Værdierne gør forskellen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdierne gør forskellen"

Transkript

1 Værdierne gør forskellen 1

2 Indhold Indledning: Værdierne er fundamentet 5 Værdi nr. 1: Fællesskab og samarbejde 6 Værdi nr. 2: Frihed under ansvar 14 Værdi nr. 3: Faglighed 26 Værdi nr. 4: Plads til alle 46 Tradition og fornyelse 57 Danmarks Privatskoleforening Ny Kongensgade København K ISBN: ISBN (PDF): Tryk: Tarm Bogtryk A/S Redaktion og tekst: Konsulent: Grafisk design: Foto: Ebbe Forsberg og Simone Dalsgaard Signe Holm-Larsen Christina Bruun Olsson Omar Ingerslev

3 Forord Danmarks Privatskoleforening ønsker med dette hæfte at fortælle, hvori det særlige ved vores skoleform består. Det er en skole fuld af livskraft, hvor mange mennesker mødes. Privatskolerne er reguleret af Lov om friskoler og private grundskoler, og staten stiller meget klare faglige og økonomiske krav til skolerne. Men privat skolerne er ikke én skole, men en mangfoldighed af skoler. Forskellene i skolernes værdigrundlag betyder forskellighed i deres virksomhed. I et frit og demokratisk samfund som det danske skal der være plads til, at forældre kan indrette deres barns skole, som de finder rigtigst. Hæftet sætter fokus på det, at vi er et holdnings- og værdibaseret undervisningstilbud og er centreret om det firkløver, som de private skoler består af: fællesskab og samarbejde, frihed under ansvar, faglighed og plads til alle hæftet handler i høj grad om skolernes aktører fra elever til bestyrelse. En lang række personer har bidraget til at give beskrivelserne indhold og nuancer fra skolernes hverdag. Stor tak til jer alle. Mange af de kilder og redskaber, der her er omtalt, kan hentes fra foreningens hjemmeside eller fra andre kilder til skolernes egen tilpasning og brug. Det er vores håb, at hæftet kan være til nytte og glæde for enhver, der er interesseret i, hvad privatskolerne står for, fx forældre, der har eller overvejer at få deres barn i privatskole, nyansatte medarbejdere, der ønsker en kort introduktion til den sektor, deres skole er del af, samt til nye bestyrelsesmedlemmer. Kurt Ernst og Ebbe Forsberg 3

4 Alle privatskoler og frie skoler er underlagt Lov om friskoler og private grundskoler i dag lig tale Friskoleloven. Det er den lov, der sætter rammerne for, hvad privatskolerne må og ikke må. Staten fører tilsyn med privat skolerne, som også er under lagt en lang række reguleringer. Inden for disse rammer har privatskolerne så mulighed for at drive skole på den måde, de mener og tror, er bedst. Den største forskel på de private skoler og folkeskolen er derfor, at en privatskole gerne må være en holdningspræget skole. 4

5 Værdierne er fundamentet Alfa og omega for alle private, frie grundskoler er den enkelte skoles værdigrundlag. I Danmark har forældre en grundlovssikret ret til selv at vælge et holdnings- og værdibaseret undervisningstilbud til deres barn. De frie skoler er ganske enkelt et udtryk for et samfund, hvor der er plads til forskellige måder at drive skole på. Privatskolerne er som et kæmpe laboratorium, hvor der eksperimenteres med måder at lave undervisning og drive skole på. Det vi gør ude på skolerne hver eneste dag med respekt for både tradition og stabilitet og med blik for fornyelse og udvikling. Det er på basis af værdigrundlaget, at vi, de private skoler, ser vores virksomhed som både en undervisnings- og en dannelsesopgave. Fælles for den brogede gruppe af private skoler er en række almenmenneskelige visioner og mål, men mange værdier og holdninger er også forskellige. Vores skoler er holdningsskoler, med alt hvad dette indebærer. Eksempelvis bekender en række skoler sig til et bestemt religiøst tilhørsforhold, idet der foruden de mange skoler, som følger folkekirken, også er både katolske og muslimske skoler. Værdigrundlaget kan også signalere tilhørsforhold til forskellige pædagogiske retninger. Man møder hos os hele viften af pædagogiske holdninger til børns læring og udvikling, lige fra traditionsbestemt realskoleundervisning til frigørende, barnecentreret pædagogik. Valget af pædagogisk grundholdning afspejler også skolens menneskesyn. I praksis betyder det, at mange skoler i deres værdiformuleringer medtager udtryk som, at skolen formidler hensyn og respekt i omgangen med andre mennesker ved at fastholde en ordentlig sprogtone, at man er åben for, at forældrene kan være med i børnenes skoleliv, eller at man baserer sin undervisning på et kristent grundlag. En skoles værdigrundlag er ikke noget, der skriver sig selv. Det vokser ud af ønsket om at starte en ny skole på basis af en ide, ideen om den rigtige skole til ens barn. Ideen, værdien, den pædagogiske grundholdning er det, der giver motivation og ejerskab. Ejerskabet giver børn og forældre en glæde og tilfredshed. Ejerskabet skaber forældre, der påtager sig det overordnede ledelsesarbejde i bestyrelsen, forældre, der sørger for mad eller maling, slår græsset på boldbanen, gør rent og rydder op på skolen eller arrangerer den næste klassetur eller sådanne forældre flytter skolen. De største vindere er børnene. Det er det private initiativ, når det er bedst. 5

6 6

7 Fællesskab og samarbejde Begrebet fællesskab er rent sprog ligt afledt af det oldnordiske ord «fælle(d)». Fællesskab er en samling af mennesker, der bindes sammen af noget, de har til fælles. Fællesskab kan også være sammenhold. Det særegne ved privatskolen er am bitionen om at skabe et forpligtende fællesskab mellem skole og hjem om dannelse og uddannelse, så børnene rustes til at indgå i de store fælles skaber. Det unikke ved vores skoleform er netop fællesskabet i fælleskabet i fællesskabet. Der gives vel ikke noget bedre grundlag for en samarbejdende skole end aktive forældre, der ved deres personlige stillingtagen har opbygget en tro på den gode skole deres gode skole! Det er netop den fælles genstand, den enkelte privatskoles holdninger og værdier, der definerer fællesskabet på skolen. Det er vores store force, at forældre har tillid til skolen og dens holdning de har selv valgt den. Skolens røde tråd er spundet af en række forpligtende fællesskaber, der giver så megen mening, at de udvikler sig til frivillige, selvvalgte fælleskaber Citat: Bestyrelsesmedlemmet Forældrene på den enkelte skole deler fælles ståsted med andre privatskoleforældre om dette at være opmærksom på, hvad man vil med sit liv og sine børn, dette at have abstrakte og konkrete værdier, dette at have en holdning til skole. Privatskoleforældre vil skolen. Vi er i privatskolesektoren enige om ikke være enige om, hvad der er den rigtige måde at holde skole på. Vi er stolte af, at skolerne er forskellige. Det er det, vi kæmper for: At sikre forældrenes ret til et frit skolevalg. I privatskolesektoren tror vi på, at netop diversitet forskellighed i holdninger og pædagogik styrker fællesskabet, og at små stærke fællesskaber styrker det store fællesskab samfundet. 7

8 Forældres svar på hvad der glæder dem i forbindelse med deres børns skolegang på privatskole: Når skolen giver ens barn en varm og festlig velkomst ved skolestart Når skolen er god til at udfordre hver enkelt af eleverne, der hvor de står 8 Når udfordringerne afpasses efter den enkeltes evner og muligheder, så det er sjovt at lære mere Når skolen sætter aktivt ind over for klikedannelse og mobning, så ens barn går glad og tryg i skole hver dag.

9 man kan derfor nok betegne privatskolernes forældre kreds som lidt stærkere. Forældrene er enige om, hvordan man skal opføre sig, alle er enige om, at børnene er der for at lære noget Citat: Forælderen Samarbejdet mellem skole og hjem På vores skoler er forskelligheden stor, og hver enkelt skole har sin måde at fortolke den gode skole og hver sin måde at udmønte det på i praksis. Eksempelvis har Klostermarksskolen i Aalborg i sin målformulering fastsat, at den vil være en levende og spændende skole, der bygger på traditioner og forpligtende fællesskab, så eleverne udvikler sig til selvstændige og harmoniske personer, der kan påtage sig ansvaret for egen læring og for løsningen af fælles opgaver i et demokratisk samfund. For at barnet skal udvikle sig bedst muligt, må der være åbenhed. Den ene part må vide, hvad den anden gør. Det er derfor vigtigt for os, at forældrene føler sig velkomne på skolen og ind imellem ønsker at overvære undervisningen. Kommunikationen mellem skole og hjem skal føles tilgængelig og naturlig. Det løses bl.a. ved fast telefontid for lærerne og besvarelse af mails på Skoleintra. En mere formel del af skole/ hjem-samarbejdet gælder nyhedsbreve, forældremøder og forældresamtaler. Forskning viser, at det netop er børnenes oplevelse af skoledagen og de holdninger og værdier, der kommer på plads via arbejdet i skolen, der har den altafgørende betydning for, at barnet får et godt liv. Mange privatskolers aktive skole/hjemsamarbejde betyder i praksis, at forældre ved skolens særlige arrangementer deltager alle mand af hus. Man kan sige, at forældrene, når de melder deres børn ind i en privatskole, også melder sig selv ind i skolens fællesskab med mødepligt til forældremøder og arrangementer som sommerfest og sensommermarked o.l. Aktiv deltagelse er ikke noget, man som forældre eller elever vælger fra, for fællesskabet omkring skolen, og ikke mindst fællesskabet om klassen som enhed, forudsætter vi, at alle deltager i. Den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling spiller altså nøje sammen med fællesskabets indhold. Det nære samarbejde om børnenes læring, udvikling og trivsel er skole/ hjem-samarbejdets vigtigste dimension. 9

