STRATEGISK OMRÅDESTUDIE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRATEGISK OMRÅDESTUDIE"

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET OKTOBER 2001 VUT II/L-STK 2001/2002 KL K. HEDEGAARD KN A.O. JENSEN KN J.A.E. THYGESEN STRATEGISK OMRÅDESTUDIE USA

2 FORSVARSAKADEMIET OKTOBER 2001 VUT II/L-STK 2001/2002 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE USA På baggrund af en redegørelse for USA s strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af USA s sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af USA s fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. 2

3 RESUMÉ INDLEDNING OPGAVE OPGAVEDISKUSSION Metode Diskussion af begrebet sikkerhedspolitik Det internationale systems struktur Afgrænsning AFSLUTNING PÅ KILDEINDHENTNING REDEGØRELSE DEN HISTORISKE FAKTOR DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR Beliggenhed Størrelse og form Grænser, land-, sø- og luftadgangsveje Nøgleområder Klima og vejr Fremtrædende terrænelementer Geografiske regioner DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR Transport- og telekommunikationssystemer og deres tilslutning til omverdenen Systemernes militære, politiske og administrative anvendelsesmuligheder Systemernes udbygningsperspektiver DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR Befolkningens størrelse og geografiske fordeling Religiøse og etniske grupperinger Sundhed Levestandard Oplysning og uddannelse DEN ØKONOMISK-VIDENSKABELIGE FAKTOR Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer Energiproduktion og ressourcer Råmaterialer til industrien Industriproduktion Handel Arbejdskraft Økonomisk struktur Finanser Videnskab og teknologi DEN MILITÆRE FAKTOR Opgaver og koncepter for de væbnede styrker Kommandoforhold og relation til det politiske niveau Størrelse, organisation og materiel Uddannelsesmæssige og logistiske forhold DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR

4 2.7.1 Nationale interesser og målsætning National holdning og selvopfattelse Regering og administration Politiske partier og interessegrupper Stabilitet DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR Forandringer i amerikansk udenrigspolitik USA og internationale organisationer USA og andre aktører ANALYSE DEN HISTORISKE FAKTOR DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR DEN ØKONOMISK-VIDENSKABELIGE FAKTOR DEN MILITÆRE FAKTOR DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR SAMMENFATTENDE ANALYSE VURDERING USA S FREMTIDIGE SIKKERHEDSPOLITISKE MULIGHEDER SCENARIUM SCENARIUM VURDERING AF SCENARIER PERSPEKTIVERING AF USA'S SIKKERHEDSPOLITIK I FORHOLD TIL KINA...26 BIBLIOGRAFI...27 BILAG 1 - DET INTERNATIONALE SYSTEMS STRUKTUR...30 BILAG 2 - DET AMERIKANSKE FORSVARS INDDELING AF VERDEN I ANSVARSOMRÅDER...31 BILAG 3 - DET AMERIKANSKE TRANSPORTSYSTEMS UDBYGNING...32 BILAG 4 - SAMMENLIGNELIGE ØKONOMISKE DATA MELLEM USA OG NOGLE AF DETS HANDELSPARTNERE...33 BILAG 5 - FORØGELSE AF DET AMERIKANSKE PRIVATFORBRUG...34 BILAG 6 - NEDSÆTTELSE AF DEN AMERIKANSKE RENTE

5 Resumé Siden USA opnåede status som verdens eneste supermagt, har landet i stadig stigende grad været i stand til at forfølge nationale mål og føre dem ud i livet uden forudgående accept fra andre lande. Landet har i konflikter som den i Kosovo vist, at det er parat til at anvende magt unilateralt. Det nationale missilforsvar, National Missile Defence (NMD), anses i øjeblikket for at være den væsentligste del af amerikansk udenrigspolitik. Det er i den forbindelse vigtigt for USA, at Rusland afstår fra at fastholde Anti-Ballistic Missile Treaty (ABM) fra 1972 og ophæver sit forbehold mod NMD. Samtidig er det vigtigt for USA, at også Kina accepterer oprettelsen af NMD, selv om NMD vil betyde en reduktion af Kinas relative militære kampkraft i forhold til USA. Den amerikanske befolknings levestandard er høj, og landet er unikt, idet det er verdens ældste demokrati. Det amerikanske samfund bygger på stærke demokratiske værdier og frihedsidealer. USA har igennem en lang årrække haft en omfattende samhandel med Europa. Samhandlen med Europa er stadig stor, men efter at EU har etableret sig som en politisk og økonomisk faktor med større økonomisk stabilt i området og større konkurrence med USA på markederne i blandt andet Asien og Rusland til følge, er USA begyndt at ændre fokus. I de næste 10 år forventes USA s fokus at være rettet mod Asien. Kina er en væsentlig konkurrent til USA, mens Rusland ikke optræder i Østasien mere. Både Clinton- og Bushadministrationen har vist tegn på en opblødning i USA's holdning til forholdet mellem Kina og Taiwan, hvilket inden for de næste 10 år kan blive en fordel for stabiliteten i det østasiatiske område. Det komplekse forhold mellem den gamle supermagt USA og det fremadstormende Kina svinger mellem krise og samarbejde. Åbent fjendskab mellem de to lande er dog dårligt for stabiliteten i Østasien, begge landes økonomier og deres renommé i verdenen. USA har været meget fokuseret på at forberede sig på fremtiden, så landet er i stand til at modgå fjender inden for det fulde spektrum af kriser og trusler. Landet kan dog have svært ved at forhindre terrorisme. Hvis landet ikke evner at forholde sig til terrorisme, men anvender konventionel militær magt og dennes doktriner til bekæmpelse af terrorisme, kan det være destabiliserende for landets sikkerhedspolitik. Pragmatismen i USA's udenrigspolitik forventes inden for de næste 10 år at slå igennem også i landets militære og politisk-økonomiske optræden over for Kina. USA og Kina forventes derfor at nå frem til en større accept af hinanden og af hinandens interesser. USA's opblødning af sin holdning til forholdet mellem Kina og Taiwan siden 1998, Kinas afmålte kritik over for NATO's bombning af den kinesiske ambassade i Beograd i 1999 og af det amerikanske spionflys nødlanding i Kina i 2001 samt Kinas støtte til USA ved terrorangrebet på World Trade Centre i New York og på Pentagon i Washington D.C. den 11. september 2001 indikerer, at udviklingen går i den retning. 5

6 1 INDLEDNING 1.1 Opgave På baggrund af en redegørelse for USA s strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af USA s sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af USA s fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. 1.2 Opgavediskussion Metode Studien er på baggrund af opgaveformuleringen inddelt i følgende afsnit: - En redegørelse for USA s strategiske kapacitet ud fra faktuelle oplysninger. - En analyse af USA s nuværende sikkerhedspolitiske situation. - En vurdering af USA s fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Redegørelsen er en stringent fremstilling af følgende faktorer: - Den historiske faktor. - Den fysisk-geografiske faktor. - Den kommunikationsmæssige faktor. - Den sociologiske faktor. - Den økonomisk-videnskabelige faktor. - Den militære faktor. - Den indenrigspolitiske faktor. - Den udenrigspolitiske faktor. Disse faktorer udgør tilsammen en stats strategiske kapacitet og skal danne baggrund for den efterfølgende analyse. Analysen vil identificere og behandle de væsentligste sikkerhedspolitiske problemer og muligheder. Vurderingen vil beskrive de udviklingsperspektiver, som USA forventes at kunne imødese inden for en 10-årig periode Diskussion af begrebet sikkerhedspolitik Sikkerhedspolitik er det centrale begreb i opgaveformuleringen, hvorfor dette begreb kræver en nærmere fortolkning. Da studien skal tage udgangspunkt i en bred opfattelse af begrebet sikkerhedspolitik, er den følgende definition på begrebet blevet valgt: National sikkerhedspolitik er en sammenfattende betegnelse for de politiske aktiviteter, som en stat udøver for at kunne virkeliggøre sine målsætninger også i situationer, hvor den står over for trusler fra andre aktører, især andre stater, i det internationale system." 2 1 FHMU, del I, afsnit B. 6

7 I henhold til denne definition drejer sikkerhedspolitik sig således ikke alene om militære og udenrigspolitiske forhold, men også om andre forhold, såsom politiske og økonomiske forhold Det internationale systems struktur I det internationale systems struktur kan stater rangordnes på flere måder og i flere kategorier. Men det logiske vil være kun at opregne tre kategorier: Supermagter, aspirerende eller potentielle supermagter - og småstater, 3 se bilag 1. I modsætning til småstater søger supermagter og aspirerende supermagter at agere globalt. USA s sikkerhedspolitik er global, hvilket blandt andet kan ses ved det amerikanske forsvars inddeling af verden i fem ansvarsområder, se bilag Afgrænsning Beskrivelsen af USA s sikkerhedspolitik ville blive meget omfattende, hvis den brede opfattelse af begrebet sikkerhedspolitik skulle anvendes gennem hele studien. Når USA s sikkerhedspolitik også kobles sammen med det internationale systems struktur, bliver antallet af faktorer mangedoblet, da der eksisterer flere potentielle supermagter. Antallet af faktorer og af potentielle supermagter set i forhold til USA s sikkerhedspolitik afgrænses derfor som anført herunder. Følgende faktorer vægtes, idet de vurderes at have afgørende betydning for USA s sikkerhedspolitik: Den historiske, den økonomisk-videnskabelige, den militære, den indenrigspolitiske og den udenrigspolitiske faktor. Betydningen af disse faktorer ses ved den amerikanske befolknings høje selvopfattelse. Den ser sig selv som en nation, der har været inddraget som hovedaktør i de fleste konflikter siden starten af det 20. århundrede som følge af dens økonomiske og militære styrke. Dette har medført, at USA har været tvunget til at føre en meget aktiv udenrigspolitik, som igen er blevet påvirket af indenrigspolitiske forhold. Følgende faktorer vægtes ikke, idet de ikke vurderes at have afgørende betydning for USA s sikkerhedspolitik: Den fysisk-geografiske, den kommunikationsmæssige og den sociologiske faktor. Disse faktorer medvirker ganske vist til at bekræfte USA s stilling som en supermagt, men de anses ikke for at have væsentlig indflydelse på landets fremtidige sikkerhedspolitik, som denne studie fokuserer på. 2 NA, s BH, s

8 Kina ses som den af de potentielle supermagter, der inden for en 10-årig periode kan udvikle sig til at være en reel supermagt og dermed til at være en reel konkurrent til USA. Studien vil derfor fokusere på USA s sikkerhedspolitik i forhold til Kina. Studien vil ikke berøre terrorangrebet på World Trade Centre i New York og på Pentagon i Washington D.C. den 11. september 2001, idet angrebet vurderes at have så vidtrækkende konsekvenser for de sikkerhedspolitiske teorier i almindelighed og for USA s sikkerhedspolitik i særdeleshed, at det ikke er muligt at dække dem fyldestgørende inden for denne studie. Tidsmæssigt er det heller ikke muligt at dække angrebets konsekvenser inden for denne studie, idet den sikkerhedspolitiske situation er under konstant udvikling. USA må umiddelbart forventes at rette sit sikkerhedspolitiske fokus mod terrorisme. Landet må til gengæld på længere sigt forventes atter at rette sit sikkerhedspolitiske fokus på de interesser, som det havde før terrorangrebet, men med en større bevidsthed om sin sårbarhed over for terrorisme. 1.3 Afslutning på kildeindhentning Kildeindhentningen er afsluttet den 30. september REDEGØRELSE 2.1 Den historiske faktor 4 Efter Anden Verdenskrig fjernede USA og Sovjetunionen sig politisk markant sig fra hinanden. Fra at have været allierede under krigen blev de hinandens svorne fjender. De lande, som Sovjetunionen besatte efter krigen, blev påtvunget et kommunistisk styre, og et jerntæppe blev trukket ned igennem Europa. Det betød en ændring i USA s udenrigspolitik, hvor landet gik fra at være en nation, som svor til neutralitet, til at være en stærk, global aktør. NATO blev dannet i 1949 med USA, Frankrig og Storbritannien i spidsen. Den 25. juni 1950 gik Nordkorea med Sovjetunionens velsignelse ind i Sydkorea. FN gik ind i krigen på Sydkoreas side med USA som hovedaktør. Sovjetunionens kontrol med Østeuropa, Koreakrigen og Sovjetunionens udvikling af atombomben afstedkom en frygt for kommunisme i USA. Cubakrisen i oktober 1962 var nok Den Kolde Krigs mest dramatiske episode, hvor verden befandt sig på randen af en atomkrig. Konflikten blev løst, ved at Sovjetunionen fjernede atommissilerne fra Cuba, imod at USA garanterede ikke at ville invadere øen. Vietnamkrigen fra 1964 til 1973 affødte stærke protester i USA imod landets fortsatte involvering i krigen. For første gang kunne amerikanerne se og følge med i krigens alvor på fjernsynene hjemme i deres stuer. Helt op til 1980 erne fortsatte USA og Sovjetunionen med at afprøve hinandens kapaciteter på forskellige områder. Blandt andet afprøvede de hinanden inden for rumforskning, hvor teknologisk knowhow og prestige stod på spil, og inden for det langt mere alvorlige våbenkapløb. Derudover gjaldt det for begge lande om at tilsikre, at så mange lande som muligt fik det rigtige politiske tilhørsforhold i forhold til deres egne ideologiske standpunkter. 4 AA og CIA. 8

9 Murens fald i 1989 og Sovjetunionens kollaps i 1991 markerede afslutningen på Den Kolde Krig. Fra starten af 1990 erne og til nu har USA trukket mange af sine styrker ud af Europa, men har dog sammen med FN og NATO været stærkt engageret på Balkan. Samtidig har landet fokuseret mere på Asien, hvor Kina i stigende grad manifesterer sig som en stormagt. 2.2 Den fysisk-geografiske faktor Beliggenhed USA er beliggende i verdensdelen Nordamerika på den nordlige halvkugle mellem det nordlige Atlanterhav, det nordlige Stillehav, Canada og Mexico Størrelse og form USA har et samlet areal på km² og består af 50 delstater og forbundsområdet District of Columbia, som er sammenfaldende med hovedstaden Washington D.C. Den del af USA, som udgøres af de sammenhængende 48 stater, strækker sig fra øst til vest over ca km og omfatter fire tidszoner; afstanden fra nord til syd er ca km. De to sidste stater er Alaska mod nordvest og øgruppen Hawaii i Stillehavet. Med til USA hører også nogle politisk associerede øer i Caribien og Stillehavet, som tilsammen dækker ca km², og medregnes den 200 sømil brede økonomiske zone omkring øerne, råder USA over større havområder end noget andet land. Landarealet er det fjerdestørste i verden (efter Ruslands, Canadas og Kinas) Grænser, land-, sø- og luftadgangsveje USA s landegrænser har en samlet længde på km. Grænsen til Canada har en længde på km, til Mexico på km og til Cuba på 29 km (den amerikanske flådebase i Guantanamo Bay). USA s kystlinie har en samlet længde på km Nøgleområder USA s politiske nøgleområde findes på østkysten, mens landets økonomiske nøgleområder findes på både øst- og vestkysten Klima og vejr Selv om USA har alle klimatyper, har det meste af landet tempereret fastlandsklima med store forskelle på sommer- og vintertemperaturer. Polarklima findes i det nordlige Alaska og stedvis i bjergene, mens de sydlige kystområder har subtropisk klima med milde vintre. Tropisk klima findes kun i det sydlige Florida og på Hawaii. De indre sletter og Mississippi-lavlandet hjemsøges hvert år af et stort antal tornadoer. Et andet vejrfænomen er sensommerens tropiske hvirvelstorme, som forvolder store ødelæggelser i deres nordøstgående bane fra Den Mexicanske Golf Fremtrædende terrænelementer USA s landskab er varieret og kontrastrigt, men til en vis grad også ensartet, da samme landskabstype kan dække tusinder af kvadratkilometer. Landets fremtrædende regioner 5 DN, s CIA, s. 2. 9

10 udgøres af bjergområderne i øst og vest og af de mellemliggende indre sletter og kystsletterne langs Den Mexicanske Golf og Atlanterhavet Geografiske regioner USA inddeles sædvanligvis i syv hovedområder: Nord-Øst Staterne, Det Centrale Lavland, Sydstaterne, De Store Sletter, Bjerg- og ørkenområderne, Vestkysten og De Nye Stater. 8 Tre af disse områder kan betegnes som værende af væsentlig betydning for landet, nemlig Nord-Øst Staterne med hovedparten af landets storbyer og industrier, Det Centrale Lavland med landets største farme og mange industrier med tilknytning til landbruget og Vestkysten med frugtavl og landets vigtigste højteknologiske centrum, Silicon Valley. 2.3 Den kommunikationsmæssige faktor Transport- og telekommunikationssystemer og deres tilslutning til omverdenen USA har et meget omfattende transportsystem. Systemet er dog mest udbygget i den østlige del af landet og på vestkysten, da det er her, at befolkningstætheden er størst, se bilag 3. Både vejnettet og jernbanenettet forbinder hele landet fra nord til syd og fra øst til vest. Vejnettet udgøres af ca. 6,3 millioner km vej, hvoraf mere end km danner et nationalt netværk af flersporede motorveje, som forbinder 90% af alle byer med mere end indbyggere. Jernbanenettet dækker ca. 30% af USA s godstransport. Havnestrukturen har en stor kapacitet og dækker primært landets behov for transport af gods til og fra andre kontinenter. Landet har hen ved 500 offentlige lufthavne. 9 Telekommunikationssystemet er ligeledes veludbygget. Mobiltelefonsystemet vokser med så stor fart, at der allerede i 1997 var over 55 millioner mobiltelefoner. Til international telekommunikation er der 24 havkabler og næsten 70 satellitstationer. Derudover er der over internetudbydere. Radio og tv er også veludbygget med over 1500 sendestationer og 5 primære selskaber. Derudover er der næsten 9000 kabel-tv systemer. Disse systemer sender til ca. 219 millioner fjernsyn over hele USA Systemernes militære, politiske og administrative anvendelsesmuligheder Når forsvaret skal deployere over havet kan den gode havnestruktur og den amerikanske handelsflådes ca. 380 skibe samt den amerikanske flådes egen Military Sealift Command's ca. 110 skibe håndtere endog store deployeringer. 11 Military Airlift Command er også i stand til at løfte store mængder personel og materiel, hvilket Golfkrigen er et eksempel på. Op til krigen blev der fløjet over missioner til Mellemøsten, og hen ved mand og tons materiel blev derved deployeret til området. 12 Telekommunikationssystemet sætter forsvaret i stand til at føre og kontrollere enheder globalt. 7 DN, s DUS, s MP, s CIA. 11 CIA. 12 DA. 10

11 2.3.3 Systemernes udbygningsperspektiver Udbygningsperspektiverne på telekommunikationsområdet kan primært gå i retning af at effektivisere systemerne, efterhånden som der kommer ny teknologi på området. Transportsystemet kan primært udbygges i midtvesten og i bjergstaterne, men da disse er de tyndest befolkede stater vil en udbygning ikke umiddelbart påvirke de militære, politiske og administrative anvendelsesmuligheder. 2.4 Den sociologiske faktor Befolkningens størrelse og geografiske fordeling I 2001 er den amerikanske befolkning opgjort til ca. 281 millioner mennesker. 13 USA er demografisk bredt sammensat, idet landet igennem tiden har modtaget over 70 millioner flygtninge, indvandrere og slaver. Immigrationen er primært kommet fra Europa. Landets befolkningstilvæksten har i dag stabiliseret sig omkring 1%. 14 Staternes indbyggertal varierer meget: Californien er størst med 33 millioner indbyggere, New York har 18 millioner, mens Alaska næsten ingen indbyggere har. Heller ikke Midtvesten og Bjergstaterne har mange indbyggere. Hovedparten af befolkningen bor i millionbyerne langs øst- og vestkysten. Den gennemsnitlige befolkningstæthed på 29 indbyggere pr. km² siger derfor ikke meget om det faktiske befolkningspres Religiøse og etniske grupperinger I USA spiller religiøse livsværdier en central rolle i det sociale liv. Over 90% af amerikanerne tror på Gud. 60% af befolkningen er protestanter, 26% er katolikker, omkring 2% er jøder, godt 5% tilhører andre religioner, og godt 7% er ikke-religiøse. I 1970 erne tog indvandringen fra Latinamerika og Asien til, og USA bevægede sig fra da af hastigt i retning af et multikulturelt samfund. Den spansktalende del af befolkningen er i dag vokset til 12%. Koncentrationen er størst i indvandrestater som Californien og Texas. Befolkningen udgøres af ca. 81% hvide, 13% sorte, 5% asiatere og under 1% af det oprindelig folk Sundhed 15 I 2000 var middellevealderen for hvide mænd ca. 74 år og ca. 79 år for hvide kvinder. For sorte mænd og kvinder er middellevealderen henholdsvis 67,8 og 75 år. I 1998 var spædbørnsdødeligheden på 7,2, men på 14,1 for den sorte del af befolkningen. Denne forskel skal ses på baggrund af sociale og økonomiske forhold. Sygesikring bygger på velgørenhed og privat betaling, idet USA i høj grad inddrager markedskræfterne i sundhedsvæsenet. 16 I 1998 blev 46% af udgifterne til sundhedsvæsenet dækket af offentlige midler, og 32% kom fra forskellige sygesikringssystemer, som oftest blev betalt af arbejdsgiverne. Resten blev dækket ved direkte betaling eller kom fra rige private donorer. Efter at præsident Bush er tiltrådt, har han erklæret, at befolkningens sundhed har høj prioritet. Han vil udvide de offentlige sygesikringssystemer, og han har bedt Kongressen om 1,3 milliarder US$ til sundhedsministeriet i Det er 124 millioner US$ mere end i DKDA, s DN, s DN, s KBR, s USDS. 11

12 2.4.4 Levestandard 18 12,7% af amerikanerne havde i 1999 en indtægt, som lå under den officielle fattigdomsgrænse. Tallet er noget højere for de spansktalende og sorte befolkningsgrupper. Det er tankevækkende, at ca. 18% af alle amerikanske børn lever på eller under fattigdomsgrænsen. Fattigdom er et relativt begreb, og den gennemsnitlige levestandard er på højde med den vesteuropæiske levestandard. 60% af befolkningen står for over 50% af den samlede indkomst. De fattigste 20% står for kun ca. 5%, og de rigeste 20% står for omkring 41% af indtjeningen Oplysning og uddannelse 19 Amerikanere betragter uddannelse som det vigtigste middel til at forbedre samfundet. I de seneste år har uddannelsessektoren fået tilført flere penge. Udgifterne til uddannelse udgør omkring 7% af BNP, hvilket er mere, end hvad store vesteuropæiske lande anvender på samme område. Selv om USA har et undervisningsministerium, er der ikke nogle nationale retningslinier for uddannelse, som skal følges. Det medfører store forskelle på kvaliteten af undervisningen i de enkelte stater. Skolesystemet hører under de enkelte stater og er derfor præget af høj grad af lokal kontrol. Decentraliseringen betyder, at der er forskel på størrelsen af de økonomiske midler, som de enkelte stater stiller til rådighed for uddannelse. I erkendelse af dette har undervisningsministeriet iværksat såkaldte head start programmer, der skal give ekstra undervisning til børn i deres første skoleår. Senest har præsident Bush lanceret en ny plan, som skal få forældre og lærere til at samarbejde bedre om, at alle børn i USA modtager en kvalitetsuddannelse Den økonomisk-videnskabelige faktor Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer USA s landbrug indtager en international førerposition. Selv om det kun tegner sig for 2% af landets BNP, forsyner det det meste af det hjemlige marked og eksporterer mange forskelligartede landbrugsprodukter. 21 Landbruget har en stor konkurrenceevne i kraft af en høj grad af specialisering, stordrift og anvendelse af hjælpestoffer, maskiner og højtydende planter og dyr i produktionen. Fiskeri er også et vigtigt erhverv. Den samlede fangst er verdens femtestørste Energiproduktion og ressourcer USA er blandt verdens største producenter af kul, olie og naturgas, men da det samtidig er verdens største forbruger af energi, importerer det betydelige mængder olie og olieprodukter. Landets nuværende energiforbrug svarer til 25% af forbruget på verdensplan. Olie udgør 39%, naturgas 23%, kul 23%, kernekraft 8%, vandkraft 4% og andre energikilder 3% af landets samlede energiforbrug. 18 NBP, s. 14 ff. 19 NBP, s. 41 ff. 20 USDE. 21 UI (1). 22 DN, s

13 2.5.3 Råmaterialer til industrien USA er blandt verdens største producenter af metaller og mineraler. Selv om produktionen af visse metaller og mineraler er gået tilbage, råder landet stadig over store reserver Industriproduktion USA s industri tegner sig for 23% af landets BNP. 23 Den har en stor produktionskapacitet, og dens produkter er meget varierede. Hovedprodukterne er jern, stål, aluminium og afledte produkter, maskiner, transportudstyr, elektriske og elektroniske artikler, fødevareprodukter, kemikalier, tekstiler og beklædning. Den rummer desuden nogle af verdens største producenter af biler, fly og rumfartøjer. Den er derudover førende inden for fødevareindustri, kemisk industri, medicinalindustri og papirindustri. Amerikanske koncerner har i de senere år mangedoblet deres investeringer i blandt andet Europa, Canada og Mexico. De har også investeret i lavtlønsområder som Asien, Latinamerika og Mellemøsten, hvor hovedparten af kendte, amerikanske mærkevarer fremstilles i dag Handel USA har samlet set et handelsunderskud, idet dets import er større end dets eksport som følge af et højt forbrug. Alligevel er landet næsten selvforsynende. Udenrigshandelen svarer kun til 20% af landets BNP, men landet tegner sig alligevel for 15% af verdenshandelen. Landets vigtigste handelspartnere er Canada og Mexico. De tre lande indgik i 1995 en frihandelsaftale og stiftede North American Free Trade Area (NAFTA). Landets andre vigtige handelspartnere er EU-landene set under et, Japan og Kina, se bilag 4. Handlen med Asien er i dag større end handlen med EU. 24 Landets handelspolitiske interesser i Asien ses blandt andet ved indgåelsen af Permanent Normal Trade Relations med Kina i Landet indtager desuden en førerrolle i internationale, politisk-økonomiske fora som G8 og World Trade Organisation (WTO) Arbejdskraft USA s økonomiske vækst var i perioden på gennemsnitlig 3,8% om året, og arbejdsløsheden faldt fra 7% i 1992 til ca. 4% i midten af Økonomien nød godt af et fleksibelt arbejdsmarked med høj mobilitet på tværs af delstaterne, en lav statslige indblanding på arbejdsmarkedet og en stor tillid til pengepolitikken, som hele tiden var på forkant med inflationsudviklingen. Rationaliseringer ved indførelse af ny teknik, mere effektive arbejdsmetoder og et lille fald i efterspørgsel indebærer i dag dog en betydelig usikkerhed for fremtiden på arbejdsmarkedet. Arbejdsløsheden steg i juli 2001 til 4,5%, men har siden ligget stabilt på dette niveau Økonomisk struktur USA er fortsat verdens førende økonomiske stormagt, selv om den globale dominans er blevet mindre i de senere år. USA har i de sidste 8 år oplevet et økonomisk opsving, som har medført et øget forbrug, især et øget privatforbrug, 26 se bilag 5. Opsvinget er fra begyndelsen af 2001 stagneret, men vil formentlig kunne fortsætte sidst på året. USA får stadig hårdere konkurrence fra et mere forenet Europa, Japan, de nye industrilande i Øst- 23 UI (1). 24 DN, s. 566 og DUS, s BBC 1, s DN, s

14 asien og flere andre "lavprislande" rundt omkring i verden. Det globale konkurrencemønster er altså ved at ændre sig. Til forskel fra de fleste europæiske konkurrenter har mange storproducenter i USA reageret på den trussel, som forandringerne medfører, ved at reducere omkostningerne og mindske arbejdsstyrken, selv når virksomhederne har haft store overskud. Den økonomiske vækst steg i 2. kvartal 2001 med kun 0,2% i forhold til samme tidspunkt i Det er det langsomste økonomiske tempo i de sidste 8 år. I 1. kvartal 2001 voksede økonomien med 1,3%. Nationalbanken havde ventet nulvækst i 2. kvartal 2001, så en vækst på 0,2% er ikke umiddelbart bekymrende for amerikansk økonomi, 27 men nationalbanken har alligevel for syvende gang i 2001 sat renten ned for at sætte gang i økonomien, se bilag 6. Renten er i 2001 faldet samlet med 3%, så den nu ligger på 3,5% Finanser USA har verdens største nationaløkonomi med BNP på US$ milliarder (2000). Økonomien er primært baseret på industri og serviceydelser. Landet begyndte i 1998 at have overskud på statsbudgettet efter at have haft underskud i de foregående 28 år. Det budgetterede overskud over de kommende 10 år er anslået til US$ milliarder. 29 Den økonomiske afmatning på verdensmarkedet er dog ikke til fordel for USA, hvis BNP forventes at vokse med 1,6% i 2001 og med 2,6% i Videnskab og teknologi USA er førende inden for den hastigt voksende elektronik- og computerindustri. De sydlige stater har tidligere været industrifattige, men på grund af at elektronikindustrien ikke er bundet til store råstofleverancer, har der fundet en stor vækst inden for denne gren sted i denne del af landet. 2.6 Den militære faktor Opgaver og koncepter for de væbnede styrker 31 Det amerikanske forsvar har tilpasset sig den nationale forsvarsstrategis tre elementer, nemlig formning af det internationale sikkerhedsmiljø efter amerikanske interesser, evnen til at modstå det fulde spektrum af kriser når nødvendigt, og forberedelse på udfordringerne i en usikker fremtid Formning af det internationale sikkerhedsmiljø efter amerikanske interesser Det amerikanske forsvar skal være med til at forme det internationale sikkerhedsmiljø ved forskellige tiltag. Det kan være ved at have styrker permanent deployerede i udlandet, for eksempel i Europa, Saudi Arabien og Sydkorea. Derudover kan det være ved at deployere styrker til fælles øvelser med andre landes styrker inden for diverse alliancer over hele verden. 27 PN (1). 28 BBC (1), s. 1 og BBC (2), s KDA, s ECO, s USDD (1). 14

15 Igennem forskellige aftaler deltager det amerikanske forsvar i bestræbelserne på at forhindre spredningen af masseødelæggelsesvåben. Det gøres blandt andet igennem aftaler med for eksempel Nordkorea, Rusland, Ukraine og andre stater, som besidder den fornødne viden og teknologi Evnen til at modstå det fulde spektrum af kriser når nødvendigt Hvis det ikke lykkes at forhindre konflikter, skal det amerikanske forsvar være i stand til at gribe ind over for hele spektret af kriser. Denne indgriben kan gå fra at afskrække en konflikts parter fra en væbnet konflikt over at gennemføre mindre militære operationer, såsom magtdemonstration, etablering af flyveforbudszoner og maritime sanktioner, til at føre decideret krig. Det amerikanske forsvar skal være i stand til at udføre disse opgaver som en del af en koalition eller alene. Kosovo er et eksempel herpå i mere end en forstand. På initiativ fra primært USA gik NATO ind i Kosovo uden et FN-mandat. Det kom først efterfølgende. 32 USA arbejdede med to operationstyper i Kosovo: En med multinationale operationer, som involverede alle NATO-partnere og en med operationer forbeholdt amerikanere. 33 De sidstnævnte operationer var primært operationer, som kan karakteriseres som højteknologiske flyvninger. Der blev anvendt militær højteknologi, såsom spionsatellitter og våbentyper, som kun amerikanerne er i besiddelse af. Efter krigen i Kosovo begyndte USA offentligt at tale om A-og B-nationer inden for den militære verden. Landet begyndte samtidig at ytre ønske om, at EU skulle til at tage en større del af byrden i sit eget lokalområde Forberedelse på udfordringerne i en usikker fremtid 34 Det amerikanske forsvar vil fokusere på sin vision om beherskelse af det fulde spektrum af militære operationer. USA vil søge at opnå dette ved at forberede sig på fremtiden ved at fokusere på tre primære områder, som efter amerikansk mening vil komme til at påvirke det amerikanske forsvar frem til For det første vil USA blive ved med at have en global interesse og være engageret i arbejdet med forskellige regionale aktører. Transport, kommunikation og information vil fortsat blive udviklet, hvilket naturligt vil medføre en større opmærksomhed på internationale begivenheder. For det andet vil potentielle fjender have adgang til den samme form for teknologi som det amerikanske forsvar. For det tredje vil en eventuel modstander have kendskab USA s evner og landets udviklingspotentiale. Dette gør, at man som modstander vil benytte en asymmetrisk indgangsvinkel 35 over for USA s muligheder og styrke for herigennem at omgå disse og udnytte eventuelle svagheder Kommandoforhold og relation til det politiske niveau 36 USA s præsident er ifølge forfatningen den øverstkommanderende for de væbnede styrker. Han afgør sammen med forsvarsministeren og Den Nationale Sikkerhedsråd, hvad der er i landets interesse og bestemmer herudfra, hvilke midler der skal tages i brug. Den 32 CH (1). 33 BN. 34 DTIC. 35 At udvikle og anvende angrebstyper på det taktiske, operative og eller det strategiske niveau, som undgår USA's styrke, og som udnytter USA's eventuelle svagheder, blandt andet inden for IT. 36 USDD (2). 15

16 amerikanske kongres godkender det militære budget og indsættelse af militære styrker udover 90 dage Størrelse, organisation og materiel Det amerikanske forsvar består af mand med en reserve på mand. Materiellet er mangfoldigt og moderne. Meget af materiellet er højteknologisk og findes kun i det amerikanske forsvar Uddannelsesmæssige og logistiske forhold 37 Det amerikanske forsvar arbejder og uddanner primært efter sine egne doktriner. De amerikanske doktriner minder dog på mange områder om NATO s doktriner. Det amerikanske forsvar har ingen logistiske mangler. 2.7 Den indenrigspolitiske faktor Nationale interesser og målsætning 38 Forfatningens tillægsdokumenter indeholder de grundlæggende rettigheder for den amerikanske befolkning. Disse beskriver borgernes ret til for eksempel religions-, ytrings- og forsamlingsfrihed. Forfatningen beskriver endvidere USA's målsætninger, som indeholder fundamentale mål for opretholdelse af landets suverænitet, politisk frihed og selvstændighed, herunder fastholdelse af landets værdier, institutioner og territorium. Målet er ligeledes at beskytte amerikanske liv og sikre deres personlige sikkerhed både i USA og i udlandet. Yderligere er det et mål at fremme USA og den amerikanske befolknings velstand. 39 Sidste præsidentvalg drejede sig i høj grad om økonomisk vækst og velstand, hvor temaerne var skattelettelser, sundhed, uddannelse og moralske værdier National holdning og selvopfattelse 40 Den nationale holdning er generelt præget af en høj national selvbevidsthed. På trods af klasseskel er amerikanerne præget af en tro på personlig frihed og succes samt af en stærk patriotisme Regering og administration 41 USA er et præsidentielt demokrati, i hvilket den udøvende magt ligger hos præsidenten. Den amerikanske forfatning indeholder princippet om den politiske magts tredeling. Den udøvende magt ligger hos præsidenten, som vælges for 4 år ad gangen. Han står i spidsen for administrationen på det føderale niveau, som opdeles i ministerier, direktorater og enkelte særlige myndigheder, såsom Det Nationale Sikkerhedsråd. Præsidenten er øverstkommanderende for de væbnede styrker. Retten til at erklære krig ligger hos Kongressen, men præsidenten har mulighed for at sende militære styrker til udlandet i op til 90 dage uden godkendelse fra Kongressen. Præsidentvalget i 2000 resulterede i, at George 37 DTIC. 38 USDS. 39 DKDA, s DN, s DKDA, s. 3 ff. 16

17 W. Bush blev republikansk præsident. På trods af at han havde færre stemmer end den demokratiske præsidentkandidat, vandt han i kraft af det specielle valgmandsystem. Den lovgivende magt ligger hos Kongressen, 42 som er opdelt i to kamre, nemlig Senatet og Repræsentanternes Hus. Senatet har 100 medlemmer. Hver stat vælger to senatorer. Repræsentanternes Hus har 435 medlemmer. Antallet af repræsentanter fra de forskellige stater afhænger af indbyggertallet. Kamrene i Kongressen er næsten ligestillede. Senatet skal godkende kandidater til poster i administrationen og internationale traktater. Kamrene kan hver for sig opstille lovforslag, som behandles i underudvalg og senere i konferenceudvalg. Præsidenten kan kun stille forslag til finanslov. Efter godkendelse i Kongressen fremsættes lovforslag til underskrift ved præsidenten. Præsidenten kan godkende en lov eller nedlægge veto imod den. Kongressen kan efterfølgende søge at finde et nyt forslag eller omgøre vetoet med to-tredjedeles flertal. Staterne har på mange områder selvstyre. De sager, som ikke vedrører det føderale niveau, behandles af de enkelte stater. Hver stat har sin egen kongres og guvernør. De enkelte stater har deres egen lovgivning inden for områder som undervisning, afgiftsspørgsmål og retspolitik. Den dømmende magt ligger hos domstolene. Højesteret er USA s centrale domstol. De enkelte stater har deres egne forfatninger og lovgivning med tilhørende retsvæsen Politiske partier og interessegrupper. USA's valgsystem bygger på flertalsvalg i enkeltmandskredse. Det politiske liv domineres af to partier, nemlig Det Demokratiske Parti og Det Republikanske Parti. Der findes andre politiske partier, men disse får kun symbolsk opbakning. Der er lille politisk forskel mellem konservative demokrater og liberale republikanere. Der er lav partidisciplin, og ved afstemninger i Kongressen ses det, at medlemmer af det ene parti stemmer sammen med medlemmer fra det andet parti. Forskellige interessegrupper har store delegationer siddende i Washington med henblik på at præge Kongressens medlemmer Stabilitet 43 Landet har generelt en høj grad af indenrigspolitisk stabilitet. Det er stort set samme økonomiske politik, som føres, hvad enten Kongressen har demokratisk eller republikansk flertal. Overskuddet på statsbudgettet fra 1999 var dog genstand for diskussion blandt politikkerne, idet de var uenige om anvendelse af overskuddet. Præsident Bush forfølger sine valgløfter og har fremlagt forslag om skattelettelser, anvendelse af økonomiske midler til uddannelse på decentralt niveau og flere penge til forsvaret. 2.8 Den udenrigspolitiske faktor Forandringer i amerikansk udenrigspolitik Amerikansk udenrigspolitik har en lang demokratisk tradition bag sig. Den har igennem århundreder vist sig pragmatisk, men de grundlæggende værdier bag den har aldrig ændret sig. 42 SFS, s DKDA, s

18 USA har siden slutningen af 1980'erne været verdens eneste supermagt, men har til trods herfor bibeholdt sine globale alliancer. Under Clinton-administrationen var Europa i midten af 1990'erne endnu centrum for den amerikanske udenrigspolitik. USA støttede blandt andet forslaget om en udvidelse af NATO med de øst- og centraleuropæiske lande. Det fortsatte samtidig sit sikkerhedspolitiske samarbejde med Japan og en række andre vestligt orienterede lande i Asien. 44 De fleste ledende politikere holdt fast i en international linie og var enige om, at landet havde et globalt ansvar. De anså ansvaret for at være mere økonomisk end militært. Frihandel og globalisering blev derfor prioriteret højt. Derudover anså de ikke-spredning af kernevåben og fremme og håndhævelse af menneskerettigheder som vigtige dele af udenrigspolitikken. Under Bush-administrationen er det udenrigspolitiske fokus fra begyndelsen af 2001 blevet ændret. Administrationen har signaleret, at indenrigspolitiske emner skal prioriteres højere end udenrigspolitiske, idet der ikke længere er en klart defineret ydre fjende. Fjenden er ikke længere et stort land med militær kapacitet til global krigsførelse, men nærmere et lille land med militær kapacitet til regional krigsførelse eller med kapacitet til global terrorisme, en såkaldt slyngelstat. Amerikansk udenrigspolitik skal fortsat styres ud fra nationale amerikanske interesser. Blandt andet skal forsvaret styrkes, og et missilskjold, National Missile Defence (NMD), skal oprettes til beskyttelse af landet på trods af omverdenens protester. USA skal ikke forsøge aktivt at indføre demokrati og menneskerettigheder i usikre konfliktområder USA og internationale organisationer Amerikansk udenrigspolitik er præget af et paradoks. På den ene side tilpasser USA sig nye standarder for global opførsel. På den anden side forbliver landet skeptisk over for skabelsen af nye globale strukturer og over for forpligtelsen til at følge internationalt vedtagne regler og procedurer. Landet ser fordele ved internationalt samarbejde, men foretrækker frivillig deltagelse i fleksible arrangementer frem for obligatorisk medlemskab i formelle organisationer. Årsagen til dette ligger blandt andet i, at landet vurderer mange af de formelle organisationer til ikke at være tilstrækkelig transparente, til ikke at svare til amerikanske behov eller til ikke at respektere landets egne institutioner og lovgivning USA og andre aktører USA er begyndt at rette sit fokus mod Asien. Kinas tilsynekomst som en regional stormagt og aspirerende supermagt præger den sikkerhedspolitiske udvikling i Østasien. I Nordøstasien betragtes USA som et vitalt element til bevarelse af sikkerhed og stabilitet i regionen, mens USA i Sydøstasien betragtes som en hæmsko i udviklingen mod selvstændighed, hvilket blandt andet understregedes af, at landet i 1991 mistede sine to vigtigste flådebaser ved Filippinerne, som ikke ville forlænge kontrakten med den amerikanske flåde. 46 Under Clinton-administrationen viste USA tegn på en ændring i sit forhold til Taiwan, idet præsident Clinton i juni 1998 udtalte, at USA ikke støttede Taiwans bestræbelser på at opnå uafhængighed af Kina. 47 Under Bush-administrationen har Taiwan igen været i fo- 44 DUS, s CH (1), s CH (2), s HER, s

19 kus. Præsident Bush udtalte i april 2001, at USA ville forsvare Taiwan med alle midler ved et eventuelt kinesisk angreb mod øen. Udtalelsen medførte en skarp kritik fra Kina, hvilket bevirkede, at Bush kort tid efter blødte den op og senere ændrede den til, at USA vil støtte en fredelig løsning på forholdet mellem Kina og Taiwan ANALYSE 3.1 Den historiske faktor USA og Sovjetunionen søgte under Den Kolde Krig at tilsikre, at så mange lande som muligt fik det rigtige politiske tilhørsforhold i forhold til deres egne ideologiske standpunkter for herigennem at begrænse udbredelsen af henholdsvis kommunisme og kapitalisme. USA s skift fra at føre neutralitetspolitik til at agere som modspiller til Sovjetunionens forsøg på at sprede kommunismen globalt har medvirket til, at USA er blevet en aktiv, global aktør. USA s indtræden som den afgørende kapacitet i to verdenskrige, som hovedaktør i to asiatiske krige og som den ene af to supermagter under Den Kolde Krig har tydeliggjort USA s ledende rolle i udviklingen i blandt andet Europa og Asien. Denne kendsgerning, Sovjetunionens sammenbrud og murens fald har derudover ført til, at USA reelt står tilbage som verdens eneste supermagt. Den amerikanske befolkning har igennem historien vist, at den er i stand til at rejse sig selv efter voldsomme angreb på landets interesser. I sådanne situationer er amerikanerne søgt sammen og har knyttet stærke bånd imellem sig, hvorved de er blevet styrkede. Amerikanerne har altid haft en forståelse for og en forventning om, at USA går ind i en konflikt, hvis amerikanske interesser bliver truet. Den historiske faktor kan derfor anses for at være fordrende for landets sikkerhedspolitik. 3.2 Den fysisk-geografiske faktor USA s fysiske placering med grænser til venligtsindede lande mod nord og syd og have mod øst og vest betyder, at landet ikke har en direkte, konventionel trussel rettet mod sig. Til gengæld kan det ikke udelukkes, at landet er sårbart over for angreb med ballistiske missiler og over for terrorangreb. USA s fysiske størrelse betyder dog, at det vil kræve store militære styrker at nedsætte dets evne til at føre, kontrollere og gennemføre kamp. Samlet betragtet betyder den fysisk-geografiske faktor, at den eneste reelle trussel mod USA er en anden supermagt eller en alliance af mange stormagter. En sådan trussel er ikke umiddelbart forestående, idet USA for tiden er verdens eneste supermagt, og idet der for tiden ikke findes en alliance mellem nogle stormagter rettet mod USA. Landets fysiske placering og størrelse kan derfor karakteriseres som værende sikkerhedspolitisk stabiliserende. 3.3 Den kommunikationsmæssige faktor Transport og telekommunikationssystemet er så omfattende, at det ikke giver nogle begrænsninger hverken politisk eller administrativt. Med den løftekapacitet, som USA besid- 48 CNN. 19

20 der, kan landet deployere store militære styrker og materielmængder til et hvilket som helst sted i verden inden for kort tid og føre og kontrollere de udsendte enheder fra USA. Dette er medvirkende til, at USA er en dominerende aktør globalt. Den kapacitet, som den kommunikationsmæssige faktor indeholder, virker fordrende for landets sikkerhedspolitik. 3.4 Den sociologiske faktor Befolkningsstørrelsen sat i forhold til landets arealmæssige størrelse er lille. Befolkningen bor ikke jævnt fordelt i USA. Koncentrationen er størst i de store millionbyer ved kysterne. Befolkning er både etnisk og religiøst bredt sammensat. Der synes at være plads til alle uanset kulturel tilhørsforhold. Der er dog stor forskel mellem hvide og sorte, hvad angår sociale og økonomiske forhold. Dette kommer blandt andet til udtryk i middellevealderen og antallet af amerikanere, som lever under fattigdomsgrænsen. Den brede del af befolkningen står for den største indkomst og tager selv del i finansieringen af sundheds- og uddannelsessektoren. Det vækker bekymring, at 18% af alle amerikanske børn lever på eller under fattigdomsgrænsen. Præsident Bush har dog valgt at sætte fokus på både sundheds- og uddannelsesområdet, idet han arbejder på at sikre disse områder flere økonomiske midler. Samarbejdet mellem staten og de lokale samfund er sat i højsædet med henblik på at sikre uddannelsessektoren og industrien i fremtiden. USA har med sin store og brede befolkning gode sociologiske udviklingsmuligheder. Den brede del af befolkningen er centralt placeret i bestræbelserne på at vedligeholde og forbedre den sociologiske del af det amerikanske velfærdssamfund. Præsidentens fokus på at vedligeholde og forbedre de sociologiske forhold medfører, at der er skabt indenrigspolitisk ro, hvilket giver overskud til at kunne føre en aktiv sikkerhedspolitik. Den sociologiske faktor kan derfor karakteriseres som værende fordrende for landets sikkerhedspolitik. 3.5 Den økonomisk-videnskabelige faktor Igennem de sidste 40 år er der tæret kraftigt på USA s væsentligste olieforekomster. Samtidig er der ikke gjort nye store oliefund i landet, hvorfor mindre væsentlige olieforekomster igen er blevet interessante. Udvinding af olie i landet er forholdsvis dyr, fordi olien ofte findes i en sandet undergrund, Det betyder, at der skal bruges mange ressourcer på at rense olien, før den kan anvendes. Det er derfor ofte billigere at importere olie til landet. USA s stadig stigende energiforbrug har da også igennem årene været dækket af import af billig olie fra blandt andet Mellemøsten. Det høje energiforbrug har medført en øget sårbarhed over for Oil Producing and Exporting Countries (OPEC) 49 inden for de sidste år med øgede oliepriser. USA s økonomi er inden for de sidste 10 år vokset betydeligt. Den økonomiske stagnation inden for det sidste år forventes ikke at vare ved, idet den amerikanske nationalbank for syvende gang i 2001 har sænket renten med henblik på at sætte gang i økonomien. Det springende punkt er derefter, om inflationen kan holdes på det nuværende niveau omkring 2,5%. Den økonomiske stagnation forventes heller ikke at rokke ved landets stilling som den førende økonomiske stormagt med verdens største BNP. 49 DN, s. 563 og KDA, s

21 USA s økonomiske størrelse medfører, at det har mulighed for at påvirke både verdenshandlen og verdensøkonomien. Påvirkningen finder blandt andet sted gennem landets deltagelse i internationale, politisk-økonomiske fora som G8 og WTO. USA har igennem en lang årrække haft en omfattende samhandel med Europa. Samhandlen med Europa er stadig stor, men efter at EU har etableret sig som en politisk og økonomisk faktor med større økonomisk stabilt i området og større konkurrence med USA på markederne i blandt andet Asien og Rusland til følge, er USA begyndt at ændre fokus. USA s indgåelse af en frihandelsaftale inden for NAFTA har også betydet stabilitet i handelspolitikken inden for landets nærområde, så det nu har ro til at rette sin interesse mod potentielle markeder i Asien, især Østasien. USA s evne til næsten at være selvforsynende betyder, at det har mulighed for at mindske sin import, hvis der skulle opstå et behov for, at det skal kunne agere uafhængigt af andre lande. Samhandel med andre lande anses dog fortsat for at være i landets interesse, da det gennem handel er i stand til at knytte andre lande til sig og til at påvirke dem med sine værdier med henblik på at sikre stabilitet. USA s høje teknologiske stade sætter landet i stand til at udnytte mange af sine ressourcer mere rationelt end andre lande, hvilket betyder en styrkelse af landets konkurrenceevne. Dets udbredte anvendelse af teknologi leder frem til, at der bruges mange ressourcer på at forbedre og videreudvikle teknologien, hvilket medfører, at landet bringer sig endnu længere foran andre lande og dermed manifesterer sin teknologiske førerposition. Samlet betragtet betyder den økonomisk-videnskabelige faktor, at USA er i stand til at kunne stå alene. De mange politisk-økonomiske fora, som USA er medlem af, og de mange traktater, som landet har underskrevet, vidner dog om, at det ikke umiddelbart har en interesse i at stå alene. Det har derimod en interesse i at indgå i økonomiske fællesskaber med andre lande for derigennem at kunne påvirke dem med sine værdier og for at kunne opnå såvel regional som global stabilitet. Landets økonomiske størrelse kan på denne baggrund karakteriseres som værende sikkerhedspolitisk stabiliserende. 3.6 Den militære faktor USA vil igennem en klar politik med tilstedeværelse eller deployering af store militære styrker signalere, at landet er fast besluttet på at sikre fred og stabilitet i forskellige områder i verden. Landet ønsker desuden at få mulige konfliktparter til at kommunikere med hinanden både på det militære og det politiske plan ved at binde dem sammen i diverse multinationale alliancer. USA har demonstreret sin vilje og evne til at agere unilateralt frem for at deltage kollektivt, for eksempel i multinationale operationer, hvis det skønnes at være i landets interesse. Krigen i Kosovo er et eksempel på, at USA arbejdede med to operationsformer, nemlig multinationale operationer og amerikanske operationer. Landet brugte den multilaterale alliance til at lægge politisk pres på Milosevic og understregede dets militære overlegenhed ved at indsætte sine højteknologiske militære styrker mod de vigtigste mål. Det viste med al ønskelig tydelighed, at der findes et A- og et B-hold med USA som det eneste A- 21

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes.

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. Forfatter: Mikkel Steen Illustrationer: Mikkel Steen Forside fotografi: Purestock Grafisk tilrettelæggelse: Mikkel Steen ISBN: 978-87-997440-5-3

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Den nationale forsvarsindustrielle strategi 27. juni 2013 Arbejdsgruppen om en forsvarsindustriel strategi Den nationale forsvarsindustrielle strategi Indledning Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse.

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj 2016 G1 Indledning Europa - en verdensdel Europa er en lille verdensdel sammenlignet med andre verdensdele.

Læs mere

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV Af Kontreadmiral Nils Wang Artiklen er skrevet med afsæt i den tale, som forfatteren holdt ved åbningen af konferencen Seapower.dk., som Søe-Lieutenant-Selskabet

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 Singapore May 12, 2006 Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 EU tænkepause og hvad så. Ideer og visioner for fremtidens Europa. By: J. Ørstrøm Møller Visiting Senior Research Fellow at Institute

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer

Læs mere

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA EU og dets nordamerikanske partnere, Amerikas Forenede Stater og, deler de fælles værdier demokrati og respekt for menneskerettighederne samt økonomisk og

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Kina og Indien. - Verdens nye giganter

Kina og Indien. - Verdens nye giganter Kina og Indien - Verdens nye giganter ndhold Indledning Forskellige vækstmodeller Demografi og forbrug Råvareefterspørgsel Kina som eksempel Aktiemarkederne Konklusion akta om Kina og Indien Kina Indien

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland Tema Eksport og globalisering I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten og jobskabelsen i Aalborg, at virksomhederne tænker og handler internationalt. Ved at udvide markedet fra

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Konference arrangeret af DI 20. januar 2005

Konference arrangeret af DI 20. januar 2005 Konference arrangeret af DI 20. januar 2005 Emne: Sydøstasien tilbage i sigtekornet ram plet og ikke ved siden af Af: Ambassadør J. Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København.

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV

NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV STUDIER I GLOBAL POLITIK OG SIKKERHED NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV JOHN KIERULF JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Nedrustning i et folkeretligt perspektiv John Kierulf Nedrustning i et folkeretligt

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Oversigt over skriftlige opgaver i samfundsfag (studentereksamen) 2010-2015 med fokus på International Politik. 27. maj 2015 (ordinær)

Oversigt over skriftlige opgaver i samfundsfag (studentereksamen) 2010-2015 med fokus på International Politik. 27. maj 2015 (ordinær) Oversigt over skriftlige opgaver i samfundsfag (studentereksamen) 2010-2015 med fokus på International Politik Listen omfatter opgaver hvor fokus er på international politik, herunder dansk udenrigspolitik.

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Export Steps Tyskland 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021 km 2 (Danmark 43.094 km 2 ) Regering:

Læs mere

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat RETTELSE 8. april 2007 Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed den årlige Udenrigspolitiske Redegørelse.

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Udenrigsøkonomisk analyse: Den forventede økonomiske udvikling i Iran efter sanktionsophævelserne

Udenrigsøkonomisk analyse: Den forventede økonomiske udvikling i Iran efter sanktionsophævelserne Udenrigsøkonomisk analyse: Den forventede økonomiske udvikling i Iran efter sanktionsophævelserne Udenrigsøkonomisk analyseenhed i samarbejde med ambassaden i Teheran, MENA og SPK Sammenfatning: Udenrigsministeriet

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Gældskrisen og Fremtidens EU

Gældskrisen og Fremtidens EU Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere