Naturgaskoncept til forsyning af institutioner, plejehjem o.lign.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturgaskoncept til forsyning af institutioner, plejehjem o.lign."

Transkript

1 Naturgaskoncept til forsyning af institutioner, plejehjem o.lign. Rapport Januar 1996 Dansk Gasteknisk Center a/s D r. Neergaards Vej SB 2970 Hørsholm Tlf Fax

2 N a turgaskoncept til forsyning af institutioner, plejehjem o.lign. Michael Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 1996

3 Titel Rapport kategori Forfatter Dato for udgivelse Copyright Naturgaskoncept til forsyning af institutioner, plejehjem o.lign. Projek-trapport Michael Andersen Januar 1996 Dansk Gasteknisk Center ais Sagsnummer Sagsnavn Naturgaskoncept, institutioner, plejehjem o.lign. ISBN For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: - at DGC er ansvarlig i henhold til "Almindelige bestemmelser for teiatisk rådgivning & bistand (ABR 89) ", som i øvrigt anses for vedtager for opgaven. - at erstatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl eller forsømmelse og altid begrænses ti/100% af det vederlag, som DGC har modtaget for den pagældende ydelse. Re/alirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der måtte overstige DGC's hæftelse. - at DGC skal - uden begrænsning - om levere egne ydelser i forbindelse med fejl og forsømmelser i DGC's materiale. Juni 1992

4 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE O Forord l Indledning Resume. 6 3 Markedsbeskrivelse l Årsfordeling af energiforbruget Nogle plejehjems specifikke energiforbrug Apparattyper der kan anvendes af institutioner, plejehjem, o.lign Litteratur Energiforhold l Litteratur Myndighedsforhold l Generelt om gasinstallationer Ibrugtagningstilladelse Litteratur Vaskeri Tørretumbler Beslutningsgrundlag/økonomi Vaskemaskine Beslutningsgrundlag/økonomi Strygerulle l Beslutningsgrundlag/ økonomi Litteratur Catering l Storkomfur l. l Beslutningsgrundlag/ økonomi Litteratur Naturgaskoncept, institutioner, plejehjem o.lign. h:\ \03prman.crp

5 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner Ovne Beslutningsgrundlag/økonomi Litteratur Stegeplader l Beslutningsgrundlag/ økonomi Litteratur Friture Beslutningsgrundlag/økonomi Litteratur Kogekedler/kipbare gryder l Beslutningsgrundlag/ økonomi Litteratur Pastakogere l Beslutningsgrundlag/ økonomi Litteratur Kipstegere l Beslutningsgrundlag/ økonomi Litteratur Grill l Beslutningsgrundlag/ økonomi Litteratur Vandbad Beslutningsgrundlag/økonomi Litteratur l O Opvaskemaskine l O.l Beslutningsgrundlag/ økonomi Litteratur Køleskabe Beslutningsgrundlag/økonomi Varme og ventilation l Kraftvarme Beslutningsgrundlag/økonomi Emission fra gasmotorer l. 3 Drifts- og vedligeholdelsesudgifter for gasmotorer Litteratur Naturgaskoncept, institutioner, plejehjem o.lign. h:\713.63\03prman.crp

6 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 3 9 Andet udstyr Bækkenskyliere Strålevanne Pejse Beslutningsgrundlag/økonomi Litteratur BILAG Bilag l: Bilag 2: Nøgledata for Coup de feu Leverandøroversigtsskema Naturgaskoncept, institutioner, plejehjem o.lign. h:\713.63\03prman.crp

7 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 4 O Forord Dansk Gasteknisk Center a/s har for gasselskabernes Fagudvalg 2 (større anlæg) udarbejdet en rapport med titlen "Naturgaskoncept til forsyning af institutioner, plejehjem o.lign.". Rapporten omhandler mulige gasfyrede processer på en institution og/eller et plejehjem. Vejledningen indeholder tillige en liste over anvendeligt udstyr og leverandører. Endelig angives installationskrav og forskrifter, der skal følges. Projektet er udført med bistand fra en følgegruppe, der gennem projektforløbet har afholdt flere møder. Projektfølgegruppen består af følgende personer: Ole Sundman Dangas Knud Bastholm HNG Carsten Nielsen NGSJ Jørgen K. Nielsen DGB

8 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 5 1 Indledning Kataloget omhandler de processer, der kan gasfyres på en institution og/eller et plejehjem, og materialet indeholder tillige en liste over anvendeligt udstyr og leverandører. Endelig angives installationskrav og forskrifter, der skal følges. Målgruppen for dette materiale er arkitekter, rådgivende ingeniører o.lign., som projekterer sådanne institutioner samt apparatleverandører og gasselskaberne.

9 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 6 2 Resume Rapporten giver en generel orientering om de forskellige brændsler samt deres emissioner. Endvidere gives en markedsbeskrivelse for målgruppen (institutioner, plejehjem m.m.) med fordeling af energiforbrug m.v. Rapporten indeholder en gennemgang af de apparater, der anvendes på institutioner, plejehjem m.m, som også kan være gasforbrugende. Under gennemgang af hvert apparat er angivet, hvilke specielle installationsmæssige krav der stilles, hvis der er sådanne, og der gives en økonomisk sammenligning med et tilsvarende elektrisk apparat. Hvert afsnit afsluttes med en oversigt over de leverandører, der leverer det pågældende gasforbrugende apparat. Kun ca. 7% af plejehjemmene anvender direkte naturgas til opvarmning. Med hensyn til gasforbrugende apparater inden for kategorierne vaskeri og catering er der et meget stort potentiale. For de forskellige apparattyper er det fundet, at der er ca. 50% driftsøkonomisk energibesparelse ved at anvende et gasforbrugende apparat i stedet for et tilsvarende elektrisk. Medtages prisforskellen på de to apparattyper og den anslåede ekstra installations- og vedligeholdesomkostning for det gasforbrugende apparat, har roeromkostningerne for gasapparatet allerede tjent sig ind i løbet af få år på grund af de lavere energiomkostninger. Gasfyrede pejse og strålepaneler (patioheatere) har også her sine fordele, grundet den lave driftsomkostning og den lette effektstyring og vedligeholdelse.

10 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 7 3 Markedsbeskrivelse Der er pr. 15. januar 1992 i alt 1042 pleje- og daghjem i Danmark med døgnpladser /l/. De anvendte energiformer til rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand for Danmarks plejehjem er vist i nedenstående skema. Medtaget er også nøgletal for plejehjemmenes energiforbrug. Materialet er hentet fra ref /3/: Markedsandel Nøgletal [%] [kwh/m 2 ] Fyringsolie Naturgas Fjernvarme Tabel 3.1 Af ovenstående tabel 3.l ses, at fjernvarme er den mest anvendte energikilde. Den er opgjort til 83%, hvorimod naturgassen kun tegner sig for 7%, og de resterende 10% er fyringsolie. Hvilken energikilde, der er anvendt til fremstilingen af fjernvarmen, er ikke medtaget. Det gennemsnitlige nøgletal bliver, når man tager hensyn andelen af de forskelige energikilder, 212 kwh1m 2 At nøgletallet for fjernvarme er så meget lavere end for både fyringsolie og naturgas skyldes, at der ikke er rørtab eller nogen forbrændingsvirkningsgrad til stede ved denne aflæsningsform. Der aflæses direkte nettoforbrug og ikke bruttoforbrug. Ved afregningen er der selvfølgelig taget hensyn til dette.

11 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 8 o 3. 1 Arsfordeling af energiforbruget Variationen hen over året af energiforbruget til opvarmning og varmt vand for plejehjem er mere svingende end for almindelige boliger og for mange andre institutionstyper (svømmehal, bibliotek, daginstitution, administrationsbygning, skole). Elforbruget for plejehjem er derimod mere jævnt fordelt og følger samme varation som fx parcelhuse. Nedenstående figur viser et generelt kurveforløb for plejehjem /3/. Arsfordelingstal Plejehjem 20 ~ , Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dee Periode, år l Varme + varmt vand Elektricitet ~Vand Figur Den årlige fordeling af opvarmnings- og varmtvandsforbrug, elforbrug og vandforbrug

12 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner Nogle plejehjems specifikke energiforbrug Størrelserne og energiforbrugene for 58 plejehjem i København er vist i nedenstående figur 3. 2.l. Materialet er fra Københavns Kommunes Rådgivende Ingeniørkontor, ref /2/. l;"' 400 ~ ~ E :c ~ "'-~,..,..." c e' ~ GJ c w o r ~ , -r, ~ o Areal [m 2 ] g....:":. Figur Energiforbrug for 58 plejehjem i København (bruttojorbrug til varme og varmt vand) Figuren viser, at energiforbruget for de enkelte plejehjem varierer typisk fra kwh1m 2

13 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 10 Plejehjem, energiforbrug 58 plejehjem, københavn r , ~ ~ ; e g ~ Q) c: w u ~ T -,......,,, ;,,.,,,,,,,,,,,,,,.,,;,,,,,,,uooou - ~ -u ~ ~,. ; -.._.,._, ~:... 4,_.:...._.,_... ~ -~ ~ ~ -.. :w't ~-. 0 +~~-~ ~--~-~~--+--~ o Areal [m2) Figur Energiforbrugsfordeling for 58 plejehjem i København (bruttoforbrug til varme og varmt vand) Det typiske forbrug er ca. 200 kwh1m 2 for de små plejehjem, som falder til kwh1m 2 for de største plejehjem. Gennemsnitligt har de 58 plejehjem et energiforbrug på ca. 200 kwh1m 2. I København er der 77 plejehjem og 5186 døgnpladser /11, og dermed gennemsnitligt pladser/institution. Antages de 58 plejehjem fra 121 at være et repræsentativt udvalg af disse, kan arealet i København pr. institutionsplads bestemmes til: 82 m 2 /plads. Dette areal giver på landsplan: m2. Anvendes det landsdækkende nøgletal på 212 kwh1m 2, giver det et årligt energiforbrug på 700 GWh for Danmarks samlede plejehjem.

14 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner Apparattyper der kan anvendes af institutioner, plejehjem, o.lign. Vaskeri Anvendelse af naturgas kan finde sted inden for vaskeri, hvor gassen enten kan anvendes direkte eller indirekte ved brug af varmt vand. Vaskemaskine Tørretumbler Strygerulle Catering Inden for catering er der et stort spektrum af gasfyrede apparater, følgende kan nævnes: Storkomfurer med el- eller gasovn Kogeborde Coup de feu Gasovn (komfurovn) Kombisteamer (ovn + steamer) Stegeplader Friturekogere Kogekedler, kogekar Pastakogere Kipstegere Grillapparater Vandbade Af indirekte gasfyrede apparater kan nævnes: Opvaskemaskine

15 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 12 Diverse gasfyrede apparater Af diverse gasfyrede apparater kan nævnes en gasfyret pejs, der med sin flamme giver varme og hygge som en almindelig pejs til træ. En gasfyret pejs er dog lettere at anvende og kan umiddelbart tændes og slukkes, en praktisk ting ved anvendelse i institutioner. Opvarmning og varmtvandsproduktion Gasfyrede kedler til forsyning af en institution med varme og varmt vand er en oplagt mulighed, et eventuelt oliefyret anlæg kan eventuelt konverteres til gasfyring med disse fordele dette indebærer, bl.a. ren forbrænding ingen tanke med brændsel og ingen påfyldning af disse. Varmtvandsopvarmning kan tillige foretages decentralt ved anvendelse af små gasfyrede enheder. Denne løsning kan også bruges, hvis man et sted ønsker en bestemt høj varmtvandstemperatur til et vist formål, og ikke ønsker at hæve varmtvandstemperaturen generelt, med det øgede rørtab dette vil medføre. Dette løsningsprincip kan f.eks. anvendes i visse køkkener, der har et stort varmtvandsforbrug. For større institutioner kan etablering af eget minikraftvarmeanlæg være et attraktivt alternativ med supplerende produktion af el, evt. til eget forbrug. 3.4 Litteratur l Socialstatistik 1993: l 2 Københavns Kommunes Rådgivende Ingeniørkontor, Oversigt over plejehjem, 05/01/ Energistyringshåndbogen, 1990

16 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 13 4 Energiforhold N edenstående tabel 4.l viser, hvordan miljøet påvirkes af boligopvarmningen og af små apparater generelt ved anvendelse af de forskellige energikilder. I tabellen er emissionsfaktorerne for henholdsvis NOX, so2 og co2 angivet. Værdierne er fra /1/, med anvendelse af følgende virkningsgrader: El 100%, gas 80% og olie 80%. Ved elproduktion er emissionen tillagt hhv. el- og varmedelen i forhold til de producerede energimængder /2/. Tabel 4.1 co NOX [g/kwh] [g/kwh] [g/kwh] El 655 2,3 2,0 Gasolie 266 0,3 0,2 Naturgas 205 o 0,2 Ovenstående tabel 4.1 viser tydeligt, at emissionsfaktorerne for elektriciteten er større end for både gasolie og naturgas. Nedenstående tabel 4.2 viser energipriserne for de forskellige energiformer med data fra /3/ (elpris) og /4/ (gas- og oliepriser). Elektriciteten kan umiddelbart anvendes til opvarmning etc. Gasolie og naturgas derimod skal først afbrændes i en kedel etc. for at kunne udnyttes. Med en antaget gennemsnitlig virkningsgrad på 80% for kedlen er den anvendelige energipris til vandbaseret varme og varmt vand tillige noteret i skemaet

17 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 14 Tabel4.2 Pris' 1 Pris Pris, inkl. Pris, inkl. moms moms varmeproduktion [kr./kwh] [kr/kwh] [kr/kwh] El.. 1 0,780 kr/kwh 0,780 0,975 0,975 Gasolie 3371 kr/m 3 Naturgas'''! 3,75 kr/m 3 0,341 0,426 0,533 0,341 0,426 0,533 ' j.., '") Inkl. energi- og C0 2 -afgift Til rumopvarmning Forbrug O m 3 /år Priserne var gældende d. l. marts Eventuelle rabatter er ikke medtaget. Sammenfattende viser det, at energiprisen for elektricitet er over dobbelt så dyr som prisen for gasolie og naturgas. Selv ved fremstilling af varmt vand og vandbaseret varme er el-prisen ca. det dobbelte, skønt der medtages en kedelvirkningsgrad på 80% for kedel til gasolie og naturgas. Videre i rapporten opgives alle priser ekskl. moms Litteratur l Energi- og miljøoversigt, Projektrapport, november 1994, DGC 2 Dansk Elforsyning, Statistik VVS-danvak, Teknisk Forlag, marts, nr. 4, Prisblad fra HNG, marts 1996

18 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 15 5 Myndighedsforhold 5.1 Generelt om gasinstallationer Vedrørende gasinstallationer er følgende alment gældende: Installation Installationen skal udføres af en autoriseret gasmester. Apparat Gasforbrugende apparater skal være godkendt (CE-mærket) til installationsformålet Godkendelsen omfatter også fabrikantens betjenings- og installationsanvisninger, som skal følges. Gasledning Så vidt muligt skal indføring af gasledning i bygning ske over terræn. På ledningen monteres en hovedhane til afbrydelse af gasforsyningen i nødstilfælde, fx ved ledningsbrud eller brand i bygninger. Materialer Alle rør og komponenter i ledningsanlæg skal være egnede og dokumenterede i henhold til Gasreglementets krav. Rørledningerne i bygninger skal være af stål eller kobber og skal dimensioneres, så gashastigheden og tryktabet i røret ikke overstiger bestemte fastsatte værdier. Opstillingsrum Gasforbrugende apparater må ikke installeres i fælles adgangsvej, forrum og gange i bygninger med flere boligenheder og heller ikke i rum, hvor der findes oplag af brandfarlige væsker eller letantændelige stoffer. Installation må heller ikke forekomme i fugtige eller våde rum. Frisklufttilførsel Åbent forbrændingskammer Opstillingsrum for gasforbrugende apparater med åbent forbrændingskammer skal tilføres tilstrækkeligt frisk luft til sikring af den korrekte forbrænding af gassen. Frisklufttilførslen kan ske ved: Friskluftåbning i ydermur fra det fri Frisklufttilførsel i kanal Frisklufttilførsel fra naborum For de forskellige muligheder kræves der en vis åbningsstørrelse/friskluftsvolumenstrøm, som er fastsat efter den indregulerede effekt på det gasforbrugende apparat