10 10

11 Det er en stor styrke, at forældrene har valgt skolen. Der er fx ingen forældre, der bliver væk, når jeg ind kalder til møde Citat: Læreren Fællesskabet om klassen Vi forventer, at forældrene er villige til at samarbejde om klassefælleskabet. Dette hænger i høj grad sammen med vores skolers faglige profil. Forskningen viser, at den gode trivsel har særdeles stor indflydelse på, hvor dygtige eleverne bliver. Det sociale klima er dybt afhængigt af de mennesker, der omgiver klassen, herunder i særdeleshed forældrene. Forældrenes evne og vilje til at stå sammen om klassen og bruge hinanden som netværk er alt afgørende. Et godt forældrenetværk tager ansvar for hinandens børn, vil samarbejde omkring hinandens børn, tager rygter alvorligt og reagerer hurtigt og klogt på dem, reagerer hurtigt og klogt på akutte problemer og tager gerne andre forældre med på råd. I et godt forældrenetværk går man ikke alene med sine bekymringer. goger, en konsekvent pædagogik og differentieringsmuligheder, så undervisningen kan tilrettelægges efter den enkelte elevs behov og forudsætninger alt i alt særdeles rimelige ønsker. Forældre er et meget stærkt aktiv for vores skoler, fordi forældrene er parate til at lægge både engagement, tid og kræfter i aktiviteter, der kommer skolen og dermed børnene til gode. Til gengæld har forældrene den forventning til skolen, at der skal være gode faciliteter og dygtige lærere og pæda- Vi har fællesskab i klassen. Det bedste er, når vi alle er sammen, men vi kan også være sammen med andre Citat: Eleven 11

12 12

13 Det vigtigste for mig er, at børnene er glade for deres skole, at de går glade derhen og kommer glade hjem Citat: Forælderen Et gensidigt forpligtende samarbejde Der kan være mange grunde til, at man som forælder foretrækker privatskolen. Måske endda en bestemt privatskole. Det kan være, man selv har gået i privatskole, eller måske har man allerede valgt ved at flytte en ældre broder eller søster til skolen. Det kan også være, at venner og bekendte har talt godt om en bestemt skoles læringsmiljø, eller måske har skolen et særligt ry for, at eleverne opnår gode resultater, fx i idræt, billedkunst og musik, eller opnår gode resultater ved folkeskolens afgangsprøver. Det er forskelligt, hvad der er afgørende for den enkelte familie. Som forældre kan og skal man forvente, at vores skoler kan noget særligt. Det kan være, at skolen har en særlig pædagogisk profil, fx med vægt på kreative fag, eller at undervisningen hviler på et bestemt menneskesyn og fx er forankret i en kristen livsholdning. Fælles for det store flertal af privatskoler er en fagligt stærk undervisning og et trygt undervisningsmiljø. På de fleste skoler er der et vedtaget elevtalsloft, som ikke over- skrides, og der tilstræbes en harmonisk klassedannelse, bl.a. med god balance mellem piger og drenge. Som forældre tilvælger man altså skolen, og samtidig vælger man at indgå i et forpligtende samarbejde, når man indskriver sit barn i en privatskole. Man kan kalde det en form for kontrakt mellem barnet, forældrene og skolen en kontrakt, hvis indgåelse bl.a. markeres festligt den første skoledag for de små nye skolebørn, og hvis gennemførelse dokumenteres på sidste skoledag og ved dimissionsfesten for de elever, der har gennemført skoleforløbet. Kontrakten er grundlaget for samarbejdet om eleven gennem hele hans eller hendes skoletid. Kontrakten må holdes. Det er et af de afgørende træk ved vores skolers skole/ hjem-samarbejde. Forskelle med hensyn til forventninger, holdninger og handlemåder må derfor afklares og afstemmes, så snart de dukker op. Samarbejdet mellem forældre og skolen For at eleverne kan få en god og harmonisk skolegang, for venter vi, at forældrene sørger for, at eleven: møder hver dag til tiden, veludhvilet har fået morgenmad hjemmefra og har frokostpakke med i skole medbringer alle nødvendige bøger/materialer til skole dagens arbejde aktivt bliver opfordret til at lave lektier Og vi forventer, at forældrene: følger aktivt med i elevens skolegang og deltager i alle skole/hjem arrangementer kontakter klasselæreren an gående sager omkring eleven aldrig omtaler skolen negativt i elevens påhør opdrager eleven til at tage hensyn og udvise ansvarlig social opførsel samt at tiltale alle i et høfligt og pænt sprog gør eleven bekendt med, hvad der er almindelig praktisk påklædning inde som ude Kilde: Skanderborg Realskoles hjemmeside 13

14 14

15 Frihed under ansvar Vi er nødt til at adskille os gennem det, som vi tror på, at eleverne får med sig nemlig en stor bunke viden; at lære på for skellige måder, at lære selv og at lære sammen med andre, få deres opgaver løst, kunne se flere forskellige vinkler på en sag og lære videre i de uddannelser, de fortsætter i Citat: Skolelederen Hvad betyder det at være en fri skole? Et bud kunne være, at man udnytter retten til at være ander ledes, samtidig med at man tilpasser sig omverdenens krav og forventninger. Frihedens følgesvend er ansvarlighed. Ingen er fritaget fra at tage ansvar for egne handlinger. Alter nativet er, at der er nogen, der blander sig i, hvordan man opfører sig. Dette beskriver meget godt de frie skolers vilkår. At fastholde frihedsgraderne for privatskolerne er væsentligere end alt andet. Især friheden til at tilrette lægge undervisningen ud fra egne principper. At have friheden til at være original er væsentligt, men originaliteten opstår ikke nødvendigvis i et rum, hvor alt er muligt! Naturlovene hindrer os i at flyve med armene, men de gør det muligt at bygge fly! Enhver privatskole har frihed til at angribe sine opgaver kreativt, så længe det sker uden at bryde statens og samfundets tillid. Det er vores påstand, at privatskolerne arbejder på at opfylde fællesskabets og samfundets målsætninger, så længe vi får spillerum til at løse opgaverne på vores måde. 15

16 I Danmark har vi ikke skolepligt, men undervisningspligt Det betyder, at skolen eller for ældrene altid skal kunne godtgøre, at børnene bliver undervist. Når børnene bliver indskrevet på en fri grundskole, tager skolen ansvaret for undervisningen af børnene. Forældrenes ret til at vælge et alternativ til folkeskolen er sikret i grundlovens

17 Man skal gøre plads til hinanden, så alle kan være sammen. Og hvis nu der er nogen, som er anderledes, så kan de også være med Citat: Eleven Skolefriheden Privatskolerne er frie grundskoler, og friheden er en afgørende forudsætning for skolernes virksomhed. De tre grundpiller, som er afgørende for de frie skoleformer, er: Forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden. Forældreretten kan føres tilbage til 1100-tallet. Forældreretten forstås i dag som forældrenes ret til at bestemme, hvordan deres barn skal opdrages og undervises inden for meget vide lovgivningsrammer. Oprindelig handlede forældreretten om børns religiøse opdragelse. Mindretalsretten er en del af den demokratiforståelse, som blev herskende i Danmark med Grundloven i Mindretalsretten handler om, at flertallet har bestemmelsesretten, men at der skal tages udstrakt hensyn til mindretallene og deres mulighed for at leve i overensstemmelse med deres livssyn og samfundsopfattelse. Med baggrund i mindretalsretten har Danmark blandt andet undervisningspligt og ikke skolepligt. En privatskole må i modsætning til en folkeskole gerne drives ud fra bestemte værdier. Det kan fx være et religiøst, politisk eller pædagogisk værdigrundlag. Skolefriheden kommer i praksis til udtryk ved, at den enkelte privatskole selv kan vælge undervisningens indhold og metoder. Skolernes rekruttering af lærere vil også tage sit udgangspunkt i skolens værdier. De frie skoler kan frit ansætte lærere med forskellige uddannelser. Med andre ord er der ikke noget læreruddannelseskrav, men i praksis har de fleste lærere på skolerne en sådan. Skolefriheden betyder også, at skolerne selv kan bestemme elevgruppens størrelse og sammensætning uden indblanding fra offentlige myndigheder. Skolerne kan således vælge at prioritere forskellige indfaldsvinkler alt efter sko- Idémæssig frihed: De frie skoler kan frit vælge en bestemt religiøs, filosofisk, politisk eller anden idé som grundlag for skolens virke. Pædagogisk frihed: De frie skoler kan frit vælge undervisningens indhold og metode. For privatskolerne betyder det, at man kan vælge uafhængigt af fx bestemmelserne om folkeskolens formål og indhold. Skolen skal dog godtgøre, at eleverne får en undervisning, der står mål med folkeskolens. lens struktur. Mange skoler lægger vægt på at holde en lav klassekvotient og på en ligelig sammensætning af drenge og piger i hver klasse, måske i kombination med andre principper, som at søskende har 1. prioritet ved optagelse. 17

18 Økonomisk frihed: De frie skoler kan inden for meget vide rammer afgøre, hvordan skolens ressourcer, herunder de offentlige tilskud, skal anvendes i skolevirksomheden. Dog må skolens midler alene anvendes til undervisning, og regnskabet indsendes til Ministeriet for Børn og Undervisning. 18

19 Hvis rammerne bliver for stramme, kommer de frie skoler i en situation, hvor de bare administrerer en pose penge, som andre bestemmer over. Det er da problematisk Den økonomiske frihed Citat: Bestyrelsesmedlemmet Vores skoler er selvejende institutioner, og alle skolens midler skal bruges til undervisning og undervisningsrelaterede aktiviteter for skolens elever. Det betyder fx, at skolerne ikke kan give medarbejderne personalegoder. Lærerne på privatskolerne er ansat på en statslig overenskomst, som regulerer løn- og ansættelsesforhold. En lærer på en privatskole tjener ikke mere end en lærer på en folkeskole. Størstedelen 76 procent af privat skolernes udgifter er relaterede til undervisning, fx lærerlønninger, undervisningsmaterialer foruden udgifter til skolefritidsordninger. 8 procent af indtægterne bliver brugt til administration, og 14 procent af pengene går til udgifter til skolens bygninger og ejendom. Kigger man på den gennemsnitlige privatskoles indtægter, kommer knap tre fjerdedele af skolens penge fra et fastsat statstilskud pr. elev. En fjerdedel af midlerne kommer fra forældrebetaling og en sidste lille procentdel er indtægter fra leje, private gaver m.v. Forældre til børn i privatskolen betaler til folkeskolen via deres skat og derudover et ekstra beløb til deres børns skolegang i privatskole. Der er i øvrigt ingen skattegevinst for forældrene. Mange tror, at vores skoler koster skatteyderne flere penge, end folkeskolerne gør. Faktisk koster en privatskoleelev samfundet færre penge om året end en folkeskoleelev. Den offentlige udgift til en folkeskoleelev er kroner pr. år1, mens det statslige tilskud og dermed den offentlige udgift til en elev i de frie grundskoler er gennemsnitligt kroner om året2. En elev på privatskole koster dermed det offentlige kroner mindre om året end en folkeskoleelev. Sådan bruger privatskolerne pengene Andet (kost, renter etc.) Administration 3% 8% Ejendomme og bygninger 14% 58% Udgifter til undervisning (løn etc.) 17% Andre undervisningsudgifter herunder SFO Forestiller man sig, at samtlige privatskoleelever i Danmark i stedet skulle undervises i folkesko len, ville det betyde en mer udgift for det offent lige på mindst en milliard kroner om året3. Bruttoudgift fra De Kommunale Nøgletal noegletal.dk Statsregnskabet Analyse af Søren Serritzlew og Simon Calmar Andersen, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet I analysen er det doku-menteret, at de frie grundskoler sparer samfundet for mindst én milliard kroner årligt, når der tages højde for elevsammensætning

20 Reglerne om bestyrelsens sammensætning, arbejdsopgaver mm. findes i vedtægts bekendtgørelsen, som beskriver statens krav til skolens budget-, regnskabs- og revisionsforhold samt kravene til forældrekredsens sammensætning og opgaver4. Bestyrelsen skal sikre, at skolen er velorganiseret, har godkendte vedtægter og opfylder tilskudsbetingelserne. Bestyrelsen er formelt arbejdsgiver for skolens ansatte, den skal fastsætte skolepengenes størrelse og har ansvar for skolens budget, regnskab og revision. Bestyrelsesmedlemmerne kan og bør i øvrigt spørge ind til alle spørgsmål, der vedrører skolen. 20

21 Som bestyrelsesmedlemmer er det en god idé at møde op til festlige lejligheder og repræsentere skolen, men det er ikke vores hovedopgave Citat: Bestyrelsesmedlemmet Bestyrelsens og ledelsens ansvar En privatskole er i høj grad forældrenes skole. Det betyder, at det er skolens bestyrelse som oftest består af forældre der har ansvaret for den overordnede ledelse af skolen og det økonomiske ansvar for skolen. Privatskolens leder har det pædagogiske ansvar og varetager den daglige ledelse og kontakten til hjemmene. Bestyrelsen på en privatskole har flere vigtige opgaver. Først og fremmest er man som bestyrelsesmedlem en del af privatskolens overordnede ledelse. Konkret har man sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer det overordnede ansvar for skolens administration og økonomi samt ansættelse og eventuelt afskedigelse af skolens ledere og faste medarbejdere. Der er altid mindst to i bestyrelsen, som er valgt af og blandt skolens forældre, men på langt størsteparten af privatskolerne er flertallet af bestyrelsesmedlemmerne forældre. 4 Det er bestyrelsens opgave at sikre, at privatskolen har en kompetent og handlekraftig ledelse. Som bestyrelsesmedlem på vores skoler bør man bakke op om skolens ledelse og medvirke til, at alle spørgsmål vedrørende den daglige ledelse af skolen, herunder personaleledelsen og kontakten til forældrene, sker gennem ledelsen. Ledelsen har naturligvis en tilsvarende forpligtelse til at orientere bestyrelsen om alle væsentlige forhold, som vedrører skolens hverdag. Samarbejdet mellem skolens leder og formanden for bestyrelsen er afgørende for hele privatskolens trivsel. Skolens leder har et klart behov for at møde opbakning fra formanden, da der er store forventninger til en privatskoleleders handlekraft. Lederposten er ensom, ikke mindst i konfliktsituationer, og især formanden har en forpligtelse til at sikre sig, at lederen har det nødvendige overskud til at løse opgaverne. En privatskole er en selvejende institution. Det betyder, at det er den til enhver tid siddende bestyrelse, der har ansvaret for institutionens drift. Alle skolens midler skal gå til undervisningen, og bestyrelsen må ikke modtage honorar for arbejdet. Der er klare regler om regnskab og revision, og det er bestyrelsens ansvar, at skolen hvert år kan sikre et overskud af driften til investering i fremtidig virksomhed, bygninger og inventar. Så der også er en privatskole til næste generation. På en privatskole har bestyrelsen en helt særlig opgave i at fastholde, fortolke og udvikle skolens værdi grundlag. Bekendtgørelse nr. 182 af om vedtægter for friskoler og private grundskoler m.v. 21

22 22

23 De bedste ting ved at være skoleleder er, at man har frihed til at gøre en forskel, det er de engagerede med arbejdere, og det er børnene; de er en vidunderlig råvare. Det driver det hele, når man ser lyset i deres øjne Citat: Skolelederen En tydelig og visionær ledelse Den gode privatskoleleder er en tydelig leder og en visionær pædagog, der kan kommunikere skolens værdigrundlag til alle skolens parter, skabe en dynamisk og afbalanceret dagligdag, udfordre vaner og stimulere elevernes nysgerrighed og interesse for at lære mere. Lederen er skolens nøglefigur! Som skoleleder på en privatskole må man kende eleverne og være kendt af dem, så man kan sparre med forældre og lærere om det enkelte barns skolesituation. Forældrene føler ofte både ansvar for og medejerskab til deres barns skole. Det giver skolelederen opbakning og autoritet i forældrekredsen et engagement og en tillid, der bør værnes om. Ikke mindst i en skoles startperiode er der et stærkt drive i forældrekredsen, som i tæt samspil med skolelederen får skolen op at stå. Når skolen først kører, er det lederens opgave at fastholde kursen og sikre, at skolen med de mange engagerede forældre og lærere, som helst alle vil have en hånd med på rattet bevæger sig samme vej. Det kræver en tydelig ledelse at skabe accept om den fælles kurs. Skolelederen skal som pædagogisk rollemodel og personaleleder sikre skolens udviklingsfokus. At der er overensstemmelse mellem skolelederens pædagogiske holdninger og forældrekredsens ønsker, er bestyrelsens ansvar. Skolelederen er ansvarlig over for bestyrelsen og samtidig dens vigtigste rådgiver. Skolelederen skal kunne tage beslutninger i dagligdagen i forventning om bestyrelsens opbakning. Det kræver gensidig tillid bestyrelse og skoleleder imellem en tillid, som opbygges over tid gennem løbende dialog. Ikke sjældent bliver bestyrelsesformanden derved skolelederens nærmeste sparringspartner. Nøgleord i dette samarbejde er fortrolighed, tavshedspligt og tillid og gensidig respekt for opgavedelingen mellem bestyrelsens styrings- og lederens ledelsesopgave. Som leder af en privatskole skal man kunne gå på tre ben : Man skal kunne håndtere pædagogiske problemstillinger, man skal kunne udøve lederskab, og man skal kunne klare økonomisk virksomhedsledelse. En skole har det bedst med kunder i butikken uden dem bliver også en privatskole en dårlig forretning. Den gode skoleleder skal derfor kunne udvise godt købmandskab. Ikke fordi der skal scores overskud til skolens bankkonto, for de optjente midler skal i henhold til friskoleloven forblive i virksomheden og må alene komme skole- og undervisningsvirksomhed til gode, men fordi virksomheden kræver konsolidering. Kan skolen ikke få budgettet til at nå sammen, og bliver der røde tal på bundlinjen, er der kun én vej: lukning. Skolelederen skal altså både have økonomisk indsigt, kunne formidle engagement og have lyst og energi til at bevæge sig i krydsfeltet mellem tydelig og visionær ledelse. Han eller hun må kunne se mål og succesoplevelser, have lyst til at fortælle omverdenen den gode historie om skolens virksomhed og indadtil være katalysator for udviklingen i det omgivende samfund kunne spotte fremtiden og agere i nuet. Det gør en forskel, når skolens leder er visionær, målrettet, samarbejdende og professionel! 23

24 24

25 Frihed er guld Frihed er det bedste guld hedder det i første linje af en af de velkendte sange fra Højskolesangbogen, og de frie skoler står da også vagt om skolefriheden. Skolefriheden er jævnligt under pres af politikere og debattører, som tror, at reguleringer løser alle udfordringer. Et vigtigt princip i samspillet mellem lovgiverne på Christiansborg og feltets praktikere er derfor enigheden om at overholde det såkaldte armslængdeprincip: At politikerne fastsætter rammerne, men afholder sig fra detailstyring. Armslængdeprincippet har igennem tiden spillet en stor rolle for privatskolernes virksomhed, og i praksis har det vist sig, at man lokalt får den bedste skole, jo større frihed man har til selv at bestemme skolens formål og indhold. Naturligvis i respekt for samfundets krav og forventninger. De skal have en viden, og de skal danne sig en mening, og de skal komme ud over rampen med den. Det er en vigtig del af det dannelses aspekt, som eleverne må uddannes til i et globaliseret samfund. Det bør alle, der har med børn og unge at gøre, søge at realisere Citat: Skolelederen 25

26 26

27 Faglighed En høj faglighed er en værdi og et mål for de fleste privatskoler. Faglighed hos os vil sige, at der lægges vægt på at give eleverne fundamentale kund skaber inden for de humanistiske, naturfaglige og praktisk/musiske fag, således at disse gøres operationelle målet er at skabe kvalificerede og kompetente samfundsborgere. Vi ser ikke nogen skillelinje mellem fagligheden og det hele menneske. Fagligheden er udgangspunktet for selvstændighed og kreativitet. Fagligheden giver værktøjet til at tænke ud af boksen. Faglighed understøtter individets og samfundets behov. Fagligheden er med til at dæmme op for dumhed og manipulation. Grundlæggende kundskaber og færdigheder giver redskaber og ballast til at være konstruktive og til at have kritisk sans. Fagligheden står i centrum på mange privatskoler og går hånd i hånd med, at der også lægges stor vægt på dannelsesaspektet, så eleverne gennem skolens undervisning både tilegner sig viden og gennemgår en alsidig udvikling. På de fleste skoler arbejdes der mål rettet fagligt med udarbejdelse af undervisningsmål og opfølgning herpå. Ligesom ambitionsniveauet er højt på vores skoler på indsatsområder som pædagogisk ledelse og evaluerings kultur. Faktum er, at de skoler, der opnår de bedste resultater uden at det går ud over elevers og læreres trivsel er dem, hvor fagligheden er i højsædet. Lærerne synes at trives bedst på skoler, hvor der er høj faglig kultur, hvor man kan udveksle metoder med hinanden og på skoler, hvor skolelederne involverer sig mere i pædagogiske spørgsmål. En kombination af et godt fagligt lærermiljø og en skoleleder, der stiller krav til lærernes tilrettelæggelse af undervisningen, giver gode resultater og trivsel hos eleverne 27

Værdierne gør forskellen

Værdierne gør forskellen Værdierne gør forskellen 1 Indhold Indledning: Værdierne er fundamentet Forord Danmarks Privatskoleforening ønsker med dette hæfte at fortælle, hvori det særlige ved vores skoleform består. Det er en skole

Læs mere

Tilsynet er foretaget og udarbejdet på baggrund af Bekendtgørelse af lov om friskoler og private

Tilsynet er foretaget og udarbejdet på baggrund af Bekendtgørelse af lov om friskoler og private Bjarne Møller Pedersen Møllestensparken 49 4300 Holbæk Tlf.: 61 50 14 14 E- mail: bjarnemp1@gmail.com Tilsynserklæring vedr. Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

Trivselslæseplan for 1. klasse. Samvær i klassen SKANDERBORG REALSKOLE

Trivselslæseplan for 1. klasse. Samvær i klassen SKANDERBORG REALSKOLE Trivselslæseplan for 1. klasse Samvær i klassen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag:

Lovgrundlag. Lovgrundlag: Lovgrundlag: Lovgrundlag. Tilsynet har sit grundlag i Lov om friskoler og private grundskoler mv.. Tilsynets indhold og krav er beskrevet i lovens kap. 3. 1. Formålet med tilsynet. Tilsynets formål er

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Tilsynserklæring 2015/2016

Tilsynserklæring 2015/2016 Tilsynserklæring 2015/2016 Jersie Privatskole Åsvej 1, Jersie 2680 Solrød Skolekode: 280467 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler. Fakta: Privatskolernes kerne

Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler. Fakta: Privatskolernes kerne Fordomme og fakta om privatskoler Indhold Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler Fakta: Privatskolernes kerne 5 Fordomme og fakta: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Privatskolerne koster samfundet penge Kun

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Trivselslæseplan for 9. klasse

Trivselslæseplan for 9. klasse Trivselslæseplan for 9. klasse Selvstændig stillingtagen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole Kundskaber for livet læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole er en enestående skole motiverende, professionel, fagligt

Læs mere

Trivselslæseplan for børnehaveklassen. Venner SKANDERBORG REALSKOLE

Trivselslæseplan for børnehaveklassen. Venner SKANDERBORG REALSKOLE Trivselslæseplan for børnehaveklassen Venner SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes trivsel.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2016 skolekode

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2016 skolekode 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler, og valgt af bestyrelsen på Ådalens Privatskole til at føre

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Skolens selvevaluering

Skolens selvevaluering Sådan bruger man selvevalueringsmodellen Valg af tilsynsform s selvevalueringsmodel Manual Evalueringsvejledning Undersøgelsesværktøj Selvevaluering på skolens hjemmeside hvad og hvordan? Opbygning på

Læs mere

Trivselslæseplan for 6. klasse. Fra barn til ung SKANDERBORG REALSKOLE

Trivselslæseplan for 6. klasse. Fra barn til ung SKANDERBORG REALSKOLE Trivselslæseplan for 6. klasse Fra barn til ung SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk Marie Louise Exner www.vedsted-friskole.dk er en grundtvig-koldsk grundskole med børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolen vil give børnene et fælles skoleliv, der udover fagligheden udvikler deres

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skoles formål, målsætning og værdigrundlag. Skolens formål. Øresunds

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Frederik Barfods Skole en introduktion

Frederik Barfods Skole en introduktion Frederik Barfods Skole en introduktion På Frederik Barfods Skole vil vi skabe en skole, hvor elever og medarbejdere er glade for at komme om morgenen, glade, mens de er på skolen og glade, når de går igen

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Trivselslæseplan for 10. klasse

Trivselslæseplan for 10. klasse Trivselslæseplan for 10. klasse Voksen næsten! SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes trivsel.

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Trivselslæseplan for 7. klasse. Selvværd og samvær SKANDERBORG REALSKOLE

Trivselslæseplan for 7. klasse. Selvværd og samvær SKANDERBORG REALSKOLE Trivselslæseplan for 7. klasse Selvværd og samvær SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Evalueringsrapport Odder lille Friskole 2013.

Evalueringsrapport Odder lille Friskole 2013. Evalueringsrapport Odder lille Friskole 2013. Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i de af ministeriets udstukkede fælles og trinmål. Skolen har ud fra det, lavet egne undervisningplaner

Læs mere

NOTAT undervisning i hjemmet

NOTAT undervisning i hjemmet NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Principper for Virum Skole

Principper for Virum Skole Principper for Virum Skole Vedtaget af Virum Skoles bestyrelse Principper for undervisningens organisering 1. Formålet med organiseringen er at danne dynamiske, kompetente og fleksible team. 1. Der udarbejdes

Læs mere

Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt

Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt Vi er 239 elever fra børnehaveklasse til 10. kl. o Max 20 i bhkl til 6. kl. Dog kan der i 7.- 9. klasse være 24 elever. Det udløser

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Forældre på Billesborgskolen

Forældre på Billesborgskolen Forældre på Billesborgskolen Vi er glade for det gode samarbejde med jer forældre. I bakker lærere og skole op og lever med i skolens hverdag. Når skole og hjem står sammen om opgaven med at give barnet

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej

Kirstinebjergskolen Havepladsvej Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Velkommen til fremtidens skole Kirstinebjergskolen går i skoleåret 2016-2017 ind i sit 4. år som den største skole i Fredericia med ca. 1750 elever. Skolen

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175 7000 Fredericia Tlf. 7210 6250 Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Afdelingen på Havepladsvej er Kirstinebjergskolens flagskib, hvor elever fra basisafdelingerne

Læs mere