Bygherrerapport. Arkæologisk overvågning. HOM1649, Ole Worms Gade og Havneallé. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Horsens Sogn

Transkript

1 Arkæologisk overvågning Bygherrerapport HOM1649, Ole Worms Gade og Havneallé Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Horsens Sogn Sted-SBnr.: og 113 KUAS: FOR Arbejdet bestod i overvågning af anlægsarbejdet i de sydligste 33 m af Ole Worms Gade. Her måltes koter på åaflejringer, og plyndringsgrøften til en middelalderlig teglstensmur kunne følges fra SØ til NV. Det drejer sig sandsynligvis om afgrænsningen af kirkegården og klostergrunden til johanniterklostret Skt. Hans. I vestsiden af gaden fandtes en brolægning sandsynligvis fra den vej/sti, der ses på gamle kort fra 17 og 1800-tallet. Da begravelser dukkede op ud for ejendommen Ole Worms Gade 4, blev anlægsarbejdet standset, og en arkæologisk udgravning indledt. Se rapport for denne samme j.nr. Overvågningen fortsatte løbende i resten af gaden, men der fremkom her hele vejen fortidsminder, som gav anledning til egentlig udgravning. 2. dec Marie F. Klemensen Horsens Museum Sundvej 1A 8700 Horsens Tlf.:

2 UNDERSØGELSENS FORHISTORIE 3 ADMINISTRATIVE DATA 3 TOPOGRAFI 4 MÅLESYSTEM 4 UDGRAVNINGSMETODE 4 UNDERSØGELSENS RESULTATER 4 FREMTIDIGT ARBEJDE PÅ STEDET 6 2

3 Undersøgelsens forhistorie De første udkast til udskiftning af vand og kloak i Stjernholm-kvarteret - herunder Ole Worms Gade - fremkom i 2002, men først i 2007 gik arbejdet i gang. Horsens Museum udarbejdede et budget på overvågning af den del af projektet, der omfattede Ole Worms Gade og Havneallé øst med det forbehold, at såfremt der dukkede væsentlige anlæg eller begravelser op, skulle der lægges nyt budget for en egentlig udgravning. Det blev indsendt til Kulturarvsstyrelsen i maj 2007 og godkendt sammesteds i juni D. 5. dec begyndte entreprenøren arbejdet med gravning i den sydlige del af Ole Worms Gade. Det er kendt fra historiske kilder og kort, at det middelalderlige Skt. Hans Kloster, senere Stjernholm Slot, havde ligget området øst for den middelalderlige Horsens by. Der er gennem tiden blevet foretaget jordarbejder mange steder i Stjernholmkvarteret. Først og fremmest naturligvis, da området byggemodnedes i de sidste to årtier af 1800-tallet. På dette tidspunkt var der intet museum i byen og ingen antikvarisk lovbeskyttelse af fortidsminderne, så der er kun sparsomme og tilfældige oplysninger om, hvad der blev fundet ved de omfattende anlægsarbejder. Alle ejendommene i Ole Worms Gade har kælder, så der er gravet meget væk. Oplysningerne er i form af indberetninger til Nationalmuseet om fundne genstande (seglstamper og et gravsværd) og grave samt omtaler i lokale aviser af påtrufne grave. Herefter har vi ingen indberetninger fra området før 1981, hvor museet modtog skeletdele opsamlet i gården til Ole Worms Gade nr. 2 (HOM 1100). I 2001 besigtigede museet et kloakstik ved Gersdorffsgade 17, hvor der sås grave i profilvæggen. Omkring samme tid fik museet oplysninger om fund af skeletter ved etablering af badeværelse i nr. 15 samt ved udgravning i kælderen til nr. 24 (værtshuset Tænkeboksen) (alle 3 oplysninger noteret under HOM 1570). Ligeledes i Gersdorffsgade, i baggården til nr. 28, gravedes tracé til ledninger i Her var mange forstyrrelser, og der blev kun observeret løse skeletdele (HOM 1770). Året før, i 2002, fik Horsens Museum lejlighed til at foretage den første regulære udgravning, da der skulle bygges vaskehus i baggården til Ole Worms Gade 8-10 (HOM 1697). Undersøgelsen omfattede et felt på sammenlagt 29 m2 samt overvågning af gravning af vandledningstracéer på kryds og tværs, træhuller, terasse mm i baggården. Ved den lejlighed fremkom for første gang bygningsrester, formentlig fra Skt. Hans Kloster, nemlig et ca. 9 m langt og 1,5 m bredt kampestensfundament. Overraskende var det, at der også blev påtruffet et grubehus fra vikingetid. I baggården til nr. 12 lige nord for nævnte undersøgelse blev der ved nedlægning af regnvandsledning i 2004 fundet løse skeletdele samt en grøft med tegl-og mørtelbrokker - måske en plyndret fundamentsgrøft. Ud fra de ovennævnte observationer var den arkæologiske status i 2007, at der fandtes begravelser fra i hvert fald den østlige husrække i Ole Worms Gade hen til den østlige husrække i Gersdorffsgade. Bygningsrester var påvist centralt i karéen mellem de to gader, og her tydede fundet af et grubehus også på en vikingetidig bebyggelse af uvis udstrækning. Administrative data Museets overvågning af anlægsarbejdet startede d. 5. dec D. 15. jan dukkede skeletter op i et kloakstik ind til Ole Worms Gade nr. 2, og anlægsarbejdet blev stoppet. Herefter overgik overvågningen til at blive en regulær udgravning. Ved de efterfølgende 4 etaper, som anlægsarbejdet blev opdelt i resulterede overvågningen i hvert tilfælde i egentlig udgravning. I den nordligste etape var der igen primært tale om overvågning, da man kom ud af kloster- /slotsområdet, men af praktiske 3

4 årsager er disse observationer knyttet sammen med den egentlige udgravning i samme etape. Resultaterne fra udgravningen vil samlet blive fremlagt i selvstændig rapport. Aktører fra Horsens Museum: Overordnet leder: Anders Horsbøl Nielsen Udgravningsleder: Marie Foged Klemensen. Fra Horsens Kommune: Projektleder: Annette Gammelby. Entreprenør: Eigil Fynbo med Bjarne Klemmensen som formand, Ib i gravemaskinen samt skiftende arbejdsfolk. Besøg: Jochen Meyer, Horsens Museum, d. 12/ ; så på obs. 4. Topografi Ole Worms Gade skråner fra nord mod syd. I nord ved Stjernholmsgade er koten 4,6 m, mens den sydligst i gaden er 1,5 m - dvs. et fald på 3 m over ca. 122 m i det nuværende terræn. Begge sider af gaden er bebygget med etageejendomme med kældre, og i baggårdene findes ældre værkstedshuse og lettere bygninger såsom garager og cykelskure. Målesystem Ved overvågningen, der omfattede anlægsarbejdet fra Havneallé op til ejendommen nr. 4, foregik registreringen som punktvise "observationer" i form af profilskitser, fotos og notater, hvis beliggenhed blev målt ind omtrentligt i forhold til omgivende bygninger og skel. Nivellementer blev enten målt ved hjælp af arbejdsholdets måleinstrumenter, eller højde blev indmålt med tommestok som et omtrentligt antal cm under gadeniveau. Gadeniveauet blev efterfølgende nivelleret på udvalgte steder. Udgravningsmetode Se ovenfor under Målesystem. Hertil kan tilføjes, at profilerne blev afrenset med graveske, men ellers fandt udgravning af anlæg ikke sted. Undersøgelsens resultater Undergrund I gadens sydligste del er reel undergrund påtruffet som et fast rustrødt sandlag i bunden af observationerne 2 og 3, dvs. i bunden af ålejet, med top i hhv. kote -0,8 m og -0,57 m. I observation 15 beskrives undergrund som et ret gruset sandlag over kompakt ler/silt og top i ca. 0,72 m. Ler ses ellers stort set ikke i området - det generelle billede er en undergrund af fint smeltevandssand med rustrøde udfældninger vekslende med bælter af grus og småsten. Terræn 4

5 Fra et plateau i området ud for omtrent hele nr. 6 og den nordlige del af ejendommen nr. 4 ses et fald fra kote 1,33 ved feltets sydlige ende til 0,72 m i observation 15 - dvs. et fald på 61 cm over godt 11 m (5,55 cm pr. meter). I den sydligste ende af gaden, dvs. syd for observation 15, er det lidt uklart, hvad der er egentlig undergrund, men meget tyder på, at vi her er ude i ålejet, da vi bevæger os ud under kote 0 m. De nederste lag er uhumøse, men indeholder dog f.eks. små træstykker eller brændt flint og kan være vandaflejrede. I observation 4 kan det nederste lag, A13, der indeholder enkelte træstykker, være "natur" og har top i kote -0,38 m, mens toppen på tydeligt vandaflejrede lag ude i Havneallé (observation 2) er omkring kote -0,5 m. Herover lader der til at være fyldt op - mere eller mindre bevidst - med tegl- og mørtelsmulderlag, der bringer niveauet op til eller over kote 0 m (i obs. 1 kote 0,11 m, i obs. 3 kote - 0,05 m, i obs. 4 kote 0,05 m). Tegl- og mørtel-smulderlag i observation 4. Set fra øst. I observation 5 ligger grænsen mellem undergrund/åsand og kulturlag (A18) i kote 0,19 m. "Strandbredden" kan derfor nok omtrentligt placeres ved observation 5. Vi kan altså konkludere, at lave koter i gadens sydligste ende indikerer åløbets placering. Det er på et eller andet tidspunkt efter 1200 blevet fyldt op med teglsmulder til o. kote 0. Fra observation 5 er en bredzone op til observation 15, hvor terrænet stiger op til et plateau, hvor kirkegården begynder. Kirkegårdsmuren Ca. 5 m syd for huset Ole Worms Gade nr. 2 dukkede kampesten op sammen med et massivt mørtelog teglbrokkelag, som kunne følges mod nordvest op til huset Ole Worms Gade nr. 1A. 5

6 Tegl- og mørtelbrokker i plyndringsgrøften fra kirkegårdsmuren. Set fra vest. Det er efter al sandsynlighed plyndringsgrøften fra en teglstensmur. Den ligger parallelt med grænsen for begravelserne længere mod nord, ca. 6-7 m vest for dem, og muren er formentlig kirkegårdens og klosterområdets afgrænsning mod vest. De tegl- og mørtelsmulderlag, der var fyldt i åen mod syd kan meget vel være byggeaffald fra opførelsen af muren. Opfyldningen er dog nok bare sket tilfældigt i løbet af byggearbejdet, for hvis man havde ønsket en reel terrænhævning ville det kræve mere end disse 6-20 cm tykke lag. Som nævnt resulterer opfyldningen også kun i et niveau på kote 0. Stenlægning I vestlige side af gaden påtraf vi en brolægning kun ca. 1 m under fortovet. Det kunne passe med den vej/sti, der ses på dette sted på original 1-kortet fra Fund lige over den var ikke af høj alder ( tal?), hvilket passer udmærket med, at vejforløbet ifølge nævnte kort findes på dette tidspunkt. Brolægningen anes midt i billledet i form af 6 sten, der går skråt ind i jordvæggen. Set fra nord. Fremtidigt arbejde på stedet I selve kloaktracéet, ca. 1,5 m s bredde, er alt bortgravet. Regnvandsledningen lige øst herfor ligger 50 cm højere, så her kan de nederste lag være bevaret. Vest og øst for tracéet er hele gaden afgravet til 80 6

7 cm dybde under gadeniveau, så lag under denne dybde er bevaret såfremt de ikke er skåret af ledningsstik (vand, spildevand, regnvand). Vandledningen blev flyttet fra østsiden af gaden til vestsiden, og tracéet er ca cm bredt. Ved mulighed for yderligere kig i jorden har hele området fortsat interesse, men især bør interessen samle sig om fundamentet til teglstensmuren mod øst (omtrent i fortovet). 7