KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER"

Transkript

1 DA DA DA

2 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2008) 384 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Tackling af de højere oliepriser DA DA

3 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Tackling af de højere oliepriser 1. INDLEDNING Verden har i det seneste årti gennemgået en lang periode med vækst. Globaliseringen og udviklingen af nye store vækstøkonomier såsom Kina og Indien har hjulpet millioner af mennesker ud af fattigdommen og på vej mod velstand. EU har også draget fordel heraf gennem voksende markeder for europæiske varer og tjenesteydelser og flere nye jobs for europæere. En stor del af væksten har imidlertid været grundet i en formodning om, at de råvarer, der er behov for for at understøtte stigende forbrug fortsat ville være lettilgængelige og i overflod. Det bliver stadig mere indlysende, at mange råvarer ikke er uudtømmelige og presset fra den stigende efterspørgsel får priserne på råvarer med begrænset udbud til at stige. Det er en erkendelse, vi alle er blevet opmærksomme på med den seneste tids eskalering af priser på fødevarer og olie. Der er tydeligt behov for en hurtig regeringsindsats for at dæmpe virkningerne for de mest sårbare samfundsgrupper, men samtidigt er der også et klart behov for på længere sigt at skifte over mod mere bæredygtige produktions- og forbrugsvaner. EU har været i front med at viderebringe denne besked i EU's opfordringer til at tackle klimaændringerne. Der findes logisk funderede sikkerhedsmæssige, økonomiske, sociale og miljømæssige årsager til at fremme større energieffektivitet sideløbende med, at der udvikles bæredygtige alternativer til fossile brændsler. Formålet med denne meddelelse er at opstille et grundlag for drøftelserne i Det Europæiske Råd og med EU's partnerlande og andre interessenter om, hvordan vi kan tilpasse os et liv med højere oliepriser i de kommende år. Der er tydeligvis en forbindelse mellem den analyse og de henstillinger, der opstilles i dette dokument, og henstillingerne i Kommissionens nylige meddelelse om fødevarepriser 1. Sammen danner de rammer, der kan bistå medlemsstaterne i deres tackling af de dramatiske prisstigningers øjeblikkelige virkninger, og opstiller metoder til mellemlang- og langsigtet tilpasning til nye ressourcebegrænsninger, så udfordringerne kan omsættes til nye muligheder. De internationale oliepriser nåede for nyligt et rekordhøjt niveau. Estimeringer viser, at de nuværende høje oliepriser får langsigtede virkninger i form af nedsat vækst og øget inflation i den europæiske økonomi. Da høje brændselspriser fører til højere produktions- og transportomkostninger, fører de også til højere fødevarepriser. De høje prisniveauer beskærer alle EU-borgeres købekraft med størst virkning for lavindkomstfamilierne i EU og lægger pres på erhvervslivet. Energiintensive sektorer samt transport og landbrug og navnlig fiskeri er de sektorer, der er mest berørt, og de står over for et vanskeligt tilpasningsforløb. Globalt indebærer de højere oliepriser en væsentlig indkomstoverførsel fra olieforbrugende til olieproducerende lande og dermed fra EU til et lille antal tredjelande. Stigningen i gennemsnitspriserne på olie i år fra niveauet i 2007 vil således blive omsat i en stigning på ca. 80 mia. EUR i den årlige overførsel af indkomst fra EU til de olieproducerende lande. 1 KOM(2008) 321. DA 2 DA

4 Selv om energiomkostningernes andel i bruttonationalproduktet er faldet, er EU's økonomi mere afhængig af importeret olie i dag end i og dermed mere udsat for virkningerne af prisændringer. Selv om der tidligere har været tidspunkter, hvor priserne har toppet, var det som regel forårsaget af midlertidige faktorer. Nu skyldes de høje oliepriser strukturelle ændringer i udbud og efterspørgsel efter olie på verdensplan, så høje oliepriser vil sandsynligvis være et faktum på mellemlang og lang sigt. EU har allerede taget højde for dette strukturelle skifte i sine beslutninger om større energieffektivitet, udvikling af vedvarende energi og opbygning af en CO2-fattig økonomi med høj energieffektivitet, så vi er mindre afhængige af importerede forsyninger. En beslutsom indsats nu vil sætte EU's økonomi i stand til at fastholde sin konkurrenceevne og fleksibilitet på det globaliserede marked for produkter, tjenesteydelser og råvarer. Indsatsen vil også skabe muligheder for forskning, innovation og investeringer for EU's virksomheder. Den strategiske reaktion over for det nuværende olieprischok bør derfor lette disse justeringer og forberede EU's økonomier på deres tilpasning til de nye oliepriser. Forløbet bør ledsages af effektive foranstaltninger, der på kort sigt kan afbøde virkningerne af justeringerne for de mest sårbare i vore samfund. Vi bør imidlertid også lære af fortidens fejltagelser, så foranstaltningerne i højere grad målrettes for dermed at undgå, at effekten bliver nye fordrejninger. Samtidigt bør EU's energiforsyningssikkerhed sikres for at mindske sårbarheden over for mulige yderligere prissvingninger på det internationale marked. 2. DE REKORDHØJE OLIEPRISER Priserne på olie er i de seneste måneder steget pludseligt og voldsomt og har nået et rekordhøjt niveau i faste priser siden slutningen af 70 erne. Brent råolie blev ved udgangen af maj måned handlet til ca. 132 USD pr. tønde, mere end dobbelt så meget som prisniveauet for et år siden. Gennemsnitsprisen for olie i de første fem måneder i 2008 var 105 USD sammenholdt med en gennemsnitspris på ca. 73 USD pr. tønde i 2007, da priserne allerede var fordoblet i forhold til niveauet i 2002 (25 USD). Bevægelser i vekselkurser og navnlig dollarens fald har i nogen udstrækning begrænset virkningerne af stigningerne for EU's økonomi. Alligevel var priserne i euro i maj % højere end i begyndelsen af Forbrugernes brændselspriser er steget markant i EU som følge af pristendensen for råolie. Selv om stigningen i procent er mindre for forbrugerpriserne på grund af afgiftsandelen, er de gennemsnitlige forbrugerpriser i EU-27 siden årets begyndelse steget med 6 % for benzin (Euro-super 95), med 14 % for diesel og med 17 % for fyringsolie. Inden for visse sektorer som f.eks. skibsbrændstof og brændstof til lufttransport, som ikke er afgiftsbelagt, har stigningen været endnu højere. Kul- og gaspriserne har fulgt samme tendens og er steget lige så hurtigt eller hurtigere end oliepriserne over de seneste tolv måneder. Det betyder, at høje oliepriser har ført til høje energipriser, så el- og gasleverandører i Europa har været under pres for at hæve priserne. De nuværende faktiske prisniveauer er højere, end da priserne toppede i begyndelsen af 80'erne. Udviklingen i råoliepriserne 3 viser, at høje priser ikke er en sjældenhed. Efter at de 2 3 EU's energiafhængighedsgrad for olie steg i 2007 til 82,2 % sammenholdt med 74,4 % i Eurostat, Energy, transport and environment indicators, 2007-udgaven. OPEC-priskurven, som ligger meget nær EU 27's forsyningsomkostninger til råolie. DA 3 DA

5 faktiske priser ellers har været stabile i mere end ti år, begyndte de imidlertid at stige konstant i 2001, en stigning der accelererede i Analytikere forudser, at priserne kan forblive høje eller stigende i de kommende måneder. 3. HVORFOR ER PRISERNE STEGET? ET KOMPLEKST SAMSPIL MELLEM UDBUDS- OG EFTERSPØRGSELSFAKTORER 3.1. Den nuværende stærke stigning i oliepriserne er i vidt omfang forårsaget af større strukturelle ændringer i udbud og efterspørgsel på verdensplan. Et stabilt eller endog let faldende olieudbud kæmper for at holde trit med en stigende global efterspørgsel. Tidligere olieprischok som f.eks. i 1970'erne var forårsaget af en indskrænkning af udbuddet fra de olieproducerende landes side. Denne gang er det et komplekst sammenfald af udbuds- og efterspørgselsfaktorer, der sammen skubber priserne op. Olieforbruget i OECD-landene er faldende. Lavere økonomisk vækst, højere priser og strategier for større energieffektivitet forklarer den lavere efterspørgsel i OECD-landene siden Det Internationale Energiagentur forventer, at denne tendens fortsætter i Efterspørgslen i resten af verden er stigende, ført an af vækstøkonomier såsom Kina og Indien. Nettoolieimporten i de to lande tilsammen forventes at stige fra 5,4 millioner tønder/dag i 2006 til 19,1 millioner tønder/dag i 2030 mere end USA's og Japans nuværende import tilsammen 4. Efterspørgslen stiger også hurtigt i de olieproducerende lande i Mellemøsten og Asien. Den økonomiske vækst uden for OECD-området var i ,7 %, hvilket kan omsættes til 1,4 millioner tønder/dag, og økonomisk vækst og yderligere indtægter fra olieeksport forklarer denne stigning. Hertil kommer, at efterspørgslen i mange lande understøttes af eksisterende tilskud til brændsel med det formål at beskytte indenlandske forbrugere fra stærkt stigende priser. Det betyder store omkostninger for de offentlige finanser og holder midler borte fra mere langsigtede udviklings- og vækstpolitikker. Nogle lande har udtalt at ville afbryde eller mindske priskontrol eller pristilskud (Malaysia, Indien, Indonesien, Taiwan og Thailand). Kina fastholder for indeværende priskontrol for at begrænse inflationen. På denne baggrund vil olieproduktionen på kort sigt sandsynligvis ikke kunne holde trit med den stadigt større efterspørgsel. En bred vifte af begrænsninger og usikkerhedsmomenter påvirker, i hvorvidt et omfang og i hvilket tempo overskydende kapacitet kan bringes i anvendelse. Mange eksisterende oliefelter har nået deres topydelse og har en faldende produktionskapacitet. Det Internationale Energiagentur anslår, at der hvert år er behov for yderligere 3 millioner tønder/dag for at opveje faldet i de eksisterende forsyninger. Nye oliefelter skrumper i antal og størrelse. Fortidens stabile lave priser og usikkerhed om fremtidig efterspørgsel har reduceret prospektering af nye oliefelter og begrænset investeringerne i teknologi. Udboring af nye oliefelter for at sætte dem i produktion er en bekostelig affære og kræver en lang tidshorisont. Omkostningerne ved at udvikle et oliefelt i dag er dobbelt så høje som for tre år siden. Mange af de mulige nye oliefelter består i såkaldte 4 International Energy Authority, World Energy Outlook DA 4 DA

6 "ukonventionelle forekomster" på steder, der er svære at nå, såsom bitumenholdigt sand og olieskifer. Høje udvindingsafgifter indført i nogle producerende lande kan også hæmme nye investeringer i foregående led. Med andre ord er der nu behov for højere priser for at understøtte udviklingen af nye forsyninger. Ud over omkostningsbetragtningerne vil udnyttelsen af "ukonventionelle forekomster" have afgjort negative virkninger for miljøet, herunder større emission af drivhusgasser sammenlignet med konventionelle kilder. En yderligere komplikation er mangelen på udstyr og personale med de nødvendige teknologiske erfaringer og konstruktionsfærdigheder til at arbejde på nye prospekteringer. Det største potentiale for yderligere ekspansion i olieproduktionen er koncentreret i Mellemøsten og OPEC-landene, hvor statsdrevne virksomheder dominerer udvinding og produktion. Nationaliserede virksomheder reagerer i mindre omfang på markedskræfterne og er mindre villige til at investere i teknologiske fremskridt. OPEC har fastholdt en meget forsigtig politik med hensyn til en mulig udvidelse af råolieforsyningen og større investeringer for at øge produktionskapaciteten. Flaskehalse og kapacitetsbegrænsninger i raffineringsleddet har også påvirket forsyningsniveauet negativt. Raffineringskapaciteten på verdensplan er ikke øget i de seneste år, da det ikke blev betragtet som en rentabel investering, da oliepriserne var lave. Hertil kommer, at omkostningerne ved opførelse af nye anlæg er steget markant. Nylige raffineringsproblemer som følge af orkanerne Katrina og Rita i USA og i Den Mexicanske Golf har yderligere reduceret produktionskapaciteten. Selv om kapaciteten generelt er tilfredsstillende i Europa, er raffinaderierne ikke udstyret til at forarbejde visse former for brændsler i tilstrækkelige mængder, dvs. diesel, hvilket gør Europa afhængig af USA for at aftage overskudsproduktionen af benzin, hvorimod man er afhængig af Rusland for forsyninger til at opveje den utilstrækkelige europæiske dieselproduktion Andre faktorer af midlertidig karakter har forstærket pristendensen Flere faktorer gør, at optimal produktion i visse områder i verden er vanskelig det omfatter bl.a. tilbagevendende sabotage af rørledninger eller trusler som følge af væbnede konflikter i Nigeria og Irak, afbrydelser i udvindingskapaciteten på grund af dårlige vejrforhold i Den Mexicanske Golf og sikkerhedsbekymringer i det større område omkring Den Persiske Golf. Dollarens fald har bidraget til presset på oliepriserne, da investeringer i olie er blevet opfattet som en værdifuld dækning over for yderligere valutafald og fornyet inflation. Som på andre råvaremarkeder har investorer skudt frisk kapital ind i de globale oliemarkeder, når de har søgt alternativer til de turbulente finansmarkeder. Kapitaltilstrømningen til råvaremarkederne blev anslået til 70 mia. USD i første kvartal af 2008, hvilket bestyrker den klare tendens, der har været gældende i flere år. Hvor meget den øgede aktivitet fra ikke-kommercielle investorers side har påvirket oliepriserne, er imidlertid fortsat uklar. Der er visse tegn på, at forbindelser mellem terminsmarkedet og spotmarkedet nyligt har ført til flere kortsigtede prissvingninger, men der er dog behov for at undersøge disse forhold yderligere Skal vi se fremad, må vi se stigningen i oliepriserne som et led i et strukturelt skifte, snarere end et midlertidigt fænomen. Det Internationale Energiagentur gjorde i sin publikation World Energy Outlook 2007 opmærksom på den øgede efterspørgsel efter energiforsyninger fra ikke-oecd-lande, navnlig DA 5 DA

7 Kina og Indien, og anslog, at med de nuværende energipolitikker energiefterspørgslen ville på verdensplan kunne være 50 % højere i 2030 end i 2007, fortsat med fossile brændsler som det dominerende element i brændselssammensætningen, nemlig 84 % af den samlede efterspørgselsstigning efter primær energi mellem 2005 og Selv om verdens olieressourcer forventes at kunne efterkomme stigningen i efterspørgslen, forudsætter dette hensigtsmæssige investeringer for at takle underkapaciteten gennem hele værdikæden for olie, og det indebærer en mere koncentreret andel af produktionen fra OPEC-landene. Overskydende kapacitet forventes at forblive lav. Medmindre den strategiændring, der er vedtaget af Det Europæiske Råd, bliver gennemført, bliver det nødvendigt at efterkomme energibehovet med fossile brændsler ved hjælp af en endnu større importeret andel. Europa-Kommissionens referencescenarier 5 for 2030 forudser, at det samlede energibehov for EU-27 i 2030 vil være 11 % højere end i 2005, trods en beskeden forbedring i EU-økonomiernes overordnede energieffektivitet 6. Olie vil forblive det vigtigste brændsel, selv om forbruget af olie i 2030 kun vil overstige de nuværende niveauer med 6 %. Andelen af fossile brændsler i det samlede energiforbrug falder kun marginalt inden 2030 som nettoresultatet af et begrænset fald i anvendelsen af faste brændsler og olie og en øget anvendelse af naturgas, hvor efterspørgslen forventes at stige betydeligt inden Hvis Det Europæiske Råds strategi ikke gennemføres, anslås andelen af vedvarende energi i det primære energiforbrug til kun 12 % i Det vil kunne dække næsten 60 % af stigningen i det primære energiforbrug på ca. 200 mio. ton olieækvivalent mellem 2005 og 2030, men vil klart ikke kunne nå målet på 20 % af det endelige energiforbrug i 2020, medmindre de yderligere vedtagne foranstaltninger gennemføres. Uden nye investeringsafgørelser vil andelen af atomkraft i det samlede energiforbrug falde en smule, fra 14 % i 2005 til kun 10 % i Uden en ny drivkraft i form af nye strategiske afgørelser vil andelen af lokale energikilder og kulstoffrie energikilder samlet stige marginalt, fra 21 % i 2005 til 22 % i Importafhængigheden vil i så fald stige med 14 procentpoint for at nå 67 % i For olieforbruget vil Europa være afhængig af import for 95 % vedkommende. Importen af gas vil ligeledes stige til 84 % fra det nuværende niveau på 58 %. Dette scenario, som blot fremskriver de nuværende tendenser uden ændringer i Det Europæiske Råds afgørelser, betyder, at EU-27 s energirelaterede CO2-emissioner vil stige markant og i 2020 overstige 1990-niveauet med 5,1 % og i 2030 med 5,4 %. Fremskrivninger viser klart, at der er behov for en hurtig indsats og gennemførelse af de mål for 2020, som Det Europæiske Råd har vedtaget. 4. VIRKNINGER FOR EU'S ØKONOMI 4.1. Inflation Højere oliepriser skaber inflation i EU. De seneste stigninger i inflationen har i vid udstrækning været forårsaget af højere energi- og fødevarepriser, som gennemsnitligt tegner sig for henholdsvis ca. 10 % og 20 % af husholdningernes udgifter. Energiinflationens bidrag til stigningen i det harmoniserede forbrugerprisindeks i fjerde kvartal i 2007 beløb sig til gennemsnitligt 0,8 % i euroområdet. På lignende vis er priserne på en række landbrugsvarer, 5 6 Europa-Kommissionen, Europæisk Energi og Transport, Tendens indtil 2030 ajourføring Dette svarer til en stigning på 20,5 % i slutbrugernes energiforbrug, navnlig for transport og industri. Husholdningernes energiefterspørgsel forventes kun at stige med 12 % som følge af demografiske ændringer og ændringer i livsstil. DA 6 DA

8 såsom hvede, mejeriprodukter og kød, eksploderet. Inden for EU er der imidlertid store forskelle i fødevare- og energiprisernes bidrag til den samlede inflation, hvilket skyldes forskelle i den relative andel, som husholdningerne bruger på fødevarer og energi, samt i nogle lande forekomsten af kontrollerede priser for flydende brændstoffer og elektricitet. Graden af konkurrence på energimarkederne kan også påvirke prisudviklingerne i de enkelte lande. Anslåelser for de større lande i euroområdet viser, at den direkte virkning af en stigning på 10 EUR i oliepriserne vil betyde en inflationsstigning på ca. 0,6 til 0,8 procentpoint i løbet af det første år efter stigningen. Generelt vil oliepriserne sandsynligvis forblive høje på længere sigt. De fattigere husholdninger, hvor energi og fødevarer udgør en større andel af udgifterne, bliver mest berørt Virkninger for husholdningerne Udgifterne til energi udgør en betydelig andel af husholdningernes budgetter, og denne tendens forventes at stige i fremtiden. Det betyder, at europæerne må lægge flere penge til side for at betale deres energiregninger. Prisstigningstakten for flydende brændsler til husholdningsformål og personbefordring mellem april 2007 og april 2008 var langt højere end det harmoniserede forbrugerprisindeks for samme tidsrum. På europæisk plan er det harmoniserede forbrugerprisindeks steget 3,6 %, priserne på flydende brændsler til husholdningsformål er steget 35,2 % og priserne på brændstoffer til transport er steget 12,7 %. Prisstigningerne for brændsler påvirker dog de enkelte medlemsstater i forskellig grad. Den største påvirkning blev konstateret i Det Forenede Kongerige (69,1 %). I en række medlemsstater (Belgien, Tyskland, Grækenland, Frankrig, Luxembourg, Finland) steg priserne mere end det europæiske gennemsnit. Stigningstakterne for priserne for brændstof til private transportformål stemte noget mere overens mellem den højeste sats i Estland (25,1 %) og den laveste sats i Slovenien (4,8 %). Hertil kommer, at der er en forstærkende virkning på andre vigtige elementer i husholdningsbudgetterne, såsom udgifter til varer, der transporteres Sektorspecifikke virkninger af olieprisstigningen Med det nuværende prisniveau anslås brændstofudgifterne i fiskeriet til mere end 2,4 mia. EUR om året, svarende til mere end 30 % af værdien af EU s fiskefangster. Nogle operatører, navnlig trawlfiskere, er hårdere ramt, da brændstofudgifterne kan udgøre op til 50 % af indtægterne. Priserne på fisk er derimod i de seneste år stagneret eller endog faldet. Med de nuværende brændstofpriser er trawlsegmentet i sektoren dermed tabsgivende eller meget lidt rentabel. For fiskeriindustrien skal det yderligere eksterne økonomiske pres fra de stigende brændstofpriser lægges til det eksisterende pres fra flådernes overkapacitet og et eroderet ressourcegrundlag som følge af overfiskning. Højere oliepriser kan have betydelig indvirkning på landbrugets rentabilitet og konkurrenceevne. Virkningerne for landbrugsfamiliernes indtægter bliver forskellige fra den ene EU-medlemsstat til den anden, ikke kun afhængigt af omkostningsstrukturen, men også landbrugets rentabilitet. Andelen af de omkostninger, der direkte påvirkes af oliepriserne (brændstof, gødning og plantebeskyttelse) i en bedrifts samlede omkostninger, varierer betydeligt afhængigt af, hvilken type landbrug der drives. Olie er fortsat dominerende i transportsektoren, hvor olie tegner sig for 97 % af energiforbruget. Industriens transportomkostninger kan variere fra 1 % til 10 % af værdien af DA 7 DA

9 det endelige produkt. Husholdningerne bruger 13,6 % af deres samlede endelige forbrug på transport. En fordobling af råoliepriserne vil derfor kunne betyde en stigning på 12 til 15 % i transportomkostningerne, hvilket kan beløbe sig til næsten 1 % af husholdningernes endelige forbrug. I luftfartssektoren forudser International Air Transport Association (IATA) et tab på 2,3 mia. USD i 2008 på grundlag af en oliepris på 106,5 USD pr. tønde. Det kan forventes, at højere oliepriser får særlig virkning for de industrisektorer, der er meget afhængige af brændstof i deres aktiviteter. I den grundlæggende kemiske industri udgør olie og gas de største omkostningskomponenter, da olie er vigtigste såvel råvare som energikilde. Stigningen i oliepriserne har direkte følger for prisen på de fleste kemiske mellemprodukter, der anvendes til fremstilling af plastik og gummi. I motorkøretøjsindustrien vil stigningen i oliepriserne sandsynligvis anspore til mere forskning i og markedsføring af energieffektive køretøjer og fremme investeringer i brændstofeffektivitet. For øjeblikket går industriens indsats først og fremmest ud på at mindske virkningerne af energiforbruget på basis af de traditionelle brændstoffer. Med benzinpriserne på det nuværende niveau retter forbrugerne deres opmærksomhed mod kilometerpriserne, hvilket giver industrien et markedsincitament til at forbedre brændstofeffektiviteten og tilpasse markedsføringsstrategierne. Højere oliepriser kan også skabe nye muligheder, da der skabes efterspørgsel efter ny teknik og nye processer, og disse bliver konkurrencedygtige. De sektorer, der vil kunne drage fordel af situationen, er sektoren for vedvarende energi og sektorer, der specialiserer sig i energieffektive teknologier. Der er tydeligt behov for øget forskning i mere effektive og mindre forbrugende økoteknologier et område, hvor EU har et betydeligt forspring. De nuværende markedsvilkår kan forventes at øge efterspørgslen efter energibesparende og energieffektive produkter og systemer samt ikke-fossile brændstoffer med en dertil hørende stigning i efterspørgslen efter de relevante energiteknologier. På denne baggrund kan medlemsstaterne også beslutte at tage atomkraftens plads i deres energisammensætning op til fornyet overvejelse. 5. MAKROØKONOMISKE VIRKNINGER I UDVIKLINGSLANDENE De højere fødevare- og oliepriser bidrager sammen til store stigninger i forbrugerprisinflationen i de fleste udviklingslande. Hvis dette medfører generelle stigninger i lønninger og priser, bliver de stigende inflationstakter mere permanente. Efterhånden som oliepriserne stiger, bliver nogle udviklingslandes praksis med at støtte energipriserne stadig mindre bæredygtig for de offentlige finanser. For udviklingslande, der netto er olieimporterende, føjer de højere brændstofpriser til det pres, som de højere fødevarepriser har forårsaget, og dermed større pres på de fattigste blandt de fattige. Forværringen af deres bytteforhold indebærer et større underskud på betalingsbalancens løbende poster og et behov for at finde yderligere ekstern finansiering. De større regninger for importeret olie har en negativ virkning for handelsbalancen og hvis det ikke opvejes af andre eksterne transaktioner for betalingsbalancens løbende poster. Tilpasningen må ske i form af en devaluering af vekselkurserne for at mindske importen og fremme eksporten hvilket yderligere vil øge prisen for olieimporten og/eller i form af højere rentesatser for at ledsage reduceringen af nettovalutareserverne eller for at tiltrække yderligere ekstern finansiering. Højere rentesatser og færre valutareserver kan hæmme væksten og øge økonomiens finansielle sårbarhed. DA 8 DA

10 For de udviklingslande, der netto er olieeksporterende, skaber de højere olieindtægter en betydelig tilstrømning af udenlandsk valuta, hvilket understøtter en højere vekselkurs og mindsker den eksterne konkurrenceevne for de øvrige handelsvarer. Disse absorptionsvanskeligheder skaber særlige udfordringer for den makroøkonomiske politik oven i de øvrige problemer med den ofte svage styring af olieindtægterne. Mange olieeksporterende udviklingslande har indført olieindtægtsfonde, der geninvesterer indtægterne og kan trækkes på for at stabilisere økonomien i mindre gunstige tider i fremtiden. 6. EU S STRATEGISKE INDSATS EU's reaktion på de nylige olieprisstigninger bør tage udgangspunkt i en formodning om, at priserne sandsynligvis forbliver på et højt niveau på mellemlang og lang sigt. Det indebærer et behov for strukturel tilpasning, som bør fremskyndes, så de positive resultater kan nås så hurtigt som muligt. Samtidig bør virkningerne på kort sigt for nogle sårbare grupper begrænses, så de får hjælp til at tilpasse sig de nye markedsvilkår. Der bør udvises stor forsigtighed med hensyn til forsøg på at udligne olieprisstigningerne med afgiftslettelser. Den mest sandsynlige virkning vil være at overføre indtægter fra forbrugerne til de olieproducerende lande og dermed forværre de globale ubalancer. Dette kan føre til yderligere stigninger og skabe fordrejninger på det indre marked og dermed underminere EU s bestræbelser for at forbedre energieffektiviteten. Den centrale politiske indsats bør være, at EU's energiforbrug gøres langt mere effektivt og mindre afhængigt af fossile brændsler. Det er tilgangen i pakken vedrørende klimaændringer og vedvarende energi, som sigter på at forbedre EU s energisikkerhed ved at mindske vores afhængighed af importerede fossile brændsler og ved at diversificere forsyningerne såvel gennem udvikling af vedvarende energi som gennem energieffektivitet. EU har været fremsynet ved som mål at have sat sig en CO2-fattig fremtid og kortlægge, hvor EU skal være i 2020, så regeringerne, virksomhederne og husholdningerne kan opbygge de rette investeringssammensætninger samt opstille incitamenter og forpligtelser for at sikre, at EU faktisk kan nå målet. Tilgangen vil også forbedre den europæiske industris konkurrenceevne ved at gøre den mindre sårbar over for ændringer i oliepriserne. Enighed om at tage det næste centrale skridt i opbygningen af et egentligt indre marked på energiområdet vil også mindske EU s og medlemsstaternes sårbarhed over for prisstigninger Øjeblikkelige skridt: lette virkningerne for forbrugerne De europæiske husholdninger mærker virkningerne af de nu rekordhøje priser. Medlemsstaterne har mulighed for at mindske byrden for de mest sårbare befolkningsgrupper. De nylige prisstigninger mærkes mest af dem, hvis udgifter til energi tegner sig for en forholdsmæssig større del af deres indtægter. Støtte til de fattigste husholdninger kan være berettiget og nødvendig men bør målrettes og fremme tilpasningen til permanent højere oliepriser. Især bør det sikres, at støtte ikke udgør en kunstig kompensering, der forsinker den nødvendige strukturelle tilpasning eller hæmmer den nødvendige reducering af energiefterspørgslen. Alle kortsigtede kompenserende foranstaltninger bør frakobles selve energiprisen og fokusere på indkomstoverførsel for at mindske tabet af realindkomst som følge af de høje energipriser. Direkte indkomstforanstaltninger bør foretrækkes frem for DA 9 DA

11 foranstaltninger som brændselschecks, der vil skjule det signal, som de højere energipriser sender. Der bør udvises forsigtighed med hensyn til ændringer af ordningerne for olieafgifter, da dette kan føre til endnu højere priser. Afgiftslettelser kan sende et forkert signal til de olieproducerende lande og markeder om, at forbrugerne vil være i stand til og villige til at tage yderligere prisstigninger til sig, hvis deres regeringer beslutter at lempe afgifterne. Medlemsstaterne bør undgå at give det indtryk, at de offentlige finanser vil kunne udligne stigninger i energipriserne. Rådets (økofin) nylige møde bekræftede påny Manchesteraftalen fra 2005 om, at fordrejende afgiftsindgreb og andre politiske indgreb bør undgås, da de hæmmer de økonomiske agenters nødvendige tilpasning. Foranstaltninger, der anses for at kunne afhjælpe virkningen af højere oliepriser for de fattigere befolkningsgrupper, bør forblive kortsigtede og rettet mod de rette målgrupper, og det bør sikres, at sådanne foranstaltninger ikke får fordrejende virkning. Et møde på højt plan mellem olieforbrugende og olieproducerende lande: Et velafbalanceret oliemarked er i såvel olieproducenternes som -forbrugernes interesse og kan fremmes, hvis alle relevante spørgsmål tages op i en dialog på globalt plan. EU kan fremme tilrettelæggelsen af et møde på højt plan mellem olieproducerende og olieforbrugende lande for at drøfte en bred vifte af olierelaterede spørgsmål, herunder fremskrivninger af efterspørgslen, behovet for nye investeringer og en mere koordineret tilgang. EU vil også kunne mobilisere det internationale samfund for at tilvejebringe yderligere finansielle midler fra nye kilder, herunder fra olieproducenter, oliesolidaritetsfonde og private investorer, til olieimporterende lande for at bistå dem med den strukturelle tilpasning af deres økonomier Strukturelle tiltag på mellemlang sigt EU s dialog med centrale olieleverandører, såsom Norge, Rusland og OPEClandene, bør styrkes. Kommissionen minder om, hvor vigtigt det er, at EU og medlemsstaterne taler med én stemme i forbindelserne udadtil, når det drejer sig om energi, og at de koordinerer deres aktiviteter. Inden for rammerne af sådanne dialoger bør der fortsat arbejdes med at åbne nye muligheder for investeringer og produktionsudvikling, ligesom markederne bør hjælpes til at blive mere effektive og åbne såvel på udbudssiden som efterspørgselssiden. Kommissionen vil fortsat udforske mulighederne for, at disse dialoger kan bidrage til styrkelsen af EU s energisikkerhed. Det er nødvendigt nøje at overvåge konkurrencevilkårene i forarbejdningen, produktionen og salget af olie og olieprodukter. Dette er så meget desto mere nødvendigt i tider med høje priser for at sikre, at priserne fastsættes på normale konkurrencevilkår. Kommissionen vil fortsat overvåge udviklingen i sektoren og træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, hvis der opdages fordrejninger af konkurrencevilkårene. Samtidigt vil øget gennemsigtighed, pålidelighed og offentliggørelsesfrekvens af data om kommercielle olielagre kunne bidrage til at mindske prissvingningerne. Kommissionen vil undersøge gennemførligheden af visse tiltag gennemført af DA 10 DA

12 nogle af EU s samhandelspartnere for at sikre tilgængeligheden af relevante oplysninger om kommercielle lagre. Kommissionen vil fokusere på forsyningssikkerheden og den eksterne energipolitik i sin anden strategiske energiredegørelse ved udgangen af året. Den kommer til at omfatte forslag for at forbedre effektiviteten af EU s eksterne energipolitik med den målsætning at sikre EU s kollektive energisikkerhed. Den anden strategiske energiredegørelse vil blive ledsaget af et forslag om revision af eksisterende fællesskabslovgivning om nødlagre for at skabe en enkelt og integreret ramme og dermed øge gennemsigtigheden. Forslaget skal omfatte forpligtelserne med hensyn til olielagre, mulighederne for at opfylde forpligtelserne, koordinering af lagerfrigivelse, dataindberetning og tilgængelighed. Utilstrækkelig eller uhensigtsmæssig raffinaderikapacitet i EU vil også blive overvåget. Aktiviteterne under Kommissionens markedsobservatorium for energi er ved at blive yderligere udviklet for at fremskaffe de nødvendige markedsdata og hensigtsmæssig rådgivning. Afgiftsforanstaltninger vil blive undersøgt for at støtte og fremme skiftet over mod en CO2-fattig økonomi. Kommissionen er i færd med at undersøge mulighederne for at revidere direktivet om energiafgifter. Det vil kunne bidrage til at sikre, at energiafgifter opkræves på den mest effektive og mindst fordrejende måde for at internalisere eksterne omkostninger og støtte EU s bredere energipolitiske målsætninger. Beskatning af biler vil på lignende vis kunne gøres mere effektiv ved at styre forbrugerne over mod valg af mere energieffektive biler. Ekstragevinsterne for olieudvindingsindustrierne bør anvendes til investeringer. Nogle medlemsstater overvejer at pålægge dem afgifter. En række europæiske lande (Norge, Det Forenede Kongerige) opkræver skat fra olie- og gasvirksomheder gennem en særlig afgift på fortjenesten. Olie- og gasvirksomhederne anvender imidlertid deres fortjenester til at prospektere efter nye ressourcer, og mange af dem investerer også i CO2-frie teknologier, hvilket vil lette presset på oliepriserne i fremtiden. Der bør findes måder, hvorpå investeringer i fossile og ikke-fossile energiteknologier kan fremmes såvel som projektering og distribution. Under alle omstændigheder bør det undgås, at de langsigtede følger af nye afgifter eller andre ordninger bliver en forværring af investeringer i projektering, udvinding og nye teknologier. EU vil intensivere sin energidialog med partnere i nabolandene og udviklingslandene for at bistå dem med at øge investeringerne i energiinfrastruktur, herunder større fokus på fremme af vedvarende energiløsninger og energieffektivitet. EU vil også skabe opmærksomhed om det forhold, at støtte til brændsler fordrejer tilskyndelsen til at bevæge sig over imod større brændselseffektivitet Strukturelle tiltag på lang sigt Som opfølgning på deres beslutninger på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2007 og 2008 bør medlemsstaterne tilendebringe deres arbejde vedrørende Kommissionens forslag fra januar 2008 om vedvarende energi og DA 11 DA

13 klimaændringer med et tilsagn om at nå til politisk enighed om dem inden udgangen af året. Når de foreslåede mål får deres fulde retlige virkning, vil det skabe den nødvendige garanti for investorerne og dermed føre den nødvendige ændring i energisammensætningen med sig og omsætte den nuværende udfordring ved de høje oliepriser i nye muligheder for EU. Kommissionen opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne og Europa-Parlamentet til som en prioritet at koncentrere deres bestræbelser på de elementer i pakken, der kræver yderligere drøftelser. Der er behov for yderligere effektivitetsforbedringer og efterspørgselstilpasning. De stigende priser på energiprodukter supplerer uundgåeligt de økonomiske og forskriftsmæssige instrumenter, der fremmer energieffektivitet. Høje priser kræver en adfærdsændring: energi er en knap ressource, der skal anvendes forsvarligt og mere effektivt. EU har den fordel, at EU er mere energieffektiv end andre dele af verden, men bør alligevel gøre alvorlige fremskridt hen imod målsætningen om energibesparelser på 20 %, der blev opstillet i handlingsplanen om energieffektivitet fra Direktivet om miljøvenligt design, som nu er under gennemførelse i de nationale lovgivninger, opstiller krav til energieffektivitet for energiforbrugende produkter, der skal markedsføres i EU 7. Kendsgerninger peger på, at husholdningerne og industrien kan drage fordel af investeringer i energibesparende udstyr og vaner. F.eks. har det britiske Energy Saving Trust anslået, at hvis alle dertil egnede huse i Det Forenede Kongerige installerede hulrumsisolering, ville det nedbringe CO2-emissionerne med ca. 6 mio. ton og spare over 700 mio. GBP om året. Europa-Kommissionen vil senere dette år fremlægge forslag om at udbygge direktivet om bygningers energimæssige ydeevne 8. Kommissionens analyse af medlemsstaternes nationale handlingsplaner for energieffektivitet 9 har vist, at der er betydelig uoverensstemmelse mellem de politiske tilsagn om energieffektivitet og de foranstaltninger, der er truffet eller planlægges truffet for at imødegå udfordringerne. Medlemsstaterne bør seriøst overveje at fremskynde deres energisparekampagner, bl.a. ved at give mulighed for tilskud til hus- og bygningsejernes udførelse af de nødvendige forbedringer. Eksempler som f.eks. de energibesparende partnerskaber, som byen Berlin har indført for efterisolering, viser, at den årlige energieffektivitet (26 %) kan finansiere omkostningerne ved isoleringen. Energiintensive industrier bør blive mere energieffektive. På mellemlang og lang sigt, både på grund af højere energipriser og klare målsætninger i forbindelse med klimaændringerne, vil fremtidsudsigterne for energiintensive sektorer afhænge af deres evne til at blive mindre energiintensive og mindske deres CO2-emissioner. De foranstaltninger, der skal træffes til fordel for disse sektorer inden for rammerne af EU s ordning for handel med emissionsrettigheder, bør udformes med denne målsætning for øje. De reviderede rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse 10, som Kommissionen vedtog i januar 2008, giver medlemsstaterne mulighed for at støtte investeringer i energieffektivitet, Direktiv 2005/32/EF. Direktiv 2002/91. KOM(2008) 11. EUT C 82 af , s. 1. DA 12 DA

14 vedvarende energikilder, visse former for biobrændstoffer og mere miljøvenlige produktionsprocesser. Højere energipriser vil kun gøre sådanne investeringer mere rentable. Strukturelle og teknologiske ændringer er nødvendige i transportsektoren for at gøre sektoren mere energieffektiv. Eksterne omkostninger ved såvel gods- som passagerbefordring bør internaliseres. Kommissionen vil foreslå en revidering af Eurovignet-direktivet, så medlemsstaterne kan vælge en sådan internalisering for tunge lastvogne. Hvis stigningerne i olieudgifterne skal bekæmpes, kræver det også et skifte over mod mere energieffektive transportformer. Nogle af disse, såsom skibsfart, jernbaner og bus- eller rutekørsel, er mere effektive, da de giver mulighed for kollektiv transport, hvor der kan være tale om stordriftsfordele. Kommissionen gennemfører endvidere sin fornyede strategi for reduceringen af CO2-emissioner og forbedring af bilers brændstofeffektivitet 11. Som et led i dette arbejde har Kommissionen for nyligt fremlagt et lovgivningsforslag med henblik på at nedbringe nye bilers CO2-emissioner til et gennemsnit på 130 g/km i og foreslået lovgivning med henblik på at forbedre CO2-situationen i forbindelse med dæk 13. Omstruktureringen af fiskeriet skal ledsages. Den nødvendige omstrukturering af sektoren skal forvaltes på en måde, der dæmper omstruktureringens økonomiske og sociale konsekvenser. Den Europæiske Fiskerifond kan tilvejebringe de nødvendige midler til støtte for tilpasningsprocessen på grundlag af omstruktureringsplaner og ophugningsplaner, der gør det muligt at reducere flåden, til modernisering samt til sociale eller omskolingsrelaterede foranstaltninger. Andre foranstaltninger til støtte for sektorens tilpasning er også under overvejelse. Sådanne indgreb bør ikke knyttes direkte til brændstofpriserne for at undgå fordrejninger af konkurrencevilkårene. Kommissionen undersøger også for øjeblikket de mulige virkninger af instrumenter såsom incitamenter vedrørende direkte beskatning, direkte tilskud eller reducerede momssatser som et middel til at fremme energibesparelser i husholdningerne. Kommissionen vil rapportere om resultatet af sine undersøgelser i efteråret. Nogle medlemsstater har allerede indført foranstaltninger for at tilskynde husholdningerne til at købe mere energieffektivt udstyr, herunder direkte tilskud, og muligheden for at fradrage udgifter til energibesparelser i indkomstskatten. Høje priser på olie, kul og gas forudsætter større diversificering af EU s energiforsyning. De vil også mindske prisdifferencen mellem vedvarende energi og fossile brændstoffer. På grund af substituerbarheden med benzin og diesel vil markedspriserne for biobrændstoffer kunne forventes at følge udviklingen i benzin- og dieselpriserne tæt. Det indebærer, at en mere udbredt anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer ikke vil mindske virkningerne af højere oliepriser for energiforbrugerne, men det vil forbedre forsyningssikkerheden gennem en diversificering af kilderne. Dette vil bidrage til at mindske virkningerne af en KOM(2007) 19. KOM(2007) 856. KOM(2008) 316. DA 13 DA

15 eventuel fremtidig oliekrise, forudsat at en større andel af vedvarende energi kan anvendes i brændstofsammensætningerne. Det er selvfølgelig op til hver medlemsstat at beslutte, hvorvidt den vil forlade sig på atomkraft, men medlemsstaterne bør også genvurdere den rolle, som de ønsker, at atomkraften skal spille i deres energisammensætninger. 7. KONKLUSIONER De stigende oliepriser bør anspore EU til at gennemføre sin integrerede politik for energi og klimaændringer. På trods af overhængende problemer for visse befolkningsgrupper i EU med hensyn til at betale deres energiregninger, er løsningen udelukkende at finde i en ændring af energiefterspørgslen og større energieffektivitet over alt i økonomien. Kortsigtede kompenserende foranstaltninger, som medlemsstaterne måtte træffe, bør være yderst målrettede og ikke føre til fordrejende virkninger for det indre marked. På denne baggrund henstiller Kommissionen, at Det Europæiske Råd: bekræfter sin vilje til inden udgangen af 2008 at vedtage juridisk bindende foranstaltninger til gennemførelse af 2020-målene for vedvarende energi, biobrændstoffer og reducering af drivhusgasser, da dette er en forudsætning for på bæredygtig vis at øge energieffektiviteten og diversificeringen af EU's energiforsyninger tilskynder til større energieffektivitet i erhvervslivet og i husholdningerne, så der kan opnås hurtigere og større besparelser i overensstemmelse med de vedtagne mål tager til efterretning, at den kommende strategiske energiredegørelse om forsyningssikkerhed og ekstern energipolitik også vil behandle situationen på olieog benzinmarkederne. Ud over et forslag om at forbedre gennemsigtigheden vedrørende nødlagre vil Kommissionen undersøge gennemførligheden af krav om større gennemsigtighed vedrørende kommercielle olielagre tager til efterretning, at Kommissionen undersøger mulighederne for at ændre energibeskatningsdirektivet og inden længe vil foreslå ændring af Eurovignetdirektivet som led i en bredere indsats for at understøtte større energieffektivitet tager til efterretning, at Kommissionen agter at aflægge beretning om en mulig anvendelse af afgiftslettelser, herunder reducerede momssatser, for at tilskynde til energibesparelser støtter tilrettelæggelsen af et møde på højt plan om oliemarkeder mellem de største olieproducerende og -forbrugende lande og styrkelsen af den eksisterende regionale og bilaterale dialog for at forbedre adgangen til markedet og øge gennemsigtigheden giver sin tilslutning til, at medlemsstaterne, når det er berettiget, kan yde målrettet støtte til sårbare husholdninger giver sin tilslutning til, at medlemsstaterne kan stille målrettet finansiel støtte til rådighed for de mest berørte enheder, forudsat at sådan støtte anvendes til DA 14 DA

16 industriel omstilling, omskoling eller omstruktureringsforanstaltninger. De foranstaltninger, der træffes for at lette den umiddelbare virkning af de høje oliepriser, bør endvidere stå i forhold til målet og fremskynde en mere langsigtet tilpasning til en CO2-fattig økonomi giver sin tilslutning til, at der er behov for at omstrukturere fiskeriet samtidig med, at de økonomiske og sociale konsekvenser søges dæmpet. Kommissionen vil inden længe fremsætte forslag til hasteforanstaltninger, der skal bidrage til at sikre overlevelsen for de segmenter af den europæiske fiskeflåde, der er mest sårbare giver sin tilslutning til at bistå nettoolieimporterende udviklingslande med at begrænse de kortsigtede virkninger af høje oliepriser, forbedre deres energieffektivitet og udvikle alternativer til fossile brændsler som led i EU's og medlemsstaternes generelle udviklingspolitik og bistandsprogrammer. DA 15 DA

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 13.6.2008 KOM(2008) 384 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Europaudvalget 2008 Det Europæiske Råd 15-16/10-08 Bilag 13 Offentligt

Europaudvalget 2008 Det Europæiske Råd 15-16/10-08 Bilag 13 Offentligt Europaudvalget 2008 Det Europæiske Råd 15-16/10-08 Bilag 13 Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 9. oktober 2008 (10.10) (OR. en) 13266/2/08 REV 2 ECOFIN 348 UEM 169 ENER 269 NOTE fra:

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 256 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Tysklands nationale reformprogram for 2015

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT Rådsmøde (Energi) 13. juni 2014 - Politisk drøftelse KOM(2014) XX final - Nyt notat. 2.b. EU Kommissionens meddelelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Udenrigsøkonomisk analyse V: De økonomiske konsekvenser af de faldende oliepriser i en udenrigspolitisk kontekst

Udenrigsøkonomisk analyse V: De økonomiske konsekvenser af de faldende oliepriser i en udenrigspolitisk kontekst Udenrigsøkonomisk analyse V: De økonomiske konsekvenser af de faldende oliepriser i en udenrigspolitisk kontekst Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet 2. marts 2015 Sammenfatning: Siden olieprisen

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-57

ÆNDRINGSFORSLAG 1-57 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 31.10.2012 AP101.251/AA1-57 ÆNDRINGSFORSLAG 1-57 Udkast til betænkning Manuel Jímenez (Den Dominikanske Republik)

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 30.3.2012 2011/2309(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om de industrielle, energimæssige og øvrige aspekter af skifergas og -olie (2011/2309(INI))

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Energibeskatning: Kommissionen foreslår overgangsperioder for tiltrædelseslandene

Energibeskatning: Kommissionen foreslår overgangsperioder for tiltrædelseslandene IP/04/121 Bruxelles, den 28. januar 2004 Energibeskatning: Kommissionen foreslår overgangsperioder for tiltrædelseslandene Europa-Kommissionen har forelagt et forslag om ændring af direktivet om energibeskatning

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Priserne på energimarkederne har

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Gasprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Efter længere tids nedafgående

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.03.2002 KOM(2002) 144 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse Af Det Forenede Kongerige til i medfør af artikel 8, stk. 4, i

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS Euroområdets stats- og regeringschefer har besluttet at vedtage en pagt for euroen for at

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt

Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den Sagsnr.: 12679 FVM 565 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 8. juli 2008 (Rådsmøde nr. 2883,

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE KORT KONSEKVENSANALYSE. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE KORT KONSEKVENSANALYSE. Ledsagedokument til DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.7.2010 SEK(2010) 851 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE KORT KONSEKVENSANALYSE Ledsagedokument til forslag til Rådets forordning om statsstøtte

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.11.2006 KOM(2006) 741 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 19,

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 141 Offentligt DSF 2006

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 141 Offentligt DSF 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 141 Offentligt DSF 2006 Indlægsholder: Formål: Ole Pilgaard, VELUX Bestyrelsesmedlem i Dansk Solvarmeforening (DSF) Præsident i European Solar Thermal Indusstry

Læs mere

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Export Steps Tyskland 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021 km 2 (Danmark 43.094 km 2 ) Regering:

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget, Energiudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Transportudvalget, Kommunaludvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato:

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0429 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0429 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0429 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 429 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Det Forenede Kongeriges nationale reformprogram

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren

Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren Kopi af Sfs beslutningsforslag - http://www.folketinget.dk/samling/20051/beslutningsforslag/b20/som_fremsat.htm B 20 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren.

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2013 COM(2013) 379 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om gennemførelsen af de overordnede retningslinjer i den økonomiske politik i de lande, der

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 9-24

ÆNDRINGSFORSLAG 9-24 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 30.9.2011 2011/0092(CNS) ÆNDRINGSFORSLAG 9-24 Udkast til udtalelse Angelika Werthmann (PE469.857v01-00) om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 312 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Finlands nationale reformprogram for 2012

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Der har overordnet set været en

Læs mere

Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens

Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens energiudfordringer Kontorchef Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Dansk Gas Forenings årsmøde den 9. november 2006 Samfundets afhængighed af energi Procesvarme

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Grundnotat. Skatteudvalget. SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt. Notat. Skatteudvalget

Grundnotat. Skatteudvalget. SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt. Notat. Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt Notat Skatteudvalget 29. juni 2007 J.nr. 2007-241-0041 Grundnotat Vedrørende forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF for så vidt

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året!

Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året! Nyhedsbrev Kbh. 2. feb. 2016 Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året! Januar blev en hård start på det nye år med fald på mellem 1,2 % - 3,7 % i vores 3 afdelinger. Aktiemarkedet

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere