Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit
|
|
- Magnus Petersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udholdenhedstræning Træning der primært forbedrer kredsløbsfunktionen, dvs. samspillet mellem hjerte, lunger, blod, blodkar og muskler kaldes udholdenhedstræning. Udholdenhedstræning forbedrer kroppens evne til at transportere ilt og næringsstoffer ud til musklerne, samt musklernes evne til at omsætte ilt og næringsstoffer. Princippet i god udholdenhedstræning er at man gennem dynamisk arbejde med store muskelgrupper får kroppen til at arbejde med høj iltoptagelse gennem længere tid. Udholdenhedstræning er et effektivt middel til at forebygge de mest udbredte livsstilssygdomme, såsom hjerteproblemer, åreforkalkning, gammelmandssukkersyge og overvægt. I de fleste idrætsgrene er anvendelse af effektiv udholdenhedstræning af afgørende betydning. Når kroppens muskler arbejder, forbruger de energi. Muskelcellerne kan kun arbejde på en slags energi nemlig ATP (Adenosin Tri Phosphat) 1 Der findes to forbrændingsprocesser til frigørelse af energi: Den aerobe-- (med ilt) Den anaerobe- (uden ilt) Når man starter på f.eks et løb, kickstarter forbrændingen på den anaerobe proces, da den aerobe proces ikke er i stand til at producere nok energi til musklernes arbejde i starten. Gradvist overtager den aerobe forbrænding dog leveringen af energi. 1 Se siden om ATP i dette afsnit Varighed % aerobt %Anaerobt 0-10 sek sek sek sek sek sek sek sek sek sek sek 79 21
2 Ved træning af den aerobe udholdenhed bruges ilten til at skaffe energi til kroppen, ved denne proces er det især kuldioxid og vand kroppen skal skilles af med. Ved at træne aerob udholdenhed forbedres: o Hjertet o Bedre pumpeevne o Kredsløbet o Øget blodmængde o Øget kampillærnet omkring musklerne o Musklerne o Forøget mitokonrdrie-antal o Forøget mitokondrie-størrelse o Øget enzymaktivitet o Andre faktorer o Psykiske egenskaber o Teknik Ved træning af den anaerobe udholdenhed sker der især: Forbedring (eller vedligeholdelse) af kroppens evne til at reagere hurtigt og til hurtigt at producere kraft ved maksimalt arbejde. Forbedring (eller vedligeholdelse) af musklernes evne til hurtigt og vedvarende at skaffe sig energi ved hårdt arbejde. Forbedring (eller vedligeholdelse) af kroppens evne til at restituere sig efter hårdt arbejde
3 AdenosinTriPhosphat (ATP) Musklerne kan som nævnt kun bruge en bestemt form for energi, som hedder AdenosinTriPhosphat (ATP). Energien skabes, når ATP fraspalter en phosphatgruppe. Den bliver derefter til AdenosinDiPhosphat (ADP). ATP ADP + P + energi Kroppen indeholder kun en meget lille mængde ATP. Derfor skal ATP hele tiden gendannes, så der er energi nok til muskelarbejdet. Gendannelsen af ATP kan ske via to processer, den anaerobe og den aerobe. Den anaerobe energiomsætning bruger vi til at gendanne ATP i korte perioder, når iltoptagelseshastigheden ikke er stor nok. Anaerobt kan vi gendanne ATP på to måder: Der kan man se. Man skal også være professor i 1. Ved spaltning af Creatinphosphat (CrP) kemi, for at forstå, hvad der sker i kroppen 2. Ved spaltning af kulhydrater med dannelse af mælkesyre. 1) ADP + CrP ATP + Cr 2) ADP + P + kulhydrat ATP + mælkesyre Den aerobe energiomsætning kan gendanne ATP i meget store mængder svarende til 12 gange mere ATP pr. gram kulhydrat i forhold til den anaerobe energiomsætning. Det kræver blot, at der er ilt nok til stede i muskelcellerne. ADP + P + kulhydrat/fedt + ilt ATP + vand + CO 2 Begrænsningen i den aerobe energiomsætning ligger primært i tilførslen af ilt til muskelcellen. Så jo mere ilt, der tilføres muskelcellerne, jo mere ATP kan der gendannes til muskelarbejde.
4 Træning af udholdenhed Udholdenhedstræning kaldes også konditionstræning eller kredsløbstræning. Udholdenhed betyder kroppens evne til at arbejde ret hårdt over længere tid. Udholdenhed har betydning for resultater i alle idrætsgrene, men det er selvfølgelig forskelligt, hvilken slags udholdenhed man har brug for, afhængig af hvilken form for idræt man dyrker. Dog har alle mennesker behov for en grundlæggende god udholdenhed for at kroppen kan fungere optimalt. Aerob udholdenhed er kroppens evne til at arbejde med middel til høj intensitet over længere tid, hvor energien leveres fra aerobe processer. Anaerob udholdenhed er kroppens evne til at arbejde med høj eller meget høj intensitet i et stykke tid, hvor energien leveres fra anaerobe processer i musklerne. Der er forskellige metoder til træning af udholdenhed. Kontinuerligt arbejde Distancetræning (LSD-Long Slow Distance, 20min-timer) Hurtig distancetræning (høj intensitet, 10min-1 time) Intervaltræning (veksler mellem arbejde og pause, høj og lav intensitet) Naturlig intervaltræning (sammenhængende arbejde 20min-1 ½ time) Fartleg (eksperimentere med forskellige tempi) Lang intervaltræning (systematik mellem pause og arbejde, arbejdsperiode 1 min-15 min, pauserne ca. ½ af arbejdstiden) Pyramideinterval (trappetrinsmodel, normalt 3-4 trin af 1-5 min) Kontinuerlig interval ( konstant arbejde, men med forskellig intensitet) Kort intervaltræning (systematik mellem pause og arbejde, arbejdsperiode sek., pause mellem 5-20 sek.) Tærskeltræning (gennemføres med intensitet tæt på anaerobe tærskel, min) Eks. på tæskeltræning: 6 minutters intervaller med 1 minuts pause 3 minutters intervaller med 30 sekunder pauser 1 minuts intervaller med 10 sekunders pause Metodeoversigter for udholdenhedstræning
5 Skematisk metodeoversigt for aerob udholdenhedstræning Kontinuerligt arbejde Interval arbejde Langsomt Hurtigt Korte Lange Naturlige/fartleg Intensitet Lav eller moderat Høj Høj Moderat eller høj Moderat eller høj Arbejdsperioder sek 2-8 min Ift. terrænd/lyst Pauser 5-20 sek 2-4 min Serier Antal 1-5 Varighed 20 min til flere timer min min min 20 min- 1 ½ time Skematisk metodeoversigt for anaerob udholdenhedstræning Korte tempointervalleintervaller Lange tempo- Testløb Konkurrencer Intensitet Høj/maksimal Høj Høj/maksimal Høj Arbejdsperioder/ repetitioner sek/ 3-10 gange 1-2 min 2-5 gange 1 1 Pauser 30 sek-6 min 5-10 min Træningens varighed 5-40 min min 1-10 min 30 sek- 10 min For at kunne beregne den intensitet man bruger ved træning, er det godt at kende til pulsfrekvens: Pulsfrekvens Der tales om en hvilepuls, en arbejdspuls, og en maksimalpuls. Hvilepulsen er for kvinder ca. 70/min og for mænd ca. 60/min, men der er store individuelle forskelle. Veltrænede personer har lavere hvilepuls og kan nå helt ned på 40/min. Arbejdspulsen er pulsen målt ved fysisk krævende arbejde. Arbejdspulsens størrelse afhænger af arbejdsbsintensiteten og personens fysiske form. Den maksimale puls er den højeste pulsfrekvens, som kan opnås under maksimalt arbejde. Pulsen varierer meget fra menneske til menneske, og præcise tal opnås kun ved individuelle test. Du kan komme tæt på dine personlige pulsværdier ved at måle din puls efter du har sovet
6 (hvilkepuls) og få foretaget en maxpuls-test. Det er en god idé at få foretaget, hvis man skal lave decideret pulstræning. Der findes dog en tommelfingerregel, som man kan bruge, hvis man vil ha en idé om sin maksimale puls. Max-puls 208-(0,7 x alder) Når man skal træne, kan man i stedet for pulsmåling bruge Borg-skalaen, til at bedømme arbejdsintensiteten.
7
Dagens instruktør. Britta Boe Andersen
Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør
Læs mereGrundtræning. Hvad er grundtræning?
Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning
Læs mereHvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!
Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Gennemføre sit mål -Vilje skal der til. -Erfaring hjælper. -Energi og væske er nødvendigt.
Læs mereGodthåb Trim. Pulstræning
Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj
Læs mereEnergistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6
Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig
Læs mere6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.
Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når
Læs mereFitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning
Fitness Instruktør Tradium 2011 Kredsløbtræning Kredsløbstræning (Aerob) Aerob Træning Lav-intensitets træning Moderatintensitets træning Højintensitetstræning Kredsløbstræning (Aerob) Overordnede formål
Læs mereLØBETRÆNING. - Teori og praksis
LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)
Læs merea Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft
a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION
Læs mereKolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport
Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden
Læs mereVINTERTRÆNINGSOPLÆG. Progressionsoversigt antal timer pr. måned
VINTERTRÆNINGSOPLÆG Progressionsoversigt antal timer pr. måned Måned U17 U19 U23 November 20-25 30-35 40-55 December 26-32 38-44 50-68 Januar 36-42 48-54 60-78 Februar 45-50 55-60 65-80 Marts 56-64 72-78
Læs mereEnergiomsætning (Kap. 5) Musklernes energiomsætning. Musklernes energiomsætning. Energiomsætning (Kap 5)
Energiomsætning (Kap. 5) Indledende om musklens energiomsætning. ATP Energi til musklens motor. De anaerobe processer. De aerobe processer. Forskellige ion-pumper i muskelcellen. Musklernes energiomsætning.
Læs mereHel- og halvmarathontræning 2015
Hel- og halvmarathontræning 2015 Vi kommer ind på følgende: Udholdenhedstræning - løbeøkonomi Styrketræning core- og stabilitetstræning Hvordan finder du dit nuværende konkurrencetempo Udregning af dine
Læs mereSundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige
Læs mereEnergisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat
Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden
Læs mereAerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning
Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 1 - af Lene Gilkrog Side 2 Ens præstationsevne bestemmes af mange faktorer, fx ens tekniske, taktiske,
Læs mereLet intensitet/restitutions træning:
N1 Let intensitet/restitutions træning: Anvendes til begyndere som opstart hvor kroppen tilvænnes til belastningen ved løb. I starten vil begynderen skifte mellem at løbe og gå. Senere vil denne intensitet
Læs mereHelhjertet træning. - og et længere liv
Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage
Læs mereB-LICENS MORTEN RASMUSSEN. Master studerende i Fitness & Træning
B-LICENS MORTEN RASMUSSEN Master studerende i Fitness & Træning Skamby og Søndersø Cykelklub Morten Rasmussen B-licens 2. semester Master studerende i Fitness & Træning SDU Stor interesse for konditionstræning
Læs merePulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE
Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Hvorfor løbe? Hvad driver en løber? Iltoptagelse (VO2 max) Evne til at optage ilt som sendes til musklerne Antal røde blodlegemer Hjertets pumpekapacitet Aerob kapacitet
Læs mere- Sådan kan du let holde øje med din løbeform
TRÆNING 72 Test din form - Sådan kan du let holde øje med din løbeform Der findes masser af løbetest, men de kan være svære at bruge korrekt. To motionsløbere har dog udviklet en meget simpel metode: Kilometertiden
Læs mereDGI SMARTsport. Prøven i idræt 9. klassetrin. Fysisk træning - Mapop.
DGI SMARTsport Prøven i idræt 9. klassetrin Fysisk træning - Mapop www.dgi.dk/smartsport 2 Fysisk træning Type af læringsaktivitet Introduktion & Evaluering Idræt - Kompetenceområde (efter 9. klassetrin)
Læs mereTræningsfysiologi. Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Ph.d.
Træningsfysiologi Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T Insitut for Biomedicin - Fysiologi og Biofysik Frank de Paoli, Cand.med. Ph.d. Idræt er ikke videnskab men videnskab kan forbedre idrætudøverens
Læs mereSKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation
SKIVE AM Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation Menneskets fysiske arv For 10.000 år r siden da isen forsvandt og folk levede i et jæger j og samler samfund, blev vores gener
Læs mereguide LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD 48 sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
guide Februar 2015 48 sider LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 LØBEGUIDE INDHOLD SIDE 3 Gennem de seneste 10 år er løb blevet stadig mere populært. I
Læs mereLangdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)
Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Materialet tager udgangspunkt i en introduktion til distanceløb for et hold med idræt på B-niveau: Når man skal designe
Læs mereHøjintens træning for løbere
Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer
Læs mereBlodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.
Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund
Læs mereInterval/tempoløb hvordan skelner jeg?
Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Hej Thomas, Jeg læser med stor interesse artiklerne på motiondanmark.dk - herunder dine ugentlige løbepas. Jeg har flere gange forsøgt at finde ud af, hvad definitionen
Læs mereMogens Strange Hansen
Cykel-Træning Mogens Strange Hansen Speciallæge i ortopædkirurgi, Ph.D Dansk mester i Triathlon 1991 på Ironman distancen Trænings-Fysiologi Kondi test Iltoptagelse Puls A B C Mælkesyre 2 3 4 5 6 7 8 9
Læs mereAerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse
Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 2 - af Lene Gilkrog Side 2 Aerob træning er - som navnet indikerer træning, hvor energien kommer
Læs mereD H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Fysisk træning
D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E Indhold Udgiver Dansk Håndbold Forbund Faglig bearbejdelse Ulrik Jørgensen Anders Poulsen Benny Nielsen Klaus Larsen Martin Christiansen Niels Erichsen Winnie Dahl
Læs mereTRÆNINGSVE JLEDNING For cykelryttere - Af Bent Nielsen
TRÆNINGSVE JLEDNING For cykelryttere - Af Bent Nielsen Kort tr~ningslmre: Hvad er "kondition" eller udholdenhed? Ved et kontinuerligt arbejde i et janvnt tempo kan konditionen, udholdenheden eller med
Læs mereFysisk træning. Energiforbrug 252
Fysisk træning Træning er sundt og det anbefales af sundhedsstyrelsen at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen ved moderat intensitet 1 og børn minimum 60 min. dagligt. Det er desuden vigtigt
Læs merejfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk
Træningsplanlægning v. Jesper Franch Kort præsentation: Cand. scient. i idræt og cellebiologi (KU & SDU) - Phd i samme fagområder (SDU). Er derudover gammel mindre aktiv O-løber og mtb er, tidl. triatlet
Læs mereBrug pulsen til at forbedre din konditionstræning
Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning Af Fitnews.dk - tirsdag 10. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/brug-pulsen-til-at-forbedre-din-konditionstraening/ Pulsen kan være et utroligt nyttigt
Læs mereIntensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters
Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters A1 A2 En1 En2 An1 An2 SP Intention, Definition, Indikation, Arbejdskrav, Træningsvilkår (ex serier, pauser, vejrtrækninger), Kapacitetsanalyse,
Læs mereDTriF-Træningslejr Træningslejr
DTriF-Træningslejr Træningslejr på Playitas Mandag 6. december 2010 -Grundlæggende træningslejre- ved Morten Fenger Målsætning og motivation Uanset om vores målsætning med at træne er at kunne løbe 10
Læs mereFitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi
Fitness Instruktør Tradium 2012 Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fysiologi Læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktion i hvile og under aktivitet Fysiologi Cellen Cellen Vævstyper
Læs mereTræning på Concept 2 Indoor Rower
Modest Sport Fredensborgvej 17-3080 Tikøb tlf. 4975 9660 & fax. 4975 9760 E-mail: reiner@modest-sport.dk www.modest-sport.dk Træning på Concept 2 Indoor Rower Nærværende hæfte er tiltænkt som en inspirationskilde
Læs mereVers. 02-12.07. Hvorfor træne med. pulsur? Udarbejdet af OBH Nordica A/S i samarbejde med tidligere landstræner Thomas Nolan
Vers. 02-12.07 Hvorfor træne med pulsur? Udarbejdet af OBH Nordica A/S i samarbejde med tidligere landstræner Thomas Nolan Thomas Nolan CV 2007 15 års erfaring som professionel løbetræner, heraf 4 år som
Læs mereSå skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?
Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Grundlæggende 2 slags træning Vedholdenhed eller lav / medium intensivt træning Forbrænder procentuelt
Læs mereIntervaltræning - Motion
Intervaltræning - Motion Tirsdagstræning 2014 Fra april til september er tirsdagstræning = struktureret intervaltræning med turleder. Formålet med intervaltræningen er at træne forbrændingsmotoren. Hvis
Læs mereCykeltræning belastning og restitution
Cykeltræning belastning og restitution Af: Tom Gruschy Knudsen Træning og restitution Hvad sker der med din krop når du træner? Når du træner, starter der en nedbrydningsproces i din krop. Jo længere tid
Læs mereKom i form med. Guide PULSTRÆNING. sider. Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur. April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Scanpix Guide April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kom i form med PULSTRÆNING Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur Kom i form med pulstræning INDHOLD: Få pulsen
Læs mereAlle træningspas slutter stille og roligt evt., med lidt afspænding.
Uddybe løbeprogrammets formål og træningsprincipper Løbeprogrammet er bygget op på den måde, at du kun skal træne de dage, som du har tid og lyst til. Det er ikke meningen, at du skal træne alle dage,
Læs mereFokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen
Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen Hvad skal vi snakke om? Introduktion til træningslæren Energisystemer Udholdenhedskapacitet Strukturering af
Læs mereAUDI CHALLENGE 1900 HALVMARATHON
Uddybe løbeprogrammets formål og træningsprincipper Løbeprogrammet er bygget op på den måde, at du kun skal træne de dage, som du har tid og lyst til. Det er ikke meningen, at du skal træne alle dage,
Læs mereOptimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning.
Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Hvad skal I så høre om? Hvorfor løber du? Det at have et mål med træningen. Den bevidste udøver. Træningsfysiologi. Aerob kapacitet og
Læs mereOrdliste/trænings og teknikbetegnelser
Ordliste/trænings og teknikbetegnelser Aerobt: Kondi, udholdenhed m.m. kært barn har mange navne. Energisystem i muskulaturen som producerer energi gennem forbrænding af mestendels kulhydrater og fedt
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereOmhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.
Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden
Læs mereSct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?
Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mereBlodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11
Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereVarierer du din træning?
Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereTræn dig op til at løbe 5 kilometer
Træn dig op til at løbe 5 kilometer Overlæge Bente Klarlund Pedersen giver her et bud på, hvordan man kan træne sig op til at løbe fem kilometer. Redigeret i maj 2012 Plan: Løb fem kilometer Overlæge Bente
Læs mereForsøgsvejledning - Iltoptagelse
Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Lidt om iltoptagelse: Når vi bevæger os, kræves der energi. Denne er lagret i vores krop i form af forskellige næringsstoffer (hovedsagelig kulhydrat og fedt) som kan forbrændes
Læs mereFitness Instruktør Tradium Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi
Fitness Instruktør Tradium 2011 Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fysiologi Læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktion i hvile og under aktivitet Fysiologi Cellen Cellen Vævstyper
Læs mereTRÆN DIG SLANK. - Eller hva?????
TRÆN DIG SLANK - Eller hva????? Dagens Program Vægttab Energiunderskud, træning, kost Træning Vægttab/ vægtøgning Hvorfor træne i forbindelse med vægttab? Kredsløb eller styrketræning Vægttab Overvægt
Læs mereMELLEMDISTANCE. Skole OL er tilbage, og det er NU du skal tilmelde din 4., 5., 6. eller 7. klasse på skoleol.tv2.dk!
din 4., 5., 6. eller 7. klasse på! REGLER Et distanceløb på max 2000 m. Samlet start. Registrer tid for hver elev (ca. tider er fint). I den samlede resultatoversigt vil tiderne ikke tælle med som tider,
Læs mereFokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 6. marts 2013 Ved Janus K. Jørgensen
Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning 6. marts 2013 Ved Janus K. Jørgensen Træningsinddeling - overblik 4 Bevægeapparatet Levende biologisk system, som er opbygget af forskellige væv,
Læs mereHTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007
1 Fag: Biologi C Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium / HTX Klasse: 1.4 Navn: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Eksperimenter udført af: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Dato: Afleveres d. Hjertet.
Læs mereJens Bangsbo. Træningsfysiologi FRYDENLUND
Jens Bangsbo Træningsfysiologi FRYDENLUND Træningsfysiologi Forfatteren og Frydenlund, 2008 1. udgave, 2. oplag, 2011 ISBN 978-87-7118-198-2 Grafisk tilrettelæggelse: Lotte Bruun Rasmussen og Jan Birkefeldt
Læs mereSådan forbedrer du din cykeltræning
Sådan forbedrer du din cykeltræning Udholdenhed & kondition Hvor hårdt skal jeg træne? Hvor ofte skal jeg træne? Hvor langt skal jeg cykle? Hvor meget skal jeg restituere mellem hvert træningspas? Disse
Læs mereMotionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre gange om ugen: 30 min. med høj intensitet (160 bpm)
Krop og træning De unge falder fra De fleste børn er aktive, men de unge falder fra 40% på 16-19 år dyrker ikke regelmæssig motion Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre
Læs mereDetræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form
Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst
Læs mereH V A D D U K A N V I S. Fysisk træning. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton
V I S H V A D D U K A N Fysisk træning www.dgi.dk/badminton DGIbadminton Fysisk træning DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002, 2. udgave.
Læs mereVIL DU VÆRE HURTIGERE? SÅ LØB LANGSOMT
VIL DU VÆRE HURTIGERE? SÅ LØB LANGSOMT En af de sikreste veje til at blive hurtigere i løbeskoene er at løbe langsomt. Sådan lyder en af tidens stærkeste tendenser inden for løbetræningen. Det handler
Læs mere03-06-2013. www.motion-online.dk
Arbejdsfysiologi og Tests Juni 213 www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi Muskler Muskelfibre Kontraktilitet Motorisk enhed Fibertyper Rekruttering Muskelkontraktion Dynamisk Statisk Kraft Træning Energiomsætning
Læs mereTræningsprogram SMT. SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Puls % af anaerob tærskel (AT)
1 Træningsprogram SMT SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Zone eller Level på cykel/løb L1 Restitutionstræning L2 Distancetræning L3 Tempotræning
Læs mereLidt om AimHigh 09-01-2014. AimHigher startet Rune Larsen 2005 AimHigh laver bl.a.
Lidt om AimHigh AimHigher startet Rune Larsen 2005 AimHigh laver bl.a. Klubtræning Individuel træning Professionelle test Arbejder i virksomheder med konceptet sustainablelifestyle, herunder fysisk træning,
Læs mere28. februar Aqua Fitness Workshop Inspiration, ideer og ny viden. Lavet i samarbejde med Them Svømmeklub
28. februar 2015 Aqua Fitness Workshop 2015 Inspiration, ideer og ny viden Lavet i samarbejde med Them Svømmeklub Kom og få indspark til din undervisning Deltag i Aqua Fitness Workshop 2015 og få inspiration,
Læs mereLEMCO. B fit sengecykel BRUGSANVISNING DK 1.2
LEMCO B fit sengecykel BRUGSANVISNING DK 1.2 Sikkerhed kommer altid først. Læs og følg brugsanvisningen før du begynder brugen af din LEMCO B fit. Advarsel Læs, forstå og øv sikkerheds - og betjenings
Læs mereBliv din egen træner
Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater
Læs mereKreatin: Kan det gavne din præstationsevne? Af Thomas Cortebeeck, cand.scient idræt og ejer af Videnform
Kreatin: Kan det gavne din præstationsevne? Af Thomas Cortebeeck, cand.scient idræt og ejer af Videnform Denne artikel er en forkortet udgave - læs den fulde på: www.videnform.dk Hvad er kreatin? Kreatin
Læs mereFå formen på din cykel
Få formen på din cykel Vores forhold til cykling er blevet rykket de seneste par år. Fra at være et billigt transportmiddel er cykling blevet den foretrukne motionsform for mange - og er faktisk godt på
Læs mereComputer i-rower s ST-MNL-LCD14R-GR-DE-01
Computer i-rower s ST-MNL-LCD14R-GR-DE-01 ! DISPLAY Før samling og anvendelse produktet bør du venligst gennemlæse manual og samle vejledning. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 SPEED/Hastiged Display (1) I LCD display
Læs mereFormtallet: En let måde at holde øje med sin løbeform
let: En let måde at holde øje med sin løbeform af Jan Skov Pedersen, Aarhus Fremad Atletik, og Steen Laugesen Hansen, Søllerød Nærum Idræts Klub Vi har lige fået udgivet en artikel i Marathon Magasinet,
Læs mereTræningsprogram SMT SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Puls % af anaerob tærskel (AT)
Træningsprogram SMT SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Zone eller Level på cykel/løb L Restitutionstræning L2 Distancetræning L3 Tempotræning
Læs mereFYSISK TRÆNING. De skævheder og spændinger, vi har i. Forslag til træning i klubberne
ANDEN FAGLIGT Fysisk træning af ryttere del II FYSISK TRÆNING } Det er en god ide at lave nogle enkle opvarmningsøvelser, så rytterkroppen er klar til at præstere, når man sætter sig i sadlen. (Foto: Ridehesten.com/Thomas
Læs mereSådan får jeg en aktiv hverdag
EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan får jeg en aktiv hverdag Sundhedssekretariatet Charlotte Skau Pawlowski Lena Abildgren Petersen 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne
Læs mere10 ugers løbe-program for begyndere
10 ugers løbe-program for begyndere Med dette begynder-program kommer man sikkert i gang med løbe-karrieren. Programmets niveaumæssige udgangspunkt og den anvendte progression, tillader en gradvis og fordelagtig
Læs mereDNK/NOR A DNK HURTIG INTRODUKTION TIL MOTION
19627429.00 DNK/NOR A DNK HURTIG INTRODUKTION TIL MOTION INDHOLD 1. Lad din puls vejlede dig!... 3 2. Et væld af muligheder... 4 3. Pulszone... 6 4. Det perfekte træningspas... 8 1. LAD DIN PULS VEJLEDE
Læs mereAerob præstationsevne
Aerob præstationsevne Restitutions-, udholdenheds- og konditionstræning Træning Arbejdsfysiologi... 3 Respiration... 4 Kredsløb... 4 Muskelfibre... 6 Energiomsætning... 6 Enzymer... 7 Aerob energiomsætning...
Læs mereAnaerob præstationsevne
Anaerob præstationsevne Tolerance-, produktion- og hurtighedstræning Træning INDHOLD Anaerob energiomsætning... 3 Energiomsætning under arbejde... 5 Substratforbrug under arbejde... 6 Træthed under arbejde....
Læs mereSPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen
HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel
Læs mere24 ugers træningsprogram Sprint og OL- distance
24 ugers træningsprogram Sprint og OL- distance Uge nr. Periode Løb 1 Interval Løb 2 Tempo- distance 1 Base (B1 osv) 5X (1 L4 og 1 2X (6 L3 og 2 2 Base 5X (2 L4 og 1 3 Base 6X (2 L4 og 1 4 Base restitution
Læs mereTræningsmateriale - Motionsløb
Træningsmateriale - Indhold Generelt om motionsløb... 2 Lektion 1 løbeteknik... 3 Lektion 2 den fysiske kapacitet... 4 Lektion 3 udholdenhedstræning... 5 Træningsøvelser og lege... 6 Konkurrencen... 8
Læs mereBestemmelse af kroppens fysiske tilstand
Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1
Læs merewww.leading.mono.net
Circuit Training en suveræn træningsform København marts 2007 Af Jørgen Panduro, Idrætslærer Indledning Circuit Training eller cirkeltræning har længe været et overset træningsregime, både når det gælder
Læs mereCycling Uddannelse Tradium 2011 Fitness Instruktør. 1. Program for Cyclinguddannelsen 2011
1. Program for Cyclinguddannelsen 2011 1 2. Uddannelsen til Cycling Instruktør Hvis du vælger en karriere indenfor fitnessbranchen, vil du være med til at formidle udbredelsen af sundhed og velvære. Dette
Læs mereCMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm
CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor
Læs mereWattmåling: hvad, hvorfor og hvordan?
Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan? SMT-KLUBAFTEN 25.11.2014 WATTMÅLING Wattmåling: hvad er det? Kraft X hastighed= watt Så jo hurtigere du drejer pedalerne rundt og jo mere kraft du bruger (højere gear)
Læs mereStyrketræning for Kajakroere
Styrketræning for Kajakroere Oktober 2001 Foto: Tekst: Bo Kristensen Christian Madsen Indledning Gennem styrketræning kan du forbedre følgende fire fysiske elementer: 1. Din maksimale styrke 2. Din dynamiske
Læs mere3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER
Husk hviledage! Alle tre træningsprogrammer udfordrer din styrke og kondition. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at holde en hviledag efter hvert træningspas. 28 I FORM 4/2016 3 seje programmer til
Læs mereKost og motion - Sundhed
Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad
Læs merePulstræning. 15-03-2010 Hans Chr
Pulstræning 1 Hver morgen i Afrika, vågner en gazelle. Den ved, at den er nødt til at løbe hurtigere end den hurtigste løve, ellers bliver den dræbt. Hver morgen vågner en løve. Den ved at den er nødt
Læs mere