Du er velkommen på Energistyrelsens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens"

Transkript

1

2 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 28 4 Produktion af primær energi 5 Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du energistatistikken i en langt mere detaljeret udgave end den her publicerede. Den samlede energistatistik med tabeller og tidsserier om energiforbrug, emissioner og beregningsforudsætninger for perioden findes også under Energi i tal og kort og er lige til at downloade. Desuden findes der beskrivelser af metoder og foretagne revisioner. Energi i tal og kort indeholder en database, som gør det muligt at designe tabeller og grafer efter eget ønske. Talgrundlaget for samtlige figurer i den trykte udgave samt en powerpoint præsentation (.ppt) af figurerne findes også på hjemmesiden. Vedvarende energi El og fjernvarme Forbrugsoversigt 28 Bruttoenergiforbrug og endeligt energiforbrug Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger Emissioner af CO 2 og andre drivhusgasser Fremskrivning af energiforbrug Energi og økonomi Energipriser Internationale forhold Begreber og definitioner 55 Nøgletal og energistatistikkens forudsætninger 58 Energistatistik 28 Udgivet i september 29 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Tlf.: , Fax , Internet Design og produktion: Energistyrelsen (Danuta Kestenbaum) Tryk: Vester Kopi as Oplag 3 5 ISBN ISBN www ISSN Spørgsmål angående metode og beregning kan rettes til Energistyrelsen, Statistiksektionen, Tlf.: eller Publikationen kan bestilles i Energistyrelsens netboghandel eller DBK Logistik Service på tlf.: Energistyrelsen er en institution under Klima- og Energiministeriet. Publikationen kan citeres med kildeangivelse. 2

3 HURTIGT OVERBLIK Fald i energiforbrug og CO 2 -udledning i 28 Det faktiske energiforbrug Det faktiske energiforbrug faldt 2,2% fra 862 i 27 til 844 i 28. Faldet skyldes både et skift fra nettoeksport til nettoimport af el, der har medført et fald i de danske kraftværkers brændselsforbrug og et fald i det endelige energiforbrug. Det samlede fald i forbruget dækker over faldende forbrug af olie og kul, mens forbruget af vedvarende energi og naturgas er vokset svagt. Det korrigerede energiforbrug Energistyrelsen opgør udover det faktiske energiforbrug et korrigeret bruttoenergiforbrug, hvor der korrigeres for brændsel knyttet til udenrigshandel med el og klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. Formålet med den korrigerede opgørelse er at få et billede af de underliggende tendenser i udviklingen. Det korrigerede bruttoenergiforbrug faldt i 28 med 1,1% til 864 mod 873 i 27. Sammenholdt med et fald i den økonomiske aktivitet målt ved BNP på 1,2% indebærer det en lille forringelse af energieffektiviteten i 28. Dette anfægter dog ikke det langsigtede billede. I forhold til 199 er det korrigerede bruttoenergiforbrug steget med 5,4%. I samme periode er BNP i faste priser vokset 42,7%. Dermed krævede hver BNP-enhed i 28 26% mindre energi end i 199. Opgjort efter EU s metode steg andelen af vedvarende energi fra 18,2% til 18,7%. Produktionen af el baseret på vedvarende energi udgjorde i 28 26,7% af den indenlandske elforsyning. Heraf bidrog vindkraft med 18,3%. I forhold til de tilsvarende opgørelser i Energistatistik 27 er der dog tale om en lille nedgang i såvel andelen af vedvarende energi i alt som andelen af el baseret på vedvarende energi. Dette skyldes især en ændret vurdering af den bionedbrydelige andel i affald, som har betydet en nedjustering af den historiske og nuværende opgørelse af forbruget af vedvarende energi. Fald i CO 2 fra energiforbrug og samlet udledning af drivhusgasser De faktiske CO 2 -udledninger fra energiforbruget faldt i 28 med 5,5%. Korrigeret for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el og klimaudsving faldt CO 2 -udledningerne med 2,1% i 28 til. Siden 199 er de korrigerede danske CO 2 -udledninger fra energiforbrug faldet med 15,3% En foreløbig opgørelse af Danmarks samlede faktiske udledninger af drivhusgasser viser et fald fra 27 til 28 på 4,3% og et samlet fald i forhold til basisåret på 7,2%. Energiforbruget på de enkelte forbrugsområder Energiforbrug til transport faldt i 28 med 1,2% i forhold til året før. Produktionserhvervenes energiforbrug faldt i 28 med 2,4% i forhold til året før, mens forbruget i handels- og serviceerhverv steg,6%. Husholdningernes energiforbrug faldt i 28 1,1%. Energiproduktion og selvforsyningsgrad Den danske produktion af råolie, naturgas og vedvarende energi m.m. faldt 1,6% i 28 til Det skyldes et fald i olieproduktionen på 7,5%, hvorimod produktionen af naturgas steg 9,1%. Danmark var i 28 det eneste land i EU, som var selvforsynende med energi. Danmarks selvforsyningsgrad for energi var i 28 13%, hvilket er uændret i forhold til 27. Det betyder, at energiproduktionen var 3% højere end energiforbruget. Store nettovalutaindtægter Danmark havde i 28 igen et stort, men faldende, overskud på udenrigshandlen med energivarer. Overskuddet var 22,1 mia. kr. mod 25,8 mia. kr. i 27. Eksporten af energiteknologi og -udstyr voksede til 64, mia. kr. i 28 mod 54, mia. kr. i 27. Eksporten af energiprodukter og -udstyr, herunder ikke mindst vindmøller, udgør en stadigt stigende andel af Danmarks samlede vareeksport. Andelen var 1,8% i 27 mod 9,7% året før. 1 Faktiske energiforbrug og korrigeret bruttoenergiforbrug '95 ' '5 '8 Faktisk forbrug Korrigeret forbrug 3

4 ENERGIBALANCE 28 Energibalance 28 I alt Råolie og halvfabrikata Olieprodukter Naturgas Kul og koks Affald, ikke bionedbrydeligt Vedvarende energi El Fjernvarme Bygas Direkte energiindhold [TJ] Energiforbrug i alt Primær produktion Genbrug Import Eksport Grænsehandel Udenrigs bunkring Lagertræk Statistisk difference Energisektor Udvinding og forgasning Raffinaderiproduktion Forbrug ved raffinaderiprod Forbrug ved distribution Konverteringssektor Centrale anlæg Vindmøller og vandkraftsanlæg Decentrale anlæg Fjernvarmeanlæg Sekundære producenter Bygasværker Egetforbrug ved produktion Distributionstab m.m Endeligt energiforbrug Ikke energiformål Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger Anm. Energibalancen giver et samlet overblik over forsyning, konvertering og forbrug af energi. En mere detaljeret opgørelse af tilgang (sorte tal) og afgang (røde tal) af de enkelte energivarer findes i tabellen Energiforsyning og forbrug 28 Selvforsyningsgrad 25% 2% 15% 1% 5% % 198 '85 '9 '95 ' '5 '8 Energi i alt Olie Selvforsyningsgraden er opgjort som produktion af primær energi sat i forhold til klimakorrigeret bruttoenergiforbrug. Selvforsyningen med olie opgøres som produktion af råolie sat i forhold til den del af bruttoenergiforbruget, der udgøres af olie. Danmark blev i 1997 for første gang i nyere tid selvforsynende med energi. I 28 var selvforsyningsgraden 13% mod 52% i 199 og kun 5% i 198. Selvforsyningsgraden toppede i 24 med 156%. Danmark har siden 1993 været mere end selvforsynende med olie, hvilket giver sig udslag i en årlig nettoeksport. I 28 var selvforsyningsgraden for olie 177%. Selvforsyningsgraden for olie toppede ligeledes i 24 og er faldet de seneste fire år. 4

5 PRODUKTION AF PRIMÆR ENERGI Produktion af primær energi Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9-'8 Produktion i alt % Råolie % Naturgas % Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Produktion og forbrug af vedvarende energi Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9-'8 Produktion af vedvarende energi % Solenergi % Vindkraft % Vandkraft % Geotermi % Biomasse % - Halm % - Skovflis % - Brænde % - Træpiller % - Træaffald % - Affald, bionedbrydeligt % - Bioolie % Biogas % Biodiesel Varmepumper % Import af vedvarende energi Brænde Skovflis Træpiller Bioethanol Biodiesel Eksport af vedvarende energi Biodiesel Forbrug af vedvarende energi % 5

6 PRODUKTION AF PRIMÆR ENERGI Primær energiproduktion '85 '9 '95 ' '5 '8 Råolie Naturgas Vedvarende energi m.m. Ved primær energi forstås råolie, naturgas, vedvarende energi (herunder bionedbrydeligt affald) og ikke bionedbrydeligt affald. Produktionen af primær energi er vokset stærkt siden 198, hvor produktionen af vedvarende energi var dominerende. Råolieproduktionen har været jævnt stigende indtil 24, hvorefter der er indtrådt et fald, mens produktionen af naturgas tog fart fra I 28 var produktionen af råolie, naturgas og vedvarende energi m.m. (inkl. ikke bionedbrydeligt affald) 1119 mod 425 i 199 og 4 i 198. I forhold til 27 faldt produktionen 1,6%. I 28 faldt produktionen af råolie med 7,5% mens naturgasproduktionen steg 9,1%. Produktionen af vedvarende energi m.m. faldt i 28 med,8%. Olie- og gasreserver 3 2 Reserverne af råolie og naturgas er opgjort som de mængder, der inden for en overordnet økonomisk ramme kan indvindes med kendt teknologi. Reserverne revurderes løbende i takt med nye fund og ændringer i beregningsforudsætningerne. Således er råoliereserven i dag vurderet højere end i 199 uanset en betydelig produktion siden da De samlede reserver af råolie og naturgas er pr. ultimo 28 opgjort til henholdsvis 2 mio. m 3 og 17 mia. Nm 3 svarende til 12 års råolieproduktion og 11 års naturgasproduktion med en aktivitet på 28-niveau. Kilde: Danmarks olie- og gasproduktion 28. Råolie, mio. m 3 Naturgas, mia. Nm 3 Naturgasforbrug og flaring på platforme i Nordsøen Udvindingen af råolie og naturgas er ledsaget af et forbrug af naturgas til produktion og ilandføring. I 28 var forbruget 27,7 svarende til 16,1% af det samlede naturgasforbrug i Danmark. I 27 var forbruget på platformene 27,8. Ved produktionen på nordsøfelterne foregår der tillige flaring (afbrænding) af naturgas. Flaring medregnes ikke i energiforbruget, men indgår i Danmarks internationale opgørelse af drivhusgasser og er CO 2 -kvoteomfattet. Flaring blev i 28 opgjort til 5,1 mod 6,1 i '85 '9 '95 ' '5 '8 Energiforbrug Flaring 6

