Nr 2 MAJ 2012 Udgivet Af Jydsk tækkemandslaug issn

Transkript

1 Nr 2 MAJ 2012 Udgivet Af Jydsk tækkemandslaug issn Bonderøven på rørhøst Godt nyt om afstandskrav Han tækker i et smørhul På jagt efter stråtag i Californien Ny bestyrelse Rørsituationen sæson 2012 JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 1

2 Frank Bonderøv imponerede rørhøster Jens Ole Johansen og hans folk, fordi han kun skulle have en arbejdsopgave beskrevet een gang, og fordi han var en god arbejdskraft. Det sjoveste, jeg har oplevet denne vinter, siger DRs Bonderøven om to dage på en iskold Seiga. Frank Bonderøv anbefaler stråtag til alle, der tænker økologisk Bonderøven på rørhøst tekst: JørgeN kaarup foto: peter WAth & JørgeN kaarup Frank Bonderøv bør både have titlen Stråtagsambassadør og overrækkes Den gyldne Tækkenål I hvert fald er det nærmest umuligt at finde én, der i mere begejstrede vendinger argumenterer for stråtagets fordele. Det var fuldstændig forrygende, det sjoveste og mest givende, jeg har oplevet den her vinter. Det var sindssygt hårdt, og det var også ekstremt koldt, især den første dag - men det var bare så fedt. Ordene vælter ud af Frank Erichsen. Vi sidder i det lune køkken på Kastanjegården, og det er rørhøsten, Frank snakker om. Rørhøst på Randers Fjord i minus ti graders kulde med en bidende kold vind sammen med Jens Ole Johansen og hans folk. To dage på en Seiga rørhøster, hvor bonderøven virkelig fik lov til at tage fat. Han tog imod bundterne og smed dem om på ladet. Et fysisk krævende arbejde, og Franks arbejdsevne imponerede selv Jens Ole Johansen. knægten kan Jo ArbeJde Han har det jo ikke kun i munden, han kan jo arbejde, den knægt, lyder det fra Jens Ole Rørhøster fra Uggelhuse. Egentlig var det meningen, at Frank Bonderøv selv ville have høstet tagrør. Med le eller sejl, jo, jo, man er vel selvforsyner. Men en samtale med Deres udsendte fra Tækkekontoret gjorde åbenbart så meget indtryk, at det i stedet blev til at arbejde en del af prisen for rørene af ved at gi en hånd med hos Jens Ole Johansen. Inden længe skal Frank ud at rense rør nogle dage. Det kommer til at foregå med forskellige metoder, både den mest moderne med Jens Oles store maskine, med en lille maskine, som var en af de første forsøg på at mekanisere processen - og så skal Frank også prøve at gøre det med håndkraft, for faktisk var det oprindeligt hans plan at gøre det selv, i hånden. 2 MAJ 2012

3 Denne leverandør lagrer alle sine nyhøstede rør i udendørs stakke under tag, så de ligger tørt og kan lufte igennem frem til rensning hen over sommeren. Efter min mening nok den bedste og mest skånsomme måde at sikre sunde og tørre rør. Meeeen, to-tre uger til at rense mine bundter, det har jeg ikke tid til, lyder det fra den næsten udlærte rørhøst-medhjælper, som var begejstret for at være med til årets høst. Man kommer jo ud i områder, hvor man aldrig ellers kommer. Rørskovene plejer man at se enten fra vand eller fra landsiden, men sådan pludselig at være midt i dem med fugle alle vegne og rådyr, der vælter frem overalt, det var simpelthen forrygende. kæmpepotentiale Der er jo et kæmpepotentiale for tagrørshøst i Danmark. Det areal, vi høstede på, har før været en eng til græsning, og da landmanden opgav engdriften, bliver det igen til tagrør. Der er jo masser af steder, hvor der står tagrør, som ikke bliver høstet, og dermed er der jo et kæmpepotentiale for tagrørshøst i Danmark. Og det har Frank jo fuldstændig ret i. Danmark har fjernet mere end 90 procent af vådområderne til fordel for landbruget, og i takt med, at der bliver genoprettet natur og vådområder, kan dansk produktion af tagrør øges, men der mangler et samspil mellem naturgenopretterne og rørhøsterne. Hjemme på Kastanjegården er Frank ved at lave et meget smukt tag af træspåner, de flotteste nogle af egetræ. Og mange siger til ham, at det må da være det helt rigtige tag, både holdbarhedsmæssigt og økologisk. Men læs lige her, hvad Frank Bonderøv siger til dem: Jeg anbefaler nu stråtag til alle, der tænker økologisk og bæredygtigt. Strået indeholder alle elementer af sund fornuft, det hentes ind med et minimum af forbrug af fossilt brændstof, det bortskaffer næringsstoffer, det plejer naturen, det har isoleringsevne, og det giver et smukt tag. stråtag giver MeNiNg Jeg er helt igennem på. Det giver total mening, stråtaget. Det virker tåbeligt at gå og overveje andre løsninger som tag af tørv, som der tænkes på i andre nordiske lande. Jeg har det underligt med, at man henter sådan et bæredygtigt materiale ind fra alle egne af kloden men når Danmark ikke længere selv kan dække efterspørgslen, så er det vel o.k. Frank er også begejstret for Jens Ole og hans folk. Det kunne let være hals- og rygbrækkende arbejde, men Jens Ole tænker hele tiden i nye mekaniske og smarte løsninger til gavn for > JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 3

4 Her er Frank Erichsen med en model af det hus, der inden længe skal bygges, og som får 300 kvadratmeter stråtag. både for arbejdsmiljø og rentabilitet. Det respekterer jeg ham for. Nok om rørhøst i denne omgang. Forude vinker det hidtil største byggeprojekt i Bonderøvens tid på Kastanjegården: Et helt nyt stuehus med 300 kvadratmeter stråtag. Lige nu er der INTET, det gamle hus er væk, byggepladsen er total tom. Sideløbende med rensning af tagrør står de kommende måneder på at støbe randfundament, hvorpå kløvede kampesten skal sættes, der skal graves ud til isolering med en meter muslingeskaller i gulvene - ved siden af de cirka andre projekter, Bonderøven hele tiden har gang i. F.eks. skal der da også høstes hasselkæppe, for når man er selvforsynende og økologisk tænkende, så bruger man hassel i stedet for jern, når stråtaget skal skrues fast. så skal der tækkes De sidste to uger af juli kommer der rigtig mange mennesker fra Norge, Sverige, Danmark og USA. Alle skal de bo på Kastanjegården, og alle skal bo der et par uger og hjælpe med at bygge bindingsværket til det nye hus. Når bindingsværket er oppe, så skal der tækkes. Der bliver brandisoleret med Sepatec ellers har jeg ikke råd til forsikringen. Der skal kobles tækkemænd på, bl.a. håber Frank på, at den svenske tækkemand Sten Nielsson kan komme. Sten er restaureringshåndværker og ifølge Frank sindssygt dygtig og vant til at gøre det med kæppe og vidjer. Og så kommer Ruud Conijn fra Jydsk Tækkemandslaugs bestyrelse og måske et par andre tækkefolk og gi r en hånd med. Franks plan er, at det skal være sjovt, udviklende og lærerigt. Jeg skal bare være så meget på taget som muligt. Nu må vi se, hvor mange, der har lyst til at være med, og hvordan det bliver organiseret. Jeg glæder mig til at lære mere om at tække og så satser jeg på, at stråtaget kan være færdigt i løbet af tre uger, for dernæst handler det jo om murværket, hvor jeg selv skal brænde teglsten i min nye kubeovn. Der er gang i den på Kastanjegården. Tækkebranchen kan glæde sig til omtalen. Frank har sagt ja til Tækkekontorets anmodning om at skrive artikler til aviser og blade, når tækningen er i gang. Det bliver i år, formentlig august-september. Og næste år, 2013, kommer tagrørshøsten og tækningen på DR 1. Så Bonderøvens begejstring for tagrør og stråtage kommer vidt omkring. < 4 MAJ 2012

5 Der er krummer i knægten Jens Ole Johansen og Frank Erichsen kunne tydeligvis li hinanden, så det var en gensidig fornøjelse at høste sammen et par kolde dage i januar måned. Frank Bonderøv kan godt blive ansat ved Uggelhuse Tækkerør, for han gjorde et rigtig godt stykke arbejde i bidende frost, lyder det fra rørhøsteren tekst: JørgeN kaarup foto: peter WAth og JørgeN kaarup er hårdt arbejde at stå på en rørhøster dagen lang og kaste rundt med de forholdsvis tunge bundter, men Det det kunne han bare, lyder det fra en tydeligt imponeret Jens Ole Johansen, Uggelhuse Tækkerør. Han sagde fra starten Jeg vil lave noget og dét kom han til. Vi har haft mange med, men ingen før, som kunne nøjes med én forklaring, uanset hvad han skulle lave og så kunne han bare, siger Jens Ole, som synes, det var spændende at have Frank Bonderøv Erichsen med til at høste rør ved Randers Fjord. Jeg tænkte ja, ja, lad os nu se, om han kan stå distancen, fortsætter Jens Ole, som med det samme var med på at lade Bonderøven komme med, så han kunne arbejde lidt af prisen for rørene til det nye stuehus på Kastanjegården af. Men at det så skulle blive graders frost og vind i de dage, Frank stod sammen med Jens Oles folk på Seigaen ja, det kunne ingen jo vide. Og så er han jo også en utrolig rar og videbegærlig fyr, så det var da en ren fornøjelse, siger Jens Ole Johansen. Bonderøven skal også være med til at rense rør for at få en fornemmelse af hele processen fra fjord til tag. Han ville selv have renset i hånd, helt alene, men det fik jeg ham da talt fra, siger Jens Ole. Og Frank Bonderøv siger fra sin ende, at han godt kan se nu, at det ville tage for lang tid at rense rør til 300 kvadratmeter tag, når huset endnu ikke er bygget, end ikke soklen er klar nu et par måneder før store byggeprojekt. Om høsten i år siger Jens Ole fra Uggelhuse Tækkerør, at det er den flotteste nogensinde, i hvert fald de år, jeg selv har høstet. Suverænt gode, tilføjer han. De er så gode, at der også er høstet på de øer i Randers Fjord, som ellers er temmelig utilgængelige for en moderne rørhøster. Men der kom en del gode traver ud af at sejle en Seiga-høster derud. Han har ingen forklaring på, hvorfor rørene i år er ekstraordinært gode. Jeg kan kun glæde mig over det, ikke forklare det. < Efter at have været med til at høste tagrør er Frank blevet den bedste ambassadør for stråtag, branchen kan ønske sig. Der var 10 graders frost og en bidende vind i de dage, Frank Erichsen var med til at høste ved Randers Fjord. JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 5

6 Henrik Jensen er tækkemand midt i et område, hvor mere end 800 huse har stråtag, og stadig flere kommer til på trods af finanskrisen Lidt af et smørhul 6 MAJ 2012

7 René Sørensen er lige nu en af kun fire nye tækkemandslærlinge på landsplan. tekst og foto: JørgeN kaarup Med kurs næsten stik vest mod vestkysten er jeg nu ved at være derude, hvor selv en jyde begynder at overveje, om han kan stole på sin GPS. I hvert fald ville jeg aldrig have fundet på at køre ad disse små veje. Tim er f.eks. hverken en hund eller en dreng eller mand på de her kanter. Tim er derimod en by tæt på dagens mål, viser det sig. Der er kartofler sælges -skilte ved hvert andet hus, og traktorerne fylder hele vejen, så kursen må være rigtig. Undskyld det her er jo det rene Østkyst-krukkeri. Vedersø Klit siger mange noget. Vedersø by og kirke gjorde Kaj Munk landskendt, der var han præst i 20 år frem til 1944, da han blev skudt. Og Ulfborg ligger jo lige så centralt som så meget andet. eldorado for tækkemænd Jeg er fremme ved dagens mål, et besøg hos Ulfborg Tækkefirma. Indehaver er Henrik Jensen, 37 år, en af de 4 tækkemænd i landet, der lige nu har en lærling. Og så er Henrik nybagt medlem af Jydsk Tækkemandslaug. Han tækker mellem Husby og Vedersø, få kilometer fra Ulfborg, hvor han bor et sandt eldorado for en tækkemand: Omkring 850 stråtækte huse inden for ganske få kilometer, fordi en lokalplan påbyder stråtag på en meget stor del af sommerhusene i området her ved den jyske vestkyst. Så det er fast arbejde med vedligehold og udskiftning af de ældste tage. Oven i købet bygges der lige nu en helt ny klynge huse alle med strå på taget. Finanskrisen tør man godt sætte sig op imod her i Vestjylland. Hvor heldig har man lov at være som tækkemand? Joooh, det er såmænd ikke så ringe, men vi er vel en 4 5 firmaer, der konkurrerer om kunderne her, siger Henrik med godvestjysk sans for at balancere imellem ikke at lovprise fordelene og samtidig undlade at fornærme konkurrenterne. For selvfølgelig ville han gerne være alene om de 850 huse, der nærmest ligger i hans baghave lige så selvfølgeligt er det, at den situation er urealistisk. > Der bygges stadig nye huse i området ved Vedersø og Husby, hvor lokalplaner påbyder stråtag, røde mursten og 45 graders taghældning. JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 7

8 Vi sidder i mandskabsvognen, en campingvogn. Henriks canadiske kone har bagt boller, snakken går, og der skænkes kaffe. Henrik var 24, da han begyndte at tække, og han blev udlært af Sigfred Husted. Det var lige før, uddannelsen startede, så han har ikke prøvet at gå på skolen i Hadsten. Han blev selvstændig i 2007, og nu var det så på tide at blive medlem af Jydsk Tækkemandslaug, syntes han. godt Netværk Det giver jo et godt netværk, og det er også godt at have logoet på bilen, for der er en del kunder, der spørger, om man er medlem af et laug, siger Henrik Jensen, der allerede har været med til sin første generalforsamling og straks blev valgt som suppleant til bestyrelsen. Sådan kan det gå, når man stikker næsen lidt frem og f.eks. foreslår, at der kommer gang i mere faglig aktivitet i form af Erfa-grupper. Det er planen, at JTL vil arrangere tre hygge- og fagdage, en i Jylland, en på Fyn og en på Sjælland, hvor medlemmer kan komme, snakke fagligt og drøfte et fagligt tema. På sommerhuset i Husby tækkes der med danske rør, og Henriks erfaring er, at de er mindst lige så gode som importerede. Jeg forstår ikke helt, hvorfor danske rør har fået et dårligt ry blandt mange. Taget her på huset var 35 år gammelt, og der var absolut intet råddent i det, da vi pillede det af og et andet sted har vi for nylig pillet et tag fra 1960erne af, hvor slidlaget stadig var i orden. Hældningen var 50 grader, og begge huse var tækket med danske rør. sjovest At være flere Henrik Jensen synes, det er sjovere at tække, når man er nogle stykker. Først ansatte han Martin Andersen, der er uddannet cykelsmed, i august 2011, og her i foråret fulgte lærlingen René Sørensen efter. Jeg læste i bladet, at uddannelsen kunne komme i fare, hvis ikke vi tog lærlinge. Og det duer altså ikke, hvis det kun er gamle mænd, der er tækkemænd. Jeg er selv ung, og jeg vil da medvirke til at sikre det her fag. Og det er godt at være tre, for så er der råd til to biler, og de to kan arbejde, mens jeg f.eks. er ude og gi nye tilbud, siger mester Henrik. Lærling René supplerer: Da jeg efter grundforløbet som tømrer hørte om tækkemænd og mødte nogle på skolen, så var det lige mig at være med til at holde et gammelt håndværk i live. Jeg tror, der bliver ved med at være brug for tækkemænd, siger René Sørensen, der nu er flyttet til Ulfborg fra Østjylland. I campingvognen bliver de tre hurtigt enige om, at fremtiden ikke ser så sort ud. tyskere vilde Med strå Både ejendomsmæglere og turistbureauerne på Vestkysten fortæller, at det er lettere at leje sommerhuse ud, når der er stråtag på. Vi har en god fremtid for os, tyskerne er jo vilde med det, og det er mange danskere jo også. Det ser ud til, at det ikke er svært at sælge de nye huse, der lige nu er ved at blive bygget, så der er nogle i Danmarks, der stadig har penge. Jeg lægger turen hjemover forbi området, hvor det ene nye hus med strå efter det andet skyder op. I dag bliver det kun til nogle fotos, men i næste nummer af bladet vil jeg kigge forbi den lokale byggematador, som ifølge Henrik Jensen sætter stor pris på at bygge sommerhuse med strå på taget. Dét vil vi tækkemænd gerne have uddybet < Det er sjovest at være flere på taget, mener mester Henrik, og den holdning har givet Martin til venstre arbejde som medhjælper og René til højre en læreplads. 8 MAJ 2012

9 Kort nyt TækPost flytter Redaktøren har flyttet layout og tryk af TækPost fra Ærø til Århus for at kunne være tættere på processen og mødes med de involverede engang imellem. Siden Morten Petersen blev redaktør og frem til seneste nummer (nr. 1, 2012) blev bladet layoutet på Ærø og trykt i Ringe. Nu er det Werks Grafiske Hus i Højbjerg, der trykker og sender ud, og Signe Thur fra Grafisk Signathur i Viby, der laver layout - fra og med dette nummer. Målet er konstant at gøre bladet bedre, også for at øge indtjeningen på annoncer. Internationalt nyt Tækkekontoret arbejder på hjemmesiden for vores samarbejde, International Thatching Society. Det tager sin tid at få fotos og tekster fra de 6 medlemslande, men det her fra Sydafrika er værd af vise frem: Det er formanden for vores sydafrikanske kolleger, Abrie Visagie, Tængningen fortsætter Tække- og tængemand Henning Johansen har færdiggjort endnu et hus med tangtag på Læsø, nemlig Kalines Hus, som ejes af Realdania Byg. Det blev til helt nyt tag på den ene side og reparationer af det øvrige tangtag. Realdania Byg vil opføre et helt nyt fritidshus med tangtag, isolering med tang i gulve og vægge og hvad der ellers kan findes på i et nyt klima- og miljøvenligt hus, som skal bygges med bæredygtige materialer. TækPost følger både den proces samt hvad der i øvrigt sker på Læsø med de tilbageværende huse og gårde med tang, hvoraf mange er i særdeles fremskredet forfald. (Foto: Morten Pihler) som har sendt det, fordi hans firma har tækket det. Vi har helt sikkert noget at lære af sydafrikanerne, der lige som hollænderne lægger en del stråtage på eksklusivt nybyggeri som det på fotoet. I 2013 er der ITS-møde i Sydafrika, hvor alle medlemmer af de to danske laug inviteres med. I år holdes mødet i Lübeck, hvor vore tyske kolleger er værter fra den oktober. I forbindelse med det internationale samarbejde har den unge, tyske tækkemand Christian Melf, været 6 uger i Sydafrika og arbejdet i to forskellige sydafrikanske firmaer. De to laug mødes Dansk Tækkemandslaug møder Jydsk Tækkemandslaug for at drøfte muligheden for fælles drift af Tækkekontoret og en eventuel sammenlægning af de laug. Det bliver fra DTL Petter Astrup, Bo Henriksen, Henrik Henriksen og Finn Guld, der mødes med Tonny Boggut, Sebastian van der Meer og Ruud Conijn fra JTL samt lederen af Tækkekontoret, Jørgen Kaarup. Det sker på den stråtækte Kry i Ly Kro den 25. maj. Som oplæg til mødet skriver DTL skriver bl.a.: Vi må sammen sikre fortsættelsen af de aktiviteter de respektive laug har startet, og vi vil byde det velkomment, hvis vi kan styrke sammenholdet mellem tækkemændene i en tid med et vigende marked og konkurrence fra underkvalificeret arbejdskraft fra de gamle østlande. I næste nummer af TækPost følger Christians beretning og mange gode fotos fra en lærerig tid i Sydafrika. Samtidig vil TækPost følge lidt op med flere informationer om situationen i Sydafrika, for vi har hørt meget om nybyggeri med strå i Holland, men ikke så meget fra Afrikas sydligste land. JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 9

10 Vi bliver kaldt jydske banditter, lød det fra den afgående formand på årets generalforsamling, som også bød på medlemskab af Håndværksrådet og snarligt navneskifte Den nye bestyrelse i Jydsk Tækkemandslaug: Fra venstre mod højre er det Evan Blake, Ruud Conijn, Tonny Bogut, Sebastian van der Meer og Kjeld Jensen. Jydske banditter tekst og foto: JørgeN kaarup Endnu engang står en sjællænder i spidsen for Jydsk Tækkemandslaug: Den nye formand, Tonny Bogut, bor ganske vist i Jylland, men accenten er tydeligvis sjællandsk. Nu står lauget også foran navneskifte generalforsamlingen gav bestyrelsen tre måneder til at erstatte Jydsk med et navn, der dækker over, hvad lauget er: Landsdækkende. 15 mødte op til den årlige generalforsamling på Gl. Rye Kro, hvor formand Morten Petersen takkede af efter at have stået i spidsen for JTL i fire år. I sin beretning sagde Morten, at arbejdet som formand er blevet mindre krævende, efter at Tækkekontoret er blevet en realitet. Ikke desto mindre står en udvidelse af kontoret og dets aktiviteter højt prioriteret af bestyrelsen: Vi ønsker os både, at Jørgen Kaarup kan komme på fuld tid, og at der bliver plads til at ansætte en mere, som kan tjene penge på egentlig rådgivning af bygherrer, arkitekter og andre, sagde Morten i beretningen og understregede, at der mangler finansiering, men at der arbejdes på flere fronter på at skaffe de øgede indtægter, der skal til. En sammenlægning af laugene er en oplagt mulighed, men det er en gordisk knude, som vi tilsyneladende ikke kan løse, sagde JTL s afgående formand. imageproblem Vi har et imageproblem hos Dansk Tækkemandslaug, i hvert fald hos nogle i DTL, fortsatte Morten Petersen: De siger, at vi er nogle jydske, uorganiserede banditter, som underbetaler vores medarbejdere. Morten kom ind på kvalitetsbegrebet, at holde fast i, at JTL har dygtige håndværkere som medlemmer, og refererede den ene sag, der har været med det såkaldte Tagtjek, som er lavet for netop at sikre, at kunderne kan få et arbejde, udført af et JTL-medlem, kontrolleret. Efter beretningen var der lidt debat og meningsudvekslinger. Jesper Sandgaard, der er lærer for tækkemandslærlingene på skolen i Hadsten sagde bl.a.: Alle lærlinge spørger hvorfor kan de gamle hoveder ikke finde sammen i et laug der mangler hos Jydsk en grundlæggende forståelse for, hvorfor Dansk Tækkemandslaug holder fast i Dansk Byggeri. Det er af hensyn til uddannelsen, sagde Jesper Sandgaard. Men der var også roser til både Morten Petersen og til bestyrelsen i det hele taget. Formandens beretning blev godkendt med applaus. 10 MAJ 2012

11 vi skriver historie Årets generalforsamling var historisk, for bestyrelsen havde indstillet, at JTL bliver medlem af Håndværksrådet. Derfor var rådets direktør, Ane Buch, mødt op og holdt indlæg om fordelene ved at være i Håndværksrådet (som ikke er en arbejdsgiverorganisation, men en faglig sammenslutning af såvel organisationer og brancheforeninger som laug i stil med JTL. red.). F.eks. var det os, der tog initiativ til håndværkerfradraget, og da det var på plads, blev det offentliggjort, da Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen gæstede Håndværksrådet sidste år, sagde en stolt direktør og tilføjede, at det især er adgangen til juridisk bistand og rådgivning, der er en fordel for medlemmer som tækkemændene i JTL. Der var et stort flertal blandt de fremmødte for at melde sig ind i Håndværksrådet, så fra 1. april er JTL medlem. Hvad dét betyder, fremgår af artikel andet sted i bladet. Det krævede en vedtægtsændring at ændre navnet Jydsk Tækkemandslaug til et, der dækker mere bredt og signalerer et landsdækkende laug. Dette forslag blev vedtaget enstemmigt, dog med en enkelt blank stemme. Nyt bestyrelsesmedlem blev Evan Blake fra firmaet ProTaek, Morten Petersen har valgt at trække sig helt, så fremover er han kun revisor sammen med Carlo F. Christensen. Suppleanter til bestyrelsen er det nye JTL-medlem, Henrik Jensen fra Ulfborg Tækkefirma, og Søren Fur, som før har været i bestyrelsen. erfa-grupper på vej Henrik Jensen foreslog under eventuelt, at der holdes møder rundt om i landet, så tækkemænd kan mødes og snakke fagligt, ud over på bindedag og ved særlige arrangementer. Der var stemning for forslaget, som bestyrelsen går videre med. Til sidst var det på tide at få sagt tak til den afgående formand for et stort arbejde, og det var den nye formand, Tonny Bogut, der stod for den tale. Det har været meget positivt at have dig som formand, at kende dig, og ikke mindst vores gode tur til England vil du blive husket for. Det var jo et springbræt til vores internationale samarbejde, du der skabte, og jeg ved, at det kostede meget arbejde uden løn, sagde Tonny, som også gav Morten stor ros for ansigtet udadtil og for hans arbejde med at få Tækkekontoret op at stå. Tak, jeg er glad for, at du er JTL s nye formand, replicerede Morten Petersen dig kan ingen løbe om hjørner med, og det er et godt udgangspunkt, lød det fra Morten og hermed var formandsskiftet en realitet. < Der var ros og en JGS-købmandskurv (Jænne Gue Sager) til den afgående JTL-formand, Morten Petersen (til højre) fra den nye formand, Tonny Bogut. Vi vil videre I år har Jydsk Tækkemandslaug eksisteret i 30 år. Jeg har kun været vidne i 1/3 af tiden, men hvor er der dog sket meget, siden en lille håndfuld tækkemænd droppede den (for den tid) indadvendte stolthed og indså, at samarbejde og udveksling af erfaringer ikke ville være den frygtede trussel på brødet, men snarere en udvikling af faget. Og faget er i den grad blevet udviklet. Tækkemetoder og brandsikring er åbenlyse eksempler, men også tækkemændenes evner til at håndtere forskellige konjunkturer er blevet udfordret. I takt med opsving eller nedture, er kravene fra kunderne også i konstant udvikling. Informationssamfundet har gjort, at kundernes kendskab til stråtag ikke længere begrænser sig til dengang jeg som dreng, sad inde på bjælkerne og stak nålen ud, men i høj grad er baseret på informationer fra nettet. Her er der let adgang til mere eller mindre videnskabelige analyser og undersøgelser af alt lige fra råd i stråtage til vigtigheden af brugen af solcreme. Der er heldigvis stadig mange tilbage af dem, der var med til at grundlægge JTL, og det er utroligt vigtigt for os fra den lidt yngre generation. Hermed har vi en helt enorm vidensbank og et netværk, som mange af os gør brug af flere gange om året i alle mulige sammenhænge. Det kan være noget rent fagligt, som man måske ikke har stået overfor før, eller i bestyrelsessammenhæng, hvor gamle referater viser os, hvad tidligere bestyrelser egentlig har stået overfor. For at sikre dynamikken i JTL, består bestyrelsen i dag af den bredest mulige vifte af medlemmer, nemlig af folk der repræsenterer det nye og det gamle på samme tid. Begge sider er vigtige for fastholdelsen af, hvad JTL fremover skal stå for. Et af de emner, vi allerede har brugt meget energi på, er generalforsamlingens beslutning om at vi skal arbejde hen mod kun at have ét laug i Danmark. Jørgen Kaarups undersøgelse viste jo at ca. 99 % af alle tækkemænd ønsker dette. Jeg tror, at jeg næppe træder nogen over tæerne ved at påstå, at en sådan sammenlægning har krævet modningstid, eller måske rettere et mindre generationsskifte. I Jydsk Tækkemandslaug har vi gennemført dette generationsskifte. Den nye generation, som jeg mener at tilhøre, har alt for længe skulle stå til ansvar for vores forgængeres beslutninger. Gammelt nag og intriger har forpestet miljøet for os unge, som egentlig bare gerne vil videre med fagets udvikling. For os i den nye bestyrelse er det nu fortid. Vi skal selvfølgelig ikke give slip på de ideologier, Jydsk Tækkemandslaug er formet efter, men vi skal heller ikke sidde fast i fortællingen om de to laug, som ikke kan finde ud af at tale fornuftigt sammen. Nu er det tid til at samle op på alt det gode, som Jydsk Tækkemandslaug fremover skal stå for. Vi skal ned og have fat i de oprindelige dyder. Vi har en fantastisk historie at fortælle, og vi skal fortælle den igen og igen, hvis faget skal overleve. Vi skal tænke på laugets logo og kollegernes omdømme, hver eneste dag og hver eneste gang, vi afleverer et færdigt tag. Ingen skal kunne betvivle kvaliteten af et arbejde udført af et JTLmedlem. Jeg glæder mig meget over den stadige tilgang af nye medlemmer, der bakker op omkring de tiltag, vi for øjeblikket har gang i, og som jeg er overbevist om, vil bære frugt i det lange løb. Samarbejde er i hvert tilfælde aldrig en trussel mod faget. Med ønsket om en god sommer, Tonny Bogut JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 11

12 Den svenske tækkemand Eje Arén beretter her om jagten på stråtag i den danske koloni Solvang i det solrige Californien Stråtak i en dansk by i California tekst og foto: eje AréN Tillfälligheter förde mig hit, egentligen för att jag har en östdansk kone. Hennes efternamn är Clemedtson, ett efternamn från dansktiden. Hon är från Blekinge, nu tillhörande Sverige. Hit emigrerade stora delar av hennes släckt på 1800-talet. Nu bor några i Santa Barbara i USA, ca. 60 km från den danska by Solvang. Det blev lite bråttom vid avresan, så jag glömde min guidebok hemma, men på Kastrups Lufthavn hittade jag en dansk guidebok utgiven av Politikens förlag, här kunde man läsa om sevärdheter utifrån ett danskt perspektiv. Mycket intressant, då en helt dansk by omnämns i texten. Som svensk täckeman, blev en utflykt hit ett måste. Min passion i livet är ju stråtak, så det finns det säkert tak att utforska där. Semester blir efter en vecka lite tråkigt, och tänk om det finns jobb att göra i USA. Vi åker dit, det finns alltid saker att lära!. Så konen och jag hoppade in i vår lilla japanska hyrbil, Amerikanernas åker inte längre i vräkiga bilar från Detroit, som i tresserne så vi smälte väl in på vägen. Artiklens skribent med frue ved ett riktigt flott stråtak troligen, lagt av engelsmannen John Cousins, strax före Taket är lagt på danska måde, i horisontella rader. 12 MAJ 2012

13 Detta är det enklaste och billigaste sättet att lägga ett stråtak, tyve i kors lagda trän, och en plaststork. Kostnad 500 Dkr för 12o kvm. Solvang ligger i Santa Ynez Vally i Chumash indianernas territorium. Så här finns också deras kasino, som är deras ekonomiska kompensation för sin förlorade mark. Kasinon får bara skötas av indianer, i California. Danskarna får odla vin, det får indianer också göra. Här odlas också bra vin, med många vingårdar i det vackert böljande landskapet, men nu gällde det stråtak. Byn är en verklig sevärdhet, om man vill ha en annorlunda stråtaks upplevelse. Här är allt inställt på yta! Det ska se ut som stråtak, eller bindningsverk. Genom guideboken fick jag som svensk en inblick i det danska i byn, men här var det så mycket att titta på, och reflektera över, så guideboken fick ligga. Vad är byggnadskultur! Vad och varför tar man med sig detta, till ett främmande land. Att känna igen en husfasad från Äresköping, med en inbjudande azurblå pool bredvid sig, är det mångkulturellt. En häckande stork på skorstenen! Var det den jag såg i Esbjerg för några somrar sedan? Taken har liggande x på nocken. Som minnesbilder av mönningar. Och kanske är det så här utvecklingen kommer att bli, när ursprungsmaterialen inte produceras längre i närområdet. Och den hemska tanken slog mig, att till viss del, är även våra stråtak, vi lägger kulisser, med säkra tät skikt under stråt. Har jag som just invalts i ITS (International Thatching Society) något att lära här, om en framtida utveckling? Det är inte första gången nya influenserna kommer från over there. Den övervägande andelen stråtak är gjorda av träspån som sågats taggiga i nederänden. Ett utseende som på lite håll ser OK ut. Den danskamerikanska lösningen för takskägget, är att den böjs ner mot stuprännans kant. Här får jag en tanke, varför inte imitera ett takskägget också? För det är takskägget som förknipass med taken specifika utseende, en tjocklek, som gör att de ser varma ut. Göra en rulle med ca150 mm långa strån, som är 250 mm tjock! Som kan rullas ut, i två meters längder. Ovanpå den en matta, med tryckt mönster av strå eller, varför inte som liknar mossa. Så får vi en produkt som har konstant åldrande. Nej!! nu börjar entreprenören i mej att vakna och här finns möjlighet till vinprovning. Men, finns det då inget riktigt stråtak i Solvang? Vi går gata upp och gata ner men ingen stråtak med halm eller rör i sikte, ännu! Då får det bli vinprovning. Best in Town? LionsPeak Vineyard Wine Tasting! Otroligt men sant, just denna byggnad har Solvangs ända riktiga stråtak,prydligt lagt med täckerör, ägaren är inte där för tillfället, och expediten förstår knappast vår upphettsning, eller vad vi talar om. Thatched roof?? Hon har faktiskt inte tänkt på eller märkt att byggnaden är täckt med täckerör. Hon tror det är danskar som gjort jobbet. Är det någon av läsarna som vet?. Hon håller med om att det ser fint ut och att det typiska för stråtak, som alla tycker om är, känslan av det tjocka och varma. Vill amerikanerna ha kulisser och är nöjda med, ska dom få det! Kanske är min idé inte så dum i alla fall. Så nu ska här exporteras, eller passar det även hemma. Stråtak som fashion? Jag jobbar mest med gamla hus, hoppas få återkomma med det i fler artiklar i Täkke Post.. < Detta exempel på ett amerikanskt halmtak, ser rätt trevligt ut. Det skulle kunna bli riktigt trovärdigt med en möning av halm och handklyvda ekstockar. Görs stråtaket hårt, som fast yta, sjunker inte taket ihop över tid. Allt som skruvas fast sitter stadigt. Taktäckningen är gjord av klyvda träspån,av Reed Wood, som också används som fasadmaterial USA. JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 13

14 Disse syv smukke tage er tækket af Eje Arén, som har skrevet artiklen fra Solvang. De ligger på det sydlige Öland i Sverige og er tækket med tagrør. I forgrunden ses et ottende tag, rekonstrueret fra folkevandringstiden, omkring 400 efter Kr. Taget er tænget med tang, ålegræs. Men på Öland har de en anden udformning end de tangtage, vi kender fra Læsø. Selve stedet, hvor de syv huse ligger, hedder Eketorp forborg og er et museum. Det har været et sted, hvor man eksperimenterede med forskellige, ældre tækkemetoder for at få mere viden om både teknikker og holdbarhed. Eje har tækket alle tage på stedet, og han regner med at berette mere fra Eketorp i næste nummer af TækPost. 14 MAJ 2012

15 JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 15

16 Rørsituationen 2012 Ganske kort om de enkelte lande: polen: Generelt rette, tyndstråede, koniske og sunde rør. Vestpolen hovedsagelig mellemlange og korte rør, men der er også 20 % lange rør. Østpolen er der mest mellem og lange rør. estland: Fine gule rør, der tørrer let op, da de ikke er så tykvæggede. Mest medium og lange rør. UNgArske: Fine lige koniske rør, mest mellemlange. Pas virkelig på ikke at tække for tykt med de ungarske tagrør. UkrAiNske tækkerør: Vi har gennem de seneste 10 år på markedet med salg af ukrainske tækkerør udvalgt de mest pålidelige producenter. Vore producenter fordeler sig fra Donau deltaet i vest til den russiske grænse i øst. Vi er dermed i stand til at levere et bredt sortiment af rør fra Ukraine. De ukrainske tækkerør er igen i år kendetegnet ved at være meget lige og generelt koniske. De fleste er lange, men det er også muligt at levere enkelte hele træk med mellemlængde rør. Karakteristisk for de ukrainske rør er også deres relativt høje vægt. 16 MAJ 2012

17 TækPost har bedt ejeren af Djurslands Tækkerørsimport A/S berette om årets rørhøst fra de lande, han importerer fra Tekst og foto: CArlo f. ChristeNseN Generelt ser kvaliteten fra Østeuropa fin ud i år. Mængdemæssigt er der fra Ukraine ca. samme mængde som sidste år, fra Polen er der færre bundter pr. ha. Til gengæld har vi fået en af vore gamle leverandører tilbage i folden, så vi igen disponerer over det meste af den polske rørhøst. Priserne må vi acceptere stiger en smule i år, da oliepriserne og dermed fragten er steget, men det er nok noget, vi generelt må acceptere, f.eks. er fragtraterne fra Kina også steget ganske betydeligt. Kvalitetsmæssigt må jeg lidt provokerende sige om årets høst, at den giver god basis for at få problemer med for tidligt rådne tage... Når tækkerørene er så lige og koniske, som de fleste er, fristes tækkemanden let til at få lavet for kompakt et tag. Mit råd er, at forbruget af østeuropæiske bundter, pr m2, ligger på højst 10 bundter. Det skulle være muligt at ligge på 8-9 bundter pr. m2, så man derved får en god økonomi, og samtidig får kunden et tag der kan ventilere. Kinesiske rør er jo noget mindre i bundtomkreds, hvorved forbruget kan forsvares selv med op til 12 bundter pr. m2, uden at taget bliver for kompakt. Mit råd til tækkemændene er, at I sørger for at lave efterkalkulation på materialeforbruget, ikke blot for at have tjek på økonomien, men også for ikke at lave for kompakte tage. De fotos, der illustrerer artiklen, er alle fra Polen, bl.a. fordi det efter min mening er det producentland, der har den mest moderne rørproduktion. Forudsætningen for det er, at flere af producenterne er uddannede maskiningeniører, hvilket betyder, at de selv løbende udvikler materiel til høst og oparbejdning af rørene. Da de startede i begyndelsen af halvfemserne var det med brugte Seiga maskiner, men i løbet af kort tid blev de forbedret på mange måder, og i dag er maskinerne nykonstruerede, fuldhydrauliske, min. 3 meter skærbord, pakke- og rensefunktioner på maskinerne m.m. Flere af producenterne ejer selv rørområder, typisk ha., som de med tiden har anlagt med veje, dæmninger og stemmeværker, så de kan styre vandstanden på deres rørarealer. Det er en stor fordel for at kunne få optimale vækstbetingelser. Dog viste denne vinter, at Østersøen ikke lader sig kontrollere, idet flere ugers øst-nordøstenvind pressede meget vand ind, så de ikke kunne få vandet ud af rørområderne. Naturen kan ikke kontrolleres komplet. < Denne leverandør lagrer alle sine nyhøstede rør i udendørs stakke under tag, så de ligger tørt og kan lufte igennem frem til rensning hen over sommeren. Efter min mening nok den bedste og mest skånsomme måde at sikre sunde og tørre rør. Her produceres rørmåtter, primært til det tyske marked. Denne produktion er en stor fordel for alle parter, fordi de tagrør, der er for lange, skæve eller på anden måde uegnede som tækkerør, bliver nyttiggjort til rørmåtter. Vore polske producenter høster kun, når vandindholdet i rørene er under 15 %. Det er muligt, fordi alle har så stor maskinkapacitet, at de kan høste hele deres produktion i løbet af 20 arbejdsdage. Alle har lagerhaller, hvorfra der leveres direkte til vore kunder i Danmark, Sverige eller Tyskland. JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 17

18 Der er åbnet for helt ny praksis og dermed mere lempelige afstandskrav, når der bygges nyt med stråtag der er bare kun ganske få, der ved det Godt brandnyt tekst og foto: JørgeN kaarup En lørdag i april på Falck-stationen i Gilleleje bragte gode nyheder til både tækkemænd og kunder: Der er nu åbnet for, at de meget restriktive afstandskrav for stråtækkede bygninger i praksis kan lempes. Det sker, fordi det nye bygningsreglement taler om såkaldt funktionsbaserede brandkrav. Det betyder konkret, at en bygning med brandsikret stråtag kan placeres lige så tæt på skel, som hvis bygningen havde fast tag, siger tækkemand og ingeniør Ricky Berner, der havde inviteret til arrangementet i Gilleleje i regi af Ingeniørforeningen i Danmark. Det prøvetag, der blev sat ild til, var brandsikret med Sepatec. Der mangler altså Rockwoolbatts flere steder, påpegede Carlo F. Christensen, forhandler af Sepatec, som var mødt op for at overvære endnu et brandforsøg med glasfiberdugen. skidtet skal Jo brænde Det er med vilje, for vi skal jo have skidtet til at brænde, svarede Ricky Berner, mens han i flere omgang forsøgte at antænde taget, både med aviser og halm stukket ind. Først da en behjælpelig tækkemand løftede op i de forholdsvis løse bindinger i den åbne side af forsøgstaget, kom der rigeligt med luft, så der kunne tændes med en lighter, og ilden kunne flamme op. Det gik, som det plejer: Efter at have flammet op i starten, brændte taget langsomt og efter ca. 20 minutter sprinklede en Falckmand taget til, så ilden døde ud, der var kraftig røgudvikling og efter få minutter var forsøget slut. Vi er fremme i løbet af højst 15 minutter, uanset hvor i Gribskov Kommune, det brænder, så der er ingen grund til at lade det ose videre, sagde Falckmanden. Nyt for kommuner Det er helt nyt for kommunerne, at de hidtil gældende afstandskrav på 2 x 10 meter ikke længere nødvendigvis gælder. Vi mangler dokumentation for, at vi kan sætte afstandskravene ned, for nu er der ikke længere en overordnet myndighed, der tager ansvar i form af en eksempelsamling eller anden vejledning, sagde Gribskov kommunes viceberedskabschef, Peter Mainz Bendtsen. Han var mødt op for at se forsøget og tale med de fagfolk, der var samlet. Ricky Berner mener, at han kan få enhver kommune til at sætte afstandskravene ned under henvisning til de funktionsbaserede krav i BR 10. Samtidig har Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, nu fokus på brand i og brandsikring af stråtage. Seniorforsker Lars Schiøtt Sørensen var mødt op i Gilleleje og lyttede interesseret til både Carlo F. Christensen, Ricky Berner, Tækkekontorets udsendte og tække- Efter flere forgæves forsøg lykkedes det at få taget til at flamme op i den ende, hvor bindingerne var løse, og hvor der manglede lukning af Sepatec-brandsikringen. 18 MAJ 2012

19 Der er stadig drenge, der drømmer om at blive brandmand. Fyren her var med til at slukke prøvetaget. mændene Finn og Thomas Guld. Vi er i gang med at undersøge, om der er grundlag for at ændre afstandskravene, sagde Lars Schiøtt Sørensen fra SBI. forældede regler Det er Energistyrelsen, der har bedt SBI om først at undersøge området og i næste omgang at skrive en helt ny anvisning for brandsikrede stråtage og afstandskrav. De nuværende regler stammer jo fra dengang, tagene var af halm, og damplokomotiver spyede store mængder gnister ud, sagde Carlo F. Christensen. Den nuværende vejledning nr. 29 fra Dansk Brandsikringsteknisk Institut er temmelig gammel og har længe trængt til fornyelse. Nu tyder alt på, at det bliver Statens Byggeforskningsinstitut, der kommer til at stå for arbejdet med at lave nye anvisninger på området. En bygningsingeniør fra det rådgivende ingeniørfirma Niras var også mødt op, og han kunne berette om flere sager i Nordsjælland, hvor kunder ville bygge til en stråtækket ejendom, men var løbet panden mod myndighedsmuren. Jeg ser frem til at få en anvisning fra SBI, for hverken kommuner eller vi, der skal rådgive kunderne, er opdaterede på stråtagene og udviklingen inden for brandsikring, sagde Frank Gustafsson, Niras. Falck i Gilleleje slukkede branden i stråtaget helt korrekt ved at bruse med minimalt vandforbrug. grotesk situation I en by som Gilleleje er der mange gamle stråtækte huse, der ligger meget tæt. Bevarende lokalplaner påbyder stråtag på mange af husene, skønt der kun er få meter mellem tagene, og i nogle tilfælde er husene endog sammenbyggede uden at der stilles krav om brandsikring. Det er jo helt grotesk, at myndighederne ikke kræver brandsikring i sådanne tilfælde, siger Ricky Berner. Han er i bestyrelsen for Brandteknisk Selskab under Ingeniørforeningen og vil lave flere arrangementer som det i Gilleleje for at udbrede kendskabet til de nye muligheder, der er for at bygge tættere end hidtil. Det handler om at udbrede kendskabet til brandsikring, brandmærkning, korrekt slukning og se det hele i sammenhæng med, at de nye funktionsbaserede brandkrav er indført for at give arkitekter og ingeniører større frihed, hvis man kan påvise, at sikkerheden er i orden, siger Ricky Berner. Tækkekontoret følger udviklingen nøje og har allerede indledt et samarbejde med både Ricky Berner og Statens Byggeforskningsinstitut. Hvis der er tækkemænd, medlemmer af et af de to laug, som har behov for rådgivning i konkrete sager, hører Tækkekontoret gerne fra jer. < Ricky Berner har været tækkemand, er nu ingeniør og her i gang med at sætte ild til prøvetaget. Han vil nu udbrede kendskabet til de funktionsbaserede brandkrav, som gør det lettere at få lov til at bygge tæt med stråtag. JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 19

20 Den nye formand for JTL er vant til både at sejle og sætte kursen, er glad for at være en fri fugl og hylder samtidig samarbejde og fælles visioner JTL s nye formand, Tonny Bogut, drømte i mange år om at blive tækkemand og havde egentlig opgivet det, indtil der en dag kom en vigtig sms. Sejlvant sømand bag roret tekst og foto: JørgeN kaarup Den nye formand for Jydsk Tækkemandslaug har erfaring som kaptajn på skuder, der har sejlet i mere oprørt hav end JTL er ude i. Med 44 erfaringsår på bagen, heraf 20 på Sjælland og resten i Jylland, har Tonny Bogut den helt rette profil til at føre JTL gennem de kommende års sejlads. Og han har en flot vision for faget: I 2022 møder miljøministeren op på tækkemændenes generalforsamling og overrækker prisen for Mest bæredygtige erhverv. Samfundet har til den tid erkendt, at branchen bærer en kulturarv og branchen har løftet stråtaget ind som en del af løsningen på klimaproblemerne og skabt resultater, som omverdenen både forstår og anerkender. Tonny Bogut har været i JTL s bestyrelse i 4 år, inden han på dette års generalforsamling blev valgt som formand efter en del overvejelser forud for den lørdag i februar på Gl. Rye Kro. Det er nemlig ikke hans stil at fremture, så der skulle nogen overtalelse til, før han sagde ja til at stille op til formandsposten. en skarp tænker På bestyrelsesmøderne er Tonny ofte den, der bruger mindst tid på at tale. Til gengæld skærer han lige så klart igennem en diskussion som en skærebrænder igennem en jernplade Gang på gang har den forhenværende smed været den, der kastede helt nyt lys og perspektiv ind i en væsentlig debat i bestyrel- sen, som ellers til tider sagtens kan leve op til sloganet to tækkemænd, tre meninger. Tonny er fra Tikøb ved Helsingør og blev uddannet blikkenslager. Efter det gik turen som 20-årig til Århus for at tage uddannelse som byggetekniker. Nogle år gik med at arbejde og rejse til så forskellige steder som Berlin, Gibraltar og Moskva, og ind imellem jobbene specialiserede Tonny sig i at sejle sejlskibe fra A til B for folk, der ikke selv havde tid eller lyst til disse mellemdistancer. Så Tonny Bogut er set stævnende ind i havne så forskellige steder som i Grønland, Singapore, Tonga-øerne og New Zealand. vaskeægte Jtl er Drømmen om at blive tækkemand havde længe luret, og en dag sms ede en søn af en af JTL s grand old men til Tonny: - Jeg har overtalt far til at prøve dig af, skynd dig til Hundslund. Det blev til en læreplads hos Peter Andersen, en vaskeægte JTL er, som har været med helt fra starten, da lauget blev dannet i 80erne, så Tonny fik de frie fugles filosofi ind fra første sætning af tagskæg. Fra første dag eget CVR-nummer, selvstændig i lære Den stil er fortsat, Tonny Bogut arbejder først og fremmest alene og sætter med egne ord stor pris på den frihed, det giver. Total enspænder er han dog ikke, for når der kommer større arbejder ind, arbejder Tonny med glæde sammen med en eller flere kolleger. Det giver meget på det faglige niveau, men så sandelig også på 20 MAJ 2012

21 det sociale, siger han. Trods alt, så kan jeg godt få for meget af mit eget selskab, lyder det med det sædvanlige, underspillede glimt i øjet. På det seneste har Tonny og Bjarne Johansen, tidligere underviser på skolen i Hadsten, arbejdet sammen og er også set sammen i Bjarnes stråtækte sauna i True ved Mariager. langt Ude i skoven TækPosts udsendte møder Tonny derhjemme i det lille hus i skovbrynet. I sandhed langt ude på landet, mere end en kilometer grusvej gennem skoven et par kilometer uden for den lille landsby Sondrup i Østjylland. Alt ånder fred og ro, bortset fra når sønnen Thorbjørn råber om mad og drikke inde fra tv-kiggeriet. Gederne æder sig langsomt gennem skoven, stykke for stykke udvides deres indhegning. Huset er bindingsværk med stråtag, brændeovn, solen skinner og alt ånder idyl. Men vi skal også lige vende det tilbagevendende tema: Hvorfor to laug, hvordan bliver vi til et og er det overhovedet muligt? Jeg håber, det er muligt at blive til et laug, for vi er så få i faget, og vi er rigtig dygtige til at dele vores fælles interesse, som for mange jo nærmest er en lidenskab: Stråtaget. Vi har brug for alle i et laug, som medlemmerne skal være medlem af ud fra en vilje til at bære et kvalitetsstempel med stolthed, siger den nybagte formand. Lige nu er det lidt sådan, at man kan shoppe mellem de to laug og prøve, om man kan finde ud af, hvor man får sine behov bedst dækket, uanset om man er arbejdsgiver eller enkeltmandsvirksomhed. Et nyt stor-laug skal selvfølgelig dække alles behov, siger Tonny Bogut, som på den ene side vil arbejde for den sag og på den anden side ikke vil give køb på de oprindelige JTL-dyder, som først og fremmest handler om faglighed og kvalitetsudvikling af taget. visionen Jo, jeg tror, vi kan løfte vores fag ind i fremtiden ved fælles indsats. Nu er der gået et par årtier med at gentage, hvad vi er uenige om. Nu må tiden være inde til at fokusere på, hvad vi kan blive enige om at samarbejde om. < De kvadratmeter, vi får lavet i dag, skal vi ikke lave i morgen. Det er en af de læresætninger, den nybagte formand har taget til sig. Simpelt, ja men det er jo en god grund til lige at smide et ekstra bind op, inden man kører hjem, siger Tonny. JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 21

22 Danmarks mest solgte Fra 13 hk 68 hk Bredde fra 79 cm Stor løftekapacitet fra 800 kg. Lille egenvægt fra 800 kg. Brugte på lager fra kr. Over 100 forskellige redskaber Den perfekte medhjælper Finansieringseksempel: 20% udbetaling 20% rest kun 36,00 kr. pr. dag. Jylland Fyn Sjælland MAJ 2012

23 Velkommen til Håndværksrådet Juridisk service, solide rabataftaler og en erhvervspolitisk stemme er blandt de muligheder, JTL har sagt ja tak til ved at melde jer ind i Håndværksrådet Af ANe buch, AdM. direktør for håndværksrådet Hvad har en automekaniker, en frisør, en smed og en tækkemand til fælles? Ganske meget! Og gennem Håndværksrådet samarbejder meget forskellige virksomheder om at få sat deres fælles problemer på den politiske dagsorden. Klinger pres fra annoncehajer bekendt? Hvad med manglende finansiering, uklare udbud og langsom sagsbehandling fra kommuner, ineffektive eller slet og ret ikke-eksisterende faglige uddannelser? Disse og mange andre problemer rammer små og mellemstore virksomheder i en lang række virksomheder og i en lang række brancher. Men det kan ikke altid svare sig at tage kampene alene, så næsten virksomheder fordelt på næsten 100 organisationer samarbejder gennem Håndværksrådet på at forbedre vilkårene for rygraden i Danmarks erhvervsliv - de små og mellemstore virksomheder. stop for UNfAir konkurrence Rigtig mange små og mellemstore virksomheder, i daglig tale SMV er, har de seneste år mærket, at rammerne for deres forretning har forandret sig. Nogle gange til det bedre, men der er samtidig opstået nye problemer. På tværs af byggefagene mærker tækkemænd og andre små og mellemstore virksomheder i en række andre fag, at konkurrencen fra udlandet er skærpet - vel at mærke både den fair og den unfair konkurrence. Det er måske ikke et stort problem for store entreprenørkoncerner, men det er en meget alvorlig trussel for de mindre danske Håndværksvirksomheder, der bliver underbudt af udenlandske firmaer, som arbejder ulovligt i Danmark. Det problem skal tages alvorligt af både de kontrollerende myndigheder og af politikerne på Christiansborg, så Håndværksrådet har gennem flere år arbejdet politisk for at få den unfair konkurrence på dagsordenen. brug håndværksrådets JUrister Håndværksrådet er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende kæmper for små og mellemstore virksomheder. Men selvom Håndværksrådet hovedsagelig er en politisk interesseorganisation, tilbyder vi også medlemmerne andre ydelser; bl.a. juridisk service. Håndværksrådets jurister er specialister i sager, hvor små og mellemstore virksomheder i byggebranchen kommer i klemme. Håndværksrådets juridiske afdeling tilbyder både juridisk rådgivning og sagsbehandling til medlemspris samt kurser i byggejura, herunder AB92, tilbudslov m.m. Som medlem af Håndværksrådet kan du altid ringe til Håndværksrådets jurister, hvis du har behov for et godt råd, eller hvis du mangler informationer om juridiske regler. Og det koster ikke noget at benytte Håndværksrådets juridiske Hotline-service. Vi kan ofte hjælpe virksomhederne med et umiddelbart svar eller godt råd på problemer, de er stødt på, så de kan komme videre. Kan problemet ikke klares med denne umiddelbare hotline-service, skal du dog betale for den juridiske rådgivning og sagsbehandling. Men du vil altid blive orienteret, inden taxameteret sættes i gang, så du kan beslutte, om du vil gå videre eller ikke. Og timetaksten er ikke i nærheden af den, som du skal betale hos advokater den er pt. kr moms pr. time. tjen kontingentet hjem Med rabatter Som medlem af Håndværksrådet kan du hurtigt tjene kontingentkronerne ind igen. Håndværksrådets rabatportal har på dine vegne indgået rabataftaler med en række leverandører på meget forskellige områder, som kan være brugbare i den daglige drift af din virksomhed. Rabatportalen har pt. over 60 aftaler bl.a. inden for brændstof, fyringsolie, telefoni, bredbånd, lønsystemer, kontorartikler, ferierejser og fitness. Fra Håndværksrådets hjemmeside www. hvr.dk kan du logge på Rabatportalen eller abonnere på Rabatportalens nyhedsbrev og blive holdt underrettet, når der er nye rabatter, du og din virksomhed kan benytte sig af. en del Af et større fællesskab Gennem Håndværksrådets medlemsdemokrati er Jydsk Tækkemandslaug sammen med både branche- og arbejdsgiverorganisationer, faglige organisationer samt en lang række tværfaglige lokale håndværker- og industriforeninger med til at beslutte, hvilke erhvervspolitiske mål Håndværksrådet skal stræbe efter. Du kan holde dig orienteret om både politiske nyheder og andre nyheder af betydning for din virksomhed på Håndværksrådets hjemmeside hvor du også kan abonnere på vores nyhedsbreve. Det håber jeg, du vil benytte dig af. velkommen til danmarks største politiske fællesskab for små og MelleMstore virksomheder. velkommen i håndværksrådet! JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 23