OrdRet - en ny dansk stavekontrol

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OrdRet - en ny dansk stavekontrol"

Transkript

1 OrdRet - en ny dansk stavekontrol Av Julie Kock Clausen Dansk Videnscenter for Ordblindhed har siden 2000 været ansvarlig for projektet»ordret en ny dansk stavekontrol«. Hensigten med stavekontrollen OrdRet er, at alle med behov for hjælp til stavning skal have glæde af programmet. Herudover er OrdRet en stavekontrol, der er udviklet til at være særlig anvendelig for ordblinde. I 2000 påbegyndte Dansk Videnscenter for Ordblindhed et projektsamarbejde med Mikro Værkstedet, der udvikler it-produkter til undervisningsområdet, og GrammarSoft, der bl.a med udgangspunkt i undervisningsprogrammet VISL (Visual Interactive Syntax Learning) udvikler it til sprogundervisning. Udviklingen af stavekontrollen er hovedsageligt finansieret af eksterne midler fra It- og Telestyrelsen, herunder Kompetencecenter It for Alle (KIA), Undervisningsministeriets Tips- og Lotto-midler, Egmontfonden og Sygekassernes Helsefond. Tilsammen har projektet fået bevilget et beløb på cirka 3.7 millioner kroner. Inspirationen til udviklingen af en ny dansk stavekontrol kom primært i 1999, da Dansk Videnscenter for Ordblindhed deltog i en stor nordisk dysleksikonference. Her blev den svenske stavekontrol Stava Rätt fremvist. Stava Rätt er en stavekontrol, der er udviklet særligt til ordblinde og er baseret på en omfattende indsamling af voksne ordblindes stavefejl. Stava Rätt var allerede dengang et imponerende program og har siden fået stor anerkendelse og er blevet meget udbredt i Sverige. I en undersøgelse, hvor Stava Rätt sammenlignes med stavekontrollen i tekstbehandlingsprogrammet MS Word viste det sig, at den svenske stavekontrol identificerer og retter 80% af stavefejlene skrevet i en tekst af en ordblind, mens Words stavekontrol kun formår at identificere og rette ca. 30% (Andersson, 2000). Tilsvarende har det norske projekt Norsk tekstbehandling for dyslektikere Lingvistisk basert staveverktøy, forkortet LingDys, dokumenteret gode resultater både med hensyn til genfinding og præcision 1 (Stensby m.fl., 2000). I vore nordiske nabolande findes altså allerede stavekontroller, der imødekommer de begrænsninger, ordblinde og andre med retstavningsvanskeligheder møder. Dansk Videnscenter for Ordblindhed tog initiativ til at nedsætte en projektgruppe med det formål at udvikle en dansk stavekontrol, der var mindst lige så god og måske endnu bedre - end de nordiske. I projektets levetid har målgruppen udvidet sig fra kun at rumme ordblinde til også at rumme andre mennesker med behov for hjælp til stavning. Ordblindes stavevanskeligheder er i særdeleshed sejlivede og langvarige at få bugt med, men der er tale om en langt bredere gruppe af mennesker, der kan have behov for stavehjælp. På baggrund af de seneste års undersøgelser er et realistisk bud, at ca. 12% af befolkningen har så store problemer med retstavning, at de har behov for mere end, hvad traditionelle stavekontroller kan tilbyde.

2 Hertil kommer tosprogede, hvis behov for stavehjælp ofte ligeledes rækker ud over almindelige stavekontroller. Det er således projektgruppens mål, at OrdRet bliver en stavekontrol, som rigtig mange vil få glæde af. Eksisterende stavekontroller I Dansk Videnscenter for Ordblindhed startede projektforløbet med at skaffe et overblik over de allerede eksisterende stavekontroller og deres hensigtsmæssighed i forhold til ordblinde. I Danmark findes der ikke en stavekontrol, som er særligt udviklet til at imødekomme de stavefejl, ordblinde laver. Langt de fleste mennesker med og uden retstavningsvanskeligheder anvender stavekontrollen i Word. Derfor vil stavekontrollen i Word her tjene som eksempel på de vanskeligheder, der ofte ses i forhold til eksisterende stavekontroller. Gennem projektforløbet er udviklingen af Words stavekontrol fulgt nøje, og det må siges, at der gennem årene er sket væsentlige forbedringer, der både imødekommer ordblindes skriftsproglige vanskeligheder og mere generelle retstavningsvanskeligheder. Alligevel kommer stavekontrollen i Word gang på gang til kort. Her nævnes nogle af de mest betydningsfulde mangler. Stavekontrollen har ofte ikke et kvalificeret bud på et ordforslag til et givet fejlstavet ord. Stavekontrollen er således ikke god nok til at»gætte«brugerens intenderede ord. Og når Stavekontrollen tilbyder ordforslag, er disse ikke hensigtsmæssigt prioriteret. Dette betyder, at der ikke er sikkerhed for, at det intenderede ord kommer som et af de første forslag, men måske først er forslag nummer fem i rækken af mulige ord. Konsekvensen er, at brugeren stilles over for en lang liste af valgmuligheder i identifikationen af den korrekte form af det intenderede ord. Det er en svær opgave for mange ordblinde, fordi ordene i listen ofte lydligt, men måske også grafisk, ligner hinanden. Årsagen til den til tider uoverskuelige liste af ord er blandt andet, at Word ikke prioriterer sine ordforslag i forhold til den kontekst, hvori den givne fejl er begået. Dette medfører, at der ofte gives irrelevante alternativer til det intenderede ord, det vil sige, at der tilbydes ordforslag, der ikke passer ind i den syntaktiske kontekst. Stavekontrollen markerer rigtige navneord og specielle fagudtryk som fejl. Den kender fx ikke forholdsvis almindelige sammensatte ord som videnscenter og fejlord. Hvis man som bruger af stavekontrollen til trods for den røde fejlmarkering har en formodning om, at ordet alligevel er korrekt stavet, er den eneste mulighed for at få undersøgt, om formodningen er korrekt, at dele ordet og se efter, om stavekontrollen accepterer de to eller flere enkeltdele, som ordet består af. Dette er dog en meget usikker strategi at forlade sig på, og det ansporer til fejlagtige særskrivninger af ord, der skal sammenskrives. Stavekontrollen kan ikke identificere og skelne mellem fejlstavede ord, som er homofone (enslydende) eller næsten homofone. Både homofone og næsten homofone ord forveksles ofte, men fejlmarkeres ikke, fordi der er tale om korrekt stavede ord. Et eksempel på sådanne let forvekslige ord er bager - bæger - bærer - bære. Konsekvensen af, at stavekontrollen ikke fejlmarkerer ord af denne type, er, at en sætning som Du kan købe kager og brød hos en bære vil gå glat igennem uden fejlmarkering. Årsagen til denne fejl er igen, at stavekontrollen ikke tager konteksten i betragtning, det vil sige, at der ikke tages hensyn til den syntaktiske sammenhæng, som det aktuelle ord indgår i. Stavekontrollen kan ikke foreslå korrekt stavning ved stavefejl, der ligger langt fra den intenderede stavemåde. Denne begrænsning medvirker til at indskrænke anvendeligheden af stavekontrollen for ordblinde, fordi de ofte begår stavefejl, som både grafisk, men måske også lydligt ligger langt fra det intenderede ord. Et eksempel er fejlordet pejget for ordet pakket i sætningen Far har pejget bilen i flere timer. I Words stavekontrol er der ikke mulighed for oplæsning af ordforslag, menuer, tips og hjælpetekster med syntetisk eller digital tale. Dette er problematisk i forhold til gruppen af ordblinde, der ofte, udover stavevanskeligheder, også har læsevanskeligheder.

3 De væsentlige mangler, som her er skitseret, har udviklingen af OrdRet taget udgangspunkt i, idet det er hensigten, at OrdRet skal kunne imødekomme de behov, som ordblinde og andre med behov for stavehjælp har, når der skal skrives og staves korrekt. Indsamling af ordblindes stavefejl I Danmark er der ikke siden 1965 (Tordrup, 1965) gennemført en større systematisk indsamling og analyse af ordblindes stavefejl. Nutidig viden om danske ordblindes stavning er derfor begrænset og præget af mere eller mindre usystematiske læsepædagogiske erfaringer. Dansk Videnscenter for Ordblindhed gik derfor i 2001 i gang med en omfattende indsamling af tekster skrevet af ordblinde uden brug af nogen form for hjælpemidler. Formålet med indsamlingen var at få en bred viden om ordblindes stavning til brug for den nye danske stavekontrol; derfor blev der indsamlet tekster med stavefejl fra ordblinde børn, unge og voksne, og hver deltagers køn og alder blev påført teksterne. I alt blev der taget kontakt til 36 amtslige og kommunale institutioner for ordblinde i Danmark. Der blev indsamlet to typer af tekster; frie skriftlige formuleringer og diktater. Fri skriftlig formulering er i denne sammenhæng tekst, der er produceret uden nogen form for bundet oplæg. Emnet for den skriftlige formulering var således frit, men de ordblindes lærere blev dog opfordret til at foreslå et eller flere emner, så deltagere, der ikke selv havde noget på hjerte, kunne få inspiration til at gå i gang med den skriftlige produktion. Ligeledes blev deltagerne opfordret til at skrive løs uden hensyntagen til eventuelle fejl. Frie skriftlige formuleringer blev medtaget, fordi det er i forbindelse med produktion af denne form for skriftligt materiale, ordblinde vil komme til at anvende stavekontrol. Ligeledes er fri skriftlig formulering en»naturlig«måde at producere noget skriftligt på. Diktater blev medtaget af flere grunde. Diktater indeholder ofte ord, som er vanskelige at stave, og som derfor kan fremprovokere diverse stavefejl. Endvidere er det forventeligt, at deltagerne i de frie skriftlige formuleringer udelukkende vil benytte sig af ord, som de ikke har vanskeligt ved at stave. Ved at inddrage diktater, forventede vi, at det samlede ordmateriale ville rumme ord, som deltagerne ikke nødvendigvis selv ville have produceret på deres aktuelle stadie af staveudviklingen. I inddragelsen af diktater kunne mængden af forskellige ord således udvides, og der ville komme flere fejlstavede ord i det samlede materiale. Resultater Vi modtog i alt 1244 tekster, heraf 646 frie skriftlige formuleringer og 598 diktater. For overblikkets skyld blev deltagerne inddelt i tre grupper ud fra alder. I børnegruppen varierede alderen fra 7-12 år, og her deltog i alt 105 børn. I ungegruppen mellem år deltog i alt 673 unge, og i voksengruppen mellem år deltog i alt 313 voksne. Vi har ikke mange børn med i undersøgelsen. Årsagen til, at der ikke er yngre børn med, er, at stave- og skriveintensiteten i førskolealderen er minimal, og det har derfor ikke været muligt at få deltagende førskolebørn. Årsagen til, at der er så få børn med i det hele taget, er, at mange børn først identificeres og diagnosticeres som ordblinde sent i skoleforløbet (Haven & Nielsen, 2004). Samtlige tekster er lagt i en database, som er udviklet specielt til formålet. I databasen er alle tekster, dvs. hvert ord i hver tekst, registreret med alder og køn og er forsynet med et identifikationsnummer, så der fra et givet ord altid kan findes tilbage til den tekstsammenhæng, ordet indgår i, og til oplysninger om alder og køn på den deltager, der har produceret teksten, hvori ordet forekommer. I alle frie skriftlige formuleringer og diktater er stavefejl og rigtigt stavede ord identificeret og noteret i databasen. Både stavefejl og rigtigt stavede ord er noteret for at få mulighed for at se på, hvilke ord ordblinde har svært ved at stave og hvilke ord, ordblinde rent faktisk kan stave. Dette er en ganske værdifuld information, der kan bidrage med indsigt i, hvilke ord der volder ordblinde særlige vanskeligheder. Til at identificere stavefejl i frie skriftlige formuleringer er der udviklet et sæt udførlige retningslinjer for rettearbejdet, så måden hvorpå

4 fejl blev identificeret kunne gøres konsekvent for alle 1244 tekster. I nogle tilfælde har det ikke med tilstrækkelig stor sandsynlighed været muligt at identificere det intenderede ord. I disse tilfælde er ordet registeret som uforståeligt. I de frie skriftlige formuleringer er der skrevet i alt ord, heraf er fejlstavede ord. I diktaterne er der skrevet i alt ord, heraf er fejlstavede ord. I indsamlingen er der altså i alt indsamlet ord, heraf i alt fejlord, hvoraf er forskellige ord. Udvikling af fejltypologi Til brug for inddeling af fejltyper blev der udviklet en fejltypologi, og ud fra denne er alle stavefejlene analyseret. Fejltypologien er udviklet primært med udgangspunkt i viden om det danske skriftsystem, men også med inspiration fra de ganske få danske og engelske undersøgelser, der findes om ordblindes stavning (Thordrup, 1965; Nelson 1980; Bruck 1988; Moats 1995; 1996; Lennox & Siegel, 1998; Sawyer m.fl. 1999). Der er opstillet i alt 14 fejltyper. Til selve analysen af stavefejlene blev der udviklet et sæt meget detaljerede retningslinjer. Det skal bemærkes, at hovedparten af de fejlstavede ord indeholder flere fejltyper. Dette skyldes dels, at der kun i en lille del af de fejlstavede ord er begået en enkelt fejl, og dels at alle fejlstavede ord vurderes i forhold til, om de er lydbevarende stavet eller ej. Udover at alle stavefejl er inddelt efter fejltype, er alle stavefejl inddelt efter ordklasse. Alle stavefejl og analyser ligger som en sproglig resurse i OrdRet. Desværre har det indenfor projektets rammer ikke været muligt at udføre detaljerede analyser på den store base af ordblindes stavefejl. En detaljeret analyse vil dog blive gennemført i et audiologopædisk speciale af Trine Nobelius og Julie Kock Clausen og forhåbentligt vil resultaterne af denne analyse kunne medvirke til at kvalificere OrdRets anvendelse for ordblinde yderligere. Specialet forventes færdigt primo De sproglige resurser i OrdRet Udviklingen af de øvrige sproglige resurser i OrdRet er blevet varetaget af GrammarSoft. Med udgangspunkt i en Constraint Grammar 2 -baseret parser for dansk (Bick, 2001) og tilhørende leksikografiske resurser er der skabt et program, der både indeholder traditionelle stavekontrolkomponenter, lydskrivning og kontekstdrevne grammatikker til prioritering af rettelsesforslag, grammatisk fejlanalyse og generering af bøjningsformer. Arbejdet har været forskningsbaseret og har involveret bl.a. leksikografi, udvikling af systemer til sammenligning af ord og anden programmering, korpuslingvistik, statistisk evaluering samt udarbejdelse og testning af Constraint Grammar-regler. Listekontrol og sammensatte ord Rygraden i de fleste traditionelle stavekontrolprogrammer består af en liste med ordformer, der er accepterede i normsproget. En traditionel stavekontrol vil ganske enkelt definere en fejl som et ord, der ikke figurerer på listen. Et problem er, at denne metode for dansk kan medføre mange falsk positive fejlmeldinger, fordi sproget forholdsvis frit sammensætter nye ord. OrdRet har derfor dels inddraget et tekstkorpora til at opbygge et leksikon med sjældne sammensatte ord, dels har OrdRet indbygget en morfologisk analysemaskine, der kan genkende ukendte ord som mulige sammensatte ord snarere end som reelle fejl. Et andet problem med en ren listekontrol er, at listen vil acceptere for eksempel de to dele af fejlagtigt særskrevne ord hver for sig. Som før beskrevet vil stavekontrollen ligefrem tilskynde brugeren til at dele sammensatte ord i to udelukkende for at»tilfredsstille«stavekontrollen (fx banegårds center). Dette problem vil OrdRet imødekomme ved at benytte sin viden om sammensatte ord samt morfologisk uafhængige sammenligninger med naboord til at markere særskrivningsfejl. Fejldatabaser OrdRet udmærker sig ved at supplere sin liste af korrekt stavede ord med Dansk Videnscenter for Ordblindheds fejldatabase med ordblindes stavefejl. Med denne datadrevne fejlliste over ordblindes stavefejl, genkendes fejlstavede ord

5 direkte og sammenholdes med de forskellige ord, fejlen er blevet rettet til i de tekster, der ligger til grund for databasen. Imidlertid er det indsamlede materiale ikke stort nok til at dække hele det danske sprog, og en dækkende fejlstatistik kan således ikke gennemføres på baggrund af de indsamlede stavefejl fra ordblinde. For at sikre, at alle rimelige rettelsesforslag for en given fejl kommer med, er fejllisten derfor blevet gennemgået manuelt, især for korte ord, hvor små ændringer skaber potentiel lighed med mange andre ord i sproget. Herudover anvender OrdRet en liste over fejlmønstre i ordstammer med variable dele. Fx stammen fasciner med alle dens mulige bøjningsformer og sammensætninger. De variable stammer er en meget effektiv måde at fange endnu ikke sete fejl på. Den empiriske fejldatabase indeholder over opslag, den manuelle godt opslag. Ordlighed For svage stavere er det en fordel, at en stavekontrol ikke bare markerer mulige fejl, men også foreslår rettelser ud fra hvilke ord, der ligner det fejlstavede ord mest. Derfor sammenligner OrdRet fejlord med et specialleksikon, der arbejder med»alternative«ordbilleder. De alternative ordbilleder er fx fonetisk transskription af ordet, ordstammer, konsonant- og vokalskeletter m.m. Specielt ordblinde laver mange lydligt baserede fejl, og der er således til OrdRet udviklet en transskriptionsmaskine, der kan gætte udtalen af et fejlstavet ord og sammenligne det med transskriptionerne af eksisterende ord. Forslagsprioritering For svage stavere, der ikke har en sikker genkendelse af korrekt stavede ord, er det afgørende ikke kun at finde et antal lignende ord, men også at der fra stavekontrollens side er foretaget en hensigtsmæssig prioritering af disse ord, optimalt med det rigtige forslag på en første- eller andenplads. OrdRets vægtning af ordforslag inddrager hele sætningskonteksten til en sådan prioritering, fordi selv ord, der ellers ligner meget, kan være meningsløse i konteksten. Vægtningen bygger på tre søjler grafisk lighed, fonetisk lighed og ordets frekvens. Som udgangspunkt for sidstnævnte er der til OrdRet udarbejdet en logaritmisk vægtet frekvensordbog. Fejl i korrektstavede ord Et stort problem for en traditionel, listebaseret stavekontrol er, at korrektstavede ord kan være forkerte i den kontekst, som de indgår i. Et klassisk eksempel er udsagnsord i grundform skrevet for udsagnsord i nutidsform i sætningen Her lære vi grammatik. En traditionel stavekontrol vil ikke opdage en sådan fejl, fordi ordet lære er et korrekt stavet ord. OrdRet markerer sådanne grammatiske fejl ved hjælp af kontekstbaserede regler, mens den håndterer ord, der ligner et andet ord ved at optage korrektstavede ord som potentielle fejl. Grammatiske, kontekstbaserede resurser Kongstanken i OrdRets arkitektur har været at benytte og tilpasse en eksisterende dansk Constraint Grammar parser for ud fra konteksten at prioritere rettelsesforslag, det vil sige at vælge eller forkaste rettelsesforslag. På første niveau bliver alle ord i en sætning plus rettelsesforslagene sat ind i OrdRets morfologiske analysemaskine, der opmærker ord med mulige læsninger som fx navneord i flertal eller udsagnsord i datid. OrdRet anvender herefter en sprogteknologisk grammatik, der i alt består af regler, til at bedømme, om en given læsning er»lovlig«i konteksten eller ej. Fx kan en læsning som udsagnsord favoriseres, hvis der står et navneord i bestemt form til venstre, mens en læsning som udsagnsord forbydes til højre for kendeord og bindeord 3. Grammatikken er i OrdRet blevet udvidet med endnu 800 regelsæt, der håndterer den øgede flertydighed, som rettelsesforslagene naturligt medfører, og som samtidig kan forholde sig til OrdRets egen opmærkning af ord (grafisk og fonetisk lighed, listeprioritering, frekvensklasser med mere). På andet niveau forsøger OrdRets Constraint Grammar-modul at finde grammatiske fejl, der mappes på ellers korrekt stavede ord. Blandt de vigtigste genkendte fejltyper er kongruensfejl (tal og køn) samt forveksling mellem udsagnsords grundform og nutidsform.

6 I alt genkender OrdRet over 40 forskellige grammatiske fejltyper. Projektgruppen vurderede, at ordblindemålgruppen ikke ville kunne omsætte denne abstrakte fejltypemarkering til egentlige rettelser. Derfor blev der udviklet en såkaldt morfologisk generator, der konstruerer de nye, korrigerede bøjningsformer og indsætter dem på forslagslisten i stil med de forslag, der stammer fra OrdRets leksikalske sammenligninger. Imidlertid har fejltypemarkeringen en pædagogisk værdi, der måske vil blive udnyttet i en fremtidig version af OrdRet, fordi den tillader at implementere et læringsaspekt med eksempler, øvelsesforslag og individuelle fejltypestatistikker. Præsentation af stavekontrollen OrdRet OrdRet kan anvendes i Microsoft Word eller Outlook. Når OrdRet er installeret på computeren, lægger programmet sig som en værktøjslinje i Word eller Outlook. Se Figur 1. Når en tekst skal rettes af OrdRet indsættes den automatisk i programmet. OrdRet er en stavekontrol, der kan alt det, almindelige stavekontroller kan. Derudover er dens helt klare styrke, at den udover at analysere de enkelte ord, forkaster og prioriterer ordforslag ud fra den grammatiske kontekst, fejlene forekommer i. OrdRet analyserer således ikke kun det enkelte fejlord, men også hele den sætning, fejlordet forekommer i. Det betyder, at OrdRet finder mange fejl og de ordforslag, Ord- Ret giver, bliver af meget høj kvalitet. Se Forslag-feltet i Figur 2. Grundpillen i OrdRet er naturligvis den meget stærke stavekontrol. Men i OrdRet er der også medtænkt en pædagogisk dimension. I OrdRet kan brugeren få hjælp til at skelne mellem homofone ord eller næsten homofone ord. Når brugeren skriver ord med homofone alternativer, giver OrdRet mulighed for at skelne mellem dem ved hjælp af eksempelsætninger med de homofone alternativer. OrdRet har i alt ca eksempelsætninger, som alle er korte og formuleret i et entydigt, klart og præcist sprog. Se Fxfeltet i Figur 2. OrdRet kan også give grammatiske informationer om de enkelte ordforslag. Der er informationer om ordklasse, køn og bøjning. Dette kan være en hjælp for brugere med en vis grammatisk viden, når der skal skelnes mellem forskellige ordformer. Se Info-feltet i Figur 2. På Figur 2 ses et skærmbillede af OrdRets hovedvindue. På billedet er alle felter synlige, fordi programmet her er indstillet til at vise disse felter. Men brugeren kan selv sammensætte sit hovedvindue efter behov man kan fx fravælge at få vist eksempelsætninger (Fx-feltet) og information om ord (Info-feltet). OrdRets hovedvindue kan desuden tilpasses i størrelse, og skriftstørrelse, -type og -farve kan sammen med fontfarve indstilles efter ønske. OrdRet er således et fleksibelt program, som brugeren via diverse indstillingsmuligheder let kan tilpasse sine individuelle behov, og som således er sikret en optimal tilgængelighed for alle. Øverst i OrdRets hovedvindue ses tekstfeltet med en tekst og med de røde og grønne markeringer af de fejlord, som OrdRet har fundet. De rød-markerede ord er fejlord, som OrdRet vurderer som reelle fejl, mens de grøn-markerede ord er potentielle fejl. Herudover kan OrdRet indstilles til at blå-markere homofone ord. Brugeren navigerer frem og tilbage mellem de enkelte ord eller hele sætninger og annullerer rettelser i feltet ved at bruge knapperne til højre for tekstfeltet. I OrdRets Indstillinger kan programmets fejlfindingsstrategi tilpasses den enkelte brugers fejlprofil og skriftsproglige niveau i forhold til beherskelse af syntaks og grammatik. Endnu en finesse er, at brugeren kan gå direkte fra programmets ordforslag til en internetbrowser. På den måde er brugeren sikker på, at søgeordet er korrekt stavet, og brugeren kommer direkte til relevante informationer. Mange ordblinde har, udover retstavningsvanskeligheder, også læsevanskeligheder. Derfor kan alt i OrdRet - brugergrænseflade, hjælp, ordforslag, eksempelsætninger og information om ord - læses op med syntetisk tale. OrdRet udkommer i to versioner en med integreret syntetisk tale og en uden syntetisk tale. Bruge-

7 re, der ikke i forvejen har en syntetisk tale installeret på deres computer kan anvende OrdRet med integreret talesyntese, mens brugere der i forvejen har en syntetisk tale på deres computere direkte kan anvende denne. For begge versioner gælder det, at OrdRet kan anvendes med digital tale, hvis brugeren har en sådan på computeren. Med de fleksible oplæsningsmuligheder er det sikret, at svage læsere kan få den optimale hjælp til at få rettet en tekst. OrdRet har en omfattende hjælpefunktion, der indeholder hjælpetekster, der er formuleret i et klart og entydigt sprog. Overalt i OrdRet kan brugeren få hjælp ved at hente et spørgsmålstegn ned fra hovedvinduets venstre hjørne og føre det hen over et givent emne eller funktion. Denne hjælp er en»her-og-nu«-hjælp, der forklarer brugeren, hvad emnet eller funktionen kan bruges til. Hjælpefunktionen leder således på rette vej, så brugeren undgår at søge efter hjælp i manualen midt i retteprocessen. En mere omfattende hjælp end den, der gives i hjælpefunktionen, findes i OrdRets manual. I OrdRets manual gennemgås alle OrdRets funktioner og muligheder grundigt. Alle funktioner er illustreret med skærmdumps og billeder af knapper og ikoner. Teksterne i manualen er ligeledes formuleret i et utvetydigt og klart sprog, der imødekommer en målgruppe med læsevanskeligheder. Manualen kan selvfølgelig læses op, hvis brugeren har en syntetisk tale installeret på sin computer. Intern evaluering af OrdRets sproglige resurser I løbet af projektet opstod der et ønske om en formel, kvantitativ evaluering af OrdRets sproglige resurser, dels for at kunne kvalitetsbedømme og sammenligne programmet med andre stavekontroller, dels for at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger med hensyn til Ord- Rets indstillinger (søgningsdybde, antal forslag, hastighed og så videre). Det blev besluttet at gennemføre evalueringen på tilfældige uddrag af de allerede indsamlede ordblindetekster i form af en sammenligning mellem de rettelser, der allerede var foretaget af de indsamlede tekster og live-kørsler af OrdRet på de samme data. Figur 1: OrdRet i Word. Figur 2: OrdRets hovedvindue.

8 Tabel 1: Resultater af evaluering. Simple simple simple weighted weighted weighted recall precision F-Score recall precision F-Score OrdRet Alle niveauer 4 67,9 91, ,1 49,4 OrdRet Niveau I 54,6 99,1 70, ,8 43,9 OrdRet Niveau II OrdRet Niveau III MS Word I forbindelse med evalueringen blev OrdRet naturligvis kørt uden sin statistiske fejldatabase, men med de manuelt udarbejdede fejlmønstre. For at kunne bedømme kvaliteten i ordforslagsprioriteringen, blev der brugt såkaldte vægtningspoint: 1 point, hvis det korrekte forslag var prioriteret højest, 1 /2 point, hvis det stod på plads 2, 1/3 for plads 3 osv. Kun de første 5 forslag blev evalueret. Som det er almindeligt i evaluering af sprogteknologiske programmer, beregnedes recall og precision (genfinding og præcision). Førstnævnte faktor måler hvor stor en procentdel af alle fejl, der blev fundet, mens sidstnævnte måler, hvor stor en procentdel af OrdRets fejlmarkeringer, der var korrekte. Med andre ord er recall et mål for falsk negative, mens precision bedømmer falsk positive. De to parametre kan slås sammen i en såkaldt F-Score, en slags matematisk gennemsnit, der dog straffer systemer, hvor en forbedring af den ene parameter går for meget ud over den anden. Til sammenligning blev der også gennemført en manuel evaluering af stavekontrollen i Word for de samme data og med den samme metrik. Stavekontrollen i Word kan som den mest anvendte betragtes som en slags standard, og resultaterne for Word vil derfor i det følgende blive omtalt som base line. De anførte tal i tabel 1 viser, at OrdRet er klart bedre end en konventionel stavekontrol til at finde fejl og - ikke mindst - til at vægte rettelsesforslag i ordblindetekster (vægtet recall er 43.0 sammenlignet med Words baseline på 19.7). Prisen, en mindre optimal uvægtet precision, kompenseres ved at skelne mellem sikre (rød-markerede) og usikre (grøn-markerede) fejl. Uden vægtning ligger såvel recall-gevinsten som precision-tab inden for området for»grønne«fejl, mens»røde«fejl har en uvægtet recall og precision i nærheden af Words baseline (hhv og 54.6). Med vægtning for forslagsprioritering ligger samtlige tal, både rød og grøn for både recall og precision, over base line-værdierne (mellem 60% og 115% forbedring). Vi kan således konkludere, at OrdRet er væsentligt bedre end stavekontrollen Word til både at identificere fejlord og komme med de korrekte ordforslag. Ekstern afprøvning af OrdRet For at sikre at OrdRet har den tilsigtede funktionalitet i en virkelig brugssituation, har der været tilknyttet eksterne afprøvere til projektet. De eksterne afprøvere er blevet udvalgt, så de repræsenterer et bredt udsnit af OrdRets potentielle ordblinde brugere. I spidsen for afprøvningen har der stået tre speciallærere med massiv it-erfaring, der underviser henholdsvis ordblinde børn, unge og voksne. De tre speciallærere afprøvede OrdRet på deres elever i deres re-

9 spektive institutioner. Det betød, at OrdRet blev afprøvet i en brugergruppe bestående af i alt 33 personer. Selve testforløbet blev startet med et informationsmøde, hvor afprøvernes rolle blev gennemgået og en demonstration af OrdRets brugergrænseflade gennemført. Formålet med mødet var at igangsætte processen og at få tidlig feedback endnu inden, at selve programmeringen af OrdRet var påbegyndt. Herefter blev OrdRet afprøvet med ordblinde brugere, og der blev med planlagte mellemrum udsendt testversioner af programmet til de eksterne afprøvere. Gennem et internt it-baseret fejlhåndteringsværktøj og gennem møder og personlig kontakt, har de eksterne afprøvere givet særdeles brugbar feedback til projektets tre parter. Feedbacken er herefter blevet opsamlet i en database, og udtræk herfra er anvendt i planlægningen og udviklingen af de løbende testversioner. Nogle af de indkomne kommentarer er således blevet indarbejdet i OrdRet, mens andre er blevet afvist eller udskudt til senere versioner af programmet. Perspektiver for projekt OrdRet Som det fremgår af denne artikel, er OrdRet blevet en rigtig god og gedigen stavekontrol. Men OrdRet har potentiale til at udvikle sig til et endnu bedre program. Udviklingsmuligheder for OrdRet kunne være: Pædagogisk videreudvikling fx med fejltypeinformation til brugerne Udvikling af et modul til kontrol af skrivestil Udvikling af et modul til kontrol af tegnsætning Udbygning af fejldatabasen med ordblindes stavefejl, evt. i form af særligt tilrettelagte diktater, så den i højere grad dækker det danske sprog Effektundersøgelse af OrdRet Kommentarer til OrdRet og forslag til opfølgende analyser og videreudviklinger modtages meget gerne på OrdRets hjemmeside Hvornår lanceres OrdRet? OrdRet vil blive produceret og solgt gennem Mikro Værkstedet. OrdRet forventes klar til lancering på den internationale læsedag torsdag den 8. september Denne artikel er baseret på Rapport om projekt OrdRet en it-baseret stavekontrol. Mikro Værsktedet A/S, Grammarsoft Aps & Dansk Videnscenter for Ordblindhed, Rapporten kan i sin helhed hentes fra Noter: 1) Førstnævnte faktor måler hvor stor en procentdel af alle fejl, der blev fundet, mens sidstnævnte måler, hvor stor en procentdel af fejlmarkeringerne, der var korrekte[0]. Med andre ord er genfinding et mål for falsk negative, mens præcision bedømmer falsk positive. 2) Constraint Grammar som datalingvistisk metode er for omfattende at forklare i nærværende artikel. Metoden blev udviklet ved Helsinki Universitet (Karlsson et.al., 1995) og har været brugt til stavekontrolprogrammer for fx svensk (Arppe 2000: Birn 2000) og norsk (Hagen, Lane & Trosterud, 2001). For yderligere information se 3) Eksemplerne er simplificerede og inddrager kun den umiddelbare kontekst (naboord), men formalismen tillader rent faktisk, at en regel henviser globalt til elementer i eller træk ved hele sætningen (fx»første tidsbøjede udsagnsord i sætningen«eller»næstfølgende navneord uden mellemstående sætningsindledere«). 4) Niveauerne refererer til forskellige indstillingsniveauer internt i OrdRet. Julie Kock Clausen, projektmedarbejder, Dansk Videnscenter for Ordblindhed Referencer: Andersson, Bodil (2000). Stava Rätt - ett stavningsprogram som tänker språkligt. Dyslexi - aktuellt om läs- och skrivsvårigheter, p Arppe, Antti (2000). Developing a grammar checker for Swedish. I: Nordgård, T. (ed.) Nodalida '99 Proceedings from the 12th Nordiske datalingvistikkdager, Department of Linguistics, University of Trondheim, p Bick, Eckhard (2001). En Constraint Grammar Parser for Dansk. I: Widell, Peter & Kunøe, Mette (eds.), 8. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, oktober 2000, Århus University, p Birn, Jussi (2000). Detecting grammar errors with Lingsoft's Swedish grammar checker. I: Nordgård, T. (ed.) Nodalida '99 Proceedings from the 12th Nordiske datalingvistikkdager, Department of Linguistics, University of Trondheim, p Bruck, Magareth (1988). The word recognition and spelling of dyslexic children. Reading Research Quarterly, 23(1), p

10 Hagen, Kristin & Lane, Pia. & Trosterud, Trond (2001). En grammatikkontrol for bokmål. I: Kjell Ivar Vannebo & Helge Sandøy (eds.): Språkknyt Haven, Dorthe. & Nielsen, Helen (2004). Ordblindhed rapport over spørgeskemaundersøgelsen:»kommunale tilbud til ordblinde elever«. Rapport. Dansk Videnscenter for Ordblindhed. Karlsson, Fred & Voutilainen, Atro & Heikkilä, Jukka & A. Anttila (1995). Constraint Grammar. A Language-Independent System for Parsing Unrestricted Text. Mouton de Gruyter, Berlin. Lennox, Carolyn & Siegel, Linda. S. (1998). Phonological and ortographic processes in good and poor spellers. I: C. Hulme & R. M. Joshi (red.), Reading and spelling: Development and Disorders (s ). Mahwah, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates, Publishers. Lingdys: Moats, Louisa C. (1995). Spelling. Development, disability and instruction. Baltimore: York Press. Moats, Louisa C. (1996). Phonological spelling errors in the writing of dyslexic adolescents. Reading and Writing, 8, s Nelson, Hazel E. (1980). Analysis of spelling errors in normal and dyslexic children I: Uta Frith (ed.), Cognitive processes in spelling (s ). London: Academic Press. Sawyer, Diane. J., Wade, S. & Kim, J. K. (1999). Spelling errors as a window on variations in phonological deficits among students with dyslexia. Annals of Dyslexia, 49, s Stava Rätt: Stensby, Torbjørn m.fl. (2000). Norsk tekstbehandling for dyslektikere. Lingvistisk basert staveverktøy (ling- Dys). Sintef tele og data, rapport STF40 A Tordrup, S. A. (1965). Stavefejl og fejltyper hos elever fra femte normalklasse og fra femte og sjette læseklasse. Skolepsykologi. Links: Dansk Videnscenter for Ordblindhed: GrammarSoft: Mikro Værkstedet: OrdRet: Undervisningsmateriale til Audiologopæder f.eks. Øremodeller Larynxmodeller Hjernemodeller Plancher m.m Kvalitetsmodeller fra SOMSO Rekvirér kataloger SCANTERAPI Fr. Bajersgade 26 DK-8700 Horsens Tlf Fax

- en it-baseret stavekontrol

- en it-baseret stavekontrol Rapport om projekt - en it-baseret stavekontrol Udviklet af Mikro Værkstedet A/S GrammarSoft Aps Dansk Videnscenter for Ordblindhed 1 Rapport om OrdRet - en it-baseret stavekontrol Konsortiet OrdRet, 2005

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet

Læs mere

Carsten hjælp. Carsten 4.0. Mikro Værkstedet A/S

Carsten hjælp. Carsten 4.0. Mikro Værkstedet A/S Carsten hjælp Carsten 4.0 Mikro Værkstedet A/S Carsten hjælp: Carsten 4.0 Mikro Værkstedet A/S Revision 1.25, 25. juni 2009 Indholdsfortegnelse Forord... v 1. Hjælp i Carsten... 1 2. Carsten-stemmen i

Læs mere

StavLet. til Mac. Indhold. Retstavning på dansk. Indstillinger... 13 Generelt... 13 Ordlister... 15. Kort om StavLet til Mac... 2

StavLet. til Mac. Indhold. Retstavning på dansk. Indstillinger... 13 Generelt... 13 Ordlister... 15. Kort om StavLet til Mac... 2 Retstavning på dansk StavLet til Mac Indhold Kort om StavLet til Mac.... 2 Kom hurtigt i gang... 2 Installation... 2 Forskellige brugere, forskellige indstillinger... 2 Kontrol af tekst... 3 StavLet til

Læs mere

Kom godt i gang med CD-ORD 8. mikrov.dk

Kom godt i gang med CD-ORD 8. mikrov.dk Kom godt i gang med CD-ORD 8 mikrov.dk Kom godt i gang med CD-ORD 8 Denne manual giver de mest nødvendige informationer om CD-ORD 8. Du kan finde en uddybende manual om programmet i CD-ORDs værktøjslinje.

Læs mere

Brugervejledning ViseOrd til Mac Version 1.0, August 2015

Brugervejledning ViseOrd til Mac Version 1.0, August 2015 Side 1 Version 1.0, August 2015 Indholdsfortegnelse Copyright bestemmelser... 2 Hvad er ViseOrd... 3 Opstart og ViseOrd menuen... 4 Skrivestøtte... 6 Ordforslagslisten... 6 Ordforudsigelse... 7 Ordfuldendelse...

Læs mere

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com Ordbogen.com Skolerne i Furesø abonnerer på Ordbogen.com. Det er et online ordbogsprogram der lægger sig ind øverst i skærmbilledet. Det forsvinder igen, men efterlader en grå linie som kan aktivere programmet

Læs mere

Kom godt i gang. med CD-ORD 6. mikrov.dk. Kom godt i gang med CD-ORD 6

Kom godt i gang. med CD-ORD 6. mikrov.dk. Kom godt i gang med CD-ORD 6 Kom godt i gang med CD-ORD 6 mikrov.dk Kom godt i gang med CD-ORD 6 Kom godt i gang med CD-ORD 6 Denne manual giver de mest nødvendige informationer om CD-ORD 6. Du kan finde en uddybende manual om programmet

Læs mere

Brugermanual Saida 1

Brugermanual Saida 1 Brugermanual Saida 1 2 Håndbog til Saida Ordprædiktionsprogram til Windows Indhold Brugermanual Saida... 1 Håndbog til Saida Ordprædiktionsprogram til Windows... 3 Hvorfor hedder programmet Saida?... 4

Læs mere

CD-ORDs ikon ses også i proceslinien ved siden af eller i nærheden af uret.

CD-ORDs ikon ses også i proceslinien ved siden af eller i nærheden af uret. ØVELSESRÆKKE OG VEJLEDNING TIL CD-ORD 5 SKRIVEFUNKTIONER 1. Start CD-ORD 5 CD-ORD 5 startes fra genvejsikonet på Skrivebordet. Når det er startet ses programmets værktøjslinie øverst på skærmen. Ligger

Læs mere

Kom godt i gang med CD-ORD 8. mikrov.dk

Kom godt i gang med CD-ORD 8. mikrov.dk Kom godt i gang med CD-ORD 8 mikrov.dk Kom godt i gang med CD-ORD 8 Denne manual giver de mest nødvendige informationer om CD-ORD 8. Du kan finde en uddybende manual om programmet i CD-ORDs værktøjslinje.

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Kommuniker: På Tryk 2

Kommuniker: På Tryk 2 Kursusmappen Kommuniker: På Tryk 2 Øvelser Mikro Værkstedet Indhold Indhold... 2 Øvelse 1 Åbn Kommuniker: På Tryk 2... 4 Øvelse 2 Åbn medfølgende eksempler... 4 Om ikonerne i venstre side af skærmen...

Læs mere

LÆSE- OG SKRIVEHJÆLP BRUGERVEJLEDNING

LÆSE- OG SKRIVEHJÆLP BRUGERVEJLEDNING LÆSE- OG SKRIVEHJÆLP BRUGERVEJLEDNING Introduktion ViTal er et program, der er udviklet med henblik på at afhjælpe læse- og skriveproblemer, både i forbindelse med læseundervisning og ved læsning af elektroniske

Læs mere

Kom godt i gang CD-ORD 8.3

Kom godt i gang CD-ORD 8.3 Kom godt i gang CD-ORD 8.3 CD-ORD Denne manual giver de mest nødvendige informationer om CD-ORD 8.3. Du kan finde en uddybende manual om programmet i CD-ORDs værktøjslinje. Hjælp i værktøjslinjen. Kom

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION

SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION I vejledningen bruger vi det gratis program Writer fra OpenOffice som eksempel til at vise, hvordan man bruger nogle helt grundlæggende funktioner i tekstbehandling.

Læs mere

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt Hvor meget hjælper it-hjælpemidler? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning og mange

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9)

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Digital stemme hjælp. Mikro Værkstedet A/S

Digital stemme hjælp. Mikro Værkstedet A/S Digital stemme hjælp Mikro Værkstedet A/S Digital stemme hjælp: Mikro Værkstedet A/S Revision 1.5, 10. april 2008 Indholdsfortegnelse Forord... v 1. Hvilke programmer kan bruges med den digitale stemme?...

Læs mere

Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer

Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer Normalt skriver Mikro Værkstedets medarbejdere ikke navne på deres artikler,

Læs mere

Optagelsesprøve i dansk

Optagelsesprøve i dansk Optagelsesprøve i dansk 19. Maj 2015 v/jens Norlyk fagkonsulent STUK Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Prøvens konstruktion varighed 2 timer Læsning 4 læsetekster 20 multiple

Læs mere

Mamut Enterprise Abonnementsfakturering

Mamut Enterprise Abonnementsfakturering Mamut Enterprise Abonnementsfakturering Mamut Enterprise Abonnementsfakturering er et værktøj til fakturering af kunder, som har faste aftaler eller abonnementer. Løsningen er inkluderet i Mamut Enterprise

Læs mere

Tilgængelige e-tekster. 10 bud på god tilgængelighedspraksis i e-tekster

Tilgængelige e-tekster. 10 bud på god tilgængelighedspraksis i e-tekster Tilgængelige e-tekster 10 bud på god tilgængelighedspraksis i e-tekster Forord Denne tekst er blevet til i et samarbejde mellem Nota og en række aktører i forlagsbranchen. På baggrund af et seminar om

Læs mere

CD-ORD hjælp CD-ORD 5. Mikro Værkstedet A/S

CD-ORD hjælp CD-ORD 5. Mikro Værkstedet A/S CD-ORD hjælp CD-ORD 5 Mikro Værkstedet A/S CD-ORD hjælp: CD-ORD 5 Mikro Værkstedet A/S CD-ORD hjælp: Revision 1.64, 9. maj 2006 Oplæsning: Revision 1.54, 24. april 2006 Ordforslag: Revision 1.56, 2. maj

Læs mere

Hvordan man kan arbejde med CD-ord og Adobe Reader. Konference

Hvordan man kan arbejde med CD-ord og Adobe Reader. Konference Hvordan man kan arbejde med CD-ord og Adobe Reader Konference Elever i ordblindevanskeligheder Skal have adgang til alderssvarende tekster. Dette kan ske ved at benytte f. eks. disse: 1. E17/Nota 2. Materialebasen

Læs mere

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System ViKoSys Virksomheds Kontakt System 1 Hvad er det? Virksomheds Kontakt System er udviklet som et hjælpeværkstøj til iværksættere og andre virksomheder som gerne vil have et værktøj hvor de kan finde og

Læs mere

LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning

LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning 2 Indholdsfortegnelse Elevgrundlag... 4 Formål... 5 Målet er... 5 Undervisningen vil være rettet mod... 6 Opfølgning

Læs mere

SpellRight. til Mac. Indhold. Retstavning på engelsk

SpellRight. til Mac. Indhold. Retstavning på engelsk Retstavning på engelsk SpellRight til Mac Indhold SpellRight til Mac i korte træk.... 2 Kom hurtigt i gang.... 2 Installation.... 2 Forskellige brugere, forskellige indstillinger.... 3 Kontrol af tekst....

Læs mere

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre

Læs mere

Kom godt i gang med. IntoWords. mikrov.dk

Kom godt i gang med. IntoWords. mikrov.dk Kom godt i gang med IntoWords mikrov.dk Indhold Kom godt i gang med IntoWords 4 Læs op/stop 4 Stemmehastighed 4 Vis/skjul ordliste 5 Del 5 Ordlisten 5 Profiler 6 Dokumenter 7 Hjælp 8 Indstillinger 8 Oplæsning

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

1.TILBUD NYT TILBUD 1.1 TRIN FORUDSÆTNINGER

1.TILBUD NYT TILBUD 1.1 TRIN FORUDSÆTNINGER 1.TILBUD Fanen Tilbud giver en oversigt over alle de tilbud, der ligger i din database. Det er også herfra, at du har mulighed for at oprette, kopiere eller redigere et eksisterende tilbud. Det følgende

Læs mere

Sproghistorisk videns gavnlige indflydelse på grundskoleforløbets sprogindlæringsundervisning

Sproghistorisk videns gavnlige indflydelse på grundskoleforløbets sprogindlæringsundervisning Sproghistorisk videns gavnlige indflydelse på grundskoleforløbets sprogindlæringsundervisning Baggrund og forskningsspørgsmål Overraskende nok siges og skrives der ikke meget om, hvordan viden om sprogets

Læs mere

Stavevejen 6. Brugervejledning til computerprogram på internet. Indhold Computerprogrammet 3 Adgang til Stavevejen 4 Stavevejen 6 indhold 6

Stavevejen 6. Brugervejledning til computerprogram på internet. Indhold Computerprogrammet 3 Adgang til Stavevejen 4 Stavevejen 6 indhold 6 Stavevejen 6 Brugervejledning til computerprogram på internet Indhold Computerprogrammet 3 Adgang til Stavevejen 4 Stavevejen 6 indhold 6 Ordlister 7 Opgaveformer 10 Retskrivningsprøver 12 De enkelte træningsprogrammer

Læs mere

12.9.2012. Fagre, aktuelle verden talegenkendelse i Folketinget. Anne Jensen, redaktionssekretær

12.9.2012. Fagre, aktuelle verden talegenkendelse i Folketinget. Anne Jensen, redaktionssekretær 12.9.2012 Fagre, aktuelle verden talegenkendelse i Folketinget Anne Jensen, redaktionssekretær Referatet af Folketingets forhandlinger er siden efteråret 2007 blevet fremstillet ved hjælp af talegenkendelse,

Læs mere

StavLet. til Google Docs. Manual for StavLet til Google Docs

StavLet. til Google Docs. Manual for StavLet til Google Docs StavLet til Google Docs Manual for StavLet til Google Docs Kort om StavLet til Google Docs... 2 Generelt om tillæg.... 2 Om tablets og tillæg.... 3 Kontrol af tekst... 3 De mest almindelige meddelelser...

Læs mere

ØVELSESRÆKKE OG VEJLEDNING TIL CD-ORD 5

ØVELSESRÆKKE OG VEJLEDNING TIL CD-ORD 5 ØVELSESRÆKKE OG VEJLEDNING TIL CD-ORD 5 LÆSEFUNKTIONER 1. Start CD-ORD 5 CD-ORD 5 startes fra genvejsikonet på Skrivebordet. Når det er startet ses programmets værktøjslinie øverst på skærmen. Ligger genvejen

Læs mere

IntoWords Online mikrov.dk

IntoWords Online mikrov.dk Kom godt i gang med IntoWords Online mikrov.dk Indhold Overblik over IntoWords Online 4 Profiler 5 Tekstvindue 5 Kopier og Sæt ind 6 Åbn 6 Gem 7 Andre tips 7 Oplæsning 8 Læs op/pause og Stop 8 Highlight

Læs mere

Stavevejen 5 5. Brugervejledning til computerprogram på internet

Stavevejen 5 5. Brugervejledning til computerprogram på internet Stavevejen 5 5 Brugervejledning til computerprogram på internet Indhold Computerprogrammet 3 Adgang til Stavevejen 4 Stavevejen 5 indhold 6 Ordlister 6 Retskrivningsprøver 11 De enkelte spil i Stavevejen

Læs mere

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk Computerprogrammet Stavevejen 2 Computerprogrammet Stavevejen 2 er en integreret del af systemet Stavevejen 2. Stavevejen 2 består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette computerprogram.

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

SccaanDis ViT Trre USB Brugervejledning

SccaanDis ViT Trre USB Brugervejledning ScanDis ViTre USB Brugervejledning Velkommen til vejledningen i hvordan ViTre USB enheden anvendes. ViTre leveret på USB indeholder licenser til programp pakken samt ViTre programmerne samt et særligt

Læs mere

Det nye husdyrgodkendelse.dk Sagsbehandlermodulet Fra ansøgning til godkendelse V. 1.0 28/4 2011

Det nye husdyrgodkendelse.dk Sagsbehandlermodulet Fra ansøgning til godkendelse V. 1.0 28/4 2011 2. Sådan kommer du fra ansøgning til godkendelse Før du kan komme i gang med at arbejde på en miljøgodkendelse, skal du have åbnet den tilhørende ansøgning. Det gør du enten ved at indtaste skemanummer

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne

Læs mere

1. HVAD ER HOT POTATOES? 2. HVAD BESTÅR HOT POTATOES AF? 3. HVAD KOSTER HOT POTATOES? 4. SOFTWARE- OG HARDWAREKRAV.

1. HVAD ER HOT POTATOES? 2. HVAD BESTÅR HOT POTATOES AF? 3. HVAD KOSTER HOT POTATOES? 4. SOFTWARE- OG HARDWAREKRAV. Hot Potatoes 1. Hvad er Hot Potatoes?...2 2. Hvad består Hot Potatoes af?...2 3. Hvad koster Hot Potatoes?...2 4. Software- og hardwarekrav...2 5. Versioner....3 6. Indstillinger...3 Ny, Åbn, Gem, Gem

Læs mere

Brugermanual Saida 1

Brugermanual Saida 1 Brugermanual Saida 1 2 Håndbog til Saida Ordprædiktionsprogram til Windows Indhold Brugermanual Saida... 1 Håndbog til Saida Ordprædiktionsprogram til Windows... 3 Hvorfor hedder programmet Saida?... 4

Læs mere

Kursusmappen Kommuniker: På Tryk 2 (med ordforslag fra CD-ORD)

Kursusmappen Kommuniker: På Tryk 2 (med ordforslag fra CD-ORD) Kursusmappen Kommuniker: På Tryk 2 (med ordforslag fra CD-ORD) Øvelser Indhold Indhold... 2 Øvelse 1... 3 Start Kommuniker: På Tryk 2 og åbn nogle af de medfølgende dokumenter... 3 Øvelse 2... 4 Grundfunktioner

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

Velkommen til Stifikseren!

Velkommen til Stifikseren! Powered by Velkommen til Stifikseren! Du har nu fået et meget effektivt værktøj til på én gang at lette dit arbejde og kvalificere dine elevers udbytte af deres og din indsats i forhold til deres skriftlige

Læs mere

Hands-on kursus/selvstudie i ViTre pakken

Hands-on kursus/selvstudie i ViTre pakken Hands-on kursus/selvstudie i ViTre pakken Formål: At give undervisere, vejledere og IT-ansvarlige indsigt i programmerne i ViTre pakken og samtidig sætte dem i stand til at foretage indstillinger i ViTre

Læs mere

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale Til uddannelse Læse og Skrive Aftale Indhold Værktøjer til fastholdelse og fagligt fokus 3 Aftalekonceptet 4 Sådan hjælper programmerne 5 CD-ORD 6-7 Ordbogsværktøjet 8 SkanRead 9 Stemmer 9 IntoWords til

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 3. september, 2012 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 8 2. Sider... 10 2.a Opret side...

Læs mere

I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du:

I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du: VORES NORDSJÆLLAND HURTIGT I GANG MANUAL 01: Bruger HVAD INDEHOLDER DENNE MANUAL? I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du: 1. Finder Vores Nordsjælland hjemmesiden 2. Opretter

Læs mere

Eksempel på hvordan arbejdet med individuelle planer kan organiseres og sættes op i Bosted

Eksempel på hvordan arbejdet med individuelle planer kan organiseres og sættes op i Bosted 14.04.11 Eksempel på hvordan arbejdet med individuelle planer kan organiseres og sættes op i Bosted Denne vejledning er en beskrivelse af, hvordan man har organiseret arbejdet med borgerens individuelle

Læs mere

Daglig brug af JitBesked 2.0

Daglig brug af JitBesked 2.0 Daglig brug af JitBesked 2.0 Indholdsfortegnelse Oprettelse af personer (modtagere)...3 Afsendelse af besked...4 Valg af flere modtagere...5 Valg af flere personer der ligger i rækkefølge...5 Valg af flere

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Vejledning til Mboard

Vejledning til Mboard Vejledning til Mboard Mobiltelefonen er uden overdrivelse den mest udbredte og fremadstormende teknologi. De fleste telefoner kan i dag håndtere mail, video, musik, radio, GPS og gå på internettet. - og

Læs mere

5. OPSÆTNING DOKUMENTSKABELONER 5.1 TRIN

5. OPSÆTNING DOKUMENTSKABELONER 5.1 TRIN 5. OPSÆTNING DOKUMENTSKABELONER Under fanen Dok. skabeloner kan du arbejde med de skabeloner som du har i systemet, eller du kan oprette nye. I denne vejledning kigger vi på hvordan du kan tilrette selve

Læs mere

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt. Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD

FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD 30. MAJ 2012 FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD INA SCHMIDT/LEKTIOLOG/RÅDGIVNINGS- OG STØTTEENHEDEN, CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEIDER (CUDIM) AARHUS PER LYSGAARD/STUDIELEDER/AARHUS

Læs mere

360 Digital Styringsreol

360 Digital Styringsreol 360 Digital Styringsreol OPNÅ BEDRE STYRING, OPFØLGNING, OVERBLIK SAMT DOKUMENTATION AF ORGANISATIONENS PROCESSER Mange organisationer oplever et voksende pres for på samme tid at skulle levere højere

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2014 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Hands-on med. TRE fra ScanDis A/S

Hands-on med. TRE fra ScanDis A/S Hands-on med TRE fra ScanDis A/S TAL SEORD TEX Med dette materiale får du mulighed for at lave forskellige øvelser med programmerne ViTal, ViseOrd og ViTex. Materialet forudsætter lidt kendskab til programmerne,

Læs mere

CSU Center for Specialundervisning

CSU Center for Specialundervisning LÆSETEK HANDS-ON I VITRE ViTal (oplæsningsprogram) ViTal-bjælken Ikonforklaringer Hvis du bliver i tvivl om, hvad ikonerne på ViTal-bjælken betyder, kan du bruge ikonforklaringen. Når musen placeres på

Læs mere

Modul 2 - Computerens drev og tekstbehandling. Computerens netværksdrev og mappen dokumenter

Modul 2 - Computerens drev og tekstbehandling. Computerens netværksdrev og mappen dokumenter IT-Brugerkursus Modul 2 - Computerens drev og tekstbehandling Indholdsfortegnelse Computerens netværksdrev og mappen dokumenter Oprettelse af mapper Navngivning og omdøbning af mapper Sletning af mapper

Læs mere

Eckhard Bick Institut for Sprog og Kommunikation, SDU Odense Universitet lineb@hum.au.dk, http://visl.hum.sdu.dk

Eckhard Bick Institut for Sprog og Kommunikation, SDU Odense Universitet lineb@hum.au.dk, http://visl.hum.sdu.dk EN CONSTRAINT GRAMMAR PARSER FOR DANSK Eckhard Bick Institut for Sprog og Kommunikation, SDU Odense Universitet lineb@hum.au.dk, http://visl.hum.sdu.dk 1. Projektet Det moderne samfunds udstrakte brug

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Advanced Word Template Brugermanual

Advanced Word Template Brugermanual Advanced Word Template Brugermanual Forord: Advanced Word Template er et værktøj, der anvendes sammen med Microsoft Word til at opbygge ensartet beskrivelser på en mere intelligent måde end Copy and Paste

Læs mere

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen IT OG LÆSEVANSKELIGHEDER - EN INDSATS DER VIRKER 5. Februar 2015 VIA University Collage, Århus De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen WORKSHOP 1 MELLEMTRINS-ELEVER Gode

Læs mere

CD-ORD hjælp CD-ORD 7. Mikro Værkstedet A/S

CD-ORD hjælp CD-ORD 7. Mikro Værkstedet A/S CD-ORD hjælp CD-ORD 7 Mikro Værkstedet A/S CD-ORD hjælp: CD-ORD 7 Mikro Værkstedet A/S Indholdsfortegnelse Forord... vii 1. CD-ORD i Windowsprogrammer... 1 2. Værktøjslinjen... 3 3. Profiler... 11 3.1.

Læs mere

Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014

Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014 Engstrandskolen Hvidovrevej 440 2650 Hvidovre Tlf: 3649 6511 Samlede bestemmelser for Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014 1 10. klasse, Selvvalgt opgave Indholdsfortegnelse Tilmelding:...3

Læs mere

Indstillinger. 1. Built-in viewer 2. Built-in viewer embedded 3. Ekstern viewer

Indstillinger. 1. Built-in viewer 2. Built-in viewer embedded 3. Ekstern viewer TeXMaker guide TeXMaker er den editor, som vi anbefaler til at skrive LaTeX i. Det er en såkaldt cross-platform editor og kan benyttes til både Windows, Mac og Linux. TeXMaker er en ret almindelig editor

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Fransk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Fransk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Fransk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Rammer for prøven 2. Beskrivelse af prøven 3. Vejledning i prøven 4. Vejledende karakterbeskrivelse 5. Uddybning

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Procesvejledningen har til formål, at skabe overblik over app-udviklingsprocessen, og skal sikre kvalitet og genkendelighed blandt apps ene

Læs mere

Words and Sentences Træn engelsk! LäraMera Program AB og Leripa AB Kristina Grundström Erik Truedsson

Words and Sentences Træn engelsk! LäraMera Program AB og Leripa AB Kristina Grundström Erik Truedsson Words and Sentences Træn engelsk! LäraMera Program AB og Leripa AB Grafik Kristina Grundström Musik Erik Truedsson Stemme Helen Melhuish 1 INDHOLDSFORTEGNELSE WORDS AND SENTENCES 1 Words and Sentences

Læs mere

Kom godt i gang med. Ida-stemmen til CD-ORD. Mikro Værkstedet

Kom godt i gang med. Ida-stemmen til CD-ORD. Mikro Værkstedet Kom godt i gang med Ida-stemmen til CD-ORD Mikro Værkstedet Kom godt i gang med: Ida-stemmen til CD-ORD Mikro Værkstedet Ophavsret 2008 Mikro Værkstedet A/S Revision 1.13, 24. juni 2008 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Tilgængelighedsmanual Århus kommunes hjemmeside

Tilgængelighedsmanual Århus kommunes hjemmeside Sensus ApS Torvet 3-5, 2.tv. DK-3400 Hillerød Telefon: +45 48 22 10 03 CVR nr.: DK11130976 www.sensus.dk sensus@sensus.dk Tilgængelighedsmanual Århus kommunes hjemmeside Version 1.4 Indhold 1 GRUNDLÆGGENDE...

Læs mere

IntoWords til Mac mikrov.dk

IntoWords til Mac mikrov.dk Kom godt i gang med IntoWords til Mac mikrov.dk Indhold IntoWords til Mac 4 Overblik over IntoWords 5 Læs op/pause og Stop 6 Stemmehastighed 6 Åbne/lukke ordlisten 7 Profiler 7 Indstillinger 7 Profil 8

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Vejledning til opsætning af CD-ORD 8

Vejledning til opsætning af CD-ORD 8 Vejledning til opsætning af CD-ORD 8 Se en præsentationsvideo på www.mikrov.dk/produkter/laese-skrive-stoette/cd-ord.aspx Læs eller hent vejledninger og se videoguides på www.mikrov.dk/produkter/laese-skrivestoette/cd-ord/vejledninger.aspx.

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Den Talende Bog. version 4.0. Mikro Værkstedet A/S

Den Talende Bog. version 4.0. Mikro Værkstedet A/S Den Talende Bog version 4.0 Mikro Værkstedet A/S Den Talende Bog : version 4.0 Mikro Værkstedet A/S Revision 1.42, 7. maj 2007 Indholdsfortegnelse Den Talende Bog... v 1. Kom godt i gang... 1 1.1. Hjælp...

Læs mere

AppWriter Cloud Manual

AppWriter Cloud Manual AppWriter Cloud Manual Installation AppWriter Cloud installeres i en Google Chrome-browser. Værktøjet giver læse- og skrivestøtte, når du arbejder i Google Docs og i Chrome-browseren. Hvis AppWriter ikke

Læs mere

Vejledning til de bydende

Vejledning til de bydende Vejledning til de bydende Juni 2013/JET Indledning Indledning ibinder er et web-baseret program, til håndtering af byggeprojekter og ejendomsdrift på en hidtil uset brugervenlig og økonomisk måde. ibinder

Læs mere

Bilag 4. Hverdagsskrivning for voksne

Bilag 4. Hverdagsskrivning for voksne Bilag 4 Hverdagsskrivning for voksne Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm Undervisningsministeriet, 2002 2 Hverdagsskrivning for voksne Et materiale til afdækning af voksnes skriftlige

Læs mere

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1.

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1. Læringsprogram Talkonvertering Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 1. marts 2011 Fag: Vejleder: Skole: Informationsteknologi B Karl G. Bjarnason Roskilde

Læs mere