novo nordisk historie

Transkript

1 novo nordisk historie

2 Forord Bag det Novo Nordisk, vi kender i dag, ligger mere end 85 års spændende historie. Den begyndte med to små, danske virksomheder, Nordisk Insulinlaboratorium og Novo Terapeutisk Laboratorium*, der i 1920 ernes København under beskedne kår begyndte at fremstille det nye, revolutionerende lægemiddel insulin, som netop var blevet opdaget af to canadiske forskere. I stærk indbyrdes konkurrence udviklede de to virksomheder sig til at være blandt de bedste på deres felt, og da de i 1989 valgte at fusionere, dannedes en af verdens største bioteknologiske virksomheder, som de efterfølgende år ekspanderede kraftigt. Denne historiebog giver i ord og billeder et indblik i de mange begivenheder, der tilsammen udgør Novo Nordisks historie, som er præget af en lang række banebrydende produkter, udviklet af dygtige og ambitiøse medarbejdere. Novo Nordisk er en global lægemiddelvirksomhed, der i mere end 85 år har stået for lederskab og innovation inden for diabetesbehandling. Virksomheden har desuden førende positioner inden for hæmofilibehandling, væksthormonbehandling og hormonpræparater (HRT). Med hovedkvarter i Danmark beskæftiger Novo Nordisk over medarbejdere i 76 lande og sælger sine produkter i 179 lande. Novo Nordisks B-aktier er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen (Novo-B) samt på New York Stock Exchange i form af American Depositary Receipts (ADR er) under symbolet NVO. Yderligere information kan findes på novonordisk.com. God læselyst! * Såvel Nordisk Insulinlaboratorium som Novo Terapeutisk Laboratorium har ændret navn flere gange. For at lette forståelsen har vi i det følgende valgt at omtale de to virksomheder som henholdsvis Nordisk og Novo. Novo Nordisk historie 1

3 Nordisk Insulinlaboratorium grundlægges 1 1 Som de første i verden lykkedes det i 1921 de to canadiske forskere Charles Best og Frederick Banting at fremstille et insulinekstrakt fra bugspytkirtler og behandle en hund, som havde diabetes. 2 Toronto Universitet. 3 August og Marie Krogh ( ) ( ). Fotografiet er taget under rejsen til USA og Canada i Uddrag af Marie Kroghs brev til Hans Christian Hagedorn om den revolutionerende opdagelse af insulin til behandling af diabetes. Historien om Nordisk Insulinlaboratorium begyndte en efterårsdag i 1922, da det danske ægtepar Marie og August Krogh ankom med skib til USA. August Krogh var professor ved Københavns Universitet og havde i 1920 modtaget nobelprisen i fysiologi. Ægteparret var inviteret til USA af forskere fra Yale University, som havde bedt August Krogh rejse rundt i landet og forelæse om sin medicinske forskning. Marie Kroghs sygdom På rejsen gennem USA hørte ægteparret dagligt om diabetikere, som blev behandlet med insulin et hormon, som i 1921 blev opdaget af de to canadiske forskere Banting og Best. Behandlingerne interesserede især Marie Krogh. Hun var læge og havde erhvervet den medicinske doktorgrad i 1914 som den fjerde kvinde i Danmark. Marie Krogh både forskede og havde egen praksis, hvor der var flere patienter med type 1-diabetes. Tillige havde hun selv type 2-diabetes. Mødet i Toronto Under opholdet i USA skrev August Krogh til professor Macleod, som var leder af det institut i Toronto, hvor insulinekstraktet blev fremstillet. Imens skrev Marie Krogh til sin kollega dr. Hans Christian Hagedorn i København, som sammen med farmaceut Norman Jensen havde udviklet en meget præcis metode til bestemmelse af blodsukkeret: Da jeg tænker mig, at De vil være interesseret i dette Præp., har jeg faaet min Mand til at skrive til Dr. Macleod i Toronto og spørge ham, om det var muligt at faa Fremstillingsmetoden, saaledes at det kunde blive muligt for Dem at gøre Forsøg med Præp. i Danmark. Begge breve blev positivt besvaret, og efter et møde i Toronto vendte ægteparret hjem til København i december 1922 med tilladelse til at producere og sælge den livsvigtige insulin i Skandinavien. Tilbage i Danmark Dagen efter at ægteparret Krogh vendte tilbage til København, besluttede August Krogh og Hans Christian Hagedorn, at det var nødvendigt med et intensivt forsøgsarbejde. Men inden de kunne begynde, måtte de løse et problem. Forsøgsarbejdet kostede penge. Krogh og Hagedorn opsøgte derfor apoteker August Kongsted, som ejede den farmaceutiske virksomhed Løvens kemiske Fabrik. Kongsted tilbød at betale udgifterne til forsøgene og hjælpe med at starte en produktion. Han stillede 2 Novo Nordisk historie

4 2 4 3 Novo Nordisk historie 3

5 1 hans Christian hagedorn ( ). 1 dog som betingelse, at krogh og hagedorn kaldte deres første insulinprodukt Leo det latinske ord for løve. den første insulin de første eksperimenter fandt sted i hagedorns villa og hos krogh på dyrefysiologisk Laboratorium, og allerede den 21. december 1922 lykkedes det at udskille en lille mængde insulin fra en okses bugspytkirtel. krogh og hagedorn var begejstrede. krogh endda så meget, at han ved en forelæsning den 2. januar 1923 sagde: Jeg føler, at det er rigtigt at lægge mit eget arbejde til side, i hvert fald for en stund, for at sætte alle kræfter ind på denne sag de første behandlinger i marts 1923 blev de første patienter behandlet med insulin, som var fremstillet af krogh og hagedorn. ikke alle behandlinger var vellykkede, men om en lille niårig pige skrev hagedorn: det tidligere meget stille barn er blevet livligt og kvikt, er næsten ikke til at styre. i foråret 1923 flyttede krogh og hagedorn til nye og større lokaler, og hagedorn opgav sin lægegerning for at blive leder af laboratoriet, som fik navnet: Nordisk insulinlaboratorium. samtidig markedsførte de insulin Leo, som var det første skandinaviske insulinprodukt på markedet. Firmaet Nordisk insulinlaboratorium var hermed en realitet, og året 1923 regnes i dag som Novo Nordisks fødselsår. en selvejende institution i februar 1924 blev Nordisk en selvejende institution under ledelse af krogh, hagedorn og kongsted. de besluttede, at overskuddet skulle bruges til videnskabelige og humanitære formål. insulinproduktionen i danmark var i fuld gang. 2 Nordisk producerede i 1923 insulin Leo, som var skandinaviens første insulinprodukt. 3 i 1927 opførte Nordisk sine første fabriksbygninger i Gentofte. 4 etikettering af hætteglas med insulin. 2 4 Novo Nordisk historie

6 3 4 Novo Nordisk historie 5

7 Novo terapeutisk Laboratorium grundlægges harald Pedersen ( ). 2 thorvald Pedersen ( ). 3 insulin Novo og Novosprøjten, som blev markedsført i Apis tyren blev Novos logo i Apis tyren var et af det gamle egyptens hellige dyr og blev tilbedt som inkarnationen af guden Ptah. da krogh og hagedorn begyndte produktionen af insulin på Nordisk i 1923, var de enige om, at harald Pedersen var den rette mand til at bygge maskinerne til deres insulinproduktion. harald Pedersen var et usædvanligt opfindertalent og havde igennem en årrække arbejdet for krogh som leder af det finmekaniske værksted på dyrefysiologisk Laboratorium. haralds bror, thorvald Pedersen, som var farmaceut, blev siden ansat som medarbejder for at analysere de kemiske processer i insulinfremstillingen. samarbejdsproblemer thorvald Pedersens ansættelse på Nordisk blev imidlertid af kort varighed. samarbejdet mellem ham og hagedorn var meget dårligt, og i april 1924 kulminerede stridighederne med, at hagedorn fyrede ham. Af loyalitet over for sin bror besluttede harald Pedersen at opsige sin stilling hos krogh, selv om de havde et godt samarbejde. Brødrene går selv i gang de to brødre begyndte nu selv at udvinde insulin. Brødrene supplerede hinanden godt, og i foråret 1924 lykkedes det dem at fremstille et holdbart, flydende insulinprodukt, som de kaldte insulin Novo. samtidig konstruerede harald Pedersen en speciel injektionssprøjte Novosprøjten som sikrede patienterne mere bekvemme og korrekt afmålte insulinindsprøjtninger. inden brødrene skulle sende deres produkter på markedet, tøvede de. de var ikke sikre på, at de kunne klare markedsføringen alene, og de henvendte sig til Nordisk for at tilbyde et samarbejde. Men krogh og hagedorn afviste forslaget, hvorefter brødrene valgte at klare opgaven selv. 3 6 Novo Nordisk historie

8 4 Novo Nordisk historie 7

9 1 1 Villa Rolighed, hvor brødrene Pedersen i kælderen udviklede Novos første insulin. 2 Brevet til danske apotekere, dateret den 16. februar 1925, kan kaldes Novos fødselsattest. 3 Apparat anvendt til findeling af kirtler i Novos forsøgsproduktion. 4 Arbejde ved påfyldnings- og lukkemaskine konstrueret af Harald Petersen. 5 I 1932 flyttede Novo til andre lokaler og byggede to år senere en ny fabriksbygning på grunden ved siden af. Den blev tegnet af arkitekt Arne Jacobsen. Firmaet døbes Brødrene døbte deres virksomhed Novo Terapeutisk Laboratorium, og den 16. februar 1925 sendte de et introduktionsbrev til danske apotekere, hvori de meddelte, at Insulin Novo og Novosprøjten var bragt i handelen. Grundlæggelsen af Novo er fastlagt til denne dato. En familievirksomhed Novo var lige fra starten en familievirksomhed. De to brødre fik økonomisk hjælp til etableringen af virksomheden både af deres søster, Thora Pedersen, og af Harald Pedersens hustru, Mine Pedersen. Thora Pedersen, som var lærer og aktiv kvindesagsforkæmper, lånte sine brødre en pengegave, hun havde modtaget som tak for sin kamp for ligeløn mellem kønnene i lærerstanden. Mine Pedersens fædrene arv og opsparing gik til købet af villa Rolighed, hvor der var plads både til familien og til at begynde fremstillingen af insulin. Novo-ånden Hele Harald Pedersens familie deltog aktivt i fremstillingen af Novos produkter. Snart begyndte man dog at ansætte medarbejdere, men familie- og fællesskabsfølelsen i Novo bestod. Brødrene kom fra meget beskedne kår, derfor var det vigtigt for dem, at Novos medarbejdere havde så gode vilkår som muligt. Thorvald Pedersen sagde igennem mange år i sin nytårstale til medarbejderne: Går det Novo godt, så går det os alle godt. Novos medarbejdere havde gode vilkår set i forhold til andre af datidens arbejdspladser. Allerede i løbet af de første årtier fik de f.eks. særligt løntillæg til medarbejdere med forsørgerpligt, en moderne, velindrettet fabrik med fine kantineforhold og en årlig skovtur, hvor alle medarbejdere var inviteret. Harald Pedersen, den anden af Novos grundlæggere, er citeret for ofte i det daglige arbejde at sige Det må kunne gøres bedre. Tilsvarende bidrog medarbejderne til stadighed til bestræbelserne på at gøre såvel forskningen som produktionen bedre, til gavn for virksomhedens produkter og omsætning. Fællesskabet omkring virksomheden blev med tiden udviklet til en gensidig loyalitet. Denne loyalitet blev symbolsk kaldt for Novo-ånden. To virksomheder Nordisk havde etableret sig i de skandinaviske lande, før Novo blev grundlagt, så Novo måtte søge vækst på andre markeder. Men ligesom Nordisk voksede Novo hurtigt. I 1936 havde Novo 56 medarbejdere, og 90% af produktionen gik til eksport. Danmark havde nu to virksomheder, som i de kommende år ville udvikle sig til verdens førende producenter af insulin. 8 Novo Nordisk historie

10 Novo Nordisk historie 9

11 Nye insulinprodukter 1 1 Langtidsvirkende zink-protamin-insulin, som Novo markedsførte i Fotocollage, som illustrerer fremstillingen af insulin på Novo i 1930 erne. I begyndelsen af 1930 erne måtte insulinforskerne erkende, at insulinprodukternes virkning var for kortvarig. Det var til stor ulempe for patienterne, som var tvunget til at injicere sig med insulin mange gange dagligt. I de følgende år koncentrerede Nordisk og Novo sig derfor om at udvikle en insulintype, som varede i længere tid. I 1935 markedsførte Thorvald og Harald Pedersen et insulinprodukt med adrenalin et stof, som videnskabelige undersøgelser havde vist kunne forlænge insulinens virkning. Det forsvandt dog hurtigt fra markedet, da adrenalin alligevel ikke havde den ønskede effekt. Opmærksomheden samledes i stedet om en opsigtsvækkende opdagelse, som fandt sted på Nordisk. Det mest betydningsfulde fremskridt I 1936 opdagede Hagedorn i samarbejde med Norman Jensen, at insulinens virkning kunne forlænges, hvis man tilsatte et pro teinstof, protamin, udviklet af regnbueørredens sæd. Opdagelsen begejstrede forskere overalt i verden, og i 1937 skrev diabetologiens nestor, amerikaneren E.P. Joslin: Protamin-insulin udgør det mest betydningsfulde fremskridt i diabetesbehandlingen siden insulinens opdagelse i Hagedorns og Jensens videnskabelige arbejde betød, at Nordisk i 1936 kunne lancere et helt nyt langtidsvirkende insulinprodukt. Det var til stor gavn for patienterne, som nu skulle have færre injektioner om dagen. Nyhed fra Canada Det nye produkt havde imidlertid den ulempe, at patienterne inden brug skulle tilsætte en neutraliserende væske. Det var derfor en god nyhed, da de to canadiske forskere D.A. Scott og A.M. Fisher i 1936 fremstillede det langtidsvirkende zink-protamin-insulin (ZPI), som patienterne blot skulle omryste, inden det blev injiceret. Canadiernes nye produkt blev markedsført af Novo i 1938, og det blev indledningen til en retssag, som blev en stor mediebegivenhed i Danmark. I retten Hagedorn mente, at Novo havde fremstillet ZPI-insulin ved hjælp af en metode, som Nordisk havde patent på. Harald og Thorvald Pedersen afviste beskyldningerne, og sagen endte i retten. Brødrene vandt første omgang. Men Hagedorn appellerede til Højesteret og vandt med bare én dommerstemmes flertal. Dommen betød, at Nordisk fik del i de penge, som Novo tjente ved salget af ZPI-insulin. To hospitaler I 1932 indviede Nordisk Niels Steensens Hospital. Hagedorn og Krogh havde valgt 10 Novo Nordisk historie

12 Novo Nordisk historie 11 2

13 1 1 NPh insulin (Neutral Protamin hagedorn). 2 Niels steensens hospital, som Nordisk åbnede i hospitalet var tegnet af arkitekt ivar Bentsen. 3 det smukke hvidøre slot blev i 1938 indviet som hvidøre diabetiker sanatorium. 4 knud hallas Møller ( ) i laboratoriet i slutningen af 1930 erne. navnet for at ære den danske videnskabspioner Niels steensen, som levede i 1600 tallet. På det luksuriøst indrettede hospital behandlede man diabetikere og forskede i sygdommens årsag og udvikling. Forskningsresultaterne var så gode, at Niels steensens hospital blev det største og mest betydningsfulde diabetescenter i skandinavien. i 1957 blev hospitalet suppleret med et forskningslaboratorium, som i 1978 fik navnet hagedorn Forskningslaboratorium. Formålet med laboratoriet var at drive grundforskning. Novo grundlagde i 1938 hvidøre diabetikersanatorium, som i 1949 fik navneforandring til hvidøre hospital. På hvidøre fik patienterne kontrolleret og reguleret den behandling, som de havde fået på de offentlige hospitaler. et ophold på hvidøre betød, at mange diabetikere kunne leve en næsten normal tilværelse, når de vendte hjem. hvidøre blev også centrum for forskning og kliniske afprøvninger af Novos nye insulinprodukter. i 1992 fusionerede Niels steensens hospital og hvidøre hospital til steno diabetes Center. Ny mand på Novo i 1937 blev farmaceut knud hallas Møller ansat på Novo. han besad et usædvanligt talent for forskning og ledelse og blev en central skikkelse i virksomheden de følgende årtier. hallas Møllers første opgave på Novo var at finde et alternativ til ZPi insulin, hvis virkningsprofil ikke var optimal. i 1944 udviklede han en række insulinprodukter, som havde såvel hurtig som langsom virkning. Produkterne anvendtes i betydelig udstrækning i adskillige lande, men ZPi insulin var dog stadigvæk populær hos patienterne og udgjorde fortsat en betydelig del af Novos insulinsalg. Nyhed fra Nordisk 1940 ernes centrale begivenhed inden for diabetesbehandling fandt sted på Nordisk. i 1946 lykkedes det de to forskere C. krayenbühl og th. rosenberg at fremstille krystallinsk protamin insulin. den krystallinske form betød, at det nu var muligt at blande protamin insulin med hurtigtvirkende insulin, uden at de to insulinprodukter mistede eller ændrede deres virkning. det unikke produkt lanceredes på det amerikanske marked i 1950 under navnet NPh en forkortelse af Neutral Protamin hagedorn. NPh blev en stor succes og dækkede snart en stor del af den vestlige verdens forbrug af insulin med længerevarende virkning. 12 Novo Nordisk historie

14 2 3 4 Novo Nordisk historie 13

15 Mod renere insulin de tre opfindere af Lente produkterne. Fra venstre knud hallas Møller, Jørgen schlichtkrull og karl Pedersen. 2 i 1952 blev de første 200 eksemplarer af Arne Jacobsens stol Myren produceret til Novos nye kantine. 3 Lente produkterne dækkede i en periode op imod en tredjedel af verdens insulinforbrug. 4 konsultation på hvidøre hospital i 1950 erne, hvor Novo sendte Lente produkterne på markedet. efter at Nordisk havde lanceret den succesfulde NPh insulin, samledes en gruppe forskere på Novo. deres mål var at udvikle et insulinprodukt, som var lige så godt eller måske endda bedre end NPh insulin. Forskergruppen løste opgaven. i 1953 kunne Novo præsentere Lente produkterne, som i en længere årrække dækkede op imod en tredjedel af verdens insulinforbrug. Lente produkterne omfattede tre præparater med hver sin grad af forlænget virkning, som var opnået ved en kemisk forbindelse mellem insulin og zink. Lægerne blev derved i stand til at ordinere en doseringsrutine afpasset efter den enkelte diabetikers behov. samtidig var den forlængede virkning opnået uden brug af insulinfremmede stoffer. det var til glæde for patienterne, som fik færre allergiske reaktioner. insulin og antistoffer selv om insulinprodukterne var blevet væsentligt renere siden 1920 erne, var langt fra alle problemer løst. i 1960 viste amerikanske undersøgelser, at alle diabetikere dannede antistoffer mod insulin. det betød, at insulinens virkning i nogen grad svækkedes, og diabetespatienterne skulle derfor have større og større doser for at holde deres sygdom under kontrol. samtidig forekom der stadigvæk tilfælde, hvor patienterne blev allergiske over for insulin. For at finde årsagen undersøgte man insulinen ved hjælp af nye og meget følsomme metoder. derved afsløredes urenheder, dvs. små mængder af stoffer, der stammede fra råstoffet til insulinfremstilling. Forskere fra både Novo og Nordisk koncentrerede sig nu om at rense insulinprodukterne, så urenheder og dermed dannelse af antistoffer kunne mindskes eller måske endda helt undgås Novo Nordisk historie

16 Novo Nordisk historie 15 4

17 1 2 Nye, højtrensede produkter Forskningen i insulinens antistofdannelse betød, at Novo i 1973 markedsførte Monocomponent-insulin (MC-insulin). Insulinen fik dette navn, fordi den var usædvanligt ren og stort set kun indeholdt én komponent, nemlig insulin. I 1977 kunne Novo markedsføre hele insulinsortimentet i MC-kvalitet. Nordisk udviklede også metoder til at gøre insulinen renere og sendte i 1974 højtrenset svineinsulin på markedet. Nordisk havde siden 1967 kun produceret svineinsulin, da amerikanske undersøgelser havde afsløret, at okseinsulin gav flere antistofreaktioner end svineinsulin. Kliniske undersøgelser viste, at diabetikerne dannede langt færre antistoffer, når de blev behandlet med højtrenset insulin fra Novo og Nordisk. Lægerne ordinerede derfor trygt insulinen til patienter, som før havde udviklet insulinallergier. 1 Fra 1977 var hele Novos insulinsortiment i Monocomponent-kvalitet. 2 I 1974 åbnede Novos børnegård i Bagsværd. Det var en af de første virksomhedsbørnehaver i Danmark. Samtidig konstaterede man, at der skulle mindre doser højtrenset insulin til at regulere patienternes diabetes. 3 Højtrenset insulin fra Nordisk. 16 Novo Nordisk historie

18 Novo Nordisk historie 17 3

19 International vækst 1 1 Knud Hallas-Møller, administrerende direktør for Novo fra 1961 til 1981, og Mads Øvlisen, administrerende direktør for Novo fra 1981 til 1989 samt for Novo Nordisk fra 1989 til Reklame for Insulin Novo til eksport fremstillet i I 1958 etablerede Novo sit første datterselskab i Mainz, Tyskland. Bygningen blev opført et årti senere. 4 I løbet af 1960 erne flyttede Novo til en m 2 stor grund i Bagsværd, nord for København. I starten af 1970 erne kunne Novo og Nordisk se tilbage på 50 år, hvor de begge havde udviklet insulinprodukter, som forbedrede diabetikernes livskvalitet. Novo var den største af de to virksomheder og havde opnået imponerende markedsandele på verdensmarkedet. Allerede i 1926 begyndte brødrene Pedersen en eksport til det øvrige Skandinavien og Tyskland. I løbet af de næste år blev markedet udvidet til andre europæiske lande, Mellemøsten og Latinamerika, og i 1936 leverede Novo insulin til ikke mindre end 40 lande. Nye markeder Med Lente insulinerne blev Novo en af verdens førende insulinproducenter. I 1959 byggede Novo de første laboratorier i Bagsværd en by, som i løbet af 1960 erne blev hovedkvarter for virksomhedens mange aktiviteter. Få år tidligere havde Novo oprettet selskaber i Tyskland, Frankrig og Sydafrika, og i 1975 havde Novo 14 datterselskaber. Kontinuitet og nytænkning Knud Hallas-Møller fik stor betydning for Novos udvikling, først som forsker og siden som administrerende direktør fra 1961 til For at tilpasse virksomheden til den stigende omsætning skabte Hallas-Møller i begyndelsen af 1960 erne en dynamisk, produktorienteret organisation, som betød yderligere vækst for Novo i de følgende årtier. I 1974 kulminerede den stigende vækst med, at Novos B-aktier blev introduceret på Københavns Fondsbørs. To år forinden, i 1972, var en yngre advokat blevet projektmedarbejder for et år, især med børsintroduktionen for øje. Advokatens navn var Mads Øvlisen. Han var netop vendt hjem til Danmark med en MBA-grad fra Stanford University i Californien og fik som sekretær for bestyrelsen den særlige opgave: at gennemgå virksomhedsstrukturen for at muliggøre en børsnotering. Den tidsbegrænsede projektansættelse blev imidlertid til mere end tre årtier i virksomhedens tjeneste, hvor Mads Øvlisen som administrerende direktør fra 1981 til 2000 fik afgørende betydning for nogle af de mest markante begivenheder i virksomhedens historie. Med sit helt særlige talent for engagement tilføjede Mads Øvlisen desuden Novo Nordisk en enestående kvalitet, da han på basis af ideer, som gik helt tilbage til virksomhedens grundlæggere, udviklede, definerede og implementerede de fundamentale værdier, som stadig karakteriserer det moderne Novo Nordisk. 18 Novo Nordisk historie

20 2 3 4 Novo Nordisk historie 19

21 1 2 1 I juli 1981 introducerede Novo som den første skandinaviske virksomhed sine aktier på New York Stock Exchange. 2 Ved en organisatorisk ændring i 1980 blev Nordisk Gentofte dannet. Virksomhedens aktier blev noteret på Københavns Fondsbørs i Salg til USA I 1979 begyndte Novos datterselskab i USA at markedsføre MC-insulinerne. Det var vanskeligt i starten, da Novo ikke måtte omtale fordelene ved insulinerne, før amerikanske kliniske undersøgelser havde bekræftet de europæiske. Men ved at samarbejde med det amerikanske medicinalfirma Squibb, som havde en omfattende salgsorganisation og et landsdækkende distributionssystem, blev USA i 1982 Novos største marked for insulin og andre farmaceutiske produkter. I 1980 etablerede Novo egen salgsorganisation i Japan. Det betød, at omsætningen steg eksplosivt, og Japan blev hurtigt Novos største farmakamarked, tæt fulgt af USA. Problemer hos Nordisk I begyndelsen af 1970 erne var Nordisk i krise. Virksomheden havde næsten ingen eksport. Forklaringen var, at ledelsen med Hagedorn i spidsen ikke ønskede en udvidet markedsføring af produkterne. Det vigtigste var forskning og behandling af diabetes, var ledelsens holdning. Nye tider I løbet af 1970 erne indledte en ny ledelse imidlertid en intensiv afsætningspolitik, som betød, at Nordisk de følgende år erobrede markedsandele på verdensmarkedet, heriblandt USA. Især blev virksomhedens højtrensede svineinsulin en kæmpe eksportsucces. I 1980 foretog ledelsen en organisatorisk ændring, som betød, at produktion, salg og målrettet forskning blev udskilt i en særlig enhed under navnet Nordisk Gentofte. I 1984 blev Nordisk Gentofte omdannet til et aktieselskab, hvis aktier i 1986 blev noteret på Københavns Fondsbørs. Herved havde virksomheden præcis som Novo en organisation, som var godt forberedt på den fortsatte internationale vækst. 3 Den 17. maj 1974 blev Novos B-aktier for første gang noteret på Københavns Fondsbørs. 20 Novo Nordisk historie

22 Novo Nordisk historie 21 3

23 human insulin 1 efter lanceringen af højtrenset insulin i 1970 erne satte begge virksomheder sig et nyt mål. de ville forsøge at fremstille human insulin insulin, som var nøjagtig mage til menneskets eget. det voldte vanskeligheder i starten, men i 1982 lykkedes det Novo som den første virksomhed i verden at omdanne svineinsulin til human insulin. det skete ved at udskifte en enkelt aminosyre i svineinsulinmolekylet. herved fik man en insulin med samme molekylestruktur og egenskaber som menneskets egen insulin. Nordisk tog udfordringen op og kunne blot to år efter præsentere human insulin. behandlet med human insulin. samtidig kunne diabetikere, som fik allergiske reaktioner af højtrenset svineinsulin, med fordel anvende den humane insulin. Genteknologi i 1987 startede Novo en produktion af human insulin, som var fremstillet af gensplejsede gærceller. Novo var nu ikke længere afhængig af bugspytkirtler fra dyr og kunne derfor fremstille insulin i næsten ubegrænsede mængder. Nordisk udviklede også en metode til at fremstille human insulin ved hjælp af genteknologi, men virksomheden nåede ikke at markedsføre produktet inden fusionen i Undersøgelser viste, at patienterne dannede endnu færre antistoffer, når de blev 1 Jan Markussen var kemiker på Novo. i 1979 fik han en ide til en metode, som kunne omdanne svineinsulin til human insulin. 2 human insulin fra Novo. 3 det var en stor begivenhed, da Novo i 1982 kunne præsentere verdens første human insulin. 4 human insulin fra Nordisk Novo Nordisk historie

24 43 54 Novo Nordisk historie 23

25 1 Nordisk infuser. 2 den første insulinpen, NovoPen. 3 insuject. 1 2 Nordisk infuser og NovoPen Læger blev i 1980 erne opmærksomme på, at sendiabetiske komplikationer som nyresvigt og blindhed kunne forsinkes eller undgås, hvis patienternes blodsukker blev reguleret bedre. Nordisk markedsførte derfor i 1983 en insulinpumpe ved navn Nordisk infuser. Pumpen afgav ligesom bugspytkirtlen hos raske mennesker konstant små mængder insulin til kroppen, hvorved patienten fik et næsten normalt blodsukkerniveau. Novo valgte en anden løsning og introducerede i 1985 det elegante pensystem NovoPen. Med pennen kunne diabetikere nemt injicere sig med den helt præcise dosis insulin flere gange daglig. det gav en bedre regulering af blodsukkerniveauet, og patienternes risiko for at udvikle de ubehagelige sendiabetiske komplikationer blev derfor mindre. Patienterne blev utrolig glade for den bekvemme NovoPen, og inden længe blev den solgt overalt i verden. Nordisk besluttede også at udvikle en insulinpen og sendte i 1986 insuject på markedet. tre år senere lancerede Novo verdens første engangsinsulinsprøjte, NovoLet. den blev leveret påfyldt med insulin og var den enkleste måde at tage insulinindsprøjtninger på NovoLet var altid ved hånden, var nem at betjene og gav stor doseringsnøjagtighed. Med de højtrensede insulinprodukter, human insulin, elegante pensystemer og beherskelsen af den nye genteknologi stod de to danske virksomheder stærkt i den skærpede internationale konkurrence. Men inden længe måtte de indse, at de i fællesskab kunne opnå endnu bedre resultater. 4 Patient, som injcerer sig med NovoLet. 5 NovoLet verdens første engangsinsulinsprøjte. 6 Undervisning i køkkenet på Niels steensens hospital ca Novo Nordisk historie

26 4 5 6 Novo Nordisk historie 25

27 Ikke blot insulin 1 1 Penicillinets opdager, Alexander Fleming, i sit laboratorium. 2 Gæringstank, som producerede Novos første penicillin. 3 Novos penicillinsortiment i 1950 erne. 4 Tønder og sække med amylase, som blev anvendt af tekstilindustrien. Under Anden Verdenskrig nåede rygterne om penicillinets utrolige egenskaber til Danmark. Brødrene Pedersen og Hallas- Møller var straks klar over, at det nye lægemiddel rummede store muligheder, og de startede i 1943 en række forsøg med gæring af penicillin. Forsøgene var meget vanskelige, men i 1947 kunne Novo præsentere Penicillin Novo, som var virksomhedens første produkt fremstillet ved gæring. I de følgende år steg omsætningen af penicillin og andre antibiotika stærkt, og Novo måtte udvide gæringskapaciteten. I slutningen af 1960 erne var konkurrencen på det internationale marked imidlertid så hård, at Novo valgte at reducere produktsortimentet til ganske få typer penicillin. Alligevel fortsatte penicillin med at være en betydelig del af omsætningen. I 1994 valgte Novo Nordisk at afhænde penicillinproduktionen. Det skyldtes, at ledelsen ønskede at koncentrere indsatsen om koncernens hovedforretningsområder. Trypsin Allerede i 1925 var Thorvald og Harald Pedersen klar over, at bugspytkirtlen også indeholdt trypsin et enzym, som bruges i garveriindustrien til at blødgøre læder. Brødrene formodede dog, at trypsinet blev ødelagt, når de udvandt insulinen. Under Anden Verdenskrig var manglen på bugspytkirtler imidlertid så stor, at Novo besluttede at finde frem til en metode, som gjorde det muligt at udvinde insulin og enzymer af de samme kirtler. Det lykkedes, og i 1941 kunne Novo lancere sit første enzymprodukt til industriel anvendelse. En medarbejder får en ide I 1940 erne gik salget af trypsin strålende, og Novo besluttede derfor at markedsføre endnu et enzym fra bugspytkirtlen. Det hed amylase og blev brugt i tekstilindustrien til såkaldt afsletning. Da produktionen skulle i gang, fik en medarbejder, gæringskemikeren Bruno Steinhardt, en usædvanlig god ide. Han foreslog at fremstille amylase ved gæring, dvs. man finder frem til en bakteriestamme, som kan producere enzymet under en gæringsproces. Tanken var nærliggende, da Novo jo allerede havde brugt gæringsteknologien til at fremstille penicillin. Novos ledelse var dog ikke helt sikker på, at ideen kunne holde, men gav modstræbende tilladelse til at starte en række forsøg. Men der var ingen grund til bekymring. Efter kort tid lykkedes det at få bakterier til at producere amylase, og begivenheden varslede Novos store succes med gæring af enzymer. 26 Novo Nordisk historie

28 2 4 3 Novo Nordisk historie 27

29 2 Avisartikler, som fortæ enzymer ikke er farlige 3 Vaskemidler, som inde 1 2 Et vaskeægte eventyr I 1960 kom Novos forskere ved et tilfælde i besiddelse af et bemærkelsesværdigt enzym. Enzymet havde til forskernes forbavselse alle de egenskaber, som vaskemiddelfabrikanterne ledte efter. Det kunne fjerne genstridige pletter fra blod og sved og virkede ubesværet sammen med andre stoffer i vaskemidlet. Det nye enzymprodukt fik navnet Alcalase og blev Novos første vaskemiddelenzym fremstillet ved gæring. erfarede for første gang den store indflydelse, en ngo-kampagne kan have på den offentlige mening og dermed på virksomhedens salg. Konsekvensen af den megen opmærksomhed blev, at Novos omsætning faldt fra mere end 500 mio. kr. i 1969 til 250 mio. kr. i Som følge heraf blev Novo tillige nødt til at afskedige 400 danske medarbejdere. Afskedigelserne reducerede virksomhedens samlede medarbejderstab fra til I 1963 lancerede et hollandsk firma vaskemidlet Bio-tex, som indeholdt Alcalase. Bio-tex blev en formidabel succes, og inden længe erobrede vaskemidler med Alcalase verdensmarkedet. Vanskeligheder i USA I 1969 offentliggjorde et lægevidenskabeligt tidsskrift en artikel, som skabte alvorlige problemer for Novos enzymproduktion. Artiklen fortalte, at nogle arbejdere i en engelsk vaskemiddelfabrik havde fået allergi efter at have indåndet koncentreret enzymstøv. Artiklen udløste en massiv medieomtale i USA, da man frygtede, at også forbrugerne af vaskemidler kunne udvikle allergi. Herefter indledte den amerikanske forbrugeraktivist Ralph Nader en kamp mod brug af enzymer i vaskemidler, og Novo En lykkelig slutning For at mindske risikoen for allergi udvik lede Novo støvfrie enzympræparater. Og i november 1971 konkluderede den amerikanske Food and Drug Administration, at vaskemiddelenzymer ikke var farlige for forbrugerne. Alle på Novo var lettede, og i løbet af de næste par år steg såvel salget af enzymer som antallet af medarbejdere atter. Konfrontationen med bl.a. Ralph Nader blev imidlertid kimen til en fortsat dialog med eksterne interessenter for at udveksle synspunkter og finde fælles løsninger. Dette fokus udviklede sig i takt med den voksende interesse for bæredygtig udvikling, og i dag arbejder Novo Nordisk med en lang række samarbejdspartnere fra ngo-verdenen. 28 Novo Nordisk historie

30 Novo Nordisk historie 29 3

31 1 1 i 1980 erne udgjorde vaskemidler med enzymer cirka halvdelen af vaskemiddelmarkedet i Japan med Novo som eneste leverandør af enzymer. 2 enzymproduktion i 1969 på Novos nye enzym fabrik i kalundborg. 3 i 1979 indviede Novo en enzymfabrik i North Carolina, UsA. 4 Novo tredoblede antallet af medarbejdere i løbet af 1960 erne. 5 verdens mest moderne enzymfabrik blev i 1986 bygget ved ishikari bugten, Japan. enzymer til stivelsesindustrien i de følgende år sendte Novo en mængde nye og forbedrede enzymprodukter på markedet. ikke blot til vaskemidler, men til en mængde forskellige industrier. især stivelsesindustrien var en stor kunde. de brugte enzymer til at omdanne stivelse til sukker. i 1974 kunne Novo markedsføre enzymproduktet sweetzyme, som kunne nedbryde stivelse til højfruktosesirup en blanding af fruktose og glukose med samme sødeevne som melis. siruppen blev anvendt som sødemiddel i mange fødevarer, bl.a. læskedrikke, is og slik. sweetzyme var det første immobiliserede enzym, som blev fremstillet i store mængder til stivelsesindustrien. immobiliserede vil sige, at enzymerne kan bruges uafbrudt i flere måneder. UsA blev langt det største marked for sweetzyme, men også lande som Japan og sydkorea blev store kunder. Nye fabrikker For at følge med den stigende efterspørgsel efter industrielle enzymer besluttede Novos ledelse at udvide gæringskapaciteten betydeligt. det første skridt blev taget, da Novo i 1969 indviede en enzymfabrik i kalundborg. i 1979 kunne Novo fejre åbningen af en fabrik i Franklinton, North Carolina, UsA. i 1986 byggede virksomheden en fabrik i Japan et af verdens største markeder for industrielle enzymer. og i 1989 kunne Novo Nordisk indvie en enzymfabrik i Curitiba, Brasilien. verdens første fedtspaltende enzym selv om Novo havde udviklet en lang række effektive vaskemiddelenzymer, manglede virksomhedens forskere stadig at løse et væsentligt problem. det var endnu ikke lykkedes at finde et enzym, som kunne opløse fedtholdige pletter. i efteråret 1987 skete der imidlertid et gennembrud. som de første i verden havde Novos forskere held til at udvikle en bakteriestamme, som kunne producere et fedtspaltende enzym i store mængder. enzymet fik navnet Lipolase. det var Novos første enzymprodukt frem stillet ved genteknologi, og det blev sendt på markedet blot fire måneder efter enzymforskernes triumf i laboratoriet. Novo havde endnu en gang præsteret at udvikle et enzym med eftertragtede egenskaber, og inden længe blev Lipolase anvendt i en lang række vaskemidler verden over. 30 Novo Nordisk historie

32 Novo Nordisk historie 31

33 1 2 Andre farmaceutiske produkter enzymer og insulin var ikke de eneste produkter, Novo havde succes med. i 1951 lanceredes heparin Novo, som blev anvendt til at forhindre blodpropper. Novo solgte produktet til hospitaler og dialysecentre og eksporterede det til bl.a. Japan. i slutningen af 1980 erne begyndte Novo kliniske afprøvninger af Logiparin et lavmolekylært heparin, som havde betydeligt bedre egenskaber end traditionelt heparin. det blev lanceret af Novo Nordisk i i 1994 valgte Novo Nordisk dog at afhænde produktet, da salget ikke var tilfredsstillende. Novo satsede også på at udvikle lægemidler til behandling af sygdomme i centralnervesystemet (CNs). dette forskningsområde blev styrket, da Novo i 1986 overtog den danske lægemiddelvirksomhed Ferrosan A/s, som havde tilknyttet internationalt anerkendte CNs forskere. som resultat af denne forskning kunne Novo i 1992 lancere seroxat, som er et middel til behandling af depressioner. i 1995 valgte Novo Nordisk at afhænde Ferrosan. det skyldtes, at ledelsen ønskede at koncentrere indsatsen om koncernens hovedforretningsområder. 1 trisekvens og andre hormonpræparater i tabletdispensere. 2 Fyldemaksine konstrueret på Novo til tabletdispensere med hormonpræparater. 3 Novo markedsførte p pillen med fotografier af mor og barn skulpturer af kunstneren kai Nielsen. i introducerede Novo en række hormonprodukter, bl.a. p piller. i midten af 1970 erne viste undersøgelser imidlertid, at p pillerne indeholdte et steroid, som i høje doser var sundhedsskadeligt for hunde. Forskerne vidste ikke, om steroidet også var skadeligt for kvinder, men alligevel trak Novo øjeblikkeligt pillerne væk fra markedet. Novo opgav dog ikke forskningen inden for gynækologien og lancerede i 1977 trisekvens og i 1984 kliogest. Begge er hormonpræparater (hrt) til behandling af gener i forbindelse med kvinders overgangsalder og som forebyggelse mod knogleskørhed. 32 Novo Nordisk historie

34 Novo Nordisk historie 33 3

35 Nyheder fra Nordisk Nanormon var det første humane væksthormon, som Nordisk fremstillede. 2 Norditropin. I begyndelsen af 1960 erne fik Hagedorn besøg af professor i børnesygdomme Henning Andersen. Professoren havde i sit arbejde set de ulykkelige konsekvenser af vækstforstyrrelser hos børn. Han bad derfor Hagedorn om at starte en produktion af humant væksthormon, som blev brugt til behandling af dværgvækst. Et ganske godt forslag, da Nordisks erfaring med oprensning af insulin også kunne bruges til at udvinde og oprense væksthormon. Produktionen går i gang Væksthormon blev udvundet fra menneskets hypofyse, som er en ærtstor kirtel beliggende i hjernens underside. Hagedorn og hans medarbejdere gik derfor i gang med at indsamle hypofyser på hospitalernes patologiske afdelinger. Indsamlingen skete efter helt bestemte regler. Når hypofyserne var udtaget, blev de nedfrosset og bragt til Nordisk, hvor hormonet blev udvundet. I 1966 behandlede Henning Andersen de første patienter med væksthormonet Nanormon, som var fremstillet på Nordisk. Resultaterne var gode, og i 1973 blev Nanormon godkendt af sundhedsmyndighederne i Danmark. Stigende salg I løbet af 1970 erne og 80 erne steg salget af Nanormon stærkt. Det meste blev eksporteret, og Nordisk blev en af verdens største producenter og eksportører af humant væksthormon. Succesen skyldtes bl.a., at Nordisk havde udviklet nye rensningsmetoder, som forbedrede væksthormonets renhed. På Nordisk undersøgte man også i samarbejde med lægerne på Niels Steensens Hospital hvor ofte patienterne skulle tage væksthormon. Normalt tog patienter en bestemt mængde væksthormon hver anden dag. Men virksomhedens forskere opdagede, at patienter voksede langt bedre, hvis væksthormonet blev taget hver dag. 3 Norditropin fremstilles ved gæring af gensplejsede mikroorganismer. 34 Novo Nordisk historie

36 Novo Nordisk historie 35 3

37 1 2 1 Et par af Nordisks laboratorie- og produktionsbygninger i Gentofte ca Blodprodukterne blev fremstillet af plasma fra donorblod. 3 Optimering af gæringsprocesser ved fremstilling af væksthormon. 4 Nordiject, som patienterne let og næsten smertefrit kan indsprøjte væksthormon med. Genteknologi Når børn med dværgvækst blev behandlet med Nanormon, fik de en normal eller næsten normal højde. Men da det var vanskeligt at fremskaffe tilstrækkelige mængder hypofyser fra mennesker, var det ikke muligt at behandle alle børn, som havde brug for det. I 1982 begyndte Nordisk derfor at fremstille humant væksthormon ved hjælp af gensplejsede mikroorganismer. Genteknologien betød, at man nu kunne producere så store mængder væksthormon, at alle børn med dværgvækst kunne behandles. I 1985 indledte Nordisk de første behandlinger med det nye, gensplejsede væksthormon, som fik navnet Norditropin. I 1988 blev det godkendt i de fleste europæiske lande og i Japan. I slutningen af 1980 erne undersøgte forskere på Nordisk, om Norditropin kunne bruges til behandling af andre sygdomme, bl.a. Turners syndrom, børn, der er korte som følge af kronisk nyresygdom, og voksne med væksthormonmangel. I 1990 blev Norditropin godkendt til behandling af Turners syndrom, og i 1995 blev væksthormonet markedsført til behandling af korte børn med kronisk nyresygdom. I 1989 markedsførte virksomheden Nordiject, en pensprøjte, som patienterne kunne injicere væksthormon med. Blodplasmaprodukter Efter opfordring fra de danske sundhedsmyndigheder lancerede Nordisk i 1970 erne også en række produkter, som var fremstillet af plasma fra donorblod. Sundhedsmyndighedernes opfordring skyldtes, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) havde bedt de enkelte lande om at blive selvforsynende med blodprodukter. 5 En sygeplejerske forklarer, hvordan Nordiject skal bruges. 36 Novo Nordisk historie

38 3 4 5 Novo Nordisk historie 37

39 1 2 1 Blodplasmaprodukter fra Nordisk. 2 Gæringstank til fremstilling af væksthormon. Albumin og blødermedicin Det første blodplasmaprodukt, som Nordisk introducerede, var albumin. Produktet blev anvendt til at behandle patienter, som havde lidt væsketab, f.eks. i forbindelse med trafikulykker eller operationer. Virksomheden startede også en produktion af blødermedicinen faktor VIII og faktor IX. Blødersygdomme er kendetegnet ved, at blodet mangler evnen til at koagulere, dvs. størkne. Men behandling med faktorprodukterne betyder, at bløderpatienternes blod koagulerer næsten normalt. I løbet af 1980 erne leverede Nordisk blodprodukter til en stor del af det danske marked. Nye produkter udvikles I de følgende år introducerede Nordisk en række nye og forbedrede blodprodukter. I 1988 udviklede Nordisk produktet Nordimmun. Det blev givet til mennesker, som havde en nedsat evne til at danne antistoffer. I 1991 blev det markedsført i Danmark af Novo Nordisk og erobrede på blot to år omkring halvdelen af det danske marked. Inden længe blev produktet også markedsført på det europæiske marked. I 1988 startede Nordisk udviklingen af Nordiate et nyt, dobbelt virusinaktiveret faktor VIII-produkt, som var op mod 10 gange renere end tidligere faktor VIII-produkter. I 1995 blev det markedsført i Danmark af Novo Nordisk. Blødersagen I lighed med en række andre lande i og uden for Europa fik også Danmark sin blødersag. Det skete, da Danmarks Bløderforening i 1987 indledte et civilt søgsmål mod Indenrigsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Nordisk. Bløderforeningen mente, at en række danske blødere var blevet smittet med hiv-virus efter at have anvendt blødermedicin fra Nordisk. I 1995 faldt dommen i Østre Landsret. Retten fandt det ikke bevist, at bløderpatienterne var smittet af blodprodukter fra Novo Nordisk, som derfor blev frifundet. 3 Blodplasmaproduktion. 38 Novo Nordisk historie

40 Novo Nordisk historie 39 3

41 En offensiv fusion 1 Siden den beskedne start i 1920 erne var der sket meget. Nordisk havde i slutningen af 1980 erne udviklet sig til verdens tredjestørste insulinproducent og en af verdens største producenter og eksportører af humant væksthormon. Novo var blevet verdens næststørste insulinproducent og verdens største producent af industrielle enzymer. Begge virksomheder eksporterede over 90% af produktionen og havde datterselskaber og informationskontorer i en lang række lande verden over. Novo Nordisk A/S I januar 1989 kom meddelelsen om, at Nordisk Gentofte A/S og Novo Industri A/S* var blevet sammenlagt til én virksomhed, som havde fået navnet Novo Nordisk A/S. Danmark fik herved verdens førende producent af insulin. Beslutningen om at fusionere blev truffet, fordi et samarbejde mellem de to virksomheders stærke forskningsenheder ville øge mulighederne for at udvikle nye produkter inden for diabetesbehandling og intensivere forskningsindsatsen på andre områder. Og tilsammen kunne de to få en styrke, som ville forbedre konkurrenceevnen på det internationale marked. To konkurrenter igennem mere end 60 år havde opgivet kampen mod hinanden og kunne nu koncentrere alle kræfterne om verdensmarkedet, som de i forening langt bedre kunne erobre. 1 Novo Nordisks logo, som det så ud efter fusionen i Novo Nordisks to øverste ledere, Henry Brennum (til venstre) fra Nordisk og Mads Øvlisen fra Novo. I 1990 døde Henry Brennum, hvorefter Mads Øvlisen blev administrerende direktør. 3 Virksomhedernes konkurrenceevne blev forbedret betydeligt ved fusionen. 2 * Med virkning fra januar 1976 blev moderselskabet Novo Terapeutisk Laboratorium A/S sammenlagt med sit datterselskab under navnet Novo Industri A/S. 40 Novo Nordisk historie

42 Novo Nordisk historie 41 3

43 Novo Nordisk Fonden 1 1 Novo Nordisk Fondens flagskib er Novo Nordisk Prisen. Professor, dr.med. Jan Fahrenkrug (t.v.), formand for Novo Nordisk Fondens Prisbedømmelseskomite, overrækker Novo Nordisk Prisen 2009 til adm. direktør, professor, dr.med. Søren Nielsen. 2 Nordisk Insulinfond blev grundlagt i Novos Fond blev etableret i Novo Nordisk Fonden blev dannet i 1989 ved en fusion af Nordisk Insulinfond og Novos Fond. Ved fusionen i 1989 dannede man også Novo Nordisk Fonden en selvejende institution, som har til formål at skabe et stabilt fundament for driften af Novo Nordisk samt yde bistand til videnskabelige, humanitære og sociale formål. Fonden ejer alle A-aktier og har derved stemmeflertallet på generalforsamlingerne. Det sikrer, at Novo Nordisk forbliver en selvstændig, dansk virksomhed. De penge, som Fonden uddeler til videnskabelige, humanitære og sociale formål, kommer fra udbytte af Fondens aktier i Novo Nordisk samt fra renter og kursgevinster. Fonden ledes af en fondsbestyrelse, som ikke er involveret i den daglige ledelse af virksomheden. Nordisk Insulinfond Det var imidlertid ikke første gang i Novo Nordisks historie, at en fond blev oprettet. I 1926 stiftede Krogh og Hagedorn Nordisk Insulinfond. Fonden havde til formål at give økonomisk støtte til videnskaben. Fondens midler bestod af en del af Nordisk Insulinlaboratoriums overskud samt afkastet fra Fondens egenkapital. Indtil fusionen bestod bestyrelsen i Nordisk Insulinfond af 12 videnskabsmænd fra de skandinaviske lande, og August Krogh blev dens første formand i Novos Fond I 1951 oprettede Harald og Thorvald Pedersen Novos Fond. Novo befandt sig på dette tidspunkt i en rivende udvikling, og Fonden skulle sikre Novos fremtid som en uafhængig, dansk virksomhed. Brødrene besluttede også, at Fonden skulle give økonomisk støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål. Novos Fond, Nordisk Insulinfond og i dag Novo Nordisk Fonden har haft stor betydning for den lægevidenskabelige forskning i Danmark. 42 Novo Nordisk historie

44 Novo Nordisk historie 43

45 En global udfordring 1 1 Aleksey Evstratov bor i Rusland og har type 1-diabetes. 2 Diabetesklinik i Tanzania. 3 I 2001 etablerede Novo Nordisk Verdensdiabetesfonden (World Diabetes Foundation) med det formål at støtte projekter, der kan forbedre diabetesbehandlingen i udviklingslandene. 4 I 2005 blev Novo Nordisk Haemophilia Foundation grundlagt med det formål at støtte projekter, som medvirker til at forbedre behandlingen af hæmofili i udviklingslandene. 5 Lu Zhongqian fra Kina, her sammen med sine forældre, er en af de hæmofilipatienter, som har gavn af det første veludførte projekt i Kina med støtte fra Novo Nordisk Haemophilia Foundation. International Diabetes Federation (IDF) vurderer, at der i 2009 var ca. 285 millioner voksne diabetikere i verden; organisationen anslår desuden, at antallet på verdensplan vil stige til 435 millioner inden Dermed er diabetes, som er en af de mest omkostningskrævende sygdomme i både menneskelig og økonomisk henseende, på vej til at blive et af verdens største sundhedsproblemer. Ikke mindst i udviklingslandene, hvor stigningen i antallet af type 2-diabetikere har antaget epidemisk karakter, er der behov for en øget indsats over for sygdommen. Det er baggrunden for, at Novo Nordisk i 2001 tog en række initiativer, som har til formål at forbedre diabetesbehandlingen i udviklingslandene. Initiativerne, som er kendt under fællesbetegnelsen LEAD (Leadership in Education and Access to Diabetes care), er baseret på samarbejde med internationale interesseorganisationer, lokale myndigheder og diabetesforeninger. Verdensdiabetesfonden Det mest markante af LEAD-initiativerne er Verdensdiabetesfonden (World Diabetes Foundation), en uafhængig fond, hvis formål er at støtte projekter, som kan gøre diabetesbehandlingen bedre i udviklingslandene. Fonden er stiftet af Novo Nordisk, som har forpligtiget sig til at give fonden 500 mio. kr. over de næste 10 år. Verdensdiabetesfonden er en moderne fortsættelse af Novo Nordisk Fondens tradition for at bidrage til humanitært og videnskabeligt arbejde. Hæmofili Adgang til behandling er også et problem for mennesker med hæmofili (blødersygdom) i udviklingslandene, hvor 75% af verdens hæmofilipatienter bor. Mange er ikke diagnosticeret og får ikke den rette behandling, da hæmofili er en underprioriteret sygdom i disse lande. Novo Nordisk Haemophilia Foundation For at imødekomme dette behov og samtidig sætte hæmofili højere på den globale agenda påbegyndte Novo Nordisk i 2005 et nyt initiativ, nemlig Novo Nordisk Haemophilia Foundation (NNHF). NNHF samarbejder med hæmofiliorganisationer, myndigheder og andre relevante parter om udviklingsprogrammer inden for bl.a. patientundervisning, uddannelse af sundhedspersonale og etablering af faciliteter til diagnosticering og registrering. Finansieringen tilvejebringes via bidrag fra Novo Nordisk Haemophilia Foundation. 44 Novo Nordisk historie

46 Novo Nordisk historie 45

47 Bæredygtig udvikling 1 1 Novo Nordisks første miljørapport udkom i Året efter fik virksomheden prisen for det bedste miljøregnskab i Europa. 2 Princippet om den tredobbelte bundlinje. 3 I 2007 blev der indgået en aftale om, at Novo Nordisks energibesparelser øremærkes til køb af strøm fra DONG Energys vindmøllepark i Nordsøen. 4 Organisk affald genbruges som gødning. 5 Forsøgsdyrenes forhold på Novo Nordisk bliver til stadighed forbedret. I 1974 kom Danmarks første miljøbeskyttelseslov, og i 1975 oprettede Novo en selvstændig miljøafdeling, som bl.a. målte spildevand, støj og lugt fra produktionen. I 1992 afholdt FN en miljøkonference i Rio de Janeiro. For Novo Nordisk blev Riokonferencen en inspiration, som forstærkede virksomhedens engagement i bæredygtig udvikling. Miljørapporter Som den første virksomhed i Danmark og en af de første i verden udarbejdede Novo Nordisk en miljørapport i Rapporten redegjorde for virksomhedens ressourceforbrug, udledninger og antallet af forsøgsdyr. Miljørapporten blev udgivet i Herefter har Novo Nordisk hvert år sat nye mål for den miljømæssige indsats. Der arbejdes på at udnytte ressourcerne bedre og nedsætte antallet af forsøgsdyr. Miljørapporterne har medvirket til at fastholde fokus på forbedringer og på at skabe gennemsigtighed omkring forbrug og mål. Socialrapporter I 1999 udgav Novo Nordisk sin første socialrapport, som handlede om året Rapporten opstillede mål og fulgte op på resultaterne af virksomhedens indsats for at leve op til sit sociale ansvar i forhold til medarbejdere, patienter, lokalsamfund og øvrige interessenter. I 2002 tilsluttede Novo Nordisk sig FN s Global Compact til fremme af god virksomhedsadfærd inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. I 2006 blev Novo Nordisk medlem af WWF Verdensnaturfondens Climate Saversinitiativ og indgik en aftale om at reducere CO 2 -udledninger med 10% i 2014 set i forhold til 2004, trods forventet kraftig stigning i produktionskapaciteten. Den tredobbelte bundlinje I 2004 ændredes selskabets vedtægter, og det blev præciseret, at virksomheden vil tilstræbe at gennemføre sine aktiviteter på en økonomisk, miljømæssigt og socialt ansvarlig måde. Dermed understregede Novo Nordisk forpligtelsen til principperne om den såkaldte tredobbelte bundlinje. Virksomhedens resultater er siden blevet rapporteret i en årsrapport, hvori de sociale og miljømæssige præstationer er fuldt integreret med de finansielle resultater. 46 Novo Nordisk historie