2 Resumé - omfang af ansøgning 4

Transkript

1 DANICA EJENDOMME NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ REVIDERET BESKRIVELSE AF ARBEJDER FOR MIDLERTIDIG GRUNDVANDSSÆNKNING I FORBINDELSE MED BYGGERI PÅ KANALVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning Baggrund Dette notat 3 2 Resumé - omfang af ansøgning 4 3 Byggeprojektet Planlagt byggeri Status for byggeriet pr Tidsplan for byggeriet Tilladelsesforhold 6 4 Eksisterende forhold Jordlagsforhold Hydrogeologiske forhold Status vedr. grundvandsforhold Andre indvindinger Grundvandskvalitet og forureningsforhold Udledningsforhold 12 5 Den planlagte grundvandshåndtering Sænkningsbehovet Metoder for grundvandssænkningen Forventet bortledning af grundvand Udledning af oppumpet grundvand 17 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A J-4001 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET HADA/SEL/KAST KONTROLLERET BBH GODKENDT CASK \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

2 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ - REVIDERET BESRKRIVELSE AF GRUNDVANDSHÅNDTERING 2/28 6 Vurdering af påvirkning i omgivelserne 17 7 Monitering 19 8 Referencer 20 BILAG Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Bilag E Bilag F Bilag G Situationsplaner Skema til ansøgning om boringer Numerisk grundvandsmodel - notat Geologiske snit Vandanalyser Vandstandsmålinger Risikovurdering, ejendomme \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

3 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ - REVIDERET BESRKRIVELSE AF GRUNDVANDSHÅNDTERING 3/28 1 Indledning Projektet og parterne 1.1 Baggrund Danica Ejendomme er bygherre for et nyt byggeri, som indeholder parkeringskælder i to etager, på Kanalvej i Kongens Lyngby. Bygherrerådgiver for Danica er COWI A/S. På første etape af byggeriet udføres byggegruben (indfatningsvægge og udgravning m.v.) i hovedentreprise med Züblin A/S som hovedentreprenør. Selve byggeriet opføres af Hoffmann A/S, der har Grontmij som rådgiver. Første etape af byggeriet, som omfatter den sydøstlige del af grunden nærmest Klampenborgvej, skal huse Microsoft Danmarks hovedsæde. Denne første etape af byggeriet forløber forud for de øvrige to etaper, og udgravningen for parkeringskælderen for første etape er i gang på tidspunktet for udarbejdelsen af dette notat. For at byggeriet af parkeringskælderen kan gennemføres planmæssigt, skal der udføres midlertidig grundvandssænkning. Tilladelsesforhold Nye oplysninger, nyt koncept og ny ansøgning Forud for byggeriet er der ansøgt om og opnået de nødvendige tilladelser til den midlertidige grundvandssænkning. Forholdene vedr. de foreliggende tilladelser er nærmere beskrevet i afsnit 3.4 af dette notat. Under udgravningen for byggeriet har det imidlertid vist sig, at den midlertidige grundvandssænkning, der tidligere var planlagt, jævnfør /6/, ikke vil være tilstrækkelig. Det skyldes ikke, at byggeprojektet er ændret, men at der under arbejdet er fremkommet nye oplysninger om jordlags- og grundvandsforholdene på byggepladsen. Den midlertidige grundvandssænkning, der nu skønnes at være nødvendige for at gennemføre byggeriet, er mere omfattende end den, der er opnået tilladelse til, jævnfør /6/. Derfor er der udarbejdet et revideret koncept for den midlertidige grundvandssænkning og de tilknyttede arbejder som grundlag for en ansøgning om reviderede tilladelser. Formålet med dette notat Notatets omfang 1.2 Dette notat Formålet med dette notat er at beskrive de arbejder, som skal udføres for den planlagte, midlertidige grundvandshåndtering for etablering af første fase af byggeriet på Kanalvej. Desuden beskriver notatet også de påvirkninger af omgivelserne, som grundvandshåndteringen ventes at medføre. Notatet vil udgøre et bilag til de ansøgninger, der fremsendes til de relevante myndigheder, således at det kan give grundlag for myndighedernes behandling af sagen. Notatet omhandler de arbejder, der ventes udført for den midlertidige grundvandssænkning på etape 1 af byggeriet, efter at de nye oplysninger er fremkommet. Beskrivelser og ansøgninger relateret til de senere etaper af byggeriet vil blive udarbejdet på et senere tidspunkt. Det bemærkes, at der etableres én samlet kælder for hele byggeriet, og at kældrene for alle etaperne forbindes indbyrdes på et senere tidspunkt. Det må ventes, at der vil være et vist tidsmæssigt overlap mellem grundvandshåndteringen i de forskellige etaper. Imidlertid er byggeplanerne for de kommende etaper ikke fastlagt endnu, og en beskrivelse af disse forhold vil først blive udarbejdet i forbindelse med de kommende etaper. \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

4 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ - REVIDERET BESRKRIVELSE AF GRUNDVANDSHÅNDTERING 4/28 Dette notat omfatter ikke forhold vedr. afledning af overfladevand eller forhold, som vedrører håndtering af forurenet jord på byggepladsen. 2 Resumé - omfang af ansøgning Under udgravningen af byggegruben har det vist sig, at forholdene på stedet ikke er, som det var forudsat, jævnfør /6/. Der er derfor behov for at udføre mere omfattende arbejder for grundvandssænkning end omfattet af den oprindelige tilladelse, jævnfør /7/. Især forholdene i den nordligste del af byggegruben, hvor et meget vandførende sandlag er truffet lige under den færdige udgravningsbund, kræver håndtering af øgede vandmængder. Der ansøges derfor om tilladelse til at udføre supplerende arbejder ud over, hvad der er omfattet af den eksisterende tilladelse, og ansøgningen omfatter: Etablering af op til 35 overløbsboringer i byggegruben. Disse boringer skal supplere de 10 pumpeboringer, der allerede er udført under den eksisterende tilladelse. Etablering af op til 10 pejleboringer i byggegruben. Disse boringer skal efter behov erstatte eksisterende undersøgelsesboringer, hvoraf nogle vil blive gravet bort og andre omfatter pumpeboringer, der skal tages i brug til bortledning af vand. Udvidelse af tilladelsen til bortledning, så den omfatter i alt op til 100 m³/time i 8,5 måned fra pumpe- og overløbsboringer i byggegruben og derefter bortledning af op til 10 m³/time fra byggegruben i 16 måneder frem til udgangen af Der ansøges således om en samlet bortledning på i alt op til ca m³ grundvand over godt 2 år, frem til udgangen af I forhold til den eksisterende tilladelses maksimale bortledning på i alt m³ ansøges der altså om tilladelse til at udlede yderligere m³ inden for byggeperioden, ligesom den maksimale pumpeydelse øges fra 20 til 100 m³/time. Afledning af det oppumpede grundvand til kloak er behandlet i separat ansøgning. 3 Byggeprojektet Byggeriets omfang Byggegrubeindfatning 3.1 Planlagt byggeri For bygningen af en parkeringskælder i to etager med nedkørselsrampe etableres der en byggegrube med et areal på ca m², og byggegrubens placering er vist på Bilag A. I størstedelen af byggegruben vil færdigt udgravningsniveau generelt være i kote +13,6 m, men i nogle områder skal der udgraves til kote +12,8 m og i mindre områder vil der være brug for at udgrave til kote ca. +12,5 m. Hele byggegruben er omgivet af en byggegrubeindfatning, som mod øst, vest og syd består af en lodret væg af bentonit, hvori der er anbragt en spunsvæg af stålprofiler. Denne stålspuns er forankret i jorden uden for byggegruben, og tillader at der graves helt ud til spunsvæggen. Mod nord (altså ind mod de senere etaper af byg- \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

5 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ - REVIDERET BESRKRIVELSE AF GRUNDVANDSHÅNDTERING 5/28 geriet) er der kun etableret den lodrette bentonitvæg, som holdes på plads ved, at der her kun udgraves så der står en jordskråning tilbage op mod væggen med et passende anlæg. Byggegrubeindfatningen har sin underkant i kote +5,5 m hele vejen rundt om byggegruben. På grund af den udførte bentonitvæg må det antages at den er vandtæt til denne dybde, således at vand ikke kan strømme til byggegruben fra de sandlag, som måtte findes i jordlagene over kote +5,5 m. Behovet for grundvandssænkning For at tørholde byggegruben og for at sikre den mod grundbud er det nødvendigt at sænke grundvandsstanden i jordlagene under udgravningsbunden i anlægsfasen. I den permanente situation er kælderen tæt og den vil være tilstrækkeligt sikret mod opdrift ved ballast (vægt af kælderen selv og selve bygningen) og jordankre. Det betyder, at der ikke vil være noget behov for at bortlede grundvand på permanent basis. Udgravning 3.2 Status for byggeriet pr Udgravningen af byggegruben for etape 1 er langt fremskreden, og det påregnes, at den kan afsluttes i december 2013, hvis grundvandssænkningen kan etableres rettidigt. Herefter overdrages den færdige udgravning til en anden entreprenør, som skal udføre selve byggeriet fra og med bundpladen og opad. Herunder skal entreprenøren også drive, vedligeholde og senere sløjfe alle anlæg for den midlertidige grundvandssænkning. Grundvandssænkning Pr. 2. december 2013 er der i h.t. gældende tilladelser, se afsnit 3.4, udført i alt 10 pumpeboringer i byggegruben og 7 pejleboringer i området uden for byggegruben. De 10 pumpeboringer har til formål at trykaflaste i permeable lag til kritisk dybde, så risiko for grundbrud undgås. Pumpeboringer, som ikke aktuelt benyttes, fungerer desuden som moniteringsboringer, hvor grundvandsstanden løbende pejles. Der blev efter etablering af pumpeboringerne, i slutningen af september 2013 udført en fuldskalatest af grundvandssænkningsanlægget. Resultatet fra denne test var, at jordlagene var væsentligt mere vandførende end først forudsat. Det vil derfor blive nødvendigt at pumpe med en noget større ydelse end de 20 m³/t, der omfattes af den gældende tilladelse, for at opnå den nødvendige grundvandssænkning på op til ca. 3 m, i den nordøstlige del af byggegrube. Gældende tidsplan 3.3 Tidsplan for byggeriet Med den nye viden om grundvandsforholdene i byggegruben, er tidsplanen for byggeriet justeret, så den nu er baseret på, at den del af bundpladen og bygningerne, der ligger i den nordlige del af byggegruben fremskyndes mest muligt. Denne del af byggeriet er kritisk for så vidt angår grundvandsænkning, og den etableres og opdriftssikres hurtigst muligt. Det skønnes, at byggeriet i denne del af byggegruben kan nå så langt pr. 1. september 2014, at der ikke længere vil være brug for grundvandssænkning i dette område, fordi bygningen da vil være sikret mod opdrift. Idet der regnes med at begynde grundvandssænkningen pr. medio december 2013 svarer det til at anlægget for grundvandssænkning i den nordlige, kritiske del af byggegruben vil være i drift i ca. 8,5 måneder. \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

6 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ - REVIDERET BESRKRIVELSE AF GRUNDVANDSHÅNDTERING 6/28 I den øvrige del af byggegruben kan etablering af kælder foregå efter den oprindelige tidsplan. Den begrænsede trykaflastning, som er nødvendig i dette område vil kun bidrage med en lille ydelse; forventeligt få m³/t, i de resterende ca. 16 måneder af byggetiden, dvs. frem til udgangen af Ændring i forhold til tidligere plan I forhold til den tidligere tidsplan for byggeriet betyder den nuværende plan, at den tid, hvor der skal bortledes store vandmængder reduceres fra ca. 12 måneder til ca. 8,5 måned. Dette reducerer i sig selv ikke pumpeydelsen, men begrænser varigheden af den kraftige pumpning, og dermed den mængde vand, der skal bortledes. Tidligere ansøgt 3.4 Tilladelsesforhold Der er d. 19. juni 2013, /6/, søgt om tilladelse til følgende: Tilladelse til at etablere maksimalt 12 oppumpningsboringer (filterboringer) inden for byggegruben Tilladelse til at anvende disse til bortledning (oppumpning) af hhv. maksimalt 20 m³/time over en 1- årig periode og maksimalt 10 m³/t i yderligere en 1-årig periode. Tilladelse til at etablere 3 infiltrationsboringer, hvis der skulle blive behov herfor. Tilladelse til at anvende infiltrationsboringerne til infiltration af oppumpet vand med maksimalt 5 m³/t, hvis der skulle blive behov herfor. Tilladelse til etablering af 7 pejleboringer rundt om byggegruben med henblik på overvågning af vandstanden. Tilladelse til at udlede det oppumpede vand til henholdsvis spildevandskloak samt Mølleåen Gældende tilladelser På baggrund af ansøgningen har Lyngby Taarbæk Kommune givet følgende tilladelser: Tilladelse dateret d , /7/ til etablering af maksimalt 22 boringer, heraf 12 pumpeboringer/aflastningsboringer i byggegruben, 7 pejleboringer i nærområde omkring byggeriet og 3 infiltrationsboringer syd for byggegruben. Endvidere oppumpning af maksimalt 20 m³/time over en 1- årig periode fra ca. juli 2013 til juni 2014 og maksimalt 10 m³/t i yderligere en 1-årig periode fra ca. 1. juli 2014 til 30. juni 2015, svarende til i alt hhv m³ og m 3 inden for bygeperioden perioden. Tilladelsen omfatter ligeledes tilladelse til infiltration af 5 m³/t, hvis der skulle være behov herfor. Tilladelse dateret /8/ til afledning af maksimalt 20 m³/t til spildevandskloak tilhørende Lyngby Taarbæk Forsyning (LTF) beliggende på Kanalvej, samt vilkårsændringer dateret , /9/ (primært relateret til grænseværdier og moniteringsfrekvens). \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

7 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ - REVIDERET BESRKRIVELSE AF GRUNDVANDSHÅNDTERING 7/28 Tilladelse dateret , /10/ til afledning af maksimalt 20 m³/t til Mølleåen via regnvandskloak tilhørende LTF beliggende ved Stades Krog. Behov for ny ansøgning Da det som nævnt har vist sig under arbejdet, at forholdene på stedet ikke svarer til det, der oprindeligt var forudsat, er der imidlertid opstået et behov for at ansøge om tilladelse til nogle supplerende arbejder, som er beskrevet i afsnit 5. 4 Eksisterende forhold Grundlag 4.1 Jordlagsforhold I forbindelse med forundersøgelser på byggeområdet er der, over flere undersøgelsesetaper, etableret i alt 27 undersøgelsesboringer indenfor byggegruben. Disse etaper omfattet to undersøgelser udført af GEO, /1/ og /2/, samt en undersøgelse udført af Franck Geoteknik, /3/, efter at Danica havde overtaget grunden. Foruden forundersøgelserne er der siden august 2013 udført 10 pumpeboringer (PB1-PB10) inde i byggegruben, samt etableret 7 moniteringsboringer (PE1- PE7) i det omgivende område. Undersøgelsesboringerne på og omkring grunden har været indtil ca. 20 m dybe. For oplysning om de dybere liggende jordlag er desuden benyttet oplysninger fra GEUS' database Jupiter samt fra Miljøministeriets kortlægning af grundvandsresursens sårbarhed, /11/. I forbindelse med udførelsen af pumpeboringerne indenfor byggegruben blev der truffet et stærkt vandførende sandlag i byggegrubens nordlige hjørne, hvorfor yderligere 4 geologiske lagfølgeboringer (PB11-PB14) blev udført i december Disse er endnu ikke afrapporteret, men har afgrænset sandlaget, således at udstrækningen af dette nu er kendt. Beliggenheden af ovennævnte boringer fremgår af Bilag A, og jordlagsoplysningerne er præsenteret som geologiske profiler i Bilag D. Det bemærkes, at oplysningerne fra den senest udførte boringer (PB7, PB10 samt PB11-PB14) ikke har kunnet nå at komme med i de geologiske snit, da de endnu ikke var afrapporteret ved udarbejdelsen af dette notat. Der er modtaget en mundtlig afrapportering, som tyder på, at disse boringer ikke vil betyde nogen ændring i den generelle opfattelse af forholdene. Jordlagene, oversigt Større sandlag I og umiddelbart omkring byggefeltet er der under overjord, fyld og postglaciale lag truffet glaciale lag, som overvejende består af moræneler, men som også omfatter indslag af morænesand og -silt samt smeltevandssand. I størstedelen af byggefeltet forekommer lagene af sandede og siltede materialer regelløst i lagserien og kan stedvis være op til ca. 10 m tykke. De beskrevne lag er truffet til bunden af de udførte boringer, og herunder ventes det, at der forekommer vekslende glaciale lag ned til kalken, hvis overside ventes truffet omkring kote ca. -30 m jf. sårbarhedskortlægningen, /11/. I den nordligste del af byggegruben og i de tre pejleboringer nord for jernbanen er der nederst i flere boringer truffet et sandlag, som ikke er gennemboret, og som ser ud til at være sammenhængende over et større område. Oversiden af dette sandlag er truffet i lidt varierende niveau, på grunden typisk omkring kote +11 m, mens undersiden som sagt ikke er truffet i og ved byggefeltet. Sammenholdes undersø- \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

8 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ - REVIDERET BESRKRIVELSE AF GRUNDVANDSHÅNDTERING 8/28 gelsesdata fra forundersøgelserne med oplysningerne fra sårbarhedskortlægningen, /11/, svarer det trufne sandlag til det lag, der i sårbarhedskortlægningen kaldes "sand 2". Laget sand 2 har stor udbredelse, og angives at være m tykt nord for grunden, mens det angives at mangle syd for grunden og under størstedelen af Lyngby storcenter. Geologiske profiler Idet der henvises til de geologiske snit i Bilag D (se også beliggenheden af snittene i Bilag A) bemærkes det: Snit E viser boringerne i det ovennævnte nordligste område af byggegruben. Det udstrakte sandlag med overside i omtrent kote +11 m ses i tre boringer, og ser ud til at fortsætte længere mod nord. Snittene C, A og B viser forskellene i jordlag fra nord og øst for byggegruben, hvor der er større, tilsyneladende sammenhængende sandlag, til selve byggegruben, hvor jordlagene nærmest varierer regelløst. Snit D bekræfter at aflejringerne i dybden og syd for byggegruben helt domineres af ler. De nye data De jordlagsoplysninger, der er fremkommet under udførelsen af byggeriet, betyder, at et sandlag af betydelig udstrækning og tykkelse må ventes at forekomme i ringe dybde under færdigt udgravningsniveau i en del af byggegruben. Med det nuværende byggeprojekt fører det til, at dette udstrakte sandlag nødvendigvis må indgå i grundvandssænkningen. Grundvandsmagasiner Grundvandsstand og -strømning 4.2 Hydrogeologiske forhold På og lige omkring grunden kendes der flere grundvandsmagasiner. Det dybest liggende er det primære magasin i kalken, som ikke har indflydelse på gennemførelsen af byggeriet på grund af den store dybde. Herover er der truffet flere sekundære magasiner i de udførte undersøgelsesboringer, og det vil være disse sekundære magasiner, som er bestemmende for de forholdsregler, der må tages under udførelsen. Det dybest liggende af de sekundære magasiner, der er truffet, er det omtalte udstrakte sandlag, sand 2, som er truffet under den nordligste del af byggegruben. Derover er der truffet flere, mindre sandlag, som udgør flere sekundære magasiner, som må ventes at være mere eller mindre sammenhængende, og for de øverstes vedkommende kan være tørre en del af året. Ved byggepladsen ligger grundvandsstanden i det primære magasin omkring kote +14 m i h.t. sårbarhedskortlægningen, /11/, og grundvandets strømningsretning er mod øst. Grundvandsstanden i det nederste sekundære magasin, der er truffet, laget sand 2, ligger i h.t. sårbarhedskortlægningen, /11/, omkring kote +16 m. Grundvandets strømningsretning i sand 2 er usikkert bestemt, da byggegruben ligger nær lagets rand, men grundvandet strømmer sandsynligvis mod nord, eventuelt mod nordøst eller nordvest. Denne oplysning om grundvandsstanden stemmer overens med den grundvandsstand, der er målt ved pejlinger i forbindelse med byggeriet. \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

9 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ - REVIDERET BESRKRIVELSE AF GRUNDVANDSHÅNDTERING 9/28 I de højere liggende sekundære magasiner er der truffet varierende vandstande, typisk omkring kote +17 til +19 m. Vandføringsevne I forbindelse med forundersøgelserne og med udførelsen er flere af de udførte boringer, som har kunnet filtersættes i sandlag, blevet ren- eller prøvepumpet. For de fleste af boringerne har det vist sig, at den mulige pumpeydelse er ganske ringe, mindre end 1 m³/time og for adskillige af dem mindre end 0,5 m³/time. Det gælder også de fleste af de boringer, der i h.t. den oprindelige tilladelse, /7/, er udført som pumpeboringer langs byggegrubens rand på trods af, at de er filtersat i sandlag. Kun for boringerne i byggegrubens nordligste hjørne er der konstateret høj vandføringsevne. Her blev boring B110, som er filtersat i laget sand 2, prøvepumpet under forundersøgelserne med en ydelse på 16 m³/time (ca. 6 m sænkning), og resultaterne blev tolket til en T-værdi af laget på ca m²/s. Senere under udførelsen er der gennemført en kort fuldskalatest af anlægget for grundvandsænkning, og her blev der pumpet i 4 timer fra PB1 og PB7 med en samlet ydelse på 53 m³/timen. Det førte til en sænkning i boring B110 på 0,85 m, som ligger i en afstand af hhv. ca. 10 og 19 m fra de to pumpeboringer. Sammenhænge De nye data Det bemærkes, at vandstanden i pejleboring PE1 nord for byggegruben blev påvirket tydeligt (ca. 0,4 m sænkning) i den nedre filtersætning ved den omtalte 4 timers fuldskalatest. Der er altså påvist en direkte sammenhæng mellem de filtersatte sandlag. I såvel de nedre filtersætninger i de øvrige pejleboringer, samt i de øvre filtersætninger i samtlige pejleboringer blev der ikke registreret nogen påvirkning i forbindelse med testen. Det bemærkes, at den manglende påvirkning i pejleboringerne PE2 og PE6, som også menes at være filtersat i laget sand 2, kan skyldes den ret korte test (4 timer) og den lidt større afstand til byggegruben (ca m). De oplysninger, der er fremkommet især ved den korte fuldskalatest, betyder, at der må ventes at være en stor vandføringsevne i laget sand 2, der forekommer i ringe dybde under den nordligste del af udgravningen. Det fører til, at der for at opnå den nødvendige sænkning af grundvandsstanden under byggegruben, skal håndteres betydelige vandmængder i dette område. Udførte anlæg Monitering af grundvandsstand 4.3 Status vedr. grundvandsforhold På tidspunktet for udarbejdelse af dette notat er der udført 10 pumpeboringer inden for byggegruben og 7 pejleboringer i området uden for byggegruben i h.t. den gældende tilladelse, /7/. Placeringen af disse boringer er vist på Bilag A. Bortset fra renpumpninger, afprøvning af anlæggene o.l. er der ikke bortledt andet grundvand end det, der er sivet ind i udgravningen fra mindre, sekundære lag. Der er påbegyndt monitering af grundvandsstanden i boringer i og udenfor byggegruben. Foruden monitering i pejleboringerne PE1-PE7 udenfor byggegruben, samt pumpeboringerne PB1-PB7 indenfor byggegruben, pejles der løbende i 2 af de boringer (B108 og B110) der blev udført i forbindelse med forundersøgelserne /3/, samt i de 2 eksisterende miljøboringer sydøst for byggegruben (F-520 og F-B14). Se boringsplaceringen i Bilag A. \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

10 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ - REVIDERET BESRKRIVELSE AF GRUNDVANDSHÅNDTERING 10/28 Alle boringerne håndpejles ugentligt, med undtagelse af boring PE4 hvor vandstanden moniteres med trådløs datalogger, og vandstanden derved måles en gang i timen. Optegnede vandstandsdata for udvalgte moniteringsboringer fremgår af Bilag F. Vandstandsmålinger Vandstanden indenfor byggegruben ses at stå omkring kote +16 m i de nordligste pumpeboringer (PB1, PB2 og PB7). I pejleboringerne udenfor byggegruben mod nord (PE1, PE2 og PE6), står vandstanden i alle tilfælde ligeledes omkring kote +16 m, hvilket tyder på, at boringerne repræsenterer det samme magasin, som skønnes at være det omtalte sandlag, sand 2. Vandstanden i de sydlige pumpeboringer (PB3-PB5) ses at ligge ca. en meter lavere, i kote ca. +15 m, end det, der er målt i de nordlige pumpeboringer. I PB6 ligger vandstanden helt oppe i kote +20 m, altså nær terræn. I pejleboringerne udenfor byggegruben mod syd, boringerne PE3, PE4, PE5 og PE7, står vandstanden i hhv. ca. kote +19 m, +17,5 m, +15 m og +17 m. Den varierende vandspejlskote tyder på, at boringerne ikke repræsenterer et sammenhængende vandførende lag, men snarere repræsenterer forskellige lokale sandlinser. De lave vandspejlskoter (ca. kote +15 m, altså lavere end sand 2), der ses i PB3-PB5 og i PE5 kan også tyde på, at vandstanden i disse boringer er under indflydelse af lokal bortledning af grundvand fra andre bygværker, f.eks. den dræning som finder sted under Lyngby Storcenter. Lyngby-Tårbæk Forsyning Nørgaardsvej Andre indvindinger Den nærmeste almene vandforsyning,(lyngby-tårbæk Forsyning) har indvindingsboringer ca. 700 m nordvest for byggepladsen og vandværket har tilladelse til at indvinde m 3 /år. Ifølge den seneste indberetning til GEUS fra 2010, indvandt vandværket det år m 3. I en afstand af ca. 320 m fra den nærmeste del af byggegruben indvindes der ca m³/år til procesvand fra boring af de Forenede Dampvaskerier på Nørgaardsvej 24. Indvindingen foretages fra kalkmagasinet. Det vurderes ikke at denne boring vil blive påvirket af grundvandssænkningen fordi den er langt væk og fordi den indvinder fra et væsentligt dybere lag. På adressen foregår der desuden en afværgeoppumpning for forurening med klorerede opløsningsmidler. Denne indvinding sker fra kvartære lag i 5-8 m dybde, og i h.t. den seneste oplysning på GEUS blev der i 2009 indvundet ca m³ svarende til en gennemsnitlig ydelse på ca. 2 m³/time. Ermelundsværket Ermelundsværket omfatter Ermelundsværket og Bregnegårdsværket, og indvindingsboringerne er placeret mere end 2 km øst for byggegrunden. Ermelundsværket og Bregnegårdsværket har en samlet indvindingstilladelse på 4,4 mio. m 3 /år, og Ermelundsværket indvandt i 2012 ca. 3,7 mio. m 3. Datamaterialet 4.5 Grundvandskvalitet og forureningsforhold I forbindelse med forundersøgelser på grunden blev der i maj 2013 udtaget vandprøve fra boringerne B108 og B110. Heraf repræsenterer den sidstnævnte laget sand 2, mens den førstnævnte skønnes at repræsentere en mindre sandlomme. \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

11 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ - REVIDERET BESRKRIVELSE AF GRUNDVANDSHÅNDTERING 11/28 Senere er der udtaget vandprøver i forbindelse med afprøvning af anlæggene i september og oktober 2013, og ved disse to lejligheder blev der i begge tilfælde pumpet fra PB1 og PB7, altså fra laget sand 2. De to vandprøver er udtaget fra udløbet til kloakken og inden prøvetagningen har vandet passeret en olieudskiller, og det er blevet iltet og filtreret i et sandfilter. De vandanalyser, der er til rådighed fra byggepladsen, er vist i Bilag E. Vandkvaliteten De to ovennævnte råvandsanalyser afviger en del fra hinanden, således at vandprøven fra B110 indeholder en mere oxideret vandtype end boring B108. Dette skyldes givetvis de geologiske forhold, hvor prøven fra boring B110 er udtaget fra et permeabelt sandmagasin, mens prøven fra B108 er fra relativt hydraulisk tætte aflejringer bestående af morænegrus. I praksis vil det betyde, at sammensætningen af det oppumpede vand vil minde langt mere om det fra B110 end fra B108, idet forventeligt 90 % af vandet vil komme fra de højtydende boringer, mens de resterende 10 % vil være fra de lavtydende boringer. Ved afprøvning af anlægget er der kun pumpet vand fra sandlaget, og vandkvaliteten svarer da også til B110, dog er den modificeret som følge af bl.a. filtreringen, så indholdet af bl.a. suspenderet stof er lavt. Som det fremgår af Bilag E er der for B110's vedkommende tale om en oxideret vandtype bl.a. med lavt indhold af jern. Der er fundet et indhold af toluen og xylen i prøven, omend i lave koncentrationer. Derimod er der ikke konstateret chlorerede opløsningsmidler, hvilket er tilfældet i prøver udtaget på et senere tidspunkt. Det kan skyldes at vandprøven kun er repræsentativ for et lokalt volumen lige under grunden og ikke den mere semiregionale vandkvalitet. Det bemærkes, at der findes trichlorethylen i de senere prøver, hvor indholdet ligger omkring 0,1 µg/l, uden at der ses en egentlig udvikling i niveauet. I forhold til drikkevandskriteriet er denne værdi ca. 1/10 af græseværdien på 1 µg/l, og ligger ligeledes væsentligt under udledningskravet til kloakken, som er 100 µg/l. Kilden til indholdet af klorede opløsningsmidler er ikke kendt, men der findes i området flere forureningskilder, hvor den der ligger tættest på, er området Nørgårdsvej 24/Klampenborgvej 203. Som det fremgår af Figur 1 er der i området generelt konstateret et indhold under 1 µg/l i både sand 2, som sandlaget på Kanalvej er en del af, jævnfør /11/, og i det primære magasin. I de øvre jordlag er der påvist højere indhold af klorerede opløsningsmidler. Figuren viser seneste maksimale værdi af koncentrationen af klorerede opløsningsmidler. \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

12 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ - REVIDERET BESRKRIVELSE AF GRUNDVANDSHÅNDTERING 12/28 Der er i afsnit 6 udført en nærmere risikoanalyse i forhold til forureningsspredning. De nye data Figur 1 Maksimum af seneste klorerede analyse, fra /11/, temakort 49. Kanalvejsgrunden er markeret med blå cirkel. De vandanalyser, der er fremkommet i forbindelse med udførelse og afprøvning af anlæggene bekræfter at den forurening, der optræder, har karakter af en diffus baggrundsforurening i de pågældende sekundære magasiner, og menes ikke at skyldes, at pumpningen trækker forurening til fra et bestemt område. 4.6 Udledningsforhold Jævnfør afsnit 3.4, foreligger der tilladelse til afledning af maksimalt 20 m³/t til spildevandskloak tilhørende Lyngby Taarbæk Forsyning (LTF) via brønd 53XRA02 beliggende på Kanalvej, samt tilladelse til midlertidig afledning af maksimalt 20 m³/t til Mølleåen via regnvandskloak tilhørende LTF beliggende ved Stades Krog. Status Vand fra byggegruben udledes på nuværende tidspunkt til brønd 53XRA02, i henhold til tilladelse /8/, på en Ø1400 mm regnvandskloak beliggende ved Kanalvej lige syd for gruben (samme kloak er i øvrigt omlagt på grunden i forbindelse med udgravning af kælderen). Da området ikke er separatkloakeret håndteres det udledte vand som spildevand, og kravværdierne i gældende tilladelse /8/og /9/ reflekterer dette. Der er siden midten af september i alt udledt ca m³ til kloakken, og tilladelsens kravværdier for grundvandskemiske parametre er overholdt i de tre analyser udtaget i perioden, bortset fra den seneste analyse hvor værdien for kobolt overskrides. Værdien afviger dog væsentligt fra de forudgående analyser, og det vurderes at en verifikation er nødvendig, før der konkret anbefales evt. afhjælpende tiltag. Den makimalt tilladte ydelse ved udledning har været overskredet ved de udførte tests, da der er pumpet mere end 20 m³/t, men da testene har været kortvarige, da de har ligget i tørvejrsperioder, og da der ikke har været tale om en kontinuert udledning vurderes dette ikke problematisk. \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

13 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ - REVIDERET BESRKRIVELSE AF GRUNDVANDSHÅNDTERING 13/28 Analyseresultater og vandmængder indberettes løbende til LTK og LTF i henhold til tilladelse. Der er, jævnfør vilkår i tilladelsen, etableret et forsinkelsesvolumen på 50 m³/t (to containere), som kan anvendes hvis kloakken er fuld, således at vandet kan tilbageholdes indtil vandstanden i denne er faldet tilstrækkeligt. Dette anlæg er dimensioneret til at kunne tilbageholde 2,5 timers oppumpning med 20 m 3 /t, men givet de ændrede forhold med øgede vandmængder, er der ansøgt om en ændring i dette forhold. Den indhentede tilladelse til midlertidig udledning til Mølleåen via LTF's kloakbygværk beliggende i Stades Krog er endnu ikke taget i anvendelse. Ændring i ansøgning Da det har vist sig under arbejdet, at forholdene på stedet ikke svarer til det, der oprindeligt var forudsat, er der imidlertid opstået et behov for at ansøge om tilladelse til nogle supplerende arbejder, som er beskrevet i afsnit 5. Udvidelse af udledningstilladelsen er ansøgt separat, og er således ikke indeholdt i nærværende ansøgning om bortledning og boringer. 5 Den planlagte grundvandshåndtering Princippet 5.1 Sænkningsbehovet Ved udgravning af byggegruben er det nødvendigt at sænke grundvandsstanden i de underliggende sandlag for at undgå bundbrud eller større mængder indstrømmende vand med erosion af bunden til følge. For at opnå en stabil udgravningsbund skal grundvandsspejlet i jordlag nær udgravningsniveau sænkes til ca. 0,5 m under udgravningsniveau. I større dybde under udgravningsbunden kan det accepteres, at der er et vandtryk lidt over udgravningsbunden, blot det ikke fører til opblødning af bunden og/eller bundbrud. Under en vis dybde kan det accepteres at den naturlige grundvandsstand opretholdes uændret, og denne dybde kaldes i det følgende for kritisk dybde. Kritisk dybde afhænger af flere forhold, herunder det naturlige potentiale, udgravningskoten samt jordens art og rumvægt. Grundvandssænkningen skal omfatte alle jordlag over kritisk dybde, for at være tilstrækkelig. Behovet i dette tilfælde Under byggeriet på Kanalvej er der truffet flere små sandlag, som udgør sekundære magasiner. Disse lag skønnes ikke at udgøre væsentlige problemer i denne henseende, da deres udstrækning, tykkelse og vandføringsevne typisk er begrænset. Det tykke og udbredte sandlag, sand 2, jævnfør afsnit 4.1, der er truffet i byggegrubens nordligste del, har et potentiale i kote ca. +16 m på dette sted. Med en laveste udgravningskote i ca. +12,5 m skønnes det, at kritisk dybde ligger omtrent i kote +8 m. Grundvandssænkningen skal altså omfatte alle jordlag over dette niveau og, for at tage højde for jordens inhomogenitet, må den også berøre jordlag i lidt større dybde. \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

14 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ - REVIDERET BESRKRIVELSE AF GRUNDVANDSHÅNDTERING 14/ Metoder for grundvandssænkningen Metoder Små sekundære magasiner Oversigt og princip Det planlægges at opnå den nødvendige grundvandssænkning ved at anvende en kombination af pumpeboringer og overløbsboringer (aflastningsboringer eller grædeboringer). Samtidig hermed kontrolleres det vha. pejleboringer, at den opnåede sænkning er tilstrækkelig i forhold til projektet og ikke for stor. For de små sekundære magasiner, der som oftest består af mindre sandlommer i moræneleret, vil det typisk være tilstrækkeligt at lade grundvandet strømme ud i forbindelse med udgravningen. Hvor der ser ud til at kunne opstå problemer med en lidt større vandmængde eller et lidt større vandtryk, påregnes det at anbringe overløbsboringer efter behov. Disse overløbsboringer vil blive skåret af i niveau lige under udgravningsbunden, hvor et eventuelt vandtryk så vil føre til en beskeden indstrømning. Derved sikres det, at vandtrykket i jordlag under bunden ikke bliver skadeligt højt, samtidig med, at bortledningen af vand holdes på et minimum. Til supplement af dette påregnes det, at de pumpeboringer, der er udført i den sydlige del af byggegruben (PB2 til PB6) vil blive afkortet efterhånden som byggeriet skrider frem, således at der opnås tilstrækkelig trykaflastning i dybden. Større sekundært magasin, sand 2 I den nordligste del af byggegruben ligger laget sand 2 så tæt på det færdige afgravningsniveau, at trykket i sandlaget må sænkes for at sikre stabiliteten af byggegrubens bund. For at begrænse pumpeydelsen i dette område planlægges det udført ved, at: Afpropning af den nederste del af pumpeboringerne, så de kun udnytter sandlagene over niveau for byggegrubeindfatningens bund (kote +5,5 m). Begrænset trykaflastning i sandlaget med aktiv pumpning, kun ca. 1 m sænkning. Resten af den nødvendige trykaflastning i den øvre del af sandlaget med passive overløbsboringer, der filtersættes til ca. kritisk dybde. Udføre etableringen af byggegruben og det følgende kælderbyggeri over en relativt kort periode i det område, hvor sandlaget træffes. Derved reduceres den samlede mængde vand, der skal bortledes. Ændringerne: Illustration Ændringen i forhold til den tidligere ansøgning om bortledning er, at der er behov for flere boringer, her planlagt som overløbsboringer, samt at vandmængden vil være øget betragteligt. Princippet i den grundvandssænkning, der nu planlægges, er illustreret nederst i Figur 2. Den øverste del af figuren illustrerer den oprindeligt planlagte metode for grundvandssænkning, hvor der udelukkende skulle grundvandssænkes ved brug af de eksisterende dybe pumpeboringer. \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

15 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ - REVIDERET BESRKRIVELSE AF GRUNDVANDSHÅNDTERING 15/28 Figur 2 Principskitse af den revideredes grundvandssænkning på Kanalvej. På den nederste figur er bunden af de eksisterende pumpeboringer vist afproppet, så indstrømning fra sandlaget under den afskærende væg reduceres. Desuden er der etableret supplerende pumpeboringer til samme dybde. Aktiv pumpning fra pumpeboringerne begynder når udgravningen i det kritiske område påbegyndes og indtil kælderen er etableret og opdriftssikret. Til supplement af pumpeboringerne etableres der flere korte overløbsboringer, som føres gennem lerlaget og ned i det underliggende sandlag, omtrent til kritisk dybde. Boringerne etableres efter at udgravningen er påbegyndt, men før den når det endelige udgravningsniveau. Vandet strømmer ind via overløbsboringerne ved grundvandets overtryk og bortledes via samleledninger. Herved sænkes vandstanden i byggegruben til udgravningens niveau. Pga. den lavere lodrette permeabilitet i sandlaget vil indstrømningen til de kortere boringer være mindre end indstrømningen i dybere boringer. Samlede antal Pumpeboringer Nødvendige boringer m.v. For at kunne gennemføre den planlagte grundvandssænkning skønnes det, at der skal udføres de boringstyper og antal der nævnes i det følgende. Der er tale om det totale antal boringer, hvoraf nogle allerede er udført under den tidligere tilladelse, /7/. Der vil naturligvis kun blive udført det antal boringer, der faktisk er behov for, men for at sikre at ansøgningen er dækkende for det nødvendige arbejde, ansøges der om et større antal boringer, end der reelt forventes udført. Det skønnes, at der kan blive brug for i alt ca. 12 pumpeboringer i byggegruben. Disse boringer er alle omfattet af den gældende tilladelse, og der ansøges derfor ikke om flere pumpeboringer. \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

16 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ - REVIDERET BESRKRIVELSE AF GRUNDVANDSHÅNDTERING 16/28 Overløbsboringer Overløbsboringerne bruges dels til at løse lokale problemer på en ad hoc basis, og dels til at varetage grundvandssænkningen i det nordlige hjørne af byggegruben over et areal på ca. 25 x 35 m. Det skønnes, at der skal placeres op til ca. 20 overløbsboringer i det nordlige hjørne af byggegruben, og at der kan blive brug for op til 15 overløbsboringer andre steder i udgravningen, altså i alt op til 35 stk. Boringerne føres til kote ca. +7,5 m, og de vil typisk blive udført fra et terræn omkring kote +16 à +17 m. Boringerne påregnes filtersat med filter og forerør i dimension Ø125 mm. Boringerne filtersættes i alle de vandførende lag der træffes, og forsegles med bentonit mellem forerøret og de lerlag, der måtte være gennemboret. Der er ikke tidligere ansøgt om sådanne overløbsboringer, og der ansøges derfor om tilladelse til at udføre 35 boringer til dette formål. Sløjfning af boringer Når bundpladen skal støbes, føres overløbsboringerne igennem denne og sløjfes efterfølgende. Alternativt kan de fyldes op med grus/singles og vandet fra dem ledes direkte til renselaget (gruslaget) under denne og opsamles og oppumpes herfra. Dette pågår indtil bundpladen er støbt, og der er installeret jordankre, så bundpladen er opdriftssikret og den omkringliggende udgravning er tilbagefyldt, så der ikke er risiko for grundbrud. Pumpeboringerne skal føres igennem bundpladen og bidrage til grundvandssænkning indtil den er opdriftssikret. Boringerne sløjfes efterfølgende. Herefter kan grundvandsænkningen i det kritiske område indstilles. For at undgå hydraulisk forbindelse fra singels-/renselaget i det kritiske område nordligst i byggegruben til den øvrige del af byggegruben, afskæres forbindelsen ved f.eks. støbning af en lokal kort væg på tværs af singelslaget, eventuelle afløbsrender, o.l. Pejleboringer i byggegruben Der vil være behov for at kontrollere om grundvandsstanden er sænket tilstrækkeligt under byggegrubens bund, og til det formål planlægges udført pejleboringer. Indtil nu har eksisterende undersøgelsesboringer og ubenyttede pumpeboringer været benyttet til dette formål. Det er hensigten at fortsætte med dette så vidt muligt, men det viser sig typisk, at de eksisterende boringer jævnligt bliver ødelagt i forbindelse med anlægsaktiviteter, og at flere pumpeboringer skal tages i brug. Ligeledes sker det ofte at der ikke findes boringer i rette dybde på rette sted. Det skønnes derfor, at der kan blive behov for at udføre op til 10 pejleboringer i byggegruben på steder, som endnu ikke kendes. Pejleboringerne udstyres med pejlerør i dimension Ø63 mm. Der er ikke tidligere ansøgt om sådanne boringer i byggegruben, og der ansøges derfor om tilladelse til at udføre op til 10 pejleboringer. Numerisk modellering 5.3 Forventet bortledning af grundvand For at beregne den vandmængde, der skal bortledes fra byggegruben for at opnå den ønskede stabilitet, er der opstillet en numerisk grundvandsmodel, der beskriver forholdene som de nu kendes. Modellen er en opdatering af den model, der blev opstillet i de indledende faser af projektet, og den er blevet udvidet og kalibreret i \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

17 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ - REVIDERET BESRKRIVELSE AF GRUNDVANDSHÅNDTERING 17/28 forhold til de data, der nu foreligger, herunder ikke mindst afprøvningen af anlægget over 4 timer. Modellen er nærmere beskrevet i Bilag C. Beregningsresultat fuld sænkning Øvrige perioder Med den foreslåede metode for grundvandssænkning og den opstillede model beregnes det, at den vandmængde, der ventes bortledt, vil være ca. 70 m³/time i den periode, hvor der skal opretholdes grundvandssænkning i byggegrubens nordlige del. Det er tidligere anslået med overslagsberegninger, at den forventede bortledning ville ligge i intervallet m³/time. I betragtning af de usikkerheder, der knytter sig til vandføringsevne og udstrækning af sandlaget, er det ud fra et forsigtighedsprincip valgt at ansøge om tilladelse til at bortlede op til 100 m³/time i denne periode. I de perioder af byggeriet, hvor der ikke skal opretholdes sænkning i byggegrubens nordlige del, vil der kun være behov for at bortlede ganske beskedne mængder indsivende vand. Ud fra de erfaringer, der er gjort under udgravningen, anslås denne vandmængde til nogle få m³/time. Konservativt er det dog valgt at ansøge om tilladelse til at bortlede op til 10 m³/time i disse perioder. I kombination med den tidsplan for byggeriet, der er skitseret i afsnit 3.3 betyder det, at der vil være brug for at bortlede: Op til 100 m³/time i ca. 8,5 måned, svarende til i alt ca m³. Op til 10 m³/time i ca. 16 måneder svarende til i alt ca m³. Der skal altså ansøges om bortledning af op til i alt ca m³ vand. Som beskrevet i det ovenstående, bygger beregningen af den totale vandmængde på konservative betragtninger. Ændringer af ydelse og vandmængde I forhold til de tidligere ansøgte pumpeydelser og vandmængder er den maksimale pumpeydelse nu forøget med en faktor 5 i kraft af den anderledes beliggenhed og større vandføringsevne af laget sand 2, der er konstateret. Omvendt er varigheden af den maksimale oppumpning sat ned fra ca. 12 til ca. 8,5 måneder i kraft af en optimeret tidsplan, hvorved den samlede ansøgte mængde øges fra ca m³ til m³, en stigning på ca. en faktor 2, Udledning af oppumpet grundvand Jævnfør afsnit 4.6, er der separat fremsendt ansøgning om ændring af tilladelsen til udledning til kloak. 6 Vurdering af påvirkning i omgivelserne For den planlagte grundvandssænkning er mulighederne for påvirkning af følgende forhold, som kort omtales i det følgende, vurderet: Påvirkning af sætningsfølsomme bygninger eller jordlag Påvirkning af forureninger ved mobilisering eller spredning Påvirkning af grundvandsressourcen \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

18 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ - REVIDERET BESRKRIVELSE AF GRUNDVANDSHÅNDTERING 18/28 Påvirkning af vandløb, søer eller vådområder som følge af dræning Påvirkning af recipient eller spildevand ved udledning Sætningsfølsomme bygninger eller lag Denne type påvirkninger er gennemgået mere detaljeret i Bilag G. Konklusionen fra denne gennemgang er, at de påvirkninger af grundvandsspejlet, der vil forekomme, ikke medfører nogen nævneværdig risiko for bygninger og anlæg (herunder bl.a. Nærum-banen) i området. Dette beror på, at de fleste af bygningerne er velfunderede, og at påvirkningerne fra grundvandssænkningen vil være mindre end den årstidsvariation, der normalt forekommer. Denne vurdering er gjort på baggrund af den numeriske model der er opstillet for området, som omtalt i afsnit 5.3 og Bilag C, er også benyttet med henblik på at vurdere påvirkningen af omgivelserne som følge af oppumpningen på Kanalvej. Som vist i Bilag C, så ligger den simulerede sænkningsudbredelse på 0,75 m forholdsvis tæt på selve byggegruben, i en afstand af maksimalt ca. 40 m. Dvs. at sænkningen ikke spreder sig ind under eksisterende bygninger. Modelleringen viser ydermere, at sænkningen ikke overstiger 0,5 m længere væk end ca. 110 m fra byggegruben. Tages den naturlige vandstandsvariation på ±1 m i betragtning, se Bilag G, vurderes denne sænkningsudbredelse ikke at udgøre en nævneværdig påvirkning af lokalområdet. Den begrænsede påvirkning af de øvre jordlag stemmer overens med hvad der kan forventes med de relativt tætte højtliggende lerlag, og hvad der er observeret i forbindelse med forskellige tests af grundvandssænkningen, hvor der ikke er påvist sænkninger i disse øvre jordlag i løbet af de godt nok kortvarige tests. Forureninger, mobilisering eller spredning De vandanalyser, der er udført i forbindelse med udførelse og afprøvning af anlæggene bekræfter at den forurening, der optræder i det vand der oppumpes, har karakter af en diffus baggrundsforurening i de pågældende sekundære magasiner, og menes ikke at skyldes, at pumpningen trækker forurening til fra et bestemt område. I sydlig retning fra byggegruben, findes der på hhv. Klampenborgvej 203 og Nørgaardsvej 24 grundvandsforurening med klorerede opløsningsmidler i de øvre jordlag. Udførte vurderinger og grundvandsmodellering viser, at forureningen tilsyneladende er fastholdt tilstrækkeligt med den igangværende afværge-oppumpning (og reinfiltration) ved lokaliteterne, således at den ikke påvirkes af grundvandssænkningen ved Kanalvejs-byggeriet. Dette skyldes bl.a., at der pumpes fra et dybereliggende sandlag, som har begrænset hydraulisk forbindelse til de øvre jordlag, hvor forureningen findes. Dette ses også af de geologiske profilsnit i Bilag D, som viser at denne forurening, sydøst for byggegruben, er afskåret fra det magasin der grundvandssænkes, af store mægtigheder af moræneler. Også Fæstningskanalen fungerer som et langsgående dræn, der betyder at vandet i de øvre jordlag i det forurenede område strømmer mod nord og ud i det dræn som Fæstningskanalen udgør. Tilsvarende er strømningen i de øvre jordlag på byggegrunden rettet mod syd mod Fæstningskanalen. For at sikre at der ikke forekommer mobilisering af klorerede forbindelser udføres der en regelmæssig monitering af indholdet af klorerede forbindelse (og olie) i det \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

19 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ - REVIDERET BESRKRIVELSE AF GRUNDVANDSHÅNDTERING 19/28 oppumpede vand. Desuden er der etableret 7 pejleboringer i området, hvoraf 3 af dem har til formål at overvåge eventuelle sænkninger i sydlig retning, og yderligere bliver 2 eksisterende pejleboringer moniteret på lige fod med de øvrige pejleboringer. Grundvandsressourcen Vandløb, søer og vådområder Recipient eller spildevand ved udledning Det skønnes, at med den størrelse af sænkninger, der er beregnet i omgivelserne omkring byggegruben, vil sænkningerne næppe være målelige i de nærmeste indvindingsboringer. Tilsvarende skønnes det også, at grundvandssænkningen ikke vil medføre nogen begrænsning i indvindingsmulighederne for de nærmeste vandindvindinger. Da den øgede indvinding af grundvand i forbindelse med grundvandssænkningen ikke foregår fra terrænnært magasin, og udelukkende skyldes at det trufne sand 2 er mere vandførende end først antaget, vil der ikke ske påvirkning af vandløb, søer eller vådområder. Som vist i Bilag C, vil der ikke være betydelige sænkningsudbredelser som følge af grundvandsænkningen. Vandkvaliteten er jævnfør afsnit 4.5 stort set uændret i forhold til tidligere ansøgning, og der forventes derfor ikke at være problemer i forhold til yderligere udledning til recipient. Udledningen er behandlet i separat ansøgning. 7 Monitering I forbindelse med grundvandssænkningen vil der blive etableret et moniteringsprogram, som omfatter registrering af følgende: Vandstand i byggegruben Vandstand uden for byggegruben Oppumpet vandmængde og pumpeydelser Udtagning af vandprøver Udledt ydelse og mængde Det foreslåede moniteringsprogram er uændret i forhold til tidligere ansøgning, /6/, og den gældende tilladelse, /7/. Før udgravning af byggegruben udfører entreprenøren en fuldskalatest af anlægget for grundvandskontrol med samtidig monitering, så det sikres at anlægget er fuldt funktionelt og tilstrækkeligt. Dette gælder både i forhold til afsænkning, oppumpning, kapacitet, monitering og vandbehandling. Resultatet af fuldskalatesten skal dokumenteres i form en datarapport med registrerede vandstande i alle moniteringsboringer. Grundvandsmoniteringen varetages af entreprenøren, og har til formål at overvåge og dokumentere eventuelle ændringer i grundvandsstanden i forbindelse med tørholdelse og udledning. \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

20 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ - REVIDERET BESRKRIVELSE AF GRUNDVANDSHÅNDTERING 20/28 Uden for byggegruben er der allerede etableret de ansøgte moniteringsboringer, og monitering af grundvandsstanden er påbegyndt før grundvandssænkning påbegyndes. Der opsættes dataloggere i alle boringer, som tappes og behandles ved ugentlig pejling og afrapportering i det først halve år, derefter reduceres frekvensen til en gang månedligt. Ud over at monitere i alle de ansøgte moniteringsboringer inddrages også pejleboringerne 520 og B14 (i det følgende navngivet F (for forurening), dvs. F-520 og F- B14), hørende til Regionens afværgeanlæg. Disse boringer overvåges også med datalogger. En enkelt boring (PE4) moniteres af COWI. Dette dels for at overvåge entreprenørens aktiviteter tættere, men også fordi COWI har et system med trådløse dataloggere, hvor de målte vandstande kan overvåges online og real-time. Monitering af vandstand i byggegruben kræves ikke afrapporteret, men er nødvendig for entreprenøren for at sikre at den er stabil, tør og opdriftssikret. Der udføres kontinuert måling af ydelsen og den samlede mængde af følgende: Ydelse, oppumpet og bortdrænet dvs. ved indløb til vandbehandling Ydelse, udledt til kloak separat måler på denne udledning Ydelser rapporteres med samme frekvens som vandstande. Der udtages vandprøver at det behandlede vand, dvs. kvalitet før udledning. Det anbefales at der udtages en vandprøve 1 gang om ugen den første måned, derefter hver anden uge det første år, og derefter 1 gang om måneden indtil oppumpningen indstilles. Den primære risiko er, at der konstateres miljøfremmede stoffer (klorerede forbindelser og olie) i det oppumpede vand, mens det ikke forventes at der vil være nogen nævneværdig udvikling i de øvrige parametre, f.eks. metaller, hvorfor det anbefales at der kun i hver 4. prøve analyseres for disse. Entreprenøren vil det første halve år ugentligt fremstille en monteringsrapport, som indeholder en generel gennemgang af det forløbne arbejde samt status og udvikling af grundvandsstanden. Rapporten afleveres til COWI og LTK. Rapporteringsfrekvensen anbefales reduceret til en gang månedligt efter et halvt år og indtil grundvandssænkningen er indstillet. 8 Referencer /1/ GEO. GEO projekt nr , Rapport 1, /2/ GEO. GEO projekt nr , Rapport 2, /3/ Francks Geoteknik.Geoteknisk rapport, parameterundersøgelse. Sag nr , Kanalvej/Klampenborgvej, Lyngby, 16. maj \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

21 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ - REVIDERET BESRKRIVELSE AF GRUNDVANDSHÅNDTERING 21/28 /4/ Ingeniørgeologiske undersøgelser ved Lyngby Center, Danmark. Niels Foged, Danmarks Geotekniske Institut. GEO-bygg, nr. 2, /5/ Krüger. Nørgårdsvej 24, Lyngby. Lokalitet revurderingsrapport. Krüger, oktober /6/ COWI A/S. Ansøgning om tilladelse til etablering af boringer, bortledning og infiltration, samt udledning i forbindelse med etablering af byggeri på kanalvej. D. 19. juni /7/ Lyngby-Taarbæk Kommune. Tilladelse midlertidig til bortledning og reinfiltration af grundvand og tilladelse til etablering af de tilknyttede boringer i forbindelse med byggeri på Kanalvej, 2800 Kgs. Lyngby, matr. nr. 7000bc m.fl. Kgs. Lyngby, Kgs. Lyngby. D. 26. juni /8/ Lyngby-Taarbæk Kommune. Tilladelse til at udlede byggegrubevand fra byggeri på Kanalvejsområde nord. D. 25. juni /9/ Lyngby-Taarbæk Kommune. Ændring i vilkår i tilladelse til at udlede byggegrubevand fra byggeri på Kanalvejsområde Nord. D. 11. september /10/ Lyngby-Taarbæk Kommune. Midlertidig udledningstilladelse for oppumpet grundvand til Mølleåen fra byggeri på Kanalvej 2800 Kgs. Lyngby, matr. nr bc mfl. Kgs. Lyngby, Kgs. Lyngby. D. 22. august /11/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Redegørelse for 2bc Mølleåen. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

22 Bilag A Situationsplaner \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

23

24

25 Bilag B Skema til ansøgning om boringer \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

26 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Miljø og Plan Rådhuset, Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby Tlf , Fax , Red Anmeldelse af/ansøgning om etablering og sløjfning af boringer Jf. Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land nr af 26. juli 2007 Ansøger Rekvirent, rådgiver eller entreprenør. Navn: COWI A/S Adresse: Parallelvej 2 By: 2800 Kongens Lyngby Kontaktperson: Katrine Staal-Thomsen Tlf.: Lokalitet Adresse: Kanalvej By: Kongens Lyngby Matr.nr.: 7000 bc / (12 ou) Ejerlav: Kongens Lyngby By, Kongens Lyngby Kortbilag vedlagt som bilag 1 Grundejer/lodsejer Navn: Lyngby Taarbæk Kommune Adresse: Lyngby Torv By: Kongens Lyngby Kontaktperson: Tlf.: Boringsejer Borefirma/-entreprenør Navn: Danica Ejendomsselskab ApS c/o Danica Pension Adresse: Parallelvej 17 By: Kongens Lyngby Kontaktperson: Bjarne Erik Sørensen Tlf.: Navn: Züblin A/S Adresse: Thomasminde, Hæstvej 46D By: 8380 Trige Kontaktperson: Marianne Borup Tlf.: Firma har A-bevis: X Ja Nej Boringskategori x Ansøgning om A-boring* Anmeldelse af B- boring** Antal boringer: Formål med boringerne: 35 aflastningsboringer/grædeboringer Aflastning af grundvandstrykket i det vandførende sandlag i byggegrubens nordlige hjørne, se placering på bilag, samt aflastning efter behov i den resterende del af byggegruben. Boringerne forventes udført i perioden: Start d. 9. december 2013 Afsluttet d.31. januar 2013 Hvor længe forventes boringerne anvendt: ½ år for de fleste boringer, maksimalt 2 år. * A-boringer omfatter blandt andet: Boringer til vandindvinding (herunder undersøgelsesboringer), Boringer til større grundvandssænkninger, Permanente pejle- eller moniteringsboringer, Miljøtekniske boringer, hvor der efterlades filter- eller forerør og Miljøtekniske afværgeboringer. **B-boringer omfatter blandt andet: Boringer til mindre, midlertidig grundvandssænkning og andre miljøtekniske boringer, herunder korte miljøboringer, som kun filtersættes midlertidigt (få måneder).

27 Boringsdata Boringstype /-r : Aflastningsboirnger Dimension af boring: 10" Forventet boredybder: ca. 8,5 m.u.t. (ca. til kote +7.5 m) Afpropning (metode og materiale): Bentonit forventes Er boringerne placeret i køreareal? Nej, de er i en byggegrube Boringsafslutning til terræn: Afkortes i takt med udgravningen Filtersatte boringer Boremetode: Snegleboring (evt. skylleboring) Dimension af casing: 10" (Ø125 mm) Filtersætning (dybde og længde af filter): Boringerne forventes filtersat i deres fulde dybde Hvor store mængder vand forventes oppumpet? Boringerne fungerer som overløbsboringer, og der pumpes således ikke fra boringerne. Det vand der løber over fra boringerne samles i pumpesumpe. Den samlede vandmængde forventes at ligge på omkring 80 m3/t. Hvor udledes vandet? Til kloak, separat ansøgning fremsendt. Hvis der er behov for bortledning af grundvand, skal Lyngby-Taarbæk Kommune ansøges om tilslutningstilladelse til kloak eller om udledningstilladelse til vandløb, søer eller havet. Sløjfning af boringerne Sløjfning forventes udført i perioden: Start d. N/A Afluttet: senest d. 31 dec Boringens DGU-nr: N/A Sløjfningsmetode: Forskriftsmæssigt Materialer anvendt: Formentlig bentonit. Vilkår i forbindelse med UDFØRELSE og SLØJFNING af B-boringer Borearbejdet må først begyndes 14 dage efter anmeldelse til Lyngby-Taarbæk Kommune, med mindre kommunen inden da har gjort indsigelser imod det. Borearbejdet skal tilrettelægges og udføres således, at arbejdet og boringen ikke medfører risiko for at grundvandet forurenes. Under borearbejdet skal der udtages jordprøver og noteres oplysninger om de gennemborede jordlag. Når en boring ikke længere er i brug, skal ejeren sørge for, at den bliver sløjfet senest 1 måned efter,at brugen er ophørt. Øvrige oplysninger Hvis der under borearbejdet træffes forurenet jord, skal dette anmeldes til Lyngby-Taarbæk Kommune. Hvis der i anvendelsesperioden er behov for bortledning af grundvand, skal Lyngby-Taarbæk Kommune ansøges om tilslutningstilladelse til kloak eller om udledningstilladelse til vandløb, søer eller havet. Kopi af boreprofiler og analyser af jordprøver bedes sendet til Lyngby-Taarbæk Kommune. Råstofboringer og geotekniske boringer kan udføres uden forudgående anmeldelse. Ansøgers underskrift: 6. december 2013 Katrine Staal-Thomsen, COWI A/S Dato Underskrift/stempel. Anmeldelsen skal sendes til Lyngby-Taarbæk Kommune, Miljø og Plan, Rådhuset, Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby.

28 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Miljø og Plan Rådhuset, Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby Tlf , Fax , Red Anmeldelse af/ansøgning om etablering og sløjfning af boringer Jf. Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land nr af 26. juli 2007 Ansøger Rekvirent, rådgiver eller entreprenør. Navn: COWI A/S Adresse: Parallelvej 2 By: 2800 Kongens Lyngby Kontaktperson: Katrine Staal-Thomsen Tlf.: Lokalitet Adresse: Kanalvej By: Kongens Lyngby Matr.nr.: 7000 bc / (12 ou) Ejerlav: Kongens Lyngby By, Kongens Lyngby Kortbilag vedlagt som bilag 1 Grundejer/lodsejer Navn: Lyngby Taarbæk Kommune Adresse: Lyngby Torv By: Kongens Lyngby Kontaktperson: Tlf.: Boringsejer Borefirma/-entreprenør Navn: Danica Ejendomsselskab ApS c/o Danica Pension Adresse: Parallelvej 17 By: Kongens Lyngby Kontaktperson: Bjarne Erik Sørensen Tlf.: Navn: Züblin A/S Adresse: Thomasminde, Hæstvej 46D By: 8380 Trige Kontaktperson: Marianne Borup Tlf.: Firma har A-bevis: X Ja Nej Boringskategori x Ansøgning om A-boring* Anmeldelse af B-boring** Antal boringer: Formål med boringerne: 10 pejleboringer Monitering af grundvandstrykket i byggegruben. Placeres ad hoc efter behov, indenfor byggegruben. Boringerne forventes udført i perioden: Start d. 9. december 2013 Afsluttet d.31. januar 2013 Hvor længe forventes boringerne anvendt: Maksimalt 2 år. * A-boringer omfatter blandt andet: Boringer til vandindvinding (herunder undersøgelsesboringer), Boringer til større grundvandssænkninger, Permanente pejle- eller moniteringsboringer, Miljøtekniske boringer, hvor der efterlades filter- eller forerør og Miljøtekniske afværgeboringer. **B-boringer omfatter blandt andet: Boringer til mindre, midlertidig grundvandssænkning og andre miljøtekniske boringer, herunder korte miljøboringer, som kun filtersættes midlertidigt (få måneder).

29 Boringsdata Boringstype /-r : Pejleboirnger Dimension af boring: 6"-8" Boremetode: Snegleboring (evt. skylleboring) Forventet boredybder: Fra terræn til ca. 8,5 m.u.t. (ca. til kote +7.5 m) Afpropning (metode og materiale): Bentonit forventes Er boringerne placeret i køreareal? Nej, de er i en byggegrube Boringsafslutning til terræn: Afkortes i takt med udgravningen Filtersatte boringer Dimension af casing: 6"-8" (Ø63 mm pejlerør) Filtersætning (dybde og længde af filter): Boringerne forventes filtersat i deres fulde dybde Hvor store mængder vand forventes oppumpet? Boringerne fungerer som pejleboringer, og der pumpes således ikke fra boringerne. Hvor udledes vandet? - Hvis der er behov for bortledning af grundvand, skal Lyngby-Taarbæk Kommune ansøges om tilslutningstilladelse til kloak eller om udledningstilladelse til vandløb, søer eller havet. Sløjfning af boringerne Sløjfning forventes udført i perioden: Start d. N/A Afluttet: senest d. 31 dec Boringens DGU-nr: N/A Sløjfningsmetode: Forskriftsmæssigt Materialer anvendt: Formentlig bentonit. Vilkår i forbindelse med UDFØRELSE og SLØJFNING af B-boringer Borearbejdet må først begyndes 14 dage efter anmeldelse til Lyngby-Taarbæk Kommune, med mindre kommunen inden da har gjort indsigelser imod det. Borearbejdet skal tilrettelægges og udføres således, at arbejdet og boringen ikke medfører risiko for at grundvandet forurenes. Under borearbejdet skal der udtages jordprøver og noteres oplysninger om de gennemborede jordlag. Når en boring ikke længere er i brug, skal ejeren sørge for, at den bliver sløjfet senest 1 måned efter,at brugen er ophørt. Øvrige oplysninger Hvis der under borearbejdet træffes forurenet jord, skal dette anmeldes til Lyngby-Taarbæk Kommune. Hvis der i anvendelsesperioden er behov for bortledning af grundvand, skal Lyngby-Taarbæk Kommune ansøges om tilslutningstilladelse til kloak eller om udledningstilladelse til vandløb, søer eller havet. Kopi af boreprofiler og analyser af jordprøver bedes sendet til Lyngby-Taarbæk Kommune. Råstofboringer og geotekniske boringer kan udføres uden forudgående anmeldelse. Ansøgers underskrift: 6. december 2013 Katrine Staal-Thomsen, COWI A/S Dato Underskrift/stempel. Anmeldelsen skal sendes til Lyngby-Taarbæk Kommune, Miljø og Plan, Rådhuset, Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby.

30 Bilag C Numerisk grundvandsmodel - notat \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

31 Bilag C Numerisk grundvandsmodellering ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Hydrogeologi 2 3 Modelopsætning Modelområde og randbetingelser Kalibrering og validering Parametre Indvinding, afværgepumpning og lækage 5 4 Beregninger og resultater Simulering af tørholdelse Vandmængder Mobilisering af forurening Sænkninger Usikkerheder 10 5 Ansøgningsmængde 10 6 Referencer 10 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A J-4001-Bilag_C VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO 6. december 2013 UDARBEJDET HADA/KAST/SEL KONTROLLERET BBH GODKENDT CASK \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\bilag\bilag_c_numeris k_model.docx

32 2/10 BILAG C, NUMERISK GRUNDVANDSMODELLERING 1 Indledning Grundvandssænkning I forbindelse med den igangværende etape 1 af byggeriet på Kanalvej vil der blive etableret parkeringskælder i to etager. For at sikre en tør og opdriftssikret byggegrube vil det være nødvendigt at udføre midlertidig grundvandssænkning i anlægsperioden. Opdatering af materialet Dette notat Modellen Brug af modellen For vurdering af mulige påvirkninger af grundvandsforholdene i de omkringliggende områder er der tidligere opstillet en numerisk grundvandsmodel, som indgik i ansøgningsmaterialet for tilladelse til etablere og drive grundvandssænkningen. Under arbejdet med udgravning af byggegruben viste det sig imidlertid, at jordlagsog grundvandsforholdene ikke var som tidligere forudsat. Det blev derfor nødvendigt at ændre den planlagte grundvandssænkning og tilsvarende at opdatere modelberegningerne. Dette notat præsenterer den opdaterede model og de beregningsresultater, der er opnået ved kørsel af modellen. Notatet indgår i den beskrivelse af arbejderne med grundvandssænkning, der ligger til grund for ansøgning om tilladelse til at udføre supplerende arbejder. Til at foretage vurderinger af mulige påvirkninger af grundvandsforholdene og forventede vandmængder, er der opstillet en numerisk 3D-grundvandsmodel. Modellen er bygget op omkring de tilgængelige data fra boringer i og udenfor byggegruben samt pumpetests udført på boringer i byggegruben. Den geologiske information indeholder således boringer fra PC Jupiter, COWIs GeoGIS database og fra forundersøgelserne fra GEO og Francks geoteknik, omkring hvilke der er zoneret i modellen. Der er benyttet vandstandsdata fra synkronpejlerunde i og udenfor byggegruben, samt data fra PC Jupiter. Modellen er kalibreret efter disse pejledata og observerede sænkninger i forbindelse med pumpeforsøg og afprøvning af anlægget fro grundvandssænkning. Derudover er der i modellen benyttet erfaringsværdier for diverse parametre. Modellen er benyttet til at belyse hvilke vandmængder der må forventes at skulle bortledes, samt hvorledes grundvandssænkningen vil udbrede sig i lokalområdet. Desuden er der med den tidligere model udført partikelbaneberegninger som støtte til vurdering af eventuel forureningsmobilisering. Disse beregninger af partikelbaner er dog ikke gentaget med den opdaterede model, idet de beregnede påvirkninger ved den aktuelle forurening svarer til det, der tidligere blev beregnet. Topografi 2 Hydrogeologi Generelt er terrænkoten i området ca. +19, ,5 m. Byggegrunden ligger på den nordlige flanke af en dalsænkning, hvilket kan ses af nedenstående Figur 1. \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\bilag\bilag_c_numeris k_model.docx

33 BILAG C, NUMERISK GRUNDVANDSMODELLERIONG 3/10 Figur 1 Terræn i området omkring byggegruben, hvis omtrentlige placering er markeret. For detaljeret information om jordlagsforhold indenfor byggegruben henvises til hovednotatets afsnit 4.1. Placeringen af boringer i og omkring byggegruben fremgår af Bilag A mens geologiske principsnit kan ses i Bilag D. Jordlag Fordelingen af jordlag på byggegrunden ses at være yderst heterogen, men overordnet set som værende: Fyld og postglaciale aflejringer fra terræn til 2,8 á 4,1 m.u.t. Moræneler med indslag af smeltevandssand og silt fra bund af fyldet til bund af boringer. Indlejrede sandlag på op til 10 meters mægtighed i moræneleret. Disse er i boringerne truffet i varierende tykkelse og størrelse, men der er tendens til: Et øvre sandlag lige under fyldlagene (typisk omkring kote +15 m) Et mellem sandlag omkring bund af byggegrube (typisk omkring kote +10 m) Et nedre sandlag i bunden af undersøgelsesboringerne (typisk omkring kote +2 m). Sandlagene er som regel 2-5 m tykke og adskilte af ler, men i enkelte boringer i det nordvestlige hjørne af byggegruben ses de to nederste lag af hænge sammen. Ny oplysning Det bemærkes, at det under udførelsen har vist sig, at der i byggegrubens nordligste hjørne træffes et tykt, udbredt og godt vandførende sandlag i lille afstand under det færdige udgravningsniveau. \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\bilag\bilag_c_numeris k_model.docx

34 4/10 BILAG C, NUMERISK GRUNDVANDSMODELLERING Vandspejlskoter Kontakt til kalken Sandlagene og de ovenliggende fyldlag udgør flere evt. delvist sammenhængende grundvandsmagasiner. Der er udført pejlinger i udvalgte boringer. Disse viser et vandspejl omkring kote +18 m i det øvre sandlag, omkring kote +16 m i det mellemste sandlag, og kote +15 m á +16 m i det nedre sandlag. Kurver med vandspejlsmålinger kan ses i Bilag F. Det primære magasin (kalken) forventes at ligge så dybt, at det umiddelbart ikke har relevans for byggeriet, men potentialekort for området viser, at grundvandet i det primære magasin står omkring kote 14 m. Det kan ikke udelukkes, at det primære magasin nogle steder står i helt eller delvis hydraulisk forbindelse med de sekundære magasiner. For at være på den konservative side er der i modellen etableret hydraulisk forbindelse. 3 Modelopsætning 3.1 Modelområde og randbetingelser Modelområdet Der er opstillet en 3D grundvandsmodel i GMS-Modflow version 5.1. Modelområdet måler 1,5 x 1,25 km og er centreret omkring byggegruben på Kanalvej. Modellen er opbygget med variabelt grid med cellestørrelser fra 2x2 m til 20x20 m. Geologien i modellen er baseret på de geologiske lag fra forundersøgelsesboringerne og tilgængelig information i Jupiter databasen samt COWIs GeoGIS database. Zoneringen er verificeret ved sammenholdt med sænkningsobservationer fra pumpetest. Modellag Randbetingelser Randbetingelser Modellen har 37 lag i dybden, hvoraf det nederste repræsenterer det første gennemgående kalklag. Laggrænserne er sat i faste kotehøjder. Fordelingen af større og mindre vandføringsevne inden for det enkelte lag er opnået ved at indføre zoner med forskellige hydrauliske ledningsevner i lagene. Der er anvendt fastholdt tryk på modelranden fra kote +9 m til kote -62 m baseret på grundvandspotentialerne i det primære magasin. Herover er der benyttet no-flow grænseværdier. Selve byggegruben omfatter et område på 116 x 62 m. I størstedelen af byggegruben vil færdigt udgravningsniveau generelt være i kote +13,6 m, men i nogle områder skal der udgraves til kote +12,8 m og lokalt vil der være brug for at udgrave til kote ca. +12,5 m i mindre områder. Byggegruben er indrammet af spuns ned til kote +5,5 m, som er lagt ind i modellen som tætte afskærende vægge. Kalibrering 3.2 Kalibrering og validering Til kalibrering af modellen er benyttet en afprøvning af anlægget for grundvandssænkning udført inden for byggegruben. I testen er der pumpet samlet med 53 m³/time fordelt på to pumpeboringer, og forsøget havde en varighed på 4 timer. Sænkningen blev registreret i to pejleboringer til hhv. 0,3 m i PE1 (uden for byggegrubeindfatningen) og 0,85 m i B110 (i byggegruben). Efter kalibrering viser modellen ved en stationær kørsel en sænkning på hhv. 0,6 m i PE1 og 1,2 m i \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\bilag\bilag_c_numeris k_model.docx

35 BILAG C, NUMERISK GRUNDVANDSMODELLERIONG 5/10 B110. Denne sænkning ligger for begge boringer ca. 0,3 m over den observerede, hvilket matcher godt med en forventet yderligere sænkning, hvis der var blevet pumpet så længe, at der indtrådte stabilisering. Det bemærkes også, at modellen beregner en troværdig sænkning såvel inden i som uden for byggegruben. Validering For at validere modellen, er der benyttet et observeret rovandsspejl i de omkringliggende boringer. Ved at simulere en vandstand upåvirket af pumpningen fra byggegruppen, kunne det ses at vandspejlet blev simuleret med en fejl på ± 1 m. Dette antages at være et acceptabelt niveau, for denne model, taget den komplekse geologi og et naturligt varierende vandspejl i betragtning, samt i betragtning af modellens formål. Hydraulisk ledningsevne 3.3 Parametre De enkelte lag er tillagt forskellige hydrauliske parametre, hvor disse parametre lokalt tager udgangspunkt i erfaringsværdier fra tidligere byggeprojekter samt lokalt bestemte hydrauliske ledningsevner baseret på pumpetest tolkninger. De anvendte parametre i modellen fremgår af Tabel 1. Tabel 1 Oversigt over benyttede værdier for hydraulisk ledningsevne i modellen. Parameter K h [m/s] Fyld 1,0*10-5 Sand fint 1,0*10-4 Sand mellem 5,0*10-4 Sand omkring i kritisk hjørne 5,0*10-4 Sand omkring boring B108 4,4*10-5 Grus 5,0*10-3 Morænesand 1,0*10-6 Moræneler 1,0*10-7 Kalk 5,0*10-5 Andre parametre Den vertikale anisotropi, K h / K v, dvs. forholdet mellem vandret og lodret hydraulisk ledningsevne er sat til 3. Grundvandsdannelse i modelen er sat til 350 mm/år. Dette er dog zoneret efter befæstningsgraden af området, således at hhv. mark og grønne områder modtager 100 %, mens parcelhusområder modtager 80 %, industrizoner kun 50 %, og større bygninger (som Lyngby Storcenter) 0 %. Andre faktorer indregnet 3.4 Indvinding, afværgepumpning og lækage Det er søgt at indbygge kendte eksisterende påvirkninger af grundvandstanden for området. Modellen inkluderer Oppumpning lokalt i området fra DGU der er filtersat i kalken og indvinder knap m 3 /år til industriformål. Afværgeanlægget for forureningen på Nørgaardsvej er medtaget i modellen som m 3 /år fordelt på 4 afværgeboringer. Der er modelleret infiltrati- \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\bilag\bilag_c_numeris k_model.docx

36 6/10 BILAG C, NUMERISK GRUNDVANDSMODELLERING onsgrøfter hvor det antages at alt oppumpet vand infiltreres. Anlægget er nærmere beskrevet i /5/. Dræning fra parkeringskælderen under Lyngby Storcenter. Her er der i GEO's rapporter /2/, angivet kendskab til en bortledning af 1600 m 3 /måned, svarende til ca. 2 m³/t. Lækage fra grundvandsmagasinet til fæstningskanal. Det antages at den nedgravede kanal er utæt og i praksis fungerer som et dræn. Der vil derfor være rig mulighed for indsivning af grundvand. Kanalen er modelleret med en beliggenhed 2,5 m.u.t. og med en konduktans på 1x10-4 m/s. Å systemet omkring Sorgenfri slot og Lyngby sø er medtaget i modellen ved at antage at de fungerer som dræn. Drænene er lagt ca. 0,5 m.u.t og med en konduktans på 1x10-6 (m 2 /s)/m. Indvinding fra Lyngby Tårbæk forsyning er lagt ind ved boringerne, , , , og der alle er filtersat i kalken og indvinder ca m 3 /år. Indvindingen er fordelt ligeligt på boringerne. 4 Beregninger og resultater Boringer Indsivning i udgravning 4.1 Simulering af tørholdelse For at vurdere vandmængder og eventuelle påvirkninger fra grundvandssænkningen på de omkringliggende arealer, er der opstillet et scenarie hvor de planlagte pumpeboringer og overløbsboringer indsættes i modellen. boringerne er repræsenteret i modellen ved at der i de relevante celler regnes med et fastholdt vandtryk i kote +11 m. På Figur 2 er vist en principskitse af hvordan boringerne ventes placeret i den nord del af byggegruben. For en detaljeret beskrivelse af boringer og system for grundvandssænkning, henvises til hovednotatets afsnit 5.1. Tørholdelsen i byggegruben som helhed er simuleret ved at dræne området indenfor byggegruben i lagene fra terræn til kote +5,5 m til et grundvandspotentiale på +11 m. Der drænes således til et niveau ca. 1-1,5 m under bund af udgravning, for at sikre en konservativ modellering. \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\bilag\bilag_c_numeris k_model.docx

37 BILAG C, NUMERISK GRUNDVANDSMODELLERIONG 7/10 Figur 2 Principskitse af opsætning og placering af pumpeboringer og overløbsboringer. Samlet pumpning 4.2 Vandmængder Den samlede modellerede vandmængde, der skal bortpumpes, for at det angivne trykniveau på kote +11 m kan opretholdes, er beregnet til 70 m 3 /time. Beregning vedr. forureningsspredning Ingen opdatering af beregninger Vurdering 4.3 Mobilisering af forurening For at belyse en eventuel mobilisering af forureningen ved Nørgaardsvej, er der i den tidligere opstillede model simuleret partikelbaner. Partikelbanerne illustrerer hvor grundvandet fra den forurenede grund flyder hen. Alle scenarier inklusiv rovandssimuleringer viser, at næsten alt grundvandet fra det primære forurenede hotspot på Nørgaardsvej bliver pumpet op af boringerne AFV-A, AFV-B og AFV- C helt nær forureningskilden i afværgeanlægget. Forurenet vand der evt. skulle slippe forbi de nære afværgeboringer forventes at blive fanget af AFV-D og AFV- E da disse ligger mellem den kommende oppumpning på Kanalvej og forureningskilden. Det ses at enkelte partikler vil infiltrere direkte nedad gennem lagfølgen for til sidst at nå kalken og strømme i denne. Denne risiko findes uafhængigt af byggegrube på kanalvej. Partiklerne i det sekundære forurenede hotspot på det nordligste hjørne af grunden ses ligeledes at løbe til AFV-D og enkelte at infiltrere ned til kalken. Det ses således ikke, at oppumpningen af grundvand ved Kanalvej medfører nogen forureningsmobilisering i retning af byggegruben. Den opdaterede model viser påvirkninger af grundvandsspejlet, der er næsten identiske med det, der blev beregnet med den tidligere model. Det er derfor valgt ikke at gentage beregningen af partikelbaner, som også ville blive stort set identisk med den tidligere beregning. Det vurderes, at der ikke er risiko for mobilisering af denne forurening. Illustration af sænkninger 4.4 Sænkninger Påvirkningen af grundvandsspejlet som simuleret i modellen, er i det følgende illustreret ved kort med sænkningskurver. Disse viser den beregnede sænkning i forhold til et grundvandspejl der ikke er påvirket af byggeriet på Kanalvej, men derimod indeholder de allerede eksisterende påvirkninger så som indvinding Nør- \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\bilag\bilag_c_numeris k_model.docx

38 8/10 BILAG C, NUMERISK GRUNDVANDSMODELLERING gaardsvej og dræn under Lyngby Storcenter. Sænkningsbilleder, der repræsenterer tre forskellige niveauer (lag), er i det følgende vist på Figur 3, Figur 4 og Figur 5. Illustrerede dybder De tre præsenterede niveauer er hhv. kote +17,5 m, som er lige under terræn terræn, kote +10,5 m, som svarer til laget under bund af udgravning, og kote +4,5 m, som er laget lige under de afskærende vægge. Figur 3 Sænkning i kote +17,5 m. Blå kurve =0.75 m sænkning, grøn kurve = 0,5 m sænkning og gul kurve = 0,25 m sænkning. \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\bilag\bilag_c_numeris k_model.docx

39 BILAG C, NUMERISK GRUNDVANDSMODELLERIONG 9/10 Figur 4 Sænkning i kote +10,5 m. Blå kurve =0,75 m sænkning, grøn kurve = 0,5 m sænkning og gul kurve = 0,25 m sænkning. Figur 5 Sænkning i kote +4,5 m. Lilla kurve =1 m sænkning, blå kurve = 0,75 m, grøn kurve = 0,5 m sænkning og gul kurve = 0,25 m sænkning. \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\bilag\bilag_c_numeris k_model.docx

40 10/10 BILAG C, NUMERISK GRUNDVANDSMODELLERING Bemærkninger Det bemærkes til de tre figurer, at: Sænkningsbilledet i alle lag bærer tydeligt præg af de komplicerede hydrogeologiske forhold i området. Kurvernes ses således at forme sig efter variationer i sand og ler, men også efter zoneringen af grundvandsdannelsen i området. Det ses at den simulerede sænkningsudbredelse på 0,75 m ligger forholdsvis tæt på selve byggegruben og at afstanden fra denne maksimalt er ca. 40 m, dvs. at sænkningen ikke spreder sig ind under eksisterende bygninger. Det ses ydermere at sænkningen ikke overstiger 0,5 m længere væk end ca. 110 m fra byggegruben. Tages den naturlige vandstandsvariation på ±1 m i betragtning, se Bilag G, vurderes denne sænkningsudbredelse ikke at udgøre en stor påvirkning af lokalområdet. 4.5 Usikkerheder Modellens usikkerhed Det skal bemærkes, at de modellerede vandmængder og sænkninger er behæftet med betydelige usikkerheder. Disse usikkerheder ligger hovedsageligt i de geologiske tolkninger og de antagne parameterværdier. Det er derfor valgt at operere med en temmelig konservativ margin ved bedømmelse af vandmængder. 5 Ansøgningsmængde På grund af usikkerhederne på resultaterne af grundvandsmodelleringen, ønskes det at ansøge om en mere robust vandmængde end den beregnede. Der bør derfor ansøges om tilladelse til at bortlede p til 100 m³/t. 6 Referencer 1 GEO. GEO projekt nr , Rapport 1, GEO. GEO projekt nr , Rapport 2, Francks Geoteknik.Geoteknisk rapport, parameterundersøgelse. Sag nr , Kanalvej/Klampenborgvej, Lyngby, 16. maj Ingeniørgeologiske undersøgelser ved Lyngby Center, Danmark. Niels Foged, Danmarks Geotekniske Institut. GEO-bygg, nr. 2, Krüger. Nørgårdsvej 24, Lyngby. Lokalitet revurderingsrapport. Krüger, oktober \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\bilag\bilag_c_numeris k_model.docx

41 Bilag D Geologiske snit \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

42

43

44

45

46

47 Bilag E Vandanalyser \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

48 ALS Denmark A/S Bakkegårdsvej 406 A DK-3050 Humlebæk Telefon: ANALYSERAPPORT Franck Geoteknik A/S Industrivej Slangerup Att.: Franck Geoteknik A/S Udskrevet: Version: 1 Modtaget: Påbegyndt: Ordrenr.: Sagsnavn: M Lokalitet: Kanalvej, Lyngby Udtaget: Prøvetype: Vand Prøvetager: Rekv. Kunde: Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup Prøvenr.: 50672/13 Prøve ID: Yves Kommentar *1 Parameter Enhed Metode FELTMÅLINGER: - - ph ved prøvetagning - ph DS/EN ISO Temperatur ved prøvetagning - C - Ledningsevne v. ptagning - ms/m DS/EN Iltindhold v. ptagning - mg/l DS/EN ISO 5814 Laboratoriets målinger: - - Ammonium, NH mg/l SM 17udg NH3 Nitrit, NO2- < mg/l DS 222,MOD Nitrat, NO mg/l DS ,MOD Fluorid, F mg/l DS 218,MOD Hydrogencarbonat, HCO3-663 mg/l DS 253 Sulfat, SO mg/l SM17udg SO4 Inddampningsrest 2460 mg/l DS 204 Aggressiv kuldioxid, CO2 <5 mg/l DS 236 Hydrogensulfid, H2S 0.01 mg/l DS 278 NVOC 18 mg/l SM 17udg,5310 C Total kvælstof, N 2.04 mg/l DS/EN ISO :1998 Total phosphor, P mg/l DS/EN ISO 6878:2004 Suspenderede stoffer 42 mg/l DS 207(DS/EN 872) Chlorid, Cl- 770 mg/l DS/EN ISO 15682:2001 Jern, Fe 18 mg/l SM 17udg,3120B Mangan, Mn 1.1 mg/l SM 17udg,3120B Natrium, Na+ 250 mg/l SM 17udg,3120B Kalium, K+ 3.2 mg/l SM 17udg,3120B Calcium, Ca mg/l SM 17udg,3120B Magnesium, Mg++ 18 mg/l SM 17udg.3120B Arsen, As 0.69 µg/l ICP/MS Bly, Pb µg/l ICP/MS Cadmium, Cd µg/l ICP/MS Barium, Ba 330 µg/l ICP/MS Chrom, Cr 1.1 µg/l ICP/MS Kobber, Cu 0.15 µg/l ICP/MS Nikkel, Ni 0.46 µg/l ICP/MS Zink, Zn 12 µg/l ICP/MS Bor, B 30 µg/l SM 17udg,3120B Kobolt, Co 0.17 µg/l ICP/MS Methan, CH mg/l HS GC/FID Purge & Trap, BTEXN - GC/MS, P&T side 1 af 3 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forligger Oplysninger om måleusikkerhed findes på Tegnforklaring: #: Ikke akkrediteret <: mindre end >: Større end RIGHT SOLUTIONS RIGHT PARTNER

49 Prøvenr.: 50672/13 Prøve ID: Yves Kommentar *1 Parameter Enhed Metode Benzen <0.020 µg/l GC/MS, P&T Toluen µg/l GC/MS, P&T Ethylbenzen µg/l GC/MS, P&T Xylener 0.11 µg/l GC/MS, P&T Naphtalen µg/l GC/MS, P&T Kulbrinter i vand - GC/FID/pentan Total kulbrinter <5.0 µg/l GC/FID/pentan Purge & Trap, chlor. og nedbr. - GC/MS, P&T Trichlormethan (Chloroform) <0.020 µg/l GC/MS, P&T 1,1,1-trichlorethan <0.020 µg/l GC/MS, P&T Tetrachlormethan <0.020 µg/l GC/MS, P&T Trichlorethylen <0.020 µg/l GC/MS, P&T Tetrachlorethylen <0.020 µg/l GC/MS, P&T Chlorethan # <0.10 µg/l GC/MS, P&T Vinylchlorid <0.020 µg/l GC/MS, P&T 1,1-dichlorethylen <0.020 µg/l GC/MS, P&T trans-1,2-dichlorethylen <0.020 µg/l GC/MS, P&T cis-1,2-dichlorethylen <0.020 µg/l GC/MS, P&T 1,2-dibromethan <0.020 µg/l GC/MS, P&T 1,2-dichlorethan <0.020 µg/l GC/MS, P&T 1,1-dichlorethan <0.020 µg/l GC/MS, P&T Pesticider, Drikkevand grundpakke - GC/LC/MS Mechlorprop(MCPP) <0.010 µg/l LC/MS/SIM MCPA <0.010 µg/l LC/MS/SIM Dichlorprop(2,4-DP) <0.010 µg/l LC/MS/SIM 2,4-D <0.010 µg/l LC/MS/SIM Simazin <0.010 µg/l LC/MS/SIM Atrazin <0.010 µg/l LC/MS/SIM Dichlobenil <0.010 µg/l GC/MS/SIM 4-Chlorprop (4-CPP) <0.010 µg/l LC/MS/SIM 2,6-Dichlorprop (2,6-DCPP) <0.010 µg/l LC/MS/SIM Desisopropylatrazin <0.010 µg/l LC/MS/SIM Desethylatrazin <0.010 µg/l LC/MS/SIM Hydroxyatrazin <0.010 µg/l LC/MS/SIM 2,6-Dichlorbenzamid (BAM) <0.010 µg/l LC/MS/SIM Bentazon <0.010 µg/l LC/MS/SIM Hexazinon <0.010 µg/l LC/MS/SIM ETU (Ethylenthiourea) <0.010 µg/l LC/MS/SIM Aminomethylphosphonsyre, AMPA <0.010 µg/l LC/MS/SIM Desethylterbutylazin <0.010 µg/l LC/MS/SIM Glyphosat <0.010 µg/l LC/MS/SIM Hydroxysimazin <0.010 µg/l LC/MS/SIM Desethyldesisopropylatrazin # <0.010 µg/l LC/MS/MS Desethyl-hydroxy-atrazin # <0.010 µg/l LC/MS/MS Desisopropyl-hydroxy-atrazin # <0.010 µg/l LC/MS/MS Didealkyl-hydroxy-atrazin # <0.010 µg/l LC/MS/MS 2,6-dichlorbenzoesyre # <0.010 µg/l LC/MS/MS 4-nitrophenol <0.010 µg/l LC/MS/SIM 2,4-dichlorphenol <0.010 µg/l GC/MS 2,6-dichlorphenol <0.010 µg/l GC/MS Kommentar *1 Ingen kommentar ALS Denmark A/S Bakkegårdsvej 406 A DK-3050 Humlebæk Telefon: ANALYSERAPPORT side 2 af 3 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forligger Oplysninger om måleusikkerhed findes på Tegnforklaring: #: Ikke akkrediteret <: mindre end >: Større end RIGHT SOLUTIONS RIGHT PARTNER

50 ALS Denmark A/S Bakkegårdsvej 406 A DK-3050 Humlebæk Telefon: ANALYSERAPPORT Mikkel West-Nørager side 3 af 3 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forligger Oplysninger om måleusikkerhed findes på Tegnforklaring: #: Ikke akkrediteret <: mindre end >: Større end RIGHT SOLUTIONS RIGHT PARTNER

51 ALS Denmark A/S Bakkegårdsvej 406 A DK-3050 Humlebæk Telefon: ANALYSERAPPORT Franck Geoteknik A/S Industrivej Slangerup Att.: Franck Geoteknik A/S Udskrevet: Version: 2 Modtaget: Påbegyndt: Ordrenr.: Sagsnavn: M Lokalitet: Kanalvej, Lyngby Udtaget: Prøvetype: Vand Prøvetager: Rekv. Kunde: Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup Prøvenr.: 45176/13 Prøve ID: B110 Kommentar *1 Parameter Enhed Metode FELTMÅLINGER: - - ph ved prøvetagning - ph DS/EN ISO Temperatur ved prøvetagning - C - Ledningsevne v. ptagning - ms/m DS/EN Iltindhold v. ptagning - mg/l DS/EN ISO 5814 Laboratoriets målinger: - - Ammonium, NH mg/l SM 17udg NH3 Nitrit, NO mg/l DS 222,MOD Nitrat, NO mg/l DS ,MOD Fluorid, F mg/l DS 218,MOD Hydrogencarbonat, HCO3-438 mg/l DS 253 Sulfat, SO mg/l SM17udg SO4 Inddampningsrest 742 mg/l DS 204 Aggressiv kuldioxid, CO2 <5 mg/l DS 236 Hydrogensulfid, H2S <0.01 mg/l DS 278 NVOC 2.4 mg/l SM 17udg,5310 C Total kvælstof, N 4.56 mg/l DS/EN ISO :1998 Total phosphor, P mg/l DS/EN ISO 6878:2004 Suspenderede stoffer 56 mg/l DS 207(DS/EN 872) Chlorid, Cl- 95 mg/l DS/EN ISO 15682:2001 Jern, Fe 0.24 mg/l SM 17udg,3120B Mangan, Mn 0.51 mg/l SM 17udg,3120B Natrium, Na+ 55 mg/l SM 17udg,3120B Kalium, K+ 11 mg/l SM 17udg,3120B Calcium, Ca mg/l SM 17udg,3120B Magnesium, Mg++ 15 mg/l SM 17udg.3120B Arsen, As 1.3 µg/l ICP/MS Bly, Pb 0.56 µg/l ICP/MS Cadmium, Cd µg/l ICP/MS Barium, Ba 160 µg/l ICP/MS Chrom, Cr 0.24 µg/l ICP/MS Kobber, Cu 1.3 µg/l ICP/MS Nikkel, Ni 2.4 µg/l ICP/MS Zink, Zn 5.4 µg/l ICP/MS Bor, B 90 µg/l SM 17udg,3120B Kobolt, Co 0.79 µg/l ICP/MS Methan, CH4 <0.01 mg/l HS GC/FID Purge & Trap, BTEXN - GC/MS, P&T side 1 af 3 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forligger Oplysninger om måleusikkerhed findes på Tegnforklaring: #: Ikke akkrediteret <: mindre end >: Større end RIGHT SOLUTIONS RIGHT PARTNER

52 Prøvenr.: 45176/13 Prøve ID: B110 Kommentar *1 Parameter Enhed Metode Benzen <0.020 µg/l GC/MS, P&T Toluen µg/l GC/MS, P&T Ethylbenzen <0.020 µg/l GC/MS, P&T Xylener µg/l GC/MS, P&T Naphtalen <0.020 µg/l GC/MS, P&T Kulbrinter i vand - GC/FID/pentan Total kulbrinter <5.0 µg/l GC/FID/pentan Purge & Trap, chlor. og nedbr. - GC/MS, P&T Trichlormethan (Chloroform) <0.020 µg/l GC/MS, P&T 1,1,1-trichlorethan <0.020 µg/l GC/MS, P&T Tetrachlormethan <0.020 µg/l GC/MS, P&T Trichlorethylen <0.020 µg/l GC/MS, P&T Tetrachlorethylen <0.020 µg/l GC/MS, P&T Chlorethan # <0.10 µg/l GC/MS, P&T Vinylchlorid <0.020 µg/l GC/MS, P&T 1,1-dichlorethylen <0.020 µg/l GC/MS, P&T trans-1,2-dichlorethylen <0.020 µg/l GC/MS, P&T cis-1,2-dichlorethylen <0.020 µg/l GC/MS, P&T 1,2-dibromethan <0.020 µg/l GC/MS, P&T 1,2-dichlorethan <0.020 µg/l GC/MS, P&T 1,1-dichlorethan <0.020 µg/l GC/MS, P&T Pesticider, Drikkevand grundpakke - GC/LC/MS Mechlorprop(MCPP) <0.010 µg/l LC/MS/SIM MCPA <0.010 µg/l LC/MS/SIM Dichlorprop(2,4-DP) <0.010 µg/l LC/MS/SIM 2,4-D <0.010 µg/l LC/MS/SIM Simazin <0.010 µg/l LC/MS/SIM Atrazin <0.010 µg/l LC/MS/SIM Dichlobenil <0.010 µg/l GC/MS/SIM 4-Chlorprop (4-CPP) <0.010 µg/l LC/MS/SIM 2,6-Dichlorprop (2,6-DCPP) <0.010 µg/l LC/MS/SIM Desisopropylatrazin <0.010 µg/l LC/MS/SIM Desethylatrazin <0.010 µg/l LC/MS/SIM Hydroxyatrazin <0.010 µg/l LC/MS/SIM 2,6-Dichlorbenzamid (BAM) <0.010 µg/l LC/MS/SIM Bentazon <0.010 µg/l LC/MS/SIM Hexazinon <0.010 µg/l LC/MS/SIM ETU (Ethylenthiourea) <0.010 µg/l LC/MS/SIM Aminomethylphosphonsyre, AMPA <0.010 µg/l LC/MS/SIM Desethylterbutylazin <0.010 µg/l LC/MS/SIM Glyphosat <0.010 µg/l LC/MS/SIM Hydroxysimazin <0.010 µg/l LC/MS/SIM Desethyldesisopropylatrazin # <0.010 µg/l LC/MS/MS Desethyl-hydroxy-atrazin # <0.010 µg/l LC/MS/MS Desisopropyl-hydroxy-atrazin # <0.010 µg/l LC/MS/MS Didealkyl-hydroxy-atrazin # <0.010 µg/l LC/MS/MS 2,6-dichlorbenzoesyre # <0.010 µg/l LC/MS/MS 4-nitrophenol <0.010 µg/l LC/MS/SIM 2,4-dichlorphenol <0.010 µg/l GC/MS 2,6-dichlorphenol <0.010 µg/l GC/MS Kommentar *1 Ingen kommentar ALS Denmark A/S Bakkegårdsvej 406 A DK-3050 Humlebæk Telefon: ANALYSERAPPORT side 2 af 3 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forligger Oplysninger om måleusikkerhed findes på Tegnforklaring: #: Ikke akkrediteret <: mindre end >: Større end RIGHT SOLUTIONS RIGHT PARTNER

53 ALS Denmark A/S Bakkegårdsvej 406 A DK-3050 Humlebæk Telefon: ANALYSERAPPORT Mikkel West-Nørager side 3 af 3 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forligger Oplysninger om måleusikkerhed findes på Tegnforklaring: #: Ikke akkrediteret <: mindre end >: Større end RIGHT SOLUTIONS RIGHT PARTNER

54 Analyserapport Rekvirent: MJ Eriksson A/S, Brøndby Sagsnavn: Kanalvejen, Lyngby, fuldskalatest Gammel Køge Landevej 773 Sagsbeh.: Thomas Christiansen 2660 Brøndby Strand Att.: Thomas Christiansen Prøver modtaget: Analyse påbegyndt: Rapportdato: Rapport nr.: Antal prøver: 1 Opbevaring: På køl Bilag: 0 Lab. nr Prøvetype Grundvand Emballage: ok Prøvetagning: Højvang Prøvetager: LMA Udtaget fra dato: kl.: 10:30 Prøve ID Prøvehane Detekefter filter tions- Usikker- Parameter Enhed Metode grænse hed Prøvetagning, kemi Stikprøve DS/ISO :2009 ph 7,1 DS 287:1978, Felt +/- 0,2 Ilt 4,2 mg/l DS/EN 25814:2003, Felt 0,1 +/- 15 % Iltmætning 40 % DS/EN 25814: /- 10 % Suspenderet stof <2 mg/l DS/EN 872: /- 10 % Bor 130 µg/l ICP 1) 10 +/- 10 % Arsen 1,1 µg/l ICP-MS 1) 0,02 +/- 10 % Barium 110 µg/l ICP-MS 1) 1 +/- 10 % Bly 0,31 µg/l ICP-MS 1) 0,03 +/- 10 % Cadmium 0,003 µg/l ICP-MS 1) 0,003 +/- 10 % Chrom 0,06 µg/l ICP-MS 1) 0,03 +/- 10 % Cobolt 1,0 µg/l ICP-MS 1) 0,05 +/- 10 % Kobber 0,36 µg/l ICP-MS 1) 0,03 +/- 10 % Nikkel 9,6 µg/l ICP-MS 1) 0,03 +/- 10 % Zink 16 µg/l ICP-MS 1) 0,3 +/- 17 % Jern 0,30 mg/l DS/EN ISO 11885:2009 0,001 +/- 10 % Jern, filt. 0,27 mg/l DS/EN ISO 11885:2009 0,001 +/- 10 % Ammoniak+ammonium-N 0,047 mg/l Lange LCK 304 0,005 +/- 10 % Benzen <0,03 µg/l HS-GC-MS 0,03 +/- 20 % Chloroform <0,05 µg/l ISO 15680:2004 0,05 +/- 10 % 1,1,1-trichlorethan <0,05 µg/l ISO 15680:2004 0,05 +/- 10 % Tetrachlormethan <0,05 µg/l ISO 15680:2004 0,05 +/- 10 % Trichlorethylen 0,12 µg/l ISO 15680:2004 0,05 +/- 10 % Tetrachlorethylen <0,05 µg/l ISO 15680:2004 0,05 +/- 10 % Vinylchlorid <0,05 µg/l ISO 15680:2004 0,05 +/- 10 % 1,1-dichlorethylen <0,05 µg/l ISO 15680:2004 0,05 +/- 10 % trans-1,2-dichlorethylen <0,05 µg/l ISO 15680:2004 0,05 +/- 10 % 1,1-dichlorethan <0,05 µg/l ISO 15680:2004 0,05 +/- 10 % cis-1,2-dichlorethylen <0,05 µg/l ISO 15680:2004 0,05 +/- 10 % 1,2-dichlorethan <0,05 µg/l ISO 15680:2004 0,05 +/- 10 % 1,2-dibromethan <0,05 µg/l ISO 15680:2004 0,05 +/- 10 % Højvang Laboratorier A/S - Industri Vest Dianalund - Tlf Fax Side 1 af 2

55 Analyserapport Rekvirent: MJ Eriksson A/S, Brøndby Sagsnavn: Kanalvejen, Lyngby, fuldskalatest Gammel Køge Landevej 773 Sagsbeh.: Thomas Christiansen 2660 Brøndby Strand Att.: Thomas Christiansen Prøver modtaget: Analyse påbegyndt: Rapportdato: Rapport nr.: Antal prøver: 1 Opbevaring: På køl Bilag: 0 Betegnelser: Ekspanderet usikkerhed, dækningsfaktor 2. Resultater med værdier i intervallet fra detektionsgrænsen til 10x detektionsgrænsen, kan være påhæftet en analyseusikkerhed på op til +/- 50 %. Afvigelser/kommentar ved denne rapport: Ingen. 1) Analysen er udført af andet akkrediteret laboratorium DANAK nr.: 401 Rapport sendes med post til: Rapport sendes pr. til: MJ Eriksson A/S, Brøndby, Thomas Christiansen, tnc@mjeriksson.dk Prøvningsresultaterne gælder kun for de prøvede emner/delmængder. Uden laboratoriets skriftlige tilladelse må rapporten kun gengives i sin helhed. Godkendt af Helle Andersen Laborant Højvang Laboratorier A/S - Industri Vest Dianalund - Tlf Fax Side 2 af 2

56 Analyserapport Rekvirent: M.J. Eriksson A/S, Brøndby Sagsnavn: Kanalvej/Lyngby, udledning til kloak (53XRA02) Gl. Køge Landevej 773 Sagsbeh.: Søren Borup 2660 Brøndby Strand Prøver modtaget: Analyse påbegyndt: Rapportdato: Rapport nr.: Antal prøver: 1 Opbevaring: På køl Bilag: 0 Lab. nr Prøvetype Grundvand Emballage: ok Prøvetagning: Højvang Prøvetager: KKR Udtaget fra dato: Prøve ID Udtaget fra prøvehane Detekefter filter tions- Usikker- Parameter Maksimum Enhed Metode grænse hed Suspenderet stof 3,2 500 mg/l DS/EN 872: /- 10 % Bor µg/l ICP 1) 10 +/- 10 % Arsen 1,5 2,5 µg/l ICP-MS 1) 0,02 +/- 10 % Barium µg/l ICP-MS 1) 1 +/- 10 % Bly 0,14 10 µg/l ICP-MS 1) 0,03 +/- 10 % Cadmium 0,024 0,3 µg/l ICP-MS 1) 0,003 +/- 10 % Chrom 0,05 30 µg/l ICP-MS 1) 0,03 +/- 10 % Cobolt 3,1 1,4 µg/l ICP-MS 1) 0,05 +/- 10 % Kobber 0,71 10 µg/l ICP-MS 1) 0,03 +/- 10 % Nikkel 7,5 25 µg/l ICP-MS 1) 0,03 +/- 10 % Zink 6,8 300 µg/l ICP-MS 1) 0,3 +/- 17 % Benzen <0,03 20 µg/l HS-GC-MS 0,03 +/- 20 % 1,1,1-trichlorethan <0,05 42 µg/l ISO 15680:2004 0,05 +/- 10 % Trichlorethylen 0, µg/l ISO 15680:2004 0,05 +/- 10 % Tetrachlorethylen <0, µg/l ISO 15680:2004 0,05 +/- 10 % trans-1,2-dichlorethylen <0,05 14 µg/l ISO 15680:2004 0,05 +/- 10 % cis-1,2-dichlorethylen <0,05 14 µg/l ISO 15680:2004 0,05 +/- 10 % Overskridelser: Ja (markeret med understregning) Betegnelser: Ekspanderet usikkerhed, dækningsfaktor 2. Resultater med værdier i intervallet fra detektionsgrænsen til 10x detektionsgrænsen, kan være påhæftet en analyseusikkerhed på op til +/- 50 %. Virksomhedens miljøgodkendelse/udledningstilladelse, oplyst af rekvirenten. Afvigelser/kommentar ved denne rapport: Ingen. 1) Analysen er udført af andet akkrediteret laboratorium DANAK nr.: 401 Rapport sendes med post til: Rapport sendes pr. til: M.J. Eriksson A/S, Brøndby, Søren Borup, sbo@mjeriksson.dk M.J. Eriksson A/S, Brøndby, Thomas Christiansen, tnc@mjeriksson.dk Prøvningsresultaterne gælder kun for de prøvede emner/delmængder. Uden laboratoriets skriftlige tilladelse må rapporten kun gengives i sin helhed. Godkendt af Helle Andersen Laborant Højvang Laboratorier A/S - Industri Vest Dianalund - Tlf Fax Side 1 af 1

57 Analyserapport Rekvirent: MJ Eriksson A/S, Brøndby Sagsnavn: Kanalvejen, Lyngby, udledning til kloak (53XRA02) Gammel Køge Landevej 773 Sagsbeh.: Thomas Christiansen 2660 Brøndby Strand Att.: Thomas Christiansen Prøver modtaget: Analyse påbegyndt: Rapportdato: Rapport nr.: Antal prøver: 1 Opbevaring: På køl Bilag: 0 Lab. nr Prøvetype Grundvand Emballage: ok Prøvetagning: Højvang Prøvetager: LMA Udtaget fra dato: kl.: 10:45 Prøve ID Udtaget fra prøvehane, Detekefter filter tions- Usikker- Parameter Enhed Metode grænse hed Suspenderet stof <2 mg/l DS/EN 872: /- 10 % Bor 70 µg/l ICP 1) 10 +/- 10 % Arsen 1,3 µg/l ICP-MS 1) 0,02 +/- 10 % Barium 220 µg/l ICP-MS 1) 1 +/- 10 % Bly 0,51 µg/l ICP-MS 1) 0,03 +/- 10 % Cadmium 0,009 µg/l ICP-MS 1) 0,003 +/- 10 % Chrom <0,03 µg/l ICP-MS 1) 0,03 +/- 10 % Cobolt 0,89 µg/l ICP-MS 1) 0,05 +/- 10 % Kobber 0,47 µg/l ICP-MS 1) 0,03 +/- 10 % Nikkel 6,9 µg/l ICP-MS 1) 0,03 +/- 10 % Zink 15 µg/l ICP-MS 1) 0,3 +/- 17 % Benzen <0,03 µg/l HS-GC-MS 0,03 +/- 20 % 1,1,1-trichlorethan <0,05 µg/l ISO 15680:2004 0,05 +/- 10 % Trichlorethylen 0,14 µg/l ISO 15680:2004 0,05 +/- 10 % Tetrachlorethylen <0,05 µg/l ISO 15680:2004 0,05 +/- 10 % trans-1,2-dichlorethylen <0,05 µg/l ISO 15680:2004 0,05 +/- 10 % cis-1,2-dichlorethylen <0,05 µg/l ISO 15680:2004 0,05 +/- 10 % Betegnelser: Ekspanderet usikkerhed, dækningsfaktor 2. Resultater med værdier i intervallet fra detektionsgrænsen til 10x detektionsgrænsen, kan være påhæftet en analyseusikkerhed på op til +/- 50 %. Afvigelser/kommentar ved denne rapport: Ingen. 1) Analysen er udført af andet akkrediteret laboratorium DANAK nr.: 401 Rapport sendes med post til: Rapport sendes pr. til: MJ Eriksson A/S, Brøndby, Thomas Christiansen, tnc@mjeriksson.dk Prøvningsresultaterne gælder kun for de prøvede emner/delmængder. Uden laboratoriets skriftlige tilladelse må rapporten kun gengives i sin helhed. Godkendt af Karina Folmer Kemiingeniør Højvang Laboratorier A/S - Industri Vest Dianalund - Tlf Fax Side 1 af 1

58 Bilag F Vandstandsmålinger \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

59 Bilag F - Vandstand Vandstand (kote) PE2_H PE1_L PE2_L Vandstand (kote) PE3_H PE3_L PE5_H PE5_L

60 Bilag F - Vandstand Vandstand (kote) B110_L PB1_L PB2_L *Vandstanden i PB1_L er påvirket af prøvepumpninger og fuldskalatest PE6_L PE7_H PE7_L 17.5 Vandstand (kote)

61 Bilag F - Vandstand Vandstand (kote) PB3_L PB4_L PB5_L PB6_L Boring Terræn Filtersætning (kote) PE1_L til +12 PE1_H til +18 PE2_L til +7 PE2_H til +17 PE3_L ,5 til + 15,5 PE3_H ,5 til + 19,5 PE4_L til +9 PE4_H til +18 PE5_L ,5 til +8,5 PE5_H ,5 til +16,5 PE6_L til +16 PE6_H til +23 PE7_L ,5 til +2,5 PE7_H ,5 til +20,2 PB til +8 PB ,5 til +6,5 PB til +3 PB til +2 PB ,5 til +0,5 PB til +7 PB til +8,5

62 PB-4 Nedre Page 1 of 1 02/12/2013

63 PE-4 Øvre Page 1 of 1 02/12/2013

64 Bilag G Risikovurdering, ejendomme \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\kanalvej_etape1_ny_a nsøgning_december_2013_09.docx

65 Bilag G Risikovurdering for omkringliggende ejendomme ved grundvandssænkning på Kanalvej INDHOLD 1 Indledning 2 2 Baggrund og vurdering Grundvandssænkningens udbredelse Naturlige variationer af grundvandsspejlet Sætningsfølsomhed Ejendommenes fundering 6 3 Konklusion 8 4 Referencer 8 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A J-4001-Bilag_G VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 6. december 2013 UDARBEJDET SEL/HADA/KAST/JBR/TJL KONTROLLERET BBH GODKENDT CASk \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\bilag\bilag_g_riskovur dering_ejendomme.docx

66 2/8 BILAG G, RISKOVURDERING FOR OMKRINGLIGGNEDE EJENDOMME VED GRUNDVANDSSÆNKNING PÅ KANALVEJ 1 Indledning Grundvandssænkning I forbindelse med den igangværende etape 1 af byggeriet på Kanalvej vil der blive etableret parkeringskælder i to etager. For at sikre en tør og opdriftssikret byggegrube vil det være nødvendigt at udføre midlertidig grundvandssænkning i anlægsperioden. For den igangværende etape 1 af byggeriet ventes perioden med grundvandssænkning at være maksimalt frem til 1. september Kælderen udføres som en tæt og opdriftssikret konstruktion, hvilket betyder at der ikke vil være permanent dræning eller bortledning af grundvand, når byggeriet er færdigt. Behov for risikovurdering Der er i forbindelse med byggeriet indhentet gravetilladelse, ref. /1/, hvor det som vilkår 10 står anført "Inden grundvandssænkningen påbegyndes skal der fremsendes en risikovurdering fra en geoteknisk sagkyndig med henblik for risikoen for skader på de omkringliggende ejendomme i forbindelse med grundvandssænkningen. Dette vilkår førte til udarbejdelsen af et notat i september 2013, ref. /8/ med en hydrogeologisk/geoteknisk vurdering af risikoen for de omkringliggende ejendomme og anlæg som følge af grundvandssænkningen. Opdatering af materialet Dette notat Under arbejdet med udgravning af byggegruben viste det sig imidlertid, at jordlagsog grundvandsforholdene ikke var som tidligere forudsat. Det blev derfor nødvendigt at udføre mere omfattende grundvandssænkning end ventet, og som grundlag for ansøgning om tilladelse hertil er det samlede materiale blevet opdateret. Dette notat er en opdatering af det notat, der blev udarbejdet i september 2013, ref. /8/, og det udgør et bilag til den samlede beskrivelse af den påtænkte midlertidige grundvandssænkning. Notatet omfatter en vurdering af risikoen for de omkringliggende ejendomme og anlæg som følge af grundvandssænkningen samt en beskrivelse af vurderingens grundlag, som det nu foreligger belyst. Potentielle risikofaktorer 2 Baggrund og vurdering De primære forhold, som har betydning for om en grundvandssænkning kan udgøre en risiko for ejendomme og anlæg, er: Udbredelse og størrelse af grundvandssænkning i de sætningsfølsomme og/eller fundamentsnære jordlag. Sænkningens størrelse i forhold til naturlige variationer og tidligere påvirkninger af grundvandsstanden. Jordlagenes sætningsfølsomhed. Ejendommenes fundering. \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\bilag\bilag_g_riskovur dering_ejendomme.docx

67 BILAG G, RISKOVURDERING FOR OMKRINGLIGGNEDE EJENDOMME VED GRUNDVANDSSÆNKNING PÅ KANALVEJ 3/8 Grundlag Planlagt grundvandssænkning 2.1 Grundvandssænkningens udbredelse Der er udført forundersøgelser, /2/, /3/ og /4/ på grunden, hvis resultater er indarbejdet i en numerisk grundvandsmodel for området. Senere er der som omtalt fremkommet supplerende oplysninger under udførelsen af byggegruben, og modellen er opdateret i overensstemmelse hermed. Den således opdaterede model er brugt til at vurdere størrelsen af den nødvendige oppumpning af grundvand og udbredelsen af sænkningerne herfra til omgivelserne, se også Bilag C. Med den nu planlagte løsning på grundvandshåndteringen vil grundvandet blive pumpet op fra sandlag, som ligger højere end ca. 15 m under oprindeligt terræn svarende til kote ca. +5,5 m. Samtidig er der etableret afskærende vægge rundt om byggegruben indtil ca. 15 m.u.t., altså ca. kote +5,5 m. Det betyder, at der ikke strømmer grundvand til byggegruben direkte fra de øvre jordlag, men at vandet løber til fra de dybere jordlag, under kote ca. +5,5 m. Beregnede sænkninger I Figur 1 er vist den beregnede udbredelse af sænkningerne i de øvre jordlag ved pumpning af ca. 70 m³/t, som er den forventede ydelse i forbindelse med grundvandssænkningen. Som det fremgår af figuren, vil sænkningerne være mindre end 0,5 m i en afstand på maksimalt ca. 110 m fra byggegruben. Den begrænsede udbredelse af sænkningerne skyldes, at de øvre jordlag er adskilt fra de dybere liggende lag af sammenhængende lag af moræneler i og omkring byggegruben. Derved kan sænkningen i de dybere jordlag (under kote +5,5 m) kun i mindre omfang slå igennem til de øvre jordlag. Monitering i byggeperioden I hele den periode, hvor der pågår grundvandssænkning for etape 1, udføres der monitering ved håndpejling af 9 boringer i området rundt om byggegruben for at overvåge grundvandssænkningens udbredelse. Ligeledes er der opsat trådløs datalogger i en enkelt af disse boringer (PE4), som kontinuerligt måler vandstanden i to niveauer i boringen. Disse data indrapporteres løbende til Lyngby Taarbæk Kommune i henhold til tilladelse til oppumpning af grundvand i forbindelse med byggeriet. \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\bilag\bilag_g_riskovur dering_ejendomme.docx

68 4/8 BILAG G, RISKOVURDERING FOR OMKRINGLIGGNEDE EJENDOMME VED GRUNDVANDSSÆNKNING PÅ KANALVEJ Figur 1 Beregnet sænkning i øvre jordlag i forbindelse med grundvandssænkning. Datagrundlag 2.2 Naturlige variationer af grundvandsspejlet Der foreligger ikke længerevarende dataserier over grundvandsstanden fra selve byggeområdet, men i undersøgelsesboringer /1/ og /3/ på Kanalvejsgrunden er der ved to separate pejlerunder med mindre end 1 måneds mellemrum i vinteren 2012/2013 konstateret vandstandsforskelle på op mod 40 cm i de øvre jordlag, ligesom senere pejlinger udført som led i supplerede forundersøgelser /4/ viser variationer på mere end 1 m i forhold til tidligere målte værdier. Data fra Lyngby Vandværks monteringsboringer (DGU nr og ), er illustreret i Figur 2 neden for. Figuren viser vandstandssvingninger på væsentligt mere end en meter for begge boringer. Det er dog uklart hvor stor en del af variationen, der er naturlig og hvor stor en del, som skyldes indvinding i området, men den store variation forekommer ikke desto mindre i området. \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\bilag\bilag_g_riskovur dering_ejendomme.docx

69 BILAG G, RISKOVURDERING FOR OMKRINGLIGGNEDE EJENDOMME VED GRUNDVANDSSÆNKNING PÅ KANALVEJ 5/8 Vurderinger Figur 2 Pejleserier fra Lyngby Vandværks monteringsboringer (DGU nr og ). Det vurderes derfor, at grundvandsstanden i de øvre jordlag i området varierer med mindst en meter inden for et år af naturlige grunde, eller i det mindste af grund, der ikke har noget med grundvandssænkning på Kanalvej at gøre. I forhold til eventuelle sætningsfølsomme bygninger og jordlag vurderes sænkninger mindre end 0,5 á 1,0 m således at være uproblematiske, idet de naturligt forekommende vandstandsvariationer vurderes at være på mere end 1 m inden for et år. Sætningsfølsomme jordlag Følsomhed reduceret 2.3 Sætningsfølsomhed Generelt bemærkes det, at der området omkring Kanalvej træffes udbredte lag af organiske materialer og fyld, som kan være sætningsfølsomme ved dræning af disse. De sætningsfølsomme lag er dog relateret til den lavtliggende del af området, hvorfor disse ikke træffes i nordlig retning, hvor terrænet stiger meget. Området er generelt præget af tidligere omfattende grundvandssænkninger. Herunder bl.a. ifbm. opførelse af Lyngby Storcenter og Kulturhuset, ligesom \\cowi.net\projects\a035000\a036088\3_pdoc\data\hydrogeologi\ansøgningogtilladelser\ansøgninggrundvandshåndtering\versionnovember2013\bilag\bilag_g_riskovur dering_ejendomme.docx