Krølle & Cocodrilo. Ta med til Cuba. Koncert for indskolingen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krølle & Cocodrilo. Ta med til Cuba. Koncert for indskolingen"

Transkript

1 Krølle & Cocodrilo Ta med til Cuba Koncert for indskolingen Ta med til Cuba er en koncert baseret på et helt nyt repertoire komponeret og forfattet af den danske salsamester, Birger Sulsbrück. Det er salsa på dansk til de yngste klasser - og til lærerens indre barn. Igennem teksterne lærer børnene at stave til SALSA, at tælle til fire på spansk (og dansk) og se og høre de instrumenter, der kendetegner genren. Med Krølle som rejseleder føres børnene rundt i landet Cuba og møder alle dets skønne rytmer, såvel bløde og henførende som energiske og inciterende. Hver sang er et nyt stop på rejsen - og alle kan være med. Eleverne vil blive inddraget undervejs med sang og rytmer. Krølle & Cocodrilo er: Birger Sulsbrück - sang, congas og percussion Ernesto Manuitt Hernández - sang og percussion Martin Krogh - bas, guitar, percussion og sang Carsten Kjær Nielsen - piano, percussion og kor Undervisningsmateriale til musik Materialet indeholder to sange til koncertforberedelsen samt en instrumentpræsentationsside med tilhørende instrumentgætteleg til eleverne, begge dele baseret på de rytmeinstrumenter, som gruppen spiller på til koncerten. Derudover er der forslag til undervisningsaktiviteter. Som supplement til den særligt interesserede lærer er der et detaljeret baggrundsmateriale om cubansk musik. Derudover er der vedlagt fire bilag med indføring i de to claves-rytmer (1), rytmepartitur til cha-cha-cha (2), forslag til indøvning af nodeværdier vha. mundlyde (3) samt en guide med generelle anvisninger til indøvning af rytmer (4). Endelig er der seks instrumentplancher til brug i klassen fx som optakt til elevquizzen. CD en kan både bruges som appetitvækker og i et koncertopfølgende forløb. Forberedelse til koncert SKAL Som forberedelse til koncerten skal eleverne høre - og meget gerne indøve! - sangene 1234 og Danser Salsa (CD en track 1 og 2), så de kan synge med under koncerten. Node- og tekstark findes i materialet. Det er tekstudsnittene på nodearkene, eleverne skal lære! KAN Brug siden med instrumentgættelegen til illustration af de rytmeinstrumenter, børnene møder til koncerten, og evt. som oplæg til indføring i cubanske rytmeinstrumenter. Efterbearbejdning af koncert Et genhør med CD ens musiknumre vil fremkalde genkendelsens glæde hos børnene, lige som KAN -forberedelsen også er velegnet til brug efter koncerten. Kontaktlæreren bedes udlevere materialet til de relevante musiklærere. Undervisningsmaterialet downloades som pdf-fil fra LMS hjemmeside: Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på Vi ønsker god fornøjelse med koncerten! Med venlig hilsen LMS og Krølle & Cocodrilo Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer. LMS aktiviteter er støttet af Kunstrådet LMS 2009

2 Praktiske oplysninger Målgruppe Indskolingen Opstillings- og nedtagningstid 40 /30 minutter Antal elever til koncerten 120 Lokale Almindelig gymnastiksal, aula el. lign. Helst ikke hal. Hjælpere 3-4 store elever eller en voksen til at hjælpe med at bære instrumenter. Scene 6 x 3 meter på gulv, gerne midt for på langsiden af salen. Strøm 220 V - stik ved scenen. Publikumsplacering På gulvet, evt. på måtter eller puder. Forplejning Kaffe, the, vand og frugt. - NB. Cubanere bruger sukker i kaffen! Ved ankomst Musikerne henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt. En god koncert Det er vores erfaring, at eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt på at skulle til koncert og sidder klar, når det hele starter. Tag også en snak med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man under koncerten bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet vise engagement og dele oplevelsen sammen med eleverne. Lærerne opfordres til at sætte sig blandt børnene. VIGTIGT! Kontakt til orkester Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret pr. mail i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller særlige forhold vedr. afvikling af koncerten. Under turnéen tjekkes ikke mail, brug derfor tlf. eller sms. Kontaktperson Navn: Birger Sulsbrück Mail: Tlf: NB! Evaluering Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtige for videreudviklingen af skolekoncertordningen. Evaluering foregår via nettet. Find link til det elektroniske evalueringsskema på LMS hjemmeside: KRØLLE & COCODRILO Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer. LMS 2009

3 S K O L E K O N C E R T TU R N É UNDERVISNINGSMATERIALE INDSKOLINGEN Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer. LMS 2009

4 INDHOLDSFORTEGNELSE s. 1 - Info-ark om Krølle & Cocodrilo s noder og becifringer samt tekst til indøvning s fuld tekst s. 4 - Danser Salsa - noder og becifringer samt tekst til indøvning s. 5 - Danser Salsa - fuld tekst s. 6 - Præsentation af gruppens rytmeinstrumenter - til lærer s. 7 - Instrumentquiz - til elev s Rytmelege til musiktimen - til lærer s Baggrundsstof om cubansk musik - til lærer s Litteraturhenvisninger s Lille koncertplakat til skolens opslagstavle s Claves-rytme - bilag 1 s Rytmepartitur til cha-cha-cha - bilag 2 s Indøvning af nodeværdier vha. mundlyde - bilag 3 s Generelle anvisninger i arbejdet med cubanske rytmer - bilag 4 s Instrumentplancher til demonstration i klassen EKSEMPEL-CD: :23 (Tekst og musik: Birger Sulsbrück) 2. D-A-N-S-E-R S-A-L-S-A 2:30 (Tekst og musik: Birger Sulsbrück, rap: Thor Sulsbrück) 3. MUNDRUMBA 2:11 (Tekst og musik: Birger Sulsbrück) Al musik spilles og synges af Krølle & Cocodrilo LMS 2009

5 Musikerpræsentation Vi præsenterer... Musikerne i Krølle & Cocodrilo BIRGER SULSBRÜCK Sang, congas og percussion ERNESTO MANUITT Sang og percussion Birger»Krølle«Sulsbrück har spillet og undervist i cubansk musik i 30 år og har udgivet både lærebøger og video om latinamerikansk percussion og salsa. Birger er også leder af Danmarks første salsaband - det 11 personer store Salsa Na Ma. Blev internationalt kendt som forsanger i den cubanske gruppe Klimax. Synger også med gruppen Pica Son i Schweiz og Danson i Danmark. Et energibundt uden lige. Spiller også percussion og den specielle guitar, cuatro. MARTIN KROGH Bas, guitar, percussion og sang CARSTEN KÆR NIELSEN Piano, percussion og kor Martin er bassist og komponist (og ligeledes møbelsnedker). Han har spillet med de fleste salsaorkestre i Norden. Spiller nu med Alexis Mendes, Sonora3, Viva, m.fl. og har desuden spillet med Latin Dance Band, Danson, Tobias Trier, m.fl. Har studeret musik flere gange på Cuba og i New York. Spiller diverse basser: kontrabas, babybas og elbas. Er uddannet pianist fra Det Jyske Musikkonservatorium og har studeret musik og dans i Cuba og Brasilien. Meget aktiv på jazz- og latinscenen. Carsten spiller og har indspillet med bl.a.: Mais Uma, Latin Dance Band, ILY samt Cubita og Ayi Solomon. Underviser på Sorø Musikskole og Vestjysk Musikkonservatorium. LMS

6 Salsa h = clave TEKST OG MUSIK: BIRGER SULSBRÜCK Piano (bas) Un dos tres qua tro, G-(7) - en to tre fire Vi F(7) 5 Pno. (bas) 9 Pno. (bas) tæl -ler på F(7) Un spansk dos tres og Copyright Birger Suslbrück 2008 LMS vi qua - tro, en 13 Pno. (bas) G-(7) tæl-ler på dansk G-(7) to tre fire F(7) tæl-ler på spansk og dansk F(7) G-(7) Vi

7 fuld tekst (B Sulsbrück/B Sulsbrück) Un dos tres quatro. En - to - tre fir Vi tæller på spansk - og vi tæller på dansk Un dos tres quatro. En - to - tre fir Vi tæller på spansk og dansk (Klappe sted) Salsa det er sovs. Ja musik der smager godt Tiburon det er en haj en rigtig sej haj Oye betyder hør ja spansk det er sjovt Salsa har det hele og swinger super godt Un dos tres quatro. En - to - tre fir Vi tæller på spansk - og vi tæller på dansk Un dos tres quatro. En - to - tre fir Vi tæller på spansk og dansk Vi tæller på spansk og dansk (2 gange måske flere...) LMS

8 Cha-Cha/Son q = clave D-A-N-S-E-R S-A-L-S-A TEKST OG MUSIK: BIRGER SULSBRÜCK "STAVE-KOR" D - a - n - s - e - r s - a - l - s - a Piano (bas) ( C- D-7 5 G7 C- D-7 5 G7 ) OMKVÆD Dan-ser sal-sa dan-ser sal-sa dan-ser min sal-sa Pno. (bas) F-7 B 7 E ^ A ^9 D-7 5 G7 9 C-7 C-6 "DANSE-INSTRUKTION" Pno. (bas) høj ( C- - re ven - stre høj - re ven - stre høj - re ven - stre D-7 5 G7 ) Copyright Birger Sulsbrück 2008 LMS

9 Danser Salsa - fuld tekst D A N S E R S A L S A (B Sulsbrück/B Sulsbrück) ( RAP: Thor Sulsbrück) D A N S E R D A N S E R S A L S A S A L S A Danser salsa, danser salsa, danser min salsa Danser salsa, danser salsa, danser min salsa Højre, venstre, højre. Venstre, højre, venstre Højre, venstre, højre. Venstre, højre, venstre Danser salsa, danser salsa, danser min salsa Danser salsa, danser salsa, danser min salsa RAP: Kom nu piger og drenge, giv den op for nu det tid til lidt salsa hip-hop, lad os se om de kan følge med (2 gange) Det er salsa vi har med at gøre, hjælp mig til at gør-det-større I behøver ik at spørge, se hvordan de rigtig gør det (2 gange) Danser salsa, danser salsa, danser min salsa (2 gange måske flere...) LMS

10 Lærerark CUBANSKE RYTMEINSTRUMENTER - som Krølle & Cocodrilo bruger til koncerten 10 Claves To træstokke, der spiller den vigtige cubanske claves-rytme. Clave betyder nøgle eller kode, og dennes to-takts-rytme danner netop det rytmiske fundament for de fleste cubanske stilarter, jf. bilag 1 s. 17. Congas (eller tumbadoras) Fra mindst til størst hedder trommerne quinto, conga og tumba. Det er disse vigtige trommer, der lægger bunden i de cubanske rytmer. Bongo Trommerne, der er uundværlige i den cubanske son-musik. Grundrytmen hedder martillo (hammeren) - udtales [martiijo]. Campana / håndkoklokke Spilles af bongospilleren de steder i et arrangement, hvor der ønskes mere energi eller intensitet. I Krølle & Cocodrilo spiller Birger klokken med foden! Hvordan gør han det? Maracas Maracas er to ens runde eller pæreformede beholdere med håndtag. De kan være lavet af skind, træ, calabas eller kokos-nødder og er fyldt med tørrede ærter, sten fra frugter eller hagl. Guiro Den cubanske guiro er lavet af en udhulet, tørret calabasfrugt. Husk, at den skal holdes lodret! Læs/se mere i Birger Sulsbrück s materialer: Latinamerikansk Percussion - Rytmer og rytmeinstrumenter fra Cuba og Brasilien, Edition Wilhelm Hansen,1980/1985 og Latin American Percussion - VIDEO SESSION, Edition Wilhelm Hansen, (Se øvrige litteraturhenvsininger side 16.) LMS

11 INSTRUMENT-QUIZ Husk blyanten! Elevark 1. Træk streger fra ord til instrument! CLAVES GUIRO CONGAS BONGO KOKLOKKE MARACAS Skriv de seks instrumenters navne på linjerne herunder. 3. Træk streger til de rigtige instrumenter på billedet! LMS

12 Lærerark RYTMELEGE Gå puls klap puls Kredsopstilling. 4/4-takt: 1. Gå grundtrin/puls klap pulsen i næste takt. 2. Gå 2 pulsslag - klap 2 pulsslag. 3. Gå og klap skiftevis 1 pulsslag. Fortsæt med hver af de tre øvelser, til rytmen bliver stabil, og gruppen får oplevelsen af en god fælles feeling (puls). OBS. Pas på ikke at løbe i tempo! Send pulsen rundt Kredsopstilling. 1. Alle klapper en fælles stabil 4/4-puls. 2. Send klappene rundt fra den ene til den næste i kredsen. Bevar den stabile puls fra før. 3. Som før med den tilføjelse, at man nu kan vende retningen således: Den, der modtager et klap, undlader at sende det videre, men vender sig i stedet mod den afleverende og klapper to 1/8-dels klap. Det er tegnet til, at klappet skal vandre den modsatte vej. Nu kræver legen større opmærksomhed og koncentration. Især skal naboerne til den, der lige har modtaget klappet, være vågne, for klappes der to hurtige klap, skal den nabo, der lige har afleveret til en, være klar til at tage klappet tilbage og sende det i modsat retning (eller selv klappe 2 gange og sende tilbage til den afleverende), og naboen til den anden side skal passe på ikke at komme til at klappe, fordi han troede, at klappet ville gå videre. Sker det, er man nemlig død og skal sætte sig ned. Man dør, når man reagerer med et forkert klap. Lav fx en regel, der siger, at når 2 deltagere er døde, genoplives den, der døde først. Og så fremdeles. Variation: I stedet for at klappe to hurtige klap ved ændring af klapperetningen, kan man vende sig om og sige tydeligt Dong! til den person, der lige har klappet til en. Man kan selv opfinde nye regler til legen. Periode- og pulstræning Kredsopstilling Øvelse over to 4/4-takter: Alle klapper 4 pulsslag i første takt. I anden takt holdes pause. Øvelsen fortsættes. Det, som denne øvelse træner, er fælles feeling. Det vil hurtigt blive klart, at pausen er det sværeste. Her skal man koncentrere sig meget. Et godt tip til pausen: Tæl inde i jer selv, og bevæg jer, det hjælper til at udfylde hullet. Hvis man står stille, kan det være svært at komme ind på samme tid efter pausen. Man kan variere takt to og markere de 4 pulsslag med foden. Eller man kan slå to vandflasker, claves eller andet sammen. LMS

13 Lærerark Ekko-koordinering Kredsopstilling 1. Læreren klapper en rytme over en 4/4-takt de andre klapper efter som et ekko. 2. Det samme nu med tramp! 3. Gå videre til både at bruge klap og tramp, så der trænes koordinering af hænder og fødder. 4. Udvid med klap på lår, bryst, kinder, på hælen af en løftet fod, med knips og børste hænderne mod hinanden osv. NB. På hvert af de fire trin viser læreren for, men giver siden forklapperrollen videre til eleverne. Det er vigtigt, at perioden på en 4/4-takt bliver holdt, og at den, der klapper for, laver det så enkelt, at andre kan gøre det efter. Benyt fx en helt enkel rytme i starten, og koordiner den på forskellige måder. Inddrag nye enkle rytmer. På den måde er der i starten primært fokus på koordineringen. Først senere kan man tage fat på sværere rytmer. Da der ofte er nogen, der ikke opfanger klappekoordineringen første gang, er det en god idé at lave den regel, at hvert koordineringsforslag vises to gange. Det kan være en fordel at inddrage stemmen til at understøtte lydene fra klap, tramp osv. Hvis der indgår et tramp, et klap og et knips, kan der laves tre forskellige illustrative stemmelyde, fx gung-gak-sik. Det hjælper til at huske lydrækkefølgen. Ekko-klap er meget velegnet til at samle tropperne i en livlig klasse og kan i øvrigt også bruges i andre fag end musik. LMS

14 Baggrundsstof - for den særligt interesserede lærer CUBA Musikken og orkestertyperne Af Birger Sulsbrück De tidlige år i Cuba En af grundene til den stærke og smukke blanding af spanske og afrikanske kulturer i den cubanske musik er den tidlige tilstedeværelse af frie afrikanere (frie sorte) under koloniseringen af Cuba. Den spanske lov tillod, at slaver kunne købes fri - negros libres, og allerede i 1774 havde Cuba 41% frie farvede og 55% i Man tillod også dannelsen af de kulturelle organisationer cabildos. Her kunne medlemmerne hjælpe hinanden og dyrke deres oprindelige kulturer, bl.a. igennem hemmelige ritualer, hvor trommer, sang og dans var en vigtig del. For at presse mest muligt arbejde ud af slaverne lod slaveejerne ofte folk fra samme stamme og kultur bo og arbejde sammen. Igen betød det naturligvis, at den afrikanske indflydelse på den cubanske kultur blev stærk. Spanierne medbragte deres strengeinstrumenter, den spanske folkemusik samt deres sangog dansetraditioner. Nogle spanske elementer, der har haft stor indflydelse på Cuba s musik, er decima, en 10-liniers verseform, og estribillo, et kor eller refræn, der tilføres musikken. De afrikanske slaver bragte deres sange og danse med til Cuba. Her byggede de kopier af deres afrikanske trommer. De største grupper af afrikanske folk var Yorubas, Carabalies og Congo/Bantú. Den cubanske musik blev på et tidligt tidspunkt også inspireret af elementer fra andre kulturer, bl.a. den franske. Efter et slaveoprør på Haiti i 1791 flygtede mange franskmænd til specielt den sydøstlige del af Cuba, kaldet Oriente. Her slog de sig ned med de slaver, som de stadig kontrollerede. De oprindelige cubanske beboere ca indianerne - blev stort set udslettet indenfor de første 100 år af Spaniens kolonisering af Cuba. Indianerne har derfor ikke haft nogen nævneværdig indflydelse på Cuba s musik eller historie i det hele taget. Son Den cubanske musikstil, der har haft størst indflydelse på den latinamerikanske musik, vi kender i dag, er son. Denne musik opstod i den østlige del af Cuba som en perfekt blanding af spansk guitar- og sangtradition og afrikanske rytmer. Dette er det første eksempel på musica criolla i Cuba. Criolla eller criollo betyder på Cuba født/opstået i landet. Senere vil vi møde percussioninstrumentet timbales, der også kaldes pailas criollas - altså et instrument, der er født/opstået på Cuba. I de gamle songrupper blev sangen akkompagneret af guitar og tres. Tres er en guitar med tre sæt dobbeltstrenge, der giver en sprød og metallisk lyd. Bassen blev udført af enten en marimbula eller en botíja. Marimbula er en klangkasse i træ monteret med metaltunger. En kæmpeudgave af det afrikanske tommelfingerklaver, kalimba. Man sidder på kassen og spiller på metaltungerne med fingrene. Det andet basinstrument, botíja, er en lerkrukke, hvor der er boret et ekstra hul i siden af krukken. Når man blæser hen over hullet i siden, opstår der en dyb tone. Tonen kontrolleres ved at bevæge den ene hånd over krukkens tud. LMS

15 Baggrundsstof - for den særligt interesserede lærer Rytmeinstrumenterne i songrupperne er bongos, claves, maracas og guiro. Bongospilleren skifter til en håndkoklokke i de dele af arrangementerne, montuno, hvor der spilles/synges solo. I løbet af 1920 erne blev songrupperne også populære i byerne. I den samme periode udvidede man ofte grupperne med en trompetist. Kontrabassen begyndte i disse år også at erstatte de gamle basinstrumenter, marimbula og botíja. Septeto Nacional er en af de mest betydningsfulde grupper fra denne periode. Septeto er ofte brugt som et udtryk for netop denne by-type inden for songrupperne. Et arrangement i sonstilen ville typisk bestå af et tema ofte gentaget. Herefter kommer solodelen, montuno, hvor tres spiller de typiske ostinater over to eller fire takter. Bassen spiller en fast figur (tumbao), og bongospilleren skifter til håndkoklokken. Dette intense fundament fra rytmegruppen danner grundlag for soli for både sanger, melodiinstrumenter og percussion. Som en vigtig del af montuno synges også et kor coro. Koret er et kald til solisten, som kvitterer med en inspireret solo. Denne kald-og-svar -form er en utrolig vigtig del af al afro-cubansk musik. Også i de moderne salsaarrangementer, vi hører i dag. Guajira Musica guajira og musica campesina er begge udtryk for musik, der spilles af landbefolkningen. Guajiro og campesino er begge ord, der betyder bonde og landmand. Det er en musikstil, der er en direkte udløber af den spanske guitar- og vokaltradition, og besætningen bestod ofte af guitar, tres og claves til tider også guiro og maracas. Den gamle stil, punto guajiro, var spillet i 6/8 eller 3/4 eller skiftende imellem en takt 6/8 og en takt 3/4. Guajira, som vi kender den i dag, er en yngre byinspireret version, der spilles i 2/4 eller 4/ 4. Teksterne er ofte satiriske gengivelser af episoder fra bøndernes liv. Den bliver spillet af alle orkestertyper, og det er almindeligt, at man bruger elementer fra sonstilen, fx montuno. Denne kombination kaldes så guajira son. Orchesta Típica og Charanga Den fransk-cubanske orquesta típica-stil udvikledes parallelt med son. Og begge i Oriente. Som nævnt havde de franske flygtninge fra Haiti bosat sig i denne del af Cuba. Orquesta típica bestod af trompet/kornet, trombone, to violiner, to klarinetter, figle (ophikleide), guiro og små pauker. Ophikleide er en gammel type horn med klapper, der senere blev erstattet af en tuba. Disse orkestre spillede stilarter som contradanzá, danzá habanera/ritmo de tango - bedst kendt under navnet habanera. Fra contradanzá udvikledes senere stilen danzón. Den første danzón blev komponeret i Matanzas-provinsen af Miguel Failde i I starten af 1900-tallet begyndte en mindre orkestertype at tage over efter orquesta típica. Disse orkestre hed charanga francesa eller blot charanga og bestod af violiner, fløjte, kontrabas, guiro, timbales og nogle gange cello. Timbales, som nævnt også kaldet pailas criollas, erstattede nu de større pauker. Guaracha Guaracha blev populær i den første del af 1800-tallet ved det komiske teater teatro bufo. Guaracha brugte, i lighed med calypso fra Trinidad, satiren til at omtale lokale hændelser. Stilen spredte sig til danseorkestrenes repertoire og blev som så mange andre stilarter inspireret af sonstilens montuno og coro-solo. LMS

16 Baggrundsstof - for den særligt interesserede lærer Rumba Efter slaveriets ophævelse i slutningen af 1800-tallet opstod nye blandinger af de afrikanske og europæiske musikkulturer. En vigtig del af denne proces blev til la rumba. Rumba blev et udtryk for den uadskillelige kombination af rytmer, dans og sang. Denne afro-cubanske stil opstod, modsat de religiøse ritualer, som uformelle sammenkomster, hvor indholdet var en blanding på tværs af traditioner. En rumba-fest kan foregå næsten alle steder: på gaden, i parken eller i en hyggelig baggård (solar). De typer af rumba, vi kender i dag, var først udviklet omkring De mest kendte er Yambú langsomt tempo. Guaguancó medium til hurtigt tempo. Rumba Columbia hurtig. Ofte i 6/8. Rumba abierta hurtig. Ofte brugt som en generel betegnelse for hurtig rumba. Både yambú og guaguancó opstod i byerne. De har spansk sang, og dansen udføres af et par. Rumba Columbia opstod derimod i landdistrikterne, og sangen er en blanding af spansk og de afrikanske sprog, der bruges i de religiøse ritualer. Den akrobatiske mime-dans, der hører til denne stil, udføres altid af én mand. Alle rumbaformerne bruger en eller flere forsangere og et kor - coro. Først synges en introduktion, der er forskellig fra stil til stil, og derefter temaet el canto. Den næste del er kald og svar -delen, montuno, der er en vekslen mellem koret og improvisation fra vokalsolisten. Denne afdeling kaldes også at slippe rumbaen løs - rompe la rumba. De oprindelige rumbagrupper var vidt forskelligt bygget op. Yambú, der er den ældste af de nævnte former, blev i starten spillet på trækasser (cajónes) og fik derfor navnet rumba de cajón kasse-rumba. Med tiden har de forskellige stilarter fået et mere ensartet instrumentarium, der består af tumbadora, tres golpes og quinto - tilsammen kaldet tumbadoras. Tumbadora eller salidor er den dybest stemte tromme. Den starter trommernes rytme og spiller den grundlæggende figur, tumbao. Den sekundære rytme spilles på en højere stemt tromme, der hedder tres golpes (tres, segunda). Den højest stemte tromme, quinto, improviserer og inspirerer danserne. I tillæg til trommerne spilles claves og cascara/palitos/guagua en rytme spillet med to stikker på en træblok eller siden af en conga. Tumbadoras er uden for Cuba bedst kendt under navnet congas, med de individuelle navne, tumba, conga og quinto. Nævnt fra størst til mindst. På Cuba derimod er congas (tambores de conga) et sæt på fem trommer, der bruges til det årlige karneval. Her bruges de til rytmen la conga, der spilles i de store optog (comparsas). Bemærk! De nævnte typer af rumba er ikke identiske med den rumba, der blev populær i USA og Europa i 30 erne. Det var ballroom rhumba, som vi også kender fra de internationale dansekonkurrencer, også kaldet rhumba med h. Mange af de store rhumba-hits fra 30 erne hørte oprindeligt til sonstilen. Rhumba spilles ofte som bolero, men i et lidt hurtigere tempo og med en lidt løsere fornemmelse. I 1920 erne og 30 erne startede et samspil mellem Cuba og USA. Cubanske musikere startede med at rejse til USA, specielt til New York, og den anden vej kom den store inspiration fra jazzen. LMS

17 Baggrundsstof - for den særligt interesserede lærer 1930 erne og 40 erne Sidst i 1930 erne og først i 40 erne udvikledes mange af de orkestertyper, som vi kender i dag. Congatrommerne blev nu også en fast del af de forskellige orkestre: Jazz Band Cubana/banda og conjunto. Bandas var big bands udvidet med en cubansk rytmegruppe. De spillede på de store internationale hoteller og natklubber, og repertoiret var både cubansk og af mere international karakter. Charangagrupperne blev ligeledes udvidet med congas og fik dermed den besætning, som vi kender i dag: violiner, fløjte, kontrabas, guiro, timbales, congas og nogle gange cello. Conjunto-stilen er nok den mest kendte af de cubanske orkestertyper. Besætningen er 3-4 trompeter, piano, bas, tres (guitar), congas, bongos og håndpercussion (claves, guiro og maracas), som spilles af sangerne. Tres-spilleren Arsenio Rodriguez præsenterede Cubas første conjunto i Repertoiret indeholdt stilarter som son, bolero, guaracha, afro-cubano og moderne udgaver af rytmer fra folkloren bl.a. rumba og bembé. Denne gruppe har med sine mange unikke pladeindspilninger lige siden været en stor inspirationskilde for mange latin bands. Latin jazz 1940 erne blev også et bemærkelsesværdigt årti takket være den nye fusion af afro-cubansk musik og jazz. I 1947 spillede Machito and his Afro-Cubans en berømt koncert i New York s Town Hall. En aften han delte med Stan Kenton s orkester. Machito, alias Frank Grillo, kom fra Cuba til New York i 1937 og havde sammen med sin arrangør og musikalske leder, Mario Bauza, arbejdet på denne stil i de sidste fem år op til denne aften. En begivenhed, der blev udråbt som Den første latin jazz-koncert nogensinde. I september samme år spillede Dizzy Gillespie og hans big band en anden berømt koncert, som fandt sted i Carnegie Hall. Ved den begivenhed blev den cubanske conga-spiller, komponist, sanger og danser Chano Pozo præsenteret i USA for første gang. Dette var startskuddet til den nye stil: Cubop. Mambo Mambo blev på mange måder udviklet parallelt med latin jazz. En del musikere spillede begge stilarter, og mambo var også helt tydeligt inspireret af jazz. Der er forskellige teorier omkring tilblivelsen af mambo: 1: Var det tresspilleren Arsenio Rodriguez, der med sin conjunto, udviklede denne stil? Eller: 2: Var det charangaorkestret Arcaño y sus Maravillas, der udviklede stilen ud fra en afdeling i stilen danzón. Denne afdeling blev kaldt for den tredje danzón eller montuno. I 1938 komponerede orkesterets cellist, Orestes López, en danzón med titlen Mambo. Denne komposition grundlagde en ny soninspireret stil, el nuevo ritmo, og netop den menes at være kilden til mamboen. Den person, der dog for alvor gjorde mambo internationalt kendt, var pianisten Perez Prado, med hans fantastiske big band og kompositioner som Que rico el Mambo og Mambo # 5. Reaktionen på denne ret kommercielle stil kom fra New York i form af en mere traditionel, men også mere jazzet stil. Det var mambomestrene Tito Puente, Tito Rodriguez, Machito og José Curbelo, der stod for New Yorks nye musik- og dansemani. De store mambobands, der ofte var regulære big bands, brugte nu både congas, bongos og timbales i rytmegrupperne. LMS

18 Baggrundsstof - for den særligt interesserede lærer Mambo-delen Ethvert arrangement, uanset rytme, kan have en mambo-del. Denne del er ikke nødvendigvis spillet i rytmen mambo, men er afdelingen, hvor blæsergruppen spiller deres karakteristiske riffs, der fungerer som en kontrast til piano- og basfigurerne. Denne del blev oprindeligt præsenteret af de store mambobands. Her opstod effekten imellem saxofonernes riffs og trompeters og tromboners kontra-riffs. I dag bruges udtrykket altså simpelthen om blæserafdelingerne i et arrangement. Cha-cha-chá Cha-cha-chá blev gjort populær af charanga orkestrene. Det første store hit, La Engañadora, blev komponeret af violinisten Enrique Jorrín allerede i 1947, men cha-cha-chá slog først igennem for alvor i Inspirationen til cha-cha-chá kom ifølge Jorríns egne oplysninger fra rytmen danzón. Som omtalt i afsnittet om mambo er det også her den tredje del af danzón-arrangementet, der har givet inspiration til cha-cna-chá. Cha-cha-chá s store popularitet skyldes i høj grad også charanga orkesteret Aragón fra Cienfuegos på Cuba. Deres varme vokal-sound og dejlige arrangementer er elsket verden over erne og 70 erne Efter Cubas revolution i 1959 fulgte bruddet på de diplomatiske forbindelser mellem USA og Cuba. Dette brud betød også en opdeling i måden at spille cubansk musik på. I USA forblev man i høj grad tro mod den traditionelle måde at spille cubansk musik på. Lidt efter lidt blev arrangementerne dog mere inspireret af den amerikanske jazz. På Cuba derimod udviklede musikken sig med rivende hast. Specielt rytmisk. Der opstod nye stilarter. Pello el Afrokán præsenterede mozambique. Pacho Alonso kom med pilón, Juanito Marquez med pa ca og mange andre nye stilarter som songo, onda areito, son-batá, cha-onda og onda nuevo så dagens lys. Nye sammensætninger af de cubanske orkestre skete også. Charangagrupperne fik blæsere med. Conjuntos fik tromboner. Enten sammen med trompeterne eller til tider i stedet for. Bandas blev mindre, men stadig med en stor blæsergruppe. Trommesættet og den elektriske guitar var nu også blevet almindelig i mange af orkestrene. Salsa Salsa er et spansk ord der betyder sovs. Udtrykket salsa har været brugt i mange år i Cuba som et positivt udråb, når musikken virkelig koger. I starten af 1970 erne begyndte man også at bruge udtrykket salsa i USA, specielt i New York, men nu som et udtryk for musik med rødder i Cubas populær- og folkemusik. Skaberne af denne salsamusik i USA var, og er stadig i dag, en blanding af emigranter fra Puerto Rico, Cuba, Den Dominikanske Republik, Columbia, Panama og Venezuela. New York med dens smeltedigel af kulturer og høje tempo har helt tydeligt også sat sit præg på salsamusikken. Salsa blev det store salgsslogan i USA, og man var jo på den måde blevet fri for at bruge det i USA uheldige udtryk cubansk musik. Man sagde bare salsa. Efter en del år med negative reaktioner fra Cuba om, at USA havde stjålet deres musik, begyndte man selv omkring 1985 at bruge udtrykket Salsa Cubana. Når der nu var brugt så mange penge på at sælge navnet salsa rundt om i verden, kunne man jo lige så godt få glæde af det selv. I dag bruges udtrykket salsa af mange simpelthen med den generelle betydning cubansk musik. LMS

19 Baggrundsstof - for den særligt interesserede lærer Nye strømninger For Cuba var 1970 erne et stærkt årti med opstart af grupper som Irakere, Los Van Van og Afro Cuba. Selvom disse grupper var meget forskellige i stil, præsenterede de helt nye kombinationer af den traditionelle son, charangastilen, afro-cubansk folklore, jazz og rock. Gruppen Irakere optrådte ved både Newport Jazz Festival og Montreux Jazz Festival i 1979, og disse fantastiske koncerter samt LP en, der fulgte efter, blev en fantastisk succes. Hele verden hørte den mest kreative gruppe på den cubanske musikscene ledet af pianisten Jesús Chucho Valdés og med eminente musikere som saxofonisten Paquito D Rivera og trompetisten Arturo Sandoval. I USA var de store navne, der tegnede denne periode, Tito Puente, Celia Cruz, Ray Barretto, Eddie Palmieri, Mongo Santamaria, Fania All Stars, Ruben Blades, Willie Colon og mange mange flere. Fusionen af cubanske rytmer og rock blev især gjort populær af guitaristen Carlos Santana. Conga-veteranen Armando Peraza var i mange år en vigtig del af dette historiske band. I 1980 erne og 90 erne fortsatte den cubanske musik med at udvikle sig i helt nye retninger. En vigtig gruppe i disse år var N.G. la Banda ( Nueva Generation La Banda ) Den nye generations orkester. I starten var det en stor del af blæsergruppen fra Irakere, der var brudt ud. De blev ledet af saxofonisten og fløjtespilleren José Luis Cortés, og gruppens varemærke var i starten jazzede arrangementer med superhurtige og halsbrækkende blæserarrangementer. Denne stil blev dog efter en del LP er opgivet til fordel for et danserepertoire og en stil, der blev kendt under navnet timba. Denne stil var klart inspireret af den amerikanske rapstil blandet med en ny funky udgave af cubansk son. Andre grupper fra denne timbaperiode var energieksplosionen Charanga Habanera og Bamboleo. Mere sofistikeret var Issac Delgado s orkester. Denne tidligere sanger fra N.G. la Banda betragtes stadig som en af de fineste på Cuba. I USA blev 1980 erne i høj grad perioden for salsa romantica, men også merengue fra Den Dominikanske Republik fik et stort comeback. Det blev den helt store danse- craze på diskoteker verden over. Men også den traditionelle salsa levede i bedste velgående. En ny stjerne på salsahimlen blev Gloria Estafan, cubansk sangerinde, bosat i Miami og i mange år frontfigur for gruppen Miami Sound Machine. I 1993 udgav hun pladen Mi Tierra ( Mit land ), og med den ramte hun plet med sin charme og velproducerede salsa. Det er ikke altid at det er det nye der skal til for at nå toppen. I 1998 var den mest solgte CD i hele verden Buena Vista Social Club. I virkeligheden en type plade, som der udgives masser af på Cuba hvert år men denne var alligevel noget specielt. Den blev nemlig distribueret på fornemste vis til hvert lille hjørne af verden. En historie om en gruppe af Cubas gamle stjernemusikere og -sangere, der blev genfundet, sat sammen i studiet og produceret af den amerikanske guitarrist Ry Cooder. Et rigtigt eventyr. Buena Vista Social Club s popularitet viser tydeligt den store interesse, der stadig er for den traditionelle cubanske musik, og at den går hånd i hånd med de nye orkestre, der hele tiden dukker op med deres bud på morgendagens hit. Salsa, timba, son, merengue, latin hip hop, regaetton, salsa romantica (USA s svar på Melodi Grandprix), Marc Anthony og Issac Delgado og alle de andre... Typisk for den cubanske musikkultur er, at tilgangen af alle de nye idéer på ingen måde betyder, at de gamle forsvinder. Så heldigvis spilles der stadig rumba, musica guajira, contradanzá, bembé, la conga og abakuá. Og alle aldersgrupper er med! LMS

20 LITTERATURLISTE - Latinamerikansk Percussion - Rytmer og rytmeinstrumenter fra Cuba og Brasilien - Birger Sulsbrück, Den Rytmiske Aftenskoles Forlag/Edition Wilhelm Hansen, 1980/1985. Dansk, engelsk og tysk (Advance Music). - Congas Tumbadoras - Your basic conga repertoire - From Cuban music and Salsa to Rock, Jazz and Samba, Birger Sulsbrück, Folkeskolens Musiklærerforening, Latin American Percussion - VIDEO SESSION, Wilhelm Hansen, Latinamerikansk Play-A-Long-CD - Birger Sulsbrück & Henrik Beck, SDS sang dans og spil Kirsten Juul Sørensen, Systime, 2006 LMS

21 KONCERT MED KLASSER: STED: TIDSPUNKT: LMS 2009

22 Bilag 1 CLAVES-RYTME LATINAMERIKANSK PERCUSSION Rytmer og rytmeinstrumenter fra Cuba og Brasilien KRØLLE & COCODRILO Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer. BIRGER SULSBRÜCK LMS

23 RYTMEPARTITUR Cha-cha-cha Bilag 2 Birger Sulsbrück LMS

24 Bilag 3 NODEVÆRDIER - illustreret ved mundlyde Kilde: SDS - Sang, Dans og Spil, Kirsten Juul Sørensen LMS

25 Bilag 4 Generelle råd til musiklærer INDØVNING AF RYTMER 1 Tæl langsomt, og stig ikke i tempo under øvningen - for så stiger tempoet også, når der spilles med hele gruppen. 2 STOP - og angiv et nyt tempo. Tæl højt. 3 Begynd at synge (efterligne) rytmen, mens du spiller. Det er lettere at lave rytmen med munden, og det støtter hænderne. Kaldes også for fonetik. En kort lyd skal f.eks. være: bák - ikke baaag gúng - ikke guuung 4 Hvis hænderne ikke vil, som du vil.. - syng rytmerne et stykke tid uden at spille - og start så igen. 5 Husk altid at gå tilbage til langsomt tempo igen. Det er ikke nok at øve sig i at spille hurtigt. At man starter med at øve sig i langsomt tempo, er dog ikke ensbetydende med, at tempoet er nemt at få til at fungere. Holdes det ikke ved lige, bliver det rytmisk usikkert. 6 Kontrollér rytmen ved at tælle, hvis du har fået lavet om på den undervejs. Det er ikke alle, der har hjælp af at tælle. Undlad punkt 1 og 2, og begynd straks at synge rytmerne. Prøv begge muligheder, og find den løsning, der passer dig bedst. For virkelig at få rytme og instrument til at fungere, er det min erfaring, at man må igennem følgende: 1 At lære rytmen og teknikken langsomt. Der bruges ofte al for meget energi på små bevægelser. 2 At spille den samme rytme uden variationer i lang tid. - gerne i en gruppesammenhæng eller til en plade. Efterhånden bliver det kun den nødvendige energi, der bruges, og du begynder at kunne slappe af og lytte. 3 Afslappet spil. Når du er nået hertil - og ikke før - kender du følelsen af, at selv en enkel rytme fungerer. 4 Brug noderne så lidt som muligt - de er kun beregnet som huskeseddel. Syng rytmerne, væk med noderne ( øjnene ), og lyt. De tekniske problemer med et instrument kan tit hæmme følelsen og fornemmelsen af rytmen. Væk med instrumentet og spil rytmen på lår, bryst eller på den anden hånd, alt efter hvilket instrument der er tale om. Prøv ind imellem at lade hele rytmegruppen synge hvert sit instrument (hver sin rytme) uden at spille. Oprindeligt spiller hver mand på ét instrument i hele nummeret og holder sin rytme, indtil han har solo og kan få brugt alle sine ideer. Spil rytmerne længe, det er den bedste måde at få alle til at slappe af med sit instrument på, så der bliver overskud til at lytte. Når alle slapper af og spiller nøjagtigt, kan hele gruppen swinge, og først da er der plads til variationer og ro til at lave soli. Birger Sulsbrück LMS

26 CLAVES LMS

27 MARACAS KRØLLE & COCODRILO Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer. LMS

28 GUIRO LMS

29 BONGO LMS

30 CONGAS KRØLLE & COCODRILO Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer. LMS

31 KOKLOKKE LMS

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Musik Indskolingen Spil Musikoplevelse Sanglege og bevægelseslege Instrumentkendskab Brug før / efter skolekoncert med KRØLLE & COCODRILO LMS aktiviteter er

Læs mere

JORGE CORDERO & SON CLASICO

JORGE CORDERO & SON CLASICO Guantanamera Koncert for mellemtrinnet Jorge Cordero & Son Clasico inviterer til en energisk og medrivende koncert med cubanske salsarytmer. Koncerten vil forme sig som en musikalsk tidsrejse gennem Cubas

Læs mere

BODY RHYTHM FACTORY. BRF på turné. Koncert for mellemtrinnet

BODY RHYTHM FACTORY. BRF på turné. Koncert for mellemtrinnet BRF på turné Koncert for mellemtrinnet Body Rhythm Factory blev i 2010 nomineret som en af verdens fem bedste koncertproduktioner for børn og unge af Young Audiences Music Award. I 2011 blev gruppen nomineret

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Musik Indskolingen Brug før / efter skolekoncert med VIVA LMS aktiviteter er støttet af Rytmeøvelser Bevægelse Dyre-tema Lyt, syng og klap Indhold 3 Fælles

Læs mere

Catbird Skolekoncert for udskoling Præsentationssmateriale til klasselærer og elever Brug af dette materiale tilgodeser Fælles Mål

Catbird Skolekoncert for udskoling Præsentationssmateriale til klasselærer og elever Brug af dette materiale tilgodeser Fælles Mål Støttet af Skolekoncert for udskoling Præsentationssmateriale til klasselærer og elever Brug af dette materiale tilgodeser Fælles Mål Indhold 3 Til kontaktlæreren 4 Praktiske oplysninger 5 Plakat 6 Præsentations-app

Læs mere

Støttet af WE GO. Music from movement. Skolekoncert for udskolingen Introduktionsmateriale

Støttet af WE GO. Music from movement. Skolekoncert for udskolingen Introduktionsmateriale Støttet af WE GO Music from movement Skolekoncert for udskolingen Introduktionsmateriale Indhold 3 Til kontaktlæreren 4 Praktiske oplysninger 5 Koncertplakat til ophængning på skolen 6 LMS præsenterer

Læs mere

Anders Bo Pedersen (Latin Dance Band): Salsa er sensualitet, livsglæde, kropsfornemmelse...

Anders Bo Pedersen (Latin Dance Band): Salsa er sensualitet, livsglæde, kropsfornemmelse... Anders Bo Pedersen (Latin Dance Band): Salsa er sensualitet, livsglæde, kropsfornemmelse... Latin Dance Band - foto hentet fra orkestrets hjemmeside med tilladelse fra Anders Bo Pedersen. Det er Anders

Læs mere

BODY RHYTHM FACTORY. BRF på turné. Koncert for mellemtrinnet

BODY RHYTHM FACTORY. BRF på turné. Koncert for mellemtrinnet BODY RHYTHM FACTORY BRF på turné Koncert for mellemtrinnet Efter i flere år at have turneret verden rundt og begejstret publikum med gruppen Stomp har Peter Stavrum og Sune Nielsen indledt samarbejde med

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2016-17

Musik i Tide skolekoncerter 2016-17 Emil de Waal+ Spejderrobot Emil de Waal+ Spejderrobot Musik i Tide Genre: Elektronica, jazz, improvisation, avantgarde Emil de Waal Trommer, elektroniske instrumenter Jens Ravn Teknik Mikael Elkjær Programming,

Læs mere

WORKSHOP. med stomp, rap og dans. v/ Jesper Falch. Workshop for mellemtrin Praktiske informationer, præsentation & øvelseshæfte

WORKSHOP. med stomp, rap og dans. v/ Jesper Falch. Workshop for mellemtrin Praktiske informationer, præsentation & øvelseshæfte Støttet af WORKSHOP med stomp, rap og dans v Jesper Falch Indeholder: Praktisk info vedr. workshoppen Præsentation af Jesper Falch Øvelseshæfte (efterbehandling) Workshop for mellemtrin Praktiske informationer,

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale Støttet af Undervisningsmateriale Indeholder: Mobil-app til elev Lyn-introduktion (klasselærer/vikar) Skolekoncert for udskolingen Præsentations-mobil app til eleverne Brug af dette materiale tilgodeser

Læs mere

Body Rhythm Factory. Leverandør til de danske folkeskoler

Body Rhythm Factory. Leverandør til de danske folkeskoler Støttet af Leverandør til de danske folkeskoler Skolekoncert for udskoling Præsentationsmateriale til klasselærer og elever Brug af dette materiale tilgodeser Fælles Mål Indhold 3 Til kontaktlæreren 4

Læs mere

Borderline Skolekoncert for indskolingen Undervisningsmateriale til musiklærer - soundpainting

Borderline Skolekoncert for indskolingen Undervisningsmateriale til musiklærer - soundpainting Støttet af Skolekoncert for indskolingen Undervisningsmateriale til musiklærer - soundpainting Indhold 3 Til kontaktlæreren 4 Praktiske oplysninger 5 Koncertplakat til ophængning på skolen 6 Undervisningsmaterialet

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

Wadudu. - sange fra de varme lande

Wadudu. - sange fra de varme lande Støttet af Wadudu - sange fra de varme lande Skolekoncert for indskolingen Undervisningsmateriale til musik og dansk Brug af dette materiale tilgodeser Fælles Mål Indhold 3 Til kontaktlæreren 4 Praktiske

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale Støttet af Undervisningsmateriale Indeholder: Øvelse i kreativ respons (engelsk/billedkunst/musik) Lyn-introduktion (klasselærer/vikar) Skolekoncert for udskolingen Undervisningsmateriale til engelsk/billedkunst/musik(tilvalg)

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13 HeartBeat Målgruppe: Indskolingen Genre: Stomp/percussion, improvisation HeartBeat HeartBeat onid=685 Stomp- og performancegruppen HeartBeat er fire unge, sprælske musikere fyldt med spilleglæde. De leverer

Læs mere

LATIN DANCE BAND SALSA FOR KIDS. Koncert for mellemtrinnet

LATIN DANCE BAND SALSA FOR KIDS. Koncert for mellemtrinnet LATIN DANCE BAND SALSA FOR KIDS Koncert for mellemtrinnet Latin Dance Band spiller salsamusik med dansksprogede tekster. Udgangspunktet er musikgruppens egne dansevenlige numre, inspireret af salsa-musikken

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2013-14

Musik i Tide skolekoncerter 2013-14 Frederiksberg Kommune Musik i Tide På denne liste kan du se, hvilke grupper der udbydes i din kommune den kommende sæson, og hvilke datoer, de er i området. Læs mere om grupperne på de følgende sider.

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13 Middelalderensemblet GIÒIA Det fortryllede orgel Middelalderensemblet GIÒIA Antal medvirkende: 3 Målgruppe: Indskolingen Genre: Klassisk, fortælling, tidlig musik onid=540 I en medrivende strøm af instrumental

Læs mere

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK PROGRAM FOR MUSIKSKOLENS TEMAUGE Fra den 3. til den 8. marts 2014 TEMA: NORDISK MUSIK DE FLESTE AKTIVITETER AFSLUTTES PÅ DAGEN FORÆLDRE (OG ANDRE) ER DERFOR VELKOMNE TIL AT OVERVÆRE DET AFSLUTTENDE KVARTER

Læs mere

Århus Musiklærerforening. Musiklærerdag, september 2014

Århus Musiklærerforening. Musiklærerdag, september 2014 Århus Musiklærerforening Musiklærerdag, september 2014 Kære musikkolleger Vores kursusfolder ligger nu klar med et godt tilbud om musiklærerdag i september. Efter en lille pause laver vi musiklærerdag

Læs mere

Himmerland og den fælles sjæl

Himmerland og den fælles sjæl Himmerland og den fælles sjæl - om at spille ny musik på tværs af genrer, grænser og kulturer Det er en mild efterårs aften i marts på en af Australiens største folk festivals. De mange mennesker i det

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13 Jacob Nielsen Antal medvirkende: 1 Målgruppe: Indskolingen Genre: Klassisk Jacob Nielsen Salon for de små onid=601 Der er klassisk klaver, billeder og gode historier på programmet, når Jacob Nielsen på

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

NANAZA PERCUSSION DUO

NANAZA PERCUSSION DUO NANAZA PERCUSSION DUO Jorden rundt i 45 minutter Koncert for mellemtrinnet I denne sæson kommer Nanaza Percussion Duo og spiller skolekoncert for mellemtrinnet. Med fascinerende energi, smittende spilleglæde

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Musik (Indskolingen) Musikforståelse: Guitar-forløb Musikudøvelse: Øv et omkvæd! Brug før / efter skolekoncert med COPENHAGEN GUITAR DUO + 1 LMS aktiviteter

Læs mere

DRUMS ACROSS. Det gode der kom ud af noget dårligt... Koncert for indskolingen

DRUMS ACROSS. Det gode der kom ud af noget dårligt... Koncert for indskolingen DRUMS ACROSS Det gode der kom ud af noget dårligt... Koncert for indskolingen Uffe har ikke grinet i mange år. Derfor har hans mor tilkaldt professorerne Storck og Larsen, der ved hjælp af en magisk tidsmaskine-kuffert

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

MER END NOK - Frans Bak

MER END NOK - Frans Bak MER END NOK - Frans Bak Koncert for indskolingen I denne sæson skal indskolingen på jeres skole til koncert med Frans Bak og hans MER END NOKmusikprojekt. Pianist og komponist Frans Bak har gennem de sidste

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 Musikskole 2010-2011 Vi byder endnu engang alle hjertelig velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

Musik i Tide. Krølle og Cocodrilo Ta` med til Cuba - Salsa i børnehøjde Koncert for indskolingen

Musik i Tide. Krølle og Cocodrilo Ta` med til Cuba - Salsa i børnehøjde Koncert for indskolingen Krølle og Cocodrilo Ta` med til Cuba - Salsa i børnehøjde Koncert for indskolingen Ta` med til Cuba er en koncert baseret på et helt nyt repertoire med salsa på dansk til de små og barnlige voksne. Koncerten

Læs mere

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke

Læs mere

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege Hej skal vi lege? Legehæfte -Danselege Danseleg leg nr 1 - Boogie Woogie Legebeskrivelse: Deltagerne står i åben kreds med ansigtet ind mod midten. - Man gør de ting, man synger. Så tager vi højre fod

Læs mere

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet Lidt om rytmer Instrumenternes rolle i samspillet Forgrund & baggrund Baggrunden, rytmegruppen, groovet Baggrund - rytme Det er altid trommernes opgave at underbygge rytmen/groove et. Forgrund Baggrund

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

ÜBERLYD & CHAPPER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL INDSKOLINGEN: MUSIK / DANSK / KLASSELÆRER S K O L E K O N C E R T TU R N É

ÜBERLYD & CHAPPER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL INDSKOLINGEN: MUSIK / DANSK / KLASSELÆRER S K O L E K O N C E R T TU R N É ÜBERLYD & CHAPPER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL INDSKOLINGEN: MUSIK / DANSK / KLASSELÆRER S K O L E K O N C E R T TU R N É LMS aktiviteter er støttet af ÜBERLYD & CHAPPER Koncert for indskolingen Eleverne

Læs mere

Musikskole 2009-2010

Musikskole 2009-2010 Musikskole 2009-2010 Velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og solofagstimerne og håber på mange hyggelige og musikalske timer i løbet af

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Musik Mellemtrinnet Musikoplevelse Instrumentkendskab Musikkens funktion Brug før / efter skolekoncert med LMS aktiviteter er støttet af Fælles Mål Musik (3.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2016-17

Musik i Tide skolekoncerter 2016-17 Afenginn Afenginns musikunivers Målgruppe: Udskoling Genre: Folkemusik, balkan, nordisk Erik Olevik Bas, cello Kim Nyberg Mandolin Niels Skovmand Violin Rasmus Krøyer Klarinet, basklarinet Ulrik Brohuus

Læs mere

Vindblæs. Musikskole. Program

Vindblæs. Musikskole. Program Vindblæs Musikskole Program 2013/2014 Velkommen Velkommen til Vindblæs Musikskole! Det er en gave livet igennem at kunne spille på et instrument eller være god til at synge. At spille musik træner ens

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13 Iris Antal medvirkende: 3 Målgruppe: Indskolingen Genre: Vokal, ny komposition, afrika, vestlig, nordisk, improvisation, Iris Iris onid=518 Koncerten med den spændende akustiske trio IRIS har livet i skoven

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl. 13.00-15.00 og vil i dagens anledning servere familievenlig mad.

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl. 13.00-15.00 og vil i dagens anledning servere familievenlig mad. Musik til livet Velkommen til en dag, hvor Aarhus Musikskole vil fylde Musikhuset Aarhus og Det Jyske Musikkonservatoriums lokaler med aktiviteter fra morgen til aften. Her er chancen for at høre musik

Læs mere

Holdnavn Alder Stestrup Fritidsgård Trænere Holdbeskrivelse

Holdnavn Alder Stestrup Fritidsgård Trænere Holdbeskrivelse Minispring 0. 2. klasse Hallen kl. 17:00-18:15 Kitt og Henriette Sacha Laila Tlf. 22874776 På dette hold skal vi lære at springe de mest grundlæggende ting indenfor springgymnastik. Vi skal bl.a. lære

Læs mere

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog 1 Spil Smart Vol. II ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog Forfattere og koncept: Liv Beck og Tove Sørensen Medforfattere: Stepnote Publishing Logo og omslag designet af: Martin Sommer Flot Martin Layout:

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2014-15

Musik i Tide skolekoncerter 2014-15 Hedensted Kommune Musik i Tide På denne liste kan du se, hvilke grupper der udbydes i din kommune den kommende sæson, og hvilke datoer, de er i området. Læs mere om grupperne på de følgende sider. Musikgruppe

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Workshopkatalog til Temauge i uge 6.

Workshopkatalog til Temauge i uge 6. Workshopkatalog til Temauge i uge 6. Videoworkshop 1. Mandag 15.00-16.45 Videoworkshop 2. Videoworkshop 3. Tirsdag 15.00-16.45 Videoworkshop 4. Tirsdag 17.15 19.00 Videoworkshop 5. Videoworkshop 6. Onsdag

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 1-2-3-4 Så kan vi endelig præsentere det nye Almus skema og de nye lærere for jer. Skemaet har været lidt af et puslespil, i forhold til alles ønsker

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Musik Dansk Mellemtrin Musikoplevelse Lytte-/lydopgave Fremstilling Stop-motion film Brug før / efter skolekoncert med LMS aktiviteter er støttet af Indhold

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Dansk Udskolingen Fremstilling Anmeldelse Brug før / efter skolekoncert med LMS aktiviteter er støttet af Fælles Mål Dansk (7. 9. klasse) KOMPETENCEOMRÅDE 1.

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2014-15

Musik i Tide skolekoncerter 2014-15 Frederiksberg Kommune Musik i Tide På denne liste kan du se, hvilke grupper der udbydes i din kommune den kommende sæson, og hvilke datoer, de er i området. Læs mere om grupperne på de følgende sider.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Horsens Musikskole Undervisningstilbud 2011-2012 MUSIKSKOLEN

Horsens Musikskole Undervisningstilbud 2011-2012 MUSIKSKOLEN Horsens Musikskole Undervisningstilbud 2011-2012 MUSIKSKOLEN Velkommen i Horsens Musikskole år 2011-2012 Musik er fællesskab. Jørn Steffensen, Musikskoleleder I musikskolen lærer du at spille og synge

Læs mere

Arte Flamenco. Skolekoncert for indskolingen Undervisningsmateriale til musiklærer/klasseteam Brug af dette materiale tilgodeser Fælles Mål

Arte Flamenco. Skolekoncert for indskolingen Undervisningsmateriale til musiklærer/klasseteam Brug af dette materiale tilgodeser Fælles Mål Støttet af Indeholder: Lynintroduktion (klasselærer eller vikar) 1-2 lektioner (musik) Skolekoncert for indskolingen Undervisningsmateriale til musiklærer/klasseteam Brug af dette materiale tilgodeser

Læs mere

Send din harmonika på højskole

Send din harmonika på højskole 2014 Send din harmonika på højskole Uge 31 27/7 3/8 2014 Side 2 Send harmonikaen på højskole Livsstilshøjskolen i Gudum inviterer til et fuldstændig fantastisk harmonikakursus, hvor harmonikaen er i centrum.

Læs mere

Flamenco og gitanoer

Flamenco og gitanoer Flamenco og gitanoer Undervisningsmateriale i forbindelse med Romeras Et flamencoeventyr Alle kan lære at danse flamenco også danske børn... Om Flamenco og gitanos I 14hundredetallet, da romaerne kom til

Læs mere

Invitation til. Musikskolens Musikuge

Invitation til. Musikskolens Musikuge Invitation til Musikskolens Musikuge Uge 9 2014 1 Velkommen til Musikugen Musikskolen omlægger i uge 9 al den almindelige undervisning og tilbyder i stedet andre spændende, anderledes og alternative undervisningstilbud.

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Juni 2016 Institution Svendborg Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Musik

Læs mere

Spil sammen med PHØNIX

Spil sammen med PHØNIX Støttet a Et samarbejde mellem skole og musikskole Indeholder: Forløbsbeskrivelse Noder: sammenspilsarrangementer at 2 PHØNIX-sange Supplerende øvelser Koncertopølgning or indskolingen Materiale til MUSIK

Læs mere

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Michael Madsen Emborgvej 63 Boes - 8660 Skanderborg - Tel. : 87885200/22127373 www.michaelmadsen.dk

Michael Madsen Emborgvej 63 Boes - 8660 Skanderborg - Tel. : 87885200/22127373 www.michaelmadsen.dk Michael Madsen Emborgvej 63 Boes - 8660 Skanderborg - Tel. : 87885200/22127373 www.michaelmadsen.dk Kære venner Så er det tid til at tilmelde sig BørneMusikTræf 2011! Det bliver denne gang på LangeLand

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2015-16

Musik i Tide skolekoncerter 2015-16 Frederikssund Kommune Musik i Tide På denne liste kan du se, hvilke grupper der udbydes i din kommune den kommende sæson, og hvilke datoer, de er i området. Læs mere om grupperne på de følgende sider.

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014/15 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Musik C Peter Riis Petersen

Læs mere

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet.

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet. 1.lektion Sang nr. 2 synges. Samtidig vises samtalebilledet, så eleverne kan se, hvordan bogstaverne kommer til jorden. Det er vigtigt at have fokus på teksten. Denne sang handler om, at der findes røde

Læs mere

Lyd, HiFi og Musik. Lyd

Lyd, HiFi og Musik. Lyd Lyd, HiFi og Musik HiFi og musik er på linje med mange andre hobbyer kendetegnet ved, at dem som bliver fanget af HiFi/musik hobbyen, ofte udvikler interessen for HiFi og musk til en livsstil. Når vi i

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige

Læs mere

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Vær med til at markere Jammerbugt Kommune som Spil Dansk kommune 2014 Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Giv jeres omgivelser og personale en uventet og enestående musikoplevelse.

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Lær at spille klaver - på den rigtige måde

Lær at spille klaver - på den rigtige måde Harman Music Methods København : London Lær at spille klaver - på den rigtige måde Kontakt Harman s Music Methods Tel: +45 3696 8749 DK Tel: +44 207 5588337 UK Email: about@jhmms.org Web: www.jhmms.org

Læs mere

Michael Madsen Emborgvej 63 Boes - 8660 Skanderborg - Tel. : 87885200/22127373 www.michaelmadsen.dk

Michael Madsen Emborgvej 63 Boes - 8660 Skanderborg - Tel. : 87885200/22127373 www.michaelmadsen.dk Michael Madsen Emborgvej 63 Boes - 8660 Skanderborg - Tel. : 87885200/22127373 www.michaelmadsen.dk Kære venner Så er det tid til at tilmelde sig BørneMusikTræf 2010! Det bliver denne gang i SønderJylland

Læs mere

Du må være med! -4. Børn må være med

Du må være med! -4. Børn må være med Du må være med! -4 Børn må være med Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning, at de er

Læs mere

[ April-Avisen] APRILFESTIVAL 2012 AALBORG FRISKOLE

[ April-Avisen] APRILFESTIVAL 2012 AALBORG FRISKOLE Vi har på Aalborg Friskole torsdag og fredag d. 19.04 & 20.04 haft 2 spændende Temadage i musikkens og oplevelsernes tegn. Alle klasser er blevet opdelt på tværs og fordelt ud i forskellige workshops.

Læs mere

TANKER OM TILBLIVELSEN AF HEKSEN ESMARALDA

TANKER OM TILBLIVELSEN AF HEKSEN ESMARALDA H E K S E N E S M A R A L D A TANKER OM TILBLIVELSEN AF HEKSEN ESMARALDA AF TINA BUCHHOLTZ Heksen Esmaralda med sin lille ven; Den tunesiske hattehund FEZ Østerlarsvej 13 8 2 1 0 Å r h u s V T: 2 6 8 2

Læs mere

KOR GUITAR SAMMENSPIL SKOLEORKESTER

KOR GUITAR SAMMENSPIL SKOLEORKESTER GJELLERUPSKOLEN KOR GUITAR SAMMENSPIL SKOLEORKESTER KOR 2 2. kl. / Lærer: Sarah Agergaard Det bliver ikke jul i Gjellerup, før 2. klassernes korsangere har gået Lucia-optog! Igen i år er 2. klasses kor

Læs mere

LYDEN AF LINJE E UNDERVISNINGSMATERIALE TIL OVERBYGNINGEN: KLASSELÆRER (DANSK/MUSIK/SAMFUNDSFAG) LYDEN AF LINJE E

LYDEN AF LINJE E UNDERVISNINGSMATERIALE TIL OVERBYGNINGEN: KLASSELÆRER (DANSK/MUSIK/SAMFUNDSFAG) LYDEN AF LINJE E UNDERVISNINGSMATERIALE TIL OVERBYGNINGEN: KLASSELÆRER (DANSK/MUSIK/SAMFUNDSFAG) Christoffer Høyer Mathias Friis-Hansen Messerkvartetten S K O L E K O N C E R T TU R N É LMS aktiviteter er støttet af Koncert

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

GJELLERUPSKOLEN KOR GUITAR SAMMENSPIL SKOLEORKESTER

GJELLERUPSKOLEN KOR GUITAR SAMMENSPIL SKOLEORKESTER GJELLERUPSKOLEN KOR GUITAR SAMMENSPIL SKOLEORKESTER KOR 2 2. kl. Det bliver ikke jul i Gjellerup, før 2. klassernes korsangere har gået Luci-optog! Igen i år er 2. klasses kor et julekor. Det betyder,

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13 Gospel Sisters Antal medvirkende: 4 Målgruppe: Indskolingen Genre: Blues/gospel, vokal Gospel Sisters Gospel Sisters onid=277 Luften er tyk af gospelglæde, når den sprængmusikalske og særdeles skolekoncerterfarne

Læs mere