Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort"

Transkript

1 Gråt felt = foto Energistatistik 26

2 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 26 4 Produktion af primær energi 5 Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du energistatistikken i en langt mere detaljeret udgave end den her publicerede. Den samlede energistatistik med tabeller og tidsserier om energiforbrug, emissioner og beregningsforudsætninger for perioden findes også under Energi i tal og kort og er lige til at downloade. Desuden findes der beskrivelser af metoder og foretagne revisioner. Energi i tal og kort indeholder en database, som gør det muligt at designe tabeller og grafer efter eget ønske. Talgrundlaget for samtlige figurer i den trykte udgave samt en powerpoint præsentation (.ppt) af figurerne findes også på hjemmesiden. El og fjernvarme Forbrugsoversigt 26 Bruttoenergiforbrug og endeligt energiforbrug Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger CO 2 -emissioner Energi og økonomi Energipriser Nøgletal og energistatistikkens forudsætninger Internationale forhold Begreber og definitioner Energistatistik 26 Udgivet i september 27 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Tlf.: , Fax , Internet Forsidefoto: Amager Strandpark med udsigt til Middelgrundens havmøllepark varmt og stille vejr glæder gæsterne på de danske strande, men betyder mindre produktion fra de danske vindkraftanlæg Design og produktion: Energistyrelsen (Danuta Kestenbaum) Tryk: Vester Kopi as Oplag 3 ISBN ISBN www ISSN Spørgsmål angående metode og beregning kan rettes til Energistyrelsen, Statistiksektionen, Tlf.: eller Publikationen kan bestilles i Energistyrelsens netboghandel eller DBK Logistik Service på tlf.: Energistyrelsen er en institution under Transport- og Energiministeriet. Publikationen kan citeres med kildeangivelse. 2

3 HURTIGT OVERBLIK Høj økonomisk vækst og stor el-eksport førte til stigende energiforbrug i 26. Energieffektiviteten stiger fortsat Det faktiske energiforbrug Det faktiske energiforbrug i 26 er opgjort til 887, hvilket er 6,3% højere end året før. Stigningen skyldes først og fremmest, at manglende vandkraftproduktion og stigende priser på det nordiske elmarked betød, at nettoimporten af el i 25 blev afløst af en stor nettoeksport af el i 26. Endvidere har den høje økonomiske vækst medført et stigende energiforbrug. De faktiske CO 2 -emissioner voksede i 26 med 16,1%. Stigningen i CO 2 -emissionerne er væsentlig højere end stigningen i energiforbruget, fordi kraftværkerne brugte betydeligt mere kul i 26 end i 25. Det samlede kulforbrug i 26 var således 5% højere end i 25, primært som følge af den øgede eleksport samt lave kul- og CO 2 kvotepriser. Det korrigerede energiforbrug Energistyrelsen opgør udover det faktiske energiforbrug et korrigeret bruttoenergiforbrug, hvor der korrigeres for brændsel knyttet til udenrigshandel med el og klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. Formålet med den korrigerede opgørelse er at få et billede af de underliggende tendenser i udviklingen. Det korrigerede bruttoenergiforbrug steg i 26 med 1,5% til 863. Sammenholdt med en stigning i den økonomiske aktivitet målt ved BNP på 3,5% indebærer det, at der skete en fortsat væsentlig forbedring af energieffektiviteten i 26. I forhold til 198 har det korrigerede bruttoenergiforbrug kun ændret sig lidt (stigning på 6,%). I samme periode er BNP vokset 75%. Det betyder, at hver BNPenhed i 26 krævede 4% mindre energi end i 198. Vedvarende energis andel af det korrigerede bruttoenergiforbrug var 15,6% i 26 mod 15,7% året før. Produktionen af el baseret på vedvarende energi svarede i 26 til 26,5% af den indenlandske elforsyning mod 28,7% året før. Baggrund var bl.a., at 26 var et dårligt vindår, og at priserne på biomasse er øget. De korrigerede CO 2 -emissioner var i 26 52,5 mio. tons, hvilket er 3,% højere end i 25. Siden 199 har der været et fald på 13,6%. Energiforbruget i de enkelte sektorer. Energiforbrug til transport steg i 26 med 1,3%, som følge af især et øget energiforbrug til vejtransport. Inden for vejtransport er forbruget af dieselolie steget stærkt på bekostning af benzinforbruget. Dieselolie er nu det vigtigste drivmiddel i transportsektoren. I 26 blev bioethanol introduceret som drivmiddel i Danmark. Produktionserhvervenes energiforbrug steg i 26 med 3,1% i forhold til året før og i handels- og serviceerhverv steg forbruget med 3,8%. Husholdningernes energiforbrug i 26 steg 1,5% i forhold til 25. Energiproduktion og selvforsyningsgrad. Den danske produktion af råolie, naturgas og vedvarende energi m.m. var i Det er 5,6% mindre end i 25, hvor produktionen nåede sit hidtil højeste niveau. Danmark var i 26 det eneste land i EU, som var selvforsynende med energi. Danmarks selvforsyningsgrad for energi var i %. Det betyder, at energiproduktionen var 44% højere end energiforbruget. Rekordstor nettovalutaindtægt Danmark havde i 26 igen et rekordstort overskud på udenrigshandel med energivarer. Overskuddet er opgjort til 3,6 mia. kr. mod 22,2 mia. kr. i 25. Eksporten af produkter og udstyr til energisektoren steg ligeledes stærkt. Den var i 26 på 45,9 mia. kr. mod 39, mia. kr. i 25. Eksporten af energiprodukter og -udstyr, herunder ikke mindst vindmøller, udgør dermed en stadigt stigende andel af Danmarks samlede eksport. Andelen var 8,4% i 26 mod 7,7% året før. Udvikling i BNP og bruttoenergiforbrug 18 Indeks 198 = '85 '9 '95 ' '6 BNP i 2 priser Bruttoenergiforbrug, korrigeret 3

4 ENERGIBALANCE 26 Energibalance 26 I alt Kul og koks Råolie og halvfabrikata Olieprodukter Naturgas Vedvarende energi m.m. 1) El Fjernvarme Bygas Direkte energiindhold [TJ] Energiforbrug i alt Primær produktion Genbrug Import Eksport Grænsehandel Udenrigs bunkring Lagertræk Statistisk difference Energisektor Udvinding og forgasning Raffinaderiproduktion Forbrug ved raffinaderiprod Forbrug ved distribution Konverteringssektor Centrale anlæg Vindmøller og vandkraftsanlæg Decentrale anlæg Fjernvarmeanlæg Private producenter Bygasværker egetforbrug ved produktion Distributionstab m.m Endeligt energiforbrug Ikke energiformål Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger Anm. Energibalancen giver et samlet overblik over forsyning, konvertering og forbrug af energi. En mere detaljeret opgørelse af tilgang (sorte tal) og afgang (røde tal) af de enkelte energivarer findes i tabellen Energiforsyning og forbrug 26 1) Vedvarende energi m.m. er inklusive ikke bionedbrydeligt affald. Selvforsyningsgrad 25% 2% 15% 1% 5% % 198 '85 '9 '95 ' '6 Selvforsyningsgraden er opgjort som produktion af primær energi sat i forhold til klimakorrigeret bruttoenergiforbrug. Selvforsyningen med olie opgøres som produktion af råolie sat i forhold til den del af bruttoenergiforbruget, der udgøres af olie. Danmark blev i 1997 for første gang i nyere tid selvforsynende med energi. I 26 var selvforsyningsgraden 144% mod 52% i 199 og kun 5% i 198. Danmark har været mere end selvforsynende med olie siden 1993, hvilket giver sig udslag i en årlig nettoeksport. I 26 var olieproduktionen mere end dobbelt så stor som olieforbruget. Energi i alt Olie 4

5 PRODUKTION AF PRIMÆR ENERGI Produktion af primær energi Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9-'6 Faktisk produktion Produktion i alt % Råolie % Naturgas % Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Solenergi % Vindkraft % Vandkraft ,4% Geotermi % Biomasse Halm ,2% - Skovflis % - Brænde % - Træpiller % - Træaffald ,6% - Affald, bionedbrydeligt % - Fiskeolie ,4% Biogas % Biodiesel Varmepumper ,9% Primær energiproduktion '85 '9 '95 ' '6 Råolie Naturgas Vedvarende energi m.m. Ved primær energi forstås råolie, naturgas, vedvarende energi (herunder bionedbrydeligt affald) og ikke bionedbrydeligt affald. Produktionen af primær energi er vokset stærkt siden 198, hvor produktionen af vedvarende energi var dominerende. Råolieproduktionen har været jævnt stigende indtil 24, hvor der indtrådte et fald, mens produktionen af naturgas tog fart fra I 26 var produktionen af råolie, naturgas og vedvarende energi m.m. (inkl. ikke nedbrydeligt affald) 1243 mod 425 i 199 og 4 i 198. I forhold til 25 faldt produktionen 5,6%. Ligesom i 25 faldt produktion af råolie. Faldet i 26 var på 9,1%. Produktionen af naturgas faldt,6%, mens produktionen af vedvarende energi steg,4%. 5

6 PRODUKTION AF PRIMÆR ENERGI Olie- og gasreserver 3 2 Reserverne af råolie og naturgas er opgjort som de mængder, der inden for en overordnet økonomisk ramme kan indvindes med kendt teknologi. Reserverne revurderes løbende i takt med nye fund og ændringer i beregningsforudsætningerne. Således er råoliereserven i dag vurderet væsentligt højere end i 199 uanset en betydelig produktion siden da De samlede reserver af råolie og naturgas er pr. ultimo 26 opgjort til henholdsvis 24 mio. m 3 og 12 mia. Nm 3 svarende til 12 års råolieproduktion og 12 års naturgasproduktion med en aktivitet på 26-niveau. Kilde: Danmarks olie- og gasproduktion 26. Råolie, mio. m 3 Naturgas, mia. Nm 3 Naturgasforbrug og flaring på platforme i Nordsøen Udvindingen af råolie og naturgas er ledsaget af et forbrug af naturgas til produktion og ilandføring. I 26 var forbruget 28, svarende til 14,6% af det samlede naturgasforbrug i Danmark. I 25 var forbruget på platformene 27,5. Ved produktionen på nordsøfelterne foregår der tillige flaring (afbrænding) af naturgas. Flaring medregnes ikke i energiforbruget, men indgår i Danmarks internationale opgørelse af drivhusgasser og er CO 2 -kvoteomfattet. Flaring blev i 26 opgjort til 7,1 mod 7,3 i '85 '9 '95 ' '6 Energiforbrug Flaring Forbrug af vedvarende energi - andel af samlet faktisk energiforbrug 16% 14% 12% 1% 8% 6% 4% 2% % 198 '85 '9 '95 ' '6 Andel dækket af nettoimport af vedvarende energi Andel dækket af produktion af vedvarende energi Under vedvarende energi medtages solenergi, vindog vandkraft, geotermi, biomasse (herunder bionedbrydeligt affald), biodiesel, bioethanol, biogas og varmepumper. Produktion af vedvarende energi er vokset stærkt siden 198. Målt i forhold til det samlede energiforbrug er andelen siden 199 gennemsnitligt vokset ca. et halvt procentpoint årligt. Hertil kommer i de senere år en stigende nettoimport af vedvarende energi (biomasse). I 26 dækkede vedvarende energi 14,9% af det samlede energiforbrug mod 1,5% i 2 og 6,4% i 199. I 25 var andelen 15,8%. Øget anvendelse af vedvarende energi giver et væsentligt bidrag til at reducere den danske CO 2 - emission. 6

7 PRODUKTION AF PRIMÆR ENERGI Produktion af vedvarende energi fordelt på energivarer '85 '9 '95 ' '6 Vind Træ Affald, bionedbrydeligt Halm Biogas Varmepumper m.m. Produktionen af vedvarende energi er i 26 opgjort til 119,4, hvilket er,5 svarende til,4% større end året før. Vindkraft faldt med 1,8 pga. dårlige vindforhold i 26. Produktionen af biomasse var i 26 83,3. Heraf udgjorde halm 18,6, træ 33,7 og bionedbrydeligt affald 31,. Produktionen af biomasse var i 25 83,2. Som vist i den foregående figur er forbruget af vedvarende energi større end produktionen. Der blev i 26 importeret 16,2 træpiller, træflis, brænde og bioethanol, mens der blev eksporteret 3,7 biodiesel. Anvendelse af vedvarende energi i I 26 var det samlede forbrug af vedvarende energi (produktion plus nettoimport) 132,, hvoraf 86,1 blev anvendt til produktion af el og fjernvarme. I el- og fjernvarmeproduktionen var bionedbrydeligt affald klart dominerende med 28,5 efterfulgt af vindkraft med 22,. Forbruget af træ, halm og biogas udgjorde henholdsvis 17,3, 13,8 og 2, El og fjernvarme Endeligt forbrug 45,9 vedvarende energi indgik i det endelige energiforbrug, dvs. til procesforbrug og opvarmning i produktionserhverv og handels- og serviceerhverv samt rumopvarmning i husholdninger. I det endelige forbrug vejer biomasse, især brænde, tungest. Vind Træ Affald Halm Biogas Varmepumper m.m. Vindkapacitet og vindkrafts andel af indenlandsk elforsyning MW % 15% 1% I 26 svarede vindkraft til 16,8% af den indenlandske elforsyning mod 18,5% året før. Faldet skyldes, at det blæste mindre i 26 end i 25. Udviklingen i vindmøllernes kapacitet og produktion følges ikke altid ad, idet produktionen af vindkraft i de enkelte år i høj grad afhænger af vindforholdene, som kan være svingende. I 26 var vindkapaciteten 3135 MW, hvilket er uændret i forhold til året før % % 198 '85 '9 '95 ' '6 Vindkapacitet [MW] Vindkraft i pct. af elforsyning 7

8 EL OG FJERNVARME Elproduktion fordelt efter produktionsanlæg Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 - '6 Elproduktion i alt (brutto) ,% Centrale elprod. anlæg ,8% Centrale kraftvarmeanlæg ,% - heraf separat elproduktion ,6% Decentrale kraftvarmeanlæg % Private producenter % - elproducerende anlæg 1) kraftvarmeanlæg 1) % Vindmøller 1) % Vandkraftanlæg 1) ,4% Egetforbrug ved produktion ,8% Centrale elprod. anlæg ,4% Centrale kraftvarmeanlæg ,9% Decentrale kraftvarmeanlæg % Elproduktion i alt (netto) ,3% Nettoeleksport % Indenlandsk elforsyning ,1% Forbrug ved konvertering Distributionstab m.m. 2) ,% Indenlandsk elforbrug ,8% Forbrug i energisektoren ,% Endeligt elforbrug ,1% 1) Brutto- og nettoproduktionen er pr. definition identiske 2) Bestemmes som forskellen mellem forsyning og forbrug Elproduktion fordelt efter produktionsform '85 '9 '95 ' '6 Centrale anlæg, separat produktion Centrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Private producenter Vindmøller og vandkraftanlæg Produktionen af el foregår på store centrale anlæg, på decentrale kraftvarmeanlæg og hos private producenter (dvs. producenter uden for den egentlige forsyningssektor). Desuden er en stigende andel blevet produceret på vindkraftanlæg. På centrale anlæg sker elproduktionen dels som separat produktion, dels som kombineret el- og varmeproduktion. Den separate elproduktion på centrale anlæg varierer meget fra år til år som følge af udsving i udenrigshandelen med el. I 26 havde Danmark en stor nettoeksport af el, mens der i 25 var nettoimport af el. I 26 var den samlede elproduktion 164,6, hvoraf 112,9 kom fra centrale anlæg - heraf 75,6 som separat produktion. Elproduktionen fra decentrale anlæg og private producenter var hhv. 2,2 og 9,4. Vindkraftanlæg producerede 22, el, hvilket, på grund af ringe vindforhold i 26, var mindre end produktionen i 25. 8

9 EL OG FJERNVARME Elproduktion fordelt efter anvendt brændsel Ændring Direkte energiindhold [TJ] '94 - '6 Elproduktion i alt (brutto) ,7% Olie ,1% - heraf orimulsion Naturgas % Kul ,% Overskudsvarme Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Solenergi Vindkraft % Vandkraft ,2% Biomasse % - Halm % - Træ % - Affald, bionedbrydeligt % Biogas % El fra vedvarende energi: Andel af indenlandsk elforsyning 1) Ændring [%] '94 - '6 Vedv. energi 5,6 6,3 11,8 16,7 23,9 27,7 28,7 26,5 374% Solenergi,,,,,,,, Vindkraft 3,4 3,4 8,1 12,1 15,8 18,5 18,4 16,8 388% Vandkraft,1,1,1,1,1,1,1,1 Biomasse 1,8 2,5 3,1 3,9 7,3 8,3 9,4 8,8 397% - Halm,2,6,8,5 2,1 2,4 2,4 2,4 885% - Træ,4,3,4,7 1,8 2,8 2,9 2,3 536% - Affald, bionedbrydeligt 1,2 1,7 1,9 2,7 3,3 3,2 4,1 4,1 252% Biogas,3,3,5,6,8,8,8,8 186% 1) I EU s VE-el-direktiv opgøres VE-andelen ift. elforsyning inklusiv egetforbrug ved produktion. Dette giver en andel på 27,3% i 25 og på 24,8% i 26. Elproduktion fordelt efter anvendt brændsel '96 '98 ' '2 '4 '6 Anden vedvarende energi m.m. Naturgas Kul Vindkraft Olie Elproduktionen var i ,6, hvilket er 25,8% mere end året før. Hovedårsagen til den kraftige stigning var, at manglende vandkraftproduktion og deraf stigende priser på det nordiske engrosmarked for el betød, at Danmark i 26 i modsætning til 25 blev nettoeksportør af el. I 26 blev 88,7 af den samlede elproduktion produceret ved brug af kul, hvilket er 59,3% mere end året før. De forøgede elpriser kombineret med lave kul- og CO 2 -kvotepriser, der skabte grundlag for øget el-eksport, var også her den væsentligste årsag. 33,9 el blev i 26 produceret ved brug af naturgas og 34,7 el ved brug af vedvarende energi (i figuren er hertil lagt 1,6 ikke bionedbrydeligt affald). Vindkraftanlæg gav med 22, det største bidrag til vedvarende energi. 5,8 el blev i 26 produceret ved brug af olie. 9

10 EL OG FJERNVARME Brændselsforbrug til elproduktion Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 - '6 Brændselsforbrug i alt ,9% Olie ,3% - heraf orimulsion Naturgas % Kul ,2% Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Solenergi Vindkraft % Vandkraft ,4% Biomasse % - Halm % - Træ % - Affald, bionedbrydeligt % Biogas % Andre brændsler end kul til elproduktion 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 198 '85 '9 '95 ' '6 Olie Naturgas Vedvarende energi m.m. Frem til begyndelsen af 199 erne har kul været det helt dominerende brændsel ved produktion af el. I 199 udgjorde andre brændsler end kul således kun 8,7% af det samlede brændselsforbrug. Frem til midten af 198 erne udgjorde olie stort set den resterende del af brændselsforbruget, men herefter har andelen af naturgas og vedvarende energi m.m. i elproduktionen været stigende. I 26 udgjorde olie, naturgas og vedvarende energi m.m. tilsammen 41,% af brændselsforbruget til elproduktion mod 52,3% i 25. Der er flere årsager til det store fald. Fx kan nævnes den store stigning i den samlede elproduktion på grund af en stor nettoeksport, mindre produktion fra vindkraftanlæg på grund af ringe vindforhold i 26 og mindre produktion fra biomassefyrede anlæg bl.a. på grund af stigende priser på træpiller. Nettoeksport af el fordelt på lande Danmark har en udenrigshandel med el, som varierer mere end i noget andet europæisk land. Udenrigshandlen påvirkes kraftigt af prisudviklingen på den nordiske elbørs Nordpool, som igen er under væsentlig indflydelse af de varierende nedbørsforhold i Norge og Sverige, hvor elproduktionen er domineret af vandkraft. Danmark havde i 26 en samlet nettoeksport af el på 25,. Nettoeksporten af el fordelte sig med hhv. 4,3 til Norge, 13,9 til Sverige og 6,8 til Tyskland '92 '94 '96 '98 ' '2 '4 '6 I alt Tyskland Norge Sverige 1

11 EL OG FJERNVARME Elkapacitet Ændring [MW] '94 - '6 Total ,8% Centrale anlæg ,7% - elproducerende ,7% - el og varmeproducerende ,3% Decentrale anlæg % Private producenter ,8% Solenergi Vindkraft % Vandkraft ,% Elkapacitet MW '85 '9 '95 ' '6 Den samlede elproduktionskapacitet er vokset betydeligt over tiden. Vindkraftkapaciteten er ligeledes øget i hele perioden og udgjorde i 26 24,1% af den samlede elkapacitet på MW. I de seneste år har såvel den samlede elkapacitet som vindkraftskapaciteten dog været næsten uændret. Elkapaciteten på de centrale anlæg har varieret gennem perioden bl.a. som følge af udfasning af ældre kulfyrede kraftværksblokke samtidig med, at nye effektive blokke er taget i brug. Vindkraftkapaciteten er for 26 opgjort til MW, heraf var havvindmøllernes kapacitet 424 MW. Centrale anlæg Private producenter Decentrale anlæg Vindkraft Kraftvarmeandel af el- og fjernvarmeproduktion 1% 8% 6% 4% 2% % 198 '85 '9 '95 ' '6 Ved at fremstille el og fjernvarme i forenet produktion er det muligt at udnytte den store mængde varme, der fremkommer ved termisk elproduktion. I 26 blev 46,9% af den termiske elproduktion (dvs. produktionen i alt ekskl. vindkraft og vandkraft) produceret sammen med varme mod 63,3% året før. Faldet er især en følge af den større eleksport i 26, hvilket førte til en kraftig stigning i produktionen af el på separate elproducerende anlæg. I 199 var andelen 36,8%, mens den i 198 kun var 17,6%. I 26 blev 81,9% af fjernvarmen produceret sammen med el. I 199 var andelen 58,8% og i ,1%. Fjernvarme El 11

12 EL OG FJERNVARME Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlæg Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 - '6 Produktion i alt (brutto) ,% Centrale kraftvarmeanlæg ,5% Decentrale kraftvarmeanlæg % Fjernvarmeanlæg ,1% Private producenter 1) Kraftvarmeanlæg % Varmeproducerende anlæg ,2% Forbrug ved produktion Centrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Fjernvarmeanlæg Produktion i alt (netto) ,4% Nettoimport ,4% Indenlandsk forsyning ,4% Forbrug på raffinaderier ,% Distributionstab ,4% Endeligt forbrug ,7% 1) Brutto- og nettoproduktion er pr. definition identiske Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlæg '85 '9 '95 ' '6 Private producenter,varmeproducerende Private producenter,kraftvarmeanlæg Fjernvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Centrale kraftvarmeanlæg Produktionen af fjernvarme foregår på store centrale kraftvarmeanlæg, på decentrale kraftvarmeanlæg, fjernvarmeværker og hos private producenter. Hovedparten af fjernvarmeproduktionen kommer fra centrale kraftvarmeanlæg. Fra slutningen af 198 erne og op gennem 199 erne voksede den andel der produceres på decentrale anlæg i takt med, at rene varmeproducerende fjernvarmeværker blev bygget om til decentral kraftvarmeproduktion. I samme periode steg produktionen fra private kraftvarmeanlæg ligeledes. Fjernvarmeproduktionen var i 26 på 129,4, hvilket er på niveau med end året før. I forhold til 199 er fjernvarmeproduktionen vokset 4,%. 12

13 EL OG FJERNVARME Fjernvarmeproduktion fordelt efter anvendt brændsel Ændring Direkte energiindhold [TJ] '94 - '6 Produktion i alt (brutto) ,4% Olie ,3% - heraf orimulsion Naturgas ,2% Kul ,7% Overskudsvarme ,2% Affald, ikke bionedbrydeligt ,5% Vedvarende energi % Solenergi % Geotermi % Biomasse % - Halm ,% - Træ % - Fiskeolie % - Affald, bionedbrydeligt ,9% Biogas % Varmepumper ,6% Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 - '6 Brændselsforbrug i alt ,1% Olie ,% - heraf orimulsion Naturgas ,5% Kul ,5% Overskudsvarme Affald, ikke bionedbrydeligt ,8% Vedvarende energi ,3% Solenergi % Geotermi % Biomasse ,3% - Halm ,6% - Træ % - Fiskeolie ,4% - Affald, bionedbrydeligt ,2% Biogas % Varmepumper Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion, procentvis fordeling 1% 8% 6% 4% 2% % 198 '85 '9 '95 ' '6 Olie Naturgas Kul Vedvarende energi m.m. I perioden 198 til 26 er der sket en betydelig brændselsomlægning i produktionen af fjernvarme. I 26 var sammensætningen: 44,8% vedvarende energi m.m. (heraf biomasse 38,2), naturgas 28,1%, kul 21,9% og olie 5,2%. Forbruget af naturgas og vedvarende energi m.m. er vokset år for år. I 199 var andelene for naturgas og vedvarende energi m.m. henholdsvis 17,4% og 31,6% (heraf biomasse 25,6%). Oliens andel faldt stærkt fra 198 til 199, hvorefter den har været nogenlunde konstant. Der har fra 199 til 26 været et markant fald i forbruget af kul, som i 199 udgjorde 44,2% af det samlede brændselsforbrug til fjernvarme. 13

14 FORBRUGSOVERSIGT 26 Energiforsyning og -forbrug 26 Direkte energiindhold [TJ] I alt Råolie LPG LVN JP1 Fuelolie Halvfabrikata Raffinaderigas Flyvebenzin Motorbenzin Petroleum Gas- /dieselolie Spildolie Petroleumskoks Orimulsion Energiforsyning - Primær produktion Genbrug Import Eksport Grænsehandel Udenrigs bunkring Tilgang ved blanding Lagertræk Statistisk difference Udvinding og forgasning Raffinaderier - Råvareforbrug og produktion Forbrug ved produktion Forbrug ved distribution Centrale elproducerende anlæg - Brændselsforbrug og produktion Forbrug ved produktion Centrale el- og varmeprd. anlæg - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Vindmøller Vandkraftanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Fjernvarmeværker - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Private producenter - Elproducerende anlæg Kraftvarmeanlæg Varmeproducerende anlæg Bygasværker Distributionstab mv Endeligt forbrug - Ikke energiformål Vejtransport Banetransport Søtransport, indenrigs Udenrigsluftfart Indenrigsluftfart Forsvarets transport Landbrug og skovbrug Gartneri Fiskeri Fremstillingsvirksomhed Byggeri- og anlægsvirksomhed Engroshandel Detailhandel Privat service Offentlig service Eenfamiliehuse Etageboliger

15 FORBRUGSOVERSIGT 26 Terpentin, smøreolie og bitumen Naturgas Stenkul Koks m.m. Vand kraft Halm Skovflis Affald El Solenergi Vindkraft Geotermi Brænde Træpiller Træaffald Biogas Fiskeolie, biodiesel Varmepumper Fjernvarme Bygas

16 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Bruttoenergiforbrug Ændring '9-'6 Korrigeret bruttoenergiforbrug i alt. Brændselsækvivalent [] ,3% Brændsler ,3% Olie ,3% Naturgas % Kul og koks ,3% Affald, ikke bionedbrydeligt ,4% Vedvarende energi % Energivarer ,3% Olie ,1% Naturgas ,9% Kul og koks ,1% Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi ,9% El ,6% Fjernvarme ,% Bygas ,7% Anvendelser ,3% Energisektoren ,4% Ikke energiformål ,% Transport ,3% Produktionserhverv ,% Handels- og serviceerhverv ,1% Husholdninger ,3% Faktisk energiforbrug i alt [] ,8% Olie ,9% Naturgas % Kul og koks ,6% Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Udenrigshandel med el Udenrigshandel med fjernvarme - 25,4% Faktisk energiforbrug og korrigeret bruttoenergiforbrug '85 '9 '95 ' '6 Faktisk forbrug rrigeret forbrug *) Det faktiske energiforbrug angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. Bruttoenergiforbruget fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el. Det korrigerede bruttoenergiforbrug er desuden korrigeret for klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. Formålet hermed er at få et klarere billede af udviklingen i det indenlandske energiforbrug. Det korrigerede bruttoenergiforbrug var i mod 85 i 25, hvilket svarer til en stigning på 1,5%. I 199 var forbruget 819. Det faktiske energiforbrug var i , hvilket er 6,3% højere end i 25. I forhold til 199 er det 17,8% højere, hvilket især skal ses på baggrund af en betydelig nettoimport af el i 199 mod en tilsvarende stor nettoeksport af el i 26. *) Nettoeleksport- og klimakorrigeret forbrug 16

17 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Bruttoenergiforbrug fordelt på brændsler Det korrigerede bruttoenergiforbrug i 26 er 5,3% Korrigeret 198 '85 '9 '95 ' '6 Olie Kul og koks Naturgas Vedvarende energi m.m. højere end i 199, men forbruget af de enkelte brændsler har udviklet sig meget forskelligt. Forbruget af olie faldt stærkt frem til 1993, hvorefter det steg igen frem til 1997 for at stabilisere sig omkring 383. I 21 begyndte olieforbruget atter at udvise fald pga. store fald i forbruget af orimulsion til fremstilling af el. Olieforbruget er i forhold til 199 faldet 2,3%. Kulforbruget er faldet 44,3% siden 199. Forbruget af naturgas og vedvarende energi m.m. (dvs. vedvarende energi samt ikke bionedbrydeligt affald) er vokset markant i perioden. I 26 voksede forbruget af kul med 1,1% i forhold til året før. Forbruget af olie og naturgas faldt,9%, mens forbruget af vedvarende energi m.m. voksede 1,%. Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarer efter konvertering Korrigeret Bruttoenergiforbrug fordelt på anvendelser '85 '9 '95 ' '6 Olie Kul og koks El Bygas Korrigeret Naturgas Vedvarende energi m.m. Fjernvarme 198 '85 '9 '95 ' '6 Husholdninger Handels- og serviceerhverv Produktionserhverv Transport Ikke energiformål Energisektoren Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarer angiver bruttoenergiforbruget efter at en del af brændslerne er omformet til el, fjernvarme og bygas. Dvs. at forbruget af olie, naturgas, kul og vedvarende energi m.m. her angiver, hvad der er anvendt af disse brændsler uden for konverteringssektoren. Brændselsforbruget til elproduktion var i , hvilket er 2,2% højere end året før. I forhold til 199 er brændselsforbruget faldet 3,6% pga. en mere effektiv elproduktion og en voksende andel vindkraft. Brændselsforbruget til fjernvarme var i 26 83, hvilket er 1,6% højere end året før. I forhold til 199 er brændselsforbruget vokset 7,%. Også her er produktionen blevet mere effektiv, idet fjernvarmeproduktionen siden 199 er vokset 4,%. Ved fordeling af bruttoenergiforbruget på anvendelser skal man være opmærksom på, at el, fjernvarme og bygas indgår med deres tilknyttede brændselsforbrug. Bruttoenergiforbruget til transport var i 26 1,3% højere end i året før. Forbruget i produktionserhverv og handels- og serviceerhverv voksede henholdsvis 2,7% og 3,7%. I husholdninger steg bruttoenergiforbruget 1,4%, mens det i energisektoren (platforme i Nordsøen og olieraffinaderier) faldt 7,%. Sammenlignet med 199 er bruttoenergiforbruget til transport vokset 27,3%. I produktionserhverv er det faldet 3,%, mens det er faldet,1% i handelsog serviceerhverv og 6,3% i husholdninger. Udviklingen fra 199 til 26 er (bortset fra transport) meget påvirket af, at det har været muligt at producere el og fjernvarme med et stadigt mindre brændselsforbrug. 17

18 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Endeligt energiforbrug Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9-'6 Klimakorrigeret forbrug Endeligt energiforbrug i alt ,4% Ikke energiformål ,% Transport i alt ,3% Vejtransport ,1% Jernbanetransport ,3% Søtransport, indenrigs ,5% Luftfart ,5% Forsvarets transport ,4% Produktionserhverv i alt ,8% Landbrug og skovbrug ,% Gartneri ,4% Fiskeri ,% Fremstillingsvirksomhed ,7% Bygge- og anlægsvirksomhed ,7% Handels- og serviceerhverv i alt ,7% Engroshandel ,% Detailhandel ,5% Privat service ,8% Offentlig service ,6% Husholdninger i alt ,4% Eenfamiliehuse ,3% Etageboliger ,7% Faktisk forbrug Endeligt energiforbrug i alt ,6% Endeligt energiforbrug fordelt på anvendelser 25 Klimakorrigeret Det endelige energiforbrug består af energiforbrug til transport og ikke energiformål (fx smøreolie og asfalt) samt energiforbrug til produktion og opvarmning i produktionserhverv, handels- og serviceerhverv samt forbrug i husholdninger Ikke energiformål Transport Produktionserhverv Handelsog service-erhverv Husholdninger Det endelige energiforbrug var i , hvilket er 2,2% højere end i 25. Sammenlignet med 199 er det endelige forbrug 12,4% højere. Energiforbruget til transport er vokset støt over det meste af perioden. Fra 199 til 26 er forbruget vokset 27,3%. Energiforbruget i produktionserhverv og handels- og serviceerhverv er fra 199 til 26 vokset henholdsvis 2,8% og 14,7%, mens forbruget i husholdninger er vokset 7,4%

19 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Endeligt energiforbrug fordelt på energivarer Klimakorrigeret 198 '85 '9 '95 ' '6 Olie Kul og koks El Bygas Naturgas Vedvarende energi m.m. Fjernvarme Det endelige energiforbrug steg med 2,2% fra 25 til 26. Forbruget af olie og naturgas voksede henholdsvis 1,3% og 1,7%, mens forbruget af el og fjernvarme voksede 2,% og 2,4%. Kulforbruget (til andet end produktion af el og fjernvarme) voksede 5,% efter et fald på 2,6% året før. Siden 199 er det endelige forbrug af naturgas vokset 46,6%, mens forbruget af el og fjernvarme er vokset med henholdsvis 19,4% og 32,2%. I samme periode er forbruget af olie og kul reduceret henholdsvis 2,4% og 34,1%. Det endelige forbrug af vedvarende energi m.m. (dvs. vedvarende energi samt ikke bionedbrydeligt affald) var i 26 8,6% højere end året før. I forhold til 199 er forbruget af vedvarende energi m.m. vokset 71,8%. Forholdet mellem endeligt forbrug og bruttoenergiforbrug 8% 75% Korrigeret 7% 198 '85 '9 '95 ' '6 Bruttoenergiforbrug og endeligt energiforbrug pr. mio. BNP TJ pr. mio. BNP (2-priser) 1,2,8,4 Korrigeret, 198 '85 '9 '95 ' '6 Bruttoenergiforbrug Endeligt energiforbrug Forskellen mellem endeligt energiforbrug og bruttoenergiforbrug udtrykker forbruget ved indvinding og raffinering, konverteringstab ved produktion af el og fjernvarme samt tab ved distribution af energi. Forholdet mellem endeligt energiforbrug og bruttoenergiforbrug kan derfor opfattes som en indikator for effektiviteten i det samlede energisystem. Fra 198 til 1989 faldt effektiviteten målt som forholdet mellem endeligt forbrug og bruttoenergiforbrug pga. en stor stigning i elforbruget. Herefter er effektiviteten vokset igen som følge af et relativt svagt stigende elforbrug samtidig med, at en stadig større del af el og fjernvarme fremstilles i forenet produktion (kraftvarmeproduktion). Hertil kommer vindkraftens stadig større betydning. Den økonomiske aktivitet i Danmark målt ved bruttonationalproduktet (BNP) i 2-priser, kædede værdier, er siden 198 vokset langt hurtigere end energiforbruget. I 26 var der knyttet et bruttoenergiforbrug på,63 TJ til hver mio. BNP (opgjort i 2-priser, kædede værdier) mod,997 TJ i dvs. at brændselsintensiteten i perioden er reduceret med 39,5%. I forhold til 199 har reduktionen været 26,3%. Intensiteten faldt i 26 med 1,9% i forhold til året før. Sammenholdes udviklingen i BNP i stedet for med udviklingen i det endelige energiforbrug fås et fald i energiintensiteten på 21,4% fra 199 til 26. Reduktionen er her mindre, fordi effektiviseringerne i konverteringssektoren ikke regnes med. Intensiteten faldt i 26 med 1,3% i forhold til året før. 19

20 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Endeligt elforbrug Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9-'6 Klimakorrigeret forbrug Endeligt elforbrug i alt ,4% Jernbanetransport ,8% Produktionserhverv ,2% Landbrug ,8% Gartneri ,7% Fremstillingsvirksomhed ,1% Bygge- og anlægsvirksomhed ,9% Handels- og serviceerhverv ,2% Engroshandel ,8% Detailhandel ,2% Privat service ,9% Offentlig service ,5% Husholdninger ,6% Enfamiliehuse ,5% Etageboliger ,3% Faktisk forbrug Endeligt elforbrug i alt ,1% Endeligt elforbrug på anvendelsesområder Elforbruget i fremstillingsvirksomhed steg fra Klimakorrigeret til 26 med 23,1%. Fra 1997 til 23 var elforbruget stagnerende, hvorefter det igen er vokset. I 26 var forbruget,7% højere end året før '85 '9 '95 ' '6 Fremstillingsvirksomhed Husholdninger Handels- og serviceerhverv Handels- og serviceerhverv har været kendetegnet ved et fortsat stigende elforbrug. Fra 199 til 26 er elforbruget således vokset 28,2%. I 26 var elforbruget 3,3% højere end året før. Efter en stærk stigning i husholdningers elforbrug fra 198 til 199 er elforbruget siden vokset svagt. Forbruget er fra 199 til 26 vokset 7,6%. I 26 var elforbruget 1,6% højere end året før. Elforbrugets andel af det samlede energiforbrug % Klimakorrigeret '85 '9 '95 ' '6 I alt Fremstillingsvirksomhed Handels- og serviceerhverv Husholdninger Andet Fra 198 til 199 voksede elforbrugets andel af det samlede energiforbrug ganske betydeligt for alle anvendelsesområder, når der ses bort fra transportområdet. Siden er andelen først vokset mere moderat frem til slutningen af 199 erne for siden hen at stagnere. Andelen var i ,8%, i ,1%, i 2 18,1% og i 26 uændret 18,1%. I handels- og serviceerhverv har elforbrugets andel været stigende frem til 21, hvorefter den har været næsten uændret. I 26 udgjorde elforbruget 43,7% af det samlede energiforbrug. I fremstillingsvirksomhed og husholdninger var andelen af el i 26 henholdsvis 31,1% og 19,4%. I husholdninger er andelen uændret i forhold til

21 Transport Energiforbrug til transport fordelt på transportform '85 '9 '95 ' '6 Vejtransport Søtransport, indenrigs Lufttransport, udenrigs Jernbanetransport Lufttransport, indenrigs Forsvarets transport Energiforbruget til transport voksede i 26 med 2,8 til 216,7. Det svarer til en stigning på 1,3%. Efter et fald i forbruget i 22 er forbruget igen steget siden 23. Stigningen fremkommer især som følge af et forøget energiforbrug til vejtransport og udenrigsluftfart. Målt i forhold til 199 er energiforbruget til transport vokset 27,3%. Vejtransport og udenrigsluftfart er de store energiforbrugere med henholdsvis 77,4% og 16,9% af forbruget. I 26 steg energiforbruget til vejtransport med 5,4 til 167,7 svarende til en stigning på 3,3%. Forbruget til udenrigsluftfart faldt fra 21 til 22; men siden 23 er forbruget vokset med 2,6%. I 26 var forbruget 36,6. Energiforbrug til transport fordelt på drivmidler Forbruget af motorbenzin faldt 1,8% fra 25 til 26, mens forbruget af dieselolie voksede 6,1%. Det er en fortsættelse af udviklingen fra året før. Betragter man udviklingen i de enkelte drivmidler til transport fra 199 til 26 er dieselforbruget vokset stærkest. Forbruget af dieselolie er steget 52,1%, mens forbruget af flybrændstoffer og motorbenzin er steget henholdsvis 34,4% og 8,5% '85 '9 '95 ' Motorbenzin Dieselolie Flybrændstoffer Andre drivmidler '6 Forbruget af andre drivmidler er i samme periode faldet 36,7%. Således er forbruget af autogas (LPG) til vejtransport næsten forsvundet. Andre drivmidler omfatter også jernbanernes elforbrug, som er steget 83,8%. Elforbruget udgør dog fortsat kun en beskeden andel af det samlede energiforbrug til transport. 26 var første år med bioethanol i Danmark. Det samlede forbrug blev i alt,15. Energiforbrug til vejtransport 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 198 '85 '9 '95 ' '6 Vejtransport, andel af energiforbrug til transport Energiforbruget til vejtransport er klart største bidragsyder til det samlede energiforbrug til transport. I næsten hele perioden har andelen været støt stigende. Men fra 23 til 25 faldt andelen pga. et stadig større forbrug til udenrigsluftfart. I 198, 199 og 23 var vejtransportens andel henholdsvis 7,8%, 76,3% og 78,6%, mens den i 26 var til 77,4%. Efter at forbruget af dieselolie siden 22 er vokset stærkt er dieselolie nu det mest anvendte drivmiddel inden for vejtransport. I 26 var dieseloliens andel 51,5%. I årene 198, 199 og 25 var dieseloliens andel henholdsvis 31,7%, 42,1% og 49,1%. Diselolie, andel af vejtransport 21

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik27 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 27 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 28 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du energistatistikken

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik29 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 29 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 214 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 214 4 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Tal og kort. Her finder

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 213 INDHOLD - Hurtigt overblik 3 Energibalance 213 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 212 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 212 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi

Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi Miljø og energi Figur 1 Forsyning med kvælstof i husdyr- og handelsgødning 300 275 250 225 200 Tusinde tons Husdyrgødning Handelsgødning 175 98 00 02 04 06 08 10 www.statistikbanken.dk/kvael2 og kvael3

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2010 2011-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2010 2011-01 Energi 2011-01 Grønlands energiforbrug 2010 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden 2006-2010. Tallene

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2011 2012-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2011 2012-01 Energi 2012-01 Grønlands energiforbrug 2011 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu med tal for perioden 2007-2011. Tallene gør det muligt at

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2009 2010-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2009 2010-01 Energi 2010-01 Grønlands energiforbrug 2009 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden 2005-2009. Tallene

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2013

Energi. Grønlands energiforbrug 2013 Energi Grønlands energiforbrug 2013 Selvforsyningsgraden tog i 2013 endnu et gevaldigt hop opad. Årsagen er et fortsat fravær af olieefterforskningsboringer samt en stigende produktion af vandkraft, der

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2014. Energiforbruget falder for tredje år i træk

Energi. Grønlands energiforbrug 2014. Energiforbruget falder for tredje år i træk Energi Grønlands energiforbrug 2014 Energiforbruget falder for tredje år i træk Grønlands samlede energiforbrug er opgjort til 8.481 TJ i 2014. Det er et fald på 5,5 pct. i forhold til 2013. Dermed falder

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv 28/4-2014, Gunnar Boye Olesen 2.1. Opsummering Det er generelt muligt at omstille erhvervslivets

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2014

Status på udvalgte nøgletal december 2014 Status på udvalgte nøgletal december 214 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi voksede ifølge foreløbige nationalregnskabstal med,5 pct. fra

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Udarbejdet af PlanEnergi, Jyllandsgade 1, 9520 Skørping. August 2009 Side 1 af 14 Side 2 af 14 Indholdsfortegnelse OPGØRELSE AF CO 2 -UDLEDNINGEN I RANDERS

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Energiforbruget i 2000 og 2001. Det samlede energiforbrug faldt med 6,7 pct. i 2001

Energiforbruget i 2000 og 2001. Det samlede energiforbrug faldt med 6,7 pct. i 2001 Energi 2004:1 Energiforbruget i 2000 og 2001 Sammenfatning Det samlede energiforbrug faldt med 6,7 pct. i 2001 Energiforbruget faldt med 6,7 pct. i 2001 Figur 1. Grønlands samlede energiforbrug var 2.521

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

MINIANALYSE AF ELPRISER I VESTDANMARK

MINIANALYSE AF ELPRISER I VESTDANMARK MINIANALYSE AF ELPRISER I VESTDANMARK Dato: 1. november 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse: Analyse af elpriser for 2012 og 2013 Kontakt: www.gronenergi.org 2 1

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2015

Status på udvalgte nøgletal marts 2015 Status på udvalgte nøgletal marts 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Det danske BNP steg med 1, % i 214. Det er godt nyt for dansk økonomi efter den

Læs mere

Grønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune Grønt Regnskab 211 Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Kommunens grønne regnskab... 5 Elforbrug... 5 Varmeforbrug... 7 Transport... 8 Klima... 9 Vandforbrug... 12 Forbrug af sprøjtemidler...

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal februar 2015

Status på udvalgte nøgletal februar 2015 Status på udvalgte nøgletal februar 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Endnu en måned med blandet udvikling i de forskellige nøgletal fortæller,

Læs mere