UDVIKLING I DAGPLEJEN - feltarbejde som en kompetenceudviklende del af et AMU-forløb

Transkript

1 UDVIKLING I DAGPLEJEN - feltarbejde som en kompetenceudviklende del af et AMU-forløb Et TUP udviklingsprojekt Annalise Jensen Vinnie Linderoth Hanne Thorvardarson Viborg-Seminariet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD INDLEDNING BEGREBSAFKLARING PROJEKTETS BAGGRUND, IDE OG STYRING BESKRIVELSE AF DET SAMMENHÆNGENDE AMU FORLØB DAGPLEJE SOM PROFESSION KURSETS STRUKTUR UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE KURSETS INDHOLD... 5 Uge 1 og Uge 3 og Uddybning af indholdet AMU-KURSERNE DAGPLEJE SOM PROFESSION UNDERVISNING OG UNDERVISERE DAGPLEJERNES UDDANNELSE OG ALDER DAGPLEJERNES ERFARINGER UNDERVISNINGENS INDHOLD OG METODE SPØRGESKEMAET OM SPØRGESKEMAET RESULTATET EN DAGPLEJEPROFIL OM DAGPLEJERNES FELTARBEJDE DEFINITION FORBEREDELSE TIL FELTARBEJDET GENNEMFØRELSE AF FELTARBEJDET EN OVERSIGT OVER FELTARBEJDER Afsluttende kommentarer FREMLÆGGELSE AF FELTARBEJDER INTERVIEWS UDVÆLGELSE AF INTERVIEWPERSONER INTERVIEWSPØRGSMÅLENE SAMMENDRAG AF INTERVIEWENE ANALYSE AF INTERVIEWS DAGPLEJERNES SKRIFTLIGE EVALUERING AF FELTARBEJDET KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING LITTERATUR

3 FORORD Vi ønsker hermed at bringe en tak til en række mennesker for deltagelse, interesse, inspiration, konstruktiv kritik og støtte til udarbejdelsen af denne rapport. Først og fremmest takker vi de interviewede dagplejere samt de 133 dagplejere, der med deres aktive deltagelse og engagement har gjort det muligt at skrive denne rapport. Det er vores overbevisning, at der blandt dagplejerne findes mange ressourcer, og at der foregår meget kvalificeret arbejde med børn i dagplejen, som kun er synligt for en snæver kreds. Det er vort håb, at denne rapport synliggør en del af dagplejernes arbejde, og at dette synlige arbejde kan være til inspiration for andre. Vi takker også deltagerne i styregruppen: Dagplejeleder Ellen Madsen, Bjerringbro Kommune Pædagogisk konsulent Winnie Andersen, EPOS Sekretær Lonnie Bendix, Viborg-seminariet Seminarielektor ph.d.-studerende Erik Hygum, Viborg-seminariet Specialkonsulent Karen Olsen, Undervisningsministeriet Tillidsrepræsentant for dagplejerne Karen Andersen, Kjellerup kommune I har som medlemmer af styregruppen gennem deltagelse i en række møder vist jeres interesse, har været inspirerende og har konstruktivt bidraget til denne rapports tilblivelse. Erik Hygum har undervejs i forløbet været en inspirerende og konstruktiv kritiker af vort arbejde. Tillidsrepræsentant Vita Vestrup var medlem af styregruppen. Hun deltog i de første møder med nærvær og interesse. Derefter blev Vita sygemeldt og afgik ved døden, inden denne rapport blev færdiggjort. 1. INDLEDNING Denne rapport Udvikling i dagplejen over projektet Feltarbejde som en kompetenceudviklende del af et AMU forløb er udarbejdet af studieleder Annalise Jensen ved Viborg- Seminariets Thistedafdelingen, seminarieadjunkt Vinnie Linderoth, Thisted-afdelingen, og seminarielektor Hanne Thorvardarson ved Viborg-Seminariet, CVU Midt Vest. Midlerne til udarbejdelsen af rapporten er bevilget af Den Tværgående Udviklingspulje TUP under Arbejdsmarkedsstyrelsen i Rapporten er baseret på et AMU-uddannelsesforløb i 2003 for 133 dagplejere i 9 kommuner i Viborg Amt. Uddannelsesforløbet, Dagpleje som profession, der er foregået på Viborg-Seminariet, har været sammensat af fire AMU-kursusuger, som har været fordelt på 2x14 dage. I perioden mellem de to kursusmoduler er dagplejernes udførelse af et praksisudviklende feltarbejde i de enkelte dagplejehjem eller i legestuer indgået som en vigtig del af kurset. 2

4 Målet for feltarbejdet har været at dagplejerne kunne: reflektere over praksis skabe en positiv forandring i praksis synliggøre praksis sætte ord på praksis De anvendte undersøgelsesmetoder har været: spørgeskemaundersøgelse interviews af syv dagplejere skriftlige og mundtlige evalueringer Målet med spørgeskemaet har været at få et umiddelbart indblik i de forventninger, dagplejerne havde til det feltarbejde, som var en del af den praksisnære kompetenceudvikling i projektet. Gennem spørgeskemaet kunne vi desuden få udvidet kendskabet til dagplejerens praksis, ligesom spørgeskemaet skulle være fundamentet for senere interviews i forbindelse med evalueringen. Målet med interviewene har været at indhente mere dybtgående oplysninger om dagplejernes oplevelser af feltarbejdet med henblik på tolkning af deres udbytte af feltarbejdet og kurset. Endelig har vi brugt dagplejernes skriftlige og mundtlige evalueringer til yderligere at understøtte vore undersøgelser BEGREBSAFKLARING AMU: ArbejdsMarkeds Uddannelser EPOS: Efteruddannelsesnævnet for det Pædagogiske Område og Social- og sundhedsområdet FELTARBEJDE: Betegnelsen feltarbejde begyndte vi først at anvende i spøg vel vidende at det er et udtryk indenfor bl.a. antropologi om et videnskabeligt studie i et nærmere afgrænset felt. Men betegnelsen kom til at hænge ved, og vi forstår det her som et planlagt arbejde med henblik på en forandring a f praksis, som dagplejerne gennemfører i deres faglige felt = dagplejen mellem de 2 X 14 dages kursusmodul, og som skal fremlægges og dokumenteres for hele gruppen og en underviser i starten af kursets anden halvdel. PGU: Pædagogisk Grunduddannelse PRAKSISNÆR KOMPETENCEUDVIKLING: Den bedste erhvervsrettede kompetenceudvikling opnås, når læring sker i tilknytning til udførelsen af konkrete arbejdsopgaver, og når kompetenceudviklingen understøtter den læring, der allerede foregår i arbejdet. Derfor bliver det tætte samspil mellem virksomhed, medarbejdere og uddannelsesinstitution et helt centralt omdrejningspunkt for den fremtidige erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats. Citat undervisningsminister Ulla Tørnæs i forordet til publikationen "Nyt AMU - med brugeren i centrum" Undervisningsministeriet

5 TUP: Den Tværgående Udviklings Pulje. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. PROJEKTETS BAGGRUND, IDE OG STYRING. Det økonomiske grundlag for projektets og rapportens gennemførelse er etableret gennem midler fra Den Tværgående Udviklingspulje TUP - i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Projektet var tænkt som en effektivisering af uddannelsesindsatsen i forhold til sammenhængende AMU-forløb for dagplejere i Viborg Amt. AMU-forløbene var planlagt i samarbejde med følgende kommuner i Viborg Amt: Viborg, Kjellerup, Ålestrup, Hvorslev, Karup, Bjerringbro, Tjele, Møldrup og Fjends. Rapporttitlen er Udvikling i dagplejen - feltarbejde som en kompetenceudviklende del af et AMU forløb ud fra følgende tema Udvikling af samspillet mellem arbejdspladsbaseret læring og arbejdsmarkedsuddannelserne, der i 2002 var et af de temaer, som skulle tilgodeses i forhold til fordeling af midler fra Den Tværgående Udviklingspulje. Desuden anser vi dette kursus med feltarbejdet som en del af den praksisnære kompetenceudvikling, som undervisningsministeriet har sat fokus på i AMU-uddannelserne. Feltarbejdet er valgt som en metode til styrkelse af kursisternes formelle og uformelle læring med udgangspunkt i kursisternes individuelle uddannelsesbehov. Oplægget til feltarbejdet er placeret i de to første kursusuger. I slutningen af disse to kursusuger udarbejder kursisten et oplæg til et selvvalgt feltarbejde. Der bliver givet et oplæg om feltarbejde, og der bliver afholdt gruppesamtaler med kursisterne om de valgte feltarbejder. Feltarbejdet foregår hos den enkelte kursist med udgangspunkt i kursistens ønsker. Tiden til feltarbejdet varierer fra tre til seks måneder. Herefter vender kursisterne tilbage til endnu to kursusuger, hvor feltarbejdet fremlægges og diskuteres med medkursister og en underviser. Feltarbejdet giver mulighed for, at det teoretiske, vidensbaserede og praktisk færdighedsmæssige udbytte af denne del af kurset bliver synligt og målbart i forhold til den enkelte kursist. I feltarbejdet involveres dagplejebørnene og forældrene direkte, og i mange tilfælde involveres dagplejerens samarbejdspartnere, kolleger, legestuer og dagplejepædagoger. Kurset kan således ses som en aktiv implementering i dagplejerens praksis af den viden, denne har tilegnet sig. Det organisatoriske ansvar og styring er varetaget af en styregruppe. Den har bestået af 10 personer, der henholdsvis repræsenterer dagplejerne, dagplejeformidlingerne, EPOS, projektansvarlige, undervisere, undervisningsministeriet, udviklingsstaben på Viborg- Seminariet. Desuden har der været tilknyttet en sekretær. Vejleder på projektet har været seminarielektor ph.d.-studerende Erik Hygum, Viborg- Seminariet, CVU Midt Vest. 4

6 3. BESKRIVELSE AF DET SAMMENHÆNGENDE AMU FORLØB DAGPLEJE SOM PROFESSION. Kurset er afviklet i AMU-regi med udgangspunkt i gældende regler for området. Kurset blev afviklet som et decentralt ordinært sammenhængende forløb og sammensat af fire følgende AMU kursusuger, som Viborg-Seminariet på daværende tidspunkt var godkendt til: Børns kompetenceudvikling 0 til 5 år Børns udtryksformer Samspil og relationer Forældresamarbejde i daginstitutioner og dagpleje 3.1 KURSETS STRUKTUR I 2003 blev der på AMU-kurset for dagplejere gennemført 6 moduler af 2x2 ugers varighed. De 2x2 uger var fordelt med 2 uger i perioden fra januar til juni. Herefter en pause, efterfulgt af de sidste to uger i efteråret. Den enkelte kursist har deltaget i begge moduler. Feltarbejdet, der blev introduceret på kursets første modul, fandt sted i perioden mellem de 2 moduler. 3.2 UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Undervisningen har taget udgangspunkt i deltagernes differentierede erfaringer med opmærksomhed på, at deltagerne havde forskellige udgangspunkter for læring. Deltagernes erfaringer og forståelser er bragt i spil. Underviserne har mulighed for, i tæt samarbejde med kursisterne, at udvikle og ændre kursusindholdet, så det realistisk kan tilpasses det enkelte hold og den enkelte kursist. Undervisningen var tilrettelagt med varierende undervisningsformer. 3.3 KURSETS INDHOLD UGE 1 OG 2 Introduktion Det 0 til 3-årige barns udvikling Dagpleje som profession 1 Introduktion til feltarbejde Aktiviteter for og med børn Forberedelse af feltarbejde Feltarbejde i perioden mellem de 2 kursusuger UGE 3 OG 4 Velkommen tilbage Kommunikation Dagpleje som profession 2 Implementering Evaluering og afslutning 5

7 UDDYBNING AF INDHOLDET Introduktion: Livshistorie Introduktion til læring i praksis og teori Formulering af forventninger Dagbog introduceres som et middel til dokumentation og refleksion Det 0 til 3 årige barn udvikling: Det aktuelle pædagogiske og psykologiske syn på barnet Barnesynets konsekvenser for egen praksis Egne erfaringer og livshistorie inddrages Dagpleje som profession 1: Dagplejerens profession som en del af det offentlige tilbud om børnepasning Forskellige levevilkår livsformsteorier Dagplejerens professionelle rolle Kommunikative kompetencer Argumentation for egne synspunkter og handlinger Konstruktiv kritik positiv og negativ Håndtering af uenighed normer og holdningers betydning for samarbejde Introduktion til feltarbejde (Omtales andet sted. Se afsnit: 6. Om dagplejernes feltarbejde, side 11) Aktiviteter med og for børn: Ideer til aktiviteter med og for børn Samvær i hjemmet og legestuen Forberedelse af feltarbejde (Omtales andet sted. Se afsnit: 6.2 Forberedelse til feltarbejdet, side 12) Velkommen tilbage: Fremlæggelse af feltarbejde - proces og resultater Kommunikation: Forskellige former for kommunikation Supervision Dagpleje som profession 2: Faglig identitet Afklaring omkring kvalifikationer, kompetence og værdier Den enkelte dagplejer som en del af en samlet organisation Implementering: Kurset i forhold til hverdagen Fremtidigt samarbejde mellem dagplejer og dagplejepædagog Afslutning og evaluering: Visioner for fremtiden 6

8 4. AMU-KURSERNE DAGPLEJE SOM PROFESSION 4.1 UNDERVISNING OG UNDERVISERE AMU-kurset blev afholdt på Viborg-Seminariet, og undervisningen blev varetaget af et lærerteam bestående af 5 seminarielærere ansat på Viborg-Seminariet. De gennemgående undervisere dækkede følgende områder: Iagttagelse og dokumentation, introduktion til feltarbejde, bevægelse og musik, modernitetstænkning, udviklingspsykologi - det nye barnesyn, kommunikation, Marte Meo, tosprogede børn, børns læring, værdier og holdninger i dagplejerens arbejde, opdragelsesformer, dagplejerens professionelle rolle (serviceloven) samt udeliv. 4.2 DAGPLEJERNES UDDANNELSE OG ALDER Dagplejerne er alle kommunalt ansatte med vidt forskellige baggrunde. En del har en kort erhvervsmæssig baggrund inden for butik eller kontor, andre har haft ufaglært arbejde. Dog har vi på dagplejekurser inden for de sidste år mødt et stigende antal pædagoger og sygeplejersker, ligesom der har været kvinder, der tidligere har været ansat i vellønnede jobs i det private erhvervsliv, som nu har valgt at blive dagplejere. Det er vores forforståelse, at dagplejere i højere grad tidligere var ufaglærte og i hvert fald ikke er blevet rekrutteret blandt højtuddannede eller vellønnede faglærte personer. Vi fandt dette mulige skift i rekrutteringen af dagplejere interessant at undersøge nærmere. Derfor har vi på 5 efterfølgende kurser for dagplejerne i 2004 bedt kursisterne om at oplyse deres erhvervsmæssige baggrunde, hvilket 97 dagplejere har gjort. Der er 109 besvarelser, hvilket er et udtryk for, at 12 dagplejere har mere end én uddannelse. Fordelingen på uddannelser følger her: Antal dagplejere: Har en uddannelse som: 30 Butiksuddannede 21 Ufaglærte 12 Kontoruddannede 11 Social- og sundhedsuddannelse 5 Køkkenuddannede 5 Pædagoguddannede 5 Teknisk assistent uddannede 3 Pædagogisk Grunduddannelse (PGU) 3 Syersker 1 Apoteksassistent 1 Bachelor erhvervssprog 1 Bachelor kommunikation m.m. 1 Barneplejerske 1 Boghandlermedhjælper 1 Butiksslagter 1 Håndarbejdslærer 1 Kok 1 Køkkendesigner 1 Merkonom 1 Pædagogmedhjælper 1 Selvstændig 1 Smørrebrødsjomfru 1 Zoneterapeut 7

9 Det er vores opfattelse, at denne fordeling af uddannelser svarer til den fordeling, der var gældende på kurserne i Den store spredning af dagplejernes uddannelser og erfaringer kan være én af forklaringerne på, at vi som undervisere oplevede et stort engagement og en livlig diskussionslyst i undervisningen. Kriterierne for udvælgelsen af deltagerne og motivation for deltagelse i kurset er placeret hos kommunerne, og med det mål, at alle kommunens dagplejere skal gennemføre kurset på et eller andet tidspunkt. Tidspunktet skal tilpasses den enkelte legestue, så der kun er en dagplejer på kursus ad gangen, da dagplejerne i mange tilfælde fungerer som gæstedagplejere for hinanden i kursusperioden. Det betyder, at der går en vis tid, inden alle dagplejere fra samme legestue har været på kursus. Dagplejernes aldersspredning har været stor. Fra dagplejere i begyndelsen af 20 erne til dagplejere omkring 60 år. Dette indebærer, at nogle af dagplejerne lige er blevet ansat, medens andre har mange års erfaring. Gennemsnitsancienniteten for holdet i 2003 var på 11,45 år. Den store erfaringsforskel kommer frem i de diskussioner, underviserne lægger op til, og som forbinder undervisningens indhold teorien - med praksis. Erfaringsudvekslingen sker i et dialektisk forhold mellem den mere erfarne og den mindre erfarne dagplejer. Dette betyder, at den mere erfarne får sprogliggjort sin viden, så den bliver mere operationel i forhold til den mindre erfarne, der kan sætte spørgsmålstegn ved den erfarnes praksis. Det gensidigt inspirerende forhold skulle gerne kvalificere den læring og de refleksioner, den enkelte dagplejer får gennem kurset. 4.3 DAGPLEJERNES ERFARINGER. Det har været et gennemgående princip for underviserne at opkvalificere dagplejernes kompetencer. Dette kan synliggøres gennem den norske professor i pædagogik Erling Lars Dales 3 didaktiske kompetenceniveauer 1. De tre kompetenceniveauer omfatter K1-, K2- og K3 niveauer, hvor K1 niveauet er praksisplanet eller her-og-nu-praksis. K2 niveauet er overvejelser over egne handlinger erfaringsrefleksioner, og K3 niveauet er refleksioner over praksis og videreudvikling af denne. I lyset af Dales kompetenceniveauer ser vi tendenser til, at kursusforløbet sætter dagplejerne i stand til at omsætte dagligdagens praksis K1 til et K2 niveau, hvor overvejelser over egne handlinger bliver centrale. Dette tydeliggøres bl.a. gennem den erfaringsudveksling, der finder sted mellem den mere erfarne i dialogen med den mindre erfarne, som refereret ovenstående. Vi kan dog ikke sige, at det er en bevidst refleksiv handling, der er tale om, mere en tendens (se afsnit: 8. Dagplejernes skriftlige evaluering af feltarbejdet. Side 19) I en vis udstrækning har dagplejekurset også udfordret dagplejerne på et ubevidst og begyndende K3-niveau. Dette kommer til udtryk gennem modulet: Dagplejerens særlige arbejdsvilkår, hvor der netop undervises i og debatteres omkring lovgrundlaget for dagplejerens arbejde, ligesom lov om læreplaner indgår som en del af modulet. Dagplejeren må her forholde sig til de samfundsmæssige krav og ønsker samt det juridiske grundlag for deres daglige virke gennem serviceloven. 1 Dale, Erling Lars: Pædagogik og professionalitet. Side 49. Klim, Århus

10 Dagplejernes erfaringsforskelle kom gennem alle modulerne til udtryk i de diskussioner, der opstod såvel i gruppearbejde som på det samlede hold. Erfaringsudvekslingen, som dagplejerne selv efterspørger, centrerede sig omkring samarbejdet med eksempelvis: dagplejepædagogen, kollegaer i legestuen, forældrene, men også om arbejdsforholdene i kommunen. Disse erfaringsudvekslinger er udtryk for en gensidig berigelse. De giver en overføring af mulige løsninger i en hverdag og i et arbejde, hvor grænsen mellem det private, familiære og personlige rum i forhold til det offentlige rum er udflydende for den enkelte dagplejer, der godt kan opleve hverdagen som ensom og isoleret. Men også en erfaringsudveksling mellem ældre dagplejere med en lang tilknytning til området og de yngre med en anden indfaldsvinkel til arbejdet. Et andet vigtigt forhold er her også den mulighed, dagplejerne har for erfaringsudveksling på tværs af kommuner og uden for deres daglige arbejdssted hjemmet og legestuen. At befinde sig uden for den daglige kontekst giver dagplejerne en mulighed for at diskutere, udveksle erfaringer og holdninger på tværs af kommunegrænser og legestuerne om dagligdagens problemstillinger dels med hinanden, men også med underviserne i fagsammenhænge, der kan forbinde praksis med teorien og dermed give mulighed for refleksion over hverdagens problemstillinger. Dagplejerne udtrykker i interviewene (se afsnit: 7.3 Sammendrag af interviewene, side 17) den store værdi i dette mødeforum og den inspiration, de her henter til deres videre arbejde. Enkelte af deltagerne udtrykker da også, at de vil forsøge at fastholde nogle af de netværk, de på kurset har fået opbygget. Selv om det ikke er målet med kurserne, så har nogle få dagplejere efter gennemført kursus søgt ind på Den pædagogiske Grunduddannelse (PGU) og efter gennemført uddannelse her som studerende på pædagoguddannelsen. 4.4 UNDERVISNINGENS INDHOLD OG METODE Undervisningen har været tilrettelagt ud fra forskellige undervisningsmetoder rækkende fra oplæg og foredragsform over diskussion, dialog, udeliv, musik, lege. På den måde har det været tilstræbt, at dagplejerne får mulighed for at lære ud fra de individuelle erfaringer, de har som baggrund. Desuden har det givet den mulighed, at dagplejerne har oplevet nye former for læring, der i mange tilfælde har sat spørgsmålstegn ved gamle vaner og dermed givet anledning til refleksion og overskridelser af grænser. Undervisernes professionelle læreridentitet har medvirket til at nuancere undervisningens form, indhold og perspektiv. Alle har haft forskellige funktioner og fungeret som formidlere og inspiratorer gennem oplæg og præsentation af emner. Ud fra hver deres fagområde og personlighed har underviserne forsøgt at inspirere, støtte, samarbejde, udfordre og vejlede dagplejerne i deres individuelle tilgange og interesser. Samlet set har det givet dagplejerne mulighed for at bruge deres egne læringserfaringer og for at udforske og udvikle nye læringspotentialer i forhold til deres faglige og personlige kompetencer. 5. SPØRGESKEMAET 5.1 OM SPØRGESKEMAET Vi valgte at anvende en spørgeskemaundersøgelse (se bilag 1) for at få belyst dagplejernes umiddelbare forventninger til at skulle på kursus og her især deres forventninger til feltarbejdet, samt at få et vist kendskab til dagplejernes praksis og at få basis for senere interviews. 9

11 Ved at vælge spørgeskemaet bevægede vi os ud på lidt gyngende grund, idet vi nu måtte forholde os til, at spørgeskemaets strukturelle opbygning kræver, dels at det skal kunne besvares, men også kunne forstås af de adspurgte. Det er af betydning, at spørgsmålene formuleres i så entydigt et sprog, at tolkninger i videst muligt omfang undgås. Endelig måtte vi også kalkulere med, om de adspurgte ville være villige til at besvare skemaet. Spørgeskemaet blev udfærdiget med fortrinsvis lukkede spørgsmål, dvs. spørgsmål med efterfølgende (givne) svarkategorier 2. Valget af lukkede spørgsmål er selvfølgelig ikke uproblematisk, idet der heri også er begrænsninger. Men ved valget af lukkede spørgsmål mente vi bedre at kunne få et mere præcist billede af dagplejerens hverdag, og hertil kom, at vi kunne kombinere de forskellige svar som udgangspunkt for de efterfølgende interviews samt i forbindelse med evalueringen. Da det kunne være vanskeligt at få alle svarmulighederne dækket ind, tilføjedes kategorien andet, der fungerede som opsamling (et halvåbent spørgsmål) se bilag 1: spørgeskema. 5.2 RESULTATET I 2003 havde vi 133 dagplejere på kursus. Vi besluttede at sende spørgeskemaet ud til samtlige dagplejere, hvilket skete i medio december 2002 og med en svarfrist på 1 uge. Tidspunkt og svarfrist blev valgt for dels at komme så tæt på kursusbegyndelsen i januar 2003 som muligt, men også i et forsøg på at hindre dagplejerne i at kunne samtale om svarene. Af de 133 udsendte spørgeskemaer fik vi 111 svar tilbage en svarprocent på EN DAGPLEJEPROFIL Med udgangspunkt i og kombination af svarene (se bilag 2) kan følgende profil tegnes af en dagplejer: Dagplejeren har en gennemsnitsanciennitet på 11,45 år, og hun har store forventninger til de 2 x 2 kursusuger. Dagplejeren ser hovedsagelig sin dagplejepædagog som en hjælper eller støtte i det daglige arbejde, og det er primært også hos denne, hjælpen søges, hvis der er problemer med forældrene. Når barnet skal i børnehave, tages dagplejeren som oftest med på råd. Dagplejeren giver udtryk for, at forældrenes syn på hende primært er som børnepasser og dernæst som en, der udvikler barnet. Skal forældrene have information om, hvad der sker i dagplejen, sker dette både mundtlig og skriftligt. Legen står helt centralt i valget af aktiviteter såvel ude som inde. Udendørslegen foregår enten i dagplejerens have eller i nærområdet på både formiddage som eftermiddage. En anden udendørsaktivitet er gåture, der dog især foregår formiddage. Af andre udeaktiviteter nævnes skov- og strandture alt efter dagplejerens muligheder og vejrlig. Eftermiddagens udeaktiviteter er centreret om leg i dagplejers have og på ugens 5 dage. Indeaktiviteterne centrerer sig også om legen, og med sang og musik samt bevægelse og motorik som to andre centrale aktiviteter. Tegning og maling samt oplæsning og fortælling 2 Andersen, Hjort Bjarne og Mogens Nygaard Christoffersen: Om spørgeskemaer. Side 38. Socialforskningsinstituttet, Andersen, Ib: Den skinbarlige virkelighed. Side Samfundslitteratur,

12 ses på enkelte dage og især formiddage. På linie med legen som central aktivitet foregår de huslige aktiviteter. Omkring højtiderne jul, fastelavn, påske mv. foregår der aktiviteter i forhold til begivenheden. Legestuens funktion ses af dagplejeren som primært til hygge og sekundært som en mulighed for aktiviteter og et sted, hvor der kan hentes inspiration. Om projektets fokuspunkt feltarbejdet udtrykker hovedparten af dagplejerne, at de forinden kursusstart havde hørt feltarbejdet positivt omtalt blandt de andre kolleger. 6. OM DAGPLEJERNES FELTARBEJDE 6.1 DEFINITION Feltarbejdet anser vi som: et planlagt arbejde med henblik på en forandring af praksis, som dagplejerne gennemfører i deres faglige felt - her dagplejen - mellem de to gange 14 dages kursusmodul, og som skal fremlægges og dokumenteres for hele gruppen og en underviser i starten af kursets anden halvdel. Ideen til feltarbejdet blev til ud fra betragtninger om, at det var vigtigt at dagplejerne selv var aktive, at der blev skabt et fokus i dagplejerens arbejde, at dagplejerne fik mulighed for at reflektere over egen praksis, Desuden er det er vores oplevelse, at dagplejere intuitivt er gode til at skabe muligheder og rammer for børnenes dagligdag, men ofte har svært ved at sætte ord på denne intuitive handlen, og vi ønskede gennem feltarbejdet at give dem redskaber til at sætte ord på deres praksis. Endelig ønskede vi at skabe et bindeled mellem de to kursusmoduler, og at dagplejerne i feltarbejdet kunne anvende viden erhvervet i første kursusmodul. Målet med feltarbejdet er: at dagplejerne gennem fokus på et bestemt emne i dagligdagen, sætter ord på praksis får et redskab til at synliggøre praksis reflekterer over praksis. og at der sker en positiv forandring Vi udarbejdede følgende TEGN, vi ville se efter for at konstatere, om feltarbejdet havde den ønskede virkning At der sker en positiv forandring i dagligdagen At børn forældre dagplejepædagoger kolleger andre kan registrere denne forandring 11

13 At dagplejeren oplever, at feltarbejdet bakkes op af mindst én fra ovennævnte kategori At dagplejeren er optaget af feltarbejdet At feltarbejdet bliver en naturlig del af dagplejerens hverdag At dagplejeren laver mindst ét feltarbejde om året At feltarbejdet medfører refleksion over egen praksis At dagplejeren får lyst til at erhverve sig mere viden Opstillingen af TEGN er inspireret af den såkaldte SMTTE-model, der er et planlægnings- og evalueringsinstrument, hvor man før et udviklingsarbejde opstiller hvilken Sammenhæng arbejdet indgår i, hvilke Mål der er, hvilke Tiltag der skal tages, hvilke Tegn man vil se efter for at arbejdet er lykkedes, og endelig hvilken form for Evaluering man vil foretage FORBEREDELSE TIL FELTARBEJDET Vi ønskede at feltarbejdet skulle blive en positiv og udviklende del af dagplejerens praksis. Ikke at feltarbejdet skulle udvikle sig til en oplevelse AMU-DAGPLEJE. hos dagplejerne af at skulle til eksamen. Vi lagde derfor FELTARBEJDE vægt på en grundig forberedelse og afdramatisering af feltarbejde, som tager udgangspunkt i jeres dagligdag I mellemrummet mellem de to kursusmoduler laver I et felt-arbejdet. sammen med børnene. Dette foregik ved at dagplejerne i starten af kursets første uge ganske kort blev præsenteret for ideen med feltarbejde. Dette blev uddybet i kursets 2. uge. Dagplejeren fik udleveret skemaet til højre, som de blev bedt om at udfylde til næste dag. Det blev understreget, at feltarbejdet ikke måtte udvikle sig til at blive en opgave der skulle gennemføres med henblik på at tilfredsstille underviseren eller blive til en Det er vigtigt, at du finder et emne: der optager dig der kan undersøges og beskrives og som kan føre til en forandring i dagligdagen. Hvad vil du arbejde med? Hvorfor vil du netop arbejde med dette emne? Hvordan vil du arbejde med emnet? Hvad vil du blive glad for, at der er sket når feltarbejdet er afsluttet? Forbered dig på at fremlægge resultaterne af dit feltarbejde for holdet når du vender tilbage. God arbejdslyst! Venlig hilsen 4 Frode Boye Andersen: Tegn er noget vi bestemmer. Evaluering, kvalitet og udvikling i omegnen af SMTTE tænkningen. Danmarks Lærerhøjskole. Århus

14 konkurrence mellem dagplejerne. Feltarbejdet skulle først og fremmest tage udgangspunkt i den enkeltes dagligdag og føre til en positiv forandring for børn og dagplejer. Herefter blev dagplejerne præsenteret for forskellige eksempler på feltarbejde, og de havde i dagens løb mulighed for at drøfte emner med hinanden. Næste dag samledes dagplejerne gruppevis. Præsenterede deres ideer til feltarbejde for hinanden og gav hinanden feed-back. GRUPPEARBEJDE OM FELTARBEJDE Fortæl på skift hinanden om de ideer, hver af jer har til feltarbejde. Giv hinanden ideer til, hvordan det enkelte feltarbejde kan gribes an i hverdagen. Det kan f.eks. gøres ved at lave en brainstorm, hvor I leger med ideen, ved at opstille en hel række muligheder, uden at tænke på praktiske eller andre begrænsninger. Har I ideer til, hvordan I i gruppen eventuelt kan støtte hinanden, når I er tilbage i hverdagen igen? Har I nogle spørgsmål eller noget, I gerne vil snakke om, når gruppen mødes med mig? Eventuelt andet I finder vigtigt. Venlig hilsen Herefter havde underviseren en samtale med hver enkelt dagplejer om hendes/hans ide til feltarbejde. Det foregik gruppevis, hvor hver dagplejer begrundede sit valg, fortalte om hvordan hun/han forestillede sig at arbejde med emnet, og hvilke forhåbninger dagplejeren havde til feltarbejdet. Underviseren spurgte ind til emnet for at få uddybet dagplejerens overvejelser. Gruppens medlemmer blev inddraget i samtalen, og der kunne komme yderligere ideer til feltarbejdet fra både gruppens medlemmer og underviseren. Der kunne også være tale om justeringer i et eventuelt for bredt anlagt feltarbejde. 6.3 GENNEMFØRELSE AF FELTARBEJDET Dagplejerne gennemførte herefter feltarbejdet i egen praksis. I de fleste tilfælde foregik det alene i dagplejerens eget hjem, men der er også eksempler på, at feltarbejdet er foregået i samarbejde med en kollega eller i legestuen. Vi har lavet en optælling af de gennemførte feltarbejder. Der ses en afspejling af den undervisning dagplejerne har fået i det første kursusmodul. 13

15 6.4 EN OVERSIGT OVER FELTARBEJDER Her følger en oversigt over de gennemførte feltarbejder opstillet i rækkefølge efter hvor mange der har valgt emnet. Antal dagplejere har sat fokus på: 15 Ændring af legeværelse 15 Så/plante/høste 14 Sang/musik/bevægelse 13 Ændring af legeplads 12 Natur/udeliv 8 Motorik/bevægelse 8 Marte Meo 5 Barnets bog 5 Sanser 5 Sprog 5 Kost 4 Observation/iagttagelse 4 Legestueaktiviteter 4 Modtagelse af nyt barn 2 Tosprogede børn 2 Sommerhustur 1 At komme videre som langtidssygemeldt 1 Inddrage børn i praktiske gøremål 1 Male/tegne 1 Synliggøre dagplejen 1 Genbrug 1 Indianertema 1 Arbejde med træ og værktøj 1 En rolig hverdag 1 Dyr og børn 1 Mangesidig intelligens 1 Hygiejne 1 Folder om dagplejen I alt 133 Vi ser flere tendenser i valget af emner til feltarbejdet. Nogle har valgt aktiviteter, som dagplejerne også før kurset har haft med børnene, f.eks. sang, musik, bevægelse, tegne, male og at inddrage børn i praktiske gøremål. Men ved fremlæggelserne, har en del dagplejere givet udtryk for, at de er kommet til at tænke mere over det de gør, frem for bare at gøre det. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem udsagn om: At de tænker på en anden måde efter kurset og fokus på feltarbejdet. At tingene er blevet mere spændende, fordi de har sat fokus på et bestemt emne. At de er blevet inspireret af undervisningen til at gøre nye ting, eller at gøre tingene på en anden måde. En dagplejer udtrykte det sådan: Før sagde jeg til forældrene, at vi bare havde været ude at gå en tur, nu kan jeg meget bedre fortælle, hvad børnene har fået ud af at gå en tur. 14

16 Andre aktiviteter ses mere som en direkte afspejling af den undervisning der har været på kurset, f.eks. Marte Meo, observation og iagttagelse, tosprogede børn og mangesidig intelligens. At 5 har valgt at arbejde med Barnets Bog kan være en udløber af, at flere kommuner har indført Barnets Bog som et led i samarbejdet med forældre i dagplejer og daginstitutioner. En del dagplejere giver udtryk for, at feltarbejdet har været en lejlighed til at få gjort nogle ting, som de længe gerne har villet, f.eks. ændring af legeværelse eller legeplads, ændring af kosten eller fokus på legestueaktiviteter. Endelig har nogen valgt at sætte fokus på noget, som lige netop de brænder for, som f.eks. at komme videre som langtidssygemeldt AFSLUTTENDE KOMMENTARER I ovenstående ser vi bl.a. på de overvejelser Erling Lars Dale har i forhold til kompetenceniveauerne K 1, K 2 og K 3. K 1 niveau selve udførelsen af det daglige arbejde, hvor det handler om forholdet til børn, forældre, kolleger og øvrige samarbejdspartnere. Her bliver den enkelte dagplejer mere bevidst om, hvad hun/han foretager sig i det daglige arbejde. K 2 niveau her overvejes og reflekteres over egne handlinger. Hvorfor udføres arbejdet på en bestemt måde? Kunne det evt. gøres anderledes? Der erfares nye indfaldsvinkler gennem undervisningen og der udveksles erfaringer med kolleger, som gøres til genstand for refleksion hos den enkelte og dermed får indflydelse på den fremtidige praksis. K 3 niveau - en overordnet refleksion i forhold den bevidstgørelse og refleksion over praksis, som er sket på K 1 og K 2 niveauerne. Hvilke krav stilles der lovmæssigt til en dagplejer? Hvordan påvirker samfundsudviklingen de børn og forældre, som er brugere af dagplejen? På dette niveau er det muligt at se sammenhænge mellem muligheder, krav og forventninger også til dels i forhold til en teoretisk vinkel. For de dagplejere, som gennem feltarbejdet når til K 3 niveauet, bliver det nemmere at omstille sig i forhold til de ændrede krav og forventninger, der løbende er i samfundet. Desuden vil denne indsigt være medvirkende til muligheden for a t argumentere og derved få indflydelse. Feltarbejdet danner således grundlag for, at det daglige arbejde ikke bare udføres uden refleksion, men med en forståelse og indsigt af egen faglig identitet. På længere sigt er der mulighed for, at den enkelte dagplejer bliver bedre til at se nye sammenhænge og handlemuligheder. Dette kan også være medvirkende til, at det ikke er den enkeltes holdninger og fordomme, som præger det daglige arbejde. 15

17 6.5 FREMLÆGGELSE AF FELTARBEJDER Dagplejerne fremlagde enkeltvis deres feltarbejde for holdet og underviseren. Dagplejerne havde fået undervisning i dokumentation inden feltarbejdet, og de fleste feltarbejder var dokumenteret ved hjælp af fotos, video, børns tegninger m.m., som var sat op på plancher eller i bøger. Der blev stillet spørgsmål fra medkursister og underviser og centrale problemstillinger blev drøftet. Der blev taget referat af hver enkelt fremlæggelse. Dette referat blev fremlagt for dagplejerne til rettelser og kommentarer, hvorefter alle referater blev samlet, trykt og udleveret til dagplejerne, som betragtede det som et idekatalog til fremtidige feltarbejder. I det hele taget har mange givet udtryk for, at fremlæggelserne har været inspirerende med henblik på kommende feltarbejder. En del dagplejere har givet udtryk for, at de har oplevet fremlæggelsen af feltarbejdet som meget grænseoverskridende, men samtidig meget tilfredsstillende, når det var overstået. Der har været åbnet mulighed for, at dagplejerne, hvis de havde svært ved at fremlægge for hele holdet, kunne fremlægge for den lille gruppe, de var en del af. Kun to dagplejere har benyttet sig af dette. 7. INTERVIEWS. Vi har, inspireret af Steinar Kvale 56, foretaget semistrukturerede kvalitative interviews. Vores hensigt har været at indhente beskrivelser af dagplejernes oplevelser med feltarbejdet med henblik på at fortolke, hvilket udbytte de har haft af disse feltarbejder. 7.1 UDVÆLGELSE AF INTERVIEWPERSONER Interviewene omfatter 7 dagplejere, i første omgang valgt ved lodtrækning. Det viste sig dog at være vanskeligt at få fat i dagplejere, der kunne/ville stille op til interviews. Der blev rettet henvendelse til i alt 20 dagplejere, - tilfældigt valgte, dog med en spredning på kommunerne. Herudaf fandt vi de 7 der blev interviewet. At det var vanskeligt at finde de 7, kan skyldes tidspunktet - en hverdagseftermiddag kl. 16, idet mange dagplejere arbejder til kl. 17. De, der stillede op til interviewene, var alle engagerede i deres feltarbejde og stolte af deres arbejde. Det kan diskuteres, om de var typiske repræsentanter for hele gruppen af dagplejere. 7.2 INTERVIEWSPØRGSMÅLENE Interviewspørgsmålene er udarbejdet ud fra kriterier vi på et tidligt tidspunkt havde valgt at se efter, som tegn på at feltarbejdet fungerede efter hensigten (se afsnit: 5.1 Om spørgeskemaet, side 9) 5 Steiner Kvale: Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels forlag

18 7.3 SAMMENDRAG AF INTERVIEWENE 1. Hvad forstår du ved feltarbejde? Der blev svaret i overensstemmelse med de oplæg, der er givet om feltarbejde på kurset. Oplægget er, at dagplejerne i mellemrummet mellem de to kursusmoduler laver et feltarbejde, som tager udgangspunkt i deres dagligdag sammen med børnene. Det er vigtigt, at dagplejeren finder et emne, hun er optaget af som kan undersøges og beskrives og som kan føre til en forandring i dagligdagen 2. Hvad gik dit feltarbejde ud på? Af hensyn til anonymiteten nævnes ikke de enkelte feltarbejder, men alle satte fokus på et bestemt emne eller aktivitet i forhold til børnene. 3. Hvorfor har du valgt netop dette feltarbejde? Valget begrundes for to dagplejeres vedkommende som et spark fra kurset til at gå i gang med at lave/ændre noget, de længe havde haft lyst til. Andre begrundelser er: inspiration fra andre kursister og kolleger mulighed for at få mere indsigt i og bevidsthed om børnenes udvikling et krav fra kommunen, der kunne passes ind i et feltarbejde 4. Har feltarbejdet ændret noget i din hverdag? Der gives udtryk for, at feltarbejdet har medført større bevidsthed om og opmærksomhed på arbejdet. At dagplejerne tænker på andre/nye måder. Tænker mere på hvorfor og hvordan i stedet for bare at gøre det. Mere fokus i arbejdet. Større tilfredshed med arbejdet og oplevelse af personlig udvikling ( man bliver lidt sej af det. man bliver hel t stolt af at tænke nye udfordringer ) Nogle feltarbejder har ført til øget samarbejde mellem dagplejerne. a. Har feltarbejdet ændret noget i din hverdag I forhold til børnene? Der gives udtryk for, at dagplejerne oplever, at feltarbejdet kommer børnene til gode. At de oplever børnenes glæde og forventninger, og at børnene udforsker de nye ting og overskrider grænser. b. Har feltarbejdet ændret noget i din hverdag I forhold til forældrene? I et enkelt tilfælde har forældrene ikke kommenteret feltarbejdet. Ellers er forældrene positive og interesserede og ser feltarbejdet som en fordel for deres børn. Nogle forældre har bakket op med ideer og praktisk hjælp. c. Har feltarbejdet ændret noget i din hverdag I forhold til kolleger? En dagplejer har ikke involveret kolleger. En anden oplever at kollegerne giver udtryk for manglende forståelse for dagplejerens feltarbejde. 17

19 De øvrige oplever, at der har været gensidig inspiration og erfaringsudveksling. En dagplejer giver udtryk for, at hendes engagement skyldes 100% opbakning fra kolleger. d. Har feltarbejdet ændret noget i din hverdag I forhold til indholdet i legestuen? Tre dagplejere giver udtryk for, at der har været talt om feltarbejdet, men der har ikke givet anledning til ændringer i legestuen. Feltarbejdet har ikke slået igennem i legestuen. Der spørges ikke i legestuen til feltarbejdet derfor bliver man måske også selv sådan lidt tys-tys med det To oplever, at der i legestuen laves løbende feltarbejder/forløb. At der er gensidig inspiration, og at legestuens aktiviteter er ændret fra at være på de voksnes præmisser til at være på børnenes præmisser. e. Har feltarbejdet ændret noget i din hverdag I forhold til dagplejepædagogen? To dagplejere har ikke oplevet, at dagplejepædagogen har vist interesse for feltarbejdet. De øvrige giver udtryk for, at der har været vist interesse, givet opbakning og opmuntring, og at det har betydning for dagplejerens selvtillid og lyst til at prøve nye ting. At man tør mere, når der opleves opbakning fra dagplejepædagogen. 5. Er feltarbejde et redskab, du vil arbejde med fremover? Seks af de syv interviewede gav udtryk for, at det vil blive en del af hverdagen fremover. Tre heraf gav udtryk for, at de gerne ville lave feltarbejde sammen med kolleger. En gav udtryk for, at det var muligt, at hun ville lave feltarbejde fremover. 6. Hvad kunne støtte dig i at lave feltarbejde? Dagplejepædagogen/forvaltningen Kolleger Kurser (ikke prioriteret rækkefølge). 7. Levede det færdige resultat op til dine forventninger? Alle gav udtryk for, at feltarbejdet levede op til dagplejernes forventninger. En enkelt havde overvurderet børnenes muligheder lidt. 8. Er der andet du har lyst til at fortælle om feltarbejdet? Kurset fremhæves som inspirerende. Både fra undervisning og samvær med kolleger. Kurset inspirerede til nytænkning, samtidig med at dagplejeren oplevede at blive bekræftet i, at der er meget, hun er god til Fremlæggelserne og diskussionerne på kurset var inspirerende, og det var godt at få resume på tryk. Fremlæggelserne betegnes som grænseoverskridende for mange, men med til at flytte folk. 18

20 7.4 ANALYSE AF INTERVIEWS På baggrund af ovenstående sammendrag af interviewene vil vi komme med følgende analyse af resultaterne: Feltarbejdet har ført til en positiv ændring i hverdagen. Der er tegn på større bevidsthed om og opmærksomhed på det daglige arbejde. Øget refleksion og større arbejdsglæde samt øget samarbejde (se spørgsmål 4) Feltarbejdet kommer børnene til gode (se spørgsmål 4a) Feltarbejdet bakkes i regelen op af forældrene (se spørgsmål 4b). I spørgsmål 4c og 4d, er der udsagn, der tyder på markante forskelle i dagplejekollegers holdning til feltarbejdet. På den ene side opbakning og interesse, på den anden side manglende interesse og tavshed. Det fremgår ikke, om de dagplejere, der ikke viser interesse, er dagplejere, der selv har gennemført feltarbejde. En af dagplejerne udtrykker, at der er sket positive ændringer i en legestue, og der arbejdes med feltarbejde/forløb i andre (se spørgsmål 4d) Dagplejepædagogens opbakning og interesse for feltarbejdet er af afgørende betydning for dagplejerne (se spørgsmål 4e). Der er overvejende interesse for, at feltarbejdet bliver en del af hverdagen fremover. Halvdelen gav udtryk for, at de gerne ville lave feltarbejde i samarbejde med kolleger (se spørgsmål 5) Alle interviewede gav udtryk for, at kurser, dagplejepædagoger og kolleger ville kunne være til støtte for kommende feltarbejder (se spørgsmål 6) Kurset fremhæves som inspirerende for nytænkning og grænseoverskridende. Samvær med kolleger er også med til at inspirere (se spørgsmål 8) Kurset har været et spark (se spørgsmål 3) 8. DAGPLEJERNES SKRIFTLIGE EVALUERING AF FELTARBEJDET. Endelig har dagplejerne foretaget en skriftlig evaluering af feltarbejdet. Vi har gennemlæst disse evalueringer og fandt dem overvejende positive. Vi har udskrevet evalueringer af feltarbejdet fra et tilfældigt udvalgt hold. Svarene ser vi som repræsentative for alle seks holds evalueringer. Bilag 3. For at undgå fejl og skævheder knyttet til vores (ønske)tænkning, bad vi vores vejleder Erik Hygum om at gennemgå disse evalueringer. Han er enig med os i følgende sammendrag: Kursisterne har i introduktionsfasen været meget spændte og nervøse over kravet om at lave et feltst udie. De har f.eks. været usikre på, om det valgte projekt var stort nok. Der er rigtig mange udtalelser om, at introduktionen til feltarbejdet har haft en afdramati- serende funktion. 19

21 Der er kun ganske få kursister, der er kritisk overfor feltarbejdet, ef ter de har gennemført deres projekt. Forældrene har været meget interesserede og tilfredse med feltarbejdet. Mange kursister konkluderer, at de vil gentage feltarbejdet eller afprøve ideer, som de har fået fra kursuskolleger. For mange er det også vigtigt at have en samarbejdspartner. Mange kursister konstaterer, at aktiviteterne i legestuen har ændret karakter. Når kursisterne skal vurdere, om de vil arbejde videre med feltarbejde, henviser de ofte til, at de har brug for nye ideer fra kolleger. 9. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Gennem interviewene har vi fået bekræftet, at feltarbejderne i stor udstrækning opfylder de mål, vi havde stillet. Dette bekræftes yderligere af de skriftlige og mundtlige evalueringer. Hvad vi ikke kan vide endnu, er om dagplejeren laver mindst ét feltarbejde om året, og om feltarbejdet bliver en naturlig del af dagplejerens hverdag, men de interviewede dagplejere udtrykker overvejende interesse for, at feltarbejdet bliver en del af hverdagen fremover. Gennem interviewene har vi fundet markante forskelle i dagplejekollegers holdning til feltarbejdet. På den ene side opbakning og interesse, på den anden side manglende interesse og tavshed. Det fremgår ikke, om de dagplejere, der ikke viser interesse, er dagplejere, der selv har gennemført feltarbejdet. Ligeledes finder vi forskelle i, om feltarbejdet har ændret noget i dagplejerens hverdag i forhold til indholdet i legestuen. Dagplejepædagogernes opbakning og interesse for feltarbejdet er af afgørende betydning for dagplejerne, og deres og kollegers opbakning sammen med flere kurser ville kunne være til støtte for kommende feltarbejder. De interviewede fremhævede kurset som inspirerende for nytænkning og grænseoverskridende. Samvær med kolleger opleves også som inspirerende. Vi ser feltarbejdet som et vigtigt led i synliggørelsen af dagplejen og som en bevidstgørelse hos dagplejeren om de kvaliteter i forhold til børnenes udvikling, der findes, eller som kan udvikles, i dagplejen. Dagplejerens arbejde opleves af mange dagplejere som berigende og tilfredsstillende, men samtidigt ret ensomt. Dagplejerne mangler ofte en sparringspartner i det daglige, og det er vores indtryk, at de gennemførte kurser har rådet bod på en del af dette problem. 20

22 Dels ved at dagplejerne har skabt sig netværk på tværs af de sædvanlige grupperinger. Dels ved at blive hørt og set af kolleger og undervisere i forbindelse med undervisning og feltarbejderne. Der kunne arbejdes på etablering af faglige netværk Der er givet udtryk for, at en del dagplejere fremover har interesse for, at feltarbejdet bliver en del af hverdagen, gerne i samarbejde med kolleger. Dette samarbejde om feltarbejde, kunne måske foregå i selvstyrende grupper og faglige netværk. De dagplejere, der har oplevet dagplejepædagogernes interesse for og opbakning til deres feltarbejde, har fundet dette meget værdifuldt, hvorfor vi anbefaler, at der lægges vægt på denne opbakning og interesse fremover. Dagplejerne efterlyser flere kurser i fremtiden, også i erkendelse af, at der stilles større og større krav til dem som en del af den professionelle arbejdsstyrke i forhold til børn og forældre i kommunerne. Dagplejeren ser primært legestuens funktion som hygge og sekundært som en mulighed for aktiviteter og et sted hvor der kan hentes inspiration. Kommende kurser kunne sætte fokus på f.eks. udvikling af aktiviteter og samarbejde i legestuer. Eksempelvis har der i Thistedafdelingen været gennemført et split-kursusforløb med Thisted og Hanstholm kommunes dagplejere, hvor fokus var på legestuen. 2 lørdage og 4 hverdagsaftener var legestuen samlet på kursus i bl.a.: Læreplaner, børns sproglige udvikling, aktiviteter for og med børn. Efterfølgende var der besøg i legestuen af bl.a. en musiklærer, en værkstedslærer samt en bevægelseslærer, der hver især havde materiale og underviste dagplejerne sammen med børnene i hvert deres område. Her var fokus også på den praksisnære kompetenceudvikling men hvor børnene også var til stede. Fordelen ved denne kursusform var, at hele legestuen var til stede samtidigt, og alle havde samme erfaringsbaggrund at kunne arbejde ud fra i det efterfølgende arbejde i egen legestue. Der skulle således ikke gå et år eller flere inden alle havde samme baggrundsviden. Det var da også et af disse punkter, dagplejerne udtrykte tilfredshed med i den efterfølgende evaluering. Ikke uden betydning var det dog, at man fra A-kasse side endnu ikke var klædt på til denne form for split-kursusvirksomhed, og det er nok et af vanskelighederne og et område, der fra centralt hold skal arbejdes videre på, for at denne form for kursusvirksomhed skal kunne lykkes. Der kunne også sættes fokus på de pædagogiske læreplaner, der også er krav på dagplejeområdet. Som en fortsættelse af feltarbejdstanken kunne der på fremtidige kurser f.eks. undervises i de temaer og mål, der er fokus på i de pædagogiske læreplaner: Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer). Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier. 21

23 Herefter kunne dagplejerne i en form for projektarbejde fordybe sig i et af disse emner og implementere og synliggøre emnet i sin dagpleje. Der kunne i undervisning og vejledning på disse kurser lægges op til et refleksionsniveau, der ligger højere end på de netop gennemførte kurser, så en løbende udvikling tilgodeses. Der er kraftig efterspørgsel efter kurser dagplejerne oplever, at der stilles større og større krav, og at relevante kurser styrker fagligheden og selvtilliden. Dagplejerne har konkret efterspurgt følgende kurser: Samarbejde med forældre Omsorg Børns udvikling Flere og oftere kurser kravene bliver større Kurser om børn med fysiske og/eller psykiske handicaps Tosprogede børn Om børn af belastede familier Personlig udvikling/ressourcer Kommunikation 3 dages intensivt Marte Meo Kreative kurser for/om 0 3 årige Opsummering af nyeste pædagogiske tiltag Jura relevant for dagplejen Synliggøre feltarbejderne på områdemøder, SISUmøder og forældremøder Opfølgning på feltarbejder Legestuekurser På kommende kurser vil det være oplagt at bygge på de positive erfaringer, der er gjort med at etablere kurser på tværs af kommuner og med stor aldersspredning. Spredningen af dagplejernes uddannelsesniveau fra ufaglærte til pædagoger og bachelorer må give anledning til overvejelser over undervisningens tilrettelæggelse. 11. LITTERATUR Andersen, Hjort Bjarne og Mogens Nygaard Christoffersen: Om spørgeskemaer. Socialforskningsinstituttet, Andersen, Ib: Den skinbarlige virkelighed. Samfundslitteratur, Andersen, Frode Boye: Tegn er noget vi bestemmer. Evaluering, kvalitet og udvikling i omegnen af SMTTEtænkningen. Danmarks Lærerhøjskole Dale, Erling Lars: Pædagogik og professionalitet. Århus Kvale, Steinar: Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzel