Kontorer der fungerer - en eksempelsamling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kontorer der fungerer - en eksempelsamling"

Transkript

1 Kontorer der fungerer - en eksempelsamling Udfordringerne er mange, når man skal indrette et velfungerende åbent kontor: Hvordan opnår man et godt arbejdsmiljø? Hvordan optimerer man arealet og opnår høj fleksibilitet? Hvordan holder man balancen mellem videndeling og koncentration? Bygningsstyrelsen har samlet eksempler på kontorer, der fungerer i praksis, og videregiver her erfaringerne i tekst og billeder. Nogle af kontorerne, som beskrives på de følgende sider, ser pga. organisationsændringer, fusioner eller flytninger allerede helt anderledes ud. Velfungerende kontorer skal netop fleksibelt kunne omstilles til at rumme de konstante forandringer, som er et vilkår i moderne organisationer. Men læren, man kan drage af eksemplerne, kan fortsat inspirere ved indretningen af nye kontorer. For på dette område er det inspirationen ved det gode eksempel, som man kan tage med sig og lade indgå i arbejdet med at skabe de kontorer, der fungerer for ens egen organisation, medarbejdere og arbejdsformer.

2 Indholdsfortegnelse Arealudnyttelse Ingen kringelkroge i Statens IT Effektivt arealforbrug på Hillerød Rådhus Kulturministerielle institutioner under samme tag Fleksibilitet CCI Europe: Tilpasningsevnen har vist sit værd 9 Den gode proces Fra lukkede til åbne kontorer i Kulturarvsstyrelsen 11 Energi og indeklima Et frisk pust til den gamle politigård 13 God lyd Bygningsstyrelsen sætter standarden for god lyd 15 Adfærd i åbne kontorer Historiefortælling i COWI 17 Udsmykning og Branding Arla: Identiteten på væggen 19 2

3 Arealudnyttelse Ingen kringelkroge i Statens IT Statens IT blev i 2010 samlet på Gl. Kongevej på Frederiksberg i en ombygget 60 er bygning. De sidder i et åbent lommeopdelt kontorlayout med gode ekstrafaciliteter. Umiddelbart føles indretningen luftig, men der er reelt kun ca. 22 kontorkvadratmeter pr person brutto. Årsagen til dette lave kvadratmeterforbrug skal findes i den effektive bygningskrop. Ikke alle bygninger er imidlertid lige effektive. For eksempel kan ældre ejendomme ofte være svære at anvende kvadratmetereffektivt, fordi de rummer mange kringelkroge, brede trapper og gange. Det kan være dyrt - og i nogle tilfælde næsten umuligt at lave om på. Hvis de oven i købet er fredede, er mulighederne for at ændre kontorlayoutet og øge arealudnyttelsen små. Ikke desto mindre vælger mange organisationer at bo i sådanne bygninger alligevel, fx pga. deres centrale beliggenhed, deres herlighedsværdi og ikke mindst de signaler, som organisationen herved kan sende til sin omverden. En effektiv bygningskrop For Statens IT var visionerne for de nye lokaler af en anden karakter. De ville sidde på åbne, fleksible etager med enkelte faste glasvægge og flytbare skillevægge. Udmeldingen var, at alle skulle sidde åbent, også direktøren og ledelsen. Arbejdsrummene skulle rumme min. 6 personer og max. 20 personer pr lomme. Og så skulle der være plads til stillerum og andre relevante ekstrafaciliteter i tilknytning til de åbne kontorer. 3

4 Faktaboks Statens IT, Gl. Kongevej, Frederiksberg Ombygget 2010 Arkitekt: Henrik Walsted Foto: Claus Peuckert Heldigvis blev der fundet en bygning uden bindinger i form af bærende vægge eller fredningsbestemmelser og lignende. Bygningen på Gl. Kongevej var med sin konstruktion og dimensioner på mange måder oplagt at udnytte til åbne kontorer, sådan som ledelsen ønskede dem. Bygningen er i modsætning til mange ældre etageejendomme meget rationel med sin helt rektangulære bygningskrop. Dette betyder, at hver en kvadratmeter kan udnyttes effektivt, og at der ikke er nogen ubrugelige kringelkroge, som ikke kan bringes i anvendelse og derfor må medregnes som spild i kvadratmeterregnskabet. Tværtimod er bygningen så lang og smal, at der ikke er plads til at anvende bygningsmidten til andet end en smal gang. Man har altså gjort en dyd af nødvendigheden og brugt færrest mulige kvadratmeter på gangareal. Desuden er huset født med meget rationelle trappeforløb mellem etagerne, der dermed ikke optager flere kvadratmeter end allerhøjst nødvendigt. Vi havde fra starten nogle visioner om, hvordan huset skulle fungere. Vi vidste, vi ville sidde i åbne kontorlandskaber, der kunne understøtte vores arbejdsgange og videndeling på tværs. Samtidig skulle det være overskuelige områder, som medarbejderne kunne trives i. Det synes jeg til fulde, ombygningen har levet op til. Jeg er meget glad for den måde, det fungerer på. Forhenværende direktør Lone Strøm, Statens IT Læren af Statens IT Når en bygning på grund af sin konstruktion og dimensioner kan anvendes så effektivt, som det er tilfældet i Statens IT s lejemål på Gl. Kongevej, opleves et bruttoarealforbrug på 22 m2 pr medarbejder som god plads. Der er blevet plads til både lommeopdelte arbejdsfællesskaber med meningsfuld videndeling, faciliteter til uformelle møder og telefonsamtaler og rum til fordybelse. Vel at mærke uden at det virker trangt og går ud over effektivitet og trivsel på arbejdspladsen. 4

5 Arealudnyttelse Effektivt arealforbrug på Hillerød Rådhus Da Hillerød Kommune som følge af Kommunalreformen skulle samle forvaltningerne for Hillerød og det tidligere Skævinge Kommune under samme tag, blev det besluttet at bygge et nyt hus til formålet uden for byen. Huset, som stod klar til indflytning i 2008, er intensivt udnyttet. Hillerød Rådhus er indrettet med en klar opdeling mellem en offentlig zone i en del af stueetagen, som er åben for borgerhenvendelser, samt en arbejdszone, hvortil kun medarbejdere har adgang. I arbejdszonen er hver forvaltning placeret i åbne arbejdsarealer med færre skriveborde end medarbejdere. Der er som udgangspunkt ikke nogen, der har faste pladser på Hillerød Rådhus, - hverken borgmesteren eller studentermedhjælpen, som i øvrigt sidder helt ens i det åbne kontorområde. Lige for alle, men differentieret efter behov Ser man nærmere efter, er konceptet dog differentieret. På baggrund af en analyse af medarbejdernes tilstedeværelsesgrad på selve arbejdspladsen er hver afdeling blevet tildelt et antal skriveborde. Mens afdelinger med en høj grad af skrivebordsarbejde, fx Personale- og Økonomiafdelingen, har næsten lige så mange skriveborde som antal medarbejdere, har en afdeling som Familie og Sundhed kun 71 skriveborde til 90 medarbejdere. 5

6 Faktaboks Hillerød Rådhus, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød Opført i 2008 Arkitekt: KHR Arkitekter Indretning: Signal Arkitekter Foto: Torben Eskerod Blandt medarbejderne i Familie og Sundhed er der mange socialrådgivere, psykologer og sundhedsplejersker, som en stor del af deres arbejdsdag er ude på besøg hos en institution eller til møde med en borger i et af mødelokalerne i stueetagen. Mens ledergruppen i afdelingen samt de administrative medarbejdere har et fast skrivebord, deles de mere udgående personalegrupper om de resterende skriveborde. For alle gælder dog, at man rydder skrivebordet for sine sager og personlige arbejdsredskaber ved dagens ophør, så andre kan bruge skrivebordet i ens fravær. Man har bærbar pc og mobiltelefon, som man tager med sig rundt eller lægger i sin personlige trolley. Konceptet fungerer og med større tværfaglig sparring om sagerne som et direkte resultat. Såvel ledelsen som medarbejderne i afdelingen var imidlertid skeptiske over for idéerne, da de blev udmeldt forud for byggeprojektet. Lederen af Familieplejen har af samme grund involveret sig meget i processen, som for hende har været en øjenåbner. Jeg startede med at sige, at socialrådgivere i hvert fald ikke kunne sidde i åbne kontorer. Det mener jeg ikke i dag. Det kan godt lade sig gøre og endda også så man får noget ud af det. Men man har jo en holdning, indtil man lærer noget andet. [ ] Vi kan måle, at vi har fået meget tættere tværfagligt samarbejde. Når vi sidder sammen på tværs af fagområder, kan vi få fat i hinanden. Til gengæld er vi pga. støj og forstyrrelser ikke helt så produktive det må man som ledelse gøre sig klart, hvis man vil høste fordelene. Gitte Gjørup, Leder af Familieplejen Læren af Hillerød Rådhus En åben indretning med så mange offentlige, delte kvadratmetre som muligt giver ikke kun en bedre arealudnyttelse, men har også en række andre fordele som øget videndeling og samarbejde på tværs. Kvadratmeterudnyttelsen kan optimeres ved at kombinere den åbne kontorløsning med princippet om færre skriveborde end medarbejdere. En klar forudsætning for at dette kan lykkes er dog, at en substantiel del af arbejdet er udgående. Casen om Hillerød Rådhus viser desuden, at det giver mening at tildele areal og skriveborde efter tilstedeværelsesgrad og ikke efter hierarki. Der er sund fornuft og god signalværdi i at ledere, som ofte er ude til møder, ikke får tildelt mange kvadratmetre på bekostning af de medarbejdere, som sidder meget ved skrivebordet. 6

7 Arealudnyttelse Kulturministerielle institutioner under samme tag Som udgangspunkt stod fire institutioner under Kulturministeriet i meget forskellige situationer lokalemæssigt i 2006: Kulturarvsstyrelsen havde indset, at deres lejemål på Slotsholmen var blevet for stort og ineffektivt efter en større organisationsændring. Kunststyrelsen havde gjort sig tanker om at flytte, men var egentlig kommet langt med en anden mulighed. Kulturministeriets Koncerncenter var spredt over flere adresser og ønskede at blive samlet tæt på deres kunder. Og endelig var Styrelsen for Bibliotek og Medier faktisk ret glade for at være, hvor de var i Nyhavn. Da muligheden for at samlokalisere de fire institutioner og dermed realisere en række stordriftsfordele dukkede op, kunne alle parter imidlertid se fornuften i idéen trods deres forskellige udgangspunkter. I det tidligere Deloittehus på H.C. Andersens Boulevard har institutionerne indtaget en etage hver og indrettet sig meget forskelligartet. Alle har dog nedbragt deres kvadratmeterforbrug pr. medarbejder ikke mindst takket være muligheden for at dele husets fællesfaciliteter. Administrative og organisatoriske fordele Det første, der møder en, når man træder ind ad dørene på H.C. Andersens Boulevard, er et flot og præsentabelt modtage- og venteareal, som rummer fælles reception, kantine og mødecenter for alle institutioner i huset. 7

8 Driftsfællesskabet fungerer optimalt. Vi har møde-, receptions- og kantinefaciliteter af en kvalitet, som vi ikke ville kunne løfte hver for sig. Faglige fællesskaber udvikler sig også, omend i en anden takt og både på formelle og uformelle planer. Der er ingen tvivl om, at vi allerede har fået bedre arbejdspladser i husfællesskabet, og at der er potentiale for flere faglige synergier. Direktør Jens Thorhauge, Styrelsen for Bibliotek og Medier Faktaboks Kulturministeriets Koncerncenter, Kunststyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Styrelsen for Bibliotek og Medier H. C. Andersens Boulevard 2, København. V Opført af arkitekt Albert Oppenheim, 1919, Ombygget 2007 Indretning: Signal Arkitekter og Dorte Mandrup Arkitekter Foto: Torben Eskerod Kulturministeriets koncerncenter har hidtil leveret en række administrative driftsydelser til ministerområdets institutioner, herunder de tre styrelser i huset, men koncerncentret nedlægges nu. Fremover vil de tre styrelser i fællesskab varetage husets samlede logistik og drive det fælles servicecenter. En samarbejdsaftale, som specificerer de fælles services, bestyres af en lille styregruppe med en repræsentant fra hver institution. Faglige og brandingmæssige fordele I og med at alle styrelserne har en faglig fællesnævner i form af kunst og kultur er det oplagt at benytte samlokaliseringen til også at skabe fagligt samarbejde og netværker på tværs af institutionerne. Og selvom institutionerne har måttet opgive hver deres eksklusive domicil, har de bevaret deres organisationskulturelle særpræg på etagerne, samtidig med at de udadtil fremstår med et stærkt fælles brand som kulturstyrelsernes hus i København. Læren af kulturstyrelsernes hus Samlokaliseringen af de fire institutioner på H.C. Andersens Boulevard er blevet en økonomisk, administrativ, organisatorisk og faglig succes. Eksemplet viser, at der både er kvadratmeter og driftsudgifter at spare i en samlokalisering med andre institutioner. Samtidig kan der være mulighed for at etablere nye netværk og samarbejde på tværs. Endelig behøver en samlokalisering ikke at ske på bekostning af brandværdi for den enkelte institution, men kan tværtimod styrke institutionens profil i omverdenen. 8

9 Fleksibilitet CCI Europe - Tilpasningsevnen har vist sit værd Da Stibo-koncernen i 2001 skulle opføre et domicil til softwarevirksomheden CCI Europe var et af succeskriterierne at skabe en bygning med størst mulig indbygget fleksibilitet. I Stibo forstår man først og fremmest fleksibilitet som muligheden for at udvide og indskrænke arealet, samt muligheden for at bruge de samme arealer på flere forskellige måder. Vi fik lavet et meget udførligt byggeprogram, et digert værk, hvor vi brugte meget tid på at beskrive os selv, vores virksomhed, værdier og funktioner og stillede en masse tekniske krav. Det firma, der vandt konkurrencen, har virkelig læst det grundigt. Finn Mølkjær, Manager Stibo Logistics & Purchasing Udvidelse og indskrænkning Helt overordnet er der tænkt over bygningens konstruktion og placering på grunden, så det er nemt at bygge til, hvis der bliver behov for større areal. Men det er også muligt at indskrænke, idet huset kan opdeles i særskilte lejemål efter behov. Denne mulighed er tilvejebragt gennem to overordnede greb. For det første ved at zoneopdele huset i en offentlig, repræsentativ zone med bl.a. reception, auditorium og kantine, og i arbejdszoner, hvortil der kun er adgang via elektronisk adgangskontrol. For det andet ved at udstyre hele huset med 9

10 intelligente løsninger til styring af varme, ventilation og lys helt ned på rumniveau samt fuld brandsprinkling og tyverisikring. Dette bevirker, at husets arbejdszoner kan opdeles i moduler, som kan styres som selvstændige enheder. Faktaboks CCI Europe, Axel Kiers Vej 11, 8270 Højbjerg Opført i 2001 Arkitekt: Arkitema Ingeniør: Carl Bro as Entreprenør: Skanska Danmark A/S Foto: Torben Eskerod CCI Europe er siden indflytningen i 2001 blevet færre medarbejdere og har derfor udnyttet muligheden for at indskrænke arealet, hvilket betød at Stibo kunne udleje en større del af bygningen til en fremmed virksomhed. Det er internetvirksomheden E-Bay, som er flyttet ind i huset med 200 medarbejdere, der har fået en selvstændig arbejdszone med egen adgangskontrol, men som samtidig kan benytte husets fællesfaciliteter i den offentlige zone, fx reception og kantine. Fra cellekontorer til storrum Mens CCI Europes medarbejdere sidder i 1-4 mands kontorer, valgte E-Bay at placere deres medarbejdere i storrum. I kraft af husets høje grad af fleksibilitet krævede det imidlertid ikke nogen omfattende ombygning at ændre indretningen af arbejdszonerne til storrum. Dette skyldes bl.a., at alle tekniske installationer er placeret i lofter og gulve, så ingen installationer skal omdirigeres, ligesom der skal et minimum af reetablering af lofter og gulve til, når en væg fjernes. Huset er bygget til CCI som et klassisk koncernbyggeri, men bagved oppe over loftet har du fleksibiliteten til at opdele i mindre lejemål. Her var det en fordel, at vi tog udgangspunkt i cellekontorer. I løsninger, der er født med storrum, kan man godt blive fristet til at vælge billigere styringsløsninger med fx kun et sted, hvor man kan tænde og slukke. Det kan koste en jetjager at bygge om i sådan et hus, og så får du aldrig gjort det. Her kan vi lave ændringer, mens medarbejderne sidder og arbejder. Finn Mølkjær, Manager Stibo Logistics & Purchasing Læren af CCI Europe CCI Europe har allerede i byggeprogrammet sikret sig, at behovet for en høj grad af fleksibilitet er indtænkt i husets grundlæggende konstruktion på alle niveauer. Det gælder i fastlæggelsen af bygningsdybde og placering på grunden samt i udarbejdelsen af selve rumprogrammet og ikke mindst i beskrivelsen af de tekniske specifikationer. Resultatet er en bygning, som ligner et klassisk domicil, men kan imødekomme de forandringer, som moderne organisationer hele tiden undergår. Dermed tjener investeringen i høj fleksibilitet sig ind gennem bygningens langsigtede tilpasningsevne. 10

11 Den gode proces Fra lukkede til åbne kontorer i Kulturarvsstyrelsen Da Kulturarvsstyrelsen i 2002 blev oprettet, stod den nye ledelse over for at samle medarbejdere fra fem forskellige arbejdspladser på fire etager med lange gange og lukkede kontorer på Slotsholmsgade. Dette var et vanskeligt udgangspunkt for at skabe en ny sammenhængende organisation. Som led i en større organisationsændring tog ledelsen derfor beslutningen om at samle Kulturarvsstyrelsen på én etage i åbne kontorarealer på H.C. Andersens Boulevard. Ledelsens vision for kontorindretningen var, at den skulle hjælpe til større sammenhængskraft i organisationen. Medarbejdermodstand og fokus på processen Ledelsens beslutning om at rykke medarbejderne fra lukkede kontorer ud i åbne arealer stødte på stor modstand blandt medarbejderne. Netop på grund af den hårde kritik af den nye kontormodel var ledelsen meget opmærksomme på selve processen omkring flytningen. Ledelsen hyrede rådgivere med erfaring i lignende forandringsprocesser til at hjælpe med en grundig behovsafklaring. Kulturarvsstyrelsen tænkte også kontorforandringen ind i hele organisationen, dens arbejdsmåder og fremtidige udvikling. Ledelsen reflekterede over deres egen rolle som foregangsmænd og oplevede, at deres egen åbne placering gav dem en forståelse for både fordele og ulemper ved den nye indretning. 11

12 Dét at sidde i åbne kontorer er ikke en populær beslutning at træffe. Men når vi nu havde truffet denne upopulære beslutning, ville vi bestræbe os på, at det skulle opleves som et rart sted at være. Det er så dér, den involverende proces starter. Anne Mette Rahbæk, Vicedirektør Faktaboks Kulturarvsstyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V Ombygning og indflytning: 2006 Indretning og proceskonsulenter: Signal arkitekter Foto: Torben Eskerod Medarbejderinddragelse og evaluering Ledelsen var opmærksom på at inddrage medarbejderne i processen. Der afholdtes personaledage, hvor ledelsens visioner blev præsenteret, og der blev etableret arbejdsgrupper, så medarbejderne kunne tage del i udformningen af indretningen. Der blev desuden igangsat diskussioner om adfærd i de nye kontorer og løbende udgivet nyhedsbreve. Det er dog en erfaring fra Kulturarvsstyrelsens proces, at de inddragende aktiviteter skal begrænses til dér, hvor medarbejderne reelt har indflydelse, så der ikke opstår misforståelser. Man skal gøre op med sig selv i ledelsen, hvornår man vil lytte til medarbejderne, og hvornår man ikke vil. Og så må man melde klart ud: Vi skal sidde på én etage, og sådan er det. Birgit Andersen, medarbejder i KUAS Fire år efter ibrugtagningen af de nye kontorer iværksatte Kulturarvsstyrelsen en evaluering af den fysiske indretning for at sikre en kontinuerlig proces. Alt fungerer ikke nødvendigvis i første forsøg, og indretningen bør evalueres og ændres i takt med organisationens udvikling og ændringer i medarbejdernes behov. Kulturarvsstyrelsens evaluering af brugen og indretningen af deres lokaler har ført til flere konkrete ændringer af bl.a. møblering og brug af rummene. Læren af Kulturarvsstyrelsen Det er en gennemgribende forandring for en organisation at flytte medarbejdere fra lukkede kontorer til mere åbne arealer. Det er ikke kun en fysisk forandring. Hele organisationen påvirkes på mange niveauer. Arbejdsmåder og ledelsesroller udfordres, og for medarbejderne kan det være en følelsesladet proces. For at skabe den bedste grobund for velfungerende nye kontorer er det nødvendigt at give forandringsprocessen en del opmærksomhed. Læren fra Kulturarvsstyrelsen er, at ledelsen på baggrund af en grundig behovsafklaring og gennemtænkte visioner skal tegne de overordnede linjer i den nye indretning. Derudover skal medarbejderne inddrages så meget som muligt dér hvor ledelsen reelt vil give dem indflydelse. Og så skal man huske, at processen ikke stopper ved indflytningen i de nye kontorarealer. 12

13 Energi og indeklima Et frisk pust til den gamle politigård Renoveringen af Københavns Politigård blev igangsat af et påbud fra Arbejdstilsynet om at forbedre bygningens indeklima. Nu bliver bygningens medfødte naturlige ventilation genetableret som led i en gennemgribende renovering. Den konventionelle løsning på problematikken ville være at installere et mekanisk ventilationsanlæg til 25 mio. kr. De indledende undersøgelser af bygningen, som blev foretaget af Bygningsstyrelsen med rådgivere, viste imidlertid, at bygningen allerede selv rummede (en del af) løsningen på problemet. Skiftende tiders forskellige bygningsændringer havde ødelagt bygningens oprindelige klimastyring, og viden om bygningens iboende ventilationsløsning var gået tabt. Teknik og adfærd Den nyklassicistiske bygning, som i dag er fredet, er tegnet af Hack Kampmann og opført til politiet i årene Arkitekten havde tænkt sig godt om og etableret et naturligt ventilationssystem, som var funderet på, at der var udluftningskanaler langs vinduesrammerne. Men gennem årene har man, som så mange andre steder, med henblik på at isolere bygningen og spare på energien fået opsat tætningslister langs vinduerne, og dermed ødelagt den naturlige ventilationsløsning. Første punkt på dagsordenen var derfor 13

