Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1"

Transkript

1 Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø Det blev den værste weekend i mands minde. Da uvejret kulminerede ved 3-tiden natten mellem lørdag og søndag, nåede vindstyrken op på 11 på Beaufort-skalaen. Den stærke storm fejede indover Limfjordens vande med vindhastigheder på 117 kilometer i timen eller 32 meter i sekundet. Mandag morgen vågnede nordjyderne op til omfattende ødelæggelser overalt fra Agger by til Ålborg havn. Sindrup Vejle var sat under vand, og kun med nød og næppe havde Doverodde Købmandsgård undgået, at lagerbygningen blev oversvømmet blot fem centimeter manglede vandet i at trænge ind til flere tusinder tønder korn og kunstgødning, da januarstormen var på sit højeste. Oppe i Thisted stod der adskillige centimeter vand i kældrene nede ved havnen, hvor både Storegade og pladsen mellem Hotel Aalborg og DFDS s pakhus var sat under vand. Også Nykøbing på Mors, Lemvig, Skive og Struer havde mærket elementernes voldsomme rasen i nattens løb. Hul i dæmningen Ved Odby Sø var det gået galt allerede lørdag eftermiddag. Thisted Amtsavis beskrev den orkanagtige storms hærgen på tangen ved Oddesund i sin mandagsudgave, 18. januar 1954:»Odby Sø, der i den sidste menneskealder har været udtørret, og som er sikret ud mod Nissum Bredning, blev oversvømmet ved, at denne dæmning lørdag eftermiddag blev gennembrudt. Det drejer sig om vel ca. 100 tdr. land, der er oversvømmet, og der er i dæmningen et hul på meter, og yderligere er dæmningen beskadiget på en strækning af over 100 meter. Over arealet fører den nye landevej fra Odby til Oddesund, og den ligger i dag på en strækning omgivet af vand på begge sider, og vandet har gjort ikke så lidt skade på vestsiden af vejdæmningen ved at skylle det løse sand væk, på nogle strækninger har det taget cyklestien og er trængt ind i bundstensbelægningen i vejbanen. Det oversvømmede areal var ikke dyrket, men benyttes som græsareal, og det menes ikke, at saltvandet vil ødelægge græsafgrøderne, i hvert fald ikke helt, det drejer sig for en del om planter, som kan tåle saltvandet, men selvfølgelig vil udbyttet til sommer blive væsentligt mindre end normalt.«avisens vurdering af skaderne viste sig dog at være alt for optimistisk. Ganske vist løb meget af vandet ud igen af sig selv, men pumpeanlægget var ødelagt. Hele motorhuset var skyllet væk, så kun elmotoren og det trebenede stativ til at hejse vandløfteren op stod tilbage. Og der var ingen penge i kassen! De næste syv år fungerede Odby Sø atter som sø, mens lodsejerne arbejdede sammen med Hedeselskabet og Statens Landvindingsudvalg om et moderne tørlægningsprojekt. Først i foråret 1961 var den gamle sø atter tørlagt. Til gengæld for den lange ventetid kunne søbunden nu bringes under Odby Sø Strandlagune på 80 hektar, inddæmmet omkring Vandfyldt efter dæmningsbrud i 1954, men atter tørlagt med statsstøtte i foråret Kysten danner grænse til Nissum Bredning, der er en del af EU-habitatområde nr. 28. Kortene er fra , 1958 og Struer kommune. Koordinater: , Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

2 plov og dyrkes med korn, omend de stærkt saltmættede jorder først skulle udvaskes. Både afvanding og overrisling Historien om tørlægningen af den cirkelrunde lagunesø på tangen ud til Oddesund tog sin begyndelse, da interessentskabet»odby Sø«blev dannet 14. januar 1878 med det formål at tørlægge den 80 hektar store sø. Det var et af de sidste større projekter, der blev igangsat under den store landvindingsepoke fra 1830 til Søen var kun adskilt fra Nissum Bredning af en smal sten- og sandrevle. Man må antage, at fjordens vande jævnligt er trængt ind i søen, som så har oversvømmet de lavtliggende enge ned til dens bredder, men egnens bønder ønskede ikke bare beskyttelse mod det salte fjordvand. De ville have mere græsningsjord og bedre høslæt. Derfor skulle søen også pumpes tør. Projektet omfattede en dæmning mod vest i en længde på ca. 850 meter med en højde af 2,5 meter over daglig vande. Dæmningen udgik oppe fra Thyholms stejle skrænter og løb mod syd til det højereliggende terræn ude på halvøen Sunddraget. Dernæst blev der gravet en landvandskanal langs søens omkreds, og den blev forbundet med et system af åbne drængrøfter. Endelig blev der opført en stor hollandsk pumpemølle, som repræsenterede datidens mest anvendte teknologi. Møllen blev opstillet i østenden af søen. Den pumpede vandet gennem en gravet kanal mod øst og i en stenkiste under både jernbane og landevej En del af den udtørrede sø blev dybdepløjet, mens resten måtte klares med en almindelig traktor eller to -, når man kørte fast. Detaildræningen blev gennemført med cementrør. Fotos: udlånt af Christen Gade. og ud i Odby Vig. En mand blev betalt for at passe møllen i tre måneder om foråret, så den altid var drejet op i vinden. Der var indrettet et kammer i møllen, hvor møllepasseren boede i den tid. Overrislingskanaler blev der også gravet, så det oppumpede vand kunne ledes ind på de mere sandede og højereliggende jorder. Disse landkanaler var forsynet med træskodder, der kunne lukkes og åbnes efter behov, så man kunne styre overrislingen. Altsammen for at skaffe saftig græs- Efter stormfloden i 1954 stod der kun den ødelagte motor og det trebenede løftestativ tilbage. Først seks års senere blev der muret et nyt pumpehus op og anlagt en uddybet landkanal, hvis sydligste gren blev rørlagt med stort besvær. Fotos: udlånt af Christen Gade. 2 DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø

3 Allerede i 1962 kunne den første havre høstes med selvbinderen, men i de næste år var der stadig megen græsjord, indtil de små kvægbesætninger på egnen helt ophørte i slutningen af 1970 erne. Fotos: udlånt af Christen Gade. Hedeselskabet gennemførte forsøg med forskellige drænmaterialer i Odby Sø, og gårdejer Martin Gades børn havde som opgave at foretage de nødvendige målinger. Her er det den 7-årige Ruth Gade, der aflæser vandstanden i et målerør i Fotos: udlånt af Christen Gade. ning til kreaturerne og til høslæt. Hele designet ses ganske tydeligt på kortet fra Lokalt har nogle ment at vide, at det var engelske ingeniører, der stod for projektet. I hine tider var der engelske investorer og ingeniører i arbejde både ved Flade-Ørum Sø ude ved Agger, på Vestersø og Gjellersø ovre ved Lemvig og i Vejlerne længere oppe i Thy, men der foreligger ingen skriftlige kilder til at understøtte denne formodning om engelsk deltagelse i projektet. I de papirer, der beretter om stiftelsen af interessentskabet for tørlægning af Odby Sø i slutningen af 1870 erne, nævnes der ikke noget om udenlandske ingeniører. Alle interessenter er lokale gårdejere. Staten giver støtte til stomflodsofrene I 1882 blev der holdt»udskiftningsforretning«for den nu tørlagte sø, som blev opdelt i lodder, matrikuleret og fordelt mellem interessenterne. Og så skulle der plantes græs overalt. Det var et arbejde for drengene, der fulgte efter den store pigtromle, hvis stive pigge lavede de huller, der skulle plantes i. Den hollandske mølle skulle sættes i gang med at pumpe, hvis bare en lodsejer forlangte det. Kun i sommerhalvåret pumpede man konstant for at holde inddæmningen tør. I vinterhalvåret fik arealet lov at løbe fuld af vand. Møllen havde så stor en pumpekapacitet, at den kunne tømme søen på tre forårsdage i godt blæsevejr! Møllen var solidt bygget i træ, så den holdt i mere end 40 år, før den gik omkuld i en kraftig storm, der også gennembrød dæmningen. Formentlig har det været i december 1917, hvor den sydlige del af dæmningen blev gennembrudt i en stormflod. Både staten og amtet gav tilskud til at udbedre skaderne, der løb op i 8003 kr. ( kr. i 2008-værdi), men istandsættelsen var knap gen- Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 3

4 I dag dyrkes der korn overalt i den udtørrede Odby Sø. Mest byg, da hvede ikke tåler saltpåvirkningen fra fjorden. Både pumpestationen og det gamle grå transformatortårn ses stadig, og oppe mod nord rejser Thyholm sig med de stejler skrænter. Højspændingsledningen ind over søen er etableret i 1965 af I/S Vestkraft. Bemærk også den lille bevoksning med tagrør ude til venstre i billedet. nemført, før nye kraftige stormfloder indtraf i Dæmningen blev atter gennembrudt, og igen måtte staten betale, men denne gang kun på betingelse af at dæmningens vedligeholdelse fremover skulle være underkastet statens tilsyn. Staten betalte så en tredjedel af de 8739 kr. ( kr. i 2008-værdi), som det kostede at reparere dæmningen samt et særligt støttebeløb på 1800 kr. ( kr. i 2008-værdi) som tilskud til at udbedre markskaderne efter den store oversvømmelse. I de følgende år førte Vandbygningsvæsenets hyppige kontrolbesøg til en række betydelige sikringsarbejder. Hoveddæmningen blev forhøjet, flere mindre høfder blev opført, og man anlagde et mindre dige syd for hoveddæmningen. Fra Limfjordskommissionens rapport i 1932 har vi denne detaljerede beskrivelse af, hvordan den tørlagte sø fungerede, og hvad den var værd:»arealet mellem jernbanen og diget langs Nissum Bredning er gennemgående af en ret dårlig beskaffenhed, sand med lidt klæg. Søbundens højde varierer mellem koterne 0,6 m og + 0,3 m. På de under D.V. [daglig vande] liggende dele af arealet, der ved besigtigelsen var fuldstændig tørlagt, var bevoksningen tagrør, star, salturt og trehage. En del af parcellerne var stærkt optrådt af kreaturer og bevoksningen spredt. På de øvrige parceller, hvor bevoksningen afslås, var tilgroningen tættere. Høudbyttet angives at være større i fugtige end i tørre somre. De værdifuldeste arealer ligger mod nord, men hører ikke under interessentskabet og betaler ikke bidrag til afvandingen eller til digets vedligeholdelse. Interessentskabet har for tiden en gæld på ca kr. [ kr. i 2008-værdi]. Der hersker forskellige opfattelser om, hvorvidt inddigningen og afvandingen er rentabel. Formentlig må dette spørgsmål for de enkelte lodsejere afgøres under hensyntagen Ude ved dæmningen er der våde pletter i bygmarken, hvor mejetærskeren trækker dybe spor. Det sker især, hvis høsttiden er regnfuld, men der siver også fjordvand ind under dæmningen. 4 DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø

5 til hovedejendommens beliggenhed i forhold til søarealet.«i 1928 var den ødelagte hollandske mølle blevet afløst af en moderne vindmotor med en noget mindre vandsnegl. Den nye vindmotor var monteret på en gittermast af jern, men den rustede bort på omkring 10 år, også selvom den blev malet så sent som i Resterne blev solgt som gammelt jern og man måtte midlertidigt leje en traktor til at foretage udpumpningen. Pumpelaget indkøbte derefter en vandturbine fra Hurup Maskinfabrik, og denne»vandløfter«blev drevet af en 20 hk elmotor. Dette anlæg fungerede frem til den skæbnesvangre stormflod i januar Vandstanden i Nissum Bredning står højere end markerne inde i Odby Sø, så uden dæmningen og pumpen ville den gamle sø genopstå af sig selv. Masser af fisk og fugleæg Formålet med tørlægningen af Odby Sø var som allerede nævnt at skaffe god græsning og godt hø, så derfor pumpede man kun i sommerhalvåret. Der var jo ingen grund til at spilde penge på elektricitet, når søen alligevel ikke skulle bruges. Hvert efterår samledes pumpelagets mænd for at tage pumpen op for vinteren, hvor den stod pakket af vejen i et skur. Når pumpepasseren havde slukket for motoren, gik der ikke længe, før afløbsgrøften var løbet tør, så der kun stod nogle pytter tilbage. Til gengæld var der fyldt med glasål! Drengene havde travlt med at øse dem op i spandevis for at bære dem over i tilløbsgrøften. Faktisk var der tale om et ekstensivt åledambrug. Når ålene havde gået i søens grøftesystem i nogle år, var de i passende størrelse til at komme på stegepanden. Ålen var en helt anderledes almindelig fisk dengang. I dag betragtes den som stærkt truet. Om foråret havde drengene også travlt med at samle mågeæg. I græsset langs dæmningens inderside var der hundredevis af mågereder, formentlig stormmåger, som måtte aflevere et kuld eller to. Og når andejagten gik ind 1. august var drengene selvfølgelig også på pletten. Det var en af årets mærkedage. Aftenen før samledes jagtselskabet ved søhuset, hvor der var indrettet et herligt fællesleje af halm. Her kunne man ligge og lytte til jagthistorier eller døse lidt, indtil det lysnede og drengene fik lov at komme med ud! Og havde jagten været god, vankede der friskbagt franskbrød med nyslynget honning til drengene, mens de voksne fik deres kaffe. Atter fisk og fugl i søen Efter den ødelæggende stormflod i januar 1954 lå Odby Sø atter vandfyldt året rundt. Ved ekstra højvande ude i Limfjorden fossede det salte vand ind gennem den ødelagte dæmning og masser af fisk fulgte med. Bønder og karle satte deres garn, og selvom det mest blev til ålekvabber, gav søen også pæne fangster af ål og skrubber. Andejagten har næppe heller været ringe. Også den nye hovedlandevej var blevet hårdt medtaget af stormfloden, men den havde det offentlige penge til at reparere og sikre med faskiner. For Odby Sø gav det øget og gratis dæmningssikring mod øst, og det var formentlig med til at overtale bønderne til et nyt projekt. Ikke alle havde syntes, at det kunne betale sig, men da landmåler Poul Boe fra Thisted fremlagde et forslag til hensigtsmæssig jordfordeling, blev man enige og kontaktede derefter Hedeselskabet. Og så gik det slag i slag. Millioner i statsstøtte Ingeniør N.H. Poulsen fra Hedeselskabet udarbejdede et projekt sammen med lodsejerne, og det blev indsendt til Statens Landvindingsudvalg i oktober 1956, hvor det fik journalnummer Projektet drejede sig om»forbedret kunstig afvanding«af 79 hektar i Odby Sø, hvoraf»størstedelen vil kunne blive fortrinlig landbrugsjord«. For hovedparten af lodsejerne handlede det stadig om græsning og høslæt, men kultiveringen banede vejen for de første kornmarker. Helt billigt var projektet nu ikke. Overslagssummen lød på kr. (2,9 mio. kr. i 2008-priser), hvoraf staten skulle yde 60 pct. i tilskud. De resterende 40 pct. anmodede lodsejerlaget om at få tildelt som statsgaranteret lån over 20 år. Imidlertid var den politiske opbakning til landvindingssagen hastigt på retur. Stigende overskudsproduktion af landbrugsvarer og faldende arbejdsløshed betød en stærkt kølnet interesse for at investere statsmidler Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 5

6 Pumpehuset er fra sidst i 1950 erne og repræsenterer Hedeselskabets klassiske model i røde mursten og med bølget eternittag strengt funktionalistisk og uden dikkedarer. i nye projekter. Det kom Odby-bønderne til at mærke. Først i december 1958 blev Odby Sø-projektet godkendt som landvindingsprojekt med et budget på kr., men straks efter overført til den såkaldte»beredskabsliste«. Ingen kunne vide, hvor længe det skulle stå parkeret der. En række projekter havde allerede ventet i flere år. Så galt kom det dog ikke til at gå. Allerede fra midt på sommeren 1958 havde den lokale konservative folketingsmand, gårdejer H.C. Toft ( ) fra Sydthy, fulgt sagen tæt. Toft havde været hos den radikale landbrugsminister Karl Skytte for at diskutere projektet, og i efterårets løb spurgte folketingsmanden gentagne gange til sagens videre skæbne hos landvindingsudvalget. Efter blot to måneder på beredskabslisten blev 1. rate af arbejdet frigivet allerede 13. februar 1959, og allerede i foråret 1961 var hele projektet gennemført. Det endelige regnskab kunne gøres op i Den samlede udgift viste sig at have været kr. (3,2 mio. kr. i 2008-priser). I nutidspriser var det kr. pr. hektar for de 79 hektar ny kornjord, som var fordelt på 21 lodsejere. Sammenligner man med dagens jordpriser, hvor en hektar god agerjord koster omkring kr., var det en udmærket forretning. Moderne afvanding Den største ændring af selve afvandingsprojektet bestod i lukningen af underløbet i stenkisten mod øst under Struer-Thisted landevej. En ny og forstærket dæmning med en sluse i betonbygværk var opført mod vest. Fremover skulle Odby Sø afvandes til Nissum Bredning og ikke længere til vigen øst for odden. To elektriske pumper, hver med en ydeevne på 125 liter i sekundet ved normal løftehøjde på 2,5 meter, skulle fremover pumpe drænvandet ud af Odby Sø året rundt. Også afvandingskanaler og drænrørledninger var blevet renoveret. Græssende kreaturer og duftende høslæt, nylagte mågeæg, pandestegte ål og efterårets spændende andejagter slut med alt det. De nye tider var også ankommet til Odby Sø. Nu kunne der dyrkes byg og havre på den udtørrede søbund, hvoraf halvdelen var blevet dybdepløjet med en af Hedeselskabets monsterplove som led i kultiveringen af de nye marker. Allerede i sommeren 1962 høstede selvbinderen den første havre ude i søen. Der var dog stadig masser af græs som udlæg i kornet, og det fortsatte frem til slutningen af 1970 erne, hvor de sidste små kvægbesætninger ophørte i Thy. Skal Odby Sø atter sættes under vand? Efter knap 30 års drift af den tørlagte sø blev der atter rejst spørgsmål om dens fremtid. I 1990 afholdt Danmarks Naturfredningsforening, Thyholm kommune og Ringkøbing amtskommune et møde om mulighederne for en retablering af søen. Imidlertid var lodsejerne ikke inte- resserede, så det møde kom der ikke noget ud af. Naturfredningsforeningen mener dog stadig, at det vil være en god ide at føre Odby Sø tilbage til den oprindelige form som lavvandet strandlagune. Der vil blive skabt et værdifuldt vådområde i tilknytning til EU-habitatområde nr. 28, som samtidig vil nedsætte forureningen med kvælstof til Limfjorden, siger man. Ønsket er med i foreningens store fremtidsplan for Danmarks natur, som foreningen udgav i I dag dyrkes Odby Sø stadig helt overvejende med korn, dog står der en del tagrør i den sydvestlige del og i større partier mod nord. Også i den centrale afvandingskanal ud til pumpehuset vokser der masser af tagrør. Der er enkelte bløde pletter i bygmarken, hvor mejetærskeren trækker dybe spor i våde somre, men generelt betragter lodsejerne stadig jorden i den tørlagte sø som sund. Som fuglested er lokaliteten ikke meget bevendt. Blot 18 forskellige fuglearter er rapporteret. Derimod er der stadig interessante botaniske pletter, bl.a. med væld oppe ved stenalderskrænten mod Thyholm, og med overdrevsplanter på strandvoldene foran dæmningen. På det smalleste sted ud for dæmningen er der kun 50 meter forstrand mod fjorden, og her er der bygget bølgebrydere i store, firkantede betonklodser. Kilder Betænkning angående Dige- og Afvandingsforholdene ved Limfjorden. Afgivet den 25. januar Ministeriet for Offentlige Arbejder. Forfatterens besøg på lokaliteten, 12. sept Gade, Christen: Lidt om Odby sø gennem tiderne. Egnshistorisk Forening for Thyholm og Jegindø. Vol. 29, Heick, Frederik: Orienterende dyrkningsforsøg i Odby sø. Hedeselskabets Tidsskrift, nr. 10, 85. årg Lundsgaard, Rikke (red.): Fremtidens Natur i Danmark. Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Rhodos Statens Landvindingsudvalg, j. nr Rigsarkivet. 6 DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø

7 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet i Odby Sø, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 18 fuglearter (og racer), som er registreret fra Odby Sø pr. 20. november I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Fiskehejre (1/2) Sortsvane (1/1) Sangsvane (1/2) Blå Kærhøg (1/1) Fjeldvåge (1/1) Tårnfalk (1/1) Fasan (1/2) Strandskade (1/58) Stor Præstekrave (1/1) Hjejle (2/2100) Vibe (3/275) Stenvender (1/25) Ringdue (1/2) Engpiber (1/5) Stær (1/20) Stillits (1/2) Snespurv (1/5) Bomlærke (1/150) Plantelivet ved Odby Sø TBU 7/48 6: Odby Sø I yderkanten af den afvandede sø Odby Sø findes en række naturlokaliteter. Mellem jernbanen og hovedvejen findes øst for Odby Sø (Odby Nordøst) et smalt bælte med fugtig eng. Mod nord indgår den gamle stenalderkystskrænt og en smule af det højereliggende bagland i områdeafgrænsningen. Nær skrænten findes et vandrigt vældparti. Vegetationen er artsrig. Egentlige rigkærspartier findes et sted nær jernbanedæmningen, hvor der foruden de to orkidéarter, maj-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt, findes vibefedt, hjertegræs, loppe-star, rødbrun kogleaks og liden skjaller. Desuden rummer kæret arter som bidende ranunkel, trævlekrone, engkarse, sumpkarse, sump-kællingetand, almindelig mjødurt, kragefod, tormentil, almindelig vandranunkel, liden vandarve, tykbladet ærenpris, kær-trehage, lysesiv, glanskapslet siv, almindelig star, toradet star, hare-star, hirse-star, engsvingel og knæbøjet rævehale. Lokalitetens samlede areal inklusive græsengen syd for afvandingskanalen udgør omkring 4,2 ha, der afgræsses af heste. Syd for foregående (Odby sydøst), beliggende mellem den nuværende og den tidligere hovedlandevej sydøst for Odby Sø, er der hede. Øst for jernbanen findes især mod nord et fugtigt hedeareal med klokkelyng. Området vest for jernbanen består af hede og tør sandmark. Højere planter: 1989: Fra lokaliteten kan under et nævnes blåmunke, bølget bunke, draphavre, udspærret dværgbunke, kratfladbælg, rankforglemmigej, gederams, hedelyng, almindelig hundegræs, håret høgeurt, klokkelyng, stribet kløver, almindelig kællingetand, sand-løg, strandlimurt, foder-lucerne, marehalm, krybende pil, almindelig mælkeurt, hvid okseøje, prikbladet perikon, revling, klit-rose, rundbælg, almindelig røllike, lav skorsoner, almindelig star, hirse-star, sand-star, almindelig stedmoderblomst, fåre-svingel, rød svingel, almindelig syre, tormentil, almindelig torskemund, smalbladet vikke, tofrøet vikke og læge-ærenpris. Syd for den tørlagte Odby Sø tidligere Guld Sø- (Odby syd) findes ca. 9,7 ha, som udnyttes til kreaturgræsning. Den nordøstlige del udgøres af mindre artsrig græseng, mens man mod syd og sydvest finder gamle strandvolde med dels overdrevsvegetation, dels tør-halvtør hedevegetation. Der er en stor bestand af kattefod, mens hedevegetationen i øvrigt består af hedelyng, revling, engelsk visse, katteskæg, lyng-snerre, almindelig mælkeurt, smalbladet timian, vild hør, håret høgeurt, læge-ærenpris, gul snerre, tandbælg, udspærret dværgbunke, bølget bunke, fåresvingel, sand-star, høst-star og almindelig star. Fra overdrevsvegetationen skal nævnes knoldranunkel, kornet stenbræk, almindelig brunelle, almindelig røllike, engelskgræs, almindelig kællingetand, mark-frytle, fløjlsgræs, hvid-kløver, bellis, almindelig kongepen, almindelig kamgræs, almindelig hundegræs og almindelig hvene. Umiddelbart syd for pumpestationen (Odby nordvest) findes der indenfor diget et strandengsareal. Herfra kan nævnes strandasters, kødet hindeknæ, strandvejbred, strand-tusindgylden, strand-rødtop, sandkryb, lægekokleare, harril, strandkogleaks, strand-trehage, kryb-hvene og tagrør. Fra de tørre og til dels hedeprægede partier kan endvidere nævnes revling, engelskgræs, tandbælg, rød svingel, fåresvingel, almindelig kællingetand, rødknæ og tidlig dværgbunke. Lokaliteten udgør ca. 1,3 ha. Det udnyttes ikke til græsning. Ved Odby Søs nordlige del findes ved foden af den gamle stenalderkystskrænt en lille rest af et tidligere kær. Vådområdet er betinget af trykvandsvirkningen ved skræntfoden, hvor også den største artsrigdom findes. Nævnes herfra kan trævlekrone, kær-tidsel, sump-kællingetand, vand-mynte, eng-kabbeleje, lav ranunkel, engkarse, lådden dueurt, kær-dueurt, maj-gøgeurt (få), næb-star, lyse-siv, glanskapslet siv, mose-bunke og tagrør samt grå-pil. Lokaliteten, der udgør omkring 0,8 ha, afgræsses ikke. Vegetationstyper: fugtig eng, overgangsrigkær, kær, væld, hede, overdrev, strandeng. Kilder: se Emsholm Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 7

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt

Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt Efter udskiftningen af landbrugsejendommene i 1788 blev arealerne omkring Jølby Nor, der var en åben lagune ud til fjorden, anvendt som fælles græsning. I 1859

Læs mere

Skov 62 Østerild Plantage

Skov 62 Østerild Plantage Skov 62 Østerild Plantage 1. Abildkær 1006ab (ENG 65.2 ha, SØ 0.2 ha) i alt 65.4 ha. Kreaturgræsset eng med præg af hedekær og afvekslende fugtige og tørre dele. Flere store bestande af Plettet Gøgeurt.

Læs mere

LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7

LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7 LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7 Hovedparten af distrikt 7 (omr. 7/1-7/32) ligger i Viborg Amt og er beskrevet i bind 8. Thyholm ligger i Rinkjøbing Amt og er medtaget her. Thyholm er velundersøgt

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Legind Vejle (Areal nr. 29)

Legind Vejle (Areal nr. 29) Legind Vejle (Areal nr. 29) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Legind Vejle er beliggende mellem Nykøbing Mors og Legindbjerge Plantage. Arealet gennemskæres mod øst af statsvej nr. 26. Oversigtskort 1.2 Geologi

Læs mere

Energinet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia. Att. Martin Scheuerlein

Energinet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia. Att. Martin Scheuerlein POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Energinet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att. Martin Scheuerlein Etablering af lange underboringer

Læs mere

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?

Læs mere

Projektbeskrivelsen ændres om følger:

Projektbeskrivelsen ændres om følger: Notat Grontmij Carl Bro A/S Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 98 79 98 00 F +45 9879 9801 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Tissing Vig Rettelse til Projektbeskrivelse 23. marts 2010

Læs mere

Legind Sø som pionerprojekt

Legind Sø som pionerprojekt Legind Sø som pionerprojekt I tidernes morgen var Legind Vejle en fjordvig ud til Sallingsund. Siden stenalderen blev den afsnøret gennem naturlig landhævning og med strandvolde godt hjulpet af en vejdæmning

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

%LODJI + MNYDOLWHWVN\VWRYHUGUHYXGWLO DWWHJDWN\VWHQLXQGHUV JHOVHVRPUnGHWIRU3LORWSURMHNW 1DWLRQDOSDUN RQJHUQHV1RUGVM OODQG Artens : A: i hele landet. : relativt almindelig lokalt, men i landet som hel. V:

Læs mere

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som

Læs mere

Elkjær Enge. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Elkjær Enge. Kort sammendrag af forundersøgelsen Elkjær Enge Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Skive Kommune

Læs mere

Skov 72 - Tranum Plantage

Skov 72 - Tranum Plantage Skov 72 - Tranum Plantage Tranum Plantage rummer ca. 1350 hektar hede, 180 hektar mose, 85 hektar eng, 60 hektar klit, 52 hektar strandbred, 25 hektar sø og 6 hektar overdrev, i alt 1758 hektar med særligt

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

Ny ansøgning vedr. stiprojekt ved Krebsehavet

Ny ansøgning vedr. stiprojekt ved Krebsehavet Miljø, Vand & Natur Dato: 14. november 2008 J. nr.: 08/14186 Sagsbeh.: Kks Lokaltlf.: 9945 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945 4500 raadhus@99454545.dk sikkerpost@99454545.dk www.bronderslev.dk

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld

Læs mere

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 1 Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 Af Claus Helweg Ovesen, Naturparkprojekt Åmosen I perioden 1954-64

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

Energinet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia. Att. Martin Scheuerlein

Energinet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia. Att. Martin Scheuerlein POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Energinet DK Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att. Martin Scheuerlein Nedgravning af kabler Struer

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Biskæret. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Biskæret. Kort sammendrag af forundersøgelsen Biskæret Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Morsø Kommune

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Bovlundploven vendte op og ned på Nees Vig KJELD HANSEN DET TABTE LAND NORDJYLLAND 1

Bovlundploven vendte op og ned på Nees Vig KJELD HANSEN DET TABTE LAND NORDJYLLAND 1 Det var noget af en julegave, lodsejerne omkring Nees Vig fik i december 1952. To dage før juleaften frigav Statens Landvindingsudvalg det 150.000 kr. dyre afvandingsprojekt for den inddæmmede vig. I nutidskroner

Læs mere

Naturforhold og cykelsti

Naturforhold og cykelsti POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Fly Enge. Vådområdeprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Fly Enge. Vådområdeprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Fly Enge Vådområdeprojekt 1 Fly Enge EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE Viborg Kommune har anmodet Orbicon A/S, Vand- og Naturressourcer i Århus om at gennemføre

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Appendiks 2. Feltbesigtigelsesdata

Appendiks 2. Feltbesigtigelsesdata Appendiks 2 Feltbesigtigelsesdata I det følgende ses de feltbesigtigelsesdata, som har indsamlet i uge 41, oktober 21. De indsamlede data skal ses som supplement til kommunens 3- registreringer fra medio

Læs mere

Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014

Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014 Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at afgræsse og rydde enge, moser og heder ved Ansager Å Billund Kommune har på vegne af lodsejere

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Samsøtur 24. maj 26. maj 2013 NaturSydVest

Samsøtur 24. maj 26. maj 2013 NaturSydVest Samsøtur 24. maj 26. maj 2013 NaturSydVest Indledning Denne rapport indeholder en kort sammenfatning af turen med NaturSydVest til Samsø den 24. 26. maj 2013. Vi var i alt 11 deltagere på turen, som var

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 16. Blidstrup Mark (se kort)

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 16. Blidstrup Mark (se kort) LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 16. Blidstrup Mark (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Inddæmmede fjordarme med brede dalbunde og smallere mere dybtskårne dalstrøg. Området er

Læs mere

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 Indledning B-holdets oprindelige bemanding Peder Pral Friis, Svend O. Svenno Nielsen og Søren Fynne Christrup var på denne tur forstærket af John Fishfinder Rahbæk, som

Læs mere

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig

Læs mere

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev Mikkel Bornø Clausen, NST Storstrøm AFSLUTNINGSSEMINAR den 9-10. september 2013 Historien Natura2000- område: 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds

Læs mere

Beboere/lodsejere i klasse 2 bør snarest overveje iværksættelse af tiltag.

Beboere/lodsejere i klasse 2 bør snarest overveje iværksættelse af tiltag. Kapitel 8 8. Typisering af problemstillingerne 8.1 Risikovurdering Generelt. Nærværende tildelte risikoklasser skal kun anvendes til, rent praktisk, at adskille problemstrækningerne. Risikoklasse 1 er

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

meter kanalstrækning, idet det vurderes, at oprensningen vil være til gavn for søen og dens dyreliv.

meter kanalstrækning, idet det vurderes, at oprensningen vil være til gavn for søen og dens dyreliv. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Kim og Birthe Burghardt Mejerivej 26 7790 Thyholm Oprensning af vandhul/lille sø I har henvendt jer

Læs mere

Grf. Klitrosebugten KLITROSEBUGTEN BERETNING MAJ 2015

Grf. Klitrosebugten KLITROSEBUGTEN BERETNING MAJ 2015 Grf. Klitrosebugten 1 Årets aktiviteter 5 bestyrelsesmøder 5 møder i naturplejegruppen 1 årligt møde med bestyrelserne fra naboforeningerne 1 møde med deltagelse af foreningerne langs Gnibenvej + det løse!

Læs mere

Med dispensationen gives samtidig landzonetilladelse efter planlovens 35.

Med dispensationen gives samtidig landzonetilladelse efter planlovens 35. TEKNIK OG MILJØ Søren Kastbjerg Langbovej 5 7490 Aulum Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8154 ngors@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 01.05.00-P00-100-14

Læs mere

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området har været i græsning siden 2012. De ca. 5.2 ha er indhegnet i

Læs mere

Nørholm Enge Etablering af naturlig hydrologi

Nørholm Enge Etablering af naturlig hydrologi Nørholm Enge Etablering af naturlig hydrologi Denne forundersøgelse er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Rekvirent Projektnavn Aalborg Kommune Nørholm Enge etablering

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Bradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Bradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen Bradstrup Sø Kort sammendrag af forundersøgelsen Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres vådområdeindsatsen

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning I sommeren 1834 foretog landinspektør Birk en omhyggelig opmåling af den 50 60 hektar store Gravlev Sø, som derefter blev matrikuleret. Søen rundt fik de 21

Læs mere

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30

Læs mere

Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter.

Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter. Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter. Efter mødet mellem gruppen, Ezai og projektlederen gik gravearbejdet videre lørdag. - - De kom dog ikke så langt.

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Beliggenhed af vandløbene fremgår af vedlagte kortbilag.

Beliggenhed af vandløbene fremgår af vedlagte kortbilag. Afsender: Thisted Kommune Thisted Kommune Plan- og Miljøafdelingen 27. marts 2015 CPR / CVR: BrevID.: 1882597 Medarbejder: KKN Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 samt tilladelse efter Vandløbslovens

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Floraen ved Fugledegård, Tissø. Foto: Lena Thulstrup Jensen

Floraen ved Fugledegård, Tissø. Foto: Lena Thulstrup Jensen Floraen ved Fugledegård, Tissø Foto: Lena Thulstrup Jensen Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 1 Fugledegårds beliggenhed ved Tissø. Midt på den vestlige bred af Sjællands 4. største sø,

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

DOFbasen fylder 10 år

DOFbasen fylder 10 år 15. maj 2012 DOFbasen fylder 10 år Af Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg og Steen Brølling Den 15. maj 2002 var det for første gang muligt at gå ind på hjemmesiden www.dofbasen.dk og downloade et program,

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen

Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen Lørdag den 25. aug. 2012, var vi ca. 20 mennesker der startede en vandretur fra Maglemosevej i Stenlille. (Nederst til højre på kortet). Vejret var skiftevis overskyet,

Læs mere

Turrapport. Vesthimmerland

Turrapport. Vesthimmerland Turrapport Vesthimmerland Forårstur i dagene 27. maj 30. maj 2011 Natur-Øst afholdt i dagene 27. 30. maj 2011 pinsetur til Vesthimmerland med en afstikker til limfjordsøen Fur. Ved godt mod drog en lille

Læs mere

Moser og enge. Højtstående grundvand

Moser og enge. Højtstående grundvand Moser og enge Enge kan være meget artsrige biotoper, mens moser ofte er fattigkær og har få forskellige arter. Her er tale om biotoper i tilbagegang på grund af bl.a. dræning. Moser og enge kan underinddeles,

Læs mere

Beretning 2015 for Rågeleje Kystsikringslag Vest

Beretning 2015 for Rågeleje Kystsikringslag Vest Beretning 2015 for Rågeleje Kystsikringslag Vest Status Vort lille kystlag med en strækning på 770 m. kan fortsat ikke alene ændre den store dagsorden, som handler om det fælles projekt mellem de 3 Nordkystkommuner.

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og planlovens 35 til etablering af vandhul på matr. nr. 16d Gjerrild By, Gjerrild

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og planlovens 35 til etablering af vandhul på matr. nr. 16d Gjerrild By, Gjerrild Jens Mark Arnung Annavej 19 8500 Grenå TEKNIK OG MILJØ Dato: 7. november 2013 Reference: Peter Clausager Rasmussen Direkte telefon: 89591180 E-mail: pec@norddjurs.dk Journalnr.: 13/18758 Dispensation fra

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Ho Bugt Naturlig hydrologiprojekt

Ho Bugt Naturlig hydrologiprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Ho Bugt Naturlig hydrologiprojekt Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J 87 38 61 66 info@orbicon.dk www.orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Nordea: 2783-0566110733

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Koune Notat nr. 06 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering storflodsrisiko elle Seden

Læs mere

Vådområdeprojekt Sillerslev Kær, Å og Sø Afsnit 1.0 side 1 30. juni 2012 PV\ Natur & Miljø Rådgivning, F.R.I.

Vådområdeprojekt Sillerslev Kær, Å og Sø Afsnit 1.0 side 1 30. juni 2012 PV\ Natur & Miljø Rådgivning, F.R.I. 1.0 INDLEDNING... 2 1.1 Rekvirent... 2 1.2 Områdets geologi og forhistorie... 2 1.3 Målsætningen for vådområde-projektet... 6 1.4 Model / konklusion... 7 Vådområdeprojekt Sillerslev Kær, Å og Sø Afsnit

Læs mere

Floraen på et stykke af Tissøs nordlige bred

Floraen på et stykke af Tissøs nordlige bred Floraen på et stykke af Tissøs nordlige bred Tissø, søbredden med bl.a. Pil. Foto: CC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015 1 Indledning Vi har besøgt Tissøs nordlige bred mange gange fra

Læs mere

- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord.

- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. Notat Thy J.nr. NST-4160-00230 Ref. HSK Den 22. oktober 2011 Studietur til Slesvig-Holstein 18-10-2011 - Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. - Udbygning

Læs mere

1. Overdrev, heder og græssletter i statens del af Mols Bjerge

1. Overdrev, heder og græssletter i statens del af Mols Bjerge Skov 301 Mols Bjerge Af særligt beskyttede naturarealer i Mols Bjerge findes især overdrev og hede, eng, naturlige krat med bl.a. ene og naturskov af ældre eg og bøg mfl. Desuden mindre arealer med mose,

Læs mere

Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur

Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Den 18. juli 1870 var en skæbnedag for Glomstrup Vig på Mors. Denne sommerdag blev der afholdt en landvæsenkommissionsforretning»i

Læs mere

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Evaluering af sandfodring på Nordfyn Status efter 20 år (1995-2014) Evalueringsrapport udarbejdet af COWI for KDI 2011 (COADAPT) Agenda: Kystteknisk

Læs mere

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

Fællesaftalestrækningen Lønstrup Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Når man står ved slusen med de tre højvandsklapper på den smalle vejdæmning over Tåsinge Vejle, så er det en af Danmarkshistoriens tidligst inddæmmede fjorde,

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vejlerne v. Tude Å. Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri FødevareErhverv Miljøkontoret

Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vejlerne v. Tude Å. Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri FødevareErhverv Miljøkontoret Ejendomsmæssig forundersøgelse Vejlerne v. Tude Å Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri FødevareErhverv Miljøkontoret Ejendomsmæssig forundersøgelse af Vådområdeprojekt under Grøn Vækst Vejlerne

Læs mere

Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen matr.nr. 1-c, Ulkerup Skov, Egebjerg sydøst for Hov Vig.

Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen matr.nr. 1-c, Ulkerup Skov, Egebjerg sydøst for Hov Vig. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Den 1. september 2014 Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen

Læs mere