Energioptimering. Speciale Energioptimering, af 1980 ere parcelhuse på Færøerne. af 1980 ere parcelhus på Færøerne. Aflevering:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energioptimering. Speciale Energioptimering, af 1980 ere parcelhuse på Færøerne. af 1980 ere parcelhus på Færøerne. Aflevering: 13-05-2013"

Transkript

1 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen 7. semesters speciale om energioptimering af 198 ere parcelhus på Færøerne. Energioptimering af 198 ere parcelhus på Færøerne Forfatter: Ingi G: Olsen Aflevering: Vejleder: Heðin Gásadal Underskrift: 1

2 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD SPECIALE TITEL: Energioptimering af 198 ere parcelhuse på Færøerne VEJLEDER: Heðin Gásadal FORFATTER: Ingi G. Olsen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 2 i papir format, 1 digitalt SIDETAL (à 24 anslag) 32 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! 2

3 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Forord Dette speciale er en del af afgangssemestret forår 213 på bygningskonstruktøruddannelsen, VIAUC Horsens. Specialet er om energirenovering af 198 ere huse på Færøerne. For at få så realt beregningsgrundlag til dette speciale har jeg brugt et hus som er bygget i 198 som model. Huset har dannet grundlag for en tilstandsvurdering og beregningen af energioptimeringen. Til tilstandsvurderingen har gennemgået råhuset for at finde ud af hvilke bygningsdele der er i dårlig tilstand og trænger til at skiftes ud. Bygningsdelenes tilstand er fotodokumenteret. Til beregningen af energi tabet gennem bygningsdelene har jeg brugt programmet Rockwool Energy Design 3.4 og version 4.1. Med dette program har jeg også lavet en fugt analyse over bygningsdelene Til at regne energirammen er programmet BE1 brugt. Bygningen er tegnet ind i Revit Architecture 213, hvor jeg derfra har trukket mængder ud til BE1. Sigma 21 entreprise programmet er brugt til at lave et økonomisk overslag af optimeringen. Jeg vil gerne give et tak til Jonny og Gudfinn Olsen for at jeg har fået lov til at bruge deres hus til denne opgave. Jeg vil også give et tak til Heðin Gásadal som har været min vejleder til opgaven. Abstract Ingi G. Olsen This thesis is a subject of energy optimisation of houses in Faroe Islands built in the 198 s. Houses which were built in 198 have protected many families from storms and bad weather. The shell of the house will wear down from the bad weather and it makes the building needed of a renovation. With a renovation, it will be possible to optimize energy consumption in the shell. Many constructions can t hold the energy inside the house and so I will analyse these parts. For the thesis I have made a condition assessment of a house from 1984 this assessment will be reviewed. On the basis of this condition assessment I have made an optimization proposal to improve the building's energy frame to comply with the Building Regulations 21 requirements for low energy class 215. With these proposals as a starting point I will make an economic assessment of this optimization It shows that the old structures have problems with energy loss and that they have problems with moisture. With an energy optimization will be able to get both of these problems terminated. Constructions can be optimized to meet low-energy class 215 but it will be too expensive in terms of energy savings, therefore it is not wise to do so. An energy optimization of individual building will help to reduce energy consumption in the house 3

4 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne 1. Indholdsfortegnelse Forord... 3 Abstract... 3 Indledning Klimaet på Færøerne Lufttemperature Nedbør og luftfugtighed Vind Havet Sollys Delkonklusion Energi opvarmning Fossilt brændsel Oliefyr Fjernvarme Delkonklusion Geologiske forhold Delkonklusion Boligmønstret Delkonklusion ernes konstruktioner Fundamenter Terrændæk Kældervægge Ydervægge træskellet Vinduer Tag Loft konstruktion Udregningsmetoder Materialers egenskaber Varmeledningsevnen Isolans Ingi G. Olsen 7.2 Varmetab Bygningsreglementets 21 Krav Case (eksempel) Om huset Tilstands vurdering Garagen Opbevaringsrum Redskabsrum Tørrehus Terrændæk (TD) Kældervæg (KV) Ydervæg (YV) Vinduer Tag (TA) Loftkonstruktion (EA) Energiberegning Delkonklusion Renoverings tiltag Garagen Opbevaringsrummet Redskabsrum Indbygget tørrehus Terrændæk Kældervæggen og fundamenter Ydervæg Vinduer Tag Loftkonstruktion Energiberegning Delkonklusion Økonomiske resultat Konklusion

5 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Kildehenvisning Figurliste Bilag 1: Billeder... 4 Bilag 2: Tegninger Bilag 3: BE1 beregning for gammel konstruktion Bilag 4: BE1 beregning af ny konstruktion

6 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Indledning Specialet omhandler energioptimering af en families huse på Færøerne fra 198 erne. Specialet er en del af 7. semester opgaven på uddannelsen til bygningskonstruktør. Bygningsmetoderne har ændret sig meget op gennem tiderne. Ny byggeviden er kommet frem og nye materialer på markedet. Viden og materialer der er med til at forbedre vores bygninger. Men hvad med de bygninger som er bygget før denne viden. Og hvad kan vi gøre med de huse for at forbedre dem. I 198 erne var der stor fremgang med bebyggelse af parcelhuse på Færøerne. Mange af disse huse kræver fornyelse eller udskiftning af bygningsdele, som er mekanisk nedslidt og som er, nedslidt af det barske nordatlantiske vejr på øerne. Da man i forvejen skal lave fornyelse af de bygningsdele der er nedslidt, hvordan kan man så energioptimere huset og hvor stor skal denne optimering være skal det kun være den bygningsdel der skiftes ud eller skal det være en energioptimering af hele huset. I dette speciale vil jeg undersøge parcelhuse fra 198 erne, hvordan de er opbygget konstruktionsmæssigt. Ved at danne et overblik af bygningsdelene og hvilke stand de er i kan jeg finde ud af hvilke dele der trænger til at skiftes ud. Med u-værdiberegninger og fugtanalyser over bygningsdelene, kan jeg lave en beregning sådan at jeg kan se hvor meget energi bygningerne taber ud gennem delene. Samtidig kan jeg lave beregninger over hvor meget bygningsdelene skal optimeres Ingi G. Olsen således at de overholder nutidens krav og endda hvordan de kan fremtidssikres mod fremtidige krav. Beregninger vil tage udgangspunkt i en case hvor jeg har fundet et hus der er bygget i 198 erne. Til huset laves en tilstandsvurdering hvor jeg visuelt og med fotodokumentation gennemgår råhuset på ydersiden. Tilstandsvurderingen vil danne grundlag for videre analyse af bygningsdelene. Denne analyse omhandler bygningsdelene og hvordan man kan energioptimere dem, samt vil analysen indeholde en BE1 beregning af huset før og efter de energibesparende tiltag. Beregningerne vil derefter blive brugt til at lave en økonomisk vurdering af optimeringen. Spørgsmål til besvarelse: Hvordan parcelhuse blev bygget i 198 erne? Opbygning af konstruktionerne Byggemateriale U-værdier af bygningsdele og energiberegning BE1 Hvilke muligheder der er for optimering af råhus. Tag Facadebeklædning Vinduer og døre Fundamenter, sokkel og kældervægge Renovere parcelhusene til lavenergibygninger

7 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Er det økonomisk forsvarligt at optimere husene til lavenergiklasse 215. Økonomisk vurdering af energioptimeringen. Da mange ejere af parcelhusene har valgt at lave fornyelser på bygningerne, kunne denne rapport give et overblik til de enkelte ejere. Et overblik hvilke tiltag der skal laves på bygningerne og hvor stor besparelse af energi og økonomi. Da byggemetoderne er delvis brugt i 199 erne vil denne rapport kunne bruges i en del år og kunne bruges af de ejere so står til fornyelse.. Denne rapport vil også kunne bruges til fremtidig rådgivning til rådgivere om hvilke muligheder der er til at optimere energiforbruget. 7

8 Grader (Cᵒ) Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne 2. Klimaet på Færøerne Milde vintre og kølige somre, det er den bedste måde at beskrive det nordatlantiske klima. For at lave en energi vurdering, er man nødt til at lave en analyse af det færøske vejr. Energiberegnere tager udgangspunkt i en klimaberegning som er lavet i henhold til danske vejr observationer. For at beregne energibehovet i et parcelhus på Færøerne må der tages hensyn til det færøske klima for at få er så nøjagtig beregningsgrundlag som muligt. Dansk metrologisk institut (DMI), vejrarkiver, har database over klimanormaler forskellige steder på Færøerne. Selvom Færøerne er et lille land kan man opleve at vejrforholdene er vidt forskelige fra nord til syd, og øst til vest. Det har den påvirkning at klimadata kan være forskellige fra sted til sted. Der er dog ikke alle steder som har observationsdatabaser. Vejrarkiverne for Tórshavn, som er hovedstaden og er centralt beliggende, er den database som indeholder den største mænge information om det færøske klima. Vejrarkiverne er observationer der er lavet af DMI over et tidsrum fra 1961 til 199. Det er kun middelværdierne der ses som nøgletal 2.1 Lufttemperature Lufttemperaturen er også meget stabil med en årsmiddel temperatur på 6,5 grader celsius (Cᵒ). Den højeste middeltemperatur er beregnet til 1,5Cᵒ og laveste middeltemperatur til 3,4Cᵒ. Ingi G. Olsen Der har dog forekommet ekstreme tilfælde, tilfælde hvor temperaturen er målt til et maksimum på 26.3Cᵒ og et minimum på -12.3Cᵒ. Disse temperaturudsving forekommer sjældent og kan derfor undlades at tage med i beregninger 1. Figur Temperature (Cᵒ) pr. måned i Tórshavn Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Middel max (Cᵒ) 5,3 5,5 5,9 7,2 9,2 11,4 12,6 12,8 11,2 9,3 6,6 5,8 Middel (Cᵒ) 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Middel min (Cᵒ) 1,2 1,5 1,5 2,7 4,9 7,1 8,4 8,5 7, 5,4 2,6 1,6 Temperature i Tórshavn fordelt over måneder og viser den middel maksimum, middel og middel minimum temperatur. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut, DMI 2.2 Nedbør og luftfugtighed Med en middel årsnedbør på 1284 mm regn, delt over 29 nedbørsdage har Færøerne et meget fugtigt klima med mange regn dage. Den maksimale årssum af nedbør, er målt til 219 mm mens minimums årssummen er målt til 681mm. 2 Luftfugtigheden er højere end i Danmark. Den ligger mellem 87 % og op til 9 %. 3 1 DMI technical report 98-14, s. 18 og s. 2, tabel og tabel DMI technical report 98-14, s. 25, tabel DMI technical report 98-14, s. 23, tabel 6-2-1, og

9 Luftfugtighed i % Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Om vinteren er luftfugtigheden meget ens gennem døgnet, men om sommeren er den lidt højere om natten end om dagen. Den middel luftfugtighed danner grundlaget for beregningen. Der er omkring 4 tågedage i Thorshavn om året, disse dage er luftfugtigheden meget høj. Sommermånederne juni, juli og august er de måneder der har flest antal tågedage Figur 2.2 Luftfugtighed over 3 steder på Færøerne Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Tórshavn Akraberg Mykines Luftfugtigheden over 3 steder på Færøerne fordelt på måneder. Kilde: DMI 2.3 Vind Vindforholdene på Færøerne er meget svingende da det kan være dage med stille og dage med storm. Middelvindhastigheden i Thorshavn er på årsbasis omkring 5,9m/s men der er dage hvor vindhastigheden når over 3m/s. Thorshavn er en meget vejr god plads i forhold til andre steder hvor der laves observationer. F.eks. Akraberg som er det sydligste punkt på Færøerne har en Ingi G. Olsen middelvindhastighed på 8,1m/s og den største vindhastighed på 43,2m/s. 5 Antal dage 6 Thorshavn Akraberg <11m/s m/s 2, m/s,6 7,3 31< m/s,7 2,2 Figur 2.3 Antal dage med en vindhastighed fordelt over hastihedsintervaller. Kilde: DMI Antallet af vinddage er også mindre i Thorshavn end de observerede steder. 2.4 Havet Den nordatlantiske Golfstrøm, der løber fra mexicogolfen op til Nordatlanten, er hovedkilden til det milde klima. Vandet har den egenskab at det holder bedre på varme end luft, en såkaldt varmekapacitet. Strømmen bliver opvarmet i den mexicanske golf af det varme klima der, derfra føres varmen med strømmen til Nordatlanten. Strømmen bidrager til det stabile klima på Færøerne. Om vinteren har havet en temperatur på ca. 6Cᵒ og om sommeren er temperaturen på ca. 1Cᵒ7. 5 DMI technical report 98-14, s. 31 og 35, tabel og DMI technical report 98-14, s , tabel Havið Bogi Hansen 4 DMI technical report 98-14, s. 24, tabel

10 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen kan der være en usikkerhed i hvor observationsstederne er placeret og hvor udsat de er for vejrforholdene. Vejrobservationerne i Torshavn indeholder flest informationer og er mest nøjagtige og derfor vil de danne grundlag for u-værdi og fugtberegningerne. 3. Energi opvarmning Figur 2.4 Havets temperatur fordelt over måneder. Kilde: Havið, Bogi Hansen 2.5 Sollys Med den mængde nedbør og nedbørsdage, er der ikke plads til mange solskins timer. Middelsolskins timer på kun 84 timer, med et maksimum årssum på 116 timer, og et minimum årssum på 684 timer. 2.6 Delkonklusion Selv om Færøerne kan beskrives som et land med et stabilt klima så er der dage som har store udsving fra vejrnormalerne som bliver observeret. Vejrobservationer viser at vejrforholdene er forskellige i henhold til hvor i landet man befinder sig. Lufttemperaturen er stabil hen overlandet men luftfugtigheden og vindforholdene kan variere. Dog 3.1 Fossilt brændsel Frem til midten af 196 erne blev der på Færøerne brugt tørv til opvarmning af boligerne. Tørven er et porøst materiale der er opstået ved delvis nedbrydning af døde plantedele i moser. Tørven blev opgravet fra jorden og derefter tørret. Når den var tørret blev den brugt som brændsel til brændeovne 8. Kul er også et materiale der er opstået ved delvis nedbrydning af døde plantedele, men ligger dybere i jorden eller i bjerge som en kulåre derfor udvindes det i form af minedrift. Kullet blev også brugt som opvarmning af boligerne frem til midten af 196 erne 3.2 Oliefyr Efter tiden med tørv og kul, blev der introduceret oliefyr. Dette betød at man i større mængder kunne oplagre brændslet i en tank. Fyringsolien, som blev brugt til brændsel, er i flydende form og er en raffineret olie, der fremstilles af råolie. Råolien udvindes ved at der bores hul i undergrunden og derefter bliver den pumpet ud af 8 1

11 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne undergrunden, hvorfra den raffineres til fyringsolie, benzin, dieselolie osv. Oliefyret består af en kedel og et forbrændingskammer. Olien føres gennem rør til forbrændingskammeret, i kammeret forstøves olien gennem en dyse, hvorefter olien derefter bliver antændt. Når olien antændes afgiver den energien til kedelen som indeholder vand. Vandet opvarmes af energien og føres videre til radiatorer, gulvvarme og forbrugsvand hvor der afgiver energi igen i form af varme. På Færøerne er den størst brugte energikilde, forbrænding af olie. Ved forbrænding af olie udledes store mængder CO 2. Med den hurtige udvikling af olieprisen bliver det dyrere og dyrere til opvarmning af enfamilieshuse. Den største del af den færøske befolkning, bruger oliefyr til opvarmning af forbrugsvand og bygninger. Økonomisk set har de nye oliefyr en virkningsgrad (COP) på 95 %, mens de gamle har en COP der kan være nede på 65 %. Udskiftningsprisen af oliefyret kan variere, fra 25.kr op til 35.kr. Højere COP værdien er på oliefyret højere er prisen, men forbrændingen af olien vil blive bedre udnyttet. 3.3 Fjernvarme 9 Siden 1991 har der været mulighed for beboere i dele af hovedstaden Tórshavn at tilslutte fjernvarmenetværket. Der er i dag tilsluttet 82 brugere af fjernvarme i Tórshavn. 9 Ingi G. Olsen Fjernvarme udbyderen kan levere 28 MW, det er nok til at klare behovet til 28 enfamilieshuse. Udbyderen udnytter overskudsvarme fra affaldsforbrænding og fra el-udbyder som generer el ved brug af motorer som forbrænder olie. Da der kun er levering af fjernvarme på fastlandet, som i dette tilfælde er den største ø, vil der kræve en udbygning af netværket, der kræver større omkostninger for leverandør. Desuden er der ikke affald nok til at kunne øge overskudsvarmen. Da fjernvarmenetværket ikke er så udbredt, at det kan tilbydes til alle beboer på Færøerne, vil andre energikilder, som ikke er afhængige ved at dele et netværk af energiforsyningen til opvarmning af boliger, ses som en bedre energikilde. 3.4 Delkonklusion Opvarmningsmetoder har gennem tiderne været påvirket af brug af fossilt brændsel. Denne opvarmning afgiver store mængder CO 2 ud i miljøet, og anses derfor at være skadeligt for miljøet. Gamle oliefyr har en lav virkningsgrad (COP) og det har ulemper så at fyringsolien ikke bliver udnyttet, dette har så videre ulemper at brugeren ikke får den energi han har betalt for fyringsolien. Nyere oliefyr har bedre virkningsgrad. Fjernvarme er en forholdsvis miljøvenlig energi da den udnytter overskudsvarme fra virksomheder, men der er begrænsede muligheder for husejere at komme på fjernvarmenettet. 4. Geologiske forhold Færøerne er fra gammel tid opført af vulkansk materiale. Det har den påvirkning at geologien på Færøerne er opbygget af en fast 11

12 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne klippeart kaldet basalt. Denne klippeart et solidt underlag at bygge på, hvor der i visse tilfælde er nødvendigt at sprænge klippegrunden i forbindelse med udgravning for bygninger. Ingi G. Olsen I forhold til Danmark er boligarealet pr. bygning større på Færøerne end i Danmark. Det er et resultat af at familieforholdene også er anderledes end i Danmark. Der kan dog også være store muld og ler depoter gemt i den grønne mark. I disse tilfælde er det nødvendigt, at fylde op og planere udgravningen med sten. 4.1 Delkonklusion Der er til dels gode undergrundsforhold på Færøerne, under grunden består af klipper som er gode at fundere ovenpå. Visse steder er der dog stor muld og ler depoter som kan blive omkostningsfult at fjerne. 5. Boligmønstret På grund af denne vulkanske opbyggelse samt påvirkninger af istiden er det opstået fjelde, dale og fjorde. Det er inde i fjordene at de fleste bosættelser har fundet sted. Disse fjorde er omringet af fjeldsiderne, derfor er mange af husene bygget på stejlere byggegrunde. Det har medført at størstedelen af husene har en kælder som er 2. boligareal, ofte indeholder kælderen de sekundære funktioner i beboelsen. Stueplan er indrettet som 1. boligareal og indeholder hovedfunktioner som bruges i dagligdagen. Figur 5.1 Procentvis fordeling af boliger der er bygget på Færøerne fordelt over år. Arealet pr. beboer er i middel omkring 5 m 2 pr beboer, det svarer til det samme antal m 2 pr beboer i parcelhuse i Danmark. Boligerne på Færøerne er større end i Danmark grundet af antallet af beboere i huset. Mere end 6 % af boligerne på Færøerne er bygget efter 197, og det største antal hus bygget i 198. Figur 5.2 Ændringer af boligindretning fra 1977 til

13 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Forskellen er den at den typiske danske familie består af 3-4 personer, men på Færøerne er det typisk 4-5 personer 1. Der er også forskelle i boligmønstret på Færøerne fra 197 til nutiden. Boligerne har flere rum nu end i 1977, det kunne være tegn på at de boliger som blev bygget i 7 erne og 8 erne, ikke er indrettet færdigt da bygningen blev taget i brug, men er blevet indrettet efter behov i senere år. 5.1 Delkonklusion Boligernes udformning er stærkt påvirket af Færøernes natur. Husene er bygget op ad fjeldsiden og er derfor godt egnet med kælderen. Husene er større end i Danmark, men hvis man kikker på m 2 pr beboer er antallet næsten det samme. Færinger har ændret på boligforholdene fra 1977 til 211 med at der er flere rum i husene. En af grundene er nok at husene har været delvis indrettet ved indflytning. Ingi G. Olsen brugte man uhøvlet tømmer mens man senere gik over til at bruge høvlet tømmer. Forskellen på tømmerdimensionerne er at høvlet tømmer er 5 mm tyndere, så hvis man brugte en 2 x 6 planke i 198 erne ville den have en dimension på 5 x 15 mm, i nutiden ville den være 45 x 145 mm. 6.1 Fundamenter Som sagt er undergrunden opbygget af klippe, sammen med en udfyldning og planering af sten, vil fundamenterne sidde ovenpå en opfyldet klippe. Det giver fundamenterne den bedst mulige aflastning af de forskellige kræfter ned i undergrunden. Fundamenterne er opbygget som en del af kældervæggen som randfundament og er stedstøbt med beton. Fundamenterne er støbt i forskalling som opsættes ovenpå de planerede underlag. Som regel vil man ikke finde fundamenter som er støbt ned i frostfri dybde ernes konstruktioner Bygningernes konstruktioner er meget lig bygninger fra 7 erne og 9 erne derfor ville udregningerne til dels kunne bruges til disse bygninger. På Færøerne var der i 198 erne ikke nogen byggelov eller noget bygningsregelment. Derfor er der ikke faste regler som er blevet brugt til at definere bygningen. I mange bygninger som er blevet indrettet senere eller ombygget kan man finde dimensioner af tømmer som ikke er ens. Dengang 1 Figur 6.1 Detalje omkring samlinger ved kældervæg og terrændæk. Det kan ses at gangarealer bliver støbt ud mod muren. Fundamentet er en del af kældervæggen 13

14 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne 6.2 Terrændæk Terrændækket er støbt beton som er lagt ud over det planerede underlag. Der er ikke nogen isolering under betonpladen men ovenpå betonpladen er der lagt strøer og ofte findes der isolering der imellem. Isoleringen kan variere i tykkelse fra og op til 75 mm Mellem strøerne og betonoverfladen er der nogle gange lagt vindpap. På strøerne er der lagt krydsfinerplade, som er 18 mm tyk, hvorefter den færdige belægning bliver lagt ovenpå. 6.3 Kældervægge Kælder væggen som er en støbt som en betonmur med udsparinger for vinduer og døre. Væggen kan variere lidt i højden men væggens tykkelse er som regel 2 mm tyk. Beton væggen fungerer som en bærende væg, den har også funktion som regnskærm og er i fleste tilfælde kun overmalet. På den indvendige side af betonvæggen i rum som ikke indrettet kun rå beton som er overmalet, disse rum er ofte ikke opvarmede kælderrum. På indrettede rum er isolering på indersiden af betonvæggen og er isoleringen mellem 5 75mm. Isoleringen er indsat mellem træskellet som fungerer som en forsatsvæg. Forsatsvæggen er opbygget sådan at den ikke er i direkte kontakt med betonvæggen, med vindpap mellem betonvæg og forsatsvæg. Forsatsvæggen er beklædt med MDF plade eller krydsfinerplade. 6.4 Ydervægge træskellet Hvor bygningerne er over 2 etager er overbygningen bygget som en let konstruktion med træskellet. Træskeletet er fastgjort til bjælkelaget i etageadskillelsen der videre er fastgjort til sylden. Ingi G. Olsen Sylden er blevet fastgjort til kældervæggen med muranker der er indstøbte sammen med kældervæggen. Den lette konstruktion kan deles op i tre kategorier. Regnskærm, hovedkonstruktion (træskellet) og indvendig komplettering. Regnskærmen er det yderste del af konstruktionen. Den er med til at beskytte hovedkonstruktionen mod alle af vejrets udfordringer. Regnskærmen er yderligere delt op i 2 dele, beklædning og afstandslister. Hovedkonstruktionen er den del hvor det bærende tømmer sidder og er under normale forhold 5 x 15 mm stolper. Stolperne er placeret med en afstand på C-C 6 mm. Ind imellem stolperne er isolering, som er glasuld, isoleringen har en tykkelse svarende til stolpernes bredde. På ydersiden af træskeletet er der påsat en vindspærre. Vindspærren er en asfalt spånplade og er 12 mm tyk. Figur 6.2 Samling mellem kældervæg, ydervæg og etageadskillelsen 14

15 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Den sidste del af hovedkonstruktionen er indvendige plader. Krydsfinerplader er brugt til at beklæde ydervæggens inderside da den giver konstruktionen en styrkende skive effekt. Mellem krydsfinerpladen og stolperne er de mellem liggende alufolie som fungerer som dampspærre men har også den funktion at den spejler varmestrålingen ind i rummet igen. 6.5 Vinduer Vinduerne og dørene i kældervæggene er sat fast omkring 5 mm fra yderside fra væggene og er fuget mellem rammen og betonvæggen. I den lette trækonstruktion sidder vinduerne jævnt med træbeklædningen sådan at ydersider vinduer flugter med yderside beklædning. Vinduerne er af træ. Glasset i vinduerne er 2-lags glas. Vinduerne varierer i størrelse og de større vinduer findes i stuen, mellemvinduerne findes i opholdsrum og soveværelser og mindre vinduer i badeværelser og rum der ikke bliver brugt dagligt. De større vinduer findes ofte i en sydlig retning. Ingi G. Olsen 6.6 Tag Tagkonstruktionen er opbygget som gitterspær. Gitterspærene er den del af konstruktionen der er bærende, spærene er af spærretræ med dimensionen 5 x 15 mm, men kan variere i forhold til spændevidden. Tagkonstruktionens opbygning kan være forskellig fra hus til hus, det er fordi at det kommer an på hvilken tag beklædning der er brugt til huset. Et hus med tagpap har et krydsfiner lag ovenpå spærene, krydsfiner pladerne fungerer som en stabiliserende skive effekt. Derefter er der svejset asfaltpap på krydsfineret, det giver tagoverfladen en vandtæt belægning. Tag konstruktionen er ikke isoleret og derfor er tagrummet et koldt rum. Andre loftkonstruktioner med f.eks. metal tage, har ikke den stabiliserende skive effekt med krydsfiner, men har skråstivere for at holde spærene. Der er lagt lægter ovenpå spærene hvori mentaltaget er befæstet i. 6.7 Loft konstruktion Da tagkonstruktionen ikke er isoleret, er det i loft konstruktionen at isoleringen ligger. Imellem hver spærrefod er der placeret isolering svarende til spærrefodens højde. Under spærrefoden er loftet lagt på, mellem spærrefoden og lofter er der alufolie som har den samme virkning som alufolie i ydervægskonstruktionen. Ovenpå spærrefoden er der lagt krydsfinerplader som fungerer som en gangbro. Mange bruger loftrummet som depot. Figur 6.3 Vinduernes placering i forhold til kældervæggen 15

16 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne 7. Udregningsmetoder Beregningsmetoden for bygningens energiforbrug er i henhold til DS418 hvor man bl.a. beregner varmetab, linjetab og ventilationstab. Derudover beregner man tilførsel af varme til bygningen tilførsel i skab af mekanisk opvarmning og tilførsel af naturlig opvarmning. Bygninger er bl.a. opbygget af bygningsdele som vægge, terrændæk og tag. Disse bygningsdele er endnu videre opbygget at diverse materialer, materialerne har forskellige egenskaber. 7.1 Materialers egenskaber Varmeledningsevnen En af de egenskaber er varmeledningsevnen. Varmeledningsevnen fortæller os om materialets evne til at lede varmeenergi. Varmeledningsevnen er defineret som λ(lamda) enheden og har Varmeledningsevne er defineret som mængden af varme (Q), overført per tidsenhed (t) over afstanden (L), i retningen vinkelret på tværsnitsarealet (A), under en temperaturforskel (ΔT), under ligevægtsbetingelser. En mindre λ-værdi vil give en bedre isoleringsevne da materialet ikke leder varmen gennem materialet Isolans Isolansen er isoleringsevnen for et materiale hvor materialets tykkelse er kendt. Ingi G. Olsen Det fortæller os hvor meget materialet isolerer til en given tykkelse, for at finde isolansen må vi vide materialets varmeledningsevne. 7.2 Varmetab En bygningsdels varmetab er udtrykket i U-værdien. U-værdien fortæller os hvor meget energi der tabes ud gennem konstruktionens materialer. U-værdien er med til at bestemmer energiforbruget i bygnignen som beregnes med BE Bygningsreglementets 21 Krav Bygningsreglementet har krav til bygningsdele og hvilke u-værdier de skal have og hvor stort linjetabet skal være: Bygningsdel U-værdi krav BR1 Terrændæk,12 Kældervæg,2 Ydervæg,2 Skillevæg mod uopvarmet,4 Etageadskillelse,12 Loft og tag,15 Linjetab W/mK Fundament,15 Samlinger omkring vinduer og døre,12 Isolansen defineres som og har enheden. 16

17 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Bygningsreglementet sætter også krav til installationer, krav så som energiforbrug til ventilationsanlæg og minimums krav til nyttevirkningsgraden af en kedel. 8. Case (eksempel) For at lave en energiberegning har jeg valgt til dette speciale at tage udgangspunktet i en specifik case. Denne case vil danne grundlag for en tilstands vurdering, en energiberegning samt et økonomiskoverslag. Tegninger er vedlagt som bilag. 8.1 Om huset Det hus som er valgt til dette speciale er et hus fra Det placeret på Suderø i bygden Porkeri. Ingi G. Olsen Huset er et frit liggende enfamilieshus og er placeret i en højde på 12m over havoverfladen. Det nærmeste enfamilieshus har en afstand på 5m og ligger vest for huset, der ligger også en saltfiskefabrik i en sydligretning med en afstand på 5m. Indenfor 12m ligger havet på øst- og sydsiden som udsætter bygningen med dets saltvand. I den nordlige retning, 8m derfra, ligger en bakke med en højde på godt 15m. Huset er over 2 etager hvoraf den ene er kælder der er indrettet, kældere har et beboelses areal på 159 m 2. Stueetagen eg også indrettet og udgør 132m 2. Huset bruger oliefyr til energikilde. Huset bruger radiatorer til at opvarme rummene, dog er det gulvvarme på badeværelset, entre og bryggers på stueplan. Figur 8.1 Plantegning af kælderen i huset. se bilag xx Oliefyret er skiftet ud for mindre 1 år siden. Oliefyret som var fra 1984 havde et årligt middel forbrug på omkring 3l. Det er for tidligt at sige om der har været besparelser med det nye oliefyr, og klimaet, om der har været en hård eller mild vinter, har en stor betydning for forbruget. Huset er placeret sådan at facaderne vender i en syd- og nordlig retning og gavlene vender mod en vest- og østlig retning. Huset har været beboet af en familie på 5, men er for tiden er der kun 2 beboere i huset. Der har været lidt renoveringsarbejde på huset. Renoveringsopgaverne indvendigt har været udskiftning af slidt inventar og slidte overflader. 17

18 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne På den udvendige side er nogle vinduer udskiftet. Vinduerne er skiftet ud med plastvinduer. 8.2 Tilstands vurdering For at finde ud af hvad der skal renoveres bliver jeg nødt til at lave en tilstandsvurdering af bygningsdelene. Denne tilstandsvurdering er en vurdering som er udført visuelt og med beregninger af u- værdi og fugtberegning Garagen Garagen er et uisoleret rum og er indbygget i kælderen. De uisolerede garagevægge ligger til fyrrummet der heller ikke er isoleret og kun er opvarmet af det varmetab som oliefyret taber. Samt ligger garagen op ad et soveværelse. Soveværelset er isoleret indvendigt fra. Adgang til garagen foregå gennem garagedøren. Garagen bliver ikke brugt som en garage, men mere som et værksted/opbevaringsrum Opbevaringsrum Et opbevaringsrum ligger også langs væggen i soveværelset hvor væggen er isoleret indvendigt fra. Dette opbevaringsrum ligger også i kælderniveau men har ikke nogen etage ovenpå. Dette opbevaringsrum har overmalede betonvægge og en uisoleret tagkonstruktion. Dette opbevaringsrum er også en vådrumszone og er kun tilgængeligt udefra. Ingi G. Olsen I stueplanen er der et indbygget tørrehus. Dette tørrehus bliver brugt at opbevare tørret mad. Indgangen til dette rum er fra den varme side af bygningen og døren imellem er en indvendig dør Terrændæk (TD) Terrændækket er delvis fra da bygningen er bygget og er delvis bygget ved indretning af kælderplanen. Dækket er udstøbt da bygingen er bygget og så er det bygget en trækonstruktion ovenpå. Konstruktionsopbygning: 14 mm Parket 18 mm Krydsfiner 5 mm Glasuld/Gulvstrøer 15 mm Armeret beton Kapillærbrydendelag Figur 8.2 Denne konstruktion har en u-værdi på,3 Skitse af terrændæk. Se bilag Konstruktionen har risiko for fugtproblemer i januar måned som er den mest kritiske måned, men det er kun i januar måned at der ophober fugt i konstrutionen det er under 1 g/m 2. I feburar måned udtørres kondensen igen. På årets andre måneder er der ingen fugtighedsproblermer. Se bilag xx Redskabsrum Redskabsrummet er en tilbygning til huset og er kun bygget udenpå kældervæggen. Redskabsrummet er uisoleret Tørrehus 18

19 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Figur 8.3 På grafen ses hvordan fugtigheden er gennem konstruktionen i forhold til damptrykket. Graf taget udfra programmet Rockwool Energy Beregner 3.4 Rundt om huset er der støbt gangarealer som er støbt ind mod kældervæggen. Gangarealerne er støbt et par år senere. Der er ikke indstøbt isolering mellem gangarealerne og kældervæggen. Der er en trappe op på 1. sal som er udvendig på bygningen. Trappen er udført af beton og ligesom de andre gangarealer støbt ind mod kældervæggen uden brug af mellemliggende isolering. Kældervæggen ligger også delvis under jord, den del der ligger under jord er isolereret med polystyren med en tykkelse på 1 mm. Udenpå polystyrenet, ligger et lag dobbeplast og derefter er der opfyldt med stenmateriale. Denne konstruktion overholder ikke de krav som BR1 sætter til konstruktionen derfor kan den godt energioptimeres. Der ophobes fugt i konstruktionen imellem betonen og træstrøerne men den fugt tørrer op Kældervæg (KV) Kældervæggen er af beton og er den bærende del af konstruktionen. Betonvæggen er også med til at sikre at huset er stabilt. Indenfor er i konstruktionen opsat en forsatsvæg som er isoleret. Denne forsatsvæg er isoleret med tykkelse på 75 mm, At kældervæggen er isoleret indefra betyder at hele betonkernen står kold og de skaber kuldebror i rundt om i konstruktionen. Vinduer er fastsat i betonvæggen og derfor opstår der en kuldebro fra betonvæggen og ind i rummet, det medfører at der opstår kondens omkring vinduerne, dette kan medføre råd i vinduerne. Figur 8.4 Betonen i gangarealet og trappen er støbt mod kældervæggen 19

20 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Konstruktionens opbygning: 195 mm Armeret beton Vindpap 15 mm Luftlag 75 mm Isolering imellem træstolper Alufolie 12 mm Krydsfiner Figur 8.5 Denne konstruktion har en u-værdi på,49 Skitse af kældervæg. Se bilag I de koldere måneder fra november til og med april ophobes fugt i konstruktionen. Fugtkoncentrationen er i januar måned på 41 g/m 2 denne fugt udtørres fra april måned hvor fugtophobningen holder op og ud til august måned. Der er 1 måneder med fugt i konstruktionen før den er tørret ud. Ingi G. Olsen overholde de krav. Der ophobes fugt i konstruktionen og derfor ville en energioptimering kunne gøre godt for konstruktionen. Hvis der er mulighed kunne man tage prøver af den indvendige forsatsvæg for at se om den har taget skade af den fugt ophobning der har forgået inde i konstruktionen. Disse prøver kunne være en visuel prøve hvor man fjerner en del af vægpladerne og ved en fugt måling i konstruktionen Ydervæg (YV) Ydervæggen er opført som en let konstruktion. Denne lette konstruktion har et træskellet som er den bærende del af konstruktionen. Imellem træskeletet er der opfyldt med isolering. Den udvendige side er beklædt med lodret træbeklædning. Træbeklædningen som er fer/not ser ud til at den er svundet, så meget at den i visse steder er svundet ud af noten. Træer er levende i den forstand at det udvider og krymper, træet reagerer i forhold til fugtighed og varme 11. Figur 8.6 Fugtophobningen sker i de koldere måneder, der er kun to måneder uden fugt i konstruktionen Gc viser de månedlige fugtindhold. Ma viser det samlede fugt indhold. Denne fugtophobning vil muligvis give konstruktionens tømmerdel, som er et organisk materiale, en forrådnelse som ikke vil blive opdaget med det samme men med tiden vil materialet rådne så meget at de vil kunne ses på indervæggene samt dannes svamp i konstruktionen. Se nærmere i bilag xx. Figur 8.7 Træbeklædningen er ved at gå fra hinanden Kældervæggens konstruktions opbygning overholder ikke BR1 krav om u-værdi. Den har ikke det isolerings tykkelse som skal til for at 11 Byggeriets materialer, af Lasse Bengtson og Preben Selck, 26, s29, A:2:1 2

21 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Træbeklædningen er fastgjort med galvaniseret søm og er overmalet, sømmene er ikke i god stand. De er rustne og rusten trænger ud gennem malingen og kan ses at rustent vand løber ned ad beklædningen. Oven over vinduerne er sømmene værst rustent, i dette tilfælde er det inddækningen som forsager at sømmene ruster. Inddækningen er af bly og sømmene er galvaniseret stål dette danner en kemisk reaktion som gør at sømmene ruster 12. Figur 8.9 Beklædningen sidder helt tæt mod afstandslisterne. Asfaltpladerne ser ud til at være beskadiget. Figur 8.8 Sømmet ruster og kan ses ud gennem malingen. Denne proces bliver fremskyndt af det saltrige havvand der i storme lægges som havsprøjt på regnskærmen. Afstands lister er bag beklædningen er afsluttet sådan at der ikke kommer mere ventilation end fra de udskæringer på bagsiden i brædderne. Asfaltplade som ligger mellem afstandslister og træskeletet er en vindspærre. Den har i nogle steder opsamlet fugt som kan være fra regn som er presset op bagom beklædningen af vindtryk. Det ser ud til at den er faldet fra hinanden i steder, det kan være kommet af at den har opsuget fugt og dermed blevet opløst. 12 Varmforzinkning, af Torgny Wallin, 1984, s27, 1.4 Da denne asfaltplade opsuger fugt vil den også afgive fugt videre ind i konstruktionen og til sylden, der er observeret råd i sylden på et sted. I forbindelse med at redskabsskuret blev renoveret et par år tilbage blev der set råd i sylden. Det er en mulighed af det er kommet af overfladevand fra taget af redskabsskuret, taget ligger ind mod kælder med hældning ud fra kældervæggen. Konstruktionen har en vindafstivende krydsfinerplade på den indvendige side. Konstruktionsopbygningen: 22 mm Træbeklædning 4 mm Afstandsliste 15 mm Asfaltplade 15 mm Isolering Alukraft 18 mm Krydsfinerplade Figur 8.1 Skitse over ydervægskonstruktionen 21

22 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Denne konstruktions opbygning har med Beregneren en u-værdi på,23. Rockwool Energy Sammen med u-værdi beregningen er der lavet en fugt analyse med samme program. Denne analyse viser at der ikke er nogen fugtproblemer med denne konstruktion. Denne konstruktion ser ud til at være en sund konstruktion som er tæt på at overholde u-værdien samt fugtanalysen viser at der ikke er nogen problemer med fugt. Materialer som er brugt som regnskærm er slidte. Det er en kombination af materialer som ikke arbejder samme der påvirker rust af sømmene som beklædningen er fastgjort med. Da beklædningen ikke har længden til at værne afstandslister, asfaltplade og sylden bliver der påvirket at reg der bliver presset under beklædningen af vindtryk Vinduer Vinduerne er af træ og er med jævnt mellemrum overmalet. Nogle af vinduerne er blevet udskiftet da vinduerne er begyndt at rådne i rammen samt ruder der var punkterede. Denne forrådnelse er opstået fra den indvendige side hvor der på ruden har lagt vand på ruden som følger af kondens. Det er tegn på at vinduerne ikke isolerer som de skal og derfor opstås der overfladekondens. På andre vinduer er låsemekanismen begyndt at irre, det samme med hængslerne. Irren kommer fra at når det blæser meget vil havvand færdes med vinden og trænger ind mellem vinduesrammen og selv vinduet. At man ikke kan åbne vinduet giver ikke kun besværlig udluftning men det kan være en stor risiko i tilfælde af brand og man ikke kan åbne vinduet og bruge det som redningsåbning. Figur 8.11 Ingi G. Olsen Vinduerne er gamle og slidte De vinduer som er udskiftet er udskiftet med plast vinduer. Grunden til at vinduerne blev udskiftet var blandt andet at der var råd i rammerne, mange af ruderne var punkterede og låsemekaniskmen og hængsler var irret fast Tag (TA) Overfladen på taget er svejsepap. Pappen er i rimelig god tilstand men der er steder hvor tagpappen er slidt af vejrets hårde tilgang. Slidtagen som ses bedst er omkring den del af taget hvor nedløbet er fra det øvre tag til det nederste tag. Slidtagen har medført at det kommer vand ind under tagkonstruktionen som kan ses på i opbevaringsrummet som ikke er ikke er isoleret eller lagt loftbeklædning under spærrerne. I regnvejr ses vand løbe ned ad spærrerne, denne del af tagkonstruktionen ligger tæt op mod værelse i kælderen og derfor er der risiko for at vand løber ind i konstruktionsdelen som indeholder isolering det kan med tiden føre til råd i konstruktionen samt dannelse af svamp. 22

23 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Konstruktionsopbygning isoleret: 2.5 mm Overpap 1.5 mm Underpap 21 mm Krydsfiner 195 mm Glasuld 25 mm Afretningslag Alufolie 15 mm Loftbeklædning Figur 8.14 Skitse af tagkonstruktion med isolering Figur 8.12 Loftet i opbevaringsrummet er beskadiget på grund af utæt tagpap Der er to slags konstruktionsopbygninger af taget, med isolering og uden isolering. Den del med isolering er i tagkonstruktionen som tilhører det udspring i kældervæggen. I opbevaringsrummet er der ingen isolering i, det samme med den øvre tagkonstruktion. Loftsrummet er uisoleret og står som et koldt rum, isoleringen ligger i loftskonstruktionen. Konstruktionsopbygning uisoleret: 2.5 mm Overpap 1.5 mm Underpap 21 mm Krydsfinerplader 195 mm Træspær Figur 8.13 Skitse af tagkonstruktion uden isolering Denne konstruktion gør ikke forskel i forhold til energiberegningen da isoleringsmaterialet ligger i loftskonstruktionen. Dog giver det er større overgangsisolans til loftkonstruktionen på ydersiden da den ikke påvirkes af vejret på samme måde som udvendige konstruktioner. Den giver heller ikke fugt problemer. Denne konstruktionsopbygning gør at konstruktionen har en u- værdi på,22. Der er fugt ophobning i konstruktionen dog er den fugtophobning meget lille men sker over 6 måneder. At der er fugt i konstruktionen påvirker konstruktionens organiske materiale. Påvirkninger så som råd og svamp Figur 8.15 Konstruktionens fugt ophobning fordel udover måneder. Gc viser fugtophobningen pr. måned. Ma viser den samlede fugt i konstruktionen. Tagkonstruktionen er opdelt i to forskellige konstruktions typer, en med isolering og en uden isolering. Tagkonstruktionen står uisoleret i uopvarmet rum og isoleret i opvarmede rum. Tagoverfladen er slidt i nogle områder og har medført lækage i tagkonstruktionen. Der er fugt problemer med konstruktionsopbygningen men tørrer ud, senere i løbet af året. 23

24 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Loftkonstruktion (EA) De steder hvor tagkonstruktionen ikke er isoleret er loftkonstruktionen isoleret, undtagen loftet i opbevaringsrummet. Da der er isoleret i loftkonstruktionen er der lag isolering imellem spærrefoden. Midt på spærrefoden er der lagt krydsfiner ovenpå, krydsfineret er lagt på for at få en gangbro på loftet. Under spærrefoden er der et afretningslag for at få loftet til at være plant og for at undgå at der se forskel om spærrefoden er nedbøjet. I loftkonstruktionen er der indbygget en loftslem. Denne loftslem er uisoleret og utæt, det skaber kold træk fra loftet ned i de varme rum. Luften på loftet ventileres gennem det utætte udhæng i tagkonstruktionen. Udhænget er konstrueret således at træk kan komme i på loftet i undersiden af udhænget. Konstruktionsopbygning: 195 mm Isolering 25 mm Afretningslag Alufolie 16 mm Loftsbeklædning Figur 8.16 Denne konstruktion har en u-værdi på,22. Skitse af loftkonstruktionen Ingi G. Olsen Energiberegning For at lave en energiberegning med BR1 er man nød til at have de beregnede u-værdier og sammen med arealet af klimaskærmen vil man kunne beregne energiforbruget for huset. U-værdierne for konstruktionerne er udregnet og huset er optegnet i tegneprogrammet Revit Architecture. Med tegneprogrammet kan man udtrække mængder for de forskellige konstruktioner. De indtastede informationer kan ses i. På resultatet kan man se at energirammen overstiges med næsten det dobbelte af hvad BR21 har påbudt. Fra beregningen kan man se at det samlede energibehov er 114,9 kwh/m 2. Analysen fra Rockwool EB viser at konstruktionens opbygning ikke danner kondens i konstruktion. Denne konstruktion deler det kolde loftsrum og de varme indvendige rum Figur 8.17 Energirammen for gammel konstruktion, udtag fra BE1 24

25 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Hvis man omregner det til olieforbrug kan man sammenligne det med olieforbruget. 1 liter fyringsolie har omkring 1 kwh 13. Den opvarmede del af huset udgør 244 m 2 og således har huset et energibehov på 29 6,4 kwh, det er det samme som 296 liter af fyringsolie. Og det passer godt med det forbrug som bygningen har haft. 8.3 Delkonklusion Der er konstruktioner i bygningen som er opbygget sådan at der opstår fugt i konstruktionen. Med Rockwool Energy Beregneren kan en udregning af fugten fastslå at om der er problemer eller ikke. Konstruktioner med fugtophobning bør revurderes og konstruktionsopbygningen ændres således at fugt i konstruktionen kan undgås. I forhold til energi er konstruktionerne ikke effektive nok i henhold til BR1 s krav. Konstruktionerne bør også revurderes energimæssigt. Konstruktionerne kan muligvis opbygges således at de kan overholde de krav til u-værdi samt at de opbygges med fugtproblemerne i tanke. På den måde vil man kunne udelukke evt. fremtidig konstruktionsproblemer som f.eks. råd og svamp. Ved brug af beregneren vil vi få en u-værdi og en fugt beregning af en konstruktion som er tæt i den forstand at materialer er ubrudt og er samlet. I analysen af terrændækket vises det at der opstår der delvis fugt og det ikke overholder u-værdien. Dele af terrændækket er ikke 13http://www.ok-varmepumper.dk/alt-om-varmepumper/dine-fordele/besparelse-naar-du-skifter-fraolie.aspx Ingi G. Olsen isolerede og den del af konstruktionen som er isoleret indeholder fugt en stor del af året. Der er ikke isoleret under betonen og derfor vil betonen stå kold og derved danne kondens mod de varmere materialer. Kældervæggens fugtanalyse giver et resultat som viser at der er fugt i konstruktionen størstedelen af året. Det er ikke godt for konstruktionen, og der kan opstå helbredsmæssige problemer både for konstruktion i form af råd men også for beboerne som kan få problemer med indeklimaet med svamp. Træbeklædningen er slidt og det ses tydeligt ved sammenkomsten af fer og noten og i den nederste del af beklædningen. Bag træbeklædningen er der ikke meget ventilation da afstandslisterne ligger vandrette og forhindrer. Sømmet er rustent man må antage at sømmene må skiftes ud. Der er forkert materiale sammensætning og havsprøjt der har fået sømmene til at ruste. Asfaltpladerne ser ud til at have fået skade af vand, hvor tykkelsen i steder er større end de 15 mm som pladerne skal være. Det er fordi pladerne har optaget regnen og er derfor hævet. På et område mangler der et stykke af pladen som nok har taget skade i en storm. Vinduerne er slidte, der er råd opstået i vinduesrammen af nogle af vinduerne. Mekanikken i låsesystemet og hængslerne er også slidt, den er slidt ned af de barske vejrforhold og er begyndt at rustne. Disse forhold har gjort at beboerne har valgt at skifte nogle vinduer. Tagkonstruktionen er i nogle områder slidt, der er det også de barske vejrforhold der har gjort skade på belægningen. 25

26 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Fugtanalysen viser at der dannes fugt i konstruktionen, som er følge af at tagpappen en for tæt. U-værdien overholder ikke kravene fra BR1. Loftkonstruktionen er der ikke noget slid fordi der er tagkonstruktionen som værner. Dog kan det ses på analysen at konstruktionen ikke overholder u-værdi kravene. Loftrummet ventileres gennem udhænget. Disse konstruktioner kan og bør forbedres der er konstruktioner som er opbygget sådan at der dannes fugt inde i konstruktionerne derfor bør de forbedres for at undgå sundhedsskadelige effekter for både konstruktion og beboere. Der afgives også meget energi gennem konstruktionerne og de overholder ikke BR1 krav om u- værdi. Energirammeberegningen giver et resultat af forbruget som svarer meget godt til det energiforbrug som huset har. Dette forbrug er dog næsten dobbelt så meget som det krav som BR1 sætter. En energioptimering ville forbedre energiforbruget og derved vil der bliver en besparelse i energiforbruget. 9. Renoverings tiltag Renoveringstiltagene er et forslag om hvordan man kan optimere konstruktionen således at den overholder BR1 s krav om u-værdi for bygningsdele, der udover skal forslaget give konstruktionen en opbygning så at konstruktionen får fugt problemer i dens levetid og forhindrer fugtproblemer som er i den nuværende konstruktion. Da bygningen har forskellige konstruktionsopbygninger vil man få konstruktioner med forskellige tykkelser for opnå u-værdien. Med Ingi G. Olsen forskellige tykkelser vil man få udspring i facaden hvor der kræves tykkere isolering. For at undgå det dimensioneres isoleringstykkelsen med henblik til den konstruktion med størst u-værdi derefter dimensioneres de andre konstruktioner efter den isolerings tykkelse Garagen I garagen som ikke bliver brugt som bilrum er væggene isoleret fra den varme side af konstruktionen. Loftet i garagen indeholder gulvvarme fra badeværelset fra oven og er kun isoleret lidt mellem gulvkonstruktionen. Garagen anses ikke som et uopvarmet rum men skal hellere ses som et rum i det fri, da garagedøren kan stå åben og at den ikke giver så meget isolering. Gulvkonstruktionen beregnes derfor som etageadskillelse mod fri og skal have et minimum u-værdi på,3,7., hvor den gamle har en u-værdi på For at få gulvkonstruktionen til at over holde u-værdien til BR1 er man nød til at isolere under loftet med en tykkelse på 25mm, dette kommer til at påvirke rumhøjden således at lofthøjden kun bliver 199 mm. Der er også en anden mulighed, da garagen ikke bliver brugt til formålet kan man afdække garagedørshullet med en trækonstruktion der er isoleret. Dog vil det ikke ændre at loftet skal isoleres, men nu rummet kun er et uopvarmet rum skal loftet kun isoleres med 5 mm da u-værdien til etagedæk mod uopvarmede rum skal være,4 I træ konstruktionen kan der sættes en klimadør. 26

27 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Væggene i garagen ville således med en evt. tildækning af garagehullet kunne undlades at isoleres med mere end 45mm for at overholde kravet på,4 for skillevægge mellem et varmt rum og et uopvarmet rum. Hvis garage hullet ikke tildækkes vil isoleringstykkelsen komme op på 15 mm for at overholde BR1 u-værdikrav for vægge mod fri. Derfor ville en tildækning af hullet være den bedste løsning for at undgå mindske rummet mere end nødvendigt. Det vil også være en fordel med materialebesparelse og derfor en økonomisk besparelse for bygherren Opbevaringsrummet Opbevaringsrummet er et uopvarmet og uisoleret rum. En mulighed er at isolere vægge inde i rummet, denne mulighed er ligesom i garagen pladskrævende og med betongulvet vil der opstå en kuldebro ind mod de varme rum. Derfor vil de være bedre at isolere bygningen udenpå. Men for at overholde BR1 kravene vil man derfor blive nød til at isolere væggen mod det varme rum på samme måde som væggene i garagen. Jeg ser nærmere på hvordan ydervæggen kan isoleres i afsnittet Kældervægge. Tag konstruktionen er uisoleret. Hvis ydervæggene isoleres således at rummet skal opstå som et isoleret uopvarmet rum der ikke påvirker rummet på den andre side af rummet må der også isolering i tagkonstruktionen. Af de varme rum i kælderen er der to rum som har isoleret tagdækning. Ingi G. Olsen Opbevaringsrummet bliver isoleret fra ydersiden og isoleres i tagkonstruktionen. Se nærmere i afsnittet Tagkonstruktion Redskabsrum I redskabsrummet hvor rummet er sat udenpå kan kældervæggen isoleres inde i rummet. Det betyder at rummet vil blive lidt mindre men da det er et redskabsrum vil det ikke få betydelig indflydelse på rummet og dets funktion. Jeg ser nærmere på hvordan ydervæggen kan isoleres i afsnittet Kældervægge Indbygget tørrehus Det indbyggede tørrehus som skal være køligt og træk gennem regnskærmen, kan isoleres på de vægge som vender mod de varme rum dette vil mindske rummet men uden større betydning. I henhold til BR1 vil u-værdien for væggen være det samme som ydervæggen og have et krav på,2. det ser jeg nærmere på i afsnittet Ydervægge. Den indvendige dør kan skiftes ud til en klimadør for at spærre for træk ind til den varme side af huset samt at forbedre u-værdien. U-værdien for døren skal i henhold til BR1 være på 1, Terrændæk I tilstandsvurderingen ses at terrændækket ikke overholder u- værdierne og der dannes fugt i den del som er isoleret. For at få fugten væk og u-værdien på,12 at holde er man nød til at få betonen på den varme del af konstruktionen. Det kræver at man bryder terrændækket op for at få isolering under betonen. 27

28 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Det kan dog blive meget omkostningsfult at lave denne optimering da hele terrændækket skal fjernes og materialet skal føres væk. For at få plads for isoleringen bliver man også nød til fjerne materiale fra stenlaget, for at rum højden ikke skal blive mindre. At fjerne det materiale vil påvirke kældervæggen/fundamenterne, da de ikke stikker så langt ned i stenlaget vil man muligvis fjerne sten som ligger under fundamentet, der kan også ligge sten som skal fjernes under kældervæggen. Dette anses til at være et større projekt at gå i gang med, det vil og så blive en stor økonomisk post for bygherre og kunne derved optage op imod hele budgettet som bygherren har sat af til energirenoveringen. Derfor bliver man nød til at beholde de gamle konstruktioner i terrændækket alligevel om de ikke er de bedste. Der er andre muligheder, der opstår fugtproblemer mod der organiske materiale i konstruktionen. Ved at fjerne de organiske materialer kan man samtidig fjerne fugt problemerne derefter at lægge et uorganisk isoleringsmateriale som f.eks. polystyren mod den gamle beton og støbe et nyt lag beton ovenpå, derefter lægge gulvbelægningen på som svømmende gulv. Det ny lag beton lægges ud for at få en plan overflade, da den gamle beton ikke er støbt plan nok til at kun lægge polystyrenet ovenpå og derefter svømmende gulv. Ingi G. Olsen Figur 9.1 Skitse, nye terrændæk Konstruktionsopbygning: Stenunderlag 15 mm Beton 7 mm Isolering 7 mm Beton Gulvbelægning Denne gulvopbygning vil have den samme u-værdi som den gamle gulvopbygning som er isoleret,27, men man vil undgå at få fugt i konstruktionen. Med denne opbygning vil man også mindske rumhøjden mindst muligt. Den del af terrændækket der i forvejen ikke er isoleret behøves ikke at lave nogle forberedelser på da gulvet er klart for polystyrenet at lægge på. Økonomisk set er dette også en billigere måde for bygherren at få en sund konstruktion, da det ville blive meget dyrere at fjerne hele terrændækket Kældervæggen og fundamenter Kældervæggen som kun er delvis isoleret på den indvendige side skal også efterisoleres. Kældervæggen kunne man fristes til at sige, isoleres på indersiden for at undgå at bygningen ikke overstiger bebyggelsesprocenten. Det ville kun løse u-værdi problemer og med mere isolering på den indvendige side ville det stadigvæk være fugt i konstruktionen. Det ville også blive meget omkostningsfult for bygherren da opsatte forsatsvægge skulle rives med og det ville også mindske om boligarealet. 28

29 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Hvis vi tænker på energioptimering vil det skabe en mere hel optimering hvis hele kældervæggen pakkes ind i isolering dvs. at den isoleres på ydersiden. Dette ville mindske kuldebror eller i visse tilfælde udelukke kuldebror helt, for at optimere klimaskærmen skal vinduerne flyttes ud i den isolerende del af konstruktionen således at beton kernen vil stå på den varmeside af konstruktionen. Ved at isolere på ydersiden vil bygningens bebyggelses areal udvides og det kan være i strid med den påsatte bebyggelses procent. Når der efterisoleres er det ikke altid at man kan udelukke kuldebror omkring fundamenter. De gangarealer som er støbt ind mod kældervæggen fremstår som en kuldebro for bygningen, det samme med betontrappen som udgør en stor betonmasse, den fungerer som et passiv kuldelager og tager varme fra bygningen. For at udelukke disse kuldebror helt bliver man nød til at bryde den tilstødende betonflade op, det kan udføres med at skære betonen op langs kældervæggen. Derefter kan man grave ned til underkant af fundament så lægge trykfast isolering i form af ekspanderet polystyren udenpå betonen. For at skåne polystyrenet mod skadedyr kan der opsættes en metalplade eller støbes/pudses en tynd beton overflade udenpå. Derefter kan opsættes en rende som opfanger overfladevand fra facaden. Ingi G. Olsen Figur 9.2 Samling omkring fundament og terrændæk efter energioptimeringen. Det gråtonede er den gamle konstruktion. Det fremtonede er en mulighed for at udføre optimeringen. Trappen står på nordsiden og bliver derfor aldrig opvarmet af sollyset for at bryde denne varmevandring fra bygningen er man nødt til lave nogle ændringer omkring trappen. For at den ikke skal fremstå som et kuldelager for bygningen skal den brydes fra ligesom gangarealerne. For at det skal kunne udføres skal den fjernes og derefter opbygges igen med mellemliggende isolering. Kældervæggen som står under jord er isoleret med polystyren af en tykkelse på 1 mm. For at få konstruktionen til at overholde BR1 krav er man nød til at isolere med 1 mm. For at få isoleringen til konstruktionen er man nødt til at grave materialet som er fyldt op mod isoleringen væk. 29

30 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Konstruktionsopbygning 12 mm Krydsfiner Alufolie 5 mm Isolering 15 mm Luftspalte Vindpap 195 mm Beton 12 mm Isolering 95 mm Isolering 25 mm Afstandsliste 38 mm Lægte Beklædning Denne konstruktion vil med en u-værdi på,16 BR1 s krav på,2. Figur 9.3 Skitse, nye kældervæg gå under U-værdien er under kravet fordi at der tages udgangspunkt i isoleringen i kældervæggen. Denne konstruktionsopbygning vil ikke have nogen fugtproblemer Ydervæg Ydervæggen overholder ikke u-værdi kravet men er en af de konstruktioner som ikke har nogen fugt problem. Dog er regnskærmen meget slidt og trænger til at blive skiftet ud. Når den vil blive skiftet ud er det også en god mulighed at energioptimere konstruktionen da regnskærmen skal skiftes ud helt ind mod træskeletet. Denne mulighed ville blive en besparelse i budgettet da Ingi G. Olsen den alligevel skal skiftes ud, besparelsen vil blive at man undgår at nedrive en god og sund regnskærm. Figur 9.4 Ydervæggen og kældervæggen isoleres således at der ikke opstår udspring i facaden Selv om u-værdien er mindre på ydervæggen end på kældervæggen vil man isolere med samme tykkelse som kældervæggen. Der isoleres med samme tykkelse for at undgå udspring i facaden og for at undgår at lave besværlige inddækning i selve udspringet. Når der lægges så stor isolerings tykkelse uden på det gamle skelet er man nød til at flytte vinduernes placering ud i den yderste del af konstruktionen, mere om dette i afsnittet Vinduer. 3

31 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Konstruktionsopbygning: 12 mm Krydsfiner Alufolie 15 mm Isolering 12 mm Isolering 95 mm Isolering 25 mm Ventilationsliste 38 mm Lægte Beklædning. Denne konstruktion vil med en u-værdi på,13,2. gå under BR1 s krav på U-værdien er under kravet fordi at der tages udgangspunkt i isoleringen i kældervæggen. Denne konstruktionsopbygning vil ikke have nogen fugtproblemer Vinduer De gamle trævinduer er slidte og der er råd i nogle af dem. Nogle af vinduerne er skiftet ud og er skiftet ud til plastvinduer fordi de udskiftede vinduer var i så dårlig stand. Der er købt vinduer til hele huset og kun de vinduer der var i dårligst tilstand er blevet udskiftet. De nye vinduer har en u-værdi på omkring 1,8 med størrelsen 12 x 11 mm. Figur 9.5 Skitse, den nye ydervægskonstruktion for vinduerne For at vinduerne skal have den størst virkning bliver de nødt til at flyttes ud i den nye konstruktion, det vil mindske linjetabet til en Ingi G. Olsen minimum samt at isoleringen vil få større virkning på konstruktionens isoleringsevne rundt om vinduerne. Ved at flytte de ny isatte vinduerne bliver man nød til at fjerne de gamle tilsætninger og lave nye tilsætninger rundt om vinduerne Tag Taget er i rimelig god stand men der er områder som har taget skade af vejrforhold. Tag konstruktionen overholder ikke u-værdis kravene til BR1 og der er risiko for kondens i konstruktionen. Det er tagkonstruktionen til kælderrummene som er delvis isoleret. Den andre del står i et uopvarmet rum og er uisoleret. Tagkonstruktionen til taget på 1.sal er uisoleret da isoleringen ligger i etageadskillelsen i loftet. Den del af tag konstruktionen kan mam svejse et lag pap oven på for at de forholder sig tæt, på loftet kan man se at krydsfinerpladerne er i god stand og ikke trænger til at skiftes ud. Til den del af taget som er over beboelsesarealet er man nød til at sikre at man kommer fugt problemerne til livs. For at få problemerne væk er man nød til at fjerne den gamle tagpap samt de gamle krydsfiner pladerne. Derefter kan man opbygge en ny konstruktion ovenpå den gamle. For at undgå at der opstår fugtproblemer kan man lægge en krydsfiner plade ovenpå den nye konstruktion og undlade svejsepappen som er med til at indelukke fugten i konstruktionen. På krydsfineren lægges ventilationslister, derefter kan der lægges krydsfiner plade på igen med svejsepap, for at forhindre at regn og havvand trænger ind i konstruktionen. 31

32 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Konstruktionsopbygning isoleret: 2.5 mm Overpap 1.5 mm Underpap 21 mm Krydsfiner 38 mm Lægte 145 mm Isolering 15 mm Glasuld 25 mm Afretningslag Alufolie 15 mm Loftbeklædning Denne konstruktion vil med en u-værdi på,14 BR1 s krav på,15. Figur 9.6 Skitse, ny tagkonstruktion gå under Denne konstruktionsopbygning vil ikke have nogen fugtproblemer Loftkonstruktion Den gamle loftsopbygning havde for høj u-værdi og der for skal der mere isolering i konstruktionen. Fugt analysen af konstruktionen viste at de ikke ophober fugt i konstruktionen. For at få u-værdien op på BR1 krav kan man lægge mere isolering ovenpå loftet. Gangbroen hæves den tykkelse som isoleringen er og isolering bliver også lagt under broen. Ved isolering af loftet skal man være obs. på at ikke fylder for meget isolering ud mod udhænget da det er der at der at trækken til loftsrummet kommer fra. Ingi G. Olsen Energiberegning Da u-værdierne er fundet og konstruktionerne er valgt vil man med BE1 kunne udregne det nye behov for bygningen. Det som man skal tage højde for er at vægge måske er ændret og hvis væggene er den samme type skal arealet for dem lægges sammen. Man skal også tage højde for at væggen er udvidet og derfor vil arealet også være større, og at væggen har en mindre u-værdi. Ved første indtryk kan man blive overrasket at se at bygningen overholder energirammen for BR21 og rammen for lavenergi 215 da det samlede energiforbruget er under de 33,5 kwh/m 2. Men vi kan se at der er over temperatur i rummene og det vil brug 6,1 kwh/m 2 for at fjerne den overtemperatur med mekanisk køling. Hvis vi regner de energiforbrug om til liter af olie kan vi se hvor stor besparelsen bliver i kroner og øre. Hver m 2 forbruget 33,1 kwh. 1 liter olie indeholder 1 kwh. Dvs. at huset 286 m 2 forbruger 946 l af olie efter optimeringen. Det er en besparelse på 196 l pr. år. 32

33 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen De gamle konstruktioner kunne ikke overholde kravene og de konstruktionsopbygninger fra 198 erne var delvis skadelige for konstruktionen og kunne skabe helbredsmæssige skader for beboerne ved at der kunne opstå svamp i konstruktionen. Ved at analysere bygningsdelene kunne man opbygge udenpå den gamle konstruktion således at den ville overholde energikravet. Optimeringen er også med til at forbedre om fugtforholdene sådan at fugten der ophobes i konstruktionen fjernes. Fugtproblemerne fjernes da de kolde bygningsdele nu er på den varme del af konstruktionen. Besparelsen fra den gamle konstruktion til den nye er også helt tydelig og en besparelse i olie på 196 liter vil det med nuværende oliepris på 7,86 kr. pr l give er økonomisk besparelse på 15 45,6 kr. 1. Økonomiske resultat For at regne rentabiliteten tager man udgangspunktet i at bygningsdelene har en levetid på et x antal år, normalt 4 år Denne besparelse fra energioptimeringen bliver derefter beregnet over de 4 år. I dette tilfælde vil besparelsen blive, For at optimeringen skal være rentabel skal investeringen ikke være større end 9.2 Delkonklusion Gennem en udvendig efter isolering vil man kunne opnå BR1 krav om u-værdier til bygningsdele. 33

34 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Det økonomiske overslag viser at den samlede omkostning for optimeringen er ,25 kr. det er en større omkostning end den beregnede maksimum investering for at optimeringen skal være rentabel. Dvs. at for at optimeringen skal være rentabel må investeringen ikke overstige kr. Ved at udtrække de værdier for den tegnede bygning kan jeg med programmet sigma lave et overslag. Ved at indsætte de rette konstruktions opbygninger til væggene og tilpasse hvilke materialer der ville blive brugt vil man få et økonomisk overslag over udførelsen af optimeringen. Denne optimering er derfor ikke rentabel Kun fordi at hele optimeringen ikke er rentable kan der godt være at der er nogle af konstruktions opbygningerne er rentable Hvis vi kun tager kældervæggen som står helt uisoleret. Figur 1.1 Udsnit fra sigma over den samlede omkostning. Figur 1.2 Rentabilitets beregning af kældervæggen, beregnet af Rockwool Energy Design 4.1 Figur 1.2 viser at en energioptimering af kældervæggen er helt sikkert en god investering. Derfor ville den absolut være værd at optimere. 34

35 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Der er også andre faktorer der spiller ind i en rentabilitets beregning. Fugt i konstruktionerne vil senere hen få konstruktionen til at rådne, dannes svamp eller kan konstruktionstræet blive beskadiget af skadedyr. Udelukkelse af fugt skal derfor vægtes meget når man tænker over investeringen og rentabilitet, da fugtskader kan blive en dyrere renovering for beboerne i huset. Konklusion Klimaforholdene er ikke de samme på Færøerne og i Danmark. Vintermånederne er milde, i den forstand at temperature holder sig som regel over frysepunktet. Derimod er sommer kolde i forhold til sommeren i Danmark. Disse temperature påvirkes af den nordatlantiske havstrøm som holder havet rundt om Færøerne på en meget stabil temperatur. At den lille øgruppe ligger midt i Nordatlanten påvirker også luftfugtigheden og vindforholdene. Disse forhold skal der tages højde for når der beregnes u-værdi og fugtighedsanalyse. Rockwool Energy Design 3.4 Konstruktionerne er fra 198 erne er opbygget som delvis beton og træ konstruktioner. Kældervæggen er opbygget som beton og hvis den er isoleret, er den isoleret indvendig fra. Trækonstruktionen er opbygget af træskelet med mellem liggende isolering. Isoleringen er samme tykkelse som tømmeret er bredt og er konstruktionen fyldt med isolering. Ingi G. Olsen Tag konstruktionen er forskelligt opbygget. Opbygningen er afhængig af hvilken tagbeklædning der bliver brugt. Tagkonstruktionen indeholder ofte ikke isolering men isoleringen ligger hellere i loftkonstruktionen. Loftrummet er ventileret gennem udhænget. Huset som jeg har brugt til speciale er fra det ses tydeligt at huset er slidt. Facaden på 1 sal ses at sømmene ruster og at træbeklædningen har taget skade. Derfor må den skiftes ud. Det samme med vinduerne fra 1984 som er gamle og slidte. Nogle af vinduerne kan ikke åbnes og det kan udgøre en risiko i forbindelse med brand, hvor vinduerne ikke kan bruges som redningsåbninger. Mange af konstruktionerne er udført sådan at der ophobes fugt inde i konstruktionen. Ved en energioptimering af udvendig isolering vil denne ophobning komme til livs. Til denne bygning er der mulighed for at optimere bygningsdelene således at de overholder BR1 krav til konstruktioner. Energirammeberegningen viser husets energiforbrug til at holde huset varmt og at varme forbrugsvandet. Energirammen viser at bygningen har brug for 29 6,4 kwh om året, til at opvarme huset. Det svarer meget godt til de omkring 3 liter olie der er det årlige forbrug. Med en energioptimering vil man kunne få olieforbruget ned til omkring 94 l om året en besparelse på omkring 15.4kr om året i olie. 35

36 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Da energioptimeringen er en investering på 794.kr ville en optimering af denne her slags ikke være rentabel investering. Konstruktionerne har dog de fordele at de udelukker fugtophobning i konstruktionen. Det ville blive vægtet mere hvis investeringen ikke var så stor. Nogle konstruktionsopbygninger ville dog være rentable og kunne bruges til en evt. energi optimering. Derfor kan det fastslås at en energioptimering af 198 er huse på Færøerne ikke ville være rentabel at optimere til lavenergiklasse

37 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Kildehenvisning 37

38 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Figurliste Figur 2.1 Temperature i Tórshavn fordelt over måneder og viser den middel maksimum, middel og middel minimum temperatur Figur 2.2 Luftfugtigheden over 3 steder på Færøerne fordelt på måneder Figur 2.3 Antal dage med en vindhastighed fordelt over hastihedsintervaller Figur 2.4 Havets temperatur fordelt over måneder Figur 5.1 Procentvis fordeling af boliger der er bygget på Færøerne fordelt over år Figur 5.2 Ændringer af boligindretning fra 1977 til Figur 6.1 Detalje omkring samlinger ved kældervæg og terrændæk. Det kan ses at gangarealer bliver støbt ud mod muren. Fundamentet er en del af kældervæggen Figur 6.2 Samling mellem kældervæg, ydervæg og etageadskillelsen Figur 6.3 Vinduernes placering i forhold til kældervæggen Figur 8.1 Plantegning af kælderen i huset. se bilag xx Figur 8.2 Skitse af terrændæk Figur 8.3 På grafen ses hvordan fugtigheden er gennem konstruktionen i forhold til damptrykket. Graf taget udfra programmet Rockwool Energy Beregner Figur 8.4 Betonen i gangarealet og trappen er støbt mod kældervæggen Figur 8.5 Skitse af kældervæg... 2 Figur 8.6 Fugtophobningen sker i de koldere måneder, der er kun to måneder uden fugt i konstruktionen... 2 Figur 8.7 Træbeklædningen er ved at gå fra hinanden... 2 Figur 8.8 Sømmet ruster og kan ses ud gennem malingen Figur 8.9 Beklædningen sidder helt tæt mod afstandslisterne. Asfaltpladerne ser ud til at være beskadiget Figur 8.1 Skitse over ydervægs-konstruktionen Figur 8.11 Vinduerne er gamle og slidte Figur 8.12 Loftet i opbevaringsrummet er beskadiget på grund af utæt tagpap Figur 8.13 Skitse af tagkonstruktion uden isolering Figur 8.14 Skitse af tagkonstruktion med isolering Figur 8.15 Konstruktionens fugt ophobning fordel udover måneder. Gc viser fugtophobningen pr. måned Figur 8.16 Skitse af loftkonstruktionen

39 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Figur 8.17 Energirammen for gammel konstruktion, udtag fra BE Figur 9.1 Skitse, nye terrændæk Figur 9.2 Samling omkring fundament og terrændæk efter energioptimeringen. Det gråtonede er den gamle konstruktion. Det fremtonede er en mulighed for at udføre optimeringen Figur 9.3 Skitse, nye kældervæg... 3 Figur 9.4 Ydervæggen og kældervæggen isoleres således at der ikke opstår udspring i facaden... 3 Figur 9.5 Skitse, den nye ydervægs-konstruktion Figur 9.6 Skitse, Figur 1.1 Udsnit fra sigma over den samlede omkostning Figur 1.2 Rentabilitets beregning af kældervæggen,beregnet af Rockwool Energy Design

40 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Bilag 1: Billeder 4

41 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen 41

42 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen 42

43 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Bilag 2: Tegninger 43

44 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen 44

45 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen 45

46 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen 46

47 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Bilag 3: BE1 beregning for gammel konstruktion Be1 model: Bakkavegur 35 Før Dato Bakkavegur 35 Bygningen Bygningstype Rotation Opvarmet bruttoareal Areal eksisterende / anden anvendelse Fritliggende bolig 355, deg 244, m² 45, m² Varmekapacitet 1, Wh/K m² Normal brugstid Brugstid, start - slut, kl 168 timer/uge - 24 Beregningsbetingelser BR: Aktuelle forhold Beregningsbetingelser Tillæg til energirammen, kwh/m² år Varmeforsyning og køling Grundvarmeforsyning Kedel Elradiatorer Brændeovne, gasstrålevarmere etc. Solvarmeanlæg Varmepumper Solceller Vindmøller Mekanisk køling Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej 47

48 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Rumtemperaturer, setpunkter Opvarmning 2, C Ønsket 23, C Naturlig ventilation 24, C Mekanisk køling 25, C Opvarmning lager 15, C Dimensionerende temperaturer Rumtemp. 2, C Udetemp. -5, C Rumtemp. lager 15, C Ydervægge, tage og gulve Bygningsdel Areal (m²) U (W/m²K) b Dim.Inde (C) Dim.Ude (C) Kældervæg 1 54,4,61 1, Kældervæg 2 16, 4, 1, Kældervæg 3 18,9,33 1, Ydervæg 1 93,2,25 1, Ydervæg 1 5,1,25,6 Skillevæg 1 27,5,65,6 Skillevæg 2 12,2 4,,55 Terrændæk 1 29,4,52,6 Terrændæk 2 97,,27 1, Etageadskillelse 1 25,6,75,55 Etageadskillelse 2 132,,27 1, Tag 1 14,7,25 1, Ialt 525, Fundamenter mv. 48

49 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Fundamenter mv. Bygningsdel l (m) Tab (W/mK) b Dim.Inde (C) Dim.Ude (C) Fundament 73,,41 1, Vinduer 117,8,48 1, Ialt 19, Vinduer og yderdøre Bygnings del Ant al Orie nt Hæld n. Are al (m²) U (W/m² K) b Ff (-) g (-) Skygg er Fc (-) Dim.In de (C) Dim.U de (C) V1 (12 x 9 mm) 5 S 9, 1, 2,6 1,,8,8 5 1, V1 (12 x 9 mm) 1 S 9, 1, 2,6 1,,8,8 5 Hjørn e, V1 (12 x 9 mm) 1 S 9, 1, 2,6,7,8,8 5 1, V2 (3 x 11 mm) 2 Ø 9,,3 2,6,7,9,8 5 1, V2 (3 x 11 mm) 5 Ø 9,,3 2,6,7,9,8 5 1, V3 (12 x 6 mm) 2 N 9,,7 2,6,7,8,8 5 1, V3 (12 x 6 mm) 1 N 9,,7 2,6 1,,8, Sal, V3 (12 x 6 mm) 2 N 9,,7 2,6 1,,8,8 5 1, V4 (3 x3 mm) 3 V 9,,1 2,6 1,,8, Sal, 49

50 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Vinduer og yderdøre V4 (3 x3 mm) 3 V 9,,1 2,6 1,,8,8 5 1, V5 (12 x 11 mm) 4 S 9, 1,3 2,6 1,,8, Sal 1, V5 (12 x 11 mm) 3 N 9, 1,3 2,6 1,,8, Sal 1, V6 (12 x 17 mm) 3 S 9, 2, 2,6 1,,5, Sal 1, Ialt , Skygger Beskrivelse Horisont ( ) Udhæng ( ) Venstre ( ) Højre ( ) Vindueshul (%) 1. Sal Hjørne Ventilation Zon e Area l (m²) Fo, - qm (l/s m²), Vinte r n vg v (-) ti ( C ) El - V F qn (l/s m²), Vinte r qi,n (l/s m²), Vinte r SEL (kj/m³ ) qm,s (l/s m²), Somme r qn,s (l/s m²), Somme r qm, n (l/s m²), Nat qn, n (l/s m²), Nat Internt varmetilskud Zone Areal (m²) Personer (W/m²) App. (W/m²) App,nat (W/m²) 1. sal 132 1,5 2, 1, Kælder 157 1,5 2, 1, Belysning Zone Area Almen Almen Belys DF Styrin Fo Arb. Andet Stand- Nat 5

51 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Belysning l (m²) (W/m² ) (W/m² ). (lux) (%) g (U, M, A, K) (-) (W/m² ) (W/m² ) by (W/m² ) (W/m² ) 1. Sal 132, 3, 1, 2 75, M,3 5 2, 3, 2, 1, Kælde r 157, 3, 1, 2 65, M,1 2, 3, 2, 1, Andet elforbrug Udebelysning Særligt apperatur, brugstid Særligt apperatur, altid i brug, W, W, W Parkeringskældre mv. Zone Areal (m²) Almen (W/m²) Almen (W/m²) Belys. (lux) DF (%) Styring (U, M, A, K) Fo (-) Arb. (W/m²) Andet (W/m²) Standby (W/m²) Nat (W/m²) Mekanisk køling Beskrivelse Andel af etageareal El-behov Varme-behov Mekanisk køling, kwh-el/kwh-køl, kwh-varme/kwh-køl Belastningsfaktor 1,2 Varmekap. faseskift (køling) Wh/m² Forøgelsesfaktor 1,5 Dokumentation Varmefordelingsanlæg 51

52 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Opbygning og temperaturer Fremløbstemperatur 65, C Returløbstemperatur 4, C Anlægstype 2-streng Anlægstype Pumper Pumpetype Beskrivelse Antal Pnom Fp Konstant drift i opvarmningssæson Cirkulations pumpe 1 16, W,4 Varmerør Rørstrækninger i fremløb og returløb l (m) Tab (W/mK) b Udekomp (J/N) Afb. sommer (J/N) Varmt brugsvand Beskrivelse Varmtvandsforbrug, gennemsnit for bygningen Varmt brugsvand temperatur Varmt brugsvand 12, liter/år pr. m²-etageareal 5, C Vandvarmere Elvandvarmer Beskrivelse Andel af VBV i separate elvandvarmere Varmetab fra varmtvandsbeholder Temperaturfaktor for opstillingsrum Elvandvarmer,, W/K 1, Gasvandvarmer Beskrivelse Gasvandvarmer Andel af VBV i, 52

53 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Gasvandvarmer separate gasvandvarmere Varmetab fra varmtvandsbeholder, W/K Virkningsgrad,5 Pilotflamme Temperaturfaktor for opstillingsrum 5, W 1, Kedel Beskrivelse Brændsel Kedel Olie Antal kedler 1 Nominel effekt Andel af nominel effekt til VBV produktion, -, kw 1, Nominelle virkningsgrader Type Last Virkningsgrad Kedel temp. Korrektion Fuldlast 1,,97 7, C,1 -/ C Dellast,3,97 35, C,1 -/ C Tomgangstab Type Last Tabsfaktor Andel til rum Temp. dif. Tomgang,,1,5 3, C Driftsforhold Kedeltemp, min 5, C Temperaturfaktor for opstillingsrum Blæsereffekt El til automatik 1, 1, W 5, W 53

54 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Anden rumopvarmning Direkte el til rumopvarmning Beskrivelse Andel af etageareal Supplerende direkte rumopvarmning, Brændeovne, gasstrålevarmere etc. Beskrivelse Andel af etageareal, Virkningsgrad,4 Luftstrømsbehov,1 m³/s 54

55 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Bilag 4: BE1 beregning af ny konstruktion Be1 model: bakkavegur 35 Efter Dato Bakkavegur 35 Bygningen Bygningstype Rotation Opvarmet bruttoareal Areal eksisterende / anden anvendelse Fritliggende bolig 355, deg 286, m² 3, m² Varmekapacitet 1, Wh/K m² Normal brugstid Brugstid, start - slut, kl 168 timer/uge - 24 Beregningsbetingelser BR: Aktuelle forhold Beregningsbetingelser Tillæg til energirammen, kwh/m² år Varmeforsyning og køling Grundvarmeforsyning Kedel Elradiatorer Brændeovne, gasstrålevarmere etc. Solvarmeanlæg Varmepumper Solceller Vindmøller Mekanisk køling Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej 55

56 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Rumtemperaturer, setpunkter Opvarmning 2, C Ønsket 23, C Naturlig ventilation 24, C Mekanisk køling 25, C Opvarmning lager 15, C Dimensionerende temperaturer Rumtemp. 2, C Udetemp. -5, C Rumtemp. lager 15, C Ydervægge, tage og gulve Bygningsdel Areal (m²) U (W/m²K) b Dim.Inde (C) Dim.Ude (C) Kældervæg 1 54,4,16 1, Kældervæg 2 47,6,2 1, Kældervæg 3 18,9,18 1, Ydervæg 1 12,9,13 1, Terrændæk 2 157,,27 1, Etageadskillelse 2 132,,15,55 Tag 1 5,9,14 1, Ialt 518, Fundamenter mv. Bygningsdel l (m) Tab (W/mK) b Dim.Inde (C) Dim.Ude (C) Fundament 73,,25 1, Vinduer 117,8,2 1, Ialt 19,

57 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Vinduer og yderdøre Bygnings del Ant al Orie nt Hæld n. Are al (m²) U (W/m² K) b Ff (-) g (-) Skygg er Fc (-) Dim.In de (C) Dim.U de (C) V1 (12 x 9 mm) 5 S 9, 1, 1,8 1,,8,8 1, V1 (12 x 9 mm) 1 S 9, 1, 1,8 1,,8,8 Hjørn e, V1 (12 x 9 mm) 1 S 9, 1, 1,8,7,8,8 1, V2 (3 x 11 mm) 2 Ø 9,,3 1,8,7,9,8 1, V2 (3 x 11 mm) 5 Ø 9,,3 1,8,7,9,8 1, V3 (12 x 6 mm) 2 N 9,,7 1,8,7,8,8 1, V3 (12 x 6 mm) 1 N 9,,7 1,8 1,,8,8 1. Sal, V3 (12 x 6 mm) 2 N 9,,7 1,8 1,,8,8 1, V4 (3 x3 mm) 3 V 9,,1 1,8 1,,8,8 1. Sal, V4 (3 x3 mm) 3 V 9,,1 1,8 1,,8,8 1, V5 (12 x 11 mm) 4 S 9, 1,3 1,8 1,,8,8 1. Sal 1, V5 (12 x 11 3 N 9, 1,3 1,8 1,,8,8 1. Sal 1, 57

58 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Vinduer og yderdøre mm) V6 (12 x 17 mm) 3 S 9, 2, 1,8 1,,5,8 1. Sal 1, Ialt , Skygger Beskrivelse Horisont ( ) Udhæng ( ) Venstre ( ) Højre ( ) Vindueshul (%) 1. Sal Hjørne Ventilation Zon e Area l (m²) Fo, - qm (l/s m²), Vinte r n vg v (-) ti ( C ) El - V F qn (l/s m²), Vinte r qi,n (l/s m²), Vinte r SEL (kj/m³ ) qm,s (l/s m²), Somme r qn,s (l/s m²), Somme r qm, n (l/s m²), Nat qn, n (l/s m²), Nat Internt varmetilskud Zone Areal (m²) Personer (W/m²) App. (W/m²) App,nat (W/m²) 1. sal 132 1,5 2, 1, Kælder 157 1,5 2, 1, Belysning Zone Area l (m²) Almen (W/m² ) Almen (W/m² ) Belys. (lux) DF (%) Styrin g (U, M, A, K) Fo (-) Arb. (W/m² ) Andet (W/m² ) Standby (W/m² ) Nat (W/m² ) 1. Sal 132, 3, 1, 2 75, M,3 5 2, 3, 2, 1, Kælde r 157, 3, 1, 2 65, M,1 2, 3, 2, 1, 58

59 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Andet elforbrug Udebelysning Særligt apperatur, brugstid Særligt apperatur, altid i brug, W, W, W Parkeringskældre mv. Zone Areal (m²) Almen (W/m²) Almen (W/m²) Belys. (lux) DF (%) Styring (U, M, A, K) Fo (-) Arb. (W/m²) Andet (W/m²) Standby (W/m²) Nat (W/m²) Mekanisk køling Beskrivelse Andel af etageareal El-behov Varme-behov Mekanisk køling, kwh-el/kwh-køl, kwh-varme/kwh-køl Belastningsfaktor 1,2 Varmekap. faseskift (køling) Wh/m² Forøgelsesfaktor 1,5 Dokumentation Varmefordelingsanlæg Opbygning og temperaturer Fremløbstemperatur 65, C Returløbstemperatur 4, C Anlægstype 2-streng Anlægstype Pumper Pumpetype Beskrivelse Antal Pnom Fp Konstant drift i opvarmningssæson Cirkulations pumpe 1 16, W,4 59

60 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Varmerør Rørstrækninger i fremløb og returløb l (m) Tab (W/mK) b Udekomp (J/N) Afb. sommer (J/N) Varmt brugsvand Beskrivelse Varmtvandsforbrug, gennemsnit for bygningen Varmt brugsvand temperatur Varmt brugsvand 12, liter/år pr. m²-etageareal 5, C Vandvarmere Elvandvarmer Beskrivelse Andel af VBV i separate elvandvarmere Varmetab fra varmtvandsbeholder Temperaturfaktor for opstillingsrum Elvandvarmer,, W/K 1, Gasvandvarmer Beskrivelse Andel af VBV i separate gasvandvarmere Varmetab fra varmtvandsbeholder Gasvandvarmer,, W/K Virkningsgrad,5 Pilotflamme Temperaturfaktor for opstillingsrum 5, W 1, 6

61 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Kedel Beskrivelse Brændsel Kedel Olie Antal kedler 1 Nominel effekt Andel af nominel effekt til VBV produktion, -, kw 1, Nominelle virkningsgrader Type Last Virkningsgrad Kedel temp. Korrektion Fuldlast 1,,97 7, C,1 -/ C Dellast,3,97 35, C,1 -/ C Tomgangstab Type Last Tabsfaktor Andel til rum Temp. dif. Tomgang,,1,5 3, C Driftsforhold Kedeltemp, min 5, C Temperaturfaktor for opstillingsrum Blæsereffekt El til automatik 1, 1, W 5, W Anden rumopvarmning Direkte el til rumopvarmning Beskrivelse Andel af etageareal Supplerende direkte rumopvarmning, Brændeovne, gasstrålevarmere etc. Beskrivelse Andel af, 61

62 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Brændeovne, gasstrålevarmere etc. etageareal Virkningsgrad,4 Luftstrømsbehov,1 m³/s 62

63 Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Bilag 5: U-værdi og fugt analyse 63

64 FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD1 - Før INDE UDE Anvendelse: Gulv mod jord Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rsi,17 1 Generiske Materialer Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,15 2,44,6 2 Kapillarbrydende lag indeholder: - -,2 Generiske Materialer Sten min. Ø 4 mm - kapillarbrydende lag,15,7 - Lambda forøget faktor 1,2 for 75 mm -,764 - Rj 1,5,3 1,93 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. U = 1 / 1,93 =,52 W/(m²K) Umax =,3 W/(m²K) U =,52 W/(m²K) RC= 1,92 m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

65 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 2/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD1 - Før INDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Kondensrisikoanalyse for kælderydervægge og terrændæk kan være upålidelige. Der tilrådes forsigtighed ved fortolkning af resultater. UDE Anvendelse: Gulv mod jord Materiale d [m] lambda [W/(mK)] Q µ [-] Q sd [m] R [m²k/w] Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,15 2,44 8, 12,,6 Sten min. Ø 4 mm - kapillarbrydende lag,15,7 1,,15,21 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

66 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 3/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD1 - Før Kondensrisiko beregning - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for overfladekondens Ingen risiko for kondens. Intern kondens og fordampning per måned gc [g/m²] 1,,5, -,5-1, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Konstruktion, kondensområde Kondensrisikoanalyse for kælderydervægge og terrændæk kan være upålidelige. Der tilrådes forsigtighed ved fortolkning af resultater. Beregnet med Rockwool 3.4.2

67 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 4/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD1 - Før Ingen risiko for overfladekondens FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Frit input af klimadata Måned Te [ C] phi_e --- Ti [ C] phi_i --- pe [Pa] delta p [Pa] pi [Pa] ps(tsi) [Pa] Tsi,min [ C] frsi --- Tsi [ C] Tse [ C] januar 3,4,89 2,, ,,46 12,7 4,6 februar 3,6,88 2,, ,,453 12,8 4,8 marts 3,8,88 2,, ,,446 12,8 4,9 april 5,,87 2,, ,,42 13,4 6,1 maj 7,,87 2,, ,,31 14,3 7,9 juni 9,1,88 2,, ,,177 15,2 9,9 juli 1,3,89 2,, ,,75 15,7 11, august 1,5,9 2,, ,,56 15,8 11,2 september 9,1,89 2,, ,,177 15,2 9,9 oktober 7,4,89 2,, ,,288 14,4 8,3 november 4,6,88 2,, ,,417 13,2 5,7 december 3,7,89 2,, ,,45 12,8 4,9 Den kritiske måned er januar med f Rsi,max =,46 f Rsi =,558 f Rsi > f Rsi,max, konstruktionen overholder krav. Nr. Forklaring 1 Udetemperatur 2 Relativ fugtighed - ude 3 Temperatur - inde 4 Relativ fugtighed - inde 5 Udvendigt partialtryk p e = e * p sat (T e ); p sat (T e ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO Forskel i partialtryk. Sikkerhedsfaktoren 1.1 i henhold til DS EN ISO 13788, kapitel er allerede inkluderet 7 Damptryk - inde p i = i * p sat (T i ); p sat (T i ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO Minimum mætningsdamptryk på overfladen beregnet som p sat (T si ) = p i / si, hvor si =,8 ( kritisk overfladekondens ) 9 Min. overfladetemperatur som funktion af p sat (T si ), formel E.9 og E.1 i DS EN ISO Temperaturfaktor i henhold til i DS EN ISO Indvendig overfladetemperatur beregnet som Tsi = Ti - Rsi * U * (Ti - Te ) 12 Udvendig overfladetemperatur beregnet som Tse = Te + Rse * U * (Ti - Te ) Beregnet med Rockwool 3.4.2

68 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 5/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD1 - Før Intern kondens - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for kondens. Klimaforhold Frit input af klimadata jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Temperatur - inde [ C] Ti 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Relativ fugtighed - inde [%] phi_i 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, Udetemperatur [ C] Te 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Relativ fugtighed - ude [%] phi_e 89, 88, 88, 87, 87, 88, 89, 9, 89, 89, 88, 89, Beregnet med Rockwool 3.4.2

69 FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Før INDE Dette er en skitse UDE Anvendelse: Gulv mod jord Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rsi,17 1 Generiske Materialer Parket, 2 mm,2,182,11 2 Generiske Materialer Krydsfiner, 7 kg/m³,18,17,11 3 Inhomogent materialelag bestående af:,7,44 1,6 3a Generiske Materialer Mineraluld 38 93, %,38 - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 3b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-4 Generiske Materialer Vindpap (vindtæt afdækning),1 1,, 5 Generiske Materialer Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,15 2,44,6 6 Kapillarbrydende lag indeholder: - -,2 Generiske Materialer Sten min. Ø 4 mm - kapillarbrydende lag,15,7 - Lambda forøget faktor 1,2 for 75 mm -,764 - Rj 1,5,49 3,74 er ikke inkluderet i beregningen Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. U-værdikorrektion i henhold til DS 418 Korrektion for luftspalter dug =, W/(m²K) U = 1 / 3,74 +, =,27 W/(m²K) Umax =,3 W/(m²K) U =,27 W/(m²K) RC= 3,7 m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

70 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 2/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Før INDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Kondensberegning i henhold til DS/EN ISO 13788:22 er foretaget for en konstruktion, der indeholder inhomogene lag. Beregningen er kun gældende for det valgte konstruktionssnit. Det anbefales at foretage beregningen for de resterende konstruktionssnit. Yderligere bør resultaterne i tvivlstilfælde vurderes yderligere. Kondensrisikoanalyse for kælderydervægge og terrændæk kan være upålidelige. Der tilrådes forsigtighed ved fortolkning af resultater. UDE Anvendelse: Gulv mod jord Materiale d [m] lambda [W/(mK)] Q µ [-] Q sd [m] R [m²k/w] Parket, 2 mm,2,182 9, 1,8,11 Krydsfiner, 7 kg/m³,18,17 9, 1,62,11 Mineraluld 38,7,38 1,,7 1,84 Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,15 2,44 8, 12,,6 Sten min. Ø 4 mm - kapillarbrydende lag,15,7 1,,15,21 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

71 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 3/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Før Kondensrisiko beregning - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for overfladekondens Risiko for kondens. Det vurderes, at kondensat vil fordampe i løbet af sommermånederne. Risikoen for nedbrydning af byggematerialer og forringelse af den termiske ydeevne pga. den beregnede fugtmængde bør vurderes. Intern kondens og fordampning per måned gc [g/m²] nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt Konstruktion, kondensområde Kondensrisikoanalyse er foretaget i henhold til DS/EN ISO 13788:22, og bør kun anvendes som vejledende vurdering af risiko for kondensdannelse. Metoden er baseret på en række forenklinger i de dynamiske og rumlige fugttransportprocesser og har derfor visse begrænsninger. I tvivlstilfælde bør resultaterne altid vurderes yderligere, især ved høj fugtbelastning i rumluften. Kondensrisikoanalyse for kælderydervægge og terrændæk kan være upålidelige. Der tilrådes forsigtighed ved fortolkning af resultater. Beregnet med Rockwool 3.4.2

72 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 4/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Før Ingen risiko for overfladekondens FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Frit input af klimadata Måned Te [ C] phi_e --- Ti [ C] phi_i --- pe [Pa] delta p [Pa] pi [Pa] ps(tsi) [Pa] Tsi,min [ C] frsi --- Tsi [ C] Tse [ C] januar 3,4,89 2,, ,,46 18,4 3,7 februar 3,6,88 2,, ,,453 18,4 3,9 marts 3,8,88 2,, ,,446 18,5 4, april 5,,87 2,, ,,42 18,6 5,2 maj 7,,87 2,, ,,31 18,8 7,2 juni 9,1,88 2,, ,,177 19, 9,3 juli 1,3,89 2,, ,,75 19,1 1,4 august 1,5,9 2,, ,,56 19,1 1,6 september 9,1,89 2,, ,,177 19, 9,3 oktober 7,4,89 2,, ,,288 18,8 7,6 november 4,6,88 2,, ,,417 18,5 4,8 december 3,7,89 2,, ,,45 18,4 3,9 Den kritiske måned er januar med f Rsi,max =,46 f Rsi =,95 f Rsi > f Rsi,max, konstruktionen overholder krav. Nr. Forklaring 1 Udetemperatur 2 Relativ fugtighed - ude 3 Temperatur - inde 4 Relativ fugtighed - inde 5 Udvendigt partialtryk p e = e * p sat (T e ); p sat (T e ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO Forskel i partialtryk. Sikkerhedsfaktoren 1.1 i henhold til DS EN ISO 13788, kapitel er allerede inkluderet 7 Damptryk - inde p i = i * p sat (T i ); p sat (T i ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO Minimum mætningsdamptryk på overfladen beregnet som p sat (T si ) = p i / si, hvor si =,8 ( kritisk overfladekondens ) 9 Min. overfladetemperatur som funktion af p sat (T si ), formel E.9 og E.1 i DS EN ISO Temperaturfaktor i henhold til i DS EN ISO Indvendig overfladetemperatur beregnet som Tsi = Ti - Rsi * U * (Ti - Te ) 12 Udvendig overfladetemperatur beregnet som Tse = Te + Rse * U * (Ti - Te ) Beregnet med Rockwool 3.4.2

73 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 5/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Før Intern kondens - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Intern kondens forekommer. Denne forventes dog at fordampe i løbet af sommermånederne. Risikoen for nedbrydning af byggematerialer og forringelse af den termiske ydeevne pga. den beregnede maksimalmængde fugt skal betragtes under hensyntagen til nationale bygningsreglementer og anden vejledning i produktstandarder. Klimaforhold Frit input af klimadata jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Temperatur - inde [ C] Ti 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Relativ fugtighed - inde [%] phi_i 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, Udetemperatur [ C] Te 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Relativ fugtighed - ude [%] phi_e 89, 88, 88, 87, 87, 88, 89, 9, 89, 89, 88, 89, Månedlig fugtindhold gc [g/m²] Akkumuleret fugtindhold Ma [g/m²] Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³ / Mineraluld 38 nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt gc Ma Beregnet med Rockwool 3.4.2

74 FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Efter INDE Dette er en skitse UDE Anvendelse: Gulv mod jord Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rsi,17 1 Generiske Materialer Parket, 2 mm,2,182,11 2 Generiske Materialer Krydsfiner, 7 kg/m³,18,17,11 3 Inhomogent materialelag bestående af:,7,44 1,6 3a Generiske Materialer Mineraluld 38 93, %,38 - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 3b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-4 Generiske Materialer Vindpap (vindtæt afdækning),1 1,, 5 Generiske Materialer Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,15 2,44,6 6 Generiske materialer Polystyren,2,41 4,88 Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 7 Kapillarbrydende lag indeholder: - -,2 Generiske Materialer Sten min. Ø 4 mm - kapillarbrydende lag,15,7 - Lambda forøget faktor 1,2 for 75 mm -,764 - Rj 1,5,69 8,62 er ikke inkluderet i beregningen Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. U-værdikorrektion i henhold til DS 418 Korrektion for luftspalter dug =, W/(m²K) U = 1 / 8,62 +, =,12 W/(m²K) Umax =,3 W/(m²K) U =,12 W/(m²K) RC= 8,33 m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

75 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 2/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Efter INDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Kondensberegning i henhold til DS/EN ISO 13788:22 er foretaget for en konstruktion, der indeholder inhomogene lag. Beregningen er kun gældende for det valgte konstruktionssnit. Det anbefales at foretage beregningen for de resterende konstruktionssnit. Yderligere bør resultaterne i tvivlstilfælde vurderes yderligere. Kondensrisikoanalyse for kælderydervægge og terrændæk kan være upålidelige. Der tilrådes forsigtighed ved fortolkning af resultater. UDE Anvendelse: Gulv mod jord Materiale d [m] lambda [W/(mK)] Q µ [-] Q sd [m] R [m²k/w] Parket, 2 mm,2,182 9, 1,8,11 Krydsfiner, 7 kg/m³,18,17 9, 1,62,11 Mineraluld 38,7,38 1,,7 1,84 Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,15 2,44 8, 12,,6 Polystyren,2,41,6,12 4,88 Sten min. Ø 4 mm - kapillarbrydende lag,15,7 1,,15,21 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

76 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 3/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Efter Kondensrisiko beregning - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for overfladekondens Ingen risiko for kondens. Intern kondens og fordampning per måned gc [g/m²] 1,,5, -,5-1, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Konstruktion, kondensområde Kondensrisikoanalyse er foretaget i henhold til DS/EN ISO 13788:22, og bør kun anvendes som vejledende vurdering af risiko for kondensdannelse. Metoden er baseret på en række forenklinger i de dynamiske og rumlige fugttransportprocesser og har derfor visse begrænsninger. I tvivlstilfælde bør resultaterne altid vurderes yderligere, især ved høj fugtbelastning i rumluften. Kondensrisikoanalyse for kælderydervægge og terrændæk kan være upålidelige. Der tilrådes forsigtighed ved fortolkning af resultater. Beregnet med Rockwool 3.4.2

77 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 4/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Efter Ingen risiko for overfladekondens FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Frit input af klimadata Måned Te [ C] phi_e --- Ti [ C] phi_i --- pe [Pa] delta p [Pa] pi [Pa] ps(tsi) [Pa] Tsi,min [ C] frsi --- Tsi [ C] Tse [ C] januar 3,4,89 2,, ,,46 19,4 3,5 februar 3,6,88 2,, ,,453 19,5 3,7 marts 3,8,88 2,, ,,446 19,5 3,9 april 5,,87 2,, ,,42 19,5 5,1 maj 7,,87 2,, ,,31 19,6 7,1 juni 9,1,88 2,, ,,177 19,6 9,2 juli 1,3,89 2,, ,,75 19,7 1,4 august 1,5,9 2,, ,,56 19,7 1,6 september 9,1,89 2,, ,,177 19,6 9,2 oktober 7,4,89 2,, ,,288 19,6 7,5 november 4,6,88 2,, ,,417 19,5 4,7 december 3,7,89 2,, ,,45 19,5 3,8 Den kritiske måned er januar med f Rsi,max =,46 f Rsi =,967 f Rsi > f Rsi,max, konstruktionen overholder krav. Nr. Forklaring 1 Udetemperatur 2 Relativ fugtighed - ude 3 Temperatur - inde 4 Relativ fugtighed - inde 5 Udvendigt partialtryk p e = e * p sat (T e ); p sat (T e ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO Forskel i partialtryk. Sikkerhedsfaktoren 1.1 i henhold til DS EN ISO 13788, kapitel er allerede inkluderet 7 Damptryk - inde p i = i * p sat (T i ); p sat (T i ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO Minimum mætningsdamptryk på overfladen beregnet som p sat (T si ) = p i / si, hvor si =,8 ( kritisk overfladekondens ) 9 Min. overfladetemperatur som funktion af p sat (T si ), formel E.9 og E.1 i DS EN ISO Temperaturfaktor i henhold til i DS EN ISO Indvendig overfladetemperatur beregnet som Tsi = Ti - Rsi * U * (Ti - Te ) 12 Udvendig overfladetemperatur beregnet som Tse = Te + Rse * U * (Ti - Te ) Beregnet med Rockwool 3.4.2

78 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 5/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Efter Intern kondens - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for kondens. Klimaforhold Frit input af klimadata jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Temperatur - inde [ C] Ti 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Relativ fugtighed - inde [%] phi_i 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, Udetemperatur [ C] Te 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Relativ fugtighed - ude [%] phi_e 89, 88, 88, 87, 87, 88, 89, 9, 89, 89, 88, 89, Beregnet med Rockwool 3.4.2

79 FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 12. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Efter 2 INDE UDE Anvendelse: Gulv mod jord Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rsi,17 1 Generiske Materialer Linoleum på 2 lag (1/4 tomme) træfiberplade,13,127,1 2 Generiske Materialer Armeret Beton, (2 % stål), 24 kg/m³,7 2,64,3 3 Generiske materialer Polystyren,7,41 1,71 Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 4 Generiske Materialer Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,15 2,44,6 5 Kapillarbrydende lag indeholder: - -,2 Generiske Materialer Sten min. Ø 4 mm - kapillarbrydende lag,15,7 - Lambda forøget faktor 1,2 for 75 mm -,764 - Rj 1,5,453 3,76 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. U-værdikorrektion i henhold til DS 418 Korrektion for luftspalter dug =, W/(m²K) U = 1 / 3,76 +, =,27 W/(m²K) Umax =,3 W/(m²K) U =,27 W/(m²K) RC= 3,7 m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

80 Beskrivelse af konstruktionen 12. maj 213 Side 2/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Efter 2 INDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Kondensrisikoanalyse for kælderydervægge og terrændæk kan være upålidelige. Der tilrådes forsigtighed ved fortolkning af resultater. UDE Anvendelse: Gulv mod jord Materiale d [m] lambda [W/(mK)] Q µ [-] Q sd [m] R [m²k/w] Linoleum på 2 lag (1/4 tomme) træfiberplade,13,127 8, 1,,1 Armeret Beton, (2 % stål), 24 kg/m³,7 2,64 8, 5,6,3 Polystyren,7,41,6,4 1,71 Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,15 2,44 8, 12,,6 Sten min. Ø 4 mm - kapillarbrydende lag,15,7 1,,15,21 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

81 Beskrivelse af konstruktionen 12. maj 213 Side 3/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Efter 2 Kondensrisiko beregning - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for overfladekondens Ingen risiko for kondens. Intern kondens og fordampning per måned gc [g/m²] 1,,5, -,5-1, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Konstruktion, kondensområde Kondensrisikoanalyse for kælderydervægge og terrændæk kan være upålidelige. Der tilrådes forsigtighed ved fortolkning af resultater. Beregnet med Rockwool 3.4.2

82 Beskrivelse af konstruktionen 12. maj 213 Side 4/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Efter 2 Ingen risiko for overfladekondens FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Frit input af klimadata Måned Te [ C] phi_e --- Ti [ C] phi_i --- pe [Pa] delta p [Pa] pi [Pa] ps(tsi) [Pa] Tsi,min [ C] frsi --- Tsi [ C] Tse [ C] januar 3,4,89 2,, ,,46 18,3 3,7 februar 3,6,88 2,, ,,453 18,3 3,9 marts 3,8,88 2,, ,,446 18,3 4,1 april 5,,87 2,, ,,42 18,4 5,3 maj 7,,87 2,, ,,31 18,6 7,2 juni 9,1,88 2,, ,,177 18,9 9,3 juli 1,3,89 2,, ,,75 19, 1,5 august 1,5,9 2,, ,,56 19, 1,7 september 9,1,89 2,, ,,177 18,9 9,3 oktober 7,4,89 2,, ,,288 18,7 7,6 november 4,6,88 2,, ,,417 18,4 4,9 december 3,7,89 2,, ,,45 18,3 4, Den kritiske måned er januar med f Rsi,max =,46 f Rsi =,896 f Rsi > f Rsi,max, konstruktionen overholder krav. Nr. Forklaring 1 Udetemperatur 2 Relativ fugtighed - ude 3 Temperatur - inde 4 Relativ fugtighed - inde 5 Udvendigt partialtryk p e = e * p sat (T e ); p sat (T e ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO Forskel i partialtryk. Sikkerhedsfaktoren 1.1 i henhold til DS EN ISO 13788, kapitel er allerede inkluderet 7 Damptryk - inde p i = i * p sat (T i ); p sat (T i ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO Minimum mætningsdamptryk på overfladen beregnet som p sat (T si ) = p i / si, hvor si =,8 ( kritisk overfladekondens ) 9 Min. overfladetemperatur som funktion af p sat (T si ), formel E.9 og E.1 i DS EN ISO Temperaturfaktor i henhold til i DS EN ISO Indvendig overfladetemperatur beregnet som Tsi = Ti - Rsi * U * (Ti - Te ) 12 Udvendig overfladetemperatur beregnet som Tse = Te + Rse * U * (Ti - Te ) Beregnet med Rockwool 3.4.2

83 Beskrivelse af konstruktionen 12. maj 213 Side 5/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Efter 2 Intern kondens - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for kondens. Klimaforhold Frit input af klimadata jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Temperatur - inde [ C] Ti 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Relativ fugtighed - inde [%] phi_i 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, Udetemperatur [ C] Te 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Relativ fugtighed - ude [%] phi_e 89, 88, 88, 87, 87, 88, 89, 9, 89, 89, 88, 89, Beregnet med Rockwool 3.4.2

84 FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV1 - Før UDE INDE Dette er en skitse Anvendelse: Ydervæg Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rse,4 1 Generiske Materialer Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,195 2,44,8 2 Generiske Materialer Vindpap (vindtæt afdækning),1 1,, 3 DS 418 Ikke ventileret hulrum: 15 mm, opadrettet,15,94,16 varmestrøm 4 Inhomogent materialelag bestående af:,5,46 1,1 4a Generiske Materialer Celleglas 4 93,2 %,4 - Murbindere / Fastgørelse Rustfast stål ø 4mm Stk./m²: 4/m² 17, - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 4b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 6,98 %,12-5 Generiske Materialer Krydsfiner, 3 kg/m³,12,9,13 Rsi,13,273 1,64 er ikke inkluderet i beregningen Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. U-værdikorrektion i henhold til DS 418 Korrektion for mekanisk fastgørelse duf =,5 W/(m²K) Korrektion for luftspalter dug =, W/(m²K) U = 1 / 1,64 +,5 +, =,61 W/(m²K) Umax =,4 W/(m²K) U =,61 W/(m²K) RC= 1,64 m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

85 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 2/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV1 - Før UDE INDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Kondensberegning i henhold til DS/EN ISO 13788:22 er foretaget for en konstruktion, der indeholder inhomogene lag. Beregningen er kun gældende for det valgte konstruktionssnit. Det anbefales at foretage beregningen for de resterende konstruktionssnit. Yderligere bør resultaterne i tvivlstilfælde vurderes yderligere. Anvendelse: Ydervæg Materiale d [m] lambda [W/(mK)] Q µ [-] Q sd [m] R [m²k/w] Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,195 2,44 8, 15,6,8 Ikke ventileret hulrum: 15 mm, opadrettet varmestrøm,15,94 1,,2,16 Træ [45 kg/m³],5,12 2, 1,,42 Krydsfiner, 3 kg/m³,12,9 5,,6,13 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

86 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 3/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV1 - Før Kondensrisiko beregning - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for overfladekondens Risiko for kondens. Det vurderes, at kondensat vil fordampe i løbet af sommermånederne. Risikoen for nedbrydning af byggematerialer og forringelse af den termiske ydeevne pga. den beregnede fugtmængde bør vurderes. Intern kondens og fordampning per måned gc [g/m²] nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt Konstruktion, kondensområde Kondensrisikoanalyse er foretaget i henhold til DS/EN ISO 13788:22, og bør kun anvendes som vejledende vurdering af risiko for kondensdannelse. Metoden er baseret på en række forenklinger i de dynamiske og rumlige fugttransportprocesser og har derfor visse begrænsninger. I tvivlstilfælde bør resultaterne altid vurderes yderligere, især ved høj fugtbelastning i rumluften. Beregnet med Rockwool 3.4.2

87 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 4/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV1 - Før Ingen risiko for overfladekondens FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Frit input af klimadata Måned Te [ C] phi_e --- Ti [ C] phi_i --- pe [Pa] delta p [Pa] pi [Pa] ps(tsi) [Pa] Tsi,min [ C] frsi --- Tsi [ C] Tse [ C] januar 3,4,89 2,, ,,46 16,2 4, februar 3,6,88 2,, ,,453 16,2 4,2 marts 3,8,88 2,, ,,446 16,2 4,4 april 5,,87 2,, ,,42 16,5 5,6 maj 7,,87 2,, ,,31 17, 7,5 juni 9,1,88 2,, ,,177 17,5 9,5 juli 1,3,89 2,, ,,75 17,8 1,7 august 1,5,9 2,, ,,56 17,8 1,9 september 9,1,89 2,, ,,177 17,5 9,5 oktober 7,4,89 2,, ,,288 17,1 7,9 november 4,6,88 2,, ,,417 16,4 5,2 december 3,7,89 2,, ,,45 16,2 4,3 Den kritiske måned er januar med f Rsi,max =,46 f Rsi =,768 f Rsi > f Rsi,max, konstruktionen overholder krav. Nr. Forklaring 1 Udetemperatur 2 Relativ fugtighed - ude 3 Temperatur - inde 4 Relativ fugtighed - inde 5 Udvendigt partialtryk p e = e * p sat (T e ); p sat (T e ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO Forskel i partialtryk. Sikkerhedsfaktoren 1.1 i henhold til DS EN ISO 13788, kapitel er allerede inkluderet 7 Damptryk - inde p i = i * p sat (T i ); p sat (T i ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO Minimum mætningsdamptryk på overfladen beregnet som p sat (T si ) = p i / si, hvor si =,8 ( kritisk overfladekondens ) 9 Min. overfladetemperatur som funktion af p sat (T si ), formel E.9 og E.1 i DS EN ISO Temperaturfaktor i henhold til i DS EN ISO Indvendig overfladetemperatur beregnet som Tsi = Ti - Rsi * U * (Ti - Te ) 12 Udvendig overfladetemperatur beregnet som Tse = Te + Rse * U * (Ti - Te ) Beregnet med Rockwool 3.4.2

88 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 5/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV1 - Før Intern kondens - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Intern kondens forekommer. Denne forventes dog at fordampe i løbet af sommermånederne. Risikoen for nedbrydning af byggematerialer og forringelse af den termiske ydeevne pga. den beregnede maksimalmængde fugt skal betragtes under hensyntagen til nationale bygningsreglementer og anden vejledning i produktstandarder. Klimaforhold Frit input af klimadata jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Temperatur - inde [ C] Ti 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Relativ fugtighed - inde [%] phi_i 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, Udetemperatur [ C] Te 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Relativ fugtighed - ude [%] phi_e 89, 88, 88, 87, 87, 88, 89, 9, 89, 89, 88, 89, Månedlig fugtindhold gc [g/m²] Akkumuleret fugtindhold Ma [g/m²] Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³ / Ikke ventileret hulrum: 15 mm, opadrettet varmestrøm nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt gc Ma Beregnet med Rockwool 3.4.2

89 FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/6 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV1 - Efter 2 UDE INDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som den procentvise del af hele området. Anvendelse: Ydervæg Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rse,13 1 Generiske Materialer Træ [45 kg/m³],22,12,18 2 Inhomogent materialelag bestående af:,38,8 4,54 2a DS 418 Ventileret hulrum 93,2 %, - 2b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 6,98 %,12-3 Inhomogent materialelag bestående af:,25,8 2,98 3a DS 418 Ventileret hulrum 93,2 %, - 3b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 6,98 %,12-4 Generiske Materialer Krydsfiner, 5 kg/m³,12,13,9 5 Inhomogent materialelag bestående af:,95,44 2,17 5a Generiske Materialer Mineraluld 38 93,2 %,38 - Murbindere / Fastgørelse Rustfast stål ø 4mm Stk./m²: 4/m² 17, - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 5b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 6,98 %,12-6 Inhomogent materialelag bestående af:,12,44 2,74 6a Generiske Materialer Mineraluld 38 93,2 %,38 - Murbindere / Fastgørelse Rustfast stål ø 4mm Stk./m²: 4/m² 17, - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 6b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 6,98 %,12-7 Generiske Materialer Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,195 2,44,8 8 Generiske Materialer Vindpap (vindtæt afdækning),1 1,, 9 DS 418 Ikke ventileret hulrum: 15 mm, opadrettet,15,94,16 varmestrøm 1 Inhomogent materialelag bestående af:,5,46 1,1 1a Generiske Materialer Celleglas 4 93,2 %,4 - Murbindere / Fastgørelse Rustfast stål ø 4mm Stk./m²: 4/m² 17, - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 1b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 6,98 %,12-11 Generiske Materialer Krydsfiner, 3 kg/m³,12,9,13 Rsi,13,585 6,74 er ikke inkluderet i beregningen Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

90 Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 2/6 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV1 - Efter 2 FEJL U-værdikorrektion ved indlæsning i henhold af LOGO:File til DS 418 not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Korrektion for mekanisk fastgørelse duf =,15 W/(m²K) Korrektion for luftspalter dug =, W/(m²K) U = 1 / 6,74 +,15 +, =,16 W/(m²K) Umax =,4 W/(m²K) U =,16 W/(m²K) RC= 6,25 m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

91 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 3/6 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV1 - Efter 2 UDE INDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Kondensberegning i henhold til DS/EN ISO 13788:22 er foretaget for en konstruktion, der indeholder inhomogene lag. Beregningen er kun gældende for det valgte konstruktionssnit. Det anbefales at foretage beregningen for de resterende konstruktionssnit. Yderligere bør resultaterne i tvivlstilfælde vurderes yderligere. Anvendelse: Ydervæg Materiale d [m] lambda [W/(mK)] Q µ [-] Q sd [m] R [m²k/w] Krydsfiner, 5 kg/m³,12,13 7,,84,9 Mineraluld 38,95,38 1,,1 2,5 Mineraluld 38,12,38 1,,12 3,16 Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,195 2,44 8, 15,6,8 Ikke ventileret hulrum: 15 mm, opadrettet varmestrøm,15,94 1,,2,16 Celleglas 4,5, , 49999,95 1,25 Krydsfiner, 3 kg/m³,12,9 5,,6,13 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

92 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 4/6 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV1 - Efter 2 Kondensrisiko beregning - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for overfladekondens Ingen risiko for kondens. Intern kondens og fordampning per måned gc [g/m²] 1,,5, -,5-1, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Konstruktion, kondensområde Kondensrisikoanalyse er foretaget i henhold til DS/EN ISO 13788:22, og bør kun anvendes som vejledende vurdering af risiko for kondensdannelse. Metoden er baseret på en række forenklinger i de dynamiske og rumlige fugttransportprocesser og har derfor visse begrænsninger. I tvivlstilfælde bør resultaterne altid vurderes yderligere, især ved høj fugtbelastning i rumluften. Beregnet med Rockwool 3.4.2

93 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 5/6 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV1 - Efter 2 Ingen risiko for overfladekondens FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Frit input af klimadata Måned Te [ C] phi_e --- Ti [ C] phi_i --- pe [Pa] delta p [Pa] pi [Pa] ps(tsi) [Pa] Tsi,min [ C] frsi --- Tsi [ C] Tse [ C] januar 3,4,89 2,, ,,46 19,5 3,5 februar 3,6,88 2,, ,,453 19,5 3,7 marts 3,8,88 2,, ,,446 19,5 3,9 april 5,,87 2,, ,,42 19,5 5,1 maj 7,,87 2,, ,,31 19,6 7,1 juni 9,1,88 2,, ,,177 19,6 9,2 juli 1,3,89 2,, ,,75 19,7 1,4 august 1,5,9 2,, ,,56 19,7 1,5 september 9,1,89 2,, ,,177 19,6 9,2 oktober 7,4,89 2,, ,,288 19,6 7,5 november 4,6,88 2,, ,,417 19,5 4,7 december 3,7,89 2,, ,,45 19,5 3,8 Den kritiske måned er januar med f Rsi,max =,46 f Rsi =,967 f Rsi > f Rsi,max, konstruktionen overholder krav. Nr. Forklaring 1 Udetemperatur 2 Relativ fugtighed - ude 3 Temperatur - inde 4 Relativ fugtighed - inde 5 Udvendigt partialtryk p e = e * p sat (T e ); p sat (T e ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO Forskel i partialtryk. Sikkerhedsfaktoren 1.1 i henhold til DS EN ISO 13788, kapitel er allerede inkluderet 7 Damptryk - inde p i = i * p sat (T i ); p sat (T i ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO Minimum mætningsdamptryk på overfladen beregnet som p sat (T si ) = p i / si, hvor si =,8 ( kritisk overfladekondens ) 9 Min. overfladetemperatur som funktion af p sat (T si ), formel E.9 og E.1 i DS EN ISO Temperaturfaktor i henhold til i DS EN ISO Indvendig overfladetemperatur beregnet som Tsi = Ti - Rsi * U * (Ti - Te ) 12 Udvendig overfladetemperatur beregnet som Tse = Te + Rse * U * (Ti - Te ) Beregnet med Rockwool 3.4.2

94 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 6/6 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV1 - Efter 2 Intern kondens - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for kondens. Klimaforhold Frit input af klimadata jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Temperatur - inde [ C] Ti 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Relativ fugtighed - inde [%] phi_i 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, Udetemperatur [ C] Te 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Relativ fugtighed - ude [%] phi_e 89, 88, 88, 87, 87, 88, 89, 9, 89, 89, 88, 89, Beregnet med Rockwool 3.4.2

95 FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV2 - Før UDE INDE Anvendelse: Ydervæg Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rse,4 1 Generiske Materialer Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,195 2,44,8 Rsi,13,195,25 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. U = 1 /,25 = 4, W/(m²K) Umax =,4 W/(m²K) U = 4, W/(m²K) RC=,25 m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

96 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 2/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV2 - Før UDE INDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Anvendelse: Ydervæg Materiale d lambda Q µ Q sd R [m] [W/(mK)] [-] [m] [m²k/w] Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,195 2,44 8, 15,6,8 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

97 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 3/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV2 - Før Kondensrisiko beregning - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Risiko for indvendig overfladekond. Vurder risikoen, som ofte skyldes høj relativ fugtighed pga. fugtighedsklasse. Ingen risiko for kondens. Intern kondens og fordampning per måned gc [g/m²] 1,,5, -,5-1, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Konstruktion, kondensområde Beregnet med Rockwool 3.4.2

98 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 4/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV2 - Før Ingen risiko for overfladekondens FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Frit input af klimadata Måned Te [ C] phi_e --- Ti [ C] phi_i --- pe [Pa] delta p [Pa] pi [Pa] ps(tsi) [Pa] Tsi,min [ C] frsi --- Tsi [ C] Tse [ C] januar 3,4,89 2,, ,,46 8,8 5,2 februar 3,6,88 2,, ,,453 8,9 5,4 marts 3,8,88 2,, ,,446 9,1 5,6 april 5,,87 2,, ,,42 9,9 6,6 maj 7,,87 2,, ,,31 11,2 8,4 juni 9,1,88 2,, ,,177 12,6 1,3 juli 1,3,89 2,, ,,75 13,4 11,3 august 1,5,9 2,, ,,56 13,6 11,5 september 9,1,89 2,, ,,177 12,6 1,3 oktober 7,4,89 2,, ,,288 11,5 8,8 november 4,6,88 2,, ,,417 9,6 6,3 december 3,7,89 2,, ,,45 9, 5,5 Den kritiske måned er januar med f Rsi,max =,46 f Rsi =,324 f Rsi <= f Rsi,max, konstruktionen overholder ikke krav. Nr. Forklaring 1 Udetemperatur 2 Relativ fugtighed - ude 3 Temperatur - inde 4 Relativ fugtighed - inde 5 Udvendigt partialtryk p e = e * p sat (T e ); p sat (T e ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO Forskel i partialtryk. Sikkerhedsfaktoren 1.1 i henhold til DS EN ISO 13788, kapitel er allerede inkluderet 7 Damptryk - inde p i = i * p sat (T i ); p sat (T i ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO Minimum mætningsdamptryk på overfladen beregnet som p sat (T si ) = p i / si, hvor si =,8 ( kritisk overfladekondens ) 9 Min. overfladetemperatur som funktion af p sat (T si ), formel E.9 og E.1 i DS EN ISO Temperaturfaktor i henhold til i DS EN ISO Indvendig overfladetemperatur beregnet som Tsi = Ti - Rsi * U * (Ti - Te ) 12 Udvendig overfladetemperatur beregnet som Tse = Te + Rse * U * (Ti - Te ) Beregnet med Rockwool 3.4.2

99 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 5/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV2 - Før Intern kondens - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for kondens. Klimaforhold Frit input af klimadata jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Temperatur - inde [ C] Ti 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Relativ fugtighed - inde [%] phi_i 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, Udetemperatur [ C] Te 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Relativ fugtighed - ude [%] phi_e 89, 88, 88, 87, 87, 88, 89, 9, 89, 89, 88, 89, Beregnet med Rockwool 3.4.2

100 FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV2 - Efter UDE INDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som den procentvise del af hele området. Anvendelse: Ydervæg Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rse,13 1 Generiske Materialer Træ [45 kg/m³],22,12,18 2 Inhomogent materialelag bestående af:,38,8 4,52 2a DS 418 Ventileret hulrum 93, %, - 2b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-3 Inhomogent materialelag bestående af:,25,8 2,98 3a DS 418 Ventileret hulrum 93, %, - 3b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-4 Generiske Materialer Krydsfiner, 5 kg/m³,12,13,9 5 Inhomogent materialelag bestående af:,95,44 2,17 5a Generiske Materialer Mineraluld 38 93, %,38 - Murbindere / Fastgørelse Rustfast stål ø 4mm Stk./m²: 4/m² 17, - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 5b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-6 Inhomogent materialelag bestående af:,12,44 2,74 6a Generiske Materialer Mineraluld 38 93, %,38 - Murbindere / Fastgørelse Rustfast stål ø 4mm Stk./m²: 4/m² 17, - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 6b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-7 Generiske Materialer Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,195 2,44,8 Rsi,13,57 5,35 er ikke inkluderet i beregningen Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. U-værdikorrektion i henhold til DS 418 Korrektion for mekanisk fastgørelse duf =,1 W/(m²K) Korrektion for luftspalter dug =, W/(m²K) U = 1 / 5,35 +,1 +, =,2 W/(m²K) Umax =,4 W/(m²K) U =,2 W/(m²K) RC= 5, m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

101 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 2/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV2 - Efter UDE INDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Kondensberegning i henhold til DS/EN ISO 13788:22 er foretaget for en konstruktion, der indeholder inhomogene lag. Beregningen er kun gældende for det valgte konstruktionssnit. Det anbefales at foretage beregningen for de resterende konstruktionssnit. Yderligere bør resultaterne i tvivlstilfælde vurderes yderligere. Anvendelse: Ydervæg Materiale d [m] lambda [W/(mK)] Q µ [-] Q sd [m] R [m²k/w] Krydsfiner, 5 kg/m³,12,13 7,,84,9 Mineraluld 38,95,38 1,,1 2,5 Mineraluld 38,12,38 1,,12 3,16 Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,195 2,44 8, 15,6,8 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

102 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 3/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV2 - Efter Kondensrisiko beregning - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for overfladekondens Ingen risiko for kondens. Intern kondens og fordampning per måned gc [g/m²] 1,,5, -,5-1, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Konstruktion, kondensområde Kondensrisikoanalyse er foretaget i henhold til DS/EN ISO 13788:22, og bør kun anvendes som vejledende vurdering af risiko for kondensdannelse. Metoden er baseret på en række forenklinger i de dynamiske og rumlige fugttransportprocesser og har derfor visse begrænsninger. I tvivlstilfælde bør resultaterne altid vurderes yderligere, især ved høj fugtbelastning i rumluften. Beregnet med Rockwool 3.4.2

103 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 4/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV2 - Efter Ingen risiko for overfladekondens FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Frit input af klimadata Måned Te [ C] phi_e --- Ti [ C] phi_i --- pe [Pa] delta p [Pa] pi [Pa] ps(tsi) [Pa] Tsi,min [ C] frsi --- Tsi [ C] Tse [ C] januar 3,4,89 2,, ,,46 19,3 3,5 februar 3,6,88 2,, ,,453 19,3 3,7 marts 3,8,88 2,, ,,446 19,3 3,9 april 5,,87 2,, ,,42 19,4 5,1 maj 7,,87 2,, ,,31 19,5 7,1 juni 9,1,88 2,, ,,177 19,6 9,2 juli 1,3,89 2,, ,,75 19,6 1,4 august 1,5,9 2,, ,,56 19,6 1,6 september 9,1,89 2,, ,,177 19,6 9,2 oktober 7,4,89 2,, ,,288 19,5 7,5 november 4,6,88 2,, ,,417 19,4 4,7 december 3,7,89 2,, ,,45 19,3 3,8 Den kritiske måned er januar med f Rsi,max =,46 f Rsi =,959 f Rsi > f Rsi,max, konstruktionen overholder krav. Nr. Forklaring 1 Udetemperatur 2 Relativ fugtighed - ude 3 Temperatur - inde 4 Relativ fugtighed - inde 5 Udvendigt partialtryk p e = e * p sat (T e ); p sat (T e ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO Forskel i partialtryk. Sikkerhedsfaktoren 1.1 i henhold til DS EN ISO 13788, kapitel er allerede inkluderet 7 Damptryk - inde p i = i * p sat (T i ); p sat (T i ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO Minimum mætningsdamptryk på overfladen beregnet som p sat (T si ) = p i / si, hvor si =,8 ( kritisk overfladekondens ) 9 Min. overfladetemperatur som funktion af p sat (T si ), formel E.9 og E.1 i DS EN ISO Temperaturfaktor i henhold til i DS EN ISO Indvendig overfladetemperatur beregnet som Tsi = Ti - Rsi * U * (Ti - Te ) 12 Udvendig overfladetemperatur beregnet som Tse = Te + Rse * U * (Ti - Te ) Beregnet med Rockwool 3.4.2

104 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 5/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV2 - Efter Intern kondens - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for kondens. Klimaforhold Frit input af klimadata jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Temperatur - inde [ C] Ti 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Relativ fugtighed - inde [%] phi_i 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, Udetemperatur [ C] Te 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Relativ fugtighed - ude [%] phi_e 89, 88, 88, 87, 87, 88, 89, 9, 89, 89, 88, 89, Beregnet med Rockwool 3.4.2

105 FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: YV1 - Før UDE INDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som den procentvise del af hele området. Anvendelse: Ydervæg Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rse,4 1 Generiske Materialer Træ [45 kg/m³],22,12,18 2 Inhomogent materialelag bestående af:,5,299,17 2a DS 418 Ikke ventileret hulrum: 5 mm, opadrettet 93, %,313 - varmestrøm 2b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-3 Asfald imp. plade,12,12,1 4 Inhomogent materialelag bestående af:,15,46 3,29 4a Generiske Materialer Celleglas 4 93, %,4 - Murbindere / Fastgørelse Rustfast stål ø 4mm Stk./m²: 4/m² 17, - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 4b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-5 Generiske Materialer Aluminumsfolie,5 mm, 2,, 6 Generiske Materialer Krydsfiner, 5 kg/m³,18,13,14 Rsi,13,252 4,5 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. U-værdikorrektion i henhold til DS 418 Korrektion for mekanisk fastgørelse duf =,5 W/(m²K) Korrektion for luftspalter dug =, W/(m²K) U = 1 / 4,5 +,5 +, =,25 W/(m²K) Umax =,4 W/(m²K) U =,25 W/(m²K) RC= 4, m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

106 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 2/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: YV1 - Før UDE INDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Kondensberegning i henhold til DS/EN ISO 13788:22 er foretaget for en konstruktion, der indeholder inhomogene lag. Beregningen er kun gældende for det valgte konstruktionssnit. Det anbefales at foretage beregningen for de resterende konstruktionssnit. Yderligere bør resultaterne i tvivlstilfælde vurderes yderligere. Anvendelse: Ydervæg Materiale d [m] lambda [W/(mK)] Q µ [-] Q sd [m] R [m²k/w] Træ [45 kg/m³],22,12 2,,44,18 Ikke ventileret hulrum: 5 mm, opadrettet varmestrøm,5,313 1,,5,16 Asfald imp. plade,12,12,2,,1 Træ [45 kg/m³],15,12 2, 3, 1,25 Aluminumsfolie,5 mm, 2, , 5,, Krydsfiner, 5 kg/m³,18,13 7, 1,26,14 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

107 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 3/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: YV1 - Før Kondensrisiko beregning - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for overfladekondens Ingen risiko for kondens. Intern kondens og fordampning per måned gc [g/m²] 1,,5, -,5-1, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Konstruktion, kondensområde Kondensrisikoanalyse er foretaget i henhold til DS/EN ISO 13788:22, og bør kun anvendes som vejledende vurdering af risiko for kondensdannelse. Metoden er baseret på en række forenklinger i de dynamiske og rumlige fugttransportprocesser og har derfor visse begrænsninger. I tvivlstilfælde bør resultaterne altid vurderes yderligere, især ved høj fugtbelastning i rumluften. Beregnet med Rockwool 3.4.2

108 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 4/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: YV1 - Før Ingen risiko for overfladekondens FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Frit input af klimadata Måned Te [ C] phi_e --- Ti [ C] phi_i --- pe [Pa] delta p [Pa] pi [Pa] ps(tsi) [Pa] Tsi,min [ C] frsi --- Tsi [ C] Tse [ C] januar 3,4,89 2,, ,,46 18, 3,7 februar 3,6,88 2,, ,,453 18,1 3,9 marts 3,8,88 2,, ,,446 18,1 4,1 april 5,,87 2,, ,,42 18,2 5,3 maj 7,,87 2,, ,,31 18,5 7,2 juni 9,1,88 2,, ,,177 18,7 9,3 juli 1,3,89 2,, ,,75 18,9 1,5 august 1,5,9 2,, ,,56 18,9 1,7 september 9,1,89 2,, ,,177 18,7 9,3 oktober 7,4,89 2,, ,,288 18,5 7,6 november 4,6,88 2,, ,,417 18,2 4,9 december 3,7,89 2,, ,,45 18,1 4, Den kritiske måned er januar med f Rsi,max =,46 f Rsi =,882 f Rsi > f Rsi,max, konstruktionen overholder krav. Nr. Forklaring 1 Udetemperatur 2 Relativ fugtighed - ude 3 Temperatur - inde 4 Relativ fugtighed - inde 5 Udvendigt partialtryk p e = e * p sat (T e ); p sat (T e ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO Forskel i partialtryk. Sikkerhedsfaktoren 1.1 i henhold til DS EN ISO 13788, kapitel er allerede inkluderet 7 Damptryk - inde p i = i * p sat (T i ); p sat (T i ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO Minimum mætningsdamptryk på overfladen beregnet som p sat (T si ) = p i / si, hvor si =,8 ( kritisk overfladekondens ) 9 Min. overfladetemperatur som funktion af p sat (T si ), formel E.9 og E.1 i DS EN ISO Temperaturfaktor i henhold til i DS EN ISO Indvendig overfladetemperatur beregnet som Tsi = Ti - Rsi * U * (Ti - Te ) 12 Udvendig overfladetemperatur beregnet som Tse = Te + Rse * U * (Ti - Te ) Beregnet med Rockwool 3.4.2

109 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 5/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: YV1 - Før Intern kondens - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for kondens. Klimaforhold Frit input af klimadata jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Temperatur - inde [ C] Ti 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Relativ fugtighed - inde [%] phi_i 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, Udetemperatur [ C] Te 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Relativ fugtighed - ude [%] phi_e 89, 88, 88, 87, 87, 88, 89, 9, 89, 89, 88, 89, Beregnet med Rockwool 3.4.2

110 FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: YV1 - Efter 2 UDE INDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som den procentvise del af hele området. Anvendelse: Ydervæg Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rse,13 1 Generiske Materialer Træ [45 kg/m³],22,12,18 2 Inhomogent materialelag bestående af:,38,8 4,52 2a DS 418 Ventileret hulrum 93, %, - 2b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-3 Inhomogent materialelag bestående af:,25,8 2,98 3a DS 418 Ventileret hulrum 93,2 %, - 3b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 6,98 %,12-4 Generiske Materialer Krydsfiner, 7 kg/m³,12,17,7 5 Inhomogent materialelag bestående af:,95,49 1,93 5a Generiske Materialer Granulat, mineraluld 44 93,2 %,44 - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 5b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 6,98 %,12-6 Inhomogent materialelag bestående af:,12,44 2,74 6a Generiske Materialer Mineraluld 38 93, %,38 - Murbindere / Fastgørelse Rustfast stål ø 4mm Stk./m²: 4/m² 17, - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 6b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-7 Inhomogent materialelag bestående af:,15,44 3,43 7a Generiske Materialer Mineraluld 38 93,2 %,38 - Murbindere / Fastgørelse Rustfast stål ø 4mm Stk./m²: 4/m² 17, - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 7b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 6,98 %,12-8 Generiske Materialer Aluminumsfolie,5 mm, 2,, 9 Generiske Materialer Krydsfiner, 5 kg/m³,18,13,14 Rsi,13,48 8,57 er ikke inkluderet i beregningen Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. U-værdikorrektion i henhold til DS 418 Korrektion for mekanisk fastgørelse duf =,1 W/(m²K) Korrektion for luftspalter dug =, W/(m²K) U = 1 / 8,57 +,1 +, =,13 W/(m²K) Umax =,4 W/(m²K) U =,13 W/(m²K) RC= 7,69 m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

111 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 2/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: YV1 - Efter 2 UDE INDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Kondensberegning i henhold til DS/EN ISO 13788:22 er foretaget for en konstruktion, der indeholder inhomogene lag. Beregningen er kun gældende for det valgte konstruktionssnit. Det anbefales at foretage beregningen for de resterende konstruktionssnit. Yderligere bør resultaterne i tvivlstilfælde vurderes yderligere. Anvendelse: Ydervæg Materiale d [m] lambda [W/(mK)] Q µ [-] Q sd [m] R [m²k/w] Krydsfiner, 7 kg/m³,12,17 9, 1,8,7 Træ [45 kg/m³],95,12 2, 1,9,79 Mineraluld 38,12,38 1,,12 3,16 Træ [45 kg/m³],15,12 2, 3, 1,25 Aluminumsfolie,5 mm, 2, , 5,, Krydsfiner, 5 kg/m³,18,13 7, 1,26,14 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

112 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 3/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: YV1 - Efter 2 Kondensrisiko beregning - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for overfladekondens Ingen risiko for kondens. Intern kondens og fordampning per måned gc [g/m²] 1,,5, -,5-1, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Konstruktion, kondensområde Kondensrisikoanalyse er foretaget i henhold til DS/EN ISO 13788:22, og bør kun anvendes som vejledende vurdering af risiko for kondensdannelse. Metoden er baseret på en række forenklinger i de dynamiske og rumlige fugttransportprocesser og har derfor visse begrænsninger. I tvivlstilfælde bør resultaterne altid vurderes yderligere, især ved høj fugtbelastning i rumluften. Beregnet med Rockwool 3.4.2

113 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 4/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: YV1 - Efter 2 Ingen risiko for overfladekondens FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Frit input af klimadata Måned Te [ C] phi_e --- Ti [ C] phi_i --- pe [Pa] delta p [Pa] pi [Pa] ps(tsi) [Pa] Tsi,min [ C] frsi --- Tsi [ C] Tse [ C] januar 3,4,89 2,, ,,46 19,3 3,5 februar 3,6,88 2,, ,,453 19,3 3,7 marts 3,8,88 2,, ,,446 19,3 3,9 april 5,,87 2,, ,,42 19,3 5,1 maj 7,,87 2,, ,,31 19,4 7,1 juni 9,1,88 2,, ,,177 19,5 9,2 juli 1,3,89 2,, ,,75 19,6 1,4 august 1,5,9 2,, ,,56 19,6 1,6 september 9,1,89 2,, ,,177 19,5 9,2 oktober 7,4,89 2,, ,,288 19,4 7,5 november 4,6,88 2,, ,,417 19,3 4,7 december 3,7,89 2,, ,,45 19,3 3,8 Den kritiske måned er januar med f Rsi,max =,46 f Rsi =,956 f Rsi > f Rsi,max, konstruktionen overholder krav. Nr. Forklaring 1 Udetemperatur 2 Relativ fugtighed - ude 3 Temperatur - inde 4 Relativ fugtighed - inde 5 Udvendigt partialtryk p e = e * p sat (T e ); p sat (T e ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO Forskel i partialtryk. Sikkerhedsfaktoren 1.1 i henhold til DS EN ISO 13788, kapitel er allerede inkluderet 7 Damptryk - inde p i = i * p sat (T i ); p sat (T i ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO Minimum mætningsdamptryk på overfladen beregnet som p sat (T si ) = p i / si, hvor si =,8 ( kritisk overfladekondens ) 9 Min. overfladetemperatur som funktion af p sat (T si ), formel E.9 og E.1 i DS EN ISO Temperaturfaktor i henhold til i DS EN ISO Indvendig overfladetemperatur beregnet som Tsi = Ti - Rsi * U * (Ti - Te ) 12 Udvendig overfladetemperatur beregnet som Tse = Te + Rse * U * (Ti - Te ) Beregnet med Rockwool 3.4.2

114 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 5/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: YV1 - Efter 2 Intern kondens - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for kondens. Klimaforhold Frit input af klimadata jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Temperatur - inde [ C] Ti 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Relativ fugtighed - inde [%] phi_i 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, Udetemperatur [ C] Te 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Relativ fugtighed - ude [%] phi_e 89, 88, 88, 87, 87, 88, 89, 9, 89, 89, 88, 89, Beregnet med Rockwool 3.4.2

115 FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TA1 - Efter UDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som den procentvise del af hele området. INDE Anvendelse: Tag med hældning <= 6 Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rse,1 1 Generiske Materialer Asfaltpap på tagunderlag af træ, ca. 25 mm,25,83,3 2 Inhomogent materialelag bestående af:,45,8 5,36 2a DS 418 Ventileret hulrum 93, %, - 2b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-3 Generiske Materialer Krydsfiner, 5 kg/m³,12,13,9 4 Inhomogent materialelag bestående af:,145,44 3,32 4a Generiske Materialer Mineraluld 38 93, %,38 - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 4b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-5 Inhomogent materialelag bestående af:,15,46 3,29 5a Generiske Materialer Celleglas 4 93, %,4 - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 5b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-6 Generiske Materialer Aluminumspapir,4 mm, 2,, 7 Inhomogent materialelag bestående af:,25,151,17 7a DS 418 Ikke ventileret hulrum: 25 mm, opadrettet 86, %,156 - varmestrøm 7b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 14, %,12-8 Generiske Materialer Træ, 16 mm,16,12,13 Rsi,1,418 7,2 er ikke inkluderet i beregningen Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. U-værdikorrektion i henhold til DS 418 Korrektion for luftspalter dug =, W/(m²K) U = 1 / 7,2 +, =,14 W/(m²K) Umax =,25 W/(m²K) U =,14 W/(m²K) RC= 7,14 m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

116 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 2/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TA1 - Efter UDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Kondensberegning i henhold til DS/EN ISO 13788:22 er foretaget for en konstruktion, der indeholder inhomogene lag. Beregningen er kun gældende for det valgte konstruktionssnit. Det anbefales at foretage beregningen for de resterende konstruktionssnit. Yderligere bør resultaterne i tvivlstilfælde vurderes yderligere. INDE Anvendelse: Tag med hældning <= 6 Materiale d [m] lambda [W/(mK)] Q µ [-] Q sd [m] R [m²k/w] Krydsfiner, 5 kg/m³,12,13 7,,84,9 Mineraluld 38,145,38 1,,15 3,82 Celleglas 4,15, , ,9 3,75 Aluminumspapir,4 mm, 2, 25, 1,, Ikke ventileret hulrum: 25 mm, opadrettet varmestrøm,25,156 1,,3,16 Træ, 16 mm,16,12 2,,32,13 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

117 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 3/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TA1 - Efter Kondensrisiko beregning - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for overfladekondens Ingen risiko for kondens. Intern kondens og fordampning per måned gc [g/m²] 1,,5, -,5-1, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Konstruktion, kondensområde Kondensrisikoanalyse er foretaget i henhold til DS/EN ISO 13788:22, og bør kun anvendes som vejledende vurdering af risiko for kondensdannelse. Metoden er baseret på en række forenklinger i de dynamiske og rumlige fugttransportprocesser og har derfor visse begrænsninger. I tvivlstilfælde bør resultaterne altid vurderes yderligere, især ved høj fugtbelastning i rumluften. Beregnet med Rockwool 3.4.2

118 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 4/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TA1 - Efter Ingen risiko for overfladekondens FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Frit input af klimadata Måned Te [ C] phi_e --- Ti [ C] phi_i --- pe [Pa] delta p [Pa] pi [Pa] ps(tsi) [Pa] Tsi,min [ C] frsi --- Tsi [ C] Tse [ C] januar 3,4,89 2,, ,,46 19,5 3,5 februar 3,6,88 2,, ,,453 19,5 3,7 marts 3,8,88 2,, ,,446 19,5 3,9 april 5,,87 2,, ,,42 19,5 5,1 maj 7,,87 2,, ,,31 19,6 7,1 juni 9,1,88 2,, ,,177 19,7 9,2 juli 1,3,89 2,, ,,75 19,7 1,3 august 1,5,9 2,, ,,56 19,7 1,5 september 9,1,89 2,, ,,177 19,7 9,2 oktober 7,4,89 2,, ,,288 19,6 7,5 november 4,6,88 2,, ,,417 19,5 4,7 december 3,7,89 2,, ,,45 19,5 3,8 Den kritiske måned er januar med f Rsi,max =,46 f Rsi =,97 f Rsi > f Rsi,max, konstruktionen overholder krav. Nr. Forklaring 1 Udetemperatur 2 Relativ fugtighed - ude 3 Temperatur - inde 4 Relativ fugtighed - inde 5 Udvendigt partialtryk p e = e * p sat (T e ); p sat (T e ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO Forskel i partialtryk. Sikkerhedsfaktoren 1.1 i henhold til DS EN ISO 13788, kapitel er allerede inkluderet 7 Damptryk - inde p i = i * p sat (T i ); p sat (T i ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO Minimum mætningsdamptryk på overfladen beregnet som p sat (T si ) = p i / si, hvor si =,8 ( kritisk overfladekondens ) 9 Min. overfladetemperatur som funktion af p sat (T si ), formel E.9 og E.1 i DS EN ISO Temperaturfaktor i henhold til i DS EN ISO Indvendig overfladetemperatur beregnet som Tsi = Ti - Rsi * U * (Ti - Te ) 12 Udvendig overfladetemperatur beregnet som Tse = Te + Rse * U * (Ti - Te ) Beregnet med Rockwool 3.4.2

119 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 5/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TA1 - Efter Intern kondens - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for kondens. Klimaforhold Frit input af klimadata jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Temperatur - inde [ C] Ti 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Relativ fugtighed - inde [%] phi_i 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, Udetemperatur [ C] Te 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Relativ fugtighed - ude [%] phi_e 89, 88, 88, 87, 87, 88, 89, 9, 89, 89, 88, 89, Beregnet med Rockwool 3.4.2

120 FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TA1 - Før UDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som den procentvise del af hele området. INDE Anvendelse: Tag med hældning <= 6 Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rse,4 1 Generiske Materialer Asfaltpap på tagunderlag af træ, ca. 25 mm,25,83,3 2 Inhomogent materialelag bestående af:,15,46 3,29 2a Generiske Materialer Celleglas 4 93, %,4 - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 2b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-3 Generiske Materialer Aluminumspapir,4 mm, 2,, 4 Inhomogent materialelag bestående af:,25,151,17 4a DS 418 Ikke ventileret hulrum: 25 mm, opadrettet 86, %,156 - varmestrøm 4b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 14, %,12-5 Generiske Materialer Træ, 16 mm,16,12,13 Rsi,1,216 4,3 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. U-værdikorrektion i henhold til DS 418 Korrektion for luftspalter dug =, W/(m²K) U = 1 / 4,3 +, =,25 W/(m²K) Umax =,25 W/(m²K) U =,25 W/(m²K) RC= 4, m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

121 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 2/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TA1 - Før UDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Kondensberegning i henhold til DS/EN ISO 13788:22 er foretaget for en konstruktion, der indeholder inhomogene lag. Beregningen er kun gældende for det valgte konstruktionssnit. Det anbefales at foretage beregningen for de resterende konstruktionssnit. Yderligere bør resultaterne i tvivlstilfælde vurderes yderligere. INDE Anvendelse: Tag med hældning <= 6 Materiale d [m] lambda [W/(mK)] Q µ [-] Q sd [m] R [m²k/w] Asfaltpap på tagunderlag af træ, ca. 25 mm,25,83 5, 125,,3 Træ [45 kg/m³],15,12 2, 3, 1,25 Aluminumspapir,4 mm, 2, 25, 1,, Ikke ventileret hulrum: 25 mm, opadrettet varmestrøm,25,156 1,,3,16 Træ, 16 mm,16,12 2,,32,13 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

122 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 3/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TA1 - Før Kondensrisiko beregning - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for overfladekondens Risiko for kondens. Det vurderes, at kondensat vil fordampe i løbet af sommermånederne. Risikoen for nedbrydning af byggematerialer og forringelse af den termiske ydeevne pga. den beregnede fugtmængde bør vurderes. Intern kondens og fordampning per måned gc [g/m²] nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt Konstruktion, kondensområde Kondensrisikoanalyse er foretaget i henhold til DS/EN ISO 13788:22, og bør kun anvendes som vejledende vurdering af risiko for kondensdannelse. Metoden er baseret på en række forenklinger i de dynamiske og rumlige fugttransportprocesser og har derfor visse begrænsninger. I tvivlstilfælde bør resultaterne altid vurderes yderligere, især ved høj fugtbelastning i rumluften. Beregnet med Rockwool 3.4.2

123 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 4/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TA1 - Før Ingen risiko for overfladekondens FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Frit input af klimadata Måned Te [ C] phi_e --- Ti [ C] phi_i --- pe [Pa] delta p [Pa] pi [Pa] ps(tsi) [Pa] Tsi,min [ C] frsi --- Tsi [ C] Tse [ C] januar 3,4,89 2,, ,,46 18,1 3,7 februar 3,6,88 2,, ,,453 18,1 3,9 marts 3,8,88 2,, ,,446 18,1 4,1 april 5,,87 2,, ,,42 18,2 5,3 maj 7,,87 2,, ,,31 18,5 7,2 juni 9,1,88 2,, ,,177 18,7 9,3 juli 1,3,89 2,, ,,75 18,9 1,5 august 1,5,9 2,, ,,56 18,9 1,7 september 9,1,89 2,, ,,177 18,7 9,3 oktober 7,4,89 2,, ,,288 18,5 7,6 november 4,6,88 2,, ,,417 18,2 4,9 december 3,7,89 2,, ,,45 18,1 4, Den kritiske måned er januar med f Rsi,max =,46 f Rsi =,883 f Rsi > f Rsi,max, konstruktionen overholder krav. Nr. Forklaring 1 Udetemperatur 2 Relativ fugtighed - ude 3 Temperatur - inde 4 Relativ fugtighed - inde 5 Udvendigt partialtryk p e = e * p sat (T e ); p sat (T e ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO Forskel i partialtryk. Sikkerhedsfaktoren 1.1 i henhold til DS EN ISO 13788, kapitel er allerede inkluderet 7 Damptryk - inde p i = i * p sat (T i ); p sat (T i ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO Minimum mætningsdamptryk på overfladen beregnet som p sat (T si ) = p i / si, hvor si =,8 ( kritisk overfladekondens ) 9 Min. overfladetemperatur som funktion af p sat (T si ), formel E.9 og E.1 i DS EN ISO Temperaturfaktor i henhold til i DS EN ISO Indvendig overfladetemperatur beregnet som Tsi = Ti - Rsi * U * (Ti - Te ) 12 Udvendig overfladetemperatur beregnet som Tse = Te + Rse * U * (Ti - Te ) Beregnet med Rockwool 3.4.2

124 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 5/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TA1 - Før Intern kondens - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Intern kondens forekommer. Denne forventes dog at fordampe i løbet af sommermånederne. Risikoen for nedbrydning af byggematerialer og forringelse af den termiske ydeevne pga. den beregnede maksimalmængde fugt skal betragtes under hensyntagen til nationale bygningsreglementer og anden vejledning i produktstandarder. Klimaforhold Frit input af klimadata jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Temperatur - inde [ C] Ti 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Relativ fugtighed - inde [%] phi_i 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, Udetemperatur [ C] Te 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Relativ fugtighed - ude [%] phi_e 89, 88, 88, 87, 87, 88, 89, 9, 89, 89, 88, 89, Månedlig fugtindhold gc [g/m²] Akkumuleret fugtindhold Ma [g/m²] Asfaltpap på tagunderlag af træ, ca. 25 mm / Træ [45 kg/m³] nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt gc Ma Beregnet med Rockwool 3.4.2

125 FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: EA 2 - Før UDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som den procentvise del af hele området. INDE Anvendelse: Loft mod uudnyttet loftsrum Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rse,4 1 Inhomogent materialelag bestående af:,15,46 3,29 1a Generiske Materialer Celleglas 4 93,2 %,4 - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 1b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 6,98 %,12-2 Inhomogent materialelag bestående af:,25,151,17 2a DS 418 Ikke ventileret hulrum: 25 mm, opadrettet 86,96 %,156 - varmestrøm 2b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 13,4 %,12-3 Generiske Materialer Aluminumspapir,4 mm, 2,, 4 Generiske Materialer Træ, 16 mm,16,12,13 Rsi,1,191 3,73 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. U-værdikorrektion i henhold til DS 418 Korrektion for luftspalter dug =, W/(m²K) U = 1 / 3,73 +, =,27 W/(m²K) Umax =,25 W/(m²K) U =,27 W/(m²K) RC= 3,7 m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

126 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 2/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: EA 2 - Før UDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Kondensberegning i henhold til DS/EN ISO 13788:22 er foretaget for en konstruktion, der indeholder inhomogene lag. Beregningen er kun gældende for det valgte konstruktionssnit. Det anbefales at foretage beregningen for de resterende konstruktionssnit. Yderligere bør resultaterne i tvivlstilfælde vurderes yderligere. INDE Anvendelse: Loft mod uudnyttet loftsrum Materiale d [m] lambda [W/(mK)] Q µ [-] Q sd [m] R [m²k/w] Træ [45 kg/m³],15,12 2, 3, 1,25 Træ [45 kg/m³],25,12 2,,5,21 Aluminumspapir,4 mm, 2, 25, 1,, Træ, 16 mm,16,12 2,,32,13 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

127 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 3/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: EA 2 - Før Kondensrisiko beregning - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for overfladekondens Ingen risiko for kondens. Intern kondens og fordampning per måned gc [g/m²] 1,,5, -,5-1, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Konstruktion, kondensområde Kondensrisikoanalyse er foretaget i henhold til DS/EN ISO 13788:22, og bør kun anvendes som vejledende vurdering af risiko for kondensdannelse. Metoden er baseret på en række forenklinger i de dynamiske og rumlige fugttransportprocesser og har derfor visse begrænsninger. I tvivlstilfælde bør resultaterne altid vurderes yderligere, især ved høj fugtbelastning i rumluften. Beregnet med Rockwool 3.4.2

128 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 4/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: EA 2 - Før Ingen risiko for overfladekondens FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Frit input af klimadata Måned Te [ C] phi_e --- Ti [ C] phi_i --- pe [Pa] delta p [Pa] pi [Pa] ps(tsi) [Pa] Tsi,min [ C] frsi --- Tsi [ C] Tse [ C] januar 3,4,89 2,, ,,46 17,8 3,8 februar 3,6,88 2,, ,,453 17,8 3,9 marts 3,8,88 2,, ,,446 17,8 4,1 april 5,,87 2,, ,,42 18, 5,3 maj 7,,87 2,, ,,31 18,3 7,3 juni 9,1,88 2,, ,,177 18,6 9,3 juli 1,3,89 2,, ,,75 18,7 1,5 august 1,5,9 2,, ,,56 18,7 1,7 september 9,1,89 2,, ,,177 18,6 9,3 oktober 7,4,89 2,, ,,288 18,3 7,7 november 4,6,88 2,, ,,417 18, 4,9 december 3,7,89 2,, ,,45 17,8 4, Den kritiske måned er januar med f Rsi,max =,46 f Rsi =,867 f Rsi > f Rsi,max, konstruktionen overholder krav. Nr. Forklaring 1 Udetemperatur 2 Relativ fugtighed - ude 3 Temperatur - inde 4 Relativ fugtighed - inde 5 Udvendigt partialtryk p e = e * p sat (T e ); p sat (T e ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO Forskel i partialtryk. Sikkerhedsfaktoren 1.1 i henhold til DS EN ISO 13788, kapitel er allerede inkluderet 7 Damptryk - inde p i = i * p sat (T i ); p sat (T i ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO Minimum mætningsdamptryk på overfladen beregnet som p sat (T si ) = p i / si, hvor si =,8 ( kritisk overfladekondens ) 9 Min. overfladetemperatur som funktion af p sat (T si ), formel E.9 og E.1 i DS EN ISO Temperaturfaktor i henhold til i DS EN ISO Indvendig overfladetemperatur beregnet som Tsi = Ti - Rsi * U * (Ti - Te ) 12 Udvendig overfladetemperatur beregnet som Tse = Te + Rse * U * (Ti - Te ) Beregnet med Rockwool 3.4.2

129 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 5/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: EA 2 - Før Intern kondens - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for kondens. Klimaforhold Frit input af klimadata jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Temperatur - inde [ C] Ti 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Relativ fugtighed - inde [%] phi_i 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, Udetemperatur [ C] Te 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Relativ fugtighed - ude [%] phi_e 89, 88, 88, 87, 87, 88, 89, 9, 89, 89, 88, 89, Beregnet med Rockwool 3.4.2

130 FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: EA 2 - Efter UDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som den procentvise del af hele området. INDE Anvendelse: Loft mod uudnyttet loftsrum Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rse,4 1 Generiske Materialer Mineraluld 38,12,38 3,16 Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 2 Inhomogent materialelag bestående af:,15,46 3,29 2a Generiske Materialer Celleglas 4 93,2 %,4 - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 2b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 6,98 %,12-3 Inhomogent materialelag bestående af:,25,151,17 3a DS 418 Ikke ventileret hulrum: 25 mm, opadrettet 86,96 %,156 - varmestrøm 3b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 13,4 %,12-4 Generiske Materialer Aluminumspapir,4 mm, 2,, 5 Generiske Materialer Træ, 16 mm,16,12,13 Rsi,1,311 6,89 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. U-værdikorrektion i henhold til DS 418 Korrektion for luftspalter dug =, W/(m²K) U = 1 / 6,89 +, =,15 W/(m²K) Umax =,25 W/(m²K) U =,15 W/(m²K) RC= 6,67 m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

131 Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 2/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: EA 2 - Efter UDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Kondensberegning i henhold til DS/EN ISO 13788:22 er foretaget for en konstruktion, der indeholder inhomogene lag. Beregningen er kun gældende for det valgte konstruktionssnit. Det anbefales at foretage beregningen for de resterende konstruktionssnit. Yderligere bør resultaterne i tvivlstilfælde vurderes yderligere. INDE Anvendelse: Loft mod uudnyttet loftsrum Materiale d [m] lambda [W/(mK)] Q µ [-] Q sd [m] R [m²k/w] Mineraluld 38,12,38 1,,12 3,16 Træ [45 kg/m³],15,12 2, 3, 1,25 Træ [45 kg/m³],25,12 2,,5,21 Aluminumspapir,4 mm, 2, 25, 1,, Træ, 16 mm,16,12 2,,32,13 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere

ETAGEBOLIGER BORGERGADE

ETAGEBOLIGER BORGERGADE (1.) BYGNINGSBASIS (10) Bygningsbasis, terræn (12) Fundamenter Yder fundament 750mm beton (12)001 Trykstyrke: 30 Mpa Yder fundament 400mm beton (12)002 Trykstyrke: 30 Mpa Inder fundament 350mm beton (12)003

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen er bygget i 1978 i 2 etaper, og er renoveret i 2003. Bygningerne

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

Sådan efterisoleres med kvalitet

Sådan efterisoleres med kvalitet Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet

Læs mere

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8016 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: 1. Manglende udluftning under krybekælder. 2. Fugtskjolder på indvendige vægge. 3. Borebilleangreb,

Læs mere

Dansborgskolen. Sollentuna Allé 6, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Dansborgskolen. Sollentuna Allé 6, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Dansborgskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Sollentuna Allé 6, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Dansborgskolen er udført 1963, skolen er senere udvidet i 1997 samt i 2001 og

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse Dato-2013 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Termografisk inspektion af bygning Kunde adresse Bygnings

Læs mere

Energirenovering af Ryesgade 30

Energirenovering af Ryesgade 30 EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Efterisolering er en god investering

Efterisolering er en god investering Efterisolering er en god investering Valget er let efterisolér nu! allergivenligt indeklima større boligkomfort lavere energiforbrug højere boligværdi energimærkning bedre pladsudnyttelse Hvis du overvejer

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue 1. sal mod Nord IR000699.IS2 Skråvæg en angiver temperatursvingninger Ses med punktligt kuldeindtræk i kip, og varierende isoleringsværdi imellem spærkonstruktion. Stue 1. sal mod Syd IR000707.IS2

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Korsagervej 18 Postnr./by: 4874 Gedser BBR-nr.: 376-028928 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Samlet varmetab for bygning 2849 W 2843 W

Samlet varmetab for bygning 2849 W 2843 W Varmetabsberegning af: Pavillion Sag: Rødby Camping Sag nr.: 2007-001 Ydervæg Højde i Længde i Antal i stk. Ydervæg 1 2,100 m 19,098 m 2 Stk Ydervæg 2 2,100 m 8,050 m 2 Stk Areal i m² 114,022m² Vindues

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk Termografi inspektion af bygning Af www.termo-service.dk Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 172 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 24 C Ude temperatur: Målt til ca. -2 C Temperatur differences

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Højstrupvangen 1 Postnr./by: 5200 Odense V BBR-nr.: 461-556779-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Frydenhøjskolen. Egevolden 106, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Frydenhøjskolen. Egevolden 106, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Frydenhøjskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Brutto areal Benyttelse Egevolden 106, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Frydenhøjskolen er bygget i 1972 med renoveringer / tilbygninger

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Nørrevang 14A 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004728 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tunderup Strandvej 14 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-024367 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Præstemoseskolen. M.Bechs Alle 122, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Præstemoseskolen. M.Bechs Alle 122, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Præstemoseskolen Adresse Placering M.Bechs Alle 122, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Præstemoseskolen er bygget i 1959 og er udbygget i henholdsvis 1980 og 2010.

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Bygningsrapport over Klitvej 120 (Thomasminde) og Ishus i Fjellerup

Bygningsrapport over Klitvej 120 (Thomasminde) og Ishus i Fjellerup Bygningsrapport over Klitvej 120 (Thomasminde) og Ishus i Fjellerup Udarbejdet af Ejendomsgruppen, Kirkestien 1 8961 Allingåbro Indholdsfortegnelse: - Planmæssige forhold - BBR - Tinglysning - Anvendelse

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Dyrlæge Jürgensensgade 6-8 og 1630 Dyrlæge Jürgensensgade 6 3740 Svaneke Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. maj 2013 Til

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ejsbølvænge 7 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-004090 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen Sag: Parcelhus Dato: 06-06-12 Sagsnr: F2012-02 Udarb. Af: Ellen Agger OVERSKRIFT Side 0 af 5 16-4-2012 BTH HASLEV BYGNINGSOPMÅLING Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Energimærke. Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by: 6600 Vejen BBR-nr.: 575-028683-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Projektering af dagslys i byggeri

Projektering af dagslys i byggeri Projektering af dagslys i byggeri Bilag Simon Kristoffersen Bygningskonstruktøruddannelsen Specialerapport 7. semester, F2012 VIA University College, Campus Holstebro Vejleder: Christian Vrist 29-03-2012

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lupinmarken 188 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-230137 Energikonsulent: Erling Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Erling

Læs mere

Passivhuse under 1600 m 2

Passivhuse under 1600 m 2 Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og passivhus kravet Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som dels angiver

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

1 Efterisolering af loft til 300 mm ved renovering 2.7 MWh Fjernvarme 1130 kr.

1 Efterisolering af loft til 300 mm ved renovering 2.7 MWh Fjernvarme 1130 kr. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 68 Postnr./by: 6520 Toftlund BBR-nr.: 550-20913 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kløvervænget 001 Postnr./by: 4863 Eskilstrup BBR-nr.: 376-013843 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse Niels Hørby, EnergiTjenesten Tilbygning og ændret anvendelse Reglerne gælder for: Tilbygning Fx en ny tagetage eller udvidelse af en bygning

Læs mere

Avedøre skole. Frydenhøjstien 2-6, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Avedøre skole. Frydenhøjstien 2-6, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Avedøre skole Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Brutto areal Benyttelse Frydenhøjstien 2-6, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Avedøre Skole er oprindelig bygget i 1960 i 3 etaper.

Læs mere

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet en række tommelfingerregler

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport 4129 Kroggårdsskolen - Bolig Smedebakken 26 5270 Odense N Bygningens energimærke: Gyldig fra 7. august 2013 Til den 7. august

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 til byggeri med særlige krav til fugtadoptiv dampspærre 0.2 10.0 s d m DAFA

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere