Drastiske udsving i kønshormoner gør kvinder særligt sårbare for at udvikle fødselsdepression

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drastiske udsving i kønshormoner gør kvinder særligt sårbare for at udvikle fødselsdepression"

Transkript

1 På vej NR. 10 NYHEDSBREV FOR MEDARBEJDERNE PÅ RIGSHOSPITALET OG GLOSTRUP HOSPITAL 1. juni 2015 Drastiske udsving i kønshormoner gør kvinder særligt sårbare for at udvikle fødselsdepression Ny viden om kvindehjerners sårbarhed i perioder, hvor niveauet af kønshormon svinger eller falder drastisk, kan bruges både til at forebygge og behandle hyppige, alvorlige sygdomme som fx fødselsdepression - og til at forstå neuropsykiatriske sygdomme hos begge køn - Det gør en forskel om du er mand eller kvinde, når vi taler om risikoen for at udvikle en række psykiske og neuropsykiatriske sygdomme. Depressioner er fx dobbelt så hyppige hos kvinder, og i bestemte overgangsperioder, er kvinden særligt udsat, fordi niveauet af kønshormoner falder drastisk. Det sker umiddelbart efter en fødsel og også i overgangen til menopausen, og i disse overgange er kvinder særligt sårbare over for at kunne udvikle psykisk sygdom. Det fortæller seniorforsker Vibe Gedsø Frøkjær ved Neurobiologisk Forskningsenhed og Center for Integreret Molekylær Billeddannelse af Hjernen, Rigshospitalet. Sammen med sin forskergruppe har hun netop publiceret de første resultater fra et studie i det internationalt anerkendte tidskrift Biological Psychiatry. Forskerne har undersøgt sammenhænge mellem udsving i kvindelige kønshormoner og hjernens funktion, struktur og indbyrdes kommunikation. Fokus på fødselsdepression Fødselsdepressioner udgør både helbreds- og samfundsmæssigt et stort problem, fordi sygdommen har store omkostninger for både kvinden og hendes nyfødte barn. Sygdommen viser sig typisk 1-4 uger efter fødslen men starter hos nogle allerede i graviditeten. Fødselsdepressioner rammer mellem % af alle kvinder. Undersøgelsens resultater har givet ny viden om risikomekanismer på hjerneniveau, der knytter sig til drastiske udsving i kønshormoner, som kan være afgørende for udvikling, behandling og forebyggelse af fx efterfødselsdepressioner, siger Vibe Gedsø Frøkjær. Undersøgelsen er gennemført i et stærkt, tværfagligt samarbejde som et dobbeltblindet, randomiseret, placebokontrolleret studie. 63 frivillige, raske, sunde og fertile kvinder indgik i undersøgelsen. En gruppe fik kortvarigt og sikkert manipuleret en kunstig hormonpause, samtidig med at de gennemgik hjerneskanninger, fik taget blodprøver før, under og efter manipulationen, og deltog i interviewundersøgelser. Kontrolgruppen fik placebo. PET-scanning og perspektiv - De fleste kvinder i projektet klarede udsvinget i niveauet af kønshormon uden at udvikle psykisk ubalance eller større forandringer i hjernen, men ca. 13 % udviklede kortvarigt noget, der ligner en mild depression. De deltagere, som udviklede flest depressionslignende symptomer, havde det største fald i kvindeligt kønshormon og ændrede sig også mest, hvad angår hjerneforhold som regulerer niveauet af serotonin. Det kan vi se på PET-scanninger. Serotonin er et signalstof, hjernen benytter i sin interne kommunikation og koordination af forskellige funktioner. - De forandringer, vi så på PET-scanningerne af hjernen, vil forstyrre serotonin kommunikationen. Der er altså sammenhæng mellem udsving i kvindelige kønshormoner, hjernens funktion og interne kommunikation og risikoen for at udvikle depression hos visse kvinder, siger Vibe Gedsø Frøkjær. - Resultaterne skal nu afprøves i virkeligheden, så vi fremover bliver bedre til at finde og passe bedre på fx særligt sårbare gravide. Målet er, at vi kan forebygge og fx hurtigt og kortvarigt behandle fødselsdepressioner og i det hele taget nuancere forståelsen af den brede diagnostiske kategori depression. Herudover bidrager undersøgelsen til at bedre forståelsen af hjernens funktion, kommunikation og samspil med hormonsystemer, som har betydning for andre alvorlige sygdomme som skizofreni, demens og dissemineret sklerose. Sygdomme der rammer både mænd og kvinder. Studiet er maj 2015 publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift Biological Psychiatry. Undersøgelsen er støttet af Det Frie forskningsråd (FSS), Lundbeckfonden og Region Hovedstadens forskningspulje (samlet ca. 11. mio. kr.). Fertilitetsklinikken v. overlægerne Anja Pinborg og Elisabeth Larsen samt PET og Cyclotronenheden på Rigshospitalet har i særdeleshed bidraget til unik tværfaglig forskning. LW Regionens Kvalitetspris 2015 går til... side 2 Flere får VREinfektioner side 3 The Saltin Symposium; Exercise and integrative Physiologi side 4

2 Samarbejde om hurtig kræftudredning belønnes med regionens kvalitetspris Tiden fra henvisning til behandlingsstart er rykket fra 36 til 26 dage, efter at fem klinikker fra tre forskellige centre sammen har optimeret et tæt koordineret forløb for patienter, der skal udredes for hoved-hals-kræft Fra venstre: Mads Klokker, Klinikchef, Øre-næsehalskirurgisk og Audiologisk klinik,- Tine Bloch Jensen, oversygeplejerske, Bodil Meier Andersen, forløbskoordinator og sygeplejerske begge Ørenæse-halskirurgisk og Audiologisk Klinik, overlæge Katalin Kiss, Patologiafdelingen, overlæge Claus Andrup Kristensen, Onkologisk Klinik, overlæge Birgitte Charabi, Øre-næse-halskirurgisk Klinik og klinikchef Vera Timmermanns, Patologiafdelingen, Diagnostisk Center Når en ny-henvist patient skal udredes for hoved-hals-kræft, bliver diagnosen i dag ofte stillet ved det første besøg på hospitalet. Her er der planlagt tid biopsi og patologisvar samme dag. På den måde får patienten afklaring med det samme. Hvis diagnosen viser sig at være cancer, får de fleste patienter en tid til operation inden de sendes hjem. - Det går hurtigt, og patienterne er rigtig glade for det. Tidligere havde vi ofte ventetid på otte-ti dage, før vi kunne få svar på prøverne og stille en diagnose. Disse tumorer vokser hurtigt, så det var lang tid at vente for patienterne, og vi kunne mærke deres frustration. I dag fortæller alle, at de er glade for, at det går så hurtigt, fortæller overlæge Birgitte Charabi fra Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Klinik. Samarbejde om optimering Den store forbedring skete, da alle de involverede parter gik sammen om at optimere forløbet. Nu er der booket tider alle relevante steder, så mange af undersøgelserne kan gennemføres på én dag. Samtidig er proceduren for at undersøge patientens væv for cancer ændret, så den foretages samme dag. - Ved denne type cancer kan man stille diagnosen ved frysesnit, hvor en prøve sendes afsted med rør - post, fryses ned og skæres i snit og undersøges med det samme. Tidligere var det kun almindeligt at bruge den metode under operationer, men Side 2 nu bruger vi den også, når patienten skal udredes, siger Birgitte Charabi. Akut opgave i patologien På Patologiafdelingen er det nu en del af den daglige planlægning, at der skal være plads til akutte undersøgelser midt på dagen, fortæller overlæge Katalin Kiss. - Det er lidt som en skadestue nu, hvor vi lægger alt andet til side og behandler prøverne som en akut opgave. Det kræver høj faglig ekspertise at foretage undersøgelsen, så alle har en specialuddannelse i hoved-halspatologi. Undersøgelsen kan ikke foretages automatisk, det er håndarbejde, der tager ti minutter for en bioanalytiker for hvert vævsstykke, så når der kommer mange prøver ind, er der flere, der skal arbejde med det. I de fleste tilfælde lykkes det at stille diagnosen via den hurtige prøve. I de resterende tilfælde bruges den standardmetode, hvor vævsprøven fikseres med formalin og paraffinindstøbes. - Vi bliver tit spurgt, om vi ikke kan bruge den hurtige metode på flere områder, men den egner sig ikke til alle opgaver, understreger Katalin Kiss. Forløb planlægges hurtigt I de fleste tilfælde viser undersøgelsen, at patienten ikke har kræft. - Nu kan vi sende patienterne tilbage til deres liv hurtigere end før. Det er en stor gevinst både for patienten og for samfundet, fortæller Katalin Kiss. De patienter, som viser sig at have hoved-hals-kræft, får en tid til operation eller videre udredning, inden de går hjem. Efter operationen kommer patienten hurtigt videre til onkologisk efterbehandling, hvis der er behov for dette. Dette sker ved en multidisciplinær konference mellem kirurger og onkologer, hvor patienten deltager, og samme dag får de patientundervisning og en ny tid til besøg i ambulatoriet. På Onkologisk Klinik har man omstruktureret forløbet, så patienterne kan starte strålebehandling indenfor de krævede 11 dage. Den tætte opfølgning og direkte overlevering betyder, at flere svage patienter fastholdes i deres behandlingsforløb. Kontakt på tværs Som en del af indsatsen er der både omstruktureret og ansat ekstra personale for at sikre en tilstrækkelig kapacitet. Efter de første store for - bedringer i forløbstiderne er der nu fokus på at fastholde de gode resultater og den tætte koordination: - Alene i vores afdeling er der over 50 læger, der hele tiden skal huske at bruge de nye arbejdsgange. Der skal ikke mange fejl til, for at tiderne skrider, så det kræver konstant overvågning. Samtidig er vi i meget tæt kontakt på tværs med hinanden, langt ud over det normale, og vi kender hinanden rigtig godt, det betyder også meget. Vi gennemgår de aktuelle tal hver uge, så vi kan korrigere, fortæller Birgitte Charabi. Forløbene er udviklet yderligere med tilbud om specialiseret sygepleje i eget hjem efter udskrivelsen dette tiltag er beskrevet på forsiden af forrige nummer af På Vej. CP Kvalitetspris 2015 for hovedhalskræftforløb Aktørerne bag hovedhalskræftforløbet på Rigshospitalet har vundet Region Hovedstadens Kvalitetspris 2015 for de flotte resultater i arbejdet for at optimere patientforløbet. Kvalitetsprisen er på kr. Hvert kvartal udredes mellem 370 og 600 patienter for hoved-hals-kræft. Mellem 59 og 165 af disse får diagnosen hoved-halskræft.

3 Flere patienter får VRE-infektioner Flere patienter end før bærer den multiresistente bakterie VRE, der kan være farlig for svækkede patienter. Især patienter indlagt på intensive afdelinger er udsat for risiko. Bedre overvågning af smittebærere, nye isolationsregler og fokus på antibiotikaforbrug og hygiejne i al almindelighed skal være med til at inddæmme problemet Multiresistente bakterier er et stigende problem på hospitaler verden over også på Rigshospitalet. Nye tal viser, at antallet af infektioner med bakterien VRE (vancomycinresistent enterokok) fortsat stiger: I 2012 blev der fundet 12 patienter på Rigshospitalet med VRE, i 2014 blev der fundet 74 patienter, og i år er der allerede fundet 60 patienter med VRE i årets første fem måneder. - Det er bekymrende, fordi disse baktier er meget hårdføre. Som rask smittebærer har man ingen symptomer og skal ikke behandles. Bliver man først inficeret, er der risiko for, at man udvikler en infektion. For svækkede patienter kan den være farlig. I værste fald kan der udvikles en blodforgiftning, som kan være livstruende og svær at behandle, fortæller klinikchef Niels Frimodt-Møller fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling i Diagnostisk Center. VRE forekommer i tarmen sammen med mange andre bakterier. Når de andre bakterier bliver dræbt af antibiotika, får VRE plads til at vokse. Det betyder, at den har særligt gode vilkår på hospitalet, hvor der typisk er brug for at anvende meget antibiotika. Patienterne inficeres oftest af deres egne bakterier. er Rigshospitalets største intensivafdeling. VRE er en hårdfør bakterie, som er særligt god til at sætte sig på fremmedlegemer, fx katetre, hvor den kan overleve længe, men også i støv på gulv og overflader. Når en stue har haft patienter med VRE, renses stuen med en særlig maskine, der udspyr desinficerende damp, der slår bakterierne ihjel. Nyt fælles alarmsystem Flere forskellige tiltag er sat i gang for at begrænse spredningen af VRE og andre resistente bakterier på hospitalet, fortæller centerdirektør Bettina Lundgren fra Diagnostisk Center. - Vi har fået et nyt fælles system med en rød alarmknap (MIBAlert), der bliver vist i patientjournalen, hvis patienten er testet positiv for VRE inden for de seneste seks måneder. Så ved klinikeren, at patienten skal isoleres fra start, fortæller hun. Rigshospitalet har selv sat særligt fokus på at forenkle og forbedre reglerne for isolation af patienter: - Patienterne skal isoleres, når det er nødvendigt, og det skal foregå så enkelt og effektivt som muligt. Isolationen skal så ophæves, når den ikke er nødvendig længere, for vi ved det er psykisk belastende for patienterne at være i isolation, siger Bettina Lundgren. Et af de langsigtede tiltag, som kan hæmme VRE, er et generelt lavere forbrug af antibiotika. - En ny regional antibiotikavejledning er på vej, ved at implementere den vil vi forsøge at stramme op på procedurerne, så antibiotikaforbruget kan sættes ned. De patienter, der har brug for behandling, skal selvfølgelig have det, men ikke længere end nødvendigt, siger Bettina Lundgren. Intensiv Terapiklinik i Abdominalcentret har haft fokus på antibiotikaforbruget i en længere periode, og har reduceret forbruget med 10 % i Følger op på gode erfaringer Som formand for Region Hovedstadens styregruppe for forebyggelse af hospitalsinfektioner følger Bettina Lundgren udviklingen i hele regionen tæt. Selv om VRE-tallene lige nu vokser, mener hun der er mulighed for at vende udviklingen: - Vi har set på andre områder, at Bliver man først inficeret med den multiresistente bakterie VRE, er der risiko for at man udvikler en infektion. For svækkede patienter kan den være farlig, siger klinikchef Niels Frimodt- Møller, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling det kan lykkes at knække kurven for infektioner, bl.a. når det gælder infektioner med diarre-bakterien Clostridium og på enkelte afdelinger for urinvejsinfektioner. Vi er generelt blevet bedre til at identificere problemerne hurtigt, lave en fælles indsats og lære af hinanden. Det gør vi også på dette område, siger Bettina Lundgren. CP Udbrud på intensiv I 2015 har Rigshospitalet oplevet to VRE-udbrud på intensivafdelinger. I begge tilfælde lykkedes det at inddæmme udbruddet igen. - Når der er konstateret VRE på et afsnit, bliver alle patienter screenet, og de inficerede patienter bliver isoleret. Netop på intensivafdelingerne modtager vi patienter fra mange forskellige afdelinger, og fra mange forskellige hospitaler. Disse patienter har ofte et svækket immunforsvar og/eller svære infektioner, og det er derfor hyppigt nødvendigt at give dem meget antibiotika, så her har vi en reel udfordring, fortæller klinikchef Jan Bonde fra Intensiv Terapiklinik i Abdominalcentret, der Spørgsmål og svar om VRE Hvordan får patienterne bakterien? Man kan være bærer af bakterien, når man bliver indlagt, eller få den på hospitalet fra andre smittebærere. Det er ikke en bakterie, der skabes på et sygehus. Hvor stammer bakterien fra? VRE blev i Danmark først set i landbruget, hvor man igennem 70erne og 80erne rutinemæssigt tilsatte antibiotika til dyrefoder for at øge dyrenes vækst. Et af de meget brugte var et vancomycin-lignende stof. På det tidspunkt havde hovedparten af produktionsdyrene VRE i tarmen, og de forekom også i det kød, der blev solgt til forbrugerne. Efter vækstfremmerne blev udfaset, faldt VRE-forekomsten i løbet af få år, så den nu er tæt på nul i landbruget. Hvor får danskere i dag VREbakterien? Formentlig via rejser til udlandet, kød fra udlandet og i få tilfælde fra landbruget. Undersøgelser af multiresistente coli-bakterier har vist, at bærerhyppigheden hos turister flytter sig fra 1 % før en rejse til 30 % efter en udlandsrejse, det samme gælder formentlig VRE. Uden for Europa er der meget begrænset kontrol med antibiotikaforbruget i landbruget. Ganske få bliver smittet på hospitaler. Kilde: Klinikchef, professor Niels Frimodt-Møller, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Diagnostisk Center. Side 3

4 Muskelforskning på verdenskortet I dagene juni afholdes The Saltin Symposium; Exercise and Integrative Physiologi på Rigshos pitalet. Forskere fra hele verden deltager i symposiet for at dele og diskutere de nyeste resultater inden for muskelforskning og for at hædre professor Bengt Saltin, der døde i H.K.H. Kronprins Frederik vil være til stede ved symposiet den 4. juni i Auditorium 1 og vil overrække The Saltin Award til en ung, talentfuld forsker. H.K.H. Kronprins Frederik har i gennem mange år vist interesse for specielt den anvendte og komparative del af professor Bengt Saltins humanfysiologiske forskning og H.K.H. Kronprinsen var således protektor på Center for Muskelforsknings feltekspedition til Grønland i begyndelsen af 00 erne. Mere om symposiet, program og tilmelding på aktivsundhed.dk Bengt Saltin Bengt Saltin var verdensberømt fysiolog og en af vor tids mest betydningsfulde muskelforskere. I starten af 90 erne kom professor Bengt Saltin til Rigshospitalet som leder af en af Danmarks Grundforskningsfonds første og største enkeltsatsninger, Center for Muskelforskning (CMRC). Her formåede Saltin i et center uden mure at samle de mange eksisterende Københavnske muskelforskningsenheder om et fælles mål og han satte dermed CMRC, Rigshospitalet og København på muskelforsknings-verdenskortet. Resultatet af CMRCs forskning er allerede indskrevet i videnskabshistoriske lærebøger. Professor Bengt Saltin var verdensberømt fysiolog og en af vor tids mest betydningsfulde muskelforskere og gennem 20 år bl.a. tilknyttet Rigshos pitalet. Han døde i september I dagene omkring den 3. juni i år, hvor Bengt Saltin ville være fyldt 80 år, afholdes The Saltin Symposium; Exercise and Integrative Physiologi på Rigshospitalet. Forskere fra hele verden rejser til Rigshospitalet for at dele og diskutere de nyeste resultater inden for muskelforskning og samtidigt fejre den mand, på hvis skuldre, forskningen og forskerne står. Kronprins Frederik vil være til stede på symposiet og overrække en forskningspris i form af et rejselegat på kr. til en ung dygtig humanfysiolog, der går i Bengts fodspor. The Saltin Symposium rummer et tæt program, der skal afspejle de mange forskellige vinkler på Bengt Saltins lange og prominente forskerkarriere og de væsentlige bidrag, han har ydet til den humanfysiologiske integrative forskning i Danmark og i udlandet, bl.a. under sin 20 år lange tilknytning til Rigshospitalet. Side 4 Forskning med fælles mål Bengt Saltin var svensker, men fattede tidligt kærlighed til København, hvor han levede i 40 år. Op igennem 70 erne og 80 erne skabte Bengt et unikt forskningsmiljø på August Krogh Instituttet på Københavns Universitet. I starten af 90 erne kom han til Rigshospitalet som leder af en af Danmarks Grundforskningsfonds første og største enkeltsatsninger, Center for Muskelforskning (CMRC). Her formåede Bengt Saltin i et center uden mure at samle de mange eksisterende Københavnske muskelforskningsenheder om et fælles mål og satte CMRC, Rigshospitalet og København på verdenskortet for muskelforskning. Resultatet af CM- RCs forskning er allerede indskrevet i videnskabshistoriske lærebøger. Internationalt opnåede Bengt Saltin tidligt stjernestatus som førende muskelforsker. I Danmark er han måske mest kendt for sin modige og ihærdige indsats mod doping. Han skrev Hvidbogen om Doping for Kulturministeret, var Anti-Doping- Danmarks første formand og deltog aktivt i det internationale antidoping-arbejde via de store idrætsforbund, IOC og WADA. Bengt var også fanebærer, da Danmark og danskerne i 90 erne blev bevidstgjort om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og sundhed. Forskning og feltekspeditioner Som ung mand arbejdede Bengt som skovarbejder. Han elskede skov og natur, men blev på sin mors opfordring uddannet som læge. Senere forenede han sin kærlighed til natur og forskning ved at drage på feltekspeditioner af måneders varighed med tonsvis af udstyr og op til 70 frivillige forsøgspersoner og forskere fra hele verden. Turene gik bl.a. til bjerge i Himalaya og Bolivia for at undersøge betydningen af træning ved lavt ilt-niveau, til indlandsisen i Nordgrønland for at klarlægge forskelle i muskeladaptation hos inuit og danskere, til højdedrag i Kenya for at undersøge løbeøkonomi hos østafrikanske eliteløbere, og til den arabiske halvø for at undersøge kamelers kredsløb og stofskifte. Videnskab og vejledning Bengt Saltin publicerede over 500 videnskabelige artikler og var vejleder for mere end 40 ph.d. studerende og doktorander. Han var Ridder af Dannebrog og blev hædret med den svenske Konges Guldmedalje. Han var medlem af Videnskabernes Selskab, æresdoktor ved 12 universiteter, og modtog livet igennem en lang række ærespriser, bl.a. Novo Nordisk Prisen og IOC s videnskabelige pris, som er den højeste anerkendelse, en forsker kan modtage fra den internationale idrætsverden. Behovet for at klarlægge og forstå de grundlæggende mekanismer i forholdet mellem fysisk aktivitet og sundhed svandt aldrig, og Bengt var til det sidste aktiv som vejleder og skribent. Vi, der arbejdede sammen med ham på Rigshospitalet, savner hver dag at se ham komme cyklende til laboratoriet, hvor han trods svær sygdom vejledte og rådgav unge forskere og deltog i avancerede humanfysiologiske forsøg. Tekst i samarbejde med Inge Holm (head of section/administration) og professor Bente Klarlund Pedersen; Centre of Inflammation and Metabolism (CIM) & Centre for Physical Activity Research (CFAS) LW

5 Sygepleje til tiden Nysgerrighed er det afsæt, der bidrager til forskning, udvikling og forbedring af gældende praksis inden for al sygepleje. Derfor præsenterer Sygeplejesymposiet den 10. juni en bred pallet af nyt fra forsknings- og udviklingsprojekter fra året Det er vigtigt at være nysgerrig på, hvad symposiet bringer, for ny viden skal omsættes til klinisk praksis til gavn for patienterne Rigshospitalet sygeplejesymposium er en særlig og traditionsrig begivenhed, fordi dagen er med til at understrege og dokumentere, at hos pitalets sygeplejersker til alle tider har fokus rettet mod at udvikle sygeplejen for at kunne yde den bedste sygepleje til patienterne. - I år bringer vi for 23. gang sygeplejen, dens historie og fremtid ind i en ny, aktuel og nutidig sammenhæng. Samtidig løfter vi sløret for, hvilke faglige, politiske og samfundsmæssige udfordringer, som fremtidens sygepleje står over for. Det siger vicedirektør Helen Bernt Andersen og fortsætter: - Fornyelsen er også repræsenteret gennem det faktum, at Rigshospitalet og Glostrup hospital nu er fusioneret, og at vi derfor på symposiet kan byde velkommen til nye sygeplejekolleger med specialviden og særlige kompetencer, som vi værdsætter og som vi skal være fagligt nysgerrige på. For nysgerrighed er det, der udvikler sygeplejen og frembringer ny viden, der bliver omsat til kliniske brug i hverdagen til gavn for patienten. Og tilbage til traditionerne ved symposiet. For vicedirektør Helen Bernt Andersen uddeler den årlige, prestigefyldte Nightingale-pris til en sygeplejerske, der har ydet en indsats ud over det sædvanlige. Det sker klokken 08.30, og uddelingen efterfølges traditionen tro af en forelæsning ved prismodtageren. Kerne og kompetencer - Sygeplejersker er til alle tider ansvarlige for at levere en sundhedsfaglig ydelse af høj kvalitet; at gøre en synlig forskel for patienten i den kliniske hverdag og i det samlede behandlingsforløb. Derfor er det også sygeplejerskerne, der selv bærer ansvaret for at udvikle og forske i sygeplejen. Det er samtidig nødvendigt for at kunne byde ind med sygeplejens særlige kerne og kompetencer i mange og nye tværfaglige sammenhænge, siger Helen Bernt Andersen Symposiets temaer og emner afspejler da også tidens tendenser og den stadigt stigende og synlige politiske opmærksomhed på kvaliteten af de samlede patientforløb og mål for samme. Pati enterne udtrykker også i både stigende og større grad for ventninger til deres forløb og ønsker om medinddragelse i behandlingen. Sammenhæng - Sammenhæng i de enkelte patientforløb er en del af tidens trend. Det samme er fx mulighederne for at tage ny teknologi målrettet patienter i brug også. Derfor bliver patientens evne til at mestre hverdagen efter udskrivelse og gennem videre rehabilitering en faktor, som allerede fra indlæggelse og med inddragelse af patienten skal indgå i det samlede patientforløb. Det kræver kvalitet i den højt specialerede sygepleje, professionalisme i inddragelse af patienten og evt. dennes familie, og det kræver en høj grad af evne til at samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer. Og så kræver det netop det vedholdende fokus på patientens perspektiv, som er omdrejningspunkt for al god sygepleje til alle tider. Forskning og praksis Sygeplejerskerne er den absolut største faggruppe ca på hospitalet, og sygeplejeforskning på flere niveauer fylder i de senere år mere og mere - også på Sygeplejesymposiet. I år fortæller Rigshospitalets sygeplejelektorer ved KU Sund fx under overskriften Når lektorer sætter aftryk i praksis. - Det er sløjfen på den røde tråd i sygepleje til alle tider: At levere en sundhedsfaglig ydelse af høj kvalitet; at gøre en synlig forskel for patienten i den kliniske hverdag og i det samlede patientforløb. Den viden og de resultater, som udviklingsprojekter og sygeplejeforskning bringer for dagen skal jo ud og omsættes til klinisk praksis i hverdagen. -På den måde bidrager alle sygeplejersker til at forbedre og udvikle de samlede patientforløb. Derfor er sygeplejesymposiet også en guldgrube af nytænkning, ny viden og ikke mindst fælles inspiration for alle sygeplejersker, der har den nødvendige faglige nysgerrighed i behold, siger Helen Bernt Andersen og afliver en myte: - Det er ikke sådan, at alle sygeplejersker skal forske, for det skal de ikke. Men alle sygeplejersker skal motiveres til og have mulighed for på forskellig vis at dygtiggøre sig. Derfor har vi i direktion og centerledelser også fokus på, hvordan vi skaber og optimerer rammerne for forskningsledelse for alle faggrupper, sådan at vi på tværs af hospitalet kan fremme forskningsmiljøer, der kan tiltrække dygtige forskere. I lighed med de Vicedirektør Helen Bernt Andersen ved om nogen, hvad sygepleje til tiden er for en størrelse. Hun er uddannet sygeplejerske i 1981 og har med forskelligt afsæt arbejdet med fokus på den onkologiske sygepleje fra Fra har hun været centerchefsygeplejerske i Juliane Marie Centret. Helen Bernt Andersen har siden 2002 været sygeplejedirektør på Rigshospitalet. øvrige store universitetshospitaler har vi en særlig forpligtelse på forskningsområdet også inden for sygeplejen, siger Helen Bernt Andersen. LW Side 5

6 Seks skarpe til Lars Juhl Petersen, ny centerdirektør i HovedOrtoCentret Lars Juhl Petersen tiltrådte i marts måned stillingen som centerdirektør i HovedOrtoCentret, der er et af Rigshospitalets otte centre. Den faglige fællesnævner for centret er kirurgi og akut behandling Hvorfor vil du gerne være centerdirektør på Rigshospitalet? - At blive centerdirektør er som at komme tilbage til der, hvor det virkeligt sner Jeg er speciallæge i nefrologi og har været på Rigshospitalet både under og efter min uddannelse. Som læge er det en drøm at arbejde på Rigshospitalet stedet med den allerhøjeste faglighed. For mig personligt har det virkelig været en drøm at blive centerdirektør og sidde for bordenden, når det gælder videreudviklingen af de højt specialiserede fagligheder og tilbud til patienterne. Og så glæder jeg mig til gøre mit yderste for at skabe gode rammer for den utroligt spændende forskning, som kendetegner Rigshos pitalet. Hvad har overrasket dig mest ved Rigshospitalet? - To ting Den ene er oplevelsen af den helt særlige kultur her på stedet. Nemlig den enormt høje faglige dedikation hos hele personalet. Det helt utrolige er, at jeg møder den hos alle - både sundhedsfaglige og administrative medarbejdere. En anden ting er, at der kan virke rodet. Det dur ikke. Både personale og besøgende skal opleve at befinde sig på et velkommende og professionelt hospital med styr på sagerne, så det får vi ryddet op i. Hvad vurderer du, er Rigshospitalets største udfordringer i dag? - Rigshospitalet er stort, og hvert center er som et mindre hospital i sig selv. Rigshospitalet kan måske derfor have tendens til at kredse om sig selv og se indad for at styrke den interne koordinering. Mens man - når man ser udad - fokuserer på det internationale samarbejde. Jeg tænker, at det er behov for, at Rigshospitalet også ser sig selv som en del af det regionale sundhedsvæsen. Vi skal bygge ligeværdighed op i samarbejdsrelationerne, og der kan vi lære noget af kollegerne i Glostrup. Løsningen er at tage udgangspunkt i patientforløbene og de fagligheder, der knytter sig til dem. Med hospitalets dedikation i forhold til faglig udvikling er det et godt udgangspunkt for udvikling og sammenhæng på tværs af hospitaler her i regionen. Er der noget ved din person og ledelsesstil, som vil overraske os? - Min ærlighed. En ærlighed, der af medarbejdere, kolleger og direktion kan tolkes som meget kontant. Jeg siger tingene, som de er og går ikke og putter med dem. Ellers kommer vi jo ingen vegne. Hvordan vil kollegerne på RH kunne mærke, at du er kommet? - Jeg tror, at noget af det, der mærkes, er mit perspektiv. Jeg vil, at alt vi beslutter og foretager os, skal vurderes ud fra patientens perspektiv. Vi skal prioritere ud fra, hvad patienten kan få ud af det. Hvordan vil patienterne kunne mærke det? - Jeg vil at patienterne oplever mere sammenhængende forløb. Her på Rigshospitalet har vi en særlig forpligtelse til at tage ansvar for den samlede pakke, patienterne tilbydes. Lige fra den første til den afsluttende kontakt i det samlede forløb. Vi er det eneste sted i landet, patienterne kan få denne højt specialiserede behandling de kan ikke vælge et andet sted. Derfor skal vi aktivt gå ind og styrke samarbejdet på tværs af centre og hospitaler og sikre patienten de bedst mulige oplevelser og resultater. IEP Hvem bliver Årets Yngre Forsker på Rigshospitalet 2015? Følg Foreningen af Yngre Forskeres aktiviteter på Facebook https://da-dk.facebook. com/events/ /?ref=3&ref_newsfeed_stor y_t ype=regular&feed_stor y_ type=117. Se afsløringen på Intranet fredag d. 5. juni - og læs interview med årets vinder. Side 6

7 Medarbejder i medvind Mange hundrede mennesker regner med informationens al-viden - ingen dage er ens. Det gør arbejdet både spændende og alsidigt, fortæller en af Forhallens medarbejdere, der i juni samtidig udstiller egne malerier på Rigshospitalet og præsenterer sin debutroman I Rigshospitalet Forhal sidder der til hverdag to medarbejdere i Informationen, som har til opgave at hjælpe patienter, pårørende, gæster og andre besøgende samt kolleger med alskens spørgsmål. Alt imens telefonerne ringer skal der blandt andet vises vej og bestilles kørsel med taxa og Falck. De fleste henvendelser fra kollegerne drejer sig om Id-kort. Én af medarbejderne hedder Marianne Uhrenholt - også kaldet Mary. Hun har arbejdet i Servicecentrets Omstilling og Information, siden hun og familien i 2012 flyttede hjem til Danmark efter et par år i Thailand. Evnen til omstilling - Mine kolleger og jeg sætter en ære i, at både patienter, pårørende, besøgende og kolleger får hurtig hjælp og god service. Det kræver omstillingsevne og også, at vi bruger store dele af følelsesregistret. Når en henvendelse retter sig mod Traumecentret, skal hjælpen være konkret og bestemt. Når Hr. Jensen med et smil fortæller, at han netop er erklæret rask, skal der smiles tilbage og lykønskes. Når en patient er træt af det hele og ønsker at klage her og nu skal henvendelsen behandles venligt og professionelt. Vi har en meget alsidig og travl hverdag, hvor mange hundrede mennesker regner med vores al-viden og hjælp, og hvor ingen dage er ens. Det fortæller Marianne Uhrenholt. Univers af stjerner og måner Den 1. juni 2015 udstiller Marianne seks malerier ved Auditorierne 1 og 2, hvor vi som de første også kan få lov til at se hendes debutroman Dåsemakrellen, som officielt udkommer d. 27. august. Mariannes malerier er meget farverige og minder om et Univers af stjerner, måner og måske endda eksplosioner. - Det er vist en palet af idéer og tanker, som bliver portrætteret på lærredet. Jeg kan umuligt holde det hele indendørs, siger Marianne. Debut i chicklit genren Debutromanen er i Chicklit genren og henvender sig hovedsageligt til den kvinde, som godt kunne tænke sig noget god dansk humor i en skønlitterær verden, som i de seneste år hovedsageligt har været præget af krimi og mysterier. - Jeg elsker at underholde og byde ind med en god gang positiv energi. Det synes jeg både mine malerier og min roman gør. At skabe smil og latter har altid været min spidskompetence. Det er det, jeg holder af, og jeg vil gerne dele det, jeg er bedst til. LW Oplev malerierne som også kan købes - frem til d. 31. juni 2015 i Auditoriehallen. Alle interesserede medarbejdere inviteres til reception onsdag d. 3. juni 2015 kl Side 7

8 Vær med til at kortlægge omfanget af trusler mod at blive hængt ud på nettet i nyt forskningsprojekt rettet mod sundhedspersonale Er trusler på nettet et stigende problem for medarbejdere i sundhedssektoren? Det vil et nyt forskningsprojekt undersøge. - Baggrunden er dels, at der generelt er et stigende problem med trusler fremsat på nettet, dels at vi har mødt flere behandlere, der har været udsat for sådanne trusler. Trusler kan have en negativ effekt på arbejdsglæde og behandlingskvalitet. Det siger professor Thomas Ploug fra Aalborg Universitet, der gennemfører undersøgelsen sammen med professor Søren Holm, Manchester University. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med de klinisk-etiske komiteer som en anonym spørgeskemaundersøgelse på en række danske sygehuse. Undersøgelsen er godkendt af Datatilsynet. - Det er vigtigt at få en god besvarelsesprocent, hvis de politiske beslutningstagere skal tage problemet alvorligt, så vi håber, at mange vil deltage i undersøgelsen, siger Thomas Ploug. Problemer med netchikane I BørneUngeKlinikken har enkelte medarbejdere haft problemerne med netchikane tæt inde på livet, fortæller professor Peter Uldall, Juliane Marie Centret på Rigshospitalet: - Vi har haft nogle personalegrupper, der er blevet hængt ud på hjemmesider af forældre. Det er meget ubehageligt, og det er bl.a. noget, vi har drøftet i Klinisk Etisk Komité for Pædiatri. Her deltager professor Thomas Ploug som et af de eksterne medlemmer. Professor Gorm Greisen fra Neotanalklinikken supplerer: - Jeg kender Thomas Ploug fra Klinisk Etisk Komite og Etisk Råd som en engageret forsker. Jeg håber, mange vil benytte muligheden for at være med til at få problemet grundigt belyst. Det tager cirka fem minutter at udfylde spørgeskemaet på nettet. Link kan ses på forsiden af intranettene under Servicemeddelelser fra den 1. juni og cirka en uge frem. Spørgeskemaet kan også findes her: https://www.surveyxact.dk/link Colle ctor?key= 6PHD9DRT1N1P Kameraet er altid klar Må jeg lige tage et billede? Det kan være svært at sige nej til patienter og pårørende, men det er helt OK at sige fra, mener Charlotte Vallys, der er fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne og næstformand i Rigshospitalets MED-udvalg. Mange patienter og pårørende har en mobiltelefon med, når de kommer på hospitalet, og bruger ventetiden til at være online. For medarbejderne betyder det, at der er mange kameraer omkring dem i hverdagen. - Jeg får flere henvendelser om, at folk er trætte af at blive fotograferet uden samtykke, og at de synes, det er svært at sige fra, fortæller sygeplejerske og fælledstillidsrepræsentant Charlotte Vallys. - Selv om man ikke bryder sig om at bliver fotograferet, når man er på arbejde kan det være svært at få det sagt. Men det er helt i orden at sige fra, og man har også ret til at sige fra, hvis man er blevet fotograferet, uden der er spurgt om tilladelse. Vi har en rigtig god politik på området, som jeg anbefaler man tager op i sin afdeling, så alle får kendskab til deres rettigheder, siger Charlotte Vallys, som ikke har kendskab til, at sager om egentlig chikane på nettet har været behandlet i MED-systemet. CP NYHEDSBREV FOR MEDARBEJDERE PÅ RIGSHOSPITALET Nyhedsbrev udgivet af Rigshospitalet for medarbejdere på matriklen på Blegdamsvej og i Glostrup. Næste nummer af nyhedsbrevet På vej udkommer mandag d. 15. juni. Næste deadline er fredag d. 5. juni. Indlæg modtages på mail Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster og er alene ansvarlig for den endelige udformning af teksten. Redaktion: Kommunikation & Presse på Rigshospitalet. Ansvh. red. Kommunikationsmedarbejder Lisbeth Westergaard mail: lokal Redaktionen af dette nummer er afsluttet onsdag d. 27. maj Side 8

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Direktionen Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - det kræver faglig ledelse LNN 2016 24. 26. maj Reykjavik Sygeplejedirektør Helen Bernt Andersen Rigshospitalet - Danmark 1 Et oplæg

Læs mere

Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn

Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn Fra Politiken, 9. jan. 2015 Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn Dansk forskning fører an inden for ernæring til for tidligt fødte børn testet på kuvøsegrise. GRIS. En helt nyfødt gris bliver pakket

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Fra projekt til program

Fra projekt til program Fra projekt til program Dansk Sygepleje Selskabs Forskningsråd Masterclass 2012 Forskningsrådet Marianne Eg, kl. spl. spec. Regionshospitalet Viborg Malene Terp, forskn.spl. Århus Univ.hosp. Riiskov Lena

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

Implementeringsagenterne bliver eksperter i individuel patientinddragelse og forandring. Foto: Katrina Pitt Winther

Implementeringsagenterne bliver eksperter i individuel patientinddragelse og forandring. Foto: Katrina Pitt Winther 02/15 Implementeringsagenterne bliver eksperter i individuel patientinddragelse og forandring. Foto: Katrina Pitt Winther Af Katrina Pitt Winther, projektleder for Planetree Alle steder bliver der arbejdet

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2013

Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2013 Det Medicinske Selskab i København > Forår 2013 > Sæsonplan for forår 2013 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 5. februar 2013 Kl. 20.00 Klinikchef, professor, overlæge, dr.

Læs mere

Spørgsmål & svar om Sundhedsplatformen - Pixiudgave

Spørgsmål & svar om Sundhedsplatformen - Pixiudgave 20.12.2016 Spørgsmål & svar om Sundhedsplatformen - Pixiudgave 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 1 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Forskningsrådet DASYS Forskningsinteresse. Stilling og ansættelsessted. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

Forskningsrådet DASYS Forskningsinteresse. Stilling og ansættelsessted. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Forskningsrådet DASYS 2016 Pia Dreyer Formand, udpeget af DASYS bestyrelsen Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Operation og Intensiv Syd, Aarhus Universitetshospital samt Sektion for

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Forskningsrådet DASYS 2016. Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

Forskningsrådet DASYS 2016. Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Forskningsrådet DASYS 2016 Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Anæstesiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Pia Dreyer Formand, udpeget af DASYS bestyrelsen Ole Toftdahl Sørensen

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014

Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014 Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014 Arbejdsgruppe: Godkendt Afdeling F : Pernille Henriksen LMU d. 19.4.12 Niels-Erik Schollert Ledergruppen d. 14.6.12 Inge Hein Lis Søgaard Susanne Djernes Bird

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

KFE er - nu også for kirurgien? 6. marts Hans von der Maase Professor, klinikchef Onkologisk Klinik Rigshospitalet

KFE er - nu også for kirurgien? 6. marts Hans von der Maase Professor, klinikchef Onkologisk Klinik Rigshospitalet KFE er - nu også for kirurgien? 6. marts 2012 Hans von der Maase Professor, klinikchef Onkologisk Klinik Rigshospitalet Dansk Kræftforsknings Forum Infrastruktur for klinisk kræftforskning - arbejdsgruppe

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

HÆMATOLOGISK AFDELING R

HÆMATOLOGISK AFDELING R Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar

Læs mere

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb Tegning: Lars Andersen Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb En Tretrins raket Tanken bag et pakkeforløb Personlig patient oplevelse Anbefalinger i fht brugerinddragelse 2 Hvad er et pakkeforløb Så er der

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Hvordan oplevede du samtalen i dag?

Hvordan oplevede du samtalen i dag? Hvordan oplevede du samtalen i dag? Vi vil meget gerne vide mere om din oplevelse af den samtale, du lige har været inde til i forbindelse med din behandling. Fik du den hjælp, du havde brug for, og blev

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd Forskning i Fremtiden DaSys forskningskonference, 16. November 2011 Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd 2 En fremtid for forskning i sygepleje Er der en fremtid for sygeplejen? Hvad er fremtiden

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Rettigheder og muligheder I Region Sjælland lægger vi vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt sprog. Hvis du har spørgsmål,

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

DOOG Årsberetning 2014. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oftalmologiske Onkologi Gruppe (DOOG)

DOOG Årsberetning 2014. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oftalmologiske Onkologi Gruppe (DOOG) DOOG Årsberetning 214 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oftalmologiske Onkologi Gruppe (DOOG) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Rapportudarbejdelse og medlemmer... 3

Læs mere

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Center of Excellence Silkeborg

Center of Excellence Silkeborg Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Fysisk aktivitet og træning som behandling ONSDAG DEN 28. NOVEMBER 2012

Fysisk aktivitet og træning som behandling ONSDAG DEN 28. NOVEMBER 2012 - et forsknings og udviklingssymposium for fysioterapeuter, Region Nordjylland Det årlige forsknings- og udviklingssymposium for fysioterapeuter i Region Nordjylland afholdes ONSDAG DEN 28. NOVEMBER 2012

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk

Læs mere

Sygeplejesymposium på OUH 2013.

Sygeplejesymposium på OUH 2013. Sygeplejesymposium på OUH 2013. Syddansk forskningscenter for klinisk sygepleje I samspil med OUH! Ved Direktør Judith Mølgaard Baggrund for SFKS Fremtidens sygepleje bør bygge på evidens produceret af

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

20. december Side 1

20. december Side 1 20. december 2016 Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland, VIA University College, VIA Sundhed og Aarhus Universitet, Health

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring om deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Deltagerinformation og samtykkeerklæring om deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Deltagerinformation og samtykkeerklæring om deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Partnership projektet: Styrket samarbejde mellem kræftpatient, praktiserende læge og onkolog En undersøgelse, der

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

EU-Kommissionen roser danske strukturfonde

EU-Kommissionen roser danske strukturfonde NR. 5 / 7. marts 2012 EU EU-Kommissionen roser danske strukturfonde Europa-Kommissionen roser regionernes strukturfondspartnerskaber for en fokuseret indsats og et bredt samarbejde Danmark understøtter

Læs mere

På Tværs Nr. 23 > 23. august 2012

På Tværs Nr. 23 > 23. august 2012 På Tværs Nr. 23 > 23. august 2012 Nyhedsbrev for Hillerød, Helsingør og Frederikssund hospitaler Nyhedsbrevet indeholder Afklaring af kommende afdelingsledelser Åbent hus i Hillerød og Frederikssund i

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Ove Andersen, Linda Andresen Thomas Bandholm, Ann Christine Bodilsen, Marianne Hallin, Line Due Jensen, Selina Kristensen, Helle Juul Larsen, Pia Søe Jensen,

Læs mere

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt?

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt? HOSPITALS- HYGIEJNE 2014 Paneldebat - hvad har vi opnået de sidste 10 år og hvor skal de næste 10 år føre os hen? KONFERENCE DEN 26. og 27. februar 2014 - KØBENHAVN First Hotel Copenhagen Hør talere fra:

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

På Tværs Nr. 3 > 17. januar 2013

På Tværs Nr. 3 > 17. januar 2013 På Tværs Nr. 3 > 17. januar 2013 Nyhedsbrev for Hillerød, Helsingør og Frederikssund hospitaler Nyhedsbrevet indeholder Sundhedshuset Helsingør er åbnet E-mailkultur Forskningens nytårskur Kompetencekort

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst.

Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst. Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst. KORT OM NETVÆRKET Vi er en gruppe sygeplejersker fra medicinske afdelinger i hovedstadsområdet, som har fundet sammen i frustrationen

Læs mere

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Kære ledere og medarbejdere på Aarhus Universitetshospital Du sidder nu med personalepolitikken for Aarhus Universitetshospital. Personalepolitikken er

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

KU s nye dyrehospital

KU s nye dyrehospital KU s nye dyrehospital Byens Netværk arrangement 30.10.07. Tekst og foto: Nanna Jardorf Københavns Universitet fusionerer fra nytår med Danmarks Farmaceutiske Universitet og Den Kongelige Veterinær- og

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Reumatologiens sengeafsnit 3062 og ambulatorium 4242 forbliver geografisk, hvor de er på Blegdamsvej matriklen.

Reumatologiens sengeafsnit 3062 og ambulatorium 4242 forbliver geografisk, hvor de er på Blegdamsvej matriklen. 01/15 Af centerdirektør Leif Panduro Jensen og centerchefsygeplejerske Jeanette Bech På grund af fusionen mellem Rigshospitalet og Glostrup Hospital sammenlægges Reumatologien på Rigshospitalet med Videnscenter

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013.

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Mit navn er Helle Maria Geertsen og fra den 4 marts til den 15 marts, var jeg sammen med, min hold kammeret Line Hansen, i Baskerlandet i praktik. Vi var 2 dage

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler 17. december 2013/EH Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

Internt survey vel overstået

Internt survey vel overstået Nr. 39 10. november 2014 INDHOLD: Internt survey vel overstået Glad eller sur smiley? Farmakonomer øger patientsikkerheden Kom til partnerskabskonference Nyt MUS-koncept Internt survey vel overstået Det

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Svag stigning i sygefraværet i januar måned

Svag stigning i sygefraværet i januar måned Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge I dette nummer: Se kollegers læringsstils-materialer Rådmand mødte 40 års-jubilarer Småbørnsforældre: Derfor vælger vi Dagplejen Dans er også

Læs mere

Forslag til justeringer i Pakkeforløb for Hoved-halskræft. 6. juni 2011

Forslag til justeringer i Pakkeforløb for Hoved-halskræft. 6. juni 2011 Forslag til justeringer i Pakkeforløb for Hoved-halskræft 6. juni 2011 Ved programledelsesmødet for hoved-halskræft den 13. maj 2011 blev en række opgaver uddelegeret. De kræftpakkeansvarlige overlæger

Læs mere

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med #1 FULDFØRT Besvarelser indtastet manuelt INavn: Inge Marie Svane Påbegyndt: 10. november 2015 14:05:47 S T SIDE 1 Sp1: Titel Sp2: Ansat i: Sp3: Hvad beskæftiger du dig med Sp4: Har Danmark behov for Kræftplan

Læs mere

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge Akutafdelingen Holbæk Sygehus 1 CV: Søren W Rasmussen Cand. Med; KU 1984. Speciallæge i Ortopædkirurgi 1997. 2002-2007.

Læs mere