Du er velkommen på Energistyrelsens

Transkript

1 Energistatistik27

2 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 27 4 Produktion af primær energi 5 Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du energistatistikken i en langt mere detaljeret udgave end den her publicerede. Den samlede energistatistik med tabeller og tidsserier om energiforbrug, emissioner og beregningsforudsætninger for perioden findes også under Energi i tal og kort og er lige til at downloade. Desuden findes der beskrivelser af metoder og foretagne revisioner. Energi i tal og kort indeholder en database, som gør det muligt at designe tabeller og grafer efter eget ønske. Talgrundlaget for samtlige figurer i den trykte udgave samt en powerpoint præsentation (.ppt) af figurerne findes også på hjemmesiden. Vedvarende energi El og fjernvarme Forbrugsoversigt 27 Bruttoenergiforbrug og endeligt energiforbrug Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger CO 2 -emissioner Fremskrivning af energiforbrug Energi og økonomi Energipriser Internationale forhold Begreber og definitioner 51 Nøgletal og energistatistikkens forudsætninger 54 Energistatistik 27 Udgivet i september 28 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Tlf.: , Fax , ens@ens.dk, Internet Design og produktion: Energistyrelsen (Danuta Kestenbaum og Bettina Nøraa Larsen) Omslagsfoto: Energistyrelsen (Helle Halberg) Tryk: Vester Kopi as Oplag 5 ISBN ISBN www ISSN Spørgsmål angående metode og beregning kan rettes til Energistyrelsen, Statistiksektionen, Tlf.: eller statistik@ens.dk. Publikationen kan bestilles i Energistyrelsens netboghandel eller DBK Logistik Service på tlf.: Energistyrelsen er en institution under Klima- og Energiministeriet. Publikationen kan citeres med kildeangivelse. 2

3 HURTIGT OVERBLIK Stor stigning i forbruget af vedvarende energi i 27 Det faktiske energiforbrug Det faktiske energiforbrug i 27 er opgjort til 863, hvilket er 2,5% lavere end året før. Faldet i energiforbruget skyldes især en nedgang i nettoeksporten af el, hvilket førte til et fald i de danske kraftværkers brændselsforbrug. Hertil kommer, at vejret i 27 var varmere end i 26, hvilket har påvirket energiforbruget til opvarmning. Der var betydelige fald i forbruget af naturgas og kul, mens forbruget af vedvarende energi voksede stærkt. Forbruget af vedvarende energi var i , hvilket er 9,6% højere end året før. Det var især forbruget af brænde og vindkraft, som bidrog til den store stigning. Forbruget af bionedbrydeligt affald, som er en vigtig komponent i vedvarende energi, var uændret. De faktiske CO 2 -emissioner faldt i 27 med 8,2%. Det korrigerede energiforbrug Energistyrelsen opgør udover det faktiske energiforbrug et korrigeret bruttoenergiforbrug, hvor der korrigeres for brændsel knyttet til udenrigshandel med el og klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. Formålet med den korrigerede opgørelse er at få et billede af de underliggende tendenser i udviklingen. Det korrigerede bruttoenergiforbrug steg i 27 med 1,4% til 874. Sammenholdt med en stigning i den økonomiske aktivitet målt ved BNP på 1,7% indebærer det, at der skete en fortsat forbedring af energieffektiviteten i 27. I forhold til 198 har det korrigerede bruttoenergiforbrug kun ændret sig lidt (stigning på 7,4%). I samme periode er BNP i faste priser vokset 78%. Det betyder, at hver BNP-enhed i 27 krævede 4% mindre energi end i 198. Vedvarende energis andel af det korrigerede bruttoenergiforbrug var 17,% i 27 mod 15,7% året før. Produktionen af el baseret på vedvarende energi svarede i 27 til 29,3% af den indenlandske elforsyning mod 26,4% året før. Største bidrag i 27 kom fra vindkraft, som bidrog med 19,7%. De korrigerede CO 2 -emissioner var i 27 52,7 mio. tons, hvilket er,5% højere end i 26. Siden 199 har der været et fald på 13,3%. Energiforbruget i de enkelte sektorer Energiforbrug til transport steg i 27 med 4,1%. Den største stigning fandt sted i vejtransport, hvor energiforbruget steg 4,5%. Inden for vejtransport er forbruget af dieselolie vokset, mens forbruget af benzin er faldet. Produktionserhvervenes energiforbrug faldt i 27 med 1,6% i forhold til året før og i handels- og serviceerhverv faldt forbruget med 1,5%. Husholdningernes energiforbrug var i 27,9% højere i forhold til 26. Energiproduktion og selvforsyningsgrad Den danske produktion af råolie, naturgas og vedvarende energi m.m. var i Det er 8,5% mindre end året før. Produktionen nåede sit hidtil højeste niveau i 25 med Danmark var i 27 det eneste land i EU, som var selvforsynende med energi. Danmarks selvforsyningsgrad for energi var i 27 13%. Det betyder, at energiproduktionen var 3% højere end energiforbruget. I 26 var selvforsyningsgraden 144% Store nettovalutaindtægter Danmark havde i 27 igen et stort overskud på udenrigshandel med energivarer. Overskuddet er opgjort til 25,8 mia. kr. mod 3,6 mia. kr. i 26. Eksporten af energiteknologi og -udstyr voksede til. 51,8 mia. kr. i 27 mod 45,9 mia. kr. i 26. Eksporten af energiprodukter og -udstyr, herunder ikke mindst vindmøller, udgør en stadigt stigende andel af Danmarks samlede vareeksport. Andelen var 9,2% i 27 mod 8,4% året før. 15 Forbrug af vedvarende energi '85 '9 '95 ' '5 '7 3

4 ENERGIBALANCE 27 Energibalance 27 I alt Råolie og halvfabrikata Olieprodukter Naturgas Kul og koks Affald, ikke bionedbrydeligt Vedvarende energi El Fjernvarme Bygas Direkte energiindhold [TJ] Energiforbrug i alt Primær produktion Genbrug Import Eksport Grænsehandel Udenrigs bunkring Lagertræk Statistisk difference Energisektor Udvinding og forgasning Raffinaderiproduktion Forbrug ved raffinaderiprod Forbrug ved distribution Konverteringssektor Centrale anlæg Vindmøller og vandkraftsanlæg Decentrale anlæg Fjernvarmeanlæg Private producenter Bygasværker egetforbrug ved produktion Distributionstab m.m Endeligt energiforbrug Ikke energiformål Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger Anm. Energibalancen giver et samlet overblik over forsyning, konvertering og forbrug af energi. En mere detaljeret opgørelse af tilgang (sorte tal) og afgang (røde tal) af de enkelte energivarer findes i tabellen Energiforsyning og forbrug 27 Selvforsyningsgrad 25% 2% 15% 1% 5% % 198 '85 '9 '95 ' '5 '7 Energi i alt Olie Selvforsyningsgraden er opgjort som produktion af primær energi sat i forhold til klimakorrigeret bruttoenergiforbrug. Selvforsyningen med olie opgøres som produktion af råolie sat i forhold til den del af bruttoenergiforbruget, der udgøres af olie. Danmark blev i 1997 for første gang i nyere tid selvforsynende med energi. I 27 var selvforsyningsgraden 13% mod 52% i 199 og kun 5% i 198. Selvforsyningsgraden toppede i 24 med 156%. Danmark har siden 1993 været mere end selvforsynende med olie, hvilket giver sig udslag i en årlig nettoeksport. I 27 var olieproduktionen næsten dobbelt så stor som olieforbruget. Selvforsyningsgraden for olie toppede ligeledes i 24 og er faldet de seneste tre år. 4

5 PRODUKTION AF PRIMÆR ENERGI Produktion af primær energi Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9-'7 Faktisk produktion Produktion i alt % Råolie % Naturgas % Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Produktion og forbrug af vedvarende energi Ændring Direkte energiindhold [TJ] '7 Produktion af vedvarende energi % Solenergi % Vindkraft % Vandkraft % Geotermi % Biomasse % - Halm % - Skovflis % - Brænde % - Træpiller % - Træaffald % - Affald, bionedbrydeligt % - Fiskeolie % Biogas % Biodiesel Varmepumper % Import af vedvarende energi Brænde Skovflis Træpiller Bioethanol Eksport af vedvarende energi Biodiesel Forbrug af vedvarende energi % 5

6 PRODUKTION AF PRIMÆR ENERGI Primær energiproduktion '85 '9 '95 ' '5 '7 Råolie Naturgas Vedvarende energi m.m. Ved primær energi forstås råolie, naturgas, vedvarende energi (herunder bionedbrydeligt affald) og ikke bionedbrydeligt affald. Produktionen af primær energi er vokset stærkt siden 198, hvor produktionen af vedvarende energi var dominerende. Råolieproduktionen har været jævnt stigende indtil 24, hvorefter der er indtrådt et fald, mens produktionen af naturgas tog fart fra I 27 var produktionen af råolie, naturgas og vedvarende energi m.m. (inkl. ikke bionedbrydeligt affald) 1137 mod 425 i 199 og 4 i 198. I forhold til 26 faldt produktionen 8,5%. Ligesom året før faldt produktion af råolie og naturgas. I 27 faldt produktionen af råolie og naturgas henholdsvis 9,9% og 11,3%. Produktionen af vedvarende energi m.m. steg i 27 med 8,6%. Olie- og gasreserver 3 2 Reserverne af råolie og naturgas er opgjort som de mængder, der inden for en overordnet økonomisk ramme kan indvindes med kendt teknologi. Reserverne revurderes løbende i takt med nye fund og ændringer i beregningsforudsætningerne. Således er råoliereserven i dag vurderet væsentligt højere end i 199 uanset en betydelig produktion siden da De samlede reserver af råolie og naturgas er pr. ultimo 27 opgjort til henholdsvis 214 mio. m 3 og 15 mia. Nm 3 svarende til 12 års råolieproduktion og 12 års naturgasproduktion med en aktivitet på 27-niveau. Kilde: Danmarks olie- og gasproduktion 27. Råolie, mio. m3 Naturgas, mia. Nm3 Naturgasforbrug og flaring på platforme i Nordsøen Udvindingen af råolie og naturgas er ledsaget af et forbrug af naturgas til produktion og ilandføring. I 27 var forbruget 27,8 svarende til 16,3% af det samlede naturgasforbrug i Danmark. I 26 var forbruget på platformene 28,. Ved produktionen på nordsøfelterne foregår der tillige flaring (afbrænding) af naturgas. Flaring medregnes ikke i energiforbruget, men indgår i Danmarks internationale opgørelse af drivhusgasser og er CO 2 -kvoteomfattet. Flaring blev i 27 opgjort til 6,1 mod 7,1 i '85 '9 '95 ' '5 '7 Energiforbrug Flaring 6

