Indsigelser og bemærkninger til GRØNT LYS+ Kommuneplan-, Klima- og Agenda 21-strategi 2015

Transkript

1 Indsigelser og bemærkninger til GRØNT LYS+ Kommuneplan-, Klima- og Agenda 21-strategi 2015 Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens kommentarer: Kommunalbestyrelsens Rudersdal Kommune 1.1 Rudersdal Kommunes økonomiudvalg har den 17. juni 2015 behandlet forslaget. Rudersdal Kommune opfordrer til et yderligere samarbejde over kommunegrænsen med henblik på en udvikling af vidensby-visionen og erhvervsudvikling i øvrigt. Kommunen har noteret sig interessen for et yderligere samarbejde med henblik på en udvikling af vidensby-visionen og erhvervsudvikling i øvrigt. Rudersdal Kommunes Erhverv-, Vækst- og Beskæftigelsesudvalg var d. 14. januar 2015 på besøg på Lyngby Rådhus for at høre om opstarten af Vidensbyen, om samspillet mellem kommunen og erhvervslivet. Udvalget ønskede hermed at hente inspiration til udarbejdelse af en erhvervsstrategi. Som nævnt i GRØNT LYS+ under afsnittet Samarbejder på tværs side 46, deltager kommunen i 4-Kommunesamarbejde med Rudersdal, Gladsaxe og Gentofte kommuner og i flere tværkommunale samarbejder bl.a. på miljø og planområdet herunder drøftes byudviklingsog erhvervsudviklings-relaterede sammenhænge. Elisabeth Wille Virum 2 Forslag til ny benyttelse af Virum Posthus. Finder, at dagligvarehandel og boliger samt parkeringspladser ikke vil gavne Virum. Hvordan bidrager det til Vidensbyen? Ønsker mere liv i Virum. Finder, at det ikke giver mening at inddrage stationsområdet i planlægningen. Ønsker at fremme kultur- og fritidstilbud ved at beholde/bevare Virum Posthus og skabe et center for sundhed og bevægelse. Centret vil kunne samarbejde med offentlige institutioner. Ejer af det tidligere Virum Posthus har fremsendt projekt om nybyggeri og nedrivning af Virum Posthus. Planlægningen kører i eget regi sideløbende med GRØNT LYS+. Det fremsendte projekt fra ejer støtter efter forvaltningens opfattelse arbejdet med at sikre dagligvarehandelen i Virum. Forvaltningen vurderer, at den fra ejer foreslåede nye anvendelse vil bidrage til liv i området både i åbningstiden og efter lukketid. Virum Stationsområde er betegnelse for området ved Virum Torv, Torvet på Geels Plads og arealet omkring det tidligere Virum Posthus (rammeområderne ). Der er, sideløbende med udarbejdelse af forslag til Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, , sagsident 1/19

2 lokalplan for det tidligere Virum Posthus, igangsat en proces for udarbejdelse af helhedsplan for Virum Stationsområde med bred involvering af forskellige aktørere. Byplanudvalget besluttede den 25. marts 2015, sag nr 4, en procesmodel for udarbejdelse af helhedsplan for Virum Stationsområde. Virum Hallen 1 og 2 med mulighed for såvel kultur- og fritidstilbud er desuden placeret i nær tilknytning til såvel station og detailhandel. Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk v/ formand Bente Kjøller 3.1 Finder, at forslaget giver et meget fint overblik over de mange initiativer og udviklingsområder, der skal arbejdes med i de kommende år. Det er noteret, at foreningen er enig i strategiens fokus på balance mellem det grønne og byudvikling. Foreningen er enig i strategiens fokus på den rigtige balance mellem det grønne og byudviklingen, men samtidig vil foreningen pege på vigtigheden af, at der tillige er fokus på balancen mellem kulturarven og byudviklingen. I GRØNT LYS+ er der sat særligt fokus på trafik, mobilitet og parkering samt det grønne og byudvikling. Men, som det nævnes i forordet, er det balancen mellem erhverv, boliger, læring, natur og kultur, der gør Lyngby-Taarbæk attraktiv. Og det handler ikke kun om kvantitet også om kvalitet. Og der skrives videre i forordet, at der lægges op til en styret byudvikling, så en gradvis, bæredygtigt og arkitektonisk forsvarlig byudvikling sikres til alles bedste, også de kommende generationer. Og ikke mindst står der, at den stærke kulturarv skal gives videre til nye generationer. Forvaltningen vurderer, at der trods det særlige fokus i GRØNT LYS+ også fremover vil søges den bedst mulige balance mellem kulturarven og byudviklingen på baggrund af ovenstående og det der allerede er fastlagt i lovgivning og den gældende kommuneplan. 3.2 Letbanen skal indpasses bedst muligt i byen, Der er i Lyngby-Taarbæk Kommune fokus på specielt ved Lyngby Torv og Lyngby Station. byrum herunder det visuelle miljø, og derfor, idet der Den æstetiske udformning og indpasning ved bliver der løbende arbejdet med at indpasse allerede i forbindelse med letbaneprojektet Lyngby Torv og over selve Rådhuspladsen letbanen i byen. Når letbanens linjeføring er er fokus på byrum og disses bør have meget høj prioritet. endeligt fastlagt, igangsættes en proces med sammenhæng med letbanen samt idet Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, , sagsident 2/19

3 udarbejdelse af projekter med fokus på stationerne og de øvrige byrum langs letbanen herunder Lyngby station og Lyngby Torv og dermed sammenhængen til rådhuspladsen. forslaget i detaljeringsgrad henvender sig specifikt til planlægning og anlæg af letbanen og de nære omgivelser. 3.3 Hensigtsmæssig parkeringsdækning skal sikre den æstetiske indpasning i byrummet. Strategien siger: Kommunalbestyrelsen er optaget af at sikre en hensigtsmæssig parkeringsdækning og vil vurdere de generelle parkeringsnormer i forbindelse med kommende revision af Kommuneplan Der er mange hensyn at tage i forbindelse med især bil-parkering, men også med cykelparkering. Der er flere mål at søge at opnå. Der bør være gode parkeringsforhold. Men det er også vigtigt at finde balancen mellem at benytte den kollektive trafik og at køre i egen bil. Og der er forskellige forhold, der gør sig gældende, om man er i Kgs. Lyngby eller i Virum, og om man er tæt på en station eller ej. Der indarbejdes følgende med rødt i GRØNT LYS+ Kommunalbestyrelsen er optaget af at sikre en hensigtsmæssig parkeringsdækning også æstetisk og vil vurdere de generelle parkeringsnormer i forbindelse med kommende revision af Kommuneplan Støtter udarbejdelse af en naturplan, der fastlægger naturrigdomme og landskabsværdier i et harmonisk samspil med eksisterende bymiljøer. Derudover er det vigtigt, som foreningen her pointerer, at udformningen af fx p-huse eller andre p-anlæg ikke virker skæmmende for omgivelserne. Blandt andet derfor udarbejdes der ved relevante større projekter lokalplan, hvor der stilles forskellige krav til en bebyggelses udformning og materialer. Ingen bemærkninger. Ingen bemærkninger. 3.5 Finder, at projekterne i planproces bør indarbejdes i GRØNT LYS+, således at strategierne for disse projekter fremstår eksplicit, selvom de kører i eget regi. Det gælder især for Sorgenfri Stationsområde og Dyrehavegårds Jorder. Planlægning er en løbende proces. Når der udarbejdes kommuneplanstrategi sættes der en form for streg i sandet og strategien fastlægges. Samtidigt med dette forløb vil der ofte være andre planlægningsprocesser, der er startet enten med en forhøring eller med kommuneplantillæg. Disse forløb har andre tidsplaner og andre høringsperioder. Når man slår en streg i Pkt. 16 side 23 ændres til følgende tekst: 16. Dyrehavegårds Jorder. Der er vedtaget et nyt kommuneplantillæg for området. Det giver mulighed for etablering af videnserhverv, boliger, offentlige formål og rekreativt område mv. En del af området har været i udbud og er solgt til Novozymes, som Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, , sagsident 3/19

4 sandet, er det således umuligt at omfatte alle planer på samme niveau, idet man ellers i en periode skal stoppe al anden planlægning. Forvaltningen har vurderet, at omtalen af projekter i planproces og tilsvarende markeringer på udviklingskortet side er tilstrækkeligt i GRØNT LYS+ Dyrehavegårds Jorder har nu (ultimo august) vedtagne rammer og der arbejdes på lokalplan for den del af arealet, som kommunen har solgt til Novozymes. Det er således Kommuneplan efter vedtagelsen af Kommuneplantillæg 11A, der er gældende her. Teksten i pkt. 16 side 23 ajourføres i forbindelse med vedtagelsen af GRØNT LYS+, så den afspejler status på sagen. Forvaltningen vurderer, at projektet fortsat skal omtales i GRØNT LYS+ på det overordnede niveau, idet det vil være i kommende lokalplaner, at den videre udvikling fastlægges. Til orientering kan det oplyses, at der fortsat er en kommuneplanproces (Kommuneplantillæg nr 14) i gang for arealerne vest for Helsingørmotorvejen - kaldet Tracéet. Med hensyn til Sorgenfri Stationsområde har der, som der står i GRØNT LYS+ været foretaget flere forhøringer. Der arbejdes på kommuneplantillæg og lokalplaner for området. Forvaltningen foretager desuden en redaktionel ajourføring, så GRØNT LYS+ opdateres i forhold til vedtagelsestidspunktet. Der er gået ca. ½ år, siden forslaget blev udarbejdet og der vil derfor være sket ændringer i de øvrige planprocesser. Det vurderes herunder også, om der skal ske yderligere omformuleringer under Projekter i planproces. ønsker at bygge et Innovation Campus. Lokalplanlægningen for en del af området er startet. Planlægningen kører i eget regi sideløbende med denne strategi. Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, , sagsident 4/19

5 3.6 Henstiller meget, at det sikres - på trods af mængden af nye udviklingsområder og planer og den arbejdsbelastning, de medfører at arbejdet med revidering af eksisterende lokalplaner samt udarbejdelse af nye lokalplaner på områder, ikke nedprioriteres. Det gælder f. eks. for Digterkvarteret og en del rækkehusområder. Forvaltningen har noteret sig henstillingen om ikke at nedprioritere udarbejdelsen af nye lokalplaner for fx Digterkvarteret og en del rækkehusområder. Forvaltningen fremlægger ca. to gange om året en prioriteringsliste for Byplanudvalget, der godkender prioriteringen af udarbejdelse af lokalplaner. 3.7 Håber, at der ved udmøntningen af alle strategierne sker borgerinddragelse på et meget tidligt tidspunkt, således der er reel mulighed for at påvirke indholdet. Kommunalbestyrelsen har mange gode erfaringer med at afklare lokale udfordringer og udarbejde løsningsforslag gennem dialog med borgere og andre berørte grupper. En stor del af strategierne skal udmøntes i forbindelse med revision af Kommuneplan Der vil i den forbindelse ske høring som fastlagt i planloven. Forvaltningen overvejer desuden løbende i samråd med Byplanudvalget, om større projekter skal have særlige processer med særlige inddragelsesmuligheder. Henrik Hornhaver Hjorthøj Kgs Lyngby 4.1 Ad p 10. Cykelparkering ved Letbanestationer. Såfremt letbanen skal kunne fungere som trafikåre mod hospitaler i Herlev og Glostrup for borgere i Nordsjælland skal der være parkerings muligheder ved Lundtofte letbanestation. I forbindelse med planlægningen af Tracéet langs Helsingørmotorvejen vil overvejelser omkring cykel- og bilparkering indgå i forbindelse med de forskellige anvendelsesmuligheder, der lægges op til i de forskellige områder. Planlægningen kører i eget regi., idet forslaget i detaljeringsgrad henvender sig specifikt til planlægning og anlæg af letbanestationer og de nære omgivelser. 4.2 Ad p 11. relativt uhindret' er ikke et attraktivt strategisk mål. Strategien under afsnit om mobilitet lyder: Lyngby-Taarbæk Kommune deltager i mobilitetsprojekter med de øvrige parter med det overordnede mål, at den kollektive trafik udvikles til at blive mere effektiv og attraktiv for mange, og at der sikres sammenhæng med øvrige transport-tilbud, så alle brugere borgere, handlende, erhvervsliv og studerende - får gode muligheder for at færdes og komme sikkert og relativt uhindret frem. Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, , sagsident 5/19

6 Det medgives, den skrevne strategi ikke angiver et målbart mål for mobilitet. Den udstikker en retning, der arbejdes for og hen imod. 4.3 Ad p 23. pkt 18. Traceet syd for Klampenborgvej bør medtænkes. Området ligger i kommunens landområde og er ikke udpeget som stationsnært område i kommuneplan 2013, selv om der ligger en station ved Lyngbygaardsvej. Ermelundsfredningen strækker sig desuden på tværs længere syd for Klampenborgvej. På den baggrund indgår tracéet syd for Klampenborgvej ikke som et byudviklingsområde. 4.4 Ad p 26. "Emme af miljø" og "hyggeligt og grønt " er eksempler på forstyrrende komparativer, der er upræcise. I strategien står der ved pkt. 32: Kirkepladsen ved Lyngby Kirke. Denne plads ligger i dag som en uudnyttet mulighed for f.eks. torvehandel og ophold. Placeringen ved kirken, biblioteket og Fæstningskanalen emmer af miljø og kultur og har derfor gode muligheder for at blive omdannet eller udnyttet til såvel p-plads som til et hyggeligt og grønt byrum. Forvaltningen medgiver, at nævnte udsagn kan opleves upræcise, idet mennesker får forskellige associationer. Forvaltningen vurderer dog, at beskrivelsen af Kirkepladsen i sin helhed vil give læserne et nogenlunde samlet billede af, i hvilken retning byudviklingen kan gå på Kirkepladsen. Det er fortsat på det strategiske niveau. Arealet er offentligt vejareal og er ikke omfattet af nogen ramme i kommuneplanen. 4.5 Ad p 30. drømme om at forlænge letbanen til Malmø er nok ikke tæt fremtid. Byvisionen i GRØNT LYS+ indeholder afsnit om Lyngby-Taarbæk Vidensby. I den forbindelse beskrives sammenhængen med Øresundsregionen. Tegnestuen BIG skitserede i 2010 i projekt for Ringbysamarbejdet en såkaldt LOOP CITY, der illustrerer en forlængelse af letbanen, så den skaber en ring, der forbinder Skåne med Sjælland. I GRØNT LYS+ beskrives desuden det nye samarbejde Greater Copenhagen, der Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, , sagsident 6/19

7 fokuserer på vækst i hele området (Sjælland og øerne samt Skåne). Herudover forventes der i Ringbysamarbejdet igangsat et projekt, der skal belyse Letbane- og BRT-løsninger i et større perspektiv i Hovedstads Regionen. Det må dog konkluderes, at et letbaneprojekt til Malmø ikke er nært forestående, men det vil formentlig indgå i de kommende analyseprojekter, og dermed bidrage til en kvalificering af forslaget. Forvaltningen vurderer dog, at beskrivelsen om at kunne forlænge letbanen til Malmø fortsat hører hjemme i GRØNT LYS+ 4.6 Ad p 31. "summe af liv, også efter lukketid " må afhænge af både borgerne og de faciliteter, der oprettes. På side 31 øverst, 2. afsnit skrives: I Kgs. Lyngby skal det summe af liv, også efter lukketid. Det medgives, at det afhænger af både borgerne og de faciliteter, der oprettes, om der kommer eller fortsat er liv i Kgs. Lyngby efter lukketid. Strategien lægger med denne tekst (hensigtserklæring/ønske) op til, at der i forbindelse med byudvikling af Kgs. Lyngby overordnet set skabes rammer for mulighed for liv efter lukketid. Fx vurderes det, at flere boliger i den centrale del af Kgs. Lyngby er med til, at der kan opstå mere liv i byen end der allerede er - også efter lukketid. 4.7 Ad p 33. Mange mennesker foretrækker, at parkere tæt ved stedet, hvor indkøb foretages. Let adgang fra butik med indkøbsvognen til parkeringsplads. I GRØNT LYS+ står der på side 33, 3. afsnit: Drømmen er også et Kgs. Lyngby, hvor det er nemt at parkere. Hvor kunderne mødes af store parkeringsanlæg ved indfaldsvejene, så den parkeringssøgende trafik ikke cirkulerer i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, , sagsident 7/19

