- med ungdomsskolen! Ungdomsskolerne og folkeskolereformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- med ungdomsskolen! Ungdomsskolerne og folkeskolereformen"

Transkript

1 Gør en god skole bedre - med ungdomsskolen! Ungdomsskolerne og folkeskolereformen

2 Vi ønsker gyldne timer Af Søren Myrup, Holbæk, Formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse Gør en god skole bedre. Sådan hedder Regeringens udspil på folkeskoleområdet. Det er der god fornuft i. Lad os derfor løse opgaven sammen. Erfaringerne siger, at man når de bedste resultater via tætte samarbejder mellem parter med forskelligt udgangspunkt, forskellige kompetencer og forskellige indfaldsvinkler til at løse opgaverne. Dette er netop en af styrkerne i Ny Nordisk Skole, som i første omgang har deltagelse af 20 ungdomsskoler. Folkeskolerne og ungdomsskolerne har en lang tradition for at samarbejde til fordel for landets børn og unge. Det gælder valgfag og specialundervisning, det gælder fritidsklubtilbud og lektiecaféer, det gælder brobygning mellem de ældste klasser og ungdomsuddannelserne, og det gælder en lang række forskellige projekter inden for idræt, friluftsliv, forebyggelse samt social og personlig udvikling, hvor ungdomsskolen med sin anderledes tilgang og sin helhedspædagogik kan være med til at skabe andre resultater. Derfor ser ungdomsskolerne frem til at være en del af rollebesætningen med indspil og nye læringsformer i eksempelvis valgfag, aktivitetstimer og de timeløse fag samt omkring nødvendige udviklingsområder som iværksætteri, innovation, Master Classes eller såkaldte pauseklasser, hvor elever, som måtte have behovet i en kortere periode, modtager turboundervisning i ungdomsskoleregi med sigte mod en afgangsprøve og videre uddannelse. Målet er at tilbyde alle unge en attraktiv, givende og fagligt udviklende skoledag. At fremme lysten til uddannelse for såvel den bogligt svage elev som den unge med mod på ekstra udfordringer. Ungdomsskolens styrke er dens kunnen og erfaring med frit lærervalg og inddragelse af andre faggrupper, projektorienteret handlekraft, demokratisk dannelse, samarbejde på tværs af skoledistrikter, inklusion og helhedstænkning, der fremmer såvel den faglige som den sociale og personlige udvikling. Da det ikke kun handler om at give børn og unge mere af det samme, men at tilbyde dem mere af noget andet, vil vi derfor opfordre til at lukke ungdomsskolerne ind som partner i udviklingen af helhedsskolen. Og selv om vi ved, at der tales om en sammenhængende skoledag, vil vi opfordre til tilpas fleksibilitet i tilrettelæggelsen for at give plads for de bedste løsninger. Vi ønsker gyldne timer med det rigtige indhold og de mest inspirerende undervisere frem for en lang sveder. Nærværende publikation giver gode eksempler på forpligtende samarbejder mellem folkeskoler og ungdomsskoler. Vi håber den kan inspirere i det videre lovgivningsarbejde og til nye samarbejder rundt om i kommunerne. Vi siger ja til, at gøre en god skole bedre med ungdomsskolen. God læsning! Gør en god skole bedre - med ungdomsskolen Ungdomsskolerne og folkeskolereformen Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf Fax , Mail: Redaktion: Bjarne Mouridsen, Ejnar Bo Pedersen og Søren Myrup (ansv.). Tekst og foto: Bjarne Mouridsen, Mikael Hansen, Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole (forsidenfoto). Tak til: Dragør Ungdomsskole, Ung i Aarhus Horsensvej, Thisted Ungdomsskole, Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole, Gladsaxe Ungdomsskole, Ung i Aarhus Silkeborgvej, Brøndby Ungdomsskole, Samsø Ungdomsskole, Frederikssund Ungdomsskole, UngAalborg, Ung i Aarhus Oddervej, Ung- Herning, Lyngby-Taarnbæk Ungdomsskole, Holbæk Ungdomsskole, Københavns Kommunes Ungdomsskole, Tårnby Ungdomsskole, Lolland Ungdomsskole, Ungdomsskolen- Skive, Ungdomsskolen Hvidovre, Ballerup Ungdomsskole, Ungnorddjurs og Korsløkke Ungdomsskole m.fl. Februar 2013 ISBN Ungdomsskolen og folkeskolereformen

3 Gør en god skole bedre Regeringens nye folkeskoleudspil inviterer til samarbejde med ungdomsskolen Folkeskolen skal gøres bedre og have et fagligt løft. Men ikke alene det. I Regeringens nye udspil hedder det endvidere, at det også handler om udvikling af personlige og sociale kompetencer, idet børnene skal uddannes til engagerede medborgere i et levende demokrati. På det felt er der ikke langt fra folkeskole til ungdomsskole, hvorfor der allerede nu samarbejdes flittigt på en række områder, hvad denne publikation vidner om. Senest har samarbejdet fået ny næring i regi af Ny Nordisk Skole, hvor 20 ungdomsskoler indgår i forskellige forpligtende samarbejdskonstellationer med kommunernes folkeskoler. Tre overskrifter De overordnede mål i det nye udspil (se boksen) udmøntes i en række mere konkrete målsætninger opdelt i tre hovedoverskrifter: En sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter. Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning. Klare mål for folkeskolens udvikling og mere lokal frihed. Især det første punkt er interessant set med ungdomsskoleøjne. Men det sidste kan også have betydning, da der lægges op til større fleksibilitet og færre regler i tråd med mulighederne i de allerede etablerede frikommuneforsøg. Dette kan netop åbne for andre og alternative konstruktioner til løsning af opgaverne. Aktivitetstimer I forhold til en ny og længere skoledag er det især tre ting, som er interessante: indførelse af såkaldte aktivitetstimer, opprioritering af de kreative fag samt flere valgfag fra 7. klasse. Aktivitetstimerne skal gøre skoledagen mere spændende, afvekslende og levende, hedder det. Derfor kan de fx anvendes til praktiske projekter, leg, lektiehjælp, fysiske aktiviteter, udviklingssamtaler, arbejdet med uddannelsesparathed og mentorordninger, som jo er opgaver ungdomsskolen har gode erfaringer i at arbejde med og samarbejde om. Endvidere hedder det, at timerne kan bruges til bringe omverdenen ind på skolen. Der inviteres derfor til samarbejde med andre: Skolen kan også vælge at samarbejde med det lokale idræts- og foreningsliv ved fx at invitere en lokal træner til at træne eleverne i en sportsdisciplin. To voksne I den forbindelse slås det fast, at aktivitetstimerne både kan varetages Målene Fortsættes næste side... De overordnede mål for folkeskolens udvikling er formuleret som: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Ungdomsskolen og folkeskolereformen 3

4 Vi er i gang! Input fra ungdomsskoler dokumenter udbredt forpligtende samarbejde med folkeskoler Gør en god skole bedre... fortsat fra side 3 af lærere, pædagoger og personale med andre kvalifikationer. Der lægges nemlig op til, at der i højere grad end i dag, skal være to voksne på i undervisningen: To voksne i undervisningen kan fx gennemføres som en undervisningsassistentordning, hvor pædagoger eller andre faggrupper indgår i løsningen af undervisningsopgaven i samarbejde med læreren. Det bemærkes, at underviserne ikke begge behøver at være skolens egne lærere, og at andre faggrupper er velkomne på samme måde, som ungdomsskolen har tradition for at byde andre indenfor qua det fri lærervalg. Praktiske fag og valgfag Opprioriteringen af de praktiske og musiske fag skal fremme motivation og engagementet. I 3. og 6. klasse foreslås det at øge det vejledende timetal på området med en ugentlig lektion. De ældste klasser vil tilsvarende få større muligheder for at afprøve nye valgfag. Og her lyder det næste som at bladre i et ungdomsskoleprogram, når det hedder: Regeringen foreslår samtidig, at kommunerne får mulighed for at tilbyde flere valgfag end i dag. Fx valgfag som astronomi, metal/teknologiværksted og udformning af hjemmesider. Valgfagene kan også grupperes i valgfagspakker, hvor det overordnede emne fx kan være sprog, naturfag, teknologi eller innovation. På dette punkt eksisterer der også allerede en del samarbejder mellem ungdomsskole og folkeskole. Øget frihed Det bør tillige nævnes, at der tales om inklusion i udspillet. Der skal være plads til langt flere end i dag færre skal henvises til specialundervisning. Endelig er det i afsnittet om regelforenkling og større frihed til kommuner og skoler værd at bemærke, at der bl.a. tales om øget adgang til fælles ledelse for folkeskoler og for folkeskoler og dag- og fritidstilbud. Ny Nordisk Skole Som nævnt indledningsvis, og som det også påpeges senere i udspillet, harmonerer de overordnede mål fint med målene i Ny Nordisk Skole, hvor der netop allerede er indgået en række spændende samarbejder mellem folkeskoler og ungdomsskoler. Det overordnede mål at udfordre, udvikle og dygtiggøre på tværs af social baggrund for ikke at tale om oprindelse, etnicitet, køn og status er helt i trit med målsætningerne i ungdomsskolearbejdet. Der samarbejdes allerede flittigt med folkeskoler rundt om i hele landet. Det viser en lille uvidenskabelige undersøgelse, som Ungdomsskoleforeningen har foretaget. Foreningen bad om eksempler på tiltag, der kan styrke et forpligtende samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsskolen. Og vi modtog efterfølgende svar fra en bred kreds af ungdomsskoler, der indsendte eksempler på såvel allerede etablerede faste samarbejder som kommende. Stor bredde De indkomne svar fordelte sig på skoler med både geografisk og størrelsesmæssig variation. Fra Aalborg i nord til Lolland i syd. Fra Thisted vest til Dragør i øst. Fra øsamfund i udkanten til storbyer. Med andre ord har størrelse og placering på danmarkskortet alt andet lige ingen indflydelse på mulighederne for at indgå mere forpligtende samarbejder. Det er meget forskelligt, hvad der samarbejdes om fra små enkeltstående projekter til store flerårige. Men som det fremgår af de efterfølgende sider, er det dog muligt at indplacere de fleste indkomne svar i nogle hovedkategorier. 4 Ungdomsskolen og folkeskolereformen

5 Læring i det fri En dag på vandet. Sådan hedder et tilbud fra Ungdomsskolen i Hvidovre til kommunens klasser. Her kan de unge afprøve sports- og friluftsaktiviteter som sejlads i kanoer, kajakker og sejljoller. Endvidere udfordres de på områder som samarbejdsevner, selvtillid og fysisk formåen. En sådan initiativ har altså såvel sundhedsmæssige som personlige og sociale gevinster. Sundhed, sport, motion og trivsel går igen i en række af aktiviteter, som folkeskolerne og ungdomsskolen samarbejder om hvad enten der er tale om valgfag eller enkeltstående aktivitetstilbud. I Dragør har man ligefrem etableret en Friluftskole, som tilbyder alle folkeskolerne aktiviteter som havsvømning, klatring, mountainbike og adventureløb, men også classbuilding og brandundervisning. Skolesport i Skive Det er langt fra alle unge, der dyrker sport og idræt. Det er en af de kendsgerninger, der ligger bag projekt Skolesport, som er etableret i samarbejde mellem Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund. Skolesport finder sted rundt om på landets folkeskoler, hvor der etableres alternative idrætstilbud især målrettet børn, der ikke dyrker idræt i foreninger. Voksne og såkaldte junioridrætsledere fra de ældste klasser er instruktører. De unge lærer således noget om ansvarlighed og modnes herved. I Skive Kommune er projektet placeret i ungdomsskolen, som både står for projektledelsen og for uddannelse af junioridrætsledere. På den måde er folkeskolerne og ungdomsskolerne fælles om at forbedre sundheden og give et løft til børn og unges fritidsvaner. Klubsamarbejder Over en årrække er et øget antal ungdomsskolerne blevet involveret i fritidsklubtilbud for unge under 14 år altså såkaldte juniorklubber. I en del kommuner er der således ungdomsskolen, der driver fritidsklubberne for eleverne i klasse rundt om på kommunens folkeskoler og ofte på tværs af flere skoledistrikter. Ungdomsskolen har med sin erfaring fra almindelig klubvirksomhed gode erfaringer for inkluderende aktiviteter for en bred kreds af unge herunder unge med anden etnisk oprindelse end dansk. Ungdomsskolerne engagerer sig også i samarbejdet på anden vis. I UNGiAarhus Silkeborgvej arrangerer ungdomsskolen fx temadag for 4. klasserne for at skabe en glidende overgang fra SFO til fritidsklub. I den forbindelse inddrages såvel klubpædagoger som folkeskolelærere. I Faaborg-Midtfyn kommune har ungdomsskolen planer om at etablere et projekt, som de kalder for Kulturel rygsæk. Projektet vil have fokus på kreative og kulturelle aktiviteter i en forlænget skoledag som evt. erstatning for juniorklubber. Finder klubvirksomheden en ny form i en kommende helhedssskole er det værd at medtænke de gode erfaringer. Overgange i Thisted De unge, der benytter juniorklubber, befinder sig mellem kommunens HTX-uddannelse, hvor For det andet samarbejdes der med barndommen og ungdommen. HTX-elever underviser klasse De er på vej fra ét til noget andet. Det afspejles i de samarbej- kemi og fysisk. eleverne i juniorklubberne i fag som der ungdomsskolens juniorklubber har realiseret. berne og ungdomsskolen med sin På den måde medvirker juniorklub- For det første samarbejdes der anderledes tilgang til at bygge bro med skolernes om en blød og mellem de yngste klasser og ungdomsuddannelserne. tryg overgang fra SFO til juniorklub, idet elever i 4. klasse, som går i SFO, kan benytte juniorklubben. Ungdomsskolen og folkeskolereformen 5

6 Français, Go Karma og Master Class Ungdomsskolens fritidsundervisning tilbyder i forvejen en bred vifte af fag inden fra såvel det boglige som det kreative område. Derfor er det ikke overraskende, at ungdomsskolerne også samarbejder med folkeskolerne i forbindelse med udbuddet af valgfag og ofte på tværs af flere folkeskoler i kommunen. En stor fordel her er, at ungdomsskolens lovgivning tillader frit lærervalg, hvorfor den gør brug af timelønnede undervisere, der har andet arbejdet ved siden af. Der er således aftale om, at valgfag i klasse kan vælges i ungdomsskolen og dermed uden for selve skoletiden. Det samme gælder i kommunens 10. klasse tilbud, hvor ungdomsskolen også tilbyder fag i den almindelige skoletid. Mere utraditionelt har Ung i Aarhus Fritidscenter Horsensvej under overskriften Go Karma lavet workshops med en social målsætning, idet eleverne opnår læring i at glæde andre. Flere af tilbuddene er målrettet elever med særlige forudsætninger og lyst til at lære mere fx i form ofte tale om folk med særligt engagement, viden eller praktisk erfaring, der brænder for faget og for at formidle det videre. I København har folkeskoleelever således mulighed for at vælge fransk i 7. klasse takket være ungdomsskolen. Det samme gælder fag som spansk, dansk som 2. sprog og medieværksted. I Frederikssund har folkeskole og ungdomsskole indgået af Master Classes. I København regner Ungdomsskolen Nord fx med at starte et samarbejde med folkeskoler og et gymnasium om Natur og teknik talentudvikling for udskolingseleverne. Flere idéer er på tegnebrættet herunder idéer, som netop er udsprunget af regeringen nye folkeskoleudspil. Gladsaxe Ungdomsskole oplyser således, at de overvejer at tilbyde undervisning i praktiskmusiske fag som et led i indførelsen af aktivitetstimer. Ekstra udfordringer og valgfag i Faaborg-Midtfyn Faaborg-Midtfyn kommunes 10. klasse tilbud er placeret i folkeskoleregi. Men kommunalbestyrelsen har besluttet, at ungdomsskolen skal supplere med en række tilbud. Det gælder fx matematik, fransk, dansk og engelsk samt lejrskole og træningsfag for elever, der har svært ved dansk, matematik, engelsk, tysk eller fysik. Målet er at gøre 10. klasse tilbuddet mere varieret og dermed attraktivt samt selvfølgelig faglig udvikling af eleverne. Lærere fra ungdomsskolen forestår undervisningen. 6 Ungdomsskolen og folkeskolereformen For eleverne i klasse har ungdomsskolen oprettet et undervisningstilbud for højt begavede børn en slags Master Class med særligt udvalgte undervisere. Målet er at give eleverne de ekstra udfordringer, som de ikke får i den almindelige undervisning. Ungdomsskolen tilbyder endvidere lektiehjælp for klasse på kommunens folkeskoler. Lektiecaféen er placeret i direkte forlængelse af den almindelige undervisning.

7 Rum for lektielæsning Børn og unge har ikke de samme muligheder for at lave lektier, når de har fri for skole. For at give alle samme muligheder har mange ungdomsskoler etableret lektiecaféer - både i samarbejde med folkeskoler og med ungdomsuddannelser. Målet er at være med til at løfte eleverne frem mod afgangsprøve eller efterfølgende at medvirke til at fastholde de unge i ungdomsuddannelse. Faaborg-Midtfyn Ungdomsskolen har fx etableret lektiecaféer på flere af kommunens folkeskoler, hvor de primært hjælper eleverne i fagene dansk, matematik og engelsk. Lektiecaféen ligger i forlængelse af den almindelige skoletids afslutning. Ligeledes i Herning Kommune, hvor ungdomsskolen har etableret lektiecaféer på 12 ud af 16 overbygningsskoler. Det foregår på skolerne og med skolernes lærere som undervisere, men i ungdomsskolens regi. Målet er få antallet af frafaldstruede elever til at falde. Caféen på Samsø Unge, der har svært ved at få skrevet deres opgaver eller har brug for hjælp til de almene fag, kan gøre brug af lektiecaféen på Tranebjerg Skole på Samsø. Det samme gælder, hvis de skal have hjælp til prøveforberedelse. Det er unge i 7. til 10. klasse, der gør brug af tilbuddet, som er etableret og finansieret af Samsø Ungdomsskole. Lektiecaféen er åben to gange om ugen. Der bygges bro Det er desværre en kendsgerning, at for mange unge aldrig kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller hurtigt falder fra igen. Derfor har ungdomsskolen gode traditioner for at samarbejde med såvel folkeskoler som ungdomsuddannelser om forskellige brobygningstilbud, der skal lette overgangen og modvirke frafald. Hos Hvidovre Ungdomsskole gælder det projektet Gymnasieklar, hvor unge fra folkeskolen, som ikke er parate til gymnasiet får en ekstra chance. Der er tale om et seks ugers forløb med undervisning i dansk, engelsk og matematik på gymnasiet og med lærere fra gymnasiet. Hos UngiAarhus - Silkeborgvej samarbejder lærere fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne et samarbejde som er en del af Ny Nordisk Skole. Ungdomsskolen er involveret, idet den står for tværgående aktiviteter og undervisning for elever, der ikke er uddannelsesparate. I forbindelse med sådanne initiativer er ungdomsskolens fordel, at den arbejder på tværs af skoledistrikter, at den har et godt kendskab til en bred kreds af unge, og at den er vant til at arbejde inkluderende og med afsæt i det hele menneske, så faglig, personlig og social udvikling følges ad. Partnerskaber i Aalborg UngAalborg har erfaringer fra en lang række af patnerskabsprojekter med kommunens folkeskoler. Målet har overordnet været, at medvirke til at indfri 95 %-målsætningen. Projekterne har bl.a. fokuseret på idræt og sundhed, udvidet brug af IT i undervisningen samt oprettelse af flexhold med praksisrelateret undervisning. Det sidste er også i fokus i projekt Værested-lærested, som henvender sig til elever i klasse i Aalborg SØ. Her skal en praktisk tilgang til tværfaglige temaer motivere eleverne til efterfølgende at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Populært sagt skal eleverne bruge hænderne samtidig med at de bruger hovedet. Ungdomsskolen er ligeledes involveret i kommunens ambitiøse Projekt Uddannelsesløft, som især henvender sig til tosprogede unge og har til mål at få flere i gang med en ungdomsuddannelse. Her samarbejdes der med folkeskoler, de gymnasiale uddannelser, erhvervsskolerne og UU. Den foreløbige evaluering af projektet viser fremgang, hvad angår karakterer samt en øget andel af unge tosprogede, som fortsætter i gymnasiet. Ungdomsskolen og folkeskolereformen 7

8 Uden for skemaet Folkeskolens skal i dag løse en lang række opgaver, som ikke er skemalagt. Det gælder alt fra seksualoplysning over førstehjælp til demokratisk dannelse. Og der kommer hele tiden ønsker om nye emner til. Rækken af timeløse fag vokser. Måden at løse opgaverne på er forskellige fra skole til skole. En del steder er der indgået samarbejder herom med ungdomsskolen. I såvel Tårnby som på Lolland arbejdes der med at udvikle de unges viden om og syn på demokratiet. I Tårnby i form af en demokratidag for folkeskolernes 8. klasser, ligesom der tilbydes elevrådskurser. Ungdomsskolen faciliterer også kommunens elevrådskontaktlærere, som dermed får mulighed for at udveksle idéer og viden. På Lolland tilbyder ungdomsskolen et forløb med fokus på samarbejde og demokrati som hjælp til klasser med behov herfor. Det handler om trivsel og et godt læringsmiljø. Lolland Ungdomsskole er også blandt flere ungdomsskoler, der tilbyder elever i kommunens skoler førstehjælpskursus. I Hvidovre har ungdomsskolen fokus på såvel rygning og alkohol som andre rusmidler. Ungdomsskolen tilbyder skoleklasser dialog herom som et led i kommunens rusmiddelhandleplan. Vand som læringsrum Mange unge har behov for en anderledes tilgang til læring. I samarbejde med områdets folkeskoler har UNGiAarhus Silkeborgvej inddraget vand som læringsrum. Ungdomsskolen har en båd, der som et rullende værksted inviterer til vandaktiviteter som svømning, dykning og sejlads. Men ikke alene det. Faglige emner som energi, biologi, fysik og geografi inddrages i den tværgående og erfaringsbaserede og praktisk læring. Gevinsten er, at området børn og unge opnår fortrolighed med og viden om vand. Samtidig appellerer det til de især drenge som har lettest ved at lære, når viden kombineres med praksis. Jagten på gode idéer I Holbæk Ungdomsskole går aktiviteter og social udvikling hånd i hånd. Trivsel på Hjul hedder projektet, hvor friluftsaktiviteter som klatrevæg, baseball, orienteringsløb, cykling og lystfiskeri tilbydes via en mobil trailer, der kan besøge kommunens folkeskoler på initiativ af enten ungdomsskolen eller SSPkonsulenten. Idéen er, at gode aktiviteter også skaber trivsel, sammenhold og teambuilding. Ungdomsskolen tilbyder også folkeskolerne såkaldt forumteater debatskabende og forebyggende arrangementer med fokus på emner som seksualitet, rusmidler, kriminalitet, selvværd og selvtillid. Som et led i kommunens inddragelse af de unge og som brobygning til det lokale forenings- og fritidsliv inviteres kommunens 8. klasser til Jagten på de gode idéer. Jagten foregår over en dag, hvor de unge har mulighed for at komme med idéer og input på emner, der har med ungeliv at gøre. Efterfølgende samles resultatet i en rapport, som læses af politikere og voksne, der arbejder med unge.

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Den nationale Folkeskolereform Dragør kommunes sigtelinjer for Dragør kommunes skolevæsen indgår fint i den nye nationale skolereform, der

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsskolen.

Samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsskolen. Samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsskolen. GRUNDLAG: Lovgrundlaget: Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Kalø Økologiske Landbrugsskole den Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Hovslund Børneunivers er en fællesinstitution bestående af en dagplejeafdeling for de 0 3 årige, Børnehuset for de 3 6 årige og en SFO for de 6 10 årige. Udover dette består Hovslund

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

I gennemsnit tager det cirka 3 år for eleverne at afslutte FSA. Den samlede studietid er afhængig af den enkelte elevs tidligere skoleerfaringer.

I gennemsnit tager det cirka 3 år for eleverne at afslutte FSA. Den samlede studietid er afhængig af den enkelte elevs tidligere skoleerfaringer. På nuværende tidspunkt har Unge2-projektet cirka 45 elever fordelt på 5 klasser. Cirka 50% af eleverne kommer fra Ballerup Kommune. Resten af eleverne kommer fra omegnskommunerne, herunder: Egedal, Frederikssund,

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen

Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen - Idrætsforeningernes muligheder med den nye reform Idrætsforum Brøndby 2014 Den åbne skole Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur-

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 TØNDER 10 Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 På Campus Tønder skabes et spændende uddannelsesmiljø for unge. Her er et levende og inspirerende

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013 1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

OrienteringsPatruljen

OrienteringsPatruljen OrienteringsPatruljen Sæt fokus på børn og unges kendskab til naturen og orienteringsløb Skab et sundt og aktivt friluftsliv Prøv : - Orienteringsløb - Lege i naturen - Adventureaktiviteter - Kurser og

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere