Metodismens, Baptismens og Missionsforbundets forhistorie i Skandinavien i 1800-tallet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metodismens, Baptismens og Missionsforbundets forhistorie i Skandinavien i 1800-tallet"

Transkript

1 Metodismens, Baptismens og Missionsforbundets forhistorie i Skandinavien i 1800-tallet Den skandinaviske kristendoms historie er fast forankret i den kontinental europæiske kristendom. Udviklinger og bevægelser i kristendommen i de skandinaviske områder følger i de store og afgørende linier de udviklinger og bevægelser, som kendetegner kristendommen på det europæiske fastland. De områder og kraftcentre, hvorfra inspirationen er udgået, har været skiftende afhængig af kirkelige reform- og vækkelsesbevægelser og teologiske nybrud. Ligeledes har de politiske forhold og tidens skiftende magthavere, der under den konstantinske samfundsmodel har administreret statens og kirkens forhold, haft stor indflydelse på kristendommens udvikling. Uanset om indflydelsen kom fra Rom eller Paris, Cluny eller Clairvaux, Worms eller Prag, Wittenberg eller Genève, Halle eller Leiden, så har det fra et skandinavisk perspektiv været inspirationen fra syd, inspirationen fra kristendommens latinske æra. Kristendommens første mission i Skandinavien var ikke entydig fra syd, selvom missionen under Ansgars ledelse og med Hamburg stift som brohoved, blev den sejrende mission i det lange perspektiv og dermed bestemmende for den ekklesiologiske struktur, som Skandinavien efterhånden blev indlemmet i. Mission over havet fra den Keltiske kristendom og mission via det russiske flodnet fra den Byzantinske kristendom hører også til kristendommens historie i Skandinavien. 1 Disse indflydelser har været gældende i perioder og sat sig spor i historien. Det generelle billede er dog, at Skandinavisk kristendom er knyttet til den kristendom, som hørte til på det centrale og vestlige, europæiske kontinent tallet betyder imidlertid et markant skift i teologisk og kirkelig påvirkning af Skandinavien. Det gælder, såvel hvorfra påvirkningen kommer, som hvilket indhold denne påvirkning har. Den forandrede teologiske og kirkelige geografi betyder ikke, at inspirationen fra central- og vesteuropæisk kristendom forsvinder. Den tyske fagteologi er dominerende frem til Den Anden Verdenskrig. Men forandringen under 1800-tallet i hvorfra den teologiske og kirkelige påvirkning udgår, markerer en afslutning af den æra, hvor den latinske kristendom var altdominerende, og hvor den angelsaksiske eller anglo-amerikanske kristendom viser stor inspirationskraft udenfor egne grænser. 3 Den periode, hvor anglo-amerikansk kristendom har været dominerende teologisk og kirkeligt, ser, ved afslutningen af 1900-tallet, ud til at blive afløst af en ny æra, hvor kristendommens indflydelse flytter til den sydlige halvkugle, Latinamerika, Asien og Afrika. Angelsaksisk kristendom i 1800-tallet Det blev England, som sejrede i kampen om de europæiske kolonier på det nordlige, amerikanske kontinent. Helt frem til midten af 1700-tallet kæmpede Spanien, Frankrig og England om overherredømmet i kolonierne. De 13 kollonier fra Maine i Nord til Georgia i syd 1 Janson 2 Balling & Lindhardt 3 McLeod 1

2 var under engelsk jurisdiktion. Bag østkolonierne var områderne, der senere blev Midtvesten, under fransk domæne, og mod syd og vest herskede spanierne. Det var ingen selvfølge, at England blev sejrherren og at forbindelsen til engelsk kultur, sprog og åndsliv blev dominerende. Men med de 13 britiske koloniers omdannelse til United States of America i 1776 med efterfølgende tilslutning af de franske områder og senere indlemmelser af spanske områder, blev den engelske dominans befæstet lige fra begyndelsen. USAs konstitution i 1787 blev imidlertid udformet helt i overensstemmelse med de frihedsidealer og fundamentale menneskerettigheder, som de franske filosoffer havde udviklet i tiden op til den folkelige revolution i Frankrig. USA kom derved til at blive den første moderne, demokratiske statsdannelse, hvor den personlige frihed og adskillelsen af den politiske og den religiøse magt er basale værdier. 4 England havde i århundredet frem til dannelsen af USA været det sted, hvor tolerancen var størst overfor religiøse minoriteter og dissenters. Det var der flere årsager til. England lå i udkantsområdet for Roms magt og indflydelse. Den engelske kirkes løsrivelse fra Rom, under Henry VIII og Thomas Cranmers udformning af en ny, anglikansk kirke, giver den engelske kirkehistorie en ny og mere selvstændig retning. Skiftende politiske forsøg på at genindføre dels Katolicismen og dels et radikal protestantisk teokrati a la Calvins Genève medfører et antal blodige magtopgør, som svækker de kirkelige retninger i England, men også i slutningen af 1600-tallet baner vej for en religiøs tolerance, som ikke kendes på det europæiske kontinent. 5 Protestanternes reformation og den katolske modreformation fører til, fordi den kirkelige og den politiske magt er bundet til hinanden, et af krig og forfølgelser opdelt Europa. Det store tyske centraleuropa er ikke én stat, men et stort antal fyrste- og kongedømmer. Trods mange forskelle leder reformation og modreformation til den samme religiøse intolerance, nemlig at indbyggerne i et afgrænset politisk territorium skal tilhøre samme konfession, som den politiske magt, hvilket i de fleste tilfælde vil sige fyrsten eller kongen. Resultatet bliver et Europa, hvor religiøse mindretal flytter omkring. Englands tolerance overfor katolikker, puritanere og dissenters, som træder ud af den nye Anglikanske kirke, skaber efterhånden et frirum, som religiøse mindretal fra kontinentaleuropa opsøger. Det gælder grupper som Hussitter, Moravianere, Anabaptister, Huguenotter, Kvækere og Herrnhuttere. For en del af disse grupper bliver England det første sted, hvor en egentlig menighedsdannelse finder sted, selvom de forhold, som har ledt til grupperingens fremkomst, skal findes helt andre steder i Europa. Efterhånden bliver England en mellemstation for et stadigt større antal religiøse mindretal inden rejsen kan fortsætte til de Britiske kolonier i Amerika, hvor samme tolerance og beskyttelse af religiøse mindretal er gældende. Efter dannelsen af USA, som England anerkender så tidligt som 1783, voksede udvandingen frem mod 1820, hvor den årlige migrationen til USA kommer op på en million mennesker. USA er nu frihedens, lighedens og frem for alt mulighedernes land, og med de nye stater i Midtvest og Vest, som fra 1800-tallets begyndelse indlemmes i USA, er der, set fra Europa, ingen grænser for at skabe sig en ny tilværelse i USA. De enevældige kongeriger og fyrstendømmer med kontrol og regulering af det politiske og religiøse liv kendetegner Europa. England udvikler sig i 1800-tallet til at blive verdens dominerende stat. I løbet af 1700-tallet er London vokset til en metropol større og mere indflydelsesrig end nogen anden by i verden. Begyndende industrier, handel og teknologisk udvikling er samlet her. Engelske kul- og jernminer leverer råvarerne til de nye produkter. Med en krigs- og handelsflåde, der besejler alle havene og holder sammen på de globale, britiske kolonier, er England et centrum for 4 Norwood 5 Baker 2

3 administration, kundskab og økonomi. I forhold til urbanisering, teknologi, økonomi og levevilkår er England hundrede år foran udviklingen i de skandinaviske lande på samme tid. Det er således ikke alene fordi de første 13 stater i USA er tidligere britiske kolonier, at USA får så stærk en indflydelse af engelsk sprog, kultur og religiøse liv, men også fordi England er så dominerende en magt og er istand til at øve indflydelse tværs over et ocean. Ligeledes er USA afhængig af alle de ressourcer, både teknologiske, kulturelle og uddannelsesmæssige, som England har. I USA kommer de kristne konfessioner, som er kendt fra Europa, til at eksistere sammen, som parallelle kirker indenfor samme område. Der er ingen statsmagt, som kirkerne og de kirkelige retninger skal forholde sig til, hverken statsmagtens kontrol og styring af de religiøse liv, eller statsmagtens beskyttelse og støtte. I Europa har kirkernes struktur og funktion udviklet sig i samspil med statsmagterne, så kirkens embedsmænd også var statens embedsmænd i spørgsmål som personregistrering og ægteskabsindgåelse, hvilket var afgørende redskaber for overdragelse af magt og økonomi, samt tiende- og skatte- og militærudskrivning. I USA må kirkerne organisere sig i en ny og egen struktur uden at være i samspil med en statsmagt, der ville kunne anvende kirken som redskab i statsadministrationen eller regulere kirkens indre liv eller favorisere en kirke frem for andre. Det politiske system og den dominerende kultur, der kendetegner USA, er ikke uden betydning for den kristendomsforståelse, som kirkerne i USA efterhånden udvikler. Uanset om det er tyske pietister, franske huguenotter, ungarnske hussitter eller engelske metodister, så får disse kirkelige konfessioner specielle karakterer, efter at de er plantet om til amerikanske forhold. De forandringer, som konfessionerne gennemgår er ensartede, fordi de sker i den samme politiske og kulturelle kontekst. Med forandringerne følger en ændring af den teologiske tænkning, der sætter fokus på andre temaer og vægter temaer, som i andre sociopolitiske miljøer vil have lavere prioritet. Det første teologiske tema, som i amerikansk kristendom får stor prioritet er den del af ekklesiologien, der grundlæggende definerer, hvad kirken er. 6 I en kultur, hvor ingen konge eller fyrste, intet parlament eller bystyre beslutter om opførelsen af bygninger til religiøst brug eller beviljer økonomi til ansættelse af personale til at effektuere det offentlige, religiøse liv og udøver undervisning i religionens indhold, vil initiativet, etableringen og opretholdelsen af det offentlige, religiøse liv være afhængigt af de mennesker, som ønsker det. Kirken, som et fællesskab af troende, får stor vægt. Både det fællesskab, der opstår ved at deltage i det religiøse liv, og fællesskabet, som opstår ved medvirken til dets udøvelse og opretholdelse. Som en naturlig følge lægges betoningen på den del af kirken, hvor deltagelse i fællesskabet er muligt, og hvor den aktive medvirken i opretholdelsen af fællesskabet gør en forskel, og det er den lokale kirke og menighed. Opfattelsen af at være kristen bliver efterhånden mere afhængig af, om det enkelte menneske er med i den foreningsstruktur og det arbejde, som den lokale menighed er, end om man kan gengive bestemte dogmatiske udsagn og katekismer. For fagteologerne og præsterne bliver kundskaberne om at opbygge menigheden og motivere til aktiv deltagelse i menighedens liv og mission af samme betydning, som kundskaberne om kristendommens dogmatik og forkyndelse. Ved en sammenligning af de kristne kirker og deres tænkning i Europa med kirkerne i USA kan man forenklet sige, at i Europa har kirkerne karakter af at være institutioner i en region, hvor den enkelte, lokale kirke spiller en underordnet rolle i det langt større, som kirken er, hvorimod USAs kirker har karakter af at være virksomheder, firmaer i et lokalområde, hvor andre lokale kirker kan styrke den kirkelige 6 Richey 3

4 identitet, men ikke er overordnet. Forskellen bliver tilsvarende, at menneskers relation til kirkerne i Europa oftest er præget af den attitude, at kirken er en institution, som giver serviceydelser på det religiøse område, hvorimod menneskers relation til kirkerne i USA oftest er præget af den attitude, at her er en forening, som brugerne kan være med i og som drives efter foreningsmæssige og virksomhedsmæssige principper. Hvor kirkerne i Europa kan bestemmes som et bekendelsesfællesskab, er kirkerne i USA bestemt som et aktivitetsfællesskab. Et andet teologiske tema, som i amerikansk kristendom får stor prioritet, er fokuseringen på det enkelte menneske og dets liv. Max Weber har fra et sociologisk perspektiv påvist, at det værdigrundlag i form af livsmoral og arbejdsdisciplin, som protestantismen, og især i pietismens version, gav befolkningen, har haft afgørende betydning for industialiseringen og dermed velfærden. Den religiøse overbevisning, det enkelte menneske fik igennem den protestantiske forkyndelse, at han eller hun er kaldet til at tjene Gud ved trofast at passe den plads i livet og det arbejde, vedkommende nu engang har, har indgået symbiotisk i forhold til de samfundsmæssige behov, hvor en loyal, stabil og fattig arbejdsstyrke er en forudsætning for at kunne skabe et moderne, urbaniseret, mobilt og industrialiseret samfund. Max Webers tese om religionens indflydelse på de sociopolitiske og økonomiske forhold kan med nogen tillempning anvendes på 1800-tallets USA, selvom Webers iagttagelser gjaldt Europa. Det, Weber siger om den religiøse motivering og disciplinering af det enkelte menneske, som en forudsætning for en velfungerende industri, er også gældende for forholdet mellem de kristne kirker og samfundsudviklingen i USA og det i endnu højere grad end i Europa. Det enkelte menneskes frihed, men også ansvarlighed og engagement er en af de basale værdier i den amerikanske samfundsmodel. USAs konstituering var fra begyndelsen et demokrati, hvor det enkelte menneskes udfoldelse og ukrænkelighed blev cementeret samtidig med, at staten var minimalistisk og ikke ønskedes skulle indtage en formynderisk eller bestemmende rolle over borgerne. Den unge, minimalistiske stat var kendetegnet ved ikke at have institutioner til varetagelse af undervisning, sygdomsbekæmpelse, sociale opgaver, transport og infrastruktur. Statens opgave var begrænset til beskyttelsen af den enkeltes frihed, til opretholdelsen af et monetært system og til at bekæmpe ydre fjender og opretholde almen orden. I denne kontekst udvikler amerikansk mainstream kristendom sig til at være meget personcentreret. Frem for andre kristne temaer betones det enkelte menneske, dets tro og liv. Til det tema knytter sig et menneskesyn, som inkluderer menneskets Gudgivne ansvar og muligheder. Det i Europæisk dominerende deterministiske menneskesyn afløses af en indeterminisme for at fremholde menneskets betydning og mulighed for påvirkning af egen skæbne. Omvendelsen, som en bevidst og personligt artikuleret tro på Gud, er et første mål for mennesket. Der tilstræbes en personligt erfaring af omvendelsen, som en overgang til at leve livet i forståelsen af, at være en Jesu discipel. Retfærdiggørelsen, som en tilgivelse af menneskets syndighed, har vægt, men endnu større vægt har genfødelsen, der markerer et liv i udvikling og vækst frem mod større ansvarlighed for egne handlinger og for det samfund, man tilhører. Den kristne teologi bliver da et budskab til at skænke mennesket frihed og bemyndigelse til at tage ansvar for en konstruktiv opbyggende indsats i samfundet, såvel i erhvervsliv som i det demokratiske liv. Efter Max Webers tese er det mainstream kristendommen, som leverer drivkraften til opbygningen af samfundet i USA. 7 Amerikansk kristendom er vækkelseskristendom. Den første store vækkelse, The Great Awakening, bredte sig i de britiske kolonier fra ca Den første prædikant, under hvis forkyndergerning vækkelsen brød frem, var Jonathan Edwards. Teologisk var Edwards 7 Ibid., 4

5 kongregationalist, uddannet ved Yale College, men han prædikede til anglikanske, metodistiske, baptistiske, lutherske og reformerte menigheder, enten i de nyrejste kirker eller ved fælles, udendørs vækkelsesmøder. Den anglikanske George Whitefild rejste til New England og sluttede sig til vækkelsen i 1740 og blev en af de karismatiske forkyndere, som fortsatte vækkelsen efter Edwards. Vækkelsen mobiliserede store befolkningsgrupper til et aktivt engagement i kirkerne. En af sideeffekterne ved vækkelsen var, at de forskellige kirker, trods deres forskellige konfessionelle udspring, påvirkede hinanden teologisk, liturgisk og i det konkrete menighedsarbejde lokalt. Salmer og åndelige sange blev fælles eje, og vækkelsen blev kirkernes fælles historie, der gav fælles identitet. Udover at være folkelig havde vækkelsen indflydelse på idéalet for teologi, og for hvordan en præst bør være, George Whitefild som respekteret Oxford teolog og den taler, med størst gennemslagskraft i England og de britiske kolonier, Jonathan Edwards som præsident for Princeton College. 8 Den næste store vækkelse, som kom til at sætte afgørende præg på amerikansk kristendom og samfund var The Second Great Awakening, der fandt sted fra ca Charles Finney var advokat og aktiv lægmand i den presbyterianske kirke. Han havde som ung haft en omvendelsesoplevelse, hvorefter han følte sig kaldet til at prædike Guds ord. Under Finneys forkyndelse brød vækkelsen frem, og Finney blev inviteret som prædikant til menigheder og byer i de amerikanske østkyststater. Andre prædikanter fra alle protestantiske denominationer blev påvirket af Charles Finney og gik ind i vækkelsen, som efterhånden tegnede billedet af prostestantisk kristendom i USA. Charles Finney lagde afstand til at fremstille kristendommen som et læresystem med dogmer og katekismus. 9 Kristendommen er meget enkel og udtrykkes i en lignelse, som Finney benyttede i sin forkyndelse: En mand går hensunket i drømmerier på afgrundens rand ved Niagara-faldene uden tanke på den livsfare, han svæver i. En forbipasserende overskuer situationen og råber: Stands! Derved vækkes manden af sin manglende virkelighedserkendelse, træder et skridt til siden, bort fra afgrunden, og redder livet. 10 Der er fire momenter i lignelsen, og med de fire momenter opbygger Finney ikke alene sin forkyndelse, men også det mod omvendelsen målrettede vækkelsesmøde og den kampagne med forberedelse og opfølgning, som bliver en del af vækkelsens redskaber. Finney er strategisk i det, han gør. Forkyndelsen og mødevirksomheden har en hensigt, som skal tilstræbes effektivt, hvilket Finney er tydelig omkring. Den forbipasserende (evangelisten), taler ordet: Stands! (vækkelsesforkyndelsen), og ordets indvirkning på drømmeren (Helligåndens tilskyndelse) leder frem til det afgørende skridt og beslutning (synderens omvendelse.) 11 Finney er den første, der begynder at kalde mennesker til omvendelse i store forsamlinger. Han indfører, at der i vækkelsesmødet indgår bøn til syndernes forladelse og omvendelse, og han appellerer til tilhørernes frie vilje om at tage det afgørende skridt til omvendelse. Stor effekt har det, da Finney kalder de vakte frem på den forreste bænk for at blive bedt for, og senere kaldet til eftermøde, hvor forberedte hjælpere kan tale med de vakte og bede med dem. Denne praksis bliver efterhånden standard for vækkelsesmøder og kommer også til at indgå i mange almindelige gudstjenester i de amerikanske kirker under betegnelsen altercall. Det indgår i Charles Finneys bevidste strategi, at vækkelsesmøder skal planlægges til mindste detalje, så alt leder frem mod målet, menneskers omvendelse, som er et resultat af Helligåndens virke i det talte ord og menneskets frie vilje til at beslutte sig for Guds indgriben. I strategien indgår, at vækkelsesmøder skal tilrettelægges for store forsamlinger med optimal dynamik mellem prædikant og tilhørere og andre medvirkende. Ligeledes skal 8 Olesen (1996) Finney 10 Olesen (1996) Ibid., 55 5

6 den store forsamling være en støtte til den enkelte, som omvender sig, så vedkommende ikke skal udstilles, men kan være beskyttet af skaren og finde støtte i, at andre også omvender sig og går frem til forbøn. Det er også Finney, der opfordrer til vidnesbyrd i møderne og tillader, at kvinder medvirker med fremsigelse af ekstemporale bønner og vidnesbyrd om deres omvendelse. Finneys praksis i tilrettelæggelsen af forkyndelse og vækkelsesmøder kommer til at udgøre en form for ordo salutis tænkning, ikke i en udviklet teologisk lære, men i det udtryk og i den praksis, som kristendommen får, og derved kommer Finney til at præge tænkningen i de amerikanske, protestantiske kirker og udenfor. Utallige prædikanter i de forskellige denominationer kopierede Finneys metode for vækkelse og den teologiske tænkning, som metoden var båret af. Samtidig føjede de bidrag fra deres egne kirkelige og teologiske traditioner til. På den måde kom de protestantiske kirker i interaktion med hinanden med gensidig påvirkning, men også med en forandring i samme retning, hvilket kunne kaldes en amerikanisering af de fra Europa kendte konfessioner. 12 Nogle af de kendetegn, som blev fælles for de protestantiske kristne og typisk for amerikansk kristendom var: - Den lette omvendelse. Zinzendorf havde tilbage i 1700-tallets første del doceret, hvad han kaldte den lette omvendelse. Pietisterne i Halle, hvor Zinzendorf havde fået sin teologiske skoling, lærte, at anger over synden og udøvelse af bod for en syndig livsførelse var en del af troen, der leder til retfærdiggørelse. Omvendelse skete som en lang proces, hvori indgik en venden sig bort fra synden i anger og en venden sig til Gud i tro på modtagelsen af retfærdiggørelsens og genfødelsens gave. Zinzendorf brød med den opfattelse af omvendelsen og hævdede af den grund alene, at han ikke tilhørte pietisterne. For Zinzendorf dvælede pietisterne alt for meget ved synden og detaljerne i den syndige livsførelse, hvor Zinzendorf ville flytte fokus til Kristi gerninger og den omvendelse, som ville blive resultatet, når man dybt personligt kunne tage den sandhed til sig, at Kristus allerede har bragt det forsoningsværk, som er frelsesgrundlag for alle mennesker. Zinzendorf talte om Kristi død på korset, som den handling der dengang ledte til global retfærdiggørelse. Den objektive forsoning af menneskets synder var væsentlig i Zinzendorfs forsoningslære, men ved at lægge afgørende vægt på, at retfærdiggørelsen skete, da Kristus døde på korset, og der herefter kun er det tilbage, at mennesket skal erkende Guds handling i Kristus og tage det til sig, så kommer størst vægt alligevel til at ligge på det subjektive forsoningsmotiv, menneskets tilegnelse af den frelse, som Gud har rakt til mennesket. Zinzendorfs lære om omvendelsen bliver kendetegnende for Hernhuterne og de Hussitter, som Zinzendorf giver asyl i sit grevskab inden de udvandrer til Amerika under betegnelsen Moravianerne. Hernhuterne finder i Paulus omvendelse over tre dage omtalt i Apostlenes Gerninger 9:3-18 eksempel på en af de længst varende omvendelser i Det Nye Testamente. For Herrnhuterne blev det almindeligt, at de kunne angive dato og klokkeslet for deres omvendelse. John Wesley besøgte Zinzendorf i Herrnhut, og de to diskuterede forståelsen af forsoningen og omvendelsen. De første ledere af metodismen, John og Charles Wesley samt George Whitefield, blev stærkt påvirket af Herrnhuterne, som de mødte i England og på deres rejser til de britiske kolonier, og Herrnhutismens omvendelseslære og praksis bliver også kendetegnende for metodismen i England og USA. Betegnelsen, den lette omvendelse, kommer fra Zinzendorf og forsvinder i historien, men indholdet i forståelsen af omvendelse, som en pludselig og kortvarig religiøs erfaring bliver via hernhuterne og metodisterne den almindelige forståelse af omvendelse under The Second Great Awakening. 12 Ibid.,

7 - Den frie vilje. Fra den berømte diskussion mellem Augustin og Pelagius, hvor de græske biskopper i modsætning til de latinske, ikke ville fordømme Pelagius position, til opgøret mellem Erasmus af Rotterdam og Martin Luther, har den vesteuropæiske teologi haft en næsten kontinuerlig optagethed af modsætningen mellem et deterministisk menneskesyn og et indeterministisk. Hvis Augustins og Luthers teologi betegner den sejrende lære, så er det deterministiske menneskesyn normativt. Som en følge af problematikken omkring menneskesyn føjer sig et antal naturligt beslægtede emner, først og fremmest spørgsmålene, om Guds nåde er uimodståelig for mennesket, og predestinationen. I den calvinske tradition, hvor Calvin er den, der har den mest radikale lære om menneskets dobbelte predestination under indvirkning af Guds uimodståelige nåde, kommer det til voldsomme opgør om disse teologiske emner. Calvins radikale position frakender tilsyneladende, at mennesket har ansvar og vilje i modtagelsen af Guds frelse. Jacob Arminius udvikler en teologi, der søger at reformulere den calvinske frelseslære ved bringe nådesbegrebet ind, gratia praeveniens, som det begreb, der kan balancere de øvrige temaer og skabe sammenhæng. Arminius lærer, at mennesket på grund af synden er helt igennem korrupt og adskilt fra Gud, men Guds nåde, som er Helligåndens påvirkning, er skænket mennesket forud for alt og hører herefter med til menneskets positive kvaliteter. Skønt nåden er Guds gave til mennesket i menneskets tilblivelse, så er det en gave, som herefter indgår i det, der konstituerer menneskelivet. På grund af nåden, skænket til mennesket af Gud og af kærlighed, er det umuligt for Arminius at definere mennesket og livet i verden uden at nåden er med i definitionen af mennesket og dets position. Det er nåden, som restituerer den af synden amputerede vilje, så mennesket bliver istand til at tage imod Guds tiltale og frelsesgerning. Uden at blive fanget i de deterministiske og indeterministiske antropologier, lykkes det Jacob Arminius at hævde menneskets frie valg i forhold til Gud. Jacob Arminius teologi får stor tilslutning, men bliver senere underkendt ved synoden i Dortrecht, hvor den Calvinske dobbelte predestinationslære og læren om Guds suveræne og uimodståelige nåde får sit mest radikale udtryk. Via den calvinske indflydelse i engelsk teologi, både de engelske puritanere og den calvinske fløj af anglikanismen, får Arminius teologi den største udbredelse. 13 For John Wesley bliver Arminius nådeslære et helt afgørende element i hans teologi, som han uddyber og underbygger betydeligt. Johannesevangeliet 1:9, hvor det siges om Guds virke forud for inkarnationen, at lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden, bliver et ofte benyttet skriftbevis for læren om gratia praeviniens. Guds komme til mennesket i Kristus udelukker ikke, at Gud allerede er virksom i mennesket, tværtimod er det forudsætninge for, at mennesket er istand til personligt at modtage Kristus til frelse. Wesley identificerer sig med Arminianismen og formidler, lige til sin død, sin metodistiske teologi i et tidsskrift, som han selv udgiver og redigerer, og som han kalder Arminian Magazine. Først og fremmest gennem metodisterne, men også gennem calvinister og anglikanere bliver nådeslæren og læren om den frie vilje en del af amerikansk kristendomsforståelse og en forudsætning for de vækkelser, som før og efter konstitueringen af USA, appellerer til den personlige og individuelle tilegnelse af kristen tro med en engageret udøvelse af kristen adfærd til følge. Motivationen og viljeshandlingen absorberer forståelsesdimensionen. - Det almindelige præstedømme. Læren om det almindelige præstedømme blev fremført som en del af de protestantiske bevægelsers opgør med præstevældet i den Romersk Katolske kirke. 1. Peters brev 2:9-10 var et væsentligt skriftbevis til støtte for læren. Det er imidlertid begrænset indflydelse læren om det almindelige præstedømme får for de protestantiske kirker i Europa. Det er fortsat det uddannede og ordinerede præsteskab, som forestår det liturgiske liv i kirken og er kirkens bestemmende stand. Præsteskabets suverænitet søges beskyttet i de 13 Gonzalez

8 fleste europæiske lande med lovgivning, der giver præsterne kontrol over det offentlige, religiøse liv, f.eks. med konventikelplakat og krav om statslig registrering og licens for dem, der forstår religiøse møder udenfor den autoriserede gudstjeneste. For bevægelser som anabaptisterne, hussitterne og de pietistiske selskaber får læren om det almindelige præstedømme størst effekt. Her ser vi, at lederskabet inklusiv forkyndelsen og gudstjenesteledelsen oftest ligger i hænderne på lægfolk, og selvom der er teologisk uddannede personer med, ændrer det ikke den grundliggende holdning, at alle kristne er en del af præsteskabet og kan udføre enhver kirkelige handling i menigheden. Via anabaptister, lutherske pietister og metodister bliver læren om det almindelige præstedømme en del af amerikansk kristendom. På grund af befolkningsvæksten i USA, en vækst uden sammenligning i verdenshistorien, er de amerikanske kirker i konstant mangel på teologer og ordinerede præster helt frem til moderne tid. Det er derfor ikke vanskeligt at forstå, at kirkerne havde brug for lægfolk, både til varetagelsen af forkyndelsen og alle funktioner, for at kirkerne kunne fungere. Men også i de kirker, hvor det ordinerede præsteskab havde eneret til sakramentsforvaltning og kirkens højeste embeder var lægfolkets rolle i kirkens liv og ledelse selvfølgeligt og nødvendigt. Mange af de store vækkelsesprædikanter og kirkeledere i USA var lægfolk, f.eks. Charles Finney, Dwight Moody, Robert & Hannah Smith og John Mott. Læren om det almindelige præsteskab kom i Amerika til at have stor betydning for den almindelige forståelse af, hvad det vil sige at være med i en kirke. Det almindelige kirkemedlem havde også en rolle og et ansvar for kirkens funktion og aktiviteter. At være medlem af en kirke blev ensbetydende med, at man også havde en opgave, stor eller lille, der skulle udføres i kirken. Udover at påvirke lægfolkets rolle i kirken og forståelsen af, hvad det vil sige at være kristen, kom læren om det almindelige præstedømme også til at påvirke det ordinerede præsteskab. Mens det har været almindeligt i Europa at rekruttere præster blandt mænd, som var skolede i de klassiske, humanistiske discipliner, hvortil de bibelske sprog og det kristne europæiske akademikersprog latin var adgangskrav, så blev præsterne i de amerikanske kirker rekrutteret blandt personer med en langt større variation i uddannelse og anden kompetence. Hvor de europæiske præster oftest blev ansat alene i et sogn med ingen eller få kolleger, så var de amerikanske præster ofte ansat i et distrikt, hvor flere arbejdede sammen i et antal lokale kirker. Det er derfor forståeligt, at det kunne være hensigtmæssigt at have en team af præster og prædikanter, som havde en variation af kompetencer, fordi deres præstelige opgaver ikke nødvendigvis var de samme. Vi ser, at amerikanske præster rekrutteres blandt personer med teologiske uddannelse, men også blandt jurister, undervisere og administrativt uddannede personer. Desuden rekrutteres en ikke ubetydelig del blandt personer, der er virksomhedsledere eller har anden ledelsesmæssige kariere. Efter en mindre teologisk uddannelse kan de ordineres og indgå i præsteskabet. Læren om det almindelige præstedømme hører afgjort til reformationsteologiens historie, men det bliver i den amerikanske kristendom, at denne lære får størst indflydelse på opfattelsen af såvel lægfolkets rolle i kirken som på præsteskabet. - Dogmernes og sakramenternes vigende betydning. Blandt udvandringerne til Amerika var en betydelig del religiøse flygtninge fra de områder i Europa, hvor de forskellige reformatoriske retninger kæmpede mod hinanden og trodsede den Romersk Katolske magt. Blandt udvandrerne havde rettroenhed stor betydning. Europas forfølgelser af religiøse mindretal indenfor samme territorium var det system for forholdet stat - religion, som udvandrerne vendte ryggen for at skabe en ny tilværelse i nyt territorium, hvor religiøse opfattelser kunne leve i frihed og som parallelt organiserede religiøse strukturer. Denne omplantning til en ny kontekst, hvor den ydre forventning om ensartethed i religiøs anskuelse og praksis var minimal, samtidig med at inspirationen fra de kirker, der havde succes i deres mission og 8

9 aktiviteter, var frit tilgængelig, betød efterhånden, at de læremæssige og dogmatiske accentueringer, som kendetegnede de enkelte kirker, fik mindre og mindre betydning. Det var ikke sådan, at kirkerne reviderede deres teologi og afskrev deres teologisk arv. Men den måde at udtrykke den kirkelige identitet ved angivelse af bestemte dogmatiske udsagn og læremæssige opfattelser mistede betydning. Den kirkelige identitet og det enkelte kirkemedlems tilhørsforhold blev i højere grad bestemt af den personlige, religiøse praksis, som vækkelseskristendommen resulterede i samt af de aktiviteter, som den enkelte menighed udfoldede. Den personlige kristendom og deltagelse i en menighedsorganisme fik dogmatisk og bekendelsesmæssig betydning i sig selv. Som en del af dogmatikkens og læresætningernes vigende betydning, mistede også sakramenterne og den sakramentale praksis betydning. Når sakramenternes vigende betydning ikke blot inkluderes i dogmernes svækkelse hører det sammen med, at for sakramenternes vedkommende er der også en forbindelse til den konstante mangel på ordinerede præster og den tiltagende lægmandsindflydelse i kirkerne. Mange lokale kirker, især i de nye samfund, som opbyggedes i landområder mod vest, efterhånden som en stadig større del af kontinentet blev indlemmet i USA, havde ikke egen ordineret præst. Det betød, at i de kirker, hvor det kun var ordinerede præster, som kunne forestå dåb, nadverfejring, bryllup og begravelse, måtte disse kirkelige handlinger foregå, når der med mellemrum kom en omrejsende præst forbi. Der kunne gå måneder og år, hvor det religiøse liv blev ledet af forskellige lægpersoner i menigheden, men når en omrejsende præst besøgte menigheden og blev nogle uger, kunne alle, der ikke var døbt, blive døbt, dem, der havde stiftet familie, kunne blive viet, nadver kunne fejres og på alle gravene kunne præsten foretage jordfæstelse efter kirkens orden. Den erfaring voksede efterhånden frem, at det religiøse og samfundsmæssige liv kunne foregå, i perioder, uden de kirkelige handlinger. Ligeledes skete det oftere og oftere, at lægfolk i de lokale menigheder, i deres uvished om, hvornår en omrejsende præst ville komme til deres menighed, selv forestod udførelsen af kirkelige handlinger. I sådanne sammenhænge voksede den erfaring frem, at det religiøse liv ikke var afhængig af det ordinerede præsteskab. Dogmernes og sakramenternes vigende betydning ledte til så forskellige konsekvenser, at nadverfejring, i nogle sammenhænge, kun blev fejret ved særlige anledninger, enten særlige højtider, eller når det var muligt, og at samme menighed kunne have medlemmer, der ikke var døbt samtidig med at andre medlemmer kunne være døbt flere gange. Sakramenternes læremæssige indhold var for såvidt ikke forandret, men sakramenternes betydning for det religiøse liv havde ikke stor vægt og slet ikke i sammenligning med den vægt, der blev lagt på omvendelsen og de ting, der kunne lede frem til omvendelse Konference eller stævne kristendom. De metodistiske lægprædikanter rejste med nybyggerne mod vest. Først til områderne umiddelbart vest for de britiske kolonier. Dernæst til de områder, som senere blev til Midtvesten, områderne øst for Mississippifloden og Michigansøerne. Fra midten af 1800-tallet blev resten af kontinentet mod vest indlemmet i USA. Samtidig betød de nye jernbaneforbindelser, at de enormt store arealer blev bundet sammen og gjort tilgængelig for nye bosættelser, og de omrejsende prædikanter nåede ud til de fjerneste nybyggere. Områder, hvor nyt land blev kultiveret og nye bosættelser fandt sted, de såkaldte the frontiers, kendetegnede Amerikas historie i hele 1800-tallet. I the frontiers var alting under opbygning eller på vej til at blive det. De omrejsende prædikanter var utallige og kom vidt omkring. Selv til afsidesliggende bebyggelser og gårde kom prædikanterne og holdt møder. Der var langt mellem kirkerne og kapellerne og endnu længre til en fastboende ordineret præst. Under disse forhold begyndte metodisterne at samles til camp meetings i en uge eller længere om sommeren. Fra et større område rejste folk til et naturområde, ofte i en 14 Norwood 9

10 skov, hvor folk slog lejr med deres vogne og telte. Hver dag var der store evangeliske møder med forkyndelse af præster og prædikanter fra byerne i øst, der var samtale og bedegrupper, og der var undervisning i kristendom. Camp meetings udviklede sig i tiden fra midten af 1700-tallet og frem til 1900-tallets begyndelse, hvor de sidste camp meetings ebbede ud, og var et frontiers fænomen. Der voksede en tradition frem med bestemte steder, hvor camp meetings fandt sted år efter år, og hvert år i adskillige uger, hvor deltagerne kunne komme sommeren igennem i skiftende perioder. Et camp meeting kunne have fra få hundrede til flere tusinde deltagere. På camp meeting oplevede deltagerne musik og sang, uddannede prædikanter og kendte bibellærere, dåb og nadver, rigtige vielser, foretaget af ordinerede præster, alt sammen noget, som ikke var muligt i de hjemlige omgivelser, hvor det eneste religiøse liv var det, som befolkningen selv måtte stå få. Forkyndelsen og undervisningen på camp meetings udviklede sig efterhånden, så det i løbet af en uge blev til en indføring i kristendommens grundlæggende tanker og en personlig beslutning om at leve som kristen. Camp meetings blev tilrettelagt, så deltagerne blev ledt frem til omvendelse eller en fornyelse af den personlige relation til Gud, a new commitment for Christ. Møderne på camp meetings indeholdt vidnesbyrd, hvor forskellige deltagere med egne ord fortalte om deres erfaringer af Gud, der var karismatiske fænomener som ekstase under bønnen, tungetale, sang uden ord, høje råb om Guds hjælp, falden til jorden under forbøn, glædesudbrud og latter. Camp meetings var folkefester med møder og gudstjenester, som de bærende elementer, og med stærke sociale og kulturelle kvaliteter. Religiøs læring og erfaring, opbygning af sociale netværker, udveksling af kundskab om landbrug, jagt og nybyggerliv, bekæmpelse af sygdomme og børnenes skolegang var ingredienser i den succes som camp meetings blev i USA. For mange mennesker blev de årlige camp meetings af afgørende betydning for deres religiøse forståelse og identitet. Camp meetings blev et typisk amerikansk 1800-tals fænomen, som på to områder fik stor gennemslagskraft i den senere kirkehistorie. Det ene område er den ekklesiologiske størrelse, som det gentagne og etablerede stævne, lejr, konference, får udover den lokale kirke og dens grupperinger, som hidtil i kirkehistorien har været de enkelte menneskes ekklesiologiske forankring. Det andet område er tilrettelæggelsen af et intensivt program med forkyndelse og oplæring, som målrettet leder frem mod omvendelse og fornyelse af det personlige engagement, hvilket kunne kaldes kampagnekristendom. Begge områder har stærk performativ karakter, har en målgruppe, som ligger udover den lokale kirke, er let tilgængelig for personer, som ikke er praktiserende kristne og ikke er engagerede i en lokal kirkes aktiviteter. Begge områder leder til en teologisk tænkning til underbyggelse af de to områder og 1859 bliver specielt husket som tiden, hvor vækkelser rullede over USA og England i et sådan omfang, at historien efterfølgende betegnede det, som Århundredets vækkelse. Omkring 1860 begynder de forandringer i den teologiske tænkning, som leder frem til The Holiness Movement. 15 I New York begynder Phoebe Palmer, en metodistiske lægkvinde, at samle mennesker i mindre selskaber, forat de i fællesskab kan udvikle en dybere og mere engageret kristendom. Under de store vækkelser har kirkerne vokset sig ganske store med mange mennesker, for hvem kristendommen stort set har drejet sig om selv at opnå en erfaring af omvendelse til Gud og dernæst at hjælpe andre til samme erfaring. Uden at svække betoningen af omvendelse, som en væsentlig del af kristendomsforståelsen, sætter Holiness teologien fokus på den del af den kristne erfaring, som kommer efter omvendelsen til Gud. Fra metodisternes indflydelse bliver et dynamisk menneskesyn forudsætningen for helliggørelsesforståelsen. Mennesket opfattes som skabt i Guds billede, Imagio Dei, hvor 15 Langford

11 ligheden med Gud er ødelagt på grund af synden. Men med den i menneskets omvendelse nye fødsel påbegyndes en gradvis restaurering og genopbygning af gudsbilledet i mennesket, så mennesket mere og mere kommer til at ligne Kristus, i hvem gudsbilledet ikke er ødelagt. Denne udvikling af menneskets sindelag og hele personlighed er en gave, som Gud ved Helligånden kan give mennesker, der tror. I lighed med den første omvendelse og retfærdiggørelse, som Gud kan skænke og mennesker kan modtage ved troen alene, så er også fortsættelsen af kristenlivet, helliggørelsen, et resultat af Guds suveræne virke og menneskets modtagelse af Guds gave ved troen alene. The Holiness Movement spreder sig hurtigt til alle de store amerikanske denominationer og kommer til at sætte præg på amerikansk kristendom i hele sidste halvdel af 1800-tallet og ind i 1900-tallet. Holiness Movement er ingen ensartet bevægelse, da fokuseringen af menneskets kristne udvikling får forskellige udtryk afhængig af de kirker og den teologiske tradition, hvori helliggørelsesmotivet udfoldes. Forskelligheden består i den forskellige betoning, som dele af helliggørelsen tillægges, samt de ekstreme udformninger, som i nogle grene af Holines Movement udarter sig til grupper, som enten selv bryder med de eksisterende kirker og stifter nye, eller som bliver ekskluderet på grund af vranglære. De temaer, som kendetegner Holines Movement, 16 såvel de store denominationer som de udbrydergrupper, der opstår, er: - Helliggørelse til lighed med Kristus. Helliggørelsen beskrives i kristologiske begreber. Mennesket genskabes efter Kristi forbillede, og livet som kristen henter sin inspiration fra beretningerne om Kristi liv og gerning og sindelag. For nogle grene af Holiness Movement er det tilstrækkeligt at have Kristus som forbillede for menneskets efterfølgelse og discipelskab. For andre grene er målsætningen, at mennesket helliggørelses til en lighed, så menneskets egen af synden fordærvede natur er fuldstændig restaureret og det paulinske udsagn, at jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, Galaterbrevet 2:20, konstituerer det nye liv. - Helliggørelse er Helligåndens virke. Helliggørelsen beskrives i pneumatologiske begreber. Menneskets helliggørelse efter Kristi forbillede er Helligåndens gerning i mennesket. Her gælder, at Ånden giver mennesket et sindelag, som karakteriseres med Åndens frugter, Galaterbrevet 5:22. Når det kristne menneske efterfølger Kristus i gode gerning og formidling af det kristne budskab, så udruster Ånden med Åndens gaver, 1. Korintherbrev 12:4-31, de såkaldte karismatiske gaver til gavn for kirkens interne funktion og mission. Helliggørelsen, som en funktion af Ånden, betyder, at der i Holiness Movement bliver en søgen efter at komme under Åndens indflydelse. Denne søgen får forskellige udtryk, nogle søger Åndens fylde, andre dåb i Ånden, og spørgsmålet om, hvordan Ånden modtages og får udtryk, bliver i nogle grene af Holiness Movement af stor betydning. Endvidere kommer bestræbelserne på at være under Helligåndens ledelse til at svække den rolle, de faste liturgier og skrevne kirkeordninger, har. Den frie, spontane og ekstemporerede bøn og forkyndelse opfattes som en åbenhed for Åndens vejledning og inspiration, hvorimod de faste formuleringer, ritualer og forordninger repræsenterer en lukket attitude mod Helligånden. - Synergi eller kvietisme. Den fra 1700-tallet lange strid mellem de arminiansk prægede og de protestant ortodoks prægede angående det enkelte menneskes aktive eller passive modtagelse af Guds frelsende gave, blusser op igen ved spørgsmålet om menneskets aktive eller passive andel i Helliggørelsen. For nogle grene af Holiness Movement er helliggørelsen helt og fuldstændig Guds suveræne gave, derfor skal mennesket ikke anstrenge sig, hverken med bestemt fromhed, moral eller gode gerninger overfor medmennesket. Forkyndelse af helliggørelse og forbøn om at blive helliggjort og så en venten på Gud, sådan som det kendes i 16 Olesen (1996) 11

12 kvæker og kvietistisk tradition, var typisk. For andre grene af Holiness Movement er helliggørelse et resultat af den forvaltede tro, som Gud har skænket ved omvendelsen og efterfølgende styrket. Derfor er netop menneskets egen forvaltning og omsætning af den kristne tro i et aktivt fromhedsliv, som et gensvar på Guds kærlighed, og gode gerninger i samfundet overfor medmennesket, som et naturlig udtryk for at udleve den nye kærlighed, en selvfølgelig del af synergien mellem Gud og mennesket i det fælles projekt at helliggøres til lighed med Kristus. Diakonalt arbejde, formidling af det personlige vidnesbyrd i hverdagen og mission langt fra egen kirke bliver nogle af følgerne for den helliggørelsestænkning. - Overvindelse af synden. Med Holiness Movement opstår en nuanceret teologi om, hvordan menneskets synd overvindes. I omvendelsen, hvor menneskets forsoning med Gud er et bærende motiv, lægges vægten på syndens overvindelse, som menneskets af Gud skænkede og ved troen modtagne retfærdiggørelse. Dermed kan mennesket regne sig uden skyld. Relationen til Gud er forandret afgørende, men mennesket i sig selv har fortsat en syndig natur. Helliggørelsen beskrives derfor som et opgør med menneskets syndige natur. Dette opgør begynder i omvendelsen, hvor, i direkte sammenhæng med retfærdiggørelsen, også genfødelsen eller den nye fødsel finder sted. Genfødelsen er en af Gud skænket ny natur, nyt sindelag, som under helliggørelsen vokser til stadig større dominans i mennesket, samtidig med at den syndige natur mister sin indflydelse. Denne beskrivelse understøttes af den paulinske tankegang med den gamle Adams døen bort samtidig med at Kristus opstår i mennesket, Romerbrevet 5-6. I nogle grene af Holiness Movement bliver overvindelse af synden et livsprojekt, som trods menneskets døen bort fra synden og vækst i den nye, guddommelige natur, dog er en vandring, der først når sit mål ved livets afslutning eller derefter. I andre grene af Holiness Movement vokser en syndfrihedslære frem, enten en relativ syndfrihedslære, hvor det helliggjorte menneske har nået det højeste mål, når alle handlinger, alle motiver, er præget af kærlighed, den uegennyttige kærlighed, eller en absolut syndfrihedlære i forhold til syndens habitus og actus. I de mest yderliggående grene af Holiness Movement prædikes Kristi forsoningsdød for de ikke omvendte, som har behov for tilgivelse, hvorimod de helliggjorte, der ikke længere synder, ikke har brug for forkyndelse af Kristi offer på korset, men udelukkende budskabet om opstandelse og Kristi triumf efter opstandelsen. - Gradvis eller pludselig Helliggørelse. Den siden Zinzendorf s forkyndte lette omvendelse kommer til at præge grene af Holiness Movement, til at også helliggørelse kan ske pludseligt, som en momentan erfaring. I lighed med omvendelsen, som en kortvarig oplevelse, kan helliggørelsen ske efter forkyndelse og forbøn i et øjeblik, som løfter mennesket til et højere stade i kristenlivet. I andre grene af Holiness Movement er helliggørelse en gradvis proces. Den evolutionstænkning, som kom til udtryk i Darwins overvejelser om udvikling indenfor biologien, havde parallelle tænkere indenfor teologien. Som en naturlov driver Gud på menneskets udvikling, hvor pludselige udviklingsspring kan ske, men under den generelle forståelse, at helliggørelse er en proces, som aldrig når et statisk niveau. - Evangelisation. Holiness Movement mobilicerer store dele af de protestantiske kirker til mission i andre lande. Helliggørelse leder til, at mennesket tager mere og mere ansvar for sig selv og dernæst for verden. Holiness Movement lærer, at mennesker, der efterfølger Kristus og helliggøres til lighed med ham, også udfører gerninger, der ligner Kristi gerninger, som en medhjælper, der assisterer sin mester. Udbredelsen af evangeliet bliver derfor et naturlig ansvar for de kristne. Den første udbredelse sker i kirkernes nærmiljø gennem de aktiviteter, som lokale kirker bedriver, gudstjenester, vækkelses- og helliggørelsesmøder, gennem 12

13 kampagner, hvor flere lokale kirker adresserer hele befolkninger i byer med evangeliet, og gennem lejre og stævner, hvor unchurched venner af kristne deltager, lytter til forkyndelse og deltager i intensiv undervisning. Den næste udbredelse sker ved udsendelse af missionærer til dels de gamle europæiske lande og dels til hedningelandene. Forkyndelsen af evangelisation, som en del af ansvaret for de kristne, der ved helliggørelse bliver sat i stand til aktivt at udøve kristen tjeneste, mobiliserer de amerikanske denominationer til massiv støtte af mission i og udenfor USA. Ved 1800-tallets slutning og begyndelsen af 1900-tallet, hvor Holiness Movement er på sit højeste, har evangelisationen fået globalt perspektiv. Med parolen The World evangelized in this Generation er amerikansk, protestantisk kristendom forandret fra at være en kristendom, som er begrænset i sin egen kultur og geografi, til at øve indflydelse i store dele af verden. - Social Gospel. En gren af helliggørelsesteologien modsatte sig den individualisme, som var udpræget i vækkelses- og helliggørelseskristendommen. De hævdede, at den bibelske helliggørelse, som blandt John Wesley havde fremdraget, altid var en helliggørelse i en kontekst, en helliggørelse af relationer, en helliggørelse af det menneskelige fællesskabet, their is no Holiness but social Holiness. Med den betoning af det sociale element i kristendommen og i frelsesforståelsen i særdeleshed, blev Social Gospel Movement en bevægelse, som i alle aspekter af kristendommen påpegede den sociale dimension. Det kunne være gudstjenestens, tilbedelsen og den personlige tros sociale dimension. Men markant for Social Gospel Movement blev dens initiativer på det praktisk sociale og diakonale område med oprettelse af socialt hjælpearbejde, omsorgsarbejde blandt fattige og syge, som en selvfølgelig del af enhver menigheds aktiviteter. Social Gospel Movement ledte til oprettelse af folkekøkkener, herberg og anden materiel hjælp i mange storbyer, selvom navnet på disse aktiviteter oftest kun var noget med mission: Navnet Centralmission blev brugt i flere storbyer, først i USA og dernæst i England og i Skandinavien. Ligeledes gav Social Gospel Movement næring til kampen mod alkoholmisbrug og hassardspil. 17 Phoebe Palmer helligggørelsesmøder i New York markerer begyndelsen på Holiness Movement. 18 Phoebe Palmer fortsætter med at være en frontfigur ved Camp Meetings og konferencer frem til begyndelsen af 1870 erne, hvor andre markante skikkelser fører helliggørelsesforkyndelsen frem under former af hidtil største dimensioner. Dwight Moody står i 1870 erne i spidsen for en stor menighed i Chicago, som danner basis for en omfattende forkyndervirksomhed. Moody er vækkelsesprædikant ved mødekampagner i mange amerikanske byer. De største bygninger og haller fyldes igen og igen i samme by, når Moody forkynder sit budskab om Guds kærlighed til alle mennesker og Guds oprejsning af mennesket. Moody er håndværker uden teologisk uddannelse. Han er vokset op i et kristens miljø og har altid været med i kirkens arbejde, men det var under vækkelserne i 1858 og 1859 at Moody havde flere oplevelser af Gud, som forandrede hans liv. Som prædikant var Guds vrede og fortabelsen elementer, Moody aldrig berørte. Det subjektive forsoningsmotiv lå ham nærmest. Gud var først og fremmest den opsøgende og oprejsende Gud, som møder mennesket gennem sin kærlighed. Moody startede i 1885 sommerkonferencer, Mount Hermon stævner, i det naturskønne område ved Northfield, hvortil mange menneske strømmede årligt i de kommende mange år. Ved verdensudstillingen i Chicago i 1893 satte Moodys forkyndelse for sidste gang præg på den store by og alle de tilrejsende gæster fra hele verden. 17 Christensen-Göransson Langford

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab! Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Det er blevet formuleret som tre alener : Skriften alene Kristus alene Troen alene

Det er blevet formuleret som tre alener : Skriften alene Kristus alene Troen alene Luthersk eller Kristen? (Undervisning i Fyns Frimenighed d.21/11 2010). På løbesedlen står der: Hvorfor kalder vi os lutherske, pinsevenner eller baptister? Og som lutherske kalder man sig LMere, IMere,

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt.

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse www.ksbb.dk www.kirkelig-samling.dk

Læs mere

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century

Læs mere

Fra Jerusalem til Folkekirken

Fra Jerusalem til Folkekirken Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

Kristne Kerneværdier 2012 2013

Kristne Kerneværdier 2012 2013 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord Rom 10,17 Se i dette program om der skulle være kursustilbud, du har lyst til at deltage i! En kursusaftens forløb:

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

11.s.e.Trin. 11.aug.2013. Hinge kl.8.00. Vinderslev kl.9.30. Ans kl.11.00 (da b).

11.s.e.Trin. 11.aug.2013. Hinge kl.8.00. Vinderslev kl.9.30. Ans kl.11.00 (da b). 11.s.e.Trin. 11.aug.2013. Hinge kl.8.00. Vinderslev kl.9.30. Ans kl.11.00 (da b). Salmer: Hinge kl.8: 411-756/ 609-656 Vinderslev kl.9.30: 411-523- 756/ 609-321,v.6-656 Ans kl.11 (dåb): 411-523- 448,v.1-3

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

CHRISTIAN BARTHOLDY,

CHRISTIAN BARTHOLDY, KURT E. LARSEN CHRISTIAN BARTHOLDY, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv Studier i Indre Missions historie, ca. 1930-1960 KOLON Indhold Forord ved udgivelsen 7 1 Forskningshistorie, metode, disposition,

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Nutidig forkyndelse. Vi vil:

Nutidig forkyndelse. Vi vil: Nutidig forkyndelse Evighedsorienteret Forkynde, at Jesus er både nødvendig og tilstrækkelig til evigt fællesskab med Gud Forkynde muligheden for frelse og fortabelse Målet er ikke bare en bestemt kristelig

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Taler Gud i dag? Cellegruppeoplæg 2006

Taler Gud i dag? Cellegruppeoplæg 2006 Cellegruppeoplæg 2006 Odder Frimenighed, Rudehavvej 11, 8300 Odder Tlf. 86543604, www.odderfrimenighed.dk Taler Gud i dag? Gud er levende og virkende, og ønsker at være en del af ethvert menneskes hverdag.

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

MED HÅBET SOM FORTEGN

MED HÅBET SOM FORTEGN Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 6. april 2015 Tekst: Luk 24,13-35 MED HÅBET SOM FORTEGN Uindfriede forhåbninger Vi havde håbet..., sådan siger de to vandrere. Vi kan alle færdiggøre

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Haderslev Frimenighed 2012

Haderslev Frimenighed 2012 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HADERSLEV 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Haderslev er: Haderslev Frimenighed (HF). Haderslev Frimenighed har hjemsted i Haderslev kommune.

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Ressource-katalog til klynger i ÅVM forår 2013

Ressource-katalog til klynger i ÅVM forår 2013 Ressource-katalog til klynger i ÅVM forår 2013 I denne folder tilbyder folk fra Aarhus Valgmenighed at undervise en aften i jeres klynge om emner, de brænder for, og som er helt centrale for den måde,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Studie 12 Menigheden 68

Studie 12 Menigheden 68 Studie 12 Menigheden 68 Åbent spørgsmål Enten/eller Er formålet med menigheden at støtte medlemmernes åndelige vækst, eller at tjene samfundet i kristen kærlighed? Set fra dit synspunkt, hvilken ville

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus. 1 Herredømme og liv Romerne 5:17 Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste,

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted 1. Salme: DDS 241 Tag det sorte kors fra graven 2. Fælleslæsning: Johannesevangeliet 19,25-21,25 3. Introduktion til ny læsning: Apostlenes

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere