HBV 274, Solar II Vejen Vestermark (FHM 4296/1323)

Transkript

1 HBV 274, Solar II Vejen Vestermark (FHM 4296/1323) Arkæobotanisk analyse af makrofossiler fra huse, kældre, en ovn og en mulig grav fra romersk og germansk jernalder Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr

2 HBV 274, Solar II Vejen Vestermark (FHM 4296/1323) Arkæobotanisk analyse af makrofossiler fra huse, kældre, en ovn og en mulig grav fra romersk og germansk jernalder Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Indledning Museet på Sønderskov ved arkæolog Anita Terp gennemførte i perioden maj 2008 til juni 2010 en udgravning af en velbevaret jernalderlandsby i flere faser fra ældre romersk til germansk jernalder 1. I alt blev 8,5 ha undersøgt, hvilket resulterede i ca anlæg. Heraf kan nævnes flere gårde med bl.a. langhuse og økonomibygninger samt brønde, kældre og ovne (figur 1). Der blev under udgravningen udtaget en lang række jordprøver til makrofossilanalyse fra mange af lokalitetens anlæg. Dette skete på baggrund af en strategi, hvor der ikke blev udtaget jordprøver fra samtlige anlæg, men hvor der i stedet blev fokuseret på udvalgte anlæg/kontekster. Prøvebehandling Prøverne blev indledningsvis floteret af Scanflot, som ejes af Niels Michaelsen. Floteringsanlægget består af et anlæg, hvor der tilføres vand gennem flere dyser nederst på en skråtstillet sliske, hvor også jordprøven påhældes. Efterhånden som vandstanden stiger, frigøres elementer i jordprøven, der er lettere end vandet, såsom forkullede planterester, og disse flyder til sidst ud over den øverste ende af slisken, hvor de opfanges i et stofnet med maskestørrelser på ca. 0,25 mm. Floteringsprøven i stofnettet tørres og er nu klar til gennemsyn, mens den tunge floteringsrest, der ligger tilbage i floteringsmaskinen efter den afsluttede flotering, kan soldes. Efter den afsluttede flotering af prøverne fra Solar II Vejen Vestermark blev disse tørret og sendt til Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum til videre behandling. 1 HBV 274, Solar II Vejen Vestermark (FHM 4296/1323). Vejen sogn, Vejen kommune, Region Syddanmark. Stednummer: UTM: / ,5 zone 32 1

3 Figur 1. Oversigtsplan over HBV 274, Solar II Vejen Vestermark (Museet på Sønderskov (Terp 2010)) Det kursoriske gennemsyn Resultatet af det efterfølgende arkæobotaniske kursoriske gennemsyn fremgår af tabel 1. Gennemsynet blev foretaget af stud.mag. Hanna Larson under supervision af cand.mag. Peter Mose Jensen og mag.art. Marianne Høyem Andreasen på Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum. Det kursoriske gennemsyn viste, at der var meget stor forskel på, hvad og hvor meget prøverne indeholdt. En del prøver var meget fundfattige, mens andre indeholdt store mængder makrofossiler. Af dyrkede arter blev der i prøverne umiddelbart identificeret byg (Hordeum vulgare sp.) både i form af avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare) og nøgen byg (Hordeum vulgare var. nudum), mulig rug (cf. Secale cereale), hvede (Triticum sp.) herunder emmer/spelt (Triticum dicoccum/spelta), almindelig hør (Linum usitatissimum) og havre (Avena sp.) 2. 2 Det er dog ikke muligt ud fra kernerne alene at fastslå, om der er tale om dyrket havre eller ukrudtsarten flyve-havre (Jacomet 2006) 2

4 Ligeledes kunne der umiddelbart under gennemsynet identificeres følgende forkullede frø: bleg/fersken-pileurt (Persicaria lapathifolia/maculosa), pileurt (Polygonum sp.), græs (Poaceae), mulig ranunkel (cf. Ranunculus sp.), gåsefod (Chenopodium sp.), hvidmelet gåsefod (Chenopodium album), mulig hanekro (cf. Galeopsis sp.), tandbælg (Danthonia sp.), almindelig spergel (Spergula arvensis), snerle-pileurt (Fallopia convolvulus), star (Carex sp.), mulig snerre (cf. Galium sp.), nellike-familien (Caryophyllaceae), hejre (Bromus sp.), skærm-vortemælk (Euphorbia helioscopia) samt mulig rødknæ (cf. Rumex acetosella). Der blev også identificeret rester efter mulige indsamlede arter i form af forkullede skalfragmenter fra hasselnødder (Corylus avellana) samt rodknolde fra knoldet draphavre (Arrhenatherum elatius var. bulbosum). Endelig blev der i en stor del af prøverne fundet opvarmet organisk materiale, som på grund af varmen er blevet til en form for slagge. På baggrund af det kursoriske gennemsyn blev det besluttet at udvælge de mest fundrige prøver samt de prøver, der tilhører de samme kontekster som de fundrige prøver, til en egentlig arkæobotanisk analyse. De udvalgte anlæg/kontekster dækker en god variation af lokalitetens anlægstyper og tidsperioder. Der blev udvalgt en del af en gård i form af et langhus/økonomibygning med kælder dateret til ældre romersk jernalder, en gård dateret til yngre romersk jernalder, en kælder dateret til yngre romersk jernalder samt en ovn fra yngre romersk/ældre germansk jernalder og en mulig grav, som er bredt dateret til yngre jernalder. De arkæobotaniske analyser Hus K120 og kælder K264 (del af gård 7) ældre romersk jernalder Hus K120 og kælder K264 indgik som elementer i gård 7 (figur 2), som desuden bestod af et hovedhus længst mod syd (K139), en nord-syd-orienteret økonomibygning mod øst (K119) samt to mindre økonomibygninger (K140 og K141) mellem de to langhuse. Det er usikkert, om hus K120 er et beboelseshus eller en økonomibygning, men inde i husets vestlige del fandtes kælderen K264 mellem andet og tredje sæt tagbærende stolper fra vest. Dette kunne derfor umiddelbart lede tankerne hen på, at der er tale om en økonomibygning, men fra udgravningerne ved Nørregård ved Nørre Holsted cirka 6 km øst for Solar II Vejen Vestermark kendes et to-skibet beboelseshus fra ældre bronzealder, hvor der fandtes en kælder i husets vestlige del (Grundvad, Poulsen & Andreasen 2015). Ligeledes blev der i vestenden af et langhus fra ældre germansk jernalder fra Holsted Overmark fundet to nedgravede kornkasser, og dette hus er også tolket som et beboelseshus (Jensen 2007). Dermed kan en kælder inde i et hus ikke umiddelbart bruges som et argument for, at huset er en økonomibygning. Kælderen kan desuden også have været overdækket med for eksempel en træplade, hvorved rummet har kunnet bruges til andre formål end blot til at indeholde en kælder (Terp 2010). Sammenlignes makrofossilerne i henholdsvis huset og kælderen, så ses det tydeligt, at der er langt flere makrofossiler i kælderen end i huset (figur 3, tabel 2). Til gengæld er prøvernes sammensætning meget ens, da både huset og kælderen er domineret af frø, mens de dyrkede planter kun udgør under 10 % i både huset og kælderen (figur 4). Blandt de dyrkede planter er byg (Hordeum vulgare sp.) den dominerede sort (figur 5). I kælderen ses det helt tydeligt, at det er avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare), der 3

5 Figur 2. Oversigtsplan over gård 7 (Museet på Sønderskov (Terp 2010)) Figur 3. Antal makrofossiler pr. liter i henholdsvis hus K120 og kælder K264 fra gård 7 Figur 4. Forholdet mellem korn, oliefrø og frø i henholdsvis hus K120 og kælder K264 fra gård 7 4

6 Figur 5. Forholdet mellem de forskellige kornsorter i henholdsvis hus K120 (venstre) og kælder K264 (højre) fra gård 7 er den eneste sikre dyrkede art, mens det er mere usikkert i huset, da bevaringsgraden af kornkernerne ikke er så god her som i kælderen. I huset kunne kun 11 ud af 42 bygkerner identificeres til undersort, heraf var syv avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare), mens der blev identificeret fire nøgen byg (Hordeum vulgare var. nudum). Dermed er det ikke muligt med sikkerhed at sige, om den ene eller anden eller eventuelt begge sorter har været anvendt på lokaliteten ud fra prøverne fra hus K120. Prøverne fra kælderen K264 mere end antyder dog, at det er avnklædt byg, der har været den vigtigste afgrøde på lokaliteten i forbindelse med gård 7. Dog skal der huskes på, at gården ikke er totalt undersøgt, hvilket betyder, at andre afgrøder sagtens kan have været dyrket og anvendt i stor stil af gård 7 s beboere. Dette antydes også af den mindre mængde hør (Linum usitatissimum) og sæddodder (Camelina sativa), der blev fundet i kælderen. Disse to arter optræder normalt ikke som almindeligt ukrudt i kornmarker, hvorfor det må formodes, at den ene eller anden eller eventuelt begge arter har været anvendt i forbindelse med gård 7 (figur 4, tabel 2). Til gengæld er det mere usikkert, om de 21 havrekerner (Avena sp.) fra huset samt den ene havrekerne fra kælderen repræsenterede en dyrket afgrøde (figur 5, tabel 2), da det ikke kan afgøres alene ud fra kernen, om der er tale om dyrket havre eller ukrudtsarten flyve-havre (Jacomet 2006). Dyrket havre kendes dog fra fund allerede fra yngre bronzealder, men arten får først større betydning i førromersk og romersk jernalder (Robinson 1994). Dermed er det ikke usandsynligt, at der kan være dyrket havre på Solar II Vejen Vestermark. Frøene i både huset og kælderen stammer hovedsageligt fra planter, der typisk vokser som markukrudt eller på ruderater (figur 6), idet de udgør godt 50 % begge steder. Den næsthyppigst forekommende type er frø fra variabel økologi. Denne gruppe dækker over de frø, der ikke kunne identificeres nærmere end til familie, eller hvor underarten ikke kunne afgøres, Figur 6. Fordelingen af frøene i forhold til økologi i henholdsvis hus K120 (venstre) og kælder K264 (højre) fra gård 7 5

7 hvilket medfører, at deres typiske levested ikke kunne fastslås. Denne gruppe kan dermed dække over mange forskellige økologier. Mængden af frø, fra andre sikre biotoper end markukrudt/ruderater, er henholdsvis 1 % (kælderen) og 1,5 % (huset) og udgøres af frø fra planter fra våd/fugtig bund og overdrev/skrænter m.m. (figur 6, tabel 2). Sammensætningen af frøene peger dermed i retning af, at hovedparten er indhøstet sammen med korn, og at de på den måde er blevet transporteret til huset/kælderen. Hvorfor de så er blevet opbevaret i huset/kælderen er et helt andet spørgsmål. Afgrøder og deres tilknyttede frø gennemgår mange trin fra høst og til enten madlavning eller udsåning (figur 7), og begge dele kan oplagres på forskellige stadier af de såkaldte kornrensningsprocesser. Kornet kan for eksempel opbevares som tærsket og urenset, hvorved der vil være en stor mængde frø, aksdele, strå osv. iblandet kornet, eller kornet kan opbevares som tærsket og renset, hvorved der kun vil være en ganske lille mængde frø osv. iblandet kornet. I det sidste tilfælde er frø og andet affald fjernet fra kornet, men det kan i princippet opbevares separat (Hillman 1984). Så hvordan skal makrofossilerne i hus K120 og kælder K264 opfattes? I og med at frøene sandsynligvis er indhøstede sammen med afgrøderne, vil det være oplagt at betragte dem som rester efter et kornlager med urensede afgrøder, men i så fald burde der være overvægt af afgrøderester i prøverne. I stedet ser det ud som om, at der er tale om affaldet eller bi-produktet af en afgrøderensning, hvor stort set alle frøene er fjernet fra afgrøden, som der dog stadig kan være svage spor efter. Alternativt kan der være tale om en sammenblanding af et lager af affald fra afgrøderensning og et lager/ lagre af en eller flere afgrøder. Her skal lige indskydes en bemærkning, da affald fra kornrensningen som nævnt også bør indeholde aksdele, strå osv. fra kornplanten, men her har forsøg vist, at disse dele brænder og forsvinder nemmere end kornkerner og frø (Boardman & Jones 1990) og dermed sandsynligvis også nemmere end mange af de her fundne frø. Fra en moderne synsvinkel kan det måske forekomme uforklarligt, hvorfor man har valgt at oplagre affald. Men spørgsmålet er, om frø og andre Figur 7. Forarbejdning af afgrøder ud fra etnografiske studier (Renfrew & Bahn 1994, s. 235) 6

8 Figur 8. Fordelingen af korn og frø i hus K120 Figur 9. Fordelingen af frøene på forskellig økologi i hus K120 bi-produkter fra kornhøsten er blevet betragtet som affald i forhistorien, eller om det ikke snarere har været et nyttigt produkt, der kunne gøre gavn på flere områder? Først og fremmest kendes det fra moseligene, at kornrensningsaffald har kunnet bruges som nødkost, hvis høsten slog fejl, eller andet gik galt i landbruget (Robinson & Harrild 1999). Alternativt kunne affaldet bruges som dyrefoder, optænding eller gulvstrøelse (f.eks. Robinson & Harrild 1999; Andreasen 2015). Der skal også lige knyttes et par bemærkninger til fordelingen af makrofossilerne i selve hus K120. Som det ses på figur 8, så er der ingen tydelige spor efter kornlagre i huset. Dette kan skyldes, at der ikke blev taget prøver i samtlige stolpehuller i huset, eller at kornet har været oplagret i en anden af gård 7 s bygninger. Til gengæld er de fire udtagne prøver dominerede af frø, hvilket som sådant ikke er overraskende, da prøvernes samlede sammensætning i huset var domineret af frø (se ovenfor). Alle prøverne følger også det 7

9 generelle mønster med at være dominerede af frø fra typiske markukrudtsplanter og planter med variabel økologi (figur 9). Ingen af prøverne antyder dermed på nogen måde, at der har været en stald i huset, eller at der har været opbevaret hø. Opbevaring af hø eller spor efter en stald antages almindeligvis at være karakteriseret af prøver med højt indhold af frø fra våd/ fugtig bund (Robinson 2000). Prøverne i huset afspejler i stedet, som nævnt tidligere, sandsynligvis bi-produkter fra kornrensningen. Den ujævne fordeling i huset, som bør tages med et vist forbehold på grund af den lidt spredte prøvetagning, peger i højere grad mod en opbevaring af bi-produktet og eventuel kornrensning i området end på, at det er blevet brugt som gulvstrøelse. Hvis der skulle være tale om gulvstrøelse, burde fordelingen i de fire stolpehuller være mere jævn, end det er tilfældet (figur 9). En alternativ tolkning til den store mængde makrofossiler i det ene stolpehul kan være, at der oprindeligt har været et ildsted i nærheden. Det kendes fra etnografiske studier fra det Anatolske Højland i Tyrkiet, at den sidste håndrensning af en afgrøde før selve madlavningen ofte foregik i umiddelbar nærhed af et ildsted, hvorfor affaldet blev brændt i ildstedet (Hillman 1984). I stolpehullerne i umiddelbar nærhed af ildsteder vil der derfor ofte være en forhøjet mængde af forkullede makrofossiler foruden større mængder trækul (Grabowski 2011). Hvis teorien om et ildsted skal holde vand, så burde der dog sandsynligvis også være et forhøjet antal af makrofossiler i enten det ene eller det andet stolpehul, som ligger skråt over for det fundrige stolpehul, og dette er ikke tilfældet (figur 9). Spørgsmålet er, hvordan makrofossilerne i stolpehullerne så er blevet forkullede? Kælderen er arkæologisk tolket i felten som værende nedbrændt (Terp 2010), hvilket passer fint sammen med de forholdsvis store mængder makrofossiler og trækul, der findes i prøverne herfra. Det er derfor muligt, at hele huset inklusiv kælderen er nedbrændt, og at makrofossilerne og trækullet i stolpehullerne stammer fra netop denne brand. Analysen og tolkningen af makrofossilerne fra hus K120 og kælderen K264 giver desværre ikke et endegyldigt svar på, om huset har været et beboelseshus eller en økonomibygning. Der er ikke spor efter stald eller hø i bygningen, men da ikke alle stolpehuller er blevet prøvetaget, kan det ikke udelukkes, at der har været en stald i huset, eller at der har været oplagret hø her. Til gengæld blev der fundet mulige lagre af bi-produkter fra kornresningensprocesserne i form af frø, som hovedsageligt stammer fra typiske markukrudtsplanter, i både huset og kælderen. Dette bi-produkt, som kan have haft flere forskellige anvendelser, kan imidlertid have været opbevaret både i et beboelseshus og i en økonomibygning. Hvorvidt der er spor efter lagre af dyrkede afgrøder avnklædt byg og hør/sæddodder, er mere tvivlsomt, da der er fundet spor efter de nævnte afgrøder, men kun i meget ringe omfang. Dette kan skyldes, at lagrene var næsten tømte og under branden blev blandet sammen med bi-produktet fra kornrensningen, hvorved frøene vil dominere over de dyrkede afgrøder. Andre muligheder er, at lagrene har været i nærheden af de stolpehuller, hvor der ikke er udtaget jordprøver til makrofossilanalyser, eller at afgrøderne har været opbevaret i nogle af gårdens øvrige bygninger (figur 2). Kælder K265 ældre romersk jernalder Kælder K265 fandtes i langhus K121, som sandsynligvis er en økonomibygning i gård 6 s yngste fase (fase 3) (figur 10). Til samme fase hører beboelseshus K172 samt muligvis en eller flere mindre økonomibygninger (Terp 2010). Kælderen ser ud til at have været afgrænset af en nedrammet trækonstrukti- 8

10 Figur 10. Kælder K265 markeret med gult i hus K121 øverst i gård 6 (Museet på Sønderskov (Terp 2010)) on, som der var bevaret rester af i kælderens østgavl (Terp 2010; oplysninger hentet fra museets profiltegning af kælderen). Fra gård 6 er kun de to prøver fra kælderen K265 underkastet en arkæobotanisk analyse. Prøve x967 stammer fra kælderens næstnederste lag (lag 4) (figur 11), som er arkæologisk tolket som et smuds- eller nedbrydningslag, og som har et spredt indhold af større trækulsfragmenter. x968 stammer fra det nederste lag i kælderen (lag 5), som er tolket som et gulv-/smudslag med flere smudslagshorisonter (figur 11) (Terp 2010; oplysninger hentet fra museets profiltegning af kælderen). Som det fremgår af tabel 3 samt figur 12 og 13, er der stor forskel på mængden af makrofossiler i de to prøver. Gulv-/smudslaget x968 indeholder under 20 makrofossiler pr. liter, mens smuds-/nedbrydningslaget x967 indeholder over 100 makrofossiler pr. liter (figur 12). Til gengæld er sammensætningen af prøverne meget ens. Begge har et meget lavt indhold af korn og indsamlede planter - henholdsvis godt 2 % (x967) og godt 1 % (x968), så prøverne indeholder næsten udelukkende frø (tabel 3 og figur 9

11 Figur 11. Profiltegning af kælder K265 (Museet på Sønderskov) Figur 12. Antal makrofossiler pr. liter i de to prøver fra kælder K265 Figur 13. Forholdet mellem korn, indsamlede arter og frø i de to prøver fra kælder K265. Bemærk at x-aksen er logaritmisk Figur 14. Forholdet mellem de forskellige kornsorter i x967 Figur 15. Fordelingen af frøene på forskellig økologi i de to prøver fra kælder K265 10

12 13). Ligeledes indeholder begge prøver meget store mængder trækul samt spor af hedelyng (Calluna vulgaris) i form af forkullede kviste samt enkelte forkullede blomster og blade. Til gengæld er der kun fundet tre stykker slagge fra organisk materiale i x968 og intet i x967 (tabel 3). Dette peger i retning af, at forkulningen af planterester er sket ved forholdsvis lave temperaturer. Det samme viser det faktum, at hedelyngsblade og -blomster er bevaret, da disse sandsynligvis forsvinder forholdsvis let ved brænding. Da x968 kun indeholder fem kornkerner, er der alt for stor statistisk usikkerhed ved at tolke på forholdet mellem de forskellige kornsorter. I stedet skal det blot konstateres, at byg (Hordeum vulgare sp.) samt muligvis rug (cf. Secale cereale) er til stede i prøven (tabel 3). x967 indeholder i alt 72 kornkerner (tabel 3 og figur 14), hvilket gør det muligt at se på forholdet mellem de forskellige sorter dog skal resultaterne tages med et gran salt, da 72 kerner er et lille materiale at bygge andet end blot generelle betragtninger på. Af figur 14 kan det dog ses, at byg er den dominerende sort, og at byggen oftest kunne identificeres som avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare), mens nøgen byg (Hordeum vulgare var. nudum) kun kunne identificeres i to tilfælde. Også havre (Avena sp.) er tydeligt til stede med 26 %, men det er ikke muligt at se, om der er tale om dyrket havre eller ukrudtsarten flyve-havre. I prøven fandtes desuden rug og emmer/spelt, men i så lavt antal, at det er umuligt at sige, om de har været dyrket og anvendt af gård 6 s beboerne, eller om de blot skal betrages som et ukrudtsindslag i bygmarken. Som nævnt er begge prøver dominerede af frø frem for korn og traditionelt indsamlede planter (figur 13). Ligesom i både kælder K264 og hus K120 fra gård 7 er de frø, hvis økologi kan bestemmes nærmere, dominerede af frø fra planter, der typisk findes på dyrkede marker eller ruderater (figur 15). Kun en mindre del kan tilskrives våd/fugtig bund. Det ser dermed ud til, at makrofossilerne i de to prøver skal ses som affald eller et bi-produkt i forbindelse med kornrensningen eventuelt delvist blandet med et lager af avnklædt byg. Byggen kan dog også komme fra kornrensningsprocessen og være havnet i bi-produktet ved et uheld. Makrofossilernes tolkning er dermed den samme som makrofossilerne fra gård 7. Dette bi-produkt kan som nævnt ovenfor have været brugt som nødkost, dyrefoder, optænding eller gulvstrøelse. Hvorfor materialet så er forkullet, kan der være flere forskellige svar på. For det første kan der være tale om affald, der er forkullet, eventuelt ved et uheld et andet sted, hvorefter det blev deponeret i den udtjente kælder. En anden mulighed kan være en afbrænding af kælderen enten ved et uheld (ildebrand i huset) eller ved en intentionel afbrænding for eksempel i forbindelse med en rensning af kælderen. Umiddelbart taler det arkæologiske materiale mod en ildebrand, da den arkæologiske tolkning er, at kælderen blev tømt, hvorefter den blev opfyldt og opgivet (figur 16) (Terp 2010). Det forkullede materiale stammer dermed sandsynligvis fra en affaldsdeponering i den opgivne kælder eller fra en rensning af kælderen ved hjælp af ild, eventuelt mens kælderen stadig var i brug. Hvilken, der er den rigtige tolkning, er svært at finde endegyldigt ud af ved hjælp af makrofossilerne, da det i høj grad afhænger af den arkæologiske tolkning af lagene. Lag 5, hvorfra x968 stammer, er tolket som gulv- og smudslag, der er opstået i kælderen gennem længere tid, mens lag 4 (x967) kan være et smudslag eller et lag, der består af opfyld i form af kulturlag. Da sammensætningen af makrofossiler i begge prøver er så ens, må det formodes, at begge prøver afspejler en ens funktion, så enten er makrofossilerne fra både lag 4 og 5 afsat løbende, mens kælderen har været i brug, eller også stammer alle fra en opfyldning af 11

13 Figur 16. Smudslagene i kælder K265. Smudslagene er det grå materiale på bunden af kælderen (Museet på Sønderskov (Terp 2010, figur 44)) kælderen. Det vil sige, at hvis makrofossilerne oprindeligt har været oplagret i kælderen, kan man forestille sig en kælder, hvor der har været et lager af bi-produkter fra kornrensningen samt eventuelt oplagring af afgrøder. Desuden er det muligt, at hedelyng enten har været oplagret her måske som optændingsmateriale eller til anden brug, eller at det har været brugt som foring af kælderen. Denne kælder er så enten brændt ved en ildebrand eller intentionelt afbrændt måske i forbindelse med en rensning af kælderen. Den alternative forklaring, hvor makrofossilerne er deponeret i kælderen i forbindelse med en opfyldning af denne, må betyde, at makrofossilerne stammer fra en anden aktivitet, som ikke umiddelbart kan knyttes til kælderen, og makrofossilerne vil derfor ikke afspejle aktiviteter i kælderen eller dens indhold. I stedet må dette bi-produkt være afbrændt et andet sted, måske er der tale om et udrømmet ildsted, hvor frarensede frø, hasselnøddeskaller osv. er havnet, og hvor lyngen også er blevet brændt. Makrofossilerne kan alternativt være brændt i forbindelse med en ildebrand, hvor brandtomten senere er rømmet, og dele af den er brugt som opfyld i kælderen. Endelig er det muligt, at makrofossilerne afspejler en afbrænding af affald, som er brugt som opfyld i kælderen. Hovedhus K130, langhus K127 og hal K93 (Gård 21) yngre romersk jernalder Hovedhus K130, langhus K127 og hal K93 udgør sammen med en værkstedsbygning den ældste fase af gård 21 (figur 17). Både langhus K127 og værkstedsbygningen har en yngre fase, og der er spor efter smedjeaktiviteter i værkstedsbygningerne. Endelig har hal K93 meget kraftige stolper, der er dybt funderet heraf betegnelsen hal (Terp 2010). Der er meget stor forskel på, hvor mange makrofossiler pr. liter de tre analyserede huse indeholder (figur 18 og tabel 4). K93 indeholder mere end 200 makrofossiler pr. liter, men det skyldes fortrinsvis, at den ene prøve indeholder 1236 makrofossiler pr. liter, mens de øvrige prøver indeholder 12

14 Figur 17. Gård 21 med hovedhus K130, langhus K127 og hal K93 samt værkstedsbygninger (Museet på Sønderskov (Terp 2010)) Figur 18. Antal makrofossiler pr. liter i henholdsvis hus K130, hus K127 og hal K93 fra gård 21 langt færre, idet de indeholder mellem 1 og 27 makrofossiler pr. liter (figur 19). K130 har en mere jævn fordeling igennem huset med makrofossiler pr. liter (figur 20). Til gengæld er der kun forholdsvis få makrofossiler pr. liter i K127, da der kun er mellem 1 og 13 makrofossiler pr. liter i prøverne fra dette hus (figur 21). Det lave antal makrofossiler i K127 peger i retning af, at der ikke er tale om en brandtomt. Det samme er måske tilfældet med K93, da kun den ene prøve indeholder en stor mængde makrofossiler. Alternativt kan der være tale om en brandtomt, hvor der blot ikke har været korn/frø i nærheden af de øvrige stolper i huset. Dermed er prøverne fra i hvertfald K127 sandsynligvis almindeligt baggrundsstøj, hvilket vil sige, at der er tale om makrofossiler, som har været i husene i løbet af deres leve- 13

15 Figur 19. Fordelingen af makrofossiler pr. liter i hal K93 Figur 20. Fordelingen af makrofossiler pr. liter i hus K130 Figur 21. Fordelingen af makrofossiler pr. liter i hus K127 14

16 Figur 22. Fordelingen af slagge i hus K130 Figur 23. Fordelingen af slagge i hus K127 Figur 24. Fordelingen af slagge i hal K93 15

17 Figur 25. Forholdet mellem korn, oliefrø, indsamlede planter og frø i henholdsvis hus K130, hus K127 og hal K93. Bemærk at x-aksen er logaritmisk Figur 26. Fordelingen af korn, oliefrø, indsamlede planter og frø i hus K130 Figur 27. Fordelingen af korn, oliefrø, indsamlede planter og frø i hus K127 Figur 28. Fordelingen af korn, oliefrø, indsamlede planter og frø i hal K93 16

18 Figur 29. Forholdet mellem de forskellige kornsorter i henholdsvis hus K130, hus K127 og hal K93 i gård 21 Figur 30. Forholdet mellem frøene fordelt på forskellig økologi i hus K130, hus K127 og hal K93 fra gård 21 tid som en del af de almindelige daglige aktiviteter. Makrofossilerne er mest sandsynligt forkullede på et ildsted og så spredt rundt efterfølgende enten ved almindelig diffusion for eksempel i forbindelse med bevægelse rundt i huset eller i forbindelse med affaldshåndtering af aske fra ildstedet. Til gengæld viser den højere mængde makrofossiler samt fordelingen af makrofossiler i hele K130 muligvis, at dette hus brændte enten ved en regulær husbrand eller i forbindelse med en rydning, da huset blev opgivet. Ved en husbrand, hvad enten den er intentionel eller ej, vil makrofossilerne i højere grad afspejle et øjebliksbillede, da baggrundsstøjen vil drukne i den højere mængde makrofossiler, som blev forkullede i forbindelse med branden. Også den forholdsvis høje mængde slagge, som er fordelt i hele K130, tyder på, at huset er brændt (figur 22), mens der stort set ikke er slagge til stede i K127 og K93 (figur 23 og 24). Til gengæld er sammensætningen af makrofossiler overordnet meget ens i alle de tre huse, idet både husene, men også de individuelle prøver, er helt dominerede af frø, mens korn, indsamlede planter og oliefrø kun udgør en forsvindende lille del (figur bemærk at x-aksen på figur 25 er logaritmisk). Da mængden af kornkerner i prøverne er så lav, giver det ingen mening at undersøge de forskellige kornsorters fordeling i husene. I stedet kan blot konstateres, at byg (Hordeum vulgare sp.) i form af avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare) tilsyneladende er den hyppigst forekommende kornsort, mens rug (Secale cereale), hvede (Triticum sp.) samt olieplanterne hør (Linum usitatissimum) og sæddodder (Camelina sativa) er til stede i prøverne (figur 29 og tabel 4), men på grund af det lave antal er det usikkert, om alle sorterne har været dyrket/anvendt af gårdens beboere. Alle tre huse og prøverne generelt er tydeligt dominerede af frø fra typiske markukrudtsplanter, hvoraf flere også gerne vokser på ruderater (figur og tabel 4), mens der kun findes enkelte frø fra planter, der vokser på våd/fugtig bund. De øvrige kategorier variabel økologi og Indet dækker over frø, der enten ikke kunne bestemmes til underart, men blot til art eller 17

19 Figur 31. Fordelingen af frøene på forskellig økologi i hus K130 Figur 32. Fordelingen af frøene på forskellig økologi i hus K127 Figur 33. Fordelingen af frøene på forskellig økologi i hal K93 18

20 Figur 34. Forholdet mellem spergel, frø fra græsfamilien og andre frø i henholdsvis hus K130, hus K127 og hal K93 i gård 21 familie, eller frø der slet ikke kunne identificeres. Det tyder dermed på, at makrofossilerne i disse tre huse afspejler bi-produkter fra kornrensingsprocesserne lige som ved kælder K265 og hus K120 med kælder K264. Det interessante ved prøverne fra gård 21 er dog, at de er dominerede af ukrudtsarten spergel (Spergula arvensis), og at der i hus K130 i nogle af prøverne også findes en stor andel af græs-frø (Poaceae)(figur 34-37). Spergel har olieholdige frø, og de er i historisk tid blevet indsamlet både til menneskeføde og dyrefoder (Brøndegaard 1979; Jessen & Lind 1922). Spergelfrø har sandsynligvis også været indsamlet i forhistorien, da der kendes flere tilfælde, hvor frøene var opbevaret i beholdere i forholdsvis ren tilstand (Jessen 1933), ligesom de også udgør en vigtig bestanddel af de frø, der blev fundet i Grauballemandens mave og tarme (Harild, Robinson & Hudlebusch 2007). Der ingen tvivl om, at makrofossilerne i Hal K93 s nordvestligste tagstolpe afspejler et sådant forråd af spergelfrø (figur 37 og 38). Spørgsmålet er så selvfølgelig, om spergelfrøene er indsamlet for sig selv, eller om de er frasorteret under kornrensningsprocesserne, eller om de måske ligefrem er blevet dyrket? Dette spørgsmål er yderst vanskeligt at besvare, men ses der på, hvad der ellers findes i den pågældende prøve, så kan det ses, at der kun er ganske få kornkerner/-fragmenter i prøven, mens hovedparten af de øvrige frø udgøres af andre markukrudts-/ruderatplanter (tabel 4). Det virker dermed som om, at spergelfrøene har en forbindelse til en dyrket mark, men på grund af det lave antal kornkerner/-fragmenter er de sandsynligvis ikke et resultat af en rensning af korn. Den mest oplagte mulighed er nok, at de er indsamlet på en tidligere kornmark (heraf de få kornkerner), hvor spergelfrøene er indsamlet, da de på grund af deres høje frøsætning vil spredes nemt (Jessen & Lind 1923), eller måske kan de oven i købet være dyrket, hvilket kendes fra nyere tid (Jessen & Lind 1923). Det er til gengæld lidt usikkert, hvordan dette forråd af spergelfrø er blevet forkullet. Umiddelbart er der ikke andre tegn på, at hallen skulle være en brandtomt (se ovenfor), men det er selvfølgelig en mulighed. Alternativt må frøene være forkullede i et ildsted inde i hallen i nærheden af stolpehullet og derfra spredt over gulvet helt over til stolpen. Flere af de andre prøver fra de to andre huse indeholder også store 19

21 Figur 35. Fordelingen af spergel, frø fra græsfamilien og andre frø i hus K130 Figur 36. Fordelingen af spergel, frø fra græsfamilien og andre frø i hus K127 Figur 37. Fordelingen af spergel, frø fra græsfamilien og andre frø i hal K93 20

22 Figur 38. Spergelfrø fra koncentrationen i hal K93 mængder spergelfrø (figur 35 og 36). Problemet i K127 er dog, at antallet af frø er så lavt, at det er umuligt med sikkerhed at sige, at der er tale om spor efter et forråd det kan med lige så stor sandsynlighed være almindelig baggrundsstøj, som blot hovedsageligt består af spergel. Til gengæld er det muligt, at flere af prøverne i K130 er spor efter forråd af spergelfrø, da der er et forholdsvist stort antal af makrofossiler i nogle af prøverne, der er dominerede af spergel. En anden mulighed er dog, at prøverne er spor efter bi-produkter fra kornrensningen, som er blevet oplagret enten som føde, foder osv. Forrådet af spergelfrø i hal K93 samt de mulige forråd af spergelfrø samt bi-produkter fra kornrensningsprocessen i hovedhus K130 er dermed de eneste forholdsvis sikre spor efter forråd i gård 21. Dette forekommer umiddelbart overraskende, men der må have været andre oplagrede forråd af afgrøder og andre planter, som blot ikke har efterladt sig spor i de analyserede prøver. Dette kan skyldes, at de har været i nærheden af de stolpehuller, hvorfra der ikke blev udtaget jordprøver til makrofossilanalyse, eller at de blot ikke er blevet forkullede i forhistorien. Uden en forkulning vil mikro-organismer nedbryde det organiske materiale i kornet, og det vil ikke efterlade sig spor i det arkæologiske materiale (Jacomet & Kreuz 1999). Makrofossilerne kan i dette tilfælde desværre ikke være med til at bestemme, hvad de forskellige huse har været brugt til, idet billedet er meget ens i de tre huse, og det dermed ikke kan afgøres, om de afspejler forskellige aktiviteter. Ligeledes er det heller ikke muligt at lave en funktionsinddeling af de enkelte huse, hvilket i høj grad skyldes, at ikke alle stolpehuller i husene er blevet prøvetaget. Ovn K253 yngre romersk/ældre germansk jernalder Ovn K253 er en af i alt otte ovne, der blev fundet under de arkæologiske udgravninger. Alle ovnene er dateret til yngre romersk/ældre germansk jernalder, og de er blevet tolket som keramikbrændingsovne. K253 havde flade sten opstillet langs kanterne og indeholdt dårligt brændt keramik, men dog ingen hele kar. Fra selve ovnen blev udtaget tre jordprøver til makrofossilanalyse. 21

23 Figur 39. Antal makrofossiler pr. liter i ovn K253. Bemærk at x1512 er lagt sammen med x1189, da x1512 er floteringsresten fra x1189 Figur 40. Forholdet mellem korn, hasselnøddeskalsfragmenter og frø i ovn K253. Bemærk at x1512 er lagt sammen med x1189, da x1512 er floteringsresten fra x1189 Der er stor forskel på, hvor mange makrofossiler de enkelte prøver indeholdt, idet antal makrofossiler pr. oprindelig liter jord varierede mellem 2 og 24 (figur 39 og tabel 5). Den eneste kornsort, der blev fundet i prøverne, var byg (Hordeum vulgare sp.), hvoraf to muligvis var nøgen byg (Hordeum vulgare cf. var. nudum). De frø, der kunne identificeres til underart, var alle fra markukrudts-/ruderatplanter (tabel 5), og de skal dermed sandsynligvis tilknyttes kornet. To af prøverne er dominerede af fragmenter af forkullede hasselnøddeskaller (Corylus avellana), mens frø og særligt kornkerner kun udgør en mindre andel (figur 40 og tabel 5). Disse fund af hasselnøddeskaller samt kornkerner med tilhørende markukrudtsfrø kan tolkes på flere forskellige måder. For det første kan det være, at kornet og hasselnøddeskallerne er spor efter, at ovnen foruden keramikbrænding også har været brugt til at tørre afgrøder og indsamlede nødder i. Ovne, der har været brugt til at tørre eller tilberede korn/afgrøder eller indsamlede planter, kendes fra flere andre lokaliteter (Jensen & Mikkelsen 2006; Jensen 2015). Det er desuden vigtigt at sørge for, at korn og andre planter er tørre, før de oplagres, da forrådet ellers lettere bliver dårligt. En anden mulighed er, at makrofossilerne er spor efter optændingsmateriale eller brænde til at opvarme ovnen. Der kendes andre fund, hvor bi-produkter fra kornrensningen muligvis har været brugt som optændingsmateriale eller brænde (Andreasen 2015). Endelig er det også muligt, at makrofossilerne er forkullet i anden sammenhæng og så lagt i ovnen efter, at den blev opgivet, som et led i affaldshåndteringen på lokaliteten. Hvilken forklaring der er den rigtige, er det ikke umiddelbart muligt at få endeligt opklaret, men prøverne viser i hvert fald, at der har været dyrket/anvendt byg og indsamlet hasselnødder på lokaliteten i den periode, ovnen var i brug. 22

24 Grav? K260 yngre jernalder Dette anlæg er tolket som en mulig grav, da der er tale om en Meget rektangulær kasseformet nedgravning med tydelige spor af brændt træ (Terp 2010, A15248, s. 307)(figur 41). Der forekom desuden en del knytnævestore sten samt et lille område med brændte knogler (Terp 2010). Fra dette anlæg blev der udtaget fire jordprøver til makrofossilanalyse. I det følgende vil de fire prøver blive behandlet sammen, da de minder meget om hinanden. Hovedbestanddelen af prøverne er frø, mens korn og indsamlede planter kun udgør en meget lille del (figur 42 og tabel 6). Blandt kornet er identificeret byg (Hordeum vulgare sp.), hvoraf noget muligvis er nøgen byg (Hordeum vulgare cf. var. nudum), mens det er usikkert, om de identificerede kerner af havre (Avena sp.) tilhører dyrket havre eller ukrudtsarten flyve-havre. Af indsamlede arter er identificeret tre fragmenter af hasselnøddeskaller (Corylus avellana) samt et frø fra hindbær/korbær (Rubus idaeus/caesius). Figur 41. Mulig grav K260 (Foto: Museet på Sønderskov) Figur 42. Forholdet mellem korn, indsamlede arter, frø og ubestemmelige frø i grav K260 23

25 Figur 43. Forholdet mellem frøene fordelt på forskellig økologi i grav? K260 Blandt frøene er frø fra markukrudts-/ruderatplanter tydeligt dominerende (figur 43 og tabel 6). Den dominerende art her er bleg/fersken-pileurt (Persicaria maculosa/lapathifolia), men mængden af denne art er dog ikke så stor, at det er muligt at sige, at den har været bevidst indsamlet. I stedet peger sammensætningen af frøene og makrofossilerne generelt i retning af, at der kan være tale om bi-produkter fra kornrensningsprocesserne. Hvis der er tale om en grav, kan makrofossilernes tilstedeværelse skyldes flere ting. 1) Der kan være tale om en gravgave, hvor bi-produkterne fra kornrensningen er et symbolsk madoffer, mens hasselnøddeskallerne og frøet fra hindbær/korbær er reelt mad. 2) I løbet af udgravningen af anlægget blev der konstateret spor efter afbrænding af tømmer m.m. muligvis selve kisten. Det er dermed muligt, at bi-produktet har været brugt som optænding i forbindelse med afsvedningen af tømmeret, hvis dette er sket i selve graven. Hasselnøddeskallerne og hindbær-/korbær-frøet er så blot tilfældig iblanding i bi-produktet. 3) Makrofossilerne har intet med selve anlægget at gøre, men stammer fra en anden bopladsaktivitet, eventuelt i forbindelse med affaldshåndtering på bopladsen, og de er havnet i graven ved et tilfælde for eksempel sammen med opfyldsjorden. Denne sidste mulighed er umiddelbart også den mest oplagte, hvis anlægget ikke er en grav. Makrofossilernes sammensætning kan desværre ikke være med til at afklare, om anlægget rent faktisk er en grav, da de kan tolkes på flere forskellige måder, som ikke alle umiddelbart kan knyttes til grav-aktiviteter. Opsamling De fundrige prøver fra HBV 274, Solar II Vejen Vestermark er på trods af deres forskellige dateringer og fundomstændigheder meget ens. Der er ikke tydelige spor efter lagre af dyrkede kornsorter eller olieplanter dette eneste mulige lager er koncentrationen af spergel i gård 21 s hal K93. Alle prøverne er til gengæld rige på frø fra, hvad der i moderne tid betegnes, som ukrudtsplanter. Hovedparten af disse frø stammer fra planter, der kan betegnes som typiske markukrudts- eller ruderatplanter. Det tyder dermed på, at der hovedsageligt er tale om frø, der er indhøstet sammen med kornet, og som siden er frasorteret i forbindelse med kornrensningsprocesserne. Tolkningerne af forkulningsprocesserne varierer dog lidt alt efter fundomstændighederne, men der er ingen tvivl om, at de fundne bi-produkter fra kornrensningsprocesserne ikke kun har været betragtet som affald, idet det i flere tilfælde ser ud til, at bi-produkterne har været oplagret og/eller været brugt som brændsel, gulvstrøelse eller lignende. 24

26 Makrofossilprøverne fra HBV 274, Solar II Vejen Vestermark viser dermed et andet aspekt af bopladsøkonomien og -aktiviteter end på de lokaliteter, hvor kornlagrene dominerer fundbilledet. På denne lokalitet får vi et indblik i brugen af frø og bi-produkter, som i dag blot bliver betragtet som affald, men som tilsyneladende har været en brugt og i nogle tilfælde muligvis vigtig ressource i det forhistoriske samfund. Prøverne fra denne lokalitet viser dermed, at ikke kun de kornrige lokaliteter kan forøge vores viden om den forhistoriske udnyttelse af planter. De kornfattige, men frørige lokaliteter kan bidrage med andre aspekter af det forhistoriske liv og udnyttelsen af planteresourcerne. Litteratur Andreasen, Marianne Høyem 2015: SBM 1221, Bøgely I, etape I, III og V (FHM 4296/1280). Makrofossilanalyser af en staklade, huse, gruber og ovne fra yngre bronzealder til yngre germansk jernalder. Rapport for Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum 3:2015 Boardman, Sheila & Glynis Jones 1990: Experiments on the Effects of Charring on Cereal Plant Components. Journal of Archaeological Science 1990, vol. 17, s Brøndegaard, Vagn J. 1979: Folk og Flora. Dansk etnobotanik. Tønder Grabowski, Radoslaw 2011: Changes in cereal cultivation during the Iron Age in southern Sweden: a compilation and interpretation of the archaeobotanical material. Vegetation History and Archaeobotany 2011 Grundvad, Lars, Martin Egelund Poulsen & Marianne Høyem Andreasen 2015: Et monumentalt midtsulehus ved Nørre Holsted i Sydjylland Analyse af et langhus fra ældre bronzealder periode I. Kuml 2015, s Harild, Jan Andreas, David E. Robinson & Jesper Hudlebusch 2007: New analyses of Grauballe Man s Gut Contents, s I: Pauline Asingh & Niels Lynnerup (red.): Grauballe Man. An Iron Age Bog Body Revisited. Aarhus University Press Hillman, Gordon 1984: Interpretation of archaeological plant remains: The application of ethnographic models from Turkey, s I: W. van Zeist. & W.A. Casparie (eds.): Plants and ancient Man. Rotterdam Jacomet, Stefanie 2006: Identification of cereal remains from archaeological sites. 2nd edition, Basel University Jacomet, Stefanie & Angela Kreuz 1999: Archäobotanik. Stuttgart Jensen, Peter Mose 2007: HBV 941, Holsted Overmark. Arkæobotanisk analyse af kornkasser og slaggegruber fra ældre germansk jernalder. Rapport for Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum 5:2007 Jensen, Peter Mose 2015: KØM 3011, Energinet (FHM 4296/1726) Arkæobotanisk analyse af materiale fra ovngrube fra overgangen mellem yngre bronzealder og førromersk jernalder. Rapport for Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum 11:2015 Jensen, Peter Mose & Peter Hambro Mikkelsen 2006: FHM 4296/144, Kildebjerg I, Arkæobotanisk undersøgelse af SBM 983, Kildebjerg I. Rapport for Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum 1:2006 Jessen, Knud 1933: Planterester fra den ældre jernalder i Thy. Botanisk tidsskrift, bind 42, hæfte 3, s Jessen, Knud & Jens Lind 1922: Det Danske Markukrudts Historie. København 25

27 Renfrew, C. & P. Bahn 1994: Archaeology. Theories, Methods and Practice. Genoptryk fra London Robinson, David E. 1994: Dyrkede planter fra Danmarks forhistorie. Arkæologiske udgravninger i Danmark 1993, s Robinson, David E. 2000: Det slesvigske agerbrug i yngre stenalder og bronzealder, s I: Per Ethelberg, Erik Jørgensen & David E. Robinson: Det sønderjyske Agerbrugs Historie Sten- og Bronzealder. Haderslev Museum Robinson, David E. & Jan Harrild 1999: Arkæobotaniske analyser af forkullede planterester fra senneolitikum og ældre bronzealder ved Brd. Gram, Vojens. NNU Rapport nr. 21, 1999 Terp, Anita 2010: Beretning for HBV 274 Vejen Vestermark - Solar II. KUAS J. nr /HBV Sted nr

28 Planterne De dyrkede og indsamlede arter Arrhenátherum elátius L. Draphavre cm høj. Blomstrer juni juli. Spiselige rodknolde. Findes på strandvolde strandkrat, enge, vejkanter og jernbaneskrænter. Den knoldede variant var. bulbosum Knoldet draphavre har spiselige rodknolde og vokser på marker (Hansen 1993) Avena sativa L. Almindelig Havre cm høj. Optræder ofte sammen med Flyvehavre. (Hansen 1993) Camelina sativa (L.) Crantz. Sæd-Dodder. Omkring frø pr. plante. Blomstrer juni-juli, frøene modnes august sammen med Hørplanten. Er tæt forbundet med Hørdyrkning, og frøene er olieholdige (Frederiksen et al. 1950) Corylus avellana Hasselnød. Busk, op til 10 m, oftest mangestammet. Marts-april. Næringsrig bund i lyse skove, skovbryn, krat og hegn. Almindelig dog sjælden i Vestjylland (Hansen 1993) Fragaria vesca L. Skov-jordbær cm høj, blomstrer maj-juni. Skovlysninger, krat, overdrev, gærder, vejkanter (Hansen 1993) Hordeum vulgare L. Seksradet byg (nøgen + avnklædt) cm høj. Højden kan have ændret sig på grund af avling. (Mossberg & Stenberg 2005) Hordeum vulgare L. Seksradet byg (nøgen + avnklædt) cm høj. Højden kan have ændret sig på grund af avling (Mossberg & Stenberg 2005) Linum usitatissimum L. Almindelig Hør. Højde cm (Hansen 1993) Ranunculus ficaria, Almindelig vorterod cm høj, kølleformede ammerødder, opstigende stængel, ofte rodslående, jordplante med rodknold, blomstrer i april-maj (Hansen 1993) Rubus caesius L. Korbær. Blomstrer juni-september. Sætter bær. Skove, krat, hegn, gærder, strandskrænter, markskel (Hansen 1993) Rubus ideaus L. Hindbær. 1-1,5 m høj. Blomstrer juni. Sætter bær. Skove, krat, skovrydninger (Hansen 1993) Secale cereale L. Almindelig Rug. Højde cm. Højden har ændret sig på grund af avling, se f.eks. Tvengsberg (Hansen 1993) Triticum dicoccum L. Emmer. Højde cm (Hansen 1993) Triticum spelta L. Spelt. Højde cm (Hansen 1993) Identificerede planter Chenopodium album L. Hvidmelet Gåsefod cm høj (30-70 cm), gennemsnitlig omkring frø pr. plante, dog frodige eksemplarer helt op til frø. Blomstrer og frømodning juni-oktober. Udpræget sommerannuel, meget skadelig ukrudt i vårsædsmarker. Især på velgødet jord. Omkring bebyggelse, agerjord og ruderater. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Euphorbia helioscopia L. Skærm-Vortemælk cm (10-40 cm) høj stængel, omkring 650 frø pr. plante. Blomstrer i maj-september. Udpræget sommerannuel. Optræder i åbne og/eller sent såede sommerafgrøder. Agerjord, haver og ruderater. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Fallopia convolvulus L. Snerle Pileurt cm lange stængler, som enten er nedliggende eller slynger sig op om stængler, strå og blade fra andre planter, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juli-september. Udpræget sommerannuel, modnes sammen med korn og hør. Knyttet til kornmarkerne og forekommer almindeligt i vårsæd hvor den er mest generende samt i Hør, kan fremme lejesæd i kornet. Agerjord, ved bebyggelse (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950) 27

29 Fumaria officinalis L. Læge-Jordrøg cm høj (10-40 cm) frø pr. plante. Blomstrer maj-august. Sommerannuel, kan dog klare sig i milde vintre. Ret almindelig som ukrudt i forårssåede afgrøder, især i vårsæd på gode kalkholdige jorder. Agerjord. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Galium boreale L. Trenervet Snerre cm høj. Blomstrer juli-august. Overdrev, skrænter, kratbevoksede skovenge (Hansen 1993) Plantago lanceolata L. Lancetbladet Vejbred cm (10-30 cm) langt blomsterskaft, omkring frø pr. plante, dog på en stor plante. Blomstrer maj-juni, frømodning august-oktober. Flerårig. Overdrev, skrænter, marker, vedvarende græsmarker og ruderater. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Polygonum aviculare L. Vej Pileurt cm (10-60 cm) lavtvoksende med lange stængler, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juli-oktober. Typisk sommerannuel. Fortrinsvis lerede jorder, hyppigst i åbne vintersædmarker og hørmarker, sjældnere i vårsæd (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Raphanus raphanistrum L. Kiddike cm (30-80 cm) høj, omkring 100 frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juni-august. Typisk sommerannuel plante med frøformering. Spredes ofte med staldgødning. Forekommer fortrinsvis på tørre, sandede og kalktrængende marker. Optræder i alle forårssåede afgrøder og er et stort problem for framavlen af vårsæd. Agerjord. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Rumex acetosella L. Rødknæ cm høj, omkring frø pr. plante. Flerårig. Udpræget vegetativ formering. Optræder som ukrudt i alle afgrøder på magre kalkfattige sandjorder og tørre humusagtige jorder. Grå klit, strandoverdrev, sandede overdrev og vedvarende græsmarker, vejkanter, skovrydninger, agerjord (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Solanum nigrum L. Sort natskygge cm. Blomstrer juni-oktober. Bær mat sort eller grønt, saftigt. Agerjord, haver, ruderater (Hansen 1993) Spergula arvensis L. Almindelig Spergel cm (10-30 cm) høj. Omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juni-september. Frøene spirer både forår og efterår, men de efterårsspirende fryser som regel bort om vinteren og kan kun overleve meget milde vintre. Kan optræde uhyre talrigt i vårsædsmarker, især på lette kalktrængende jorder. Værdsat i stubmark som foder til fårene. Nærringsfattig bund, agerjord, vejkanter, ruderater, grusgrave, dyrket på hede-egnene (Brøndegaard 1979; Frederiksen et al. 1950; Hansen 1993; Jessen & Lind 1922) Veronica hederifolia L. Vedbend-ærenpris cm høj. Blomstrer aprilmaj. Agerjorde, haver (Hansen 1993) Svært adskillelige planter Galeopsis bifida Boenn. Skov-Hanekro. Tangvolde, agerjord, tørveholdige enge, moser, i skovrydninger, på ruderater. (Hansen 1993) og Galeopsis speciosa Miller. Hampagtig Hanekro cm høj, omkring 450 frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juli-september. Forholder sig som Alm. Hanekro. På fugtige, ofte tørveholdig agerjord, i skovrydninger. (Frederiksen et al. 195, Hansen 1993) og Galeopsis tetrahit L. Alm. Hanekro cm høj (30-70 cm), omkring frø pr plante. Blomstrer og frømodning juli-september. Udpræget 28

30 sommerenårig og meget besværligt ukrudt i vårsæd. På agerjord, ved bebyggelse, sjælden i skovrydninger. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Persicaria maculosa L. Fersken-Pileurt cm høj. Omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juli-september. Rent sommerannuel (kan også forekomme i vintersæd, Melander 1998). Forholder sig som Persicaria lapathifolium. Agerjord, ofte vandlidende, ruderater (Frederiksen et al. 1950; Hansen 1993; Jessen & Lind 1922) og Persicaria lapathifolia L. Bleg Pileurt cm (25-80 cm) høj. Omkring frø pr. plante. Blomstrer og modner frø i juli-september. Udpræget sommerannuel plante. Kan være meget skadelig i vårsæden, især i lave noget vandlidende marker, hvor den kan forekomme meget talrigt, kan også forekomme i vintersæden (Frederiksen et al. 1950; Hansen 1993; Melander 1998) Planter identificeret til slægt eller familie Apiaceae Skærmplantefamilien Asteraceae. Kurvblomstfamilien Avena sp. Havre Brassicaceae Korsblomstfamilien Bromus sp. Hejre Carex sp. Star Caryopfyllaceae. Nellikefamilien Cerealia Korn Chenopodium sp. Gåsefod Fabaceae sp. Ærteblomstfamilien. Galeopsis sp. Hanekro Galium sp. Snerre Juncus sp. Siv Lamium sp. Tvetand Poaceae Græsfamilien Polygonaceae Syrefamilien Ranunculus sp. Ranunkel Rosaceae. Rosenfamilien Rumex sp. Syrefamilien Scirpus sp. Kogleaks Stachys sp. Galtetand Trifolium sp. Kløver Veronica sp. Ærenpris Viola sp. Viol Litteraturliste Frederiksen, H. & P. Grøntved, H.I. Petersen 1950: Ukrudt og ukrudtsbekæmpelse. Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. København Hansen, K. 1993: Dansk feltflora. 1. udgave, 6. oplag. København Jessen, K. & J. Lind 1922: Det Danske Markukrudts Historie. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Række, VIII. København Melander, B. 1998: Beskrivelse af ukrudtsplanterne. I: Ukrudtsbekæmpelse i landbruget. Forskningscenter Flakkebjerg. Afdeling for Plantebeskyttelse. 3. udgave, pp Mossberg, B.L. Stenberg & S. Ericsson 2005: Den Store Nordiske Flora. G.E.C. Gads Forlag. København 29