8 Et overordnet mål er en trafikal fredeliggørelse af Kgs. Lyngby. Et af de redskaber, der kan anvendes for at opnå dette mål, er at give mulighed for parkering primært i periferien af den centrale del af Kgs. Lyngby langs p- søgeringen. Dette vurderes ikke at udelukke parkering relativt tæt på de steder, hvor der handles. 4.8 Ad p 47. Udnyt arealet rundt om vandtårnet på Trongårdsvej. Vandtårnet på Trongårdsvej (Hjortekær Vandtårn) ligger i byzone og er udlagt til tekniske anlæg. Området ligger i øvrigt stationsnært område. Det vil kræve et kommuneplantillæg, hvis anvendelsen af arealet skal ændres. Vandtårnet ejes desuden ikke af Lyngby- Taarbæk Kommune men af Nordvand. Niels Wellendorf Cyklistforbundets lokalafdeling for Lyngby-Taarbæk og Rudersdal 5.1 Støtter anlæg af letbane, der vil tage noget af trafikpresset og dermed være med til at fredeliggøre Kgs. Lyngby. Anbefaler, at Lyngby Torv, Lyngby Hovedgade og Kanalvej gøres bilfri. I forbindelse med om letbanens linjeføring har Kommunalbestyrelsen besluttet at følgende ændringer af vejnettet i Kgs. Lyngby skal konkretiseres: Forlængelse af Firskovvej til Jægersborgvej. Lukning af Klampenborgvej mellem Lyngby Hovedgade og Kanalvej. Tiltag på parkeringssøgeringen for optimering af trafikafviklingen. Nyt rampeanlæg på Lyngby Torv til nuværende og eventuelle kommende parkeringsanlæg under terræn. I forbindelse med letbaneprojektet ændres Lyngby Torv (Søndre Torvevej), så vejen fremadrettet skal afvikle letbane/busser samt dobbeltrettet cykelsti samt fodgængere., idet forslaget i detaljeringsgrad henvender sig specifikt til planlægning og anlæg af letbanen. Men GRØNT LYS+ er tilpasset i forhold til de nye er omkring optimering af vejnettet i Kgs. Lyngby. Beslutning om gågade eller ej i Lyngby Hovedgade fra Nørgaardsvej og til Toftebæksvej afventer dermed fortsat. Forslaget er allerede indarbejdet i Kommuneplan Kanalvejen indgår i P-søgeringen og kan derfor Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, , sagsident 8/19

9 ikke forventes gjort bilfri. 5.2 Stiller forslag til cykelstinet. Supercykelstierne er ikke tilstrækkelige. Et cykelstinet mellem supercykelstierne bør fremmes fx i en cykelstrategi. Alle cykelruter bør desuden være skiltede og nummererede. Kommunen medvirker til planlægning og realisering af et overordnet cykelstinet for pendlere det såkaldte supercykelstinet. Kommunerne og Regionen, der indgår i supercykelstisamarbejdet, arbejder videre med planer og visioner for supercykelstinettet, hvor der ses på opkoblinger og nye ruter. 5.3 Anbefaler, at der arbejdes videre med gode cykelparkeringsforhold ved busstoppesteder langs Helsingørmotorvejen. Anbefaler, at der i Smart Mobilitet inddrages løsninger med cykler. 5.4 Foreslår afsnit om cykelparkering. Der savnes ordentlige cykelparkeringsforhold også til ladcykler og cykler med anhænger samt standere til opladning af el-cykler. I afsnit om mobilitet side 10 beskrives forslag fra Movia om at arbejde videre med forbedrede forhold for cykelparkering langs ruten (Helsingørmotorvejen). Kommunalbestyrelsen vurderer i GRØNT LYS+ side 11 øverst, at man gennem sådanne projekter kan løfte Vidensbyen og transportmønstret generelt. Projekt om Smart Mobilitet er kort beskrevet i GRØNT LYS+. Overvejelser om løsninger med cykler bør indgå i det omfang, det ikke allerede indgår i projektet. GRØNT LYS+ beskriver side 12 en strategi om at vurdere de generelle parkeringsnormer i forbindelse med kommende revision af Kommuneplan Kommuneplanen har allerede generelle rammer for cykel-parkering ved nybyggeri og ændret anvendelse. Kravene går her på antal p-pladser ved de forskellige anvendelseskategorier. Der stilles ikke krav om særlige p-pladser til større cykler eller ladestandere. Anbefalingen giver ikke anledning til. Der arbejdes videre i regi af Vidensbyen og Ringbysamarbejdet med projekter, der kan løfte Vidensbyen og transportmønstret generelt. I det omfang løsninger med cykler ikke allerede indgår i projekt om Smart Mobilitet, vil kommunen søge det indarbejdet i projektet via Ringbysamarbejdet. I GRØNT LYS+ tilføjes der følgende markeret med rødt: Det er væsentligt for fastholdelsen af kommunen som et godt sted at handle, arbejde og bo i, at der også arbejdes med parkeringsforholdene for såvel biler som cykler. Der indsættes nyt afsnit: Kommunalbestyrelsen er desuden optaget af indretning af gode cykelparkeringsforhold ved alle stationer herunder letbanens kommende stationer samt ved alle nybyggerier og ved ændret anvendelse af eksisterende byggeri. Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med vurdering af de generelle parkeringsnormer også se på mulighederne Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, , sagsident 9/19

10 for at stille yderligere krav til cykelparkering ud over antallet af pladser. 5.5 Det bør beskrives, at såvel udviklingen af grønne områder som byudvikling bør satse på miljøvenlig trafik, herunder gode rekreative og nemme cykelstiforbindelser. I Klima- og Agenda 21-strategi er indsatsområderne for at nedbringe CO2 blandt andet følgende: Forbedret og mere sammenhængende kollektiv trafik; Etablering af letbane; Infrastruktur til elbiler og Forbedring af cykelforhold. Det er kommunalbestyrelsens strategi at fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse skal vurderes og målsættes, hvor dette er relevant i det løbende strategiarbejde. Forvaltningen vurderer, at forslaget omfattes af ovennævnte strategi. 5.6 Ønsker, at cyklister skal have særskilte cykelstier, når/hvis Lyngby Torv, Klampenborgvej og del af Lyngby Hovedgade lukkes for biltrafik. Se pkt 5.1 Se pkt Indsats for at mindske CO2-reduktion bør styrkes ved forbedret sammenhængende kollektiv trafik, bedre cykelforhold og udnyttelse af stationsnærhedsprincippet. Kommunen arbejder på mange fronter på at mindske CO2-udledningen. Udover de nævnte områder, har kommunen også fokus på energirenovering i såvel kommunale som private ejendomme, ligesom opvarmning og elforbruget er i fokus. Wellendorf Transportplanlægning v/ Niels Wellendorf Fuglsangvej Virum 6.1 Støtter anlæg af letbane, der vil tage noget af trafikpresset og dermed være med til at fredeliggøre Kgs. Lyngby. Anbefaler at Lyngby Torv, Lyngby Hovedgade og Kanalvej gøres bilfri. Se pkt 5.1 Se pkt Foreslår Nærumbanen tilsluttes til letbanen eller mulighed herfor. Broen vil i givet fald kunne fjernes og det vil kunne lette ombygningen af kryds ved Kanalvej og ved Firskovvej og ny gang- og cykeltunnel under Nærumbanen vil kunne undgås. Tegning og beskrivelse af Nærumbanens tilslutning til letbanen er vedlagt i bilag. Det er i tidligere faser af letbaneprojektet overvejet, om Nærumbanen og letbanen skulle sammenkobles. Denne løsning blev fravalgt, og derfor arbejdes med linjeføring for letbanen uden sammenkobling med Nærumbanen. Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, , sagsident 10/19

11 6.3 Busbetjeningen af den resterende del af kommunen, som ikke betjenes af letbane og S-tog bør forbedres. Konkrete forslag til bus 170 og 191 i Virum og Sorgenfri. 6.4 Forslag til at lede gennemkørende trafik ved Sorgenfri og Virum bymidter ad andre veje. Movia er allerede nu i gang med at udarbejde forslag til den fremtidige busbetjening (efter letbanen idriftsættes). Der ses i denne sammenhæng på busnettet i hele kommunen herunder de nævnte områder i Virum og Sorgenfri. Både Sorgenfri og Virum Stationsområde er under planlægning og kører i eget regi - sideløbende med denne strategi, se s. 22 i GRØNT LYS+ Det fremsendte forslag indgik i behandlingen af indsigelser til forhøring ved de stationsnære områder omkring Sorgenfri S-station på Teknikog Miljøudvalget den 10. juni Det blev i den forbindelse besluttet på baggrund af en trafikanalyse af 5. maj 2014, at dette forslag ikke skulle indgå i løsningen af de trafikale forhold i området særligt på grund af trafiksikkerhed. Den igangværende planlægning af områderne Sorgenfri og Virum omfatter i det hele taget analyser af trafik i området samt mulighed for fartdæmpning af bymidterne for at sikre nemmere passage for gående. En evt. ændring af gennemkørende trafik skal ske med hensynstagen til, at trafikken ikke ledes til lokalveje. 6.5 Indsats for at mindske CO2-reduktion bør styrkes ved forbedret sammenhængende kollektiv trafik, bedre cykelforhold og udnyttelse af stationsnærhedsprincippet. Se pkt 5.7 Se pkt Indsigelsen er vedlagt kopi af bemærkninger til VVM høring for Letbanen i Ring 3. Transport- og Bygningsministeriet samt Hovedstadens Letbane har modtaget VVMhøringssvaret og behandler bemærkningerne som del af VVM-høringen for letbaneprojektet. Thorbjørn Ertbølle Olafsson 7.1 Ønsker fokus på de private haver og offentlige Det gælder generelt i kommuneplanen, at de Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, , sagsident 11/19

12 Kvædevej Virum områder langs vejene, der giver det daglige indtryk af en grøn kommune. Påpeger flere eksempler på, at forhaver belægges med fast belægning uden nedsivningsmulighed og ikke miljøvenligt generelt. ubebyggede arealers indretning samt hegning i boligområder med åben-lav skal ske på en sådan måde, at området får en grøn karakter. For tæt-lav boligområder gælder ligeledes, at de ubebyggede arealers indretning samt hegning skal ske på en sådan måde, at området fremstår grønt og friarealerne sikres. Det vil sige, at der, når der udarbejdes lokalplaner, fastlægges bestemmelser for at fremme disse generelle måi. Når lokalplanen er vedtaget gælder bestemmelserne fremadrettet. Lokalplaner gælder ikke med tilbagevirkende kraft. I kommuneplanens retningslinjer er desuden fastsat retningslinjer for klimatilpasning. Der er 12 retningslinjer, der indgår i overvejelserne, når der arbejdes med klimatilpasning. Fx skal der ved nybyggeri og tilbygning indtænkes lokalafledning af regnvand og regnvandet skal ses som en ressource, der så vidt muligt skal indgå i det naturlige kredsløb frem for bortledning i fælles kloak. Retningslinjer vurderes og indarbejdes i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner. Forvaltningen vurderer, der er en høj grad af fokus på det grønne indtryk fra vej i såvel planlægningen som i byggesagsbehandlingen. 7.2 Ønsker selvstændig Agenda 21-plan. Der udarbejdes ikke en selvstændig Agenda 21-plan, men forhold omkring miljøbelastning, bæredygtig byudvikling, biologisk mangfoldighed, inddragelse af borgere og erhvervsliv og samspil på tværs af sektorer, vurderes, målsættes og indtænkes løbende i strategiarbejdet i kommunen, hvor dette er relevant. 7.3 Ønsker fokus på andet end CO2-reduktion. Der følges op på klimastrategiens mål og visioner i årlige CO2-reduktionsplaner. Der er i 2014 vedtaget en klimatilpasningsplan for hele kommunen som en del af kommuneplanen. Planen understøtter klimastrategiens målsætninger og giver retningslinjer for den videre planlægning., idet Klimastrategien har fokus på både CO2- reduktion, klimatilpasning og inddragelse af borgere, erhvervsliv og andre relevante klimaaktører. Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, , sagsident 12/19

13 7.4 Ønsker Agenda 21 medarbejder, der kan støtte borgerne i deres grønne initiativer som i Gladsaxe. Der er ikke ansat en særlig Agenda 21- ressourceperson i Lyngby-Taarbæk Kommune. Opgaven med at støtte borgerne i deres grønne initiativer f.eks. operation Ren SØ og i at gøre det nemmere for borgerne at handle miljøog klimarigtigt, er fordelt over flere personer i forvaltningen. For så vidt angår CO2-reduktion, tages der årligt mange initiativer til at gøre det lettere og mere attraktivt for borgerne, f.eks. at energirenovere deres huse. CO2- reduktionsplanen kan ses på kommunens hjemmeside. Såfremt der skal ansættes en egentlig Agenda 21 medarbejder/grøn Guide, som i Gladsaxe, skal dette indarbejdes i budgettet. 7.5 Ønsker generelt vilkår i lokalplaner særligt i rækkehus og villa-lokalplaner - til grøn udvikling samt at disse vilkår håndhæves. Krav til indarbejdning af klimatilpasning i f.eks. nybyggeri er allerede en del af retningslinjerne i Kommuneplan Kravene vurderes og udmøntes i den efterfølgende lokalplanlægning. I bevarende lokalplaner for villaområder og rækkehusbebyggelser indgår krav til hegning primært langs veje af hensyn til det grønne udtryk. Forvaltningen foretager derudover ikke opsøgende tilsyn med, om gældende lokalplaner bliver overholdt. Hvis forvaltningen bliver gjort bekendt med et ulovligt forhold, vil kommunen søge forholdet lovliggjort. Ofte er det henvendelser fra borgere, der gør, at kommunen bliver gjort opmærksom på forhold, der er i modstrid med lokalplanerne. 7.6 Spørger til, hvad der blev af det grønne tag over Netto på Sorgenfri Torv De kommende nybyggerier i Sorgenfri Stationscenter planlægges at fremstå med grønne tage. Det vil blive vurderet i lokalplanprocessen hvilke bestemmelser, der skal fastlægges herom. Hans Nielsen Kastanievej 4 B, st. mf Kgs. Lyngby 8.1 Er glade for fokus på det grønne, men ønsker en stærkere beskyttelse end formuleringen om at der skal være balance mellem det grønne og byudvikling. Der bør være vilje til at Det beror på en vurdering i de enkelte sager, om der kan være tale om væsentlige forringelser af det grønne. Til disse vurderinger indgår forskellige redskaber, analyser og hensyn. Be- Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, , sagsident 13/19

14 sige nej i konkrete sager, hvor der sker væsentlige forringelser af det grønne. stemmelser i naturbeskyttelsesloven, miljøvurdering, VVM, udpegning af Natura områder, mm. understøtter fokus og hensyn til det grønne. Med denne strategi er der såvel i forord som under fokuspunkter lagt vægt på balancen mellem det grønne og byudviklingen. Der er fokus på det grønne i forbindelse med anlæg af letbanen og i byudviklingsprojekter i lokalplanarbejdet samt i lokalplaner for eksisterende boligområder. Forvaltningen vurderer, der er en høj grad af fokus på det grønne og at der i planlægningsprocesser stilles krav til udformningen og størrelsen af uderum i det hele taget. 8.2 Er imod forlængelse af Firskovvej til Jægersborgvej. Giver en forringelse af landskabet, når man cykler/går på cykelstien mellem Nærumbanen og Helsingørmotorvejen. 8.3 Er imod en supercykelsti langs Lyngby Sø, idet det vurderes, at det vil medføre forringelse af rekreative, landskabelige og kulturhistoriske værdier langs Lyngby Sø og i Lottenborgkvarteret. En forlængelse af Firskovvej er et væsentligt redskab til at sikre en acceptabel trafikafvikling i Lyngby som helhed. Vejen skal sikre aflastning af P-søgeringen og de øvrige trafikveje gennem byen. Der vil fortsat være fokus på, at opretholde et grønt udtryk langs den kommende supercykelsti. På redegørelseskort under retningslinjer i Kommuneplan 2013 er vist linjeføringer af supercykelstier i kommunen herunder også en supercykelsti langs Lyngby Sø. Anlæg af supercykelsti langs Lyngby Sø skal etableres med hensyntagen til de rekreative, landskabelige og kulturhistoriske værdier. Stien planlægges anlagt med skillerabat mellem cyklister og fodgængere. Linjeføring af supercykelsti langs Lyngby Sø fastholdes i strategi og Kommuneplan Supercykelsti langs Lyngby Sø berører fredninger, fortidsmindebeskyttelseslinier samt beskyttelsesliner for sø, skov og å. Der skal følge en proces og ansøges om dispensation fra disse, Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, , sagsident 14/19

15 før anlæg af supercykelsti. Der er ikke et velegnet alternativ for Allerødrutens passage gennem det centrale Kgs. Lyngby. 8.4 Ønsker mere fokus på den øgede trafik i kommunen, især med henblik på miljø, borgernes livskvalitet og kulturmiljøer. Nedbringelse af CO2-udslip er et redskab hen mod mål om et bedre miljø generelt herunder også borgernes livskvalitet. Opdelingen af kommunens forskellige anvendelsesmuligheder i kommuneplanen samt opdelingen af veje i fx trafikveje og lokalveje og fokus på trafikafvikling generelt vurderes derudover at bidrage til at skåne eksisterende kulturmiljøer mest muligt. Se pkt. 5.5 Nils Peter Astrupgaard Snerlevej Kongens Lyngby 8.5 Tilfreds med, at der påtænkes udarbejdet en Naturplan. 8.6 Påpeger det korrekte navn på Strandsti Lauget Springforbi. 9.1 Foreslår +WAY ved forlængelse af 150S og 173S en Science line. Se i øvrigt pkt. 5.5 Ingen bemærkninger. Ingen bemærkninger. +Way beskrives som en effektiv og komfortabel bus, som så vidt muligt kører i egen bane eller på vej uden trængsel. (se mere på Ingen bemærkninger. Navnet rettes i GRØNT LYS+ Movia har i første omgang fokuseret indsatsen med +way dels på Nørre Campus, dels på en videreførelse gennem Gentofte Kommune. Buslinje 150S/173E kører på Helsingørmotorvejen hele strækningen gennem Lyngby-Taarbæk Kommune. En decideret +way løsning på denne strækning i LTK vurderes, på nuværende tidspunkt, ikke at være aktuel. 9.2 Foreslår at starte med ebrt hybrid superbusser før eventuel anlæg af letbane i Ring 3. Formålet med etablering af en letbane på Ring 3 er blandt andet at styrke udviklingen i Hovedstadsregionen. En letbane vil kunne medvirke til at skabe vækst i Ringbykommunerne og dermed i Hovedstadsregionen. De kommende stationer på letbanen vil således udgøre både en forudsætning for og en katalysator i udviklin- Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, , sagsident 15/19

16 gen af en række nye byområder i de involverede kommuner. Letbanen vil desuden yde et bidrag til at øge mobiliteten både for de lokale beboere, arbejdspladser og studiepladser mv. og for en betydelig del af Hovedstadsregionens befolkning, jf. principaftale om anlæg og drift af en letbane på Ring 3, København den 20. juni Letbanen har således flere formål dels vækst og byudvikling, dels bedre offentlig transport. Da ebrt hybrid superbusser ikke skaber stationsnærhed og dermed byudviklingsmuligheder er denne løsning fravalgt. BRT-busser indgår desuden i Transportministeriets VVM-redegørelse for Letbane på Ring 3, maj 2015, under pkt 4.4. Fravalgte alternativer. (side 79). 9.3 Foreslår at udskyde om letbanen i 10 år. 9.4 Påpeger visuel forurening ved luftledninger. Anbefaler alternative løsninger til kørestrøm med batterier i vognene. Forslaget har tidligere været drøftet, men blandt andet på grund af ønske om byudvikling, er løsningen med en letbane valgt. Letbanen skaber stationsnærhed til modsætning fra en busløsning og dermed større udviklingsmuligheder. Se i øvrigt pkt 9.2. Der er ønske om en letbane med standardmateriel, der er afprøvet. Det blev i forbindelse med Udredningen for letbaneprojektet undersøgt, om der er alternativer til løsningen med kørestrømsledninger herunder en løsning med batterier. Det blev konkluderet, at letbane drevet med batterier på daværende tidspunkt kun i begrænset omfang var afprøvet i kommerciel drift og med daværende erfaringer ikke var velegnet til vores klima., idet der fortsat er et ønske om vækst herunder etablering af letbane og byudvikling., idet forslaget i detaljeringsgrad henvender sig specifikt til planlægning og anlæg af letbanen. Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, , sagsident 16/19

17 9.5 Anbefaler flere rillespor af hensyn til byrum og samfærdslen især fra Lyngby og til Gammelmosevej i Gladsaxe. Dette giver også mulighed for busserne 191 og 192. Henviser derudover til kommende busforbindelse, som skal forbinde DTU-Ballerup og DTU-Lyngby samt NOVOs store enheder. Det er drøftet i Kommunalbestyrelsen, om der ønskes rilleskinnespor på Buddingevej. Pt. er det besluttet, at Lyngby-Taarbæk kommune tilkøber (2,8 mio. kr.) rilleskinnespor på Buddingevej imellem Christians X s Alle og Engelsborgvej. Hovedstadens letbane udarbejder herudover udbud med optioner, således kommunen kan vælge rilleskinner andre steder, såfremt det findes økonomiske fordelagtigt. Region Hovedstaden har besluttet at indsætte en ny regional ekspresbus (linje 40E) mellem Skodsborg og Høje-Taastrup. Buslinjen skal forbinde Kystbanefingeren med Roskildefingeren via Ring 4-korridoren og derved give rejsende fra Vestbanen og Kystbanen direkte adgang til Lautrupparken og industriområderne i Bagsværd. Linje 40E vil sikre en hurtig forbindelse mellem DTU Lyngby og DTU Ballerup Campus (i Lautrupparken). Buslinjen forventes idriftsat i løbet af 2016., idet forslaget i detaljeringsgrad henvender sig specifikt til busplanlægning samt planlægning og anlæg af letbanen. 9.6 Cykler bør kunne medbringes i letbanen. Det er endnu ikke besluttet i ejerkredsen for letbanen, om det skal være muligt at medtage cykler i letbanen. Muligheden vil blive vurderet i forbindelse med den nærmere detaljering af projektet. 9.7 Anbefaler et letbanestop ved krydset Nybrovej/Buddingevej. 9.8 Anbefaler, at BRT opbygges successivt. Anbefaler BRT, idet 330E i dag kører hurtigere I forbindelse med udredningen for letbaneprojektet blev grundlaget for antallet af stationer og placering af stationer belyst. Stationerne er placeret i forhold til bl.a. rejsetid, passagertal, forbindelse til øvrige knudepunkter herunder stationer, uddannelsesinstitutioner, handel, sygehuse mm. På den baggrund blev det fravalgt at placere en station på Buddingevej ved Nybrovej. På grund af blandt andet et ønske om byudvikling, er løsningen med en letbane valgt frem for, idet forslaget i detaljeringsgrad henvender sig specifikt til planlægning og anlæg af letbanen., idet der Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, , sagsident 17/19

18 gennem det kommende letbanetracé. Indsiger kommenterer på anlægspriser for de forskellige transportmidler. Finder, at data ikke længere er valide, så om letbane bør gå om. en busløsning. Letbanen skaber stationsnærhed i modsætning til en busløsning og dermed større udviklingsmuligheder. Se i øvrigt pkt 9.2 fortsat er et ønske om vækst herunder etablering af letbane og byudvikling. 9.9 Finder, at der ikke er sket tilstrækkeligt inddragelse af borgerne i processen om letbanen Foreslår, at al gennemkørende trafik gennem Kgs. Lyngby skal ledes uden om. Af den årsag anbefales det, at der IKKE skal ske en forlængelse af Firskovvej. Der skal i stedet arbejdes på at få anlagt et spor mere i begge retninger på Motorringvejen uden om Lyngby. Der foreslås forskellige mulige hindringer for at få trafikken ledet uden om Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune har afholdt borgermøde vedr. letbaneprojektet 13. maj 2014 og 15. juni 2015 herudover har letbanens VVMredegørelse været i offentlig høring fra 13. maj 2015 til 10. juli I forbindelse med om letbanens linjeføring har Kommunalbestyrelsen besluttet følgende ændringer af vejnettet i Kgs. Lyngby skal konkretiseres: Forlængelse af Firskovvej til Jægersborgvej. Lukning af Klampenborgvej mellem Lyngby Hovedgade og Kanalvej. Tiltag på parkeringssøgeringen for optimering af trafikafviklingen. Nyt rampeanlæg på Lyngby Torv til nuværende og eventuelle kommende parkeringsanlæg under terræn. Disse tiltag vil bidrage til at reducere den gennemkørende trafik i Kgs. Lyngby. Det forventes, at % af trafikanterne vil bruge motorvejsnettet omkring byen i stedet for Klampenborgvej. Medgiver, at Motorringvejen har kapacitetsproblemer. Det er Transport- og Bygningsministeriet, der har ansvaret for en eventuel udbygning af Motorringvejen. På nuværende tidspunkt vurderes der ikke umiddelbart behov for at udbygge Lyngby Omfartsvej ejet af Lyngby-Taarbæk Kommune., idet forslaget i detaljeringsgrad henvender sig specifikt til planlægning og anlæg af letbanen. Men GRØNT LYS+ er tilpasset i forhold til de nye er omkring optimering af vejnettet i Kgs. Lyngby Foreslår underjordisk parkeringsplads under I GRØNT LYS+ beskrives under pkt. 35 Jern- I GRØNT LYS+ tilføjes der følgende til Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, , sagsident 18/19

19 Jernbanepladsen samt tilhørende afkørselsmulighed fra Omfartsvejen. banepladsen og p-pladsen på Kastanievej, side 26, at der bør arbejdes med at skabe et sammenhængende parkeringsbælte, hvor der er parkering både på og under terræn samt eventuelt i p-hus. I lokalplan 185 for Lyngby Hovedgade og Jernbanepladsen 1 er der skitseret mulighed for afkørsel fra Lyngby Omfartsvej til p-kælder under Jernbanepladsen 1 i nordlig retning. pkt. 35, side 26 markeret med rødt:. Både på og under terræn samt eventuelt p-hus. I lokalplan 185 for Lyngby Hovedgade og Jernbanepladsen 1 er der skitseret mulighed for afkørsel fra Lyngby Omfartsvej til p-kælder under Jernbanepladsen 1 i nordlig retning. En modernisering og eventuel udvidelse 9.12 Foreslår, at der bygges hen over Lyngby Omfartsvej og S-banen mellem Kgs. Lyngby og Ulrikkenborg. Byvision 2030 var en del af den tidligere kommuneplanstrategi GRØNT LYS fra 2011/12. Heri beskrives visionen om byggeri hen over Lyngby Omfartsvej og S-togsbanen. Byvisionen blev "tryk-prøvet" i Vidensbynetværk for Byudvikling og Handel, som havde developere, potentielle investorer og finansfolk som medlemmer. Om netop byggeri over banen og omfartsvejen var det opfattelsen, at omkostningerne ved at etablere en byggegrund over banen og omfartsvejen vil være så stor, at byggeri kun vil være rentabelt med en ekstrem høj byggeret (lig med høj bebyggelse), så længe der er tilstrækkeligt med ledige byggegrunde i Vidensbyen og dens nærmeste omegn. Situationen kan være en anden, hvis der senere opstår mangel på byggegrunde i Vidensbyen og den "rigtige" køber er i markedet. Forslaget indarbejdes ikke i GRØNT LYS Støtter anlæg af supercykelsti langs Lyngby Sø. Foreslår i den forbindelse, at Rottefællen anlægges som en decideret cykelsti, som man kan cykle igennem. Rottefællen indgår ikke i supercykelstinettet og der er ingen aktuelle planer om ombygning af denne. Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, , sagsident 19/19