DSIM. Nyhedsbrev nr DANSK SELSKAB FOR INTERN MEDICIN BL.A. I DETTE NUMMER: 3 Leder: Følgegruppe for det samarbejdende sundhedsvæsen

Transkript

1 DANSK SELSKAB FOR INTERN MEDICIN DSIM BL.A. I DETTE NUMMER: 3 Leder: Følgegruppe for det samarbejdende sundhedsvæsen 7 Generalforsamling i DSIM dagsorden 36 DSIMs årsmøde Foredragskonkurrence Hvem skal modtage Hagedorn Prisen 2007? Nyhedsbrev nr

2 Indhold Nyhedsbrev nr. 44 Oktober 2006 Leder: Følgegruppen for det samarbejdende sundhedsvæsen 3 Udgives af DANSK SELSKAB FOR INTERN MEDICIN (DSIM) Præsentation af bestyrelsen 4 Mødekalender 4 Kommissorium for Følgegruppen for det samarbejdende sundhedsvæsen 5 Generalforsamling i DSIM dagsorden 7 Formandsberetning 8 Bestyrelse Thomas Gjørup (formand) Mette Worsøe Ejler Ejlersen Peter Gjersøe Lene Stouby Mortensen Birte Hansen Kasserer Ejler Ejlersen Sekretariat Kirsten Koch Fællessekretariatet Esplanaden 8C, 3. th København K Tlf Fax kk@dadl.dk Nyhedsbrevets redaktion Peter Gjersøe Postadresse Fællessekretariatet, se ovenfor Adresseændring Meddeles Lægeforeningens Medlemsregistrering, hvis du vil være sikker på at modtage alle numre af Nyhedsbrevet Beretninger fra bestyrelse og faste råd og udvalg udpeget af bestyrelsen 11 European Summerschool of Internal Medicine 20 DSIMs relevante links 20 DSIMs årsregnskab for året th Congress European Federation of Internal Medicine 23 Alfred Benzon Fonden (årsregnskab 2005) 25 Hagedorn Prisen (årsregnskab ) 25 Beretninger fra råd og udvalg valgt på generalforsamlingen 33 Forslag til vedtægtsændring ad dagsordenens pkt DSIMs årsmøde Foredragskonkurrence Hvem skal modtage Hagedorn Prisen 2007? 37 Hagedorn-pris modtagere 38 Indmeldelsesblanket 39 Sats: Lægeforeningens forlag, København Tryk: Scanprint a/s, Viby J. ISSN: Oplag:

3 Følgegruppe for det samarbejdende sundhedsvæsen Følgegruppen for det samarbejdende sundhedsvæsen er nu nedsat. Dansk Selskab for Intern Medicin har været en af initiativtagerne, og det er godt for de medicinske patienter, at Sundhedsstyrelsen har taget opgaven op. Det Medicinske Patientforløb var emnet for en konference, som selskabet afholdt i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen og H:S. Konferencen fandt sted på Christiansborg i januar Formålet med konferencen var at skabe en større og vedvarende politisk og administrativ opmærksomhed omkring organisatorisk udvikling af de medicinske patientforløb. Selskabet opfordrede ved konferencen til, at der blev nedsat en national følgegruppe. Det er glædeligt, at bestræbelserne nu har båret frugt. Der er behov for organisatorisk udvikling af de medicinske patientforløb både set i et nationalt, regionalt, hospitals- og afdelingsperspektiv. Et stigende antal ældre og et stigende antal patienter med kroniske sygdomme vil betyde, at der findes helt nye måder at gøre tingene på. Følgegruppen skal i henhold til sit kommissorium understøtte udvikling i kvalitet og sammenhæng i indsatsen for de medicinske patienter. Følgegruppen skal bidrage til at fremme kvaliteten af medicinske patientforløb, drøfte tværsektorial organisation af behandlingen og medvirke til at fremme udvikling og afprøvning af nye organisatoriske modeller. Følgegruppens kommissorium er i sin helhed gengivet andet sted i nyhedsbrevet (se side 5). Følgegruppen har medicinaldirektøren som formand og er sammensat af repræsentanter fra bl.a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, regioner, kommuner, videnskabelige selskaber, orga nisationer og patientforeninger. Følgegruppen giver en enestående lejlighed til at få indflydelse på steder, hvor det måske kan opleves som svært at få adgang. Så derfor brug følgegruppen. Thomas Gjørup L E D E R 3

4 Præsentation af bestyrelsen MØDEKALENDER 2006 Centerchef, dr.med. Thomas Gjørup Formand Steno Diabetes Center Gentofte Overlæge Ejler Ejlersen Kasserer Vejle/Give Sygehus Medicinsk afdeling Mandag den 27. november kl Generalforsamling Salonen, Domus Medica 2007 Fredag den 2. marts Årsmøde med uddeling af Hagedorn Prisen Steno Diabetes Center, Gentofte Se annonce på hjemmesiden: Klinikchef Peter Gjersøe Redaktør af Nyhedsbrev H:S Amager Hospital Intern Medicinsk Klinik Medicinsk Center Ledende overlæge, MSc, HSM Birte Hansen Medlem Odense Universitetshospital Medicinsk Afdeling C maj 6th Congress European Federation of Internal Medicine Lissabon, Portugal Se annonce side august-4. september (forventeligt) European Summerschool of Internal Medicine 2007 ESIM Lissabon, Portugal Se annonce side 18 Overlæge, ph.d. Lene Stouby Mortensen Medlem Sygehus Viborg Medicinsk Afdeling M 1. reservelæge Mette Worsøe Medlem Sygehus Fyn Svendborg Medicinsk Afdeling M 4

5 Kommissorium for Følgegruppen for det samarbejdende sundhedsvæsen Den primære og sekundære sundhedssektor vil blive stillet over for nye og øgede krav i de kommende år som resultat af dels gennemførelsen af kommunalreformen, dels behovet for øget kvalitet og effektivisering af den akutte medicinske indsats på sygehusene og dels anbefalinger for den fremtidige indsats for kroniske sygdomme. Mange interessenter vil være involveret, der vil være behov for koordinering og samordning af forskellige og nye initiativer, og der vil blive tale om en fortsat udvikling snarere end afsluttede forløb. Sundhedsstyrelsen nedsætter derfor Følgegruppen for det samarbejdende sundhedsvæsen med særligt sigte på det medicinske område for at sikre involvering af og dialog mellem væsentlige parter og interessenter. Baggrund Med kommunalreformen etableres et egentligt kommunalt sundhedsvæsen med opgaver inden for bl.a. forebyggelse og sundhedsfremme, rehabilitering og pleje. Specielt det medicinske område, men i princippet alle patientforløb vil blive berørt af den nye organisation og af øget fokus på behovet for at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sygehusene, det kommunale sundhedsvæsen og praksissektoren. Dette vil nødvendiggøre nye krav til samarbejdet og som grundlag herfor bl.a. mere hensigtsmæssige organisatoriske rammer, nye samarbejdsrelationer og tilpasning af incitamentsstrukturer. Et nyt værktøj til fastlæggelse af opgavefordelingen er sundhedsaftalerne, og en fortsat udvikling heraf må forventes. Derudover er der for tiden to andre sammenhængende, men i øvrigt uafhængige årsager til behovet for opfølgning. I januar 2006 blev der, på initiativ af Dansk Selskab for Intern Medicin, afholdt en konference om det medicinske patientforløb, hvor der særligt blev påvist problemer i kvaliteten og effektiviteten af tilrettelæggelsen af den akutte medicinske indsats. Der var et generelt ønske om gennemgang af området med fokus på bl.a. arbejdsgange og samspillet mellem diagnostik og behandling inden for sygehuset og i grænsefladen mellem sygehus og den primære sektor. Indenrigs- og Sundhedsministeren tilkendegav i den forbindelse, at der på centralt niveau vil blive nedsat en national følgegruppe for hele det medicinske område. I Sundhedsstyrelsens faglige udmelding fra 2005»Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. Forudsætninger for det gode forløb«fremsættes en lang række anbefalinger for indsatsen for kroniske sygdomme. Anbefalingerne er dels rettet mod patienten med kronisk sygdom og dels mod sundhedsvæsenet, hvor der i rapporten konstateres mindre hensigtsmæssige organisatoriske forhold. En af anbefalingerne er etablering af forløbsprogrammer, der omfatter praksissektoren, det kommunale sundhedsvæsen og sygehusenes akutte og planlagte indsats. En anden er at understøtte en patientorienteret indsats, bl.a. gennem patientuddannelse og egenbehandling. Der er stor tilslutning til rapportens tankegang i både politiske, faglige og forvaltningskredse, og flere initiativer er allerede iværksat. Der kan mellem disse områder konstateres mange fælles berøringsflader og behov for nye initiativer, og det er givet, at forbedring af samarbejdet inden for og mellem de mange medspillere ikke vil blive afsluttet hurtigt, men vil være et fortsat udviklingsarbejde. Sundhedsstyrelsen nedsætter derfor Følgegruppen for det samarbejdende sundhedsvæsen som et forum, der kan drøfte spørgsmål af principiel og generel karakter samt følge udviklingen af igangsatte initiativer. I følgegruppen skal væsentlige interessenter på området repræsenteres: de centrale og decentrale sundhedsmyndigheder, eksperter fra sundhedsvæsenet, patientorganisationer og andre relevante organisationer. Kommissorium Følgegruppen skal danne ramme om en bred og løbende dialog mellem områdets parter med 5

6 Kommissorium... (fortsat) det formål at understøtte udvikling i kvalitet og sammenhæng i indsatsen for de medicinske patienter. Følgegruppen kan i sit arbejde fremlægge forslag, der understøtter dette formål. Følgegruppen skal i den forbindelse bl.a.: Bidrage til at fremme kvaliteten af medicinske patientforløb. Bidrage til at sikre mere sammenhængende patientforløb. Drøfte spørgsmål af principiel og generel karakter vedrørende samspillet og opgavefordelingen mellem sundhedsvæsenets elementer. Drøfte organiseringen af indsatsen på området, herunder arbejdsdelingen og samarbejdet mellem de involverede sektorer (centrale sundhedsmyndigheder, sygehus, praktiserende læge og kommunale tilbud). Følge udviklingen af den samlede indsats generelt og specielt for kroniske sygdomme. Medvirke til at fremme udvikling og afprøvning af nye organisatoriske modeller for behandling af medicinske patienter inden for og på tværs af sektorerne. Indsamle viden om relationen mellem kvalitet og organisatoriske forhold. Følge udviklingen af sundhedsuddannelserne, så de målrettes patienternes behov. 1 repræsentant for Dansk Selskab for Almen Medicin. 1 repræsentant for Dansk Psykiatrisk Selskab. 1 repræsentant for Den Almindelige Danske Lægeforening. 1 repræsentant for Foreningen af Speciallæger (Overlæge). 1 repræsentant for Praktiserende Lægers Organisation. 1 repræsentant for Dansk Sygeplejeråd (Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Primærsektoren). 1 repræsentant for Dansk Sygepleje Selskab. 1 repræsentant for Danske Fysioterapeuter. 1 repræsentant for Ergoterapeutforeningen. 2 patienter udpeget af Patientforum. Funktionsperioden for medlemmer af følgegruppen og stedfortrædere, der kan indtræde, når det pågældende medlem har forfald, er fire år. Følgegruppen vil ad hoc kunne suppleres med relevante eksperter. Følgegruppen er permanent, men det forslås, at kommissorium og sammensætning tages op til revision, fx ultimo Sekretariatsfunktionen varetages af Sundhedsstyrelsen, Enhed for Planlægning. Følgegruppens sammensætning Med udgangspunkt i ovenstående kommissorium får Sundhedsstyrelsens Følgegruppen for det samarbejdende sundhedsvæsen følgende sammensætning: Medicinaldirektøren, formand. 1 repræsentant for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 1 repræsentant for Sundhedsstyrelsen. 5 repræsentanter for kommunerne (såvel store som mindre kommuner). 5 repræsentanter for regionerne. 1 repræsentant for Dansk Selskab for Intern Medicin. 6

7 Generalforsamling i DSIM Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i DSIM mandag den 27. november 2006 kl i Domus Medica, Salonen DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent 2. Beretninger fra bestyrelse og faste råd og udvalg udpeget af bestyrelsen 2.1 Bestyrelsen 2.2 Koordineringsudvalget 2.3 Arbejdsgruppen vedr. organisatorisk udvikling af de medicinske afdelinger 2.4 Møde- og Efteruddannelsesudvalget 2.5 Den Gode Medicinske Afdeling 2.6 Nyhedsbrevet 2.7 European Federation of Internal Medicine (EFIM) 2.8 Board of National Representatives for European Journal of Internal Medicine 2.9 Overlægeforeningens arbejdsgruppe vedr. Elektronisk Patientjournal 2.10 Redaktionspanel, Sekretariatet for Referenceprogrammer, CEMTV 2.11 Forum for Vurdering af Lægemiddelforbrug 2.12 Styregruppen for den Nationale Rekommandationsliste 2.13 Arbejdsgruppe om intensiv terapi (Sundhedsstyrelsen) 2.14 Specialistgruppe for analgetika og antireumatika i forbindelse med udarbejdelse af National Rekommandationsliste 2.15 Referencegruppe i forbindelse med vurdering af den akut medicinske indsats 2.16 Ekspertgruppe vedr. gennemgang af akutberedskabet 2.17 Følgegruppen for det samarbejdende sundhedsvæsen 2.18 Referencegruppen for projekt sundhedsvæsenet og kronisk sygdom 3. Godkendelse af regnskaber 3.1 Dansk Selskab for Intern Medicin 3.2 AB-Fonden 3.3 Hagedorn-Fonden 4. Budget og fastlæggelse af kontingent for Beretninger fra råd og udvalg valgt på general forsamlingen 5.1 Sundhedsstyrelsens kontaktpersoner vedr. besættelse af overlægestillinger 5.2 Tilforordnede speciallæger i intern medicin til Sundhedsstyrelsen 5.3 Den Centrale Kursusledelse DSIM's repræsentanter i andre råd og udvalg udpeget af bestyrelsen: 5.4 Medicintilskudsnævnet 5.5 Sundhedsstyrelsens Transfusionsmedicinske Råd 5.6 Danish Breast Cancer Group (DBCG) Forretningsudvalg 5.7 Dansk Lunge Cancer Gruppe 5.8 Union of European Medical Specialists (UEMS) 5.9 Dansk Medicinsk Selskabs Repræsentantskab 6. Indkomne forslag til ændringer. Forslag om vedtægtsændring (se side 35) 7. Valg til bestyrelse og råd 7.1. Formanden: Er ikke på valg 7.2. Bestyrelsen: Arne Cyron er udtrådt af bestyrelsen bestyrelsen foreslår nyvalg af Torben Østergård. Peter Jacobsen er på valg og ønsker ikke genvalg bestyrelsen foreslår nyvalg af Christian Backer Mogensen. Peter Gjersøe, Ejler Ejlersen, Birte Hansen og Mette Worsøe er på valg alle er villige til at modtage genvalg. Bestyrelsen foreslår genvalg af alle 7.2. Den Centrale Kursusledelse: Henrik Ancher Sørensen, Ole Kirk, Hans Rudolf Luttichau, Birte Hansen og Sten Andersen er på valg alle er villige til at modtage genvalg. Bestyrelsen foreslå genvalg af alle 7.3. Dansk Medicinsk Selskabs Repræsentantskab: Thomas Gjørup, Morten Christy og Allan Kofoed-Enevoldsen er på valg 7.4. Revisor(er): Kjeld Lyngborg og Jan Fallingborg er på valg 8. Eventuelt 7

8 Formandsberetning Bestyrelsen Bestyrelsen har i det forløbne år bestået af: Thomas Gjørup, formand Peter Jacobsen (indtil juni 2006) Mette Worsøe Birte Hansen Ejler Ejlersen, kasserer Peter Gjersøe, redaktør af Nyhedsbrevet Arne Cyron (indtil juni 2006) Lene Mortensen Sekretariat Kirsten Koch, Fællessekretariatet i Lægeforeningen, Esplanaden 8C, 3. sal, 1263 København K, tlf , kk@dadl.dk Det bærende tema for bestyrelsens arbejde har i 2006 været at sikre et tæt samarbejde imellem de 9 internmedicinske dobbeltspecialer om patientbehandling og uddannelse. En meget stor del af de medicinske patienter frembyder problemer, der vedrører mere end et speciale. Behand lingen af patienterne kræver derfor, at man som mediciner tager et bredt ansvar for patienten, og at patienterne har nem adgang til relevante internmedicinske speciallæger. Det gælder ikke mindst i forbindelse med akutbehandling, hvor det er bestyrelsens opfattelse, at speciallægers medvirken er af stor betydning. Det er af hensyn til kvaliteten vigtigt, at den medicinske behandling er godt organiseret og selskabet forsætter derfor arbejdet i udvalget for organisatorisk udvikling. Selskabet har samtidig for yderligere at understøtte den organisatoriske udvikling opfordret til, at der blev nedsat en national følgegruppe omfattende det medicinske område, og dette er nu sket. Koordineringsudvalget har i 2006 fortsat sit arbejde med målbekrivelse for common trunc, som bestyrelsen samtidig foreslår, at man omdøber til den mere informative betegnelse intern medicin. Selskabet har sammen med Amtsrådsforeningen udarbejdet et notat om fremtidens tilrettelæggelse af den medicinske behandling, som blev publiceret i foråret Der gives her udtryk for en række af de nedenfor nævnte synspunkter om tilrettelæggelse af behandlingen af de medicinske patienter. Selskabet er fortsat tilknyttet Fællessekretariatet i Lægeforeningen. Følgegruppe for det samarbejdende sundhedsvæsen I januar måned afholdt selskabet i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen og H:S en konference på Christiansborg om Det medicinske Patientforløb. Formålet med konferencen var at drøfte sammenhængen i mellem faglig kvalitet og behandlingstilrettelæggelse. Selskabet opfordrede ved konferencen til, at der blev nedsat en national følgegruppe med henblik på at styrke den organisatoriske udvikling af behandlingen af medicinske patienter. Konferencen var vellykket. Der var opbakning bag selskabets synspunkter, og Sundhedsstyrelsen har nu nedsat en national følgegruppe Følgegruppe for det Samarbejdende Sundhedsvæsen. Følgegruppen skal i henhold til sit kommissorium understøtte udvikling i kvalitet og sammenhæng i indsatsen for de medicinske patienter. Følgegruppen skal bidrage til at fremme kvaliteten af medicinske patientforløb, drøfte tværsektorial organisation af behandlingen og medvirke til at fremme udvikling og afprøvning af nye organisatoriske modeller. Følgegruppen har medicinaldirektøren som formand og er sammensat af repræsentanter fra bl.a. Indenrigs- og sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, regioner, kommuner, videnskabelige selskaber, organisationer og patientforeninger. Følgegruppen afholdt sit første møde i september måned. Kommissoriet for følgegruppen er gengivet på side 5. 8

9 Styrkelse af den akutte behandling men ikke nyt akutspeciale Bestyrelsen mener, at det er vigtigt at styrke kvaliteten af den akutte behandling. En meget stor del af de medicinske patienter bliver indlagt udenfor almindelig arbejdstid, og kvaliteten af behandlingen af disse patienter skal sikres. Skal dette krav opfyldes, er det efter bestyrelsens opfattelse vigtigt med tilstedeværelse af speciallæger og adgang til undersøgelse af patienterne i en større del af døgnet, end vi i dag er vant til. Konsekvensen af at styrke kvaliteten af den akutte behandling vil efter bestyrelsens opfattelse derudover være at antallet af akutberedskaber skal reduceres. Bestyrelsen hilser med glæde, at Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning har valgt som sin første opgave at analysere den akutte patientbehandling. Rådet har i denne forbindelse, i henhold til sin forretningsorden, nedsat en ekspertgruppe, som DSIM har udpeget en repræsentant til. Det har i det forløbne år været drøftet, om der skulle etableres et nyt akut speciale, som det kendes fra andre lande bl.a. USA. Bestyrelsen er meget betænkelig ved denne ide, idet det er bestyrelsens opfattelse, at en internmediciner skal medvirke ved behandlingen af patienterne i alle faser af deres sygdomsforløb. Bliver der oprettet et nyt speciale, er der risiko for, at behandlingen bliver fragmenteret fagligt, ledelsesmæssigt og organisatorisk. Der er endvidere risiko for, at videre- og efteruddannelsen bliver forringet. Hertil kommer, at det forekommer urealistisk at forestille sig, at der inden for en overskuelig årrække vil være mulighed for at rekruttere det nødvendige antal læger til specialet, som må forventes at få en stor vagtbelastning. intern-medicinske dobbeltspecialer blev selskabets årsmøde i år, som noget nyt, tilrettelagt i samarbejde med de intern-medicinske specialeselskaber. Emnet for årsmødet var akutbehandling, og hvert selskab holdt en forelæsning om et aktuelt emne indenfor området. Årsmødet var velbesøgt og forelæsningerne var af høj kvalitet, se præsentationerne på Selskabets bestyrelse opfordrer specialeselskaberne til også at samarbejde om tilrettelæggelse af årsmødet for 2007, som holdes fredag den 2. marts 2007 på Steno Diabetes Center, Gen tofte. Selskaberne vil snarest modtage en henvendelse fra DSIM. Bestyrelsen håber at samarbejde om tilrettelæggelse af årsmødet udvikler sig til en tradition. Koordineringsudvalget Selskabet nedsatte i 2004 Koordineringsudvalget, efter at Sundhedsstyrelsen havde bedt selskabet om at koordinere revision af målbeskrivelsen af common trunc-delen for de 9 internmedicinske dobbeltspecialer. Koordineringsudvalgets arbejde er af stor vigtighed for samarbejde om og kvalitet af uddannelsen indenfor de internmedicinske dobbeltspecialer. Udvalget er ved at færdiggøre sit forslag til målbeskrivelse og vil herefter fortsætte sit arbejde med en løbende revision. Det er som beskrevet i en tidligere beretning nærliggende at Koordineringsudvalget også medvirker til opbygning af forskertræningen indenfor de internmedicinske specialer. Selskabet har rettet henvendelse til Region Øst med forslag om tilrettelæggelse af kursus i forskningsmetodologi. Årsmøde 2006 var tilrettelagt i samarbejde med de internmedicinske specialeselskaber. I forbindelse med selskabets årsmøde uddeles Hagedorn Prisen. Hagedorn Prisen tildeles en person, som har ydet en fremragende indsats indenfor internmedicin. Hagedorn Prisen blev i år tildelt professor, overlæge, dr.med. Al lan Flyvbjerg for hans enestående videnskabelige indsats inden for diabetologi. Bestyrelsen takker Novo Nordisk Fonden for igen at have gjort det muligt at uddele prisen. I forbindelse med prisoverrækkelsen afholdtes der som tidligere foredragskonkurren ce. For at understøtte samarbejdet imellem de Arbejdsgruppe for organisatorisk udvikling Arbejdsgruppen for organisatorisk udvikling, som selskabet nedsatte i 2004, har i 2006 fortsat sit arbejde. I gruppen er der repræsentanter for alle de internmedicinske dobbeltspecialer. Arbejdsgruppen har i 2006 drøftet bl.a. akutbehandling, behandling af kronisk sygdom, det internmedicinske behandlingstilbud i en region og geografisk opbygning og fysisk indretning af en medicinsk afdeling. Der er for hvert tema nedsat en gruppe, og det er hensigten, at hver gruppe søger at publicere sine overvejelser i relevant fagtidsskrift herunder Ugeskrift for Læger. 9

10 Formandsberetning (fortsat) Arbejdsgruppens faglige sekretær Jørgen Steen Andersen har bl.a. inspireret af gruppens drøftelser haft en kronik i Berlingske og et indlæg i Dagens Medicin med henblik på at gøre ikke mindst det politiske niveau opmærksom på vigtigheden af organisatorisk udvikling. Arbejdsgruppen fortsætter sit arbejde i 2007, og Følgegruppen for det samarbejdende Sundhedsvæsen vil kunne give gode muligheder for arbejdsgruppen for at videregive sine synspunkter. Den Gode Medicinske Afdeling Den Gode Medicinske Afdeling bliver fra januar 2007 integreret i Den danske Kvalitetsmodel. Det er på forbilledlig vis lykkedes for Den Gode Medicinske Afdeling at engagere en meget stor del af landets medicinske afdelinger i kvalitetsudvikling. Tværsnitsundersøgelser og en række projekter har bidraget til at løfte kvaliteten for de medicinske patienter. Der er en beretning fra Den Gode medicinske afdeling andet sted i nyhedsbrevet. Bestyrelsen vil her takke medarbejderne i Den Gode Medicinske Afdeling for deres fornemme indsats. European Summerschool of Internal Medicine ESIM Den europæiske sommerskole for intern medicin blev i år afholdt i Portugal. Der var i alt 52 del tagere fra 25 lande. Fra Danmark deltog 4 kursister. Forelæsningerne omhandlede et bredt udsnit af internmedicinske emner, og underviserne kom fra i alt 10 lande. Deltagerne scorede kvaliteten af skolen højt, og bestyrelsen opfatter skolen som en succes. Foruden skolens tilbud om faglig undervisning på højt niveau giver skolen deltagerne et internationalt perspektiv i forhold til deres egen uddannelse. Bestyrelsen opfordrer derfor fortsat uddannelsessøgende indenfor de 9 intern-medicinske dobbeltspecialer til at deltage i skolen, og bestyrelsen håber at antallet af danske deltagere kan øges. Selskabet vil fortsat afholde halvdelen af udgifterne til kursusdeltagelse og opfordrer interesserede yngre medlemmer til at henvende sig til selskabet. Selskabet opfordrer også potentielle undervisere til at henvende sig. Emnerne der undervises i på skolen bliver bl.a. bestemt af hvilke undervisere, der har meldt sig. Sommerskolen afholdes i 2007 igen i Portugal og forventeligt fra den 30. august til den 4. september. European Federation of Internal Medicine EFIM DSIM er tilsluttet European Federation of Internal Medicine EFIM. Føderationen har til formål at drøfte forhold inden for det intern medicinske område i Europa og fremme udviklingen inden for specialet. Bestyrelsen mener, at det er vigtigt at deltage i dette samarbejde, fordi de europæiske lande har en række fælles problemer inden for specialet. Det gælder bl.a. et stigende antal ældre og et stigende antal patienter med kronisk sygdom. Selskabet var i år vært ved det ene af føderationens to årlige møder. Føderationen afholder hvert andet år kongres. I 2007 afholdes kongressen i Lissabon. Bestyrelsen opfordrer til at man deltager i kongressen. Føderationen forestår endvidere udgivelsen af European Journal of Internal Medicine, som kan glæde sig over en fortsat stigning i antallet af tilsendte manuskripter. I år arrangerer føderationen for første gang en teoretisk eksamen i intern medicin og planlægger et internationalt samarbejde om kvalitet af behandlingen af diabetes. Thomas Gjørup 10

11 Beretninger fra bestyrelse og faste råd og udvalg udpeget af bestyrelsen DSIM s arbejdsgruppe for Organisatorisk Udvikling af de Medicinske Afdelinger Bestyrelsen for DSIM nedsatte arbejdsgruppen i Medlemmerne af arbejdsgruppen er indstillet af DSIM, de medicinske specialeselskaber, Dansk Neurologisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Dansk Selskab for Almen Medicin, Ergoterapeutforeningen, Danske fysioterapeuter, Dansk Sygeplejeråd og Forbundet af Offentligt Ansatte. Af kommissoriet fremgår bl.a. at arbejdsgruppen skal beskrive den hensigtsmæssige organisatoriske udvikling på de medicinske afdelinger i lyset af de krav, som samfund, patienter, pårørende og samarbejdspartnere forventes at stille. Arbejdsgruppen skal herunder inddrage de organisatoriske udviklings perspektiver, som set fra et fagligt synspunkt er væsentlige ikke mindst i forhold til de omlægninger, der kan forudses i forbindelse med strukturreformen. Det sundheds- og lægefaglige perspektiv er i den forbindelse det centrale udgangspunkt. Et notat, der beskriver baggrunden for arbejdet, blev offentliggjort som en kronik i Ugeskrift for Læger 2005;167(22): :»Bedre medicinske patientforløb«. Udgangspunktet for arbejdet og de temaer, som gruppen har taget under behandling i en række temagrupper, er beskrevet i DSIM's Nyhedsbrev nr. 42. Formålet med arbejdet er at komme igennem med rådgivning og anbefalinger over for beslutningstagere på flere niveauer i sundhedsvæsenet, både politisk, administrativt og på afdelingsniveau. I den aktuelle situation er det dog vurderingen, at det især vil være væsentligt at komme igennem med faglig rådgivning på de overordnede niveauer. Det har således været et mål, at der i regi af de centrale sundhedsmyn digheder nedsættes en følge- eller styregruppe på det medicinske område, der kan fungere som et centralt pejlemærke for den udvikling, der skal finde sted i forbindelse med dannelsen og udviklingen af de nye regioner. Det var derfor et vigtigt skridt på vejen, at det på DSIM's konference»det medicinske patientforløb«på Christiansborg 18. januar 2006 lykkedes at få alle medvirkende til at støtte op om, at Sundhedsstyrelsen nedsætter en sådan central rådgivningsgruppe. Sideløbende hermed er flere af de nedsatte temagrupper kommet langt med konkrete anbefalinger til organisatorisk udvikling. Således er der på arbejdsgruppens møder fremlagt visionære og velunderbyggede skitser til faglig rådgivning fx i relation til den regionale organisering af det medicinske speciale, fremtidens akutte medicinske modtagelse, krav til arkitektur og indretning i forhold til at kunne varetage den medicinske behandling i lyset af den nye tids muligheder og krav, det tværsektorielle samarbejde, osv. Det må dog samtidig erkendes, at temagruppernes formænd og medlemmer alle er travle mennesker, og det har vist sig svært at leve op til arbejdsgruppens oprindelige ambitiøse tidsplan for arbejdet, der stilede efter at have en rapport klar omkring tidspunktet for regionernes dannelse. Således har to af arbejdsgruppens planlagte møder i 2006 måttet aflyses, og det er planen at de i stedet bliver afholdt i løbet af første halvår Det er imidlertid fortsat forventningen, at de fremlagte skitser vil blive til konkrete indlæg i den offentlige og faglige debat, og det forventes derfor, at der i efteråret og henover vinteren i relevante fagblade fx i Ugeskrift for Læger vil blive offentliggjort artikler og debatindlæg fra de temagrupper, som arbejdsgruppen har nedsat. Herefter vil arbejdet fra de forskellige temagrupper blive samlet til en rapport, som det vil blive arbejdsgruppens ansvar at redigere, før materialet vil blive forelagt for DSIM's bestyrelse, med henblik på om publikation kan ske i regi af DSIM formentlig i løbet af Thomas Gjørup, DSIM formand for arbejdsgruppen Jørgen Steen Andersen, DGMA faglig sekretær for arbejdsgruppen 11

12 Beretninger fra bestyrelse og faste råd og udvalg udpeget af bestyrelsen (fortsat) Koordineringsudvalget Udvalget startede sit arbejde på baggrund af opfordring fra Sundhedsstyrelsen 2004, idet DSIM har ansvaret for revision af målbeskrivelse og logbog for: den fælles introduktionsuddannelse for de medicinske specialer den intern medicinske (fællesmedicinske) del af de medicinske hoveduddannelser. Der er siden starten af den nye speciallægeuddannelse gjort mange erfaringer med brug af de nye målbeskrivelser i deres første udgave, og der er bred enighed om, at de nuværende målbeskrivelser er for tunge at arbejde med, at målene bør strammes op, og at der mangler redskaber til evalueringerne. Udvalget er startet med målbeskrivelse for hoveduddannelsen, herefter laves tilsvarende revision af introduktionsuddannelsen, så den kan koordineres både med den nye målbeskrivelse for medicinsk turnusuddannelse og hoveduddannelserne. Udvalget har vurderet flere undersøgelser mhp. vurdering af nødvendige kompetencer for speciallæger. Konklusionen blev her, at indholdet af kernekompetencer ledsaget af nødvendigt kendskab til et fåtal»basale og vigtige diagnoser«. Udvalget har således taget udgangspunkt i en ny beskrivelse af minimumskompetencer: hvilke kompetencer bør besiddes af alle medicinere for at kunne varetage akut vagtfunktion, hvilke medicinske kompetencer bør alle medicinere bestride i varetagelse af elektiv medicinsk funktion i deres speciale. Målet har været en grundigere læring og evaluering af færre kompetencer, at finde de egentlige kernekompetencer. Disse er identificeret, og der arbejdes nu med udarbejdelse af kompetencevurderingskort til alle valgte minimumskompetencer. Sundhedsstyrelsen har givet mulighed for at lave glidende overgang for alle til de nye målbeskrivelser, og der vil med revisionerne følge vejledning i dette. Arbejdet i udvalget sker på frivillig basis med repræsentanter fra alle medicinske specialeselskaber, repræsentanter fra DSIM s bestyrelse, to professorer i postgraduat medicinsk pædagogik samt repræsentanter fra Lægeforeningen og Sekretariaterne for den lægelige videreuddannelse. Der har i årets løb været en mere beskeden mødeaktivitet end tidligere, der planlægges dog mødeaktivitet i efteråret 2006 med henblik på at færdiggøre arbejdet med revision af målbeskrivelsen for de fælles intern medicinske kompetencer, således at en ny målbeskrivelse kan implementeres fra primo Henrik Ancher Sørensen Formand for Koordineringsudvalget Møde- og Efteruddannelsesudvalget (MEFU), 2005/2006 MEFU's medlemmer har i perioden været Thomas Benfield, Mette Rye Clausen, Ejler Ejlersen, Birte Hansen (formand), Anders Mellemgaard, Pernille Ravn samt Nina Weis. Der har på grund af stor aktivitet i andre arbejdsgrupper i selskabet ikke været afholdt møder i MEFU siden sidste formandsberetning. MEFU har været medarrangør af det nyetablere DSIM-årsmøde, der blev afholdt for første gang i forbindelse med Hagedorn-prisoverrækkelsen den 3. marts Temaet for årsmødet var landvindinger inden for den akutte interne medicin, og der var interessante indlæg fra de intern medicinske dobbeltspecialer. Birte Hansen 12

13 Den Gode Medicinske Afdeling (DGMA) Arbejdet i sekretariatet for»den Gode Medicinske Afdeling«har i 2006 fulgt handlingsplanen godkendt af Styregruppen for de nationale kvalitetsprojekter. Udgangspunktet for DGMAs arbejde var imidlertid i år ændret, idet kredsen af amtssundhedsdirektører på deres møde 18. maj 2006 tiltrådte Styregruppens anbefaling af, at DGMA i 2006 integreres i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel, således at DGMA fra og med 2007 ophører som fælles amtsligt/regi onalt kvalitetsprojekt. Endvidere blev DGMA s budget i 2006 yderligere beskåret i forhold til de tidligere år, hvorfor det ikke var muligt at opslå den vakante oversygeplejerskestilling i projektledelsen. Det betød, at DGMA i 2006 primært har haft en forpligtelse til at formidle de erfaringer, som projektet har indhøstet, dels til Den Danske Kva litetsmodel og dels generelt i sundhedsvæsenet i form af publikationer, artikler, indlæg og præsentationer. Formidling af tværsnitsundersøgelsen (TVU4) Data fra TVU4 blev som tidligere offentliggjort på afdelingsniveau. TVU4 var imidlertid i forhold til de tidligere tværsnitsundersøgelser designet således, at det var muligt for sekretariatet få et indtryk af variation i den dokumenterede kvalitet mellem sengeafsnit, der deltog fra den samme afdeling. Et abstract der diskuterer denne variation blev antaget til præsentation ved en session på European Forum of Quality Improvement s konference i Prag i april. I foråret gav tværsnitsundersøgelsens resultater anledning til lidt postyr i medierne herhjemme, da en Københavnsk gratisavis i marts måned fik sat mediedagsordenen i et døgn ved, under overskriften»læger udskriver syge«at fortolke én af TVU4-graferne på DGMAs hjemmeside, og derved hænge seks navngivne medicinske afdelinger ud. Der er jo ellers en klar publikationsstrategi for offentliggørelse af data fra de nationale kvalitetsprojekter, der handler om, at data, der kan være interessante for borgerne, offentliggøres på sygehusejernes portal sundhed.dk, hvorimod data på projekternes egne hjemmesider præsenteres i en form, der henvender sig til fagfolk. Men det hindrede altså ikke en journalist i et halvt år efter at data blev lagt på nettet at gå ud med en historie, der var baseret på en meget fri fortolkning af DGMAs data, uden at søge nogen form for faglig vejledning. Det lykkedes allerede samme dag at komme ud med et mere nuanceret budskab via Ritzaus Bureau, men affæren var en ikke helt behagelig oplevelse for nogle af de data-ansvarlige overlæger, der havde medvirket i undersøgelsen. Projektsekretariatet var derfor glad for relativt kort tid efter at få lejlighed til at beskrive og kommentere hændelsen i en artikel med titlen»kvalitet og måling i medierne bedre patientforløb?«. Artiklen blev bragt i Hovedstadsregionens Lægekredsforenings blad ( og i Viborg Sygehus interne personaleblad. Idekatalog Netop i en erkendelse af, at data fra tværsnitsundersøgelser ikke i sig selv kan forventes at føre til kvalitetsudvikling, gennemførte sekretariatet i foråret 2006 en undersøgelse i form af en række telefoninterviews med læger og sygeplejersker fra de deltagende afdelinger. Undersøgelsen tog udgangspunkt i de 30 medicinske afsnit, som havde de bedste resultater i TVU4, dels set isoleret og dels i forhold til udviklingen fra 2003 (TVU3). Denne undersøgelse førte frem til et idékatalog, der, analogt til det idékatalog DGMA udsendte i 2003, indeholder idéer og anbefalinger til konkret kvalitetsudvikling på tværsnitsundersøgelsernes temaområder. Idékataloget blev i sommeren 2006 distribueret bredt til landets medicinske afdelinger og til DGMAs mange andre interessenter. Men som noget nyt udarbejdede projektsekretariatet denne gang samtidig en egentlig rapport, der går dybere i en kortlægning af mekanismer, strukturer og arbejdsgange, der ligger bag den gode dokumenterede kvalitet. Rapporten afdækker med udgangspunkt i de samme interview, som gav anledning til idékataloget, den analyse, der fører frem til idékatalogets anbefalinger. Rapporten»Veje til Kvalitet«belyser derved problemstillinger, overvejelser og diskussioner vedrørende kvalitetsudvikling på medicinske afdelinger i et mere generelt perspektiv. Det er håbet, at rapporten kan være til inspiration for medarbejdere indenfor sundhedsvæsnet generelt, men særlig for medarbej- 13

14 Beretninger fra bestyrelse og faste råd og udvalg udpeget af bestyrelsen (fortsat) dere, der står som ansvarlige for kvalitetsudvikling og akkrediteringsforberedelser. Rapporten er i første omgang sendt til kredsen af DGMA s interessenter, men sekretariatet arbejder i skrivende stund på at få nogle af rapportens pointer omtalt i relevante fagblade, således at de gode erfaringer kan blive spredt. Endvidere er væsentlige aspekter af undersøgelsen antaget til præsentation på en poster ved ISQua s 23. internationale konference i London i oktober Samarbejde med IKAS En anden måde hvorpå DGMA søger at få erfaringerne fra det hidtidige kvalitetsarbejde til at bære frugt i den kommende tid, er gennem samarbejdet med det nyoprettede Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), der jo har fået ansvaret for den konkrete udformning af Den Danske Kvalitetsmodel. IKAS har i 2006 etableret en række temagrupper, der skal udvikle standarder og DGMA har fået formandskab og sekretariat for en temagruppe, der skal udvikle standarder og indikatorer for forløbstemaerne: Henvisning, Visitation, Modtagelse, Vurdering og Planlægning. Temagrupperne er sammensat med regional repræsentation og tværfaglig ekspertise, og der er i høj grad lagt op til, at erfaringer fra den nationale kvalitetsprojekter»genbruges«, idet det samtidig bliver IKAS internationale samarbejdspartners ansvar at sikre, at Den Danske Kvalitetsmodel samtidig er på højt internationalt niveau. Ud over ansvaret for»vores egen«tema gruppe følger vi i sekretariatet en stor forpligtelse til at arbejde for, at DGMA s erfaringer også indgår i de øvrige temagruppers udvikling af standarder og indikatorer, og vi oplever heldigvis, at interessen er gensidig. Således var der et udbredt ønske om, at IKAS distribuerede den ovenfor omtalte DGMA-rapport»Veje til Kvalitet«til alle temagrupperne, så snart den blev færdig. Også DGMA s tidligere rapporter og kataloger er nævnt som baggrundsmateriale for en række af temagrupperne, såvel på de organisatoriske som på de generelle områder (forløbsstandarder). Endelig stiler vi efter at involvere medlemmerne af DGMA s Faglige Forum i en»pilot-testning«eller tidlig høringsfase i forbindelse med færdiggørelsen af standarder og indikatorer på de nævnte forløbstemaer. På lidt mere overordnet plan i forhold til arbejdet med at udvikle standarder og indikatorer ligger spørgsmålet om, hvorledes data, der kan belyse de udvalgte indikatorer, skal indhentes. Både det Nationale Indikatorprojekt og DGMA har jo flerårige erfaringer med at indhente og anvende data, og NIP forventes at fortsætte sin virksomhed, bl.a. som dataleverandør til Den Danske Kvalitetsmodel, hvorimod DGMA som bekendt har gennemført sin sidste tværsnitsundersøgelse. Dermed bliver det en udfordring at sikre, at DGMA s erfaringer forankres, enten i IKAS eller i de kommende regioners kvalitetsafdelinger. Målet er, at dataindsamling skal ske med så lidt ulejlighed for de involverede kliniske og tværgående afdelinger som muligt, men også på en måde, så der sikres ejerskab og engagement i processen, således at dataindsamlingen også bliver en spore til udvikling af kvaliteten. Dette emne forventes drøftet på IKAS møder i kredsen af temagruppeformænd i efter året. Pilotprojekter Da 2006 er DGMAs sidste år som nationalt kvalitetsprojekt, har det været væsentligt at pilotprojekter har været etableret i samarbejde med andre aktører, der kan bære erfaringerne videre. Dataindsamling i Vejle Amt I den forbindelse skal nævnes en dataindsamling som Sundhedsforvaltningen i Vejle Amt gennemførte med hjælp fra DGMA-sekretariatet. Målet var at undersøge, hvilken effekt det har haft på den dokumenterede kvalitet, at man på to sygehuse i Vejle har oprettet geriatriske afsnit til aflastning af de medicinske afdelinger. Projektet kunne gennemføres ved hjælp af den internetbaserede skabelon, som DGMA havde udviklet til dataindsamling til TVU4, og ved 14

15 hjælp af de analyseredskaber, som sekretariatet efterfølgende havde udviklet til brug for internetpublikation af data. Der var altså i vid udstrækning tale om genbrug af eksisterende metodologier, og der var også tale om en ret beskeden dataindsamlingsindsats fra de involverede klinikeres side. Det er imidlertid forvaltningens vurdering, at projektet gav anledning til meget interessante diskussioner af forskelle og ligheder mellem de rutiner, som eksisterer på de pågæl dende afsnit, og at projektet således gav anledning til konkrete kvalitetsudviklende tiltag. Rette patient på rette sted samarbejde med DAK Et andet væsentligt projekt har været samarbejdet med Det Almenmedicinske Kvalitetsprojekt DAK. At måle og udvikle kvaliteten af patientforløb på tværs af sektorerne er et af DGMA s centrale mål, og det har derfor været prioriteret at følge op på det vellykkede samarbejde, som førte frem til publikationen»den gode henvisning og den gode epikrise«i efteråret Derfor tog DGMA og DAK-projektets midlertidige forlængelse (»DAK1½«) initiativ til at udvikle en stratificeringsmodel for primær og sekundærsektorens samarbejde om patienter med henholdsvis type 2-diabetes og kronisk obstruktiv lungesygdom. Der er også forsøgt indtænkt et kommunalt perspektiv, idet bestyrelsen for Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger medvirker som observatør i arbejdet. Projektet ligger fint i forlængelse af Sundhedsstyrelsens publikation om en mere samordnet indsats for patienter med kronisk sygdom, der blev udsendt ultimo Et oplæg til projekt og til kriterier med titlen»rette patient på rette sted«blev drøftet med en bred kreds af interessenter fra såvel primær som sekundærsektoren ved et møde i februar 2006, og forskellige udkast til stratificeringskriterier er efterfølgende blevet udviklet, defineret og kommenteret fra faglig side. Kriterierne forventes pilotafprøvet forskellige steder i landet i efteråret DAK-projektet er i forbindelse med vedtagelsen af den nye tre-årige overenskomst for de praktiserende læger institutionaliseret i en ny organisation med navnet»dak-e«, og det forventes at man bl.a. herfra vil gå videre med at arbejde for, at kriterierne implementeres. Kommunale kontakter Projektsekretariatet har også været i kontakt med Kommunernes Landsforening og Københavns Kommune, som begge har udtalt interesse for at anvende DGMAs metoder og erfaring til at få et overblik over de data der ligger i forhold til omfang og kvalitet af de sundhedsområder, som fremover bliver et kommunalt ansvar. Der er dog i skrivende stund ikke aftaler om mere konkrete projekter på området. Diverse arbejdsgrupper etc. Organisatorisk udvikling på de medicinske afdelinger (DSIM) DGMA deltog i en konference om»det medicinske patientforløb«på Christiansborg 18. januar Konferencen var en udløber af Dansk Selskab for Intern Medicins arbejde for at synliggøre behovet for organisatorisk udvikling af de medicinske afdelinger ikke mindst i lyset af strukturreformens muligheder og udfordringer. Der var på mødet tilslutning til, at Sundhedsstyrelsen nedsætter en følgegruppe på området. Nordisk kvalitetsmåling Sammen med bl.a. de øvrige kvalitetsprojekter har DGMA medvirket i en arbejdsgruppe i regi af Nordisk Råd, der har søgt at udvikle indikatorer til sammenligning af de nordiske sundhedsvæsener. Det har vist sig vanskeligt at finde data kilder, der kan belyse generelle kvalitetsstandarder på tværs af de nordiske lande. Men der har samtidig blandt de involverede fagfolk været enighed om, at gøre opmærksom på den fare, der ligger i, at data, der ER tilgængelige som fx retrospektive ventetidsopgørelser risikerer at få for megen opmærksomhed, trods det at de ikke udsiger ret meget om kvaliteten af de ydelser, der leveres. Det samlede indikatorsæt er i øjeblikket til vurdering i den overordnede arbejdsgruppe. Samtidig vil der blive udarbejdet en rapport, der afspejler arbejdsgruppernes drøftelser. Tværfagligt samarbejde om kvalitet I foråret 2006 modtog DGMA en henvendelse fra Partssamarbejdet på Sygehusene (SUS), der er et initiativ, der indgår som en del af overenskomsterne mellem Amtsrådsforeningen, Sygehusbranchen i Det Kommunale Kartel, Sundhedskartellet, Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger. Det var herfra et ønske, at DGMA udnyttede sine erfaringer til at gå ind i en større undersøgelse af sammenhængen mellem 15

16 Beretninger fra bestyrelse og faste råd og udvalg udpeget af bestyrelsen (fortsat) kvalitet i behandling og pleje på den ene side og det tværfaglige samarbejde på den anden. I lyset af DGMAs ophør som selvstændigt kvalitetsprojekt, og de bindinger som handlingsplanen for 2006 lægger på projektet, var det imidlertid ikke muligt for DGMA selv at gå ind i et sådan undersøgelse. Men DGMA formidlede kontakt til DSI-Institut for Sundhedsvæsen, hvor senior projektleder Jens Albæk har taget udfordringen op, og udarbejdet en projektbeskrivelse til en kvalitativ undersøgelse, der tager udgangspunkt i fem afdelinger der medvirkede i TVU4. Projektet, der er planlagt til at starte 1. september 2006 og vare et år, kan ses som en udvidet opfølgning på den DGMA-undersøgelse, som førte til idékatalog 2006 og rapporten»veje til kvalitet«. I den udstrækning projektsekretariatet har ressourcer til det, vil vi i resten af 2006 søge at støtte op om DSI s projekt. Jørgen Steen Andersen projektansvarlig overlæge Nyhedsbrevet Nyhedsbrevet udkommer 2 gange årligt og sendes i papirformat til alle selskabets medlemmer og en række øvrige interessenter. Nyhedsbrevet er også at finde på DSIM s hjemmeside Papirformatet er bibeholdt for at nå ud til samtlige medlemmer og af hensyn til læseværdigheden ikke mindst for interessenter udenfor medlemskredsen. Udgiften til Nyhedsbrevets trykte udgave er ca kr. pr. udgave. Peter Gjersøe Redaktør Board of National Representatives for European Journal of Internal Medicine EJIM har bevist sin berettigelse og levedygtighed ved, med nogle år på bagen, at tiltrække en uæn dret strøm af publikationer. Tidsskiftet publicerer emner af generel intern medicinsk interesse og er samtidigt tidsskrift for den irske lægeforening. Selv meget korte kasuistikker finder undertiden vej til EJIM s sider og blandes med originale rapporter og reviews. En række danske forfattere har i det forgangne år publiceret i EJIM. Læserskaren findes også udenfor Europa, bl.a. i USA og fjernøsten. Selvom tidsskriftet ikke rangerer blandt de mest indflydelsesrige, bør man dog overveje at søge publikation i tidsskriftet, hvis man har materiale, som kan være interessant i en intern medicinsk orienteret læserskare. Anders Mellemgaard Overlægeforeningens EPJ-netværksgruppe Ultimo 2004 samlede Overlægeforeningen et EPJ-netværk, som består af overlæger fra samtlige regioner i Danmark. Der er tilmeldt 58 overlæger. Et fælles politikpapir (Mit Læger.dk / Lægefagligt / Kvalitet) præciserer, hvad man anser for væsentlige krav til den fortsatte udvikling og implementering af EPJ. Netværksgrup pen holder hinanden orienteret om artikler og links med ny information. Peter Gjersøe 16

17 Redaktionspanelet, Sekretariatet for Referenceprogrammer (SfR) Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen SfR blev etableret august 2000 under Dansk Medicinsk Selskab som et 3-årigt projekt finansieret af det daværende MTV-institut, senere CEMTV hvor SfR blev permanent placeret fra 1. januar 2004 som et fagligt rådgivende organ for CEMTVs ledelse. 1. oktober 2005 blev SfR flyttet til Sundhedsstyrelsens Enhed for Planlægning. Redaktionspanelet har tidligere mødtes 2 gange årligt, men som følge af de nævnte omstruktureringer i SST har der ikke været møder i Redaktionspanelet det forgangne år. Panelet har 6 medlemmer fra lægevidenskabelige selskaber, 3 medlemmer fra sygeplejefaglige sammenslutninger og 2 fra øvrige fagligheder på sundhedsområdet. I panelets kommissorium indgår bl.a. indstilling om hvilke områder, der skønnes at have størst behov for centralt udviklede referenceprogrammer. En liste over de udarbejdede og igangværende referenceprogrammer findes på Peter Gjersøe Styregruppen for den Nationale Rekommandationsliste Det er op til den enkelte læge, afdeling, Region at tage de økonomiske aspekter med i overvejelserne hvilket jeg håber alle vil gøre i hverdagen, så pengene bliver brugt mest hensigtsmæssigt. Arne Cyron Forum for Vurdering af Lægemiddelforbrug Følgende tendenser er registreret og kommenteret: Fald med 14% i forbrug af Benzodiazepiner og antal nye brugere er faldet med 20%. Stærk stigende forbrug af bredspektret antibiotika, specielt ciprofoxacin. Det gælder både i primær og sekundærsektoren. Jeg finder det bekymrende af både økonomiske og mikrobiologiske grunde. Alle læger bør revurdere deres antibiotikaordinationsmønster, så vi ikke ender som i mange andre lande med svære resistensproblemer. Mængdeforbruger af hormoner til behandling af kvinder i forbindelse med overgangsalderen er faldet meget efter informationen om større risiko for brystkræft. Arne Cyron Arbejdsgruppen om Intensiv Terapi Med IRF som vært og Jens Peter Kampmann ved roret har vi i år næsten færdiggjort listen. Formålet er at hjælpe læger med at vælge det mest rationelle præparat. Vi vurderer evidens for virkning og sikkerhed, og præparaterne listes i Rekommanderet +/ forbehold eller ikke rekommanderet. Vi udarbejder ikke behandlingsvejledninger. Før den endelige rekommandation er der indhentet vurdering fra specialistgrupper, høringssvar og diskussion heraf. Dem har der været en del af specielt når der kun synes marginal effekt af præparaterne! Klik ind på hjemmesiden: under nationale rekommandationsliste, og du vil få en opdateret status. Deltagere Mikkel Grimmelshave (formand), chefkonsulent, Enhed for Planlægning, SST, Bent Chræmmer Jørgensen, ledende overlæge, Amtssygehuset i Herlev (udpeget af SST), Birte Baktoft, intensivsygeplejerske, RCS, (udpeget af FSAIO), Birte Hansen, ledende overlæge, Odense Universitetshospital, (udpeget af DSIM), Inger Marie Giversen, afdelingslæge, Enhed for Sundhedsinformatik, SST (udpeget af SST), Jakob Rosenberg, professor, overlæge, Amtssygehuset i Gentofte (udpeget af DKS), Kurt Espersen, overlæge, ITA, H:S Rigshospitalet (udpeget af DASAIM), 17

18 Beretninger fra bestyrelse og faste råd og udvalg udpeget af bestyrelsen (fortsat) Ole Barfoed, fuldmægtig, Enhed for Sundhedsstatistik, SST (udpeget af SST), Jes Schmidt, centerdirektør, abdominalcentret, H:S Rigshospitalet (udpeget af H:S), Terese Teilmann, konsulent, (udpeget af ARF), Morten Noreng, cheflæge RCS, (udpeget af ARF), Vagn Bach, vicedirektør, Amtssygehuset i Gentofte, (udpeget af DSIT) og Susanne Vest (sekretariat), afdelingslæge, Enhed for Planlægning, SST. Baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodede i august 2004 Sundhedsstyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af kapaciteten inden for intensiv terapi. Resultaterne kan ses i SST s rapport af 22. december 2004»Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi«. Rapporten konkluderer overordnet, at der er et kapacitetsproblem inden for intensiv terapi, men at løsning af problemerne først og fremmest kræver prioritering og handling fra sygehusejernes side. Rapporten anbefalede, at der til brug ved planlægning af den fremtidige regionsstruktur blev iværksat et arbejde på nationalt plan, som skulle belyse en række forhold inden for intensiv terapi. På den baggrund nedsatte SST ovennævnte arbejdsgruppe om intensiv terapi. Kommissorium Arbejdsgruppen skulle udforme et oplæg til SST om følgende forhold inden for intensiv terapi: Definition/klassifikation af centrale begreber. Arbejdsgruppen skal udforme oplæg til en definition af centrale begreber inden for intensiv terapi, fx klassifikation af afdelinger, af senge og af vagtberedskaber. Vurdering af behov for fælles national dokumentation. I det omfang dette skønnes nødvendigt skal arbejdsgruppen overordnet definere det mulige indhold af dokumentationen samt rammerne for indsamling og anvendelse. Vurdering af behov for fælles, nationale visitationsprincipper og -kriterier. I det omfang arbejdsgruppen skønner, at der er behov for nationale visitationsprincipper og -kriterier, skal arbejdsgruppen udarbejde sådanne. Tidsplan Det færdige oplæg blev afleveret til SST i maj Kan ses på DSIM s hjemmeside: Birte Hansen Sundhedsstyrelsens Ekspertgruppe for gennemgang af akutberedskab, 2006 Medlemmer Lone de Neergaard, Enhedschef, SST (formand). Susanne Vest, afdelingslæge, SST (sekretariat). Niels W. Hansen, chefkonsulent, SST (sekretariat). Annlize Troest, embedslæge, SST (sekretariat). Freddy Lippert, overlæge, præhospitalleder, SST s sagkyndige i sundhedsberedskab. Torben Mogensen, lægelig direktør, Region Hovedstaden. Teis Andersen, cheflæge, Region Sjælland. Hans Christian Thyregod, adm. lægelig direktør, Region Syddanmark. Morten Noreng, cheflæge, Region Midtjylland. Flemming Knudsen, direktør, Region Nordjylland. Mogens Bjerregaard, vicepolitiinspektør, Rigspolitiet. Kirsten Jørgensen, chefkonsulent, Danske Regioner. Ken Theiltoft, operativ leder, Kommunernes Landsforening. Gunilla Svensmark, konsulent, Dansk Sygepleje Råd. 18

19 Jens Winther Jensen, afdelingslæge, formand for Den Almindelige Danske Lægeforening. Jens Flensted Lassen, overlæge, Dansk Kardiologisk Selskab. Sven Schulze, ledende overlæge, Dansk Kirurgisk Selskab. Dansk Neurologisk Selskab. Claus Falck Larsen, overlæge, Dansk Ortopædisk Selskab. Trine Torfing, overlæge, Dansk Radiologisk Selskab. Peter Magnussen, praktiserende læge, Dansk Selskab for Almen Medicin. Lars Knudsen, afdelingslæge, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin. Lone Hvidman, overlæge, Dansk Selskab for Gynækologi og Obestetrik. Birte Hansen, ledende overlæge, Dansk Selskab for Intern Medicin. Marianne Nørgaard, klinisk sygeplejespecialist, Dansk Sygepleje Selskab. Eriks Frishknecht Christensen, overlæge, De Præhospitale Ledere. Peter Bjørn Hansen, ambulancechef, Ambulancetjenesterne (Københavns Brnadvæsen, Gentofte Brandvæsen, Roskilde Brandvæsen). Sven Trautner, lægelig direktør, Falcks Redningskorps. Baggrund Sundhedsstyrelsen finder, at der som led i den nationale specialeplanlægning er behov for at foretage en gennemgang af akutberedskabet, herunder den præhospitale indsats og akutmodtagelser på sygehusene, forud for gennemgangen af de enkelte specialer. Baggrunden herfor er, at konkrete anbefalinger for akutberedskabet, dvs. den præhospitale indsats og sygehusenes akutmodtagelser, vil have stor betydning for, hvordan tilrettelæggelsen af hovedfunktioner og specialiserede funktioner i de enkelte specialer kan foregå i praksis. Gennemgangen skal fokusere på modtagelse af akutte patienter på sygehuse og den præhospitale indsats og opstille anbefalinger hertil, lige som forudsætninger og konsekvenser skal belyses, herunder for alarmering/aktivering af systemet. For så vidt angår den præhospitale indsats vil de afledte anbefalinger herom være et væsentligt element i planlægningen af akutberedskabet, lige som et udbygget præhospitalt beredskab kan medvirke til at fremme den generelle accept af den forventede reduktion i antallet af akutmodtagelser på sygehusene. Fokus i gennemgangen bør være hovedfunktionsniveau. Derimod er det vurderingen, at det specialiserede akutberedskab bør gennemgås sammen med de relevante specialer, idet det specialiserede beredskab generelt er tæt knyttet til givne specialer (fx neurokirurgi, thoraxkirurgi, neurologi og kardiologi). Ovenstående fokus på hovedfunktioner indebærer, at gennemgangen vil resultere i en række anbefalinger til regionernes planlægning af det fremtidige akutberedskab. Formålet med gennemgangen er derfor at opstille en række konkrete anbefalinger for tilrettelæggelsen af akutberedskabet samt de nødvendige forudsætninger, som skal være opfyldt. Samtidig skal konsekvenserne af anbefalingerne belyses. Proces og tidsplan Lone de Neergaard fremlagde proces og tidsplan for gennemgang af akutberedskabet med løbende inddragelse af Ekspertgruppen, Den Regionale Baggrundsgruppe og Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning. Gennemgangen forventes afsluttet i slutningen af efteråret 2006, hvorefter der forventes gennemført en høring i løbet af foråret Ekspertgruppen afholdt første møde 18. august Der er aftalt foreløbig yderligere to mø der hhv. den 10. oktober og 8. november 2006, hvorefter der forventes afrapportering umiddelbart herefter. Birte Hansen 19 19

20 European Summerschool of Internal Medicine 2007 (ESIM) I 2007 holdes European Summerschool of Internal Medicine igen i Lissabon, Portugal, og forventeligt fra den 30. august- 4. september 2007 Bestyrelsen opfordrer uddannelsessøgende inden for de 9 intern-medicinske dobbeltspecialer til at deltage i skolen. I 2006 deltog Danmark for tredje år i træk denne gang med 4 deltagere. Skolen har scoret meget højt ved bedømmelsen hos de danske og øvrige deltagere. Selskabet vil fortsat afholde halvdelen af udgifterne til kursusdeltagelse og opfordrer interesserede yngre medlemmer til at henvende sig til selskabet. Selskabet opfordrer også potentielle undervisere til at henvende sig. Emnerne der undervises i på skolen bliver bl.a. bestemt af hvilke undervisere, der har meldt sig. Kontakt til tidligere deltagere kan formidles af sekretariatet. Nærmere information ved henvendelse til Selskabets sekretariat: Fællessekretariatet, Kirsten Koch, tlf.nr eller kk@dadl.dk DSIMS RELEVANTE LINKS Selskabets hjemmeside: indeholder en del relevante links, bl.a. links til de ni grenspecialeselskaber: Dansk Hæmatologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Gastroenterologisk Selskab Dansk Selskab for Infektionsmedicin Dansk Lungemedicinsk Selskab Dansk Endokrinologisk Selskab Dansk Nefrologisk Selskab Dansk Selskab for Geriatri Dansk Reumatologisk Selskab og Guidelines Se: indholder guidelines/instrukser inden for en lang række områder. 20

21 DANSK SELSKAB FOR INTERN MEDICIN Årsregnskab for året RESULTATOPGØRELSE Regnskab Budget Regnskab Note kr. kr. kr. INDTÆGTER: Kontingentindtægter Hagedorn Prisen AB-fonden Tilskud Novo-Nordisk fonden Ref. UEMS møde, FAS Renterindtægter INDTÆGTER I ALT UDGIFTER: Kontorholdsudgifter (gaver) Adm. DADL: Fællessekretariatet Adm. DADL: Økonomiafdelingen Uddeling af Hagedorn Prisen Omk. i forbindelse med Hagedorn Prisen Bestyrelsesmøder Generalforsamling Medlemsmøder Udvalgsmøder, arbejdsgrupper & UEMS IT-udgifter, hjemmeside Kursusudgifter Nyhedsbrev Kontingenter, andre organisationer UDGIFTER I ALT ÅRETS RESULTAT Note 1: kr afregning for EFIM-møde, 31. marts- 1. april

22 BALANCE 31. AUGUST 2006 Balance Balance kr. kr. AKTIVER: LIKVIDE MIDLER Giro DB Aftalekonto LIKVIDE MIDLER I ALT TILGODEHAVENDER: Kontingentrestancer Tilgodehavender TILGODEHAVENDER I ALT AKTIVER I ALT PASSIVER: GÆLD: Mellemregning med DADL Skyldige omkostninger Skyldig administration DADL GÆLD I ALT EGENKAPITAL: Saldo 1. september Overført resultat EGENKAPITAL I ALT PASSIVER I ALT København, den 12. oktober 2006 Thomas Gjørup Formand Mette Worsøe Peter Jacobsen Ejler Ejlersen Kasserer Birte Hansen Peter Gjersøe Lene Stouby Mortensen Birger Thorsteinsson Revisor Kjeld Lyngborg Revisorsuppleant 22

23 23

24

25 Alfred Benzon Fonden 25

26 Alfred Benzon Fonden (fortsat) 26

27 Alfred Benzon Fonden (fortsat) 27

28 Alfred Benzon Fonden (fortsat) 28

29 Hagedorn Prisen 29

30 Hagedorn Prisen (fortsat) 30

31 Hagedorn Prisen (fortsat) 31

32 Hagedorn Prisen (fortsat) 32

33 Beretninger fra råd og udvalg valgt på generalforsamlingen Den Centrale Kursusledelse Årsberetning ordningen er nu udfaset. Arbejdet med at igangsætte de generelle kurser for læger i de nye medicinske hoveduddannelsesforløb (2003- ordningen) har præget arbejdet. Udover rationel farmakoterapi er kurser i akut medicin og neurologi/psykiatri igangsat i Odense, København og Århus. Thomas Gjørup har sagt ja til at stå for kurserne i klinisk beslutningstagning, hvor de første afholdes i maj Kursusdatoerne for alle 16 kurser i 2007 er fastsat og lagt ud på DSIM's hjemmeside (med forbehold for ændringer). Planlægning af 2008 kurserne påbegyndes primo Dansk Medicinsk Selskab har forhandlet med Sundhedsstyrelsen, og det ser ud til, at der er blevet bevilget 9 ekstra diskussionstimer til delkursuslederne per kursus. Sundhedsstyrelsen henstiller i den forbindelse, at udgifterne til lokaleleje forsøges reduceret. Som et resultat af dette har cheflæge Christian Skajaa foranlediget, at der ikke i fremtiden skal betales leje af lokaler på Skejby Sygehus i forbindelse med A-kurser. Vi vil i det kommende år forsøge at få lignende aftaler med H:S Rigshospitalet og Odense Sygehus. Sundhedsstyrelsen vil inden for de næste måneder blive ansøgt om budget for de 16 planlagte 2007-kurser. Det er sædvane at dette godkendes. Den Centrale Kursusledelse har i det forløbne år bestået af overlæge Henrik Ancher Sørensen, 1. reservelæge, dr.med. Ole Kirk, overlæge Birte Hansen, kursusreservelæge, dr.med. Sten Andersen, overlæge, ph.d. Claus Heikki Paavo Thomsen og undertegnede. Hans Rudolf Lüttichau 1. reservelæge, ph.d., formand Den Centrale Kursusledelse Dansk Selskab for Intern Medicin Sundhedsstyrelsens 14-bedømmere Sundhedsstyrelsen har siden 2004 gennemført kurser for bedømmere i relation til 14 vurdering af ansøgere til overlægestillinger. DSIM s repræsentant har siden starten af kurserne deltaget som medarrangør og underviser på disse. I 2006 er gennemført et kursus den 15. marts. I forbindelse med den nye sundhedslov er der vedtaget ændringer vedrørende»autorisation af Sundhedspersoner og Anden Regulering af Sundhedsfaglig virksomhed«. Med etablering af de nye fem fagligt stærke regioner har Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen vurderet, at regionerne selv vil være i stand til at varetage opgaven med fagligt at vurdere de overlæger, der skal ansættes. Bestemmelsen i lægelovens 14 om overlægekvalificering er derfor udgået med udgangen af Det betyder, at Sundhedsstyrelsens særlige kontrolfunktion i forbindelse med overlægeansættelser bortfalder. Det er dog stadig tanken, at SST skal udsende en almindelig vejledning til regionerne om de krav, der bør stilles til ansøgere af overlægestillinger. Der planlægges derfor ikke flere kurser i SST-regi. Birte Hansen DSIM s repræsentant, ledende overlæge, Odense Universitetshospital Beretning fra DSIM s repræsentant i Medicintilskudsnævnet Der har i 2005 i alt været afholdt 11 møder i næv net, hvor der er blevet behandlet 19 ansøgninger om generelt medicintilskud (9 fik afslag, men heraf var 3 genansøgninger). Lægemiddelstyrelsen har i alt behandlet ca enkelttilskudsansøgninger, hvoraf ca fik afslag (9,2%). Antallet af ansøgninger 33

34 er steget 15% i forhold til 2004, væsentligst på grund af en stigning i de grupper af lægemidler der oftest søges om enkelttilskud til: lægemidler ved Alzheimers demens (18,5%), midler mod neu ropatiske smerter (88,7%) og midler mod knogleskørhed (38,7%). Lægemidler, der anvendes ved sekundær forebyggelse af blodpropper tegner sig samlet for hovedparten af alle ansøgningerne (knap 20%). Lægemiddelstyrelsen behandlede i alt ansøgninger om kronikertilskud, men kun ganske få af disse blev bragt op i nævnet. Nævnet fik en ny arbejdsopgave i 2005, idet Folketinget har vedtaget, at alle lægemidlers tilskudsstatus løbende skal revurderes inden for 5 år. Det er planen, at lægemidler i ATC-gruppe A, C og J først skal revurderes. Karine Bech Sundhedsstyrelsens transfusions medicinske råd Der har været afholdt tre møder i løbet af Arbejdet har primært været fokuseret om færdiggørelse af vejledning om sikkerhed i forbindelse med bloddonation samt opdatering af Sundhedsstyrelsens generelle pjecer samt pjecen om smitsomme sygdomme. Repræsentanter for Lægemiddelstyrelsen har deltaget i møderne med henblik på at opnå enighed om opgave og ansvarsfordeling. Ove Andersen DSIM's repræsentant i Sundhedsstyrelsens transfusionsmedicinske råd Rapport fra Dansk Lunge Cancer Gruppe DLCG er et vigtigt tværdisciplinært forum for læger, som arbejder med lungecancer. DLCG arbejder på at forbedre den danske behandling af lungekræft og har bl.a. oprettet Dansk Lunge Cancer Register (DLCR). DLCR er en database, der samler oplysninger om alle danske lungekræft patienter. Disse oplysninger offentliggøres på DLCG s hjemmeside Materialet er endvidere grundlag for årlige rapporter om forskellige kvalietetsvariable fra Det Nationale Indikator projekt (NIP). DLCG udgiver om kort tid et opdateret referenceprogram for diagnostik og behandling af lungecancer. Anders Mellemgaard Union of European Medical Specialists (UEMS) Sektion for Intern Medicin Der har været afholdt møde i UEMS, Sektion for Intern Medicin, i Strasbourg, Frankrig den 12. maj European Board of Internal Medicine (EBIM), som er et samarbejde mellem UEMS og European Federation of Internal Medicine (EFIM), har også i 2006 arbejdet videre med etablering af en eu ropæisk diplomeksamen, European Diploma in Internal Medicine (EDIM). En sådan eksamen vil være vejledende men ikke kompetencegivende. Der er, som tidligere refereret, i foråret 2005 indgået aftale mellem Royal College of Physicians i England og EBIM om, at EDIM for en tre-årig»pilot«-periode kan afholdes som en del af den britiske efteruddannelseseksamen (MRCP). Det er nu besluttet, at eksamen skal afholdes 1-2 gange årligt, samtidig med at MRCP finder sted i London, på British Council i 5 byer, Athen, København, London, Madrid og Prag, første gang den december Eksamen er identisk med anden del af MRCP og er en multiple choice question-eksamen, med i alt 270 spørgsmål, som vil finde sted over 3 3 timer i løbet af de 2 dage. Der vil blive opkrævet en afgift på 450 Euro for eksaminationen. Danmark har, som tidligere, gjort opmærksom på, at eksamination er en ensidig vurdering af lægers kvalifikationer og arbejdet for en bredere vurdering fx ved anvendelse af de 7 kompetencer, der indgår i den ny danske speciallægeuddannelse. Ansøgningsformularer vil snart kunne findes på For eventuelt yderligere information kan man kontakte præsidenten for EFIM, stefan.lindgren@med.lu.se Næste UEMS møde er planlagt at finde sted i maj 2007 i Lissabon, Portugal. Nina Weis 34

35 Forslag til vedtægtsændring ad dagsordenens pkt. 6 Bestyrelsen for Dansk Selskab for Intern Medicin foreslår følgende vedtægtsændring behandlet på generalforsamlingen den 27. november 2006: Nuværende 3: Selskabets bestyrelse består af en formand og 7 andre bestyrelsesmedlemmer. Det bør tilstræbes, at mindst to bestyrelsesmedlemmer er yngre læger, og at mindst to har ansættelse uden for universitetsbyerne på det tidspunkt, de vælges til bestyrelsen. Formanden og de menige bestyrelsesmedlemmer vælges separat på en generalforsamling med relativ stemmeflerhed. 6 Vedtagelse af lovændringer kan kun ske på en generalforsamling, og kræver mindst ¾ af de afgivne stemmer. Ugyldige og blanke stemmer medregnes ikke i totaltallet. Hvis ikke mindst 1 /3 af de på den pågældende dag registrerede medlemmer er tilstede på afstemningstidspunktet, kræves dog en gentaget afstemning ved en ny generalforsamling, der skal afholdes senest seks uger efter. Forslaget kan nu, uanset antallet af fremmødte medlemmer, vedtages ved absolut stemmeflerhed (én stemme mere end halvdelen af afgivne stemmer, efter fradrag af ugyldige og blanke.) Emnet for lovændringerne skal være medlemmerne i hænde mindst 14 dage inden generalforsamlingen. Bestyrelsen Foreslås ændret til: Selskabets bestyrelse består af en formand og op til 9 andre bestyrelsesmedlemmer. Det bør tilstræbes, at mindst to bestyrelsesmedlemmer er yngre læger, og at mindst to har ansættelse uden for universitetsbyerne på det tidspunkt, de vælges til bestyrelsen. Formanden og de menige bestyrelsesmedlemmer vælges separat på en generalforsamling med relativ stemmeflerhed. Nuværende 7: Kontingentet fastsættes for eet regnskabsår ad gangen på den ordinære generalforsamling. Regnskabsåret går fra 1. september til 31. au gust. Foreslås ændret til: Kontingentet fastsættes for eet regnskabsår ad gangen på den ordinære generalforsamling. Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december. Regler for vedtægtsændring fremgår af 6: 35

36 DSIM s årsmøde 2007 Årsmødet 2007 holdes fredag den 2. marts 2007 på Steno Diabetes Center, Gentofte, som et heldagsmøde De 9 internt medicinske dobbeltspecialer indbydes i lighed med årsmødet 2006 til at bidrage med et indlæg denne gang omhandlende»den kroniske patient«. Hvilke planer og visioner har specialeselskaberne for håndtering af det stigende antal kroniske patienter? Hvilke landvindinger er der sket de sidste par år til gavn for de kroniske patienter? Efter specialeselskabernes indlæg holdes reception, overrækkelse af Årets Hagedorn Pris (se opslag andet sted i Nyhedsbrevet), og derefter følger foredragskonkurrence (se opslag andet sted i Nyhedsbrevet) og endelig Hagedorn-Prismodtagerens foredrag/præsentation. Foredragskonkurrence 2007 I forbindelse med Dansk Selskab for Intern Medicin's Årsmøde fredag den 2. marts 2007 udskriver Selskabet traditionen tro en foredragskonkurrence Betingelse for deltagelse er: Deltagere skal være medlem af DSIM og højst 10 års kandidat. Foredraget må ikke tidligere være publiceret. Af de indsendte abstracts vil bestyrelsen for DSIM udvælge maksimalt 4 til deltagelse i konkurrencen. Hvert foredrag må vare 10 minutter, og der vil være 5 minutter til diskussion. Abstract skal være på dansk eller engelsk og have almen intern medicinsk interesse. Abstract indsendes til Selskabets sekretariat, Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3.sal, 1263 København K, att. Kirsten Koch, under mærke sammen med lukket kuvert påført mær ket, og indeholdende foredragsholderens og medforfatterens navn og adresse, samt separat ark med adresse, hvortil korrespondance kan stiles. Foredragene vil efter afholdelse blive bedømt af en dommerkomité. Der er en pengepræmie til vinderen. Abstract skal være modtaget senest den 15. november

37 Hvem skal modtage Hagedorn Prisen 2007? Bestyrelsen for DSIM anmoder hermed medlemmerne om at indsende navne på personer, der findes værdige til at modtage næste års Hagedorn-pris. Forslagene bør naturligvis være velbegrundede og skal følges af indstilledes udførlige curriculum vitae. I følge vedtægterne uddeles Hagedorn Prisen som belønning for fremragende indsats inden for et område af dansk intern medicin. Det bør være en regel, men ingen absolut betingelse, at til grund herfor liggende videnskabelige arbejder har været fremlagt i Dansk Selskab for Intern Medicin. Tillige bør det være reglen, at prisen uddeles til en enkeltperson, dog med den undtagelse at den kan deles imellem en forskergruppes medlemmer, når særlige forhold taler herfor. Prisens størrelse er på kr. Midlerne hidrører fra en gave fra Nordisk Insulinlaboratorium til Dansk Selskab for Intern Medicin, som i anledning af sit 50 års jubilæum den 7. januar 1966 oprettede Hagedorn Prisen i erkendelse af den indsats, dr.med. Hans Christian Hagedorn udøvede inden for lægevidenskaben. Det er Bestyrelsen for Dansk Selskab for Intern Medicin, der hvert år udvælger modtageren af Hagedorn Prisen. Udvælgelsen sker på grundlag af de indsendte indstillinger. Bestyrelsen lægger vægt på, at der er foretaget en grundig vurdering og foreligger en god motivation for valg af årets prismodtager. Indsendte indstillinger i 2006 går ikke automatisk videre til næste år. Hvis man ønsker at en kandidat skal komme i betragtning til Hagedorn Prisen 2007, skal vedkommende indstilles på ny. Uddeling af Hagedorn Prisen finder sted i forbindelse med Dansk Selskab for Intern Medicin s Årsmøde den 2. marts 2007 på Steno Diabetes Center, Gentofte. Eventuelle forslag om kommende prismodtagere bedes tilsendt selskabets sekretariat: Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3. sal, 1263 København K, att. Kirsten Koch, så forslaget er os i hænde senest den 15. november

38 Hagedorn-pris modtagere Hagedorn Prisen blev indstiftet i anledning af DSIM s 50-års jubilæum i 1966 ved en gave fra Nordisk Insulinlaboratorium 1966 Overlæge, dr.med. Tage Hilden 1967 Professor, dr.med. Laurids Korsgaard Christensen 1968 Professor, dr.med. Villy Posborg Petersen 1969 Overlæge, dr.med. Michael Schwartz 1970 Professor, dr.med. Viggo Faber og professor, dr.med. Gunnar Bendixen 1971 Professor, dr.med. Sven-Aage Kiilmann 1972 Professor, dr.med. Knud Lundbæk 1973 Overlæge, dr.med. Mogens Bjørneboe 1974 Overlæge, dr.med. Stig Jarnum 1975 Overlæge, dr.med. Jørgen Pedersen 1976 Overlæge, dr.med. Jørgen Hess Thaysen 1977 Professor, dr.med. Ib Lorenzen 1978 Overlæge, dr.med. Knud Olesen 1979 Overlæge, dr.med. Henrik R. Wulff 1980 Overlæge, dr.med. Kurt Iversen 1981 Overlæge, dr.med. Niels Juel Christensen 1982 Professor, dr.med. Niels Tygstrup 1983 Professor, dr.med. Povl Riis 1984 Overlæge, dr.med. Jørn Nerup 1985 Overlæge, dr.med. Kresten Mellemgaard 1986 Generaldirektør Halfdan Mahler, WHO 1987 Professor, dr.med. Bent Harvald 1988 Professor, dr.med. Carl Erik Mogensen 1989 Overlæge, dr.med. Marianne Schroll og overlæge, dr.med. Thorkild I.A. Sørensen 1990 Overlæge, dr.med. Leif Mosekilde 1991 Dr.phil. Tage Astrup og professor Allan Erslev 1992 Overlæge Jens Mølholm 1993 Overlæge, dr.med. Anders Frøland 1994 Overlæge, dr.med. Vibeke Binder 1995 Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen 1996 Overlæge Vagn Andersen 1997 Overlæge, dr.med. Jørgen Fischer Hansen 1998 Overlæge, dr.med. Jens Kampmann 1999 Professor, dr.med. Hans Ørskov 2000 Professor, dr.med. Ove B. Schaffalitzky de Muckadell 2001 Overlæge Hans Ibsen 2002 Professor, overlæge, dr.med. Hans Henrik Parving 2003 Professor, overlæge, dr.med. Heine Høi Hansen 2004 Professor, overlæge, dr.med. Bente Klarlund Pedersen 2005 Professor, overlæge, dr.med. Henning Beck-Nielsen 2006 Professor, overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg 38

39 Indmeldelsesblanket Undertegnede anmoder hermed om optagelse i Dansk Selskab for Intern Medicin Navn: Stilling: Institution: Adresse: Telefon: Telefax: Privat: Adresse: Telefon: Telefax: Medicinsk speciale: (Nuværende eller kommende) Faglige interesser: Erfaring i intern medicin: Adgang til at blive medlem har alle læger med interesse for det intern medicinske speciale og fagets grenspecialer. Endvidere kan andre, som ved deres arbejde medvirker til selskabets formål blive medlem. Dato: Underskrift: Ansøgning sendes til selskabets sekretariat: Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3. th., 1263 København K. Fax kk@dadl.dk 39