7 VEDVARENDE ENERGI Produktion af vedvarende energi fordelt på energivarer '85 '9 '95 ' '5 '8 Vind Træ Affald, bionedbrydeligt Halm Biogas Varmepumper m.m. Under vedvarende energi medtages solenergi, vindog vandkraft, geotermi, biomasse (herunder bionedbrydeligt affald), biodiesel, bioethanol, biogas og varmepumper. Produktionen af vedvarende energi er i 28 opgjort til 121,5, hvilket er 1,4 mindre end året før. Det svarer til et fald på 1,2%. Produktionen af vedvarende energi er i perioden vokset med 155%. Vindkraft faldt i 28 med,9 til 24,9 pga. dårlige vindforhold i 28. Produktionen af biomasse var i 28 81,7. Heraf udgjorde halm 15,4, træ 41,2, bionedbrydeligt affald 23,5,1 og bioolie 1,6. I forhold til 27 er produktionen af biomasse faldet 3,1%. Forbrug af affald '95 ' '5 '8 Affald, ikke bionedbrydeligt Affald, bionedbrydeligt Forbruget af affald til produktion af el og fjernvarme er vokset betydeligt over tiden. Det samlede forbrug af affald er fra 199 til 28 vokset fra 15,5 til 4,1 svarende til en stigning på 158%. I energi- og CO 2 -emissionsstatistik fordeles affald i to komponenter: Bionedbrydeligt affald og ikke bionedbrydeligt affald. Ifølge internationale konventioner skal den bionedbrydelige del regnes med som vedvarende energi. I energistatistikken er tidligere forudsat, at 77,7% af forbruget af affald er bionedbrydeligt. Efter et udredningsarbejde varetaget af DMU er denne andel nu forudsat at være 58,8%. Bionedbrydeligt affald indgår med stor vægt i det samlede forbrug af vedvarende energi. Virkningen af revisionen har været en formindskelse i størrelsesordenen ét procentpoint af den andel, som vedvarende energi udgør af det samlede energiforbrug. Forbrug af vedvarende energi Produktion af vedvarende energi er vokset stærkt siden 198. Hertil kommer i de senere år en stigende nettoimport af vedvarende energi. I 28 var nettoimporten af vedvarende energi 18,3 idet der blev importeret 21,7 (hovedsagelig biomasse) og eksporteret 3,4 (biodiesel). I 28 blev der i alt forbrugt 139,8 vedvarende energi mod 138,4 i 27 og 47,7 i 199. Øget anvendelse af vedvarende energi giver et væsentligt bidrag til at reducere den danske CO 2 - emission. 198 '85 '9 '95 ' '5 '8 Nettoimport af vedvarende energi Produktion af vedvarende energi 7

8 VEDVARENDE ENERGI Anvendelse af vedvarende energi i El og fjernvarme Endeligt forbrug Vind Halm Træ Biogas Affald Varmepumper m.m. I 28 var det samlede forbrug af vedvarende energi (produktion plus nettoimport) 139,8, hvoraf 83,7 blev anvendt til produktion af el og fjernvarme. I el- og fjernvarmeproduktionen var vindkraft og bionedbrydeligt affald klart dominerende med henholdsvis 24,9 og 22,3. Forbruget af træ, halm og biogas udgjorde henholdsvis 2,7, 1,5 og 2,6. 56,1 vedvarende energi indgik i det endelige energiforbrug, dvs. til procesforbrug og opvarmning i produktionserhverv og handels- og serviceerhverv samt rumopvarmning i husholdninger. I det endelige forbrug vejer biomasse, især brænde, tungest. Vedvarende energi - andel af samlet energiforbrug 2% 15% 1% 5% % 198 '85 '9 '95 ' '5 '8 Det faktiske energiforbrug angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. Opgjort med den nye fordeling af affald dækkede vedvarende energi i 28 16,6% af det samlede faktiske energiforbrug mod 16,% året før. I 199 var andelen 6,3%. Det korrigerede bruttoenergiforbrug fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug tilknyttet til udenrigshandel med el og klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. I 28 var vedvarende energis andel af det korrigerede bruttoenergiforbrug 16,5% mod 16,3% året før. I 199 var andelen 6,1%. Bortset fra år med stor nettoeksport af el har andelen af vedvarende energi beregnet på de to måder udviklet sig ens. Andel af faktisk energiforbrug Andel af korrigeret bruttoenergiforbrug Andel af vedvarende energi iflg. EU-opgørelse 2% 15% 1% 5% % 1994'95 ' '5 '8 Andel af vedvarende energi iflg. EU-opgørelse I henhold til EU s direktiv om vedvarende energi opgøres andelen af vedvarende energi på en anden måde. Ved EU s beregning tages udgangspunkt i det endelige energiforbrug, som udtrykker energiforbruget hos slutbrugerne, ekskl. grænsehandel og forbrug til ikke energiformål. Til det endelige energiforbrug lægges distributionstab og egetforbrug ved el- og fjernvarmeproduktion. Vedvarende energi er i EUopgørelse defineret som slutforbruget af vedvarende energi samt el- og fjernvarmeproduktion baseret på vedvarende energi. EU mangler fortsat at få fastlagt nogle detaljer i opgørelsesmetoden. I 28 var andelen af vedvarende energi ifølge EUopgørelsen (når varmepumper indgår med sit fulde bidrag) 18,7% mod 18,2% året før, altså ca. to procentpoint højere end i de nationale opgørelser. 8

9 VEDVARENDE ENERGI Antal vindkraftanlæg og -kapacitet fordelt på størrelse Antal vindkraftanlæg i alt kw kw kw kw Vindkraftkapacitet i alt [MW] kw kw kw kw Vindkraftkapacitet efter anlægsstørrelse kw Den samlede installerede vindkraftkapacitet steg en smule (39 MW / 1,2%) fra 27 til 28. Udviklingen har i en årrække gået mod færre, men større vindkraftanlæg. Siden år 2 er det samlede antal møller således faldet med mere end 1, hvilket dækker over et fald i antallet af mindre møller under 5 kw på mere end 16 og til gengæld en stigning i antallet af møller større end 5 kw på mere end 6. Af samme grund står møller mindre end 5 kw i dag for blot 11% af den samlede kapacitet, hvor andelen i år 2 var 22% kw kw kw 2 - kw Vindkapacitet og vindkrafts andel af indenlandsk elforsyning MW % 15% 1% 5% I 28 producerede vindkraft svarende til 18,9% af den indenlandske elforsyning mod 19,8% i 27 og kun 1,9% i 199. I 28 var andelen påvirket af dårlige vindforhold. Udviklingen i vindmøllernes kapacitet og produktion følges ikke altid ad, idet produktionen af vindkraft i de enkelte år i høj grad afhænger af vindforholdene, som kan være svingende. I 28 var vindkapaciteten 3163 MW mod 3124 MW året før. I 199 var vindkapaciteten 326 MW. 198 '85 '9 '95 ' '5 '8 Vindkapacitet [MW] Vindkraft i pct. af elforsyning % 9

10 EL OG FJERNVARME Elproduktion fordelt efter produktionsanlæg Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 - '8 Elproduktion i alt (brutto) ,1% Centrale elprod. anlæg ,% Centrale kraftvarmeanlæg ,% - heraf separat elproduktion ,% Decentrale kraftvarmeanlæg % Sekundære producenter % - Elproducerende anlæg 1) Kraftvarmeanlæg 1) % Vindmøller 1) % Vandkraftanlæg 1) ,9% Egetforbrug ved produktion ,5% Centrale elprod. anlæg ,% Centrale kraftvarmeanlæg ,9% Decentrale kraftvarmeanlæg % Elproduktion i alt (netto) ,1% Nettoeleksport ,4% Indenlandsk elforsyning ,1% Forbrug ved konvertering Distributionstab m.m. 2) ,7% Indenlandsk elforbrug ,9% Forbrug i energisektoren ,% Endeligt elforbrug ,7% 1) Brutto- og nettoproduktionen er pr. definition identiske. 2) Bestemmes som forskellen mellem forsyning og forbrug. Elproduktion fordelt efter produktionsform '85 '9 '95 ' '5 '8 Centrale anlæg, separat produktion Centrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Sekundære producenter Vindmøller og vandkraftanlæg Elproduktionen var i ,, hvilket er 7,1% mindre end året før. Hovedårsagen til dette fald er, at Danmarks nettoudveksling af el skiftede fra nettoeksport i 27 til nettoimport i 28. Produktionen af el foregår på centrale anlæg, på decentrale kraftvarmeanlæg, på vindkraftanlæg og hos sekundære producenter (dvs. producenter, hvor hovedproduktet ikke er energi, fx industri-, gartneri- eller affaldsbehandlingsvirksomheder). På centrale anlæg sker elproduktionen som separat elproduktion eller som kombineret el- og varmeproduktion. Af den samlede elproduktion på 131, kom 8,6 (62%) fra centrale anlæg - heraf 47,1 som separat produktion. Den separate elproduktion varierer meget fra år til år som følge af udsving i udenrigshandelen med el. Elproduktionen fra decentrale anlæg og sekundære producenter var hhv. 17,1 og 8,1. Vindkraftanlæg producerede 24,9 el. 1

11 EL OG FJERNVARME Elproduktion fordelt efter anvendt brændsel Ændring Direkte energiindhold [TJ] '94 - '8 Elproduktion i alt (brutto) ,5% Olie ,5% - heraf orimulsion Naturgas % Kul ,5% Overskudsvarme Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Solenergi % Vindkraft % Vandkraft ,9% Biomasse % - Halm % - Træ % - Affald, bionedbrydeligt % Biogas % El fra vedvarende energi: Andel af indenlandsk elforsyning 1) Ændring [%] '9 - '8 Vedvarende energi 5, 5,5 1,8 15,3 26,3 24, 27,1 26,7 429% Solenergi,,,,,,,, Vindkraft 3,2 3,2 7,7 11,6 17,6 15,8 18,8 18,3 469% Vandkraft,1,1,1,1,1,1,1,1-26,1% Biomasse 1,5 2, 2,5 3,1 7,9 7,4 7,5 7,7 415% - Halm,2,5,7,5 2,3 2,4 2,3 1,6 585% - Træ,3,2,4,6 2,8 2,2 2,5 3,2 845% - Affald, bionedbrydeligt,9 1,2 1,4 2, 2,8 2,8 2,7 2,9 215% Biogas,3,3,5,6,8,7,7,7 161% 1) Opgjort i overensstemmelse med EU s VE-el-direktiv, dvs. at VE-andelen er beregnet ift. samlet bruttoproduktion af el tillagt nettoimport af el. Elproduktion fordelt efter anvendt brændsel I 28 blev 62,9 af den samlede elproduktion produceret ved brug af kul, hvilket svarer til et fald på 12,2% i forhold til ,9 el blev produceret ved brug af naturgas, og 39,1 ved brug af vedvarende energi m.m., hvilket er henholdsvis,3% mere og 1,8% mindre end året før. Vindkraftanlæg gav med 24,9 det største bidrag til vedvarende energi. I 28 blev 4,1 el produceret ved brug af olie ' '5 '8 Anden vedvarende energi m.m. Olie Vindkraft Kul Naturgas 11

12 EL OG FJERNVARME Brændselsforbrug til elproduktion Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 - '8 Brændselsforbrug i alt ,1% Olie ,3% - heraf orimulsion Naturgas % Kul ,6% Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Solenergi Vindkraft % Vandkraft ,9% Biomasse % - Halm % - Træ % - Affald, bionedbrydeligt % Biogas % Andre brændsler end kul til elproduktion 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 198 '85 '9 '95 ' '5 '8 Olie Naturgas Vedvarende energi m.m. Frem til begyndelsen af 199 erne har kul været det helt dominerende brændsel ved produktion af el. I 199 udgjorde andre brændsler end kul således kun 8,7% af det samlede brændselsforbrug. Frem til midten af 198 erne udgjorde olie stort set den resterende del af brændselsforbruget, men herefter og frem til slutningen af 199 erne er andelen af naturgas og vedvarende energi m.m. steget og har de senere år, sammen med 3-4% olie, udgjort omkring 4-5% af brændselsforbruget. I 28 udgjorde olie, naturgas og vedvarende energi m.m. således tilsammen 46,5% af brændselsforbruget til elproduktion mod 43,6% i 27. Stigningen dækker over mindre stigninger i andelen af både vedvarende energi m.m. og naturgas. Vedvarende energi m.m. steg således fra 22,4% til 23,7% og andelen, som dækkes af naturgas, steg fra 17,5% til 19,2%. Nettoeksport af el fordelt på lande Danmarks udenrigshandel med el varierer mere end i noget andet europæisk land. Udenrigshandlen påvirkes kraftigt af prisudviklingen på den nordiske elbørs Nordpool, som igen er under væsentlig indflydelse af de varierende nedbørsforhold i Norge og Sverige, hvor elproduktionen er domineret af vandkraft, brændselspriser og prisen på CO 2 -kvoter. Danmark havde i 28 en samlet nettoimport af el på 5,2. Dette var resultatet af en nettoimport fra Norge og Sverige på henholdsvis 15,8 og 17,4 og en nettoeksport til Tyskland på 28, '95 ' '5 '8 I alt Tyskland Norge Sverige 12

13 EL OG FJERNVARME Elkapacitet Ændring [MW] '94 - '8 Total ,1% Centrale anlæg ,2% - Elproducerende ,5% - El og varmeproducerende ,5% Decentrale anlæg % Sekundære producenter % Solenergi % Vindkraft % Vandkraft ,2% Elkapacitet MW '85 '9 '95 ' '5 '8 Centrale anlæg Decentrale anlæg Den samlede elproduktionskapacitet er vokset betydeligt siden Vindkraftkapaciteten er ligeledes vokset og udgjorde i 28 24,1% af den samlede elkapacitet på MW. I de seneste år har såvel den samlede elkapacitet som vindkraftskapaciteten været næsten uændret. Elkapaciteten på de centrale anlæg har varieret gennem perioden bl.a. som følge af udfasning af ældre kulfyrede kraftværksblokke samtidig med, at nye effektive blokke er taget i brug. Vindkraftkapaciteten er for 28 opgjort til MW, heraf var havvindmøllernes kapacitet 424 MW. Sekundære producenter Vindkraft Kraftvarmeandel af termisk el- og fjernvarmeproduktion 1% 8% 6% 4% 2% % 198 '85 '9 '95 ' '5 '8 Fjernvarme El Ved at fremstille el og fjernvarme i forenet produktion er det muligt at udnytte den store mængde varme, der fremkommer ved termisk elproduktion. I 28 blev 55,4% af den termiske elproduktion (dvs. produktionen i alt ekskl. vindkraft og vandkraft) produceret sammen med varme mod 51,7% året før. Stigningen er især en følge af skiftet fra eleksport i 27 til elimport i 28, hvilket førte til et fald i produktionen af el på separate elproducerende anlæg. I 199 var andelen 36,8%, mens den i 198 var 17,6%. I 28 blev 79,7% af fjernvarmen produceret sammen med el. I 199 var andelen 58,8% og i ,1%. 13

14 EL OG FJERNVARME Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlæg Ændring Direkte enrgiindhold [TJ] '9 - '8 Produktion i alt (brutto) ,9% Centrale kraftvarmeanlæg ,6% Decentrale kraftvarmeanlæg % Fjernvarmeanlæg ,3% Sekundære producenter - Kraftvarmeanlæg 1) % - Varmeproducerende anlæg 1) ,3% Forbrug ved produktion Centrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Fjernvarmeanlæg Produktion i alt (netto) ,% Nettoimport ,3% Indenlandsk forsyning ,% Forbrug på raffinaderier ,3% Distributionstab ,% Endeligt forbrug ,2% 1) Brutto- og nettoproduktion er pr. definition identiske. Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlæg '85 '9 '95 ' '5 '8 Sekundære prod.,varmeproducerende Sekundære prod.,kraftvarmeanlæg Fjernvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Centrale kraftvarmeanlæg Produktionen af fjernvarme foregår på store centrale kraftvarmeanlæg, på decentrale kraftvarmeanlæg, fjernvarmeværker og hos sekundære producenter som fx industrivirksomheder, gartnerier og affaldsbehandlingsvirksomheder. Hovedparten af fjernvarmeproduktionen kommer fra centrale kraftvarmeanlæg. Fra slutningen af 198 erne og op gennem 199 erne voksede den andel, der produceres på decentrale anlæg, i takt med, at rene varmeproducerende fjernvarmeværker blev bygget om til decentral kraftvarmeproduktion. I samme periode steg produktionen ligeledes fra private kraftvarmeanlæg. Den samlede fjernvarmeproduktion var i 28 på 123,7. I forhold til 199 er produktionen af fjernvarme vokset 33,9% og i forhold til 198 er stigningen på 56,5%. 14

15 EL OG FJERNVARME Fjernvarmeproduktion fordelt efter anvendt brændsel Ændring Direkte energiindhold [TJ] '94 - '8 Produktion i alt (brutto) ,4% Olie ,8% - heraf orimulsion Naturgas ,9% Kul ,7% Overskudsvarme ,1% Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Solenergi % Geotermi % Biomasse % - Halm ,% - Træ % - Bioolie % - Affald, bionedbrydeligt ,5% Biogas % Varmepumper ,1% Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 - '8 Brændselsforbrug i alt ,6% Olie ,5% - heraf orimulsion Naturgas ,5% Kul ,4% Overskudsvarme Affald, ikke bionedbrydeligt ,3% Vedvarende energi ,% Solenergi % Geotermi % Biomasse ,7% - Halm ,9% - Træ % - Bioolie % - Affald, bionedbrydeligt ,5% Biogas % Varmepumper Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion, procentvis fordeling 1% 8% 6% 4% 2% % 198 '85 '9 '95 ' '5 '8 Olie Naturgas Kul Vedvarende energi m.m. I perioden 198 til 28 er der sket en betydelig brændselsomlægning i produktionen af fjernvarme. I 28 var sammensætningen: 46,2% vedvarende energi m.m. (heraf ikke bionedbrydeligt affald 8,9%, biomasse 35,4% og øvrigt VE 2,1%), naturgas 27,8%, kul 22, % og olie 3,8%. Forbruget af naturgas og vedvarende energi m.m. er vokset år for år. I 199 var andelene for naturgas og vedvarende energi m.m. henholdsvis 17,4% og 31,6% (heraf biomasse 24,9%). Oliens andel faldt stærkt fra 198 til 199, hvorefter den har været nogenlunde konstant. Der har fra 199 til 28 været et markant fald i forbruget af kul, som i 199 udgjorde 44,2% af det samlede brændselsforbrug til fjernvarme. 15

16 FORBRUGSOVERSIGT 28 Energiforsyning og -forbrug 28 Direkte energiindhold [TJ] I alt Råolie LPG LVN JP1 Fuelolie Halvfabrikata Raffinaderigas Flyvebenzin Motorbenzin Petroleum Gas- /dieselolie Spildolie Petroleumskoks Orimulsion Energiforsyning - Primær produktion Genbrug Import Eksport Grænsehandel Udenrigs bunkring Tilgang ved blanding Lagertræk Statistisk difference Udvinding og forgasning Raffinaderier - Råvareforbrug og produktion Forbrug ved produktion Forbrug ved distribution Centrale elproducerende anlæg - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Centrale el- og varmeprod. anlæg - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Vindmøller Vandkraftanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Fjernvarmeværker - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Sekundære producenter - Elproducerende anlæg Kraftvarmeanlæg Varmeproducerende anlæg Bygasværker Distributionstab m.m Endeligt forbrug - Ikke energiformål Vejtransport Banetransport Søtransport, indenrigs Udenrigsluftfart Indenrigsluftfart Forsvarets transport Landbrug og skovbrug Gartneri Fiskeri Fremstillingsvirksomhed Byggeri- og anlægsvirksomhed Engroshandel Detailhandel Privat service Offentlig service Énfamiliehuse Etageboliger

17 FORBRUGSOVERSIGT 28 Terpentin, smøreolie og bitumen Naturgas Stenkul Koks m.m. Vand kraft Halm Skovflis Affald Solenergi Vindkraft Geotermi Brænde Træpiller Træaffald Biogas Bioolie ogdiesel m.m. El Varmepumper Fjernvarme Bygas

18 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Bruttoenergiforbrug Ændring '9-'8 Korrigeret bruttoenergiforbrug i alt. Brændselsækvivalent [] ,4% Brændsler ,4% Olie ,1% Naturgas % Kul og koks ,% Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Energivarer ,4% Olie ,2% Naturgas ,% Kul og koks ,7% Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % El ,6% Fjernvarme ,5% Bygas ,6% Anvendelser ,4% Energisektoren ,7% Ikke energiformål ,6% Transport ,1% Produktionserhverv ,3% Handels- og serviceerhverv ,1% Husholdninger ,8% Faktisk energiforbrug i alt [] ,1% Olie ,7% Naturgas % Kul og koks ,6% Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Udenrigshandel med el ,4% Udenrigshandel med fjernvarme - 21,3% Faktisk energiforbrug og korrigeret bruttoenergiforbrug '85 '9 '95 ' '5 '8 Faktisk forbrug Korrigeret forbrug *) *) Nettoeleksport- og klimakorrigeret forbrug Det faktiske energiforbrug angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. Bruttoenergiforbruget fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el. Det korrigerede bruttoenergiforbrug er desuden korrigeret for klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. Formålet hermed er at få et klarere billede af udviklingen i det indenlandske energiforbrug. Det korrigerede bruttoenergiforbrug var i , hvilket er 1,1% lavere end i 27. I forhold til 199 er forbruget vokset 5,4%. Det faktiske energiforbrug var i , hvilket er 2,2% mindre end i 27. I modsætning til 27 havde Danmark nettoimport af el i 28, hvilket førte til et fald i brændselsforbruget til elproduktion. Målt i forhold til 199 er det faktiske energiforbrug 12,1% højere. Dette skal ses på baggrund af en betydelig større nettoimport af el i 199 end i

19 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Bruttoenergiforbrug fordelt på brændsler Det korrigerede bruttoenergiforbrug i 28 er 1,1% Korrigeret 198 '85 '9 '95 ' '5 '8 Olie Kul og koks Naturgas Vedvarende energi m.m. lavere end i 199, men forbruget af de enkelte brændsler har udviklet sig meget forskelligt. Forbruget af olie faldt stærkt frem til 1993, hvorefter det steg igen frem til 1997 for at stabilisere sig omkring først 38 og siden 24 omkring 35. Olieforbruget er i forhold til 199 faldet 4,1%. Forbruget af kul, som især foregår på kraftvarmeværkerne, er siden 199 faldet 43,%. Forbruget af naturgas og vedvarende energi m.m. (dvs. vedvarende energi og ikke bionedbrydeligt affald) er i perioden vokset 117% og 188%. I 28 steg forbruget af naturgas og vedvarende energi m.m. henholdsvis 1,1% og,7% i forhold til 27. Forbruget af olie og kul faldt henholdsvis 2,% og 2,8%. Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarer efter konvertering Bruttoenergiforbrug fordelt på anvendelser Korrigeret 198 '85 '9 '95 ' '5 ' Olie Kul og koks El Bygas Naturgas Korrigeret Vedvarende energi m.m. Fjernvarme 198 '85 '9 '95 ' '5 '8 Energisektoren Transport Handels- og serviceerhverv Ikke energiformål Produktionserhverv Husholdninger Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarer angiver bruttoenergiforbruget, efter at en del af brændslerne er omformet til el, fjernvarme og bygas. Dvs. at forbruget af olie, naturgas, kul og vedvarende energi m.m. her angiver, hvad der er anvendt af disse brændsler uden for konverteringssektoren. Brændselsforbruget til elproduktion var i , hvilket er 1,3% mindre end i 27. I forhold til 199 er brændselsforbruget faldet 3,6% pga. en mere effektiv elproduktion og en voksende andel vindkraft. Brændselsforbruget til fjernvarme var i 28 79, hvilket er det samme som i 27. I forhold til 199 er brændselsforbruget vokset 2,5%. Også her er produktionen blevet mere effektiv, idet fjernvarmeproduktionen siden 199 er vokset 33,9%. Ved fordeling af bruttoenergiforbruget på anvendelser skal man være opmærksom på, at el, fjernvarme og bygas indgår med deres tilknyttede brændselsforbrug. Bruttoenergiforbruget til transport var i 28 1,2% lavere end året før. Forbruget i produktionserhverv og husholdninger faldt henholdsvis 2,8% og 1,1%. I energisektoren (platforme i Nordsøen og olieraffinaderier) og handels- og serviceerhverv steg bruttoenergiforbruget 5,9% og,6%. Sammenlignet med 199 er bruttoenergiforbruget til transport vokset 3,1%. I handels- og serviceerhverv er bruttoenergiforbruget vokset 1,1%, mens det i produktionserhverv og husholdninger er faldet henholdsvis 7,3% og 5,8%. Udviklingen fra 199 til 28 er meget påvirket af, at det har været muligt at producere el og fjernvarme med et stadigt mindre brændselsforbrug. 19

20 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Endeligt energiforbrug Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9-'8 Klimakorrigeret forbrug Endeligt energiforbrug i alt ,5% Fordelt på energivarer Olie ,7% Naturgas ,% Kul og koks ,7% Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % El ,8% Fjernvarme ,8% Bygas ,% Fordelt på anvendelser Ikke energiformål ,6% Transport i alt ,1% Vejtransport ,3% Jernbanetransport ,3% Søtransport, indenrigs ,2% Luftfart ,6% Forsvarets transport ,4% Produktionserhverv i alt ,3% Landbrug og skovbrug ,7% Gartneri ,3% Fiskeri ,5% Fremstillingsvirksomhed ,2% Bygge- og anlægsvirksomhed ,5% Handels- og serviceerhverv i alt ,5% Engroshandel ,6% Detailhandel ,1% Privat service ,2% Offentlig service ,% Husholdninger i alt ,5% Eenfamiliehuse ,5% Etageboliger ,6% Faktisk forbrug Endeligt energiforbrug i alt ,7% 2

21 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Endeligt energiforbrug fordelt på anvendelser 25 Klimakorrigeret Det endelige energiforbrug består af energiforbrug til transport og ikke energiformål (fx smøreolie og asfalt) samt energiforbrug til produktion og opvarmning i produktionserhverv, handels- og serviceerhverv samt forbrug i husholdninger Ikke energiformål Transport Produktionserhverv Handelsog service-erhverv Husholdninger Det endelige energiforbrug var i , hvilket er 1,5% lavere end i 27. Sammenlignet med 199 er det endelige forbrug 11,5% højere. Energiforbruget til transport er vokset støt over det meste af perioden, dog er der sket et fald på 1,2% fra 27 til 28. I perioden fra 199 til 28 er forbruget vokset 3,1%. Energiforbruget i produktionserhverv er fra 199 til 28 faldet 2,3%, mens forbruget i handels- og serviceerhverv og husholdninger er vokset henholdsvis 12,5% og 7,5% Endeligt energiforbrug fordelt på energivarer Korrigeret 198 '85 '9 '95 ' '5 '8 Det endelige energiforbrug faldt med 1,5% fra 27 til 28. Forbruget af olie faldt 2,8%, mens forbruget af naturgas og kul (til andet end produktion af el og fjernvarme) faldt henholdsvis,5% og 15,7%. Forbruget af el faldt med,7%, mens forbruget af fjernvarme steg,4%. Siden 199 er det endelige forbrug af naturgas vokset 45,%, mens forbruget af el og fjernvarme er vokset med henholdsvis 16,8% og 26,8%. I samme periode er forbruget af olie og kul reduceret henholdsvis 4,7% og 44,7%. Det endelige forbrug af vedvarende energi var i 28 2,3% højere end året før. I forhold til 199 er forbruget af vedvarende energi vokset 11%. Olie Kul og koks El Bygas Naturgas Vedvarende energi m.m. Fjernvarme Bruttoenergiforbrug og endeligt energiforbrug pr. mio. BNP Korrigeret TJ pr. mio. BNP (2-priser) 1,2,8,4, 198 '85 '9 '95 ' '5 '8 Bruttoenergiforbrug Endeligt energiforbrug Den økonomiske aktivitet i Danmark målt ved bruttonationalproduktet (BNP) i 2-priser, kædede værdier, er siden 198 vokset betydeligt hurtigere end energiforbruget. I 28 var der knyttet et bruttoenergiforbrug på,64 TJ til hver mio. BNP (opgjort i 2-priser, kædede værdier) mod,818 TJ i dvs. at brændselsintensiteten i perioden er reduceret 26,1%. Intensiteten steg i 28 med,1% i forhold til året før. Sammenholdes udviklingen i BNP i stedet med udviklingen i det endelige energiforbrug fås et fald i energiintensiteten på 21,9% fra 199 til 29. Reduktionen er her mindre, fordi effektiviseringerne i konverteringssektoren ikke regnes med. Intensiteten faldt i 28 med,3% i forhold til året før. 21

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik29 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 29 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik27 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 27 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort Gråt felt = foto Energistatistik 26 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 26 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 214 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 214 4 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Tal og kort. Her finder

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 213 INDHOLD - Hurtigt overblik 3 Energibalance 213 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 212 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 212 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi

Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi Miljø og energi Figur 1 Forsyning med kvælstof i husdyr- og handelsgødning 300 275 250 225 200 Tusinde tons Husdyrgødning Handelsgødning 175 98 00 02 04 06 08 10 www.statistikbanken.dk/kvael2 og kvael3

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2010 2011-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2010 2011-01 Energi 2011-01 Grønlands energiforbrug 2010 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden 2006-2010. Tallene

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2011 2012-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2011 2012-01 Energi 2012-01 Grønlands energiforbrug 2011 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu med tal for perioden 2007-2011. Tallene gør det muligt at

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2009 2010-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2009 2010-01 Energi 2010-01 Grønlands energiforbrug 2009 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden 2005-2009. Tallene

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Udarbejdet af PlanEnergi, Jyllandsgade 1, 9520 Skørping. August 2009 Side 1 af 14 Side 2 af 14 Indholdsfortegnelse OPGØRELSE AF CO 2 -UDLEDNINGEN I RANDERS

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv 28/4-2014, Gunnar Boye Olesen 2.1. Opsummering Det er generelt muligt at omstille erhvervslivets

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2014

Status på udvalgte nøgletal december 2014 Status på udvalgte nøgletal december 214 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi voksede ifølge foreløbige nationalregnskabstal med,5 pct. fra

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2015

Status på udvalgte nøgletal marts 2015 Status på udvalgte nøgletal marts 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Det danske BNP steg med 1, % i 214. Det er godt nyt for dansk økonomi efter den

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2013

Energi. Grønlands energiforbrug 2013 Energi Grønlands energiforbrug 2013 Selvforsyningsgraden tog i 2013 endnu et gevaldigt hop opad. Årsagen er et fortsat fravær af olieefterforskningsboringer samt en stigende produktion af vandkraft, der

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere