2. Markedet for træpiller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Markedet for træpiller"

Transkript

1 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet udfra en analyse af varmeforsyningen i områder uden for kollektiv forsyning med fjernvarme eller naturgas. Træpiller er hidtil brugt i varmeforsyningen Fjernvarmeværker bruger omkring 11. tons/år. 2.1 Forbruget af træpiller Træpiller kan anvendes i anlæg til både kraft- og varmeproduktion, men har indtil 21 næsten udelukkende været brugt i den danske varmeforsyning. Med etableringen af Avedøreværkets multifuel-kedel til bl.a. træpiller vil forbruget til kraft-varmeproduktion imidlertid udgøre omkring halvdelen af det samlede danske træpilleforbrug fra 23. Anvendelsen af træpiller startede sidst i firserne, hvor en række kulfyrede fjernvarmeværker blev omstillet til træpillefyring. I starten af 199 erne var alle kulfyrede varmeværker omstillet, og der er ikke siden bygget nye træpillefyrede fjernvarmeværker af større betydning (se kapitel 13). Forbruget i fjernvarmeværker har derfor ligget nogenlunde konstant omkring 11. tons/år siden da se figur [tons] Enfamiliehuse Offentlig Industri Kraftvarme Fjernvarme Figur 2.1: Udviklingen i forbruget af træpiller i Danmark /1/ Statistik om træpiller Fra midten af 199 erne begyndte forbruget i individuelle varmeforsyningssystemer hos private, i institutioner og i større bygninger at stige kraftigt. Udover afgiftsfritagelse for træpiller så bidrog indførelse af en standardtilskudsordning i 1995 for anlæg under 25 kw til denne udbygning. Standardtilskudsordningen indebar en godkendelse af træpillefyr og medførte en generel forbedring af fyringsteknik i de små anlæg. Senere blev der oprettet en certificering af installatører af træpilleanlæg, der forbedrede sikkerhed og drift af de små anlæg. Det samlede danske træpilleforbrug i 21 steg således til 223. tons ifølge Energistatistik 21. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 2.1

2 Ny undersøgelse viser større forbrug af træpiller Energistyrelsen har i efteråret 22 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt producenter, forhandlere og importører af træpiller med henblik på at indføre en ny metode til opgørelse af træpilleforbruget i Danmark /2/. Mere end 1 producenter, forhandlere og importører af træpiller er kontaktet. Den foreløbige konklusion (udfra 2/3 besvarelser) er, at markedet hidtil har været undervurderet i Energistatistikken: det samlede forbrug er større end forventet (>3. tons/år) import er dobbelt så stor som forventet (>15. tons/år) forbruget for private og større varmecentraler er større end forventet (~2. tons/år) På baggrund af den nye undersøgelses foreløbige resultater sammenholdt med Energiproducenttællingen vurderes træpilleforbruget i 21 at være større end 3. tons i 21 se figur 2.2. Oplysninger, der er indhentet til denne håndbog om produktion og import af træpiller i 21 (se kapitel 4) antyder at forbruget måske var over 35. tons i 21. Forbrug [tons/år] Mindre private >16. Fjernvarmeværker 112. Institutioner, industri, større bygninger m.m. ~25. Eksport ~5. Total >3. tons/år Figur 2.2: Træpilleforbruget i Danmark 21 (vurderet) Næststørste træpillemarked i Europa I 21 var det danske træpillemarked næststørst i Europa - kun det svenske marked var større med et forbrug omkring 7. tons/år. Hvis de nye opgørelser for træpilleforbruget holder stik og Avedøreværket kommer til at bruge 3. tons/år vil det danske træpillemarked i fremtiden efterspørge mere end 6. tons/år. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 2.2

3 Træilleprisen følger ikke olieprisen 2.2 Prisudvikling på træpiller Træpilleprisen for private forbrugere har længe ligget langt under olieprisen regnet per energienhed som det ses i figur 2.3. Dog har der i sidste halvdel af 21 været væsentlige stigninger i træpilleprisen. Det er usikkert om prisstigningen på træpiller er midlertidig, eksempelvis som følge af råvaremangel, og derfor eventuelt vil falde igen. Desuden ses det, at prisudviklingen på træpiller ikke er direkte forbundet med udsving i olieprisen. 2 [kr/gj] Fyringsolie Træpiller Figur 2.3: Prisudviklingen på fyringsgasolie og træpiller for private forbrugere /3 / Træpilleprisen stiger men besparelsen er blot tilbage på tidligere tiders leje Det er de årlige brændselsbesparelser, der skal finansiere den ekstra investering i et forholdsvist dyrere træpilleanlæg. I figur 2.4 er vist brændselsbesparelsen pr. 1. liter olie ved omstilling til træpillefyring. Siden 1995 har prisforskellen udgjort omkring 2.2 kr. pr. 1. liter olie, mens den med de stigende oliepriser steg til næsten 4. kr. pr. 1. liter olie i 2. I denne periode skete en rigtig stor omstilling til træpillefyring med udsigten til kort tilbagebetalingstid på investeringen. De stigende træpillepriser og den faldende oliepris siden da har betydet, at besparelsen igen er reduceret til omkring 2.4 kr. pr. 1. liter olie. Besparelsen er dermed nede på niveauet før 1999, men til forskel for denne periode, er der ikke længere tilskud til etablering af mindre anlæg. Derfor er etableringen af nye træpilleanlæg sandsynligvis heller ikke på samme niveau. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 2.3

4 7. [kr. pr. 1 l olieækvivalent] Prisforskel Fyringsoliepris Træpillepris Figur 2.4: Besparelse i brændselsomkostninger ved skift til træpiller for årene 1995 til 22. Baseret på gennemsnitlige årlige priser på fyringsolie og træpiller /4 / 2.3 Den danske varmeforsyning Over halvdelen af de danske husstande opvarmes med fjernvarme som det ses i figur 2.5. Derefter følger individuelle oliefyr og naturgasfyr Fjernvarme Olie Naturgas Andre Figur 2.5: Opvarmningssystem i 2,5 mio. danske husstande /1/ Nye træpillemarkeder ligger udenfor kollektiv forsyning I områder med kollektiv forsyning af fjernvarme eller naturgas forventes det ikke at forbruget af træpiller øges i nærmeste fremtid. I dag anvendes 11. tons træpiller i fjernvarmesektoren, men det forventes ikke, at der bygges nye kedler til fjernvarmeproduktion på træpiller på grund af stigende priser på træpiller se kapitel 13 /5/. I naturgasområder er der ofte en tilslutningspligt til naturgasnettet ved udskiftning af opvarmningssystem. Udbygning af varmeforsyningen dk-teknik ENERGI & MILJØ side 2.4

5 med træpiller må derfor forventes at ske i områder udenfor kollektiv varmeforsyning. Træpiller i reserveanlæg på decentrale kraftvarmeværker? Et nyt markedssegment for træpiller kunne være de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker. På grund af høje gaspriser og faste tretarifs elafregningspriser er det ikke rentabelt at producere kraftvarme i lavlast-perioder med lave priser for elproduktionen. Derfor overvejer flere værker at producere varme på billigere brændsler. Træpilleanlæg er en oplagt mulighed som stand-by eller reserveanlæg på grund af høj driftssikkerhed og lav anlægsinvestering. Det kræver dog en ændring af de gældende regler, hvor 9% af varmen skal produceres ved samproduktion af kraft og varme. 2.4 Forsyning udenfor fjernvarme og naturgasnet I Danmark er der ca. 51. ejendomme i områder, der ikke er udlagt til forsyning med naturgas eller fjernvarme 1. Disse ejendomme har et samlet nettovarmebehov til rumopvarmning på 43 PJ, hvoraf ca. 2/3 nu opvarmes med olie se figur Samlet nettovarmebehov i Område IV: 43 PJ Elektricitet 14% Træ 7% Naturgas 4% Ingen data 4% Halm 3% Andet 2% Olie 66% Figur 2.6: Opvarmningsbehovet for ejendomme udenfor kollektiv forsyning fordelt på opvarmningsform /6/ Det potentielle marked for biomassefyr er især udskiftning af oliefyr, fordi disse anlæg allerede har installeret vandbåret centralvarmesystem. Men også halm- og flisfyringsanlæg er mulige markeder på grund af træpilleanlæggenes højere komfort. 1 Kaldet Område IV i Varmeplanlægningen 2 Udfra BBR-registrets oplysninger og et beregnet nettovarmebehov er træpilleforbruget beregnet udfra en generel forudsætning om 75% årsvirkningsgrad. Analysens forudsætninger er nærmere beskrevet i /6/ dk-teknik ENERGI & MILJØ side 2.5

6 2.5 Private forbrugere med oliefyr Der findes samlet 23. private forbrugere med oliefyr, der ved korrekt dimensionering kunne have et træpilleanlæg under 2 kw. De fleste ejendomme er parcelhuse i mindre byer efterfulgt af stuehuse på eksisterende og nedlagte landbrug. [Antal] Antal private ejendomme med olieopvarmning - til pilleanlæg < 2 kw Parcelhus Stuehus Række/kædehus Figur 2.7: Antal private ejendomme med olieopvarmning, der kunne omlægges til pilleanlæg < 2 kw Det samlede varmebehov for private forbrugere er 17 PJ med 9,8 PJ i parcelhuse og 6,8 PJ i stuehuse. Varmebehovet svarer til et potentielt træpillemarked 3 på: Parcelhuse: Stuehuse: 75. tons/år 52. tons/år Udfra samme analyse er det tekniske potentiale for opvarmning med træpiller i ejendomme, der i dag opvarmes med oliefyr beregnet se figur Varmebehovet kan omregnes til træpilleforbrug udfra en generel forudsætning om en årsvirkningsgrad på 75% og en brændværdi på 17,5 GJ/ton. Herved beregnes træpilleforbruget ved et varmebehov som 1. GJ = 76,2 ton træpiller. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 2.6

7 Antal Potentielt træpilleforbrug Parcelhuse tons træpiller Stuehuse tons træpiller Skoler og institutioner tons træpiller Virksomheder tons træpiller Total ca tons træpiller Figur 2.8: Teknisk potentiale for opvarmning med træpiller i ejendomme opvarmet med oliefyr udenfor kollektiv forsyning 2.6 Potentialet for blokvarmecentraler Der findes omkring 3.2 blokvarmecentraler 4 udenfor kollektiv forsyning. Selvom de i antal udgør under 1% repræsenterer de 17% af behovet for rumopvarmning i området udenfor kollektiv energiforsyning. Langt de fleste blokvarmecentraler har et nettovarmebehov, der svarer til træpilleanlæg mellem 1 og 25 kw, som det ses af figur 2.9. Denne anlægsstørrelse bør derfor tiltrække sig særlig opmærksomhed blandt anlægsproducenterne. I dag er der kun 5 danske producenter af træpillekedler mellem 1 og 25 kw. 3 [Antal] Ejendomme Varmebehov [PJ] 3,5 25 3, ,5 2, 1,5 1, 5, kw 25 5 kw > 5 kw, Figur 2.9: Fordelingen af ejendomsstørrelser. Antal og nettovarmebehov for forskellige størrelser af blokvarmecentraler /6/ Varmebehovet for blokvarmecentraler Det samlede nettovarmebehov for blokvarmecentraler i Område IV er 7,3 PJ svarende til et træpillemarked på ca. 5. tons/år. Størrelsesfordelingen er illustreret i figur 2.1, hvor det kan konstateres, at en relativt stor del af de større anlæg over 5 kw er opvarmet med naturgas 5. 4 Blokvarmecentraler er i analysen defineret som ejendomme med et nettovarmebehov over 9 GJ/år, svarende til en installeret effekt på 1 kw ved 2.5 fuldlastækvivalenttimer. En ejendom kan omfatte en eller flere bygninger. 5 Selvom bygninger i Område IV ifølge varmeplanlægningen ikke er udlagt til naturgasforsyning, er det ikke nogen hindring for, at bygninger kan være tilsluttet gasnettet. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 2.7

8 45 [TJ] > 5 kw 25-5 kw 1-25 kw 5 Olie m.m. Naturgas Ikke oplyst Halm Elektricitet Træ m.m. Andet Figur 2.1: Nettoopvarmningsbehov fordelt på forskellige opvarmningsformer og anlægsstørrelser /6/ Brændselsanvendelse Det er især oliefyr og elektrisk opvarmning, som træpilleanlæg skal erstatte. Som det fremgår af figur 2.11, er omkring 2.1 ejendomme opvarmet med fyringsolie, hvilket er over 2/3 af blokvarmecentralerne. Derudover er de 16 blokvarmecentraler, der primært opvarmes med elektricitet også interessante. Ejere af disse ejendomme er generelt motiverede for at skifte til andre opvarmningsformer pga. høje elpriser. Til trods for, at der skal investeres i et centralvarmeanlæg, vil træpiller ofte være et økonomisk attraktivt alternativ. 25 [Antal] > 5 kw 25-5 kw 1-25 kw 5 Olie m.m. Naturgas Ikke oplyst Halm Elektricitet Træ m.m. Figur 2.11: Hovedopvarmningsmiddel fordelt på antal ejendomme og anlægsstørrelse /6/ Til trods for stigende naturgaspriser må ejendomme opvarmet med dette brændsel ikke anses for at være en del af det potentielle marked. Dertil er de politisk bestemte vilkår for skift fra naturgas til træpiller for dårlige. Andet dk-teknik ENERGI & MILJØ side 2.8

9 Anvendelse af ejendom Det er vigtigt at gøre sig klart, at det er vidt forskellige typer ejendomme, der udgør det potentielle marked. I figur 2.12 er vist hovedanvendelsen af blokvarmecentralernes bygninger. Landbrugs- og industri ejendomme udgør hhv. ca. 1.3 og 48 af de 3.2 større ejendomme. Etageejendomme findes der kun 3 af i Område IV, mens antallet af potentielle blokvarmecentraler til rækkehuse er dårligt beskrevet i analysemodellen og sandsynligvis overstiger de 33 ejendomme, der er angivet her. 1.4 [Antal] Landbrug Industri Undervisning Institutioner Boliger Handel og kontor Hotel og service Kulturhuse Etageboliger Blandet Figur 2.12: Hovedanvendelse af blokvarmecentraler i Område IV /6/ Landbrug og godser er ofte motiverede for omstilling til biobrændsler, idet de selv råder over brændselsressourcen, har erfaring og teknik til håndtering af brændslet, samt egen interesse i at optimere driftsøkonomien mest muligt. I industrivirksomheder er der også umiddelbar interesse i optimering af driftsøkonomien, men her er fyringsanlæggets driftssikkerhed i højsædet og anlægget skal køre uden for stor indsats af tid og personale. Til trods for Energistyrelsens kampagne for anvendelse af biobrændsler i industrien er manglende viden og usikkerhed overfor biobrændselsanlæg stadig stor. Træforarbejdende virksomheder er særtilfælde, der oftest er meget motiverede for biobrændselsanlæg, idet brændslet er et affaldsproblem fra virksomhedens primære produktion. I erhvervsejendomme er den del af varmeforbruget, der medgår til rumopvarmning afgiftsbelagt, mens den del der benyttes til procesformål eksempelvis staldopvarmning er afgiftsfritaget. Derfor vil en væsentlig del af landbrugs- og industriejendommene være økonomisk interessante at opvarme med biobrændsler. En del af landbrugsejendommene er selvforsynende med biobrændsel i form af halm eller flis, hvilket gør det yderligere interessant at anvende biobrændsel. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 2.9

10 Skoler og institutioner udgør den næste store gruppe. Disse ejendomme har ofte en pedel eller teknisk ansvarlig, der kan passe et træpilleanlæg. 2.7 Referencer /1/ Energistyrelsen. Energistatistik /2/ Winther, Kim 22. Indlæg på Dansk Træpillekonference 22. /3/ Baseret på prisoplysninger fra OFR og leverandører af træpiller. dk-teknik ENERGI & MILJØ, 22. /4/ Baseret på prisoplysninger fra OFR, DFF og leverandører af træpiller. dk-teknik ENERGI & MILJØ, 22. /5/ Jensen, Viktor. Danske Fjernvarmeværkers Forening. Indlæg på Dansk Træpillekonference 22. /6/ Bjerg, J. Marked og Barrierer for blokvarmecentraler. dk- TEKNIK ENERGI & MILJØ, 21 dk-teknik ENERGI & MILJØ side 2.1

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Træpillehåndbogen trepillehaandbog_220103.indd 1 31-01-2003, 11:21

Træpillehåndbogen trepillehaandbog_220103.indd 1 31-01-2003, 11:21 trepillehaandbog_220103.indd 1 31-01-2003, 11:21 1 Dansk energipolitik for træpiller 2 Markedet for træpiller 3 Råvarer til træpiller 4 Produktion af træpiller 5 Produktionsteknik 6 Brændselskvalitet 7

Læs mere

Forsyning med og forbrug af træpiller i 2004

Forsyning med og forbrug af træpiller i 2004 Forsyning med og forbrug af træpiller i 2004 Forord På grund af den kraftige stigning i forbruget af træpiller i Danmark i starten af dette årtusinde, blev det besluttet, at FORCE Technology for Energistyrelsen

Læs mere

Det danske træpillemarked 2010

Det danske træpillemarked 2010 Force Technology 2010 for Energistyrelsen 1. december 2011 Titel Det danske træpillemarked 2010 Forfatter Anders Evald Revision: 3 (01-12-2011) Tasknummer: 111-23500 Fortrolighed: Rapporten er til offentliggørelse

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006 Notat 16. oktober 26 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 26 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne generelt er steget i

Læs mere

Det danske træpillemarked 2006

Det danske træpillemarked 2006 Det danske træpillemarked 2006 FORCE Technology 2007 for Energistyrelsen 1 Forord På grund af den store vækst i træpilleforbruget i Danmark er der i maj 2007 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2015

Fjernvarmeprisen 2015 Fjernvarmeprisen 2015 6. oktober 2015 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet betydeligt

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Det danske træpillemarked 2012

Det danske træpillemarked 2012 Force Technology for Energistyrelsen 1. december 2013 Titel Det danske træpillemarked 2012 Forfatter Anders Evald Revision: 1 (01-12-2013) Tasknummer: 113-22750 Fortrolighed: Rapporten er til offentliggørelse

Læs mere

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Indledning Den undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark, som DFF netop har gennemført, viser ikke overraskende, at der er en meget stor

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Varmeplanlægning Status for varmeplanlægningen i Danmark Af Flemming Andersen, Teknisk direktør, VEKS

Varmeplanlægning Status for varmeplanlægningen i Danmark Af Flemming Andersen, Teknisk direktør, VEKS Indlæg ved Nordvarmesymposiet 2004 Varmeplanlægning Status for varmeplanlægningen i Danmark Af Flemming Andersen, Teknisk direktør, VEKS Allerførst vil jeg takke for invitationen og denne mulighed for

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage.

Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage. 19. marts 2015 Oliefyr i Danmark Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage. Tilbagegangen af oliefyr er sket i takt med,

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Notat 11. oktober 2007

Notat 11. oktober 2007 Notat 11. oktober 27 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 27 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne har stabiliseret sig

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 4. august 2014 1. Introduktion

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Citation for published version (APA): Mathiesen, B. V., (2008). Notat vedr. energisystemer og brændeovne, 8 s., feb. 25, 2008.

Citation for published version (APA): Mathiesen, B. V., (2008). Notat vedr. energisystemer og brændeovne, 8 s., feb. 25, 2008. Aalborg Universitet Notat vedr. energisystemer og brændeovne Mathiesen, Brian Vad Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? Dato: 28. oktober 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark Udvikling af bæredygtig udnyttelse af varme fra biogasanlæg i Europa Projekt nr.: IEE/11/025 Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark (National policy enforcement for

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

20. Referenceanlæg. 20.1 Den europæiske teaterhøjskole i Rødkilde. Træpillehåndbogen

20. Referenceanlæg. 20.1 Den europæiske teaterhøjskole i Rødkilde. Træpillehåndbogen 20. Referenceanlæg Det bedste en kunde kan gøre for at sikre sig mod problemer med at kvalitet i anlæg, installation og service er for ringe er at kontakte referenceanlæg. Adresser på referenceanlæg kan

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

Baggrundsnotat: Beskrivende statistik

Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Baggrundsnotat: Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Fjernvarmesektoren

Læs mere

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Varmeforsyning i Danmark. Hvem Hvad Hvor og - Hvorfor

Varmeforsyning i Danmark. Hvem Hvad Hvor og - Hvorfor Varmeforsyning i Danmark Hvem Hvad Hvor og - Hvorfor Titel: Varmeforsyning i Danmark Hvem Hvad Hvor og Hvorfor Udgivet af: Energistyrelsen Amaliegade 44 1246 København K Telefon: (+45) 33 92 67 00 e-mail:

Læs mere

Energi i Hjarbæk. Rapport

Energi i Hjarbæk. Rapport Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 3. oktober 2001 RN B108/01

RIGSREVISIONEN København, den 3. oktober 2001 RN B108/01 RIGSREVISIONEN København, den 3. oktober 2001 RN B108/01 Udvidet notat til statsrevisorerne om barmarksværkerne og disses økonomi mv. 1. På statsrevisormødet den 18. april 2001 anmodede statsrevisorerne

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA OVER OM NTC Ejendom A/S Aalborg

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage)

Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Kontekst Konceptet retter sig mod kraftvarmeproducenter i fjernvarmesektoren, der i indsatsen

Læs mere

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster, Notat Til Kopi til : Garry Keyes, Ørslev Kloster : Karl Krogshede, Skive Kommune Dato : 26. marts 2013 Udarbejdet af : Finn Yde Vedrørende : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Regionalmøde 2015, Odense den 3. marts 2015 Strategisk energiplanlægning Hvad har det betydet for Fjernvarme Fyn? Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Disposition: 1. El- og varmeproduktion på Fynsværket 2. Udvidelser

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj 2005 Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen Vejledning til den kommunale energiplanlægger Energistyrelsen November 2015 PROJEKT NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk

Læs mere