Det er meget intuition, tænker jeg

Transkript

1 Det er meget intuition, tænker jeg Et kvalitativt bachelorprojekt om, bagvedliggende årsager til jordemoderens vurdering af kvindens behov for en uddybende efterfødselssamtale. Bachelorprojekt Modul 14 Hold: jm13v Udarbejdet af: Johanne Dam Nielsen jm13v122 Mia Kafton Christensen jm13v102 Afleveringsdato: 6/ Projektet må udlånes Vejleder: Christina Lange Prinds Jordemoderuddannelsen University College Syddanmark, Esbjerg Antal anslag: ECTS: 20 1

2 Resumé Titel: Det er meget intuition, tænker jeg. Et kvalitativt bachelorprojekt om bagvedliggende årsager til jordemoderens vurdering af kvindens behov for en uddybende efterfødselssamtale. Baggrund: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle kvinder tilbydes en efterfødselssamtale to dage post partum. Det beskrives endvidere, at den jordemoder, der varetager efterfødselssamtalen, bør vurderer kvindens behov for en uddybende efterfødselssamtale med henblik på, at kvinden får bearbejdet fødselsforløbet. Ifølge DSOG oplever op til 48% af alle fødende fødslen som traumatisk. Dette stiller imidlertid krav til jordemoderens rolle i efterfødselsforløbet. Der findes ingen forskning, der beskriver, hvad der ligger til grund for jordemoderens vurdering af kvindens har behov for en uddybende efterfødselssamtale. Jævnfør ovenstående samt Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at jordemoderen bør identificere de kvinder, der har behov for en uddybende efterfødselssamtale finder vi det aktuelt og relevant at udforske, hvad der ligger til grund for jordemoderens vurdering. Problemformulering: Hvad ligger til grund for jordemoderens vurdering af kvindens behov for en uddybende efterfødselssamtale? Teori og metode: I projektet anvendes en hermeneutisk og fænomenologisk tilgang, da der ønskes forståelse for, hvad der ligger til grund for jordemoderens vurdering. For at besvare problemformuleringen er der indsamlet empiri gennem et semistruktureret livsverdensinterview. Resultaterne er analyseret ud fra Thomas Brecks teori om risikoopfattelser samt Donald Schöns teori om den reflekterende praktiker. Analysens resultater diskuteres op imod problemformuleringen. Resultater og konklusion: Af analysens og diskussionens resultater konkluderes det, at jordemoderens vurdering af kvindens behov for en uddybende efterfødselssamtale, synes at være multifacetteret og svært at komme med et entydigt et svar på. Forskellige risikoopfattelse samt intuition og fornemmelse er dele af de aspekter, der ligger til grund for jordemoderen vurdering af kvindens behov for en uddybende efterfødselssamtale. Tekstidentifikation: Christensen, Mia Kafton og Nielsen, Johanne Dam, Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg Søgeord: Efterfødselssamtalen, jordemoderens vurdering, fødselsoplevelse, efterfødselsreaktion, jordemoder og jordemoderens rolle. 2

3 Abstract Title: I believe it is about a great deal of intuition A qualitative bachelor thesis concerning the circumstances that lead to the midwife s assessment of a woman s need for in-depth postnatal counselling. Background: The National Board of Health recommends that all women are offered postnatal counselling to days post partum. It is moreover suggested that the midwife carrying out the postnatal counselling should assess the woman s need for a comprehensive postnatal interview in order to ensure that the parturition is fully processed. According to DSOG, 48% of all women giving birth consider birthing to be traumatic. However, this place greater emphasis on the midwife s role in the postnatal process. No research currently exist which describes the parameters the midwife use in the assessment of a woman s need for a comprehensive postnatal interview.referring to the abovementioned recommendation from the The National Health Board suggesting that the midwife should identify the women that need a comprehensive postnatal interview, we therefore find it relevant to investigate the midwife s reasons behind this assessment. Problem Statement: This thesis aim to discuss and subsequently explain the reasons behind the midwife s assessment of a woman s need for a comprehensive postnatal interview? Theory and method: A hermeneutic and phenomenological approach is used, to understand the circumstances that lead to the midwife s assessment. In order to answer the problem statement empiri has been collected through a semistructured interview. The results are analysed based on the theory or Risk of perceptions by Thomas Breck as well as the theory of the reflective Practitioner. The results of the analysis have been discussed against the problem statement.results and conclusion: From the analysis and discussion this thesis concludes that the midwife s assessment seem to be multifaceted and therefore very difficult to give a clear answer to. Various risk perception as well as intuition is all part of the aspects behind the midwife s assessment of a woman s need for a comprehensive postnatal interview.text identification: Christensen, Mia Kafton and Nielsen, Johanne Dam, Midwifery, University College South Denmark, Esbjerg, Keywords: Postnatal Interview, Midwife assessment, Birth Experience, post partum health, Midwife and the Role of the Midwife. 3

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemformulering Problemafgrænsning Begrebsafklaring Jordemoder Uddybende efterfødselssamtale Metodeafsnit Projektets disponering og opbygning Søgestrategi Videnskabsteoretiske overvejelser Hermeneutik Fænomenologi Vores position som forskere Kvalitativ forskningsmetode Generering af empiri Et semistruktureret interview udvikles Udvælgelse af deltagere Analyse af datamaterialet Præsentation af egen empiri Jordemoderens vurdering Forskellige opfattelser af fødslen Ansvar Efterfødselssamtalen Organisatoriske forhold Præsentation af anden empiri Teori Dialog om det usikre - nye veje i risikokommunikation af Thomas Breck Den objektive risikoopfattelse Subjektiv risikoopfattelse Den reflekterende praktiker af Donald Schön Erfaring og tavs viden Analyse Jordemoderens og kvindens opfattelse Jordemoderens fornemmelse og intuition At beskrive sin intuition og fornemmelse Erfaringens rolle i jordemoderens vurdering Jordemoderens forforståelse Diskussion

5 11.1 Risikoopsporende eller sundhedsfremmende tilgang? Hvem kan pålægges ansvaret? Gør screening os til dårlige reflekterende praktikere? Kritisk refleksion over eget projekt Konklusion Perspektivering Epilog Litteraturliste Bilagsfortegnelse

6 1.0 Indledning (...) at det stadig den dag i dag - over tre år efter - trækker tårerne frem og knuger i brystet, hver gang jeg tænker tilbage på min søns fødsel. (Jørgensen, 2015:65). Således beskriver en kvinde i Lene Jørgensens bog Efterveerne - den traumatiske fødsel (2015). Bogen indeholder 14 subjektive beretninger fra kvinder, der har oplevet en traumatisk fødsel. Vi har fundet stor inspiration i Efterveerne, i form af en underen over, hvorfor så mange kvinder oplever fødslen som traumatisk - samt, at det for os, implicit antydes, at kvinderne efter en efterfødselssamtale ikke har fået bearbejdet fødslen. Desuden antages det, at det af kvinderne i Efterveerne påpeges, at jordemoderen har et ansvar i bearbejdningen af fødselsforløbet. Ifølge Cirkulære for jordemodervirksomhed er det jordemoderens pligt at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i udøvelsen af hendes praksis (VEJ nr. 151 stk. 4 af 08/08/2001). Omhu og samvittighedsfuldhed er altså et krav i udøvelsen af den jordemoderfaglige omsorg, i forbindelse med at give kvinden og parret en god fødselsoplevelse. Vi føler os derfor ramte, når vi fremhæves som medvirkende faktorer til, kvindernes oplevelse af fødslen som værende traumatisk. Samtidig virker det også selvfølgeligt, at netop jordemoderen fremhæves som væsentlig, fordi fødsler, herunder oplevelsen af fødslen er en del af jordemødres virksomhedsområde og ofte også interesse (ibid). Med kendskab til beretningerne i Lene Jørgensens bog undrer vi os over, at så mange kvinder oplever fødslen som traumatisk, især når Sundhedsstyrelsens Anbefalinger For Svangreomsorgen (SST) anbefaler, at alle kvinder bør tilbydes en efterfødselssamtale timer post partum (SST, 2013:180). Man må forvente, at oplevelser, der for kvinden opleves traumatisk bliver talt igennem til en sådan samtale. Formålet med sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barselsperiode er at bidrage til, at mor og barn får så godt et forløb som muligt. Indsatsen skal være sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende, og den skal styrke og bistå kvinden og hendes partner/familien under hele forløbet (ibid:16). Desuden tilbydes alle kvinder, samt deres partner, en samtale timer post partum, for blandt andet at fuldende mor og fars psykiske tilstand, fødslens forløb og forældre- 6

7 nes oplevelse af denne, hvorudfra jordemoderen bør vurdere kvindens behov for en uddybende efterfødselssamtale (ibid:179). En traumatisk fødselsoplevelse behøver ifølge Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) ikke at være udløst på baggrund af obstetriske komplikationer. Det man oplever under fødslen er én ting - den oplevelse man senere stykker sammen af tanker, erindringer og andres meninger er noget helt andet (DSOG, 2013:3). DSOG sammenholder en række studier, og estimerer, at 15-48% af alle kvinder oplever fødslen som traumatisk og, at 2-6% udvikler Posttraumatic Stress Disorder (PTSD) på baggrund af fødslen. Det synes vanskeligt at vurdere det reelle antal, da studierne på dette område er meget uenige (ibid:6). I Den gode fødsel, som er et antropologisk studie fra 2006, pointerer Bertelsen & Gohr gennem en narrativ analyse, at fødslen opleves som god, hvis hændelserne i alt giver mening (Bertelsen & Gohr, 2006: ). For mange par er et fødselsforløb en fortælling, der konstrueres ud fra tanker, forventninger og bekymringer, sammenholdt med oplevelsen af samt erfaring fra fødslen. Fortællingen afsluttes ikke når barnet fødes, men strækker sig over flere dage, hvorfor efterfødselssamtalen er med til at danne et fuldstændigt billede af den samlede fødselsfortælling (ibid:178). En traumatisk fødselsoplevelse kan medvirke til posttraumatiske belastningsreaktioner, hvilket i nærværende projekt omtales som efterfødselsreaktioner (SST, 2013:190). Efterfødselsreaktioner kan have alvorlige konsekvenser for kvinden, barnet, begyndelsen på tilværelsen som mor, parforholdet samt de nære omgivelser (ibid:191). I et engelsk kvantitativt studie fra 2001 påpeger Ayers & Pickering, at fødslen kan være en medvirkende årsag til udviklingen af en efterfødselsreaktion, i dette tilfælde PTSD (Ayers & Pickering 2001). Resultaterne fra studiet er i overensstemmelse med beskrivelserne fra Efterveerne. Her fremgår det af kvindernes beretninger, at jordemoderen og fødselspersonalets rolle, samt kommunikationen mellem fagpersoner og kvinden har stor betydning for den samlede fødselsoplevelse og efterfødselsreaktionen (Jørgensen, 2015:354). Som tidligere beskrevet indgår mange aspekter, i oplevelsen af den gode fødsel. De mange aspekter vanskeliggør jordemoderens identificering af, hvilke kvinder, der har behov 7

8 for en uddybende efterfødselssamtale, da det ikke udelukkende er de fysiske traumer, der kan udløse en efterfødselsreaktion på baggrund af en traumatisk fødsel. Vi har i klinikken erfaret, at alle kvinder tilbydes en efterfødselssamtale timer post partum, hvor vi også selv har oplevet udfordringer i forbindelse med vurderingen. Faktorer såsom begrænset tid til samtalen, relationen til kvinden samt forskellige personlige opfattelser af, hvad der er en god og dårlig fødsel kan problematisere vurderingen - hvilket ligeledes pointeres af obstetriker Morten Beck Sørensen i Efterveerne (ibid:252). Vi undrer os derfor over, om vi bygger vores vurderinger på fornemmelser eller faglig viden, erfaringer eller retningslinjer? Måske er der andre faktorer i spil, som for eksempel forskellige opfattelser af risici som cand.comm. Thomas Breck beskæftiger sig med. Han beskriver, hvordan individer oplever risici forskelligt samt, hvordan man kommunikerer om risici på en meningsfuld måde. Har forskellige opfattelser af risici betydning for jordemoderens vurdering? Til trods for opmærksomheden, på ovenstående afgørende faktorer i vurderingen af kvindens behov for en uddybende efterfødselssamtale, finder vi en uoverensstemmelse mellem jordemoderens og kvindens vurdering. Et igangværende projekt på fødegangen i Aabenraa viser, at kun 22% af kvinderne er enige i jordemoderens vurdering af behovet for en uddybende efterfødselssamtale, umiddelbart efter fødslen (Projekt om Efterfødselssamtalen 2016) (Bilag1). Formålet med projektet er, at kvinderne får bearbejdet deres fødselsoplevelse, samt at undersøge om behovet for en uddybende efterfødselssamtale kan identificeres inden for de første 3 dage post partum (ibid). Vi formoder, at ovenstående uoverensstemmelse, hvor kun 22% af kvinderne er enige i jordemoderens vurdering, kan skyldes flere ting. For eksempel, at kvinderne ved afholdelse af efterfødselssamtalen timer post partum, endnu ikke har udviklet symptomer på en efterfødselsreaktion. Man kan desuden formode, at der i længere tid efter fødslen er et konstruktionsarbejde i gang hos kvinderne, med henblik på at erkende den fortælling om fødslen, som er sand for dem. Et svensk studie peger ligeledes på, at der er en ændring af kvindernes tanker og følelser i forhold til fødslen, henholdsvis 2 måneder og 1 år post partum (Waldenström 2003). 8

9 Måske er det hensigtsmæssigt, at behovet for en uddybende efterfødselssamtale ses i et bredere perspektiv, hvor flere aspekter i kvindens opfattelse, oplevelse og fortolkning af hendes fødsel medinddrages. Vi tænker, at jordemoderen agerer i et rigidt system, hvor hun forventes, at finde de kvinder, der er i risiko for at udvikle en efterfødselsreaktion. Kan vi som jordemødre blive bedre til at finde de kvinder, der viser symptomer på en efterfødselsreaktion? Er der en grænse for, hvad vi med vores faglighed kan håndtere? Ovenstående problemstillinger leder os til følgende problemformulering. 2.0 Problemformulering Hvad ligger til grund for jordemoderens vurdering af kvindens behov for uddybende efterfødselssamtale? 3.0 Problemafgrænsning I følgende afsnit vil vi præsentere og redegøre for projektets afgrænsninger, så fokus tydeliggøres. Som problemformuleringen lægger op til, ønsker vi at undersøge jordemoderens vurdering af kvindens behov for en uddybende efterfødselssamtale. Projektet afgrænses til kun at omfatte jordemoderens perspektiv og dermed, hverken kvinden eller partnerens oplevelse. I nærværende projekt fokuserer vi på forskellene i risikoopfattelse, samt jordemoderens beskrivelse af, samt refleksion over, egen handling i praksis. Ud fra ovenstående perspektiver ønsker vi at belyse, hvad der ligger til grund for jordemoderens vurdering. 4.0 Begrebsafklaring Vi vil i følgende afsnit præcisere væsentlige begreber anvendt i forhold til projektets problemformulering. 9

10 4.1 Jordemoder I problemformuleringen henvises til den enkelte jordemoder, som varetager efterfødselssamtalen timer post partum og som derved kan henvise til en uddybende efterfødselssamtale (SST, 2013:179). Fremadrettet henviser jordemoderens vurdering til jordemoderens vurdering af kvindens behov for en uddybende efterfødselssamtale. 4.2 Uddybende efterfødselssamtale Med uddybende efterfødselssamtale henvises, til den samtale som jordemoderen kan visitere til, som afholdes af den jordemoder, som har været til stede under fødslen, samt eventuelt en obstetrisk speciallæge (ibid). 5.0 Metodeafsnit Følgende afsnit indeholder indledningsvis en beskrivelse af projektets disponering samt opbygning, hvori den udvalgte teori bliver begrundet. Herefter følger en beskrivelse af den systematiske litteratursøgning, samt søgestrategi, hvori der begrundes for generering af egen empiri. Endvidere præsenteres projektets videnskabsteoretiske overvejelser, herunder fænomenologi og hermeneutik, samt den kvalitative forskningsmetode. Afslutningsvis redegøres for vores position som forskere. 5.1 Projektets disponering og opbygning Vi har i projektet valgt at anskue vores problemformulering ud fra et humanvidenskabeligt perspektiv, da vi ønsker at belyse, hvad der ligger til grund for jordemoderens vurdering. Det er således jordemoderens livsverden vi ønsker en forståelse af, samt, hvordan denne bringes i spil, i hendes vurdering. Vi finder det relevant at redegøre for projektets videnskabsteoretiske overvejelser, herunder den kvalitative forskningsmetode. Til dette har vi valgt at tage udgangspunkt i værket Videnskabsteori - en grundbog af Jacob Birkler (2011), da vi mener, at den giver en grundlæggende viden om de videnskabsteorier, der ligger inden for humanvidenskaben. Da projektet har fokus på jordemoderens vurdering, vil projektet tage udgangspunkt i den 10

11 kvalitative metode. Jævnfør den kvalitative forskningsmetode, med fænomenologien og hermeneutikken som videnskabsteoretiske udgangspunkter, anvendes et humanistisk menneskesyn. For at opnå en dybere forståelse af den kvalitativ forskningsmetode, finder vi det relevant at inddrage værket Kvalitative Metoder i Medicinsk Forskning - en innføring af Kirsti Malterud (2011). Hun gennemgår de forskningsmetoder, der anvendes i kvalitativ forskning, hvilket giver en grundlæggende forståelse for principperne. I afsnittet Generering af egen empiri vil vi præsentere samt redegøre for vores overvejelser og beslutninger. Forud for dette afsnit, vil det af søgestrategien fremgå, hvordan vi gennem systematisk søgning, ikke har fundet anvendelig empiri til besvarelse af problemformuleringen, hvorfor vi har valgt at genere egen empiri. Da vi i generering af egen empiri, har valgt at benytte os af interview, vil vi som udgangspunkt benytte os af værket Interview - introduktion til et håndværk af Steinar Kvale & Svend Brinkmann (2009), da vi finder den anvendelig i forhold til relevante overvejelser i udøvelsen af et interview. Som supplement vil vi benytte værket Kvalitative metoder - en grundbog af Svend Brinkmann & Lene Tanggaard (2010). Begge værker er meget praksisnære og beskriver udførligt, hvilken fremgangsmåde og indfaldsvinkel, der kan anvendes i udformningen samt udøvelsen af et interview. Herefter vil der være en præsentation af det teoretiske fundament. Vi har udvalgt to teorier som vi finder anvendelig til belysning af de aspekter, vi ønsker at undersøge i forhold til jordemoderens vurdering. Her præsenteres værket Dialog om det usikre - nye veje i risikokommunikation (herefter Dialog om det usikre) af Thomas Breck (2001). Thomas Breck, er uddannet cand.comm. og beskriver, hvordan man kan kommunikere om risici på en meningsfuld måde samt, hvordan risici opfattes forskelligt (Breck, 2001:7-8). Brecks teori beskæftiger sig ikke direkte med risikoopfattelse og risikokommunikation i den sundhedsprofessionelles arbejde, men tager udgangspunkt i både eksperters og lægmands opfattelse af risiko (ibid:12). Vi finder Brecks teori anvendelig til besvarelse af vores problemformulering, da vi formoder, at forskellige opfattelser af risici kan have betydning for, jordemoderens vurdering. Endvidere præsenteres værket Den reflekterende praktiker af Donald Schön (2001). Donald Schön, er amerikansk uddannelsesforsker og belyser i dette værk, hvordan professi- 11

12 onelle sjældent er i stand til at redegøre for praktiske og faglige handlinger, når de løser fagrelaterede problemstillinger. I den forbindelse beskriver han, at de professionelles viden er tavs, og at man gennem spontan handling og intuition, forholder sig til specifikke problemstillinger (Schön, 2001:52-55). Vi finder Schöns teori relevant, da vi ønsker at belyse dele af de aspekter, der ligger til grund for jordemoderens vurdering. Herefter vil resultaterne samt relevante citater fra egen empiri præsenteres. Ydermere præsenteres projektet fra Aabenraa, som senere anvendes i diskussionen. I analyseafsnittet holdes den genererede empiri op imod Brecks og Schöns teorier. Efter analyseafsnittet følger diskussionsafsnittet i 4 dele. Problemformuleringen vil blive besvaret ud fra egen empiri, udvalgt teori, samt inddragelse af anden empiri. I første del diskuteres det ud fra empirien om jordemoderens tilgang til efterfødselssamtalen er af betydning for hendes vurdering. Herefter følger et afsnit, hvor det diskuteres, hvem, der kan tillægges ansvaret for at opspore kvinder, i risiko for at udvikle en efterfødselsreaktion. Tredje afsnit indeholder en diskussion af, om et screeningsredskab - relateret til den objektive risiko, svækker den reflekterende praktiker. I afsnittet Kritisk refleksion over eget projekt, vil vi belyse styrker og svagheder ved den genererede empiri. Undersøgelsens metode vil blive valideret med inddragelse af relevante aspekter fra artiklen Validering af kvalitative artikler (2002) af Lindahl & Juhl. Vi finder artiklen relevant, da den beskriver metodemæssige styrker og svagheder ved kvalitative studier. Afslutningsvis besvares projektets problemformulering i en konklusion, ud fra de fremkomne resultater i analysen og diskussionen. Herefter følger en perspektivering af, om efterfødselssamtalen bør ses i et bredere perspektiv. 5.2 Søgestrategi I følgende afsnit vil vi udførligt beskrive, hvorledes vi gennem søgekriterier samt søgestrategi, ikke fandt anvendelige studier, da det er vores argument for at genere egen empiri. 12

13 I den systematiske litteratursøgning har vi hovedsageligt benyttet søgedatabaserne Cinahl, PubMed og PsycINFO. Cinahl er en engelsksproget sygeplejefaglig database, som hovedsageligt indeholder kvalitetsvurderet samt evidensbaseret, humanvidenskabelige, kvalitative studier. Vi finder denne database relevant for vores projekt, da vi som udgangspunkt ønsker at anskue problemformuleringen ud fra humanvidenskaben. PubMed, som er en engelsksproget, lægevidenskabelig samt medicinsk database, indeholder kvalitetsvurderede og evidensbaserede kvantitative samt kvalitative studier. PsycINFO indeholder hovedsageligt artikler, der har fokus på psykologi. Vi finder dette område relevant for vores problemformulering, hvorfor vi finder databasen anvendelig til søgning af materiale. Ud fra emneord, MeSH termer og Cinahl Headings lavede vi en bloksøgning. Denne fremgår i søgeprotokollen (Bilag 2). Søgninger i alle tre databaser, frembragte ingen relevante studier. Indledningsvis blev artiklerne systematisk fravalgt ud fra overskrifterne. Artikler som vi ud fra overskrifterne fandt interessante, blev efter gennemlæsning af abstracts fravalgt, da vi ikke fandt disse relevante til besvarelse af problemformuleringen. Vi lod os herefter inspirere af keywords fra andre studier som vi, ud fra vores tidligere søgninger, fandt interessante. Vi fandt ligeledes inspiration på jordemoderforeningens hjemmeside, ved at lave en fritekstsøgning på ord som efterfødselssamtale, jordemoderens rolle og efterfødselssamtalens betydning. Ovenstående udvidede vores søgning, da vi tilføjede andre emneord/mesh termer/cinahl Headings til vores søgning i databaserne. På den måde forsøgte vi at afsøge og udtømme søgeområdet. Det fremgår af søgeprotokollen, hvordan givne søgeord er blevet kombineret i søgninger, i de angivne databaser. Når søgninger gav mange resultater supplerede vi med fritekstsøgning og trunkerede ord med *, som eksempelvis midwife/midwives. Igennem vores søgning forsøgte vi at udvide søgeområdet samt opnå en vis form for genfinding. På baggrund af søgningens manglende resultater finder vi det nødvendigt selv at indsamle og genere empiri. Præsentationen og gennemgangen af metoden i forhold til den indsamlede empiri, vil fremgå af afsnit 6. 13

14 5.3 Videnskabsteoretiske overvejelser Inden for videnskaben findes 3 hovedvidenskaber; natur-, human- og samfundsvidenskab. Ligeledes findes sundhedsvidenskaben, der ifølge Birkler er en syntese af disse tre (Birkler, 2011:46-47), hvor jordemoderuddannelsen hører til. Den humanvidenskabelige tilgang, tager afsæt i det humanistiske menneskesyn, hvor mennesket anses som et bevidst subjekt med tanker og følelser relateret til den verden, det er en del af (ibid:93). Da vi ønsker at belyse og besvare vores problemformulering ud fra det humanistiske videnskabsideal, hvor resultater ikke kan måles og vejes, finder vi det relevant at anvende de videnskabelige metoder, tilhørende det humanistiske videnskabsideal. Det videnskabsteoretiske udgangspunkt for kvalitativ forskning er hermeneutikken og fænomenologien, som nedenfor vil blive præsenteret (ibid:47). Afslutningsvis fremgår en beskrivelse af vores position som forskere i nærværende projekt Hermeneutik Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse. Inden for hermeneutikken er det vigtigste begreb forforståelsen (ibid:95-96). Forforståelsen går altid forud for selve forståelse. Før man kan opnå forståelse, vil man gennem sin forforståelse have en fordom, forventning eller holdning til det man prøver at forstå (ibid). Vi vil til enhver tid gennem vores fordomme, forsøge at forstå den verden vi er en del af - og er således aldrig forudsætningsløse, når vi fortolker verden (ibid:97). For at forstå kræver det en be- eller afkræftelse af forforståelsen, som i sig selv er med til at forme forståelsen. Birkler forklarer denne cirkulære proces som den hermeneutiske cirkel (ibid:98). Det man forstår, kan man kun forstå på baggrund af det man allerede forstår. Grundtanken bag den hermeneutiske cirkel er, at der er en sammenhæng mellem helhedsforståelsen og delforståelsen. Her kan delene kun forstås, hvis helheden inddrages og omvendt (ibid). Forud for dette ligger forforståelsen og skaber med alle sine fordomme en horisont, hvorigennem alt fortolkes. Horisonten beskrives af hermeneutikkens stamfader, Gadamer ( ), som en forståelseshorisont, der ikke blot fremtvinger fortolkninger, men som også er et vigtigt grundlag for den måde, hvorpå vi er mennesker (ibid). Da forforståelsen er en del af individet, og dermed også vores personlighed, kan man ikke gøre sig fri fra denne. Dog antyder Birkler, at det er en vigtig faktor, at man er sin egen 14

15 forståelseshorisont bevidst, samt har en forståelse af, hvad denne indeholder, for at kunne forstå andre (ibid) Fænomenologi Hermeneutikkens søster disciplin, fænomenologien, oprindelig grundlagt af Edmund Husserl ( ) (ibid:103), er ligeledes et videnskabsteoretisk udgangspunkt inden for det humanvidenskabelige ideal. Den fænomenologiske tilgang forsøger at beskrive, hvordan fænomener opleves, sådan som de kommer til udtryk i individets livsverden (ibid:108). Det er ifølge Birkler ikke selve objektet, der er interessant, men i stedet de erfaringer, handlinger, oplevelser og tanker individet gør sig om fænomenet. Individets livsverden kan forstås som den verden, individet oplever i et personligt perspektiv - og som ofte tages for givet (ibid:105). Fænomenologien søger ikke efter årsager, men efter sammenhænge (ibid:110). Den viden, der skabes ud fra en fænomenologisk tilgang, kan således skabes ud fra menneskers livsverden og kan ifølge Malterud anses som gyldig viden (Malterud, 2013:45). Set i relation til nærværende projekt, har vi en forforståelse for, at der er nogle bagvedliggende årsager, for jordemoderens vurdering. Med forståelse som hermeneutikkens grundtanke, samt den fænomenologiske tilgang til individets beskrivelse af livsverden, vil dette bidrage til at opnå forståelse for jordemoderens beskrivelse af hendes vurdering. Set i lyset af den hermeneutiske cirkel vil der sandsynligvis fremkomme en ny forståelse af, hvilke tanker og overvejelser jordemoderen gør sig, i stillingtagen til kvindens behov for en uddybende efterfødselssamtale. Den nye forståelse, vil herved blive en del af helhedsforståelsen og der dannes således en ny forståelse af jordemødrenes vurdering Vores position som forskere Jævnfør ovenstående redegørelse og beskrivelse af det videnskabsteoretiske fokus, finder vi det relevant at belyse, vores position som forskere i forhold til nærværende projekt. Vi har på baggrund af den systematiske litteratursøgning, besluttet selv at genere empiri ved hjælp af interview, for at kunne belyse vores problemformulering. I den forbindelse ønsker vi at sætte fokus på, hvilken rolle vi som forskere har i dataindsamlingsprocessen. 15

16 Vi har valgt at udføre interviews med jordemødre fra Aabenraa, hvor vi har haft vores kliniske perioder. Vi er bevidste om, at vores relation til jordemødrene, forud for interviewene muligvis vil påvirke vores fund. Relationen kan betyde, at vi som interviewer kan opnå en information, som ellers er uopnåelig, da relationen har betydning for den producerede viden (Kvale & Brinkmann, 2009:50). Ydermere må vi formode, at vores position som jordemoderstuderende, har betydning for de fremkomne svar, da vi gennem uddannelsen har en faglig viden. Denne viden medfører, at der vil fremkomme andre resultater end, hvis studiet blev udført af andre fagpersoner. Samtidig formoder vi, at udtalelserne i interviewene kan komme til at virke implicitte, da vi på forhånd kender til de organisatoriske forhold Kvalitativ forskningsmetode Den kvalitative metode ses som de forskningsstrategier, der anvendes til beskrivelse og analyse af bestemte fænomeners karaktertræk og egenskaber (Malterud, 2013:26). Ifølge Malterud kan den kvalitative metode anvendes til at opnå større viden om de menneskelige egenskaber, herunder erfaring, oplevelser, tanker, forventninger og holdninger (ibid:27). Den kvalitative metode søger at udforske meningsindholdet i sociale og kulturelle fænomener (ibid:26). I kvalitativ forskning er målet i højere grad at opnå forståelse, frem for forklaring. Da vi ønsker at opnå en forståelse af fænomener, beskrevet ud fra den enkelte jordemoders livsverden, finder vi det relevant at benytte livsverdensinterview til belysning af problemformuleringen. Der er således redegjort for projektets videnskabsteoretiske referenceramme. Denne redegørelse vil som redskab kunne bidrage til det videre arbejde til besvarelsen af problemformuleringen, ud fra et fænomenologisk og hermeneutisk perspektiv. Vi søger at opnå en forståelse af, hvad der ligger til grund for jordemoderens vurdering. 16

17 6.0 Generering af empiri I det følgende afsnit, præsenteres og beskrives vores overvejelser og beslutninger, for udviklingen af et semistruktureret interview. Vi har taget udgangspunkt i InterView - en introduktion til et håndværk (2009) af Kvale & Brinkmann, samt Kvalitative metoder - en grundbog (2010) af Brinkmann & Tanggaard. 6.1 Et semistruktureret interview udvikles I forbindelse med indsamlingen af egen empiri, gjorde vi os mange overvejelser om, hvilken metode, der kunne være anvendelig til besvarelse af vores problemformulering. Ifølge Brinkmann & Tanggaard giver interviews adgang til menneskers oplevelser af forskellige fænomener i deres livsverden (Brinkmann & Tanggaard, 2010:31). Da vi ønskede at belyse, hvad der ligger til grund for jordemoderens vurdering, fandt vi det relevant at anvende interview til indsamling af data. Vi er bevidste om, at der er adskillige måder, hvorpå man kan generere empiri. Blandt andet gennem interviews - i grupper, over mail, individuelt eller via spørgeskemaer (ibid:30). I processen overvejede vi ligeledes fokusgruppeinterview, som ifølge Brinkmann & Tanggaard indsamler data, gennem den sociale interaktion, som herved kan give forskeren mulighed for at få nye perspektiver på problemstillingen (ibid:123). Ønsker forskeren at opnå viden om det enkelte menneskes livsverden, er det fordelagtigt at anvende individuelle interviews. Her er der større mulighed for at spørge ind til det enkelte individs forståelse og erfaring - end der er ved et fokusgruppeinterview (ibid). Til besvarelse af vores problemformulering, fandt vi det derfor relevant at anvende individuelle semistrukturerede interviews, da disse vil give os beskrivelser af jordemødrenes individuelle livsverden. Vi fandt det relevant at interviewe 3 jordemødre, hvilket ifølge Brinkmann & Tanggaard er et passende antal deltagere i et projekt som dette (ibid:32). Det kan ifølge Kvale & Brinkmann være relevant at udvikle en interviewguide i forbindelse med et semistruktureret interviews, indeholdende emner og interviewspørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009:151). Forskellige former for interviewspørgsmål vil være nødvendige, for at få den nødvendige information, til fortolkning af jordemødrenes svar i 17

18 henhold til problemformuleringen (ibid:27). I vores interviewguide udformede vi en tabel indeholdende overskrifterne: forskningsspørgsmål, information om, hvorfra interessen udspringer, samt interviewspørgsmål (Bilag 3). Vi sikrede os således, dels at have interviewspørgsmål inden for de ønskede emner samt spørgsmål, der bidrager til et naturligt flow i samtalen. Kvale & Brinkmann kalder dette for tematiske og dynamiske spørgsmål, som fælles bidrager til et godt interview (ibid:151). De tematiske spørgsmål er oftest formuleret teoretisk, hvor de dynamiske spørgsmål tilpasses de deltagere, der inkluderes i undersøgelsen (ibid:152). Da vi har valgt at interviewe jordemødre benytter vi os af fagsprog, da interviewer og deltager har samme forudsætninger for at forstå dette. Vi valgte at medbringe vores interviewguide, til holdvejledning den 28. april Vi fandt det relevant, da vi i fællesskab med medstuderende samt vejleder kunne få diskuteret spørgsmålenes åbenhed, forståelse, samt rækkefølge. Efter holdvejledningen udarbejdede vi den endelige interviewguide, indeholdende let forståelige, præcise samt åbne spørgsmål (Bilag 4). 6.2 Udvælgelse af deltagere For at kunne foretage interviewene skulle vi have en kontakt, der kunne hjælpe med at organisere dette. Vi valgte at tage kontakt til Tove Bøttcher, kvalitets- og udviklingskoordinator samt jordemoder Tove Grue, begge ansat ved Aabenraa Sygehus og ansvarlige for et igangværende projekt vedrørende efterfødselssamtalen, som præsenteres senere i projektet (Projekt om efterfødselssamtalen 2016). De blev vores gatekeeper og tog kontakt til klinikleder Trine Andersen for at informere hende om vores undersøgelse samt at indhente samtykke til afholdelse af interviewene. Efter samtykke fra Trine Andersen, tog vi selv kontakt til tre jordemødre, som alle ønskede at deltage i undersøgelsen. Deltagerne blev kort informeret om, undersøgelsens formål omhandlende deres praksis i forhold til efterfødselssamtalen. Vi er bevidste om at udvælgelsen af deltagere kan påvirke vores resultat, da vi har udvalgt specifikke jordemødre. Vi har valgt at inkludere jordemødre, som arbejder enten på 18

19 fødegangen eller udelukkende i efterfødselsambulatoriet 1. Vi har udvalgt jordemødrene ud fra deres anciennitet, for at få en repræsentativ gruppe. Vi ekskluderede kontakt- samt uddannelsesansvarlige jordemødre, da vi formoder, at vores personlige relation til disse, ligeledes kan have indflydelse på undersøgelsens resultater. Vi er ligeledes bevidste om, at deltagernes svar kan være påvirket af projektet fra Aabenraa Sygehus. Jordemødrene i Aabenraa kan således have en anden tilgang samt et andet fokus på efterfødselssamtalen. For at skabe et overblik over de udvalgte deltagere og deres anciennitet, finder vi det relevant at opstille dette i en tabel (Tabel 1). Deltagernes anciennitet er opstillet i kategorier, hvor kategori 1 er anciennitet på 0-5 år og kategori 2 er anciennitet på 5-10 år. Dette for at opretholde deltagernes anonymitet, således, at data, der kan identificere deltageren ikke bliver afsløret (Kvale & Brinkmann, 2009:91). Tabel 1 Jordemoder 1 Jordemoder 2 Jordemoder 3 Anciennitet Kategori 2 Kategori 1 Kategori 1 Forud for interviewene underskrev alle informanter en samtykkeerklæring (Bilag 5) (ibid:116). Ét af interviewene blev afholdt på en lille gang tæt på fødegangen, efter deltagers eget ønske. De 2 andre interviews fandt sted i et lukket lokale på sygehuset i Aabenraa. Alle interviews blev optaget, via en app, på telefonen og deltagerne blev forud for interviewet informeret herom, samt at optagelserne slettes efter den mundtlige eksamen. Interviewene varede mellem minutter. Deltagerne blev informeret om forskernes rolle som henholdsvis interviewer og observatør. Efter afslutning på dataindsamlingen indledte vi bearbejdningen, gennem udarbejdelsen af transskription ved hjælp af Kvale & Brinkmanns principper (ibid: ). Transskriptionen gav os samlet 55 siders datamateriale. Deltagerne ønskede ikke at godkende det endelige skriftlige materiale. 1 Barselsklinikken er et ambulatorium, som varetager hørescreening, PKU, efterfødselssamtaler samt resu- 19

20 6.3 Analyse af datamaterialet Til gennemgang af vores datamateriale, har vi i analysen benyttet os af Kvale & Brinkmanns metoder; meningskondensering, kodning og kategorisering (ibid: ). Derudover inddrager vi elementer fra Kvalitative metoder - en grundbog (2010) af Brinkmann & Tanggaard Meningskondensering Gennem arbejdet med interviewene afsatte vi 10 minutter efter hvert interview til at reflektere over deltagernes udtalelser. I løbet af interviewene anvendte vi opfølgende og uddybende spørgsmål med henblik på at gøre vores fortolkninger mere gyldige samt gøre analysearbejdet lettere (Brinkmann & Tanggaard, 2010:42). Vi finder det relevant at anvende meningskondensering, da beskrivelse og fortolkning af meningsindholdet, er centralt for den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang (ibid:47). I transskriberingsfasen fandt vi det relevant at diskutere deltagernes beskrivelser samt, hvad der havde overrasket os i interviewene, hvilket af Brinkmann & Tanggaard beskrives som en analytisk process i sig selv (ibid). Meningskondensering benyttes til analyse af omfattende og komplekse interviewtekster (Kvale & Brinkmann, 2009:228). Indledningsvist gennemlæste vi transskriptionerne hver for sig, for at få et helhedsindtryk af deltagernes beskrivelser. Under første gennemlæsning afholdte vi os bevidst fra at kategorisere, men forsøgte at være åben over for strukturer, sammenhænge og modsætninger i materialet (Brinkmann & Tanggaard, 2010:46). Vi forsøgte ligeledes at sætte vores forforståelse samt vores teoretiske perspektiv i parentes, hvilket er essentielt når man meningskondenserer ud fra en fænomenologisk tilgang (Kvale & Brinkmann, 2009: ). Nedenfor ses et eksempel på meningskondensering. Tabel 2 Meningsenheder Centralt tema I: Så når du skimmer journalen, så er Deltageren mener, det er væsentlig at læ- 20

21 det kun i de forløb der har været kompliceret? D: Ja Altså jeg tænker det er væsentlig at læse den. Hver gang. Men det har vi ikke tid til og, hvis jeg skulle prioritere, så vil jeg gerne ind og læse den, så jeg kan se Okay, det endte i sectio, og hvorfor gjorde det egentlig det?. Jeg kunne godt se, der stod et eller andet med Hvorfor gjorde, der egentlig det? Dystoci, men hvilket forløb og Man kan måske se lidt på klokkeslættet at hun har været der hele natten Så er det måske rart bare lige at komme ind og læse et par notater. Og se hvad der lige se kvindens journal før en efterfødselssamtale, hver gang - men at der ikke altid er tid til det. Hvis deltageren skulle prioritere, vil hun gerne ind og læse på, hvorfor eventuelle patologiske forløb endte som de endte Kodning Efter meningskondenseringen benyttede vi datadrevne koder, for at skabe overblik over, samt forståelse for, det samlede materiale. Vi fandt datadrevne koder anvendelig, for at være åben overfor de fremkomne resultater og havde således ikke på forhånd lagt os fast på koderne. Ifølge Kvale & Brinkmann indebærer koder, at der knyttes et eller flere nøgleord til et tekstafsnit, så man senere kan identificere en udtalelse (ibid: ). Herefter gennemgik vi en mere fokuseret kodning af det samlede datamateriale. Ud fra en sammenligning af koderne, kunne disse inddeles i kategorier, hvilke beskrives i nedenstående afsnit Kategorisering Ved kategorisering reduceres meningen med lange interviewudsagn til nogle få kategorier. Vi fandt det anvendeligt at benytte os af kategorisering for at reducere og strukturere interviewudsagnene samt for at opnå enkelte og overskuelige temaer. Temaerne er opstil- 21

22 let i tabel 3. Kategorisering og kodning er dannet på baggrund af de transskriberede interviews (ibid). Tabel 3 Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Kategori 5 Jordemoderens vurdering Forskellige opfattelser af fødslen Ansvar Efterfødselssamtalen Organisering Analysen af datamaterialet ledte os til nye temaer, hvorfor disse varierer fra interviewguiden. Temaerne vil i nedenstående afsnit blive præsenteret, med inddragelse af citater. 7.0 Præsentation af egen empiri I følgende afsnit præsenteres resultaterne fra den indsamlede empiri. Jordemødrenes udtalelser fra interviewene vil blive præsenteret i 5 overordnede kategorier, som de er tematiseret i analysen af datamaterialet (Tabel 3). Dele af det præsenterede materiale, herunder citater, vil efterfølgende blive anvendt i analysen. 7.1 Jordemoderens vurdering I forhold til kategori 1 nævner jordemødrene, uvilkårligt af interviewets spørgsmål, at de bruger deres fornemmelse og erfaring, når de skal vurdere kvindens behov. En jordemoder siger: Det er meget intuition, tænker jeg (jordemoder 1) og beskriver ligeledes, at fornemmelsen er svær at lære videre (...) for det er sgu bare noget man har, når man har prøvet det mange gange. Herudover beskriver en anden jordemoder, at hun ikke kan nævne i ord, hvad hun bygger hendes vurdering på og siger: Jeg synes det er sådan en fornemmelse (jordemoder 2). En jordemoder beskriver, at der indgår mange parametre i beslutningen om, hvorvidt en kvinde har behov for en efterfødselssamtale eller ej og siger: Så det er lidt en føling af det hele (jordemoder 3). De deltagende jordemødre kommer med eksempler på, hvad de, med deres fornemmelse, lægger mærke til hos kvinden. Her nævner de faktorer som kropssprog, øjenkontakt, mi- 22

23 mik, kvindens måde at tale på, hendes relation til manden samt hendes stemmeføring. Det er generelt svært for jordemødrene at sætte ord på deres fornemmelse, intuition, og føling, selvom det for alle 3 jordemødre er væsentlige begreber. Selvom det for jordemødrene er svært at sætte ord på fornemmelsen og intuitionen, siger en jordemoder: Men det bygger jeg meget mit jordemodervirke på (jordemoder 1). I jordemødrenes beskrivelser af deres fornemmelse, anvender de ordene fornemmelse og mærke. En jordemoder siger: Så det er lidt en fornemmelse af deres stemmeføring og deres svar og (...) hvis jeg kan mærke at de væver, tøver meget samt (...)jeg kan mærke, at de virker måske lidt ængstelige (jordemoder 3). Derudover fremgår det af transskriptionerne, at alle tre jordemødre, bruger lang tid på, at reflektere over, hvad der ligger i ordet samt anvendelsen af sin fornemmelse. Jordemødrene bruger mange pauser samt ord som Øhm. En jordemoder siger for eksempel: Øhm Jeg tænker, at hvis jeg vurderer det ud fra Det er meget, hvordan de Øhm Blandt andet deres stemmeføring. Øhm (...) (jordemoder 3). I forsøget på at beskrive fornemmelsen, vender en jordemoder tilbage til spørgsmålet om, hvad mavefornemmelsen kommer af, Men hvad kommer mavefornemmelsen af? Det er det er det jeg prøver at sætte ord på, altså Det er jo ikke særlig videnskabeligt (jordemoder 1). En jordemoder beskriver, at hun gennem erfaring har udviklet evnen til at vurdere behovet for en uddybende efterfødselssamtale. Hun siger: at på grund af ens erfaring og på grund af ens faglighed, så har man (...) Gennem tiden lært ligesom at trække lidt (...) Altså hvad er vigtigt at få snakket om (jordemoder 2). En anden jordemoder beskriver, at hun gennem afholdelsen af efterfødselssamtalen udvikler sig som jordemoder. Og siger: Og man bliver bedre til at stille spørgsmål. Og man bliver bedre til at vurdere (jordemoder 3). En anden jordemoder siger, at hun ved at afholde efterfødselssamtaler jævnligt, (...)har opbygget en erfaring med det (jordemoder 1). Hun tilføjer, at hun kun forbereder sig lavpraktisk til efterfødselssamtalen (...) ikke mentalt. (...) Det kører rigtig meget på rutinen (jordemoder 1). 7.2 Forskellige opfattelser af fødslen I forhold til kategori 2, beskriver de deltagende jordemødre, at forskellige opfattelser af fødslen, kan gøre vurderingen af kvindens behov for en uddybende efterfødselssamtale 23

24 udfordrende. En jordemoder siger: (...) hvad jeg egentlig tænker og hvad hun tænker i forhold til Jeg kan godt have en oplevelse, hun slet ikke deler (Jordemoder 2). En anden jordemoder påpeger ligeledes forskellen på, hvad vi som jordemødre opfatter som normalt, og hvad kvinderne opfatter som normalt. Hun siger Og så oplever de det jo tit trygt og normalt, selvom det i vores verden ikke er normalt. Fordi det rent fagligt, der er der jo en masse ting, der afviger fra det normale (jordemoder 3). En af jordemødrene beskriver, at hun tit kan se på kvinden om hun er traumatiseret og siger: Det er slet ikke gået op for dem At de er traumatiserede, men det er de. Jeg kan se det på dem (jordemoder 1). Her giver jordemoderen udtryk for, at hun med hendes viden og faglighed, kan se noget kvinden ikke kan. En anden jordemoder beskriver ligeledes (...) Og det er klart - de er jo ikke i vores erhverv og fag De forstår kun det de føler(...) (jordemoder 2). Jordemoderen beskriver her, hvordan forskellige forudsætninger danner baggrund for forskellige oplevelser af fødslen, hvilket understøttes af en anden jordemoder, der udtaler: Så det er jo også tit, vi kommer ind med vores forforståelse (...) og det gør, at vi bare er opmærksomme på nogle andre ting eller tænker i andre risikofaktorer end man gør som fødende (jordemoder 3). Kvinden har, til forskel fra jordemoderen, ofte kun en viden med sig fra internettet og fødselsforberedelsen, som giver dem andre forudsætninger for at forstå fødslen. Forskellige forudsætninger giver ifølge jordemødrene forskellige oplevelser af fødslen, hvilket kommer til udtryk i en jordemoders udtalelse: Og det er jo lidt det der med forskellige vinkler på en fødsel, ikke? (jordemoder 3). 7.3 Ansvar I forhold til kategori 3, tager alle tre jordemødre, i løbet af interviewet stilling til, hvem der kan pålægges ansvaret i forhold til at vurdere kvindens behov for en uddybende efterfødselssamtale. I interviewet viser udtalelserne en divergerende holdning blandt jordemødrene i forhold til, hvem der har ansvaret for at vurdere kvindens behov. En af jordemødrene mener, at det ikke er kvindernes ansvar, at vurdere behovet for en uddybende efterfødselssamtale, da de ifølge hende, ikke er i stand til det. Hun siger: Det ansvar kan de ikke tage. (...) Jamen det er vores(...) (jordemoder 1). Jordemoderen beskriver sene- 24

25 re: Jeg er sat i verden som jordemoder for at give kvinderne en god fødsel. Og hvis det ikke lykkedes for os, så er jeg med på at få dem samlet op efterfølgende (jordemoder 1). Efter interviewet udtaler jordemoderen, at kvinden selv kan gøre rigtig meget i forhold til den traumatiske fødselsoplevelse og udtaler ligeledes, at det suverænt er kvinden selv, der vurderer om hun har haft en traumatisk fødsel - og ikke jordemoderen. I forlængelse heraf, mener en jordemoder, at kvinden selv bærer en stor del af ansvaret. Hun udtaler: (...)Fordi i princippet er det ikke min beslutning - det er jo dem, der skal have et behov for det. For hvis jeg vurderer, at de har et behov for det, så kan jeg jo ikke tvinge dem til det. (...) Og hvis de ikke ønsker det, så gør de jo ikke det (jordemoder 2). En jordemoder peger ligeledes på, at systemet ikke kan tilbyde hjælp, hvorfor hun finder det nødvendigt, at kvinderne selv må: (...) tage ansvar for at komme videre (...) (jordemoder 1). Hertil mener en anden jordemoder ligeledes, at det ikke udelukkende er jordemoderens ansvar at vurdere behovet for en uddybende efterfødselssamtale, men, at det derimod kræver et tværprofessionelt samarbejde. Hun udtrykker, at det for hende er en selvfølge, at sundhedsplejersken også har et ansvar i forhold til at følge op på kvinder med en traumatisk fødselsoplevelse. Hun fremhæver: At man prøver at have et mere tværfagligt samarbejde på den front også, så man fanger de fødende og de gravide som har behov for en opfølgende samtale. 7.4 Efterfødselssamtalen I forhold til kategori 4 beskriver de deltagende jordemødre, at deres formål med efterfødselssamtalen, er at få afrundet og afsluttet fødselsforløbet. En jordemoder siger: (...) at sætte punktum på en eller anden måde (...) at man kommer ind og får rundet af - om det så måtte være en god eller en dårlig oplevelse(...). Og tilføjer: (...) at få samlet de løse ender (jordemoder 2). En anden jordemoder beskriver, hvordan hendes helt store fokus med efterfødselssamtalen er, at opspore de kvinder, der har haft en traumatisk fødsel. Hun siger: Og jeg tænker også, vi fanger også nogle (... kvinder ). Det er det, der er mit helt store fokus for de der 25

26 efterfødselssamtaler. (...) det er klart at opspore dem, der har haft en traumatisk fødsel. Det er noget, der ligger mig meget på sinde (jordemoder 1). Til spørgsmålet om, hvad hun gerne vil opnå med efterfødselssamtalen siger hun: (...) at finde de kvinder, der er traumatiseret. Hvortil hun tilføjer:... Eller har haft en dårlig fødselsoplevelse. Det er forskelligt (jordemoder 1). Hertil beskriver hun hendes formål med efterfødselssamtalen som: Så de ikke går rundt og er traumatiserede resten af deres liv (jordemoder 1). Hun siger ligeledes: Der er helt sikkert også nogle jeg misser. Som der jo er i alt (jordemoder 1). Jordemødrene beskriver, at de tager meget udgangspunkt i parret, i efterfødselssamtalen. Alle tre jordemødre beskriver, i forbindelse med ovenstående afsnit, at de som jordemødre og fagpersoner kan have én oplevelse af fødslen og kvinden kan have en anden. I den forbindelse beskriver en af jordemødrene, at hun i sådan en situation ser det som vigtigt at hoppe ud af kassen og tage udgangspunkt i det som kvinden beskriver om fødslen. Jordemoderen siger: Hvis HUN så ikke nævner noget, der fylder for hende så er der jo ingen grund til, at jeg bringer det på banen. Og tilføjer: (...) der skal jeg jo være faglig og professionel (jordemoder 2). En anden jordemoder pointerer: (...) så tager jeg den egentlig bare lidt hvad de kommer med Hvad de giver udtryk for, og så er det det vi tager fat i (jordemoder 3). Jordemoderen tager udgangspunkt i parret, men finder det relevant at læse journalnotater, hvis der er behov for en dybere forståelse af forløbet. Hun beskriver, hvordan hun opfatter sig selv som mere åben, hvis hun ikke på forhånd har læst journalnotaterne. Hun siger: (...) hvis jeg ikke har læst journalen, jamen så gør det, at jeg måske Er mere åben og favner egentlig hele hvad hun egentlig kommer med til mig. Hvad hun har behov for at snakke omkring (jordemoder 3). Jordemødrene ser det som en begrænsning, at der ikke er sat tilstrækkelig tid af til efterfødselssamtalen to dage post partum. En jordemoder beskriver, at hun ofte føler, at efterfødselssamtalen bliver skubbet til sidst, hvis hørescreening og PKU trækker ud. Hun siger: Jeg synes det er ærgerligt, at der ikke bliver sat ordentlig tid af til den (jordemoder 3). En anden jordemoder siger: På en time - det hele. Det er rigtig meget samt (...) det har jeg ikke tid til (jordemoder 1). 26