7 VEDVARENDE ENERGI Produktion af vedvarende energi fordelt på energivarer Forbrug af affald '85 '9 '95 ' '5 '7 Vind Træ Affald, bionedbrydeligt 199 '95 ' '5 '7 Affald, bionedbrydeligt Halm Biog as Varmepumper m.m. Affald, ikke bionedbrydeligt Under vedvarende energi medtages solenergi, vindog vandkraft, geotermi, biomasse (herunder bionedbrydeligt affald), biodiesel, bioethanol, biogas og varmepumper. Produktionen af vedvarende energi er i 27 opgjort til 13,2, hvilket er 1,9 mere end året før. Det svarer til en stigning på 9,2%. Produktionen af vedvarende energi er i perioden vokset med 17%. Vindkraft voksede i 27 med 3,8 til 25,8, efter et fald i 26 pga. dårlige vindforhold. Produktionen af biomasse var i 27 9,5. Heraf udgjorde halm 18,3, træ 41,2, bionedbrydeligt affald 3,1 og fiskeolie,8. I forhold til 26 er produktionen af biomasse vokset 7,6%. Forbruget af affald til produktion af el og fjernvarme er vokset betydeligt over tiden. Det samlede forbrug af affald er fra 199 til 2 vokset fra 15,5 til 38,8 svarende til en stigning på 15%. I energi- og CO 2 -emissionsstatistik fordeles affald i to komponenter: Bionedbrydeligt affald og ikke bionedbrydeligt affald. Ifølge internationale konventioner skal den bionedbrydelige del regnes med som vedvarende energi. I energistatistikken forudsættes, at 77,7 % af forbruget af affald i 27 er bionedbrydeligt. Det betyder, at affald giver et betydeligt bidrag til det samlede forbrug af vedvarende energi. Der er imidlertid rejst tvivl om rigtigheden af den høje andel af affald, som kan regnes som bionedbrydeligt. Der foregår p.t. et udredningsarbejde, som kan betyde, at andelen kan blive revideret. Forbrug af vedvarende energi Produktion af vedvarende energi er vokset stærkt siden 198. Hertil kommer i de senere år en stigende nettoimport af vedvarende energi. I 27 var nettoimporten af vedvarende energi 15,3 idet der blev importeret 19, (hovedsagelig biomasse) og eksporteret 3,7 (biodiesel). I 27 blev der i alt forbrugt 145,5 vedvarende energi mod 132,7 i 26 og 48,2 i 199. Øget anvendelse af vedvarende energi giver et væsentligt bidrag til at reducere den danske CO 2 - emission. 198 '85 '9 '95 ' '5 '7 Nettoimport af vedvarende energi Produktion af vedvarende energi 7

8 VEDVARENDE ENERGI Anvendelse af vedvarende energi i El og fjernvarme Endeligt forbrug I 27 var det samlede forbrug af vedvarende energi (produktion plus nettoimport) 145,5, hvoraf 9,6 blev anvendt til produktion af el og fjernvarme. I el- og fjernvarmeproduktionen var bionedbrydeligt affald og vindkraft klart dominerende med henholdsvis 28,2 og 25,8. Forbruget af træ, halm og biogas udgjorde henholdsvis 18,6, 13,5 og 2,8. 55, vedvarende energi indgik i det endelige energiforbrug, dvs. til procesforbrug og opvarmning i produktionserhverv og handels- og serviceerhverv samt rumopvarmning i husholdninger. I det endelige forbrug vejer biomasse, især brænde, tungest. Vind Halm Træ Biogas Affald Varmepumper m.m. Vedvarende energi - andel af samlet energiforbrug % '85 '9 '95 ' '5 '7 Det faktiske energiforbrug angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. I 27 dækkede vedvarende energi 16,8% af det samlede faktiske energiforbrug mod 15,% året før. I 199 var andelen 6,4%. Det korrigerede bruttoenergiforbrug fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug tilknyttet til udenrigshandel med el og klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. I 27 var vedvarende energis andel af det korrigerede bruttoenergiforbrug 17,% mod 15,7% året før. I 199 var andelen 6,2%. Bortset fra år med stor nettoeksport af el har andelen af vedvarende energi beregnet på de to måder udviklet sig ens. Andel af faktisk energiforbrug Andel af korrigeret bruttoenergiforbrug Andel af vedvarende energi iflg. EU-opgørelse % '95 ' '5 '7 Andel af vedvarende energi iflg. EU-opgørelse Der foreligger endnu ikke et endeligt forslag fra EU vedrørende beregningsmetode for VE-andelen. Beregningen nedenfor skal derfor tages med forbehold. Det er fx usikkert i hvilket omfang bidrag fra varmepumper skal medtages. Ved EU s beregning tages udgangspunkt i det endelige energiforbrug, som udtrykker energiforbruget hos slutbrugerne, ekskl. grænsehandel og forbrug til ikke energiformål. Til det endelige energiforbrug lægges distributionstab og egetforbrug ved el- og fjernvarmeproduktion. Vedvarende energi er i EUopgørelse defineret som slutforbruget af vedvarende energi samt el- og fjernvarmeproduktion baseret på vedvarende energi. I 27 var andelen af vedvarende energi ifølge EUopgørelsen (når varmepumper indgår med sit fulde bidrag) 19,1% mod 17,4% året før, altså 1½-2 procentpoint højere end i de nationale opgørelser. 8

9 VEDVARENDE ENERGI Antal vindkraftanlæg og -kapacitet fordelt på størrelse Antal vindkraftanlæg i alt kw kw kw kw Vindkraftkapacitet i alt [MW] kw kw kw kw Vindkraftkapacitet efter anlægsstørrelse kw kw kw kw 2 - kw Den samlede installerede vindkraftkapacitet faldt en smule (11 MW /,4%) fra 26 til 27. Dette skyldes, at en række ældre, mindre anlæg er blevet skrottet, mens kun få nye er sat i drift. Medvirkende til det samlede fald er dog også, at en stor mølle på godt 4 MW i løbet af året er blevet nedtaget på prøvestationen ved Høvsøre. Udviklingen har i en årrække gået mod færre, men større vindkraftanlæg. Siden år 2 er det samlede antal møller således faldet med mere end 1, hvilket dækker over et fald i antallet af mindre møller under 5 kw på mere end 16 og til gengæld en stigning i antallet af møller større end 5 kw på mere end 6. Af samme grund står møller mindre end 5 kw i dag for blot 12% af den samlede kapacitet, hvor andelen i år 2 var 22% Vindkapacitet og vindkrafts andel af indenlandsk elforsyning MW % 15% I 27 producerede vindkraft svarende til 19,7% af den indenlandske elforsyning mod 16,9% i 26 og kun 1,9% i 199. I 26 var andelen påvirket af dårlige vindforhold. Udviklingen i vindmøllernes kapacitet og produktion følges ikke altid ad, idet produktionen af vindkraft i de enkelte år i høj grad afhænger af vindforholdene, som kan være svingende. I 27 var vindkapaciteten 3124 MW mod 3135 MW 1% året før. I 199 var vindkapaciteten 343 MW '85 '9 '95 ' '5 '7 Vindkapacitet [MW] 5% % Vindkraft i pct. af elforsyning 9

10 EL OG FJERNVARME Elproduktion fordelt efter produktionsanlæg Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 - '7 Elproduktion i alt (brutto) ,7% Centrale elprod. anlæg ,6% Centrale kraftvarmeanlæg ,% - heraf separat elproduktion ,8% Decentrale kraftvarmeanlæg % Private producenter % - elproducerende anlæg 1) kraftvarmeanlæg 1) % Vindmøller 1) % Vandkraftanlæg 1) Egetforbrug ved produktion ,9% Centrale elprod. anlæg ,8% Centrale kraftvarmeanlæg ,6% Decentrale kraftvarmeanlæg % Elproduktion i alt (netto) ,6% Nettoeleksport % Indenlandsk elforsyning ,% Forbrug ved konvertering Distributionstab m.m. 2) ,% Indenlandsk elforbrug ,7% Forbrug i energisektoren ,% Endeligt elforbrug ,% 1) Brutto- og nettoproduktionen er pr. definition identiske 2) Bestemmes som forskellen mellem forsyning og forbrug Elproduktion fordelt efter produktionsform '85 '9 '95 ' '5 '7 Centrale anlæg, separat produktion Centrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Private producenter Vindmøller og vandkraftanlæg Produktionen af el foregår på store centrale anlæg, på decentrale kraftvarmeanlæg og hos private producenter (dvs. producenter uden for den egentlige forsyningssektor). Desuden produceres en stigende andel på vindkraftanlæg. På centrale anlæg sker elproduktionen dels som separat produktion, dels som kombineret el- og varmeproduktion. Den separate elproduktion på centrale anlæg varierer meget fra år til år som følge af udsving i udenrigshandelen med el. I 27 havde Danmark en lille nettoeksport af el, mens nettoeleksporten i 26 var betydelig større. I 27 var den samlede elproduktion 141,, hvoraf 89,6 kom fra centrale anlæg - heraf 54,1 som separat produktion. Elproduktionen fra decentrale anlæg og private producenter var hhv. 17, og 8,4. Vindkraftanlæg producerede 25,8 el, hvilket er en stigning på 17,4% i forhold til 26, som var præget af ringe vindforhold. 1

11 EL OG FJERNVARME Elproduktion fordelt efter anvendt brændsel Ændring Direkte energiindhold [TJ] '94 - '7 Elproduktion i alt (brutto) ,6% Olie ,7% - heraf orimulsion Naturgas % Kul ,2% Overskudsvarme Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Solenergi % Vindkraft % Vandkraft ,1% Biomasse % - Halm % - Træ % - Affald, bionedbrydeligt % Biogas % El fra vedvarende energi: Andel af indenlandsk elforsyning 1) Ændring [%] '9 - '7 Vedvarende energi 5,2 5,9 11,2 15,9 26,2 27,2 24,8 27,9 435% Solenergi,,,,,,,, Vindkraft 3,2 3,2 7,7 11,6 17,5 17,6 15,8 18,8 484% Vandkraft,1,1,1,1,1,1,1,1-21% Biomasse 1,7 2,3 3, 3,7 7,9 8,8 8,3 8,4 43% - Halm,2,5,7,5 2,3 2,3 2,4 2,3 97% - Træ,3,2,4,6 2,6 2,8 2,2 2,5 632% - Affald, bionedbrydeligt 1,1 1,5 1,8 2,6 3, 3,7 3,7 3,6 227% Biogas,3,3,5,6,7,8,7,7 182% 1) Opgjort i overensstemmelse med EU s VE-el-direktiv, dvs. at VE-andelen er beregnet ift. samlet bruttoproduktion af el tillagt nettoimport af el. Opgjort efter energistatistikkens retningslinier var andelen af el fra vedvarende energi og vindkraft i 27 hhv. 29,3% og 19,7% mod 26,4% og 16,8% i 26. Elproduktion fordelt efter anvendt brændsel '95 '96 '97 '98 '99 ' '1 '2 '3 '4 '5 '6 '7 Anden vedvarende energi m.m. Vindkraft Naturgas Olie Kul 11 Elproduktionen var i , hvilket er 14,2% mindre end året før. Hovedårsagen til dette fald var, at forøget vandkraftproduktion og deraf faldende priser på det nordiske engrosmarked for el betød, at Danmarks nettoeksport af el faldt betydeligt fra 26 til 27. I 27 blev 71,6 af den samlede elproduktion produceret ved brug af kul og 24,9 ved brug af naturgas, hvilket svarer til fald på hhv. 19% og 26,6% i forhold til ,4 el blev produceret ved brug af vedvarende energi, hvilket svarer til en stigning på 11,1% i forhold til 26. I figuren vises produktionen ved brug af vedvarende energi og ikke bionedbrydeligt affald, der udgør 1,4, samlet. Vindkraftanlæg gav med 25,8 det største bidrag til vedvarende energi. 4,6 el blev i 27 produceret ved brug af olie.

12 EL OG FJERNVARME Brændselsforbrug til elproduktion Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 - '7 Brændselsforbrug i alt ,9% Olie ,3% - heraf orimulsion Naturgas % Kul ,% Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Solenergi Vindkraft % Vandkraft Biomasse % - Halm % - Træ % - Affald, bionedbrydeligt % Biogas % Andre brændsler end kul til elproduktion 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 198 '85 '9 '95 ' '5 '7 Olie Naturgas Vedvarende energi m.m. Frem til begyndelsen af 199 erne har kul været det helt dominerende brændsel ved produktion af el. I 199 udgjorde andre brændsler end kul således kun 8,7% af det samlede brændselsforbrug. Frem til midten af 198 erne udgjorde olie stort set den resterende del af brændselsforbruget, men herefter har andelen af naturgas og vedvarende energi m.m. i elproduktionen været stigende. I 27 udgjorde olie, naturgas og vedvarende energi m.m. tilsammen 43,% af brændselsforbruget til elproduktion mod 4,9% i 26. Den beskedne stigning dækker over en stigning i andelen af vedvarende energi og et fald i naturgasandelen. Vedvarende energi steg således fra 16,9 % til 21,4 % og andelen som dækkes af naturgas faldt fra 2,% til 17,8%. Nettoeksport af el fordelt på lande Danmarks udenrigshandel med el varierer mere end i noget andet europæisk land. Udenrigshandlen påvirkes kraftigt af prisudviklingen på den nordiske elbørs Nordpool, som igen er under væsentlig indflydelse af de varierende nedbørsforhold i Norge og Sverige, hvor elproduktionen er domineret af vandkraft. Danmark havde i 27 en samlet nettoeksport af el på 3,4. Dette var resultatet af en nettoeksport til Tyskland på 22,8 og til gengæld nettoimport fra både Norge og Sverige på hhv. 1,1 og 9, '92 '94 '96 '98 ' '2 '4 '6'7 I alt Tyskland Norge Sverige 12

13 EL OG FJERNVARME Elkapacitet Ændring [MW] '94 - '7 Total ,4% Centrale anlæg ,1% - elproducerende ,3% - el og varmeproducerende ,2% Decentrale anlæg % Private producenter ,7% Solenergi Vindkraft % Vandkraft ,2% Elkapacitet MW '85 '9 '95 ' '5 '7 Den samlede elproduktionskapacitet er vokset betydeligt siden Vindkraftkapaciteten er ligeledes vokset og udgjorde i 27 24,1% af den samlede elkapacitet på MW. I de seneste år har såvel den samlede elkapacitet som vindkraftskapaciteten dog været næsten uændret. Elkapaciteten på de centrale anlæg har varieret gennem perioden bl.a. som følge af udfasning af ældre kulfyrede kraftværksblokke samtidig med, at nye effektive blokke er taget i brug. Vindkraftkapaciteten er for 27 opgjort til MW, heraf var havvindmøllernes kapacitet 424 MW. Centrale anlæg Decentrale anlæg Private producenter Vindkraft Kraftvarmeandel af termisk el- og fjernvarmeproduktion 1% 8% 6% 4% 2% % 198 '85 '9 '95 ' '5 '7 Ved at fremstille el og fjernvarme i forenet produktion er det muligt at udnytte den store mængde varme, der fremkommer ved termisk elproduktion. I 27 blev 52,9% af den termiske elproduktion (dvs. produktionen i alt ekskl. vindkraft og vandkraft) produceret sammen med varme mod 46,8% året før. Stigningen er især en følge af den mindre eleksport i 26, hvilket førte til et fald i produktionen af el på separate elproducerende anlæg. I 199 var andelen 36,8%, mens den i 198 var 17,6%. I 27 blev 8,5% af fjernvarmen produceret sammen med el. I 199 var andelen 58,8% og i ,1%. Fjernvarme El 13

14 EL OG FJERNVARME Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlæg Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 - '7 Produktion i alt (brutto) ,4% Centrale kraftvarmeanlæg ,7% Decentrale kraftvarmeanlæg % Fjernvarmeanlæg ,3% Private producenter 1) Kraftvarmeanlæg % Varmeproducerende anlæg ,2% Forbrug ved produktion Centrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Fjernvarmeanlæg Produktion i alt (netto) ,2% Nettoimport ,3% Indenlandsk forsyning ,2% Forbrug på raffinaderier ,7% Distributionstab ,2% Endeligt forbrug ,5% 1) Brutto- og nettoproduktion er pr. definition identiske Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlæg '85 '9 '95 ' '5 '7 Private producenter,varmeproducerende Private producenter,kraftvarmeanlæg Fjernvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Centrale kraftvarmeanlæg Produktionen af fjernvarme foregår på store centrale kraftvarmeanlæg, på decentrale kraftvarmeanlæg, fjernvarmeværker og hos private producenter. Hovedparten af fjernvarmeproduktionen kommer fra centrale kraftvarmeanlæg. Fra slutningen af 198 erne og op gennem 199 erne voksede den andel der produceres på decentrale anlæg i takt med, at rene varmeproducerende fjernvarmeværker blev bygget om til decentral kraftvarmeproduktion. I samme periode steg produktionen fra private kraftvarmeanlæg ligeledes. Fjernvarmeproduktionen var i 27 på 123,2, hvilket er 3,5% mindre end i 26. Årsagen til det lille fald er endnu ikke analyseret nærmere. I forhold til 199 er fjernvarmeproduktionen vokset 4,%. 14

15 EL OG FJERNVARME Fjernvarmeproduktion fordelt efter anvendt brændsel Ændring Direkte energiindhold [TJ] '94 - '7 Produktion i alt (brutto) ,4% Olie ,2% - heraf orimulsion Naturgas ,1% Kul ,2% Overskudsvarme ,1% Affald, ikke bionedbrydeligt ,3% Vedvarende energi % Solenergi % Geotermi % Biomasse % - Halm ,9% - Træ % - Fiskeolie % - Affald, bionedbrydeligt ,9% Biogas % Varmepumper ,% Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 - '7 Brændselsforbrug i alt ,7% Olie ,% - heraf orimulsion Naturgas ,3% Kul ,% Overskudsvarme Affald, ikke bionedbrydeligt ,6% Vedvarende energi ,% Solenergi % Geotermi % Biomasse ,4% - Halm ,1% - Træ % - Fiskeolie ,3% - Affald, bionedbrydeligt ,9% Biogas % Varmepumper Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion, procentvis fordeling 1% I perioden 198 til 27 er der sket en betydelig brændselsomlægning i produktionen af fjernvarme. I 27 var sammensætningen: 46,6% vedvarende energi m.m. (heraf biomasse 39,4), naturgas 26,4%, kul 22,4% og olie 4,6%. 8% 6% Forbruget af naturgas og vedvarende energi m.m. er vokset år for år. I 199 var andelene for naturgas og vedvarende energi m.m. henholdsvis 17,4% 4% og 31,6% (heraf biomasse 25,6%). Oliens andel faldt stærkt fra 198 til 199, hvorefter 2% den har været nogenlunde konstant. Der har fra 199 til 27 været et markant fald i forbruget af % kul, som i 199 udgjorde 44,2% af det samlede 198 '85 '9 '95 ' '5 '7 brændselsforbrug til fjernvarme. Olie Naturgas Kul Vedvarende energi m.m. 15

16 FORBRUGSOVERSIGT 27 Energiforsyning og -forbrug 27 Direkte energiindhold [TJ] I alt Råolie LPG LVN JP1 Fuelolie Halvfabrikata Raffinaderigas Flyvebenzin Motorbenzin Petroleum Gas- /dieselolie Spildolie Petroleumskoks Orimulsion Energiforsyning - Primær produktion Genbrug Import Eksport Grænsehandel Udenrigs bunkring Tilgang ved blanding Lagertræk Statistisk difference Udvinding og forgasning Raffinaderier - Råvareforbrug og produktion Forbrug ved produktion Forbrug ved distribution Centrale elproducerende anlæg - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Centrale el- og varmeprd. anlæg - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Vindmøller Vandkraftanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Fjernvarmeværker - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Private producenter - Elproducerende anlæg Kraftvarmeanlæg Varmeproducerende anlæg Bygasværker Distributionstab m.m Endeligt forbrug - Ikke energiformål Vejtransport Banetransport Søtransport, indenrigs Udenrigsluftfart Indenrigsluftfart Forsvarets transport Landbrug og skovbrug Gartneri Fiskeri Fremstillingsvirksomhed Byggeri- og anlægsvirksomhed Engroshandel Detailhandel Privat service Offentlig service Eenfamiliehuse Etageboliger

17 FORBRUGSOVERSIGT 27 Terpentin, smøreolie og bitumen Stenkul Koks m.m. Vand kraft Halm Skovflis Affald El Naturgas Solenergi Vindkraft Geotermi Brænde Træpiller Træaffald Biogas Fiskeolie, biodiesel Varmepumper Fjernvarme Bygas

18 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Bruttoenergiforbrug Ændring '9-'7 Korrigeret bruttoenergiforbrug i alt. Brændselsækvivalent [] ,7% Brændsler ,7% Olie ,8% Naturgas % Kul og koks ,2% Affald, ikke bionedbrydeligt ,9% Vedvarende energi % Energivarer ,7% Olie ,1% Naturgas ,5% Kul og koks ,4% Affald, ikke bionedbrydeligt ,5% Vedvarende energi % El ,9% Fjernvarme ,9% Bygas ,8% Anvendelser ,7% Energisektoren ,4% Ikke energiformål ,8% Transport ,8% Produktionserhverv ,6% Handels- og serviceerhverv ,8% Husholdninger ,3% Faktisk energiforbrug i alt [] ,7% Olie ,8% Naturgas % Kul og koks ,4% Affald, ikke bionedbrydeligt ,5% Vedvarende energi % Udenrigshandel med el Udenrigshandel med fjernvarme - 21,3% Faktisk energiforbrug og korrigeret bruttoenergiforbrug '85 '9 '95 ' '5 '7 Faktisk forbrug Korrigeret forbrug *) *) Nettoeleksport- og klimakorrigeret forbrug Det faktiske energiforbrug angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. Bruttoenergiforbruget fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el. Det korrigerede bruttoenergiforbrug er desuden korrigeret for klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. Formålet hermed er at få et klarere billede af udviklingen i det indenlandske energiforbrug. Det korrigerede bruttoenergiforbrug var i , hvilket er 1,4% højere end i 26. I forhold til 199 er forbruget vokset 6,7%. Det faktiske energiforbrug var i , hvilket er 2,5% mindre end i 26. Årsagen hertil er især et betydeligt fald i brændselsforbruget til elproduktion pga. fald i nettoeksporten af el. Målt i forhold til 199 er det faktiske energiforbrug 14,7% højere. Dette skal ses på baggrund af en betydelig nettoimport af el i 199 mod en nettoeksport af el i

19 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Bruttoenergiforbrug fordelt på brændsler Det korrigerede bruttoenergiforbrug i 27 er 6,7% Korrigeret 198 '85 '9 '95 ' '5 '7 Olie Naturgas Kul og koks Vedvarende energi m.m. højere end i 199, men forbruget af de enkelte brændsler har udviklet sig meget forskelligt. Forbruget af olie faldt stærkt frem til 1993, hvorefter det steg igen frem til 1997 for at stabilisere sig omkring først 383 og siden 24 omkring 35. Olieforbruget er i forhold til 199 faldet 1,8%. Forbruget af kul, som især foregår på kraftvarmeværkerne, er siden 199 faldet 41,2%. Kulforbruget er dog vokset i de seneste år. Forbruget af naturgas og vedvarende energi m.m. (dvs. vedvarende energi samt ikke bionedbrydeligt affald) er i perioden vokset henholdsvis 114% og 185%. I 27 steg forbruget af vedvarende energi m.m. 9,6% i forhold til 26. Forbruget af olie og kul steg henholdsvis 1,% og 5,5%, mens forbruget af naturgas faldt 8,1%. Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarer efter konvertering Bruttoenergiforbrug fordelt på anvendelser '85 '9 '95 ' '5 '7 Olie Kul og koks El Bygas Korrigeret Korrigeret Naturgas Vedvarende energi m.m. Fjernvarme 198 '85 '9 '95 ' '5 '7 Husholdninger Handels- og serviceerhverv Produktionserhverv Transport Ikke energiformål Energisektoren Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarer angiver bruttoenergiforbruget efter at en del af brændslerne er omformet til el, fjernvarme og bygas. Dvs. at forbruget af olie, naturgas, kul og vedvarende energi m.m. her angiver, hvad der er anvendt af disse brændsler uden for konverteringssektoren. Brændselsforbruget til elproduktion var i , hvilket er det samme som i 26. I forhold til 199 er brændselsforbruget faldet 3,9% pga. en mere effektiv elproduktion og en voksende andel vindkraft. Brændselsforbruget til fjernvarme var i 27 83, hvilket ligeledes er det samme som i 26. I forhold til 199 er brændselsforbruget vokset 6,9%. Også her er produktionen blevet mere effektiv, idet fjernvarmeproduktionen siden 199 er vokset 31,4%. Ved fordeling af bruttoenergiforbruget på anvendelser skal man være opmærksom på, at el, fjernvarme og bygas indgår med deres tilknyttede brændselsforbrug. Bruttoenergiforbruget til transport var i 27 4,% højere end året før. Forbruget i produktionserhverv faldt 1,3%. I handels- og serviceerhverv og husholdninger steg bruttoenergiforbruget henholdsvis 1,2% og 1,5%, mens bruttoenergiforbruget i energisektoren (platforme i Nordsøen og olieraffinaderier) var uændret. Sammenlignet med 199 er bruttoenergiforbruget til transport vokset 31,8%. I handels- og serviceerhverv er bruttoenergiforbruget vokset,8%, mens det i produktionserhverv og husholdninger er faldet henholdsvis 4,6% og 4,3%. Udviklingen fra 199 til 27 er meget påvirket af, at det har været muligt at producere el og fjernvarme med et stadigt mindre brændselsforbrug. 19

20 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Endeligt energiforbrug Ændring Direkte energiindhold [TJ] Klimakorrigeret forbrug Endeligt energiforbrug i alt ,4% Fordelt på energivarer - olie ,5% - naturgas ,3% - kul ,4% - affald, ikke bionedbrydeligt ,5% - vedvarende energi % - el ,1% - fjernvarme ,9% - bygas ,7% Fordelt på anvendelser Ikke energiformål ,8% Transport i alt ,9% Vejtransport ,1% Jernbanetransport ,4% Søtransport, indenrigs ,9% Luftfart ,7% Forsvarets transport ,1% Produktionserhverv i alt ,7% Landbrug og skovbrug ,% Gartneri ,2% Fiskeri ,1% Fremstillingsvirksomhed ,9% Bygge- og anlægsvirksomhed ,7% Handels- og serviceerhverv i alt ,4% Engroshandel ,5% Detailhandel ,5% Privat service ,4% Offentlig service ,9% Husholdninger i alt ,6% Eenfamiliehuse ,4% Etageboliger ,6% Faktisk forbrug Endeligt energiforbrug i alt ,2% 2

21 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Endeligt energiforbrug fordelt på anvendelser 25 Klimakorrigeret Det endelige energiforbrug består af energiforbrug til transport og ikke energiformål (fx smøreolie og asfalt) samt energiforbrug til produktion og opvarmning i produktionserhverv, handels- og serviceerhverv samt forbrug i husholdninger Ikke energiformål Transport Produktionserhverv Handelsog service-erhverv Husholdninger Det endelige energiforbrug var i , hvilket er 1,1% højere end i 26. Sammenlignet med 199 er det endelige forbrug 13,4% højere. Energiforbruget til transport er vokset støt over det meste af perioden. Fra 199 til 27 er forbruget vokset 31,9%. Energiforbruget i produktionserhverv og handels- og serviceerhverv er fra 199 til 27 vokset henholdsvis,7% og 12,4%, mens forbruget i husholdninger er vokset 8,6% Endeligt energiforbrug fordelt på energivarer Korrigeret '85 '9 '95 ' '5 '7 Olie Naturgas Det endelige energiforbrug steg med 1,1% fra 26 til 27. Forbruget af olie steg 1,4%, mens forbruget af naturgas og kul (til andet end produktion af el og fjernvarme) faldt henholdsvis 1,% og,5%. Forbruget af el og fjernvarme faldt henholdsvis,7% og 3,6%. Siden 199 er det endelige forbrug af naturgas vokset 45,3%, mens forbruget af el og fjernvarme er vokset med henholdsvis 18,1% og 25,9%. I samme periode er forbruget af olie og kul reduceret henholdsvis 1,5% og 34,4%. Det endelige forbrug af vedvarende energi var i 27 17,3% højere end året før. I forhold til 199 er forbruget af vedvarende energi vokset 18%. Kul og koks El Bygas Vedvarende energi Fjernvarme Affald, ikke bionedbrydeligt Bruttoenergiforbrug og endeligt energiforbrug pr. mio. BNP Korrigeret TJ pr. mio. BNP (2-priser) 1,2,8,4, 198 '85 '9 '95 ' '5 '7 Bruttoenergiforbrug Den økonomiske aktivitet i Danmark målt ved bruttonationalproduktet (BNP) i 2-priser, kædede værdier, er siden 198 vokset langt hurtigere end energiforbruget. I 27 var der knyttet et bruttoenergiforbrug på,61 TJ til hver mio. BNP (opgjort i 2-priser, kædede værdier) mod,998 TJ i dvs. at brændselsintensiteten i perioden er reduceret med 39,8%. I forhold til 199 har reduktionen været 26,6%. Intensiteten faldt i 27 med,3% i forhold til året før. Sammenholdes udviklingen i BNP i stedet med udviklingen i det endelige energiforbrug fås et fald i energiintensiteten på 21,9% fra 199 til 27. Reduktionen er her mindre, fordi effektiviseringerne i konverteringssektoren ikke regnes med. Intensiteten faldt i 27 med,5% i forhold til året før. Endeligt energiforbrug 21