Du er velkommen på Energistyrelsens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens"

Transkript

1 Energistatistik27

2 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 27 4 Produktion af primær energi 5 Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du energistatistikken i en langt mere detaljeret udgave end den her publicerede. Den samlede energistatistik med tabeller og tidsserier om energiforbrug, emissioner og beregningsforudsætninger for perioden findes også under Energi i tal og kort og er lige til at downloade. Desuden findes der beskrivelser af metoder og foretagne revisioner. Energi i tal og kort indeholder en database, som gør det muligt at designe tabeller og grafer efter eget ønske. Talgrundlaget for samtlige figurer i den trykte udgave samt en powerpoint præsentation (.ppt) af figurerne findes også på hjemmesiden. Vedvarende energi El og fjernvarme Forbrugsoversigt 27 Bruttoenergiforbrug og endeligt energiforbrug Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger CO 2 -emissioner Fremskrivning af energiforbrug Energi og økonomi Energipriser Internationale forhold Begreber og definitioner 51 Nøgletal og energistatistikkens forudsætninger 54 Energistatistik 27 Udgivet i september 28 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Tlf.: , Fax , Internet Design og produktion: Energistyrelsen (Danuta Kestenbaum og Bettina Nøraa Larsen) Omslagsfoto: Energistyrelsen (Helle Halberg) Tryk: Vester Kopi as Oplag 5 ISBN ISBN www ISSN Spørgsmål angående metode og beregning kan rettes til Energistyrelsen, Statistiksektionen, Tlf.: eller Publikationen kan bestilles i Energistyrelsens netboghandel eller DBK Logistik Service på tlf.: Energistyrelsen er en institution under Klima- og Energiministeriet. Publikationen kan citeres med kildeangivelse. 2

3 HURTIGT OVERBLIK Stor stigning i forbruget af vedvarende energi i 27 Det faktiske energiforbrug Det faktiske energiforbrug i 27 er opgjort til 863, hvilket er 2,5% lavere end året før. Faldet i energiforbruget skyldes især en nedgang i nettoeksporten af el, hvilket førte til et fald i de danske kraftværkers brændselsforbrug. Hertil kommer, at vejret i 27 var varmere end i 26, hvilket har påvirket energiforbruget til opvarmning. Der var betydelige fald i forbruget af naturgas og kul, mens forbruget af vedvarende energi voksede stærkt. Forbruget af vedvarende energi var i , hvilket er 9,6% højere end året før. Det var især forbruget af brænde og vindkraft, som bidrog til den store stigning. Forbruget af bionedbrydeligt affald, som er en vigtig komponent i vedvarende energi, var uændret. De faktiske CO 2 -emissioner faldt i 27 med 8,2%. Det korrigerede energiforbrug Energistyrelsen opgør udover det faktiske energiforbrug et korrigeret bruttoenergiforbrug, hvor der korrigeres for brændsel knyttet til udenrigshandel med el og klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. Formålet med den korrigerede opgørelse er at få et billede af de underliggende tendenser i udviklingen. Det korrigerede bruttoenergiforbrug steg i 27 med 1,4% til 874. Sammenholdt med en stigning i den økonomiske aktivitet målt ved BNP på 1,7% indebærer det, at der skete en fortsat forbedring af energieffektiviteten i 27. I forhold til 198 har det korrigerede bruttoenergiforbrug kun ændret sig lidt (stigning på 7,4%). I samme periode er BNP i faste priser vokset 78%. Det betyder, at hver BNP-enhed i 27 krævede 4% mindre energi end i 198. Vedvarende energis andel af det korrigerede bruttoenergiforbrug var 17,% i 27 mod 15,7% året før. Produktionen af el baseret på vedvarende energi svarede i 27 til 29,3% af den indenlandske elforsyning mod 26,4% året før. Største bidrag i 27 kom fra vindkraft, som bidrog med 19,7%. De korrigerede CO 2 -emissioner var i 27 52,7 mio. tons, hvilket er,5% højere end i 26. Siden 199 har der været et fald på 13,3%. Energiforbruget i de enkelte sektorer Energiforbrug til transport steg i 27 med 4,1%. Den største stigning fandt sted i vejtransport, hvor energiforbruget steg 4,5%. Inden for vejtransport er forbruget af dieselolie vokset, mens forbruget af benzin er faldet. Produktionserhvervenes energiforbrug faldt i 27 med 1,6% i forhold til året før og i handels- og serviceerhverv faldt forbruget med 1,5%. Husholdningernes energiforbrug var i 27,9% højere i forhold til 26. Energiproduktion og selvforsyningsgrad Den danske produktion af råolie, naturgas og vedvarende energi m.m. var i Det er 8,5% mindre end året før. Produktionen nåede sit hidtil højeste niveau i 25 med Danmark var i 27 det eneste land i EU, som var selvforsynende med energi. Danmarks selvforsyningsgrad for energi var i 27 13%. Det betyder, at energiproduktionen var 3% højere end energiforbruget. I 26 var selvforsyningsgraden 144% Store nettovalutaindtægter Danmark havde i 27 igen et stort overskud på udenrigshandel med energivarer. Overskuddet er opgjort til 25,8 mia. kr. mod 3,6 mia. kr. i 26. Eksporten af energiteknologi og -udstyr voksede til. 51,8 mia. kr. i 27 mod 45,9 mia. kr. i 26. Eksporten af energiprodukter og -udstyr, herunder ikke mindst vindmøller, udgør en stadigt stigende andel af Danmarks samlede vareeksport. Andelen var 9,2% i 27 mod 8,4% året før. 15 Forbrug af vedvarende energi '85 '9 '95 ' '5 '7 3

4 ENERGIBALANCE 27 Energibalance 27 I alt Råolie og halvfabrikata Olieprodukter Naturgas Kul og koks Affald, ikke bionedbrydeligt Vedvarende energi El Fjernvarme Bygas Direkte energiindhold [TJ] Energiforbrug i alt Primær produktion Genbrug Import Eksport Grænsehandel Udenrigs bunkring Lagertræk Statistisk difference Energisektor Udvinding og forgasning Raffinaderiproduktion Forbrug ved raffinaderiprod Forbrug ved distribution Konverteringssektor Centrale anlæg Vindmøller og vandkraftsanlæg Decentrale anlæg Fjernvarmeanlæg Private producenter Bygasværker egetforbrug ved produktion Distributionstab m.m Endeligt energiforbrug Ikke energiformål Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger Anm. Energibalancen giver et samlet overblik over forsyning, konvertering og forbrug af energi. En mere detaljeret opgørelse af tilgang (sorte tal) og afgang (røde tal) af de enkelte energivarer findes i tabellen Energiforsyning og forbrug 27 Selvforsyningsgrad 25% 2% 15% 1% 5% % 198 '85 '9 '95 ' '5 '7 Energi i alt Olie Selvforsyningsgraden er opgjort som produktion af primær energi sat i forhold til klimakorrigeret bruttoenergiforbrug. Selvforsyningen med olie opgøres som produktion af råolie sat i forhold til den del af bruttoenergiforbruget, der udgøres af olie. Danmark blev i 1997 for første gang i nyere tid selvforsynende med energi. I 27 var selvforsyningsgraden 13% mod 52% i 199 og kun 5% i 198. Selvforsyningsgraden toppede i 24 med 156%. Danmark har siden 1993 været mere end selvforsynende med olie, hvilket giver sig udslag i en årlig nettoeksport. I 27 var olieproduktionen næsten dobbelt så stor som olieforbruget. Selvforsyningsgraden for olie toppede ligeledes i 24 og er faldet de seneste tre år. 4

5 PRODUKTION AF PRIMÆR ENERGI Produktion af primær energi Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9-'7 Faktisk produktion Produktion i alt % Råolie % Naturgas % Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Produktion og forbrug af vedvarende energi Ændring Direkte energiindhold [TJ] '7 Produktion af vedvarende energi % Solenergi % Vindkraft % Vandkraft % Geotermi % Biomasse % - Halm % - Skovflis % - Brænde % - Træpiller % - Træaffald % - Affald, bionedbrydeligt % - Fiskeolie % Biogas % Biodiesel Varmepumper % Import af vedvarende energi Brænde Skovflis Træpiller Bioethanol Eksport af vedvarende energi Biodiesel Forbrug af vedvarende energi % 5

6 PRODUKTION AF PRIMÆR ENERGI Primær energiproduktion '85 '9 '95 ' '5 '7 Råolie Naturgas Vedvarende energi m.m. Ved primær energi forstås råolie, naturgas, vedvarende energi (herunder bionedbrydeligt affald) og ikke bionedbrydeligt affald. Produktionen af primær energi er vokset stærkt siden 198, hvor produktionen af vedvarende energi var dominerende. Råolieproduktionen har været jævnt stigende indtil 24, hvorefter der er indtrådt et fald, mens produktionen af naturgas tog fart fra I 27 var produktionen af råolie, naturgas og vedvarende energi m.m. (inkl. ikke bionedbrydeligt affald) 1137 mod 425 i 199 og 4 i 198. I forhold til 26 faldt produktionen 8,5%. Ligesom året før faldt produktion af råolie og naturgas. I 27 faldt produktionen af råolie og naturgas henholdsvis 9,9% og 11,3%. Produktionen af vedvarende energi m.m. steg i 27 med 8,6%. Olie- og gasreserver 3 2 Reserverne af råolie og naturgas er opgjort som de mængder, der inden for en overordnet økonomisk ramme kan indvindes med kendt teknologi. Reserverne revurderes løbende i takt med nye fund og ændringer i beregningsforudsætningerne. Således er råoliereserven i dag vurderet væsentligt højere end i 199 uanset en betydelig produktion siden da De samlede reserver af råolie og naturgas er pr. ultimo 27 opgjort til henholdsvis 214 mio. m 3 og 15 mia. Nm 3 svarende til 12 års råolieproduktion og 12 års naturgasproduktion med en aktivitet på 27-niveau. Kilde: Danmarks olie- og gasproduktion 27. Råolie, mio. m3 Naturgas, mia. Nm3 Naturgasforbrug og flaring på platforme i Nordsøen Udvindingen af råolie og naturgas er ledsaget af et forbrug af naturgas til produktion og ilandføring. I 27 var forbruget 27,8 svarende til 16,3% af det samlede naturgasforbrug i Danmark. I 26 var forbruget på platformene 28,. Ved produktionen på nordsøfelterne foregår der tillige flaring (afbrænding) af naturgas. Flaring medregnes ikke i energiforbruget, men indgår i Danmarks internationale opgørelse af drivhusgasser og er CO 2 -kvoteomfattet. Flaring blev i 27 opgjort til 6,1 mod 7,1 i '85 '9 '95 ' '5 '7 Energiforbrug Flaring 6

7 VEDVARENDE ENERGI Produktion af vedvarende energi fordelt på energivarer Forbrug af affald '85 '9 '95 ' '5 '7 Vind Træ Affald, bionedbrydeligt 199 '95 ' '5 '7 Affald, bionedbrydeligt Halm Biog as Varmepumper m.m. Affald, ikke bionedbrydeligt Under vedvarende energi medtages solenergi, vindog vandkraft, geotermi, biomasse (herunder bionedbrydeligt affald), biodiesel, bioethanol, biogas og varmepumper. Produktionen af vedvarende energi er i 27 opgjort til 13,2, hvilket er 1,9 mere end året før. Det svarer til en stigning på 9,2%. Produktionen af vedvarende energi er i perioden vokset med 17%. Vindkraft voksede i 27 med 3,8 til 25,8, efter et fald i 26 pga. dårlige vindforhold. Produktionen af biomasse var i 27 9,5. Heraf udgjorde halm 18,3, træ 41,2, bionedbrydeligt affald 3,1 og fiskeolie,8. I forhold til 26 er produktionen af biomasse vokset 7,6%. Forbruget af affald til produktion af el og fjernvarme er vokset betydeligt over tiden. Det samlede forbrug af affald er fra 199 til 2 vokset fra 15,5 til 38,8 svarende til en stigning på 15%. I energi- og CO 2 -emissionsstatistik fordeles affald i to komponenter: Bionedbrydeligt affald og ikke bionedbrydeligt affald. Ifølge internationale konventioner skal den bionedbrydelige del regnes med som vedvarende energi. I energistatistikken forudsættes, at 77,7 % af forbruget af affald i 27 er bionedbrydeligt. Det betyder, at affald giver et betydeligt bidrag til det samlede forbrug af vedvarende energi. Der er imidlertid rejst tvivl om rigtigheden af den høje andel af affald, som kan regnes som bionedbrydeligt. Der foregår p.t. et udredningsarbejde, som kan betyde, at andelen kan blive revideret. Forbrug af vedvarende energi Produktion af vedvarende energi er vokset stærkt siden 198. Hertil kommer i de senere år en stigende nettoimport af vedvarende energi. I 27 var nettoimporten af vedvarende energi 15,3 idet der blev importeret 19, (hovedsagelig biomasse) og eksporteret 3,7 (biodiesel). I 27 blev der i alt forbrugt 145,5 vedvarende energi mod 132,7 i 26 og 48,2 i 199. Øget anvendelse af vedvarende energi giver et væsentligt bidrag til at reducere den danske CO 2 - emission. 198 '85 '9 '95 ' '5 '7 Nettoimport af vedvarende energi Produktion af vedvarende energi 7

8 VEDVARENDE ENERGI Anvendelse af vedvarende energi i El og fjernvarme Endeligt forbrug I 27 var det samlede forbrug af vedvarende energi (produktion plus nettoimport) 145,5, hvoraf 9,6 blev anvendt til produktion af el og fjernvarme. I el- og fjernvarmeproduktionen var bionedbrydeligt affald og vindkraft klart dominerende med henholdsvis 28,2 og 25,8. Forbruget af træ, halm og biogas udgjorde henholdsvis 18,6, 13,5 og 2,8. 55, vedvarende energi indgik i det endelige energiforbrug, dvs. til procesforbrug og opvarmning i produktionserhverv og handels- og serviceerhverv samt rumopvarmning i husholdninger. I det endelige forbrug vejer biomasse, især brænde, tungest. Vind Halm Træ Biogas Affald Varmepumper m.m. Vedvarende energi - andel af samlet energiforbrug % '85 '9 '95 ' '5 '7 Det faktiske energiforbrug angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. I 27 dækkede vedvarende energi 16,8% af det samlede faktiske energiforbrug mod 15,% året før. I 199 var andelen 6,4%. Det korrigerede bruttoenergiforbrug fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug tilknyttet til udenrigshandel med el og klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. I 27 var vedvarende energis andel af det korrigerede bruttoenergiforbrug 17,% mod 15,7% året før. I 199 var andelen 6,2%. Bortset fra år med stor nettoeksport af el har andelen af vedvarende energi beregnet på de to måder udviklet sig ens. Andel af faktisk energiforbrug Andel af korrigeret bruttoenergiforbrug Andel af vedvarende energi iflg. EU-opgørelse % '95 ' '5 '7 Andel af vedvarende energi iflg. EU-opgørelse Der foreligger endnu ikke et endeligt forslag fra EU vedrørende beregningsmetode for VE-andelen. Beregningen nedenfor skal derfor tages med forbehold. Det er fx usikkert i hvilket omfang bidrag fra varmepumper skal medtages. Ved EU s beregning tages udgangspunkt i det endelige energiforbrug, som udtrykker energiforbruget hos slutbrugerne, ekskl. grænsehandel og forbrug til ikke energiformål. Til det endelige energiforbrug lægges distributionstab og egetforbrug ved el- og fjernvarmeproduktion. Vedvarende energi er i EUopgørelse defineret som slutforbruget af vedvarende energi samt el- og fjernvarmeproduktion baseret på vedvarende energi. I 27 var andelen af vedvarende energi ifølge EUopgørelsen (når varmepumper indgår med sit fulde bidrag) 19,1% mod 17,4% året før, altså 1½-2 procentpoint højere end i de nationale opgørelser. 8

9 VEDVARENDE ENERGI Antal vindkraftanlæg og -kapacitet fordelt på størrelse Antal vindkraftanlæg i alt kw kw kw kw Vindkraftkapacitet i alt [MW] kw kw kw kw Vindkraftkapacitet efter anlægsstørrelse kw kw kw kw 2 - kw Den samlede installerede vindkraftkapacitet faldt en smule (11 MW /,4%) fra 26 til 27. Dette skyldes, at en række ældre, mindre anlæg er blevet skrottet, mens kun få nye er sat i drift. Medvirkende til det samlede fald er dog også, at en stor mølle på godt 4 MW i løbet af året er blevet nedtaget på prøvestationen ved Høvsøre. Udviklingen har i en årrække gået mod færre, men større vindkraftanlæg. Siden år 2 er det samlede antal møller således faldet med mere end 1, hvilket dækker over et fald i antallet af mindre møller under 5 kw på mere end 16 og til gengæld en stigning i antallet af møller større end 5 kw på mere end 6. Af samme grund står møller mindre end 5 kw i dag for blot 12% af den samlede kapacitet, hvor andelen i år 2 var 22% Vindkapacitet og vindkrafts andel af indenlandsk elforsyning MW % 15% I 27 producerede vindkraft svarende til 19,7% af den indenlandske elforsyning mod 16,9% i 26 og kun 1,9% i 199. I 26 var andelen påvirket af dårlige vindforhold. Udviklingen i vindmøllernes kapacitet og produktion følges ikke altid ad, idet produktionen af vindkraft i de enkelte år i høj grad afhænger af vindforholdene, som kan være svingende. I 27 var vindkapaciteten 3124 MW mod 3135 MW 1% året før. I 199 var vindkapaciteten 343 MW '85 '9 '95 ' '5 '7 Vindkapacitet [MW] 5% % Vindkraft i pct. af elforsyning 9

10 EL OG FJERNVARME Elproduktion fordelt efter produktionsanlæg Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 - '7 Elproduktion i alt (brutto) ,7% Centrale elprod. anlæg ,6% Centrale kraftvarmeanlæg ,% - heraf separat elproduktion ,8% Decentrale kraftvarmeanlæg % Private producenter % - elproducerende anlæg 1) kraftvarmeanlæg 1) % Vindmøller 1) % Vandkraftanlæg 1) Egetforbrug ved produktion ,9% Centrale elprod. anlæg ,8% Centrale kraftvarmeanlæg ,6% Decentrale kraftvarmeanlæg % Elproduktion i alt (netto) ,6% Nettoeleksport % Indenlandsk elforsyning ,% Forbrug ved konvertering Distributionstab m.m. 2) ,% Indenlandsk elforbrug ,7% Forbrug i energisektoren ,% Endeligt elforbrug ,% 1) Brutto- og nettoproduktionen er pr. definition identiske 2) Bestemmes som forskellen mellem forsyning og forbrug Elproduktion fordelt efter produktionsform '85 '9 '95 ' '5 '7 Centrale anlæg, separat produktion Centrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Private producenter Vindmøller og vandkraftanlæg Produktionen af el foregår på store centrale anlæg, på decentrale kraftvarmeanlæg og hos private producenter (dvs. producenter uden for den egentlige forsyningssektor). Desuden produceres en stigende andel på vindkraftanlæg. På centrale anlæg sker elproduktionen dels som separat produktion, dels som kombineret el- og varmeproduktion. Den separate elproduktion på centrale anlæg varierer meget fra år til år som følge af udsving i udenrigshandelen med el. I 27 havde Danmark en lille nettoeksport af el, mens nettoeleksporten i 26 var betydelig større. I 27 var den samlede elproduktion 141,, hvoraf 89,6 kom fra centrale anlæg - heraf 54,1 som separat produktion. Elproduktionen fra decentrale anlæg og private producenter var hhv. 17, og 8,4. Vindkraftanlæg producerede 25,8 el, hvilket er en stigning på 17,4% i forhold til 26, som var præget af ringe vindforhold. 1

11 EL OG FJERNVARME Elproduktion fordelt efter anvendt brændsel Ændring Direkte energiindhold [TJ] '94 - '7 Elproduktion i alt (brutto) ,6% Olie ,7% - heraf orimulsion Naturgas % Kul ,2% Overskudsvarme Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Solenergi % Vindkraft % Vandkraft ,1% Biomasse % - Halm % - Træ % - Affald, bionedbrydeligt % Biogas % El fra vedvarende energi: Andel af indenlandsk elforsyning 1) Ændring [%] '9 - '7 Vedvarende energi 5,2 5,9 11,2 15,9 26,2 27,2 24,8 27,9 435% Solenergi,,,,,,,, Vindkraft 3,2 3,2 7,7 11,6 17,5 17,6 15,8 18,8 484% Vandkraft,1,1,1,1,1,1,1,1-21% Biomasse 1,7 2,3 3, 3,7 7,9 8,8 8,3 8,4 43% - Halm,2,5,7,5 2,3 2,3 2,4 2,3 97% - Træ,3,2,4,6 2,6 2,8 2,2 2,5 632% - Affald, bionedbrydeligt 1,1 1,5 1,8 2,6 3, 3,7 3,7 3,6 227% Biogas,3,3,5,6,7,8,7,7 182% 1) Opgjort i overensstemmelse med EU s VE-el-direktiv, dvs. at VE-andelen er beregnet ift. samlet bruttoproduktion af el tillagt nettoimport af el. Opgjort efter energistatistikkens retningslinier var andelen af el fra vedvarende energi og vindkraft i 27 hhv. 29,3% og 19,7% mod 26,4% og 16,8% i 26. Elproduktion fordelt efter anvendt brændsel '95 '96 '97 '98 '99 ' '1 '2 '3 '4 '5 '6 '7 Anden vedvarende energi m.m. Vindkraft Naturgas Olie Kul 11 Elproduktionen var i , hvilket er 14,2% mindre end året før. Hovedårsagen til dette fald var, at forøget vandkraftproduktion og deraf faldende priser på det nordiske engrosmarked for el betød, at Danmarks nettoeksport af el faldt betydeligt fra 26 til 27. I 27 blev 71,6 af den samlede elproduktion produceret ved brug af kul og 24,9 ved brug af naturgas, hvilket svarer til fald på hhv. 19% og 26,6% i forhold til ,4 el blev produceret ved brug af vedvarende energi, hvilket svarer til en stigning på 11,1% i forhold til 26. I figuren vises produktionen ved brug af vedvarende energi og ikke bionedbrydeligt affald, der udgør 1,4, samlet. Vindkraftanlæg gav med 25,8 det største bidrag til vedvarende energi. 4,6 el blev i 27 produceret ved brug af olie.

12 EL OG FJERNVARME Brændselsforbrug til elproduktion Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 - '7 Brændselsforbrug i alt ,9% Olie ,3% - heraf orimulsion Naturgas % Kul ,% Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Solenergi Vindkraft % Vandkraft Biomasse % - Halm % - Træ % - Affald, bionedbrydeligt % Biogas % Andre brændsler end kul til elproduktion 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 198 '85 '9 '95 ' '5 '7 Olie Naturgas Vedvarende energi m.m. Frem til begyndelsen af 199 erne har kul været det helt dominerende brændsel ved produktion af el. I 199 udgjorde andre brændsler end kul således kun 8,7% af det samlede brændselsforbrug. Frem til midten af 198 erne udgjorde olie stort set den resterende del af brændselsforbruget, men herefter har andelen af naturgas og vedvarende energi m.m. i elproduktionen været stigende. I 27 udgjorde olie, naturgas og vedvarende energi m.m. tilsammen 43,% af brændselsforbruget til elproduktion mod 4,9% i 26. Den beskedne stigning dækker over en stigning i andelen af vedvarende energi og et fald i naturgasandelen. Vedvarende energi steg således fra 16,9 % til 21,4 % og andelen som dækkes af naturgas faldt fra 2,% til 17,8%. Nettoeksport af el fordelt på lande Danmarks udenrigshandel med el varierer mere end i noget andet europæisk land. Udenrigshandlen påvirkes kraftigt af prisudviklingen på den nordiske elbørs Nordpool, som igen er under væsentlig indflydelse af de varierende nedbørsforhold i Norge og Sverige, hvor elproduktionen er domineret af vandkraft. Danmark havde i 27 en samlet nettoeksport af el på 3,4. Dette var resultatet af en nettoeksport til Tyskland på 22,8 og til gengæld nettoimport fra både Norge og Sverige på hhv. 1,1 og 9, '92 '94 '96 '98 ' '2 '4 '6'7 I alt Tyskland Norge Sverige 12

13 EL OG FJERNVARME Elkapacitet Ændring [MW] '94 - '7 Total ,4% Centrale anlæg ,1% - elproducerende ,3% - el og varmeproducerende ,2% Decentrale anlæg % Private producenter ,7% Solenergi Vindkraft % Vandkraft ,2% Elkapacitet MW '85 '9 '95 ' '5 '7 Den samlede elproduktionskapacitet er vokset betydeligt siden Vindkraftkapaciteten er ligeledes vokset og udgjorde i 27 24,1% af den samlede elkapacitet på MW. I de seneste år har såvel den samlede elkapacitet som vindkraftskapaciteten dog været næsten uændret. Elkapaciteten på de centrale anlæg har varieret gennem perioden bl.a. som følge af udfasning af ældre kulfyrede kraftværksblokke samtidig med, at nye effektive blokke er taget i brug. Vindkraftkapaciteten er for 27 opgjort til MW, heraf var havvindmøllernes kapacitet 424 MW. Centrale anlæg Decentrale anlæg Private producenter Vindkraft Kraftvarmeandel af termisk el- og fjernvarmeproduktion 1% 8% 6% 4% 2% % 198 '85 '9 '95 ' '5 '7 Ved at fremstille el og fjernvarme i forenet produktion er det muligt at udnytte den store mængde varme, der fremkommer ved termisk elproduktion. I 27 blev 52,9% af den termiske elproduktion (dvs. produktionen i alt ekskl. vindkraft og vandkraft) produceret sammen med varme mod 46,8% året før. Stigningen er især en følge af den mindre eleksport i 26, hvilket førte til et fald i produktionen af el på separate elproducerende anlæg. I 199 var andelen 36,8%, mens den i 198 var 17,6%. I 27 blev 8,5% af fjernvarmen produceret sammen med el. I 199 var andelen 58,8% og i ,1%. Fjernvarme El 13

14 EL OG FJERNVARME Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlæg Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 - '7 Produktion i alt (brutto) ,4% Centrale kraftvarmeanlæg ,7% Decentrale kraftvarmeanlæg % Fjernvarmeanlæg ,3% Private producenter 1) Kraftvarmeanlæg % Varmeproducerende anlæg ,2% Forbrug ved produktion Centrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Fjernvarmeanlæg Produktion i alt (netto) ,2% Nettoimport ,3% Indenlandsk forsyning ,2% Forbrug på raffinaderier ,7% Distributionstab ,2% Endeligt forbrug ,5% 1) Brutto- og nettoproduktion er pr. definition identiske Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlæg '85 '9 '95 ' '5 '7 Private producenter,varmeproducerende Private producenter,kraftvarmeanlæg Fjernvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Centrale kraftvarmeanlæg Produktionen af fjernvarme foregår på store centrale kraftvarmeanlæg, på decentrale kraftvarmeanlæg, fjernvarmeværker og hos private producenter. Hovedparten af fjernvarmeproduktionen kommer fra centrale kraftvarmeanlæg. Fra slutningen af 198 erne og op gennem 199 erne voksede den andel der produceres på decentrale anlæg i takt med, at rene varmeproducerende fjernvarmeværker blev bygget om til decentral kraftvarmeproduktion. I samme periode steg produktionen fra private kraftvarmeanlæg ligeledes. Fjernvarmeproduktionen var i 27 på 123,2, hvilket er 3,5% mindre end i 26. Årsagen til det lille fald er endnu ikke analyseret nærmere. I forhold til 199 er fjernvarmeproduktionen vokset 4,%. 14

15 EL OG FJERNVARME Fjernvarmeproduktion fordelt efter anvendt brændsel Ændring Direkte energiindhold [TJ] '94 - '7 Produktion i alt (brutto) ,4% Olie ,2% - heraf orimulsion Naturgas ,1% Kul ,2% Overskudsvarme ,1% Affald, ikke bionedbrydeligt ,3% Vedvarende energi % Solenergi % Geotermi % Biomasse % - Halm ,9% - Træ % - Fiskeolie % - Affald, bionedbrydeligt ,9% Biogas % Varmepumper ,% Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 - '7 Brændselsforbrug i alt ,7% Olie ,% - heraf orimulsion Naturgas ,3% Kul ,% Overskudsvarme Affald, ikke bionedbrydeligt ,6% Vedvarende energi ,% Solenergi % Geotermi % Biomasse ,4% - Halm ,1% - Træ % - Fiskeolie ,3% - Affald, bionedbrydeligt ,9% Biogas % Varmepumper Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion, procentvis fordeling 1% I perioden 198 til 27 er der sket en betydelig brændselsomlægning i produktionen af fjernvarme. I 27 var sammensætningen: 46,6% vedvarende energi m.m. (heraf biomasse 39,4), naturgas 26,4%, kul 22,4% og olie 4,6%. 8% 6% Forbruget af naturgas og vedvarende energi m.m. er vokset år for år. I 199 var andelene for naturgas og vedvarende energi m.m. henholdsvis 17,4% 4% og 31,6% (heraf biomasse 25,6%). Oliens andel faldt stærkt fra 198 til 199, hvorefter 2% den har været nogenlunde konstant. Der har fra 199 til 27 været et markant fald i forbruget af % kul, som i 199 udgjorde 44,2% af det samlede 198 '85 '9 '95 ' '5 '7 brændselsforbrug til fjernvarme. Olie Naturgas Kul Vedvarende energi m.m. 15

16 FORBRUGSOVERSIGT 27 Energiforsyning og -forbrug 27 Direkte energiindhold [TJ] I alt Råolie LPG LVN JP1 Fuelolie Halvfabrikata Raffinaderigas Flyvebenzin Motorbenzin Petroleum Gas- /dieselolie Spildolie Petroleumskoks Orimulsion Energiforsyning - Primær produktion Genbrug Import Eksport Grænsehandel Udenrigs bunkring Tilgang ved blanding Lagertræk Statistisk difference Udvinding og forgasning Raffinaderier - Råvareforbrug og produktion Forbrug ved produktion Forbrug ved distribution Centrale elproducerende anlæg - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Centrale el- og varmeprd. anlæg - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Vindmøller Vandkraftanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Fjernvarmeværker - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Private producenter - Elproducerende anlæg Kraftvarmeanlæg Varmeproducerende anlæg Bygasværker Distributionstab m.m Endeligt forbrug - Ikke energiformål Vejtransport Banetransport Søtransport, indenrigs Udenrigsluftfart Indenrigsluftfart Forsvarets transport Landbrug og skovbrug Gartneri Fiskeri Fremstillingsvirksomhed Byggeri- og anlægsvirksomhed Engroshandel Detailhandel Privat service Offentlig service Eenfamiliehuse Etageboliger

17 FORBRUGSOVERSIGT 27 Terpentin, smøreolie og bitumen Stenkul Koks m.m. Vand kraft Halm Skovflis Affald El Naturgas Solenergi Vindkraft Geotermi Brænde Træpiller Træaffald Biogas Fiskeolie, biodiesel Varmepumper Fjernvarme Bygas

18 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Bruttoenergiforbrug Ændring '9-'7 Korrigeret bruttoenergiforbrug i alt. Brændselsækvivalent [] ,7% Brændsler ,7% Olie ,8% Naturgas % Kul og koks ,2% Affald, ikke bionedbrydeligt ,9% Vedvarende energi % Energivarer ,7% Olie ,1% Naturgas ,5% Kul og koks ,4% Affald, ikke bionedbrydeligt ,5% Vedvarende energi % El ,9% Fjernvarme ,9% Bygas ,8% Anvendelser ,7% Energisektoren ,4% Ikke energiformål ,8% Transport ,8% Produktionserhverv ,6% Handels- og serviceerhverv ,8% Husholdninger ,3% Faktisk energiforbrug i alt [] ,7% Olie ,8% Naturgas % Kul og koks ,4% Affald, ikke bionedbrydeligt ,5% Vedvarende energi % Udenrigshandel med el Udenrigshandel med fjernvarme - 21,3% Faktisk energiforbrug og korrigeret bruttoenergiforbrug '85 '9 '95 ' '5 '7 Faktisk forbrug Korrigeret forbrug *) *) Nettoeleksport- og klimakorrigeret forbrug Det faktiske energiforbrug angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. Bruttoenergiforbruget fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el. Det korrigerede bruttoenergiforbrug er desuden korrigeret for klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. Formålet hermed er at få et klarere billede af udviklingen i det indenlandske energiforbrug. Det korrigerede bruttoenergiforbrug var i , hvilket er 1,4% højere end i 26. I forhold til 199 er forbruget vokset 6,7%. Det faktiske energiforbrug var i , hvilket er 2,5% mindre end i 26. Årsagen hertil er især et betydeligt fald i brændselsforbruget til elproduktion pga. fald i nettoeksporten af el. Målt i forhold til 199 er det faktiske energiforbrug 14,7% højere. Dette skal ses på baggrund af en betydelig nettoimport af el i 199 mod en nettoeksport af el i

19 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Bruttoenergiforbrug fordelt på brændsler Det korrigerede bruttoenergiforbrug i 27 er 6,7% Korrigeret 198 '85 '9 '95 ' '5 '7 Olie Naturgas Kul og koks Vedvarende energi m.m. højere end i 199, men forbruget af de enkelte brændsler har udviklet sig meget forskelligt. Forbruget af olie faldt stærkt frem til 1993, hvorefter det steg igen frem til 1997 for at stabilisere sig omkring først 383 og siden 24 omkring 35. Olieforbruget er i forhold til 199 faldet 1,8%. Forbruget af kul, som især foregår på kraftvarmeværkerne, er siden 199 faldet 41,2%. Kulforbruget er dog vokset i de seneste år. Forbruget af naturgas og vedvarende energi m.m. (dvs. vedvarende energi samt ikke bionedbrydeligt affald) er i perioden vokset henholdsvis 114% og 185%. I 27 steg forbruget af vedvarende energi m.m. 9,6% i forhold til 26. Forbruget af olie og kul steg henholdsvis 1,% og 5,5%, mens forbruget af naturgas faldt 8,1%. Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarer efter konvertering Bruttoenergiforbrug fordelt på anvendelser '85 '9 '95 ' '5 '7 Olie Kul og koks El Bygas Korrigeret Korrigeret Naturgas Vedvarende energi m.m. Fjernvarme 198 '85 '9 '95 ' '5 '7 Husholdninger Handels- og serviceerhverv Produktionserhverv Transport Ikke energiformål Energisektoren Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarer angiver bruttoenergiforbruget efter at en del af brændslerne er omformet til el, fjernvarme og bygas. Dvs. at forbruget af olie, naturgas, kul og vedvarende energi m.m. her angiver, hvad der er anvendt af disse brændsler uden for konverteringssektoren. Brændselsforbruget til elproduktion var i , hvilket er det samme som i 26. I forhold til 199 er brændselsforbruget faldet 3,9% pga. en mere effektiv elproduktion og en voksende andel vindkraft. Brændselsforbruget til fjernvarme var i 27 83, hvilket ligeledes er det samme som i 26. I forhold til 199 er brændselsforbruget vokset 6,9%. Også her er produktionen blevet mere effektiv, idet fjernvarmeproduktionen siden 199 er vokset 31,4%. Ved fordeling af bruttoenergiforbruget på anvendelser skal man være opmærksom på, at el, fjernvarme og bygas indgår med deres tilknyttede brændselsforbrug. Bruttoenergiforbruget til transport var i 27 4,% højere end året før. Forbruget i produktionserhverv faldt 1,3%. I handels- og serviceerhverv og husholdninger steg bruttoenergiforbruget henholdsvis 1,2% og 1,5%, mens bruttoenergiforbruget i energisektoren (platforme i Nordsøen og olieraffinaderier) var uændret. Sammenlignet med 199 er bruttoenergiforbruget til transport vokset 31,8%. I handels- og serviceerhverv er bruttoenergiforbruget vokset,8%, mens det i produktionserhverv og husholdninger er faldet henholdsvis 4,6% og 4,3%. Udviklingen fra 199 til 27 er meget påvirket af, at det har været muligt at producere el og fjernvarme med et stadigt mindre brændselsforbrug. 19

20 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Endeligt energiforbrug Ændring Direkte energiindhold [TJ] Klimakorrigeret forbrug Endeligt energiforbrug i alt ,4% Fordelt på energivarer - olie ,5% - naturgas ,3% - kul ,4% - affald, ikke bionedbrydeligt ,5% - vedvarende energi % - el ,1% - fjernvarme ,9% - bygas ,7% Fordelt på anvendelser Ikke energiformål ,8% Transport i alt ,9% Vejtransport ,1% Jernbanetransport ,4% Søtransport, indenrigs ,9% Luftfart ,7% Forsvarets transport ,1% Produktionserhverv i alt ,7% Landbrug og skovbrug ,% Gartneri ,2% Fiskeri ,1% Fremstillingsvirksomhed ,9% Bygge- og anlægsvirksomhed ,7% Handels- og serviceerhverv i alt ,4% Engroshandel ,5% Detailhandel ,5% Privat service ,4% Offentlig service ,9% Husholdninger i alt ,6% Eenfamiliehuse ,4% Etageboliger ,6% Faktisk forbrug Endeligt energiforbrug i alt ,2% 2

21 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Endeligt energiforbrug fordelt på anvendelser 25 Klimakorrigeret Det endelige energiforbrug består af energiforbrug til transport og ikke energiformål (fx smøreolie og asfalt) samt energiforbrug til produktion og opvarmning i produktionserhverv, handels- og serviceerhverv samt forbrug i husholdninger Ikke energiformål Transport Produktionserhverv Handelsog service-erhverv Husholdninger Det endelige energiforbrug var i , hvilket er 1,1% højere end i 26. Sammenlignet med 199 er det endelige forbrug 13,4% højere. Energiforbruget til transport er vokset støt over det meste af perioden. Fra 199 til 27 er forbruget vokset 31,9%. Energiforbruget i produktionserhverv og handels- og serviceerhverv er fra 199 til 27 vokset henholdsvis,7% og 12,4%, mens forbruget i husholdninger er vokset 8,6% Endeligt energiforbrug fordelt på energivarer Korrigeret '85 '9 '95 ' '5 '7 Olie Naturgas Det endelige energiforbrug steg med 1,1% fra 26 til 27. Forbruget af olie steg 1,4%, mens forbruget af naturgas og kul (til andet end produktion af el og fjernvarme) faldt henholdsvis 1,% og,5%. Forbruget af el og fjernvarme faldt henholdsvis,7% og 3,6%. Siden 199 er det endelige forbrug af naturgas vokset 45,3%, mens forbruget af el og fjernvarme er vokset med henholdsvis 18,1% og 25,9%. I samme periode er forbruget af olie og kul reduceret henholdsvis 1,5% og 34,4%. Det endelige forbrug af vedvarende energi var i 27 17,3% højere end året før. I forhold til 199 er forbruget af vedvarende energi vokset 18%. Kul og koks El Bygas Vedvarende energi Fjernvarme Affald, ikke bionedbrydeligt Bruttoenergiforbrug og endeligt energiforbrug pr. mio. BNP Korrigeret TJ pr. mio. BNP (2-priser) 1,2,8,4, 198 '85 '9 '95 ' '5 '7 Bruttoenergiforbrug Den økonomiske aktivitet i Danmark målt ved bruttonationalproduktet (BNP) i 2-priser, kædede værdier, er siden 198 vokset langt hurtigere end energiforbruget. I 27 var der knyttet et bruttoenergiforbrug på,61 TJ til hver mio. BNP (opgjort i 2-priser, kædede værdier) mod,998 TJ i dvs. at brændselsintensiteten i perioden er reduceret med 39,8%. I forhold til 199 har reduktionen været 26,6%. Intensiteten faldt i 27 med,3% i forhold til året før. Sammenholdes udviklingen i BNP i stedet med udviklingen i det endelige energiforbrug fås et fald i energiintensiteten på 21,9% fra 199 til 27. Reduktionen er her mindre, fordi effektiviseringerne i konverteringssektoren ikke regnes med. Intensiteten faldt i 27 med,5% i forhold til året før. Endeligt energiforbrug 21

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 28 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du energistatistikken

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik29 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 29 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort Gråt felt = foto Energistatistik 26 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 26 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 214 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 214 4 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Tal og kort. Her finder

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 213 INDHOLD - Hurtigt overblik 3 Energibalance 213 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 212 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 212 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi

Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi Miljø og energi Figur 1 Forsyning med kvælstof i husdyr- og handelsgødning 300 275 250 225 200 Tusinde tons Husdyrgødning Handelsgødning 175 98 00 02 04 06 08 10 www.statistikbanken.dk/kvael2 og kvael3

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2010 2011-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2010 2011-01 Energi 2011-01 Grønlands energiforbrug 2010 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden 2006-2010. Tallene

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2011 2012-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2011 2012-01 Energi 2012-01 Grønlands energiforbrug 2011 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu med tal for perioden 2007-2011. Tallene gør det muligt at

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2009 2010-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2009 2010-01 Energi 2010-01 Grønlands energiforbrug 2009 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden 2005-2009. Tallene

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2013

Energi. Grønlands energiforbrug 2013 Energi Grønlands energiforbrug 2013 Selvforsyningsgraden tog i 2013 endnu et gevaldigt hop opad. Årsagen er et fortsat fravær af olieefterforskningsboringer samt en stigende produktion af vandkraft, der

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv 28/4-2014, Gunnar Boye Olesen 2.1. Opsummering Det er generelt muligt at omstille erhvervslivets

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2015

Status på udvalgte nøgletal marts 2015 Status på udvalgte nøgletal marts 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Det danske BNP steg med 1, % i 214. Det er godt nyt for dansk økonomi efter den

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2014

Status på udvalgte nøgletal december 2014 Status på udvalgte nøgletal december 214 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi voksede ifølge foreløbige nationalregnskabstal med,5 pct. fra

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2014. Energiforbruget falder for tredje år i træk

Energi. Grønlands energiforbrug 2014. Energiforbruget falder for tredje år i træk Energi Grønlands energiforbrug 2014 Energiforbruget falder for tredje år i træk Grønlands samlede energiforbrug er opgjort til 8.481 TJ i 2014. Det er et fald på 5,5 pct. i forhold til 2013. Dermed falder

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Udarbejdet af PlanEnergi, Jyllandsgade 1, 9520 Skørping. August 2009 Side 1 af 14 Side 2 af 14 Indholdsfortegnelse OPGØRELSE AF CO 2 -UDLEDNINGEN I RANDERS

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark MW Faktaark Udbygning med vind i Danmark Ultimo 211 var der i alt 3.927 MW vindkraft i Danmark. 3.55 MW på land og 871 MW på havet. Vindkraft dækkede i 211 ca. 28 pct. af Danmarks elforbrug. I 211 blev

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere