Årbogen fra Xanten er ikke skrevet i Xanten, som ligger i Nordrhein-Westfalen ved Rhinen, men

Transkript

1 Årbogen fra Xanten Årbogen fra Xanten er ikke skrevet i Xanten, som ligger i Nordrhein-Westfalen ved Rhinen, men den bærer sit navn, fordi den indeholder en beskrivelse af vikingernes overfald på Xanten i 863 nedskrevet året efter overfaldet. Hovedforfatteren er Gerward, som i 837 indtrådte i klostret 5 Lorsch ved Worms efter tidligere at have været Ludvig den Frommes bibliotekar. Årbogen dækker perioden Efter Gerwards død i 860 blev årbogen videreført af en ukendt skriver. 10 Kilde: Erling Albrectsen: Vikingerne i Franken Annales Xantenses 835. I februar var der måneformørkelse. Kejser Ludvig 1 drog med sin søn af samme navn til Burgund, og der kom også hans søn, Pippin 2, til ham. Imens trængte hedningerne igen ind i 15 dele af Frisland, og en ikke ringe mængde mennesker blev dræbt af hedningerne; de plyndrede atter i Dorestad I februar blev først på natten prægtige lysstråler synlige fra øst til vest. I dette år overfaldt 20 hedningerne igen de kristne Umådelige hvirvelvinde brød tit løs, og man så en komet med et mægtigt lys efter sig i øst, ligesom tre alen langt for det menneskelige øje, og hedningerne hærgede Walcheren 3 og førte 25 mange fangne kvinder bort derfra samt en umådelig mængde gods af forskellig art.

2 845. To gange var der jordskælv i egnen om Worms, først om natten efter Palmesøndag, dernæst i den hellige Kristi Opstandelsesnat. Samme år overfaldt hedningerne på mange steder 30 kristenheden, men friserne dræbte mere end af dem. En anden del hjemsøgte Gallien, og dér faldt mere end 600 af dem. Men alligevel gav Karl 4 dem i sin sløvhed mange tusind pund guld og sølv, for at de skulde gå ud af Gallien, hvad de også gjorde. Dog blev et utal af helgenklostre ødelagt, og de førte mange kristne bort som fanger. Efter disse hændelser samlede kong Ludvig 5 en stor hær og indledede et felttog mod venderne. Da hedningerne 35 hørte dette, sendte de selv gesandter til Saxen, skikkede ham gaver og gidsler og bad om fred. Kongen skænkede dem freden og vendte hjem fra Saxen 6. Men senere blev røverne ramt af en umådelig ulykke, i hvilken også forbrydernes anfører, Reginher 7, som havde udplyndret de kristne og de hellige steder, omkom under Herrens slag. Efter rådslagningen kastede de lod om, hos hvem af deres guder de vilde kunne søge frelse, men kastene faldt ikke heldigt ud. Da 40 en kristen fange rådede dem til at kaste loddet foran den kristne gud, hvad de også gjorde, faldt deres lod heldigt. Så afholdt deres konge, Rorik 8, sig i fjorten dage med hele hedningefolket fra kød og mjød; plagen holdt da op, og de sendte alle kristne fanger, de havde, hjem til deres fædrelande Normannerne hærgede efter deres sædvane øerne Ostergo og Westergo og satte byen Dorestad med to landsbyer i brand for øjnene af kejser Lothar, som opholdt sig i borgen Nymwegen, men var ude af stand til at straffe forbrydelsen. Og de vendte hjem til deres land på flåder belæsset med umådeligt bytte af mennesker og forråd. Samme år gik Ludvig fra 50 Saxen over Elben mod venderne I øvrigt plagede normannerne alle vegne de kristne, indgik i kamp med greverne Sigir og Liuthar og roede forbi Dorestad ni mil 9 op ad Rhinen til Meinerswijk 10 og vendte om, da de

3 55 også der havde taget bytte Den 4. februar lynede det hen mod aften, og torden hørtes, og hedningerne gjorde de kristne skade efter deres sædvane Under kong Ludvigs 11 sygdom drog hans hær på tog fra Bayern mod bøhmerne; men da mange af dem var faldet, vendte de stærkt ydmygede hjem til deres fædreland. Men hedningefolket nordfra voldte efter deres sædvane kristenheden stor skade, voksede mere og mere i styrke; 65 men det er nedslående at berette herom i enkeltheder Maurerne hærgede vidt og bredt kystbyerne i Italien. Normanneren Rurik, broder til den føromtalte Harald den Yngre 12, som tidligere af Lothar var blevet frataget sine len og var 70 flygtet, erobrede Dorestad tilbage og tilføjede svigefuldt de kristne meget ondt Ligeledes gjorde normannerne stor skade i Frisland og omkring Rhinen. En stor hær blev samlet ved Elben mod saxerne og deres byer; nogle blev belejret, andre sat i brand. Og de 75 plagede i høj grad de kristne. Vore konger holdt da møde ved Maas Hedningernes jern funklede; stor var solbranden, og hungersnød fulgte på, kvægfoderet slap op, og græsning til svinene var der til overmål Blandt de mange andre onder, som normannerne alle vegne påførte de kristne, brændte de

4 også St. Martins kirke i Tours, hvor byens biskop hviler Under stærkt stigende højvande kom de allerede så tit nævnte hedninger, som alle vegne ødelagde Guds kirke, ad Rhinen til Xanten og hærgede det berømmelige sted. Og til den største sorg for alle, der hørte og så det, brændte de St. Victors kirke, en beundringsværdig bygning, alt hvad de fandt inden for og uden for helligdommen, røvede de. Dog undslap 90 præsteskabet og det jævne folk med nød og næppe. Men grebet af et vanvid lod de (normannerne) selve kirkeskatten blive tilbage på stedet. St. Victors ben bragte brødrenes provst han var steget til hest og havde sat skrinet foran sig og var kun ledsaget af en enkelt præst om natten under stor fare til Køln og kun ved hjælp af helgenens fortjenester. Men Gunthar 14, en nevø af Hildwin den Yngre 15, syntes her på den tid at stå i spidsen som leder og 95 biskop. Senere søgte røverne efter udført forbrydelse til en lille ø ikke langt fra klosteret og boede der et stykke tid efter at have bygget en befæstning. Men en del af dem sejlede op ad floden og stak en stor kongsgård i brand. Og ud af dem blev mere end hundrede dræbt, så at et af deres skibe blev tomt tilbage der. Men så snart de øvrige var kommet om bord på skibene, vendte de rystede tilbage til deres fæller. Lothar havde udrustet skibe og tænkte på at 100 bryde frem mod dem, men hans mænd var ikke enige med ham. Derimod udførte ivrige saxere på den anden flodbred nyttige handlinger; de huggede således en af røvernes konger, Kalbi, ned, efter at han med dristigt vovemod havde søgt at angribe deres flodbred og kastede ham under hans flugt i floden med næsten alle hans følgesvende. Men de øvrige forlod skrækslagne det nævnte sted og søgte det uvisse I januar indtrådte en måneformørkelse, og den højhellige biskop Ansgar 16 gik bort fra denne verdens lys. I dette år hærgede hedningerne det øvrige Frisland i høj grad. Og hedningerne lagde grumt Gallien øde. Efter at de af kong Karl derfor havde modtaget en umådelig skat, 110 vendte de sig en tid andetsteds hen for at skade Guds kirke.

5 1 Kejser Ludvig: Ludvig den Fromme, frankisk kejser, død Pippin: Pippin var konge af Aquitanien. 3 Walcheren: Walcheren er en tidligere ø i Rhinens delta. 4 Karl: Kejser Karl den Skaldede, konge af Frankrig fra 843, tysk-romersk kejser fra 875, død kong Ludvig: Ludvig den Tyske, konge i det østfrankiske rige. 6 Saxen: Teksten: ad Winidos. 7 Reginher: Tekstens Reginherus, vel sagntraditionens Regnar Lodbrog. 8 Rorik: Forkert for Hårek (Hårek I). 9 mil: Romerske mil, á ca. 1.5 km. 10 Meinerswijk: Tekstens vicum Meginhardi; her havde klosteret i Lorsch gods. 11 kong Ludvigs: Ludvig den Tyske, konge i det østfrankiske rige. 12 Harald den Yngre: Denne Harald (Heriold) var en yngre broder til Rurik, medforlener til Dorestad, en anden Harald end den i Mainz 826 døbte Harald (II, Klak). Et klart billede af de danske vikingefyrsters slægtskabsforhold i Frisland lader sig ikke tegne, da kilderne svigter og ikke er entydige. 13 Maas: I Mersen. 14 Gunthar: Ærkebiskop i Køln Hildwin den Yngre: Ærkebiskop i Køln Ansgar: Biskop af Bremen