, hvordan der tales om tingene i toppen, og så dagligdagen på gulvet. For det er jo der, tingene skal stå deres prøve. Og min påstand er, at som tingene ser ud lige nu rundt omkring på arbejdspladserne, har vi ikke evnen til at løfte de ny opgaver. Der er ikke fra de lokale tillidsrepræsentanter tiltro til de løsninger, cheferne vælger. Hvor meget fornuft er der i AIK (arbejdsdeling i klargøringen) og parameteret 75 % ren omdeling? Den er dumpet som fast model. Og som stiv skabelon og noget, der Lars Chemnitz: - Som tingene ser ud lige nu rundt omkring på arbejdspladserne, har vi ikke evnen til at løfte de ny opgaver. Det er en svær situation, når pengene forsvinder, men det er en forkert medicin, at vi ikke leverer varen. bliver trukket ned over hovedet på folk, er AIK næsten blevet et symbol på tingenes tilstand. For I har ikke som chefer kunnet overbevise tillidsrepræsentanterne om, der faktisk er penge i det. Havde I kunnet det, havde diskussionen ikke været der. Min oplevelse er, at man ude omkring føler sig tilsidesat, og at lokale chefer også gør det. Lyset er slukket i øjnene. For når man på andre måder end den foreskrevne har kunnet opfylde kravene til økonomi, kvalitet og medarbejdertilfredshed, så har man ikke fået lov. - Medarbejderne oplever heller ikke, de har fået lov at udføre deres arbejde ordentligt, og er blevet hårdt ramt på deres postfaglige stolthed. Her er der et svigt af jer som ledelse. Indrømmet, det er en svær situation, når pengene forsvinder, men det er en forkert medicin, at vi ikke leverer varen, og det er undergravende for troværdighed og samarbejde. Et andet sted, hvor I som chefer har drejet os en knap, er mht. tilkaldevikarer. De er blevet brugt direkte i strid med aftalen. Og så forsvinder den indbyrdes respekt mellem de lokale parter. Og så må jeg på tillidsmandsmøder høre folk sige: Hvorfor skal vi lave aftaler, når de ikke bliver holdt? Den slags giver konfrontation. Og vi så det alt sammen afspejlet i NFA- undersøgelsen (NFA: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) i efteråret, hvor postbudene jo scorede meget lavt på anerkendelse og indflydelse. Vi bliver nødt til at få den postfaglige stolthed tilbage. Medarbejderne oplever ikke, de har fået lov at udføre deres arbejde ordentligt 20 Postbladet juni 2014 Postbladet juni

12 Stormøde ledelse fællestillidsrepræsentanter den 23. maj De stædige æsler Endnu sælges kun 1,5% af dagligvarerne på nettet Martin von Horsten: - Vi har brugt meget tid på at diskutere, hvorfor samarbejdet halter, så vi er havnet i en fastlåst situation, og på hvem der startede det. Men det afgørende er at anerkende, at der er en fastlåst situation, der er ødelæggende for det, vi gerne vil, og at vi må videre derfra. Men en oplevelse, vi havde i diskussionen, var, at begge parter syntes, den anden part var meget centralistisk, så man ingenting måtte lokalt. Og derfor har vi tegnet os selv som nogle æsler med to dejlige bunker hø lige uden for rækkevidde, hvor den ene bunke hø er at få gjort arbejdspladserne rigtig gode, og den anden bunke hø er de markedsmæssige muligheder, og hvor den sørgelige konstatering så er, at fordi begge parter er nogle stædige asener, finder de ikke sammen om en ny model, og kan derfor ikke nå nogen af bunkerne. Chef for produktion, Jesper Bremholm: - Sagen er, at vi dårligt ved, hvad servicelogistik er for en type arbejde. Vi er lige begyndt at få kunder ind. Og det er i Danmark fx stadigvæk kun mellem 1 og 2 % af dagligvarerne, der bliver solgt på denne måde. De 98,5% bliver solgt ved, at man går ned i supermarkedet og henter dem. Servicelogostik er også en anden udfordring mht. omfang og omsætning kr. s omsætning i breve fylder et par bakker. I pakker fylder det en lille bil. Hunden gav hals Martin von Horsten: - Forleden nat gøede min stor hund kraftigt, men faldt snart til ro. Det gjorde jeg så også. Og næste morgen lå der ganske rigtigt en bogpakke til sønnen afleveret i nattens mulm og Martin von Horsten: - Det hele bliver mere uforudsigeligt. På det marked vi kommer fra, har der været så vanvittigt mange forsendelser, at vi har kunnet lave rimeligt sikre prognoser. Med e-handel er det anderledes. Fx piskede regnen ned i går i Sønderjylland. Og mørke. Det kan buddet ikke have fået mange penge for. Og det er konkurrentens vej: lav løn. Vores vej med servicelogistik er at tage noget med, når vi i forvejen er ude på ruten med breve og pakker. Ustadigt som vejret Drivkraften skal være, at få flere forretninger ind. Vi skal have volumen ind. så sætter man sig jo ind og nethandler. Altså skal der pludselig en masse pakker ud derovre. Men på Sjælland strålede solen. Og ikke en eneste havde tændt for pc en. De havde tændt for grillen ude i havn. Så ingen e-pakker herovre. Jeg skal ikke drøfte med en eller anden topchef, om vi et sted kan køre ud med 14 lagkager. Et supporthold rykker ud, hvis der mod forventning ikke er gode løsninger lokalt Uden brug af overarbejdsbetaling eller tilkaldevikarer Lars Chemnitz: - Vi skifter fra noget, som har fast til- og afpostning, til også at tage noget ind, som er mere uforudsigeligt. Hvordan løser man lige det i et tjenesteliste set up? Opgaven bliver at løse det, uden det udløser overarbejdsbetaling eller brug af tilkaldevikarer. Og hvis den lokale bager pludselig vil have 14 lagkager ud dagen efter, Lars Chemnitz: - Jeg tror alle kan se dilemmaet, når vi siger, at vi fastholder de centrale aftaler, men at de kan fraviges. For hvor langt kan man så gå? Vi er nødt til at sige: Løs nu opgaven! Men alt bliver ikke accepteret. Fx ikke at sætte pensionsbidraget ned. Men der er også mindre dramatiske ting, der heller ikke bliver godtaget. Men og vi har en låst periode i D96, må konstateringen bare være: Vi gør det, og til timebetaling. Hvordan det så bagefter strikkes sammen, er op til jer lokalt. Og det har også været et gennemgående tema på tillidsmandsmøderne, at man gerne vil det her. Det er en del af den postfaglige stolthed at løse det. Hold de centrale regler eller fravig dem efter aftale det ville være synd at starte med at sætte begrænsninger op. Og under alle omstændigheder vil det altid være vigtigt at vide, hvad der i et konkret tilfælde vil være vundet ved at fravige en regel. Vi skal lige ind med et gangstativ til fru Jensen og skrue det sammen for hende. Eller vi skal sætte et blodtryksapparat op. 22 Postbladet juni 2014 Postbladet juni

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Løfter store og tunge varer over på salgshylde

Løfter store og tunge varer over på salgshylde Løft Instruktion nr. A1 Løfter store og tunge varer over på salgshylde Når I er to personer om at løfte varer, som er vanskelige at håndtere og tunge (fx fladskærme, spejle og græsslåmaskiner), er det

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

RISIKO VURDERING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

RISIKO VURDERING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros RISIKO VURDERING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Hvad er risikovurdering? Fald og snublen, tunge løft, risiko for vold fra en passager eller risikoen for at blive påkørt af en truck.

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Spring ud i det! - job på almindelige arbejdspladser

Spring ud i det! - job på almindelige arbejdspladser Spring ud i det! - job på almindelige arbejdspladser Indhold Kolofon Spring ud i det 1. Oplag Udgiver: Servicestyrelsen, 2008 Tekst og redaktion: Stine Grønbæk Jensen Handicapenheden Servicestyrelsen Foto:

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Gode løft. ARBEJDSMILJØHUSET, Krondalvej 8, 2610 Rødovre Telefon 44 85 02 20 E-mail: Info@am-huset.

Autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Gode løft. ARBEJDSMILJØHUSET, Krondalvej 8, 2610 Rødovre Telefon 44 85 02 20 E-mail: Info@am-huset. Gode løft - 1 - Planlægning I det daglige arbejde, bliver kroppen udsat for store udfordringer. Det er derfor vigtigt at du passer på dig selv. Det er en god idé at du allerede i opstartsfasen indretter

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for ofte om dårligt arbejdsmiljø, stort sygefravær eller sjusk med medicinbehandlingen. Her får vi en tilstandsrapport

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Velkommen til Claus Tingstrøm A/S

Velkommen til Claus Tingstrøm A/S Velkommen til Claus Tingstrøm A/S Er jeres kantineløsning den bedste? Der var en gang, hvor maden i kantinen kom fra frostposer, dåser og halvfabrikata. Sådan er det heldigvis sjældent i dag. Nu forventer

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... FOA er med sine 200.000 medlemmer i den offentlige sektor langt den største fagforening for tekniske servicemedarbejdere

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015 Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 1.0 INDLEDNING Jobpatruljens sommerkampagne er nu nået til vejs ende for i år, og det er tid til at gøre status.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan

Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan Udgiver: Grafisk BAR 2 Redaktion: Hanne Mølgaard, Alectia, Tine Vorting, MAX Kommunikation, Grafisk BAR Fotos: Sonja Iskov og Grafisk BAR Layout: Michael Svendsen,

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Aggression eller Misforståelser?

Aggression eller Misforståelser? Aggression eller Misforståelser? Min hund er pludselig blevet aggressiv! Min hund knurrede ad mig, og bed ud efter mig! Min hund gik til angreb på et barn! Dette er bare noget af det jeg syntes at kunne

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse Samarbejde om arbejdstid og uddannelse veje til rekruttering og fastholdelse i dansk detailhandel Anna Ilsøe Jonas Felbo-Kolding Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Samarbejde

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

VÆGTGRÆNSER. Løft. Optimale forhold VÆGTGRÆNSER

VÆGTGRÆNSER. Løft. Optimale forhold VÆGTGRÆNSER VÆGTGRÆNSER Løft Generelt kan man sige, at belastningen på kroppen ved løft stiger jo tungere byrden er, og jo større rækkeafstanden mellem rygsøjlen og grebspunkt på varen er. Tunge løft med lange rækkeafstande,

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Årsmøde i Landsbrancheklubben 2007 - Debatindlæg :

Årsmøde i Landsbrancheklubben 2007 - Debatindlæg : Landsbrancheklubben 3F-Post Årsmøde den 11. og 12. oktober 2007. Årsmøde i Landsbrancheklubben 2007 - Debatindlæg : Bestyrelsen i Landsbrancheklubben 3F-Post har igen udarbejdet en beretning, der på en

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

AT ARBEJDE MED MSB I BYGGEBRANCHEN. V/ Jeppe Z. N. Ajslev Byggeriets Arbejdsmiljøbus og Roskilde Universitet

AT ARBEJDE MED MSB I BYGGEBRANCHEN. V/ Jeppe Z. N. Ajslev Byggeriets Arbejdsmiljøbus og Roskilde Universitet AT ARBEJDE MED MSB I BYGGEBRANCHEN. V/ Jeppe Z. N. Ajslev Byggeriets Arbejdsmiljøbus og Roskilde Universitet INDHOLD MSB i korte træk Projektet i korte træk Metode Generelle fund Tre dybdegående analyser

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. - når du løfter, skubber og trækker. løft-05 20/06/06 8:12 Side 1

PAS PÅ DIG SELV. - når du løfter, skubber og trækker. løft-05 20/06/06 8:12 Side 1 løft-05 20/06/06 8:12 Side 1 Dette materiale er udgivet af BAR Handel, som er branchearbejdsmiljøråd for detailhandelsområdet. BAR Handel har til formål at medvirke i forbindelse med løsning af sikkerheds-

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere