RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE

Transkript

1 DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative læreprocesser styrker børn og unges kulturelle ballast ruster børn og unge til et længere uddannelsesforløb og et aktivt arbejds- og kulturliv FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK Børnehaveklasse TEATER klasse Musik Sang og opera Moderne dans og ballet klasse Kulturarv Arkitektur og design Billedkunst og Street Art klasse Performance Film Litteratur og Spoken Word 10. klasse Kunst og innovation UNDERVISNINGSMATERIALE TeAtER INDHOLD Eleverne oplever en professionel teaterforestilling deltager i en workshop af min. 90 minutters varighed med en professionel skuespiller deltager i undervisningsforløb - med egen lærer - med teater og dramaøvelser PERIODE Vinter/forår med teaterforestillinger i februar DEn KULTUReLLE RYGSæK

2 1. MåL Målgruppe Ved brug af dette materiale tilgodeses Fælles Mål på følgende måde: Børnehaveklasser på alle folkeskoler og friskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Overordnede mål 1: Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære mere og gør barnet fortroligt med skolen. Stk. 2: Det tilstræbes, at børnene som en del af den alsidige udvikling tilegner sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på. Indhold og trinmål 2: Leg skal udgøre et centralt element i undervisningen med vægt på legens egenværdi og læring gennem leg og legelignende aktiviteter. Stk. 3: Undervisningen skal tilstræbe, at børnene udvikler lyst til og motivation for at beskæftige sig med skolens indhold, sociale fællesskab og særlige arbejdsformer og herved bidrage til grundlaget for børnenes videre skolegang. Stk. 4: Undervisningen tilrettelægges, så børnene erfarer, at de er en del af et større socialt fællesskab. DEn KULTUReLLE RYGSæK

3 Indholdsbeskrivelser med tilhørende trinmål for de enkelte temaer i undervisningen Sprog og udtryksformer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig Gennem klassesamtaler og dialog øver børnene forskellige former for tale- og lytteroller, herunder at føre ordet og at lytte opmærksomt til andre. have opmærksomhed på sprogets forskellige funktioner og tilpasse sproget til forskellige situationer Undervisningen rummer situationer, hvor børnene får mulighed for at øve sig i at lytte, tale og spørge og dermed udvikler bevidst-hed om sprogets forskellige funktioner. De bør ligeledes få en fornemmelse for, at man taler forskelligt afhængigt af, hvem man henvender sig til, og hvad man vil opnå. fortælle om egne oplevelser i sammenhængende form I undervisningen får børnene mulighed for selv at fortælle, fabulere og genfortælle med anvendelse af forskellige udtryksformer. Det praktiske/musiske Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: opleve og samtale om forskelligartede kunst- og kulturudtryk udtrykke sig på forskellige måder med billeder, sang, drama, spil på instrumenter, bevægelse, tale- og skriftsprog Undervisningen tilrettelægges, så børnene får mulighed for med alle sanser at erfare, at viden, indtryk og oplevelser kan erhverves fra forskellige udtryksformer og medier, herunder billeder, musik, sange, film. Fortællinger i talt og skrevet sprog og dramatiske optrin. Børnene gør selv erfaringer og eksperimenterer med at anvende disse udtryksformer både i voksenstyrede sammenhænge og i frie aktiviteter på eget initiativ. Bevægelse og motorik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: beherske og bruge kroppen varieret og vise udholdenhed Børnenes elementære grovmotoriske færdigheder trænes gennem idrætsaktiviteter og bevægelseslege, og relevante forklaringer og instruktioner gør børnene fortrolige med brug af redskaber og værktøjer. Lege og aktiviteter tilrettelægges, så børnene oplever og får indsigt i kroppens muligheder og begrænsninger.

4 kombinere sproglige aktiviteter med fysiske handlinger Undervisningen kobler tale- og kropssprog sammen i lege og rollespil. Undervisningen indeholder remser/sange, der understøtter særlige bevægelsesmønstre. Gennem fantasifortællinger får børnene mulighed for indlevelse og brug af fantasi, følelser, motorik og sanser. Undervisningen stimulerer barnets bevidsthed om kroppens placering i forhold til omgivelserne. Sociale færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: etablere og vedligeholde venskaber og lege sammen med børn med andre normer og værdier end deres egne Igennem undervisning og leg oplever børnene betydningen af at have venner, og de bliver bekendt med deres eget ansvar i forhold til at udvikle og vedligeholde gode relationer til både børn og voksne. bruge sproget hensynsfuldt i forbindelse med konflikter og konfliktløsning Blandt andet gennem rollespil bevidstgøres børnene om, hvordan de ved hjælp af mundtligt sprog og kropssprog kan medvirke til både at formindske og forstærke uenighed og konflikter. Samvær og samarbejde Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: kende og efterleve almindelige regler og normer for klasseundervisning og gruppearbejde Undervisningen tilrettelægges, så børnene introduceres til mange forskellige organisations- og samarbejdsformer, herunder arbejde alene, parvis, i grupper og i klasseundervisning. Igennem samarbejdet lærer børnene at give og modtage hjælp, inspiration og ros og udvikle tålmodighed over for situationer, hvor de må sætte egne interesser til side for fællesskabets skyld. fordybe sig både i individuelt arbejde og i samarbejde i større og mindre grupper Undervisningen lægger vægt på, at børnene udvikler evne til at fastholde deres opmærksomhed og fordybe sig i forskellige aktiviteter, og at de lærer at skelne imellem konstruktiv arbejdsuro og forstyrrende støj.

5 Uddrag fra undervisningsvejledningen De seks indholdstemaer Sprog og udtryksformer (uddrag) Et stimulerende sprogmiljø - leg med sproget Det gælder således om, at undervisningen lægges tilrette i et alsidigt og bredt stimulerende sprogmiljø. Det er et miljø, hvor tilegnelsen af sprog sker i et samspil, hvor: børnene bevidstgøres om andre vigtige sider af sproget, herunder leger med orddannelsen (morfemer og sammensætninger), med syntaksen dvs. sætningsdannelsen, med sprogets rytme og udtale og med sprogets anvendelsesformer, dvs. at sproget er noget, der bruges rent praktisk som sproglige handlinger, hvor man fx hilser, lover, truer, kommer i kontakt, afviser osv. Samtale og dialog Undervisningen bør rumme situationer, hvor børnene får mulighed for at øve sig i at lytte, tale og spørge og dermed udvikler bevidsthed om forskellige roller i kommunikationssystemet. De skal lære at tale sammen i større og mindre grupper. De skal lære at holde sig til et emne og huske, hvad det fælles emne er, sådan at alle taler om det samme i gruppe- eller klassesamtalen. Desuden skal de lære at udvikle ideer i fællesskab, så den aktivitet, de er sammen om, kan udvikle sig kontinuerligt, uanset om det er en børnestyret leg, en undervisningssituation eller en konflikt, der skal løses. Det praktiske/musiske (uddrag) Introduktion Et praktisk musisk oplæg indeholder en mangfoldighed af indtryk som fx billeder, lyde, dufte. Jo flere sanser, oplægget taler til, jo flere sanser vil aktiveres, og jo større chance er der for, at børnene bliver berørt, så indholdet når dem og gør indtryk. Et indhold - hvad enten det er faktuelt eller fantasibåret - kan formidles i billeder, musik, fortælling, vers, bevægelser, og kan man aktivere børnene i en formidlingssituation ved at lade dem tegne, digte, danse, synge, fortælle og spille med, vil det forstærke oplevelsen. Handler det fx om at lære om aberne i zoologisk have, husker man måske det hele lettere, hvis man selv får lov til at være aben. Bearbejdning Efter en oplevelsesrig tur i teateret eller en medrivende fortælling kan det kvalificere oplevelsen at lade børnene tegne eller forme figurer i plastisk materiale om det, de har hørt eller set. Herved skabes der et rum, hvor de kan bearbejde og fastholde oplevelsen. Bearbejdningen skal give mulighed for, at børnene kan anvende forskellige arbejds- og udtryksformer som fx tegne og male, synge, dramatisere, forme og fortælle og skrive. Bearbejdningen af teaterturen kan foregå forskellige steder i rummet. Nogle børn leger forestillingen i dukkekrogen, hvor dukkerne opfører stykket for hinanden. Andre er måske i gang med at tegne om forestillingen. I et hjørne dramatiserer børnene forestillingen ved at lege den, og endelig kan der være nogle børn, som studerer relaterede emner ved at kigge/læse i bøger.

6 Bevægelse og motorik (uddrag) I børnehaveklassen skal børnene opøve mange forskellige bevægelses mønstre i leg og planlagte aktiviteter, så de udvikler styrke, behændighed, udholdenhed, balance og retningssans. Sideløbende med selve den kropslige udfoldelse skal krops- og sansebevidstheden styrkes. De skal lære at sætte ord på både krop og sanser, så de kan benævne de enkelte kropsdele og udtrykke, hvad de sanser. Grovmotorik Den rytmiske og kreative udfoldelse skal udgøre en væsentlig del af undervisningen, hvor børnene får erfaringer med at udtrykke sig til forskellige former for rytmisk musik. At fornemme pulsen og bevæge sig ud fra en fælles grundrytme er en vigtig erfaringsdannelse for børnehaveklassebørn. Bevægelseslege og aktiviteter skal omfatte muligheder for, at børnene kan rulle, krybe, kravle, gå, løbe, hoppe, hinke, balancere, springe, klatre, bøje, strække og rotere samt kaste, gribe og sparke med brug af bolde i forskellige størrelser og materialer. Sociale færdigheder (uddrag) Sociale spilleregler Som led i at vise hensyn og omsorg for hinanden er det vigtigt at lære børnene at aflæse stemninger og kropssprog, som ikke umiddelbart udtrykkes med ord. De skal lære at skelne imellem, hvornår kammeraterne er skuffede, vrede eller kede af det, og de skal lære at agere hensigtsmæssigt i forhold til disse udtryk. Har min klassekammerat brug for, at jeg hjælper, siger fra, eller for at jeg trøster og støtter? På samme måde skal de lære at skelne imellem humor, sjov og drillerier. Samvær og samarbejde (uddrag) Aktiviteterne skal tilrettelægges, så børnene får lyst til at fungere og lære sammen med andre i større og mindre fællesskaber og får fortrolighed med mange forskellige organisations- og samarbejdsformer for både leg og arbejde. Det kan være former, hvor de vælger at beskæftige sig: alene, når de fx fordyber sig i kreative eller manuelle processer, i arbejdsbøger, læser bøger eller lytter til bånd to og to sammen, når de fx spiller spil, læser sammen, ser billeder, leger, løser opgaver i større og mindre grupper, når de leger og arbejder sammen i forskellige fællesskaber i klasseundervisning, når børnene har opmærksomheden rettet mod fx oplæsning, fælles introduktion, fremlæggelser, drøftelser, boldspil, opgaver og projekter i hold på tværs af klassetrin, hvor børnene indgår i aldersintegrerede grupper, hvor de lærer af de ældre og mere erfarne kammerater

7 2. InDHoLD Indholdselementer Eleverne skal i forløbet: Opleve mindst en professionel teaterforestilling Deltage i en workshop med en professionel skuespiller af mindst 90 minutters varighed Deltage i undervisningsforløb - med egen lærer - med teater og dramaøvelser Læringsmål Mål for elevernes læring: Undervisningsforløbet i teater skal stimulere og udvikle elevernes forståelse for og brug af dramatiske udtryk. Teater skal give eleverne mulighed for indlevelse i mennesker, situationer og miljøer samt øge deres forståelse for den dramatiske udtryksforms muligheder. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage opmærksomt, når de oplever en teaterforestilling at anvende dramatiske virkemidler at deltage i forløb med teater og drama i fællesskab med andre at skelne mellem forskellige roller og karakterer - og at bruge deres kompetencer i forhold til at udfolde sig i den dramatiske udtryksform at analysere og vurdere andres dramatiske udtryk at kunne omsætte analyse af dramatiske udtryk og indtryk i egen udfoldelse at give udtryk for deres oplevelse af teater og drama DEn KULTUReLLE RYGSæK

8 Dannelsesideal Teater er blandt de kunstneriske udtryksformer, som indgår i Den Kulturelle Rygsæk i Faaborg-Midtfyn Kommune. Her skal eleverne præsenteres for og selv arbejde med dramatikkens forskellige udtryksformer. Teater er i lighed med de andre kunstarter med til at udvikle elevernes alsidighed at definere samfundsidealer at udfordre og udvikle elevernes læringsstile at lære eleverne at arbejde i kreative og innovative læringsmiljøer Den dramatiske udtryksform er velegnet til at indgå i skolernes læringsmiljøer, hvor den kan bruges pædagogisk til at bearbejde og formidle emner fra mange forskellige skolefag. Læringsstilenes betydning for det enkeltes barns oplevelse og indlæring fordrer, at der i undervisningen både er auditive, visuelle, taktile og kinæstetiske indtryk og udfoldelsesmuligheder. Det giver mulighed for at inddrage alternative læringsmiljøer og samarbejdspartnere i undervisningen - fx aktører fra kulturlivet. Undervisningen i teater tilgodeser især de kinæstetiske udfoldelsesmuligheder, men de øvrige læringsstile vil også blive stimuleret i løbet af det samlede undervisningsforløb. Teater kan - som andre kunstarter - fortælle en historie og kan varieres uendeligt gennem improvisation. I teater fortælles historien især gennem brug af kroppens udtryksmuligheder. Teater kan endvidere være knyttet sammen med andre kunstformer - fx i operaens eller teaterkoncertens kobling mellem teater og musik - men kan også stå alene. Teater indeholder elementer af legens motiverende kraft og støtter indsatsen i skolen omkring brugen af æstetiske, sociale og emotionelle læreprocesser. Samlet set er teater en vigtig brik i det kulturelle og pædagogiske dannelsesideal, der udgør fundamentet for det danske skolesystem.

9 Detaljeret beskrivelse af indholdselementer Undervisningselementer for eleverne Teaterforestilling: Den Kulturelle Rygsæks forløb med teater indeholder en teateroplevelse til alle elever i form af en professionel teaterforestilling. Forestillingerne afvikles på 3-4 forskellige skoler, så nogle skoleelever skal besøge en af naboskolerne i forbindelse med forestillingen. Lærervejledningen (jf. afsnit 3) indeholder et bud på, hvordan teaterforestillingen efterfølgende kan bearbejdes i undervisningen. Teaterworkshop med en professionel skuespiller: Eleverne skal også deltage i en workshop med en professionel skuespiller af minimum 90 minutters varighed. Workshoppen skal give eleverne en sjov og udfordrende oplevelse med teater, hvor de får rig mulighed for selv at prøve kræfter med forskellige dramatiske virkemidler. Undervisningsforløb med teater og dramaøvelser: Det er endvidere tanken, at eleverne skal arbejde med en række forskellige dramaøvelser og lege sammen med deres egen lærer. Derfor indeholder undervisningsmaterialet en række konkrete forslag og beskrivelser af øvelser, der kan tages afsæt i (jf. idékataloget i afsnit 3). Den Kulturelle Rygsæks forløb om teater skal præsenteres for forældrene på skoleintra og forældremøder. Mulige udvidelser af forløb om teater Den enkelte skole kan udvide forløbet om teater i det omfang, skolen/læreren ønsker det. Det kan være i form af fx flere professionelle teaterforestillinger eller oplevelser med teater og drama, som den enkelte lærer kan skabe selv eller sammen med andre kolleger på/uden for skolen. Nogle skoler har fx en tradition for, at børnehaveklasserne øver og fremfører et teaterstykke for forældrene og/eller børn fra den lokale børnehave. DEn KULTUReLLE RYGSæK

10 3. UNDeRVISNINg SFORLØB Lærervejledning Nu står du for at skulle tage de første skridt i arbejdet med Den Kulturelle Rygsæk i Faaborg- Midtfyn Kommune. Måske melder følgende spørgsmål sig: Hvordan kommer jeg i gang? Hvordan arbejder jeg med forløbet om teater sammen med mine elever? Vi foreslår, at du kan bruge nedenstående fremgangsmåde og øvelser til at arbejde med forløbet om teater i Den Kulturelle Rygsæk. Så har eleverne mulighed for at få et godt udbytte af det, de oplever. Du kan også gribe dele af undervisningen an på anden vis, men du skal være opmærksom på, at teaterforestillingen og workshoppen med en professionel skuespiller er obligatoriske elementer i elevernes undervisning, som ikke kan vælges fra. Desuden forventes det i udgangspunktet, at du arbejder med en række forskellige dramaøvelser og lege inden eller i forlængelse af forestillingen og workshoppen, så eleverne får mulighed for at dykke lidt mere ned i teatrets og dramatikkens verden. Nedenfor finder du en række idéer til det videre arbejde med teater, som du kan lade dig inspirere af, men du er naturligvis også velkomme til at bruge andre øvelser og arbejdsformer i teaterundervisningen. Hvis du bruger andre fremgangsmåder i arbejdet med teater, vil det være godt at dele dine erfaringer om måder at gribe undervisningen an på. Så sørg for at koordinatorerne for Den Kulturelle Rygsæk får kendskab til DINE idéer, så lærervejledningen løbende udvikles. God fornøjelse DEn KULTUReLLE RYGSæK

11 TEATERFORESTILLINGEN Før teaterforestillingen Inden eleverne skal opleve teaterforestillingen, er det en god idé at snakke med dem om, hvad de forventer at opleve. Du kan også spøge til, om de har set teater før - og lade dem fortælle om deres oplevelser. Skolens koordinator for Den Kulturelle Rygsæk modtager oplysninger om den forestilling, du skal opleve sammen med eleverne. Så du kan hente informationer om forestillingen og dens tema på forhånd og forberede eleverne lidt på indholdet. Foregår teaterforestillingen på jeres skole, vil skolens koordinator for Den Kulturelle Rygsæk endvidere modtage informationer omkring den praktiske afvikling af forestillingen Under teaterforestillingen Klassernes undervisere overværer forestillingen sammen med eleverne. Underviserne har også et medansvar for, at en eller flere elever ikke afbryder forestillingen på en uhensigtsmæssig måde. Det skal dog forventes, at skuespillerne opfordrer eleverne til at lege med og være aktive undervejs i forestillingen - og det skal du naturligvis bare understøtte. Efter teaterforestillingen Diskuter i klassen hvordan eleverne oplevede forestillingen. Brug fx følgende spørgsmål: Hvordan var det at se teater? Hvornår var det sjovest/mest spændende? Hvordan så tøjet/kostumerne ud? Hvordan så scenen/kulisserne ud? Hvad handlede forestillingen om? Hvilke følelser så I undervejs hos de forskellige figurer/skuespillere? Det er også en god idé at bearbejde forestillingen kreativt. Du kan fx bruge følgende forslag: Eleverne laver tegninger af deres oplevelser. Eleverne laver en fælles planche med afsæt i forestillingen og dens figurer. Eleverne tegner brikker til et vendespil med figurer fra forestillingen. Prøv at lave rim og remser med afsæt i handlingen eller figurerne fra forestillingen. Lad eleverne vise med kroppen, hvilke følelser de så i teaterforestillingen (jf. øvelsen Gæt en følelse nedenfor) Workshop med professionel skuespiller Du deltager i workshoppen med en professional skuespiller sammen med eleverne. Det er skuespilleren, der er ansvarlig for workshoppens indhold og afvikling, men det er naturligvis vigtigt, at du undervejs assisterer med din faglighed og viden om elevgruppen, hvis det er påkrævet. Undervisning i dramaøvelser og teater Du er selv ansvarlig for at arbejde lidt videre med forskellige dramaøvelser sammen med eleverne. Herunder finder du en række idéer til arbejdet, som du kan benytte og lade dig inspirere af. Har du andre idéer, er du naturligvis velkommen til at supplere med dem eller bruge dem i stedet for øvelserne i undervisningsmaterialet.

12 IDÉER TIL DET VIDERE ARBEJDE SKULPTURER - EVENTYR, FØLELSER OG FORTÆLLING Gæt en følelse Eleverne vælger eller trækker en følelse, som de individuelt eller i grupper viser som skulptur for de andre elever, der skal forsøge at gætte følelsen. Børnene kan herefter få 3-4 følelser mere at arbejde med - fx at være ked af det, at være glad, at være bange, at være overrasket - hvorefter de i grupper skifter fra at vise en følelse til at vise en anden. Disse små skuespil kan grupperne spille for hinanden, og tilskuerne skal igen gætte, hvilke følelser der vises. Gæt et Eventyr Hver gruppe får tildelt et eventyr. De skal nu sammen lave 4 billeder /skulpturer, som viser eventyret. De står stille ( fryser ) i 5 sekunder skifter til næste opstilling i løbet af 5-10 sekunder og fryser så i ny opstilling osv. Igen kan grupperne vise disse billeder /små skuespil for hinanden, og tilskuerne kan gætte på hvilke eventyr, der vises. Eventyrskulptur med klokke og fortæller For at bygge videre på gæt et eventyr kan du dele klassen i skulpturer og klokkere, mens du selv er fortæller. Du vælger et eventyr og deler det op i små afsnit. Der skabes nu en skulptur til hvert afsnit. Den eller de elever, som er klokkere, guider publikum igennem forestillingen. Der skal være 2 klokker (lyde) til rådighed. Publikum instrueres i, at når de hører den dybe klokke (den ene lyd), skal de lukke øjnene, mens en gruppe elever stiller skulpturen op og fryser. Så lyder den lyse klokke, som er signal til, at publikum må åbne øjnene igen og betragte skulpturen. Imens fortæller du, hvad der sker i eventyret. Fortsæt gennem eventyren ved at veksle mellem klokke - luk øjne - skift - frys - klokke - åbne øjne - fortæl - klokke - luk øjne osv. HÅNDDUKKER - IDENTITET OG STATUS Du spiller små teatersekvenser/historier med en hånddukke, som går i dialog med eleverne. Hensigten med dukkespillene er at indføre og fastholde fiktionen. Dukkespil har den særlige force, at det kan tryllebinde eleverne og skabe en særlig fokuseret opmærksomhed. Lad dukken indtager lavstatus. Det vil sige, at eleverne har højere status end dukken. Dukken ved ingenting og gør alting forkert, så børnene føler, at de gennem dramalege og øvelser må hjælpe dukken og vise den, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen. Dernæst kan eleverne evt. medbringe enlige sokker hjemmefra. Uldsokker, sokker i med huller, med print osv. Du kan også have et lille lager med særlige sokker. Nu kan I så arbejde med de forskellige sokker og give dem personlighed og stemmekvalitet (lys, mørk, forkølet, dialekt osv.). Hvordan snakker og opfører den enkelte sok sig? Og hvorfor - hvad er dens historie? Eleverne skal vælge to sokker hver. Eleverne tager sokkerne på hænderne, så de har 2 hånddukker hver. Nu skal eleverne i små grupper på 3 spille en kort samtale de 2 dukker imellem for hinanden. Efter hver rollespilssamtale kan de 2 andre elever give gode idéer til, hvordan sokken er, og hvad den kan finde på at sige/gøre. I kan vælge at udbygge det lille forløb med sokketeater og måske lave en hel forestilling eller flere små. I kan give sokkerne øjne, hår osv.

13 BEVÆGELSE - SPEJLØVELSE OG DYR Spejløvelser Eleverne samarbejder parvis eller i en mindre gruppe. Den ene udfører bevægelserne, mens den anden spejler bevægelserne så nøjagtigt som muligt. Det kan være en fordel at benytte musik til. Når eleverne har en fornemmelse for teknikken, kan du indføre et tema, så den ene elev fx mimer en morgensituation, som den anden spejler, hvorefter sidstnævnte bagefter skal gætte, hvad han/ hun spejlede. Spejløvelsen kan også foregå i en rundkreds, hvor alle spejler en bestemt elev. En deltager, der har været uden for døren, skal nu gætte, hvem der leder bevægelserne. Hvilket dyr er du? Du uddeler kort med billeder, hvor der er et dyr på. 4 kort af hver slags. Når eleverne er med på, hvilket dyr de skal være, blander de sig mellem hinanden. Du sætter noget musik eller lyde fra regnskoven/junglen på. Øvelse 1: Nu skal eleverne bevæge sig, som det dyr de er. De skal forsøge at finde sammen med de andre dyr af samme art. Byt kort Øvelse 2: Nu får eleverne bind for øjnene, og så skal de lave lyde og kravle rundt imellem hinanden og finde de dyr, der har samme lyd som dem selv (OBS: Vælg dyr der har karakteristiske lyde). Nu tager du en snak med eleverne om bevægelse. Er et bestemt dyr elegant, tungt, hurtigt, krybende, hoppende, svingende osv. De forskellige bevægelser prøves af. Halvdelen af elevgruppen viser en bevægelse. Den anden halvdel kigger på, og efterfølgende snakker de om, hvilket dyr bevægelsen minder om. I kan også tale om, hvordan man bevæger sig, når man er henholdsvis glad, ked af det, forvirret osv. DRAMATISERING AF HISTORIER OG SANGE Mime: Små grupper på 4-5 elever får hver en børnesang, som de skal lave en kropslig skulptur af. De andre elever skal gætte, hvilken sang en gruppe mimer. Øvelsen kan varieres ved at eleverne må lave flere billeder /skulpturer - fx en skulptur for hvert vers. Drama: Forsøg at lade eleverne dramatisere kendte børnesange mere udfoldet. Skriv evt. teksterne om til korte replikker. Fortolkning: Prøv at fortolke kendte børnesange sammen med eleverne. Omskriv fx en sang eller et vers til genkendelige scenarier fra elevernes hverdag og lad dem dramatisere et vers. Bogen Dans, drama, musik og ballade i Bagerstræde kan anbefales, hvis du leder efter yderligere inspiration til teater- og dramaøvelser, der knytter an til børnesange.

14 Praktisk information Samarbejdspartnere Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne Jeanette Becker Tlf Teaterskolen Spektaklet - teater, dans, parkour Lise Ørtved Tlf likoe@fmk.dk Nyttige links Teatercentrum er Danmarks nationale kompetencecenter for udbredelse og formidling af scenekunst for børn og unge. Teatercentrum er en selvejende institution under Kulturministeriet. Hjemmesiden indeholder bl.a. et godt bud på, hvordan man reflekterer over og bearbejder teateroplevelser Teateravisen udgives af Teatercentrum. Her finder du anmeldelser af teaterforestillinger og nyheder fra børneteaterverdenen. DEn KULTUReLLE RYGSæK