ANTHONY GIDDENS OG DET SENMODERNE SAMFUND...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANTHONY GIDDENS OG DET SENMODERNE SAMFUND..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1 INTRODUKTION PROBLEMFORMULERING METODEAFSNIT SYNSVINKEL OG EMNEAFGRÆNSNING VIDENSKABSTEORETISK TILGANG - META TEORI BEGREBSAFKLARING SØGEMETODE OM BRUGEN AF REFERENCER OM BRUGEN AF GIDDENS OG CASTELLS Anthony Giddens Manuel Castells OM BRUGEN AF INTERVIEWS: TEKNIK OG UDVÆLGELSE Interviewmetode Interviewteknik Udvælgelse af interviewpersoner Metode til transskripering OM BRUGEN AF DOKUMENTARISK EMPIRI Danmark Europa England DISKUSSION OG KONKLUSION ANTHONY GIDDENS OG DET SENMODERNE SAMFUND MODERNITETENS DYNAMIK Adskillelsen af tid og rum Sociale systemers udlejring Det moderne samfunds refleksivitet GLOBALISERING SENMODERNITET VS. POSTMODERNITET SELVIDENTITET I SENMODERNITETEN Risiko Tillid Selvet som et refleksivt projekt RIDING THE JUGGERNAUGHT EN AFRUNDING MANUEL CASTELLS OG NETVÆRKSSAMFUNDET INFORMATIONSALDEREN NETVÆRKSSAMFUNDET INFORMATION OG INTERNET SOM NØGLEBEGREBER SPACE OF FLOWS TIMELESS TIME REAL VIRTUALITY Udlejring RUM OG IDENTITET SOCIAL POLARISERING OG EKSKLUSION DET SENMODERNE NETVÆRKSSAMFUND INTERVIEWS JENS THORHAUGE ROLF HAPEL PER HOFMAN HANSEN BIBLIOTEKERNE I INFORMATIONSSAMFUNDET... 40

2 8 BIBLIOTEKSLOVEN ANNO FORMÅLSPARAGRAFFEN OG DEN UDVIDEDE MATERIALEFORPLIGTIGELSE DET SAMARBEJDENDE BIBLIOTEKSVÆSEN DET DIGITALE DANMARK ET NET AF MULIGHEDER NETVÆRKSREDEGØRELSE POLITISKE UDFORDRINGER OG MÅL STATUS PÅ STRATEGISKE IT-INITIATIVER Netværksdanskeren Den offentlige sektor i netværkssamfundet SYV NYE FOKUSOMRÅDER DANMARKS ELEKTRONISKE FORSKNINGSBIBLIOTEK VISION DEFS ORGANISATION OG TAL STRATEGI DEFS ELEMENTER KONKRETE TILTAG GODIN Roskilde Universitetsbibliotek MILE - Aalborg Universitetsbibliotek ELSEBETH GERNER NIELSENS TALE VED VISIONSSEMINARET I BUILDING THE EUROPEAN INFORMATION SOCIETY FOR US ALL INTRODUKTION Visionen ANBEFALINGER Tilegnelse af viden og kompetencer Den offentlige sektors ændrede rolle Omstilling indenfor organisationer og institutioner Fra time to work til time to live Globalisering At inkludere alle: den sammenhængende udfordring At fejre lokalsamfundet NEW LIBRARY: THE PEOPLE'S NETWORK ADGANG TIL VIDEN OG LÆRING Uddannelse og livslang læring Samfundsinformation og involvering i samfundet Lokalsamfundets identitet Udvikling af bibliotekets rolle Udvikling af ressourcer i netværket af offentlige biblioteker AT LYTTE TIL BRUGERNE Brugerundersøgelsens konklusioner Primære indsatsområder NYE BIBLIOTEKARISKE KOMPETENCER FAKTA OM IMPLEMENTERINGEN AF PROJEKTET INKLUSIONSPROGRAMMER I ENGLAND Bibliotekerne som essensen af inklusion Effekten på lokalsamfundet Effekten på borgernes kompetence DIVINATORISK DISKUSSION HVOR STÅR VI NU? Bloktilskuddet og den fri og lige adgang Hvilken rolle spiller bibliotekerne? OMVERDENEN Det senmoderne netværkssamfunds karakteristika... 77

3 De nye brugere og borgere i netværkssamfundet Risici og muligheder eller problematikken omkring a- og b-hold Politiske initiativer SVAGHEDER OG STYRKER Tradition Formidling Forsamlingshuset Omstillingsevne Personalet Specialister versus generalister Kompetenceløft af befolkningen Access availability Bibliotekets profil en afrunding TRUSLER OG MULIGHEDER Er biblioteket som institution i fare? Samfundsudviklingen Legitimering og økonomi Konkurrenter Netværkssamfundets bibliotekstype: Det Hybride bibliotek Biblioteket i det virtuelle rum På kort sigt Brugerundervisning og brugersupport Fjernundervisning Livslang læring Mulighed for personlig indgang til nettet Samfundsinformation i det virtuelle rum Afrunding af bibliotekernes muligheder i det virtuelle rum Biblioteket i det fysiske rum Lokalsamfundets identitet Danmark ved overgangen til et multikulturelt samfund Bibliotekerne og social inklusion Samarbejde Internt samarbejde Eksternt samarbejde Kommercialisering Outsourcing og udlicitering: Internationalt samarbejde KONKLUSION LITTERATURLISTE BØGER ARTIKLER INTERNET RESSOURCER APPENDIX...

4 Introduktion 1 Introduktion Vort samfund er inde i en rivende teknologisk udvikling; adskillige forskere går så vidt som til at sammenligne den med den industrielle revolution. Den nye elektroniske og digitale teknologi vinder større og større indpas, og med den opstår nye ord og begreber som informationsteknologi (IT), informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og netværkssamfund. En anden tendens er, at information som helhed betragtet tillægges større betydning end tidligere; den er lig med magt. Denne udvikling har naturligvis konsekvenser for, hvordan samfundet fungerer; eftersom information er så vigtigt, er alle interesserede i at opnå den, og i at få indflydelse på den information, der strømmer gennem alle kanalerne i samfundet. Vi står netop nu i et af de øjeblikke i historien, hvor verdenssamfundet er i gang med at forandre sig fundamentalt. 1 Således lød statsministerens røst ved den seneste åbning af folketinget, og IT- og forskningsministeren Birte Weiss fulgte op i netværksredegørelsen 2000: Danmark er et velfærdssamfund og et netværkssamfund, hvor viden, kommunikation og kompetenceudvikling får helt nye perspektiver i teknologiske netværk og netværk mellem mennesker. 2 Internet er et af de nye medier, der gør dette nemmere; her er mulighed for at distribuere store mængder information på meget kort tid, til mange mennesker og til forholdsvis lave omkostninger. Samtidig har brugerne, i teorien, mulighed for at finde information hurtigt og billigt, da informationsvejene har åbnet sig med Internettets fremkomst vel at mærke for de, der har adgang og kompetence til at bruge det. Ovennævnte udvikling vil gøre det vanskeligt for selv de mest indviede at skue mere end ganske få år ind i fremtiden, hvilket netop gør området spændende. Med den hastige teknologiske udvikling samt de ændrede kommunikationsformer i tankerne, bevæger vi os, set fra en informationsvidenskabelig vinkel, mod den utopi, at alle, altid, vil have adgang til alt, ligegyldigt hvor de befinder sig. En ny samfundsform har nye strukturer, samarbejdsformer og kommunikationsmønstre. Det er karakteristisk at enhver samfundstype bygger på de foregående, og at hvert skift medfører at nogle arbejdsopgaver mindskes eller forsvinder helt, mens nye kommer til; dette formodes ikke at være mindre sandt for bibliotekssektoren. Hvordan disse forandringer vil influere på sociale strukturer og individernes sociale og teknologiske kognition samt informationskrav må betragtes som yderst afgørende for fremtidig biblioteksvirksomhed. Det er her nødvendigt at placerer bibliotekerne i en begrebslig større samfundsmæssig kontekst, for at kunne forstå hvilken funktion bibliotekerne som aktør antager. Vi mener at bibliotekerne som aktør i samfundet medvirker til dettes udvikling og dermed ikke udelukkende defineres af eksterne processor, men også af egen infrastrukturelle udvikling og intern forskning. Det er derfor afgørende for bibliotekernes eksistensgrundlag, at de accepterer samfundet som dynamisk, hvorfor udviklingstræk i strukturer og normer/vaner må identificeres og afkodes, for kun på denne måde kan bibliotekerne efterkomme egne og offentlige krav om en unik kvalitativ service for det samfund det betjener. 1 Nyrup Rasmussen (96) 2 Net af muligheder (94) 1

5 Introduktion På dette tidlige tidspunkt ønsker vi at bruge et par linier på, at gøre det klart for den ærede læser, hvad det er vi vil med projektet, for med det samme at give en antydning af opgavens stringens. Som et overordnet udgangspunkt vil vi søge at etablere en forståelsesramme, der beskriver det moderne samfunds vilkår. Hvilket vi vil gøre ved hjælp af to teoretikere, Anthony Giddens og Manuel Castells. Hensigten med denne ramme er at sætte opgaven ind i en større kontekst, der i vore øjne er den altafgørende forudsætning for at forstå de forhold, der ligger til grund for denne opgaves vinkel, nemlig bibliotekernes rolle i det senmoderne netværkssamfund. For at kunne forstå bibliotekets nuværende og fremtidige position er det nødvendigt at se på, hvad der konstituerer netværkssamfundet og hvad det er der kendetegner den nye samfundsorden. Men opgaven er også baseret på empiri, der består af tre selvbestaltede interviews og dokumentarisk gennemgang, som i forbindelse med det teoretiske afsnit skal danne grundlag for en både teoretisk og praktisk funderet diskussion omkring fremtidens biblioteker hvilke muligheder de har og hvilke opgaver der skal varetages. I denne diskussion, som er opgavens værdiforøgende afsnit, vil vi fremsætte vores bud på fremtidig biblioteksvirksomhed forhåbentligt solidt bakket op af de teoretiske og empiriske studier tidligere i opgaven. Indenfor sektoren har vi et motto der lyder: vær på forkant med udviklingen, hvilket vi kun kan efterleve gennem en bevidsthed omkring sociale strukturer, kombineret med evnen til at tolke essentielle udviklingstendenser i samfundet. Denne opgave tilsigter, på et teoretisk plan, at være medvirkende til netop dette. 1.1 Problemformulering Som en følge af ovenstående lyder vores problemformulering: Med udgangspunkt i nogle teoretiske antagelser om netværkssamfundet ønsker vi at belyse den danske bibliotekssektors kompetencer ved indgangen til et nyt årtusinde. Målet er at give et kvalificeret bud på bibliotekernes fremtidige rolle i det fysiske, såvel som det virtuelle rum. Vores hensigt er at fremkomme med et sådant ved: 1. Dels at undersøge hvad der kendertegner, hvad vi har valgt at benævne, det senmoderne netværkssamfund og dermed etablere en overordnet forståelsesramme for vores analysefelt og undersøge hvilken betydning den samfundsmæssige udvikling vil have for bibliotekerne. 2. Dels at undersøge hvad der er i gang af initiativer indenfor biblioteks- og informationsområdet, både i ind- og udland. I den forbindelse lægges der vægt på visionære tiltag. 3. Dels at undersøge bibliotekernes svagheder, styrker, trusler og muligheder med henblik på at finde ud af hvad der bliver bibliotekernes nye identitet, og herunder bibliotekets rumlige institutionalisering samt at finde ud af hvad der kræves af fremtidens biblioteker, for at de kan være en fremtrædende aktør i samfundet. Tanken er, at sætte vores resultater i perspektiv og give vores bud på fremtidige biblioteksopgaver i håbet om at fremkomme med brugbare idéer til brug på landets biblioteker, hvilket vil ske i konklusionen. 2

6 Metodeafsnit 2 Metodeafsnit Ovenstående problemformulering rummer mange forhold, der er nødvendige at belyse, hvis vi skal kunne give et fyldestgørende og kvalificeret gæt på, hvilken rolle bibliotekerne kan spille i fremtidens netværkssamfund. Vi vil derfor i den følgende metoderedegørelse gennemgå hvordan vi vil nå frem til dette mål. Vores grundlæggende udgangspunkt vil være fænomenologisk og vi vil søge at bibeholde den fænomenologiske åbenhed og indlevelse. Der er således ikke tale om, at hverken teori eller empiri vil få forrang i en ensidigt deduktiv eller induktiv metode, men derimod, at vi gennem de forskellige elementer vil arbejde cirkulært og udnytte den dialektik, der måtte opstå mellem delene. Problemformuleringen er eksplorativ, hvilket vil sige at vi definerede et bredt overordnet spørgsmål som indgang til opgaven, og derudfra udledte de forskellige problemstillinger. 3 Vi koncentrerede os om at få rejst de problemstillinger som vi fandt mest interessante, og der samtidig eksisterede en tilfredsstillende mængde litteratur omkring, på det grundlag at det, forhåbentlig, kan blive et seriøst bidrag til debatten. En anden grund er naturligvis at vi kun har et begrænset antal sider at gøre godt med, og det vil være for omfattende at beskæftige sig med alle aspekter. Da vi først var kommet i gang med opgaven, viste det sig, at det ville være uholdbart hvis ikke vores teori og empiri var funderet indenfor de seneste år, idet samfundet udvikler sig hurtigt, og brugen af den nye teknologi endnu hurtigere, hvorfor selv bøger fra midten af 90 erne kan være forældede. Dette er også en af de overvejelser der lå bag valget af teoretikere, ligesom vi valgte at foretage egen empiri, i form af kvalitative interviews, som skulle sikre at opgavens konklusioner ikke kom til at bygge på forældede data. 2.1 Synsvinkel og emneafgrænsning Vi har valgt ikke at tage et smalt udgangspunkt, f.eks. i en specifik region eller et folkebibliotek, idet vi finder det mere spændende at se på hele sektorens muligheder i netværkssamfundet. Det gør vi selv om et mere konkret eksempel lettere ville kunne synliggøre specifikke indsatsområder, men på den anden side ville vores fokus blive snævert med stor risiko for at lægge for stor vægt på lokale aspekter som ikke ville være relevante i det store perspektiv. Der må dog ses bort fra firma- og en del mindre institutions- og forskningsbiblioteker, der ofte udfylder præcise behov inden for givne, noget isolerede rammer i forhold til det øvrige biblioteksvæsen. Derfor vil vores analyser og anbefalinger, forhåbentligt, også blive bredt anvendelige. Der skal gøres opmærksom på, at det ikke udelukkende er forhold, der vedrører folkebibliotekerne som opgaven beskæftiger sig med. Der er således taget hensyn til andre biblioteksfaglige interesser, eksempelvis forhold der vedrører forskningsbiblioteker, qua specifikke eksempler og rapporter der omhandler hele bibliotekssektoren. Der er endvidere en opdeling i opgaven forstået på den måde, at der fra afsnit 7 til og med 11 skrives om det danske samfund, og de danske biblioteker, generelt. Herefter er vinklen de europæiske og især engelske - tiltag. Vi har valgt ikke at gå ind i diskussionen omkring brugerbetaling, idet vi er af den opfattelse at skulle spørgsmålet behandles i dybden ville det overskygge alt andet i opgaven, hvilket vi ikke er interesserede i. Ligeledes abstraherer vi fra at behandle problemstillingerne omkring referencearbejde og specifikt materialeudbud ikke fordi de ikke er interessante, men fordi vi gerne vil 3 Nielsen (26); s

7 Metodeafsnit bevæge os i en anden retning og det ville kræve omfattende analyser af samme. Og det er udenfor denne opgaves formål og rækkevidde at foretage en sådan analyse. 2.2 Videnskabsteoretisk tilgang - Meta teori Hvis man tror, at man ved noget, før man har undersøgt det, er man ikke videnskabsmand man er troende og dogmatisk og ikke kritisk analyserende, hvilket man bør være under udarbejdelsen af en hovedopgave. Når man udarbejder samme skal man vælge en videnskabsteoretisk tilgang der passer til formålet, idet der er flere måder at gøre tingene på, og resultatet afhænger af metodevalget. Vi har efter grundige overvejelser valgt fænomenologien, idet dens udgangspunkt og metoder ikke kun passer som fod i hose til opgaven, men også ligger tæt op af vores egen måde at anskue verden på. I dette og sidste århundrede anvendes fænomenologi 4 først og fremmest om en filosofisk retning, der blev grundlagt ved det næstsidste århundredeskifte af den tjekkisk-tyske filosof Edmund Husserl ( ). Husserls fænomenologi har udviklet sig til at blive en af hovedstrømningerne i vor tids filosofi og har også haft stor betydning for moderne eksistentialisme. Han lagde speciel vægt på at sansning ikke blot var passivt at modtage noget fra omverdenen. Hvordan skulle vi i så fald kunne forklare, at vi erfarer noget, som har langt mere over sig, end det der møder øjet - f.eks. en bagside? Sansning er en aktivitet som strukturerer vor omverden. De forskellige komponenter, eller dele, af bevidstheden er forbundet med hinanden på en sådan måde, at vi får en erfaring som af en fuldstændig ting, med bagside osv. Alt tingens væren svarer således til komponenter i bevidstheden. Et træ, for eksempel, er konstitueret af subjektet, som noget der har en uudtømmelig mængde aspekter, hævdede Husserl. Fænomenologien er et studium af denne konstitution, dette system af aspekter ved alt som er givet, ikke blot det som opleves i tilfælde af sanseerfaring, som i eksemplet med træet ovenfor, men i tilfælde af alle slags, såsom tænkning, vurdering og analyse. Indenfor sociologien bliver fænomenologien oftest stillet overfor positivismen, idet den ikke mener at erkendelse om sandheden opnås via statistiske undersøgelser, men derimod ved at abstrahere fra det uvæsentlige og fokusere på det væsentlige fænomenerne. Det, vi kender fra hverdagsbevidstheden er det tilsyneladende, og det er det væsentlige som forskeren skal have en erkendelse af, og det er tilsløret af hverdagsbevidsthedens strøm af tilsyneladende vigtige ting. Altså kommer man frem til det væsentlige ved at abstrahere fra det der tilsyneladende er rigtigt og dette gøres ved at fokusere på fænomenet. 5 Heraf kan man udlede den fænomenologiske metode. Det grundlæggende er, at man skelner mellem det tilsyneladende og fænomenet. Udgangspunktet er det tilsyneladende i ens hverdagsbevidsthed som gradvist skal fjernes for at få fænomenet til at stå klart i vores bevidsthed. Dette opnås ved hjælp af to metoder, nemlig abstraktion og væsensskuen. Abstraktionen giver næsten sig selv; man skal, som tidligere nævnt, skrælle alt det uvæsentlige væk og fokusere, dvs. væsensskuen. Væsensskuen er den proces hvor man ved hjælp af nye ideer og afvisning af utilfredsstillende teorier bibeholder sit fokus på de vigtige aspekter ved fænomenet og derved når frem til ny erkendelse. Den 4 Fænomenologi, af græsk phai'nomenon, det som viser sig, og «logos», lære. Læren om fænomenerne, dvs. det der viser sig, det givne. I filosofien er termen fænomenologi siden midten af 1700 tallet blevet anvendt om en række sådanne teorier (Lambert, Kant, Sir W. Hamilton, Eduard von Hartmann, C. S. Peirce, Stumpf). Hegel anvendte termen om sin lære om bevidsthedens udviklingsformer (Phänomenologie des Geistes). 5 Andersen (1) 4

8 Metodeafsnit fænomenologiske metode er altså en kreativ proces, hvori en ny forestilling udvikles og tydeliggøres. 2.3 Begrebsafklaring Samfund : grupper af individer, der er forenede i et netværk af sociale relationer med en vis varighed og kontinuitet. Individerne har oftest fælles kultur og tradition. Indenfor sociologien defineres det oftest som et socialt system bestående af institutioner, roller og/eller funktioner. Det hybride bibliotek : Det hybride bibliotek ligger i kontinuumet mellem det konventionelle og det virtuelle bibliotek, hvor elektroniske og papirbaserede informationskilder benyttes i kombination. Udfordringen i et hybridt bibliotek er, at tilskynde til, at slutbrugeren kan genfinde og benytte information i alle afskygninger fra både lokale og globale kilder på integreret vis. Det hybride bibliotek skal ikke ses som den famlende overgang fra konventionelle biblioteker mod rent digitale biblioteker, men snarere som en betydningsfuld konstellation som kan udvikles og forbedres. Hybride biblioteker er også blevet kaldt gateway biblioteker, men vi finder betegnelsen hybridt bibliotek mere rammende. Det virtuelle bibliotek: Biblioteket som virtuelt rum med fjernadgang til bibliotekernes materialer og services samt andre informationskilder. Det kombinerer en samling af materialer i elektronisk form med et elektronisk netværk, der giver adgang til eksterne globale informations- og videnskilder. Mange forveksler begreberne det elektroniske bibliotek og det virtuelle bibliotek. Dette er to adskilte begreber. Det elektroniske bibliotek er nutidens automatiserede bibliotek og en nødvendig forudsætning for det fremtidige virtuelle bibliotek. Det er blevet hævdet at det virtuelle bibliotek kan betegnes som et vellykket ægteskab mellem det elektroniske bibliotek og Internettet. En anden betegnelse der ofte benyttes for denne type bibliotek, er digitalt bibliotek. Det fysiske bibliotek: Biblioteket som fysisk rum. Biblioteksinstitutionen som den var præ indførslen af netværksteknologi. Det fysiske bibliotek kaldes også det konventionelle bibliotek, og konstituerer det hybride bibliotek sammen med det virtuelle bibliotek. Det senmoderne samfund: Når vi taler om det senmoderne samfund, taler vi om samfundet i dag i den vestlige verden. Det vil sige, at vi kun indirekte taler om Danmark og baserer det på litteratur fra andre lande. Dette er berettiget i, at Danmark er en god repræsentant for det senmoderne samfund. Der findes på mange områder en høj refleksivitet, som bl.a. fremkommer pga. det høje teknologiske niveau, der forefindes i strukturerne og i aktørrelationer. Endvidere har vi i Danmark et højt uddannelsesniveau og modernitetens institutionelle dimensioner er stærkt rodfæstet og fremtrædende. Informationsalderen: Periode med udbredt adgang til information både via traditionelle papirbaserede materialer, men også elektronisk adgang til information gennem benyttelse af computerteknologi. Vi benytter denne term som begreb for den præsentiske tidsalder. Informations-, videns- og netværkssamfundet: Samfundsstrukturer i informationsalderen. Begreberne bruges i flæng om den struktur samfundet har i dag, hvor individerne grundet en kompleks matrix af elektroniske og sociale netværk, kan tilegne sig information og viden bedre og hurtigere end tidligere. Vi vil gennem opgaven benytte os af termen netværkssamfund, da det både er den betegnelse der i øjeblikket har bredest 5

9 Metodeafsnit tilslutning blandt toppolitikere og anerkendte forskere og fordi vi samtidig finder, at det er fremkosten af netværk, der er baggrunden for, at vi overhovedet kan tale om informationsog videnssamfund. 2.4 Søgemetode Tilgangsvinklen i vores litteraturindsamling var funderet i en overordnet betragtning af denne som værende, en kontinuerlig proces forankret parallelt med den erkendelsesmæssige proces. For udformningen af søgemetoden har det haft den betydning, at det har været nødvendigt løbende at modificere samt evaluere de valgte metoder, hvilket ligeledes betragtes som en fundamental nødvendighed ved udformningen af eksempelvis søgestrategi. Udgangspunktet for litteraturindsamlingen var selvsagt funderet i projektets problemformulering samt problemstillinger. Heri lå vores informationsbehov eksplicit udtrykt, idet disse danner den intentionelle ramme omkring projektet. Ved behandling af komplekse emner er det nødvendigt, at anvende nogle teknikker for at få afdækket de enkelte emners topografi; hertil valgte vi at anvende en aspektanalyse samt en ustruktureret emneanalyse. Aspektanalysen kan som redskab bruges til at analysere de overordnede emnemæssige sammenhænge som vores emner indgår i, samt at danne udgangspunkt for vores valg af kilder. Den emneanalyserende valgte metode, tager udgangspunkt i den enkeltes hverdagsbevidsthed og metoden er karakteriseret ved dens form som brainstorm; hvilket gør den specielt velegnet og anvendelig i et gruppearbejde, idet flere hjerner skaber forskellige associationer. 6 Med baggrund i emneanalysen udformede vi en søgeplan, bestående af en liste over foreløbige termer, samt en søgestrategi. Ved valg af søgestrategi var det nødvendigt at vurdere forskellige faktorer som har indflydelse herpå, eksempelvis emnernes kompleksitet samt søgningernes formål. I et projekt af denne karakter, samt omfang, var der for vores vedkommende tale om forskelligartede emnetyper, hvilket nødvendiggjorde at der blev taget højde herfor. Formålet med søgningerne tog udgangspunkt i et ønske om lavt recall og høj præcision, idet ønsket var at finde nogle få men højrelevante materialer. Vi har i litteraturindsamlingsprocessen benyttet os af såvel en systematisk som usystematisk tilgangsvinkel i vores søgestrategier. Den usystematiske havde karakter af indledende søgning, i form af græsning på biblioteks hylder. Af systematiske søgestrategier benyttede vi os af metoden citation pearl growing, idet denne sigter mod at blive klogere på sit emne og finde så mange gode søgetermer som muligt, eksempelvis på baggrund af allerede kendte titler heraf navnet. Citationssøgning i relevante titlers litteraturlister, blev foretaget som supplement til den traditionelle bibliografiske søgning. Vi valgte tidsmæssigt at afgrænse vores søgninger indenfor perioden 1995 og frem, da det blev vurderet, med baggrund i den samfundsmæssig udvikling samt den hastige informationsteknologiske udvikling, at litteratur før 1995 havde lille interesse. Dette valg blev ligeledes truffet på baggrund af et naturligt behov for af begrænse mængden af litteratur. Sprogligt valgte vi at afgrænse os til dansk, engelsk, norsk og svensk. Vores valg af kilder blev, som nævnt i ovenstående, foretaget på baggrund aspektanalysen, i denne forbindelse blev der vurderet fordele og ulemper ved benyttelsen af de forskellige kilder. 6 Skov (28); s. 5. 6

10 Metodeafsnit Af bibliografiske databaser benyttede vi os Auboline og Nobis, primært på baggrund af deres geografiske placering. Dialog og DanBib blev ligeledes anvendt og udgjorde, i vores tilfælde, et velegnet supplement til hinanden. Ovenstående blev anvendt til at finde litteratur indenfor såvel vores metode, teori og empiri. I vores litteratursøgning benyttede vi os tillige af Internettet, i denne forbindelse valgte vi at anvende emneindekser samt søgemaskiner, som værende Jubii, Google, altavista og Speed of mind. Internettet repræsenterer med dets enorme omfang en velvalgt kilde; dog var det selvsagt nødvendigt at tage den indholdsmæssige kvalitet i betragtning, hvilket der blev taget højde for i vores søgninger. Internettets dynamiske karakter, har muliggjort at vi i vid udstrækning har kunne holde os ajour med nye publiceringer og andet materiale på eksempelvis Biblioteksstyrelsens website, IT- og Forskningsministeriets website, Kulturministeriets website samt LIC s website 7. Disse sites repræsenter et udpluk af forskellige officielle organers websites, der har været af speciel interesse for os i udformningen af denne hovedopgave. Ovenstående er derudover en implicit pointe i vores opgave, idet det viser den betydelige signifikans af informationsgateways og knudepunkter på Internettet. Sammenholdes ovenstående kildevalg, kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved, at de forskellige kilde typer udgør grundlag for hver sine typer søgninger, og er på sin vis usammenlignelige i form. De bibliografiske kilder udgør i kraft af, eksempelvis deres indekseringspraksis, et velfunderet grundlag for bedre at kunne styre søgninger, ved deres indsnævringsmuligheder. Derimod giver Internettet adgang til informationskilder her og nu. 2.5 Om brugen af referencer Vores litteraturliste er opdelt i tre kategorier: bøger, artikler og Internetressourcer. Vi har valgt at opstille vores litteraturhenvisninger alfabetisk, under hver kategori, efter hovedordningselementet, samt at tildele dem et fortløbende nummer. Når vi benytter kildehenvisninger og referencer i opgaven vil disse have form af fodnoter, og vil indeholde forfatterens efternavn, litteraturlistenummeret samt sidetal ved specifikke henvisninger og citater. Tillige vil der enkelte steder være forklarende eller uddybende fodnoter. Disse vil typisk indeholde informationer som ikke er umiddelbart nødvendige for at forstå konteksten, men mere er baggrundsviden eller kuriøsiteter. 2.6 Om brugen af Giddens og Castells Med det formål for øje, at etablere en overordnet kultur- og samfundsteoretisk forståelsesramme for vores analysefelt, har vi valgt at inddrage en teoretisk basis for hvorfor samfundet ser ud som det gør i dag og vil i fremtiden - hvad enten det drejer sig om informations- og kommunikationsteknologi, identitet og sociale relationer. Hensigten med denne ramme er at sætte opgaven ind i en større kontekst, der i vore øjne er den altafgørende forudsætning for at forstå de forhold, der ligger til grund for dennes opgave vinkel; nemlig bibliotekernes rolle i det moderne netværkssamfund. For at kunne forstå bibliotekernes nuværende og fremtidige position er det nødvendigt at se på, hvad der konstituerer netværkssamfundet og hvad det er, der kendetegner den nye samfundsorden. Det er vores håb at afsnittet, udover at skabe en overordnet forståelsesramme, også vil 7 Library and Information Commission 7

11 Metodeafsnit sætte os i stand til at foretage en teoretisk adækvat analyse af de relationer og institutioner, som findes i dagens Danmark, hvilket vil give anledning til at sætte meninger og konklusioner i et bredere perspektiv frem for en snæver biblioteksfaglig debat. Vi har valgt at inddrage to af vore dages vigtigste sociologiske teoretikere, og via deres teorier introducere en række vigtige begreber og problemstillinger, som sætter udviklingen hen imod det senmoderne netværkssamfund i perspektiv. Der findes mange måder at anskue den moderne samfundsudvikling på, fra den Nietzscheinspirerede postmodernitet til en nykonservativ traditionalisme. Vi har valgt at tage udgangspunkt i netværks- og senmodernitetsteoretikerne, Castells og Giddens, som begge bryder med det klassiske sociologiske teorigrundlag, idet de hævder, at nye begreber og teorier er nødvendige, hvis den moderne verden skal begribes. Vi vil her forsøge at anskueliggøre vores brug af teoretikerne. Man kan sige at vi foretager en tematisk læsning, hvor vi kun vil gennemgå de aspekter der er brugbare i forhold til vores emne, og dermed er vi skyldige i på forhånd at have foretaget en bevidst selektion fra de to herrers værker. Både Giddens og Castells har produceret samfundsanalyser der, så at sige, forklarer alt. For os at se er der dog visse farer forbundet ved analyser, der har et svar på alt. For det første havner man let i en relativisme, når undersøgelsen ikke forankres i en erkendelsesteoretisk base: man forklarer - populært sagt - alt og ingenting. For det andet har man måske en tendens til at springe et led over i argumentationskæden, når et givet fænomen skal passes ind i den teoretiske total-konstruktion, man allerede har opbygget af omverdenen. Disse forbehold in mente mener vi dog alligevel, at Giddens og Castells leverer en plausibel, og, i denne sammenhæng, brugbar fremstilling af det aktuelle samfund; en platform, hvorfra det er muligt at give et bud på, hvorledes bibliotekernes rolle bliver i fremtiden. Vi regner selv den teoretiske basis som en hjørnesten i opgaven, en nødvendig forudsætning for at opnå en dybere forståelse for samfundets udviklingstendenser. Ved at give det teoretiske forarbejde en så betydende plads i opgaven, frem for blot at inddrage teorien ad hoc, giver vi både os selv og læseren en mulighed for senere at gribe tilbage hertil, for at belyse følgeslutninger som uden det teoretiske fundament ville miste sin betydning ANTHONY GIDDENS Vi har, som det er fremgået, valgt at anvende den engelske sociolog og samfundsteoretiker Anthony Giddens som den ene af dette projekts hovedteoretikere. Giddens er født i 1938 i Edmonton, en forstad til London, og begyndte nærmest ved et tilfælde at læse sociologi, idet hans karakterer ikke levnede ham de store muligheder. Men det viste sig at være et heldigt valg, idet instituttet i Hull, hvor han læste, var ledet af den velkendte Peter Worsley. Resultatet blev en fremragende sociolog som i dag er pensum på enhver sociologisk uddannelse. Giddens er endvidere en af nutidens mest produktive sociologer: 28 bøger og tæt på 300 artikler, bl.a. anmeldelser af Castells. Dette har medført at han i dag næsten er et globalt fænomen, der læses og tolkes overalt. Giddens omfattende produktion kan inddeles i fire faser: 1) kritik af klassisk og moderne sociologi, 2) strukturationsteorien, 3) modernitetsanalysen og 4) en politisk fase. I dette 8

12 Metodeafsnit projekt trækkes hovedsageligt på den tredje. Men da den hviler på det samme videnskabsteoretiske fundament som strukturationsteorien, anser vi det for hensigtsmæssigt at knytte et par kommentarer hertil. Giddens såkaldte strukturationsteori forankres hverken i aktør- eller strukturperspektivet. Ambitionen er tværtimod den samme, som overordnet set - lægger bag de moderne teorisynteser Pierre Bourdieu og Jürgen Habermas udvikler i henholdsvis en fransk og en tysk kontekst, nemlig at overkomme aktør-struktur-dualismen i klassisk tænkning. Dette er ikke stedet for en større udredning endsige vurdering af Giddens teoretiske projekt; men det skal nævnes, at forholdet mellem aktør og struktur i strukturationsteorien ikke er at betragte som en dualisme, men snarere som en dualitet forstået derhen, at aktør og struktur er komplementære, gensidigt strukturerende størrelser. For Giddens determinerer strukturen ikke (...) individernes handlinger, og omvendt er det heller ikke blot summen af individernes handlinger, der udgør strukturen. Samfundet skal anskues som en strukturationsproces, hvor menneskets handlinger på samme tid strukturerer og er struktureret af samfundet. 8 I centrum af strukturationsteorien står en i høj grad frit handlende agent, der a priori forudsættes at være kyndig, i stand til at reflektere over sig selv og sin omverden, og som i vid udstrækning er bevidst om sine handlinger. 9 Dette syn på individet gennemsyrer modernitetsanalysen, hvor vi savner et større blik for spørgsmålet om social differentiering. Vi efterlyser en erkendelse af, at ikke alle individer er lige kyndige; at nogle individer besidder kapaciteten til at forandre samfundsstrukturerne og dermed strukturere tilværelsen for andre, mens disse andre må nøjes med passivt at reproducere strukturerne. Vores pointe er, at det muligvis ikke er alle forundt at skabe sig en identitet og inkludere sig i fællesskaber på den måde, Giddens foreskriver - med andre ord: at ikke alle individer er lige kyndige med hensyn til at gebærde sig i det aktuelle samfund, hvorfor de risikerer social marginalisering. Vi anser dette for så væsentlig en anke mod Giddens, at vi, bl.a. på den baggrund valgte at bruge to teoretikere. Giddens modernitetstrilogi 10, som er vores teoribasis, udgør et omfattende forsøg på at diagnosticere det aktuelle samfund; dette via en analyse, der strækker sig fra institutionelle strukturer 11 til individets mest intime anliggender. 12 Giddens præsenterer således en totalanalyse af samfund og livsbetingelser under moderniteten, en analyse der imponerer ved sin bredde og forfører læseren med besnærende synteser af diverse akademiske discipliner MANUEL CASTELLS Manuel Castells er professor i sociologi og professor i byplanlægning ved University of California, Berkeley, hvor han blev ansat i 1979 på fakultetet for byplanlægning. I fungerede han som formand for UC Berkeley's center for vesteuropæiske studier. Mellem 1967 og 1979 underviste han i sociologi ved universitetet i Paris, først ved Nanterre Campus, og siden 1970, ved Ecole des Hautes Etudes en Sciences Sociales. Han har også 8 Kaspersen (22); s Kaspersen (22); s Intimitetens forandring, Modernitetens konsekvenser samt Modernitet og selvidentitet. 11 Giddens (20) 12 Giddens (18) 9

13 Metodeafsnit været professor og leder af instituttet for nye teknologiers sociologi ved Universidad Autonoma de Madrid, forskningsprofessor ved Consejo Superior de Investigaciones Cientificas i Barcelona, og besøgsprofessor ved 15 universiteter i Europa, USA, Canada, Asien, og Latin Amerika. Han har undervist ved ca. 300 akademiske og professionelle institutioner i 40 lande. Castells blev født i Spanien i Han studerede jura og økonomi ved universitetet i Barcelona fra Som studenteraktivist mod Francos diktatur var han nødsaget til at flygte til Paris, hvor han fik sin eksamen ved Sorbonnes fakultet for jura og økonomi i Han opnåede en PhD i sociologi fra universitetet i Paris i 1967, og er derudover indehaver af to doktorater i henholdsvis humaniora ved Sorbonne, og i sociologi ved universitetet i Madrid. Manuel Castells begyndte sin akademiske karriere i 1967 ved universitetet i Paris, hvor han underviste i social forskningsmetodologi, og forskede i bystudier. Han er en af de intellektuelle grundlæggere af, hvad der er blevet kendt som den nye urbane sociologi. I 1998 modtog Manuel Castells en Robert og en Helen Lynd pris fra The American Sociological Association for hans livslange bidrag indenfor samfunds- og bysociologi. Manuel Castells nuværende forskning (2000/2001) fokuserer på Internettets sociale og økonomiske implikationer. Castells var utilfreds med de forklaringsmodeller og teorier, som samfundsvidenskaberne benyttede sig af for at forstå denne nye verden, hvorfor han brugte 12 år på at udarbejde en trilogi 13, funderet på teoretisk tolkning af empiriske observationer, der søgte at forstå den brede vifte af social trends. Denne trilogi omhandler effekten af netværks- og informationsteknologien på det moderne samfund; institutioners, politiks og sociale bevægelsers interaktion med samme samt individets rolle. Den er, som man kan forstå, særdeles omfattende og han påpeger især social differentiering som en fare for fremtiden. Castells teori kan bruges til at fortolke verden, og han understreger at det er vigtigt, at vi analyserer fænomenerne i deres forbindelser og ikke isolerede hver for sig, hvilket også er vores ydmyge mål med denne opgave. 2.7 Om brugen af interviews: Teknik og udvælgelse For at få så bredt et perspektiv på opgaven som muligt, har vi valgt at foretage nogle interviews. Inden interviewene fandt sted, udsendte vi et kort skriftligt oplæg, der præsenterede opgavens formål. Interviewene skulle ud fra dette fungere som et form for diskussionsrum, hvor fordele og ulemper ved det fremsendte oplæg ville blive belyst og diskuteret af de udvalgte personer. Empirien bestemmes naturligvis af vores problem og vores teorier. Da vi er af den opfattelse, at det er nytteløst at beskæftige sig teoretisk med et område uden efterfølgende at behandle det empirisk, har vi valgt at tage kontakt med nogle nøglepersoner inden for området, samt endvidere at sætte vores lid til allerede eksisterende data. Vi vil basere en del af vores empiri på opsøgende arbejde altså interviews. Dette gøres i bevidsthed om, at egne spørgeskemaundersøgelser også kunne være givtige, men hvis de skulle have et omfang, der kunne legitimere en generalisering, ville de blive meget ressourcekrævende. Vi er ligeledes af den opfattelse at kvalitative data i from af interviews med fagligt kompetente personer er at foretrække når det drejer sig om at spå udi fremtiden, idet man 13 Under den samlede titel The Information Age 10

14 Metodeafsnit ellers risikerede at stå med en bunke mere eller mindre ugennemførlige idéer og drømmerier frem for nogle kvalificerede gæt, hvorfor vi har vi valgt at se bort fra kvantitative undesøgelser. Nu vil vi kort forklare hvordan vores egen indsamlede empiri vil blive behandlet. Det teoretiske arbejde ligger primært forud for interviewene. Empirien vil blive inddraget i projektet på lige fod med teori og anden empiri. Interviewene vil indgå i selve opgaven som resuméer og forefindes transskriberede som appendix INTERVIEWMETODE Vores interviewramme tager sit udgangspunkt i den fænomenologiske metode, og fokuserer på kvalitative beskrivelser af vores opfattelser af verden. Forståelsesformen i det, i fænomenologien funderede, kvalitative forskningsinterview har livsverdenen som udgangspunkt, den kvalitative meningsbeskrivelse og en bevidst naivitet som udtryk for den fænomenologiske reduktion. En af de vigtigste ideer i det fænomenologiske forskningsinterview er at give livsverdenen forrang, hvilket gøres ved at opnå fordomsfrie beskrivelser af den verden, som den interviewede møder i dagligdagen og som foreligger i direkte og umiddelbar oplevelse, uafhængig af og førend alle forklaringer. Man tager altså udgangspunkt i respondentens oplevelse af emnerne, som Merleau-Ponty udtrykker det: Alt hvad jeg ved om verden, selv via videnskaben, ved jeg ud fra mit eget synspunkt eller ud fra en oplevelse af verden, uden hvilken videnskabens symboler ingen mening ville have. Hele videnskabens univers er bygget på den levede verden, og hvis vi vil tænke selve videnskaben stringent, give en nøjagtig vurdering af dens betydning og rækkevidde. Er vi nødt til først at genopvække denne oplevelse af verden, som den er et sekundært udtryk for. 15 Som opsummering kan man sige at formålet med et kvalitativt forskningsinterview er indhentning af kvalitative beskrivelser af interviewpersonens livsverden med henblik på fortolkning af deres betydning. Den interviewform som vi har valgt er det halvstrukturerede interview, også kaldet semistruktureret, således at interviewet kan få lov til at udvikle sig som en samtale i forhold til de interviewedes deltagelse og input INTERVIEWTEKNIK Interviewet er en scene, hvor der konstrueres viden gennem interviewerens og respondentens interaktion. 16 Rammen for denne scene skabes af intervieweren, i dette tilfælde os, og vi sørger for at sætte respondenten ind i konteksten gennem en kort briefing inden interviewet, hvor vi fortæller om formålet med vores hovedopgave, formålet med interviewet og giver mulighed for nogle afklarende spørgsmål inden interviewet går i gang. Interviewet vil blive afrundet med, at vi opsummere nogle hovedpunkter, således at respondenten kan være forvisset om at vi har forstået ham rigtigt eller rette os hvis vi har fået en forkert opfattelse. Til hvert interview har vi udarbejdet en interviewguide 17, som angiver emnerne og deres rækkefølge. Til det halvstrukturerede interview, som vi benytter, vil det sige at guiden indeholder en skitse over mulige emner og herunder forslag til spørgsmål. Det vil sige at vi ikke på forhånd lægger os fast på rækkefølge og spørgsmålsformulering, men lader det 14 Appendix B, D og F. 15 Kvale (24); s Kvale (24); s Appendix A, C og E. 11

15 Metodeafsnit være op til interaktionen mellem os og respondenten. Tematisk skal spørgsmålene naturligvis stadig holde sig til interviewets emne, de teoretiske opfattelser der ligger forud for interviewet og til den efterfølgende diskussion. Ligesom de skal være dynamiske, så de kan fremme en positiv interaktion, holde samtalen i gang og motivere respondenten til at videregive deres viden. Vi vil ikke give en længere redegørelse for de enkelte spørgsmål eller opbygningen i de enkelte interviews, men blot afslutte med at sige at et godt interviewspørgsmål bør bidrage til vidensproduktion gennem interaktion hvilket vi har stræbt efter i hvert eneste tilfælde UDVÆLGELSE AF INTERVIEWPERSONER Vi udvalgte de første interviewpersoner, Rolf Hapel 18 og Per Hofman Hansen 19, udfra, det for os belejlige faktum, at de hver for sig skulle holde foredrag på skolen om relaterede emner. Vi blev gennem vores vejleder anbefalet at kontakte dem, da de i kraft af deres funktioner, burde have førstehåndsviden om vores emne. Derfor formodede vi, at de kunne bidrage med en anden vinkel (end vores) og måske kunne indkredse nye problemstillinger. Herefter tog vi kontakt til Jens Thorhauge, direktør for biblioteksstyrelsen, idet styrelsen varetager en række opgaver, der er knyttet til udviklingen af bibliotekernes virksomhed såsom udbygning af samarbejdet mellem de forskellige bibliotekstyper samt at støtte og inspirere til forsøg, udvikling og omstilling. Gennem ovenstående har vi således repræsentanter fra biblioteksverdenen, der tilsammen dækker flere organisatoriske niveauer, og dermed kan give flere forskellige indgangsvinkler til opgaven. Sammensætningen spænder fra den almindelige bibliotekar over stadsbibliotekaren til biblioteksstyrelsens direktør, men vi har dog kun inddraget personer der har er i besiddelse af særlige biblioteksudviklingsmæssige kompetencer, enten teoretisk eller rent praktisk. I forhold til valget kunne man måske anfægte, at vi ikke har taget kontakt til et mindre bibliotek, men da vores opgave hovedsageligt sigter på den fremtidige bibliotekssektor, har det været mere interessant at få de større bibliotekers, og biblioteksstyrelsens vurdering, da det formodentligt er dem, der i første omgang skal implementere de nye tiltag METODE TIL TRANSSKRIPERING Som det fremgår at vores appendix har vi valgt at transskribere interviewene, hvilket der er flere årsager til. For det første har der tidligere, i forbindelse med andre hovedopgaver, været problemer med, at respondenterne ikke ville stå ved hvad de har sagt. For det andet finder vi det mere bekvemt, både for læseren og os selv, at interviewene både forefindes på skrift og på bånd, frem for udelukkende at stole på vores hukommelse. Vi har valgt at medtage interviewene i opgaven som handlingsresuméer, da vi finder, at det vil være for omfattende at inddrage dem i deres helhed. Ligeså er vi af den opfattelse at det vil være nemmere for læseren at sætte sig ind i indholdet og få et overblik ved at de er medtaget, frem for evindelige opslag i vores appendix. 18 Rolf Hapel er Stadsbibliotekar for Århus Kommunes Biblioteker, medlem af UBIS ( ), og medlem af styregruppen for EU-kommissionens biblioteksinitiativ PubliCA ( ). 19 Per Hofman Hansen er bibliotekar og medansvarlig for Silkeborg biblioteks hjemmeside. 12

16 Metodeafsnit 2.8 Om brugen af dokumentarisk empiri Vores dokumentariske empiri består af rapporter, betænkninger, projekter og love fra Danmark og resten af Europa. Vi har valgt af lave en geografisk, men også indholdsmæssig, opdeling, således at vi først gennemgår empirien fra Danmark, så EU s informationsstrategi og til sidst nogle biblioteksprojekter fra England DANMARK I disse afsnit vil vi, ved hjælp af Betænkning om Bibliotekerne i Informationssamfundet, Det Digitale Danmark og Et net af muligheder netværksredegørelse 2000, skitsere en række strategier og anbefalinger til, hvordan Danmark generelt, og i særdeleshed bibliotekssektoren, kan klare omstillingen til netværkssamfundet. Hensigten er at klarlægge signifikante samfundsmæssige udviklingstendenser mod netværkssamfundet, naturligvis især med betydning for bibliotekernes fremtid. Det mere specifikke sigte med en gennemgang af netværksredegørelsen er at få en status over det danske netværkssamfund hvor langt er vi kommet med implementeringen af de initiativer og anbefalinger der var i DDD. Vi har valgt at udvælge nogle enkelte eksempler på påbegyndte initiativer, som har relevans for vores problemstillinger. Vi vil så vidt som muligt udelukkende overføre generelle teorier og anbefalinger med et par enkelte undtagelser, da vi har valgt at bruge Det Elektroniske Forskningsbibliotek og den nye bibliotekslov som konkrete eksempler på implementeringen heraf. Målet med en gennemgang af biblioteksloven anno 2000 er at opnå en forståelse af hvilke lovgivningsmæssige rammer fremtidens biblioteker kommer til operere indenfor. Idet disse selvsagt er medvirkende til at skabe grundlaget for, hvilken rolle bibliotekerne kommer til at antage i netværkssamfundet. Vi vil fokusere på hvad der er nyt i forhold til den tidligere lov, naturligvis udfra hvad der er relevant i forhold til denne opgaves overordnede sigte; hvilke nye muligheder og forpligtigelser de lovgivningsmæssige rammer giver bibliotekerne og sidst, men ikke mindst, hvilken betydning disse tiltag har, især i forbindelse med bibliotekernes omstilling til netværkssamfundet. DEF bruges som eksempel på det fremmeste netværkssamarbejde i Danmark mellem biblioteker og andre institutioner; på det område der må formodes at være længst fremme nemlig uddannelseområdet og især universiteterne EUROPA I et samfund præget af nye samfundsformer på tværs af rum og tid, er det kun naturligt, at man på europæisk niveau beskæftiger sig med samlede strategier indenfor informationsområdet. Vi har derfor valgt at beskæftige os med rapporten Building a European Information Society for us all, hvor en såkaldt High Level Expert Group (HLEG) bestående af bl.a. Manuel Castells kommer med anbefalinger og gode råd til, hvordan en europæisk informationsstrategi kan udformes. Grunden hertil er, at vi mener, at det i en verden præget af globalisering er nødvendigt at udvide den danske bibliotekssektors samarbejdsramme til et internationalt niveau. Information og informationsformidling er som bekendt hævdvundne bibliotekariske kompetenceområder, hvorfor det vil være i alle bibliotekers interesse hvorledes informationsaspektet tilgås i europæisk sammenhæng ikke mindst i forbindelse med den teknologiske udvikling. Rapporten er fra 1997 og dens anbefalinger er senere blevet 13

17 Metodeafsnit benyttet som grundlag for en række EU-initiativer, bl.a. nogle som behandles i afsnit ENGLAND For at kunne opstille nogle gyldige funktioner for bibliotekssektoren i det danske netværkssamfund, vil det være oplagt at se på, hvordan biblioteksvæsenet andre steder er gået nye veje og har skabt nye roller. Vi har til dette formål valgt at kigge på den engelske IT-strategi for befolkningen samt biblioteksprojekt New Library: The People s Network - fordi det på et teoretisk plan diskuterer og undersøger de roller folkebibliotekerne kan have i det det 21. århundrede, samt præsentere en samlet national strategi for det samarbejdende biblioteksvæsen i England. Vi tager i vores gennemgang højde for, at det specifikt er rettet mod det britiske biblioteksvæsen. Men da det er et projekt hovedsageligt bestående af teoretiske anbefalinger og overvejelser finder vi det alligevel anvendeligt, når man nærmere skal definere bibliotekernes rolle i netværkssamfundet. Som et konkret eksempel, på bibliotekernes sociale funktion og på hvordan de kan være en central del af livslang læring, går vi ind og ser på de engelske inklusionsprogrammer, da det er et mere praktisk orienteret projekt hvor bibliotekerne har fået en meget aktiv rolle i hele det sociale inklusionsforløb. Afsnittet kan således via den praktiske vinkel og de konkrete teoretiske anbefalinger give en idé om, hvordan et eventuelt dansk biblioteksprojekt kunne forme sig. På baggrund af ovenstående teoretiske analyser samt præsentationen og gennemgangen af disse, og andre, projekter, vil vi have et godt udgangspunkt for mere konkret at komme med nogle anbefalinger og mulige roller til bibliotekerne i det fremtidige danske samfund. 2.9 Diskussion og konklusion Dette afsnits formål er, gennem en diskursiv diskussion og analyse, at belyse hvilke traditioner og kompetencer bibliotekssektoren besidder, som er relevante at bidrage med i opbygningen af netværkssamfundet og i understøttelsen af det danske samfund generelt. Afsnittet er løseligt struktureret som en udvidet SWOT-analyse af bibliotekerne med henblik på fremtiden. Der skal ikke her redegøres videre for dette kendte organisatoriske greb, men vi vil blot påpege følgende: Når bibliotekerne bliver analyseret på denne facon kan det kun blive et generaliserende billede som tegnes, måske til tider ideal-typisk. Vi vil dog mene, at analysen er tilstrækkelig nuanceret til, at give et reelt billede af bibliotekssektorens fremtid. Som nævnt vil vores diskussion være diskursiv, hvilket dækker såvel over en selvstændig teori, en metodisk tilgangsvinkel og et analytisk redskab. Det er diskurs som analyseredskab og ikke som teori, vi her vil koncentrere os om. Oversat betyder diskurs tale eller italesættelse og dækker over en samling talemåder og begreber, som tilsammen konstruerer et emne på en bestemt måde. Det er et af teoriens hovedudsagn, at når mennesker taler etableres en given forståelse, som afspejler sig i en bestemt diskursiv praksis. Egentlig betyder diskurs et konkret foreliggende sprogligt forløb, men fordi diskurs er gået hen og blevet et almindeligt begreb, nærmest et modeord selv bibliotekarer benytter det - bruges det i dag inden for en mængde forskellige områder, med lige så mange betydninger. Indenfor tekstteorien dækker diskurs således over en systematisk organiseret tekstmasse og kan bruges om den tale, der inden for bestemte institutioner, såsom en bibliotekssektor, anvendes om bestemte emner. Diskurs kan altså henvise til en bestemt måde at tale på og dermed dreje sig om talens retoriske 14

18 Metodeafsnit virkning ofte med betoning af et institutionelt og formelt aspekt, som f.eks. en videnskabelig diskurs eller en institutionel diskurs. I netop denne forståelse af begrebet, der trækker på den franske filosof Michel Foucalts brug af det, udgør diskurs således en historisk, socialt og kulturelt betinget ramme for, hvad der overhovedet kan siges og den måde, det siges på og det er i den kontekst at vi vil benytte metoden. Denne form for diskursmetode går under betegnelsen strukturalistisk narratologi og er et forsøg på at afdække indholdsmæssige modsætningsforhold, hvilket jo er meget nyttigt i et diskussionsafsnit. Vi runder projektet af med hvad man kan kalde en perspektiverende konklusion, hvor vi vil bevæge os over i besvarelsen af de problemstillinger der tonede frem af vores overordnede spørgsmål. 15

19 Anthony Giddens og det senmoderne samfund 3 Anthony Giddens og det senmoderne samfund Vi har set, at samfundet, og med det alt andet, ændrer sig med den historiske udvikling, hvorfor bibliotekssektoren må forstås i en samfundsmæssig kontekst. Da en hjørnesten i dette projekt består i at give et kvalificeret gæt på bibliotekets fremtidige rolle, må det logiske udgangspunkt være at se på, hvorledes samfundet ser ud i dag. Vi har derfor valgt at se på, hvordan den engelske sociolog og samfundsteoretiker Anthony Giddens konceptualiserer den epoke vi lever i det senmoderne samfund. Som nævnt foretrækker Giddens betegnelsen senmoderne 20 om det samfund vi lever i. Vi er ikke hinsides moderniteten, da det fortsat er de fire institutionelle dimensioner: kapitalisme, industrialisme, overvågning og militær magt, der driver udviklingen; men vi befinder os i et samfund hvor moderniteten radikaliseres og universaliseres. I det følgende vil vi indkredse hvad dette vil sige. Giddens tænker moderniteten i socialstrukturelle og institutionelle udviklingstendenser. Hans tilgang til moderniteten er derfor præget af en pragmatisk tankegang, der har sit udspring i den historiske udvikling. Således identificerer han overordnet moderniteten til at være bestemt ved de sociale livs- og organisationsformer, der udvikledes i Europa omkring det 1700 århundrede og frem. Disse former er siden blevet verdensomspændende og er unikke set i forhold til tidligere tiders samfundsformer. Dette afsæt i et historisk givent tidspunkt er ikke i sig selv enestående, det er et standpunkt som næsten alle sociologiske teoretikere tager. Giddens gør derimod teorien unik ved at hævde, at den sociale udvikling er præget af diskontinuitet og hævder, at man ikke kan betragte historien som en enhed. Da man nu ikke længere er bundet af dette klassiske syn mener Giddens at moderniteten ikke kan reduceres til en endegyldig logik. 3.1 Modernitetens dynamik Ifølge Giddens har den samfundsmæssige udvikling nået en hidtil uset grad af dynamik. Han beskriver denne dynamik gennem en identifikation af tre former for diskontinuitet, som - gennem deres intensivering - er specifikke kendetegn ved det moderne samfund: 1) modernitetens ekstreme forandringshastighed de præmoderne samfund var ikke nødvendigvis stationære, men den forandringshastighed som moderniteten afstedkommer, er ikke tidligere set, 2) omfanget af modernitetens forandringer modernitetens forandringer slår igennem på global vis, og 3) de moderne institutioners indre natur der er opstået nye institutionelle former, som ikke var tilstede i de præmoderne samfund. 21 Giddens gør her opmærksom på, at termen diskontinuitet ikke skal forstås i den marxistiske betydning af revolutionerende brud på den historiske tidsakse. Snarere må vi betragte såvel fremkomsten af den tidlige modernitet som fremkomsten af senmoderniteten 20 Dette fordi modernitet i Giddens sk forstand har en bredere betydning. Det moderne refererer hos Giddens til (...) de sociale livs- og organisationsformer, der voksede frem i Europa omkring det 17. århundrede og fremefter (Giddens : Modernitetens konsekvenser, side 9). Vores pointe er, at Giddens anser den reduktionistiske fokuseren på én overordnet forklaringsdynamik (eks. kapitalisme) som ufrugtbar. På baggrund af dette peger Giddens i stedet på fire ligeværdige institutionelle komplekser, der så at sige driver moderniteten fremad: kapitalismen, industrialismen, organisationsformer med overvågningskapacitet og militærmagt/voldsmonopol. Disse dimensioner, der naturligvis har karakter af analytiske abstraktioner, rummer en egendynamik, men det er igennem et komplekst samspil med de øvrige, at de udvikles og forstærkes (Giddens : Modernitetens konsekvenser, side53-59). 21 Giddens (20); s. 13ff. 16

20 Anthony Giddens og det senmoderne samfund i et procesperspektiv, da der er tale om stille revolutioner og ikke om konkrete historiske omvæltninger 22. De ovenfor nævnte former for diskontinuitet er alle med til at skabe en dynamik, der ifølge Giddens - mere specifikt sætter sig igennem i det moderne samfund via tre aspekter: adskillelsen af tid og rum, sociale systemers udlejring og det moderne samfunds refleksivitet. I det følgende vil vi se på disse aspekters indhold ADSKILLELSEN AF TID OG RUM Ved adskillelsen af tid og rum refererer Giddens til opløsningen af den naturbundne sammenhæng mellem en aktivitets indhold, dens hvor og dens hvornår. I præmoderne sammenhænge var en aktivitets indhold i høj grad knyttet til et givent sted og et givent tidspunkt. Når Giddens fremhæver adskillelsen af tid og rum, som et særligt aspekt ved det moderne samfund, skal det ses i sammenhæng med de nye muligheder og betingelser, som den teknologiske udvikling har afstedkommet. Med opfindelsen af uret og brugen af standardiserede tidszoner; nøjagtige og standardiserede landkort samt en velfungerende infrastruktur og vidensformidling, er det blevet muligt at koordinere sociale organiseringer, som ellers havde været utænkelige. Via den moderne organisering er det muligt at være i samme rum uden at være på samme sted. Informationsteknologien gør det eksempelvis muligt, at vi telefonisk kan tale med hinanden over store afstande, ja det er sågar muligt, via internettet, at komme i visuel kontakt med hinanden på trods af, at man befinder sig på hver sin side af kloden. Moderne organisationer forbinder det lokale med det globale gennem en koordinering på tværs af tid og rum. Bag de geografiske steder med tilhørende tidspunkter, der eksempelvis er påtrykt en flybillet, ligger flyselskabernes omfattende og komplekse koordination af passagerer og fragt, afgange og ankomster. Denne tidsplan er et middel til at strukturere tid og rum. 23 Den standardiserede tid muliggør samtidig en global forståelse af fortid og en universelt anvendelig fremtid. Fremtiden er populært sagt blevet koloniseret, ikke blot på et individuelt men også på et overordnet plan. Eksempelvis har vi prognoser om jordens befolkningsstørrelse eller ozonlagets tykkelse i år År 2020 bliver således et årstal, vi opererer med og har en fælles idé om SOCIALE SYSTEMERS UDLEJRING I præmoderne samfund var sociale institutioner og handlinger forankret 24 i lokale kontekster. I samfund præget af modernitet bliver sociale relationer udlejret 25, det vil sige løftet ud af den lokale interaktionskontekst og restruktureret på tværs af uafgrænsede tid-rumafstande. 26 Dette hænger således sammen med adskillelsen af tid og rum og altså indirekte med den teknologiske udvikling. Årsagen til udlejringen er det Giddens kalder abstrakte systemer. Han identificerer her to mekanismer: For det første skabelsen af det han kalder symbolske tegn, forstået som udvekslingsmedier med standardværdi, der kan udveksles over mange kontekster. Penge er 22 Giddens (20); Modernitetens konsekvenser, s. 9ff 23 Giddens (20); Modernitetens konsekvenser, s Giddens bruger udtrykket embedded 25 Giddens bruger udtrykket disembedded 26 Giddens (20); Modernitetens konsekvenser, s

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere