Metodistisk dåbssyn Jørgen Thaarup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metodistisk dåbssyn Jørgen Thaarup"

Transkript

1 Metodistisk dåbssyn Jørgen Thaarup Dåbslærens fremvækst i kirkens historie Metodismen er en bevægelse, som voksede frem i tiden fra 1740 i England. Bevægelsen blev ledet af teologerne John og Charles Wesley, som både var inspireret af tidens frimenigheder og var tro overfor den Anglikanske Kirkes teologi og kirkeordning. Wesleybrødrenes mor Susanna var datter af en præstefamilie med baggrund i Londons frikirkelighed, hvor troendes dåb blev praktiseret. Faderen Samuel Wesley var søn af en anglikansk præstefamilie, som i en lang periode havde støttet den puritanske og calvinsk inspirede gren af kirken, men senere forandret ståsted til fordel for den klart anglikanske gren, hvor nogen indflydelse fra den lutherske reformation havde gjort sig gældende. Med i metodismens anglikanske arv er således en sakramental dåbsforståelse, som er mærket af reformationerne på det europæiske kontinent i både luthersk og calvinsk retning henved 200 år tidligere. Den lutherske lære om dåben blev udtrykt i Den augsburgske Bekendelse fra 1530 hvor det hedder, at dåben er nødvendig til salighed, og gennem dåben tilbydes Guds nåde, og at børn skal døbes, for at de ved dåben kan overgives til Gud og af ham tages til nåde. Den calvinske lære om dåben er udtrykt i Westminster-bekendelsen fra 1643, og heri læres der om dåben, at genfødelsen ikke sker i sakramentet, men barnedåben fastholdes bestemt som indvielse til Kristus og optagelse i kirken. 1

2 I Den anglikanske Kirkes Religionsartiker fra 1563, revideret i 1662, spores påvirkning fra de forskellige kirkelige retninger. Og da John Wesley i 1784 fastsætter det dogmatiske grundlag for den første selvstændige Metodistkirke, videregiver han læren om sakramenterne og dåben, i den form, Den anglikanske Kirke har udviklet den: "Sakramenterne, indstiftede af Kristus, er ikke blot kendetegn og mærke på kristne menneskers bekendelse, men de er snarere sikre tegn på Guds nåde og velbehag mod os, gennem hvilken han usynligt virker i os og ikke alene vækker, men også styrker og stadfæster vor tro på ham." (Rel. Art. XVI) "Dåben er ikke blot et bekendelsestegn og et skelnemærke, hvorved de kristne adskiller sig fra andre, der ikke er døbte, men den er også et tegn på genfødelse eller den ny fødsel. Dåb af spæde børn skal bibeholdes i kirken." (Rel. Art. XVII) Metodismens lære om dåben er ikke formuleret i en periode, hvor der var stridigheder og kontroverser, som kunne præge dåbsforståelsen. Oplysningstidens England var i det hele taget ikke tiden, hvor dåbsteologi blev det afgørende spørgsmål, som andre lærespørgsmål kunne indrettes efter. Og læren om dåben kunne slet ikke være direkte kirkedannende, som tilfældet havde været tidligere i kirkehistorien. Den sakramentale forståelse af dåben blev der værnet om på samme måde, som det andet sakramente, nadveren, blev styrket. Samtidig blev de evangeliske aspekter sat i stærk fokus med understregning af den personlige og individuelle omvendelse, forberedt af syndserkendelse og anger. Det var karakteristisk, at den sakramentale barnedåbspraksis og den evangeliske omvendelsesteologi blev fastholdt som et frugtbart spændingsfelt, der virkede befordrende på frelsens personlige modtagelse. Ved en sakramental barnedåbspraksis lægges vægten på det, Gud gør. Ved en evangelisk omvendelsesteologi lægges vægten på menneskets tilslutning til evangeliets sandhed. I den almene kirkehistorie har der været en tendens til, at en betoning af det, Gud gør, svækkede betydningen af menneskets "ja," og ligeledes den anden vej, at en betoning af menneskets vilje og beslutning i overgangen til at blive kristen ville betyde en svækkelse af Guds virke. Guds gerning, det sakramentale princip, og menneskets tilslutning, det evangeliske princip, har ofte virket som poler, der afsporede andre dele af troslæren, når kravet om logik skulle opfyldes. Ved metodismens frembrud betonedes Guds initiativ og suverænitet, men uden på nogen måde at svække menneskets tilslutning og omvendelse. En ikke uvæsentlig faktor i udformningen af dåbspraksis og ritualet var studier af Kirkefædrene fra ca. år 90 til ca. år 400, herunder fromheds- og menighedslivet i den græske del af Oldkirken, det vil først og fremmest sige områderne Lilleasien, 2

3 Syrien, Ægypten og Grækenland samt Østkirkens lære om Helligånden. Øget brug af symboler og betoningen af dåbsundervisningen kan bl.a. henføres hertil. Ligeledes påpeger de første metodistteologer, at Oldkirken ikke udviser noget krav om ensartethed i dåbspraksis selvom dåb af spædbørn er det mest fremherskende. Denne i teorien tolerante holdning til forskelle i dåbspraksis fik ingen reel betydning ved metodismens frembrud. Wesley's eneste skriftlige vurdering af samtidens gendøbere var, at han ikke fandt dem særligt fromme eller inspirerende. Dåbsspørgsmålet vurderet løsrevet var havde ikke Wesley's interesse. Vor tids danske metodister kan ikke sige sig fri for, at den nordamerikanske version af metodismen har været mest toneangivende af den simple årsag, at metodismen her fik størst udbredelse og først udkrystaliserede sig i en egentlig kirkedannelse. Metodismen i Danmark er et resultat af amerikansk metodisme, sådan som den fremstod i midten af det nittende århundrede. I løbet af forrige århundrede og især efter Den store Vækkelse , som prægede alle de amerikanske, protestantiske kirker i samme retning, mistede dåbsteologien sin balance mellem de sakramentale og evangeliske aspekter. De nære forbindelser mellem de protestantiske kirker og den forholdsvis udveksling af medlemmer betød, at dåbsteologierne i disse kirkesamfund smittede af på hinanden og med tendens til, at den laveste fællesnævner sejrede. Dåben blev blandt det almene kirkefolk mere og mere betragtet som en ren symbolhandling. Med til billedet hører også, at metodismen i Amerika led under en konstant mangel på ordinerede præster i kirkens første 75 år. Lægprædikanternes afgørende rolle i etableringen af metodismen i Amerika og de skiftende vækkelsers enorme omfang ganske enkelt betød, at mange mennesker ikke blev døbt selvom de levede som aktive kristne. Sakramentaliteten, handlingens objektive betydning, Guds gerning i handlingen, blev nedtonet, og bekendelsesdimensionen, handlingens subjektive betydning, kirkens og individets handling, blev betonet, men begge dele har hele tiden været med. I metodismens engelske og amerikanske sammenhæng har der i perioder (Storbritannien: og USA: ) været heftige teologiske opgør med den calvinske udformning af læren om, at menneskets frelse eller fortabelse var forudbestemt af Gud. Metodisterne betragtede denne lære som en trussel mod sand evangeliske forkyndelse og hævdede i stedet for 1) at alle mennesker får del i Guds nåde, 2) ethvert menneskes mulige omvendelse, og 3) at nåden skænker mennesket evnen til aktiv modtagelse af egen frelse. Opgøret med det syn, at mennesket ingen fri vilje har og ikke frit kan vælge frelsen og en øget betoning af dåbens subjektive aspekter finder sted indenfor den samme tidsperiode. 3

4 Voksendåbspraksis har visse steder været et resultat af denne balance-forskydning, uden at dette i sig selv har udløst teologiske konflikter eller noget krav om ensartet dåbspraksis indenfor den globale metodisme, men barnedåbspraksis er fortsat det mest almindelige. Metodistteologer i nyere tid ser det som deres opgave at reformulere dåbsteologiens sakramentale betydning i den hensigt, at genskabe det oprindelige ikke-polariserende, men frugtbare spændingsfelt mellem dåbens sakramentale og evangeliske aspekter. I Nordeuropa har forholdet til lutherdommen haft stor betydning, fordi denne trosretning i århundreder har været næsten totalt dominerende og givet hele befolkningen den grundholdning, at kristendom kun kan forståes på den måde, som lutherdommen lærer. Når det drejer sig om dåbslæren har det for metodisterne betydet, at man i perioder har lagt forholdsvis stor afstand til opfattelsen, at Gud virker i dåben, samtidig med at det lutherske miljø positivt har medvirket til, at metodisterne altid har fremholdt dåbens store betydning. Kirken udsendte i 1992 (revideret i 1996) et studiedokument, for at igangsætte en teologisk proces. I dette dokument er der tydelig reference til et dokument om dåb, nadver og embede, som Kirkernes Verdensråd vedtog i Tendensen bevæger sig i retning af en styrkelse af læren om dåbens sakramentale betydning, men uden at svække de dele af den kristne lære, hvor der appelleres til menneskets beslutning og vilje til at modtage Guds gave. 4

5 Bibelsk baggrund Metodismens oprindelse er den nytestamentlige menighed. Metodismen betragter sig selv som klart protestantisk og har derfor protestantismens forståelse af Bibelens suveræne betydning for enhver teologisk formulering. NT giver os ingen samlet dåbslære. Det betyder naturligvis ikke, at NT ikke indeholder tekster om dåb. Der er blot ingen af NT's forfattere, der har sammenskrevet en egentlig dåbsteologi med det formål at viderebringe en sådan. Dåbsteologien levede mere i traditionen, i liturgien, end i NT's nedskrevne lære. NT afspejler dåben i funktion for Guds Rige. Dåben er ikke et mål i sig selv og er ikke bragt i fokus. Men indirekte i teologiske udredninger om frelsens indhold og om overgangen til at blive kristen, finder vi NT's dåbsteologi. "For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus." (Gal. 3:26-27) "Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv." (Rom. 6:3-4) "For i ham bor hele guddomsfylden i kød og blod, og i ham, som er hoved for al magt og myndighed, er I blevet fyldt med den. I ham blev I også omskåret, ikke med hånden, men ved at aflægge det syndige legeme, ved omskærelsen til Kristus, da I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde. Også jer, der var døde i jeres overtrædelser, uomskårne på kroppen, gjorde Gud levende sammen med ham, da han tilgav os vore overtrædelser." (Kol. 2:9-13) "For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke." (1.Kor. 12:13) "Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv - troværdigt er det ord!" (Tit. 3:4-7) 5

6 Dåbspraksis NT's beskrivelser af mennesker, der bliver døbt, skildrer menneskers overgang fra en anden religion til kristendommen. Der er tale om første generations kristne - en tydelig missionssituation, som nødvendigvis må forudsætte forkyndelse og tro. På missionsmarken i dag, hvor der er tale om, at mennesker af anden religiøs observans overgår til den kristne tro, viser kirkerne ikke umiddelbar uenighed omkring dåb, så i den situation med første generations kristne, er der ikke stor diskussion om dåbspraksis og det bibelske grundlag. NT siger imidlertid intet om dåb af anden generations kristne. Hvis man vælger at ligestille børn af aktive kristne familier med bevidste udøvere af ikke-kristen livsstil, læs: hedninger, er der tilsyneladende intet behov for diskussion af dåbspraksis. Så er børn i kristne familier hedninger, som er i behov for at blive kristnet bl.a. ved dåb. Dåbens betydning står naturligvis tilbage. Hverken GT eller NT tillader os at gøre denne forenkling. Dåb af børn af kristne familier og dåb af voksne af kristne familier er således i samme afstand fra de bibelske udsagn og deres missionssammenhæng. I Apostlenes Gerninger skildres en række dåbsscener, som markerer indgangen til kristenlivet. "De, som tog imod hans ord, blev døbt, og den dag blev der føjet næsten tre tusind mennesker til." (Apg. 2:41) "Han befalede, at vognen skulle standse, og de gik begge ned i vandet, både Filip og hofmanden, og Filip døbte ham." (Apg. 8:38) "Så gik Ananias, og da han kom ind i huset, lagde han hænderne på ham og sagde: 'Broder Saul, Herren har sendt mig, Jesus, som viste sig for dig på vejen hertil, for at du igen skal kunne se og blive fyldt af Helligånden.' Og straks var det, som faldt der skæl fra hans øjne, han kunne se igen, og han rejste sig og blev døbt." (Apg. 9:17) "'Mon nogen kan hindre disse mennesker i at blive døbt med vand, når de har fået Helligånden ligesom vi?' Han befalede da, at de skulle døbes i Jesu Kristi navn." (Apg. 10:48) "Da hun og hendes husstand var blevet døbt..." (Apg. 16:15) "De forkyndte nu Herrens ord for ham og hele hans hus. I denne sene nattetime tog han dem med og vaskede deres sår, og umiddelbart efter blev han selv og alle i hans hus døbt." (Apg. 16:32-33) "Også mange af korintherne hørte og troede og blev døbt." (Apg. 18:8) Forkyndelse, omvendelse, dåb, tro og fylde af Helligånden hører sammen og kendetegner alle indgangen til kristenlivet. Men skriftstederne udviser intet ensartet mønster. I Apg. 2:41 og 8:16 nævnes Helligåndens fylde efter dåben, hvorimod rækkefølgen er omvendt i Apg. 9:17 og 10:44. Troen nævnes kun direkte i 3 af 8 skriftsteder, og yderligere 3 steder nævnes undervisning og omvendelse. 6

7 I Apg. 16:15, 16:33, 18:8 og 1.Kor. 1:16 omtales dåb af hele husstande. Familien og husstanden udgjorde en enhed, som ikke direkte er sammenlignelig med vort tids super-individualisme. Husstandens myndige medlemmer tegnede hele enheden, og umyndige medlemmer herunder børn, mentalt svage og slaver fulgte naturligt med. De nævnte tekster skildrer, hvad der også er kendt fra nogle af Kirkefædrenes skrifter og fra den jødiske historiker Josephus, at overgangen til Jødedommen og Kristendommen ofte omfattede hele husstande. Personer, der skifter religion, kaldes proselytter. På jødisk hold kendes proselyt-dåb af hele husstande inkluderende børn helt tilbage til det første århundrede. Rom. 6:4 regnes af flere bibeltolkere som et af de ældste udtryk, der afspejler forståelsen af dåbens indhold - måske hentet fra dåbsliturgien. Versene 3-5 indgår i en argumentation om kristenlivet her og nu. "Ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans." (Rom. 6:3-5) Paulus ser tilbage i tiden og ser dåben, som begyndelsen til kristenlivet. Dåben udtrykker, at den kristne forbindes med Kristi forsoningsdød, et skæbnefællesskab, således at det efterfølgende kristenliv må leves i kraft af Kristi opstandelse. Opstandelsen betegner ikke en fremtidig legemets opstandelse i et kommende Paradis, men betegner livet, som følger efter omvendelsen. De efterfølgende vers beskriver tydeligt, at opstandelsen her betyder et nyt liv levet i opstandelsens kraft. Dåben angiver overgangen fra det døende liv til det opstående liv, og dåbens indhold er fra den synsvinkel ikke forskellig fra forkyndelsens kerne. Dåb og kristenliv hører sammen. Et andet meget væsentligt skriftsted er Kol. 2: Her benyttes samme tankegang som i Rom. 6:4, men med tydelig reference til den rituelle handling i Jødedommen, som dåben kommer til at videreføre. Dåben kaldes her for Kristus-omskærelsen. "I ham blev I også omskåret, ikke med hånden, med ved at aflægge det syndige legeme, ved omskærelse til Kristus, da I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde." (Kol. 2:11-12) I 1.Pet benyttes ligeledes referencer fra GT til forklaring af dåbens betydning. 1.Kor. 12:13, Gal. 3:27 og Ef. 4:5 angiver, at dåben ikke blot vedrører forholdet mellem den enkelte og Gud. Dåben er indgangen til kirken, Kristi legeme, det kristne fællesskab. 7

8 Dåben er pagtstegn GT Den gamle Pagt NT Den nye Pagt Pagtens grundlag: Udvælgelsen, exodus, Kristi offertjeneneste forsoningsværk Individuelt pagtstegn: Omskærelse Dåb Kollektivt pagtstegn: Påskefejring Nadver Bekræftelse af pagten: Synagoge- og tempel Kristen gudstjeneste gudstjeneste Pagtens liv: Et liv efter Mose lov Et liv efter Kristi lov Forudsætning for - Abrahams slægt - Forkyndelse og eget ønske indgåelse af pagten: - Tilhørende - Tilhørende 1. generation! proselyt-familie kristen familie Praksis - Omskærelse på 8. dagen - Dåb af bekendende 1. generation! - Individuel proselytdåb - Dåb af husstande - Dåb af husstande Forudsætning for - Jødisk mor - Forkyndelse og eget ønske indgåelse af pagten: - Tilhørende - Tilhørende 2. og følgende generation! proselyt-familie kristen familie Praksis - Omskærelse på 8. dagen - Dåb af bekendende 2. og følgende generation! - Proselyt-dåb - Dåb af spædbørn Dåb af børn Bibelen er højeste autoritet. Men i vores forståelse af bibelens udsagn er det ikke uvæsentligt at se, hvordan Oldkirken, de første tre århundreder, forstod bibelen. 8

9 Det er vigtigt at se, hvorledes den tradition, hvori bibelens skrifter voksede frem, udviklede sig i deres forståelse af at leve på bibelens grund. Tilsyneladende har indførelsen af dåb af børn af kristne familier været opfattet som en naturlig og bibeltro konsekvens. Det er rimeligt at antage dåb af børn i Apg. 16:15, 31, 33 og 1.Kor. 1:16. Husstanden optræder som en samlet enhed, og selvom børn ikke direkte nævnes, ville disse husstande adskille sig fra gennemsnittet, hvor enhver husstand bestod af flere generationer og af såvel myndige som umyndige medlemmer. Fra jødiske sammenhæng var det kendt, at når en hedningefamilie tilsluttede sig Jødedommen kunne det ske ved, at alle mandspersoner, voksne og spæde, blev omskåret. Kvinderne fik ikke omskærelsens tegn, men betragtedes alligevel som omfattet af det, omskærelsen betød for hele husstanden. I Mark. 10:13-16 og paralleltekster, hvor Jesus velsigner børnene, imødegåes ethvert krav og enhver påstand om den voksnes fortrin overfor Gud. "Jesus blev vred og sagde til dem: "Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres." (Mark. 10:14) Denne tekst er ikke i egentlig forstand en dåbstekst, men den understreger, at den voksne og myndige ikke har noget fortrin frem for barnet og den umyndige. Hvad der ikke siges i de bibelske tekster, men som er en selvfølgelig forudsætning og som af den grund vejer dobbelt tungt er, at dåb kun giver mening i en religiøs sammenhæng, i et religiøst miljø. Tæt samhørighed med den aktive og gudstjenestefejrende menighed er en forudsætning før, under og efter dåben. Uden denne religiøse sammenhæng mister de bibelske tekster indhold. Dåben til Kristus (Kristi legeme er billedet på menigheden) er ingen garanti for noget som helst, men indgangen til kristenlivet, hvor ikke indgangen har størst betydning, men derimod livet i kirken og i verden, som kommer efter indgangen. Betoningen af den religiøse sammenhæng som forudsætning for dåb kan også udtrykkes med, at troens tilstedeværelse er en betingelse for dåb. Dåb og tro I NT er troens indhold vigtigere end troens præstation. Det modtagende individs personlige tro kan være stærk eller svag eller umulig at konstatere. Men i den familie- og menighedssammenhæng, som individet befinder sig i før, under og efter handlingen, kan troens indhold, som er Kristus selv eller Ordet om Kristi frelsesgerning, være nærværende. Det miljø, som individet indgår i kan således være præget af tro på Kristus. Således er det fx ved mange undergerninger, som Kristus udfører. Se fx Matt. 8:5-13, 8:14-17, 9:2-8, 9:18-19, 15:22-28, Johs. 11:21-27 m.v. I 1.Kor. 7:14 omtaler Paulus den tilsyneladende almindelige opfattelse, at børn er helliget ved forældrenes tro. 9

10 ".. en ikke-troende mand er helliget ved sin hustru, og en ikke-troende hustru ved broderen; ellers ville jeres børn jo være urene, men nu er de hellige." Hvis personlig og synlig tro hos dem, der var i behov for Guds indgriben, skulle være betingelsen, eventuelt krævet udtrykt ved fremsigelse af en trosbekendelse, der udløste Kristi gerning, ville ingen af disse mennesker have modtaget hjælp. Men af den grund kan man ikke sige, at troen ikke er nogen forudsætning. Troens indhold er absolut til stede og nærværende i sammenhængen. På samme måde skildres dåben i NT. Kirkens forvaltning af dåben giver kun mening, hvis det modtagende individ befinder sig i en religiøs sammenhæng, hvor alt, hvad der gøres, sker på troens grundlag. Missions- og nådemiddel Missionsbefalingen i Matt. 28:18-20, til dels parallelt i Mark. 16:15-16, gør dåben til en lydighedshandling, som er indstiftet af Kristus selv. Dåb og undervisning/oplæring er her sideordnede redskaber til at gøre folkeslagene til disciple. "Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende." (Matt. 28:18-20) I grundteksten benyttes lange tillægsformer. Præcisere oversættelse kunne være 'døbende dem' og 'lærende dem.' Dermed kan man ikke sige, at det ene kommer før det andet. Der er tale om to midler, dåb og undervisning, for at gøre mennesker til Jesu disciple, og disciple er troende mennesker, der praktiserer deres tro. Dåben regnes som et af de to sakramenter. Praktiseret på grundlag af Kristi befaling er dåben et stærkt og synligt udtryk for det guddommelige initiativ af nåde, som hele den bibelske frelseshistorie er et langt vidnesbyrd om. Dåben udtrykker Guds initiativ overfor det enkelte menneske. Dåben er et af flere nådemidler. Betegnelsen 'nådemiddel' udtrykker i sig selv, at det er et redskab, en kanal, et medium for noget, der ligger ud over midlet selv. Gud har i sit ord knyttet løfter om sin indgriben via nådemidlerne, når nådemidlerne benyttes i praksis. Intet tyder på, at nådemidlerne er rangordnede, eller at frelsen skal modtages gennem en bestemt prioritering af nådemidlerne. Derfor tror vi, at dåben formidler frelsens indhold, men ikke frem for de øvrige nådemidler, ikke i eksklusiv forstand. Den nåde, der formidles via dåben, er ikke forskellig fra den nåde, der formidles via forkyndelsen, nadveren, bønnen og den kristne menigheds fællesskab. Dåben er ingen frelsesbetingelse på samme måde, som ingen af de øvrige nådemidler i sig selv er nødvendige for Guds frelse. Alene Ordet har en forrang. 10

11 "Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde evangeliet, dog ikke med talekunstens visdom, for at Kristi kors ikke skal blive til tom tale." (1.Kor. 1:17) I Mark. 16:16 er manglende tro og ikke manglende dåb årsag til fordømmelse. Troen er frelsesbetingelsen, enten den individuelle og bevidste tro eller den til individet tilregnede tro. Troen er ikke et krav ved benyttelse af nådemidlerne, tværtimod bevirker og styrker nådemidlerne troen. Dåben har således en væsentlig plads i den kristne troslære. Men som et af flere nådemidler, et af to pagtstegn og sakramenter, er der intet bibelsk belæg for at løfte dåben op på et eksklusivt stade og gøre det til et teologisk hovedspørgsmål. Dåbslæren er vigtig, men har ikke så meget i sig, at det kan bruges som målestok for rettroenhed eller være kirkeadskillende. Individ og menighed Dåben er et individuelt anliggende, men absolut ingen privatsag. Dåben hører hjemme i gudstjenesten, i menighedens centrum. Dåben udføres af kirken, af menigheden, hvor den ordinerede præst forvalter sakramentet på det troende fællesskabs vegne. Således er dåben en Guds-dimension, der er en gave, som menigheden via den ordinerede tjeneste administrerer i henhold til bibelens løfter om Guds handling i gaven. Dåben er dermed også menighedens bekendelses- og lydighedshandling. Dåben har forkyndelseskarakter for alle, der overværer handlingen. Dåbshandlingen har gyldighed, når den udføres med vand og i den treenige Guds navn. Dåbens betydning vil aldrig aftage eller kunne bortviskes, men dåbens virkning er ikke knyttet til den øjeblikkelige handling, men til livet i tro, som følger efter. Denne tematiske opdeling af dåbslæren i beskrivelsen af dåbens gyldighed, dåbens betydning og dåbens virkning har været god lære i den vestlige gren af kristendommen helt tilbage til ca. år 400. Augustinus udviklede og benyttede denne opdeling af dåbsforståelse for at modvirke at alle aspekter af dåbslæren fejlagtigt knyttes til selve dåbshandlingen. På god reformatorisk vis afvises enhver tanke om, at Guds handling automatisk sker i kraft af den ceremoni, som præsten udfører. Guds frelse er ikke på magisk vis lænket til den af præsten udførte handling. Forholdet mellem dåbshandlingen og Guds virke en trosdimension, hvor løfterne i Guds ord tages alvorligt og direkte, men hvor tyngden, opmærksomheden altid er rettet mod Guds selvstændige og frie initiativ. Vor stadige afhængighed af ham står fast. Dåben er et tegn og en nåde. Tegnet er til at tage og føle på. Nåden og dermed dåbens betydning er knyttet til tegnet, men som en tilregnet og givet gave, hvis virkning strækker udover tegnet. 11

12 Dåb og menneskesyn hører sammen Syndens realitet er ikke Guds ønske, men må alligevel betegnes som en del af betingelserne for menneskelivet. Synden er en del af det, der konstituerer menneskelivet. Derfor siger vi, at mennesket på den ene side er skabt i Guds billede og på den anden side, at mennesket, uden Gud, er totalt fordærvet af arvesyndens skyld og arvesyndens fordærv. Bibelen lærer os imidlertid om Gud, at hans væsen er således, at han ikke tillader, at mennesket lades i stikken uden ham. Det betyder, at Guds nåde altid er først og altid er størst. På den baggrund kan vi ikke hævde, at et menneske ved fødselen er i en tilstand, hvor det er regnet som fortabt og henvist til evig straf, og hvor det er afhængig af at skulle være midtpunktet for en kirkelig handling for at opnå Guds nærvær og Guds gunst. Et menneskefoster eller barn behøver ikke at gennemgå en speciel ceremoni for at blive genstand for Guds begyndende og frelsende indgriben. "Herrens ord kom til mig: 'Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig, før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig.'" (Jer. 1:5) "Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje." (Salm. 139:16) Guds nåde er nok og nærværende. Når Gud således allerede har påbegyndt sin frelsende gerning i mennesket, er det i sig selv eet af kriterierne på, at mennesket er berettiget til at modtage dåbens sakramente, som netop er tegnet på det, der allerede er begyndt. Dette ræsonnement hænger sammen med konsekvenserne af menneskets syndighed. Vores forståelse af Gud gør, at vi ikke kan tro, at han alene på grund af den del af arvesyndens kollektive skyld, der påhviler den enkelte, vil tillade, at mennesket fortabes. Fortabtheden står i forhold til den skyld og vantro, som mennesket på grund af sin egen bevidste forvaltning af livet måtte pådrage sig. Arvesyndens fordærv, der påfører individet dets onde og selvhævdende tilbøjelighed, står naturligvis tilbage, men det er ikke først og fremmest et juridisk forhold, som tilgivelsen kan rette op på. Sagt på en anden måde: Barnet har ikke selv lagt afstand til Gud. Dets egen status overfor Gud er ikke belastet af personlig skyld. Lidt populært har man sagt, at metodisterne ikke døber børn, fordi de skal blive Guds børn, men fordi de allerede er det. Hvilken hindring? En vurdering af, hvem der er berettiget til at modtage dåben, kan let afspores ved en opremsning af dåbskandidatens kvaliteter fx krav om kandidatens kundskaber og trosoplevelse og bekendelse. Dermed svækkes Guds-dimensionen, det sakramentale, den objektive betydning af dåben. Det afgørende spørgsmål må i 12

13 bibelsk belysning altid være: hvilken hindring er til stede? Dette spørgsmål blev rejst i forbindelse med Hofmanden i Apg. 8:36 og Kornelius og hans husstand i Apg. 10:47 og i Mark. 10:14 (parallelt i Matt. 19:14 og Luk. 18:16), hvor Jesus tillader børnene at komme til ham. Mennesket kan ikke påføre sig selv en negativ kvalitet, som frakender det retten til at modtage dåben. Det forbyder Guds væsen, og ham vil vi ikke hindre. "Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed?... For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre." (Rom. 8:34-35, 38-39) Der er altså ingen hindringer i forhold til Gud. Men der er nogle krav som skal opfyldes til situationen totalt, for at det giver mening at praktisere dåben: - Den menighedsmæssige sammenhæng må være en realitet. Konkret må det sandsynliggøres, at dåbskandidaten vil indgå i den aktive menigheds tilbedende fællesskab. - Dåben må være indsat i et forløb af undervisning og oplæring. Konkret må menigheden påtage sig ansvaret for at stille undervisningsprogrammer til rådighed hvor undervisningen forud for overhøring eller frikirkelig konfirmation også er medregnet. Og dåbskandidatens nærmeste pårørende må ved aflæggelse af løfte påtage sig ansvaret for en kristen opdragelse, og ved deres eksempel og nærvær i menigheden have vist, at de med sandsynlighed kan og vil efterleve dette løfte. - Der må være en naturlig forståelse for, at dåb og kristenliv og personlig modtagelse af frelsen hører sammen før de enkelte leds fulde indhold er fuldbyrdet. Dåben peger dermed frem mod den konkrete personlige bevidstgørelse eller omvendelse med efterfølgende personlig bekendelse, som er vigtigere end dåbshandlingen i sig selv, fordi dåbens indhold endeligt modtages og virkeliggøres i den personlige bevidstgørelse eller omvendelse. Den almindelige dåbskandidat er et menneske, der er bevidst om sin egen åbne forventning om Guds frelsesgerning. I troen indtager mennesket en åben og positiv forventende holdning overfor Gud. I tilfælde, hvor troens indhold og forventning er tilstede i det religiøse fællesskab, som personen naturligt har del i, kan dåbskandidaten være en person, der ikke har evnen til selv at udtrykke personlig tro, herunder små børn. Hvis situationen berettiger, at kirken formidler dåbens gave, må vi ikke hindre dem i at få gaven. Praktisk taget alle metodistfamilier i Danmark lader deres børn døbe. 13

14 Hvad er dåben et tegn på? Dåben er et af flere midler, som formidler frelsens indhold, ikke på grund af Guds nåde, men på grudnlag af Kristi forsoningsværk. Med tanke på Jesus skriver Paulus at "sådan er en enkelts retfærdige gerning også blev til retfærdighed og liv for alle mennesker." (Rom 5:18) I dåben retfærdiggøres mennesket i forhold til arvesyndens kollektive skyld. Det er ikke en retfærdiggørelse af den personlige og individuelt bevidste skyld, som mennesket er ansvarlig for i tiden efter dåbshandlingen. I dåben tilsiges mennesket genfødelsen og helliggørelsen, som Guds hensigtserklæring og som et tilsagt opgør med syndens fordærv i mennesket. På den måde er dåben et genfødelsens bad, hvor genfødelsen ikke finder sted i den øjeblikkelige handling, men hvor retfærdiggørelse og genfødelse er en del af Den nye Pagt. Dåben er et tegn på og indeholder denne pagt fuldt ud, uden dog at virkeliggøres og få konsekvens før dåbskandidaten har taget indholdet til sig og givet Gud respons. Det er som en gave, der fuldt ud gives, men som først bliver betydningsfuld, når modtageren lukker gaven op og gør brug af indholdet. I dåben bliver mennesket indlemmet i den hellige, almindelige Kirke, som den er repræsenteret ved den lokale menighed. Men den døbte bliver ikke fuldt ud indlemmet i et bestemt trossamfund. Vi kalder det et prøvemedlemsskab eller et forberedende medlemsskab. Der er absolut tale om et medlemsskab, hvor personen er en del af det kristne fællesskab og står under dets omsorg. Men medlemsskabet bliver først helt i det øjeblik, personen efter egen vurdering kan tilslutte sig. Når dåbskandidaten selv er rede til at svare for sig og bekende sin kristne tro og udtrykke eget ønske om medlemsskab af den bestemte kirke, kan fuldt medlemsskab finde sted. I Metodistkirken sker det som et led i gudstjenesten, hvor kandidaten bekender sin tro, bekræfter dåbens pagt og fremsiger ønsket om fuldt medlemsskab. Først dermed har dåben fået sin fulde betydning af at være indgangen i kirken. Naturligvis kan dåb og overhøring eller frikirkelig konfirmation og medlemsoptagelse være sammenfaldende, hvilket det ofte er, når mennesker uden nogen kristen baggrund tilslutter sig kirken. Men det er ikke det almindeligste. Dåben er en engangshandling, som ikke kan gentages, hvis meningen skal bevares. Dette er, hvad metodismen forstår ved den frugtbare spænding mellem dåbens sakramentale og evangeliske aspekter. Ensidig betoning af det sakramentale, Guds handling, vil svække omvendelsen og dermed svække virkeliggørelsen af retfærdiggørelsen og genfødelsen. Ensidig betoning af det evangeliske aspekt, menneskets handling, vil tillægge dåben som Guds gave en minimal betydning og reducere dåben til en bekendelseshandling. En polarisering af de sakramentale og evangeliske aspekter vil gøre det svært, at få dåb, omvendelse og kristenliv til at 14

15 hænge sammen. Et frugtbart og afbalanceret spændingsforhold, men absolut et spændingsforhold, er god harmoni med Bibelen. Metodistkirkens ritualbog Kirkens ritualbog udtrykker dåbsforståelsen på den mest praktiske måde. Dåben indgår i det hovedafsnit, som bærer overskriften "Optagelse i kirken." Fra dette indledende og forklarende afsnit er følgende taget. Derefter følger kirkens to dåbsritualer: Optagelse i kirken Indledning "Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans." (Rom. 6:3-5.) I Kirkeordningen kan vi læse, at vor kirke og dens menighed er: "... en uadskillelig del af den universelle kirke, som består af alle, der tager imod Jesus Kristus som Herre og Frelser, og som vi i den apostolske trosbekendelse erklærer, er den hellige almindelige kirke." (K.O ) Ved dåben til Kristus bliver man indlemmet i den almindelige kirke, som er den nye pagts fællesskab. Den, som vil være medlem af vor kirke, må derfor være døbt, men skal desuden selv bekræfte sin dåb og udtrykke vilje til at leve i den nye pagts fællesskab. Dette handler de følgende fire ritualer om. 1. Om dåbens sakramente og dåb af børn siger kirkeordningen: "Dåben er ikke blot et bekendelsestegn og et skelnemærke, hvorved de kristne adskiller sig fra andre, der ikke er døbte, men den er også et tegn på genfødelse eller den ny fødsel. Dåb af spædbørn skal bibeholdes i kirken." (K.O : Religionsartikel XVII.) 15

16 "Da Guds forsonende kærlighed, sådan som den blev åbenbaret i Jesus Kristus, omfatter alle mennesker, og da Jesus udtrykkeligt sagde, at Guds rige er børnenes, så skal præsten i hver menighed alvorligt formane alle kristne forældre eller værger til at overgive deres spædbørn til Herren ved dåben. Før dåben skal præsten indgående undervise forældre eller værger om, hvad dette sakramente og de løfter, de aflægger, indebærer. Det forventes af forældre eller værger, der bærer deres børn til dåb, at de alvorligt bestræber sig på at opdrage dem efter Guds ord og i kirkens fællesskab......denne forpligtelse skal fremholdes for dem, og de skal alvorligt formanes til at opfylde den. Ved dåben skal de oplyses om, at menigheden gennem kristen undervisning vil bistå dem med at give børnene en kristen opdragelse." (Fra K.O ) Mindst en af forældrene eller værgerne skal være medlem eller prøvemedlem af kirken. Kirkeordningen betoner således stærkt, at forældre og menighed har ansvar for, at de døbte børn bliver undervist i den kristne tro. Det drejer sig om at forberede dem til den tjeneste, vi, som Kristi efterfølgere, er kaldet til at udføre. Om dette siger Kirkeordningen: "Den almindelige tjeneste, som alle kristne skal udføre i Kristi navn og ånd, er både en gave og en opgave. Gaven er Guds ufortjente nåde. Opgaven er uindskrænket tjeneste. Indlemmelse i kirken sker ved dåben, og mennesker i alle aldre kan døbes...efter dåben følger opdragelsen, og gennem denne opdragelse vil kirken skabe en øget bevidsthed hos de døbte om kravet om at tjene Kristus." (Fra K.O ) 2. Dåb af voksne har samme indhold som dåb af børn, men det er naturligt, at den voksne før dåben bekender sin tro og fremsætter ønsket om at blive døbt i den treenige Guds navn og dermed blive indlemmet i den nye pagts fællesskab. Ved dåb af voksne er det ligeledes naturligt, at den døbte optages som medlem af menigheden enten samtidigt eller ved en af de umiddelbart efterfølgende gudstjenester. 3. Overhøringen er afslutningen på et undervisningsforløb, hvis formål er at give de unge kendskab til Bibelen og den kristne tro. En sådan undervisning står åben for alle interesserede. Ved overhøringen nedbeder menigheden Guds velsignelse over dem, der har fulgt undervisningen. 4. Den egentlige konfirmation, d.v.s. menneskets egen bekræftelse af den nye pagt i Kristus, sker ved medlemsoptagelsen. Her erklærer det kommende medlem sig desuden villig til at gå ind i tjenesten i Kristus. Om dette siger Kirkeordningen: 16

17 "Tjenesten i Kristus vedkendes ved optagelsen i fuld forening med kirken. Her bekræftes og fornyes dåbsløfterne med henblik på den kommende livsgerning. Tjenesten modtages og begyndes i en menighed, men tilskyndelsen til at tjeneste driver altid et menneske udenfor menighedens grænser mod hele det menneskelige fællesskab. Guds gaver er mangeartede og afføder en mangfoldighed af tjenester, som alle har deres betydning og værdi." (Fra K.O ) Praktisk note: I forbindelse med dåbsgudstjeneste: Dåbsvandet kan opbevares i en kande på alterbordet og først hældes i dåbsfadet lige før dåbshandlingen. Ved dåb af voksne kan dåbskandidaten knæle ved døbefonten, eller døbefonten kan placeres tæt ved alterringen, hvis dåbskandidaten benytter knæfaldet. Dåb af børn Dåb af personer, der ikke selv kan svare. Gudstjenesten indledes med Den Apostolske Trosbekendelse. Dåbsfamilien kaldes frem til alteret. Præsten siger til menigheden: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus! Præsten henvender sig til forældrene: Kære forældre. Barnet er en gave fra skabelsens og frelsens Gud. I er kommet for at takke Gud for barnet og for at lade det døbe. Hvad er barnets navn? (En af forældrene svarer:) NN 17

18 Kære menighed! Guds kærlighed er åbenbaret i Jesus Kristus og omfatter alle mennesker. I dåben stadfæstes Guds store frelsesgerninger. Jesus siger, at Guds Rige er børnenes. NN modtager i dåben tegnet på den nye pagt og indlemmes i Guds hellige kirke. Menigheden betros derved den ansvarsfulde tjeneste at omslutte ham/hende med trofast forbøn og omsorg og at vise vejen til Kristus. Påkald derfor Gud vor Fader og bed ham om, at han, som har genløst alle mennesker ved sin elskede søns blod, vil give NN, som nu skal døbes med vand, at han/hun også må blive døbt med Helligånden og blive et værdigt medlem af Kristi kirke. Lad os bede: Almægtige Gud, vi takker dig for NN og for, at du fra begyndelsen har omsluttet ham/hende med din kærlighed. Vi beder dig, se til ham/hende i barmhjertighed, og skænk ham/hende nåde til at blive fast i troen, glad i håbet og rodfæstet i kærligheden. Giv, at han/hun må leve sejrrigt her på jorden og indgå i livet, som kommer, ved vor Herre Jesus Kristus. Amen! Lad os rejse os og høre evangeliets ord: Jesus siger: "Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende." (Matt. 28:18-20.) Endvidere siger Jesus: "'Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.'" Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem." (Mark. 10:14-16.) 18

19 Præsten spørger barnets forældre: Kære forældre! Vil I, med Guds hjælp, påtage jer ansvaret for, at NN, så snart han/hun er i stand til at lære, bliver undervist i, hvad dåben betyder, får anledning til at lære Bibelen at kende og bliver oplært i den kristne tro, og vil I ved jeres eksempel søge at lede ham/hende ind i menighedens fællesskab? (Forældrene svarer:) Ja! Præsten tager barnet, døber det med tre håndfulde vand og siger: NN (hele navnet udtales!) Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen! Derefter synges verset: "O, du som os velsigned..." nr. 475 v. 5 eller andet passende vers. Præsten afleverer barnet og beder en frit formuleret bøn eller med følgende ord: Alle: Nådige Gud, alle menneskers Fader! Beskyt og bevar NN som dit barn gennem hele livet. Led ham/hende ad dine veje, fri af fristelser og farer, og gør ham/hende til medskaber på sit eget liv. Giv, at NN, når han/hun vokser op, også må vokse i Jesu Kristi kundskab, og led ham/hende ved Helligånden frem til personlig tro på Jesus Kristus som sin Frelser og Herre. Almægtige Gud! Velsign denne familie og lad Helligånden hellige deres sind og lede deres tanker, ord og handlinger, så de må være forenede med dig ved troens, kærlighedens og lydighedens bånd. Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. 19

20 For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Præsten lægger hånden på barnets hoved. Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred! I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen! Dåb af voksne Dåb af personer, der kan svare for sig selv. Gudstjenesten indledes med Den Apostolske Trosbekendelse. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus! Kære menighed! Vi skal i dag døbe NN. Guds kærlighed er åbenbaret i Jesus Kristus og omfatter alle mennesker. I dåben stadfæstes Guds store frelsesgerninger, og i dåben modtages tegnet på den nye pagt, og vi indlemmes i Guds kirke og forenes til et nyt folk. Da nu NN er kommet for at blive døbt, betros menigheden den ansvarsfulde tjeneste, at omslutte ham/hende med trofast forbøn og omsorg. Påkald derfor Gud, vor Fader, og bed ham om, at han, som har genløst alle mennesker ved sin elskede søns blod, vil give NN, som nu skal døbes med vand, at han/hun også må blive døbt med Helligånden, må vokse i nåden og blive et værdigt medlem af Kristi kirke. Lad os bede! Almægtige Gud, vi takker dig for NN og for, at du fra begyndelsen har omsluttet ham/hende med din kærlighed. Vi beder dig, fyld NN med Helligånden, så han/hun forbliver fast i troen, glad i håbet og rodfæstet i kærligheden. Giv, at han/hun må leve sejrrigt her på jorden og indgå i livet, som kommer, ved vor Herre Jesus Kristus. Amen! 20

21 Lad os rejse os og høre evangeliets ord: (Et eller flere af følgende skriftsteder læses:) Jesus siger: "Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende." (Matt. 28:18-20.) "Peter svarede: 'Omvend jer og lad jer døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. For løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på.' Og med mange andre ord vidnede Peter og formanede dem og sagde: 'Lad jer frelse fra denne forkvaklede slægt!' De, som tog imod hans ord, blev døbt, og den dag blev der føjet næsten tretusind mennesker til." (Apg 2:38-42) Paulus skriver: "Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv." (Rom. 6:4.) Præsten siger henvendt til den, der skal døbes: Præst : Bekender du Jesus Kristus som din frelser og Herre, og vil du forpligte dig til lydighed mod hans vilje? Svar: Ja. Vil du antage og bekende den kristne tro, som den er indeholdt i hele Bibelen? Svar: Ja. Vil du døbes på denne tro? Svar: Ja. NN knæler ved døbefonden og døbes med ordene: NN, jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Præsten beder en fri bøn, som afsluttes med Fadervor. 21

22 (Hvis dåbskandidaten samtidigt skal optages som medlem af menigheden stilles yderligere et spørgsmål. Kandidaten rejser sig.) Du er nu blevet døbt og ønsker at blive optaget som medlem af menigheden. Derfor stiller vi dig yderligere et spørgsmål, som stilles til alle nye medlemmer: Vil du med Guds hjælp leve et kristent liv, være trofast mod Metodistkirken og være med til at opretholde den ved dine bønner, dine gaver, dit nærvær og din tjeneste? Svar: Ja! Velkommen som medlem af menigheden! (Det nye medlem knæler. Velsignelsen lyses under håndspålæggelse:) Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred! I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen! 22

23 23

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt.

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse www.ksbb.dk www.kirkelig-samling.dk

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som

Læs mere

Kristne Kerneværdier 2012 2013

Kristne Kerneværdier 2012 2013 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord Rom 10,17 Se i dette program om der skulle være kursustilbud, du har lyst til at deltage i! En kursusaftens forløb:

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

PÅLIDELIGE MENNESKER

PÅLIDELIGE MENNESKER 1 PÅLIDELIGE MENNESKER Kim Torp, søndag d. 14. juni 2015 HVEM ER DE PÅLIDELIGE MENNESKER? 2. Timotheus 2:1 7 Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! Hvad du har hørt af mig i mange vidners

Læs mere

LEDERNES HÅNDBOG. Hvad ønsker I af Guds kirke for jeres barn? En forberedelse på barnedåb. Lidt baggrund. Kære medlem af lederholdet,

LEDERNES HÅNDBOG. Hvad ønsker I af Guds kirke for jeres barn? En forberedelse på barnedåb. Lidt baggrund. Kære medlem af lederholdet, Hvad ønsker I af Guds kirke for jeres barn? En forberedelse på barnedåb. LEDERNES HÅNDBOG Kære medlem af lederholdet, Tak, fordi du vil hjælpe med at forberede andre familier til deres barns dåb. Hvert

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Notat vedr. ritual for dåb af voksne

Notat vedr. ritual for dåb af voksne Notat vedr. ritual for dåb af voksne I brev af 29.4.99 fra biskop Karsten Nissen er jeg blevet anmodet om en redegørelse for ritualet for dåb af voksne foranlediget af en henvendelse fra sognepræst Georg

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus. 1 Herredømme og liv Romerne 5:17 Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste,

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Konfirmandord - og der er vildt mange:

Konfirmandord - og der er vildt mange: Konfirmandord - og der er vildt mange: Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10,13-16. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10,13-16. 2. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 12. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10,13-16. 2. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt

Læs mere

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE 1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

»Hver gang skulle jeg gerne være en lille smule anderledes, når jeg går hjem« (Kvindelig tilhører, 54 år)

»Hver gang skulle jeg gerne være en lille smule anderledes, når jeg går hjem« (Kvindelig tilhører, 54 år) »Hver gang skulle jeg gerne være en lille smule anderledes, når jeg går hjem«(kvindelig tilhører, 54 år) 11 Kapitel 1 Det som ingen kan sige sig selv AF HANS-OLE BÆKGAARD VALGMENIGHEDSPRÆST»Herre, jeg

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Tilgivelse i NT. Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004

Tilgivelse i NT. Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004 Tilgivelse i NT Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004 1) Indledning Emnet er tilgivelse i NT og dermed er der foretaget en afgrænsning. Her tænker jeg ikke

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Jeg er ikke enig i TG s brug af Apg. kap 8 og 19. Det mener jeg skal ses ind i sin historiske ramme og kan ikke bruges til at lave dogmatik på.

Jeg er ikke enig i TG s brug af Apg. kap 8 og 19. Det mener jeg skal ses ind i sin historiske ramme og kan ikke bruges til at lave dogmatik på. Jeg har sammen med LMs afdelingsstyrelse for Sønderjylland-Fyn, lavet et notat om de fem videoer som Tommy Gubi (TG) har lagt ud på You tube. I disse videoer henvender han sig bl.a. direkte til os i Luthersk

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted 1. Salme: DDS 241 Tag det sorte kors fra graven 2. Fælleslæsning: Johannesevangeliet 19,25-21,25 3. Introduktion til ny læsning: Apostlenes

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

intro en introduktion til kristen tro

intro en introduktion til kristen tro intro en introduktion til kristen tro Deltagerhæfte Robert Bladt intro en introduktion til kristen tro Deltagerhæfte 1. udgave Copyright 2005 Indholdet i dette hæfte er baseret på bogen»kristustro«af Robert

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn.

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Af biskopperne Niels Henrik Arendt, Haderslev, Henning Toft Bro, Aalborg, Elisabeth Dons Christensen, Ribe, Kresten Drejergaard, Odense,

Læs mere

Den første dimension: RÆK OP

Den første dimension: RÆK OP Den første dimension: RÆK OP Jesus har forklaret, hvordan hver enkelt person bør prioritere: Søg først Guds rige og hans retfærdighed (Matt. 6:25-34). Hvad er dette rige, hvor er det, og hvem er kongen?

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Vejledende liturgihåndbog

Vejledende liturgihåndbog Vejledende liturgihåndbog Indholdsfortegnelse Forord...2 Vejledende gudstjenesteliturgi...5 Menighedsbøn...8 Skriftemål...11 Dåb...14 Konfirmation...27 Nadver...30 Vielse...33 Kirkelig velsignelse af borgerligt

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere