Teknologidebat. Årsberetning teknologirådets bestyrelse og sekretariat

Transkript

1 Antonigade København K Telefon Telefax tekno@tekno.dk Magasinpost Id nr teknologirådets bestyrelse og sekretariat Bestyrelsen for Teknologirådet består af en formand og ti medlemmer, der beskikkes af ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Videnskabsministeren udpeger formanden og tre medlemmer. Rådets øvrige medlemmer beskikkes efter indstilling fra Dansk Folkeoplysnings Samråd, FTF, LO, DA, Danmarks Vækstråd, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen. Poul Ernst Rasmussen, Rådets formand Adm. Direktør, NOVI A/S Ulla Diderichsen Lektor, cand.merc., Herning Kommune Lisa Dahl Christensen Forbundssekretær, FOA Jytte Møller Christensen Cand.techn.soc., chefkonsulent, Kommunernes Landsforening Peter Duetoft Konsulent Lone Frank Journalist, Weekendavisen Ulla Hougaard Ramlau Seniorrådgiver, Bysted A/S Peter Ussing Systemarkitekt, Formand for Prosa Inge Vinther Direktør, FOF Søren Duus Østergaard Afdelingschef, IBM Danmark A/S Kristian Stubkjær Forskningsdekan, DTU Sekretariat Sekretariatet har til opgave at gennemføre og formidle Teknologirådets aktiviteter og består af: Sekretariatschef Lars Klüver Projektledere Anders Hoff Anders Jacobi Anne Funch Rohmann Bjørn Bedsted Gyrethe Larsen Ida Leisner Ida-Elisabeth Andersen Jacob Skjødt Nielsen Jørgen Madsen Søren Gram Ulla Holm Vincentsen Administrative medarbejdere Eva Glejtrup Heidi Johannesen Jeanette Thomsen Lene K. Dalsgaard Lonni Rasmussen Vivian Palm It Axel O. Fredriksen Jonas Holbech Lars H. Fischer Projektmedarbejdere i løbet af 2006 Anne Tellef Anders Koed Madsen Benjamin Michael Hope Berit Aadal Claus Sjørslev Madsen Ditte Vesterager Christensen Frederik Nelsson Janus Sandsgaard Jonas Engmose Mortensen Marie Hemmingsen Marie Louise Jørgensen Mikkel Krogsgaard Niss Nanna Engberg Sofie Louise Hansfort Søren Jacobsen KONFERENCE Lokalt demokrati i praksis hvordan styrker vi det? TID: Torsdag den 22. marts, 2007 kl STED: Nyborg Strand, Hotel og Konferencecenter, Østerøvej 2, Nyborg. Konferencen afholdes af Teknologirådet og er særligt rettet til kommunal- og regionalpolitikere, organiserede såvel som ikkeorganiserede borgere og ledende embedsmænd. Der er åben adgang for alle interesserede og deltagelse er gratis, tilmelding er nødvendig på grund af et begrænset antal pladser og foretages på Teknologirådets hjemmeside. Herefter udsendes bekræftelser på tilmeldingerne. Se mere om konferencen og Teknologirådets demokratiprojekt på www. tekno.dk/lokaltdemokrati Teknologidebat marts Årsberetning 2006 Læs om Sund med it Lokalt demokrati i praksis Nanoteknologi under lup Hvis offentlig transport var gratis... Antibiotika-resistens 2007 udgives af teknologirådet nr. 1

2 om teknologirådet øget behov for teknologivurdering, debat og konstruktivt samspil Teknologirådet opfatter teknologi som teknik og de forhold, der omgiver dens udvikling og dens anvendelse. Vi tager derfor udgangspunkt i omgivelserne, når vi vurderer teknologien. Det gør vi ved at involvere interesseparter, eksperter, brugere, politikere og borgere i vores analyseog debataktiviteter, så der kan ske en fælles afklaring af, hvordan teknikken skal se ud, anvendes og reguleres. Til det formål har vi udviklet en stor værktøjskasse af vurderingsmetoder. Teknologirådet igangsætter vurderingsprojekter af egen drift indenfor sin egen bevilling. Vi kan også gå i samarbejde med andre om at igangsætte aktiviteter. Som det kan ses af denne årsberetning, har vi i 2006 lavet aktiviteter, der er helt eller delvist finansieret af eksempelvis styrelser, kommuner, EU-Kommissionen og EU-parlamentet. De store satsninger på forskning og teknologi fra dansk og europæisk side skærper behovet for at vurdere og debattere teknologien. Der skal i samklang med borger og samfund udvikles de løsninger, der er mest behov for. Teknologirådet har en vigtig rolle at spille i den forbindelse. indhold Teknologidebat Nr 1, marts 2007 ISSN Sund med it Ændringer i alderssammensætningen stiller i de kommende år nye udfordringer til den danske sundhedssektor. Nye behandlingsmetoder og ny teknologi i form af Pervasive Healthcare eller it i alting ses som et muligt svar på disse udfordringer. udgives af Teknologirådet Antonigade København K Telefon Telefax tekno@tekno.dk redaktion Jørgen Madsen, Marie Hemmingsen og Lars Klüver design Bysted oplag repro og tryk Quickly Tryk A/S papir Edixion Eftertryk tilladt med kildeangivelse Rådets holdninger afspejles kun i indlæg, hvor dette tydeligt er angivet. Abonnement er gratis. Bestilling eller adresseændring hos: Teknologirådet Telefon Telefax teknologidebat@tekno.dk af poul ernst rasmussen, formand for teknologirådet I 2006 har Rådet prioriteret projekter om teknologi og løsninger, der i fremtiden kan få indflydelse på danske borgeres sundhed og hospitalsbehandling, på transporten, på energisystemet og på borgernes indflydelse i de nye og ændrede demokratiske processer, der er en følge af strukturreformen. Teknologirådet har bidraget til debatten om så forskellige emner som arbejdsliv og stress, gratis offentlig transport, hjerneforskning, terror, internationalisering af uddannelserne, privatlivets fred og mange andre vigtige, aktuelle problemstillinger. Side 4 Side 9 Teknologirådet har i 2006 prioriteret det internationale samarbejde højt. Teknologirådet har deltaget i Lokalt demokrati Side 7 Internationale kompetencer projekter indenfor emner som genmodificerede Alle kommuner er forpligtet på at Høringen satte fokus på internationaliseringen organismer, antibiotikaresistens, datasikkerhed formulere en samlet politik for Antibiotikaresistens af de mellemlange og privatliv, og fremtidig energipolitik. Dette blandt nærdemokrati i kommunen en et grænseløst projekt og lange videregående uddannelser, andet i kraft af, at EU-Parlamentet har ønsket at demokratistrategi hvor politikerne Resistente bakterier er et voksenne herunder regeringens globali- inddrage de nationale institutioner i Parlamentets tager aktiv stilling til rammerde og meget alvorligt globalt proseringsstrategi og CIRIUS Dan- teknologivurdering. Kendskab gi r venskab, siger for det lokale demokrati, formulerer blem. I Danmark har læger og marks arbejde. Programmet et ordsprog, og Teknologirådet henter nyttig inspi- 2 visioner, spilleregler, dyrlæger været forsigtige med rummede også uddannelsesinstiration og erfaring hjem fra samarbejdet med vores den teknologi, vi vil have, og som vi forstår er nødblem. procedurer, ressourcer etc. europæiske projektpartnere og kolleger. 3 Side 5 Toksikologi under lup Nanoteknologi er et højt prioriteret forskningsområde, hvilket betyder, at der både i Danmark og på verdensplan investeres massivt i forskning og udvikling på området. Men de forventede positive effekter af nanoteknologi skal ses i lyset af teknologiens potentielle risici. Side 6 Hvis offentlig transport var gratis... Siden midtfirserne er trafikken på landsplan steget med 70 procent, og det vurderes, at denne udvikling og de negative følgevirkninger af den voksende trafik forstærkes. En arbejdsgruppe under Teknologirådet har undersøgt en række muligheder, som kan begrænse væksten i trafikken. brug af antibiotika for at undgå resistens, men sådan har det ikke været i alle EU-lande. Derfor har EU-Parlamentet blandt andre bedt om råd til en handleplan i Teknologirådet. Side 8 Høring om terrorbekæmpelse Folketingets politikere ønskede indsigt i det aktuelle trusselsbillede og et overblik over anti-terrorpakkens juridiske betydning. Høringen fokuserede desuden på de teknologiske muligheder og udfordringer, der eksisterer i den internationale terrorbekæmpelse. tutionernes erfaringer med internationaliseringen. Side 10 Igangværende og afsluttede projekter i 2006 Projekter i 2007 Oplysning og formidling Internationale aktiviteter i 2006 Regnskab Teknologirådets bestyrelse og sekretariat Folketinget har haft bud efter Teknologirådet til at afholde høringer, herunder Folketingets fremtidspanel om energi og høringerne om terrorbekæmpelse, miljøteknologi og internationalisering af uddannelser. Teknologirådet skal være synligt og kunne høres. Det skal give gode råd til borgerne og politikerne, og det skal ikke mindst levere relevant og solidt stof til samfundsdebatten. I denne årsberetning kan man læse om de mange avisartikler, indslag i radio og TV og downloads af rapporter og podcasts, som Rådet har afstedkommet i årets løb. Disse resultater er et godt udgangspunkt for at skue fremad og pege på fremtidens udfordringer og de krav, de stiller til Teknologirådet. Der er de sidste år bevilget store beløb til forskning og innovation. Mange initiativer har til formål at fremme den målrettede anvendelse af viden nok den væsentligste af alle danske ressourcer. Det kan ikke siges ofte nok, at denne udvikling er afgørende for Danmarks velfærd. Men det bør også siges, at det er en udvikling, der ikke vil være uden konflikter og negative sideeffekter. Derfor er det afgørende for succesen, at afstanden mellem teknologiudviklingen og vores evne til at vurdere og debattere teknologien ikke bliver for stor. Det betyder blandt andet, at borgerne skal forstå og også bakke op om, at man i stigende grad øger ressourcerne til forskning og innovation. Det er ikke givet, at vi som borgere i længden vil have forståelse for, at ressourcer, der kunne bruges på skole-, sundheds- eller transportområdet, anvendes til at ansætte forskere og gøde højteknologisk industriel udvikling. Derfor er der et åbenlyst behov for, at den teknologi, der kommer ud af samfundets investeringer, rent faktisk er velkommen hos borgerne. Det kræver øget indsats i teknologivurdering, så der bygges bro mellem teknologi og borger så vi får vendig for udviklingen mod et endnu bedre samfund. Der skal derfor skabes et effektivt samspil mellem industri, forskere, myndigheder, fagbevægelse, NGO er, brugere, afsætningsled og investorer. Jo mere nødvendig eller kontroversiel teknologien synes at være, jo vigtigere er det, at den udvikles i et sådant samspil. Men man kan ikke forvente af forskere og industri, at de selv kan sætte dette samspil op det bevæger sig på et helt andet niveau end arbejdet i laboratoriet og udviklingsafdelingen. Den opgave ligger i direkte forlængelse af Teknologirådets formål og vores arbejdsform. Og vi er klar til at tage fat. Med venlig hilsen Poul Ernst Rasmussen

3 teknologirådets årsberetning 2006 sund med it Projekt i Teknologirådet i 2006 Flere ældre. Flere kronisk syge. Flere livsstilssygdomme. Færre erhvervsaktive til at finansiere udgifterne. Der er mange udfordringer for sundhedsvæsenet i de næste 5-15 år, nogle nye, nogle blot påtrængende på nye måder. Den 8. juni 2006 blev der med baggrund i Teknologirådets rapport Sundhedsydelser med it Pervasive Healthcare i den danske sundhedssektor afholdt et debatmøde om, hvordan it kan bruges til at imødekomme de udfordringer, som den danske sundhedssektor står over for. teknologirådets årsberetning 2006 lokalt demokrati i praksis hvordan styrker vi det? Projekt i Teknologirådet i 2006 Nytårsdag 2007 blev Danmarkskortet landets 275 kommuner og 14 amter til 98 storkommuner og fem regioner. Større kommuner, flere opgaver og færre kommunalpolitikere pr. indbygger betyder blandt andet ændringer i vilkårene for det lokale demokrati ude i kommunerne og i regionerne. af anders hoff af anne funch rohmann Ole Winding, Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin Klaus Phanareth, Telemedicinsk Forskningsenhed, Frederiksberg Hospital Kjeld Møller Pedersen, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Stig Kjær Andersen, Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, Aalborg Universitet Rapporten Sundhedsydelser I efteråret 2005 nedsatte Teknologirådet en arbejds- oplægsholderne og med debatpanelet. Dagen gav, Nogle taler om, at den store omrokering af vores Ikke alene er der masser af interesser at tage hen- På borgernes top 5-liste med it Pervasive gruppe med det formål at pege på, hvor anvendel- med Signe Vikkelsøes ord, deltagerne mulighed for kommuner og regioner vil have en demokratisk pris, syn til, der er også masser af ekspertise at trække på. over de områder, de Healthcare i den danske gerne vil have indflydelse sen af Pervasive Healthcare kan imødekomme nogle at tænke nyt omkring sundhedsvæsenets organisation. halveret, og der altså er blevet længere mellem poli- uddannelse ved ting som embedsmændene ikke for eksempel fordi antallet af folkevalgte næsten er Lokale borgere der i kraft af deres erfaring eller sundhedssektor kan på, er: af de udfordringer, som den danske sundhedssektor hentes på 1. Børn, unge og står overfor. Pervasive Healthcare kan defineres som tikerne. Dermed bliver der færre til at repræsentere ved. Og som det derfor er særdeles klogt at lytte til, daginstitutioner allestedsnærværende sundhedsydelser og omsorg, Mere end omtale borgerne, der jo hverken er blevet færre i antal eller i fordi kvaliteten af beslutningerne forbedres. Arbejdsgruppen 2. Trafik / infrastruktur bag projektet: og betegner brugen af pervasive computing i healthcare På debatmødet vurderede Finn Olsen, at: rapporter forskellighed. Blandt indholdet i inspirationskataloget er den 3. Ældreomsorg Jane Clemensen, Center for Pervasive Healthcare, Århus Universitet altså at indbygge computerkraft i fx pille- bakker, bandager og hospitalssenge. Derved kan behandlingen potentielt gøres uafhængig af tid og sted. Det betyder, at fx ældre med en kronisk sygdom har en enorm betydning for, om ting bliver til noget, og at dømme efter den faglige omtale, som projektet fik i kølvandet på debatmødet, så er den vurdering korrekt i forhold til Pervasive Healtcare. Samtidig har kommunerne fået tildelt en række nye og vigtige samfundsopgaver inden for blandt andet sundhed, miljø og natur. Netop de nye opgaver til kommunerne skaber ifølge kommunalrefor- demokratiske tjekliste, et forsøg på at give især politikerne en håndsrækning. For ifølge arbejdsgruppen er der store gevinster at hente, når borgere inddrages. Lokaldemokrati er ikke kun et spørgsmål om 4. Nærdemokrati 5. Lokal inddragelse og samarbejder i stigende grad vil kunne behandles i hjemmet. Det er blevet til artikler i Amternes politiske magamen grundlag for at styrke det lokale demokrati og demokrati for demokratiets skyld. Det er i lige så høj Signe Vikkelsø, Center Konference om lokalt for Health Managment, demokrati og Demokrati- Teknologirådets peger i rapporten Sundhedsydelser med it Pervasive Healthcare i den danske nernes it-magasin, Sygeplejersken samt et radioindning. Derfor er alle kommuner nu forpligtet til at ger. Også fordi det kan spare penge på langt sigt. sin Agenda, i Ingeniøren, Dagens Medicin, Kommu- borgernes deltagelse i den kommunale opgaveløs- grad et spørgsmål om at træffe de bedste beslutnin- Copenhagen Business Database School I marts 2007 offentliggør Teknologirådet Sundhedssektor fra maj 2006 på, at stadig mere slag i P1. Dertil kommer en række oplæg herunder udvikle en samlet politik for nærdemokrati en Gode beslutninger er holdbare. intelligent udstyr vil nå fra idé til realitet. Flere et orienteringsmøde i Folketingets Sundhedsudvalg. demokrati-strategi hvor politikerne tager aktivt Mette Mullerup, IT inspirationskataloget Sundhed, Nordjyllands forskningsinstitutioner, virksomheder og hospitaler Det ser ud til, at Pervasive Healthcare også kan blive stilling til rammerne for det lokale demokrati, formulerer Borgerhøring i Silkeborg ved en stor konference Amt Rita Lützhøft Andersen, Københavns Kommunes er fælles i forventningen om de store muligheder indenfor it i sundheds- og sygeplejen, og ikke mindst i forventningen til, at Danmark står med særligt gunstige muligheder for at tage del i udviklingen. til andet og mere end omtale, så de nye teknologiske muligheder kan blive anvendt til at understøtte en sund anvendelse af it i den danske sundhedssektor. visioner, spilleregler, procedurer, ressourcer etc. En strategi der inkluderer borgerinddragelse og åbenhed overfor nye deltagelsesformer. På den måde er emnet sat på dagsordenen de kommende år. Som bidrag fra borgere i den virkelige verden til gruppens arbejde gennemførte Teknologirådet en borgerhøring i det nye Silkeborg i september 2006 i samarbejde med kommunen og dens Nærdemokra- på Hotel Nyborg Strand for alle interesserede. Teknologirådet lancerer Hjemmepleje, KOS 4 Baggrunden for disse muligheder er et avantiudvalg af politikere. Omkring 100 borgere fra de samtidig Demokrati- 5 ceret og effektivt sundhedsvæsen, traditioner for samarbejde med det private erhvervsliv og gode erfaringer med at involvere brugerne i teknologiudviklingen. Mulighed for at tænke nyt Under overskriften Sund it blev Pervasive Healthcare sat i fokus på et debatmøde. Mødet var rettet mod alle interesserede med et tilbud om en åben debat om fremtiden for anvendelse af teknologier, der integrerer it i sundhedssektoren. Hensigten var desuden at debattere konsekvenser af anvendelse af Pervasive Healthcare for patienter, læger og sygeplejersker, samt hvordan sundhedssektoren skal forholde sig til de nye teknologier. Mødet blev indledt med oplæg fra blandt andre arbejdsgruppens medlemmer og efterfølgende overtog et debatpanel bestående af Charlotte Fischer (RV), Lars Engberg, Region Hovedstaden og René Bøgh-Larsen fra Diabetesforeningen. Deltagerne var bænket i den gamle kirurgiske foredragssal i Medicinsk Museion i det indre København og debatterede engageret med Demokrati og dialog på dosmersedlen At inddrage borgeres erfaringer og synspunkter og derved give dem rollen som rådgivere for folkevalgte politikere i Folketinget, i regioner og i kommuner er allerede en rodfæstet del af Teknologirådet arbejde, godt understøttet af en veludrustet metode-værktøjskasse som til stadighed videreudvikles. Rådet har samlet en række kyndige folk udi demokrati og givet dem til opgave at udforme et inspirationskatalog som hjælp til politikere, borgere og forvaltninger i dialogen mellem borgere og politikere og indsatsen med at styrke det lokale demokrati. Og det er påkrævet, fastslår Teknologirådets arbejdsgruppe. Før i tiden var samfundet simplere, end det er i dag. Verden er blevet mere sammensat. Den har udviklet sig i takt med økonomien, forbruget, medier og globalisering. Nye grupper og grupperinger dukker op, kræver at blive hørt og taget alvorligt. Ungdomskulturer, seksuelle minoriteter, økologer, rulleskøjteløbere, gråt guld. Uddannelsesniveauet er også steget voldsomt i de sidste 30 år. fire gamle kommuner Them, Gjern, Kjellerup og Silkeborg blev samlet i Medborgerhuset en lørdag for at formulere bud på, hvor og hvornår de som medborgere gerne vil inddrages i de kommunale beslutningsprocesser. Og hvordan de ønsker at det skal foregå fx via elektroniske borgerpaneler, arbejdsgrupper, spørgetid ved byrådsmøder, information i lokalavsiser etc. De mange forslag fra borgerne er samlet i Borgernes Idékatalog og givet videre til de 31 medlemmer i byrådet i den nye Silkeborg Kommune som idéer til politikernes arbejde med at udforme kommunens demokratistrategi. Databasen, der er en eksempelsamling af måder at inddrage og komme i dialog med borgere på. Alle er velkomne til at taste deres viden og erfaringer fra konkrete aktiviteter ind på tekno.dk. Informationerne skal bidrage til at skabe et overblik over borgerinddragelse i kommunerne og i regionerne og på den måde være med til at formidle og videreudvikle det lokale demokrati.

4 nanoteknologi under lup hvis offentlig transport var gratis... Projekt i Teknologirådet i 2006 Målrettet kræftmedicin, selvrensende overflader, solcreme og effektive katalysatorer er bare nogle af de områder, hvor nanoteknologien kan anvendes i vores dagligdag nu og i fremtiden. Men er de nye produkter også forbundet med miljø- og sundhedsmæssige risici, og hvordan kan de reguleres? Projekt i Teknologirådet i 2006 Hvad ville det egentlig kunne betyde for bilismen, hvis politikerne besluttede at indføre gratis offentlig transport, også kaldet 0-takst? Ville det kunne være et velegnet trafikpolitisk virkemiddel til at imødegå den stadigt stigende trafik og dermed også de stigende trafikproblemer? Det regnestykke har en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet fordybet sig i. af anne tellef af anne funch rohmann 6 Arbejdsgruppens anbefalinger: Udbyg eksisterende lovgivning og regulering om miljø og sundhed. Styrk den danske indsats i det internationale standardiseringsarbejde. Styrk opsamling af viden og erfaringer samt formidling om risici. Etabler et særskilt forskningsprogram. Styrk den offentlige dialog om nanoteknologi. Styrk gennemsigtigheden i beslutningsprocesser. Brug forsigtighedsprincippet. Rapporten Regulering af miljø- og sundhedsaspekter ved nanoteknologiske produkter og processer vurderinger og anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet kan bestilles eller downloades på Teknologisk udvikling over de sidste årtier har medført, at det er blevet muligt at iagttage og arbejde med partikler og materialer på nanometerskalaen (1 nanometer = en milliontedel af en millimeter). Vi taler om teknologi, der arbejder på det atomare og molekylære niveau. Ved at kontrollere den atomare opbygning kan man skræddersy nye materialer, komponenter og systemer med attraktive egenskaber og funktioner. Det har vidtrækkende perspektiver ikke mindst indenfor områder som sundhed, kommunikation, miljø og energi. Nanoteknologi er derfor et af tidens højt prioriterede forskningsområder, både i Danmark og på verdensplan. Der er mange ubesvarede spørgsmål i forbindelse med risikovurdering af nanoteknologiske produkter og processer. Er nanoteknologi farlig? Har vi styr på de processer, vi sætter i gang via den nye teknologi? Kan vi regulere og minimere eventuelle risici med de nuværende love og bekendtgørelser, eller er der behov for en speciel lov, der retter sig mod anvendelse af nanoteknologi? Disse spørgsmål var omdrejningspunktet for den arbejdsgruppe, som Teknologirådet nedsatte i forbindelse med projektet Toksikologi og Nanoteknologi i Til arbejdsgruppemøderne var der inviteret en række nøglepersoner fra den danske nanoteknologiverden. Derudover blev der afholdt en workshop, hvor centrale problemstillinger blev drøftet med andre sagkyndige fra forskningsverdenen, industrien, myndighederne og forskellige interessegrupper. Forsigtighedsprincippet Spørgsmålet er, om nanopartikler kan være farlige alene på grund af deres størrelse og overfladeareal. Specielt frie nanopartikler vækker bekymring, mens materialer, der er opbygget af nanostrukturer, hvor partiklerne er indlejrede, ikke på samme vis udgør en fare for miljø og sundhed. Risikovurdering af nanoteknologiske produkter og processer er vanskelig af mange årsager. Grundlæggende er det sparsomt med viden, både hvad angår nanopartiklernes egenskaber og eventuelle risici forbundet med brugen af dem. Endvidere savnes standarder og måleteknikker til risikovurdering og fastsættelse af grænseværdier for de ubegribeligt små partikler. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at man anvender forsigtighedsprincippet i tilfælde, hvor de videnskabelige data er utilstrækkelige eller usikre, eller hvor indledende undersøgelser tyder på, at der er rimelig grund til bekymring for miljø og sundhed. Ikke brug for en ny lov På baggrund af en række cases har arbejdsgruppen undersøgt, hvorvidt der er nanoteknologiske produkter og processer, som falder uden for den gældende regulering. Nanoteknologi kan bruges indenfor både fysik, kemi, biologi, medicin, it osv. At formulere en lov, der skal kunne rumme et så komplekst og bredt område, vurderes som umuligt. I stedet anbefaler arbejdsgruppen, at man udbygger allerede eksisterende lovgivninger, der omfatter de områder, som teknologien og dens produkter berører. Varmt emne i medierne Projektet har givet anledning til en del presseomtale både før, under og efter, det blev afsluttet. Mange aviser har dækket problemstillingen, der har været indslag i TV-Avisen, og gennem flere uger har der været indslag om problematikken på Danmarks Radio s P1. Nanoteknologi i undervisningen Teknologirådet har flere gange afholdt arrangementer for henholdsvis gymnasiet og for elever fra folkeskolen. I forbindelse med Forskningens Døgn besøgte en gymnasieklasse Teknologirådet og deltog i et debatarrangement, hvor eleverne fik en introduktion til nanoteknologi, besvarede en række spørgsmål og debatterede de samfundsmæssige konsekvenser af brugen af de nye teknologier. Et lignende men mere enkelt arrangement fandt sted i efteråret for en folkeskoleklasse. Flintholm Station på Frederiksberg var den 29. november 2006 ikke bare et af storbyens store trafikknudepunkter for offentlig transport og dens mange brugere. Stationens café husede denne dag også Teknologirådets offentliggørelse af arbejdsgruppens rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offfentlig transport. Gennem caféens store glasfacader kunne de mange fremmødte iagttage et sandt virvar af busser, metro og S-tog i flere niveauer, mens arbejdsgruppen fremlagde sine anbefalinger for et panel af trafikpolitiske ordførere fra Folketinget og Københavns Borgerrepræsentation. Kan ikke lade stå til Først og fremmest er der mere end nogensinde brug for utraditionelle trafikpolitiske initiativer, fastslår arbejdsgruppen. Politikerne i Folketinget, i regionerne og i kommunerne kan ikke længere bare lade trafikken udvikle sig uden synderlig politisk indblanding. Brugen af de offentlige transportmidler vil stige med 75 procent, hvis de bliver gratis, skønner arbejdsgruppen. Men en relativ stor del af de nye rejsende er folk, der ellers ville gå eller cykle eller slet ikke flytte sig. Kun hver femte af de nye passagerer er en bilejer, der foretrækker offentlig transport, fordi den er blevet gratis. Det er ikke nok til at nedbringe biltrafikken med mere end 3-4 procent. Rejsetid, ventetid og forsinkelser betyder mere for brugerne af den kollektive trafik end prisen på billetten alene. Hvis gratis transport fører til besparelser, ringere service, færre afgange og overfyldte busser og tog, vil brugerne foretrække biler. Passagererne i de offentlige transportmidler betaler 7,3 milliarder om året for billetter og kort. Heraf anvendes i dag cirka ti procent til at opkræve taksterne, og ti procent får deres udgifter betalt af det offentlige. Det kommende rejsekort vil øge udgifterne til opkrævning. Betalingen indbringer altså i dag knap 6 milliarder kroner netto til samfundet. Stort set det samme beløb, som går til spilde på grund af køer og trængsel i vejtrafikken, alene i hovedstadsområdet. O-takst er for dyrt Den samlede pris for at indføre 0-takst på landsplan er cirka 10,7 milliarder kroner. Oven i de tabte billetindtægter skal man nemlig lægge 1,2 milliarder i tabte afgifter fra den reducerede bilisme og 3,6 milliarder til at anskaffe flere busser, togvogne og S-tog, så der kan blive plads til de ekstra passagerer, også i myldretiden. De voksende problemer med partikeludslip fra biltrafikken og køer på indfaldsvejene løses ikke alene med gratis offentlig transport. Nogle bilejere vil lade bilen stå, hvis tog og busser bliver gratis. Men ikke mange nok til at løse alle trængselsproblemer. Størst effekt af en 0-takst vil være i Frederiksberg og i Københavns Kommune, hvor trængslen vil kunne reduceres markant. Arbejdsgruppen anbefaler at tage hele værktøjskassen i brug i trafikpolitikken: Takster, afgifter, planlægning og bedre forbindelser. En kombination af stok og gulerod kan bedst motivere bilister til at bruge den offentlige transport. Borgeres holdninger, afvejninger og prioriteringer i forhold til offentlig transport har været inddraget i arbejdet via en webbaseret spørgeundersøgelse, der blandt andet viser, at et flertal af danskerne gerne vil betale en halv procent ekstra i skat, hvis offentlig transport til gengæld bliver gratis. Et forslag til folketingsbeslutning (B 54) blev fremsat på dagen for offentliggørelsen om at iværksætte forsøg med gratis og billig kollektiv trafik. Det behandles bl.a. i Trafikudvalget. Blandt arbejdsgruppens anbefalinger Brug gratis offentlig transport som selektivt trafikpolitisk virkemiddel Reduktion af pris på pendlerkort Brug det fremtidige elektroniske rejsekort til at differentiere taksten Styrkelse af den offentlige transports konkurrenceevne Opfordring til øget byfortætning Se på mulighederne for at differentiere befordringsfradraget En samlet trafikpolitisk pakkeløsning er nødvendig Kørselsafgifter er ikke til at komme udenom En opgave for Infrastrukturkommissionen Se mere om arbejdsgruppens vurderinger og anbefalinger og Teknologirådets projekt på offentligtransport, hvor arbejdsgruppens rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport kan bestilles eller downloades. Også gruppens Datarapport, et Rådet til Tinget og podcast fra offentliggørelsen kan downloades her. 7

5 antibiotikaresistens et grænseløst projekt terror og terrorbekæmpelse Rådgivning for EU Vi krydser grænser i Europa som aldrig før, og vores bakterier følger med. EU-Parlamentet er blevet opmærksom på, at antibiotikaresistens har udviklet sig til et så alvorligt problem i Europa, at det ikke længere er en national opgave for de enkelte medlemsstater. Parlamentet har bedt om en vurdering af situationen og forslag til en handleplan. Teknologirådet har sammen med fire andre landes vurderingsinstitutioner bidraget med rapporten Antibiotic Resistance. Høring for Folketinget Terroraktionerne 11. marts 2004 i Madrid og i London 7. juli 2005 var anledning til justitsministerens fremlæggelse af antiterror-lovpakken i foråret Lovpakken fik Folketingets Retsudvalg henvende sig til Teknologirådet med en opfordring til at afholde en høring om terrorbekæmpelse. 10. maj 2006 blev høringen afholdt på Christiansborg med deltagelse af 12 eksperter og med Retsudvalget som spørgepanel. Af Jørgen Madsen af jørgen madsen Rapporten Antibiotic Resistance er resultat af en ekspertarbejdsgruppe, hvis medlemmer er: Fernando Baquero, director of the Department of Microbiology, Ramón y Cajal, University Hospital, Madrid Joanna Coast, professor of Health Economics, University of Birmingham Niels Frimodt-Møller, professor of Microbiology, Statens Serum Institute, Copenhagen Anne-Laure Ropars, senior public policy analyst, the Pharmaceutical R&D Policy Project, The George Teknologiske problemer og deres mulige løsninger overskrider ofte nationale, geografiske grænser. Projektet om antibiotikaresistens er blevet sat på EU-Parlamentets dagsorden, fordi problemerne med resistente bakteriestammer er ved at blive påtrængende store både i og udenfor medlemslandene. Da andre landes måde at gribe tingene an på har stor betydning for alle borgere i EU, er det væsentligt, at løsningerne sker efter fælles retningslinier og får grænseoverskridende effekt. som opdrættes til menneskeføde. Rapporten foreslår fx, at der kan iværksættes økonomiske sanktioner overfor regeringer, som tillader salg af en højere procent af antibiotika uden receptpligt end fastlagt. Rapporten efterlyser fælles godkendte standardiseringsregler som omfatter og udvikler europæiske standarder indenfor hygiejne, sundheds- og dagpleje og byggeri, og rapporten ønsker at fremme et internationalt system til hurtig diagnostik, eventuelt med et godtgørelsessystem til EU-lande med lav indkomst. Endelig taler rapporten for at opbygge fonde til uddannelse og oplysningskampagner, og at der specielt forskes indenfor området i kulturforståelse, baggrund og adfærd i forbindelse med brugen af antibiotika med henblik på at brugen af disse typer medicin. På ét væsentligt punkt afviger rapporten fra tidligere rapporter om emnet, idet disse alle har anbefalet øget forskningsindsats efter nye antibiotika og resistens. Projektgruppen vurderer imidlertid, at kapløbet mellem antibiotikaresistensens hastige fremadskriden og forskernes anstrengelser for at finde nye medika- Vejen til Parlamentet Tom Behnke (KF) Projektet om antibiotikaresistens blev igangsat af EU-Parlamentets teknologivurderingsinstitution Terror og terrorbekæmpelse Elisabeth Arnold (RV) STOA Scientific Technology Options Assessment. Høringens første del skulle give politikerne og Anne Baastrup (SF) STOA motiverede projektet med, at vi ikke længere høringens øvrige deltagere indsigt i det aktuelle Line Barfod (EL) kan vente på opdagelsen af nye antibiotika. Udvikling trusselsbillede både nationalt og internationalt. Til og forskning i disse typer medicin er en langva- at belyse terrorens internationale aspekter gjorde Høringsrapport med ekspertoplæg og udskrift af rig, dyr og vanskelig proces, som de fleste store den engelsk-italienske terrorekspert Loretta Napoleoni hele høringen, samt høringen som podcast kan hen- medicinalproducenter ikke længere finder profitabel rede for terrorens økonomi og konstaterede, at tes på og derfor trækker sig ud af. Mange forsøg på at terrorfinansiering i Danmark ikke er anderledes end 8 Institute for Internati- imødegå overforbruget af antibiotika har været menter ikke kan vindes i tide; måske eksisterer der den er i Spanien, Italien eller England. Hun skitsere- Danske terrorlove 9 onal Health, London Frank Møller Aarestrup, research professor in antibiotic resistance among bacteria from, animals, Danish Institute for Food and Veterinary Research, Copenhagen gjort i de senest ti år, men problemet eksisterer stadig. STOA ønskede en rapport med forslag til incitamenter, som kunne få medicinalindustrien til at udvikle nye typer antibiotika i behandlingen af resistente bakteriestammer, og valgte at lade Teknologirådet løse opgaven sammen med fire andre parlamentariske teknologivurderingsinstitutioner fra England, Tyskland, Belgien og Holland. I løbet af 2006 har Teknologirådet desuden deltaget i arbejdet med flere andre projektopgaver for EU-Parlamentet fx om patentrettigheder og energi. Rapportens anbefalinger Rapporten lister en række anbefalinger til politiske tiltag som EU-Parlamentet bør gennemføre, blandt andet, at ECDC, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme skal have større koordinerende rolle end den nuværende, nærmest svarende til USA s Center for Disease Control. Desuden anbefaler rapporten standardisering af receptregler for medicin til både mennesker og især til dyr ikke flere former for antibiotika. Derfor anbefaler gruppen, at flere midler vil være bedre anvendt til at forhindre resistens end til forskning efter ny medicin. For at kvalitetssikre rapporten gennemførte projektgruppen en workshop i EU-regi med yderligere en gruppe eksperter før den endelige overdragelse til EUparlamentet. STOA præsenterede undersøgelsesresultaterne og rapporten på en workshop, hvortil parlamentsmedlemmerne var inviteret. Rapporten blev godt modtaget af både parlamentarikerne og af de tilstedeværende eksperter. Det nytter at bekæmpe terroristaktioner, indledte historiker Karsten Fledelius høringen, der i sit oplæg beskæftigede sig med attentater, som det er lykkedes at afværge. Han fæstnede sig blandt andet ved værdien i, at samfundet har veluddannede, rutinerede mennesker i overvågningsfunktioner. Andre eksempler viser, at det netop er helt almindelige mennesker, der gør deres arbejde, og som er opmærksomme på, at noget ikke er normalt, som griber aktivt ind. Karsten Fledelius fremhævede også gammeldags, gedigent politiarbejde som en indsats, det er værd at placere ressourcer i. de, hvordan den globale terrorfinansiering er blevet omstruktureret efter 11. september 2001 i stedet for at være blevet ødelagt, som det var hensigten med USA s Patriot Act, introduktionen af terrorlisterne og nedkæmpelsen af Taliban-regimet. Loretta Napoleonis råd til politikerne var, at der fortsat skal gribes ind overfor terrorismens finansielle grundlag, men at det er vigtigt også at modvirke forhold som nærer anti-europæiske følelser hos især unge europæiske muslimer: Arbejde for lavere arbejdsløshed, give skattelettelser til virksomheder som ansætter unge muslimer, og støtte til moderate muslimske moskéer og frem for alt bedre dialog og integration i samfundet. Antiterrorpakkens jura Anden del af høringen skulle give et overblik over antiterrorpakkens juridiske betydning og kom hurtigt til at handle om balancen mellem sikkerhed på den ene side og privatlivets fred på den anden. Terrorpakken indebærer blandt andet, at Politiets Efterretningstjeneste får vide beføjelser til fx at foretage telefonaflytninger uden retskendelse. Flere oplægsholdere fremhævede risikoen for indbrud i danskernes ret til privatlivets fred på baggrund af terrorpakken. Tanja Krabbe fra Digital Rights pegede på teknologiens muligheder forøget overvågning ikke blot med tv-kameraer men også via dankort, internet, mobiltelefoner, bibliotekslån, s osv. Den reelle risiko er, sagde hun, at vi begynder at ændre på vores hverdag og adfærd som følge af forventningen til evig overvågning, og at det er at gå terroristernes ærinde. Formand for Retsudvalget og ordstyrer for høringen Peter Skaarup (DF) sluttede dagen med at takke oplægsholderne og kommentere debatten med, at Retsudvalget herefter ville arbejde videre med de informationer og indtryk, som høringen har efterladt. Antiterrorpakke 1 efter terrorangrebet i USA 11. september 2001: Straffeloven får en ny terrorregel med en bred definition af terrorisme. Enhver form for støtte til terrororganisationer bliver kriminaliseret. Det bliver strafbart såvel at give penge som at udtrykke opbakning. Politiet får udvidet adgang til hemmelig ransagning og til beslaglæggelser. Teleselskaber får pligt til at opbevare oplysninger i et år. Det bliver muligt at udlevere danske statsborgere til strafforfølgelse i udlandet. Antiterrorpakke 2 Antiterrorpakke 2, efter terrorangrebet i London i juli 2005: Politiets Efterretningstjeneste får ret til at indhente oplysninger fra andre myndigheder og til at udveksle disse med Forsvarets Efterretningstjeneste. Politiet behøver kun én dommerkendelse for at aflytte alle en mistænkts telefoner og mailadresser. Politiet får adgang til at afbryde al radio- og telekommunikation for at forebygge en terrorhandling. Politiet kan bede såvel myndigheder som private om at udnytte deres ret til at tv-overvåge. Høringens spørgepanel Medlemmer af Retsudvalget: Peter Skaarup (DF), formand for Retsudvalget og høringens ordstyrer. Birthe Rønn Hornbech (V) Morten Bødskov (S) Peter Skaarup (DF)

6 internationale kompetencer igangværende projekter og projekter afsluttet i Høring for Folketinget Danmark som førende vidensamfund! Sådan lyder det fra regeringen, der som et afgørende led i sin globaliseringsstrategi har iværksat en række tiltag for at internationalisere de danske uddannelser. Men hvor langt er vi nået, og hvordan sikrer vi, at projektet lykkes? På Teknologirådets høring om Internationalisering af uddannelser 30. august 2006 kom der mange gode bud. af marie hemmingsen CIRIUS er en styrelse i Undervisningsministeriet, der arbejder for at styrke internationaliseringen af alle danske uddannelser. Hovedpunkterne i regeringens strategi for en styrket internationalisering af uddannelserne: at sikre, at uddannelserne kvalificerer danske elever, studerende og arbejdstagere til at klare sig i internationale miljøer at understøtte danskere i at studere, forske og arbejde i udlandet at tiltrække kvalificerede udenlandske studerende, forskere, lærere og arbejdskraft at forbedre danske uddannelsesinstitutioners muligheder for at deltage i samarbejde og konkurrence på det globale uddannelsesmarked at sikre kvaliteten i det danske uddannelsessystem gennem deltagelse i transnationalt samarbejde og internationale sammenligninger Folketingsmedlemmer i høringens spørgepanel: Carina Christensen (KF), formand for Uddannelsesudvalget Hanne Severinsen (V), ordstyrer Tina Nedergaard (V) Christine Antorini (S) Martin Henriksen (DF) Margrethe Vestager (RV) Morten Homann (SF) Per Clausen (EL) Skal Danmark være førende inden for forskning og uddannelse, skal studerende ved danske uddannelser kunne tilegne sig kompetencer, der lever op til internationale aktørers krav og gør dem i stand til at agere på et globalt marked. Det kræver væsentlige ændringer inden for det danske uddannelsesområde. For at give politikere og andre relevante aktører et overblik over udfordringerne i denne internationaliseringsproces, arrangerede Teknologirådet på vegne af Folketingets Videnskabsudvalg og Uddannelsesudvalg en høring, der gav politikerne mulighed for at komme i dialog med eksperter på området. En iboende kraft Internationaliseringen skal efter globaliseringsplanen starte allerede i folkeskolen og får derfor betydning for alle, der i fremtiden skal i kontakt med det danske uddannelsessystem. Så på høringen blev der trukket linjer tilbage til de tidlige skoleår, selvom fokus var på de mellemlange og lange videregående uddannelser. Torben Klein lagde som direktør for CIRIUS for med at gøre rede for de politiske tiltag til internationalisering der allerede er iværksat. Han slog fast, at hvis strategien skal lykkes, skal internationaliseringen blive en iboende kraft i uddannelsessystemet og de i studerendes prioriteringer ikke bare en politisk rettesnor eller et økonomisk incitament. Studerende, undervisere, rektorer og andre i uddannelsessystemet bidrog med deres konkrete erfaringer i, hvordan det faktisk står til med internationaliseringen, mens repræsentanter fra erhvervslivet kom med bud på hvilke krav, der er til de nyuddannede på et globalt arbejdsmarked. Hvor skal der sættes ind? Eksperterne havde forskellige tilgange til høringens emne men et klart fælles ønske om et internationalt orienteret dansk uddannelsessystem. Der var enighed om, at Danmark generelt tilbyder uddannelser af høj kvalitet, men at der er betydelige problemer, der skal løses, hvis internationaliseringen skal slå igennem. Anbefalingerne lød på, at der skal langt flere stipendier til for at tiltrække udenlandske studerende og sikre, at mange flere danske studerende tager på udlandsophold. Bureaukratiske procedurer med at få studiekort og lignende, besværet med at skaffe bolig og studiejob og ikke mindst langvarige processer med at få visum og opholdstilladelse sætter en stopper for mange udlændinge. For både danske og udenlandske studerende gælder det, at deres sprogkundskaber ofte er for ringe. Det kan desuden være svært at få godkendt studier, fag og hele uddannelser på tværs af grænser. John E. Andersen fra Det Internationale Kontor på Københavns Universitet slog fast, at danske universiteter ligesom de øvrige europæiske er underfinansierede og overregulerede. Der skal ganske enkelt flere penge til, hvis kvaliteten skal sikres i fremtiden. Tilbage som et klart budskab på høringen står også, at man i fokuseringen på uddannelse ikke må glemme dannelsen. Hvor uddannelse handler om at besidde specifikke kundskaber, handler dannelse om at gebærde sig i verden. Begge begreber er under forandring, og de er tæt knyttet sammen, ikke mindst når vi taler om at besidde kompetencer til at agere internationalt. Konsekvenser Høringens påpegning af de langvarige procedurer for at få studieopholdstilladelse her i landet førte til, at der i regi af Videnskabsudvalget i november blev afholdt et lukket samråd med integrationsministeren om Udlændingeservices praksis på området. Integrationsministeren slog i et svar til udvalget blandt andet fast, at Udlændingeservice ikke må blive en barriere, der afholder dygtige udenlandske studerende fra at vælge Danmark som studieland, og at det derfor er af yderste vigtighed, at Udlændingeservice fremover bliver gearet til at klare mængden af ansøgninger om opholdstilladelse fra udenlandske studerende. Høringen var særdeles velbesøgt, også af pressen, og oplæggene affødte en livlig debat med plads til spørgsmål og kommentarer fra engagerede tilhørere. Som ordstyrer og formand for Videnskabsudvalget Hanne Severinsen (V) afslutningsvis konstaterede, var der ingen fælles konklusion men derimod et godt grundlag at diskutere videre på. Høringsrapport med ekspertoplæg og udskrift af hele høringen samt podcast af høringen kan downloades på Teknologirådet gennemfører sine vurderingsaktiviteter som projekter, der bliver til på baggrund af en offentlig idé-indsamling. Udfra en analyse af emnet vælger vi en metode under hensynstagen til projektets mål: Hvilken slags resultater stiles der mod? Hvem er målgruppen? Hvem skal involveres? Hvilken type analyse og debat er nødvendig, og hvilke krav til timing er der? Foruden de projekter, Rådet selv kan igangsætte, kan Rådet igangsætte projekter finansieret af og/eller i samarbejde med andre parter, så længe Rådets uafhængighed kan bevares. Gratis offentlig transport Både trafikken og den danske bilpark er vokset markant de senere år en udvikling de fleste vurderer vil fortsætte. Projektet har som et bidrag til den trafikpolitiske debat kortlagt de mulige samfundsmæssige og langsigtede konsekvenser af at indføre gratis offentlig transport og på den baggrund vurderet, hvorvidt gratis transport kunne være et velegnet politisk instrument til at imødegå de voksende problemer fra trafikken. Projektleder Anne Funch Rohmann Metode: Ekspertarbejdsgruppe, workshop, interviewmøde Projektet er afsluttet (se artikel s. 7) Hvordan skal vi bruge den øgede viden om menneskets hjerne? Hjerneforskning udgør et fascinerende og skræmmende forskningsområde. I disse år præsteres resultater, der på én gang giver håb om at kunne forstå og behandle en række alvorlige sygdomme og rejser nogle vigtige samfundsmæssige spørgsmål. Et dansk borgerpanel har deltaget i det fælles europæiske initiativ Meeting of Minds, hvor borgere fra ni lande har mødtes for at debattere perspektiverne i hjerneforskningen med førende eksperter og efterfølgende videregivet anbefalingerne fra debatterne til Europa-Parlamentet. Projektleder Ida-Elisabeth Andersen Metode: Borgerpanel, konsensuskonference Projektet er afsluttet RFID muligheder og konsekvenser Radio Frekvens Identifikation (RFID) er en af de mest hypede, men også kontroversielle teknologier, som er på vej ind i vores hverdag. Bittesmå computerchips med indbygget radioantenne kan identificere selv små genstande. Teknologirådet har sat fokus på RFID-teknologiens muligheder og risici på et tidspunkt, hvor brugen af RFID stadig er i sin vorden. Projektet tog udgangspunkt i værdikæden fra produktion til forbrug af varer for at bidrage til at aflive myter, fremkalde nye perspektiver og foreslå retningslinier for brug af RFIDteknologi. Projektleder Ida Leisner Metode: Perspektivværksted Projektet er afsluttet Det fremtidige danske energisystem Energisektoren i Danmark har indenfor de seneste år fået nye rammebetingelser i kraft af blandt andet liberalisering af området og internationale klimaaftaler. Da der samtidig inden for de næste år bliver knaphed på billig og lettilgængelig olie og naturgas, stiller det sektoren over for nye, store udfordringer. Projektet har diskuteret udfordringer og mulige løsninger med omdrejningspunkt i et Fremtidspanel bestående af folketingspolitikere fra alle Folketingets partier. I løbet af to år har Teknologirådet arrangeret fire høringer for fremtidspanelet med hver deres tema om det fremtidige danske energisystem. Rockwool International A/S og flere andre danske virksomheder har bidraget til projektets gennemførelse med finansiel støtte til modelberegninger. Projektleder Gy Larsen Metode: Ekstern styregruppe, fire høringer i samarbejde med Folketingets Fremtidspanel Projektet er afsluttet Morgendagens transportbrændstoffer danske perspektiver Transportsektorens udfordringer omhandler både forsyningssikkerhed og miljøbelastning. Transportens olieafhængighed gør sektoren yderst sårbar i forhold til fremtidige prisstigninger på benzin og diesel, og sektorens forbrug har alvorlige konsekvenser for miljøet. Projektet har sammenlignet mulighederne i en række biobrændstoffer som et bidrag til beslutningsgrundlaget for Danmarks fremtidige målsætning om biobrændstof og giver konkrete forslag til politiske foranstaltninger. Projektleder Gy Larsen Metode: Ekspertarbejdsgruppe Projektet er afsluttet Pervasive Healthcare i den danske sundhedssektor Den danske sundhedssektor står de kommende år overfor en række store udfordringer, der betyder en øget efterspørgsel på sundhedsydelser. Pervasive Healthcare sundhedsteknologi baseret på it ses af flere som et muligt svar på disse udfordringer. Projektet har forsøgt at skabe et overblik over potentialer og perspektiver ved implementering af Pervasive Healthcare i det danske sundhedssystem, og arbejdsgruppen har i forlængelse heraf udarbejdet en række anbefalinger. Projektleder Anders Jacobi Metode: Tværfaglig arbejdsgruppe og workshop Projektet er afsluttet (se artikel s. 4) Toksikologi og nanoteknologi En tværfaglig arbejdsgruppe har set på, om gældende lovgivning kan håndtere eventuelle risici ved nanoteknologi. Gruppen har udarbejdet et forslag til en handlingsplan med anbefalinger til, hvordan politikere og beslutningstagere kan forholde sig til risikovurdering og regulering af nanoteknologiske produkter og processer. Projektleder Ulla Holm Vincentsen Metode: Ekspertarbejdsgruppe Projektet er afsluttet (se artikel s. 6) Antibiotikaresistens Et projekt som Teknologirådet har gennemført for STOApanelet i EU-Parlamentet. Projektets formål har været at give et overblik over anbiotikaresistenssituationen, herunder problemets omfang og karakter, samt over forskningen i nye antibiotika og andre antibakterielle teknologier. En tværfaglig arbejdsgruppe har udarbejdet en handlingsplan til, hvordan EU kan bidrage til imødegåelse af problemet. Projektleder Ulla Holm Vincentsen Metode: Ekspertarbejdsgruppe Projektet er afsluttet (se artikel s. 8) Lokalt demokrati Kommunalreformen har medført en overdragelse af nye opgaver til kommunerne, hvilket gerne skulle styrke det lokale demokrati og borgernes deltagelse i den kommunale opgaveløsning. Alle kommuner er forpligtet på at skabe en samlet politik for nærdemokrati i kommunen. Teknologirådets projekt bidrager til kommunernes strategiarbejde med henblik på at styrke borgernes mulighed for indsigt og indflydelse og dermed kvalificere den politiske debat og de politiske beslutninger. Teknologirådet har deltaget i gennemførelsen af en borgerhøring i Silkeborg Kommune og planlægger 11

7 en større konference om lokal- eller nærdemokrati i marts Projektleder Anne Funch Rohmann Metode: Tværfaglig arbejdsgruppe, borgerhøring (se artikel s. 5) It-sikkerhed på tværs af grænser Digitaliseringen af samfundet har vist sig at give anledning til store sikkerhedsproblemer. Kompleksitet og afhængighed i it-infrastrukturen stiger konstant, øger infrastrukturens sårbarhed og risikoen for it-kriminalitet. Formålet med projektet har været at identificere it-sikkerhedsproblemer, der bedst løses gennem internationalt samarbejde, at udarbejde løsningsforslag og at udpege de internationale fora, hvor Danmark bør engagere sig og fremføre løsningsforslagene. Projektleder Bjørn Bedsted Metode: Arbejdsgruppe, international workshop Prioriteringer i sundhedssystemet Nye teknologier og behandlingsmuligheder, en aldrende befolkning og flere med kroniske sygdomme er faktorer, som i disse år øger presset på de offentlige sundhedsudgifter. Etiske værdier og hensyn til den bedste ressourceudnyttelse udgør to vigtige sæt af kriterier for prioriteringer i sundhedssystemet. Projektet skal skabe overblik over disse prioriteringer og diskutere, hvordan kriterierne for prioriteringer i sundhedssystemet kan blive synlige for en bredere offentlighed og dermed tilgængelige for en dialog mellem aktørerne i sundhedssystemet. Projektledere Gy Larsen og Ida Leisner Metode: Interviewundersøgelse og workshop Energibehov med potentiale I samarbejde med Energistyrelsen og Energi Industrien i Dansk Industri forsøger Teknologirådet at udvikle og afprøve en metode til at afdække behov for en innovationsstrategi på energiområdet. Formålet er at matche samfundsmæssige innovationsbehov med danske spidskompetencer og styrkepositioner på energiområdet og på den baggrund bidrage til indsatsen for øget innovation på området. Projektet skal brin- opdateret og fleksibelt. Projektet skal foretage en udredning af kommunikationen i beredskabet både mellem og i katastrofer, terror og større ulykker. Teknologirådet udsender en udgave af Fra rådet til tinget om beredskabet og kommunikationsnettet i foråret 2007 og afholder en konference om emnet samme efterår. Projektleder Søren Gram Metode: Konference Digital metodehåndbog for naturvejledere Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet ønsker at øge borgernes kendskab til naturen og medvirke til en bæredygtig udvikling. Rundt om i landet fungerer ca. 300 naturvejledere og for at imødekomme ønsker om et øget lokalt naturengagement vil Skov- og Naturstyrelsen lade naturvejlederne være initiativtagere til forskellige former for borgerinddragelse. Som støtte til naturvejledernes arbejde skal Teknologirådet producere en digital metodehåndbog om borgerinddragelse og tilhørende webstruktur. Projektleder Søren Gram Metode: Tværfaglig arbejdsgruppe projekter i 2007 Teknologisk marginalisering Ny teknologi kan medføre ændrede fremtidsmuligheder og nye job, men også marginalisering og forandring af arbejde. Nogle bliver overflødige. Projektet skal sætte fokus på, om ny teknologi kan skubbe medarbejdergrupper ud i arbejdsmarkedets periferi eller være en hindring for, at nogle mennesker kan få et job. Projektet skal desuden søge at afdække, om nogle grupper er mere marginaliseringstruede end andre, og hvad der kan gøres for at forhindre eller modvirke problemet. Flere forskningsmidler men til hvad? TeknoNyt Regeringen planlægger at øge bevillingerne til forskning og TeknoNyt er Teknologirådets elektroniske nyhedsbrev, som udvikling i de kommende år, men hvordan anvendes midlerne udkommer ca. en gang om måneden. Nyhedsbrevet indehol- 12 ge en række traditionelle og utraditionelle parter sammen i bedst? Skal der fx fokuseres på samme teknologiområder der informationer om Teknologirådets aktuelle arrangemen- UK og EU-Parlamentet, som udfører teknologivurdering på 13 forsøget på at udvikle nye teknologier, produkter og løsninger, og at påbegynde nye partnerskaber. Projektleder Anders Jacobi Metode: Workshops Ny teknologi i ældreplejen Ældreplejen har været gennem en omfattende forandringsproces for at øge effektivitet og kvalitet. Efterhånden som mulighederne og ideerne er vokset frem, er der blevet indført teknologi i ældreplejen og især i styringen af den. Projektet skal blandt andet belyse, hvad anvendelsen af de nye styringsværktøjer betyder for brugere og ansatte. Teknologirådet arrangerer i foråret 2007 et scenarieværksted, hvor der skabes rum for dialog og erfaringsudveksling mellem lokale aktører. Resultatet skal være en debatpakke, som kan bruges til skabe lokal debat og scenarieværksteder i andre kommuner. Projektleder Ida-Elisabeth Andersen Metode: Scenarieværksted Styrkelse af katastrofeberedskabet I tilfælde af katastrofer og større ulykker, hvor der kræves en koordineret indsats fra flere beredskabsmyndigheder, er tværgående kommunikation afgørende for at holde beredskabet som andre lande, skal der satses kortsigtet eller langsigtet? Reformen af universitets- og forskningsverdenen vil få stor betydning for dansk forskning og dermed også for det danske samfund, men få forskere har deltaget i debatten eller diskussionen om fremtidens forskningsmidler. Projektet skal søge at skabe et overblik og en dialog om reformens muligheder, alternativer og konsekvenser og åbne en debat med faglige vurderinger og holdninger. Nye styringsmodeller for offentlig it Der er brug for en debat om, hvordan styringsmodellerne for tværoffentlige teknologiprojekter kan optimeres for at matche den omfattende udvikling af både arbejdsgange, it-systemer og lovgrundlag, som digitaliseringen medfører. Problemer med at få større offentlige it-projekter til at fungere optimalt eksisterer fortsat. Teknologirådets projekt skal sætte særligt fokus på den fase, hvor rammerne for it-projekter skal fastlægges, og Rådets projekt skal analysere den overordnede styring og lederskab i forbíndelse med disse større offentlige it-projekter iværksat inden for de sidste fem år. Erfaringerne fra disse nye it-projekter skal blandt andet sammenholdes med de anbefalinger, der blev givet i rapporten Erfaringer fra statslige it-projekter fra Miljøvenligt byggeri i praksis Et miljørigtigt hus kan i dag bygges for en lille mer-investering, som har få års tilbagebetalingstid på sparet energiforbrug. Det er i både forbrugerens og myndighedernes interesse og ville kunne løse en stor del af vore klimaforpligtelser. Projektet skal undersøge behovet for oplysning, erfaringsformidling, debat og kick-start til et bredere samarbejde på området for mere miljøvenligt byggeri i Danmark. Projektet omfatter også de væsentligste barrierer for, at udviklingen kommer i gang i praksis i Danmark. oplysning og formidling Dialog, debat og oplysning er en forudsætning for den demokratiske indflydelse på, hvordan vi bruger teknologi og viden. Teknologirådet bidrager til at dialog og debat om teknologi kan finde sted på et oplyst grundlag. Til alle Teknologirådets projekter udarbejdes der en specifik formidlingsstrategi, og Teknologirådet arbejder aktivt på at informere pressen om Rådets aktiviteter og udgivelser. I 2006 var Teknologirådet og dets arbejde omtalt i mere end 260 avisartikler samt i en lang række radio- og tv-indslag. Teknologidebat i 2006 Teknologirådets kvartalsblad Teknologidebat stiller i hver udgave skarpt på et af rådets aktuelle projekter i en artikelserie. Derudover rummer hvert blad undersøgende artikler om teknologiens muligheder og konsekvenser for det enkelte menneske og for samfundet i et større perspektiv. Teknologidebats oplag er marts, nr. 1: Årsberetning for juni, nr. 2: Fokus: Fremtidens patienter 1. september, nr. 3: Fokus: Fremtidens energikilder 1. december, nr. 4: Fokus: Teknologivurdering i EU ter og projekter, samt nyheder fra det teknologiske område, både nationalt og globalt. TeknoNyt har mere end abonnenter. Tekno.dk På Teknologirådets hjemmeside findes oplysninger om rådets tidligere og aktuelle projekter, kommende og afholdte arrangementer, benyttede arbejdsmetoder, sekretariat, bestyrelse, repræsentantskab og meget mere. Rådets hjemmeside besøges af ca om dagen og en række af rådets rapporter downloades i meget store antal. internationale aktiviteter i 2006 En del af Teknologirådets opgave er at deltage i forskellige former for internationalt samarbejde og koordination med andre teknologivurderingsinstitutioner: FORSociety ForSociety ERA-Net er et europæisk netværk, hvor nationale foresight- eller fremsyns-koordinatorer sammenligner og evaluerer deres aktiviteter og deler viden om metoder og, emner. På sigt er det hensigten, at koordinatorerne skal udvikle og gennemføre transnationale foresight-projekter. Teknologirådet har ansvaret for at udvikle et web-baseret evalueringsværktøj, som kan bidrage til at videreudvikle foresight-aktiviteter gennem selvevaluering og selvrefleksion i arbejdet. Projektledere: Lars Klüver, Bjørn Bedsted, Anders Hoff og Søren Gram. STOA Scientific and Technological Options Assesment STOA er EU-Parlamentets enhed for teknologivurdering og har til opgave at servicere Parlamentet i teknologivurderingsspørgsmål gennem kontraktligt samarbejde med eksterne eksperter i teknologivurdering. Teknologirådet er tilknyttet STOA gennem partnerskabet ETAG European Technology Assessment Group, der i perioden gennemfører STOA s projektaktiviteter. Teknologirådet har i 2006 gennemført projekter om antibiotikaresistens, et katalog om fremtidens vedvarende energiformer og om udvikling af patentsystemet. Projektledere: Ulla Holm Vincentsen, Lars Klüver, Bjørn Bedsted, Søren Gram, Ida Leisner og Gy Larsen. EPTA European Parliamentary Technology Assessment network EPTA-netværkets medlemmer er parlamentariske teknologivurderingsinstitutioner i en række europæiske lande og regioner: Catalonien, Danmark, Finland, Belgisk Flandern, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Holland, Norge, Schweiz, vegne af parlamenterne. De deltagende institutioner benytter forskellige metoder men beskæftiger sig alle med at tilvejebringe upartisk og kvalificeret information om udviklingen inden for områder som bioetik og -teknologi, folkesundhed, miljø, energi og industri-, forsknings- og udviklingspolicy. EPTA formidler oplysninger om medlemsorganisationernes aktiviteter og giver mulighed for erfaringsudveksling mellem medlemmer gennem møder og udgivelsen af et nyhedsbrev. Projektleder: Lars Klüver. Mere information: GM-afgrøder, fælles europæisk projekt Genetisk modificerede planter og fødevarer, GM-afgrøder, ses som en vigtig nøgle til konkurrencedygtighed, men fremprovokerer samtidig bekymringer for sundhed-, sikkerhed- og miljø. Projektet skal give et bud på fremtidige udfordringer på GM-området og udpege emner, det vil være relevant at igangsætte nye teknologivurderingsprojekter på europæisk niveau. Projektet gennemføres som et fælles EPTA-projekt med partnere fra England, Tyskland og Østrig. Projektleder: Søren Gram Metode: Udredning

8 regnskab Datasikkerhed og privatliv It og mobil kommunikation er under konstant udvikling, og mulighederne for indsamling, lagring og analyse af data øges dramatisk. På internettet, mens vi kører bil eller bevæger os rundt med en tændt mobiltelefon afsætter vi elektroniske fodspor. Disse fodspor kan let gemmes, kopieres og søges i en ubestemmelig lang tidsperiode. Korttidsgevinsten ved brugen af ny teknologi kan have ubehagelig langtidseffekt for privatlivets fred medmindre myndighederne skrider ind, pointerer en rapport fra EPTA. Rapporten er udarbejdet som et EPTA-projekt mellem Danmark, Østrig, Norge, UK, Flamsk Belgien, Holland og Schweiz og er baseret på teknologivurderingsprojekter indsamlet fra de syv europæiske lande. Projektleder: Ida Leisner Metode: Ekspertgruppe CIPAST Citizen Participation in Science and Technology CIPAST er en fælles europæisk platform for initiativer, som arbejder på at styrke den sociale basis for offentlig samtale og beslutningsprocesser på scientific-technological området. Teknologirådet arbejder sammen med andre af CIPAST s medlemmer på et kursus i borgerdeltagelse på det teknologiske område, som tilbydes til praktikere på området. Projektledere: Ida-Elisabeth Andersen og Gy Larsen PRISE Privacy and Security EU-Kommissionen har del-finansieret PRISE-projektet som en del af forberedelserne til EU s sikkerhedsforskning under FP, og skal udvikle privacy-kriterier til evaluering af forskningsprojekter. Det sker gennem en kortlægning af sikkerhedsteknologier og privacy-problemer, opstilling af scenarier, udvikling af et bud på kriterier og test af kriterierne gennem borgerinddragelse i 6 lande. Projektet gennemføres sammen med Teknologirådets søsterorganisationer i Østrig og Norge og med data-tilsynet i Schlesvig-Holstein. Projektledere: Ida Leisner, Anders Jacobi, Anne Funch Rohmann og Lars Klüver. rådgivning af folketing og regering En af Teknologirådets centrale opgaver er at rådgive Folketinget og regeringen i teknologiske spørgsmål. Teknologirådet afholder høringer og seminarer om aktuelle emner på opfordring af og i samarbejde med Folketingets forskellige udvalg. Disse høringer for Folketinget er åbne for offentligheden. Teknologirådets vejledning af Folketinget og regeringen varetages yderligere af nyhedsbrevet Fra Rådet til Tinget, som Teknologirådet udsender ca. 20 gange om året. Nyhedsbrevet beskæftiger sig dybdegående med teknologiske temaer og forhold, som er politisk relevante og aktuelle. Høringer afholdt i : Tredje høring om fremtidens danske energisystem : Høring om miljøteknologi : Høring om Metrocityringen : Høring om alternative transportbrændstoffer : Høring om tilsætningsstoffer i tobaksvarer : Høring om terrorbekæmpelse : Fjerde høring om fremtidens danske energisystem : Høring om internationalisering af uddannelser. Nyhedsbrevet Fra rådet til tinget i , Nr. 214: Danmark på vej mod intelligent energisystem 01.02, Nr. 215: Depression bor også i kroppen 03.03, Nr. 216: Fortsat strid om GMO-regler 27.03, Nr. 217: Borgernes nationalparker 27.03, Nr. 218: Dansk miljøteknologi til hele verden 27.03, Nr. 219: Danmarks energiforbrug skal ned 25.04, Nr. 220: Afgang for grøn transport skal Danmark med? 11.05, Nr. 221: Nedtælling til metroens 4. etape Cityringen 16.05, Nr. 222: Patentsystemet under pres 29.05, Nr. 223: Vi har råd til flere ældre 29.05, Nr. 224: Terrornetværk i cyberspace 01.06, Nr. 225: Pervasive Healthcare gavner kroniske patienter 15.06, Nr. 226: RFID med brugerkontrol 22.06, Nr. 227: Danmarks energifremtid 07.07, Nr. 228: Bliver man syg af Nano? 28.08, Nr. 229: Bedre sundhed hvis færre røg 12.10, Nr. 230: Uddannelse til globalt marked 27.11, Nr. 231: Ønskes: En ny privacy-politik 29.11, Nr. 232: Gratis offentlig transport Teknologirådet skal ifølge lovgrundlaget tilstræbe en tredeling af udgifterne til teknologivurdering, oplysning og administration. Udenfor denne tredeling holdes husleje og eksternt finansierede aktiviteter det vil sige aktiviteter, der ikke er finansieret af den ordinære bevilling. Rådets sekretariat brugte i årsværk til den faste stab. Lønudgifter hertil er fordelt på de tre hovedposter samt eksternt finansierede aktiviteter. Hertil kommer løst knyttede konsulenter (journalister, oplægsholdere, ordstyrere, studentermedhjælp m.m.) som betales indenfor de enkelte aktiviteter. Teknologirådet har i budgettet for år 2007 afsat 1,2 mio. kr. restbudgetter på de aktive projekter, som er besluttet i 2006 eller tidligere. gns Aktiviteter Teknologivurdering Vurderingsprojekter Metodeudvikling Projektgennemførsel, løn Oplysning & Kommunikation Lokaldebat Rådgivningsprojekter Teknologidebat Fra Rådet til Tinget Emner/info-indsamling International formidling Internet www Forlag Beretning Oplysning, løn Administration Kontorhold EDB Drift, lokaler Personale ex løn Ferieforpligtelse Bestyrelse Repræsentantskab Regnskab & revison Administration, løn Lokaler Eksternt finansierede aktiviteter (17.981) Biosam handlingsplan Overførsel til næste år Overført budget til igangv. projekter