19 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 16 Lukket forbrændingskammer For gasforbrugende apparater med lukket forbrændingskammer gælder ingen krav til opstillingrummets størrelse, frisklufttilførsel eller rumaftræk. Røgafkast Åbent forbrændingskammer Aftrækssystemet fra gasforbrugende apparater med åbent forbrændingskammer skal tilføres således, at forbrændingsprodukterne bliver ledt til det fri. Der må ikke kunne trænge forbrændingsprodukter i farlig mængde ud i apparatets opstillingsrum, og dette er gældende både under normale og unormale driftsforhold. Dimensioneringen af aftræksrøret skal ske efter fastsatte værdier på baggrund af apparatets nominelle belastning. Aftræksrøret kan tilsluttes til skorsten, aftrækskanal eller ventilationskanal, hvis den nominelle belastning er mindre end eller lig 65 kw (bestemt efter øvre brændværdi). For apparater over 65 kw skal der altid anvendes skorsten. Bestemmelserne for de tre aftrækstyper er nærmere angivet i /11. Lukket forbrændingskammer Lufttilførsel og aftræk fra apparater med lukket forbrændingssystem skal placeres således, at lufttilførslen er tilstrækkelig, og at forbrændingsprodukterne bliver ledt til det fri uden ulempe for beboere og det omgivende miljø. Aftræks- og indsugningssystemet er en del af apparatgodkendelsen og skal installeres som anført i installationsvejledningen. Y deriigere krav er angivet i l 11. Service Alle gasfyrede apparater og deres installation bør efterses med passende intervaller. I forbindelse hermed skal de nødvendige vedligeholdelsesarbejder udføres. For visse apparattyper med åbent aftræk (gennemstrømningsvandvarmere, gennemstrømningskedler og kombikedler) kræves der eftersyn mindst en gang årligt. Eftersyn og vedligeholdelse på gasforbrugende apparater må kun udføres af personer eller virksomheder, der er autoriserede hertil

20 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner Ibrugtagningstilladelse N år gasinstallationen er blevet kontrolleret af gasleverandøren, og når eventuelle fejl og mangler er rettet, udfærdiger gasleverandøren en ibrugtagningstilladelse. Gasinstallationen må normalt først tages i brug, når gasleverandørens ibrugtagningstilladelse foreligger. I tilfælde, hvor gasleverandøren skønner det forsvarligt, kan anlæg dog tages i brug, før gasleverandøren har færdigbehandlet installationsrapporten, forudsat at alle afprøvninger er gennemført /3/. Installationsarbejder, herunder indre guleringsoperationer, skal udføres i overensstemmelse med Gasreglementets bestemmelser samt med det af gasleverandøren godkendte projekt. Alle arbejdsoperationer skal udføres af fagligt kvalificeret personale. 5.3 Litteratur l Gasreglementet afsnit A, Danmarks Gasmateriel Prøvning, Juni MF-1000 "Almene forskrifter for gasforbrugende apparater", Danmarks Gasmateriel Prøvning (DGP) 3 Gasreglementets afsnit B-4 Installationsforskrifter for store gasfyrede anlæg, Danmarks Gasmateriel Prøvning, December

21 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 18 6 Vaskeri Anvendelsen af naturgas i vaskerier er ikke særlig udbredt, skønt der er gode muligheder for det. Vaskerier betegnes som energitunge virksomheder, idet 8-12% af de samlede omkostninger anvendes til energiformål. Fordelingen af energiforbruget er vist grafisk i nedenstående figur 6.l. Det er vurderet l 11, at ca. 34% af den tilførte energi anvendes til tørretumblerne. Til fremstilling af det varme vand til vaskeprocesserne kan anvendes direkte centralt opvarmet eller decentralt opvarmet vand ved hjælp af en gaskedel. Energifordeling, vaskeri Ruller+ øvrige mask. (29 %) k (31 %) Figur 6.1 En typisk fordeling af energiforbruget i et dampforbrugene vaskeri Il l. Fyringstabet er forholdsmæssigt tillagt de enkelte apparattyper. 121 angiver et beregningseksempel for et vaskeri med en kapacitet på kg/år med hhv. el- og naturgasapparater. Eksemplet indeholder følgende processer, med tøjmængden angivet: 100% vaskning, 20% tumbling, 70% rulning og 10% presning. Omregnet til danske kr. ekskl. moms, og med anvendelse af danske energipriser, giver eksemplet følgende resultater: Installationsomkostningerne for gasløsningen er kr større end for elløsningen, men gasløsningen

22 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 19 giver tillige en besparelse på ca. kr årligt. I beregningen er inkluderet energiomkostningerne, vedligeholdesomkostningerne, installationsomkostningerne og merudgiften for de naturgasfyrede apparater. 6.1 Tørretumbler Beslutningsgrundlag/økonomi Effekt, kapacitet A. Beskrivelse af apparattypen Tørretumblerne til institutionsbrug har en maksimal effekt i området kw og har en minimumseffekt på mellem af den maksimale effekt. Derudover er der en enkelt husholdningstørretumbler på markedet, med en effekt på 3 kw. Kapaciteten for tørretumblerne er i området 5-40 kg, med et fyldningsforhold på 1/25 kg/liter. Økonomi-, energi- og miljøforhold Brug af direkte fyrede tørretumblere har vist en besparelse på op til 30% af det samlede energiforbrug i tørretumblerafdelingen, samt en betydelig reduktion af tørretiden. Ved brug af tørreluftens recirkulationsanlæg kan besparelsen andrage ca. 40% i forhold til ingen recirkulation /4/. Indkøbspris Prisen ligger på omkring DKK , ekskl. moms, for en gasfyret tørretumbler med en kapacitet på mellem 8 kg (15 kw) og 13,6 kg (22 kw), afhængigt af mærke, etc. I forhold til en tilsvarende elektrisk tumbler er den gasfyrede op til ca. 20 dyrere i indkøb.

23 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner ~ ~ 'i::' ~ 60 o r----~--~--~ ~ o Anvendelse [Timer] 5000 Figur Økonomisk sammenligning mellem elektrisk og gasfyret tørretumbler Med data og installations- og vedligeholdsomkostninger som nævnt nedenfor viser figur 6.1.1, at meromkostningen ved en gasfyret tørretumbler er tjent ind igen ved sparede brændselsomkostninger efter ca driftstimer, dvs. ca. 1 1 h år ved en brugstid på 8 timer dagligt, 240 dage om året. Pris, tørretumbler, el = DKK Pris, tørretumbler, gas = DKK Effekt, tørretumbler, el = 16,0 kw* 1 Effekt, tørretumbler, gas = 14,7 kw Effekt, motor, el = 0,322 kw 'l Den aktuelle tørretumbler leveres med en elektrisk effekt på hhv. 12, 15 og 18 kw. Der er til sammenligning med gastørretumbleren anvendt en effekt på 16 kw, da de to tørretumblere skal have den samme tørreeffekt, før en direkte sammenligning kan foretages. Virkningsgraden for en elektrisk tørretumbler vurderes til at være 0,6 og 0,55 for en gasdrevet tørretumbler. På baggrund af disse data er den elektriske effekt på 16 kw beregnet.

24 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 21 Driftsøkonomi Drift kr./h Drift + ekstra service kr./h Eltumbler = 10,06 10,82 Gastumbler = 5,02 6,55 baseret på energipriserne side 13. Installationsom- kostninger En installation af en gasfyret tørretumbler er dyrere end en tilsvarende elektrisk. I beregninger er antaget en ekstra installationsomkostning på DKK for en gasfyret tørretumbler i forhold til en elektrisk. Vedligeholde!- sesomkostninger Det antages, at de ekstra vedligeholdelsesomkostninger ved at anvende en gasfyret tørretumbler i forhold til en elektrisk tørretumbler andrager DKK 2.000/år ved en driftstid på 8 gange 200 timer/år. Dette er en ekstra omkostning på DKK l,25/time, som er anvendt i ovenstående beregninger. Levetid Mange tørretumblere leveres både i en elektrisk og en gasfyret udgave. Levetiden for en gasfyret tumbler er mindst den samme som for en tilsvarende elektrisk tumbler. Specielle krav Ingen. Myndighedskrav - Serviceintervaller Kravene er beskrevet under afsnit 5.l. - Installationsforskrifter Kravene er beskrevet under afsnit 5.l. P. Projektering Installation Installationen skal udføres af en autoriseret gasmester. Rør m.m. Gasinstallationen skal udføres med fast rørforbindelse. Frisklufttilførsel Kravene er beskrevet under afsnit 5.l

25 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 22 Aftræk Tørretumblere skal normalt installeres med aftræksrør, der tilsluttes et særskilt aftrækssystem, som udmunder over tag eller på en anden af DGP godkendt måde. Elektriske tørretumblere skal også være tilsluttet et aftrækssystem. For tørretumblere til anvendelse i parcelhuse og eksisterende etagebyggeri er det dog i henhold til Gasreglementet A, afs tilladt at føre aftrækket gennem ydermur, hvis: - tørretumblerens nominelle belastning er mindre end 8 kw - udmundingen følger bestemmelse i pkt. 6.2 vedrørende vandret balanceret aftræk - aftræksrøret er godkendt af DGP Brandmæssige forhold Tøjet er sikret mod overophedning ved driftstermostater, se under specielle sikkerhedskoblinger. Driftstermostater skal være indkoblet i tørreluften. De afbryder brænderen, hvis temperaturen når over en vis temperatur (fx 175 C). Disse termostater er indbygget i tørretumbleren. Specielle sikkerhedskoblinger Service/vedligeholdelse Oplysninger kan erhverves hos den pågældende apparatleverandør.

26 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 23 Apparatoversigt og Leverandørliste (Gældende for tørretumblere med en installeret effekt på under 50kW) Fabrikat Max. Antal kg Leverandør effekt tørt tøj [kw] American Vaskemik A/S AD ,7 7,6 Bøgesvinget Skovlunde Tlf Fax AD ,7 10,5 AD ,4 AD ,9 AD ,8 13,9 super AD *17,6 2*9,5 AD *19,8 2 * 11,4 AD ,7 Electralux Electralux W as- Wascator A/S cator/ny- 12,18 8 Roskildevej 527 borg 2605 Brøndby TT 200 Tlf Fax TT TT TT TT

27 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 24 Fabrikat Max. Antal kg Leverandør effekt tørt tøj [kw] Fag o r Fagor ApS S/G ,5 Ringkøbing Aalborg Ø Tlf Fax S/G ,9 Huebsch Boissevain R.E. A/S Loadstar III 19,7 13,6 Østre Pennehavevej 1 D Postboks Rungsted Kyst Tlf Fax Mi el e Miele A/S T5200, 15 8 Erhvervsvej 2 T Glostrup Tlf Fax T5250, T6250 T5350, T6350 White Gazeleo Knight 3,0 5 Greve Strandvej 123 BG Greve Tlf Fax F. Referencer Kontakt Deres regionale gasselskab eller en af apparatleverandøreme.

28 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner Vaskemaskine Beslutningsgrundlag/økonomi A. Beskrivelse af apparattypen Der er p. t. ingen godkendte gasfyrede vaskemaskiner på det danske marked. Vaskemaskiner både med og uden centrifuge er på markedet fx i Tyskland, bl.a. fabrikaterne Miele, Zanker og Electrolux. Visse rent eldrevne vaskemaskiner kan tilsluttes varmt vand og bliver, hvis det varme vand produceres i en gaskedel eller lignende, indirekte gasfyret. Det vurderes, at fremtiden for vaskemaskiner i denne størrelse til institutioner ikke er til gasfyrede vaskemaskiner, men derimod maskiner der både kan tilsluttes koldt og varmt vand. Disse vaskemaskiner, hvor vandet opvarmes decentralt, kan give en økonomisk besparelse, og anses derfor at være fremtiden. Effekt, kapacitet Vaskemaskiner med tilslutning for både koldt og varmt vand leveres i forskellige størrelser med følgende kapaciteter og effekter: Fuldautomatisk vaskemaskine * Kapacitet til 32 kg Effekt kw Vaskemaskine med centrifuge Kapacitet til 30 kg Effekt 10,6-31,5 kw Ref. /2/ Økonomi-, energi- og miljøforhold For at det økonomisk skal være en fordel at anvende varmt vand til en vaskemaskine skal følgende klarlægges: Hvis maskinen normalt anvender både koldt og varmt vand, eller en blandingstemperatur deraf, er det mest fordelagtigt, at vaskemaskinen både kan tilsluttes varmt og koldt vand samtidigt, således at vaskemaskinen ikke kun anvender varmt vand gennem hele processen. Hvis vaskemaskinen kun kan tilsluttes varmt eller koldt vand, og normalt også anvender koldt vand til en del af vaskeprocessen, må

29 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 26 en økonomisk vurdering afgøre, om en varmtvandstilslutning er fordelagtig. Anvendelse af udelukkende varmt vand giver dog generelt et dårligt vaskeresultat. En central varmtvandsopvarmning kan have følgende ulemper i forhold til en decentral opvarmning af vandet: Eventuelt en lang varmtvandsledning. Eventuelt nødvendigt med cirkulation af varmt vand for at sikre, at der straks er varmt vand ved behov. Hvis en vaskemaskine vasker med vandtemperaturer på op til C, kræver det, at varmtvandstilslutningen har mindst samme temperatur. Denne høje temperatur kan give et relativt større rørtab. Sammenligning mellem vaskemaskine med koldtvandstilslutning og en med tilslutning for både koldt og varmt vand: Vaskemaskinen forsynes med det varme vand fra en lille særskilt decentral kedel (villakedel) tilkoblet en varmtvandsbeholder med passende størrelse fx 120 liter. I regneeksemplet vaskes der på årsbasis kg tøj, med en fordeling på 60 % kogevask (95 C) 20 % kogevask (60 C) 20 % kogevask (30 C) Ifølge /2/ giver dette et gennemsnitligt energiforbrug på O, 76 kwh/kg tøj. /2/ angiver tillige, at virkningsgraden er 0,9 for en vaskemaskine med elektrisk opvarmning og O, 7 med direkte gasopvarmet. Antages at virkningsgraden tillige er O, 7 for det decentrale løsningsprincip, giver det følgende værdier for brændselsudgifterne til varmtvandsproduktionen med anvendelse af de angivne energipriser fra side 13. el gas, indirekte 0,659 kr./kg tøj 0,370 kr./kg tøj

30 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 27 Dette giver en årlig omkostning for varmeforsyningen til de to løsningssystemer på: el gas, indirekte kr./år kr./år Det antages, at denne varmtvandsproduktionsenhed koster kr. inkl. installation, og at de to vaskemaskiner har samme pris. Der kan være tale om en eller flere vaskemaskine tilkoblet den samme decentrale kedel. Vedligeholdesomkostningerne for gaskedelen antages at være 500 kr./år. Disse ekstra omkostninger for det gasbaserede løsningsprincip er med disse data tjent ind igen på grund af de lavere brændselsudgifter i løbet af ca. 3 år. Ovenstående er bestemt ud fra, at der ikke anvendes varmeveksling mellem det varme afkastvand og det kolde indkomne vand til vaskeprocessen. Vasketiden forkortes ved at anvende varmt vand, og dette kan eventuelt betyde en reduktion i antallet af maskiner. Indkøbspris Prisca. kr ,-/ekskl. moms pr. kg tøjkapacitet. Dvs. en 6 kg vaskemaskine koster ca. kr For nærmere data kontakt Deres apparatleverandør. Installationsom- Er meget afhængig af opstillingssted, kontakt Deres regionale gasselkastninger skabe eller apparatleverandøren. Levetid Gasfyrede apparater har generelt samme levetid som tilsvarned eelektriske apparater. Kontakt apparatleverandøren for yderligere oplysninger. Specielle krav Ingen. Myndighedskrav - Serviceintervaller Kravene er beskrevet under afsnit Installationsforskrifter Kravene er beskrevet under afsnit 5.l.

31 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 28 P. Projektering Installation Installationen skal udføres af en autoriseret gasmester. Rør m.m. Gasinstallationen skal udføres med fast rørforbindelse. Frisklufttilførsel Kravene er beskrevet under afsnit 5.1. Aftræk Kravene er beskrevet under afsnit 5.1. Brandmæssige forhold Ingen data. Specielle sikker- hedsko b linger Ingen. Service/vedlige- holdeise Oplysninger kan erhverves hos den pågældende apparatleverandør. Leverandørliste Vaskemaskiner med tilslutning for både koldt og varmt vand. Fabrikat Kapacitet (max. kg tørt tøj) Leverandør Mi el e 4,5-19kg Miele A/S Erhvervsvej Glostrup TI f Fax ?? 8-50 kg Vaskemik A/S Bøgesvinget Skovlunde Tlf Fax F. Referencer Kontakt Deres regionale gasselskab, eller en af apparatleverandøreme. (Ingen installationer i Danmark)

32 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner Strygerulle Beslutningsgrundlag/økonomi A. Beskrivelse af apparattypen Der er forskellige typer af gasfyrede strygeruller på det danske marked, og en kort beskrivelse er angivet nedenfor. På det tyske marked er der bl.a. strygeruller af fabrikaterne Miele, Cordes og Electralux i handelen. Mulderuller: Har en beklædt valse, der roterer i en blankpoleret muldeskål. Håndruller: Har en blankpoleret valse, der delvis er omsluttet af strygebånd i NOMEX. Effekt, kapacitet Strygeruller med flg. kapacitet leveres til det danske marked: Mulderuller Kapacitet 1 l kg/h Effekt kw Båndruller Kapacitet2l kg/h Effekt Linned med 50% restfu g ti g hed /5/ Zl Linned med 50% restfugtighed /6/ kw Indkøbspris Kontakt apparatleverandøren. Installationsomkostninger Er meget afhængig af opstillingssted, kontakt Deres regionale gasselskab eller apparatleverandøren. Levetid Gasfyrede apparater har generelt samme levetid som tilsvarende elektriske apparater. Kontakt apparatleverandøren for yderligere oplysninger. Specielle krav Ingen.

33 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 30 Myndighedskrav - Serviceintervaller Kravene er beskrevet under afsnit 5.l. - Installationsforskrifter Kravene er beskrevet under afsnit 5.l. P. Projektering Installation Installationen skal udføres af en autoriseret gasmester. Rør m.m. Gasinstallationen skal udføres med fast rørforbindelse. Frisklufttilførsel Kravene er beskrevet under afsnit 5.1. Aftræk Kravene er beskrevete under afsnit 5.1. Brandroressige forhold Ingen data. Specielle sikkerhedskoblinger Ingen. Service/vedlige- holdeise Oplysninger kan fås hos den pågældende apparatleverandør.k Leverandørliste Mulderuller Fabrikat Effekt, Leverandør valsediameter, valselængde Mench kw Vaskemik A/S 510, 660 mm Bøgesvinget mm 2740 Skovlunde Tlf Fax

34 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 31 Båndruller Fabrikat Effekt, Leverandør valsediameter, valselængde K a an kw Vaskemik A /S mm Bøgesvinget mm 2740 Skovlunde Tlf Fax F. Referencer Kontakt Deres regionale gasselskab eller en af apparatleverandørerne.

35 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner Litteratur l Dansk Vaskeri Forening Brancheenergi-analyse, oktober "Erdgas in Waschereien" Bundesverband der deutschen Gas- und Wasserwirtschaft e. V. (BGW) 3 Gasreglementets afsnit B-22 "Retningslinier for aftrækssystemer for større gasfyrede varmeanlæg" 4 Energi og procesoptimering på industrielle tørretumblere ved anvendelse af direkte n-gasfyring som erstatning for eksisterende dampvarmeflade, fase 2 Eyvind Lindegaard Andersen, John Weinreich Energiministeriets projekt nr Dansk Beklædnings og Textilinstitut, Maskin og energisektionen. 5 Brochure: "MENCH satellitte flatwork ironer - return feed model" 6 Brochure: "Kaan, Drying iraners"

36 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 33 7 Catering N a turgas bliver til dels anvendt i storkøkkener, specielt til komfurer. Det er dog muligt udelukkende at anvende gasfyrede apparater i catering sektoren. De gasfyrede apparater leveres i mange forskellige størrelser, hvorved det er muligt for såvel et mindre som et stort institutionskøkken, at vælge passende komponenter til køkkenet. I et institutionskøkken kan elforbruget til tilberedning af en dagkost variere mellem l og 3 kwh afhængig af det samlede antal dagskoster, der skal produceres. Elektricitetsforbruget for et køkken udelukkende med elektriske apparater (=energiforbruget) er fordelt som vist på nedenstående figur l 11. Ventilation (1 Varmholdningsudstyr (5%) og fryseanlæg (25%) Figur 7.1 En typisk fordeling af energiforbruget for et institutionskøkken l 11 angiver, at man i et typisk institutionskøkken med et årligt elforbrug på ca kwh kan nedsætte elforbruget med ca kwh, dvs. energiforbruget kan komme ned på ca kwh ved brug af energibesparende vaner. Energiomkostningen for dette køkken vil beløbe sig til kr. (elpris 0,780 kr./kwh). Havde man i stedet et køkken med gasforbrugende apparater, og antages det, at 50% af energiforbruget kan omlægges til gas, giver det er en årlig energiomkostning på kr. (elpris: 0,780 kr./kwh, gaspris: 0,375 kr./kwh). Der er tillige medregnet, at energiforbruget for de

37 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 34 gasforbrugende apparater er ca. 15% højere end for de elektriske apparater, hvor procentsatsen er bestemt ud fra /2/. Et storkøkken med gasforbrugende apparater kan dermed reducere energiarnkostninger med ca. 22 %. Sammenfattende er energiomkostningerne vist i nedenstående tabel: Storkøkken Eldrift Gasdrift' kwh/år kr./år kr./år Besparelse, gasdrift kr./år (- 22%) 50% af energiforbruget er omlagt til gasforbrug, og med 15% ekstra energiforbrug til de gasforbrugende apparater Storkomfur Beslutningsgrundlag/økonomi A. Beskrivelse af apparattypen Denne apparattype kan opdeles i 3 forskellige typer: l) Kogeborde ( - komfur uden ovn) leveres med forskelligt antal kogeplader (brændere). Antal DGP-godkendelser: 13 Antal typebetegnelser: 43

38 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 35 Fig Skitse af kogebord 161 2) Komfurer laves med forskelligt antal kogeplader (brændere), og er enten med elektrisk eller gasovn. Der er pt. 7 DGP-godkendelser (der dækker i alt 19 typebetegnelser) for storkomfurer med elovne og 12 DGP-godkendelser (30 modeller) for storkomfurer med gasovne.

39 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 36 Fig Skitse af komfur 161 3) Coup de feu kan sidestilles med komfurer, dog er der i stedet for kogeblus en eller to store plane kogeplader, hvor effekten varierer alt efter placeringen på pladen. Coup de feu både med og uden ovn er medtaget her.

40 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 37 Fig Skitse af coup de feu /61 Effekt, kapacitet Kogeborde 9,3-48,9 kw (maksimal effekt) Komfurer med elovn Komfurer med gasovn 16,8-40,8 kw (maksimal effekt) 24,3-77,2 kw (maksimal effekt) En Coup de feu leveres i mange forskellige versioner, lige fra et apparat med en glødeplade alene, op til to gasblus monteret, og med en el- eller gasovn. Coup de feu Coup de feu (glødeplade alene) 5-31 kw (maksimal effekt) 5-15,4 kw

41 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 38 Økonomi-, energi- og miljøforhold Nedenstående forhold giver et gaskomfur en fordel i forhold til et elektrisk: Gas koster betydeligt mindre end el. Gasblussene er kun tændt, når de bruges. Dette giver både en energibesparelse og et mere behageligt klima i køkkenet. Gasblussene kan reguleres op og ned fra det ene sekund til det andet. Det giver bedre resultater og større fleksibilitet. I /3/ er angivet en sammenligning af udgifter ved forskellige komfurtyper. Data herfra er vist i nedenstående figur. Tr.clltlonelt brugt elkomfur Korrekt brugt elkomfur Figur Sammenligning af udgifter, forskellige komfurtyper 131 Figuren viser en stor spredning mellem de forskellige elektriske komfurer, og hvordan disse anvendes. Anvendelse af et gaskomfur er dog angivet til at have den laveste udgift. Indkøbspris Prisen afhænger meget af størrelsen. For nærmere data kontakt Deres apparatleverandør.

42 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 39 Installationsomkostninger Er meget afhængig af opstillingssted. Kontakt Deres regional gasselskab eller apparatleverandøren. Levetid Gasfyrede apparater har generelt samme levetid som tilsvarende elektriske apparater. Kontakt apparatleverandøren for yderligere oplysninger. Specielle krav Ved installering af komfurer, koge- og stegeudstyr til storkøkkenbrug kræves mekanisk udsugning. Komfurer og kogeapparater til husholdningsbrug kan installeres uden aftræk. Ved nyinstallationer med gaskomfurer til husholdningsbrug i nybyggeri skal der over gaskomfuret være monteret en emhætte med mekanisk udsugning. Punktudsugninger anbragt i bordplader eller lignende skal overalt have en afstand på 40 cm til det gasforbrugende apparat. Ifølge Gasreglementets afsnit C-2 skal nye gaskomfurer være forsynet med flammeovervågning. Installation af hidtil godkendte gaskomfurer uden flammeovervågning vil være tilladt indtil 31. december Ved gaskomfurer og kogeapparater skal afstanden fra brænderkant til ubeskyttet brændbart materiale, som befinder sig over komfurpladens niveau, være mindst 0,2 m. Kogeapparater skal være anbragt på underlag af ubrændbart materiale, så der er mindst 0,2 m afstand i alle retninger fra brænderkant til ubeskyttet, brændbart materiale. Hvor der over gaskomfuret er placeret en emhætte, skal der mindst være en fri afstand på 0,5 m fra brænderkant til undersiden af emhætten /4/.

43 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 40 Myndighedskrav - Serviceintervaller Kravene er beskrevet under afsnit 5.l. - Installationsforskrifter Kravene er beskrevet under afsnit 5.1. P. Projektering Installation Installationen skal udføres af en autoriseret gasmester. Rør m.m. Gasinstallationen skal udføres med en fast rørforbindelse. En fast montering af apparatet betyder, at der ikke kan ske en forskydeise imellem den faste gastilslutning og apparatet selv, der evt. kunne forskubbe sig under rengøring mv. Frisklufttilførsel Kravene er beskrevet under afsnit 5.1. Aftræk Kravene er beskrevet under afsnit 5.1. Brandmæssige forhold Ingen data. Specielle sik- kerhedskoblinger Ingen. Service/vedlige- holdel se Oplysninger kan fås hos den pågældende apparatleverandør.

44 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 41 Leverandørliste Kogeborde Fabrikat Max effekt, Leverandør antal gasblus Arnbach 9,1-36,4 kw bent brandt as Dalsagervej Egå Tlf: Fax: Angelo Po 1 O, 1-35,6 kw Sean-service & installation A/S 1-6 Vandtårnsvej Søborg Tlf: Emmepi 8,1-30,2 kw DKI A/S Fax: Hotel & Restaurant 2-6 Mårkærvej Tåstrup Tlf: Fax: FAGOR 9,3-74 kw FAGOR ApS Ringkøbingvej Aalborg Øst Tlf: Fax: Hamlet 26,1-30,6 kw Hamlet Storkøkkener Fabriksvej 19? 3000 Helsingør Tlf: Fax: Kiippersbusch/- 12,2-24,8 kw KEN/Hallum Storkøkken A/S Krefft Samuel Morses Vej Postboks Århus N Tlf: Fax:

45 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 42 Fabrikat Max effekt, Leverandør antal gasblus MARENO 9,1-39,2 kw bent brandt as Dalsagervej Egå Tlf: Fax: Olis Sri 6,5-45 kw Serkel Storkøkken Seanvægt Nordie A/S 2-8 Baldersbuen Hedehusene Tlf: Fax: Vesta 9,1-19,6 kw FiBeMa Catering Udstyr ApS 2-8 Kødboderne København V Tlf: Fax: Zanussi 5,1-41,8kW Zanussi Gastronik Storkøkken A/S 2-6 Johann Gutenbergs Vej 8-1 O 8200 Århus N Tlf: Fax: F. Referencer Kontakt Deres regionale gasselskab eller en af apparatleverandørerne.

46 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 43 Leverandørliste Storkomfurer med gasovn Fabrikat Max effekt, Leverandør antal gasblus Angelo Po 26,2-62,8 kw Sean-service & installation A/S 2-8 Vandtårnsvej Søborg Tlf: Fax: Arnbach 24,1-34,5 kw bent brandt as Dalsagervej Egå Tlf: Fax: Emmepi 28,8-57,7 kw DKI A/S Hotel & Restaurant 4-8 Mårkærvej Tåstrup Tlf: Fax: FAGOR 17-77,2 kw FAGOR ApS Ringkøbingvej Aalborg Øst Tlf: Fax: Kuppersbusch/- 24,3-33,3 kw KEN/Hallum Storkøkken a/s Krefft Samuel Morses Vej Postboks Århus N Tlf: Fax: MARENO 23,2-53,2 kw bendt brandt as Dalsagervej E gå Tlf: Fax:

47 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 44 Fabrikat Max effekt, Leverandør antal gasblus Olis Sri kw Berkel Storkøkken Seanvægt Nordie A/S 4-8 Baldersbuen Hedehusene Tlf: Fax: Vesta 28,2-58,5 kw FiBeMa Catering Udstyr ApS 4-8 Kødboderne København V Tlf: Fax: Zanussi 21,7-58,2 kw Zanussi Gastronik Johann Gutenbergs Vej o 8200 Arhus N Tlf: Fax:

48 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 45 Leverandørliste Storkomfurer med elovn Fabrikat Max effekt, Leverandør antal gasblus Arnbach 18,2-48,2 kw bent brandt as Dalsagervej Egå Tlf: Fax: Angelo Po 20,2-23,4 kw Sean-service & installation A/S 4 Vandtårnsvej Søborg Tlf: Fax: Emmepi 20,3-40,7 kw DKI A/S Hotel & Restaurant 4-8 Mårkærvej Tåstrup Tlf: Fax: KOppersbusch/- 12,2-24,8 kw KEN/Hallum Storkøkken a/s Krefft Samuel Morses Vej Århus N Tlf: Fax: MARENO 18,2-30,1 kw bent brandt as Dalsagervej Egå Tlf: Fax: Olis srl 22,6-45,2 kw Serkel Storkøkken Seanvægt Nordie A/S 4-8 Baldersbuen Hedehusene Tlf: Fax:

49 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 46 Fabrikat Max effekt, Leverandør antal gasblus Zanussi 17,6-26,2 kw Zanussi Gastronik Storkøkken A/S 4-6 Johann Gutenbergs Vej 8-1 O 8200 Århus N Tlf: Fax: Leverandørliste Coup de feu Skema med nøgledata for de forskellige apparater er vist i bilag l Fabrikat Max effekt Leverandør Ambach 12-27,6 kw bent brandt Dalsagervej Egå Tlf Fax Angelo Po 15 kw Sean-service & installation A/S Vandtårnsvej Søborg Tlf Fax Emmepi 20 kw DKI A/S Hotel & Restaurant Mårkærvej Tåstrup Tlf Fax Fagor 12,8-22,1 kw Fagor ApS Ringkøbing Aalborg Ø Tlf Fax

50 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 47 Fabrikat Max effekt Leverandør Kuppersbusch/- 8,5-25,6 kw KEN/Hallum Storkøkken a/s Krefft Samuel Morses Vej Århus N Tlf Fax MARENO 9-23,1 kw bent brandt as Dalsagervej E gå Tlf: Fax: Olis sir 13,4-31 kw Berkel Storkøkken Seanvægt Nordie A/S Baldersbuen Hedehusene Tlf: Fax: Zanussi 5-30 kw Zanussi Gastronik Storkøkken A/S Johann Gutenbergs Vej 8-1 O 8200 Århus N Tlf: Fax: F. Referencer Kontakt Deres regionale gasselskab eller en af apparatleverandørerne Litteratur l Energirådgivning, Storkøkkener. Danske Elværkers Forening December Erdgas fur Gastronamie und Gemeinschaftsverpflegung. Bonn. Bundesverband der deutschen Gas- und Wasserwirtschaft, BGW. 3 Energirådgivning, Restaurant, Danske Elværkers Forening 4 Gasreglementets afsnit A, Danmarks Gasmateriel Prøvning, Juni 1991, rev. l, l. marts 1993

51 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 48 5 Gasreglementet C, Danmarks Gasmateriel Prøvning 6 A Student's Guide to Gas Catering, British Gas, March Ovne Beslutningsgrundlag/økonomi A. Beskrivelse af apparattypen Denne apparatgruppe kan opdeles i to: l. Almindelig ovn (svarende til en komfurovn i bygning og størrelse) 2. Konvektionsovn evt. med fordamper eller steamer indbygget Vedr. l: Denne ovntype har samme faciliteter som en ovn i et komfur, den kan dog placeres i en mere gunstig højde over gulvet. Vedr. 2: Denne ovntype er større og kan have flere faciliteter. Med en ovn indeholdende en steamer, er der angivet, at man med denne ovntype kan: stege grille gratinere bage optø toaste brune dampe blanchere pochere udbløde genopvarme

52 DGC-Projekteringsvejledning, institutioner 49 Effekt, kapacitet Ovn, almindelig Ovn, konvektions S kw 8,5-58 kw (maksimal effekt) Vedrørende combi-steamer: I /2/ er angivet en sammenligning af energiforbruget ved forskellige behandlinger af kød. Data herfra er vist i nedenstående figur (elapparater). Værdierne er omregnet gældende for gasforbrugende apparater ved anvendelse af virkningsgrader for de forskellige apparattyper, både for el- og gasapparaterne /3/. Værdierne heraf er tillige vist i figur Kippande Stegepande Konvektionsovn Combiateamer ] El-app. - Gas-app. Figur Energiforbrug ved forskellige behandlinger Ovenstående viser, at en Combi-steamer har det laveste energiforbrug ved tilberedning af kød, og at de gasforbrugende apparater har et lidt større energiforbrug end de elforbrugende apparater. Medregnes også energiprisen, hvor elektricitet koster ca. det dobbelte af gas, kan det tydeligt ses, at driftsøkonomien for alle de ovenstående apparater er bedst for det gasforbrugende apparat.

SERVICE INFORMATION - DENMARK GAS - TØRRETUMBLER INSTALLATIONS - OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING ECO 43A. Til brug for den autoriserede VVS-installatør

SERVICE INFORMATION - DENMARK GAS - TØRRETUMBLER INSTALLATIONS - OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING ECO 43A. Til brug for den autoriserede VVS-installatør SERVICE INFORMATION - DENMARK GAS - TØRRETUMBLER INSTALLATIONS - OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING ECO 43A Til brug for den autoriserede VVS-installatør ECO 43A TEKNISKE DATA General beskrivelse White Knight

Læs mere

Naturgas til butikker og centre. Projektrapport Januar 1998

Naturgas til butikker og centre. Projektrapport Januar 1998 Naturgas til butikker og centre Projektrapport Januar 1998 Naturgas til butikker og centre Rene Thiemke Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 1998 Titel Rapport kategori Forfaller Dato for udgivelse Copyright

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Beregning af rørs modstandskoefficient

Beregning af rørs modstandskoefficient Gasreglementets afsnit A Bilag 9A Juni 1991 Beregning af rørs modstandskoefficient 165 Bilag 9A Beregning af rørs modstandskoefficient Beregning af rørs modstandskoefficient Til beregning af rørs modstandskoefficient

Læs mere

GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING

GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING 1 Indhold Indhold 2 General information 2 Garanti bestemmelser 3 Vigtin information vedrørende sikkerhed. 3 Sådan bruges apparatet 4 Rengøring og vedligeholdelse

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

6. LUFTTILFØRSEL OG AFTRÆK FRA APPARATER MED LUKKET FORBRÆNDINGSKAMMER

6. LUFTTILFØRSEL OG AFTRÆK FRA APPARATER MED LUKKET FORBRÆNDINGSKAMMER A-6: Lufttilførsel og aftræk fra apparater med lukket forbrændingskammer 6. LUFTTILFØRSEL OG AFTRÆK FRA APPARATER MED LUKKET FORBRÆNDINGSKAMMER 6.1. Generelt 6.1.1. Lufttilførsel og aftræk fra apparater

Læs mere

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012

Læs mere

1.1 Vaskemaskinstarter Hvad Note Forudsætninger Beregning Resultat 1.1.1 Vaske-maskiner førs. 1) Målt i 1998 (3B) Kapacitet oplyst af 3B

1.1 Vaskemaskinstarter Hvad Note Forudsætninger Beregning Resultat 1.1.1 Vaske-maskiner førs. 1) Målt i 1998 (3B) Kapacitet oplyst af 3B Bilag A Beregningsgrundlag 10.12.2001 / LHC Tallene i evalueringsrapportens tabeller bygger på nedenstående. Alle tal er beregnet udfra enten målinger eller estimater opgive af rådgivere og/eller bygherre.

Læs mere

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel. Det gælder i områder, hvor der er naturgas,

Læs mere

Sikker med naturgas. Ren besked om naturgas og sikkerhed

Sikker med naturgas. Ren besked om naturgas og sikkerhed Sikker med naturgas Ren besked om naturgas og sikkerhed Viden og sikkerhed... Gas- og røglugt... Viden giver sikkerhed og sikkerhed giver tryghed... Lugter De gas ude eller inde? Denne brochure handler

Læs mere

Hvem må lave hvad på kraftvarmeanlæggene?

Hvem må lave hvad på kraftvarmeanlæggene? Hvem må lave hvad på kraftvarmeanlæggene? Kent Eriksen, Sikkerhedsstyrelsen Henrik Andersen, DGC kontrolinstans () DGF Gastekniske dage 2008 Indhold 1. Nyt kraftvarme-anlæg Hvem er ansvarlig for: - Udarbejdelse

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg og Morten Torp Hendricks Industries 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre

Læs mere

Sikker med naturgas. Ren besked om naturgas og sikkerhed

Sikker med naturgas. Ren besked om naturgas og sikkerhed Sikker med naturgas Ren besked om naturgas og sikkerhed Viden og sikkerhed... Gas- og røglugt... Viden giver sikkerhed og sikkerhed giver tryghed... Lugter De gas ude eller inde? Denne brochure handler

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S

Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S DGF Gastekniske Dage 2011 Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi af Brian Nielsen Robert Bosch A/S 1 DGF Gastekniske Dage 2011 Markedet ønsker grønne og

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015 Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

Bygninger og Smart Grid

Bygninger og Smart Grid Bygninger og Smart Grid Fjernvarme med fokus på vandvarmere samt varmtvandsog direkte fjernvarmetilsluttede hårde hvidevarer Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, cnc@teknologisk.dk Indhold

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af oliekedel. Fordele. Anbefaling til oliekedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand

Energiløsning. Udskiftning af oliekedel. Fordele. Anbefaling til oliekedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET JANUAR 2011 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

Screening af energiforbruget

Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket

Forudsætninger for beregning af Energimærket Energimærke nr.: E06-01571-0089 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 21 Apr 2006 Ejendommens BBR nr.: 575 034586 001 Byggeår: 1969 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Møllevej 29, 6622 Bække Forudsætninger

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Hyldeengen 13 2791 Dragør 155-000000-000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Energimærke. 1 Udskiftning til energiruder. 251 m³ Naturgas 245 kwh Elvarme 2400 kr.

Energimærke. 1 Udskiftning til energiruder. 251 m³ Naturgas 245 kwh Elvarme 2400 kr. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bolbrovænge 41A Postnr./by: 2960 Rungsted Kyst BBR-nr.: 223-084230 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede

Læs mere

BRUGSVEJLENDNING FOR UDTR ÆKSEMHÆTTE SILVERLINE KRYSTAL

BRUGSVEJLENDNING FOR UDTR ÆKSEMHÆTTE SILVERLINE KRYSTAL BRUGSVEJLENDNING FOR UDTR ÆKSEMHÆTTE SILVERLINE KRYSTAL SILVERLINE VÆGEMHÆTTE Tillykke med Deres nye Silverline emhætte. For at De kan få størst mulig glæde af emhætten og sikre den længst mulige levetid,

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen 1 N.H. Stål 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil. Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil.dk Godkendelse af projekt for naturgasfyret varmeanlæg på Flyvestation Karup Viborg Kommune har den 26. september 2014

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper

Læs mere

Manual DK EMHÆTTE TYPE S-X

Manual DK EMHÆTTE TYPE S-X Manual DK EMHÆTTE TYPE S-X [2] NB: Producenten påtager sig intet ansvar for skader forårsaget af installation foretaget uden om denne guide. INDHOLDSFORTEGNELSE I. Karakteristika 4 II. Egenskaber 4 III.

Læs mere

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000

Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/8 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Opvarmning via radiatoranlæg eller kaloriferer René Thiemke,

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

ANKENÆVNETS AFGØRELSE ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0201-0001 /MEL Klager: Indklaget energiselskab: 2800 Lyngby HNG I/S (Hovedstadsregionens Naturgas) Gladsaxe Ringvej 83 2860 Søborg CVR 8856 8818 Nyropsgade 30 1780 København

Læs mere

Emhætte Type: STANDARD W

Emhætte Type: STANDARD W Manual Emhætte Type: STANDARD W [2] NB: Producenten påtager sig intet ansvar for skader forårsaget af installation foretaget uden om denne guide. INDHOLD I Karakteristika II Komponenter III Tekniske data

Læs mere

3041 Remisevænget Nord. Vaskerimaskiner. Spørgsmål og svar til udbudsmaterialet. 29. marts 2012 rwh. Spørgsmål

3041 Remisevænget Nord. Vaskerimaskiner. Spørgsmål og svar til udbudsmaterialet. 29. marts 2012 rwh. Spørgsmål 3041 Remisevænget Nord Vaskerimaskiner Spørgsmål og svar til udbudsmaterialet 29. marts 2012 rwh Spørgsmål I entreprisebeskrivelse side 3 står der alle gulve,lofter,vægge,og sokler skal reetableres hvor

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

Electrolux testvinder: Bruger mindre strøm og vand end andre vaskemaskiner

Electrolux testvinder: Bruger mindre strøm og vand end andre vaskemaskiner strøm 19 % mindre strøm vand 35% mindre vand Electrolux testvinder: Bruger mindre strøm og vand end andre vaskemaskiner På opdrag af Dansk Energi, er professionelle vaskemaskiner fra fem forskellige leverandører

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser og udvidelse af gasreglementet

Sikkerhedsbestemmelser og udvidelse af gasreglementet Sikkerhedsbestemmelser og udvidelse af gasreglementet Jytte Skytte Nielsen jsn@dgc.dk Lovgrundlag for Gasreglement Lovbekendtgørelse nr. 206 af 27. marts 2000. Populært kaldet Gasloven eller Autorisationsloven.

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand Condens 6000 W Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand 2 Condens 6000 W Effektiv teknologi Condens 6000 W Fleksibilitet ligger til familien Vil du have en høj standard

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Varmt brugsvand. Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger.

Varmt brugsvand. Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger. EFP 05, J.nr. 33031-0055: Energi-effektiv produktion og fordeling af varmt brugsvand i bygninger, set i lyset af EU s bygningsdirektiv og kommende nationale krav til bygningers energiforbrug. Varmt brugsvand.

Læs mere

> Stor maskine i lille indpakning

> Stor maskine i lille indpakning > Stor maskine i lille indpakning Med E Sidros får du en tørretumbler der har stor kapacitet men stadig ikke fylder mere end en husholdningsmaskine. Fra ende til anden er maskinen bygget som et professionelt

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udskiftning af varmtvandsbeholder Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret

Læs mere

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk Grundvandskøling Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist COWI A/S sem@cowi.dk 1 Princip 2 Udvidelse af begrebet grundvandskøling Fakta Kildetemperatur på konstant ca. 10 grader C året rundt Kan bruges direkte

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

BBR-nr.: 430-023734 Energimærkning nr.: 200010284 Gyldigt 5 år fra: 29-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 430-023734 Energimærkning nr.: 200010284 Gyldigt 5 år fra: 29-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Åløkken 35 Postnr./by: 5792 Årslev BBR-nr.: 430-023734 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 31-03-2009 rev. B 13-05-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax

Læs mere

Gasfyrede Varmecentraler

Gasfyrede Varmecentraler Gasfyrede Varmecentraler.Et 2009/2010 måleprojekt. DSM og FAU-GI projekt Jan de Wit (jdw@dgc.dk) Dansk Gasteknisk Center A/S www.dgc.dk Disposition 1 : Baggrund for projektet 2 : Hvem har deltaget og finansieret

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis

Læs mere

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

KONDENSERENDE GASKEDEL. Milton HighLine. HighLine 14/24/24 Combi MONTERINGSVEJLEDNING AFTRÆK

KONDENSERENDE GASKEDEL. Milton HighLine. HighLine 14/24/24 Combi MONTERINGSVEJLEDNING AFTRÆK KONDENSERENDE GASKEDEL Milton HighLine HighLine 14/24/24 Combi MONTERINGSVEJLEDNING AFTRÆK INDHOLD side Montering...3 Røggasaftræk...4 Balanceret aftræk...4 Balanceret aftræk, Centroflex...5 Følgende symboler

Læs mere

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA OVER OM NTC Ejendom A/S Aalborg

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

UDBUDSANNONCE. Vandpris pr. m³, inkl. moms kr. 46,56 Brøndby Kommune Elpris pr. kwh, inkl. moms og afgifter kr. 2,5171 DONG Energy

UDBUDSANNONCE. Vandpris pr. m³, inkl. moms kr. 46,56 Brøndby Kommune Elpris pr. kwh, inkl. moms og afgifter kr. 2,5171 DONG Energy UDBUDSANNONCE Tranemosegård afd. 12, Gillesager/Lindeager, står for at skulle udskifte sine vaskerimaskiner. Interesserede leverandører inviteres hermed til at afgive tilbud i overensstemmelse med de i

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM Hybrid opvarmningssystem Princip opbygning Kombination af eksisterende eller ny varmekedel og en el varmepumpe Hybrid teknologi opvarmning Traditionel kedel Varmepumpe Hybrid

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

BBR-nr.: 259-023246 Energimærkning nr.: 100059973 Gyldigt 5 år fra: 18-12-2007 Energikonsulent: Frank Scholkman Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 259-023246 Energimærkning nr.: 100059973 Gyldigt 5 år fra: 18-12-2007 Energikonsulent: Frank Scholkman Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Fyrvej 10 Postnr./by: 4600 Køge BBR-nr.: 259-023246 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg?

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? 3 hurtige spørgsmål? Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? Kan Regionen bygge et lige så stort solcelleanlæg, som de har lyst til? På hvilke afværgeanlæg skal

Læs mere

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion

Læs mere