Fra Egofest til Co-Creatian

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra Egofest til Co-Creatian"

Transkript

1 Fra Egofest til Co-Creatian Vi oplever et skift i tidsånden. Efter 30 års intens fokus på det personlige potentiale, vender vi os nu mod det personlige livsformål. Hvor det før primært handlede om vores egen selvudvikling, handler det nu om at gøre en forskel og indgå i helhedens tjeneste. Velkommen til Den Store Samskabelsens Tid. Af Emilia van Hauen, sociolog og trendrådgiver

2 FRA EGOFEST TIL CO-CREATIAN - Af Emila van Hauen Hvilken verden vil du gerne være en del af? Og hvad vil du gøre for at komme til at opleve den? Disse to spørgsmål vil vi i fremtiden blive mødt med en forventning om at kunne svare på. På et kvalificeret niveau. Og i en sammenhæng, hvor helhedens bedste er det definerende punkt. Siden 80 ernes yuppie-tid, hvor det var personlige udfordringer og målsætninger, der var i højsædet, henover 90 ernes selvrealisering og 00 ernes personlige potentialerytteri, er vi nu så småt ved at lide af identitetskvalme og søger derfor nye måder at bruge os selv på. Hvor sætningen: Jeg vil ud og finde mig selv var definerende for den epoke, vi forlader, vil sætningen: Jeg vil bare gøre en forskel tegne den epoke, vi træder ind i nu. Vi ser tegnene overalt. Lange ventelister med folk der gerne vil arbejde frivilligt hos Røde Kors og andre hjælpeorganisationer. Reklamer der rask væk bruger dette som begrundelsen for at sælge sit produkt. Folk der foretager professionsskift midt i en ellers velkørende karriere. Reaktionen er en naturlig og forventet følge af de mange coaching-forløb, terapisessioner, udviklingssamtaler, selvudviklingskurser og andre lignende oplevelser, som en stor del af den arbejdende styrke har gennemgået. Udover at have forløst en enorm mængde af original og kreativ energi i befolkningen, har det også medført en længsel efter at bruge denne nyfundne identitet og dette nyopdagede potentiale i forbindelse med andre mennesker eller i nærkontakt med en organisation. Det handler derfor stadig om selvrealisering, men frem for primært at kigge indad, handler det nu om at kigge udad og sætte sig selv ind i en større sammenhæng, der giver mening for flere og ikke kun for én selv. Tendensen handler nemlig også om at blive bevidst om, hvilken udvikling vi vil tage ansvar for. Hvor skal menneskeheden bevæge sig hen? Hvilke værdier skal vi leve efter? Hvilke opgaver vil vi løse? Kort og godt skal vi tage et aktivt ansvar for vores egen og klodens evolution og det forpligter både den enkelte og de mange organisationer. Det kreative element Mennesket har gennem hele sin historie altid pendlet mellem selvstændighed og fællesskab, så den horisontale akse i modellen (se boksen) er den historiske forankring. Det, der gør denne model aktuel, er reproduktion-produktionsaksen. I dag har vi et ideal om at være kreative og skabende mennesker, og ordet innovation indgår i stor stil i alt fra virksomheder til børnehavers handleplaner. Tanken om at bidrage med noget originalt og selvstændigt til verden, er en tanke, der dyrkes meget i dag, hvorfor den i høj grad også er med i vores moderne selvforståelse. At kunne skabe noget har altid været finere end at kunne bruge det skabte. Kunstnere, virksomhedsmagnater, mennesker der kunne skabe noget af værdi for menneskeheden har givet mere social status end dem, der fulgte strømmen og gjorde som alle de andre. Grundlæggende set har det altid været samfundets elite, der har været de toneangivende og skabende elementer i samfundet. I dag giver vores nye infrastrukturer og vores langt mere åbne sociale strukturer i princippet alle adgang til at være produktive. Som samfund lever vi i dag i udstrakt grad af de gode idéer på grund af en næsten ekstrem omsætningshastighed, og det har givet langt flere end tidligere en adgang til at dele sine egne idéer med omverden: læg din film, din bog, dit billede, dit tøj ud på nettet og udbyd det til hvem som helst og afvent så og se, om det skaber genklang hos andre. Dog er det vigtigt at være klar på, at man skal rumme alle fire evner i modellen for at udvikle sig til at være et helt menneske eller en velfungerende organisation og derfor er hjertet midt i modellen. Hvordan ytrer kræfterne sig? Man kan sige, at det originale kommer fra autonomien, men uden fællesskabet bliver det ikke implementeret. Stabiliteten i samfundet kommer fra reproduktionen, men uden visionerne i produktion udvikler vi os ikke som samfund. De fire livsformer Eksistensmatrix består af fire livsformer, som jeg har givet navnene: Egofest, guruisme, voksenkultur og co-creation med henvisning til den primære værdi, der dyrkes i hver livsform. De sidste cirka 30 år har vi befundet os meget i egofest og guruisme med vores fokus på selvrealisering og vores hang til en broget palet af eksperter. Egofestens vigtigste værdier er selvstændighed, selvansvar, social status, personlig udvikling, lyst, interesse og behov. Guruismen, derimod, har affødt en kultur, der er åben over for egne mangler og fejltagelser, og som ser en værdi i personlig vejledning, der gerne må ske i en fællesskabsramme. Guruismens værdier er hengivelse, selvindsigt, ønske om forbedring, perfektionisme, længsel efter essens, afhængighed, underkastelse, kritisk stillingtagen, sandhed, samhørighed og ensretning og diversitet på samme tid. Ensretningen ligger i at kunne hengive sig til én enkelt rådgiver, og især hvis en gruppe bruger en enkelt idé til at navigere efter, mens diversiteten er et udtryk for, at man søger mange forskellige råd og indgange til at løse en problemstilling. Samlet set er den vigtigste værdi nok frelse, for det er, hvad de fleste tvivlende mennesker søger, selvom det ikke er et udtryk, vi bruger i hverdagen. Disse to livsformer kender vi naturligvis indgående, da vi har levet med dem i over en generation. Voksenkultur og co-creation er til gengæld fremtiden. Voksenkultur Voksenkultur indebærer, at man ønsker at tage ansvar for andre end sig selv på en måde, hvor man bruger sin auto- fo#

3 FRA EGOFEST TIL CO-CREATIAN - Af Emila van Hauen nomi på at forbedre verden i en eller anden forstand. Kodeordene for denne livsform er at ville være åben over for nye vilkår og relationer, fleksibel i forhold til egne sandheder og gældende strukturer og at være dynamisk, innovativ, forpligtet, have selvdisciplin og ikke mindst være selvstændig. Voksenkultur dyrker også erfaringen og perspektivet som en stødpude til udviklingens inerti, og den dyrker egen kreativitet og ens evne til at tænke nye strukturer, der bedre matcher de gældende vilkår og formål. Dermed er voksenkultur meget nært knyttet til at turde tage et ledelsesansvar ikke blot formelt, for det behøver det ikke at være, men at man i sin bevidsthed oplever sig selv som en, der gerne går foran for at skabe en ny (og bedre) verden, og som derfor også føler sig forpligtet til at handle som et forbillede. Således anerkender voksenkultur også, at der findes et naturligt hierarki, som er værd at dyrke. Inkluderet i dette ligger også en viden om, at man til tider må gå på kompromis med egne behov, men også at man aldrig skal opgive ens fundamentale værdier og overbevisninger, men derimod må kæmpe for dem. Derfor er vilje til succes eller ligefrem sejr også et karakteristisk træk for voksenkultur. Voksne imødeser en demografisk jackpot, idet denne gruppe øges kraftigt de næste mange år, og samtidig har de en langt mere aktiv livsstil end tidligere tiders voksne. Derfor forventes de også at ville kræve at få tildelt en mere attraktiv status, end vi oplever pt. Nyvoksne kunne man kalde de voksne, der bibeholder ungdommens fleksibilitet, åbenhed, innovationsiver og dynamik, og som kombinerer det med erfaring, personligt magt, langsigtet fornuft, overblik og (desværre!) en lettere dødsstivhed i lemmerne. Co-creation Mennesket har altid samarbejdet, og det har på mange måder været det middel, vi har haft for at overleve og udvikle os selv som art. Samarbejde i en klassisk kontekst er båret af en leder, der har evnerne til at sætte en dagsorden og gennemføre den ved andre menneskers hjælp. De fleste organisationer er båret af denne idé om én leder, der står som den endelige ansvarlige. I fremtiden vil vi imidlertid se en ny måde at organisere os på. Frem for samarbejde vil det nemlig handle om samskabelse eller co-creation. Livsformen co-creation handler om at samle nogle originale kræfter, der sammen kan skabe noget nyt; det være sig nye strukturer, nye produkter eller nye sociale relationer. Co-creation er en måde vi mennesker kan være med til at skabe en ny verden på, der inkluderer flest muligt, og som holder de elementer ude, der ikke hylder det skabende og livgivende element. Co-creation er dermed det autoritæres og fundamentalistiskes fjende og vil med tiden sætte en ny verdensorden, selvom udsigterne stadig er lange. Co-creations værdier handler om helhed, inklusion, kreativitet, dynamik, åbenhed, naturligt hierarki, autoritet, anti-autoritær (og ja, begge begreber er med, for voksenkultur hylder overlegen viden og frastødes af knæfald for en magt, der kun er form og ikke indhold), evolution, tolerance, respekt, mod, visioner og ikke mindst vilje til at skabe i fællesskab. Co-creation er dermed social i sit udgangspunkt og innovativ i sit resultat. Co-creation er fremtidens organisations- og skabelsesplatform, og Danmark har i kraft af 1) sin tradition for selvstændig og kritisk opdragelse, 2) en udbredt demokratisk foreningspraksis, 3) en stor grad af personlig frihed, 4) et tillidsfuldt socialt klima og 5) en velfungerende velfærdsstat alle odds på hånden for at blive en global markedsleder inden for denne disciplin. De mennesker, der skal gå i front herhjemme og ude i verden for at dyrke co-creation, vil gøre klogt i at træne deres bevidsthed, så den når et niveau, hvor det integrale perspektiv kan anvendes. Denne bevidsthed arbejder nemlig ud fra helheder og inklusion, og der er ingen tvivl om, at det er ud fra dette punkt, at vi bedst ruster os til at løse de problemer, verden står over for, og til at skabe den virkelighed, som tjener flest mulige mennesker godt og som fører menneskeheden videre i vores evolution. Vil du skabe evolution? For første gang i menneskets historie har vi reelle muligheder for at mødes på tværs af køn, fag, nationalitet, religion, social klasse og race og i meget mere forskellige fora. Vi kan mødes på alle planer fra det nationale til det private, så vi på demokratisk vis kan udveksle livshistorier, værdier, formål, kompetencer og original skaberkraft og ikke mindst kan vi mødes om at løfte de opgaver, som verden står over for, og som kun kan løses på globalt plan. Det er vigtigt at bemærke, at vi alle har alle fire livsformer i os og heldigvis for det! Uden egofest ville vi ikke have et stort personligt drive til at skabe noget enestående og originalt. Uden guruisme ville vi ikke kunne lære af andre og indgå i fællesskaber. Uden voksenkultur ville vi ikke ønske at tage ansvar for andre end os selv, og det vi kunne bidrage med. Og uden co-creation ville vi ikke kunne flytte hele menneskeheden videre og frigøre en masse samlet kreativitet. Fremtiden byder på nye sociale strukturer, der kan forløse og samle en masse kreativ energi, og vores ansvar som individer og organisationer er at forholde os til dette spørgsmål: Vil du forløse potentiale eller vil du skabe evolution? Bogen Farvel egofest. Og goddag til formål og fællesskaber af Emilia van Hauen udkom den 31. marts på Akademisk Forlag. EMILIA VAN HAUEN er sociolog, HD(A), trendrådgiver, foredragsholder og forfatter til flere bøger. Læs mere på 26 fo#

4 FRA EGOFEST TIL CO-CREATIAN - Af Emila van Hauen EKSISTENSMATRIX For at give et overblik over de vilkår og værdier vi kommer fra, og de vilkår og værdier vi kommer til at dyrke i fremtiden, har jeg udviklet modellen Eksistensmatrix. Den består af to akser: Den ene akse er udspændt mellem autonomi og fællesskab, og den anden mellem reproduktion og produktion. Til sammen er de elementerne af en menneskelig eksistens, og Eksistensmatrix er dermed et møde mellem det sociale og det skabende. Modellen er bygget som et koordinatsystem, hvor X-aksen er udspændt mellem vores behov for at være autonome på den ene side og vores behov for at være en del af et fællesskab på den anden side. Man kan kalde X-aksen for den sociale akse, fordi den taler om vores tilhørsforhold og vores selvværd. Autonomi er vores evne til at tænke og handle selvstændigt og søge en sund grad af uafhængighed. Sagt med andre ord handler autonomien om det originale bidrag til menneskeheden, mens fællesskabet handler om at kunne implementere dette originale bidrag i en større sammenhæng. Fællesskabet udfordrer dermed vores selvstændighed og minder os om, at hvis vi gerne vil have et socialt liv, bliver vi også nødt til at gå på kompromis med egne behov og ønsker engang imellem. Y-aksen handler om det, vi bruger os selv til. Her er vi udspændt mellem at ville reproducere det eksisterende og skabe eller producere noget nyt. Når vi er de gode samfundsborgere, der betaler skat, går på arbejde og stifter familie, reproducerer vi den virkelighed, vi er født ind i, og vi er på den måde med til at skabe stabilitet i samfundet. Når vi finder på nye udgaver af noget eksisterende, eller når vi opfinder noget helt nyt, er vi producerende og sætter dermed en ny standard for, hvad menneskeheden kan opnå. Der ligger vision, skaberkraft og et indbygget ansvar for projektets bæredygtighed i denne værdi om produktion. Y-aksen kan man kalde aksen for drivkraft. EKSISTENSENS AKSER PRODUKTION Hvad er mit livsformål? Voksenkultur Co-creation AUTONOMI Egofest Guruisme Hvem er jeg? REPRODUKTION FÆLLESSKAB fo#

5 [LUKE 22:9.] AT ILLI DIXERUNT UBI VIS PAREMUS Translation: But they said: Where wilt thou that we prepare? [LUKE 22:10.] ET DIXIT AD EOS ECCE INTROE- UNTIBUS VOBIS IN CIVITATEM OCCURRET VOBIS HOMO AMPHORAM AQUAE POR- TANS SEQUIMINI EUM IN DOMUM IN QUA INTRAT Translation: And he said to them: Behold, as you go into the city, there shall meet you a man carrying a pitcher of water: follow him into the house where he entereth in.

6

7 BRANDING OG FORBRYDELSE 4: Det ydrestyrede jeg Essay af Morten Grønborg

NÅR FÆLLESSKABET IKKE ER NOK. Emilia van Hauen, sociolog, HD(A)

NÅR FÆLLESSKABET IKKE ER NOK. Emilia van Hauen, sociolog, HD(A) NÅR FÆLLESSKABET IKKE ER NOK Emilia van Hauen, sociolog, HD(A) HVORDAN BRUGER CISU TIDSÅNDEN SOM EN STRATEGISK RESSOURCE TIL AT NÅ JERES MÅL? FIND IVAN IDEALER VÆRDIER ADFÆRD NORMER Stærke civilsamfund

Læs mere

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen VELKOMMEN Vi er alle lige næsten! ved, sociolog VÆRDIER SKABER FOLK Hvad skaber en personlighed? Værdier og handlinger En værdi er en grundopfattelse, eller en disponering for en bestemt holdning eller

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

UDVIKLING TIDSSKRIFT OM UDVIKLINGSHÆMMEDE

UDVIKLING TIDSSKRIFT OM UDVIKLINGSHÆMMEDE UDVIKLING TIDSSKRIFT OM UDVIKLINGSHÆMMEDE NR. 3, 3. KVARTAL 2010 2 UDVIKLING NR. 3-2010 UDVIKLING Tidsskrift om udviklingshæmmede ISSN 0905-7412 Abonnement og information: Udvikling Sekretariatet Ladegårdsgade

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

FRED og den gode vilje

FRED og den gode vilje 1 FRED og den gode vilje Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRED og den gode vilje Af Erik Ansvang God vilje begynder med gode intentioner. Hvordan omsættes den gode vilje til handling? Hvordan skaber

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Simon Laumann Jørgensen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet simonl@dps.aau.dk Hvorfor støder ledelsesstrategier og ikke mindst

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø 1. Social ansvarlighed 101 Retfærdighed 102 Ærlighed 103 Tolerance Lige muligheder for alle, respekt for andres rettigheder Åben, ærlig og oprigtig Respekt for andre, accept af forskellighed 104 Mod 105

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Fra Maslow til Barrett

Fra Maslow til Barrett Fra Maslow til Barrett Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Overblik over Richard Barrett s 7 trins Bevidsthedsmodel Grunden til at Barrett skabte bevidsthedsmodellen,

Læs mere

Fremtidens ledelse og fremtidens arbejdspladser

Fremtidens ledelse og fremtidens arbejdspladser Fremtidens ledelse og fremtidens arbejdspladser Videnscenter for Landbrug og fødevarer MCH Kongrescenter 24. Februar 2014 Alfred Josefsen, foredragsholder, forfatter adjungeret professor, bestyrelsesformand

Læs mere

Skriftlig Livsformålsanalyse

Skriftlig Livsformålsanalyse Livsskolen er som et træningsprogram, der er designet til at udvikle de bestemte færdigheder, som du skal bruge for at rumme dit Livsformål og din Livslektion. LIVSSKOLE: Skolen for Service ~ Service versus

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Behandlings- og udviklingsplanen

Behandlings- og udviklingsplanen bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

HK Explore 2012 - Konstante forandringer hur1gere! Handletank # 1. Program Ø Inspiration Ø Fokus Ø Handlinger Ø Præsentationer

HK Explore 2012 - Konstante forandringer hur1gere! Handletank # 1. Program Ø Inspiration Ø Fokus Ø Handlinger Ø Præsentationer HK Explore 2012 - Konstante forandringer hur1gere! Handletank # 1 Program Ø Inspiration Ø Fokus Ø Handlinger Ø Præsentationer Metode &mål Metode Ø Udefraà ind Ø Medlemmet i centrum professionelt og personligt

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig. Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Fra køn til Co-creation Author(s): Emilia van Hauen Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 2, No. 1 (2011) Pages: 687-692 Published by: http://www.chara.dk Stable Url:

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik Indhold Forord... 2 Vision... 2 Værdier... 2 Livsmod... 2 Rodfæstethed... 3 Respekt for forskellighed... 3 Handlekraft... 4 Fælles grundlag for arbejdet med børn... 5 779-2016-10861

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Lev et værdibaseret liv

Lev et værdibaseret liv Lev et værdibaseret liv Med mindfulness og ACT Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Værdier Hvad er dine værdier? Hvordan kan du leve det liv du gerne vil? Værdier er: Ønskede globale kvaliteter ved

Læs mere

Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012. Anne Tortzen

Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012. Anne Tortzen Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012 Anne Tortzen Inddragelse af unge: Erfaringer og dilemmaer Unge, demokrati og deltagelse Inddragelse af unge et dobbelt formål De to spor: Ungeråd

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

ADFÆRDSPROFILEN. AARHUS UNIVERSITET AU Center for Entreprenørskab og Innovation

ADFÆRDSPROFILEN. AARHUS UNIVERSITET AU Center for Entreprenørskab og Innovation ADFÆRDSPROFILEN AARHUS UNIVERSITET AU Center for Entreprenørskab og Innovation www.studentervaeksthus.au.dk DAGENS PROGRAM Velkommen Dine egne ord & succeshistorier Teorien bag Adfærdsprofilen De 4 præferencer

Læs mere

Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse. Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen

Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse. Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen Pia er 17 år og lige begyndt På grundforløbet på social- og sundhedsskolen En dag vil

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Engang ung altid ung!

Engang ung altid ung! Engang ung altid ung! Generationskløft eller brobygning igen-igen Hvem er de egentlig, de unge voksne? Hvorfor er de sådan? Gør de det for at provokere os? Hvordan skal vi så forholde os til dem? Hvad

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Bitchen, prinsessen og lederskabet - Velkommen. www.kurios.dk 1

Bitchen, prinsessen og lederskabet - Velkommen. www.kurios.dk 1 Bitchen, prinsessen og lederskabet - Velkommen www.kurios.dk 1 Bitchen, prinsessen og lederskabet 1. Karrieren, kvinden og garderobeskabet 2. Passionen, prinsessen og partnerskabet 3. Bitchen, heksen og

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Dynamiske ejendomme i en dynamisk kommune

Dynamiske ejendomme i en dynamisk kommune Ejendomsstrategi Dynamiske ejendomme i en dynamisk kommune I Silkeborg Kommune vil vi give vores ejendomme større værdi for fællesskabet. Vi ønsker, at Silkeborg Kommunes bygninger skal bruges mere og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

It s all about people!

It s all about people! It s all about people! Svaret er : Tillid CBS 14. september 2010 Alfred Josefsen adm. direktør, Irma AS adjungeret professor, CBS 15-09-2010 1 Vi har behov for nye ledelsesformer! Produktionen er allerede

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

Den røde tråd Strategiplan (senest rev ) Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

Hvorfor skal innovation struktureres?

Hvorfor skal innovation struktureres? Hvorfor skal innovation struktureres? BLIV PRÆSENTERET FOR EN DIDAKTISK METODE TIL UDVIKLING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I ALLE FAG SAMT PROCESSER OG STRUKTURER, DER BIDRAGER TIL ØGET KREATIVITET KONFERENCE

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere