Teknik- og implementeringsgruppen, Møde 4, referat

Transkript

1 Teknik- og implementeringsgruppen, Møde 4, referat Tid 11. december 2013, kl Sted, Erritsø Deltagere Søren Illum Andersen Energi Midt Lars Cronwald Energi Nord Fritz Beck Ulrich Ida Joel Maria Nielsen Anette Krogh Kris Kristensen Henrik Hjort Hansen Per Valentin Nielsen Michael H. Troelsen Lars B. Harboe Verner Jensen Martin Christensen Mogens Juul Sass- Petersen Jørn Kjær Lene Leø NRGi Scanenergi TREFOR Sydenergi SEAS-NVE Sonlinc KMD EG Utility CGI Danmark 19. december 2013 XLLE/XVJE Deltog delvist Karsten Feddersen Frans Eschen Henrik Lang Petersen Steen Jungdal Via Lync (pkt. 6) Egon Høeg Jensen KMD John Pedersen Jens Skovby Dorthe Uhrskov Energi Midt EG Utility Energi Danmark Fraværende Anette Gade Andersen Energi Danmark Annemette L. Carlsen Energi Fyn Lene Lund NEAS Niels Toftensberg Jens Grundtvig Christian Odgaard Rikke Jørgensen DONG Energy Energi Fyn (LYNC-pkt. 6) Referent Lene Leø Næste møde 15. januar 2014 Dok. 13/ /9

2 Dagsorden 1. Dagsorden og referat fra sidste møde 2. Aktiviteter siden sidst 3. Nyt fra datakvalitetsprojektet 4. Nyt fra testprojektet 5. Nyt fra datamigreringsprojektet 6. Opstart af cut-over delprojekt 7. Kommende aktiviteter næste møde 8. Eventuelt 1. Dagsorden og referat fra sidste møde Ingen kommentarer til dagsorden og sidste referat. 2. Aktiviteter siden sidst v/verner Jensen Powerpoint er udsendt med dagsordenen og findes også på hjemmesiden. Tidsplan: Der foregår fortsat drøftelser vedr. den overordnede tidsplan. Hvis der kommer en udsættelse, er det overvejende sandsynligt, at den reviderede tidsplan vil indeholde afskaffelse/ændring af forsyningspligten. Vi overvejer også at medtage flexafregning og bedre målerhåndtering (nettoafregnere). Vi arbejder fortsat med det udgangspunkt, at Engrosmodellen sættes i drift 1/ Vil der ske en parallelforskydning af opstarten af End to End? - Vi vil gerne sikre bedre End to End-test, så derfor vil der ikke blive tale om en ren parallelforskydning. I en revideret plan vil vi tilstræbe, at der bliver mere tid til E2E-test end i den nuværende plan. Kommer der best practice regler vedr. de forskellige processer, fx flytning? - Det kan være svært for at opstille best practice regler vedr. fx en flytning. Vi kender ikke den applikation, aktøren sidder med kun DataHub og regler. Vi vil gerne stille op, hvis der er behov for at arbejde med best practice i branchen, men vi ser det ikke som vor opgave, at fortolke reglerne udover det, som vi allerede gør i forskrifter, BRS er m.v. - Det er sat gang i den dataharmoniseringsgruppe, der er nedsat i regi af Dansk Energi. Her fra gruppen kan vi give dem input til, hvad de også skal se på fx definition af, hvornår der er tale om skift af juridisk enhed. - Mødedeltagerne gav udtryk for, at det er ønskeligt, at sætter sig sammen med Dansk Energi og får lavet definitionerne i fællesskab. Man kunne så i forlængelse heraf invitere aktørerne til at deltage i et roadshow, hvor definitioner og best practice blev formidlet. - Verner Jensen tager det op med Dansk Energi. Dok. 13/ /9

3 Findes der statistik over de fejltyper, vi har? Der er ikke grund til at lave regler for noget, som kun sker meget sjældent. - Denne problematik vil blive håndteret i datakvalitetsprojektet. Projektet forventer, at vi inden for kort tid har en statistik, der viser, hvor fejlene er og derefter kan prioritere rettelsen af disse fejl inkl. behovet for evt. regel ændringer. - Der vil også være fejl, som ikke kan ses af statistikken, fx når der fejlagtigt er brugt flytning i stedet for leverandørskifte. - Det er vigtigt, at statistikken viser, om fejlen er et migreringsanliggende eller en driftsudfordring. Sidstnævnte vil forfølge os også efter at datakvaliteten i øvrigt er på plads, hvis vi ikke får det rettet. BRS/RSM: Der er kommet et par versioner af BRS/RSM siden sidst, og vi forventer også en opdateret version primo næste uge. Situationen i ATS er, at næsten alle BRS er inde, der mangler 6-7 stk. Der mangler enkelte testcases på nogle BRS. Der kommer derfor en ekstra release i januar, der tager det sidste med, så der er fuld dækning. I forbindelse med en evt. udsættelse af projektet med ændret scope er det vort håb, at eventuel ny funktionalitet ikke betyder mange nye RSM, og vi opfordrer til, at vi i fællesskab forsøger at udnytte det, vi allerede har. 3. Nyt fra datakvalitetsprojektet v/henrik Lang Petersen Powerpoint kan findes på hjemmesiden. Internt i har vi besluttet at styrke indsatsen i forhold til datakvalitet og behandle det som et selvstændigt delprojekt. Vi er i øjeblikket i gang med at definere, hvad der skal være omfattet af projektet. Mange af fejlene stammer fra den delvis mislykkede datamigrering til DataHub. Det skal vi have taget hånd om først. Dernæst skal vi se på det, der stammer fra processerne. De bløde fejl tager Dansk Energi hånd om i deres standardiseringsopgave. Vi har afvejet, hvor langt tilbage i tid, vi vil rette data, og har konkluderet, at vi kun vil rette, hvor det har praktisk betydning dvs. tilbage til 1. januar Vi skal have værktøjer til rettelser på mange målepunkter samtidigt, og vi er ved at analysere processerne. Det er aktørerne selv, der skal beslutte, hvad der skal rettes, på baggrund af materiale fra Energinet. gennemfører derpå selve rettelserne ud fra aktørens indsendte materiale. Vi tager processen og kommunikationen omkring disse rettelser op. Vi diskuterer også, om vi på langt sigt bør have formaliserede BRS for håndtering af korrektioner. Vil aktørerne selv kunne rette noget via GUI? - Det diskuterer vi og ser på, hvad aktøren selv kan gøre uden at involvere DataHub. Gennemgang af de hårde felter, vi koncentrerer os om se ppt. Dok. 13/ /9

4 Vedr. kontrolmetode: Flere er i gang med 400 MP listen og totaludtræk. Tilbagemeldingerne fra SEAS-NVE og DONG er, at fejlene hos dem ligger på et niveau, som kan håndteres, uden at det bliver en ekstraordinær opgave. Vi håber, at arbejdet i de to net kan give et godt overblik over fejlmængder og -typer, og at vi i løbet af de næste tre måneder vil få overblik over problemets omfang på tværs af alle net. Der er en ny liste til kontrol på vej for elleverandører. Listen indeholder et totaludtræk for en periode, som man kan matche med sine egne registreringer. Der kommer en beskrivelse af listen, og det bliver senere en generel funktion i DataHub. Der er indtil videre ikke fejltyper, der stikker i øjnene, og som hele tiden går galt. Vi arbejder videre med at finde årsager til det, der går galt. Vi mangler ideer til, hvordan implementering af de aftalte tiltag sikres. I første omgang holder vi øje med, om man har trukket listen. Gennemgang af planens overskrifter se ppt. Datakvalitetsgruppen skal have stor ros for deres arbejde. Hvornår får vi tid til at kigge på måledata? Der er fortsat huller i timedata og det kniber med at få skabelondata på plads. - Først skal vi afdække, præcis hvad vi kigger efter. Vi har fokus også på måledata, og det er en del af kommissoriet for projektet. Vi har en udfordring vedrørende de nettoafregnede og solcellerne. Solceller er i øjeblikket karakteriseret ved mange manuelle processer. Vedr. forbrugsafregnede har vi et stort efterslæb, bl.a. fordi nogle målepunkter er migreret en dag forkert (31/12 kontra 1/1). Der er udfordringer med aflæsninger i forbindelse med flytninger. Dels, hvor aflæsning ligger forud for flytningen, og dels, hvor der er uoverensstemmelse i den periode, aflæsningen må ligge inden for (+/- 14 dage; ikke 1 måned) Vedr. solceller: Når målepunkterne først er på plads i DataHub, er der ikke de store problemer. Det er oprettelsesprocessen, der er meget tung. Hvornår skal timeafregning for de skabelonafregnede ind i DataHub? - Vi er i gang med et sizingprojekt, og vi vil gerne melde ud i januar, hvornår vi har kapacitet til at håndtere data fra de enkelte aktører. Vi ønsker at lave trinvis implementering, således at vi kommer godt fra start. 4. Nyt fra testprojektet v/frans Eschen Powerpoint kan findes på hjemmesiden. Vi følger planen for udvikling af testdrejebøger. Testdrejebøgerne er omfangsrige, men er til gengæld meget brugerorienterede og overskuelige. Dok. 13/ /9

5 BRS er delt i prioritet 1 og 2. Der kan være flere testcases til den enkelte BRS. Vi anbefaler, at man tager prioritet 1 først, selv om man skal igennem alle, idet prioritet 1 kan have betydning for prioritet 2 og klarer man ikke 1 erne, er der ingen grund til at gå igennem 2 erne, før det er løst. Vi er i gang med at bygge testdata. Der laves én testpakke, uanset hvilken rolle, man er i. På den måde kan vi hurtigt tilvejebringe et nyt testdatasæt, hvis det bliver nødvendigt. Det fysiske miljø til End to end-testen er også meldt klar. Bliver de data, som er nye i Engrosmodellen, dummy-genereret? - Ja, det bliver de En af de ting, der giver bekymring, er simulering af End to end-test. Tænkes der en plan ind, hvor vi tester aktør mod aktør? - Nej, ikke umiddelbart, men gruppen kan naturligvis se på mulighederne herfor. Mogens Juul Sass-Petersen gennemgik på tavlen, hvordan testdata bygges op på en måde, der burde gøre behovet for aktør mod aktør test mindre relevant. Det er vigtigt at have fokus på, at når man som aktør kommunikerer med systemet, er det kun DataHub, man snakker med ikke andre aktører. Det er besværligt at teste, når der kan gå flere dage, før der kommer svar. - På grund af den pressede tidsplan er det, hvad der er muligt. Man kan ikke hoppe frem og tilbage i tiden, fordi flere it-leverandører tester op mod samme system. Vi vil dog kunne afkorte en del af standardtidsfristerne. Testgruppen sikrer, at det aftales med hvert netselskab, hvem de ønsker at have som elleverandører i testdata. Som it-leverandører har vi et ønske om at få lov til at være mere agile i den første af de to testmåneder. - Pilotfasen er tænkt sådan. - It-leverandørerne gennemfører End to End-testen i pilotfasen. Det betyder, at når aktørerne kommer på, skal de ikke starte fra scratch. 2 måneder til test er ikke lang tid, når vi er låst af svartider osv. - Arbejdsgruppen må se på, om man kan lave en mere agil tilgang i pilotfasen. Og i testpakken kan man måske godt lave det, så man er mindre låst af tidsfrister osv. Er der både positive og negative testcases? - Frans Eschen bringer det videre til testgruppen - Det, der står i testdrejebogen svarer til, hvad man skal igennem for at blive godkendt. Negative tests kan it-leverandørerne selv teste på. Mængden bliver for stor for aktørerne, hvis de også skal teste på negative testcases 5. Nyt fra datamigreringsprojektet v/steen Jungdal Powerpoint kan findes på hjemmesiden. Dok. 13/ /9

6 Udvikling af migreringsapplikationen og det framework, vi skal bruge til det, er i fuld gang både den del skal have til at håndtere migrering og også til at modtage og validere migreringsfiler og beregne delta. Vi forventer levering i henhold til den lagte plan. Planche med vigtige releasedatoer. Det er vigtigt, ikke at forveksle migrerings End to End og produktions End to End. Pile på slutdatoer indikerer, at hvis der er behov for fortsat test, vil systemerne blive liggende. Den første stopklods er aktørgodkendelse til produktionsmigrering. Der er to godkendelser, som alle skal igennem. Der etableres en task force til at supportere, hvis man ikke er kommet igennem. Der vil komme beskrivelse af, hvad der præcis kræves i de to tests. Hvor ofte må man sende migreringsfiler ind? - I princippet så ofte, man vil. Vi laver schedulering, så der ikke bliver kø i systemet. Hvis der bliver problemer med at nå at køre det igennem, som kommer, vil hver it-leverandør få en plan for, hvornår man kan sende ind. Planche migration utility status codes. Flowet blev gennemgået. Selv om der bliver afvist lidt i staging loader, behøver det ikke at betyde, at migreringen vil blive afvist, men der vil komme en liste, som man skal agere på. Afvisning efter deltaberegning vil kun ske, hvis delta er meget stor og indikerer en fejl, som først viser sig på dette niveau. Planche datainitialisering i DataHub produktion. Bemærk ændring i forhold til, hvad der tidligere er meldt ud. Der initialiseres ikke noget fra start. Når vi kommer til cut-over, sætter vi alle udefinerede, for så vidt angår elvarme, til 0. Vedr. kontaktinfo sætter vi alle udefinerede til SameASMPAdress og sætter det navn, der er registreret på målepunktet, i Kontaktnavn1. Planche statuslog. I datamigreringsgruppen skal vi tage stilling til, hvor mange informationer vi vil have undervejs i de enkelte s ved de forskellige hændelser. Planche åbne punkter fra sidste migreringsgruppemøde. Vi ser en kæmpe fordel i, at man tester på de samme data i End to End og migrering. Vil de ændringer, der ligger efter migrering, blive pushet ud til elleverandørerne? - Ja, det vil de. De store elhandlere har en udfordring ved overtagelse af ansvar for fx kontaktoplysninger fra netvirksomhederne. - Vi arbejder med en løsning, hvor elhandlerne kan få oplysningerne filbaseret. Og ca. to måneder før, vil elleverandørerne kunne se data. Migreringsformat udsendes inden jul. Dok. 13/ /9

7 6. Opstart af cut-over delprojekt v/karsten Feddersen Powerpoint kan findes på hjemmesiden. Kommissorium vedr. cut-over delprojekt udsendt forud for mødet. Til dette punkt deltog via Lync yderligere de personer, der er med i den arbejdsgruppe, som vi skal beslutte, om vi skal nedsætte. Planche kommissorium - Vi skal have en slutaflæsning 1. oktober - Processer, der strækker sig hen over 1. oktober - Skift af parter i forbindelse med fejlagtigt leverandørskift hen over 1/10. - Tænke over, hvordan vi kommunikerer med kunderne om fremtidig afregning. - Afgifter hvad hvis estimat var for højt, og kunden skal have penge tilbage nu fra en anden aktør. - Solcellekunder vil få udbetalt overskudsproduktion 1/10, hvis vi bruger slutopgørelse, og skal herefter til at optjene det igen. - Hvad gør vi, hvis elleverandørerne ikke er i stand til at opkræve fra kunderne den første måned? Er der en fallback-plan? - På cut-over planerne vil der være punkter, hvor man kan stoppe. Der vil være en ikke-igangsættelsesplan frem til 30/9. Efter 1/10 er der ingen vej tilbage. Kommentar til kommissoriet: Der står Planlægning af landsdækkende måleraflæsning Det bør i stedet formuleres som: Der skal sikres et afregningsgrundlag, som gør, at man kan lave en korrekt afregning over for kunden og at vi generer kunden så lidt som muligt - Det er værd at diskutere, hvad vi kan gøre i stedet for. Det ændres i kommissoriet. Det vil fortsat være helt afgørende, at vi har et fast skæringstidspunkt. Hvor meget kontrol bliver der i relation til cut-over planen? - Principielt er det den enkelte aktørs eget problem, hvis man ikke kan fakturere sine kunder. Dog er der en række områder, hvor vi er nødt til at stille krav, da alle aktører er afhængige heraf. Det vil ligge i cut-over planen. Hvordan med ressourcer/bemanding i de 4-5 dage i forbindelse med cut-over? Vi bør måske stille med en hver? - Det må indgå i de planer, vi laver. Hvornår er cut-over færdig? Fx balanceafregning skal køre. - I forbindelse med Engrosmodellen kan vi ikke udskyde løsningen til bagefter, for vi kan ikke sende estimerede regninger ud til slutkunderne. Denne gang er der tale om et meget stort skifte i en kørende løsning, og det er en anden situation, end vi var i sidst, hvor man kunne melde sig ind i klubben hen ad vejen. Gruppen må definere klare exitkriterier for cut-over se nedenfor. Dok. 13/ /9

8 Et af de vigtigste mål for cut-over gruppen er at få lavet den tjekliste, der skal være tilgængelig for alle, så hver aktør kan se, hvor langt man er. En huskeseddel, hvor man kan se, at ja, nu har jeg gjort det, nu er jeg med. Man skal også se på de processer, der ikke er færdige. Kan de gøres færdige, eller må man begynde forfra på dem. - Ja, det ligger som et af punkterne i kommissoriet. skal fortælle, hvem der har problemer. Det er godt at vide, at fx netområde xx ikke kører nu. - Vi skal helst undgå en gabestok. Vi skal være bedre til at se problemerne tidsnok til, at der kan tages action. Efter produktionsstart er vi dog nødt til at vide, hvor der er huller. Det kan være en del af tjeklisten. - Husk, at der er 150 aktører, der skal sætte et nyt it-system i drift op imod en ny DataHub den dag. Det vil ikke lykkes for alle, og vi er nødt til at tage stilling til, hvad vi så gør. Hvordan skal vi informere, og hvordan får vi dem med ind? Indtil nu har afregning på noget, der ændrer sig hele tiden, været den store udfordring. Det kunne være rart, hvis cut-over planen gik helt frem til den første fakturering. - Cut-over planen går indtil vi er i stabil drift. Der er også en stor kommunikationsopgave for branchen i forhold til ændret fakturering, tidspunkter osv. Slutkunderne er direkte involveret, og de skal varsles, så de om nødvendigt kan lave en aftale med deres bank. - Det naturlige vil være at kommunikere det på den sidste regning før Engrosmodellen træder i kraft. Det står i øvrigt i loven, at aktørerne skal varsle kunderne i tide. Det er en opgave, som elleverandørerne har pligt til at gennemføre forud for Engrosmodellen. Dansk Energi skal på banen. Det skal formuleres som et positivt budskab. - Hvis der bliver problemer, er det branchen, der har kommunikationsopgaven ikke myndigheden () Sidste gang var s deltagelse i forskellige kundefora rigtig godt (morgenmøder med it-leverandørernes kunder). Det er vigtigt at definere, at datamigrering også er en del af cut-over aktiviteterne. Det er vigtigt, at cut-over gruppen får defineret et exit kriterium, så det er tydeligt, hvornår gruppens arbejde er færdigt. Planche hjemmeopgaver til næste gang. - Hvad er de cyklusser, I kører hver måned, og hvordan skal vi tage hensyn til dem? - Find navne på cut-over ansvarlige 1 pr rolle pr selskab af hensyn til kommunikationsplan. - Input til hvor længe markedet må fryses Dok. 13/ /9

9 Efter en kort debat, blev det besluttet IKKE at etablere en cut-over arbejdsgruppe. I stedet inviteres de 5 ekstra deltagere til næste teknik- og implementeringsgruppemøde, der er 15. januar. Karsten Feddersen laver et oplæg, som vi kan diskutere på mødet. Stor ros til nyhedsbrevet, men der vil blive brug for mere information, efterhånden som vi kommer nærmere cut-over. 7. Kommende aktiviteter næste møde På næste møde vil cut-over blive et stort emne, og der vil være status på de andre aktiviteter. Verner Jensen lægger månedlige møder ind. 8. Eventuelt Det er for nogen en geografisk udfordring i at deltage i adhoc arbejdsgruppemøder, der ofte kun varer et par timer. Der skal lyde en opfordring til at bruge lync-møder oftere, måske hver anden gang. Lync giver mulighed for flere og kortere møder. Dok. 13/ /9