Hjørring Kommune. Tilladelse til restaurering efter vandløbsloven. Afgørelse. Hjørring Kommune. Springvandspladsen 5.

Transkript

1 Hjørring Kommune Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring Team Natur Springvandspladsen Hjørring Telefon Fax hjoerring@hjoerring.dk Hjørring den Sagsnr.: P Tilladelse til restaurering efter vandløbsloven Afgørelse Hjørring Kommune giver herved Team Natur, tilladelse efter vandløbsloven, til restaurering af Hesselbæk, der er beskyttet i forhold til vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven. Se vedlagte kort. Afgørelsen er truffet efter vandløbslovens kapitel 6 og 37 samt kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2016, om vandløbsregulering og restaurering med videre. Tilladelsen omfatter følgende restaureringer af Hesselbæk: AAL-298 Gamle rør tages op og bortskaffes. Brinkanlæg udgraves i 1:1,5. De større sten, som er ved den gamle overkørsel benyttes til at sikre den nye brink. Der suppleres med 40 større sten Ø 700 mm. Omkring den gamle overkørsel udlægges en 20 m lang, 30 cm dyb og 1,5 m bred gydebanke med et fald på max 5. Der placeres 2 håndsten pr. løbende meter på gydebanken og de bruges ligeledes til at opbygge for- og bagkant på gydebanken. Der bruges 3 tons håndsten til støtte for de store sten og de placeres udenfor de store sten nede i vandløbet. AAL-297 Gamle rør erstattes af nyt 12 m langt rør med Ø 1200 mm placeret centralt om vandløbets midte med et fald på max 2. Der placeres 4 tons gydegrus ved ind- og udløb fordelt jævnt på begge sider af røret. Vejbelægningen skrabes til side og genanvendes. Der suppleres med stabilgrus efter behov. AAL-203 Gamle rør og beton-materialer opgraves og bortskaffes. Brinksiderne ny anlægges i forholdet 1:1,5 og tilsås med rabatgræsblanding. Brinksikring laves med de store sten fra den gamle overkørsel samt yderligere 30 sten Ø 700 mm. Henover den gamle overkørsel anlægges en gydebanke på 20 m længde, 30 cm dybde og 2 m bredde med et max fald på 5. Der udlægges 2 håndsten pr løbende meter på banken samt der laves for- og bagkant i håndsten. 30 m nedstrøms overkørslen anlægges yderligere en gydebanke på 15 m længde, 30 cm dybde og 2 m bredde med et max fald på 5. Lidt træfældning må påregnes. Træer opskæres i 1 m stykker og henlægges til lodsejers disponering. Det

2 Side 2 afgravede jord bortskaffes eller placeres efter aftale med lodsejer på arealer, der ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 i et ikke tykkere lag end 10 cm. AAL-296 Gammelt rør erstattes med nyt 14 m rør med Ø 1000 mm og et fald på max 2. Røret anlægges med samme topkote som det gamle rør. Nedstrøms røret udlægges en 20 m lang, 30 cm dyb og 2 m bred gydebanke med et fald på max 5. De sten, som udgør kamelpuklen, genbruges til at kantsikre brinken og lave for- og bagkant på gruset. Nogle af stenene pakkes ind mod kanten af det nye rør. Der placeres 2 håndsten pr. løbende meter på gydebanken. AAL-224 Opstemmet sand, træ, blade m.m. opgraves ved sammenløbet af de to vandløb. Der laves en gydebanke på 20 m længde, 1 m bredde og 30 cm dybde med et fald på max 5 henover de to delvandløbs sammenløb. Ved sammenløbet sikres brinkerne med 2 tons håndsten. AAL-104 De gamle betonrør, som udgør fisketrappen, bortskaffes. Overløbet fra Fruerdam rørlægges ned gennem det gamle forløb til hvor det møder det nye ca. 105 m Ø 250 mm rør med max 2 fald. Nyt tracé graves på vestsiden af det gamle forløb med et anlæg på 1:1,5, bundbredde på 50 cm og et fald på 7. Længden bliver så 300 m inden det rammer det nuværende tracé igen. I bunden af tracéet lægges der et lag gydegrus på 15 cm. Ved udløbet af røret Ø 600 mm, hvorfra det nye tracé skal starte, laves der en mindre pool foran røret og det sikres med håndsten. Det tilstræbes at have 15 cm vandspejl inde i røret. Opgravet jord placeres i det gamle tracé. Alle drænudløb til det gamle forløb tilkobles Ø 250 ledningen fra Fruerdam. Ved sammenløb mellem overløb fra Fruerdam og det nye tracé opbygges brink med sten og stabilgrus. Nedstrøms udløbspunktet for det nye tracé laves der en 20 m lang, 1 m bred og 30 cm tyk gydebanke med et fald på max 5. Der placeres 2 håndsten pr løbende meter på det nye stræk samt gydebanken nedstrøms. Berørte parter: Navn Johannes A. M. Peters Pieter Strikwerda Baggesvogn Gods A/S Baggesvogn Skovdistrikt A/S Anders Weis-Fogh Indsats AAL-203 AAL-298 AAL-297 AAL-104 AAL-224 AAL-296 AAL-224 AAL-296

3 Side 3 Betingelser for tilladelsen: at arbejdet gennemføres som beskrevet i ansøgningen, at arbejdet udføres fra den side af vandløbet, hvor arealerne ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, hvis arealerne på begge sider af vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, skal følgende vilkår overholdes: o at der køres mindst muligt på de beskyttede arealer i forbindelse med arbejdet, o at der anvendes et køretøj, som beskadiger de beskyttede arealer mindst muligt, o at der anvendes køreplader, når der køres på de beskyttede arealer, som fremgår, af vedlagte kort o at der ikke tilføres jord udefra eller sås på arealerne at overskudsjord ikke deponeres på 3 beskyttede arealer, at rørene nedlægges således at % af rørdiameteren ligger under regulativmæssig bund, således at den naturlige vandløbsbund fortsætter igennem rørene, vandløbets bundbredde må maksimalt udgøre 80 % af rørdiameteren. at rørlægningen ikke giver anledning til oversvømmelse af arealerne omkring vandløbet/ rørledningen eller hindre afvanding af arealer som er drænet til vandløbet/ rørledningen, at eksisterende grøfter/ dræn der løber til vandløbet tilsluttes de nye rør/vandløbet, at alle udgifter til projektet afholdes af staten, at fremtidig vedligeholdelse af strækningen påhviler Hjørring Kommune, i de tilfælde strækningen er offentlig, eksisterende regulativforhold overholdes på de strækninger, der omlægges, i de tilfælde strækningen er offentlig, at Hjørring kommune kontaktes for tilsyn når projektet er gennemført. Offentliggørelse Afgørelsen offentliggøres på Hjørring Kommunes hjemmeside, hvilket sker samtidig med udsendelse af afgørelsen. Redegørelse: AAL-298 Her er der tale om en sammenstyrtet markoverkørsel, der er delvist skyllet bort pga det store regnskyl i uge 42 i Overkørslen fjernes, da den ikke er i brug længere. De gamle rør tages op og bortskaffes af entreprenør. Brinkanlæg udgraves så anlægget er 1:1,5.

4 Side 4 De større sten, som er ved den gamle overkørsel, benyttes til at sikre den nye brink, så den kan sætte sig ovenpå disse sten. Der suppleres med 40 større sten Ø 700 mm. Omkring den gamle overkørsel udlægges en 20 m lang, 30 cm dyb og 1,5 m bred gydebanke med et fald på max 5. Dette for at undgå erosion samt for at udligne faldet nedstrøms. Der placeres 2 håndsten pr løbende meter på gydebanken ligesom de bruges til at opbygge en for- og bagkant på gydebanken. Der bruges 3 tons håndsten til at støtte de store sten, der skal sikre brinken, og de placeres udenfor de store sten nede i vandløbet, så de også fungerer som indsnævring hen over gydebanken. Det vurderes, at gennemførslen af projektet ikke vil have nogen nævneværdig negativ konsekvens for de afvandingsmæssige forhold i området. AAL-297 Her er der tale om et stejlt rør. Ved besigtigelse viser det dig, at røret også er tjeneligt til udskiftning. De gamle rør fjernes og bortskaffes af entreprenør. Der nedlæges et nyt 12 m langt Ø 1200 mm rør, der placeres centralt om vandløbets midte med max 2 fald. Det tilstræbes, at bunden er 10 cm oppe indvendigt i røret, så der er en gennemgående ubrudt vandløbsbund. Der placeres 4 tons gydegrus ved ind- og udløb for at sikre mod sandvandring som følge af erosion. Gruset fordeles jævnt på begge sider af røret. Det vurderes, at gennemførslen af projektet ikke vil have nogen nævneværdig negativ konsekvens for de afvandingsmæssige forhold i området. AAL-203 Ved besigtigelse er der konstateret, at rørunderføringen er en mark-overkørsel, som delvist er skyllet væk med store skader på nedstrøms strækning. Der er bla opstået et mindre styrt nedstrøms. De gamle rør og andre beton-materialer i forbindelse med markoverkørslen opgraves og fjernes af entreprenør. Brink-siderne ny-anlægges i forholdet 1:1,5 og de tilsås med rabatgræsblanding. De store sten, der er ved den gamle overkørsel, genanvendes til at lave brink-sikring. Der suppleres med yderligere 30 Ø 700 mm sten. Henover den gamle overkørsel anlægges en gydebanke på 20 m længde, 30 cm dybde og 2 m bredde med et fald på max 5. Der udlægges 2 håndsten pr løbende meter på gydebanken og der laves en for- og bagkant i håndsten. 30 m nedstrøms overkørslen placeres yderligere en gydebanke på 15 m længde, 30 cm dybde og 2 m bredde med et fald på max 5 for at udligne faldet, så der ikke er en tærskel, som ikke kan passeres af andet end ørreder.

5 Side 5 Der må påregnes lidt træfældning. Træet opskæres i 1 meter stykker og henlægges til ejeres disponering. Det afgravede jord bortskaffes af entreprenør eller der laves aftale med lodsejer om placering på arealer, der ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 i et ikke tykkere lag end 10 cm. Det vurderes, at gennemførslen af projektet ikke vil have nogen nævneværdig negativ konsekvens for de afvandingsmæssige forhold i området. AAL-296 Her er tale om kamelpukler og et fald ud af en rørunderføring på ca. 30 cm. Rørdimensionen er Ø 400 mm og vurderes at være for lille til vandløbstypen. Røret udskiftes med et 14 m langt Ø 1000 mm med et fald på max 2. Røret anlægges med samme topkote som nuværende. Dette betyder, at der opnås en ubrudt bund gennem røret. Nedstrøms røret udlægges der en 20 m lang, 30 cm dyb og 2 m bred gydebanke med et max fald på 5. De sten, der udgør kamelpuklen, genbruges til at kantsikre brinken og lave for- og bagkant på gydebanken. Nogle af stenene pakkes ind mod kanten af det nye rør for at forhindre erosion mod vejskråning. Der placeres 2 håndsten pr løbende meter på gydebanken. Vejen retableres med skråningsanlæg, vejkasse og asfaltering samt autoværn. Det vurderes, at gennemførslen af projektet, ikke vil have nogen nævneværdig negativ konsekvens for de afvandingsmæssige forhold i området. AAL-224 Her er tale om, at der er opstået et styrt ved et spring i vandløbsbundens højde på ca. 20 cm. Vandløbet reguleres ved opgravning af opstemmet sand, træ og blade m.m. således at der genskabes en sammenhængende vandløbsbund uden styrt ved sammenløb af de to vandløb. Der laves en gydebanke på 20 m længde, 30 cm dybde og 1 m bredde med et fald på max 5 henover de to del-vandløbs sammenløb. Ved sammenløbet sikres brinkerne mod erosion med 2 tons håndsten. Det vurderes, at gennemførslen af projektet ikke vil have nogen nævneværdig negativ konsekvens for de afvandingsmæssige forhold i området. AAL-104 Ved besigtigelse blev der konstateret en fisketrappe i rør med en faldhøjde på minimum 2 meter.

6 Ligeledes er det konstateret, at det store fald hænger sammen med rørunderføringen af Baggesvognvej samt en forholdsvis høj vejdæmning. Det vil kræve omfattende grave-arbejde samt etablering af ny vejdæmning efter udskiftning af rør m.m. Ved genslyngning skal der påregnes noget areal-afståelse fra lodsejer til projektet. Ligeledes vil der være behov for at placere opgravet jord på lodsejers areal. Team Natur i Hjørring Kommune har udtalt, at mosen opstrøms fisketrappen har en høj naturværdi og at det derfor ikke vil være muligt at give dispensation til en nødvendig sænkning af vandspejlet i mosen opstrøms Baggesvognvej. Derfor omhandler projektet alene fald-udligning fra fisketrappen og nedstrøms. Entreprenøren bortskaffer de gamle betonrør som udgør fisketrappen. Overløbet fra Fruerdam (en sø vest for projektområdet) rørlægges ned gennem det gamle forløb til hvor det møder det nye ca. 105 m, Ø 250 mm rør med max 2 fald. Der graves et nyt tracé igennem arealet på vestsiden af det gamle forløb. Det nye tracé skal have et anlæg på 1:1,5 med en bundbredde på 50 cm og et fald på ca 7. Det betyder, at længden på det nye forløb skal være 300 m inden det rammer det nuværende tracé igen. Det nye tracé graves først og gøres færdig med grus-foring på hele strækningen. Der udlægges et lag på 15 cm gydegrus på hele strækningen. Ved udløb af røret Ø 600 mm, hvorfra det nye tracé skal starte, laves der en mindre pool foran røret og det sikres med håndsten for at kunne modstå større afstrømninger. Det tilstræbes at have 15 cm vandspejl inde i røret for at sikre passagemulighed gennem røret. Opgravet jord placeres ud mod det gamle forløb indtil at det kan skubbes i det gamle forløb, når det nye tracé er taget i brug. Det forventes, at mængden af jord, der opgraves, svarer til det, som skal til for at fylde det gamle tracé. Alle drænudløb til det gamle forløb kobles på Ø 250 mm ledningen fra Fruerdam. Ved sammenløb mellem overløb fra Fruerdam og det nye tracé skal der opbygges brink med sten og stabilgrus, således at der ikke kan ske bagskyl. Nedstrøms udløbspunktet for det nye tracé laves der en 20 m lang, 1 m bred og 30 cm dyb gydebanke med et max fald på 5 for at reducere faldet yderligere og for at undgå erosion ved sammenløbet. Der placeres 2 håndsten pr løbende meter på det nye stræk samt på gydebanken nedstrøms. Det forventes, at der skal flyttes omkring m³ jord. Det gamle forløb forventes at kunne aftage m³. Det vurderes, at gennemførslen af projektet vil have nogen konsekvens for de afvandingsmæssige forhold i området. For at udligne faldet vil det være nødvendigt at slynge vandløbet nedstrøms Baggesvognvej betragteligt, hvilket vil have en vis påvirkning af de dræn, der er på den strækning. Side 6

7 Side 7 Hovedformålet med indsatserne er at skabe kontinuitet, men tilførslen af grus og større sten vil samtidig løfte vandløbskvaliteten med bedring af de fysiske forhold i form af mere fast substrat og øget variation. Den øgede mængde sten vil øge mulighederne for strømlæ og skjul for fisk samt være en substratforbedring for de mere rentvandskrævende smådyr. Herved muliggøres et løft i DVFI på strækningen og samtidig bedres rekrutteringsmulighederne for de mere rentvandskrævende dyr opog nedstrøms den berørte strækning. Etableringen af gydebanker vil forbedre yngle-mulighederne for især ørred, men også bæklampret der foretrækker at gyde på strækninger med hastigt strømmende vand og en bund af sten, grus og sand. Internationalt beskyttede natur og arter Projektet omfatter ikke arealer beliggende i Habitatområde, men har indirekte forbindelse til habitatområde Uggerby Klitplantage og Uggerby Å s udløb. Desuden udmunder Uggerby Å i Skagerrak, der er omfattet af Natura 2000-området Skagens Gren og Skagerrak. Projektet forventes, at forbedre vandløbskvaliteten i Hesselbæk. Hjørring Kommune vurderer på denne baggrund, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for arter og naturtyper, der er omfattet af international beskyttelse, men tværtimod på sigt forbedre forholdende for odder og bæklampret. Orientering fra Museerne: Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelse af jordarbejdet skal Museumslovens iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Loven giver bygherren mulighed for at få en udtalelse om risikoen for fund af arkæologisk betydning, samt besked om de finansieringsmæssige konsekvenser. Findes der under jordarbejdet alligevel spor af fortidsminder, fx knogler, flintredskaber, lerkarskår m.m., skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til museet. Eventuelle spørgsmål herom kan rettes til nedenstående statsanerkendte kulturhistoriske museum: Vendsyssel historiske museum, Museumsgade 3, 9800 Hjørring. Tlf vhm@vhm.dk. Bemærkninger: Rettidige klager efter vandløbsloven har opsættende virkning. Det betyder, at det der er givet tilladelse til, ikke må udføres før klagemyndighedens afgørelse foreligger. Afgørelsen er truffet efter vandløbslovens kapitel 6 og 37 samt bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering med videre. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke udnyttes inden 3 år fra dags dato eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år.

8 Side 8 Hjørring Kommune er i gang med en overordnet revision af vandløbsregulativerne. Omlægningen af Hesselbæk vil blive inddraget i regulativrevisionen. Oplysninger i øvrigt Betingelserne i afgørelsen er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen. Klage og søgsmål: Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet inden fire uger. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af For mere information se klagevejledningen. En evt. retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 mdr. fra dags dato, jf. lovens 88, stk. 1. Bilag 1. Kortbilag 2. Klagevejledning Med venlig hilsen Charlotte Strandbygaard Sørensen Naturmedarbejder Tlf css@hjoerring.dk Kopi af afgørelsen sendes via digital post til: Naturstyrelsen, DOF- Hovedkontoret, DOF- Nordjylland Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sportsfiskerforbund, Hovedkontoret

9 Bilag 1 Side 9

10 Side 10 Bilag 2 Vejledning om klagemuligheder med videre efter Vandløbsloven Reglerne fremgår af lovens kapitel 16 Hvem kan klage: Vandløbsmyndighedens afgørelser kan påklages af: Stk. 1 Vandløbsmyndighedens afgørelser kan påklages af: den, afgørelsen er rettet til, enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald og en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker. Stk. 2 Afgørelser efter kapitel 5 vedrørende regulativer for offentlige vandløb kan desuden påklages af lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Stk. 3 Afgørelser efter kapitel 11 a kan påklages af de personer med videre, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, og de foreninger og organisationer, der er nævnt i stk. 2. Stk. 4 Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund kan påklage visse større sager efter kapitlerne 6, 7 og 8 efter miljøministerens nærmere bestemmelse. Stk. 5 Ved klage efter stk. 2, nr. 2 og 3, jf. stk. 3, nr. 2, kan Natur- og Miljøklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde. Landvæsensretter: 67 a, Stk. 5. Taksationsmyndighederne kan pålægge en part helt eller delvis at betale taksationsmyndighedernes udgifter ved sagens behandling bortset fra vederlag til formænd og sekretærer. Der er udpantningsret for beløbet.

11 Side 11 4 ugers klagefrist: Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet inden fire uger fra dags dato og senest kl.23:59 på dagen, hvor klagefristen udløber. Opsættende virkning: En rettidig klage har opsættende virkning for en tilladelse, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger eller klagemyndigheden bestemmer andet. Vandløbsmyndigheden kan dog meddele tilladelse til påbegyndelse af anlægsarbejder i sager vedrørende broer, overkørsler og krydsning af offentlige vandløb eller lignende, når sagen angår en foranstaltning, der ikke skønnes at have væsentlig indflydelse på vandløbets afstrømningsmæssige eller miljømæssige forhold, uanset om vandløbsmyndighedens afgørelse påklages. Klagen sendes til: Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Orientering: Kommunen giver den, der har fået en dispensation eller et påbud, underretning om en indgivet klage og om klagens opsættende virkning. Ligeledes sendes i kopi myndighedens kommentarer til sagen og klagepunkterne. Civil retssag Kommunens afgørelse kan også indbringes for domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.