Værdierne gør forskellen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdierne gør forskellen"

Transkript

1 Værdierne gør forskellen 1

2 Indhold Indledning: Værdierne er fundamentet 5 Værdi nr. 1: Fællesskab og samarbejde 6 Værdi nr. 2: Frihed under ansvar 14 Værdi nr. 3: Faglighed 26 Værdi nr. 4: Plads til alle 46 Tradition og fornyelse 57 Danmarks Privatskoleforening Ny Kongensgade København K ISBN: ISBN (PDF): Tryk: Tarm Bogtryk A/S Redaktion og tekst: Konsulent: Grafisk design: Foto: Ebbe Forsberg og Simone Dalsgaard Signe Holm-Larsen Christina Bruun Olsson Omar Ingerslev

3 Forord Danmarks Privatskoleforening ønsker med dette hæfte at fortælle, hvori det særlige ved vores skoleform består. Det er en skole fuld af livskraft, hvor mange mennesker mødes. Privatskolerne er reguleret af Lov om friskoler og private grundskoler, og staten stiller meget klare faglige og økonomiske krav til skolerne. Men privat skolerne er ikke én skole, men en mangfoldighed af skoler. Forskellene i skolernes værdigrundlag betyder forskellighed i deres virksomhed. I et frit og demokratisk samfund som det danske skal der være plads til, at forældre kan indrette deres barns skole, som de finder rigtigst. Hæftet sætter fokus på det, at vi er et holdnings- og værdibaseret undervisningstilbud og er centreret om det firkløver, som de private skoler består af: fællesskab og samarbejde, frihed under ansvar, faglighed og plads til alle hæftet handler i høj grad om skolernes aktører fra elever til bestyrelse. En lang række personer har bidraget til at give beskrivelserne indhold og nuancer fra skolernes hverdag. Stor tak til jer alle. Mange af de kilder og redskaber, der her er omtalt, kan hentes fra foreningens hjemmeside eller fra andre kilder til skolernes egen tilpasning og brug. Det er vores håb, at hæftet kan være til nytte og glæde for enhver, der er interesseret i, hvad privatskolerne står for, fx forældre, der har eller overvejer at få deres barn i privatskole, nyansatte medarbejdere, der ønsker en kort introduktion til den sektor, deres skole er del af, samt til nye bestyrelsesmedlemmer. Kurt Ernst og Ebbe Forsberg 3

4 Alle privatskoler og frie skoler er underlagt Lov om friskoler og private grundskoler i dag lig tale Friskoleloven. Det er den lov, der sætter rammerne for, hvad privatskolerne må og ikke må. Staten fører tilsyn med privat skolerne, som også er under lagt en lang række reguleringer. Inden for disse rammer har privatskolerne så mulighed for at drive skole på den måde, de mener og tror, er bedst. Den største forskel på de private skoler og folkeskolen er derfor, at en privatskole gerne må være en holdningspræget skole. 4

5 Værdierne er fundamentet Alfa og omega for alle private, frie grundskoler er den enkelte skoles værdigrundlag. I Danmark har forældre en grundlovssikret ret til selv at vælge et holdnings- og værdibaseret undervisningstilbud til deres barn. De frie skoler er ganske enkelt et udtryk for et samfund, hvor der er plads til forskellige måder at drive skole på. Privatskolerne er som et kæmpe laboratorium, hvor der eksperimenteres med måder at lave undervisning og drive skole på. Det vi gør ude på skolerne hver eneste dag med respekt for både tradition og stabilitet og med blik for fornyelse og udvikling. Det er på basis af værdigrundlaget, at vi, de private skoler, ser vores virksomhed som både en undervisnings- og en dannelsesopgave. Fælles for den brogede gruppe af private skoler er en række almenmenneskelige visioner og mål, men mange værdier og holdninger er også forskellige. Vores skoler er holdningsskoler, med alt hvad dette indebærer. Eksempelvis bekender en række skoler sig til et bestemt religiøst tilhørsforhold, idet der foruden de mange skoler, som følger folkekirken, også er både katolske og muslimske skoler. Værdigrundlaget kan også signalere tilhørsforhold til forskellige pædagogiske retninger. Man møder hos os hele viften af pædagogiske holdninger til børns læring og udvikling, lige fra traditionsbestemt realskoleundervisning til frigørende, barnecentreret pædagogik. Valget af pædagogisk grundholdning afspejler også skolens menneskesyn. I praksis betyder det, at mange skoler i deres værdiformuleringer medtager udtryk som, at skolen formidler hensyn og respekt i omgangen med andre mennesker ved at fastholde en ordentlig sprogtone, at man er åben for, at forældrene kan være med i børnenes skoleliv, eller at man baserer sin undervisning på et kristent grundlag. En skoles værdigrundlag er ikke noget, der skriver sig selv. Det vokser ud af ønsket om at starte en ny skole på basis af en ide, ideen om den rigtige skole til ens barn. Ideen, værdien, den pædagogiske grundholdning er det, der giver motivation og ejerskab. Ejerskabet giver børn og forældre en glæde og tilfredshed. Ejerskabet skaber forældre, der påtager sig det overordnede ledelsesarbejde i bestyrelsen, forældre, der sørger for mad eller maling, slår græsset på boldbanen, gør rent og rydder op på skolen eller arrangerer den næste klassetur eller sådanne forældre flytter skolen. De største vindere er børnene. Det er det private initiativ, når det er bedst. 5

6 6

7 Fællesskab og samarbejde Begrebet fællesskab er rent sprog ligt afledt af det oldnordiske ord «fælle(d)». Fællesskab er en samling af mennesker, der bindes sammen af noget, de har til fælles. Fællesskab kan også være sammenhold. Det særegne ved privatskolen er am bitionen om at skabe et forpligtende fællesskab mellem skole og hjem om dannelse og uddannelse, så børnene rustes til at indgå i de store fælles skaber. Det unikke ved vores skoleform er netop fællesskabet i fælleskabet i fællesskabet. Der gives vel ikke noget bedre grundlag for en samarbejdende skole end aktive forældre, der ved deres personlige stillingtagen har opbygget en tro på den gode skole deres gode skole! Det er netop den fælles genstand, den enkelte privatskoles holdninger og værdier, der definerer fællesskabet på skolen. Det er vores store force, at forældre har tillid til skolen og dens holdning de har selv valgt den. Skolens røde tråd er spundet af en række forpligtende fællesskaber, der giver så megen mening, at de udvikler sig til frivillige, selvvalgte fælleskaber Citat: Bestyrelsesmedlemmet Forældrene på den enkelte skole deler fælles ståsted med andre privatskoleforældre om dette at være opmærksom på, hvad man vil med sit liv og sine børn, dette at have abstrakte og konkrete værdier, dette at have en holdning til skole. Privatskoleforældre vil skolen. Vi er i privatskolesektoren enige om ikke være enige om, hvad der er den rigtige måde at holde skole på. Vi er stolte af, at skolerne er forskellige. Det er det, vi kæmper for: At sikre forældrenes ret til et frit skolevalg. I privatskolesektoren tror vi på, at netop diversitet forskellighed i holdninger og pædagogik styrker fællesskabet, og at små stærke fællesskaber styrker det store fællesskab samfundet. 7

8 Forældres svar på hvad der glæder dem i forbindelse med deres børns skolegang på privatskole: Når skolen giver ens barn en varm og festlig velkomst ved skolestart Når skolen er god til at udfordre hver enkelt af eleverne, der hvor de står 8 Når udfordringerne afpasses efter den enkeltes evner og muligheder, så det er sjovt at lære mere Når skolen sætter aktivt ind over for klikedannelse og mobning, så ens barn går glad og tryg i skole hver dag.

9 man kan derfor nok betegne privatskolernes forældre kreds som lidt stærkere. Forældrene er enige om, hvordan man skal opføre sig, alle er enige om, at børnene er der for at lære noget Citat: Forælderen Samarbejdet mellem skole og hjem På vores skoler er forskelligheden stor, og hver enkelt skole har sin måde at fortolke den gode skole og hver sin måde at udmønte det på i praksis. Eksempelvis har Klostermarksskolen i Aalborg i sin målformulering fastsat, at den vil være en levende og spændende skole, der bygger på traditioner og forpligtende fællesskab, så eleverne udvikler sig til selvstændige og harmoniske personer, der kan påtage sig ansvaret for egen læring og for løsningen af fælles opgaver i et demokratisk samfund. For at barnet skal udvikle sig bedst muligt, må der være åbenhed. Den ene part må vide, hvad den anden gør. Det er derfor vigtigt for os, at forældrene føler sig velkomne på skolen og ind imellem ønsker at overvære undervisningen. Kommunikationen mellem skole og hjem skal føles tilgængelig og naturlig. Det løses bl.a. ved fast telefontid for lærerne og besvarelse af mails på Skoleintra. En mere formel del af skole/ hjem-samarbejdet gælder nyhedsbreve, forældremøder og forældresamtaler. Forskning viser, at det netop er børnenes oplevelse af skoledagen og de holdninger og værdier, der kommer på plads via arbejdet i skolen, der har den altafgørende betydning for, at barnet får et godt liv. Mange privatskolers aktive skole/hjemsamarbejde betyder i praksis, at forældre ved skolens særlige arrangementer deltager alle mand af hus. Man kan sige, at forældrene, når de melder deres børn ind i en privatskole, også melder sig selv ind i skolens fællesskab med mødepligt til forældremøder og arrangementer som sommerfest og sensommermarked o.l. Aktiv deltagelse er ikke noget, man som forældre eller elever vælger fra, for fællesskabet omkring skolen, og ikke mindst fællesskabet om klassen som enhed, forudsætter vi, at alle deltager i. Den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling spiller altså nøje sammen med fællesskabets indhold. Det nære samarbejde om børnenes læring, udvikling og trivsel er skole/ hjem-samarbejdets vigtigste dimension. 9

10 10

11 Det er en stor styrke, at forældrene har valgt skolen. Der er fx ingen forældre, der bliver væk, når jeg ind kalder til møde Citat: Læreren Fællesskabet om klassen Vi forventer, at forældrene er villige til at samarbejde om klassefælleskabet. Dette hænger i høj grad sammen med vores skolers faglige profil. Forskningen viser, at den gode trivsel har særdeles stor indflydelse på, hvor dygtige eleverne bliver. Det sociale klima er dybt afhængigt af de mennesker, der omgiver klassen, herunder i særdeleshed forældrene. Forældrenes evne og vilje til at stå sammen om klassen og bruge hinanden som netværk er alt afgørende. Et godt forældrenetværk tager ansvar for hinandens børn, vil samarbejde omkring hinandens børn, tager rygter alvorligt og reagerer hurtigt og klogt på dem, reagerer hurtigt og klogt på akutte problemer og tager gerne andre forældre med på råd. I et godt forældrenetværk går man ikke alene med sine bekymringer. goger, en konsekvent pædagogik og differentieringsmuligheder, så undervisningen kan tilrettelægges efter den enkelte elevs behov og forudsætninger alt i alt særdeles rimelige ønsker. Forældre er et meget stærkt aktiv for vores skoler, fordi forældrene er parate til at lægge både engagement, tid og kræfter i aktiviteter, der kommer skolen og dermed børnene til gode. Til gengæld har forældrene den forventning til skolen, at der skal være gode faciliteter og dygtige lærere og pæda- Vi har fællesskab i klassen. Det bedste er, når vi alle er sammen, men vi kan også være sammen med andre Citat: Eleven 11

12 12

13 Det vigtigste for mig er, at børnene er glade for deres skole, at de går glade derhen og kommer glade hjem Citat: Forælderen Et gensidigt forpligtende samarbejde Der kan være mange grunde til, at man som forælder foretrækker privatskolen. Måske endda en bestemt privatskole. Det kan være, man selv har gået i privatskole, eller måske har man allerede valgt ved at flytte en ældre broder eller søster til skolen. Det kan også være, at venner og bekendte har talt godt om en bestemt skoles læringsmiljø, eller måske har skolen et særligt ry for, at eleverne opnår gode resultater, fx i idræt, billedkunst og musik, eller opnår gode resultater ved folkeskolens afgangsprøver. Det er forskelligt, hvad der er afgørende for den enkelte familie. Som forældre kan og skal man forvente, at vores skoler kan noget særligt. Det kan være, at skolen har en særlig pædagogisk profil, fx med vægt på kreative fag, eller at undervisningen hviler på et bestemt menneskesyn og fx er forankret i en kristen livsholdning. Fælles for det store flertal af privatskoler er en fagligt stærk undervisning og et trygt undervisningsmiljø. På de fleste skoler er der et vedtaget elevtalsloft, som ikke over- skrides, og der tilstræbes en harmonisk klassedannelse, bl.a. med god balance mellem piger og drenge. Som forældre tilvælger man altså skolen, og samtidig vælger man at indgå i et forpligtende samarbejde, når man indskriver sit barn i en privatskole. Man kan kalde det en form for kontrakt mellem barnet, forældrene og skolen en kontrakt, hvis indgåelse bl.a. markeres festligt den første skoledag for de små nye skolebørn, og hvis gennemførelse dokumenteres på sidste skoledag og ved dimissionsfesten for de elever, der har gennemført skoleforløbet. Kontrakten er grundlaget for samarbejdet om eleven gennem hele hans eller hendes skoletid. Kontrakten må holdes. Det er et af de afgørende træk ved vores skolers skole/ hjem-samarbejde. Forskelle med hensyn til forventninger, holdninger og handlemåder må derfor afklares og afstemmes, så snart de dukker op. Samarbejdet mellem forældre og skolen For at eleverne kan få en god og harmonisk skolegang, for venter vi, at forældrene sørger for, at eleven: møder hver dag til tiden, veludhvilet har fået morgenmad hjemmefra og har frokostpakke med i skole medbringer alle nødvendige bøger/materialer til skole dagens arbejde aktivt bliver opfordret til at lave lektier Og vi forventer, at forældrene: følger aktivt med i elevens skolegang og deltager i alle skole/hjem arrangementer kontakter klasselæreren an gående sager omkring eleven aldrig omtaler skolen negativt i elevens påhør opdrager eleven til at tage hensyn og udvise ansvarlig social opførsel samt at tiltale alle i et høfligt og pænt sprog gør eleven bekendt med, hvad der er almindelig praktisk påklædning inde som ude Kilde: Skanderborg Realskoles hjemmeside 13

14 14

15 Frihed under ansvar Vi er nødt til at adskille os gennem det, som vi tror på, at eleverne får med sig nemlig en stor bunke viden; at lære på for skellige måder, at lære selv og at lære sammen med andre, få deres opgaver løst, kunne se flere forskellige vinkler på en sag og lære videre i de uddannelser, de fortsætter i Citat: Skolelederen Hvad betyder det at være en fri skole? Et bud kunne være, at man udnytter retten til at være ander ledes, samtidig med at man tilpasser sig omverdenens krav og forventninger. Frihedens følgesvend er ansvarlighed. Ingen er fritaget fra at tage ansvar for egne handlinger. Alter nativet er, at der er nogen, der blander sig i, hvordan man opfører sig. Dette beskriver meget godt de frie skolers vilkår. At fastholde frihedsgraderne for privatskolerne er væsentligere end alt andet. Især friheden til at tilrette lægge undervisningen ud fra egne principper. At have friheden til at være original er væsentligt, men originaliteten opstår ikke nødvendigvis i et rum, hvor alt er muligt! Naturlovene hindrer os i at flyve med armene, men de gør det muligt at bygge fly! Enhver privatskole har frihed til at angribe sine opgaver kreativt, så længe det sker uden at bryde statens og samfundets tillid. Det er vores påstand, at privatskolerne arbejder på at opfylde fællesskabets og samfundets målsætninger, så længe vi får spillerum til at løse opgaverne på vores måde. 15

16 I Danmark har vi ikke skolepligt, men undervisningspligt Det betyder, at skolen eller for ældrene altid skal kunne godtgøre, at børnene bliver undervist. Når børnene bliver indskrevet på en fri grundskole, tager skolen ansvaret for undervisningen af børnene. Forældrenes ret til at vælge et alternativ til folkeskolen er sikret i grundlovens

17 Man skal gøre plads til hinanden, så alle kan være sammen. Og hvis nu der er nogen, som er anderledes, så kan de også være med Citat: Eleven Skolefriheden Privatskolerne er frie grundskoler, og friheden er en afgørende forudsætning for skolernes virksomhed. De tre grundpiller, som er afgørende for de frie skoleformer, er: Forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden. Forældreretten kan føres tilbage til 1100-tallet. Forældreretten forstås i dag som forældrenes ret til at bestemme, hvordan deres barn skal opdrages og undervises inden for meget vide lovgivningsrammer. Oprindelig handlede forældreretten om børns religiøse opdragelse. Mindretalsretten er en del af den demokratiforståelse, som blev herskende i Danmark med Grundloven i Mindretalsretten handler om, at flertallet har bestemmelsesretten, men at der skal tages udstrakt hensyn til mindretallene og deres mulighed for at leve i overensstemmelse med deres livssyn og samfundsopfattelse. Med baggrund i mindretalsretten har Danmark blandt andet undervisningspligt og ikke skolepligt. En privatskole må i modsætning til en folkeskole gerne drives ud fra bestemte værdier. Det kan fx være et religiøst, politisk eller pædagogisk værdigrundlag. Skolefriheden kommer i praksis til udtryk ved, at den enkelte privatskole selv kan vælge undervisningens indhold og metoder. Skolernes rekruttering af lærere vil også tage sit udgangspunkt i skolens værdier. De frie skoler kan frit ansætte lærere med forskellige uddannelser. Med andre ord er der ikke noget læreruddannelseskrav, men i praksis har de fleste lærere på skolerne en sådan. Skolefriheden betyder også, at skolerne selv kan bestemme elevgruppens størrelse og sammensætning uden indblanding fra offentlige myndigheder. Skolerne kan således vælge at prioritere forskellige indfaldsvinkler alt efter sko- Idémæssig frihed: De frie skoler kan frit vælge en bestemt religiøs, filosofisk, politisk eller anden idé som grundlag for skolens virke. Pædagogisk frihed: De frie skoler kan frit vælge undervisningens indhold og metode. For privatskolerne betyder det, at man kan vælge uafhængigt af fx bestemmelserne om folkeskolens formål og indhold. Skolen skal dog godtgøre, at eleverne får en undervisning, der står mål med folkeskolens. lens struktur. Mange skoler lægger vægt på at holde en lav klassekvotient og på en ligelig sammensætning af drenge og piger i hver klasse, måske i kombination med andre principper, som at søskende har 1. prioritet ved optagelse. 17

18 Økonomisk frihed: De frie skoler kan inden for meget vide rammer afgøre, hvordan skolens ressourcer, herunder de offentlige tilskud, skal anvendes i skolevirksomheden. Dog må skolens midler alene anvendes til undervisning, og regnskabet indsendes til Ministeriet for Børn og Undervisning. 18

19 Hvis rammerne bliver for stramme, kommer de frie skoler i en situation, hvor de bare administrerer en pose penge, som andre bestemmer over. Det er da problematisk Den økonomiske frihed Citat: Bestyrelsesmedlemmet Vores skoler er selvejende institutioner, og alle skolens midler skal bruges til undervisning og undervisningsrelaterede aktiviteter for skolens elever. Det betyder fx, at skolerne ikke kan give medarbejderne personalegoder. Lærerne på privatskolerne er ansat på en statslig overenskomst, som regulerer løn- og ansættelsesforhold. En lærer på en privatskole tjener ikke mere end en lærer på en folkeskole. Størstedelen 76 procent af privat skolernes udgifter er relaterede til undervisning, fx lærerlønninger, undervisningsmaterialer foruden udgifter til skolefritidsordninger. 8 procent af indtægterne bliver brugt til administration, og 14 procent af pengene går til udgifter til skolens bygninger og ejendom. Kigger man på den gennemsnitlige privatskoles indtægter, kommer knap tre fjerdedele af skolens penge fra et fastsat statstilskud pr. elev. En fjerdedel af midlerne kommer fra forældrebetaling og en sidste lille procentdel er indtægter fra leje, private gaver m.v. Forældre til børn i privatskolen betaler til folkeskolen via deres skat og derudover et ekstra beløb til deres børns skolegang i privatskole. Der er i øvrigt ingen skattegevinst for forældrene. Mange tror, at vores skoler koster skatteyderne flere penge, end folkeskolerne gør. Faktisk koster en privatskoleelev samfundet færre penge om året end en folkeskoleelev. Den offentlige udgift til en folkeskoleelev er kroner pr. år1, mens det statslige tilskud og dermed den offentlige udgift til en elev i de frie grundskoler er gennemsnitligt kroner om året2. En elev på privatskole koster dermed det offentlige kroner mindre om året end en folkeskoleelev. Sådan bruger privatskolerne pengene Andet (kost, renter etc.) Administration 3% 8% Ejendomme og bygninger 14% 58% Udgifter til undervisning (løn etc.) 17% Andre undervisningsudgifter herunder SFO Forestiller man sig, at samtlige privatskoleelever i Danmark i stedet skulle undervises i folkesko len, ville det betyde en mer udgift for det offent lige på mindst en milliard kroner om året3. Bruttoudgift fra De Kommunale Nøgletal noegletal.dk Statsregnskabet Analyse af Søren Serritzlew og Simon Calmar Andersen, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet I analysen er det doku-menteret, at de frie grundskoler sparer samfundet for mindst én milliard kroner årligt, når der tages højde for elevsammensætning

20 Reglerne om bestyrelsens sammensætning, arbejdsopgaver mm. findes i vedtægts bekendtgørelsen, som beskriver statens krav til skolens budget-, regnskabs- og revisionsforhold samt kravene til forældrekredsens sammensætning og opgaver4. Bestyrelsen skal sikre, at skolen er velorganiseret, har godkendte vedtægter og opfylder tilskudsbetingelserne. Bestyrelsen er formelt arbejdsgiver for skolens ansatte, den skal fastsætte skolepengenes størrelse og har ansvar for skolens budget, regnskab og revision. Bestyrelsesmedlemmerne kan og bør i øvrigt spørge ind til alle spørgsmål, der vedrører skolen. 20

21 Som bestyrelsesmedlemmer er det en god idé at møde op til festlige lejligheder og repræsentere skolen, men det er ikke vores hovedopgave Citat: Bestyrelsesmedlemmet Bestyrelsens og ledelsens ansvar En privatskole er i høj grad forældrenes skole. Det betyder, at det er skolens bestyrelse som oftest består af forældre der har ansvaret for den overordnede ledelse af skolen og det økonomiske ansvar for skolen. Privatskolens leder har det pædagogiske ansvar og varetager den daglige ledelse og kontakten til hjemmene. Bestyrelsen på en privatskole har flere vigtige opgaver. Først og fremmest er man som bestyrelsesmedlem en del af privatskolens overordnede ledelse. Konkret har man sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer det overordnede ansvar for skolens administration og økonomi samt ansættelse og eventuelt afskedigelse af skolens ledere og faste medarbejdere. Der er altid mindst to i bestyrelsen, som er valgt af og blandt skolens forældre, men på langt størsteparten af privatskolerne er flertallet af bestyrelsesmedlemmerne forældre. 4 Det er bestyrelsens opgave at sikre, at privatskolen har en kompetent og handlekraftig ledelse. Som bestyrelsesmedlem på vores skoler bør man bakke op om skolens ledelse og medvirke til, at alle spørgsmål vedrørende den daglige ledelse af skolen, herunder personaleledelsen og kontakten til forældrene, sker gennem ledelsen. Ledelsen har naturligvis en tilsvarende forpligtelse til at orientere bestyrelsen om alle væsentlige forhold, som vedrører skolens hverdag. Samarbejdet mellem skolens leder og formanden for bestyrelsen er afgørende for hele privatskolens trivsel. Skolens leder har et klart behov for at møde opbakning fra formanden, da der er store forventninger til en privatskoleleders handlekraft. Lederposten er ensom, ikke mindst i konfliktsituationer, og især formanden har en forpligtelse til at sikre sig, at lederen har det nødvendige overskud til at løse opgaverne. En privatskole er en selvejende institution. Det betyder, at det er den til enhver tid siddende bestyrelse, der har ansvaret for institutionens drift. Alle skolens midler skal gå til undervisningen, og bestyrelsen må ikke modtage honorar for arbejdet. Der er klare regler om regnskab og revision, og det er bestyrelsens ansvar, at skolen hvert år kan sikre et overskud af driften til investering i fremtidig virksomhed, bygninger og inventar. Så der også er en privatskole til næste generation. På en privatskole har bestyrelsen en helt særlig opgave i at fastholde, fortolke og udvikle skolens værdi grundlag. Bekendtgørelse nr. 182 af om vedtægter for friskoler og private grundskoler m.v. 21

22 22

23 De bedste ting ved at være skoleleder er, at man har frihed til at gøre en forskel, det er de engagerede med arbejdere, og det er børnene; de er en vidunderlig råvare. Det driver det hele, når man ser lyset i deres øjne Citat: Skolelederen En tydelig og visionær ledelse Den gode privatskoleleder er en tydelig leder og en visionær pædagog, der kan kommunikere skolens værdigrundlag til alle skolens parter, skabe en dynamisk og afbalanceret dagligdag, udfordre vaner og stimulere elevernes nysgerrighed og interesse for at lære mere. Lederen er skolens nøglefigur! Som skoleleder på en privatskole må man kende eleverne og være kendt af dem, så man kan sparre med forældre og lærere om det enkelte barns skolesituation. Forældrene føler ofte både ansvar for og medejerskab til deres barns skole. Det giver skolelederen opbakning og autoritet i forældrekredsen et engagement og en tillid, der bør værnes om. Ikke mindst i en skoles startperiode er der et stærkt drive i forældrekredsen, som i tæt samspil med skolelederen får skolen op at stå. Når skolen først kører, er det lederens opgave at fastholde kursen og sikre, at skolen med de mange engagerede forældre og lærere, som helst alle vil have en hånd med på rattet bevæger sig samme vej. Det kræver en tydelig ledelse at skabe accept om den fælles kurs. Skolelederen skal som pædagogisk rollemodel og personaleleder sikre skolens udviklingsfokus. At der er overensstemmelse mellem skolelederens pædagogiske holdninger og forældrekredsens ønsker, er bestyrelsens ansvar. Skolelederen er ansvarlig over for bestyrelsen og samtidig dens vigtigste rådgiver. Skolelederen skal kunne tage beslutninger i dagligdagen i forventning om bestyrelsens opbakning. Det kræver gensidig tillid bestyrelse og skoleleder imellem en tillid, som opbygges over tid gennem løbende dialog. Ikke sjældent bliver bestyrelsesformanden derved skolelederens nærmeste sparringspartner. Nøgleord i dette samarbejde er fortrolighed, tavshedspligt og tillid og gensidig respekt for opgavedelingen mellem bestyrelsens styrings- og lederens ledelsesopgave. Som leder af en privatskole skal man kunne gå på tre ben : Man skal kunne håndtere pædagogiske problemstillinger, man skal kunne udøve lederskab, og man skal kunne klare økonomisk virksomhedsledelse. En skole har det bedst med kunder i butikken uden dem bliver også en privatskole en dårlig forretning. Den gode skoleleder skal derfor kunne udvise godt købmandskab. Ikke fordi der skal scores overskud til skolens bankkonto, for de optjente midler skal i henhold til friskoleloven forblive i virksomheden og må alene komme skole- og undervisningsvirksomhed til gode, men fordi virksomheden kræver konsolidering. Kan skolen ikke få budgettet til at nå sammen, og bliver der røde tal på bundlinjen, er der kun én vej: lukning. Skolelederen skal altså både have økonomisk indsigt, kunne formidle engagement og have lyst og energi til at bevæge sig i krydsfeltet mellem tydelig og visionær ledelse. Han eller hun må kunne se mål og succesoplevelser, have lyst til at fortælle omverdenen den gode historie om skolens virksomhed og indadtil være katalysator for udviklingen i det omgivende samfund kunne spotte fremtiden og agere i nuet. Det gør en forskel, når skolens leder er visionær, målrettet, samarbejdende og professionel! 23

24 24

25 Frihed er guld Frihed er det bedste guld hedder det i første linje af en af de velkendte sange fra Højskolesangbogen, og de frie skoler står da også vagt om skolefriheden. Skolefriheden er jævnligt under pres af politikere og debattører, som tror, at reguleringer løser alle udfordringer. Et vigtigt princip i samspillet mellem lovgiverne på Christiansborg og feltets praktikere er derfor enigheden om at overholde det såkaldte armslængdeprincip: At politikerne fastsætter rammerne, men afholder sig fra detailstyring. Armslængdeprincippet har igennem tiden spillet en stor rolle for privatskolernes virksomhed, og i praksis har det vist sig, at man lokalt får den bedste skole, jo større frihed man har til selv at bestemme skolens formål og indhold. Naturligvis i respekt for samfundets krav og forventninger. De skal have en viden, og de skal danne sig en mening, og de skal komme ud over rampen med den. Det er en vigtig del af det dannelses aspekt, som eleverne må uddannes til i et globaliseret samfund. Det bør alle, der har med børn og unge at gøre, søge at realisere Citat: Skolelederen 25

26 26

27 Faglighed En høj faglighed er en værdi og et mål for de fleste privatskoler. Faglighed hos os vil sige, at der lægges vægt på at give eleverne fundamentale kund skaber inden for de humanistiske, naturfaglige og praktisk/musiske fag, således at disse gøres operationelle målet er at skabe kvalificerede og kompetente samfundsborgere. Vi ser ikke nogen skillelinje mellem fagligheden og det hele menneske. Fagligheden er udgangspunktet for selvstændighed og kreativitet. Fagligheden giver værktøjet til at tænke ud af boksen. Faglighed understøtter individets og samfundets behov. Fagligheden er med til at dæmme op for dumhed og manipulation. Grundlæggende kundskaber og færdigheder giver redskaber og ballast til at være konstruktive og til at have kritisk sans. Fagligheden står i centrum på mange privatskoler og går hånd i hånd med, at der også lægges stor vægt på dannelsesaspektet, så eleverne gennem skolens undervisning både tilegner sig viden og gennemgår en alsidig udvikling. På de fleste skoler arbejdes der mål rettet fagligt med udarbejdelse af undervisningsmål og opfølgning herpå. Ligesom ambitionsniveauet er højt på vores skoler på indsatsområder som pædagogisk ledelse og evaluerings kultur. Faktum er, at de skoler, der opnår de bedste resultater uden at det går ud over elevers og læreres trivsel er dem, hvor fagligheden er i højsædet. Lærerne synes at trives bedst på skoler, hvor der er høj faglig kultur, hvor man kan udveksle metoder med hinanden og på skoler, hvor skolelederne involverer sig mere i pædagogiske spørgsmål. En kombination af et godt fagligt lærermiljø og en skoleleder, der stiller krav til lærernes tilrettelæggelse af undervisningen, giver gode resultater og trivsel hos eleverne 27

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler. Fakta: Privatskolernes kerne

Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler. Fakta: Privatskolernes kerne Fordomme og fakta om privatskoler Indhold Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler Fakta: Privatskolernes kerne 5 Fordomme og fakta: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Privatskolerne koster samfundet penge Kun

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag:

Lovgrundlag. Lovgrundlag: Lovgrundlag: Lovgrundlag. Tilsynet har sit grundlag i Lov om friskoler og private grundskoler mv.. Tilsynets indhold og krav er beskrevet i lovens kap. 3. 1. Formålet med tilsynet. Tilsynets formål er

Læs mere

Trivselslæseplan for 9. klasse

Trivselslæseplan for 9. klasse Trivselslæseplan for 9. klasse Selvstændig stillingtagen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Trivselslæseplan for 10. klasse

Trivselslæseplan for 10. klasse Trivselslæseplan for 10. klasse Voksen næsten! SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes trivsel.

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole Kundskaber for livet læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole er en enestående skole motiverende, professionel, fagligt

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Indhold. Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler 4. Fakta: Privatskolernes kerne 5

Indhold. Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler 4. Fakta: Privatskolernes kerne 5 Fordomme og fakta om privatskoler Indhold Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler 4 Fakta: Privatskolernes kerne 5 Fordomme og fakta: 1 Privatskolerne koster samfundet penge 8 2 Kun rige folks

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Trivselslæseplan for 8. klasse

Trivselslæseplan for 8. klasse Trivselslæseplan for 8. klasse Ungdomskultur et spørgsmål om valg! SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE Al undervisning kan altid blive bedre For at skolen som samlet organisation hele tiden udvikler sig og bliver bedre, er det et grundvilkår,

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014.

TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014. TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014. Så er foråret atter ved at bryde frem og endnu et spændende og givende skoleår på Tømmerup Friskole nærmer sig sin afslutning for afgangsklassen

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

1. Indledning Tilsynsplanen beskriver Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler for 2014.

1. Indledning Tilsynsplanen beskriver Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler for 2014. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Tilsynsplan for de frie grundskoler 2014 1. Indledning

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der er

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

2. Forældremøder. 3. Forældremøder. 4. Forældremøder, kommentarer Emner du ønsker taget op: 5. Skole/hjem samtaler. 6. Skole/hjem samtaler

2. Forældremøder. 3. Forældremøder. 4. Forældremøder, kommentarer Emner du ønsker taget op: 5. Skole/hjem samtaler. 6. Skole/hjem samtaler 1. Alme Skole. Forældrefeedback FÆDRE Besvarelser uden kommentarer Netbaseret spørgeundersøgelse for forældre til elever i 3.-6.kl. Nov. 2011, 28 besvarelser 2. Forældremøder I hvor høj grad prioriterer

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Trivselslæseplan for 5. klasse. Mig selv og de andre SKANDERBORG REALSKOLE

Trivselslæseplan for 5. klasse. Mig selv og de andre SKANDERBORG REALSKOLE Trivselslæseplan for 5. klasse Mig selv og de andre SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen Østerbyskolen HVAD ER EN GOD SKOLE Hvad er en god lærer/god undervisning Hvad er en god kammerat/god klasse Hvad er god opdragelse Hvad er et godt forældresamarbejde HVAD ER EN GOD SKOLE Der er ikke i

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014 Køng Idrætsfriskole Informationsfolder Køng Idrætsfriskole Juli 2014 1/7 Velkomst Denne folder skal gerne give en række informationer om så det forhåbentlig er nemt og let for Jer at være eller blive en

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Skolens SFO nu og i fremtiden

Skolens SFO nu og i fremtiden Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole.

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole. Kastaniehuset Vi vil her på Kastaniehusets hjemmeside dels komme med en del praktiske oplysninger men også fortælle lidt om institutionens historie, vores pædagogik, bevægelsespolitik m.v.. Hvor er vi:

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE om skolestart for kommende børnehaveklassebørn på Skæring Skole November 2014 Program for aftenen Velkomst v. Anne Schwartz, Skoleleder Fælles sang Orientering om - Skæring

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere