Fælles varme i 50 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles varme i 50 år"

Transkript

1 Fælles varme i 50 år

2 Grenaa Varmeværk A.m.b.A. Energivej 6, 8500 Grenaa Telefon: Fax: Dette skrift er udgivet af Grenaa Varmeværk A.m.b.A. i forbindelse med selskabets 50-års jubilæum 4. august Bogen er skrevet og redigeret af redaktør Erling Hansen, Grenaa Foto Egnshistorisk Arkiv Grenaa Grenaa Varmeværks arkiv Dagbladet Djursland Kurt L. Jacobsen, Grenaa Øvlesen Foto, Grenaa E.W. Øvlesen, Grenaa Orla Carlsen, Grenaa Steen Nielsen, Grenaa Carsten B. Rasmussen, Grenaa Flemming Højer, Grenaa Erling Hansen, Grenaa For- og bagsidefoto Grenaa Varmeværk med fordelingscentral Bredstrup samt administrationsbygning og værksted, Energivej 6, Grenaa. Foto side 31: Grenaa Forbrænding A/S Tryk og layout GP-Tryk A/S, Grenaa Oplag eksemplarer

3 Den fælles varme er fremtidssikret Af formand for Grenaa Varmeværk, Kent Soelberg. Grenaa Varmeværk A.m.b.A. fylder 50 i år, og jeg vil tillade mig at kalde 2010 et jubelår for varmeværket. Ikke alene fylder vi 50 år, som markeres med åbent hus fredag den 6. august og udsendelsen af dette jubilæumsskrift, men vi har også i år sikret fremtiden for den fælles varme med købet af Grenaa Forbrændingsanlæg samt ved leverings aftaler med Reno Djurs og DONG Energy frem til henholdsvis 2015 og Vi har i en årrække haft stabile varmepriser, som hører til blandt de laveste i landet, og faktisk er varmeprisen i år den samme som i Vi må heller ikke glemme, at ledningsnettet løbende er blevet fornyet de seneste år, hvilket også er en garanti for forsyningssikkerheden. Endvidere er varmeværket flyttet ind i nye, moderne drifts- og administrationsbygninger på Energivej til glæde for de ansatte, og i indeværende år kan vi ligeledes tilslutte andelshaver nr Grenaa Varmeværk er forbrugerejet, så der er ingen, som skal tjene på leveringen af den fælles varme, og et evt. overskud tilbageføres til forbrugerne. Formand for Grenaa Varmeværk A.m.b.A vicepolitikommissær Kent Soelberg. Det var en fremtidsorienteret beslutning, der blev taget for 50 år siden med etableringen af Grenaa Varmeværk A.m.b.A, men også fusionen med de tre øvrige varmeværker, SøndenÅ, Søndre Skole og Fuglsang i 1991 har været afgørende for varmeværkets stabilitet i dag og en medvirkende årsag til ensartede priser i hele byen. Fremtiden tegner sig spændende for varmeværket. Danish Biofuel Holding er langt fremme med planerne om fremstilling af bioethanol på havnen i Grenaa. Djurs Biogas arbejder på at opføre et biogasanlæg i Grenaa, og endelig er Grenaa udpeget til et af de bedste steder i landet at udnytte geotermisk varme, som typisk befinder sig i ca. 2 kilometers dybde. Hvis alt går vel, er der gode muligheder for at opnå en synergi med alle aktører og dermed skabe mange nye arbejdspladser i Grenaa samt ikke mindst sikre forbrugerne en fortsat billig og miljøvenlig varme. Alt i alt mener jeg derfor, at vi med rette kan betegne jubilæumsåret 2010 som et jubelår. 3 Før år 79 I den romerske by Pompeji blev varmt vand ledt i rør fra vulkanen Vesuv til fællesbadene. Den først kendte fjernvarme. 24. august i 79 blev byen begravet under pimpsten, aske og lava Amerikaneren, Birdsill Holly, fik etableret en 230 meter lang asbestisoleret, damprørsledning fra et dampkedelanlæg til sit hus i Auburn, New York Det første europæiske fjernvarmeværk bygges i Dresden i Tyskland med 12 kunder inden for en radius af en kilometer fra værket.

4 Varmeværket har overtaget forbrændingsanlægget 1. januar i jubilæumsåret 2010 overtog Grenaa Varmeværk A.m.b.A. Grenaa Kommunale Forbrændingsanlæg. Norddjurs Kommune mente ikke, at det var en kerneopgave at drive et forbrændingsanlæg og ville gerne af med den aktivitet. Grenaa Varmeværk lagde 15 millioner kroner på bordet et tilbud som Norddjurs Kommune ikke kunne sige nej til. Også DONG Energy var tilbudsgiver, men varmeværkets tilbud var det mest attraktive for kommunen. 4 Fra venstre direktør Søren Gertsen, Grenaa Varmeværk, driftsleder Ehlers N. Brodersen, Grenaa Forbrænding og formanden for Grenaa Forbrænding, maskinmester Henrik H. Jordalen. Herre i eget hus Grenaa Varmeværk har tidligere flere gange forsøgt at overtage forbrændingsanlægget, som leverer omkring en tredjedel af varmeværkets energiforbrug vel at mærke den billigste trediedel: Vi blev ved overtagelsen herre i eget hus som formanden for det nystiftede selskab Grenaa Forbrænding A/S, maskinmester Henrik H. Jordalen, siger. Bestyrelsen er identisk med bestyrelsen i Grenaa Varmeværk, som dog har vicepolitikommissær Kent Soelberg, som formand. Frem til maj 2015 skal renovationsselskabet Reno Djurs levere affald til forbrændingsanlægget. Hvad der skal forbrændes derefter er lidt af et åbent spørgsmål. Det kommunale forbrændingsanlæg blev i sin tid bygget, for at affaldet i Grenaa og omegnskommunerne kunne blive brændt i stedet for at blive smidt på en losseplads. Energien fra forbrændingsanlægget har siden givet billig fjernvarme i Grenaa, og det synes naturligt, at Reno Djurs fortsætter med sin levering Frederiksberg Forbrændingsanlæg med fjernvarmeledning til hospital og fattiggård tages i brug i den københavnske kommune Civilingeniør H. C. Nørgaard, Cinderkoks, på møde i Grenaa: Fjernvarme til parcelhuse er for dyr. Om 20 år har vi atomkraft, og vi er ved at udvikle en pumpe til udvinding af varme fra jorden, som vil gøre det hele billigere. Det vil være halsbrækkende at binde sig til fjernvarme.

5 Formand, Henrik H. Jordalen, er dog ikke nervøs for fremtiden: Kedlen kan bygges om til at modtage flis, og så er der jo muligheder for energi fra bioethanol og/eller geotermi altså udnyttelsen af det varme vand i undergrunden, konstaterer formanden. Hvis Grenaa får et bioethanol-anlæg i den størrelse, som hidtil er meldt ud, vil overskudsvarmen fra det anlæg være så stor, at det vil være med til fortsat at sikre en lav varmepris i Grenaas fjernvarmerør. Grenaa er af Energistyrelsen blevet udpeget til et af de områder i landet, hvor man kan hente energi op af jorden geotermi. Tre kilometer nede i jorden er der grader varmt vand, som kan hentes op og sendes ud i fjernvarmesystemet. Det er meget dyrt at hente det varme vand op, men når det først er kommet op, skal der kun en enkelt pumpe til at sende det rundt i systemet. Teknologisk vil geotermi i dag kunne dække hele Grenaas fjernvarmeforsyning, men økonomisk vil det være bedre kun at lave en delvis udnyttelse. Men geotermien har den fordel, at man populært sagt kan hente det varme vand op fra jorden, opbevare det i en stor elkedel og så sende det ud til forbrugerne, når der er behov for det. Frem til 2013 har DONG Energy eneretten til at udnytte varmen fra jordens indre, men derefter vil den koncession komme i udbud. Men vi kigger på solvarme og måske en udnyttelse af el til at varme vand op, som vi så kan bruge, når det passer os, oplyser direktør Søren Gertsen, Grenaa Varmeværk. El kan jo ikke gemmes direkte, men nogle gange er det så billigt, at det med fordel vil kunne udnyttes f.eks. til at varme vand op med. Søren Gertsen betegner Grenaa Varme værk som en energi-klunser, der vil erhverve energi og varme, hvor det er billigst og bedst til fordel for de lige ved andelshavere. Når energien er tappet ud af affaldet på Grenaa Forbrænding, ryger den rensede røggas med en temperatur på 135 grader ud gennem den 50 meter høje skorsten marts stiftes det første fjernvarmeselskab i Grenaa. Fjernvarmeværket SøndenÅ A.m.b.A. Første formand blev murerformand, byrådsmedlem Thorkild Christensen. 4. august stiftede omkring 40 medlemmer af Grenaa Grundejerforening selskabet Grenaa Varmeværk, Andelsselskab med begrænset ansvar (A.m.b.A.) 1961 I april og igen i august får varmeværket tilsagn om, at de kommunale ejendomme som beboelse, rådhus og plejehjem i midtbyen tilslutter sig fjernvarmen.

6 Dit affald bliver til din varme tons affald bliver hvert år til MWh (megawatttimer) energi, når det har været gennem den store ovn på Grenaa Forbrænding A/S. Det svarer til omkring 30 procent af den fælles varme, som fordeles af Grenaa Varmeværk A.m.b.A. Omregnet svarer energimængden til ca tons let fyringsolie. Det vil sige, at dit daglige affald er med til at skaffe en stor del af den fælles varme i Grenaa. Grenaa Kommune stod bag etableringen af forbrændingsanlægget, som blev taget i brug i Forud var gået et par årtiers debat. Mange lossepladser var ved at være fyldt op bl.a. i Grenaa, hvor der i dag spilles golf oven på den daværende losseplads. Helt tilbage til 1960 erne blev mulighederne for at etablere et fælles forbrændingsanlæg på Djursland undersøgt bl.a. var de gamle kalkbrænde-ovne i Balle inde i debatten. Det blev ikke til noget, men da Grenaas losseplads var fyldt op, skulle der sættes gang i affaldsforbrændingen. Samtidig steg oliepriserne i 1970 erne, så det blev til projektet Grenaa Grenaa Forbrænding set lidt fra oven i Forrest den tidligere halmlade, hvor Norddjurs Kommune i dag har Entreprenørgård. Metalsiloen er væk i dag, ligesom det elektroniske filter lige ved skorstenen. Helt til venstre er der et hjørne af kraftvarmeværkets kulsilo, og øverst i billedet Norddjurs Kommunes hjælpemiddelcentral med indkørslen til Reno Djurs containerplads. Den første olie købes efter en tilbudsrunde i oktober for 111 kroner pr. tons via en lokal kulgrosserer hos selskabet Caltex. Rørlægger Karl Pedersen, Grenaa, (31 år) ansættes som varmemester. (Nyere arkivfoto).

7 Kommunale Forbrændingsanlæg, der dels skulle brænde affald og dels levere energi til fjernvarmebrugerne i Grenaa. Grenaa kunne ikke levere affald nok selv, så omegnskommunerne blev tilbudt billig forbrænding. Der var dog fortsat store lossepladser på Djursland, så det gik lidt trægt med at få affald nok kørt til Grenaa. Man gik faktisk så langt, at renovatører fra Ebeltoft fik betaling for at køre strækningen fra Forbrændt motor Gennem årene er der røget meget forskelligt gennem forbrændingsanlægget. Det mest specielle har været en motor til en Opel Rekord Men også dybfrysere, radiatorer og indkøbsvogne har fået en tur gennem ovnen. Polygrabben, der flytter affaldet, kan tage to kubikmeter, så derfor opdages de lidt større ting ikke altid. lossepladsen i Glatved, hvor de ellers leverede deres affald, til det nye forbrændingsanlæg i Grenaa. Anlægget blev bygget til at skulle brænde affald i ugens fem første dage, og så skulle der fyres med halm i weekenden samt om vinteren i et fuldautomatisk anlæg uden bemanding. Planerne holdt ikke helt, og der måtte ansættes flere medarbejdere for også at klare det fuldautomatiske-arbejde. Halmafbrændingen forsvandt helt i 1992, hvor Midtkraft opførte Grenaa Kraftvarmeværk, som dels overtog halmforbrændingen og dels den hidtidige leder af det kommunale forbrændingsanlæg, Poul Chr. Poulsen, som i mange år var leder af det nu DONG-ejet kraftvarmeværk. Grenaa Forbrænding klarer sig i dag fint uden halm: Vi får affald fra de to Djurslandskommuner og udnytter fuldt ud vores kapacitet, konstaterer driftsleder Ehlers N. Brodersen, som har været på forbrændingsanlægget siden starten. Han oplyser også, at der samles så meget affald ind i de to kommuner, at en stor del køres til afbrænding i Lisbjerg ved Århus. Om vinteren, hvor affaldsmængden er mindst, kan man næsten forbrænde alt Djurslands affald, men om sommeren kan Grenaa Forbrænding ikke klare det hele. Reno Djurs, der står for bortskaffelsen af dagrenovationen, må køre overskudsmængden til Lisbjerg. Af de tons affald, der brændes årligt, er 65 procent dagrenovation og 35 procent småt brændbart industriaffald. Siden 1997 har alt affald skulle brændes, hvilket altså betyder, at der er råstof nok til Grenaa Forbrænding. 190 grader varmt vand Forbrændingen er siden 1981 blevet ombygget og moderniseret flere gange. Det betyder en mere effektiv forbrænding. Hvert døgn forbrændes ca. 60 tons affald eller 2,5 tons i timen, hvilket giver en varmemængde på godt 6 MWh, så tre grader er temperaturen i den store ovn. Reparatør og kedelpasser Arne Andersen (forrest) og driftsleder Ehlers N. Brodersen tjekker den buldrende varme november giver politimester Ebbe Tønnesen sin tilladelse til, at Grenaa Varmeværk må oprette et oliefyrsanlæg, hvis der bl.a. placeres to kulsyresne- eller pulverslukkere samt en sandkasse med skovl ved fyrene. Og ved 23-tiden den 8. december kom der ild under kedlen på Grenaa Varmeværk. Varmen kunne brede sig i rørene i Grenaas midtby. Formanden for Grenaa Varmeværk, Sv. Hvillum, ved årsskiftet: Vi har glemt alle kvalerne. Fjernvarmeapparatet virker tilfredsstillende nu. Tilslutningen vil ske i så hurtig rækkefølge, som byens vand- og gasmestre kan overkomme I januar blev den anden kedel installeret på varmeværket primært af hensyn til forsyningssikkerheden.

8 slaggerne kan genbruges som materiale til vejbyggeri. Forinden er metallerne fjernet. De bliver også genbrugt. Fra røggasrensningen kommer ca. 10 tons restprodukter om ugen, som bruges til at fylde gamle miner op med i Tyskland. Der er 11 ansatte på Grenaa Forbrænding. Nogle har været med næsten lige fra starten: Så vi kender nærmest hver eneste skrue på anlægget, som reparatør og kedelpasser Arne Andersen, udtrykker det. At det er en stabil arbejdskraft kan også ses af, at fem af de 11 medarbejdere har haft 25-års jubilæum, og det er ti år siden, at der blev ansat en ny. 8 Døgnet rundt er der en operatør på plads til at fylde affald i anlægget og sørge for den optimale forbrænding. Kedelpasser Henrik Thomsen i stolen med indbyggede styrehåndtag og oversigtsskærme, der hele tiden fortæller om forbrændingen. Her kigges han over skulderen af driftsleder Ehlers N. Brodersen. timers forbrænding svarer til årsforbruget af fjernvarme i et gennemsnitligt parcelhus. Affaldet Forbrændingen omdanner affaldet til 190 grader varmt vand. Det pumpes ned til naboen DONG Energys kraftvarmeværk, som producerer el, og derefter sender energi som grader varmt vand til Grenaa Varmeværks fordelingscentral i Bredstrup. Populært sagt, vender vandet så afkølet tilbage til kraftvarmeværket, når det har været en tur ude i de enkelte radiatorer. Kraftvarmeværket leverer lige ved 70 procent af fjernvarmen i Grenaa. Forbrændingen af de tons affald bliver til omkring tons slagger årligt, som Reno Djurs opbevarer, indtil Fra starten blev der også afbrændt halm på den kommunale affaldsforbrænding, men da Grenaa Kraftvarmeværk blev etableret i 1992 blev al halmafbrænding overladt til det anlæg. Sparekasseassistent Lis Pedersen (gift med varmemester Karl Pedersen) har for 6 kroner i timen arbejdet med en del af det administrative. Hendes aflønning sættes nu til 10 kroner pr. andelshaver I januar klager borgmester Aksel H. Hansen over manglende fjernvarme i sin villa på Baunhøj. Varmeværket mener, at for få og for små radiatorer er skylden.

9 Da den fælles varme kom til Grenaa Den første varmecentral i Grenaa blev SøndenÅ. Der skulle leveres varme til det nye Hotel du Nord (senere Den kommunale Højskole og i dag Kystvejens Hotel- og Konferencecenter), samt de mange nye boliger bl.a. de gule blokke på de Lichtenbergsvej. Fjernelsen af skorstenen symboliserede nedlæggelse af SøndenÅ i marts Det var grundejerne i Grenaa, der stod bag etableringen af Grenaa Varmeværk. Specielt Grenaa Grundejerforenings formand, bankdirektør Svend Hvillum, Andelsbanken, (i dag Nordea) arbejdede ihærdigt på at få etableret en fælles varmeforsyning i Grenaas midtby. Han kom en del rundt i landet, og havde forskellige steder set etableringen af kollektiv varmeforsyning til et fælles bedste. Det pressede nok også lidt på, at beboere i det nye beboelsesområde Søndenå i Grenaa i foråret 1960 havde etableret 9 Fjernvarme Fjernvarme er distribution af varme gennem rør til to eller flere ejendomme med forskellige ejere, oplyser Den Store Danske Encyklopædi, som også fortæller, at der er tale om en gammel teknologi. Udbredelsen er siden 1970 erne blevet større og større på grund af energikriserne, problemer med deponering af dagrenovation og CO 2-problematikken. Ved hjælp af fjernvarmeteknologien er man blevet mindre afhængig af fossile brændsler (olie). Fjernvarmesystemet er baseret på tre hoveddele: Produktion, distribution og husinstallation. Bankfuldmægtig senere kontorchef Jørn Nørager, Andelsbanken, får 900 kroner i årshonorar for sit kassererjob i varmeværket bl.a. for at registrere alle kunder. På generalforsamlingen midt på sommeren oplyses, at der nu er 370 andelshavere, men det kniber med at få radiatorer. Der er en måneds leveringstid Esso overtager 1. februar olieleverancen for det kommende år til en pris af 100 kroner pr. tons Der indkøbes en ny/brugt regnemaskine til kroner. Den gamle additions-maskine med strimmel har ikke cifre nok, efter at omsætningen er nået op i millionklassen.

10 10 Vaskeriejer Jens Wulff, der var blandt stifterne og senere næstformand i Grenaa Varmeværk i forbindelse med etableringen: En skorsten som afløsning af mange rygende vil være bedst. et varmeforsyningsselskab, der bl.a. skulle levere varme til de mange nye lejligheder, der var under opførsel. Svend Hvillum kunne også se, at det var nu omkring 1960 at der skulle ske noget, fordi udskiftningen af de gamle kakkelovne så småt var begyndt landet over til fordel for de moderne oliefyr. Og kom der først alt for mange oliefyr ind i ejendommene ville det blive vanskeligere at få solgt idéen med fjernvarmen. Fra 4,8 til 107 kilometer hovedledning Grundejerforeningen havde i nogle år haft nedsat et fjernvarmeudvalg, der havde kikket på de forskellige muligheder for fælles varmeforsyning. I august 1960 samlede Grundejerforeningen 40 af sine medlemmer til et møde, hvor de dannede selskabet Grenaa Varmeværk. På selskabets stiftende generalforsamling blev det oplyst, at varmeværket ville kunne drives økonomisk forsvarligt med 65 tilsluttede ejendomme. Der skulle to millioner kroner til som startkapital. Tilslutningsafgiften blev fastsat til kroner pr. ejendom (i dag: kroner samt moms, som ikke eksisterede i 1960), så Flest har fjernvarme 1,6 millioner boliger i Danmark har i dag installeret fjernvarme, oplyser selskabet Dansk Fjernvarme. Det svarer til en dækning på 61 procent. I 1982 var det tal på 35 procent. Varmen leveres fra omkring 400 varmeværker deriblandt Grenaa Varmeværk A.m.b.A. det nydannede selskab måtte ud på lånemarkedet for at skaffe en god del af kapitalen. Det hjalp dog noget, at det projekterende firma D.E.C. A/S startede med at garantere for det forventede driftsunderskud. Projektet omfattede fra starten en varmecentral til kroner, 4,8 kilometer hovedledninger i støbte cementkanaler og omkring 900 meter stikledninger. Varmeværket skulle endvidere levere termometre, varmemålere m.v. til forbrugerne. Grenaa Varmeværk har i dag 107 kilometer hovedledning og 90,7 kilometer stikledning. Budgettet holdt ikke i starten. Bl.a. kom den fremtidssikrede varmecentral til at koste 2,3 millioner kroner. Men opbakningen til varmeværket var god. Fra starten var der 65 andelshavere, i oktober 1961 var der 115, og i oktober 1962 var der 264 ejendomme med i andelsselskabet. I dag lige ved Til rejsegildet på centralen i Bredstrup beslutter bestyrelsen, at der skal serveres 2 stk. smørrebrød, 2 øl, 1 snaps samt tobak til gæsterne I løbet af sommeren konstateres første store ledningsbrud bl.a. på Åstrupvej. Tab på tons vand i døgnet (nyere arkivfoto). Der indkøbes en søger, der skal kunne finde læka- gerne, men der mangler arbejdskraft til at kunne udbedre skaderne.

11 Sådan så de første ledningskanaler ud støbt i beton i 1960/61. Ved et nyligt renoveringsarbejde ved det tidligere rådhus/dommerkontor på Nytorv blev kanalerne renset og nye præisolerede rør lagt ned i betonkanalerne. De mange skorstene Der var fra begyndelsen også protester mod det fælles varmeværk. På det stiftende møde var det specielt Grenaas kulgrossister, der protesterede. De kunne godt se, at der ikke var så meget salg i koks og cinders fremover, når varmen kom via rør direkte ind i boligen. Det skal dog tilføjes, at den ene grossist fik en oliekontrakt med Grenaa Varmeværk. Han var ganske enkelt billigst ved en licitation. Grenaas skorstensfejermester, Aage Mogensen, der i sin karriere også var brandinspektør og socialdemokratisk byrådsmedlem, mente ikke, at det kunne bevises, at fjernvarmen ville blive billigere end almindelig husopvarmning. Hans indvendinger kom i et læserbrev i den lokale avis, Grenaa Folketidende. Aage Mogensens byrådskollega, landsretssagfører Lars Pedersen (V), der på et tidspunkt var bestyrelsesmedlem i varmeværket, var ikke enig. Han gav udtryk for, at fjernvarmen nok ville blive dyrere end at fyre i en kakkelovn, men fjernvarmen ville ikke blive dyrere, end hvis man havde centralvarme: Bare man ikke ødsler med det varme vand, som Lars Pedersen miljørigtigt udtrykte det en snes år før den første energikrise. Ordet miljø i forbindelse med forurening var vel ikke eksisterende omkring 1960, men en anden af de aktive omkring etableringen, senere mangeårigt bestyrelsesmedlem, vaskeriejer Jens Wulff, skriver i sin erindringsbog: fra mit livs protokol, at han netop af miljøhensyn ønskede fjernvarmen: Allerede ved etableringen havde jeg øje for, at det ville bedre miljøet, hvis der kun kom én skorsten til afløsningen af de mange og den medfølgende røg. Jeg havde levende erindring om den sure røg, der i krigsvintre lå over byen med en gullig tåge på grund af dårlig brændsel. Det var selvfølgelig blevet bedre i 1960, men der var kommet flere skorstene og mere røg. Protester Efter etableringen af Grenaa Varmeværk var der midt i 1980 erne også en protestbølge. Denne gang omkring afregningsformen: Hvor meget skulle betales i tilslutning, fast 11 Bestyrelsen siger ja til, at der må indkøbes en kontorstol til regnskabskontoret En enkelt andelshaver på Rolighedsvej har fået sprængt 13 radiatorer efter overgangen til fjernvarme. Varmeværkets teknikere skal nu hjælpe med at få den rette teknik installeret. Varmeværket køber en grund af Grenaa Kommune på nordsiden af Baunhøj, hvor der nu skal gang i udstykningen for at sikre sig plads til et bi-værk, som skal levere varmen. Projektet opgives senere bl.a. på grund af energikrisen, og ny teknik gør, at varmen kan pumpes frem fra værket på Violskrænten.

12 (megawatt-time) et forslag, som blev vedtaget, og som der siden stort set ikke har været debat om. 12 Hvert år er der fornyet og forbedret på fjernvarmerørene. Heldigvis har der også været tid til en pause i arbejdet. Fra venstre Ove Møller, Erik Møller Rasmussen og Bent Kildahl i en kaffepause i en gård i Storegade. afgift og årligt forbrug. Specielt de to sidstnævnte betalinger fik debatten op i de store højder. Debatten kulminerede på generalforsamlingen i 1983, hvor protesterne mod bestyrelsens ønsker om ændrede afregningsformer bl.a. førte til, at der blev opstillet en modkandidat til den daværende formand, Frede Frandsen. Han blev dog genvalgt med 216 stemmer, mens modkandidaten fik 59 stemmer. I 1984 kom bestyrelsen med sit nye afregningsforslag med en abonnementsafgift samt en fast afgift pr. kvadratmeter. Den variable afgift for forbruget blev til en MWh-afgift Sammenslutningen Grenaa Varmeværk er i jubilæumsåret en sammenslutning af fire varmeværker to andelsselskaber og to kommunale. Grenaa Byråd besluttede i slutningen af 1980 erne, at Grenaa Varmeværk skulle aftage en ergi fra Grenaa Kommunale Forbrændingsanlæg og Grenaa Papfabrik (SCA Packaging Djursland). Senere kom Midtkrafts kraftvarmeværk med som energileverandør. Det betød billig varme til andelshaverne i hvert fald billigere end de forbrugere, som var tilsluttet SøndenÅ Varmeværk A.m.b.A. og de to kommunale varmeværker: Søndre Skoles Varmeværk og Fuglsang Varmeværk. De tre værker fyrede alle med olie, der jo siden energikriserne i 1970 erne stort kun er gået op i pris godt hjulpet på vej af statslige afgifter. Et landsdækkende Gas- og Varmeprisudvalg var samtidig med til at fastsætte energipriserne også ved lokale varmeværker, så nogle vil nok betegne sammenslutningen som nødvendig tvang. Men samtidig blev varmeforsyningen demokratiseret, så forbrugerne ved de kommunale værker nu blev andelshavere og fik indflydelse. En sammenslutning af de fire fjernvarmeværker skal sikre varmeforsyningen i Grenaa Kommune gennem en fortsat udbygning af fjernvarmeforsyningen og udnyttelse af de nærliggende og miljøvenlige varmekilder i videst muligt omfang, herunder navnlig varme produceret af Grenaa Kommunes Forbrændingsanlæg, overskudsvarme fra erhvervsvirksomheder og varme fra kraftvarmeværk Olieprisen er på et år steget fra 172 kroner pr. ton til 502 kroner. I januar kommer første skib til Grenaa havn med kul til varmeværket. Der indkøbes polsk såkaldt nødde-kul for omkring kroner som forsyningssikkerhed. Varmeværket får ikke brug for kullet, som senere sælges uden tab til Grenaa Papfabrik. Andelshaverne må i maj og juni betale dobbelt rate til varmeværket på grund af den dyre olie.

13 Sådan lød indledningen til den fusionsaftale, som efter flere generalforsamlinger i andelsselskaberne samt orienteringsmøder og kommunale beslutninger i 1990 førte til sammenlægningen i et selskab: Grenaa Varmeværk A.m.b.A. Forud var ud over de mange forhandlinger og formelle beslutninger også startet flere store anlægsarbejder. Bl.a. med at få varmeledninger ført under Gren-åen, så alle selskabers forsyningsledninger blev forbundet og kunne hente den billigere varme fra forbrændingen/kraftvarmen/papfabrikken. Grenaa-modellen Forsyningschef i Grenaa Kommune, Jens Bach, konkluderede fusionen på denne måde: Grenaa Varmeværk havde den billige, kommunale varme fra affaldsforbrændingen. Det var naturligt, at de øvrige varmeværker skulle have del i den billigere varme især de kommunale varmecentraler, hvor varmen var betydeligt dyrere på grund af olieopvarmningen. Fusionen gik uden problemer. Daværende driftsleder og senere direktør i Grenaa Varmeværk, Gert Schou, der samtidig som socialdemokratisk politiker var formand for Grenaa Kommunes udvalg for teknik og miljø: Fusionen af de fire selskaber var en knippelgod og spændende øvelse. Vi var det første sted i Danmark, hvor der blev gennemført en fusion mellem to private og to kommunale selskaber, og vi har senere hjulpet andre kommuner med at få løst deres fjernvarmefusioner. Formanden for det nye Grenaa Varmeværk, Frede Frandsen, sagde for ti år siden: Samlet har fusionen været en fordel for varmeforsyningen i Grenaa. Grenaa Varmeværk delte ud af sine goder, og der blev opnået rationaliseringsgevinster. Sammenslutning af private og kommunale fjernvarmeværker er siden hos Dansk Fjernvarme kaldt Grenaa-modellen. I 1989 vedtog det daværende Grenaa Byråd en varme Sådan kender mange i Grenaa deres vej eller gade. Grenaa Varmeværk har lagt hovedledninger ned eller fornyet gamle ledninger. Midt i billede på Grønnegade ses daværende driftsleder, senere direktør Gert Schou med rød jakke På det første møde efter valget af Frede Frandsen som formand kunne bestyrelsen i det lille varmeværkskontor sætte sig omkring et rigtigt mødebord og stole. Hidtil var møderne foregået ved et sofabord med en blanding af dybe stole og pindestole. Sofabordet var i 1962 blevet hævet 4 cm, så bestyrelsen kunne have deres ben under det. Bestyrelsen beslutter, at formanden fremover skal honoreres med pristalsregulerede kroner pr. år Varmeværket betaler i december kroner pr. tons olie. Gennemsnitsprisen på landsplan er kroner.

14 plan, der bl.a. indebar, at alle brugere inden for Grenaa Varmeværks forsyningsområde skulle tilsluttes fjernvarmen. 14 Tilslutningspligt 1. juli 2002 var den endelige dato, hvorefter alle i varmeværkets forsyningsområde skal være tilsluttet. Tilslutningspligten er ikke en aftagerpligt. Den enkelte grundejer skal betale de faste afgifter, men kan fint benytte f.eks. sin brændeovn som varmekilde. Forbruget bestemmer den enkelte, men varmeværket har en forsyningspligt. Varmeplanen var med til at sikre, at der også kom kapital til investering i energikilder i Grenaa bl.a. investeringen i kraftvarmeværket, som er hovedleverandør af varmen i rørene til andelshaverne. Den mangeårige formand for Grenaa Varmeværk, Frede Frandsen, var også i spidsen for bestyrelsen, da tilslutningspligten blev indført. Han mindes ikke vedtagelsen af varmeplanen som det store problem. Den daværende direktør i varmeværket, Gert Schou, der også var socialdemokratisk medlem af det byråd, som vedtog planen, sagde dengang om pligten/tvangen til fjernvarme: Ingen kan lide tvang. Derefter ventede vi efter byrådsbeslutningen med at indføre 9-års tilslutningsreglen til fjernvarmenettet var udbygget, så vi kunne yde forbrugerne den service, der skal til. Ved 25-års jubilæet var der fælles foto af medarbejderstaben samt enkelte bestyrelsesmedlemmer. Bagerst fra venstre: Hans Andersen, bestyrelsesmedlem Georg Jakobsen, Bent Kildahl, Erik Møller Rasmussen (Ras), varmemester Karl Pedersen, Poul Hjelm, Evald Nielsen og administrator, Jørn Nørager. Siddende fra venstre bestyrelsesmedlem Evan Qvist Jensen, Lis Pedersen, bestyrelsesmedlem Jens Wulff og Trine Meldgaard. Reelt betød det, at der gik 11 år fra byrådsbeslutningen til tilslutningspligten blev gennemført. Og lad så disse ord fra den tidligere formand Frede Frandsen sagt forud for 40 års jubilæet sammenfatte fjernvarmeudviklingen i Grenaa Missionen er fuldført. Vi har fået en kollektiv varmeforsyning med ensartede priser i Grenaa. Og det er vi lidt stolte af. Varmeværkets priser ligger i dag i den billigste femtedel af landets varmeværker. Brancheorganisationen Dansk Fjernvarme undersøger april kravlede driftsleder Poul Chr. Poulsen (billedet) ind i ovnen på Grenaa Kommunes nyopførte forbrændingsanlæg, og på spejdermaner tændte han et bål. Affaldsforbrændin gen i Grenaa var i gang med at producere billig energi. 3. juni underskrives kontrakt med Grenaa Kommune om, at varmeværket skal benytte energien fra forbrændingsanlægget.

15 hvert år fjernvarmepriserne i Danmark med udgangspunkt i et standardhus på 130 kvadratmeter med et årsforbrug på 18,1 MWh. Prisen for at opvarme sådan et hus svinger landet over fra kroner til kroner incl. moms. Hos Grenaa Varmeværk et prisen kroner i år altså blandt de 20 procent billigste i Danmark. Og prisen har holdt sig flot, lavt. I 1991 var den tilsvarende varmeudgift kroner. De store dampledninger, der forbandt forbrændingsanlægget, kraftvarmeværket og Grenaa Papfabrik og som gav billig varme til alle fjernvarmebrugere i Grenaa, da de fire fjernvarmeværker blev slået sammen. 15 Ikke kun nye beboelsesområder, men også nye industriområder i Grenaa er forberedt til fjernvarme. Det gælder også det nye område ved Hessel. Anlægsarbejdet blev her noget kompliceret af, at varmeværket ikke måtte lægge rør gennem det stykke skov, der er mellem området og Rugvængets sydlige udkørsel, da der er tale om fredsskov. I stedet måtte ledningerne så under jernbanesporene ved Rugvænget, trækkes 300 meter mod syd, og så under sporene igen for at nå frem til det nye industriområde en proces, der ikke gjorde arbejdet billigere. I juli betales kroner pr. tons olie Første opgørelse viser, at leverancen af energi fra Grenaa Kom munes Forbrændingsanlæg, kun er på 52 procent mod de lovede 90 procent. Og der startes et utal af forhandlinger med kommunen om problemerne. På årets generalforsamling formaner formand Frede Frandsen deltagerne til kun at nyde to øl eller vand, som er bevilget. Ved generalforsamling i 1981 viste optællingen, at der var indtaget noget mere.

16 Varme-levering I 2009 fik Grenaa Varmeværk 69 procent af sin energi fra DONG Energys kraftvarmeværk til en pris af 35 millioner kroner. (I 1999: 62 procent af energien fra kraftvarmeværket for 22 millioner). Fra Grenaa Kommunale Forbrændingsanlæg blev i 2009 købt 30 procent af energien for 8,1 million kroner (27 procent for 6 millioner i 1999), mens man i 2009 forbrændte olie for 1,5 millioner kroner. (I 1999: kroner). I 1999 købte varmeværket ca. 10 procent af sin varme fra SCA Packaging Djursland (papfabrikken) for en million kroner. Den er nu lukket. Alle priserne er uden moms års jubilæet blev markeret med reception for alle andelshavere m.v. Alle medarbejdere samt nogle af bestyrelsesmedlemmerne er med på dette billede. I oktober er udvidelsen af varmeværkets administrationsbygning på Violskrænten med 110 kvadratmeter færdig kroner kostede udvidelsen, der omfatter bl.a. større værksted, frokoststue og badefaciliteter Olieprisen runder i april kroner pr. ton.

17 Oliefyret ud efter 35 år Skrot dit oliefyr, hedder Regeringens kampagne for at formindske CO 2 -udledningen. På finansloven er der 400 millioner kroner til at få erstattet ineffektive oliefyr med mere energieffektive opvarmningssystemer som fjernvarme. I Grenaa har omkring ti forbrugere benyttet sig af ordningen, som betyder kroner for at skrotte oliefyret til fordel for fjernvarmen. Ægteparret Tove (77) og Kaj (82) Vestergaard, Baldursvej 18, Grenaa, er blandt dem, der er ved at få skiftet oliefyret ud med den fælles varme: Men vi har endnu liter olie i tanken, der skal bruges, så udskiftningen sker i sensommeren, siger Kaj Vestergaard. Papirerne er udfyldt. Tove og Kaj Vestergaard byggede deres 145 kvadratmeter store parcelhus i Dengang var der ingen tvivl. Varmen skulle komme fra et oliefyr. Og det har holdt lige siden. Der er udskiftet brænder m.v. i fyret, men fyret har fungeret i alle årene. Som pensionister har ægteparret Vestergaard haft dispensation fra fjernvarmepligten i Grenaa. Tove Vestergaard: I vinter gik oliefyret i stå et par gange, så nu skal det være. Og det skal udskiftes inden den kommende vinter. Der ligger en hovedledning på Baldursvej, så der skal bare en stikledning ind i huset. Fjernvarmeinstallationer i huset vil ikke fylde nær så meget som oliefyret. Tove Vestergaard glæder sig til den mere plads i bryggerset: Det vil give lidt mere orden, og der bliver også plads til min tørretumbler, som i dag står i garagen. Ægteparret har det sidste års tid brugt ca liter fyringsolie: Det siges, at vi også vil kunne spare meget på varmen. Men lad os nu se. I hvert fald vil vi nu have sikret varmen i huset. Og investeringen i fjernvarme gør jo ikke huset mindre værd, konstaterer ægteparret Vestergaard. Tidligere fiskeskipper Kaj Vestergaard og svømmelærer Tove Vestergaard ved deres 35 år gamle og udtjente oliefyr. Nu skal der fjernvarme ind i huset på Baldursvej 18, Grenaa. 17 Grenaa Varmeværk indfører selvaflæsning af nyinstallerede varmekaloriemålerne hos de forbrugere. Bestyrelsen beslutter, at der skal indføres EDB på kontoret, og kontorassistent Trine Meldgaard ansættes halvtids til at tage sig af det Mens miljø/forureningsdebatten raser i Grenaa, konstaterer formand Frede Frandsen på årets generalforsamling: Fjernvarme er miljøvenligt, idet én skorsten forurener mindre end Den første varmeledning føres under Gren-åen, og skal året efter give varme fra Grenaa Varmeværk til det kommunale Søndre Skoles Varmeværk.

18 Tager temperaturen på din fjernvarme service og skal samtidig været med til at spare på energien. For det nye selskabs side er der alene tale om rådgivning. Ændringer og forbedringer på de enkelte anlæg overlades til de lokale VVS-installatører, som har opnået status som servicemontører. Den status er opnået efter et kursusforløb under Fjernvarmens Serviceordning. I Grenaa Varmeværks forsyningsområde, er der ni, lokale godkendte VVS-firmaer. 18 Serviceteknikerne Lars Christensen (til venstre) og Oluf Lund Nielsen, som er på vej rundt til alle andelshavere for at give de enkelte fjernvarmeanlæg et gratis serviceeftersyn. Det nyeste servicetilbud fra varmeværket hedder Grenaa Fjernvarme Service ApS et selskab stiftet i Formålet er ganske enkelt, at alle andelshavere i løbet af fem år skal have besøg af en servicetekniker for at give hvert enkelt fjernvarmeanlæg et serviceeftersyn. Det er en gratis Store besparelser Formand for Grenaa Fjernvarme Service er Frede Frandsen, tidligere mangeårigt bestyrelsesmedlem/formand for Grenaa Varmeværk ( ). Frede Frandsen bor i dag i sommerhus ved Grenaa strand, der er ombygget til hus med helårsstatus uden fjernvarme: Brændeovn og varmlufts-pumpe sørger for energien, og vi har masser af varme, siger Frede Frandsen, som dog ikke er i tvivl om, at kommer der fjernvarme i sommerhusområdet, vil familien tilmelde sig omgående. Grenaa Varmeværk har gennem mange år ydet energiservice til sine andelshavere. Når der nu er stiftet et nyt selskab til det samme, skyldes det en lovgivning, der har pålagt fjernevarmeværkerne at finde energibesparelser. Det hele er blevet systematiseret, og alle andelshavere skal besøges. Varme- Bestyrelsen beslutter i december, at hver teknisk medar bejder skal have to sæt arbejdstøj årligt. Når det kasseres skal det bruges til kedelarbejde på varmeværket. Der indgås også over ens komst med Blik- og Rørforbundet Bestyrelsen bevilger løn til sig selv svarende til de kommunale diæter, der var 252 kroner for et møde op til 4 timer, og 504 kroner, hvis mødet varede over fire timer. Olieprisen fra den mangeårige leverandør Haahr når kroner pr. ton. Fællesindkøb gør, at den er blandt de laveste priser i landet.

19 værket må ikke selv påtage sig opgaven, og Grenaa Varmeværk har valgt at stifte et selvstændigt selskab til at klare det. Fra 1. januar 2006 til 31. december 2009 førte eftersynene i Grenaa til energibesparelser på MWh (megawatttimer.) Et almindeligt, moderne parcelhus har et årligt energiforbrug på MWh. Omregnet en energibesparelse på forbruget i 300 parcelhuse. Ganske anseeligt. Varmeværk betyder det, at det årlige krav stiger fra MWh til MWh. Hidtil har varmeværket kunne opfylde sparekravet ved at udføre serviceeftersyn, men den mulighed forringes fra 1. januar Til den tid halveres effekten af de besparelser, der optjenes ved ordningen. Som formand for varmeværket, Kent Soelberg udtrykker det: Den sag skal bestyrelsen arbejde en del med i Også varmeværket 653 servicebesøg blev der aflagt i 2009, hvor der blev givet gode råd, som omfatter overvågning, afkøling m.v. Det er så op til den enkelte andelshaver at følge rådene: På varmeværket kan man aflæse, om en forbruger får afkølet sit varme vand nok, siger Frede Frandsen. Det kan nogle gange være et problem at nå den afkøling, som skal til, og kniber det, besøger vi naturligvis de andelshavere først. Målet er at give alle et servicebesøg i løbet af fem år. Frede Frandsen: Vi skal alle spare på energien. Det har vi vist længe, og nu har EU, Regering og Folketing for alvor sat fokus på energi- og miljøforholdene. Vi vil i Grenaa Fjernvarme Service gøre alt for at leve op til de nye krav om energibesparelser. Fra 1. januar 2010 er kravene til energibesparelser hos det enkelte energiselskab steget. For Grenaa Frede Frandsen, der gennem mange år var formand for Grenaa Varmeværk, er nu formand for det nye energispareselskab, Grenaa Fjernvarme Service ApS oktober markeres ægteparret Lis og Karl Pedersens 25-års jubilæum på varmeværket. Nu som henholdsvis bogholder og varmemester For første gang vælges på generalforsamlingen en lokal revisor: Statsautoriseret revisor, Jens Aarøe, (billedet) K. Robæks Eftf. Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. Nuværende direktør på varmeværket, Søren Gertsen, vælges for første gang til bestyrelsen.

20 Fotograferer sig frem til energitab 20 Ledningsmester Carsten Bang Rasmussen med det lille termografikamera, som Grenaa Varmeværk købte i 2009, og som har været til stor hjælp i det daglige arbejde. Der holdes øje med Grenaa Varmeværks omkring 200 kilometer hoved- og stikledning på forskellig vis. Termografering er noget af det nyeste, hvor man ved hjælp af et kamera kan se, om der slipper varme ud, hvor det helst skulle blive i rørene. De mange uger med sne i starten af jubilæumsåret 2010 gav en række henvendelser til varmeværket om, at der opstod pletter f.eks. i indkørsler, hvor sneen forsvandt hurtigere end andre steder: Vi har også haft henvendelser, når andelshavere har opdaget, at en flise eller to hurtigere er blevet tør end andre efter et regnvejr, fortæller ledningsmester Carsten Bang Rasmussen, Grenaa Varmeværk. Gennem nogle år har varmeværket entreret med et firma, som har termograferet hovedledninger med et stort udstyr monteret i en bil. I 2009 købte varmeværket selv et termografikamera, som kan bruges i indkørsler, i gårde m.v., hvor termografivognen med sit store udstyr har haft svært ved at komme ind. Det nye kamera kan registrere varmetab op til 100 meter væk, så det er ganske effektivt. Vi bruger det på gamle rør og for at finde isolering, der er ved at være ældet. Vi har kunnet forebygge mange skader, siger Carsten Bang Rasmussen. I dag ligger der masser af rør og ledninger i jorden, og selv om vi alle skal fortælle, hvor vi har lagt ledninger, kan der jo ske uheld, når der skal graves i jorden. Her er termografikameraet rigtigt godt. Vi kan hurtigt finde ud af, hvis f.eks. en gravemaskine har snittet en isolering af et af vore rør. Vi kan se skaden og få den udbedret, før der er forsvundet for meget varme. Carsten Bang Rasmussen kan fortælle om masser af udsivende varme de fleste på grund af tidens tand. Således har bl.a. de gamle fastspændinger af ledningerne skabt problemer: Oven på fastspændinger blev der hældt beton, der skulle holde på det hele. Betonen burde hærde i en periode, men der skulle jo varme frem til kunderne, så der blev ledt varmt vand gennem rørene samme dag, som de var spændt fast og betonen lagt over. I dag kan vi opleve, at vandet via de gamle, Symbolsk blev der gravet på sydsiden af Gren-åen, da det blev markeret, at en transmissionsledning skulle føres under åen. Med den ledning blev de fire varmeværker i Grenaa forbundet. Maskinmester Gert Schou ansættes som driftsleder i august, da Karl Pedersen forlader sit job. Gert Schou får bestyrelses-ja til at fortsætte sit byrådsarbejde.

21 Termografi Termografi er en varmeteknisk undersøgelse af varmeinstallation, isolering og andet, som viser temperaturforskelle altså, hvor der slipper varme ud eller kulde ind. Med et termografikamera, der er temperaturfølsomt, tages et billede f.eks. af en varmeledning nede i jorden, og farver viser så, om der er varme, der trækker ud. De nøgne kendsgerninger, når en af de gamle fastspændinger er begyndt at tære rørene: En forskel fra minus 3,9 til plus 6,7. Den røde termografifarve fortæller tydeligt om uheldig varmeudsivning. tærede fastspændinger siver ud i den kubikmeter beton, som er lagt, og så bliver betonen lige så varm som en radiator. Det er noget, som vi nu afslører med termografiudstyret. Grenaa Varmeværk har i dagligdagen stort fokus på varmetab i ledningsnettet. I 2009 var der et tab på ca. 21 procent i alt MWh (megawatt-timer) bl.a. på grund af fire brud på nettet. Der blev repareret 47 gamle stikledninger, som i almindelighed er blevet forsynet med indkapslede dobbeltrør. Varmeværket har samtidig udskiftet mange gamle støbejernsventiler med nye præisolerede ventiler, og som direktør Søren Gertsen udtrykker det: Renoveringsarbejderne foretages alle med henblik på at reducere varmetabet. Sneen i de første måneder af 2010 viste mange steder, at varmen sivede ud, hvor den ikke skulle. Bunden af dette cykelskur sendte varmen ud og smeltede sneen. Termofotografiet viste, at der var en varmeforskel fra minus 1,9 til plus 8,2. Det var gulvvarmen i husets badeværelse, som var utæt og trængte helt ud i cykelskuret. Den moderne teknologi opklarede den sag. 21 Termografikameraet har her afsløret en graveskade på Grønland i Grenaa. Et kabelselskab kom under sit arbejde med at grave ledninger ned til at tage en bid af isoleringen til fjernvarmerørene. Et uheld, som hurtigt blev afsløret. Bemærk cyklisten øverst i billedet Efter sammenlægningen af de fire varmeværker, får Gert Schou fra årets start titlen af teknisk direktør. Grenaa Postkontor klager over, at varmeværket selv bringer breve ud til sine andelshavere. Varmeværket sparede i kroner i porto ved det, og udbringerne fik en indtjening, noterede varmeværket, der afviste klagen, som ikke blev forfulgt af P&T Den tidligere formand for SøndenÅ Varmeværk, Erik Degn, opnår på generalforsamlingen ikke genvalg til Grenaa Varmeværks bestyrelse. Bliver dog 1. suppleant.

22 Fjernvarmerørene holder nu både vand og varme I april 1975 blev udskiftet 200 meter fjernvarmerør på en del af Kølvej på grund af tæring. De nuværende rør blev lagt ned i rendestenen for en halv snes år siden, men nu er de tæret i stykker på grund af kloakvand, overfladevand og salt. De nye rør lægges i fortovet for at undgå den kraftige tæring, fortalte Dagbladet Djursland om udskiftningen. 22 Fjernvarmerørene har i dag en teknisk høj kvalitet. Danske fjernvarmerør ligger faktisk i top internationalt, og i dag eksporteres ikke alene viden og rådgivning om fjernvarme, men også rør. Der findes et Dansk Fjernvarmes Eksportråd, som står for at fremme eksporten. Vandet fossede ud Fra fjernvarmens start i Grenaa og i princippet i andre byer så det noget anderledes ud for 50 år siden. Rørene var af en betragtelig dårligere kvalitet, og nedlægningen af dem foregik på en måde, som ikke er /var holdbar. Men det var altså kvaliteten omkring De første rørnet blev udført med jernrør isoleret med cellebeton /gasbeton. Det store problem viste sig at være tæring af rørene, specielt hvor rørnettene lå i dårligt drænet jord. I begyndelse af 1970 erne gik det helt galt i Grenaa. Der blev konstateret ledningsbrud bl.a. på Åstrupvej, hvor der løb tons vand ud i jorden. I døgnet. Varmeværkets bestyrelse besluttede simpelthen at lukke for varmen i flere kvarterer i Grenaa, mens reparationer stod på, bl.a. fordi det stort set var umuligt at skaffe kvalificeret arbejdskraft til at reparere skader og forny fjernvarmerørene. Formanden Svend Hvillum oplyste på generalforsamlin 1996 Bestyrelsen ændrer betalingen til sig selv fra diæter og pristalsreguleret formandsbetaling til faste honorarer. I juli godkender bestyrelsen, at Gert Schou må gå på halv tid/halv løn, hvis han ved det kommende kommunevalg bliver borgmester. Han skal fortsat være hovedansvarlig for varmeværket. Gert Schou blev borgmester Der indgås et teknisk og administrativt samarbejde med Lyngby-Trustrup Varmeværk. Et projekt om en transmissionsledning fra Grenaa til Trustrup er opgivet som urealistisk.

23 gen i 1972, at ansvaret for utæthederne i rørene blev placeret hos de tilsynsførende teknikere, som burde have vist større forudseenhed ved støbning og dækning af ledningerne. Formanden mente, at man specielt burde have undgået brug af leca-sten som støtteunderlag for rørene. De porøse leca-sten sugede fugt fra bunden af kanalerne op, så isoleringsbeklædningen rådnede med rustangreb og utætheder som resultat. Formanden lovede, at problemet ville blive løst af præisolerede rør, der skulle lægges direkte i jorden uden kanaler. Bemærkelsesværdigt er det, at på generalforsamlingen bare fire år før i 1968, konstaterede formanden, at vore rør ligger særdeles godt og tørt i kanalerne, og er ikke angrebet af tæring, hverken udvendig eller indvendig. Det helt nye, præisolerede fjernvarmerør. Det nedlægges, så røret med det varme vand ligger nederst. Medarbejdere fra varmeværket har drejet røret under nedlægningsarbejdet til Aker Seafoods Denmark A/S (Thorfisk), der som den første store virksomhed på Grenaa havn er blevet tilsluttet fjernvarmenettet i Nye rørtyper Der kom efterhånden bedre og bedre fjernvarmerør. I første omgang blev jernrørene isoleret med glas- og stenuld ophængt i betonkanaler for at sikre mod fugtig Sådan ser gamle fjernvarmerør ud, når isoleringen ikke holder mere. Disse rør er gravet op på Lupinskrænten. hed. Ophægningen i kanaler var en kostbar fremføring, så den økonomisk reelt kun blev brugt til at fremføre varmen til store aftagere som hospitaler og industrier. Det kneb gevaldigt med økonomien, når den metode skulle bruges bl.a. i parcelhusområder. Gennembruddet blev de præsisolerede fjernvarmerør, hvor jernrørene blev omstøbt med et varmeisolerende lag af polyurethan afsluttet med en tæt og modstandsdygtig plastkappe. Vanskelighederne var her en fuldstændig tæt samling af rørdelene, men det blev løst med påsvejste eller påskruede muffer. Rørene blev endvidere forsynet med elektroder, der afslørede, om der trængte vand ind i rørene. Direktør Søren Gertsen, Grenaa Varmeværk, oplyser, at i dag består et fjernvarmerør af to stålrør lagt oven på hinanden i samme kappe. Det nederste er til fremføring af det varme vand, mens det afkølede vand returneres i det øverste rør. De nye rør har i øvrigt en holdbarhed på over 25 år. Forbedringerne af fjernvarmerørene kan til dels aflæses af det tab, som er i ledningsnettet. I 1986 var tabet for Grenaa Varmeværk på 30 procent, og i 2009 kun på 21 procent altså en markant forskel. Forklaringen er bedre fjernvarmerør, men også at der er flere kunder på nettet, så det udnyttes bedre Nuværende formand for varmeværket, Kent Soelberg, vælges på årets generalforsamling til 2. suppleant, men får sæde i bestyrelsen i løbet af valgåret (1999/2000) Et stort anlægsarbejde giver fjernvarme til flygtningelandsbyen ved Robstrupvej samt bebyggelse i Dolmer. 4. august markeres varmeværkets 40-års jubilæum bl.a. med udgivelse af et skrift og en reception. Bestyrelsen beslutter efterfølgende, at de mange rødvinsgaver bl.a. fordeles med to til hver medarbejder.

24 Et hus skal være rart at være i 24 Genbrug af et hus giver en tilfredshed. Derfor blev vi fra starten også enige om, at vi ville genbruge den nederste del af det gamle hus på Energivej, fortæller arkitekt Freddy Brask Sørensen, Grenaa, som har tegnet Grenaa Varmeværks nye administrations- og driftsbygning på Energivej 6 lige ved siden af varmeværkets tekniske knudepunkt og lager, Central Bredstrup. Selv kalder arkitekten bygningen en kæmpevilla, hvor de to afdelinger drift og administration har fået de ting, som de har ønsket sig. Og det er vigtigt: Når jeg skal bygge et hus, tager jeg udgangspunkt i de mennesker, som skal være i huset. Hvad gør det rart for dem at være der, og jeg føler, at vi har nået et godt resultat. En arbejdsplads i dag er jo en del af personaleplejen. Medarbejderne tilbringer mange timer der, og derfor skal de have gode forhold og have glæde ved at gå på arbejde, siger Freddy Brask Sørensen. Når der er tale om et hus til varmeværket, er det naturligvis energimæssigt i orden, og de fysiske rammer omfatter indvendig alle moderne faciliteter til ikke alene den enkelte arbejdsplads, men også de fælles faciliteter til kantine, omklædning, bad m.v. Huset har også fået et stort, lyst mødelokale ud mod det lille haveområde, der er bevaret mod nord langs Bredstrupvej. Huset er i de to etager på samlet 485 kvadratmeter. Arkitekt Freddy Brask Sørensen på nordsiden af administrations- og driftsbygningen, som nu har givet medarbejderne gode forhold i det daglige arbejdsliv De to olietanke ved Fuglsang Varmeværk blev foræret til Grenaa Havn A/S. Havnens kran Jætte satte de kilo tunge gasolietanke på en lastvogn, der kørte dem til havnen. Varmeværket modtager Grenaa Kommunes Miljøledelsesdiplom (billedet) af viceborgmester Mogens Blach. Siden er diplomet blevet fornyet flere gange, og gælder også i jubilæumsåret.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Skovsgaard Varmeværk Andelsselskab amba Poststrædet 28, Skovsgård, 9460 Brovst

Skovsgaard Varmeværk Andelsselskab amba Poststrædet 28, Skovsgård, 9460 Brovst Skovsgaard Varmeværk Andelsselskab amba Poststrædet 28, Skovsgård, 9460 Brovst 1 Generalforsamling onsdag den 20.11.2013, kl. 19,30 i Skovsgård Multihus Formandsberetning: Årets gang Vinteren blev mere

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 29.08.2013.

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 29.08.2013. Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 29.08.2013. Indledning Hjertelig velkommen til vores generalforsamling. Deltagere i vores generalforsamling kan kun være forbrugere,

Læs mere

50 år med halm og varme. Miljøvenlig fjernvarme fra halm

50 år med halm og varme. Miljøvenlig fjernvarme fra halm 50 år med halm og varme Miljøvenlig fjernvarme fra halm Halm fra marken til varmen Når landmanden høster korn, kan halmen snittes samtidig og spredes på marken, hvor den nedbrydes. En anden mulighed er

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Velkommen til informationsmøde

Velkommen til informationsmøde Velkommen til informationsmøde Fjernvarme til Dråby Dagsorden 1. Velkommen 2. Ebeltoft Fjernvarme 3. Hvad er fjernvarme 4. Hvorfor vælge fjernvarme 5. Pause 6. Hvad koster det 7. Tidsplan 8. Evt. 1. Informationsmøde

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 a) Velkomst På bestyrelsens vegne skal jeg hermed byde alle fremmødte velkomne til Aabybro Fjernvarmeværks årlige generalforsamling. En særlig

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006.

Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006. Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006. Sted: Skovlund Kro Deltagere: 11 personer inkl. bestyrelse og varmemester. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning for det forløbne

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan

Læs mere

Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11

Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11 Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11 Agenda 23/11 2015. Hvad er Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Tilbud om fjernvarme til Norring & Foldby. Er fjernvarme noget for mig? Beslutningsgrundlag

Læs mere

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form. Klage over tilslutningspligt til Aars Fjernvarmeforsyning

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form. Klage over tilslutningspligt til Aars Fjernvarmeforsyning Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Klage over tilslutningspligt til Aars Fjernvarmeforsyning Energiklagenævnet modtog ved brev af 6. september 2002 fra Tilsynsrådet fra Nordjyllands Amt kopi

Læs mere

Et lunt tilbud. er på vei. til dig... PIÅ Nordby - Mårup Wft LOKALVARME

Et lunt tilbud. er på vei. til dig... PIÅ Nordby - Mårup Wft LOKALVARME Et lunt tilbud er på vei til dig... w PIÅ Nordby - Mårup Wft ^ T Vil du give 100 kr. for at få uarmen nemmere og billigere P Muligheden er ikke så fjern som den lyder! Vi kalder den... Lokalvarme i Nordby

Læs mere

Fjernvarmen er tæt på dig

Fjernvarmen er tæt på dig Fjernvarmen er tæt på dig Vordingborg Forsynings fjernvarmeanlæg kan snart levere miljørigtig fjernvarme til husejere i Kastrup og Neder Vindinge. fjernvarme for fremtiden 2 Vordingborg Kommune er klimakommune

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! 1 2 I det forløbne regnskabsår har vi købt 185.128 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt med: ca. 0,9 % fra Vejle Spildevands rensningsanlæg og resten,

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5 Med 5. udgave af Sydvarmenyt fra Sydfalster Varmeværk ønsker vi denne gang at orientere om følgende punkter: 1. Billigere fjernvarme igen i år. 2. Varmeværket har en sund økonomi. 3. Din varmeregning er

Læs mere

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 30.08.2012.

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 30.08.2012. Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 30.08.2012. Indledning Hjertelig velkommen til vores generalforsamling. Deltagere i vores generalforsamling kan kun være forbrugere,

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Tirsdag 11/6-2013 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Det har hidtil været en tradition for mine forgængere at indlede formandsberetningen med

Læs mere

Thisted Varmeforsyning

Thisted Varmeforsyning - Termisk komfort til enhver tid Kort & godt om a.m.b.a. Ringvej 26 7700 Thisted Tlf. 97 92 66 66 Fax 96 17 71 66 www.thisted-varmeforsyning.dk post@thisted-varmeforsyning.dk CVR nr. 30 99 25 12 Stiftet:

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 24. marts 2010.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 24. marts 2010. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 24. marts 2010. Bestyrelsens beretning Indledning 2010 er jubilæumsår for Hadsten Varmeværk. 50 år er det blevet til og uden at afsløre for

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om fjernvarme i Saksild og Rørt. Onsdag den 30. september 2015 kl. 19.00

Velkommen til informationsmøde om fjernvarme i Saksild og Rørt. Onsdag den 30. september 2015 kl. 19.00 Velkommen til informationsmøde om fjernvarme i Saksild og Rørt Onsdag den 30. september 2015 kl. 19.00 Aftenens program: - Odder Varmeværk - Hvor kommer varmen fra - Odder Varmeværks nuværende forsyningsområde

Læs mere

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015 Anholt Nærvarme Resume I forlængelse af projekt: Naturpleje på Anholt, opstår der en mulighed for, at udnytte den uønskede bevoksning til biomasse, som ressource til vedvarende energi og et alternativ

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen

Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen Rudkøbing Varmeværk A.m.b.a. Strandlystvej 123. 5900 Rudkøbing. Tel.: 6251 2142 www.rudkoebingfjernvarme.dk Sydlangeland Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Det har man så gjort, med udrulning af fjernvarmen, og man vil dermed tage kunder og kundegrundlag fra 2/

Det har man så gjort, med udrulning af fjernvarmen, og man vil dermed tage kunder og kundegrundlag fra 2/ WWW.SOESTRAND.DK Orientering om status for fjernvarme projekt april 2012 1/ 1. Baggrund HVK har for en del år siden i samarbejde med daværende miljøminister Connie Hedegaard opstillet planer for HVK som

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0301-0053 /SEN

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0301-0053 /SEN ANKENÆVNETS AFGØRELSE /SEN Klager: Indklaget energiselskab: NN 3390 Hundested Hundested Varmeværk A.m.b.a. Håndværkervej 14 3390 Hundested CVR 3272 0315 Nyropsgade 30 1780 København V Tlf. 72 26 82 00

Læs mere

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006 Hvalpsund Kraftvarmeværk rk Generalforsamling den 11. oktober 2006 Dagsorden Velkomst Valg af dirigent og stemmetællere Beretning for det forløbne regnskabsår Formandens beretning Bestyrelsens arbejde

Læs mere

Vi har muligheden for igen at gå på det frie marked når priserne viser sig at være attraktive.

Vi har muligheden for igen at gå på det frie marked når priserne viser sig at være attraktive. Beretning for 2008/2009 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Efter at olieprisen og der med gasprisen for et par år siden var helt oppe at vende, har vi her i forbindelse med finanskrisen haft olieprisen

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

TO MÆND, TO KRANER OG EN GOD PORTION ERFARING

TO MÆND, TO KRANER OG EN GOD PORTION ERFARING Man tager... - en grabfuld fra værdipladsens småt brændbart container, en grabfuld knuste trærødder og en slat bleer og fylder det hele i ovnen. Ud kommer så enten varme i din radiator eller strøm i din

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Nyhedsbrev januar 2016

Nyhedsbrev januar 2016 Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarme AMBA Kastrupvej 41a 8960 Randers sø 86496888 gjvarme@gjvarme.dk formand.ulk@gmail.com Nyhedsbrev januar 2016 Godt Nytår til Alle Nye Tariffer Der træder nye tariffer i

Læs mere

ASSENS FJERNVARME. - grøn energi er et fælles ansvar

ASSENS FJERNVARME. - grøn energi er et fælles ansvar ASSENS FJERNVARME - grøn energi er et fælles ansvar Tekniske data Kraftvarmeværk Energi input 17,3 MW Elproduktion 4,7 MW Varmeeffekt u/rgk 10,3 MW Varmeeffekt m/rgk 13,8 MW Damptemperatur, turbine 525

Læs mere

Mølholm Varmeværk. REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING Afholdt onsdag den 8. okt. 2014 kl. 19.30

Mølholm Varmeværk. REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING Afholdt onsdag den 8. okt. 2014 kl. 19.30 Mølholm Varmeværk REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING Afholdt onsdag den 8. okt. 2014 kl. 19.30 j.nr. 43606002, LDN, 24.10.2014 År 2014, den 8. oktober kl. 19.30 afholdtes ordinær generalforsamling i

Læs mere

Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014

Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014 Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Det reviderede årsregnskab fremlægges til godkendelse

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Hovedaktiviteter Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold Efterfølgende begivenheder Den forventede udvikling

Hovedaktiviteter Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold Efterfølgende begivenheder Den forventede udvikling Ledelses beretning for 2013-2014. Velkommen til den årlige generalforsamling i Stoholm Fjernvarme. Hovedaktiviteter Værkets hovedaktivitet har i lighed med tidligere år været produktion og salg af el og

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Nyhedsbrev Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarme Maj 2015 Tak for sidst

Nyhedsbrev Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarme Maj 2015 Tak for sidst Nyhedsbrev Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarme Maj 2015 Tak for sidst Bestyrelsen vil gerne starte med at takke for det store fremmøde til vores informationsmøde i Hørning. Hvor der var plads til alle, næsten

Læs mere

Spørgsmål og svar om "Pris på afkølingen i Varmeforsyningen" - og meget andet

Spørgsmål og svar om Pris på afkølingen i Varmeforsyningen - og meget andet Spørgsmål og svar om "Pris på afkølingen i Varmeforsyningen" - og meget andet senest opdateret den 23. november 2011. Hvorfor indførtes der pris på afkølingen fra 1. januar 2010?... 2 Hvad er afkøling?...

Læs mere

Få grøn fjernvarme. Sig ja nu. - tilslutningen er gratis. Vilkårene bliver ikke bedre. Fjernvarmen udvider i Hobro. Læs mere på hobrovarme.

Få grøn fjernvarme. Sig ja nu. - tilslutningen er gratis. Vilkårene bliver ikke bedre. Fjernvarmen udvider i Hobro. Læs mere på hobrovarme. Få grøn fjernvarme - tilslutningen er gratis Sig ja nu Vilkårene bliver ikke bedre Fjernvarmen udvider i Hobro. Læs mere på hobrovarme.dk Vil du sikre din varmeforsyning til fremtiden? Muligheden er enestående

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

ETJ/ am. Vi er nu oppe på 128 tilmeldinger svarende til 79,5% af oliefyrsbrugere. Samtidig har 48 elvarmeforbrugere vist interesse for tilslutning.

ETJ/ am. Vi er nu oppe på 128 tilmeldinger svarende til 79,5% af oliefyrsbrugere. Samtidig har 48 elvarmeforbrugere vist interesse for tilslutning. ARKE Søren Hermansen Langgade 24 8305 Samsø ARKE Varme A/S Grenåvej 55-8200 Århus N Tlf. 87 39 04 04 - Fax 87 39 04 05 www.arke.dk - e-mail:arke@arke.dk Deres ref. Vor sagsbehandler Vor ref. ETJ/ am Dato

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2010-2011.

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2010-2011. Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2010-2011. Ordinær generalforsamling 2010 2011. På Hjallerup Fjernvarmes vegne vil jeg byde velkommen til Hjallerup Fjernvarmes ordinære generalforsamling 2010

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0006 HJD A F G Ø R E L S E. (varmeforsyning)

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0006 HJD A F G Ø R E L S E. (varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0006 HJD A F G Ø R E

Læs mere

Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015. Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015

Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015. Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 1 Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Generalforsamling 20.09.12. Velkommen

Generalforsamling 20.09.12. Velkommen Generalforsamling 20.09.12 Velkommen Generalforsamling 20.09.12 DAGSORDEN 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår. 3. Den reviderede årsrapport efter regnskabsloven

Læs mere

Rønde Fjernvarmeværk A.m.b.a. Formandens beretning 2013/2014. Generalforsamling 18. september 2014

Rønde Fjernvarmeværk A.m.b.a. Formandens beretning 2013/2014. Generalforsamling 18. september 2014 Rønde Fjernvarmeværk A.m.b.a. Formandens beretning 2013/2014 Generalforsamling 18. september 2014 Sidste års beretning henviste til en særdeles varm og dejlig sommer, med dette års beretning kan vi se

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling onsdag den 30. marts 2016 kl. 19.00 i Kulturhuset Pavillonen.

Referat af den ordinære generalforsamling onsdag den 30. marts 2016 kl. 19.00 i Kulturhuset Pavillonen. Referat af den ordinære generalforsamling onsdag den 30. marts 2016 kl. 19.00 i Kulturhuset Pavillonen. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning for det forløbne år. 3. Den reviderede årsrapport fremlægges

Læs mere

Ledelses beretning for 2012 2013. Velkommen til den årlige generalforsamling i Stoholm Fjernvarme. Hovedaktiviteter. Det er salg af EL og Varme.

Ledelses beretning for 2012 2013. Velkommen til den årlige generalforsamling i Stoholm Fjernvarme. Hovedaktiviteter. Det er salg af EL og Varme. Ledelses beretning for 2012 2013. Velkommen til den årlige generalforsamling i Stoholm Fjernvarme. Hovedaktiviteter. Det er salg af EL og Varme. Antallet af forbruger er pt. 754 Udviklingen i aktiviteter

Læs mere

Der var fremmødt 16 andelshavere, plus bestyrelsen, revisor samt medarbejdere fra værket.

Der var fremmødt 16 andelshavere, plus bestyrelsen, revisor samt medarbejdere fra værket. Brande Fjernvarme amba Referat af den ordinære generalforsamling 2012. Tirsdag, den 25. september 2012 kl. 19.30 på Hotel Dalgas. Der var fremmødt 16 andelshavere, plus bestyrelsen, revisor samt medarbejdere

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Fjernvarme og varmebesparelser! En umulig cocktail?

Fjernvarme og varmebesparelser! En umulig cocktail? Fjernvarme og varmebesparelser! En umulig cocktail? Mikael Togeby og Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Præsenteret ved fjernvarmeseminar hos Rambøll 1.9.2006 Styrker Trusler Brændselsfleksibilitet

Læs mere

Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme

Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. februar 2012 Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet, at din ejendom skal fritages for tilslutningspligt

Læs mere

Assens Fjernvarme Amba. 53. ordinære generalforsamling. Torsdag d 20. september 2012 på Marcussens Hotel. Beretning for 2011 / 2012

Assens Fjernvarme Amba. 53. ordinære generalforsamling. Torsdag d 20. september 2012 på Marcussens Hotel. Beretning for 2011 / 2012 Assens Fjernvarme Amba 53. ordinære generalforsamling Torsdag d 20. september 2012 på Marcussens Hotel. Beretning for 2011 / 2012 Disposition: 1. Indledning. 2. Generelle forhold. 3. Produktion. 4. Distribution.

Læs mere

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme.

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Ledelsesberetning 2011/2012 for Sydlangeland Fjernvarme. Velkommen. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Første punkt på

Læs mere

Nu kommer fjernvarmen til Højvangen

Nu kommer fjernvarmen til Højvangen SIG JA NU! og spar op til 20.000 kr. (inkl. moms) Nu kommer fjernvarmen til Højvangen (Dagnæsparken, Fjordparken, Højvangen) Du kan få billig og miljøvenlig varme ganske enkelt I de kommende måneder kommer

Læs mere

i Vestjydsk Kultur- og Fritidscenter tirsdag den 30. juni 2009 kl. 19.30

i Vestjydsk Kultur- og Fritidscenter tirsdag den 30. juni 2009 kl. 19.30 GENERALFORSAMLING i Vestjydsk Kultur- og Fritidscenter tirsdag den 30. juni 2009 kl. 19.30 1. Valg af dirigent. 2. Beretning for det forløbne år. 3. Det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse.

Læs mere

ÅRSBERETNING 2008 / 2009

ÅRSBERETNING 2008 / 2009 1 ÅRSBERETNING 2008 / 2009 Produktion nøgletal: Varmesalg 2.500 MWh fald 136 MWh Elproduktion 2.118 MWh stigning 781 MWh Gasforbrug 619.041 m³ stigning 58.701 m 3 Vi startede året med en pris på kr. 1,15

Læs mere

Referat af generalforsamling onsdag den 20. november 2013 Kl. 19.30 i Falling Forsamlingshus.

Referat af generalforsamling onsdag den 20. november 2013 Kl. 19.30 i Falling Forsamlingshus. Referat af generalforsamling onsdag den 20. november 2013 Kl. 19.30 i Falling Forsamlingshus. Generalforsamling afholdtes jf. dagsorden med 21 fremmødte forbrugere ex. bestyrelsen. 1. Valg af dirigent:

Læs mere

BESTYRELSENS BERETNING 2012/2013. Som formand for varmeværkets bestyrelse skal jeg hermed aflægge bestyrelsens beretning.

BESTYRELSENS BERETNING 2012/2013. Som formand for varmeværkets bestyrelse skal jeg hermed aflægge bestyrelsens beretning. Vallensbæk den 26. november 2013 BESTYRELSENS BERETNING 2012/2013 Som formand for varmeværkets bestyrelse skal jeg hermed aflægge bestyrelsens beretning. REGNSKAB Årsregnskabet, som er det 48. regnskab,

Læs mere

Program for ny varmekilde

Program for ny varmekilde Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Brobæklunden 101-147 Brobæklunden 101 5260 Odense S Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. oktober 2012 Til den 12. oktober

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 3/1922-0101-0022 /SEN

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 3/1922-0101-0022 /SEN ANKENÆVNETS AFGØRELSE /SEN Klager: Indklaget energiselskab: HM 4930 Maribo Maribo Varmeværk a.m.b.a. C. E. Christiansensvej 40 4930 Maribo Nyropsgade 30 1780 København V Tlf. 72 26 82 00 Fax 33 18 14 29

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Aalborg Portland. Nordjyllandsværket.

2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Aalborg Portland. Nordjyllandsværket. Aalborg Portland 2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Nordjyllandsværket Reno-Nord Energipolitiske pejlemærker Varmeforsyningsløsninger - klimabelastning

Læs mere

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE.

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME, HAARBY KRAFTVARME. Andelsselskaber med begrænset ansvar. 2 Generalforsamlinger. 2 Bestyrelser. 2 Formænd.

Læs mere

(...) over Billund Kommune af 25. september 2008 afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt til Hejnsvig Varmeværk a.m.b.a.

(...) over Billund Kommune af 25. september 2008 afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt til Hejnsvig Varmeværk a.m.b.a. (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

(Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form

(Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [...] over Maribo Kommune af 20. juni 2002 Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye

Læs mere

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning FJERNVARME ET GENBRUGSSYSTEM BOLIGENS RUM BRUG ALLE RADIATORER Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand

Læs mere

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6 Side 1 af 6 Referat fra generalforsamlingen i Skuldelev Energi A.M.B.A. 27. september 2007 Referent: Hanne Normann Hansen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

FREMTID I FJERNVARME

FREMTID I FJERNVARME FREMTID I FJERNVARME Vi kan ikke få nok varme i radiatorerne med fjernvarme Din nye fjernvarme-unit kan levere samme varme og fremløbstemperatur, som du er vant til. Fordelen ved at skifte til fjernvarme

Læs mere

Notat Vedrørende høring om projektforslag for fjernvarme Haastrup

Notat Vedrørende høring om projektforslag for fjernvarme Haastrup Notat Vedrørende høring om projektforslag for fjernvarme Haastrup Projektforslaget har efter drøftelse i Teknik og Miljøudvalget den 20. december 2011 været sendt i høring hos ejendommene i Haastrup fra

Læs mere