INSPIRATIONSDAG OM STUDIEINTENSITET
|
|
- Frederik Marcussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INSPIRATIONSDAG OM STUDIEINTENSITET 22. SEP. 2016
2 Hvad taler vi om? Antallet af timer den studerende bruger på at deltage i undervisning samt antallet af timer den studerende bruger på studierelaterede aktiviteter (herunder at forberede sig til undervisning).
3 ER BØR #1 Hvad ved vi om studieintensitet? #4 Eksempler Hvor godt forbereder studerende sig? Gør det en forskel, om de er forberedt eller ej? Hvad kan vi som undervisere gøre helt konkret? #2 Ansvar for egen læring Bør de studerende være forberedt? Eller er deres eget frie valg? Bør undervisere påtage sig en styrende rolle? Eller ligger det uden for vores faglighed? #3 Undervisning: Pligt, ret eller privilegium
4 HVAD VED VI OM STUDIEINTENSITET? 19. JULI 2016
5 ER BØR #1 Hvad ved vi om studieintensitet? #4 Eksempler Hvor godt forbereder studerende sig? Gør det en forskel, om de er forberedt eller ej? Hvad kan vi som undervisere gøre helt konkret? #2 Ansvar for egen læring Bør de studerende være forberedt? Eller er deres eget frie valg? Bør undervisere påtage sig en styrende rolle? Eller ligger det uden for vores faglighed? #3 Undervisning: Pligt, ret eller privilegium
6 Hvor meget og hvor lidt? Meget stor spredning indenfor fag men også mellem fag En gruppe af studerende har et studietidsforbrug, der er væsentligt mindre end 37 timer ugentligt Andel studerende timer Ugentlig studietid (timer) HUM SUN SAM NAT Kilder: AU 2014, DEA 2013, Eurostudent 2011, Herrmann et al. 2015, Kvalitetsudvalget 2014, KU 2013, Produktivitetskommissionen 2013
7 Er det så et problem? Den evige undtagelse Positiv men kompleks sammenhæng mellem antal timer brugt på stdier og læringsudbytte Andre konsekvenser Deltagelse Feedback Underviserens manøvrerum Motivation (medstuderende og underviser) Politiske og institutionelle Kilder: Bækgaard et al. (upubl.), Diseth et al. 2010, Herrmann 2014, Herrmann & Bager-Elsborg 2015, Kember et al. 1996, van Gog 2013, Richardson et al
8 Foreløbig konklusion En gruppe af studerende forbereder sig mindre end man vil vurdere hensigtsmæssigt. Spørgsmålet er ikke om man kan højne studieintensitet. Spørgsmålet er hvor meget, hvordan og hvem. Dette spørgsmål er empirisk. Men spørgsmålet er også normativt.
9 ANSVAR FOR EGEN LÆRING 19. JULI 2016
10 ER BØR #1 Hvad ved vi om studieintensitet? #4 Eksempler Hvor godt forbereder studerende sig? Gør det en forskel, om de er forberedt eller ej? Hvad kan vi som undervisere gøre helt konkret? #2 Ansvar for egen læring Bør de studerende være forberedt? Eller er deres eget frie valg? Bør undervisere påtage sig en styrende rolle? Eller ligger det uden for vores faglighed? #3 Undervisning: Pligt, ret eller privilegium
11 Det forventes, at de studerende ved Aarhus BSS bidrager til at skabe et dynamisk og inspirerende fagligt miljø, der fremmer en god læringsproces, ved at udvise et højt ambitionsniveau og påtage sig medansvar for undervisningen, egen læring, gruppearbejder og projekter. (Code of Conduct, Aarhus BSS)
12 Ansvar for egen læring Case, del 1: Studerendes syn på forberedelse
13 [Nu] går vi på universitetet, så det er op til folk selv, at de lærer det, de skal lære. De bliver straffet til eksamen, kan man sige, hvis det er sådan, at de ikke kan det, man skal kunne. (Studerende)
14 Jeg kan godt forstå, at når man er i folkeskolen og i gymnasiet, at man ligesom skal igennem nogle ting, og det er et krav for at komme videre. Men når man går på universitetet, så er det lidt sådan, at jamen du skal igennem noget, og så når du igennem det, eller også når du ikke igennem det. Når du går op til eksamen, så bliver du testet i det, du har været igennem... Og så får du din eksamen. Og hvis du ikke har gjort det godt nok, så dumper du, så må du prøve igen. Det er det billede jeg har af at gå på universitetet, at man står selv for det, man lærer. Og så er der selvfølgelig nogle specielle tilfælde, blandt andet det vi snakkede om før med gruppearbejde, at der er der måske lidt mere en forpligtigelse og der laver man også mere nogle specielle aftaler.
15 Kilde: Bager og Herrmann (2013)
16 Ansvar for egen læring Case, del 1: Studerendes syn forberedelse Vil respekteres som universitetsstuderende Vil ikke bestemmes over De ville have lov til at agere frit under ansvar Frihed: At kunne gøre, hvad man finder bedst for en selv Ansvar: At tage konsekvensen for én selv. Ansvar for egen læring som retten til ikke at være forberedt For de studerende er ansvar for egen læring et faktum ikke en norm.
17 At have ansvar afkoblet fra at udvise ansvarlighed
18 Diskussion Hvordan fortolker I begrebet om ansvar for egen læring? Bør studerende forberede sig? Eller har de ret til ikke at være forberedt?
19 UNDERVISNING: EN RET, EN PLIGT ELLER ET PRIVILEGIUM? 19. JULI 2016
20 ER BØR #1 Hvad ved vi om studieintensitet? #4 Eksempler Hvor godt forbereder studerende sig? Gør det en forskel, om de er forberedt eller ej? Hvad kan vi som undervisere gøre helt konkret? #2 Ansvar for egen læring Bør de studerende være forberedt? Eller er deres eget frie valg? Bør undervisere påtage sig en styrende rolle? Eller ligger det uden for vores faglighed? #3 Undervisning: Pligt, ret eller privilegium
21 Undervisning som en pligt
22 Undervisning som en ret Kilde: Bager og Herrmann (2013)
23 Undervisning som privilegium Case, del 2: Studerendes syn obligatorisk forberedelse
24 Jeg følte i starten, at jeg var nødt til at være med til de her timer [ ] Alle andre blev tvunget til at lave noget, og hvis jeg så ikke lavede noget, så skulle jeg bare lave det hjemme. Men så efter at have været der nogle gange, så havde man allerede der set, at det egentlig havde hjulpet en videre, ikke? Altså, det var ligesom at komme ned og træne i fitness. Man gider ikke i øjeblikket, man kan altid føle det bagefter. (Studerende)
25 Jeg fik altid en god form for feedback. Jeg kunne også stole på mine medstuderende, at de lavede noget, at der var [lagt] noget arbejde i det, de sagde. [ ] Der var næsten ikke mulighed for, at der var nogen, der ikke gad, fordi de måtte ikke komme. Derfor var det sådan tovejs, altså, både for os studerende, at vi var motiverede, men også at [underviser] sagde, at det var ikke okay at komme, hvis ikke man havde lavet noget. Så på den måde var det bare sådan, at det blev en form for feedback, som kunne bruges til noget. (Studerende)
26 Jeg synes, at det har givet god mening det der med, at man har fået at vide, at man skal forberede sig for at møde op fordi Jeg ved ikke helt hvori det ligger, men der er sådan et eller andet også sådan gensidig respekt på en eller anden måde (Studerende)
27 Man kunne føle på [underviser], at hun også var mere engageret når hun vidste at vi ligesom havde forberedt os. Og det ikke bare var fordi vi havde læst en tekst, og så skulle vi sætte os ned på vores plads og så høre på hende snakke i tre timer. Det mere var sådan, at fordi vi havde forberedt os, så havde vi en række privilegier, som vi ligesom kunne bruge og få adgang til.
28 Undervisning som privilegium Case, del 2: Studerendes syn obligatorisk forberedelse De studerende oplevede, at kravene havde en funktion knyttet til deres læringsproces (meningsfuldhed) De erfarede, at de lærte mere end de ellers ville have gjort (fagligt udbytte). Relation til medstuderende føltes mere udbytterig De opfattede underviseren som engageret og interesseret i de studerende (relation til underviseren) De erkendte nødvendigheden af et venligt skub (motivation) Konklusion: Generel afvisning af krav som betingelse for undervisning, men kravene blev accepteret under de ovenfor nævnte omstændigheder
29
30 Underviserens dilemma Elsket, frygtet eller respekteret? Skal vi give de studerende, hvad de gerne vil have? Eller skal vi give dem det, de har brug for? Skal vi påtage os en opdragende rolle? Eller ligger det udenfor vores faglighed? Frygten for den dårlige evaluering Har jeg opbakning fra min studieleder? Den autoritative undervisere: Kombination af høj styring og god kontakt motivation (Ågård 2016)
31 Diskussion Er undervisning en ret, en pligt eller et privilegium? Bør en underviser gribe ind, hvis studerende ikke er forberedte? Hvad kan en undervisere gøre, hvis studerende ikke er forberedte?
32 RESTEN AF FORMIDDAGEN 19. JULI 2016
33 ER BØR #1 Hvad ved vi om studieintensitet? #4 Eksempler Hvor godt forbereder studerende sig? Gør det en forskel, om de er forberedt eller ej? Hvad kan vi som undervisere gøre helt konkret? #2 Ansvar for egen læring Bør de studerende være forberedt? Eller er deres eget frie valg? Bør undervisere påtage sig en styrende rolle? Eller ligger det uden for vores faglighed? #3 Undervisning: Pligt, ret eller privilegium
34
35 REFERENCER AU, Aarhus Universitet (2014) Studiemiljø2014: Rapporterne 1-5. Tilgængelig: Bager, A. & Herrmann, K. J. (2013) "Du skal ikke stikke næsen for langt frem": Et studie af normer for deltagelse og forberedelse blandt førsteårsstuderende. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 8(15). Bækgaard, L., Herrmann, K. J., & Bager-Elsborg, A. (upubliceret). Den flittige elevs fest? En undersøgelse af sammenhængen mellem forberedelsestid og eksamensresultater. DEA (2013) Motivation og studieintensitet hos universitetsstuderende: En spørgeskemaundersøgelse i Danmark, Sverige, Tyskland og England. Hentet den 17. september fra hjemmesiden: Diseth, Å., Pallesen S., Brunborg, G. S. & Svein Larsen (2010). Academic Achievement among first semester undergraduate psychology students: the role of course experience, effort, motives and learning strategies, Higher Education, 59, Entwistle, N. (2009) Teaching for Understanding at University: Deep Approaches and Distinctive Ways of Thinking. Basingstoke: Palgrave Macmillan. Eurostudent (2011) Social and Economic Conditions of Student Life in Europe: Synopsis of indicators. Bielefeld: W. Bertelsmann Verlag. Tilgængelig på: van Gog, T. (2013). Time on Task, i Hattie, J. & Eric M. Anderman (Eds.) International Guide to Student Achievement, Routledge.
36 REFERENCER Herrmann, K. J. (2014) Learning from tutorials: a qualitative study of approaches to learning and perceptions of tutorial interaction. Higher Education, 68(4), Herrmann, K. J. & Bager-Elsborg, A. (2015) Organised effort and approaches to learning as predictors of academic achievement. Paper presented at 16th Biennial EARLI Conference for Research on Learning and Instruction. Limassol, Cypern. Herrmann, K. J., Bager-Elsborg, A., Hansen & Nielsen (2015) Mere undervisning, større studieintensitet? En multilevelanalyse af studerendes tidsforbrug. Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift, 10(18) Kember, D., NG, S., TSE, H. & Eric T. T. Wong (1996). An examination of the Interrelationships between Workload, Study Time, Learning Approaches and Academic outcomes, Studies in Higher Education, 21(3). Kvalitetsudvalget, Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (2014a) Høje mål fremragende undervisning i videregående uddannelser. Analyserapport. Hentet den 16. december fra hjemmesiden: Kvalitetsudvalget, Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (2014b) Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende og undervisere på de videregående uddannelser - Resultatbilag. Hentet den 16. december fra hjemmesiden: KU, Københavns Universitet & Rambøll (2013) Tilfredshed studerende 2013: Universitetsrapport. Rapporten er ikke offentligt tilgængelig men kan tilgås via Københavns Universitets intranet.
37 REFERENCER Produktivitetskommissionen (2013) Uddannelse og Innovation. Analyserapport 4. Hentet den 17. september 2014 fra hjemmesiden: Richardson, M., Bond, R. & Charles Abraham (2010). Psychological Correlates of University Students Academic performance: A systematic Review and Meta-analysis, Psychological Bulletin, 138 (2), Ågård, D. (2016) Klasseledelse I ungdomsuddannelserne. Frederiksberg: Frydenlund.
38 CENTER FOR UNDERVISNING OG LÆRING (CUL)
39 Hvorfor denne variation? Mange formodninger. Meget lidt empirisk viden. Meget stor spredning indenfor fag men også mellem fag Studievaner og -adfærd påvirkes af (hvordan studerende opfatter) læringsmiljøet Antallet af undervisningstimer i sig selv påvirker øjensynligt ikke antallet af forberedelsestimer Kilder: AU 2014, Entwistle 2009, Herrmann et al. 2015
40 Begrebet ansvar for egen læring Udviklet i Norge i 1990erne Indebærer: Lærer hjælper Eleven større frihed og ansvar Forudsætter at eleven har evnen til: at planlægge eget arbejde at motivere sig selv vurdere egne fremskridt
ADGANGSBILLETTEN : HVORDAN REAGERER STUDERENDE PÅ KRAV OM FORBEREDELSE?
ADGANGSBILLETTEN : HVORDAN REAGERER STUDERENDE PÅ KRAV OM FORBEREDELSE? INTRODUKTION Baggrunden: Studerendes frberedelse (Herrmann, Bager-Elsbrg, Hansen & Nielsen 2014, Kvalitetsudvalget 2014, Prduktivitetskmmissinen
Læs mereSTUDIEMILJØ OG STRESS
STUDIEMILJØ OG STRESS CENTER FOR UNDERVISNING OG LÆRING, BSS Baggrund 17 procent oplever ofte eller næsten altid stærke stress symptomer i dagligdagen Stigning siden 2011 Universitetsstudium er/bør være
Læs mereMere undervisning, større studieintensitet? En multilevelanalyse af 7.917 studerendes tidsforbrug
Mere undervisning, større studieintensitet? En multilevelanalyse af 7.917 studerendes tidsforbrug Artikel, årgang 10 nr. 18, 2015 K. J. Herrmann et al. Kim Jesper Herrmann, cand.scient.pol., ph.d. og adjunkt
Læs mereRelationsdannelse mellem undervisere og online studerende
Relationsdannelse mellem undervisere og online studerende 1 Agenda Hvem er vi Baggrund Hvad har vi gjort Foreløbige resultater Det fremtidige arbejde Kontakt os gerne! 2 1 Man kan skabe relationer Frafaldet
Læs mereFAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende
FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik
Læs mereFØRSTE GANG AARHUS UNIVERSITET SCIENCE AND TECHNOLOGY 20. MARTS 2019 AC-FULDMÆGTIG, PH.D.
FØRSTE GANG HVEM ER JEG? GENERELLE OVERGANGSPROBLEMER Hvordan ser, oplever og overrasker de studerende i overgangen? Hvad ved vi om, hvad der virker? 5 MYTER OM ET HVAD OPLEVER DE FØR MOTTAK? På videre
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs mereLÆRINGSBAROMETERET Præsentation af KP s resultater fra Læringsbarometer 2018
LÆRINGSBAROMETERET Præsentation af KP s resultater fra Læringsbarometer 2018 Om Læringsbarometeret Læringsbarometeret har udgangspunkt i evalueringskonceptet LEARN, der spørger ind til de studerendes tilgang
Læs mereSpørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været tydeligt fra starten af modulet?
Evalueringsrapport modul 12, RAD109 Antal studerende på holde 25 Antal besvarelser 14 Svarprocent 56 % Spørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været
Læs mereOrganisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014
Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 6. semester Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?
Læs mereLærer og elevers brug af. Mette M. Hanghøj Have
Lærer og elevers brug af skriftlig feedback Mette M. Hanghøj Have Problemstilling A. Hvordan skal man give feedback for at fremme elevers præstationer og motivation i faget fysik? B. Hvordan er lærernes
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereFORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER
10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor
Læs mereLÆRINGSBAROMETER OG UDDANNELSESZOOM Maskinmester, prof.bach. på Aarhus Maskinmesterskole
LÆRINGSBAROMETER OG UDDANNELSESZOOM Maskinmester, prof.bach. på Tabelrapport Januar 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. UDBUDSSTED/SEMESTRE PÅ MASKINMESTER, PROF.BACH. 2 1 1. UDBUDSSTED/SEMESTRE PÅ MASKINMESTER,
Læs mereFrafald og fastholdelse på videregående uddannelser
www.eva.dk Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser Mikkel Haarder Uddannelsesdebatten 2016 9. september 2016 Frafald og fastholdelse: 7 EVA-temaer 1.Studiekompetence Forberedelse af de kommende
Læs mereEvaluering af 3. semester cand.it. i it-ledelse eftera ret 2013
Evaluering af 3. semester cand.it. i it-ledelse eftera ret 2013 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Forretningsudvalget (FU)...4 FU-møde: 21. oktober 2013...4 Elektronisk semesterevaluering...6 Samlet status...6
Læs mereStudentervideoer: Motivation af studerende og forberedelse til mundtlig eksamen
Studentervideoer: Motivation af studerende og forberedelse til mundtlig eksamen Anna Piil Damm, Aarhus Universitet, Institut for Økonomi Conference on Blended Learning Aarhus, 26. nov. 2015 1 Kursusbeskrivelse
Læs mereSession C3: Lykkes peer-feedback altid?
Session C3: Lykkes peer-feedback altid? Symposium 01 Lykkes peer-feedback altid? Fire perspektiver på et undervisningseksperiment på Jura. Paper 1 Den fagansvarliges perspektiv: Mål, hensyn og baggrund
Læs mereJordbrugets videnskabsteori 2010 Kommenteret kursusevaluering
Jordbrugets videnskabsteori 2010 Kommenteret kursusevaluering Udarbejdet af Hugo Alrøe på basis af DJFs online kursusevaluering (11 af 12 mulige besvarelser) og en mundtlig evaluering med de studerende
Læs merewww.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation
www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereEvaluering af 1. semester BA OID eftera ret 2014
Evaluering af 1. semester BA OID eftera ret 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Forretningsudvalget (FU)...3 FU-møde: 19. november 2014...3 FU-møde: 27. februar 2015...4 Elektronisk semesterevaluering...5
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereDåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3
Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3 Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan Dåstrup Skole arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af 08/03/2013:
Læs mereSemesterevaluering: 1. semester cand.it efteråret 2012
Angiv din uddannelsesmæssige baggrund: Andet: Art and Technology Modul 1: Informationsteknologi, programmering og databasesystemer - Blev der ved modulets start informeret om målene for modulet? 1 Hvordan
Læs mereDen sprogstrategiske satsning
Den sprogstrategiske satsning Flere sprog til flere studerende Sprog på Kryds og Tværs SDU Odense, 26.10.2016 Sanne Larsen og Joyce Kling, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed 27-09-2016
Læs mereEDUCATIONAL IT PÅ AU - EN UDVIKLERS PERSPEKTIV
EDUCATIONAL IT PÅ AU - EN UDVIKLERS PERSPEKTIV AGENDA Kort præsentation Hvad er EDU IT? i et internationalt perspektiv og på AU Eksempler fra AU Mere EDU IT - hvad kræver det? KORT PRÆSENTATION Educational
Læs mere3. Hvilken arbejdsform synes I, at I får mest ud af? Og hvorfor? (fx PBLøvelser. forelæsning.
Mundtlig evaluering modul 3.1 SOB15 basisgruppe 1 1. Hvordan oplever I at have opnået modulets/semesterets læringsudbytte? (læringsudbyttet findes frem) Umiddelbart fyldestgørende, til trods for at der
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereHvad er motivation, og hvordan hjælper man studiestartere?
Hvad er motivation, og hvordan hjælper man studiestartere? Workshop om studiestart for decentrale AAU-vejledere 19. april 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi, AAU dagard@learning.aau.dk Min
Læs mereHvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.
Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes
Læs mereKOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU
KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU Hvad er Kollektiv Akademisk Vejledning? Flere studerende, som skriver på forskellige opgaver/projekter, Integrere og skabe en dynamik mellem forskellige perspektiver
Læs mereAbsalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik
Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik
Læs mereDet ved vi om feedback. Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet
Det ved vi om feedback Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet Feedback og karakterer Undersøgelse af Butler (1987) her refereret efter Wiliam (2011). To sessioner.
Læs mereIt som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:
It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning
Læs mereIntroduktion til mindset - OG HVORDAN STUDERENDE KAN BRUGE DET TIL AT OPNÅ BEDRE LÆRINGSSTRATEGIER OG TRIVSEL
Introduktion til mindset - OG HVORDAN STUDERENDE KAN BRUGE DET TIL AT OPNÅ BEDRE LÆRINGSSTRATEGIER OG TRIVSEL Konsekvenser af vores præstationskultur Når samfundet og vores skole- og uddannelsessystemer
Læs mereTekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen
Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og
Læs mereDet Samfundsvidenskabelige Fakultet
Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? det handler om det jeg laver! og jeg kan sætte teorierne på min dagligdag Jeg har kun deltaget på 2 af modulets 6 gange, derfor kan jeg ikke vurdere det i
Læs mereGL Seminar 21. marts 2013 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet
GL Seminar 21. marts 2013 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet FØRST - UNDERSØGELSEN GYMNASIER DER RYKKER Undersøgelsesmetode Peters
Læs mereFag: Modul 1 evaluering Hold: Erg511 Dato: 17/ Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Søren Futtrup
Fag: Modul 1 evaluering Hold: Erg511 Dato: 17/11 2011 Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Søren Futtrup Indholdsfortegnelse: Besvarelsesprocent 81% 1.0 Spørgsmål vedrørende
Læs mereForskning i Haver til Maver
Forskning i Haver til Maver 1 E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G I N S P I R AT I O N S D A G K R O G E R U P 8. O K TO B E R 2 0 1 5 K A R E N W I
Læs merePÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG
PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.
Læs mereRealistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter
Realistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter national konference om læreruddannelsen 2019 rene b christiansen absalon fire positioner Adskillelse (forskning og undervisning
Læs mereUddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)
Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Ifølge 13.2 jf. BEK nr. 231 af 08/0372013 skal Kongenshus Efterskole have udfærdiget en uddannelsesplan på det pågældende
Læs mereProjektbeskrivelse. Institutionernes arbejde med ECTS 1
Projektbeskrivelse Institutionernes arbejde med ECTS 1 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse af brug af ECTS-point på erhvervsakademier, professionshøjskoler, universiteter og
Læs mereEt eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet
1 Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 2 Find evt. et par gode billeder der passer til! Kort indledende præsentation 3 4
Læs mereStuderende som medskabere i undervisning og forskning. Kim J. Herrmann og Anna Bager-Elsborg. Dansk Universitetspædagogisk Netværk, DUN
Tema Studerende som medskabere i undervisning og forskning Årgang 13 nr. 24 / 2018 Titel Forfattere Sidetal Udgivet af URL Når forberedelse er en pligt, og undervisningen er et privilegium: et casestudie
Læs mereHvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Læs mereFlere aktiviteter til samme indhold
Flere aktiviteter til samme indhold DUN-K 2012: Gode undervisnings- og vejledningspraksisser 29. Maj 2012 Mads Hovgaard Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet MHovgaard@health.sdu.dk Oplevelser
Læs mereEvaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems
Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:
Læs mereDet er et fuldtidsjob at være studerende
Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige
Læs merePædagogisk eftermiddag om klasseledelse
Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse Mercantec 23. maj 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi AAU, dagard@learning.aau.dk Program 08.00-08.10 Pejlemærket Engagerede og kompetente undervisere
Læs mereModul Evaluering. Spørgeskema til studerende. Du har nu afsluttet Sygeplejerskeuddannelsens Modul x og vi vil bede dig om at evaluere modulet.
Modul Evaluering Spørgeskema til studerende Evaluering af modul: For hold: Kære studerende på hold xxxx. Du har nu afsluttet Sygeplejerskeuddannelsens Modul x og vi vil bede dig om at evaluere modulet.
Læs mereVirkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge:
Virkningsfuld undervisning, vejledning og praktik Bent B. Andresen Aarhus Universitet, bba@mail.dk Fejlslutninger Eksempler: En rejse starter med det første skridt Én undervisningsmetode virker bedst En
Læs mereElektroniske test og mundtlig eksamen: Dybere læring?
Elektroniske test og mundtlig eksamen: Dybere læring? Kathrine Bisgaard Christensen og Xavier C. Fretté Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi Syddansk Universitet DUN Konferencen 2012, Fredericia
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs merePlan for evaluering af undervisningen
SYDDANSK UNIVERSITET Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet December 2007 Plan for evaluering af undervisningen Baggrund I henhold til element 3.3 i Delpolitik for Evaluering udøver Studienævnet det formelle
Læs mereNavigating in Higher. Bilag 1: Komplet spørgeskema med svar fra studerende
Navigating in Higher Education - NiHE Et to-delt blik fra studerende og undervisere på faglige, sociale og personlige perspektiver på undervisningen Bilag 1: Komplet spørgeskema med fra studerende au AARHUS
Læs mereDåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende
Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2018-2019 Ifølge 13 stk. 2 skal praktikskolen udarbejde en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende
Læs mereLæringsteknologi Learn smarter
Til: Fra: Uddannelses- og Forskningsudvalget Notat 29. januar 2018 Læringsteknologi Learn smarter Læringsteknologi giver nye muligheder. Ting, der ikke tidligere har været mulige i undervisningssammenhæng,
Læs mereHøringssvar fra IND vedrørende implementering af studiefremdriftsreformen
Høringssvar fra IND vedrørende implementering af studiefremdriftsreformen 13. juni 2014 Udgangspunktet for dette høringssvar er resultater fra universitetspædagogisk og fagdidaktisk forskning, ikke mindst
Læs mereEFFEKTSTUDIUM AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB RESULTATER FRA KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER OPLÆG FOR LÆRINGSLOKOMOTIVET ONSDAG DEN 2. MAJ
EFFEKTSTUDIUM AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB RESULTATER FRA KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER OPLÆG FOR LÆRINGSLOKOMOTIVET ONSDAG DEN 2. MAJ DISPOSITION 1 Rammesætning 2 Forberedelse (før campen) 3 Campen (under
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereHVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Læs mereDorte Ågård 1. Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Mit ph.d.-projekt. Innovationsbegrebet? Innovationsbegrebet?
Mit ph.d.-projekt Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Oplæg på Gymnasiedage SDU 26. september 2012 Dorte Ågård Aarhus Universitet dagard@tdm.au.dk Relationer og relationskompetence i
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs mereHvad kendetegner Den gode skole. Fremtidens Skole i FMK
Hvad kendetegner Den gode skole Fremtidens Skole i FMK Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen (2013, Søren Winther, SFI) Analysen viser, at eleven gennemsnitligt opnår de bedst faglige
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereOplæg om lektier. Data og overvejelser
Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det
Læs mereUdvikling af professionelle studiegrupper. Kirsten Poulsgaard (UCL), Anne Katrine Rask (UCL) og Morten Birk Hansen (Absalon)
Udvikling af professionelle studiegrupper Kirsten Poulsgaard (UCL), Anne Katrine Rask (UCL) og Morten Birk Hansen (Absalon) Ramme for workshop Præsentation af workshoppen og sektorprojekt (15 min) Runde
Læs mereStenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter
Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.
Læs mereSvar til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner
Ministeren Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg Svar til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereKlasseledelse og ro i klassen
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &
Læs mereMåler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?
Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse
Læs mereStudiemiljøundersøgelse. Socialrådgiver - VIA, Campus Aarhus C. Svarprocent: 41% (334/807)
Studiemiljøundersøgelse Svarprocent: 41% (334/807) Indhold Indhold Introduktion 4 Udbytte og Studieengagement 5 Hvordan skaber du større Studieengagement? 7 Specifikke spørgsmål under hvert område 9 Tema
Læs mereFORMIDLINGSKURSUS DET RULLENDE UNIVERSITET DAG 1
FORMIDLINGSKURSUS DET RULLENDE DAG 1 SKRIVEØVELSE Aktivitet 5 minutter Hvad kendetegner god undervisning? Hvad er digital dannelse? Gem dit svarark du skal bruge det senere! DAGENS PROGRAM 9.30 11.00 Velkomst
Læs mereDe nationale test som ny praksis i den danske folkeskole
Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus
Læs mereElevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik
Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Hovedpunkter De studerende i centrum på SDU Aktiv læring og aktiverende undervisning Andre projekter
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1 Bestyrelsen S A G S N O T A T 23. FEBRUAR 2017 Vedr. Forsknings- og Uddannelsesstyrelsens undersøgelser
Læs mereHvilket hold var du på? Krydset med: A. Din læring, motivation og indsats - Det er min vurdering, at forløbet har kvalificeret mig til eksamen
Krydset med: A. Din læring, motivation og indsats - Det er min vurdering, at forløbet har fremmet min læring i forhold til målene nævnt ovenfor Krydset med: A. Din læring, motivation og indsats - Det er
Læs mereNår feedback ikke er feedback - du får 10 af mig
Gør tanke til handling VIA University College Når feedback ikke er feedback - du får 10 af mig Lis Montes de Oca, Socialrådgiveruddannelsen VIA Campus C LKHM@VIA.DK 1 Feedback projektet - Peer to Peer
Læs mereSide 1 Evaluering af teoretisk undervisning
Side 1 Evaluering af teoretisk undervisning 1. I hvilken grad er du blevet introduceret til undervisningsforløbets læringsudbytter/mål (f.eks. via It s learning, introduktion ved underviser, studieplaner
Læs mereDyhrs Skole Sct. Mikkelsgade Slagelse
Uddannelsesplan for lærerpraktikanter på er en tresporet privatskole med 685 elever. Skolen ligger i Slagelse midtby, en større provinsby i Slagelse Kmune. Skolens personale består af 41 lærere, 4 sekretærer,
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereForskningsbasering og anvendelsesorientering: begrebsforståelser og kompetencemål
Forskningsbasering og anvendelsesorientering: begrebsforståelser og kompetencemål Forskningspolitisk årsmøde Videnskabernes Selskab 22. marts 2011 Hanne leth Andersen RUC Forskningsbasering vs. anvendelsesorientering
Læs mereHvad er en bachelor?
8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen
Læs mereStudiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET
I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver
Læs mereHvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet
Hvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvad kendetegner generelt den gode skole? Hvad særlige udfordringer
Læs mereFormidling af evidensbaseret viden til praksis. Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet
Formidling af evidensbaseret viden til praksis Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet 87 412 407 aab@hmi.dk Forskningsbaseret viden der kan understøtte praksis Evidens = hvad virker? Hvordan virker? Test af
Læs mereSøndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik
Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af
Læs mereEvaluering. Modul 7 Hold BoF15. Foråret Tilbage meldinger fra de studerende. Hvordan vurdere du det sociale studiemiljø på holdet
Evaluering Modul 7 Hold BoF15. Foråret 2016. Tilbage meldinger fra de studerende Hvordan vurdere du det sociale studiemiljø på holdet Hvordan vurdere du dit eget bidrag til at skabe følelsen af fælleskabet
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere
Læs mereGrønnevang Skole i Hillerød
Grønnevang Skole i Hillerød Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Michael Schmidt misc@hillerod.dk Karin Marcher karm@hillerod.dk Skolen som uddannelsessted
Læs mere