Tilsynsrapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 12. december 2013

Transkript

1 Tilsynsrapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 12. december 2013

2 Tilsynsrapport om Danmarks Tekniske Universitet Udgivet af Foto Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade København K Telefon: uds@uds.dk Danmarks Tekniske Universitet, Vibeke Hempler Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer ISSN: ISBN (elektronisk publikation):

3 Indhold Indledning 5 1. Profil og strategiske mål 7 2. Økonomi og personale Universitetets økonomi Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt Nøgletal for Danmarks Tekniske Universitet Videnskabeligt personale Konklusion Økonomisk resultat Egenkapital Budgetopfølgning Videnskabeligt personale Uddannelse og internationalisering Udbud af uddannelser Fra optag til beskæftigelse Optag og antal studerende Frafald Studietid Fuldførte kandidater Kandidaters beskæftigelse Internationalisering af uddannelser Konklusion Udbud af uddannelser Optag og fuldførte kandidater Sammenhæng i det videregående uddannelsessystem Frafald Studietid Kandidaters beskæftigelse Internationalisering Efter- og videreuddannelse Konklusion Ph.d. og forskning Ph.d.-uddannelse Tilgang til ph.d.-uddannelsen Studietid for ph.d.er Tildelte ph.d.-grader Samarbejde om ph.d.-uddannelse med andre videninstitutioner Forskning 42 3

4 5.2.1 Midler til forskning Bibliometri Forskningsbaseret myndighedsbetjening Konklusion Ph.d.-uddannelse Samarbejde om ph.d.-uddannelse med andre videninstitutioner Forskning og bibliometri Videnudveksling og innovation Strategi og organisering Samarbejde med virksomheder Strategisk samarbejde med andre videninstitutioner Kommercialisering af forskningsresultater Innovation og entreprenørskab i uddannelserne Praksiselementer i uddannelserne Konklusion Samarbejde med virksomheder Strategisk samarbejde med andre videninstitutioner Kommercialisering af forskningsresultater Entreprenørskab i uddannelserne Praksiselementer i uddannelserne Campus og strategisk fysisk planlægning Campusstrategi og campusplaner Arealforbrug fra Prognose Forventede arealdispositioner Overblik over strategiske udfordringer Konklusion 64 Bilag Bilag 1 Styrelsen for Videregående Uddannelsers opfølgning på årsrapport 2012 Bilag 2 Universitetets redegørelser til Styrelsen for Videregående Uddannelser 4

5 Indledning Styrelsen for Videregående Uddannelser fører tilsyn med alle institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der udbyder videregående uddannelser. Som led i tilsynet har styrelsen været på tilsynsmøde på Danmarks Tekniske Universitet den 12. december Denne tilsynsrapport giver et overblik over aktiviteterne på Danmarks Tekniske Universitet. Tilsynsrapporten indeholder baggrundsinformation om Danmarks Tekniske Universitet, som er skrevet af Styrelsen for Videregående Uddannelser til brug for tilsynsmødet med universitetet den 12. december Styrelsen for Videregående Uddannelser afholdt i perioden november 2013 til marts 2014 et tilsynsmøde med hvert af landets otte universiteter. Det er femte år, der afholdes tilsynsmøder med universiteterne. I rapporten redegøres for universitetets kerneaktiviteter med uddannelse, forskning og videnudveksling. Herudover redegøres for universitetets rammer med fokus på økonomi, personale og strategisk fysisk planlægning. På enkelte områder indgår opfølgning på den seneste tilsynsrapport for perioden 2012/2013. Efter tilsynsmødet er rapporten udbygget med information fra Danmarks Tekniske Universitet, samt konklusioner fra Styrelsen for Videregående Uddannelser. Talmaterialet i rapporten er godkendt af universitetet som værende retvisende under hensyntagen til de beskrevne definitioner. Læseren skal være opmærksom på, at de anvendte definitioner i tabellerne kan afvige fra definitioner i tidligere års tilsynsrapporter eller i universiteternes årsrapporter. Rapporten er offentliggjort på ufm.dk. 5

6 Profil og strategi 6

7 1. Profil og strategiske mål Danmarks Tekniske Universitet har sine faglige spidskompetencer inden for det teknisk-naturvidenskabelige område og med særlige satsninger inden for nanoteknologi, systembioteknologi, kommunikationsteknologi, energiteknologi og udvikling af bæredygtige teknologier, herunder specielt bæredygtig energi. Dette afsnit giver en kort indføring i Danmarks Tekniske Universitets profil og strategiske mål. Det er Danmarks Tekniske Universitets mission at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. I universitetets strategi for defineres fem overordnede strategiske mål: 1. Danmarks Tekniske Universitet skal på globalt plan være kendt og respekteret som et førende teknisk eliteuniversitet på grund af sit forskningsniveau, sine dimittender, sine værdier og sin universitetskultur. 2. Danmarks Tekniske Universitet skal være blandt de 5 førende tekniske universiteter i Europa. 3. Danmarks Tekniske Universitet skal konsolidere og udvikle sine internationale alliancer for at understøtte universitetets aktiviteter inden for uddannelse, forskning, forskningsbaseret rådgivning og innovation samt supplere disse, hvor dette strategisk bidrager til universitetets værdiskabelse. 4. Danmarks Tekniske Universitet skal videreudvikle de dele af life-science som i et ingeniørmæssigt perspektiv udgør et stadigt voksende og centralt element i universitetets virksomhed. 5. Danmarks Tekniske Universitet skal prioritere smukke og funktionelle campusser med et synligt og alsidigt socialt liv, herunder engagerende studentermiljøer. Danmarks Tekniske Universitet skal fremme internationalisering gennem et kulturelt favnende, sekulært og kosmopolitisk campusliv. Danmarks Tekniske Universitet har vedtaget en overordnet strategisk campusplan, der medfører, at alle nuværende aktiviteter i København, Mørkhøj, Frederiksberg, Lindholm, Charlottenlund og Aarhus frem mod 2016 vil blive samlokaliseret på Lyngby Campus og Risø Campus. Den 1. januar 2013 blev Danmarks Tekniske Universitet større, da universitetet fusionerede med Ingeniørhøjskolen i København. Danmarks Tekniske Universitets strategi for fastsætter endvidere en række strategiske mål for universitetets fire hovedaktiviteter uddannelse, forskning, forskningsbaseret rådgivning og innovation. 7

8 Uddannelse Danmarks Tekniske Universitet skal udbyde og udvikle ingeniøruddannelser på bachelor-, master- (kandidat) og ph.d.-niveau, der matcher samfundets og erhvervslivets nuværende og fremtidige behov, og som efter international målestok er på højeste niveau og af højeste kvalitet. Danmarks Tekniske Universitet skal fastholde elitefokus og disciplinorientering, samt gennem den pædagogiske og didaktiske praksis sikre, at alle studerende udfordres til deres grænse. Danmarks Tekniske Universitet skal på niveau med førende internationale eliteuniversiteter udvide sin uddannelseskapacitet for at levere flere ingeniører til erhvervslivet. Danmarks Tekniske Universitet tilbyder uddannelser til både national og international studentersøgning, og vil tilbyde nye polytekniske uddannelser, der appellerer til kvalificerede studerende med anden supplerende faglig baggrund end fysik eller kemi. Danmarks Tekniske Universitet skal sikre og udbygge de studerendes adgang til eksperimentelle faciliteter og ingeniørformende aktiviteter. Danmarks Tekniske Universitet skal styrke og udvikle formelle og uformelle læringsmiljøer for studerende og undervisere, som understøtter og fremmer tilstedevær og et aktivt studiemiljø på campus. Danmarks Tekniske Universitet skal have en voksende søgning af særligt velkvalificerede udenlandske studerende og et markant stigende antal dimittender, som har gennemført en del af deres DTU uddannelse ved anerkendte udenlandske universiteter. Danmarks Tekniske Universitets uddannelser skal udformes, så bæredygtighed er en integreret del af alle uddannelserne, ligesom alle studerende skal gennemføre uddannelseselementer, der giver færdigheder i innovation og entreprenørskab. Danmarks Tekniske Universitet skal indarbejde e-læring som et integreret og værdiskabende element i sine uddannelser rettet mod campusstuderende, samt på grundlag heraf udvikle e-læringsaktiviteter rettet mod det internationale samfund. Danmarks Tekniske Universitet skal styrke sin position som udbyder af livslang uddannelse. Forskning Danmarks Tekniske Universitets forskning skal skabe grundlag for en unik uddannelseskultur og nye læringsmåder, en innovationskultur, der dyrker og fremmer entreprenørskab, spin-outs og corporate innovation samt - på grundlag af akademisk frihed og uafhængighed - levere og udvikle rådgivning og beslutningsstøttesystemer til gavn for såvel nationale og internationale myndigheder som private organisationer og virksomheder. Danmarks Tekniske Universitet skal have kapacitet, kompetence og lederskab til kontinuerligt at kunne frembringe og udvikle excellente forskningsmiljøer. Danmarks Tekniske Universitets institutter skal inden for deres respektive hoveddiscipliner og genstandsfelter kunne udvikle og opretholde forskningsmiljøer, der er internationalt førende. Danmarks Tekniske Universitet skal inden for rammerne af den polytekniske videnskabs tradition og praksis videreudvikle sit samspil og virkefelt med tilgrænsende videnskaber og problemfelter, herunder med væsentlig forskningsstyrke skabe grundlaget for teknologier og processer, der fremmer innovation, bæredygtighed og adresserer de store samfundsudfordringer. 8

9 Danmarks Tekniske Universitets forskning skal være internationalt interagerende med førende forskningscentre, private som offentlige, og muliggøre en stigende deltagelse i store transnationale forskningsprojekter og -konsortier. Forskningsbaseret rådgivning Danmarks Tekniske Universitet skal til danske myndigheder levere forskningsbaseret rådgivning (myndighedsbetjening), som giver sikkerhed og tryghed for ydelsernes kvalitet og rettidighed, og som gør universitetet til det danske samfunds foretrukne leverandør inden for sine faglige kompetenceområder. Danmarks Tekniske Universitet skal inden for områder med mulighed for fortsat aktivitetsfinansiering udvikle nye rådgivningsydelser, hvor universitetets og dets alliancepartneres kompetencer inden for forskningsbaseret beslutningsstøtte kan bringes i anvendelse og bidrage til at løse komplekse problemer inden for offentlig og privat virksomhed. Danmarks Tekniske Universitet skal være i aktiv dialog med og tilbyde internationale organisationer, myndigheder, regioner og storbyer rådgivningsydelser, som gør universitetet til en stadig mere benyttet international leverandør af forskningsbaseret beslutningsstøtte til løsning af komplekse problemer. Danmarks Tekniske Universitet skal udnytte sin forskningsbaserede viden om teknik og naturvidenskab samt sin indsigt i sektorer og disses rammevilkår til, sammen med erhvervssektorer og myndigheder, at skabe virkemidler, der gennem teknologi- og procesudvikling styrker effektivitet, konkurrenceevne og bæredygtighed i såvel offentlige som private sektorer. Innovation Danmarks Tekniske Universitet skal være kendt for internationalt førende innovationsmiljøer, bl.a. i samarbejde med andre tekniske eliteuniversiteter, med sigte på værdiskabelse i samfundet i form af vækst, nye vidensbaserede virksomheder og arbejdspladser. Innovation skal være en integreret del af universitetets aktiviteter i forbindelse med uddannelse, forskning og forskningsbaseret rådgivning. Danmarks Tekniske Universitet skal gennem forskningsprojekter, virksomhedssamarbejder og studenteraktiviteter samt gennem fremme af entreprenørskab og corporate innovation styrke virksomhedernes innovationspotentiale. Danmarks Tekniske Universitet skal være på niveau med andre tekniske eliteuniversiteter inden for virksomhedsaftaler og sampublicering, patenter, licenser og virksomhedsetableringer, hvor Danmarks Tekniske Universitet skal have særlig fokus på etablering af levedygtige virksomheder. Danmarks Tekniske Universitet skal tilbyde faciliteter, der giver mulighed for at designe, udvikle og afprøve konkrete produkt- og servicekoncepter. Danmarks Tekniske Universitet skal gennem efteruddannelse, matchmaking, videndeling m.m. sikre udbredelse af universitetets viden om innovation og teknologiudvikling, med sigte på at den bliver kendt og brugt i samfundet. 9

10 Økonomi og personale 10

11 2. Økonomi og personale Universiteterne er statsfinansierede selvejende institutioner. Danmarks Tekniske Universitet har en omsætning på 4,4 mia. kr. årligt. Dette afsnit giver et overblik over universitetets økonomi og personalesammensætning. 2.1 Universitetets økonomi Danmarks Tekniske Universitet havde i 2012 et overskud på 33,4 mio. kr. mod et overskud på 81,1 mio. kr. i Resultatets andel af universitetets samlede indtægter udgjorde cirka 1 procent i 2012 mod cirka 2 procent i 2011, jf. tabel 2.1. Jf. sidste års tilsynsrapport havde universitetet budgetteret med et resultat for 2012 på 6,9 mio. kr. Danmarks Tekniske Universitet anfører i årsrapporten, at det realiserede resultat er bedre end det forventede, og at universitetet forventer et mindre overskud i Det er universitetets forventning, at der inden for de kommende år vil være behov for en tilpasning af universitetets finansielle situation for at muliggøre tilvejebringelse af kapital til nødvendig vedligeholdelse og fornyelse af bygningsmassen. Danmarks Tekniske Universitets egenkapital udgjorde 2.188,8 mio. kr. pr. 31. december 2011 og 2.176,2 mio. kr. pr. 31. december Faldet i egenkapital fra ultimo 2011 til ultimo 2012 skyldtes en negativ værdiregulering af renteswaps over egenkapitalen på 46 mio. kr. i Danmarks Tekniske Universitet har oplyst, at aftalerne om renteswap er indgået med henblik på at sikre en fast rente på realkreditlån på i alt ca. 1,4 mia. kr. Soliditetsgraden udgjorde 32 procent pr. 31. december 2011 og 30 procent pr. 31. december Tabel 2.1 Regnskabstal for Danmarks Tekniske Universitet, , mio. kr Indtægter i alt 4.114, , ,2 Årets resultat 82,2 81,1 33,4 Resultatets andel af indtægter i alt, procent 2 % 2 % 1 % Egenkapital pr. 31/ , , ,2 Soliditetsgrad pr. 31/12 39 % 32 % 30 % Likvidide beholdninger pr. 31/12 747, , ,6 Likviditetsgrad pr. 31/12 1,0 1,2 1,1 Kilde: Danmarks Tekniske Universitets årsrapport 2010, 2011 og Danmarks Tekniske Universitet havde likvide beholdninger på 1.430,1 mio. kr. pr. 31. december 2011 og på 1.346,6 mio. kr. pr. 31. december Likviditetsgraden var 1,2 pr. 31. december 2011 og 1,1 pr. 31. december 2012, hvilket formelt betyder, at universitetets omsætningsaktiver kunne dække mellem 110 og 120 procent af universitetets kortfristede gældsforpligtelser. 11

12 Danmarks Tekniske Universitets indtægter udgjorde i procent af sektorens samlede indtægter, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2 Indtægter i alt for alle universiteter i 2012, mio. kr. og procent KU AU SDU RUC AAU CBS DTU ITU I alt Indtægter i alt Andel af samlede indtægter i sektoren, procent Kilde: Universiteternes årsrapporter % 24 % 10 % 3 % 9 % 5 % 17 % 1 % 100 % Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (nu Styrelsen for Videregående Uddannelser) har den 28. juni 2013 sendt et brev til Danmarks Tekniske Universitet som opfølgning på universitetets årsrapport for Det er sket på grundlag af styrelsens gennemgang af Danmarks Tekniske Universitets årsrapport for 2012, institutionsrevisors protokollat om årsrapporten samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 9. april Opfølgningen omfatter afrapporteringen i årsrapporten på opfyldelsen af målene i universitetets udviklingskontrakt. Opfølgningen på disse områder forløber som en selvstændig proces, hvor universitetet i lighed med tidligere år har indsendt en redegørelse som svar på styrelsens brev. Danmarks Tekniske Universitet fremsendte en sådan redegørelse den 22. august 2013 samt en supplerende redegørelse den 3. oktober Det er styrelsens vurdering, at redegørelserne fra Danmarks Tekniske Universitet samlet set er tilfredsstillende og ikke giver anledning til yderligere opfølgning fra styrelsens side. Styrelsens brev og Danmarks Tekniske Universitets redegørelser er vedlagt som bilag 1 og 2 til denne rapport. Danmarks Tekniske Universitets udviklingskontrakt for Universiteterne indgik juni 2012 nye udviklingskontrakter for perioden med uddannelses- og forskningsministeren. Udviklingskontrakterne indeholder for første gang fire pligtige mål, som uddannelsesministeren havde udpeget og 3-5 selvvalgte mål, som universiteterne havde udpeget på baggrund af deres strategier og udfordringer i den kommende periode. Målene blev af hvert enkelt universitet konkretiseret i ét eller flere målepunkter. Uddannelses- og forskningsministerens fire pligtige mål i udviklingskontrakterne for er: Bedre kvalitet i uddannelserne Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet Hurtigere igennem Øget innovationskapacitet Danmarks Tekniske Universitets udviklingskontrakt for indeholder i alt 18 målepunkter fordelt under 8 mål. Udviklingskontrakten er revideret i 2013, i forbindelse med DTU s fusion med Ingeniørhøjskolen i København (nu DTU Diplom) pr. 1. januar Fusionen har medført justeringer af målepunkterne 2, 4 og 15, imens der er tilføjet et yderligere mål 9. Styrelsen har på baggrund af Danmarks Tekniske Universitets årsrapport opgjort, at Danmarks Tekniske Universitet har opfyldt 10 af de 18 målepunkter, mens 6 målepunkter er delvist opfyldt og 2 12

13 ikke er opfyldt i 2012, jf. tabel 2.3. Styrelsen følger første gang op på den reviderede udviklingskontrakt efter udgivelsen af universitetets årsrapport for Tabel 2.3 Status for opfyldelsen af mål i Danmarks Tekniske Universitets udviklingskontrakt Status for målopfyldelsen Antal mål Opfyldt 10 Delvist opfyldt 6 Ikke opfyldt 2 Ikke opgjort i I alt 18 Kilde: Danmarks Tekniske Universitets årsrapport 2012 og udviklingskontrakt for Styrelsen har i brev af 28. juni 2013 noteret sig med tilfredshed, at Danmarks Tekniske Universitet forventer, at alle mål er nået ved kontraktperiodens udløb Nøgletal for Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitets bevillinger til forskning og uddannelse fra Styrelsen for Videregående Uddannelser er opført på finanslovens Desuden modtager Danmarks Tekniske Universitet eksterne midler fra den tilskudsfinansierede forskning mv. Danmarks Tekniske Universitets samlede institutionsbevilling er steget med 18 procent i perioden , jf. tabel 2.4. For perioden er det samlede uddannelsestilskud steget med 34 procent, mens øvrige tilskud mv. er faldet med 91 procent. Danmarks Tekniske Universitets basismidler til forskning er steget med 21 procent i perioden I samme periode er de samlede basismidler til forskning til universiteterne steget med 21 procent, jf. tabel 2.5. I 2014 modtager Danmarks Tekniske Universitet således 18 procent af de samlede basismidler til forskning på universiteterne. Tabel 2.4 Nøgletal vedr. bevillinger for Danmarks Tekniske Universitet , mio. kr. (2014-priser) Uddannelsestilskud Basisforskningsmidler Øvrige tilskud mv I alt institutionsbevilling fra UDS Indeks institutionsbevilling fra UDS Tilskudsfinansieret forskning* Indeks tilskudsfinansieret forskning Kilde: FL Anm.: Stigningen i uddannelsestilskuddet i 2014 skyldes en teknisk omlægning, der betyder, at der er flyttet uddannelsestilskud fra 19.3 til * Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl. 13

14 Tabel 2.5 Udvikling i universiteternes basismidler til forskning, mio. kr. (2014-priser) Mio.kr. Andel Københavns Universitet % Aarhus Universitet % Syddansk Universitet % Roskilde Universitet % Aalborg Universitet % Copenhagen Business School % Danmarks Tekniske Universitet % IT-Universitetet i København % I alt % Indeks Kilde: FL Danmarks Tekniske Universitets samlede institutionsbevilling udgør i 2014 cirka 13 procent af den samlede institutionsbevilling til universiteterne fra Styrelsen for Videregående Uddannelser, jf. tabel 2.6. Tabel 2.6 Nøgletal vedrørende bevillinger for alle universiteter i 2014, mio. kr. (2014-priser) KU AU SDU RUC AAU CBS DTU ITU I alt Uddannelsestilskud Basisforskningsmidler Øvrige tilskud mv I alt institutionsbevilling fra UDS Andel af institutionsbevilling fra UDS 31 % 22 % 12 % 4 % 11 % 6 % 13 % 1 % 100 % Tilskudsfinansieret forskning* Andel af tilskudsfinansieret forskning 33 % 25 % 8 % 1 % 7 % 2 % 24 % 1 % 100 % Kilde: FL * Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl. 2.2 Videnskabeligt personale Det samlede antal ansatte i videnskabelige stillinger ved Danmarks Tekniske Universitet er steget med 11 procent fra 2012 til 2013, hvilket er højere end sektoren, der steg med 6 procent, jf. tabel 2.7. Andelen af stillinger på adjunktniveau er i 2013 på niveau med året før. Adjunktniveauet udgør nu 37 pct. af de videnskabelige medarbejdere ved Danmarks Tekniske Universitet, hvor gennemsnittet for sektoren er 28 pct. Der er således fortsat en større andel på adjunktniveau ved Danmarks Tekniske Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Langt hovedparten af stigningen på 80 årsværk på adjunktniveauet er sket ved besættelse af post.doc.er. 14

15 Andelen af stillinger under adjunktniveau (uden ph.d.) er på samme niveau i 2013 som året før, men andelen er fortsat lavere end gennemsnittet for universiteterne. Andelen af stillinger på lektorniveau er på samme niveau i 2013 som i 2012 og er 2 procentpoint fra niveauet for sektoren. Andelen af stillinger på professorniveau er med 9 procent i 2013 på samme niveau som i 2012, og er således fortsat under gennemsnittet for alle universiteterne, hvor andelen i 2013 er 15 procent, jf. tabel 2.7. Tabel 2.7 Videnskabeligt personale opgjort i årsværk efter stillingskategori, antal årsværk og procent. Danmarks Tekniske Universitet Andel 2013 Stillinger under adjunktniveau (uden ph.d.) % - heraf videnskabelige assistenter heraf undervisningsassistenter heraf eksterne lektorer Adjunktniveau % - heraf post doc Lektorniveau % Professorniveau % - heraf professor MSO Særlige stillinger % - heraf studielektor I alt % Alle Universiteter Stillinger under adjunktniveau (uden ph.d.) % - heraf videnskabelige assistenter heraf undervisningsassistenter heraf eksterne lektorer Adjunktniveau % - heraf post doc Lektorniveau % Professorniveau % - heraf professor MSO Særlige stillinger % - heraf studielektor I alt % Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser ud fra tal fra Finansministeriet (ISOLA, 2. kvartal). Anm: Tabellen omfatter stillinger, der følger af Cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter. Andelen af kvindelige adjunkter på Danmarks Tekniske Universitet er faldet med 1 procentpoint fra 2012 til Andelen af kvindelige adjunkter samlet på alle universiteterne er dog også faldet med 1 procentpoint i forhold til Andelen af kvindelige adjunkter på Danmarks Tekniske Universitet ligger herefter ca. 9 procentpoint under det samlede gennemsnit. Andelen af kvindelige lektorer på Danmarks Tekniske Universitet er steget med 1 procentpoint fra 2012 til 2013 og ligger således11 procentpoint under gennemsnittet for alle universiteterne. 15

16 Andelen af kvindelige professorer på Danmarks Tekniske Universitet er faldet med 1 procentpoint fra 2012 til 2013 og ligger cirka 10 procentpoint under det samlede gennemsnit for universiteterne, jf. tabel 2.8. Tabel 2.8 Andel af kvinder i det videnskabelige personale fordelt på stillingsniveau, procent, Danmarks Tekniske Universitet Adjunktniveau Lektorniveau Professorniveau 9 8 Alle universiteter Adjunktniveau Lektorniveau Professorniveau Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser ud fra tal fra Finansministeriet (ISOLA, årsværk, 2. kvartal) 2.3 Konklusion Økonomisk resultat Danmarks Tekniske Universitet havde i 2012 et overskud på 33,4 mio. kr. mod et overskud på 81,1 mio. kr. i Resultatets andel af universitetets samlede indtægter udgjorde cirka 1 procent i 2012 mod cirka 2 procent i Danmarks Tekniske Universitet havde budgetteret med et forventet resultat på 6,9 mio. kr. Årets resultat for 2012 var således 26,5 mio. kr. højere end forventet. Danmarks Tekniske Universitet anfører i årsrapporten, at det realiserede resultat er bedre end det forventede, og at universitetet forventer et mindre overskud i Det er universitetets forventning, at der inden for de kommende år vil være behov for en tilpasning af universitetets finansielle situation for at muliggøre tilvejebringelse af kapital til nødvendig vedligeholdelse og fornyelse af bygningsmassen. Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at forventningen til årets resultat i 2013 er 5,5 mio. kr. (3. kvartal 2013), hvilket er meget tæt på det budgetterede resultat for 2013 på 4,9 mio. kr. I 2013 forventes der øgede finansielle omkostninger, som kan henføres til en forventning om lavere afkast på værdipapirer end budgetteret, som følger af en negativ udvikling på de finansielle markeder. Styrelsen konstaterer, at Danmarks Tekniske Universitet for perioden samlet har haft et akkumuleret overskud på 196,7 mio. kr. Universitetet forventer et mindre overskud i Egenkapital Danmarks Tekniske Universitets egenkapital udgjorde 2.188,8 mio. kr. pr. 31. december 2011 og 2.176,2 mio. kr. pr. 31. december Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at faldet i egenkapital fra ultimo 2011 til ultimo 2012 skyldtes en negativ værdiregulering af renteswaps over egenkapitalen på 46 mio. kr. i Danmarks Tekniske Universitet har oplyst, at aftalerne om renteswap er indgået med henblik på at sikre en fast rente på realkreditlån på i alt ca. 1,4 mia. kr. En stor del af universitetets egenkapital er bundet til bygningsmassen. 16

17 Rigsrevisionen anbefalede i beretning nr. 12/2012 om universiteternes stigende egenkapital, at det enkelte universitet opstiller et mål for egenkapitalens størrelse på baggrund af en risikoberegning af indtægter samt universitetets investeringsstrategi. Uddannelses- og Forskningsministeriet har tilsluttet sig denne anbefaling. Som styringsredskab har Danmarks Tekniske Universitet primært fokus på det aktuelle likvide beredskab. Universitetets investeringsstrategi fremgår af en 10-årig Investerings- og moderniseringsplan, som er en integreret del af universitetets budget- og handlingsplan. Investeringsplanerne er indarbejdet i det 10-årsbudget, som udarbejdes en gang årligt og forelægges til bestyrelsens godkendelse. I tilknytning hertil gennemfører bestyrelsen også en risikovurdering i forhold til Danmarks Tekniske Universitets samlede virksomhed, ligesom den i forbindelse med årsrapporteringen, budgetgodkendelsen og 10-årsbudgettets forelæggelse påser, at udviklingen i universitetets samlede økonomi er i overensstemmelse med den af bestyrelsen vedtagne konsolideringspolitik. Det er universitetets forventning, at der inden for de kommende år vil være behov for en tilpasning af universitetets finansielle situation for at muliggøre tilvejebringelse af kapital til nødvendig vedligeholdelse og fornyelse af bygningsmassen. Styrelsen skal i lighed med de sidste års tilsynsrapporter understrege, at det forventes, at universiteterne anvender deres bevillinger til kerneaktiviteterne, så vidt muligt inden for finansåret. Hvis universitetets økonomi i øvrigt er stabil, anser styrelsen det ikke for positivt at spare op i større omfang. Styrelsen forventer, at en øget opsparing forudsætter, at universitetet har formuleret et særligt investeringsbehov, som er beskrevet i en investeringsplan. Styrelsen noterer sig, at Danmarks Tekniske Universitet står foran større investeringer til renovering af bygningsmassen. Styrelsen noterer sig, at egenkapitalen på Danmarks Tekniske Universitet pr. 31. december 2012 udgjorde 49,2 procent af indtægterne. Hovedparten af egenkapitalen bunder i universitets bygningsmæssige selveje. Styrelsen forventer, at universiteterne følger Rigsrevisionens anbefaling om, at det enkelte universitet opstiller mål for egenkapitalen. Styrelsen finder generelt, at mål for egenkapitalen bør indgå i den langsigtede strategiske økonomistyring. Universiteterne kan supplere målet for egenkapitalen med andre mål, som understøtter deres økonomistyring. Det kan for eksempel være mål for likviditetsgrad, som det er tilfældet på Danmarks Tekniske Universitet Budgetopfølgning Rigsrevisionen anbefalede i beretning nr. 12/2012 om universiteternes stigende egenkapital, at universiteternes budgetopfølgning sker hurtigere og hyppigere, så universiteterne i løbet af året kan nå at tilpasse aktivitetsniveauet til ændringer i indtægter og omkostninger, således at også bestyrelsen får mulighed for at reagere hurtigere. Uddannelses- og Forskningsministeriet har tilsluttet sig denne anbefaling. Danmarks Tekniske Universitet oplyser i forhold til budgetopfølgning, at universitetet udarbejder regnskaber kvartalsvist, som bliver forelagt direktionen og bestyrelsen med afvigelsesforklaringer i forhold til budgettet, både for regnskabsperioden og for prognosen for resten af året. Universitetet har løbende opmærksomhed på om der skal foretages tilpasninger i aktivitetsniveauet. Styrelsen noterer sig, at Danmarks Tekniske Universitet i sin budgetopfølgning bruger kvartalsvise økonomirapporter med regnskabstal og prognoser, som også kvartalsvist forelægges direktion og bestyrelse Videnskabeligt personale Det samlede antal ansatte i videnskabelige stillinger ved Danmarks Tekniske Universitet er steget med 11 procent fra 2012 til 2013, hvilket er højere end sektoren, der steg med 6 procent. 17

18 Andelen af stillinger på adjunktniveau er højere end gennemsnittet for universiteterne, mens andelen af stillinger på lektor- og professorniveau er henholdsvis på niveau med eller under gennemsnittet for universiteterne. Hovedparten af stigningen på adjunktniveau er sket ved besættelse af post.doc.er. Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at post.doc.-stillinger på universitetet normalt er baseret på eksternt finansieret forskning, hvor universitetet har betydelig vækst. Ansættelser som adjunkt er derimod knyttet til forskning og undervisning og peger mod et karriereforløb på universitetet. Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at både adjunkt og post.doc.er indgår i universitetets aktive rekrutteringspolitik, og at universitetet har fokus på karriereudvikling for begge stillingskategorier. Begge ansættelsesgrupper har undervisningsforpligtigelser og bidrager dermed til både forskning og uddannelse. Danmarks Tekniske Universitet har ikke en særskilt ligestillingspolitik, men en personalepolitik for mangfoldighed, hvori indgår ligestilling mellem køn og nationaliteter. Universitetet fokuserer på, at alle medarbejdere bruger deres talent optimalt. Men heri indgår også et arbejde med at sikre, at også den fulde talentmasse af begge køn kommer i spil, bl.a. gennem gennemsigtige karriereveje, og ved at identificere og nedbryde eventuelle barrierer. Universitetet søger også i videst muligt omfang at sikre en ligelig kønsfordeling i ansættelsesudvalg og institutledelserne er opmærksomme på at opfordre begge køn til at deltage i før-lederkurser og lederkurser. Styrelsen noterer sig, at Danmarks Tekniske Universitet har fokus på at fremme gennemsigtige karriereveje for det videnskabelige personale. 18

19 Uddannelse og internationalisering 19

20 3. Uddannelse og internationalisering Universiteterne har til opgave at udbyde forskningsbaserede uddannelser indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder. Knap syv procent af landets kandidater dimitterer fra Danmarks Tekniske Universitet. Dette afsnit giver et overblik over universitetets uddannelsesaktiviteter. 3.1 Udbud af uddannelser Danmarks Tekniske Universitet udbyder, dels diplomingeniøruddannelser, dels bachelor- og kandidatuddannelser (civilingeniøruddannelser). I Lyngby udbydes 11 diplomingeniøruddannelser, 15 bacheloruddannelser og 28 kandidatuddannelser. I Ballerup udbydes 15 diplomingeniøruddannelser. De 15 diplomingeniøruddannelser i Ballerup hørte tidligere under Ingeniørhøjskolen i København, men blev en del af Danmarks Tekniske Universitet ved fusionen den 1. januar Tabel 3.1 Optag på Danmarks Tekniske Universitet, fordelt per campus Pct. vækst Lyngby Ballerup / IHK Total (inkl. Ballerup / IHK) Kilde: Den Koordinerede Tilmelding, opgjort ultimo december Anm.: Danmark Tekniske Universitet og Ingeniørhøjskolen i København (IHK) fusionerede 1. januar 2013, hvorved det tidligere IHK skiftede navn til DTU Diplom beliggende på DTU Ballerup Campus. I årene 2009, 2010, 2011 og 2012 er også vist optagelsestal for IHK. På trods af at fusionen mellem DTU og IHK først blev gennemført 1. januar 2013 er tallene medtaget i total-opgørelsen alle år for derved at skabe størst mulig sammenlignelighed mellem årene. I perioden er 23 af Danmarks Tekniske Universitets eksisterende kandidat- og bacheloruddannelser i Lyngby blevet positivt akkrediteret. I samme periode har DTU Lyngby fået akkrediteret og godkendt en ny diplomingeniøruddannelse og udbuddet heraf, samt et nyt udbud af en diplomingeniøruddannelse, tre nye bacheloruddannelser og 20 nye kandidatuddannelser. I samme periode er der på Ingeniørhøjskolen i København blevet godkendt og akkrediteret en ny diplomingeniøruddannelse og tre nye udbud af diplomingeniøruddannelser. Alle Danmarks Tekniske Universitets nye uddannelser er inden for det tekniske område. 20

21 I tabel 3.2 ses optaget af studerende på Danmarks Tekniske Universitets nye bacheloruddannelser. Tabel 3.2 Optag på universitets nye bacheloruddannelser, Bygningsdesign Geofysik og rumteknologi Fødevareanalyse (PFB) Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (1. oktober 2013). Flere institutioner, der udbyder ingeniøruddannelser er blevet fusioneret med universiteter inden for de seneste år, bl.a. Odense Teknikum og Syddansk Universitet (2006), Ingeniørhøjskolen i Århus og Aarhus Universitet (2012) og senest Ingeniørhøjskolen i København og Danmark Tekniske Universitet (2013). I tabel 3.3. ses udbuddet af diplomingeniøruddannelser på danske universiteter og professionshøjskoler. 21

22 Tabel 3.3 Diplomingeniøruddannelser, alle videregående uddannelsesinstitutioner (2013) Diplomingeniøruddannelse Arktisk teknologi Bioprocesteknologi [optag er stoppet] Bioteknologi Business Development Engineer Byggeri og anlæg Bygning (bygningsteknik) Bygningsdesign Bæredygtig energiteknik Datateknik Eksport Elektro Elektronik og datateknik Elektronik Fødevareanalyse Globale forretningssystemer Global Management and Manufacturing Maskinteknik og produktion Informations- og kommunikationsteknologi Integreret design Interaktivt design It Kemi Kemi- og bioteknologi Maskin Materialeteknologi Mekatronik Nanoteknologi Proces og innovation Produktion (produktionsteknik) Stærkstrøm Sundhedsteknologi Teknologi og økonomi (internetteknologi og økonomi) Teknologi og økonomi (kemi og økonomi) Trafik og transport Kilde: Den Koordinerede Tilmelding, Uddannelses- og Forskningsministeriet Anm.: Se liste over forkortelser først i denne rapport. Institution DTU Lyngby AU AU AU AAU, VIA AU (IHA), AAU, DTU Ballerup, SDU, DTU Lyngby AU (IHA), DTU Lyngby AAU, DTU Ballerup AAU VIA, DTU Ballerup DTU Lyngby AAU, SDU, AU DTU Ballerup, AAU DTU Lyngby AAU SDU, AU AAU SDU, AU, VIA SDU SDU DTU Lyngby, DTU Ballerup AU (IHA) AAU, SDU, DTU Lyngby SDU, AU, DTU, VIA, DTU Ballerup VIA SDU AAU DTU Ballerup SDU, DTU Ballerup SDU, AU, DTU Ballerup AU, DTU Ballerup DTU Lyngby DTU Lyngby DTU Lyngby Som det fremgår af tabel 3.3 udbyder Danmarks Tekniske Universitet 18 forskellige diplomingeniøruddannelser. Som følge af fusionen mellem Danmark Tekniske Universitet og Ingeniørhøjskolen i København udbydes i en overgangsperiode flere uddannelser både på campus i Lyngby og i Ballerup, eksempelvis Bygning, It og Maskin, jf. tabel 3.3. Fra sommeroptaget 2014 vil der være et fælles optag på Danmarks Tekniske Universitet, dækkende 17 retninger, i det der sker en synkronisering af universitets diplomingeniøruddannelser. 22

23 3.2 Fra optag til beskæftigelse Optag og antal studerende Danmarks Tekniske Universitet optog i 2013 i alt studerende gennem Den Koordinerede Tilmelding, jf. tabel 3.4. Det er en stigning på 9 pct. i forhold til Hermed ligger Danmarks Tekniske Universitet markant over den gennemsnitlige procentuelle stigning i optaget for den samlede universitetssektor. Stigningen på Danmarks Tekniske Universitet omfattede både optag af studerende på civil- og diplomingeniøruddannelserne. Tabel 3.4 Optag gennem KOT per 1. oktober 2013 Danmarks Tekniske Universitet Ændring Teknisk videnskab % MVU uddannelser ** 9 % IHK MVU uddannelser I alt % Alle universiteter Humaniora % Naturvidenskab % Samfundsvidenskab % Sundhedsvidenskab % Kilde: Beregninger baseret på data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Teknisk videnskab % Teologi % KVU uddannelser 5 * % MVU uddannelser % I alt % Anm.: Danmark Tekniske Universitet og Ingeniørhøjskolen i København (IHK) fusionerede 1. januar 2013, hvorved det tidligere IHK skiftede navn til DTU Ballerup. I årene 2009, 2010, 2011 og 2012 er også vist optagelsestal for IHK. På trods af at fusionen mellem DTU og IHK først blev gennemført 1. januar 2013 er tallene medtaget i totalopgørelsen alle år for derved at skabe størst mulig sammenlignelighed mellem årene. * Observationer med under 5 individer. ** Ændringen fra er for MVU uddannelserne angivet i forhold til det samlede optag på IHK og DTU i I 2012 var der studerende på Danmarks Tekniske Universitet, hvilket udgør 6 pct. af de studerende på universiteterne, jf. tabel 3.5. Danmarks Tekniske Universitet er dermed det tredjemindste universitet målt på antal studerende. Tabel 3.5 Antal studerende på universiteterne, 2012 KU AU SDU CBS AAU DTU RUC ITU I alt I alt Andel 26 % 25 % 14 % 11 % 11 % 6 % 6 % 1 % 100 % Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på grundlag af data fra Danmarks Statistik. Anm.: Tallene er eksklusiv ph.d.-studerende. 23

24 Antallet af studerende på Danmarks Tekniske Universitet er vokset med 4 pct. fra 2011 til 2012, mens der til sammenligning har været en stigning på 6 pct. for hele universitetssektoren, jf. tabel 3.6. Tabel 3.6 Antal studerende på universiteterne fordelt på hovedområder Ændring Danmarks Tekniske Universitet Naturvidenskab * - Teknisk videnskab % MVU uddannelser % I alt % Alle universiteter Humaniora % Naturvidenskab % Samfundsvidenskab % Sundhedsvidenskab % Teknisk videnskab % KVU uddannelser % MVU uddannelser % I alt % Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på grundlag af data fra Danmarks Statistik. Anm.: Tallene er eksklusiv ph.d.-studerende. * Observationer med under 5 individer Frafald I 2012 var der 16 pct. af de studerende på en bacheloruddannelse på Danmarks Tekniske Universitet, der faldt fra i løbet af det første studieår, jf. tabel 3.7. Det er 4 procentpoint lavere end i Dermed er frafaldet på første studieår af bacheloruddannelsen igen lavere end det gennemsnitlige frafald på universiteterne, der i 2012 var på 19 pct. Danmarks Tekniske Universitets frafald på de teknisk videnskabelige uddannelser er ét procentpoint lavere end det gennemsnitlige frafald på samme typer uddannelser på universiteterne samlet set. 24

25 Tabel 3.7 Frafaldne på første år af bacheloruddannelsen, procent ( ) Danmarks Tekniske Universitet Teknisk videnskab I alt Alle universiteter Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab I alt Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på grundlag af data fra Danmarks Statistik. Anm.: Med henblik på at kunne etablere ensartede indikatorer for alle ministeriets uddannelser er der i årets tilsynsrapporter en mindre anvendelse af data/indikatorer fra Danske Universiteters statistiske beredskab Studietid På Danmarks Tekniske Universitet var den gennemsnitlige overskridelse af normeret studietid for et universitetsforløb (bachelor og kandidat) 13,0 måned i 2012, hvilket er 2,8 måned højere end i 2011, jf. tabel 3.8. Den gennemsnitlige overskridelse af normeret studietid for et universitetsforløb for universiteterne samlet var 13,0 måned i Danmarks Tekniske Universitet ligger dermed på niveau med gennemsnittet for universiteterne. De studerende, der afsluttede en bacheloruddannelse ved Danmarks Tekniske Universitet i 2012 var i gennemsnit forsinket 6,4 måned i forhold til normeret tid, mens de studerende, der afsluttede en kandidatuddannelse ved universitetet i 2012 i gennemsnit var 6,2 måned forsinket i forhold til normeret tid. Danmarks Tekniske Universitet er det eneste universitet, hvor den gennemsnitlige forsinkelse på bacheloruddannelserne er højere end den gennemsnitlige forsinkelse på kandidatuddannelserne. I den politiske aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse (studiefremdriftsreformen) fra 18. april 2013 stilles krav til universiteterne om samlet at nedbringe den gennemsnitlige studietid. Danmarks Tekniske Universitet skal i den forbindelse nedbringe universitetets gennemsnitlige studietid med 2,4 måned i 2020 i forhold til niveauet i Det medfører konkret, at Danmarks Tekniske Universitet skal reducere den gennemsnitlige overskridelse af normeret studietid fra 10,2 måned i 2011 til 7,8 måned i

26 Tabel 3.8 Studietid i måneder med overskridelse i forhold til den normerede studietid Antal fuldførte Studietid (mdr.) Overskridelse (mdr.) 2020-mål Danmarks Tekniske Universitet ,4 73,6 10,2 13,0 7,8 Professionsbachelor ,0 48,6 5,5 7,1 Bachelor ,0 40,4 6,0 6,4 Kandidat ,9 28,7 4,4 6,2 Alle universiteter ,6 71,0 13,9 13,0 9,6 Bachelor ,3 38,0 3,6 3,2 Kandidat ,3 33,0 10,3 9,8 Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik Anm.: Opgørelserne er studieårsbaserede, sådan at f.eks dækker over antal fuldførte i perioden 1. oktober 2011 til 30. september I opgørelsen tages højde for, at den normerede tid for uddannelserne varierer, og at der er forskellig normeret tid for vinter- og sommerstudiestartere. Opgørelsen er ikke korrigeret for tid anvendt på propædeutisk sprogundervisning eller for situationer, hvor specifikke fagkombinationer eller valgfri praktikforløb forlænger studietiden. I denne tabel indgår professionsbachelor under bachelor i opgørelsen over alle universiteter Fuldførte kandidater I 2012 fuldførte 993 personer en kandidatuddannelse fra Danmarks Tekniske Universitet, jf. tabel 3.9. Dermed oplever Danmarks Tekniske Universitet en stigning i kandidatproduktionen på hele 22 pct. i forhold til året før. Samlet set er kandidatproduktionen på universiteterne steget med 8 procent i perioden Tabel 3.9 Antal fuldførte kandidater, Ændring Danmarks Tekniske Universitet Naturvidenskab 10 7 * * - Teknisk videnskab % I alt % Alle universiteter Humaniora % Naturvidenskab % Samfundsvidenskab % Sundhedsvidenskab % Teknisk videnskab % I alt % Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på grundlag af data fra Danmarks Statistik. Anm.: Fuldførte kandidater er defineret som de studerende, der fuldfører en uddannelse på universitetet mellem den 1. oktober året før og den 30. september i det pågældende år, som fremgår af tabellen. Tallene omfatter uddannelser, der hører under universitetsloven. * Observationer med under 5 individer. 26

27 3.2.5 Kandidaters beskæftigelse Beskæftigelsesfrekvensen for de relativt nyuddannede fra Danmarks Tekniske Universitet lå i perioden fra 2008 til 2011 højere end gennemsnittet for alle universiteter, jf. tabel Danmarks Tekniske Universitet havde i 2011 en beskæftigelsesfrekvens for kandidater på 88 pct. Den samlede beskæftigelsesfrekvens for universiteterne var i 2011 på 84 procent. Tabel 3.10 Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede kandidater, procent Danmarks Tekniske Universitet Naturvidenskab Teknisk videnskab I alt Alle kandidater Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Teologi I alt Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på grundlag af data fra Danmarks Statistik. Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen indeholder personer, som er enten beskæftigede, under uddannelse eller i udlandet. Beskæftigelsesfrekvens er kun beregnet for uddannelser, hvor der mindst er 10 fuldførte studerende. Opgørelsesmetoden er i forhold til tidligere tilsynsrapporter ændret fra kandidater, hvis grad er under 4 år gammel til kandidater, hvis grad er mellem 4 og 19 måneder gammel. De fleste civilingeniører uddannet på Danmarks Tekniske Universitet finder beskæftigelse i den private sektor, og få oplever ledighed. Det svarer til det generelle billede for civilingeniører uddannet andre steder i Danmark, jf. tabel 3.11 og tabel Tabel 3.11 Beskæftigelsesgrad og andel af hhv. privat og offentlig ansættelse for kandidater dimitteret fra universitet for mellem 0-10 år siden, fordelt på hovedområder i antal og procent. Naturvidenskab (landbrug) Teknisk videnskab (civilingeniør) Fordeling af beskæftigede Andel ikke-beskæftigede Offentlig sektor Privat sektor Ledig Udenfor arbejdsstyrken Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal 32 % % 52 1 % 1 10 % 9 21 % % % % I alt 21 % % % % Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Anm.: Kategoriseringen følger Danmarks Statistiks opdeling af uddannelserne. Procentsatserne for kandidater uden beskæftigelse angiver andelen af det samlede antal kandidater og kan derfor ikke sammenlignes med procentsatserne for kandidater i beskæftigelse, hvor procentsatserne angiver andelen med beskæftigelse i henholdsvis den offentlige og private sektor. 27

28 Tabel 3.12 Beskæftigelsesgrad og andel af hhv. privat og offentlig ansættelse for kandidater dimitteret fra universiteterne for mellem 0-10 år siden, fordelt på hovedområder og udvalgte uddannelser i antal og procent. Fordeling af beskæftigede Offentlig sektor Privat sektor Ledig Andel ikke-beskæftigede Udenfor arbejdsstyrken Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Humaniora 63 % % % % Erhvervssprog 25 % % % % 484 Fremmedsprog 71 % % % % Kreative uddannelser 56 % % % % 690 Pædagogik 79 % % % % 640 Teologi 82 % % % % 374 Øvrige, humaniora 67 % % % % Naturvidenskab 46 % % % % Landbrug mv. 36 % % % % 492 Veterinær 26 % % % 44 8 % 198 Øvrige, naturvidenskab 52 % % % % Samfundsvidenskab 40 % % % % Erhvervsøkonomi 17 % % % % Forvaltning mv. 60 % % % % Jura 45 % % % % Psykologi 62 % % % % 679 Øvrige, samf. 67 % % % % 204 Sundhedsvidenskab 52 % % % % Farmaceut 21 % % % 94 7 % 280 Læge 64 % % % 24 7 % Tandlæge 26 % % % % 523 Øvrige, sund. 74 % % % 66 6 % 104 Teknisk videnskab 22 % % % % Civilingeniør 21 % % % % Landinspektør 43 % % % 8 6 % 61 I alt 45 % % % % Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik Anm.: Kategoriseringen følger Danmarks Statistiks opdeling af uddannelserne. Tabellen dækker senest fuldførte uddannelse, herunder også voksen- og efteruddannelse. Procentsatserne for kandidater uden beskæftigelse angiver andelen af det samlede antal kandidater og kan derfor ikke sammenlignes med procentsatserne for kandidater i beskæftigelse, hvor procentsatserne angiver andelen med beskæftigelse i henholdsvis den offentlige og private sektor. 28

29 3.3 Internationalisering af uddannelser Danmarks Tekniske Universitet har indberettet, at 299 studerende tog på udveksling i udlandet i studieåret 2012/2013. Dette er flere end i de to foregående studieår. Danmarks Tekniske Universitets andel af universitetssektorens samlede antal udgående udvekslingsstuderende udgør 5-6 procent i perioden , jf. tabel Tabel 3.13 Udvekslingsstuderende fra danske universiteter, der tager på udveksling i udlandet, fordelt på universitet, antal og procent, Udgående udvekslingsstuderende 2010/ / /2013 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Roskilde Universitet Aalborg Universitet Copenhagen Business School Danmarks Tekniske Universitet IT-Universitetet i København I alt Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser. Anm.: Tabellen viser antal udvekslingsstuderende, der udløser internationaliseringstilskud fra Styrelsen for Videregående Uddannelser, opdelt på studieår. Internationaliseringstilskuddet tildeles på grundlag af antallet af studerende, der påbegynder et studieophold. Studerende på udlandsstipendieordningen medtages ikke. Antallet af indgående udvekslingsstuderende til Danmarks Tekniske Universitet var 593 studerende i studieåret 2012/2013. Antallet er markant mindre end de to foregående år, hvor Danmarks Tekniske Universitet modtog henholdsvis 724 og 651 indgående udvekslingsstuderende. Danmarks Tekniske Universitet andel af universitetssektorens samlede antal indgående studerende har udgjort 12 pct. i perioden , jf. tabel

30 Tabel 3.14 Internationale udvekslingsstuderende, der tager på udveksling på danske universiteter, fordelt på universitet, antal og procent, Indgående udvekslingsstuderende 2010/ / /2013 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Roskilde Universitet Aalborg Universitet Copenhagen Business School Danmarks Tekniske Universitet IT-Universitetet i København I alt Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser Anm.: Tabellen viser antal udvekslingsstuderende, der udløser internationaliseringstilskud fra Styrelsen for Videregående uddannelser, opdelt på studieår. Internationaliseringstilskuddet tildeles på grundlag af antallet af studerende, der påbegynder et studieophold. Studerende på udlandsstipendieordningen medtages ikke. Opsummerende viser tabel 3.13 og 3.14 at Danmarks Tekniske Universitet i studieåret 2012/2013 havde 299 udgående udvekslingsstuderende og 593 indgående udvekslingsstuderende. Tal for udvekslingen af antal studerende er tidligere blevet brugt som indikator for den økonomiske balance i udvekslingen. Fra 2012 har styrelsen indhentet data fra universiteterne for STÅ, optjent af ind- og udgående udvekslingsstuderende, så den økonomiske balance kan opgøres præcist. Data viser, at Danmarks Tekniske Universitet i 2013 havde en økonomisk ubalance på -20,5 mio. kr. mod en ubalance på -23,7 mio. kr. i Data viser, at de fleste øvrige universiteter og dermed sektoren som helhed havde en negativ økonomisk balance i I studieåret 2012/2013 tog 66 studerende fra Danmarks Tekniske Universitet på studieophold med udlandsstipendium, jf. tabel Dette er et mindre fald i forhold til det sidste studieår, men lidt flere end i forrige studieår. I studieåret 2012/2013 udgør studerende fra Danmarks Tekniske Universitet 4 procent af det samlede antal danske studerende på studieophold med udlandsstipendium. Dette er en mindre andel end året før. 30

31 Tabel 3.15 Studerende fra danske universiteter, der tager på studieophold med udlandsstipendium i perioden fordelt på universitet, antal og procent. Udgående med udlandsstipendium 2010/ / /2013 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Roskilde Universitet Aalborg Universitet Copenhagen Business School Danmarks Tekniske Universitet IT-Universitetet i København I alt Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser. Anm.: Tabellen medtager også studerende, som har været på studieophold i mindre end 3 måneder i modsætning til opgørelsen over udvekslingsstuderende via udvekslingsaftaler. Tabellen indeholder ikke studerende på en hel uddannelse med udlandsstipendium. Antallet af internationale studerende på en hel uddannelse på Danmarks Tekniske Universitet er steget med 104 personer fra til , svarende til en stigning på 11 procent. Med denne udvikling har Danmarks Tekniske Universitet 11 procent af det samlede antal internationale studerende på en hel universitetsuddannelse i Danmark i , jf. tabel Tabel 3.16 Internationale studerende på en hel uddannelse i Danmark på universiteterne, antal og procentvis andel Indgående på hel uddannelse 2010/ / /2013 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Roskilde Universitet Aalborg Universitet Copenhagen Business School Danmarks Tekniske Universitet IT-Universitet i København I alt Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Anm.: Tabellen indeholder de internationale studerende (udenlandske statsborgere, som er kommet til Danmark op til 1 år før studiestart) på alle videregående uddannelser på universiteterne på nær de internationale ph.d. studerende. Antallet af selvbetalere på Danmarks Tekniske Universitet er steget med 34 procent fra 2011 til Danmarks Tekniske Universitet har dermed oplevet den næst største stigning i antallet af selvbetalere blandt udenlandske studerende uden for EU/EØS-lande fra 2011 til Til sammenligning oplevede universiteterne samlet et fald på 6 procent i denne periode, jf. tabel

32 Tabel 3.17 Antal selvbetalere (blandt udenlandske studerende uden for EU/EØS-lande) på en hel uddannelse i Danmark, antal og procent, Ændring Københavns Universitet % Aarhus Universitet % Syddansk Universitet % Roskilde Universitet % Aalborg Universitet % Copenhagen Business School % Danmarks Tekniske Universitet % IT-Universitet i København % I alt % Kilde: Danske Universiteter. 3.4 Konklusion Udbud af uddannelser Udbuddet af ingeniøruddannelser på Danmarks Tekniske Universitet efter fusionen med Ingeniørhøjskolen i København 1. januar 2013 har været et opmærksomhedspunkt for årets tilsynsbesøg. Universitetet oplyser, at formålet med fusionen mellem Danmarks Tekniske Universitet og Ingeniørhøjskolen i København er at uddanne flere og bedre ingeniører og samtidig styrke innovationskapaciteten i Danmark. Fusionen betyder flere muligheder for alle studerende ved Danmarks Tekniske Universitet, både nuværende og kommende, i form af blandt andet flere medstuderende, flere undervisere, flere undervisningsfaciliteter og flere muligheder for samarbejde med erhvervslivet. Fra sommeren 2014 udbyder Danmarks Tekniske Universitet én fælles diplomingeniøruddannelse med 17 retninger, tilrettelagt efter fælles principper og struktur. Som led i udviklingen af uddannelsen er der formuleret et sæt konstituerende elementer, som kendetegner uddannelsen og dens dimittender. De konstituerende elementer beskrives neden for. Endvidere er der for de fremtidige 17 diplomingeniørretninger etableret retningsudviklingsgrupper og følgegrupper med deltagelse af aftagere og dimittender. Aftagere og dimittender følger og bidrager således til udviklingen af de nye retninger og var også inviteret med til aftager- og dimittendkonferencen for Danmarks Tekniske Universitets fusionerede diplomingeniøruddannelse i efteråret De konstituerende elementer: Praksisorientering: Diplomingeniøruddannelsens stærke fokus på ingeniørprofessionens praksis sikrer dimittendernes erhvervsparathed fra dag ét. Specialisering: Alle studerende skal fordybe sig i et fagligt område, som giver den studerende et anvendelsesorienteret sigte og et klart afsæt for deres første job. Innovation: Udvikling af innovationskompetencer kobles til praksisorienterede problemstillinger, hvor studerende udarbejder innovative løsninger på autentiske problemstillinger. Tværfaglighed: De studerende arbejder med at skabe nye løsninger ved at anvende viden, færdigheder og kompetencer i tværfaglige sammenhænge. 32

33 Internationalisering: Diplomingeniørerne rustes til en karriere i danske og internationale virksomheder gennem opbygning af et internationalt udsyn, fagsproglige kompetencer og indsigt i den globale virkelighed. Forretningsforståelse: Ønske fra aftagerne definition udvikles i dialog med aftagere og dimittender. Styrelsen finder det generelt vigtigt, at universiteterne er opmærksomme på, at udbuddet af nye og eksisterende uddannelser afspejler universitetets strategiske satsningsområder og er målrettet arbejdsmarkedets behov Optag og fuldførte kandidater Danmarks Tekniske Universitet optog studerende i 2013, hvilket er en stigning på 9 procent i sammenligning med optaget på Danmarks Tekniske Universitet og Ingeniørhøjskolen i København samlet i 2012 (før fusionen). Antallet af fuldførte kandidater fra Danmarks Tekniske Universitet er steget med 22 pct. fra 2011 til 2012, mens universiteterne samlet har oplevet en stigning på 9 pct. i samme periode. Styrelsen finder det positivt, at Danmarks Tekniske Universitet optager et stigende antal studerende til universitetets uddannelser og har en stigning i antallet af fuldførte kandidater Sammenhæng i det videregående uddannelsessystem Det er regeringens ambition at skabe bedre sammenhæng i det videregående uddannelsessystem til gavn for de studerende, institutionerne og samfundet. På tilsynsmødet var der en drøftelse af, hvordan Danmarks Tekniske Universitet arbejder med sammenhæng i forhold til det samlede videregående uddannelsessystem. Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at de studerende ikke samlæser mellem diplomog civilingeniøruddannelserne, da det er to forskellige uddannelser. Universitetet har dog i gennem de seneste år smidiggjort adgangen til universitetets kandidatuddannelse fra særligt diplomingeniøruddannelsen. Danmarks Tekniske Universitet har i efteråret 2013 oprettet et Studieskiftecenter, der skal hjælpe studerende, som ikke længere synes de er på rette hylde. For at hjælpe de studerende videre, så de får mest mulig gavn af deres opnåede studiemerit fra Danmarks Tekniske Universitet, opbygges netværk med andre uddannelsesinstitutioner, og der indgås forpligtende aftaler om samarbejde om meritaftaler. Danmarks Tekniske Universitet har netop underskrevet en aftale med Københavns Erhvervsakademi og forventer endvidere at indgå aftaler med Professionshøjskolen Metropol, Maskinmesterskolen samt CPH Business Academy i løbet af foråret Styrelsen anerkender Danmarks Tekniske Universitets indsats for at sikre sammenhæng i det videregående uddannelsessystem. Styrelsen finder det samtidig væsentligt, at arbejdet ses i sammenhæng med uddannelsernes kvalitet og relevans Frafald I 2012 var der 16 procent af de studerende på en bacheloruddannelse på Danmarks Tekniske Universitet, der faldt fra studiet i løbet af første studieår. Det er et fald på fire procentpoint i forhold til 2011 og ét procentpoint lavere end gennemsnittet inden for teknisk videnskab på universiteterne (17 pct.). Universitetet oplyser, at de i løbet af det første studieår løbende følger op på studerende, som er i farezonen for ikke at bestå studieaktivitetskravet (20 ECTS på 1. studieår). Disse studerende modtager tilbud om vejledning, inden det er for sent. 33

34 Styrelsen anerkender, at Danmarks Tekniske Universitet tidligt følger op i forhold til inaktive studerende, enten i form af vejledning eller hjælp til studieskift, jf. afsnit 3.4.3, og at frafaldet på første studieår er faldet markant fra 2012 til Styrelsen noterer sig, at frafaldet på første år af bacheloruddannelserne ligger lidt lavere end gennemsnittet for det tekniske hovedområde Studietid Den gennemsnitlige overskridelse af normeret studietid på Danmarks Tekniske Universitet var i 2012 på niveau med gennemsnittet for universiteterne (13,0 mdr.), hvilket er en stigning på 2,8 måned i forhold til I den politiske aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse stilles krav til universiteterne om at nedbringe den gennemsnitlige studietid. Danmarks Tekniske Universitet skal i den forbindelse nedbringe universitetets gennemsnitlige studietid med 2,4 måned i 2020 i forhold til niveauet i Det medfører konkret, at Danmarks Tekniske Universitet skal reducere den gennemsnitlige overskridelse af normeret studietid til højst 7,8 måned i Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at de har fokus på at nedbringe studietiden ved især at forankre indsatsen i de faglige miljøer. Den proces er universitetet i gang med for dermed at leve op til de mål, der er sat i udviklingskontrakten For at sikre udviklingskontraktens mål på uddannelsesområdet er der afsat betydelige ressourcer til at styrke læringsprocessen på institutterne. Dette har bl.a. udmøntet sig i etableringen af 15 studiecaféer, en betydelig øgning af brugen af hjælpelærere og fokus på at støtte undervisningen via praktiske øvelser, e- læringsværkstøjer og quiz er med henblik på øget forståelse blandt de studerende. Tiltagene evalueres løbende, og en opsamling ventes at foreligge i foråret Danmarks Tekniske Universitet har særligt fokus på de studerendes projekt- og specialeforløb og har iværksat initiativer med henblik på, at få projekteksamener effektueret hurtigere, således at den afsluttende karakter kan afgives tidligere med en studietidsreduktion til følge. Styrelsen anerkender, at Danmarks Tekniske Universitet har iværksat en række initiativer, der skal medvirke til at indfri den politiske målsætning om en kortere gennemsnitlig studietid for et universitetsforløb. I studiefremdriftsreformen stilles krav til Danmarks Tekniske Universitet om at nedbringe den gennemsnitlige studietid med 2,4 måned. Styrelsen bemærker, at den gennemsnitlige studietid på Danmarks Tekniske Universitet er øget 2,8 måned fra 2011 til Med det seneste års udvikling skal universitetet dermed nedbringe studietiden med 5,2 måned. Styrelsen forventer derfor, at universitetet har særligt fokus på de iværksatte initiativers effekt Kandidaters beskæftigelse Danmarks Tekniske Universitet har haft et marginalt fald i beskæftigelsesfrekvensen for relativt nyuddannede kandidater fra 89 pct. i 2010 til 88 pct. i Universitetets beskæftigelsesfrekvens ligger 4 procentpoint over gennemsnittet for universiteterne (84 pct.) og ét procentpoint over gennemsnittet for det tekniske område på universiteterne. Styrelsen noterer sig at, Danmarks Tekniske Universitet i hele måleperioden ( ) har haft en højere beskæftigelsesfrekvens for relativt nyuddannede kandidater end gennemsnittet for universiteterne. Dette gælder også, hvis der sammenlignes med gennemsnittet for det tekniske hovedområde på universiteterne. Styrelsen forventer, at universiteterne følger aktivt med i kandidaternes beskæftigelsesmuligheder. 34

35 3.4.7 Internationalisering I regeringens internationaliseringsstrategi er det en målsætning, at mindst 50 procent af dimittender fra de danske videregående uddannelsesinstitutioner i 2020 bør have været på studieeller praktikophold i udlandet. Danmarks Tekniske Universitet har oplevet en stigning i antal udvekslingsstuderende, der rejser ud fra 261 studerende i til 299 studerende i Antallet af indgående udvekslingsstuderende er faldet fra 724 til 593 i samme periode. Universitet har yderligere oplevet en stigning i antallet af studerende, der rejser ud med udlandsstipendium fra 55 studerende i til 66 studerende i Danmarks Tekniske Universitet iværksatte projektet Rejs til Udlandet i juni Projektet indebærer en alsidig indsats for at øge de studerendes mobilitetsfrekvens og generelt styrke udvekslingsmobiliteten til og fra universitetet. Det sker bl.a. gennem markedsføringsmateriale, en interaktiv udrejsedatabase for universitetets udvekslingsaftaler og ved udvikling af konkrete tilbud om udvekslingsophold ved partnerinstitutioner, inkl. forslag til kursusvalg og mobilitetsvinduer. Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at de opsiger aftaler, hvor der ikke er udsigt til en balanceret udveksling af studerende, og hvor der ikke er andre afgørende hensyn, der taler for en opretholdelse af aftalen. Samtidig indgår Danmarks Tekniske Universitet nye aftaler om pladser på universiteter, som er attraktive for og efterspurgte af universitetets studerende. I forlængelse af fusionen pr. 1. januar 2013 med Ingeniørhøjskolen i København har Danmarks Tekniske Universitets opsagt 72 aftaler med europæiske uddannelsesinstitutioner. Desuden forventer universitetet at opsige yderligere aftaler forud for det nye Erasmus+ program. Styrelsen har ved tilsynsmøderne de foregående år haft fokus på, at der skal være balance i udvekslingen. Det fremgår af universitetsloven og tilskuds- og revisionsbekendtgørelsen, at økonomisk balance i udvekslingen er en forudsætning for, at der kan ydes tilskud (heltidstaxametertilskud) til udvekslingsstuderende, der er på udveksling i Danmark. Den samlede tilskudsmæssige regulering for den økonomiske balance sker over en 3-årig periode for årene Balancen opgøres årligt, men regulering for den økonomiske balance sker først på tillægsbevilling for finansåret 2015, akkumuleret for årene Styrelsen noterer sig, at Danmarks Tekniske Universitet fortsat har en betydelig økonomisk ubalance. Styrelsen noterer sig, at Danmarks Tekniske Universitet har haft en mindre stigning i antal af både udrejsende udvekslingsstuderende og studerende med udlandsstipendium. Styrelsen forventer, at Danmarks Tekniske Universitet fortsat har fokus på at øge den udgående studentermobilitet og dermed bidrage til at nå den politiske målsætning om, at flere studerende rejser ud i som led i deres uddannelse. 35

36 Efter- og videreuddannelse 36

37 4. Efter- og videreuddannelse Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle kompetencer med det omgivende samfund. Danmarks Tekniske Universitet har ca. 100 årsstuderende på åben- og deltidsuddannelser. Dette afsnit giver et overblik over universitetets efter- og videreuddannelsesaktiviteter. I 2012 var der 95 årsstuderende på åben- og deltidsuddannelse på Danmarks Tekniske Universitet, og 43 studerende blev færdiguddannet på Danmarks Tekniske Universitets master- og diplomuddannelser, jf. tabel 4.1. Danmarks Tekniske Universitet udbyder forskellige typer efter- og videreuddannelse, herunder: 4 masteruddannelser 5 diplomuddannelser Samlet har to af Danmarks Tekniske Universitets eksisterende masteruddannelser været igennem turnusakkreditering siden Begge masteruddannelser er positivt akkrediteret. Universitetet har ikke fået nye masteruddannelser siden 2007, mens der på landsplan er blevet akkrediteret 41 nye masteruddannelser i perioden. Tabel 4.1 Studieaktivitet på åben- og deltidsuddannelse , antal og beløb (løbende priser) Danmarks Tekniske Universitet Udvikling Antal årsstuderende % Antal færdiguddannede (master- og diplom) % Deltagerbetaling (i mio. kr.) 8,0 9,6 10,5 11,2 40 % Deltagerbetaling pr. årsstuderende (1.000 kr.) 71,8 102,1 111,2 117,9 64 % Alle universiteter Antal årsstuderende % Antal færdiguddannede (master- og diplom) % Deltagerbetaling (i mio. kr.) 338,0 372,9 397,7 418,7 24 % Deltagerbetaling pr. årsstuderende (1.000 kr.) 55,9 59,3 63,9 69,4 24 % Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab nøgletal F.6.1 og F.6.2 (studieaktivitet) og A.1.2.B (deltagerbetaling). Anm.: Deltagerbetaling pr. årsstuderende er et beregnet beløb, som ikke nødvendigvis afspejler, hvor meget den enkelte kursist har betalt for et kursusforløb. Mange kursister tager kun et modul i løbet af året. Der er således langt flere kursister på et år, end der er årsstuderende. Danmarks Tekniske Universitet har oplevet en tilbagegang i antallet af årsstuderende på 14 procent i perioden fra 2009 til 2012, hvorimod niveauet i den samlede universitetssektor er uæn- 37

38 dret. Antallet af færdiguddannede på Danmarks Tekniske Universitets master- og diplomuddannelser er ligeledes faldet med 31 procent i samme periode. Derimod er antallet af færdiguddannede på master- og diplomuddannelser i sektoren som helhed steget med 8 procent. Det bør dog bemærkes, at niveauet i 2009 på Danmarks Tekniske Universitet er ekstraordinært højt sammenlignet med de omkringliggende år. Deltagerbetalingen er fra 2009 til 2012 steget med 40 procent på Danmarks Tekniske Universitet sammenholdt med en stigning på 24 procent i hele universitetssektoren. Stigningen i deltagerbetalingen pr. årsstuderende er i samme periode steget med 64 procent på Danmarks Tekniske Universitet, mens deltagerbetalingen pr. årsstuderende i den samlede universitetssektor er steget med 24 procent. 4.1 Konklusion I 2012 var der 95 årsstuderende på åben- og deltidsuddannelse på Danmarks Tekniske Universitet, hvilket er på niveau med de senere år. Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at de øgede indtægter fra studieaktiviteter på åben- og deltidsuddannelse i årene ikke er udtryk for en prisstigning, men for at antallet af studerende på universitetets MMT-uddannelse har været stigende, mens antallet af deltagere på de øvrige masteruddannelser har været faldende. Styrelsen konstaterer, at universitetets aktivitet inden for efter- og videreuddannelse er på niveau med de forgående år. Styrelsen vil fortsat følge universitetets arbejde med at løfte den samfundsmæssige opgave i at opgradere arbejdsstyrkens videnniveau sammen med de offentlige og private arbejdsgivere. 38

39 Ph.d. og forskning 39

40 5. Ph.d. og forskning Universitetet har til opgave at drive forskning indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder. Danmarks Tekniske Universitet tildelte knap 300 ph.d.-grader i 2012, og universitetets forskere udgav i 2012 knap artikler. Dette afsnit giver et overblik over universitetets ph.d.- uddannelse og forskningsaktiviteter. 5.1 Ph.d.-uddannelse Tilgang til ph.d.-uddannelsen Danmarks Tekniske Universitet optog 420 ph.d.-studerende i 2012, hvilket er en stigning på 4 pct. i forhold til 2011, jf. tabel 5.1. Tabel 5.1 Tilgang til ph.d.-uddannelsen, , antal og procent Danmarks Tekniske Universitet Ændring Teknisk videnskab % I alt % Alle Universiteter Humaniora % Naturvidenskab % Samfundsvidenskab % Sundhedsvidenskab % Teknisk videnskab % I alt % Kilde: Beregninger af Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret) Studietid for ph.d.er Den gennemsnitlige studietid for fuldførte ph.d.er fra Danmarks Tekniske Universitet er 0,3 år lavere end den gennemsnitlige studietid for ph.d.er fra alle universiteterne, jf. tabel 5.2. De perioder, hvor de ph.d.-studerende har måttet tage orlov (herunder sygdoms- og barselsorlov) indgår i fuldførelsestiderne. 40

41 Tabel 5.2 Gennemsnitlig studietid for fuldførte ph.d.er, , år Danmarks Tekniske Universitet Ændring Teknisk videnskab 3,9 3,9 3,8 3,8 3,7-0,1 I alt 3,9 3,9 3,8 3,8 3,7-0,1 Alle Universiteter Humaniora 4,4 4,1 4,1 4,1 4,2 0,1 Naturvidenskab 4,1 4,1 3,9 3,9 3,9 0,0 Samfundsvidenskab 4,3 4,5 4,2 4,3 4,1-0,2 Sundhedsvidenskab 4,0 4,0 4,0 3,9 4,2 0,3 Teknisk videnskab 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 0,0 I alt 4,1 4,1 4,0 4,0 4,0 0,0 Kilde: Beregninger af Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret) Tildelte ph.d.-grader 298 personer har fået tildelt en ph.d.-grad fra Danmarks Tekniske Universitet i 2012, jf. tabel 5.3, hvilket er en stigning på 8 procent i forhold til For universiteterne i gennemsnit var der en stigning på 2 procent i antallet af tildelte ph.d.-grader fra Tabel 5.3 Tildelte ph.d.-grader Danmarks Tekniske Universitet Ændring Teknisk videnskab % I alt % Alle Universiteter Humaniora % Naturvidenskab % Samfundsvidenskab % Sundhedsvidenskab % Teknisk videnskab % I alt % Kilde: Beregninger af Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret) Samarbejde om ph.d.-uddannelse med andre videninstitutioner Universiteterne spiller en vigtig rolle i at skabe stærke relationer til de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner, herunder professionshøjskoler og erhvervsakademier. Universiteterne skal medvirke til at sikre, at den nyeste viden inden for relevante fagområder gøres tilgængelig for videregående uddannelse uden forskning, jf. universitetslovens 2, stk. 5. Universiteterne skal ligeledes sikre stærke forskningsmiljøer og uddannelse af ph.d.er inden for de fagområder, herunder praksisnære fagområder, der er relevante for professionshøjskoler og erhvervsakademier. Samarbejde om ph.d.-uddannelse er et eksempel på formaliseret samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler. Ph.d.-rådet for uddannelsesforskning har ikke tildelt bevillinger til Danmarks Tekniske Universitet. 41

42 Danmarks Tekniske Universitet havde et aktivt ph.d.-samarbejde med Ingeniørhøjskolen i København i 2012, der inkluderede to ph.d.-forløb. Efter fusionen mellem Ingeniørhøjskolen i København og Danmarks Tekniske Universitet har universitetet ingen aktive ph.d.-samarbejder med professionshøjskolesektoren. 5.2 Forskning Midler til forskning Danmarks Tekniske Universitet har oplevet en stigning i midler til tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed på 8 procent fra 2011 til 2012, mens universiteterne samlet set har oplevet en stigning på 6 procent, jf. tabel 5.4. Danmarks Tekniske Universitet har oplevet en stigning fra samtlige kilder opgjort i tabellen. Tabel 5.4 Udvikling i universiteternes midler til tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, , faste priser, mio. kr. Danmarks Tekniske Universitet Alle universiteter Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Ændring % heraf danske offentlige kilder % heraf danske private kilder % heraf EU-midler % heraf øvrige udenlandske kilder % Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed % heraf danske offentlige kilder heraf danske private kilder heraf EU-midler heraf øvrige udenlandske kilder Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab. Anm.: Der foreligger ikke data til at foretage sammenligninger for universiteterne i Andelen af Danmarks Tekniske Universitets indtægter, som kommer fra eksterne kilder er steget fra 33 procent i 2009 til 38 procent i 2012, jf. tabel 5.5. Andelen ligger over landsgennemsnittet på 28 procent. 42

43 Tabel 5.5 Andel af universiteternes samlede indtægter, der er fra eksterne kilder Københavns Universitet 26 % 28 % 29 % 31 % Aarhus Universitet 29 % 29 % 28 % 29 % Syddansk Universitet 24 % 25 % 23 % 25 % Roskilde Universitet 16 % 16 % 13 % 14 % Aalborg Universitet 19 % 20 % 22 % 21 % Copenhagen Business School 10 % 8 % 9 % 8 % Danmarks Tekniske Universitet 33 % 37 % 37 % 38 % IT-Universitetet i København 9 % 10 % 10 % 11 % Alle universiteter 26 % 27 % 27 % 28 % Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab Anm.: Eksterne midler inkluderer tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, andre tilskudsfinansierede aktiviteter, retsmedicin og indtægtsdækket virksomhed Bibliometri Danmarks Tekniske Universitet har samlet set øget antallet af videnskabelige publikationer med 26 pct. fra 2009 til 2012, jf. tabel 5.6. Hvis man ser på de enkelte publikationstyper, er der dog forskelle. Eksempelvis ligger Danmarks Tekniske Universitet højt på antal af patenter, og antallet af artikler er på niveau med universiteterne samlet set. Omvendt er antallet af monografier faldet meget sammenlignet med universiteterne samlet set. For universiteterne samlet set er antallet af videnskabelige publikationer steget med 21 procent fra 2009 til Der har været fremgang i antallet af videnskabelige artikler og i antallet af patentansøgninger i perioden. Monografier, doktorafhandlinger og bidrag til antologier er omvendt faldet i antal. Tabel 5.6 Antal videnskabelige publikationer fordelt på publikationstype, publikationsår og antal, Danmarks Tekniske Universitet * Ændring Monografier % Artikler (niveau 1) % Artikler (niveau 2) % Bidrag til antologi % Doktorafhandlinger Patenter % I alt % Alle universiteter Monografier % Kilde: Den bibliometriske forskningsindikator. Artikler (niveau 1) % Artikler (niveau 2) % Bidrag til antologi % Doktorafhandlinger % Patenter % I alt % 43

44 *Ph.d.-afhandlinger er udtaget af 2009-tallene for at gøre de tre år sammenlignelige. Anm.: I 2011 er et databrud i forhold til de to typer af bogudgivelser: bidrag til antologi og monografier. Det har i alle fire år været et fagligt krav, at alle publikationstyper skal fagfællebedømmes (peer reviewed) for at tælle med i den bibliometriske forskningsindikator. I forhold til bogudgivelser blev det først teknisk muligt i 2011 at sikre denne regel Forskningsbaseret myndighedsbetjening Siden sammenlægningerne mellem sektorforskningsinstitutioner og universiteter i 2007 har fem af de danske universiteter haft til opgave at levere forskningsbaseret myndighedsbetjening til fagministerier. Det drejer sig om Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet. Den forskningsbaserede myndighedsbetjening udføres på baggrund af fireårsaftaler mellem det enkelte universitet og det pågældende fagministerium, hvor parterne fastsætter ydelser og priser. Danmarks Tekniske Universitet udfører myndighedsbetjening for: Ministeriet for Fødevarer, Fiskeri og Landbrug i relation til opgaver vedrørende fiskeriundersøgelser. Ministeriet for Fødevarer, Fiskeri og Landbrug i relation til opgaver vedrørende fødevareforskning. Transportministeriet i relation til opgaver vedrørende transportforskning. Miljøministeriet i relation til opgaver vedrørende toksikologisk bistand. Tabel 5.7 Udvikling i nettoudgiftsbevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening på Danmarks Tekniske Universitet , mio. kr. (2014 priser). Basistilskud i mio. kr Samlet myndighedsbetjening Indeks ,0 98,6 96,3 93,1 90,8 89,1 Kilde: FL 2014 Danmarks Tekniske Universitet oplyser fusionerede i 2007 med sektorforskningsinstitutionerne Danmarks Fødevareforskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Transportforskning, Danmarks Rumforskning samt Risø. I tillæg til ovenstående finanslovsmidler bragte institutionerne en portefølje af danske og internationale myndighedsbetjeningsopgaver og dertil relateret betydeligt omfang af forsknings- og erhvervssamarbejde med til Danmarks Tekniske Universitet. Denne portefølje af danske og internationale myndighedsbetjeningsopgaver beløb sig i 2012 til 180 mio. kr. Det samlede billede af aktiviteterne med forskningsbaseret myndighedsbetjening rummer således i dag rammeaftaler med danske fagministerier, mere enkeltstående opgaver/projekter/ samarbejdsaftaler (f.eks. særbevillinger) med andre fagministerier og opgaver på det internationale område, som omfatter både enkeltstående og kontinuerligt løbende projekter. Danmarks Tekniske Universitet leverer forskningsbaseret myndighedsbetjening, som frembringes af højt specialiserede, internationalt anerkendte forskere og understøttes af en veludbygget laboratorie-infrastruktur. Opgaverne omfatter: Forskningsbaseret overvågning og monitorering samt udvikling af overvågnings- og monitoreringssystemer og -programmer med henblik på udnyttelse af forskningsbaserede data (f.eks. i referencelaboratorier), endvidere kvalitetsstyring, evaluering og formidling af offentlige datasamlinger (databanker) og udvikling af datasystemer på områder, hvor myndighederne har forvaltningsmæssige målsætninger og behov. 44

45 Forskningsbaseret beredskab til hurtig og effektiv løsning af akutte og aktuelle risikoproblemer inden for eksempelvis plante- og dyresygdomme og på fødevare- og veterinærområdet. Forskningsbaseret faglig rådgivning, baseret på ny og eksisterende forskning med henblik på at sikre myndighederne videnskabeligt funderede og robuste beslutningsgrundlag. Blandt rekvirenterne er Fødevareministeriet, Miljøministeriet, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Sundhedsministeriet samt Klima- og Energiministeriet. På det internationale område er rekvirenterne især EU, FN og OECD. Siden fusionen er det en del af universitets strategi, at bruge universitetets erfaring med rådgivning af især statslige myndigheder til at udvide rekvirentfeltet, hvilket har resulteret i en række nye samarbejdsaftaler, blandt andet en samarbejdsaftale med Trafikstyrelsen og BaneDanmark om myndighedsrådgivning inden for jernbaneteknologi. Derudover har Danmarks Tekniske Universitet styrket den internationale opgaveportefølje bl.a. via samarbejdsaftaler med internationale organisationer om rådgivningsopgaver inden for f.eks. rumforskning (ESA) og energiområdet (IEA, UNEP). Inden for de seneste år er rådgivning af og samarbejde med regioner og kommuner endvidere styrket inden for offentligt-private samarbejdsformer og inden for områder som klima, energi og velfærdsteknologi. 5.3 Konklusion Ph.d.-uddannelse Det er en bevillingsforudsætning, at optaget på ph.d.-uddannelserne over årene skal ligge på årligt for universiteterne som helhed. Idet fordelingen af midler mellem universiteterne fastholdes, fastholdes det niveau for ph.d.-optaget som var i universiteternes udviklingskontrakter for 2010 og Det er dermed op til de enkelte institutioner og sektoren som helhed at sikre, at niveauet fastholdes henover årene. Styrelsen vil følge udviklingen i ph.d.-optaget for universitetssektoren. Danmarks Tekniske Universitet optog 420 ph.d.-studerende i 2012, hvilket er en stigning på 4 pct. i forhold til Danmarks Tekniske Universitets målsætning i udviklingskontrakten er, at igangsætte gennemsnitligt 401 ph.d.-forløb årligt, hvilket søges realiseret ikke mindst gennem flere forskningsprojekter med ph.d.-forløb. Styrelsen anerkender, at Danmarks Tekniske Universitet optog 420 ph.d.-studerende, og at universitetssektoren samlet set optog mere end ph.d.-studerende i Samarbejde om ph.d.-uddannelse med andre videninstitutioner Danmarks Tekniske Universitet havde et aktivt ph.d.-samarbejde med Ingeniørhøjskolen i København i 2012, der inkluderede to ph.d.-forløb. Efter fusionen mellem Ingeniørhøjskolen i København og Danmarks Tekniske Universitet har universitetet ingen aktive ph.d.-samarbejder med professionshøjskolesektoren. Styrelsen noterer sig, at Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at man har begrænsede muligheder for at medvirke til at sikre forskningsmiljøer og uddannelse af ph.d.er inden for de fagområder, herunder praksisnære fagområder, der er relevante for professionshøjskolerne. Styrelsen forventer, at Danmarks Tekniske Universitet, hvor det er muligt, aktivt vil bidrage til at fremme samarbejde med professionshøjskoler og erhvervsakademier. 45

46 5.3.3 Forskning og bibliometri Danmarks Tekniske Universitet har oplevet en stigning i midler til tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed på 8 procent fra 2011 til 2012, mens universiteterne samlet set har oplevet en stigning på 6 procent. Danmarks Tekniske Universitet har samlet set øget antallet af videnskabelige publikationer med 26 pct. fra 2009 til 2012, hvor universiteterne samlet har oplevet en stigning på 21 pct. i samme periode. Styrelsen anerkender, at Danmarks Tekniske Universitet har fremgang i tiltrækningen af eksterne midler til forskning og øger antallet af videnskabelige publikationer. 46

47 Videnudveksling og innovation 47

48 6. Videnudveksling og innovation Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution samarbejde og udveksle viden med det omgivende samfund. Dette afsnit giver et overblik over universitetets arbejde med videnudveksling og innovation. Regeringen sætter med den nationale innovationsstrategi Danmark, Løsningernes Land fokus på videninstitutionernes samarbejde med det omgivende samfund og styrkelse af innovation og entreprenørskab i uddannelserne. 6.1 Strategi og organisering Innovation har altid været integreret i Danmarks Tekniske Universitets aktiviteter. Innovation defineres som en forskningsbaseret fornyelse hos en ekstern part i et produkt, en teknologi eller en proces med sigte på at skabe en værditilvækst i virksomheder og i samfundet. Bidraget kommer især fra: Uddannelse af studerende med høj faglighed og innovationskapacitet. Forskningssamarbejder med virksomheder og offentlige organisationer. Opstart af nye virksomheder baseret på viden fra Danmarks Tekniske Universitet. Danmarks Tekniske Universitet har fokus på inddragelse af innovation og entreprenørskab i uddannelserne både curriculært og ekstra-curriculært. Målet er at styrke de studerendes mindset og kompetencer ift. innovation og entreprenørskab, således at flere studerende arbejder sammen med virksomheder under studiet, og dermed kan bidrage til at styrke innovationen i virksomhederne, samt at flere studerende starter egen virksomhed efter endt studium. Danmarks Tekniske Universitet startede i 2013 DTU Skylab, der er en facilitet med værksteder, laboratorier og plads til events. Her kan studerende, der har idéerne og lysten til at starte egen virksomhed, blive støttet via adgang til mentorordninger, prototype-faciliteter, netværk, events osv. Der er ligeledes etableret en Wall of Opportunities, hvor eksterne virksomheder kan opslå innovationsprojekter, som de gerne vil lave i samarbejde med studerende. Ved denne type samarbejder, har de studerende ligeledes adgang til Skylabs værksteder, sparring mv. DTU Skylab bruges endvidere af undervisere, der har brug for faciliteter, der kan understøtte praksisnær læring. Danmarks Tekniske Universitet fremhæver, at universitetet allerede har et højt aktivitetsniveau og stor værdiskabelse i samarbejdet mellem forskere og virksomheder, men at potentialet for mere skal forfølges. Målet er at gøre en ekstra indsats for at sikre bedre adgang til universitetets kompetencer for virksomheder og offentlige organisationer. Eksempelvis arbejdes der på DTU Diplom med at integrere virksomhedsudfordringer i undervisningen med henblik på at øge 48

49 de studerendes innovationskapacitet, eksponere de studerende til eksterne organisationer samt give virksomhederne nye løsninger på nogle af deres udfordringer. Danmarks Tekniske Universitet ønsker at øge det gode samarbejde med regioner og kommuner om at skabe teknologiske paradigmeskift samt udvikle flere højteknologiske virksomheder. Danmarks Tekniske Universitet har en stor patentportefølje. Målet er at aktivere en endnu større del af patenterne til licenser med eksisterende virksomheder og spinout virksomheder. I 2014 implementeres en ny patentporteføljestyring, hvor institutledelsen og opfindere vil tage mere ansvar for nyttiggørelsen. Der er stort fokus på at skabe levedygtige spinout virksomheder gennem proof-of-concept midler, mentorordninger, dialog med serieiværksættere etc. Aktiviteterne er rettet både til ansatte og studerende, der ønsker at være med helt eller på sidelinjen til en opstart af en ny virksomhed. På Danmarks Tekniske Universitet er ansvaret for innovation og entreprenørskab forankret på direktionsniveau hos koncerndirektøren for innovation og entreprenørskab. Derudover har alle institutter på universitetet en innovationsansvarlig, og nogle af institutterne har desuden ansat én eller flere forretningsudviklere/innovationsmedarbejdere. Disse medarbejdere på institutterne arbejder tæt sammen med Afdelingen for Innovation og Sektorudvikling, hvor der ligeledes er ansat forretningsudviklere, der fungerer som en supportfunktion for institutterne. De innovationsansvarlige og forretningsudviklerne er samlet i et netværk på tværs af universitetet, der danner ramme for erfaringsudveksling og samarbejde på tværs. Universitetets arbejde med innovation har medført et behov for nye typer medarbejdere med nye kompetenceprofiler. 6.2 Samarbejde med virksomheder Universiteterne har i 2012 i alt indgået forskningsaftaler med private virksomheder, hvilket omfatter: Forskningsaftaler med private virksomheder. Aftaler med offentlige forskningsråd, fonde, programmer mv. med inddragelse af virksomheder. Forskningsaftaler med private virksomheder med offentlig medfinansiering. Danmarks Tekniske Universitet har i 2012 indgået 771 af de forskningsaftaler, jf. tabel 6.1. Tabel 6.1 Forskningsaftaler med virksomheder Ændring Københavns Universitet % Aarhus Universitet % Syddansk Universitet % Roskilde Universitet % Aalborg Universitet % Copenhagen Business School % Danmarks Tekniske Universitet % IT-Universitetet i København % I alt % 49

50 Noter: Kommercialisering af forskningsresultater - Innovation: Analyse og evaluering Anm.: Opgørelsen inkluderer i et vist omfang dobbelttælling af tværinstitutionelle forskningsaftaler indgået i fællesskab mellem universiteter og regioner. Danmarks Tekniske Universitet indgår i en række klynge og triple-helix projekter, der skal skabe vækst og udvikling i den private sektor. Eksempelvis klyngeprojekterne Copenhagen Cleantech Cluster og Copenhagen Spin-outs, hvor bl.a. Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden indgår som partnere. Initiativerne skal udvikle internationalt førende klynger, henholdsvis inden for biotech og cleantech i Danmark. Målsætningen er at skabe mere vækst i eksisterende virksomheder, etablere nye virksomheder samt øge tiltrækningen af udenlandske virksomheder, investeringer og talent. Et andet eksempel er projektet Genvej til Ny Viden, der har Aarhus Universitet som leadpartner. Projektets formål er at øge antallet af små og mellemstore virksomheder, der samarbejder med videninstitutioner om innovation og derigennem opnår en dokumenteret positiv forretningsmæssig udvikling. Danmarks Tekniske Universitet har desuden i et konsortium med Roskilde Universitet, University College Sjælland og Erhvervsakademi Sjælland en vækstaftale med Region Sjælland om at fremme erhvervsudviklingen i denne region. På Danmarks Tekniske Universitet føres den formaliserede dialog med aftagerne om udvikling af uddannelserne gennem universitetets Aftagerpanel, institutdirektørernes Advisory Board og uddannelsernes følgegrupper (studielederne). Etablering af følgegrupper på samtlige af Danmarks Tekniske Universitets uddannelser er et forholdsvist nyt initiativ. En følgegruppe er sammensat af undervisere på uddannelsen, studerende på uddannelsen, aftagerrepræsentanter og dimittender. Følgegruppen inviteres 2-4 gange årligt til en dialog om uddannelserne, herunder disses mål, indhold og resultater. Studielederen fungerer som mødeleder for følgegruppen. Studielederen afrapporterer en gang årligt i studielederårsberetningen til den relevante dekan om eventuelle ændringer og tiltag, der kan sættes i værk. I tillæg til ovenstående iværksætter Danmarks Tekniske Universitet kontinuerligt nye initiativer, der skal fremme samspillet mellem den private og offentlige sektor. Et eksempel er etableringen af et innovationsforum med deltagelse af toneangivende aktører fra virksomheder og myndigheder. Innovationsforum DTU er en handlingsorienteret platform, hvor innovationsdiskussionerne skal udmøntes i praktiske løsninger og idéer til gavn for samfundet. Et andet eksempel er universitetets teknologiske bazarer, hvor virksomheder, forskere og erhvervsfremmeaktører kan fremvise nye prototyper og resultater og videndele på kryds og tværs. Danmarks Tekniske Universitet har afholdt bazarer inde for fødevareteknologi, medicoteknologi og cleantech. Danmarks Tekniske Universitet samarbejder ligeledes med brancheorganisationer, virksomheder og myndigheder om at analysere og skabe overblik over sektorers fremtidige teknologiske behov og muligheder. Målet er at styrke konkurrenceevnen i danske teknologiintensive erhvervssektorer eller brancher og, hvor relevant, at rådgive myndigheder om, hvordan en given udfordring rent forvaltningsmæssigt understøtter konkurrenceevnen. Branche- og sektorudvikling har et tværfagligt og generisk fokus og kombinerer viden på tværs af institutter, fagområder og værdikæder. Danmarks Tekniske Universitet har gennemført sektorudviklingsinitiativer inden for fødevare-, materiale og geodatasektoren (satellitbaserede data) og har netop igangsat to initiativer, henholdsvis inden for IKT (big data i sundhedssektoren) og inden for vindenergisektoren. Danmarks Tekniske Universitet påpeger, at de gennem flere år har opbygget og styrket relationerne til kommuner og regioner. Danmarks Tekniske Universitet har partnerskabsaftaler med Københavns Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune og en række projekter med andre kommuner/regioner. Universitetet kan inden for en række områder fungere som en videnpart- 50

51 ner, der kan kvalificere myndighedernes indsats og resultatskabelse. Eksempelvis med forskningsbaseret teknologisk viden fra universitetet i forbindelse med store anlægsudbud (infrastruktur, IKT m.m.). 6.3 Strategisk samarbejde med andre videninstitutioner Danmarks Tekniske Universitet har en lang række samarbejder med andre videninstitutioner både nationalt og internationalt. Det fremgår af universitetets strategi , at universitetet skal konsolidere og udvikle sine internationale alliancer for at understøtte universitetets aktiviteter inden for uddannelse, forskning, forskningsbaseret rådgivning og innovation samt supplere disse, hvor dette strategisk bidrager til universitetets værdiskabelse. Danmarks Tekniske Universitet er medlem af den nordiske universitetsalliance Nordic Five Tech, der er en strategisk alliance mellem de fem førende tekniske universiteter i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Målet med alliancen er at udnytte fælles styrker og skabe synergi i uddannelse, forskning og innovation. Danmarks Tekniske Universitet er medlem af Eurotech Universities, der er en strategisk alliance mellem fire førende tekniske universiteter i Europa: École Polytechnique Fédérale de Lausanne, Technische Universiteit Eindhoven, Technische Universität München og Danmarks Tekniske Universitet. Korea Advanced Institute of Science and Technology (KAIST), som er et førende teknisk universitet i Korea og Danmarks Tekniske Universitet har en alliance angående forskning og teknologiudvikling med særlig fokus på grønne teknologier. I samarbejde med Københavns Universitet og Copenhagen Business School arbejder Danmarks Tekniske Universitet på at styrke innovationskapaciteten i hovedstadsområdet, blandt andet igennem et fælles fyrtårn for entreprenørskab Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab (CIEL). CIEL har blandt andet til formål at fremme de studerendes kompetencer på området og dermed øge innovationskapaciteten. Roskilde Kommune planlægger i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, Scion DTU, Roskilde Universitet, Region Sjælland, Siemens og SEAS-NVE en cirka 50 hektar stor forskerpark i europæisk topklasse for cleantech-virksomheder beliggende tæt på Danmarks Tekniske Universitets Risø campus. Forskerparken skal give virksomhederne mulighed for en tæt relation til institutterne på Danmarks Tekniske Universitets Risø campus og give dem adgang til test- og demonstrationsanlæg. Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at de desuden har en række samarbejdsuddannelser med København Universitet og Copenhagen Business School. Her er det grundlæggende princip, at Danmarks Tekniske Universitet bidrager med sin ingeniørvidenskabelige faglighed, mens samarbejdspartnerne bidrager med fagligheder, som rækker udover det polytekniske, fx medicin (Medicin og Teknologi, BSc + MSc), fødevarevidenskab (Fødevareanalyse, BEng, og Fødevarevidenskab, MSc) og økonomi (IT og Økonomi, Kemi og Økonomi). Derudover samarbejder Danmarks Tekniske Universitet med professionshøjskoler og erhvervsakademier om meritaftaler og studieskift for studerende, som har valgt den forkerte uddannelse, men som gerne vil fortsætte sin uddannelse uden at spilde tid og ECTS-point. Derfor har Danmarks Tekniske Universitet i 2013 oprettet en studieskiftefunktion. 6.4 Kommercialisering af forskningsresultater Danmarks Tekniske Universitet fremhæver, at de kontinuerligt iværksætter nye tiltag for at understøtte kommercialisering. Pr. 1. januar 2014 indfører universitet en ny og styrket praksis for patentporteføljestyring, der skal skabe øget ejerskab til patentering og kommercialisering på 51

52 universitetets institutter, større træfsikkerhed i udvælgelsen af de patenter, der vælges at arbejde videre med samt øget kommercialisering af universitetets patentportefølje. Danmarks Tekniske Universitet er desuden i gang med at etablere egen Proof of Concept pulje, der skal støtte modningen af lovende innovationsprojekter hen imod salg eller licensiering af intellektuel ejendomsret (IPR) til nystartede eller eksisterende virksomheder. Danmarks Tekniske Universitet har ligeledes igangsat et udviklingsprojekt, der skal sikre øget involvering af eksterne forretningsfolk, herunder bl.a. universitetets alumner, i kommercialisering af universitetets IPR. I tabel 6.2 og 6.3 ses hhv. universiteternes kommercialiseringsaktiviteter i 2012, og Danmarks Tekniske Universitets kommercialiseringsaktiviteter i Tabel 6.2 Universiteternes kommercialisering 2012, antal og beløb (1.000 kr.) KU AU SDU RUC AAU CBS DTU ITU I alt Indberettede opfindelser Patentansøgninger Udstedte patenter Licens-, salgs- og optionsaftaler (inkl. software) Samlet licens-portefølje (ekskl. software) Spinoutvirksomheder Udgifter til kommercialisering Indtægter fra kommercialisering Kilde: Kommercialisering af forskningsresultater - Innovation: Analyse og evaluering Anm.: Opgørelsen inkluderer i et vist omfang dobbelttælling af tværinstitutionel karakter hvor ansøgninger, indberetninger osv. er indgivet i fællesskab af flere institutioner. Opgørelsen af spinoutvirksomheder medregner alene virksomhedsetableringer, hvor der er indgået formelle aftaler om overdragelse af rettigheder til teknologi skabt på universiteter. Tabel 6.3 Kommercialisering på Danmarks Tekniske Universitet 2010, 2011 og Ændring Indberettede opfindelser % Patentansøgninger indgivet % Udstedte patenter % Licens-, salgs-, optionsaftaler (inkl. software) % Samlet licensportefølje (ekskl. Software) % Spinoutvirksomheder etableret % Personale til teknologioverførsel (fuldtids Årsværk) 15,5 14, % Udgifter til rettighedsbeskyttelse mv.( i kr.) % Indtægter fra kommercialisering (i kr.) % Kilde: Kommercialisering af forskningsresultater 2010, 2011 og Opsummerende viser tabel 6.2 og6.3, at universiteterne i 2012 indberettede i alt 372 opfindelser, jf Danmarks Tekniske Universitet har i 2012 indberettet 147 opfindelser, hvilket ligger over niveauet i Antallet af indberettede opfindelser er øget fra 87 i 2010 til 147 i 2012, jf. tabel 52

53 6.3, og universitetet oplyser, at der tegner sig en fortsat vækst (det foreløbige tal for 2013 er 167 indberettede opfindelser). Danmarks Tekniske Universitet har indgivet 68 patentansøgninger i 2012, hvilket er 8 ansøgninger mere end i Universitetet har fået udstedt 21 patenter i Universitetet oplyser, at der arbejdes med konkrete kommercialiseringsaktiviteter på ca. 1/3 af universitetets patentportefølje i retning af salg eller licensiering. Når der er færre udstedte patenter end indgivne patentansøgninger, kan det bl.a. skyldes, at patentansøgte rettigheder sælges til erhvervslivet, inden patentansøgningen er behandlet. I 2012 indgik universiteterne 91 nye aftaler af salg om licens-, salgs- og optionsaftaler (inkl. software). Danmarks Tekniske Universitet har i 2012 indgået 20 sådanne aftaler og oplyser, at der i øjeblikket arbejdes på mere end 40 projekter, der kan munde ud i salgs-, licens- eller optionsaftaler i løbet af det næste års tid. Universitetet oplyser yderligere, at stagnationen i det samlede antal af salgs-, licens- og optionsaftaler de seneste år dækker over en fordobling på to år i antal aftaler, der er baseret på intellektuel ejendomsret (samlet licensportefølje, ekskl. Software). Universitetet forventer, at det samlede antal salgs-, licens og optionsaftaler stiger over de kommende år. Danmarks Tekniske Universitet etablerede 5 nye spinoutvirksomheder ud af de 18, som universiteterne i alt etablerede i I perioden blev der samlet etableret 9 spinoutvirksomheder på Danmarks Tekniske Universitet, jf. tabel 6.3. Danmarks Tekniske Universitet havde i mio. kr. i kommercialiseringsudgifter. I 2012 havde universiteterne kommercialiseringsindtægter på i alt 24,1 mio. kr. Danmarks Tekniske Universitet havde indtægter for 11 mio. kr. 6.5 Innovation og entreprenørskab i uddannelserne Det fremgår af den nationale innovationsstrategi, at uddannelserne skal øge innovationskapaciteten. Entreprenørskab i uddannelserne ses som et bidrag til Danmarks innovationskapacitet. Både danske og internationale undersøgelser viser, at personer, der har modtaget entreprenørskabsundervisning i højere grad skaber virksomheder med højere vækst og overlevelsesrate. Siden 2009 er antallet af studerende på universiteterne, der deltager i entreprenørskabsundervisning generelt øget i takt med at optaget er steget. I studieåret 2012/2013 har ca. 6 procent (ca studerende) af de studerende på universiteterne deltaget i undervisning, der indeholder entreprenørskab. Andelen er dog stort set uændret siden For de videregående uddannelser samlet, er andelen noget højere på ca. 10 procent. I 2012/2013 har Fonden for Entreprenørskab registreret 270 undervisningsforløb på universiteterne, der indeholder entreprenørskab. 2/3 af fagene med entreprenørskabsindhold udbydes på kandidatniveau (180 forløb), knap en 1/3 på bachelorniveau (64 forløb) og under 1/10 (13 forløb) ph.d.- niveau. 53

54 Tabel 6.4 Andel studerende på universiteterne, der har deltaget i uddannelser med entreprenørskabsindhold, / / / /2013 Stud. Andel Stud. Andel Stud. Andel Stud. Andel Københavns Universitet % % % % Aarhus Universitet % % % % Syddansk Universitet % % % % Roskilde Universitet % % % % Aalborg Universitet % % % % Copenhagen Business School % % % % Danmarks Tekniske Universitet % % % % IT-Universitetet i København % % % % I alt % % % % Kilde: Fonden for Entreprenørskabs årlige analyse Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Anm. Kolonnen andel viser den procentvise andel af den samlede studentermasse Danmarks Tekniske Universitet har i forbindelse med tilsynet rejst kritik af Fonden for Entreprenørskabs opgørelsesmetode, da universitetet mener, at alle studerende på Danmarks Tekniske Universitet i 2012/2013 har deltaget i undervisning med entreprenørskabsindhold. Her henviser Danmarks Tekniske Universitet til, at det er et generisk læringsmål i kompetenceprofilen for alle diplomingeniøruddannelser, at en diplomingeniør har viden om innovation og innovative processer og kan inkludere grundlæggende forretningsøkonomi i praksis. Dette sikres i den ny, fælles diplomingeniøruddannelse gennem et nyt obligatorisk element med fokus på innovation, tværfaglighed og virksomhedssamarbejde. I forhold til kandidatuddannelserne er det et generisk læringsmål i kompetenceprofilen, at en kandidat fra DTU har viden om bæredygtighed, innovation og entreprenørskab. Dette sikres gennem TEMO-kurset (Technology, Engineering, Management and Organisation) eller tilsvarende, som er obligatorisk for alle kandidatstuderende. Udover de generiske læringsmål i kompetenceprofilerne fremhæver Danmarks Tekniske Universitet Blue Dot projekterne. I DTU Blue Dot arbejder de studerende som ingeniører på en række projekter med bæredygtighed som tema. På tværs af semestre, studieplaner og studieretninger arbejder studerende med en ingeniøropgave, som er større end den enkelte studieplan, det enkelte semester, men som er til gavn for samfundet. DTU Blue Dot projekter omfatter blandt andet DTU Solar Decathlon, DTU Road Runners og DTU Bryghus. Danmarks Tekniske Universitet fremhæver endvidere GRØN DYST, der er et uddannelsesinitiativ, som sætter fokus på bæredygtighed, klimateknologi og miljø i alle universitets uddannelser og som er med til at øge antallet af studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning. Målet er at integrere det grønne aspekt i de eksisterende kurser. Hvert andet år kulminerer arbejdet i GRØN DYSTstudiekonferencen, hvor alle studerende har mulighed for at præsentere projekter udført som en del af et kursus og samtidig dyste om at vinde priser. GRØN DYST er derfor også en anderledes mulighed for de studerende til at profilere sig fagligt. Studiekonferencen udgør et udstillingsvindue for de studerendes projekter og er således en enestående chance for at fremvise spændende projekter til medstuderende, undervisere, alumner, erhvervsfolk og politikere, der bliver inviteret til at overvære konferencen. Fra 2014 afholdes GRØN DYST-studiekonferencen hvert år. Danmarks Tekniske Universitet fremhæver herudover DTU Skylab. DTU Skylab er etableret med det formål at etablere en markant og værdiskabende smeltedigel for studenterinnovation og -entreprenørskab. DTU Skylab har fra starten haft tre fokusområder: 54

55 Entreprenørskab: Dette dækker fra den første spæde idé til mere flyvefærdige start-ups. Eksterne innovationsprojekter: Studenterprojekter som udbydes af virksomheder og organisationer. Academia: Kurser som anvender Skylab direkte i undervisningen eller studerende som anvender faciliteter og personale i forbindelse med andre eksamensprojekter. Samarbejde mellem studerende og virksomheder i DTU Skylab foregår primært på tre forskellige måder: Der er etableret en Wall of Opportunities, som danner basis for matchmaking 1-1 mellem virksomheder og enkeltstuderende eller grupper af studerende. Virksomhederne får igennem dette initiativ primært input til produktudvikling igennem samarbejde om studenterprojekter, f.eks. bachelor- eller masterprojekter, specialkursus eller mod betaling af de studerendes indsats. DTU Skylab følger studenterprojekterne undervejs og tilbyder bistand hvis nødvendigt. Der afholdes endvidere en række events, hvor en virksomhed får kontakt til mange studerende. Virksomheden får mulighed for fremtidig rekruttering af kompetente nye medarbejdere og/eller input fra "friske øjne" på konkrete problemstillinger. Endvidere bidrager flere virksomheder med oplæg og lign. ved events i DTU Skylab, f.eks. om intellektuel ejendomsret, etablering af egen virksomhed eller lignende. Disse virksomheder får synlighed/markedsføring over for fremtidige medarbejdere og kunder ud af det. Endelig nævner Danmarks Tekniske Universitet, at universitetet med en bevilling fra Industriens Fond udvikler en særlig indsats for talenter, hvor fokus er at modne talenter inden for innovation og entreprenørskab ved at klæde dem på i forhold til mindset, kompetencer og netværk under deres studietid. Målgruppen er studerende med særlige forudsætninger for innovation og entreprenørskab på både bachelorniveau og kandidatniveau, som har lysten og viljen til at yde en særlig indsats, og som har mulighed for at blive de bedste, hvis potentialet stimuleres. Projektet vil i særdeleshed have fokus på, hvordan talentforløbene kan omsættes til meritgivende forløb, hvor de talentfulde studerende har mulighed for øget optjening af ECTS. Iværksættervejledning Danmarks Tekniske Universitet tilbyder iværksættervejledning til de studerende i regi af DTU Skylab. Skylab understøtter de studerende fra den første spæde idé til etablering af flyvefærdige og levedygtige virksomheder. Det betyder, at Danmarks Tekniske Universitet tilbyder de studerende sparring i hele forløbet fra ideudvikling, over hjælp til fremstilling af prototyper i værksted, til coaching i forbindelse med forretningsudvikling. De studerende tilbydes ligeledes rådgivning om, hvilke eksterne aktører, der kan hjælpe dem videre, f.eks. hvor de kan få finansiering. DTU Skylab hjælper de studerende til at skabe kontakt, etablere netværk og skabe synlighed omkring de studerendes projekter, så de kan finde sammen med partnere, der kan hjælpe dem videre. Der afholdes ligeledes brede, åbne events med fx advokater, eksperter i prototyping og lignende. Danmarks Tekniske Universitets medarbejdere tilbyder den indledende sparring og coaching. Eksterne private virksomheder og mentorer fra f.eks. universitets alumnenetværk tilbyder yderligere rådgivning. DTU Skylab åbnede 1. marts Der findes derfor endnu ikke brugerdata for en længere periode. Et registreringssystem, der blev taget i brug medio oktober viser dog, at der i en periode på to måneder har været over 200+ registrerede brugere af Skylab. Ca. halvdelen af dem har modtaget en eller anden form for vejledning i forbindelse med studenterprojekter, hvoraf nogle 55

56 hører sammen med kurser, andre med virksomhedsprojekter og atter andre handler om iværksætteri. 6.6 Praksiselementer i uddannelserne Det seneste år er der kommet fornyet fokus på, at de videregående uddannelser skal kvalificere studerende optimalt til det efterfølgende arbejdsliv. Det forudsætter uddannelser med tættere kontakt til omverdenen og en stærkere kobling mellem teori og praksis. I regeringens Innovationsstrategi: 'Danmark løsningernes land' er behovet for mere praksis ind i uddannelser et tema særligt initiativ 19 om at: 'Udbrede praksiselementer på alle uddannelsesniveauer for at understøtte innovation'. Ambitionen er, at studerende i højere grad skal opleve relevansen af deres fag undervejs i studierne med deraf følgende bedre overgang til arbejdsmarkedet. Alle universitetsuddannelser kan jf. uddannelsesbekendtgørelsens 16 og 22 indeholde projektorienterede forløb i ind- og udland. Universitetet fastsætter muligheden for projektorienterede forløb i den enkelte uddannelses studieordning. Praksiselementer kan ikke defineres entydigt som en række undervisningsmåder, men er stærkt knyttet til hvad der vil give mening på et givent fagområde. Projektorienteret forløb og virksomhedsspecialer er mere eller mindre veldefinerede, mens andre praksiselementer er under stadig udvikling. Universiteterne skal bidrage ved at øge antallet af praksiselementer i alle uddannelser f.eks. ved at fastsætte rammer herfor i studieordningerne. Universitets arbejde med at fremme praksiselementer Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at det fremgår af universitetets politik for uddannelse, at universitetets ingeniøruddannelser sikrer, at man efter endt uddannelse har kompetencer til at løfte de samfundsmæssige, teknologiske og globale udfordringer, som udgør ingeniørens arbejdsopgaver. Uddannelserne sætter læring ind i en sammenhæng, som forbereder de studerende til at kunne arbejde i teambaserede miljøer, hvor komplekse, værdiskabende produkter, processer eller systemer skabes, driftes eller videreudvikles. Derfor påpeger universitetet, at både resultatet og indholdet af en ingeniøruddannelse består af praksiselementer. Både Danmarks Tekniske Universitets diplomingeniøruddannelse og bacheloruddannelse i teknisk videnskab har obligatoriske projektorienterede forløb, og ikke mindst diplomingeniøruddannelsen, som er organiseret efter CDIO-principperne (Conceive - Design - Implement - Operate) som udgør en uddannelsesramme. CDIO er fuldt udrullet på universitetet. Som led i fusionen med IHK (Ingeniørhøjskolen i København) arbejdes der aktivt med anvendelsen af CDIO-principperne i de 17 fælles diplomingeniørretninger, som udbydes fra sommeroptaget På kandidatuddannelsen indgår projektorienterede forløb i en række kurser. Praktik af et ½ års varighed er obligatorisk på alle diplomingeniørretninger. På civilingeniøruddannelsen er det muligt at udarbejde en projektopgave i samarbejde med en virksomhed, og i sådanne tilfælde vil et ophold i virksomheden ofte være tilfældet. På diplomingeniøruddannelsen er der udpeget særlige praktik-koordinatorer, der løbende har kontakt med praktikvirksomhederne, og som evaluerer praktikopholdene. På civilingeniøruddannelsens projektforløb i samarbejde med en virksomhed, udarbejdes der altid en rapport, som efterfølgende danner baggrund for en evaluering på linje med evalueringen af rapporter generelt. Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at der er samarbejde med virksomheder i en lang række projekter. De bachelorstuderende (diplomingeniørstuderende og bachelorstuderende i teknisk videnskab) på universitetet gennemførte i studieåret 2012/13 i alt 1111 bachelorprojekter, 56

57 hvoraf 44 pct. blev udarbejdet i samarbejde med en virksomhed. I den samme periode gennemførtes 1154 kandidatspecialer heraf 46 pct. i samarbejde med en virksomhed. I den ny, fælles diplomingeniøruddannelse bliver det obligatorisk at gennemføre diplomingeniørafgangsprojektet i samarbejde med en virksomhed. En del individuelle projekter (specialkurser) sker desuden i samarbejde med virksomheder. 6.7 Konklusion Samarbejde med virksomheder Danmarks Tekniske Universitet har indgået 771 af de forskningsaftaler, der blev indgået på universiteterne i For Danmarks Tekniske Universitet er antallet af aftaler faldet med 4 procent i forhold til 2011, mens universiteterne samlet har oplevet en stigning på 15 procent. Styrelsen konstaterer et mindre fald, men anerkender samtidig, at Danmarks Tekniske Universitet målt i antal indgår næsten en tredjedel af de forskningsaftaler, der indgås af universitetssektoren. Det er endvidere styrelsens indtryk, at universitetet har langvarige og tætte samarbejdsrelationer med et bredt spektrum af offentlige og private virksomheder Strategisk samarbejde med andre videninstitutioner Danmarks Tekniske Universitet har tætte samarbejdsaftaler med en række danske og internationale universiteter. Det gælder bl.a. i regi af den nordiske universitetsalliance Nordic Five Tech og i den europæiske universitetsalliance Eurotech Universities, der er en strategisk alliance mellem fire førende tekniske universiteter i Europa. Derudover samarbejder Danmarks Tekniske Universitet med professionshøjskoler og erhvervsakademier om meritaftaler og studieskift for studerende. Formålet er, at studerende, der ønsker at skifte uddannelse i videst mulige omfang kan fortsætte deres studieforløb uden at skulle forlænge deres samlede studietid unødigt. Styrelsen anerkender, at Danmarks Tekniske Universitet samarbejder med de øvrige regionale universiteter og med førende internationale tekniske universiteter, og samarbejder med erhvervsakademier og professionshøjskoler angående meritaftaler og studieskiftspor. Styrelsen forventer samtidig, at Danmarks Tekniske Universitet overvejer, om der er andre givtige samarbejdsmuligheder med de regionale professionshøjskoler og erhvervsakademier Kommercialisering af forskningsresultater Danmarks Tekniske Universitet oplever generelt fremgang inden for kommercialisering af forskning, eksempelvis er antallet af udstedte patenter øget fra 6 i 2010 til 21 i Det er en målsætning i regeringens innovationsstrategi, at antallet af licens-, salgs- og optionsaftaler fra 2011 til 2020 mere end fordobles. I 2012 indgik universiteterne 91 nye aftaler om salg af patenter, licenser eller optioner, hvoraf 20 aftaler er indgået af Danmarks Tekniske Universitet. Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at de indfører en ny og styrket praksis for patentporteføljestyring og etablere egen Proof of Concept-pulje, der skal støtte modningen af lovende innovationsprojekter. Konkret forventer universitet bl.a. fremgang i antal spinoutvirksomheder og i antal salgs-, licens- eller optionsaftaler i løbet af det næste års tid. Styrelsen finder det positivt, at Danmarks Tekniske Universitets kommercialiseringsarbejde er inde i en god udvikling og vil følge effekten af universitetets initiativer. 57

58 6.7.4 Entreprenørskab i uddannelserne studerende ud af Danmarks Tekniske Universitets knap studerende har i 2012/2013, ifølge Fonden for Entreprenørskabs opgørelsesmetode, deltaget i undervisning med entreprenørskabsindhold. Den samlede andel for Danmarks Tekniske Universitet er på ca. 13 procent, hvilket er over det samlede gennemsnit for sektoren på 6 procent. Danmarks Tekniske Universitet har i forbindelse med tilsynet rejst kritik af Fonden for Entreprenørskabs opgørelsesmetode, da universitetet mener, at alle studerende på Danmarks Tekniske Universitet i 2012/2013 har deltaget i undervisning med entreprenørskabsindhold. Universitetet henviser bl.a. til sin nye fælles diplomingeniøruddannelse, der indeholder et nyt obligatorisk element med fokus på innovation, tværfaglighed og virksomhedssamarbejde. I forhold til kandidatuddannelserne modtager de studerende undervisning med entreprenørskabsindhold gennem TEMO-kurset (Technology, Engineering, Management and Organisation) eller tilsvarende, som er obligatorisk for alle kandidatstuderende. Universitetet fremhæver herudover Blue Dot projekterne, hvor de studerende arbejder som ingeniører på en række projekter med bæredygtighed som tema, og GRØN DYST, der er et uddannelsesinitiativ, som sætter fokus på bæredygtighed, klimateknologi og miljø i alle universitetets uddannelser. Endelig fremhæver universitetet DTU Skylab, der er etableret med det formål at skabe en smeltedigel for studenterinnovation og -entreprenørskab i samspil med virksomheder. Styrelsen finder det positivt, at undervisning med entreprenørskabsindhold er udbredt i både Danmark Tekniske Universitets uddannelser og i ekstra-curriculære aktiviteter Praksiselementer i uddannelserne Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at det er en del af universitetets politik for uddannelse, at universitetets ingeniøruddannelser sikrer, at man efter endt uddannelse har kompetencer til at løfte de samfundsmæssige, teknologiske og globale udfordringer, som udgør ingeniørens arbejdsopgaver. Derfor påpeger universitetet, at både resultatet og indholdet af en ingeniøruddannelse består af praksiselementer. Konkret indeholder universitetet bl.a. praksiselementer i form af obligatoriske projektorienterede forløb på diplomingeniøruddannelsen og bacheloruddannelsen i teknisk videnskab. På kandidatuddannelsen indgår projektorienterede forløb i en række kurser. Styrelsen anerkender, at praksiselementer er en integreret del af Danmarks Tekniske Universitets uddannelser. 58

59 Campus 59

60 7. Campus og strategisk fysisk planlægning Universiteternes bygninger udgør samlet 2 mio. kvadratmeter og langt hovedparten af bygninger er ejet af staten (Bygningsstyrelsen). Danmarks Tekniske Universitet anvender ca kvadratmeter. Dette afsnit giver et overblik over universitetets strategisk fysiske planlægning. 7.1 Campusstrategi og campusplaner Det fremgår af Danmarks Tekniske Universitets strategiske campusplan fra 2011, at alle nuværende aktiviteter i København, Mørkhøj, Frederiksberg, Lindholm, Charlottenlund og Aarhus frem mod 2016 vil blive samlokaliseret på Lyngby Campus og Risø Campus. Det er målsat, at der i 2014 skal udarbejdes en revideret campusstrategi. Danmarks Tekniske Universitet finder det nødvendigt at revidere campusstrategien, således at den er i overensstemmelse med universitets overordnede strategi og samtidigt inkluderer de strategiske planer for DTU Ballerup Campus, der ikke indgår i den eksisterende campusstrategi fra Når den reviderede campusstrategi foreligger, eftersendes denne til styrelsen. 7.2 Arealforbrug fra Der har været et fald i Danmarks Tekniske Universitets samlede bygningsareal fra 2008 til 2012 svarende til ca. 9 procent, jf. tabel 7.1. Tabel 7.1 Danmarks Tekniske Universitets samlede bygningsmasse (1.000 m 2 ), Uddannelse Forskning Andet Samlet bygningsareal Indeks Kilde: Danske Universiteters Statistiske Beredskab. Samtidigt er den samlede omsætning steget med ca. 18 procent. Danmarks Tekniske Universitet har altså effektiviseret arealudnyttelsen i perioden

61 Danmarks Tekniske Universitet har øget sin omsætning i forhold til arealforbruget i perioden fra 7,3 mio. kr. pr m 2 i 2008 til ca. 9,4 mio. kr. pr m 2 i 2012, jf. tabel 7.2. Tabel 7.2 Omsætning i mio. kr. pr m 2, Uddannelse 10,4 11,3 11,7 6,4 8,3 Forskning 7,8 8,3 9,1 9,4 10,2 Andet 3,7 3,5 3,2 3,1 5,3 Samlet bygningsareal 7,3 7,7 8,2 7,8 9,4 Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af Danske Universiteter og Danmarks Tekniske Universitet. Danmarks Tekniske Universitet har både haft stigende studenter- og personaleårsværk i perioden Studenterårsværkene er steget med ca. 20 pct., og personaleårsværkene er steget med ca. 22 pct. Her ses derfor ligeledes en arealeffektivisering, jf. tabel 7.3. Tabel 7.3 Studenter- og personaleårsværk pr m 2, Studenterårsværk 8,2 8,8 8,9 9,2 10,8 Personaleårsværk 8,1 8,7 9,3 8,8 10,8 Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af tal fra Danske Universiteters statistiske beredskab og Danmarks Tekniske Universitet. 7.3 Prognose I prognosen antages, at en forøgelse af omsætning medfører et forøget arealbehov, idet forholdet mellem areal og omsætning fastholdes over tid i prognosen. Figur 7.1 viser det faktiske arealforbrug i perioden Fra vises prognosen for Danmarks Tekniske Universitets arealbehov. Figuren viser et arealbehov, der stiger fra ca m 2 til ca m 2, dvs. en stigning på ca m 2 fra

62 Figur 7.1 Faktisk arealforbrug og prognosticeret arealbehov, Danmarks Tekniske Universitet, kvm kvm Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet 7.4 Forventede arealdispositioner I tabel 7.4 er indført arealeffekten af Danmarks Tekniske Universitets igangværende og planlagte ejendomsdispositioner, herunder også forventede udvidelser som følge af statens investering i laboratorier. Arealeffekten er angivet i det år, hvor dispositionen forventes gennemført. Tabel 7.4 viser, at Danmarks Tekniske Universitets planlagte ejendomsdispositioner udgør en samlet arealforøgelse på m 2. Sammenholdt med det prognosticerede arealbehov ( m 2 ) er der råderum for, at Danmarks Tekniske Universitet kan udvide med de arealer, som de har af planlagte ejendomsdispositioner jf. oversigten i tabel

63 Tabel 7.4 Gennemførte, igangværende og planlagte ejendomsdispositioner (1.000 m 2 ), Sted/adresse Sum Lyngby B Lyngby B Lyngby B Hørsholm udvidelse Ballerup Lyngby B Mors Lyngby B Lyngby B Lyngby B Lyngby B329A Lyngby B Lyngby B345C Lyngby B Lyngby B Lyngby B119A Lyngby B423A Lyngby B Tilgang i alt (brutto m 2 ) Århus Charlottenlund Lindholm Frederiksberg Mørkhøj Hørsholm Afgang i alt (brutto m 2 ) Total (brutto m 2 ) Kilde: Danmarks Tekniske Universitet. 7.5 Overblik over strategiske udfordringer På baggrund af prognoseberegningerne vil Danmarks Tekniske Universitet indtil 2020 have et forventet merarealråderum på omtrent m 2. Som udgangspunkt kan merarealråderum søges efterkommet gennem nybyggeri/eksterne lejemål, gennem arealeffektivisering eller gennem en kombination af begge. Danmarks Tekniske Universitet har planlagt en række nybyggerier og andre ejendomsdispositioner, som på mellemlang sigt vil forøge universitetets arealdisposition med ca m 2. Det betyder, at for Danmarks Tekniske Universitet er omfanget af de forventede ejendomsdispositioner ca m 2 mindre end merarealråderum. Det er antaget, at Danmarks Tekniske Universitet lever op til forudsætningerne for anvendelse af laboratoriemidlerne. 63

64 Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at universitetets strategiske udfordringer inden for campus og strategisk fysisk planlægning er knyttet til: Gennemførelse af de planlagte byggerier, jf. tabel 7.4. Afklaring af selveje for DTU Risø campus. Den nuværende usikkerhed vedrørende selvejet står i vejen for en rationel planlægning af universitetets investeringer i Risø campus. En snarlig afklaring er en forudsætning for, at Danmarks Tekniske Universitet kan realisere udbygningen af Risø campus som universitetscampus, for etableringen af DTU Risø Park og for en effektiv udnyttelse af Unilab-midlerne. 7.6 Konklusion På baggrund af prognoseberegningerne vil Danmarks Tekniske Universitet indtil 2020 have et forventet merarealråderum på ca m 2. Danmarks Tekniske Universitet har planlagt en række nybyggerier og andre ejendomsdispositioner, som på mellemlang sigt (perioden fra 2014 til 2020) vil forøge universitets arealdisposition med ca m 2. Det betyder, at for Danmarks Tekniske Universitet er omfanget af de forventede ejendomsdispositioner ca m 2 mindre end merarealråderum. Styrelsen vil følge, hvordan Danmarks Tekniske Universitet vil planlægge sit bygningsbehov. 64

65 FORKORTELSER AU CBS DTU ITU KU RUC SDU AAU HUM SAMF SUND TEK NAT LVU MVU KVU KA BA VIA UCM UCC STÅ ECTS VIP DVIP UDS KOT IKT IPR Aarhus Universitet Copenhagen Business School - Handelshøjskolen Danmarks Tekniske Universitet IT-Universitetet i København Københavns Universitet Roskilde Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Det humanistiske hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde Det sundhedsvidenskabelige hovedområde De tekniske videnskabers hovedområde Det naturvidenskabelige hovedområde Lange videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Korte videregående uddannelser Kandidatuddannelser Bacheloruddannelser VIA University College (professionshøjskole) Professionshøjskolen UCM Professionshøjskolen UCC Studenterårsværk European Credit Transfer System (60 ECTS svarer til et års fuldtidsstudium) Videnskabeligt personale Deltidsbeskæftiget videnskabeligt personale Styrelsen for Videregående Uddannelser Den Koordinerede Tilmelding Informations- og kommunikationsteknologi Intellektuel ejendomsret (Intellectual Property Rights) 65

66 Bilag 66

67 Danmarks Tekniske Universitet Opfølgning på Danmarks Tekniske Universitets årsrapport for juni 2013 Generelt om universiteternes årsrapporter I overensstemmelse med Uddannelsesministeriets tilsynsforpligtelse som fastsat i universitetsloven har Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) gennemgået universiteternes årsrapporter for 2012, institutionsrevisorernes revisionsprotokollater, samt Rigsrevisionens erklæringer og beretninger. Universiteterne indgik juni 2012 nye udviklingskontrakter for perioden med uddannelsesministeren. Udviklingskontrakterne indeholdt for første gang fire pligtige mål, som uddannelsesministeren havde udpeget og 3-5 selvvalgte mål, som universiteterne havde udpeget på baggrund af deres strategier og udfordringer i den kommende periode. Målene blev af hvert enkelt universitet konkretiseret i ét eller flere målepunkter. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Ref.-nr. 12/ Der er samlet 128 målepunkter i universiteternes udviklingskontrakter, og ca. 65 pct. eller 85 af målepunkterne for 2012 er nået. 19 målepunkter er ikke nået, som forventet i 2012 og 10 målepunker er kun delvist nået. 14 målepunkter skulle ikke opgøres eller kunne ikke opgøres i Samlet er en stor del af målene for 2012 nået, og der er generelt i universiteternes udviklingskontrakter en tilfredsstillende målrapportering. Det er UI s forventning, at universiteterne vil nå de aftalte målepunkter i kontraktperioden, der løber frem til 2014, og at det har en høj prioritet hos universiteterne, at de korrigerende initiativer har den forventede effekt, så målene nås i kontraktperioden. De fire pligtige mål i udviklingskontrakterne for var: - Bedre kvalitet i uddannelserne - Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet - Hurtigere igennem - Øget innovationskapacitet Bedre kvalitet i uddannelserne Universiteterne har i udviklingskontrakterne 23 målepunkter for bedre kvalitet i uddannelserne. Godt 50 pct. af målene for 2012 er nået. Bedre kvalitet i uddannelserne er det pligtige mål, der har flest målepunkter tilknyttet, men også det pligtige målområde hvor det synes vanskeligst for universiteterne at indfri forventningerne. UI forventer, at universiteterne inden for kontraktperioden når målene i for bedre kvalitet i uddannelserne. Side 1/6

68 Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet Universiteterne har i udviklingskontrakterne 18 målepunkter for bedre sammenhæng i uddannelsessystemet, målopfyldelsen er ca. 70 pct., idet 13 af 18 målepunkter for 2012 er nået. Det ser ud til at være realistisk at nå de aftalte målepunkter for området inden for kontraktperioden. Hurtigere igennem Universiteterne har i udviklingskontrakterne 17 målepunkter for hurtigere igennem. Ca. 60 pct. af målepunkterne for 2012 er nået. Knap en fjerdedel eller fire af målepunkterne inden for målområdet hurtigere igennem er ikke opfyldt. Der er altså knyttet visse vanskeligheder til at indfri forventningerne til dette område. Målene understøttes på længere sigt af initiativerne i SU-reformen. UI forventer, at universiteterne inden for kontraktperioden når målene for hurtigere igennem. Øget innovationskapacitet Universiteterne har i udviklingskontrakterne 20 målepunkter, som skal bidrage til øget innovationskapacitet. 75 procent af målepunkterne for 2012 er nået. Målrapporteringen tyder på, at målepunkterne vedr. innovationskapacitet er i en god gænge. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 1. Opfølgning på målrapporteringen DTU s målrapportering er tilfredsstillende, idet DTU i sin målrapportering har en skematisk gennemgang af udviklingskontraktens målepunkter. Der er anført igangsatte initiativer, der skal sikre, at ikke-opfyldte målepunkter nås. DTU har nået 10 af 18 målepunkter i udviklingskontrakten for målepunkter er ikke nået og 6 målepunkter er delvist opfyldt. Tabel 1. DTU's opfyldelse af kontraktmål for 2012 Målepunkter Opfyldt 10 Delvist opfyldt 6 Ikke opfyldt 2 Ikke opgjort I alt 18 Kilde: DTU's årsrapport 2012 og DTU's udviklingskontrakt for UI noterer sig med tilfredshed, at DTU forventer, at alle otte overordnede mål er nået ved kontraktperiodens udløb. Styrelsen bemærker med tilfredshed, at DTU har nået alle delmålepunkterne for de overordnede mål øget innovationskapacitet, forskning, internationale alliancer og forskningsbaseret myndighedsbetjening. DTU s målrapportering tyder på en særlig udfordring i forhold til målepunkterne for antal udrejsende studerende og andel af studerende, der har opnået 50 ECTS efter 1. årsprøve, som ikke er nået. Derudover er følgende målepunkter kun delvist nået: 1) Studerendes erhvervsparathed, 2) Kandidatoptag fra andre institutioner, 3) Gennemførsel, 4) Optag samt 5) Håndtering af affald og energi. Side 2/6

69 UI vil bede DTU om at indsende en kort uddybning i forhold til de konkrete tiltag, universitetet vil iværksætte for at nå målepunkt 3 om antallet af udrejsende studerende, som ikke er nået, samt for målepunkt 2 om de studerendes erhvervsparathed og målepunkt 15 om øget optag, som delvist er nået. Herudover har UI ikke behov for supplerende redegørelser for målopfyldelsen. 2. Opfølgning på revisionen UI skal bede universitetet om at redegøre for, om de forhold, som Rigsrevisionen har fremhævet, er afklarede, og hvad universitetet har gjort for at sikre, at der ikke fremover opstår problemer hermed. Vedrørende universitetets udviklingskontrakt samt registrering af data og opfølgning på opfyldelsen af målene i udviklingskontrakten: Det er Rigsrevisionens vurdering, at forretningsgange og interne kontroller i tilknytning til målregistrering og -rapportering i relation til den nye udviklingskontrakt fungerede tilfredsstillende og opfyldte kravene til en god og pålidelig forvaltning. Vurderingen er især baseret på følgende: - DTU havde tilrettelagt hensigtsmæssige procedurer i 2012 for opfølgningen på opfyldelsen af udviklingskontraktens mål. - DTU's procedurer sikrede en løbende registrering af data vedrørende mål i udviklingskontrakten. - DTU havde udarbejdet en tilfredsstillende oversigt over definitioner og metode for registrering og opgørelse af data for opfyldelsen af hvert målepunkt i udviklingskontrakten og med angivelse af de medarbejdere, der er ansvarlige for opgørelserne. - For de målepunkter, Rigsrevisionen havde udvalgt til stikprøvevis gennemgang, havde DTU opgjort en status for målopfyldelsen pr. 30. oktober 2012, samt udarbejdet supplerende notater om datagrundlag og procedure for hvert målepunkt. - Rigsrevisionen bemærkede dog, at DTU i det supplerende notat og i sin opgørelse til Rigsrevisionen af optjent ECTS-point for studerende efter 1. og 2. år (målepunkt 6 og 7a) alene havde medtaget studerende fra septemberoptaget, selvom opgørelsen ifølge udviklingskontrakten og metodeoversigten skulle udarbejdes for kalenderåret. DTU oplyste, at man fremover vil opgøre målepunkterne på basis af studenteroptaget i både februar og september. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Rigsrevisionens gennemgang af stikprøver for de udvalgte målepunkter 4, 6, 7a og 7b viste, at registreringerne var tilfredsstillende dokumenteret. Vedrørende DTU's lønadministration: Rigsrevisionen konstaterede på revisionstidspunktet mangler i især uddatakontrollen vedrørende engangsudbetalinger og kontrollen med dispositionsbemyndigelser ved indrapporteringer til HR-løn og SLS. Rigsrevisionen vurderede derfor på revisionstidspunktet, at forretningsgange og interne kontroller ikke fungerede helt tilfredsstillende på disse områder og ikke understøttede, at lønregnskabet bliver rigtigt, idet manglende uddatakontrol medfører risiko for, at fejl i regnskabet ikke opdages i tide. Side 3/6

70 DTU er efterfølgende overgået til elektroniske uddatalister, og alle uddatakontroller såvel for engangsløndele som for fast løn sker ifølge DTU nu via elektroniske uddata. I forbindelse med indførelsen af de elektroniske uddata er alle medarbejdere i HR-administrationen blevet undervist i brugen af listerne og har ifølge DTU den nødvendige viden til at udføre kvalificeret kontrol. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at DTU efter ibrugtagning af uddata i elektronisk form kan gennemføre en kvalificeret uddatakontrol. Rigsrevisionen vurderede på de øvrige gennemgåede områder, at forretningsgange og interne kontroller fungerede tilfredsstillende. Det blev således konstateret, at DTU's organisatoriske tilrettelæggelse af lønområdet virkede hensigtsmæssig med en klar opgave- og ansvarsfordeling, og at der ved tilrettelæggelsen af lønkontrollen var etableret fuld funktionsadskillelse mellem indrapportering og godkendelse både i SLS og HR-løn, samt at hver medarbejder kun rådede over én lønkode til SLS og/eller HR-løn i overensstemmelse med kravene på området. Endelig viste gennemgangen, at lønsagerne generelt var veldokumenterede. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Rigsrevisionen har drøftet revisionsprotokollatet til årsrapporten med institutionsrevisor. På baggrund heraf og af Rigsrevisionens egen revision er det Rigsrevisionens vurdering, at økonomiforvaltningen på DTU fungerer tilfredsstillende. Det er oplyst i revisionsprotokollatet, at DTU arbejder på at udarbejde fælles forretningsgange og procedurebeskrivelser til sikring af ensartethed i økonomicentrene, herunder en fælles skabelon til brug for afstemning af projekter. UI bemærker, at det yderligere fremgår af revisionsprotokollatets pkt. 3.9, at det er institutionsrevisors opfattelse, at der foruden fælles forretningsgange med fordel kan implementeres retningslinjer til sikring af rettidig udarbejdelse af projektregnskaber. Det fremgår af revisionsprotokollatet, at DTU i 2012 har foretaget nedskrivning på 23,6 mio. kr. på igangværende tilskudsaktiviteter, hvoraf 14,1 mio. kr. er generelle nedskrivninger, mens 9,5 mio. kr. vedrører specifikke tabsgivende projekter. Rigsrevisionen fremhæver følgende af disse: - EU-kommissionen har fremsat krav om tilbagebetaling af 1,2 mio. kr. vedrørende EU-projektet Seafood Plus samt et krav om ekstrapolering for systematiske fejl på 6. rammeprogramsprojekter under DTU Aqua. DTU er ikke enig i EU-kommissionens betragtninger men har opgjort den maksimale tilbagebetalingsrisiko relateret til ekstrapoleringen til 4,2 mio. kr. og hensat i alt 5,4 mio. kr. til dækning af disse krav. - DTU har hensat 1,0 mio. kr. til tab på et forskningsprojekt under Højteknologifonden, hvor koordinatoren Amminex A/S er under konkurs. Det fremgår, at 0,6 mio. kr. heraf kan henføres til, at DTU ikke rettidigt har indgivet betalingsanmodninger til Amminex A/S. Rigsrevisionen finder, at DTU bør sikre, at universitetet har tilrettelagt og følger en procedure for rettidig indgivelse af betalingsanmodninger. DTU indgik i 2011 renteswaps til sikring af optagne, variabelt forrentede lån på mio. kr. i Nykredit i overensstemmelse med DTU's finansieringspolitik. Det fremgår, at DTU har udarbejdet dokumentation for, at de indgåede renteswaps opfylder betingelserne for regnskabsmæssig sikring af fremtidige rentebetalinger. Side 4/6

71 Det er omtalt i revisionsprotokollatet, at den negative ændring i dagsværdierne på sikringstransaktionerne var 45,9 mio. kr. i 2012, og at dagsværdien pr. 31. december 2012 var negativ med 239,1 mio. kr., der er indregnet direkte på egenkapitalen under anden gæld. Rigsrevisionen skal særligt fremhæve følgende fra institutionsrevisors revisionsprotokollat: - I 2011 og 2012 iværksatte universitetet et oprydningsarbejde på DTU Aqua i forbindelse med, at der var konstateret et underskud på en række afsluttede projekter. Det er den daglige ledelses opfattelse, at oprydningsarbejdet på DTU Aqua er afsluttet, og at regnskabet for 2013 ikke vil være påvirket af tidligere afsluttede perioder. Institutionsrevisor har ikke fundet grundlag for at foretage anden vurdering. Rigsrevisionen kan konstatere, at oprydningsarbejdet nu er afsluttet. - For så vidt angår datterselskaberne, blev det i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten for 2011 fremhævet, at den regnskabsmæssige behandling af renteswapsaftaler i Scion DTU A/S, som institutionsrevisor tilsluttede sig, ikke stemte overens med den behandling, som Erhvervsstyrelsen og Ernst og Young anbefalede og havde anvendt i virksomhederne COBIS A/S, COBIS Ejendom K/S og COBIS Management APS, hvor Scion DTU ejer 50 pct. af kapitalen. COBIS Ejendom K/S har i 2012 ændret regnskabspraksis tilbage til det oprindelige princip, hvor værdireguleringer - som for Scion DTU A/S - bogføres direkte over egenkapitalen. Ændringen har medført en forbedring af årets resultat med 3,1 mio. kr. Balancen og egenkapitalen er ikke påvirket af ændringen. Problemstillingen drøftes fortsat mellem Erhvervsstyrelsen og Regnskabsteknisk Udvalg under FSR - danske revisorer. Rigsrevisionen konstaterer, at spørgsmålet stadig ikke er endeligt afklaret. - Institutionsrevisor oplyste i revisionsprotokollatet, at der i forbindelse med revisionen af anvendelsen af it-systemer ikke er konstateret væsentlige svagheder i de af ledelsen etablerede generelle it-kontroller. Det er institutionsrevisors vurdering, at de etablerede kontroller er betryggende og kan understøtte institutionsrevisors finansielle revision. - Institutionsrevisor har forespurgt centralt og på institutterne, hvilke procedurer der gælder for opbevaring og sikring af forskningsdata. Det fremgår af revisionsprotokollatet, at omkring halvdelen af institutterne opbevarer forskningsdata centralt på universitetets servere og derved er omfattet af den centrale backup, samt at det er de lokale it-sikkerhedsudvalgs opgave at følge op på, om proceduren vedrørende backup følges. Rigsrevisionen lægger vægt på, at DTU's ledelse sikrer en tilfredsstillende backup af forskningsdata. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 3. Særligt om informationssikkerheden UI skal igen i år understrege vigtigheden af, at universitetets ledelse har fokus på informationssikkerheden og afsætter tilstrækkelig ressourcer til at understøtte den. Den øverste ledelse for en organisation spiller en central rolle i arbejdet med informationssikkerhed. Det er ledelsen, der beslutter sikkerhedsniveauet og risikovilligheden på baggrund af en løbende proces omkring risikovurderinger fra resten af organisationen. UI skal derfor gøre universitetet opmærksom på, at det i den offentlige sektor siden 2007 har været obligatorisk at følge den danske standard for informationssikkerhed Side 5/6

72 DS 484, idet regeringen dog nu har besluttet, at de statslige institutioner i stedet kan anvende den internationale standard, ISO Skiftet til ISO skal senest gennemføres, når den nye udgave af standarden foreligger i dansk oversættelse, hvilket forventes at ske i oktober Universitet bør i den forbindelse gøre sig opmærksom på indholdet og principperne bag den kommende standard. IT-styringen og IT-anvendelsen på universitetet bør i tilstrækkeligt omfang fokusere på at understøtte universitetets målopfyldelse på såvel forskningsmæssige som administrative områder, så det er passende for universiteternes behov på kort og langt sigt. Ligesom universitet løbende bør vurdere og tilpasse sikkerheden til det aktuelle trusselsbillede. Derudover henvises til hvor der er information og forskellige værktøjer til brug for sikkerhedsarbejdet. Styrelsen ser frem til at modtage de anførte redegørelser senest den 6. september Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Med venlig hilsen Jens Peter Jacobsen Direktør Kopi er sendt til Rigsrevisionen Side 6/6

73

74

75

76 Zacharias Balslev-Clausen Fra: Direktør Sendt: 3. oktober :19 Til: Anders Christian Lauger Cc: Charlotte Holm Billund; Direktør Emne: VS: Supplerende redegørelse vedr. opfølgning på årsrapport 2012 Opfølgningsflag: Flagstatus: Opfølgning Fuldført Kære Anders Christian Lauger Som opfølgning på din af d. 27. september 2013 sender DTU hermed de supplerende redegørelser. Ad 1) Rigsrevisionens bemærkning om, at DTU bør sikre, at universitetet har tilrettelagt og følger en procedure for rettidig indgivelse af betalingsanmodninger (jf. pkt. 15 i Rigsrevisionens beretning om omfanget og resultaterne af Rigsrevisionens revision af Danmarks Tekniske Universitet vedrørende 2012) DTU har igangsat en procedure, der skal sikre, at der oprettes begivenheder på alle forskningsprojekter, hvorved der vil komme en påmindelse om fakturering til økonomicentret. Ad 2) Rigsrevisionens bemærkning om, at Rigsrevisionen lægger vægt på, at DTU s ledelse sikrer en tilfredsstillende backup af forskningsdata (jf. pkt. 17 i Rigsrevisionens beretning om omfanget og resultaterne af Rigsrevisionens revision af Danmarks Tekniske Universitet vedrørende 2012). Afdelingen for IT-service på DTU har for alle institutter stillet en server til rådighed, der er omfattet af den centrale backupprocedure. Der foreligger retningslinjer, der angiver, at det er instituttets ansvar at vurdere, om der er data herunder forskningsdata, der skal omfattes af backup. Det er ligeledes instituttets ansvar at beslutte, hvem der skal foretage backup. For omkring halvdelen af institutterne varetages opbevaring og sikkerhedskopiering af forskningsdata centralt på instituttets servere. Det er en del af det lokale It-Sikkerhedsudvalgs opgave at følge op på, om proceduren vedrørende backup følges. Med venlig hilsen Claus Nielsen Universitetsdirektør Danmarks Tekniske Universitet Rektoratet Anker Engelunds Vej 1 Bygning 101 A 2800 Kgs. Lyngby Direkte telefon Mobil direktor@adm.dtu.dk Fra: adm-ahr-dtu Sendt: 27. september :24 Til: Charlotte Holm Billund Cc: Signe Riborg Christiansen; Lene Aagaard Lindebjerg; Direktør Emne: VS: Supplerende redegørelse vedr. opfølgning på årsrapport

77 Denne mail er videresendt fra DTU Postkassen. For god ordens skyld minder vi om, at den ansvarlige sagsbehandler er ansvarlig for at journalisere relevante dokumenter i DTU DOC. Modtager du en mail, du ikke er ansvarlig for, er det dit ansvar at videresende dokumentet til rette sagsbehandler eller returnere til DTU postkassen. Venlig hilsen Susanne Matthiassen Sekretariatsmedarbejder suma@adm.dtu.dk Tlf Fra: Anders Christian Lauger [mailto:andl@ui.dk] Sendt: 27. september :53 Til: adm-ahr-dtu Cc: Pernille Ulrich; rr@rigsrevisionen.dk; 'mrk@rigsrevisionen.dk' Emne: Supplerende redegørelse vedr. opfølgning på årsrapport 2012 Til Danmarks Tekniske Universitet Tak for jeres redegørelse af 22. august 2013 vedrørende opfølgning på DTU s årsrapport for På baggrund af styrelsens gennemgang af redegørelsen vil vi bede jer om en supplerende redegørelse om følgende forhold: - Rigsrevisionens bemærkning om, at DTU bør sikre, at universitetet har tilrettelagt og følger en procedure for rettidig indgivelse af betalingsanmodninger (jf. pkt. 15 i Rigsrevisionens beretning om omfanget og resultaterne af Rigsrevisionens revision af Danmarks Tekniske Universitet vedrørende 2012) - Rigsrevisionens bemærkning om, at Rigsrevisionen lægger vægt på, at DTU s ledelse sikrer en tilfredsstillende backup af forskningsdata (jf. pkt. 17 i Rigsrevisionens beretning om omfanget og resultaterne af Rigsrevisionens revision af Danmarks Tekniske Universitet vedrørende 2012). Styrelsen skal derfor bede DTU om at fremsende en kortfattet, supplerende redegørelse for DTU s opfølgning på disse forhold til styrelsen ved undertegnede på andl@ui.dk senest fredag den 11. oktober (kopi er sendt til Rigsrevisionen) mvh Anders Christian Lauger Specialkonsulent Økonomi Direkte telefon: andl@ui.dk Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade 43 DK-1260 København K Telefon: Fax: ui@ui.dk 2

78 TILSYNSRAPPORT OM DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Styrelsen for Videregående Uddannelser fører tilsyn med alle institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der udbyder videregående uddannelser. Som led i tilsynet har styrelsen været på tilsynsmøde på Danmarks Tekniske Universitet den 12. december Denne tilsynsrapport giver et overblik over aktiviteterne på Danmarks Tekniske Universitet. Tilsynsrapporten indeholder baggrundsinformation om Danmarks Tekniske Universitet, som er skrevet af Styrelsen for Videregående Uddannelser til brug for tilsynsmødet med universitetet den 12. december I rapporten redegøres for universitetets kerneaktiviteter med uddannelse, forskning og videnudveksling. Herudover redegøres for universitetets rammer med fokus på økonomi, personale og strategisk fysisk planlægning. 67