- med ungdomsskolen! Ungdomsskolerne og folkeskolereformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- med ungdomsskolen! Ungdomsskolerne og folkeskolereformen"

Transkript

1 Gør en god skole bedre - med ungdomsskolen! Ungdomsskolerne og folkeskolereformen

2 Vi ønsker gyldne timer Af Søren Myrup, Holbæk, Formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse Gør en god skole bedre. Sådan hedder Regeringens udspil på folkeskoleområdet. Det er der god fornuft i. Lad os derfor løse opgaven sammen. Erfaringerne siger, at man når de bedste resultater via tætte samarbejder mellem parter med forskelligt udgangspunkt, forskellige kompetencer og forskellige indfaldsvinkler til at løse opgaverne. Dette er netop en af styrkerne i Ny Nordisk Skole, som i første omgang har deltagelse af 20 ungdomsskoler. Folkeskolerne og ungdomsskolerne har en lang tradition for at samarbejde til fordel for landets børn og unge. Det gælder valgfag og specialundervisning, det gælder fritidsklubtilbud og lektiecaféer, det gælder brobygning mellem de ældste klasser og ungdomsuddannelserne, og det gælder en lang række forskellige projekter inden for idræt, friluftsliv, forebyggelse samt social og personlig udvikling, hvor ungdomsskolen med sin anderledes tilgang og sin helhedspædagogik kan være med til at skabe andre resultater. Derfor ser ungdomsskolerne frem til at være en del af rollebesætningen med indspil og nye læringsformer i eksempelvis valgfag, aktivitetstimer og de timeløse fag samt omkring nødvendige udviklingsområder som iværksætteri, innovation, Master Classes eller såkaldte pauseklasser, hvor elever, som måtte have behovet i en kortere periode, modtager turboundervisning i ungdomsskoleregi med sigte mod en afgangsprøve og videre uddannelse. Målet er at tilbyde alle unge en attraktiv, givende og fagligt udviklende skoledag. At fremme lysten til uddannelse for såvel den bogligt svage elev som den unge med mod på ekstra udfordringer. Ungdomsskolens styrke er dens kunnen og erfaring med frit lærervalg og inddragelse af andre faggrupper, projektorienteret handlekraft, demokratisk dannelse, samarbejde på tværs af skoledistrikter, inklusion og helhedstænkning, der fremmer såvel den faglige som den sociale og personlige udvikling. Da det ikke kun handler om at give børn og unge mere af det samme, men at tilbyde dem mere af noget andet, vil vi derfor opfordre til at lukke ungdomsskolerne ind som partner i udviklingen af helhedsskolen. Og selv om vi ved, at der tales om en sammenhængende skoledag, vil vi opfordre til tilpas fleksibilitet i tilrettelæggelsen for at give plads for de bedste løsninger. Vi ønsker gyldne timer med det rigtige indhold og de mest inspirerende undervisere frem for en lang sveder. Nærværende publikation giver gode eksempler på forpligtende samarbejder mellem folkeskoler og ungdomsskoler. Vi håber den kan inspirere i det videre lovgivningsarbejde og til nye samarbejder rundt om i kommunerne. Vi siger ja til, at gøre en god skole bedre med ungdomsskolen. God læsning! Gør en god skole bedre - med ungdomsskolen Ungdomsskolerne og folkeskolereformen Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf Fax , Mail: Redaktion: Bjarne Mouridsen, Ejnar Bo Pedersen og Søren Myrup (ansv.). Tekst og foto: Bjarne Mouridsen, Mikael Hansen, Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole (forsidenfoto). Tak til: Dragør Ungdomsskole, Ung i Aarhus Horsensvej, Thisted Ungdomsskole, Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole, Gladsaxe Ungdomsskole, Ung i Aarhus Silkeborgvej, Brøndby Ungdomsskole, Samsø Ungdomsskole, Frederikssund Ungdomsskole, UngAalborg, Ung i Aarhus Oddervej, Ung- Herning, Lyngby-Taarnbæk Ungdomsskole, Holbæk Ungdomsskole, Københavns Kommunes Ungdomsskole, Tårnby Ungdomsskole, Lolland Ungdomsskole, Ungdomsskolen- Skive, Ungdomsskolen Hvidovre, Ballerup Ungdomsskole, Ungnorddjurs og Korsløkke Ungdomsskole m.fl. Februar 2013 ISBN Ungdomsskolen og folkeskolereformen

3 Gør en god skole bedre Regeringens nye folkeskoleudspil inviterer til samarbejde med ungdomsskolen Folkeskolen skal gøres bedre og have et fagligt løft. Men ikke alene det. I Regeringens nye udspil hedder det endvidere, at det også handler om udvikling af personlige og sociale kompetencer, idet børnene skal uddannes til engagerede medborgere i et levende demokrati. På det felt er der ikke langt fra folkeskole til ungdomsskole, hvorfor der allerede nu samarbejdes flittigt på en række områder, hvad denne publikation vidner om. Senest har samarbejdet fået ny næring i regi af Ny Nordisk Skole, hvor 20 ungdomsskoler indgår i forskellige forpligtende samarbejdskonstellationer med kommunernes folkeskoler. Tre overskrifter De overordnede mål i det nye udspil (se boksen) udmøntes i en række mere konkrete målsætninger opdelt i tre hovedoverskrifter: En sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter. Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning. Klare mål for folkeskolens udvikling og mere lokal frihed. Især det første punkt er interessant set med ungdomsskoleøjne. Men det sidste kan også have betydning, da der lægges op til større fleksibilitet og færre regler i tråd med mulighederne i de allerede etablerede frikommuneforsøg. Dette kan netop åbne for andre og alternative konstruktioner til løsning af opgaverne. Aktivitetstimer I forhold til en ny og længere skoledag er det især tre ting, som er interessante: indførelse af såkaldte aktivitetstimer, opprioritering af de kreative fag samt flere valgfag fra 7. klasse. Aktivitetstimerne skal gøre skoledagen mere spændende, afvekslende og levende, hedder det. Derfor kan de fx anvendes til praktiske projekter, leg, lektiehjælp, fysiske aktiviteter, udviklingssamtaler, arbejdet med uddannelsesparathed og mentorordninger, som jo er opgaver ungdomsskolen har gode erfaringer i at arbejde med og samarbejde om. Endvidere hedder det, at timerne kan bruges til bringe omverdenen ind på skolen. Der inviteres derfor til samarbejde med andre: Skolen kan også vælge at samarbejde med det lokale idræts- og foreningsliv ved fx at invitere en lokal træner til at træne eleverne i en sportsdisciplin. To voksne I den forbindelse slås det fast, at aktivitetstimerne både kan varetages Målene Fortsættes næste side... De overordnede mål for folkeskolens udvikling er formuleret som: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Ungdomsskolen og folkeskolereformen 3

4 Vi er i gang! Input fra ungdomsskoler dokumenter udbredt forpligtende samarbejde med folkeskoler Gør en god skole bedre... fortsat fra side 3 af lærere, pædagoger og personale med andre kvalifikationer. Der lægges nemlig op til, at der i højere grad end i dag, skal være to voksne på i undervisningen: To voksne i undervisningen kan fx gennemføres som en undervisningsassistentordning, hvor pædagoger eller andre faggrupper indgår i løsningen af undervisningsopgaven i samarbejde med læreren. Det bemærkes, at underviserne ikke begge behøver at være skolens egne lærere, og at andre faggrupper er velkomne på samme måde, som ungdomsskolen har tradition for at byde andre indenfor qua det fri lærervalg. Praktiske fag og valgfag Opprioriteringen af de praktiske og musiske fag skal fremme motivation og engagementet. I 3. og 6. klasse foreslås det at øge det vejledende timetal på området med en ugentlig lektion. De ældste klasser vil tilsvarende få større muligheder for at afprøve nye valgfag. Og her lyder det næste som at bladre i et ungdomsskoleprogram, når det hedder: Regeringen foreslår samtidig, at kommunerne får mulighed for at tilbyde flere valgfag end i dag. Fx valgfag som astronomi, metal/teknologiværksted og udformning af hjemmesider. Valgfagene kan også grupperes i valgfagspakker, hvor det overordnede emne fx kan være sprog, naturfag, teknologi eller innovation. På dette punkt eksisterer der også allerede en del samarbejder mellem ungdomsskole og folkeskole. Øget frihed Det bør tillige nævnes, at der tales om inklusion i udspillet. Der skal være plads til langt flere end i dag færre skal henvises til specialundervisning. Endelig er det i afsnittet om regelforenkling og større frihed til kommuner og skoler værd at bemærke, at der bl.a. tales om øget adgang til fælles ledelse for folkeskoler og for folkeskoler og dag- og fritidstilbud. Ny Nordisk Skole Som nævnt indledningsvis, og som det også påpeges senere i udspillet, harmonerer de overordnede mål fint med målene i Ny Nordisk Skole, hvor der netop allerede er indgået en række spændende samarbejder mellem folkeskoler og ungdomsskoler. Det overordnede mål at udfordre, udvikle og dygtiggøre på tværs af social baggrund for ikke at tale om oprindelse, etnicitet, køn og status er helt i trit med målsætningerne i ungdomsskolearbejdet. Der samarbejdes allerede flittigt med folkeskoler rundt om i hele landet. Det viser en lille uvidenskabelige undersøgelse, som Ungdomsskoleforeningen har foretaget. Foreningen bad om eksempler på tiltag, der kan styrke et forpligtende samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsskolen. Og vi modtog efterfølgende svar fra en bred kreds af ungdomsskoler, der indsendte eksempler på såvel allerede etablerede faste samarbejder som kommende. Stor bredde De indkomne svar fordelte sig på skoler med både geografisk og størrelsesmæssig variation. Fra Aalborg i nord til Lolland i syd. Fra Thisted vest til Dragør i øst. Fra øsamfund i udkanten til storbyer. Med andre ord har størrelse og placering på danmarkskortet alt andet lige ingen indflydelse på mulighederne for at indgå mere forpligtende samarbejder. Det er meget forskelligt, hvad der samarbejdes om fra små enkeltstående projekter til store flerårige. Men som det fremgår af de efterfølgende sider, er det dog muligt at indplacere de fleste indkomne svar i nogle hovedkategorier. 4 Ungdomsskolen og folkeskolereformen

5 Læring i det fri En dag på vandet. Sådan hedder et tilbud fra Ungdomsskolen i Hvidovre til kommunens klasser. Her kan de unge afprøve sports- og friluftsaktiviteter som sejlads i kanoer, kajakker og sejljoller. Endvidere udfordres de på områder som samarbejdsevner, selvtillid og fysisk formåen. En sådan initiativ har altså såvel sundhedsmæssige som personlige og sociale gevinster. Sundhed, sport, motion og trivsel går igen i en række af aktiviteter, som folkeskolerne og ungdomsskolen samarbejder om hvad enten der er tale om valgfag eller enkeltstående aktivitetstilbud. I Dragør har man ligefrem etableret en Friluftskole, som tilbyder alle folkeskolerne aktiviteter som havsvømning, klatring, mountainbike og adventureløb, men også classbuilding og brandundervisning. Skolesport i Skive Det er langt fra alle unge, der dyrker sport og idræt. Det er en af de kendsgerninger, der ligger bag projekt Skolesport, som er etableret i samarbejde mellem Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund. Skolesport finder sted rundt om på landets folkeskoler, hvor der etableres alternative idrætstilbud især målrettet børn, der ikke dyrker idræt i foreninger. Voksne og såkaldte junioridrætsledere fra de ældste klasser er instruktører. De unge lærer således noget om ansvarlighed og modnes herved. I Skive Kommune er projektet placeret i ungdomsskolen, som både står for projektledelsen og for uddannelse af junioridrætsledere. På den måde er folkeskolerne og ungdomsskolerne fælles om at forbedre sundheden og give et løft til børn og unges fritidsvaner. Klubsamarbejder Over en årrække er et øget antal ungdomsskolerne blevet involveret i fritidsklubtilbud for unge under 14 år altså såkaldte juniorklubber. I en del kommuner er der således ungdomsskolen, der driver fritidsklubberne for eleverne i klasse rundt om på kommunens folkeskoler og ofte på tværs af flere skoledistrikter. Ungdomsskolen har med sin erfaring fra almindelig klubvirksomhed gode erfaringer for inkluderende aktiviteter for en bred kreds af unge herunder unge med anden etnisk oprindelse end dansk. Ungdomsskolerne engagerer sig også i samarbejdet på anden vis. I UNGiAarhus Silkeborgvej arrangerer ungdomsskolen fx temadag for 4. klasserne for at skabe en glidende overgang fra SFO til fritidsklub. I den forbindelse inddrages såvel klubpædagoger som folkeskolelærere. I Faaborg-Midtfyn kommune har ungdomsskolen planer om at etablere et projekt, som de kalder for Kulturel rygsæk. Projektet vil have fokus på kreative og kulturelle aktiviteter i en forlænget skoledag som evt. erstatning for juniorklubber. Finder klubvirksomheden en ny form i en kommende helhedssskole er det værd at medtænke de gode erfaringer. Overgange i Thisted De unge, der benytter juniorklubber, befinder sig mellem kommunens HTX-uddannelse, hvor For det andet samarbejdes der med barndommen og ungdommen. HTX-elever underviser klasse De er på vej fra ét til noget andet. Det afspejles i de samarbej- kemi og fysisk. eleverne i juniorklubberne i fag som der ungdomsskolens juniorklubber har realiseret. berne og ungdomsskolen med sin På den måde medvirker juniorklub- For det første samarbejdes der anderledes tilgang til at bygge bro med skolernes om en blød og mellem de yngste klasser og ungdomsuddannelserne. tryg overgang fra SFO til juniorklub, idet elever i 4. klasse, som går i SFO, kan benytte juniorklubben. Ungdomsskolen og folkeskolereformen 5

6 Français, Go Karma og Master Class Ungdomsskolens fritidsundervisning tilbyder i forvejen en bred vifte af fag inden fra såvel det boglige som det kreative område. Derfor er det ikke overraskende, at ungdomsskolerne også samarbejder med folkeskolerne i forbindelse med udbuddet af valgfag og ofte på tværs af flere folkeskoler i kommunen. En stor fordel her er, at ungdomsskolens lovgivning tillader frit lærervalg, hvorfor den gør brug af timelønnede undervisere, der har andet arbejdet ved siden af. Der er således aftale om, at valgfag i klasse kan vælges i ungdomsskolen og dermed uden for selve skoletiden. Det samme gælder i kommunens 10. klasse tilbud, hvor ungdomsskolen også tilbyder fag i den almindelige skoletid. Mere utraditionelt har Ung i Aarhus Fritidscenter Horsensvej under overskriften Go Karma lavet workshops med en social målsætning, idet eleverne opnår læring i at glæde andre. Flere af tilbuddene er målrettet elever med særlige forudsætninger og lyst til at lære mere fx i form ofte tale om folk med særligt engagement, viden eller praktisk erfaring, der brænder for faget og for at formidle det videre. I København har folkeskoleelever således mulighed for at vælge fransk i 7. klasse takket være ungdomsskolen. Det samme gælder fag som spansk, dansk som 2. sprog og medieværksted. I Frederikssund har folkeskole og ungdomsskole indgået af Master Classes. I København regner Ungdomsskolen Nord fx med at starte et samarbejde med folkeskoler og et gymnasium om Natur og teknik talentudvikling for udskolingseleverne. Flere idéer er på tegnebrættet herunder idéer, som netop er udsprunget af regeringen nye folkeskoleudspil. Gladsaxe Ungdomsskole oplyser således, at de overvejer at tilbyde undervisning i praktiskmusiske fag som et led i indførelsen af aktivitetstimer. Ekstra udfordringer og valgfag i Faaborg-Midtfyn Faaborg-Midtfyn kommunes 10. klasse tilbud er placeret i folkeskoleregi. Men kommunalbestyrelsen har besluttet, at ungdomsskolen skal supplere med en række tilbud. Det gælder fx matematik, fransk, dansk og engelsk samt lejrskole og træningsfag for elever, der har svært ved dansk, matematik, engelsk, tysk eller fysik. Målet er at gøre 10. klasse tilbuddet mere varieret og dermed attraktivt samt selvfølgelig faglig udvikling af eleverne. Lærere fra ungdomsskolen forestår undervisningen. 6 Ungdomsskolen og folkeskolereformen For eleverne i klasse har ungdomsskolen oprettet et undervisningstilbud for højt begavede børn en slags Master Class med særligt udvalgte undervisere. Målet er at give eleverne de ekstra udfordringer, som de ikke får i den almindelige undervisning. Ungdomsskolen tilbyder endvidere lektiehjælp for klasse på kommunens folkeskoler. Lektiecaféen er placeret i direkte forlængelse af den almindelige undervisning.

7 Rum for lektielæsning Børn og unge har ikke de samme muligheder for at lave lektier, når de har fri for skole. For at give alle samme muligheder har mange ungdomsskoler etableret lektiecaféer - både i samarbejde med folkeskoler og med ungdomsuddannelser. Målet er at være med til at løfte eleverne frem mod afgangsprøve eller efterfølgende at medvirke til at fastholde de unge i ungdomsuddannelse. Faaborg-Midtfyn Ungdomsskolen har fx etableret lektiecaféer på flere af kommunens folkeskoler, hvor de primært hjælper eleverne i fagene dansk, matematik og engelsk. Lektiecaféen ligger i forlængelse af den almindelige skoletids afslutning. Ligeledes i Herning Kommune, hvor ungdomsskolen har etableret lektiecaféer på 12 ud af 16 overbygningsskoler. Det foregår på skolerne og med skolernes lærere som undervisere, men i ungdomsskolens regi. Målet er få antallet af frafaldstruede elever til at falde. Caféen på Samsø Unge, der har svært ved at få skrevet deres opgaver eller har brug for hjælp til de almene fag, kan gøre brug af lektiecaféen på Tranebjerg Skole på Samsø. Det samme gælder, hvis de skal have hjælp til prøveforberedelse. Det er unge i 7. til 10. klasse, der gør brug af tilbuddet, som er etableret og finansieret af Samsø Ungdomsskole. Lektiecaféen er åben to gange om ugen. Der bygges bro Det er desværre en kendsgerning, at for mange unge aldrig kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller hurtigt falder fra igen. Derfor har ungdomsskolen gode traditioner for at samarbejde med såvel folkeskoler som ungdomsuddannelser om forskellige brobygningstilbud, der skal lette overgangen og modvirke frafald. Hos Hvidovre Ungdomsskole gælder det projektet Gymnasieklar, hvor unge fra folkeskolen, som ikke er parate til gymnasiet får en ekstra chance. Der er tale om et seks ugers forløb med undervisning i dansk, engelsk og matematik på gymnasiet og med lærere fra gymnasiet. Hos UngiAarhus - Silkeborgvej samarbejder lærere fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne et samarbejde som er en del af Ny Nordisk Skole. Ungdomsskolen er involveret, idet den står for tværgående aktiviteter og undervisning for elever, der ikke er uddannelsesparate. I forbindelse med sådanne initiativer er ungdomsskolens fordel, at den arbejder på tværs af skoledistrikter, at den har et godt kendskab til en bred kreds af unge, og at den er vant til at arbejde inkluderende og med afsæt i det hele menneske, så faglig, personlig og social udvikling følges ad. Partnerskaber i Aalborg UngAalborg har erfaringer fra en lang række af patnerskabsprojekter med kommunens folkeskoler. Målet har overordnet været, at medvirke til at indfri 95 %-målsætningen. Projekterne har bl.a. fokuseret på idræt og sundhed, udvidet brug af IT i undervisningen samt oprettelse af flexhold med praksisrelateret undervisning. Det sidste er også i fokus i projekt Værested-lærested, som henvender sig til elever i klasse i Aalborg SØ. Her skal en praktisk tilgang til tværfaglige temaer motivere eleverne til efterfølgende at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Populært sagt skal eleverne bruge hænderne samtidig med at de bruger hovedet. Ungdomsskolen er ligeledes involveret i kommunens ambitiøse Projekt Uddannelsesløft, som især henvender sig til tosprogede unge og har til mål at få flere i gang med en ungdomsuddannelse. Her samarbejdes der med folkeskoler, de gymnasiale uddannelser, erhvervsskolerne og UU. Den foreløbige evaluering af projektet viser fremgang, hvad angår karakterer samt en øget andel af unge tosprogede, som fortsætter i gymnasiet. Ungdomsskolen og folkeskolereformen 7

8 Uden for skemaet Folkeskolens skal i dag løse en lang række opgaver, som ikke er skemalagt. Det gælder alt fra seksualoplysning over førstehjælp til demokratisk dannelse. Og der kommer hele tiden ønsker om nye emner til. Rækken af timeløse fag vokser. Måden at løse opgaverne på er forskellige fra skole til skole. En del steder er der indgået samarbejder herom med ungdomsskolen. I såvel Tårnby som på Lolland arbejdes der med at udvikle de unges viden om og syn på demokratiet. I Tårnby i form af en demokratidag for folkeskolernes 8. klasser, ligesom der tilbydes elevrådskurser. Ungdomsskolen faciliterer også kommunens elevrådskontaktlærere, som dermed får mulighed for at udveksle idéer og viden. På Lolland tilbyder ungdomsskolen et forløb med fokus på samarbejde og demokrati som hjælp til klasser med behov herfor. Det handler om trivsel og et godt læringsmiljø. Lolland Ungdomsskole er også blandt flere ungdomsskoler, der tilbyder elever i kommunens skoler førstehjælpskursus. I Hvidovre har ungdomsskolen fokus på såvel rygning og alkohol som andre rusmidler. Ungdomsskolen tilbyder skoleklasser dialog herom som et led i kommunens rusmiddelhandleplan. Vand som læringsrum Mange unge har behov for en anderledes tilgang til læring. I samarbejde med områdets folkeskoler har UNGiAarhus Silkeborgvej inddraget vand som læringsrum. Ungdomsskolen har en båd, der som et rullende værksted inviterer til vandaktiviteter som svømning, dykning og sejlads. Men ikke alene det. Faglige emner som energi, biologi, fysik og geografi inddrages i den tværgående og erfaringsbaserede og praktisk læring. Gevinsten er, at området børn og unge opnår fortrolighed med og viden om vand. Samtidig appellerer det til de især drenge som har lettest ved at lære, når viden kombineres med praksis. Jagten på gode idéer I Holbæk Ungdomsskole går aktiviteter og social udvikling hånd i hånd. Trivsel på Hjul hedder projektet, hvor friluftsaktiviteter som klatrevæg, baseball, orienteringsløb, cykling og lystfiskeri tilbydes via en mobil trailer, der kan besøge kommunens folkeskoler på initiativ af enten ungdomsskolen eller SSPkonsulenten. Idéen er, at gode aktiviteter også skaber trivsel, sammenhold og teambuilding. Ungdomsskolen tilbyder også folkeskolerne såkaldt forumteater debatskabende og forebyggende arrangementer med fokus på emner som seksualitet, rusmidler, kriminalitet, selvværd og selvtillid. Som et led i kommunens inddragelse af de unge og som brobygning til det lokale forenings- og fritidsliv inviteres kommunens 8. klasser til Jagten på de gode idéer. Jagten foregår over en dag, hvor de unge har mulighed for at komme med idéer og input på emner, der har med ungeliv at gøre. Efterfølgende samles resultatet i en rapport, som læses af politikere og voksne, der arbejder med unge.

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

OrienteringsPatruljen

OrienteringsPatruljen OrienteringsPatruljen Sæt fokus på børn og unges kendskab til naturen og orienteringsløb Skab et sundt og aktivt friluftsliv Prøv : - Orienteringsløb - Lege i naturen - Adventureaktiviteter - Kurser og

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Den åbne skole v. Specialkonsulent Hong Quang Ha Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5 Disposition Kort om Ressourcecenter

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Assens 10. klassecenter rummer i indeværende skoleår 168 elever fordelt på 6 stamklasser. Stamklasserne danner fundamentet i vores opbygning. Klasserne

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016 10. KLASSE Tårnby Kommune 2015-2016 forord Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske. Hvis du overvejer 10. klasse, bør du læse brochuren grundigt

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der er

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere