- med ungdomsskolen! Ungdomsskolerne og folkeskolereformen

Transkript

1 Gør en god skole bedre - med ungdomsskolen! Ungdomsskolerne og folkeskolereformen

2 Vi ønsker gyldne timer Af Søren Myrup, Holbæk, Formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse Gør en god skole bedre. Sådan hedder Regeringens udspil på folkeskoleområdet. Det er der god fornuft i. Lad os derfor løse opgaven sammen. Erfaringerne siger, at man når de bedste resultater via tætte samarbejder mellem parter med forskelligt udgangspunkt, forskellige kompetencer og forskellige indfaldsvinkler til at løse opgaverne. Dette er netop en af styrkerne i Ny Nordisk Skole, som i første omgang har deltagelse af 20 ungdomsskoler. Folkeskolerne og ungdomsskolerne har en lang tradition for at samarbejde til fordel for landets børn og unge. Det gælder valgfag og specialundervisning, det gælder fritidsklubtilbud og lektiecaféer, det gælder brobygning mellem de ældste klasser og ungdomsuddannelserne, og det gælder en lang række forskellige projekter inden for idræt, friluftsliv, forebyggelse samt social og personlig udvikling, hvor ungdomsskolen med sin anderledes tilgang og sin helhedspædagogik kan være med til at skabe andre resultater. Derfor ser ungdomsskolerne frem til at være en del af rollebesætningen med indspil og nye læringsformer i eksempelvis valgfag, aktivitetstimer og de timeløse fag samt omkring nødvendige udviklingsområder som iværksætteri, innovation, Master Classes eller såkaldte pauseklasser, hvor elever, som måtte have behovet i en kortere periode, modtager turboundervisning i ungdomsskoleregi med sigte mod en afgangsprøve og videre uddannelse. Målet er at tilbyde alle unge en attraktiv, givende og fagligt udviklende skoledag. At fremme lysten til uddannelse for såvel den bogligt svage elev som den unge med mod på ekstra udfordringer. Ungdomsskolens styrke er dens kunnen og erfaring med frit lærervalg og inddragelse af andre faggrupper, projektorienteret handlekraft, demokratisk dannelse, samarbejde på tværs af skoledistrikter, inklusion og helhedstænkning, der fremmer såvel den faglige som den sociale og personlige udvikling. Da det ikke kun handler om at give børn og unge mere af det samme, men at tilbyde dem mere af noget andet, vil vi derfor opfordre til at lukke ungdomsskolerne ind som partner i udviklingen af helhedsskolen. Og selv om vi ved, at der tales om en sammenhængende skoledag, vil vi opfordre til tilpas fleksibilitet i tilrettelæggelsen for at give plads for de bedste løsninger. Vi ønsker gyldne timer med det rigtige indhold og de mest inspirerende undervisere frem for en lang sveder. Nærværende publikation giver gode eksempler på forpligtende samarbejder mellem folkeskoler og ungdomsskoler. Vi håber den kan inspirere i det videre lovgivningsarbejde og til nye samarbejder rundt om i kommunerne. Vi siger ja til, at gøre en god skole bedre med ungdomsskolen. God læsning! Gør en god skole bedre - med ungdomsskolen Ungdomsskolerne og folkeskolereformen Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf Fax , Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, Redaktion: Bjarne Mouridsen, Ejnar Bo Pedersen og Søren Myrup (ansv.). Tekst og foto: Bjarne Mouridsen, Mikael Hansen, Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole (forsidenfoto). Tak til: Dragør Ungdomsskole, Ung i Aarhus Horsensvej, Thisted Ungdomsskole, Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole, Gladsaxe Ungdomsskole, Ung i Aarhus Silkeborgvej, Brøndby Ungdomsskole, Samsø Ungdomsskole, Frederikssund Ungdomsskole, UngAalborg, Ung i Aarhus Oddervej, Ung- Herning, Lyngby-Taarnbæk Ungdomsskole, Holbæk Ungdomsskole, Københavns Kommunes Ungdomsskole, Tårnby Ungdomsskole, Lolland Ungdomsskole, Ungdomsskolen- Skive, Ungdomsskolen Hvidovre, Ballerup Ungdomsskole, Ungnorddjurs og Korsløkke Ungdomsskole m.fl. Februar 2013 ISBN Ungdomsskolen og folkeskolereformen

3 Gør en god skole bedre Regeringens nye folkeskoleudspil inviterer til samarbejde med ungdomsskolen Folkeskolen skal gøres bedre og have et fagligt løft. Men ikke alene det. I Regeringens nye udspil hedder det endvidere, at det også handler om udvikling af personlige og sociale kompetencer, idet børnene skal uddannes til engagerede medborgere i et levende demokrati. På det felt er der ikke langt fra folkeskole til ungdomsskole, hvorfor der allerede nu samarbejdes flittigt på en række områder, hvad denne publikation vidner om. Senest har samarbejdet fået ny næring i regi af Ny Nordisk Skole, hvor 20 ungdomsskoler indgår i forskellige forpligtende samarbejdskonstellationer med kommunernes folkeskoler. Tre overskrifter De overordnede mål i det nye udspil (se boksen) udmøntes i en række mere konkrete målsætninger opdelt i tre hovedoverskrifter: En sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter. Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning. Klare mål for folkeskolens udvikling og mere lokal frihed. Især det første punkt er interessant set med ungdomsskoleøjne. Men det sidste kan også have betydning, da der lægges op til større fleksibilitet og færre regler i tråd med mulighederne i de allerede etablerede frikommuneforsøg. Dette kan netop åbne for andre og alternative konstruktioner til løsning af opgaverne. Aktivitetstimer I forhold til en ny og længere skoledag er det især tre ting, som er interessante: indførelse af såkaldte aktivitetstimer, opprioritering af de kreative fag samt flere valgfag fra 7. klasse. Aktivitetstimerne skal gøre skoledagen mere spændende, afvekslende og levende, hedder det. Derfor kan de fx anvendes til praktiske projekter, leg, lektiehjælp, fysiske aktiviteter, udviklingssamtaler, arbejdet med uddannelsesparathed og mentorordninger, som jo er opgaver ungdomsskolen har gode erfaringer i at arbejde med og samarbejde om. Endvidere hedder det, at timerne kan bruges til bringe omverdenen ind på skolen. Der inviteres derfor til samarbejde med andre: Skolen kan også vælge at samarbejde med det lokale idræts- og foreningsliv ved fx at invitere en lokal træner til at træne eleverne i en sportsdisciplin. To voksne I den forbindelse slås det fast, at aktivitetstimerne både kan varetages Målene Fortsættes næste side... De overordnede mål for folkeskolens udvikling er formuleret som: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Ungdomsskolen og folkeskolereformen 3

4 Vi er i gang! Input fra ungdomsskoler dokumenter udbredt forpligtende samarbejde med folkeskoler Gør en god skole bedre... fortsat fra side 3 af lærere, pædagoger og personale med andre kvalifikationer. Der lægges nemlig op til, at der i højere grad end i dag, skal være to voksne på i undervisningen: To voksne i undervisningen kan fx gennemføres som en undervisningsassistentordning, hvor pædagoger eller andre faggrupper indgår i løsningen af undervisningsopgaven i samarbejde med læreren. Det bemærkes, at underviserne ikke begge behøver at være skolens egne lærere, og at andre faggrupper er velkomne på samme måde, som ungdomsskolen har tradition for at byde andre indenfor qua det fri lærervalg. Praktiske fag og valgfag Opprioriteringen af de praktiske og musiske fag skal fremme motivation og engagementet. I 3. og 6. klasse foreslås det at øge det vejledende timetal på området med en ugentlig lektion. De ældste klasser vil tilsvarende få større muligheder for at afprøve nye valgfag. Og her lyder det næste som at bladre i et ungdomsskoleprogram, når det hedder: Regeringen foreslår samtidig, at kommunerne får mulighed for at tilbyde flere valgfag end i dag. Fx valgfag som astronomi, metal/teknologiværksted og udformning af hjemmesider. Valgfagene kan også grupperes i valgfagspakker, hvor det overordnede emne fx kan være sprog, naturfag, teknologi eller innovation. På dette punkt eksisterer der også allerede en del samarbejder mellem ungdomsskole og folkeskole. Øget frihed Det bør tillige nævnes, at der tales om inklusion i udspillet. Der skal være plads til langt flere end i dag færre skal henvises til specialundervisning. Endelig er det i afsnittet om regelforenkling og større frihed til kommuner og skoler værd at bemærke, at der bl.a. tales om øget adgang til fælles ledelse for folkeskoler og for folkeskoler og dag- og fritidstilbud. Ny Nordisk Skole Som nævnt indledningsvis, og som det også påpeges senere i udspillet, harmonerer de overordnede mål fint med målene i Ny Nordisk Skole, hvor der netop allerede er indgået en række spændende samarbejder mellem folkeskoler og ungdomsskoler. Det overordnede mål at udfordre, udvikle og dygtiggøre på tværs af social baggrund for ikke at tale om oprindelse, etnicitet, køn og status er helt i trit med målsætningerne i ungdomsskolearbejdet. Der samarbejdes allerede flittigt med folkeskoler rundt om i hele landet. Det viser en lille uvidenskabelige undersøgelse, som Ungdomsskoleforeningen har foretaget. Foreningen bad om eksempler på tiltag, der kan styrke et forpligtende samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsskolen. Og vi modtog efterfølgende svar fra en bred kreds af ungdomsskoler, der indsendte eksempler på såvel allerede etablerede faste samarbejder som kommende. Stor bredde De indkomne svar fordelte sig på skoler med både geografisk og størrelsesmæssig variation. Fra Aalborg i nord til Lolland i syd. Fra Thisted vest til Dragør i øst. Fra øsamfund i udkanten til storbyer. Med andre ord har størrelse og placering på danmarkskortet alt andet lige ingen indflydelse på mulighederne for at indgå mere forpligtende samarbejder. Det er meget forskelligt, hvad der samarbejdes om fra små enkeltstående projekter til store flerårige. Men som det fremgår af de efterfølgende sider, er det dog muligt at indplacere de fleste indkomne svar i nogle hovedkategorier. 4 Ungdomsskolen og folkeskolereformen

5 Læring i det fri En dag på vandet. Sådan hedder et tilbud fra Ungdomsskolen i Hvidovre til kommunens klasser. Her kan de unge afprøve sports- og friluftsaktiviteter som sejlads i kanoer, kajakker og sejljoller. Endvidere udfordres de på områder som samarbejdsevner, selvtillid og fysisk formåen. En sådan initiativ har altså såvel sundhedsmæssige som personlige og sociale gevinster. Sundhed, sport, motion og trivsel går igen i en række af aktiviteter, som folkeskolerne og ungdomsskolen samarbejder om hvad enten der er tale om valgfag eller enkeltstående aktivitetstilbud. I Dragør har man ligefrem etableret en Friluftskole, som tilbyder alle folkeskolerne aktiviteter som havsvømning, klatring, mountainbike og adventureløb, men også classbuilding og brandundervisning. Skolesport i Skive Det er langt fra alle unge, der dyrker sport og idræt. Det er en af de kendsgerninger, der ligger bag projekt Skolesport, som er etableret i samarbejde mellem Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund. Skolesport finder sted rundt om på landets folkeskoler, hvor der etableres alternative idrætstilbud især målrettet børn, der ikke dyrker idræt i foreninger. Voksne og såkaldte junioridrætsledere fra de ældste klasser er instruktører. De unge lærer således noget om ansvarlighed og modnes herved. I Skive Kommune er projektet placeret i ungdomsskolen, som både står for projektledelsen og for uddannelse af junioridrætsledere. På den måde er folkeskolerne og ungdomsskolerne fælles om at forbedre sundheden og give et løft til børn og unges fritidsvaner. Klubsamarbejder Over en årrække er et øget antal ungdomsskolerne blevet involveret i fritidsklubtilbud for unge under 14 år altså såkaldte juniorklubber. I en del kommuner er der således ungdomsskolen, der driver fritidsklubberne for eleverne i klasse rundt om på kommunens folkeskoler og ofte på tværs af flere skoledistrikter. Ungdomsskolen har med sin erfaring fra almindelig klubvirksomhed gode erfaringer for inkluderende aktiviteter for en bred kreds af unge herunder unge med anden etnisk oprindelse end dansk. Ungdomsskolerne engagerer sig også i samarbejdet på anden vis. I UNGiAarhus Silkeborgvej arrangerer ungdomsskolen fx temadag for 4. klasserne for at skabe en glidende overgang fra SFO til fritidsklub. I den forbindelse inddrages såvel klubpædagoger som folkeskolelærere. I Faaborg-Midtfyn kommune har ungdomsskolen planer om at etablere et projekt, som de kalder for Kulturel rygsæk. Projektet vil have fokus på kreative og kulturelle aktiviteter i en forlænget skoledag som evt. erstatning for juniorklubber. Finder klubvirksomheden en ny form i en kommende helhedssskole er det værd at medtænke de gode erfaringer. Overgange i Thisted De unge, der benytter juniorklubber, befinder sig mellem kommunens HTX-uddannelse, hvor For det andet samarbejdes der med barndommen og ungdommen. HTX-elever underviser klasse De er på vej fra ét til noget andet. Det afspejles i de samarbej- kemi og fysisk. eleverne i juniorklubberne i fag som der ungdomsskolens juniorklubber har realiseret. berne og ungdomsskolen med sin På den måde medvirker juniorklub- For det første samarbejdes der anderledes tilgang til at bygge bro med skolernes om en blød og mellem de yngste klasser og ungdomsuddannelserne. tryg overgang fra SFO til juniorklub, idet elever i 4. klasse, som går i SFO, kan benytte juniorklubben. Ungdomsskolen og folkeskolereformen 5

6 Français, Go Karma og Master Class Ungdomsskolens fritidsundervisning tilbyder i forvejen en bred vifte af fag inden fra såvel det boglige som det kreative område. Derfor er det ikke overraskende, at ungdomsskolerne også samarbejder med folkeskolerne i forbindelse med udbuddet af valgfag og ofte på tværs af flere folkeskoler i kommunen. En stor fordel her er, at ungdomsskolens lovgivning tillader frit lærervalg, hvorfor den gør brug af timelønnede undervisere, der har andet arbejdet ved siden af. Der er således aftale om, at valgfag i klasse kan vælges i ungdomsskolen og dermed uden for selve skoletiden. Det samme gælder i kommunens 10. klasse tilbud, hvor ungdomsskolen også tilbyder fag i den almindelige skoletid. Mere utraditionelt har Ung i Aarhus Fritidscenter Horsensvej under overskriften Go Karma lavet workshops med en social målsætning, idet eleverne opnår læring i at glæde andre. Flere af tilbuddene er målrettet elever med særlige forudsætninger og lyst til at lære mere fx i form ofte tale om folk med særligt engagement, viden eller praktisk erfaring, der brænder for faget og for at formidle det videre. I København har folkeskoleelever således mulighed for at vælge fransk i 7. klasse takket være ungdomsskolen. Det samme gælder fag som spansk, dansk som 2. sprog og medieværksted. I Frederikssund har folkeskole og ungdomsskole indgået af Master Classes. I København regner Ungdomsskolen Nord fx med at starte et samarbejde med folkeskoler og et gymnasium om Natur og teknik talentudvikling for udskolingseleverne. Flere idéer er på tegnebrættet herunder idéer, som netop er udsprunget af regeringen nye folkeskoleudspil. Gladsaxe Ungdomsskole oplyser således, at de overvejer at tilbyde undervisning i praktiskmusiske fag som et led i indførelsen af aktivitetstimer. Ekstra udfordringer og valgfag i Faaborg-Midtfyn Faaborg-Midtfyn kommunes 10. klasse tilbud er placeret i folkeskoleregi. Men kommunalbestyrelsen har besluttet, at ungdomsskolen skal supplere med en række tilbud. Det gælder fx matematik, fransk, dansk og engelsk samt lejrskole og træningsfag for elever, der har svært ved dansk, matematik, engelsk, tysk eller fysik. Målet er at gøre 10. klasse tilbuddet mere varieret og dermed attraktivt samt selvfølgelig faglig udvikling af eleverne. Lærere fra ungdomsskolen forestår undervisningen. 6 Ungdomsskolen og folkeskolereformen For eleverne i klasse har ungdomsskolen oprettet et undervisningstilbud for højt begavede børn en slags Master Class med særligt udvalgte undervisere. Målet er at give eleverne de ekstra udfordringer, som de ikke får i den almindelige undervisning. Ungdomsskolen tilbyder endvidere lektiehjælp for klasse på kommunens folkeskoler. Lektiecaféen er placeret i direkte forlængelse af den almindelige undervisning.

7 Rum for lektielæsning Børn og unge har ikke de samme muligheder for at lave lektier, når de har fri for skole. For at give alle samme muligheder har mange ungdomsskoler etableret lektiecaféer - både i samarbejde med folkeskoler og med ungdomsuddannelser. Målet er at være med til at løfte eleverne frem mod afgangsprøve eller efterfølgende at medvirke til at fastholde de unge i ungdomsuddannelse. Faaborg-Midtfyn Ungdomsskolen har fx etableret lektiecaféer på flere af kommunens folkeskoler, hvor de primært hjælper eleverne i fagene dansk, matematik og engelsk. Lektiecaféen ligger i forlængelse af den almindelige skoletids afslutning. Ligeledes i Herning Kommune, hvor ungdomsskolen har etableret lektiecaféer på 12 ud af 16 overbygningsskoler. Det foregår på skolerne og med skolernes lærere som undervisere, men i ungdomsskolens regi. Målet er få antallet af frafaldstruede elever til at falde. Caféen på Samsø Unge, der har svært ved at få skrevet deres opgaver eller har brug for hjælp til de almene fag, kan gøre brug af lektiecaféen på Tranebjerg Skole på Samsø. Det samme gælder, hvis de skal have hjælp til prøveforberedelse. Det er unge i 7. til 10. klasse, der gør brug af tilbuddet, som er etableret og finansieret af Samsø Ungdomsskole. Lektiecaféen er åben to gange om ugen. Der bygges bro Det er desværre en kendsgerning, at for mange unge aldrig kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller hurtigt falder fra igen. Derfor har ungdomsskolen gode traditioner for at samarbejde med såvel folkeskoler som ungdomsuddannelser om forskellige brobygningstilbud, der skal lette overgangen og modvirke frafald. Hos Hvidovre Ungdomsskole gælder det projektet Gymnasieklar, hvor unge fra folkeskolen, som ikke er parate til gymnasiet får en ekstra chance. Der er tale om et seks ugers forløb med undervisning i dansk, engelsk og matematik på gymnasiet og med lærere fra gymnasiet. Hos UngiAarhus - Silkeborgvej samarbejder lærere fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne et samarbejde som er en del af Ny Nordisk Skole. Ungdomsskolen er involveret, idet den står for tværgående aktiviteter og undervisning for elever, der ikke er uddannelsesparate. I forbindelse med sådanne initiativer er ungdomsskolens fordel, at den arbejder på tværs af skoledistrikter, at den har et godt kendskab til en bred kreds af unge, og at den er vant til at arbejde inkluderende og med afsæt i det hele menneske, så faglig, personlig og social udvikling følges ad. Partnerskaber i Aalborg UngAalborg har erfaringer fra en lang række af patnerskabsprojekter med kommunens folkeskoler. Målet har overordnet været, at medvirke til at indfri 95 %-målsætningen. Projekterne har bl.a. fokuseret på idræt og sundhed, udvidet brug af IT i undervisningen samt oprettelse af flexhold med praksisrelateret undervisning. Det sidste er også i fokus i projekt Værested-lærested, som henvender sig til elever i klasse i Aalborg SØ. Her skal en praktisk tilgang til tværfaglige temaer motivere eleverne til efterfølgende at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Populært sagt skal eleverne bruge hænderne samtidig med at de bruger hovedet. Ungdomsskolen er ligeledes involveret i kommunens ambitiøse Projekt Uddannelsesløft, som især henvender sig til tosprogede unge og har til mål at få flere i gang med en ungdomsuddannelse. Her samarbejdes der med folkeskoler, de gymnasiale uddannelser, erhvervsskolerne og UU. Den foreløbige evaluering af projektet viser fremgang, hvad angår karakterer samt en øget andel af unge tosprogede, som fortsætter i gymnasiet. Ungdomsskolen og folkeskolereformen 7

8 Uden for skemaet Folkeskolens skal i dag løse en lang række opgaver, som ikke er skemalagt. Det gælder alt fra seksualoplysning over førstehjælp til demokratisk dannelse. Og der kommer hele tiden ønsker om nye emner til. Rækken af timeløse fag vokser. Måden at løse opgaverne på er forskellige fra skole til skole. En del steder er der indgået samarbejder herom med ungdomsskolen. I såvel Tårnby som på Lolland arbejdes der med at udvikle de unges viden om og syn på demokratiet. I Tårnby i form af en demokratidag for folkeskolernes 8. klasser, ligesom der tilbydes elevrådskurser. Ungdomsskolen faciliterer også kommunens elevrådskontaktlærere, som dermed får mulighed for at udveksle idéer og viden. På Lolland tilbyder ungdomsskolen et forløb med fokus på samarbejde og demokrati som hjælp til klasser med behov herfor. Det handler om trivsel og et godt læringsmiljø. Lolland Ungdomsskole er også blandt flere ungdomsskoler, der tilbyder elever i kommunens skoler førstehjælpskursus. I Hvidovre har ungdomsskolen fokus på såvel rygning og alkohol som andre rusmidler. Ungdomsskolen tilbyder skoleklasser dialog herom som et led i kommunens rusmiddelhandleplan. Vand som læringsrum Mange unge har behov for en anderledes tilgang til læring. I samarbejde med områdets folkeskoler har UNGiAarhus Silkeborgvej inddraget vand som læringsrum. Ungdomsskolen har en båd, der som et rullende værksted inviterer til vandaktiviteter som svømning, dykning og sejlads. Men ikke alene det. Faglige emner som energi, biologi, fysik og geografi inddrages i den tværgående og erfaringsbaserede og praktisk læring. Gevinsten er, at området børn og unge opnår fortrolighed med og viden om vand. Samtidig appellerer det til de især drenge som har lettest ved at lære, når viden kombineres med praksis. Jagten på gode idéer I Holbæk Ungdomsskole går aktiviteter og social udvikling hånd i hånd. Trivsel på Hjul hedder projektet, hvor friluftsaktiviteter som klatrevæg, baseball, orienteringsløb, cykling og lystfiskeri tilbydes via en mobil trailer, der kan besøge kommunens folkeskoler på initiativ af enten ungdomsskolen eller SSPkonsulenten. Idéen er, at gode aktiviteter også skaber trivsel, sammenhold og teambuilding. Ungdomsskolen tilbyder også folkeskolerne såkaldt forumteater debatskabende og forebyggende arrangementer med fokus på emner som seksualitet, rusmidler, kriminalitet, selvværd og selvtillid. Som et led i kommunens inddragelse af de unge og som brobygning til det lokale forenings- og fritidsliv inviteres kommunens 8. klasser til Jagten på de gode idéer. Jagten foregår over en dag, hvor de unge har mulighed for at komme med idéer og input på emner, der har med ungeliv at gøre. Efterfølgende samles resultatet i en rapport, som læses af politikere og voksne, der arbejder med unge.