14 at skabe kontrollerede utætheder for at genetablere det oprindelige naturlige ventilationssystem. Ventilationsløsningen understøttes af forskellige tiltag, som alle er med til at nedbringe varmeophobningen i rummene. Et afgørende element i denne plan er at få rykket alle printere væk fra kontorerne og ind i printerrum. Et andet er at opsætte indvendig solafskærmning, som ikke skæmmer den fredede facade, og omvendte energiruder, der holder varmen ude. Samtidig investeres i nye, mere effektive, automatiske styrede radiatorer, lavenergipærer, der ikke i så høj grad afgiver varme osv. Fælles for disse tiltag er, at de ikke blot forbedrer bygningens indeklima, men også nedbringer energiforbruget i bygningen betragteligt, forbedrer energimærket og halverer el-regningen. Faktaboks Københavns Politi, Polititorvet, København K Bygherre: Bygningsstyrelsen Arkitekt: Fogh og Følner Ingeniør: Moe Entreprenør: Afventer Færdiggørelsesår (forventet): 2016 Foto: Sten Hansen Der er opmærksomhed på, at alt dette skal gå hånd i hånd med en ændring af adfærden i rummene. Medarbejderne skal ikke bare vænne sig til at hente deres prints i de nye printerrum. De skal også vænne sig til, at de ikke længere er nødt til at skrue radiatorerne op på max for derefter at åbne vinduerne, når det er blevet for varmt. Der skal jævnligt gøres hovedrent, og bunker af papirer skal ikke ligge og samle støv på borde og i reoler. Læren af Københavns Politigård Det er en væsentlig læringspointe i forbindelse med projektet på Københavns Politigård, at på trods af moderne tiders teknologiske landvindinger og store fokus på nye, intelligente løsninger, er det ikke altid den vej, man skal gå. Man kan med fordel tage en samtale med en gammel, klog bygning som Politigården og derigennem få værdifuld information, der kan bidrage til en mere bæredygtig og bygningsintegreret løsning. Summen af mange mindre og relativt simple tiltag kan give langt større effekt end et mekanisk ventilationssystem til millioner. En anden væsentlig pointe er, at teknik og adfærd skal gå hånd i hånd, når man indfører nye systemer og metoder til ventilation, køling og energioptimering. Hvis brugerne blot fortsætter den hidtidige adfærd, kan de tekniske tiltag i værste fald være spildt. Systemerne fungerer ikke bedre, end de som anvender dem. 14

15 God lyd Bygningsstyrelsen sætter standarden for god lyd Da den nyfusionerede Bygningsstyrelse skulle flytte fra kontorer i indre by til et nedlagt sæbepulverlager i Valby, blev alle kræfter lagt i for at skabe de optimale åbne kontorer for Bygningsstyrelsens medarbejdere. Resultatet er blevet en show case i alt det, som Bygningsstyrelsen til daglig arbejder på at tilvejebringe for sine kunder: Åbne, fleksible kontorer, lommeopdelte arbejdsarealer, attraktive differentierede faciliteter til forskellige formål og sidst men ikke mindst; god lyd. Bygningsstyrelsen har gennem de sidste 15 år arbejdet med at skabe åbne kontorlokaler med mulighed for effektivitet og trivsel til statens ansatte. Det er ikke nogen hemmelighed, at frygten for støj som oftest er en meget væsentlig årsag til modstand i organisationer, der skal sidde i åbne rum. Så da Bygningsstyrelsen selv skulle flytte var en underliggende dagsorden, at styrelsens egne lokaler skulle være et godt eksempel på, hvor god lyd, man kan opnå i åbne kontorer. Først er det dog nødvendigt at gøre op med den unuancerede modsætning mellem støj og stilhed. På en arbejdsstation i et åbent kontor kan man aldrig opnå den samme stilhed som i et enkeltmandskontor bag lukket dør. Men det betyder ikke nødvendigvis, at en medarbejder i et åbent kontor er plaget af støj og deraf følgende koncentrationsbesvær. Med nutidens know how inden for akustik og lokaleplanlægning er det muligt at skabe behagelige åbne kontorer 15

16 med god lyd, mulighed for koncentration såvel som for faglig og social interaktion. Med andre ord: Et godt arbejdsmiljø. Faktaboks Bygningsstyrelsen Carl jacobsens Vej 39, 2500 Valby Bygherre: Søtoftegaard Arkitekt: Arkitema Ingeniør: Espensen Færdiggørelsesår: 2012 Foto: JJW Arkitekter State of the arts storrum Med udgangspunkt i de rå betonstrukturer i det nedlagte sæbepulverlager fra de gamle Henkelfabrikkers storhedstid, var der mulighed for at bygge storrummet op fra bunden. Hovedgrebet er åbne arbejdsrum, fordel over 4 etager på hver 60x24 m, forbundet af en intern åben trappe, der er placeret i et glasoverdækket atrium midt i huset. På hver af de store åbne etager, er indskudt forskellige rum langs facaden og inde i bygningens midte. Disse rum skaber en opdeling af det åbne etageareal i lommer af varierende størrelse. De indskudte rum fungerer blandt andet som møderum og ubookbare flexrum, hvor man altid lige kan trække ind med en længere telefonsamtale, et spontant opstået møde eller bare behovet for at være lidt alene med en tankerække, der kræver total fordybelse. De rå betonoverflader er uden at gå på kompromis med husets industrikarakter i det nødvendige omfang beklædt med lydabsorberende materialer. Lofterne er beklædt med Troltekt plader, der med deres perforerede overflader absorberer lyd. Gulvene består af langsgående asketræslamelplanker, limet direkte på cementen, hvilket giver en trinlydsdæmpende effekt. Og på væggene er der opsat Ecophon Wall Panels nogle med påtrykte fotos som effektivt absorberer den lyd, der ellers ville bevæge sig uhindret gennem det åbne rum. Enkel opskrift stor effekt Resultatet er et åbent miljø, opdelt i lommer, der kan rumme mindre meningsgivende arbejdsfællesskaber, men med kig til de andre kontorer og fornemmelsen af at arbejde sammen på tværs og være en del af hele organisationen. Lydbilledet er dæmpet, stemmer, latter, klirren fra tekøkkenet blander sig til et behageligt baggrundstæppe. Der er mulighed for ro ved skrivebordene, men også for snak og samarbejde. Ligesom der er mulighed for at trække aktiviteter, der enten støjer eller kræver ekstra fordybelse, ind i et af de mange tilstødende lokaler eller et af de åbne uformelle tilbud, der står til fri afbenyttelse med forskellige møbleringer: høje, lave, bløde så de understøtter forskellige arbejdssituationer. Resultatet er et sted, de fleste godt kunne tænke sig at arbejde. Læren af Bygningsstyrelsens hus Egentlig er det meget enkelt. Med viden om de tekniske muligheder inden for akustik; med et grundlayout, der er udformet med omtanke og designet fleksibelt til at kunne rumme en moderne organisation og dens konstante forandringer; og med grundreglen om at tage hensyn til hinanden, er det muligt at skabe et åbent kontor, der emmer af trivsel og effektivitet. God lyd var et absolut succeskriterium for projektet. Og god lyd er opnået i det gamle sæbepulverlager. 16

17 Adfærd i åbne kontorer Historiefortælling i COWI Da COWI i Århus flyttede fra lukkede til åbne kontorer, indså ledelsen, at det krævede en kultur- og adfærdsforandring for at realisere målsætningerne med de nye kontormiljøer. I stedet for at ophænge regler om hvad man må og ikke må i kontorerne, valgte de i stedet at fortælle historier om hensynsfuld adfærd i de nye åbne miljøer. Mottoet for fortællingerne er det hensynsdrevne kontor, og temaerne er de sædvanlige de handler om telefonsnak, brug af stillerum, snak henover bordene osv. Historierne bygger altid på virkelige hændelser i COWI, og de bliver opsamlet og viderefortalt af et antal historiefortællere i virksomheden. Ingeniør og proceskonsulent Ole Nielsen er en af de bærende kræfter i projektet, og det var også ham, der oplevede og viderefortalte den første historie. Den handler om en ældre medarbejder, der fortalte Ole Nielsen, at han ikke følte sig så effektiv i det nye åbne kontormiljø. Grunden var, at han ofte blev afbrudt af to yngre kolleger, der sad ved siden af og hele tiden stillede ham forskellige arbejdsrelaterede spørgsmål. Men historien kom til at handle om noget andet: Jeg fik ham [den ældre kollega] til at se situationen i helikopterblik og prøve at forklare mig, hvad han så deroppefra. Han så, at han var et omvandrende bibliotek, at de to yngre kolleger havde behov for at spørge ham for at lave deres arbejde, og dermed også hvorfor de ikke kunne vente. Han kom også til at se, at det nok var mest effektivt samlet set, at det foregik på den måde. Bagefter rykkede den ældre medarbejder endnu tættere på sine to yngre kolleger. Ole Nielsen, Ingeniør og proceskonsulent 17

18 Pointen i denne historie er, at snak henover bordene ikke skal ses som forstyrrelser, men som værdifuld videndeling. I dag har COWI et stort antal af den slags historier. Historierne bliver primært fortalt til nyansatte, men historiefortælling bliver også brugt i forskellige sociale sammenhænge. Faktaboks COWI Århus, Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C Opført i 2000 Antal medarbejdere: 260 Foto: Torben Eskerod Hvad kan historier? Hos COWI har man oplevet, at historiefortælling er et effektivt redskab til at opnå hensynsfuld adfærd i de åbne kontorer. Der er flere årsager til succesen. COWI s historier er altid fortællinger fra deres egne kontorer, og de er derfor forankrede i deres egen hverdag og omgivelser. Historierne har ofte en humoristisk tone og er derfor velegnede til at formidle budskaber om hensynsfuld adfærd, uden at virke belærende. Derudover er historier billedskabende og bliver derfor let husket. I COWI s eksempel har dette medført, at medarbejderne har taget reglerne til sig, og at de opleves som meningsfulde. Historierne er medvirkende til, at der er opstået en fælles forståelse af den hensynsfulde adfærd i de åbne kontorer. Læren fra COWI Eksemplet fra COWI i Århus viser, at det er nødvendigt med en adfærds- og kulturforandring, når en organisation flytter fra enmandskontorer til åbne kontormiljøer. Den slags forandringsprocesser sker sjældent af sig selv, og det er et ledelsesmæssigt ansvar at adressere den hensigtsmæssige adfærd. Lige præcis hvad den ønskede adfærd består i, og hvordan den formidles eller udbredes, er selvfølgelig afhængig af den enkelte organisation. Men som eksemplet fra COWI viser, er det vigtigt, at både reglerne og den måde, de udbredes på, skal være meningsfuld for den enkelte medarbejder. Historiefortælling er en mulighed ud af mange. 18

19 Udsmykning og Branding Arla - Identiteten på væggen I 2010 flyttede 650 medarbejdere ind i Arlas nybyggede domicil i Viby J. Medarbejderne kom fra forskellige lejemål. Fælles for disse var, at det æstetiske udtryk ikke havde været i højsædet, og at planløsningerne var kendetegnet ved lange, anonyme gange med cellekontorer. I det nye hus skulle dette dog være anderledes: Når man kommer til vores hus, er det vigtigt, at man straks kan se, at vi er en mejerivirksomhed, og ikke som så mange domiciler hvor man ikke kan se, om man er kommet til et revisonsfirma, et advokatfirma eller måske et ejendomsselskab Hardy Kjærgaard, Facility Manager Koen på væggen Og det kan man. Når man træder ind i Arlas domicil, bliver man med det samme opmærksom på, at her er identiteten i bogstaveligste forstand sat på væggen. Køer, tankbiler eller blomster er eksempler på elementer fra mælkeproduktionen, som pryder de mange glaspartier, der omgiver de åbne kontorarealer. Koskind på stolene i receptionen, Arlas karakteristiske smørblomstdesign som folie på glasvæggene ind til mødelokalerne, udstillingen af et fad til at producere emmentaler eller store køer af plast i atriet lader ikke beskueren i tvivl om, at her befinder man sig i Arla en virksomhed som beskæftiger sig med mejeri. Man mødes desuden af en allestedsnærværende grøn tone i farvevalget fra gulvtæppet på rampen, der snor sig op langs atriets sider og 19

20 binder bygningen sammen, til farven på de få gipsvægge. De grønne, røde, orange og gule farver på glaspartierne bidrager ligeledes til interiørets farverige udtryk, der er skabt til at harmonere med Arlas brand: closer to nature. Faktaboks Arla, Sønderhøj 14, 8260Viby J 650 medarbejdere Indflytning: 2010 Arkitekt: Sahl Arkitekter A/S Indretningsarkitekt: Formsprog Foto: Torben Eskerod Vores hus Dermed er Arlas motto closer to nature som skal være med til at profilere Arla som en miljøvenlig virksomhed i offentligheden også en del af Arlas employer brand. Mange virksomheder ser som Arla fordelen ved at udnytte arbejdspladsens fysiske rum til at signalere de værdier, som virksomheden ønsker at stå for. Hvis det lykkes at få medarbejderne til at identificere sig med disse værdier, er man nået et væsentligt skridt mod at opnå en stærk fælles virksomhedskultur, hvor der er fælles fodslag og stort engagement og man opnår et mere troværdigt brand udadtil. Og at dømme efter hvordan medarbejderne hos Arla har taget imod det nye domicil, er dette lykkedes. Flytningen har betydet, at medarbejderne har sagt farvel til cellekontoret til fordel for åbne kontormiljøer et skift som forud for indflytningen har vakt en del bekymring. Alligevel er den udbredte opfattelse hos medarbejderne, at det nye hus er et rigtig rart sted at være. Og de forskellige brandingtiltag har virket i en grad, så medarbejderne glæder sig over at være en del af Arla, når de for eksempel fra atriet kan kigge ind i Karolines Køkken, hvor der arbejdes dagligt på at udvikle nye opskrifter. Vi er alle stolte af Karolines Køkken her i Arla. Alle er jo vokset op med, og har et forhold til, Karolines Køkken. Susanne Lyng Nielsen, Facility Koordinator Medarbejdernes stolthed ved deres nye arbejdsplads blev tydelig ved, at de ansatte var ivrige efter at vise familien rundt i de nye kontorer. Efter at Arla inviterede til familielørdag, gjorde de mange lovprisninger familierne havde tilovers for bygningen, at medarbejderne med egne ord ikke længere kunne tillade sig at gå sure på arbejde. Læren af Arla Arla er et eksempel på, at en virksomheds profil med fordel kan understøttes af en gennemtænkt udsmykning af det fysiske rum. Dette har positiv indflydelse på både medarbejdere og besøgende. Hvis de fysiske rammer skaber velvære blandt medarbejderne og bidrager til, at medarbejderne oplever en stolthed ved deres arbejdsplads, er de fysiske rammer en effektiv medspiller på vejen mod organisationens succes. 20

De første 100 dage. som leder af en fusioneret organisation

De første 100 dage. som leder af en fusioneret organisation De første 100 dage som leder af en fusioneret organisation De første 100 dage som leder af en fusioneret organisation 2 DE FØRSTE 100 DAGE Indhold Forord 5 Når fusioner fungerer 6 Fokus på medarbejdere

Læs mere

Arbejdsmiljø i åbne kontorer

Arbejdsmiljø i åbne kontorer Arbejdsmiljø i åbne kontorer - forskningens bud på problemer og løsninger TEMA Det åbne kontor Arbejdsmiljø i det åbne kontor - forskningens bud på problemer og løsninger I denne publikation har vi samlet

Læs mere

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer 10 FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE Praksiskatalog om ledelse af forandringer Indholdfortegnelse 1. Indledning 3 2. Ti skolelederfortællinger om ledelse af forandringer 5 Susanne Oxvig Håkansson, Grønnevang

Læs mere

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning 4 Arbebjdet skal organiseres målrettet

Læs mere

Det føles som at save den gren over, man sidder på/2 Har du en plan B/4 Tillidsmandsvalg/6 Støj på hjernen/10 100 procent dedikation/12

Det føles som at save den gren over, man sidder på/2 Har du en plan B/4 Tillidsmandsvalg/6 Støj på hjernen/10 100 procent dedikation/12 Medlemsblad for DANSKE KREDS / en virksomhedskreds i finansforbundet / september 2013 Det føles som at save den gren over, man sidder på/2 Har du en plan B/4 Tillidsmandsvalg/6 Støj på hjernen/10 100 procent

Læs mere

LET VEJEN FOR DE NYE LEDERE RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA EN UNDERSØGELSE AF KOMMUNALE LEDERES FØRSTE ÅR

LET VEJEN FOR DE NYE LEDERE RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA EN UNDERSØGELSE AF KOMMUNALE LEDERES FØRSTE ÅR LET VEJEN FOR DE NYE LEDERE RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA EN UNDERSØGELSE AF KOMMUNALE LEDERES FØRSTE ÅR LET VEJEN FOR DE NYE LEDERE RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA EN UNDERSØGELSE AF KOMMUNALE LEDERES

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes EVALUERINGSRAPPORT Historien om en succes En indsats der rykker Denne rapport fortæller historien om en succes Vester Voldgade 17 1552 København V Tlf. 33 63 10 00 www.kab-bolig.dk Det er historien om

Læs mere

DET FORANDERLIGE HUS. Bygget til at bygge om UDGIVET AF REALDANIA BYG

DET FORANDERLIGE HUS. Bygget til at bygge om UDGIVET AF REALDANIA BYG DET FORANDERLIGE HUS Bygget til at bygge om UDGIVET AF REALDANIA BYG AF BIRGITTE KLEIS, ARKITEKT MAA DET FORANDERLIGE HUS Bygget til at bygge om MINICO2 HUSENE INDHOLD MiniCO2 Husene Seks huse seks erfaringer

Læs mere

Jesper Baltzer Amskov Frank Iversen Astrid Fabricius. Når vi flytter SAMMEN. Ledelse af kommunale FUSIONER KL & KTO

Jesper Baltzer Amskov Frank Iversen Astrid Fabricius. Når vi flytter SAMMEN. Ledelse af kommunale FUSIONER KL & KTO Når vi flytter Jesper Baltzer Amskov Frank Iversen Astrid Fabricius SAMMEN Ledelse af kommunale FUSIONER KL & KTO 2 Når vi flytter sammen Ledelse af kommunale fusioner KL og KTO Jesper Baltzer Amskov Frank

Læs mere

Kom videre med social kapital

Kom videre med social kapital Kom videre med social kapital Udfordringer, erfaringer og praktiske redskaber Indhold Forord... 3 Ledelse med social kapital... 4 UDFORDRING 1: Stil skarpt på kerneopgaven... 6 Case fra Danske Bank: Fælles

Læs mere

En værktøjskasse om omstillingsprocesser

En værktøjskasse om omstillingsprocesser En værktøjskasse om omstillingsprocesser Er du klar til at skifte plads? HÅNDTERING AF OMSTILLINGER I OFFENTLIGE OG PRIVATE VIRKSOMHEDER Forord Der er ingen tvivl om, at omstillingsprocesser og forandringer

Læs mere

Ledere sammen og hver for sig

Ledere sammen og hver for sig Ledere sammen og hver for sig Få mere ud af områdeledelse lederweb.dk 2 Kolofon Ledere sammen og hver for sig Væksthus for Ledelse 2015 Projektledelse Sanne Brønserud Larsen, KL Susanne Hyldborg Jensen,

Læs mere

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Væksthus for Ledelse, 2012 Projektledelse: Magnus Bryde, KL Nicolaj

Læs mere

ANERKEND DIN MEDARBEJDER

ANERKEND DIN MEDARBEJDER PERSONALESTYRELSEN DANSKE REGIONER KL DECEMBER 2009 ANERKEND DIN MEDARBEJDER INSPIRATION TIL ENGAGEMENT OG ARBEJDSGLÆDE udmøntning af kvalitetsreformen Kære leder Dine medarbejdere er grundlæggende meget

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Den Kreative Platform

Den Kreative Platform Den Kreative Platform Søren Hansen & Christian Byrge Kreativitetslaboratoriet, Aalborg Universitet 2. udgave 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................................

Læs mere

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet Lederen gør en forskel Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet UdviklingsForum november 2009 LEDEREN GØR EN FORSKEL Rapport fra en undersøgelse af ledelse af dagtilbud i Århus Kommune

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Livet skal leves hele livet Max Pedersen Livet skal leves hele livet jubilæumsbog 1969-2009 ok-fonden 1969-2013 Livet skal leves hele livet Udgivet af OK Fonden Frederiksberg Allé 104, 1820 Frederiksberg

Læs mere

En god arbejdsdag. Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

En god arbejdsdag. Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø. Industriens Branchearbejdsmiljøråd En god arbejdsdag Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

Fire lederes sejre og nederlag - Leadership Pipeline i den offentlige sektor AF Thorkil Molly-Søholm og Kristian Dahl

Fire lederes sejre og nederlag - Leadership Pipeline i den offentlige sektor AF Thorkil Molly-Søholm og Kristian Dahl Fire lederes sejre og nederlag - Leadership Pipeline i den offentlige sektor AF Thorkil Molly-Søholm og Kristian Dahl Afsættet for den Offentlige Leadership Pipeline Den Offentlige Leadership Pipeline

Læs mere

Håndbog om Energirenovering af private boliger

Håndbog om Energirenovering af private boliger Håndbog om Energirenovering af private boliger Udarbejdet af Energibyen Frederikshavn Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Håndværksrådet Islands Brygge 26 2300 København S Håndbogen

Læs mere

INDFLYDELSE GIVER TRYGHED / NY VERDEN, NYE KRAV OGSÅ TIL FAGFORENINGERNE / FORANDRINGER GØR OS MERE SÅRBARE

INDFLYDELSE GIVER TRYGHED / NY VERDEN, NYE KRAV OGSÅ TIL FAGFORENINGERNE / FORANDRINGER GØR OS MERE SÅRBARE magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 37 / februar / 2009 FORANDRING INDFLYDELSE GIVER TRYGHED / NY VERDEN, NYE KRAV OGSÅ TIL FAGFORENINGERNE / FORANDRINGER GØR OS MERE SÅRBARE 05 / DET

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

Kom volden i forkøbet

Kom volden i forkøbet TEMA Vold Kom volden i forkøbet Inspiration til indsatsen på arbejdspladsen 2 Kom volden i forkøbet Faglig kvalitet i trygge rammer At kunne give borgere og kunder ordentlig service og kompetent sagsbehandling

Læs mere

SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD

SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD KOLOFON SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER

Læs mere

LEDELSE ER (OGSÅ) EN HOLDSPORT

LEDELSE ER (OGSÅ) EN HOLDSPORT LEDELSE ER (OGSÅ) EN HOLDSPORT Fem kendetegn ved velfungerende ledelsesteam i kommuner og regioner 2 Ledelse er (også) en holdsport Fem kendetegn ved velfungerende ledelsesteam i kommuner og regioner Væksthus

Læs mere