Fotografierne er tilføjet i denne udgave og tilhører Nyborg Lokalhistorisk Arkiv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fotografierne er tilføjet i denne udgave og tilhører Nyborg Lokalhistorisk Arkiv."

Transkript

1

2 Nedenstående tekst er forfattet af oberstløjtnant Charles S. H. Nielsen i 1972, og udgivet i forbindelse med Nyborg Lokalhistorisk Arkivs første udstilling juli Teksten er let forkortet, ligesom stavemåden i en vis grad er moderniseret. Fotografierne er tilføjet i denne udgave og tilhører Nyborg Lokalhistorisk Arkiv. Til næste år, den 22. januar 1973, er det 60 år siden Nyborg ophørte at være garnisonsby. Der er ingen grund til at lægge skjul på, at for en gammel nyborgenser eller rettere nyborgdreng endda helt tilbage til tiden omkring århundredskiftet og det meste af en halv snes år efter dette måtte et gensyn med Nyborg i jubilæumsåret 1971 imødeses med megen forventning. Et gensyn vil altid inspirere til fordybelse i minder fra en svunden tid. Minderne lyser med ikke mindre glans, selv om man ser, at den mellemliggende tid har bragt store og overraskende forandringer, og alle sådanne uanset, så er Nyborg ved et gensyn stadig den samme smilende og venlige by ved den blinkende fjord som i gamle dage. I over 300 år, lige indtil 1869, var Nyborg Fæstningen Nyborg, og i næsten et halvt århundrede derefter beholdt byen sin garnison, tilsammen et tidsrum på op imod 400 år. Det er indlysende, at et så langt tidsrum, i hvilket byen den længste tid var helt indrammet af volde og fæstningsgrave, og i hvilket det militære element spillede en hovedrolle, nødvendigvis måtte sætte præg på byen og på livet i denne. Der kan ikke være nulevende, der har erindringer fra den fæstningstid, der sluttede i Man kan derfor kun gætte sig til lidt om, hvorledes livet har formet sig i det lille samfund inden for voldene, hvor borgerskab og soldater har levet nær på livet af hinanden, har måttet dele gode og onde dage og i mange tilfælde haft fælles glæder og sorger. Det er ikke tænkt ved denne lejlighed at ville dvæle ved den del af byens historie, i hvilken specielt fæstningen har spillet en rolle; men endnu den dag i dag kan man dog finde træk, der afspejler noget af hin efterhånden fjerne fæstningstid. Når det drejer sig om byens garnisonstid efter fæstnings nedlæggelse, er der vel stadig nulevende, der skulle kunne erindre denne tid. Alligevel, de slægtled, der er i, hvad man kalder deres bedste alder, kan næppe have nogen tydelig om overhovedet nogen erindring om den garnisonstid, der ophørte for 60 år siden. Med en lidt vemodig tanke om tidens gang og omskiftelser kan det måske tilføjes, at når den sidste af den gamle generation d.v.s. den generation, til hvis barndoms- og ungdomsminder knytter sig Nyborg som garnisonsby - når denne generation falder bort, så synker også dermed de sidste personlige erindringer om hin tid i glemsel erindringer om den gamle garnisonsby med uniformer og musik. Efter fæstningens nedlæggelse i 1869 nedrev man det meste af fæstningsvolden. Tilbage blev i hovedsagen kun voldlinjen fra Slottet til Landporten. Den af middelalderborgen og Slottet stående fløj sammen med borgens i tidens løb noget afkortede kernetårn - vil stedse stå som Nyborgs største historiske minde. Men sammen med de tilbageværende dele af fæstningsvolden er der her skabt et miljø om end kun et

3 brudstykke der dog vil kunne få den, der har øje og øre derfor, til at mærke et strejf af historiens store vingesus. For Nyborg By udgør dette miljø noget, der fremhæver byens historiske særpræg. Det kan vel synes, at fjernelsen af fæstningsvoldene skete med en noget hård hånd. Men efter den lange tids indespærring bag voldene følte byen en naturlig trang til at udnytte friheden og til at udvide sig. Volden ved indkørslen til Lindealeen De, der har gået i Nyborg Realskole hos skoleinspektør Ernst Pedersen, husker måske endnu, hvorledes han med sit særlige lune fortalte, at voldene i Nyborg blev nedrevet for ligesom i en anden storby, nemlig Paris, at blive omdannet til brede boulevarder. Efter at kommunen havde overtaget fæstningsjorderne, blev disse udstykket og i den følgende snes år efterhånden bebygget. Boulevarderne har i tidens løb fået navneforandring til det mere hjemligt lydende Nørre, Øster og Vester Voldgade. I fæstningssproget var voldgade betegnelsen for den langs den indvendige side af hovedvoldens fod løbende voldgade, der var beregnet til forskydning af såvel tropper som skyts i ly af volden. Fæstningsvolden er ganske vist i hovedsagen borte, alligevel er fæstningens omrids i sin helhed bevaret, idet voldgraven, den tidligere fæstningsgrav, med sine slyngninger uden om den gamle bykerne, stadig

4 angiver den ramme, inden for hvilken voldene rejste sig, og livet i fæstningsbyen levedes. Tager man i betragtning, hvor stort et område de inden for fæstningsgraven liggende volde og store bastioner har optaget, kan man gøre sig en forestilling om, hvor begrænset det egentlige, lille byområde har været. De langs den udvendige side af de nuværende voldgader d.v.s. i den tidligere voldlinje liggende husrækker blev først opført, efter at fæstningsvolden var fjernet. Ved garnisonens flytning i 1913 stod som minder om den svundne garnisonstid Kommandantgården (hvor nu biblioteker er bygget 1938) og Hovedvagten i Adelgade (nedrevet i forbindelse med det store gadegennembrud, der skulle skaffe gennemfart for bilerne til bilfærgelejet i Vesterhavnen). Kommandantgården var i midten af 1700-tallet blevet opført ved privat foranstaltning. Den blev købt af regeringen i 1806 og først derefter gjort til tjenestebolig for garnisonskommandanten. Hvad angår hovedvagten i Adelgade, bør det nævnes, at denne vagtbygning ikke var fæstningens oprindelige hovedvagt. Efter freden med Sverige i Brømsebro (1645) udførtes forskellige forstærkningsarbejder på fæstningen. I forbindelse med disse opførtes to vagtbygninger. Den ene byggedes i den nuværende Stendamsgade omtrent på højde med Møllebroen og ifølge et kort over Nyborg fra 1734 ud til og ganske nær Slotssøen. Denne vagtbygning blev fæstningens hovedvagt i de påfølgende 200 år. Den anden vagtbygning byggedes i tilslutning til og samtidig med Strandporten, der blev opført i en gennemskæring i volden ud for den sydlige ende af Færgestræde (nu Adelgade). Rejsningen af både en ny port og en ny vagtbygning på dette sted må antagelig anses som nødvendigheden af at skabe bedre færdselsforhold og skærpet kontrol med en stigende færdsel mellem havneområdet og fæstningen. Hovedvagten i Adelgade set fra Hotel Postgården

5 Ved siden af Hovedvagten ved Møllebroen opførtes det følgende år (1664) et stokhus eller slaveri, datidens betegnelse på straffeanstalter for tyve, falsknere, mordere, ildgerningsmænd, der var idømt fæstningsarrest og dømt til at blive slået i jern. Selv om slaverne har ført en fra omverdenen afsondret tilværelse, har man dog i Nyborg næppe kunnet undgå fra tid til anden at se disse triste skikkelser, når de i deres tofarvede fangedragt, formodentlig også på vej til eller fra arbejde på fæstningsværkerne uden for slaveriet i. Slaveriet og den hidtidige hovedvagt blev snart efter nedrevet, og vagtbygningen ved Strandporten blev fra nu af fæstningens hovedvagt. Som sådan blev vagtbygningen ombygget; den fik påført en øverste etage, der senere blev anvendt som militær arrest. På nordsiden udstyredes vagtbygningen med en kolonnade og buegang. I tidens løb har forskellige af hærens afdelinger haft garnison i Nyborg. Til byens væbnede styrker må også henregnes Borgervæbningen, der til en vis grad deltog i bevogtnings- og vagttjenesten. Efter Fæstningens nedlæggelse opløstes Borgervæbningen i Med sin mere end 300 årige tilværelse har Borgervæbningen udgjort et særligt afsnit af byens historie og fortjente nok at få sin egen historie skrevet. I 1842 fik det nyoprettede 3. Jægerkorps garnison i Nyborg, og i en årrække var det Jægerkorpsets grønne uniformer med grøn våbenfrakke, grønne (til paradeuniformen hvide) benklæder og høj sort chakot med pompon, der hørte med til bybilleder. I 1860 nedlagdes samtlige jægerkorps. 3. Jægerkorps blev til 19.

6 infanteribataillon og fremtidig med samme uniform som hærens andre batailloner. I anledning af krigen 1864 blev bataillonen udvidet til et regiment på to batailloner, men efter krigen igen indskrænket til en bataillon, der i 1867 fik navnet 19. Bataillon. Ved garnisonsskiftet i 1913 forflyttedes 19. Bataillon til Vordingborg. I 1865 udvidedes Nyborg Garnison med 7. Infanteribataillon. Bataillonen havde siden krigen været stationeret i Svendborg og fik ny garnison i Nyborg. Ved navngivningen til hærens samtlige afdelinger i 1867 fik bataillonen navnet 7. Bataillon. Ved garnisonsskiftet i 1913 blev også 7. Bataillon forflyttet til Vordingborg. En sidste udvidelse fik garnisonen, da den nyoprettede 25. Bataillon i 1867 blev garnisoneret i Nyborg. Ved garnisonskiftet i 1913 blev bataillonen forflyttet til Næstved. 7., 19. og 25. Bataillon udgjorde oprindelig 1. Halvbrigade af Fynske Brigade, hvis 2. Halvbrigade dannedes af 3 batailloner i Odense. Ved hærordningen af 1842 havde bortfalde, fordi man anså bataillonen kampenhed, men i 1880 ny i regimenter. 1. Halvbrigade vedkommende til 5. Regiment, der udgjorde garnisonen indtil flytningen knyttet et musikkorps på oprindeligt man ladet regimentsbetegnelsen for at være den taktiske organiserede hærens fodfolk på ændredes for Nyborg Garnisons med sine 3 batailloner derefter i Til regimentet var også 20 musikere. I den periode, på hvilken der her tænkes (hvilket vil sige tiden omkring århundredskiftet) var infanteriuniformen en mørkeblå, toradet våbenfrakke med blanke knapper (der daglig skulle pudses ved hjælp af knapgaffel, pudsestål og sandpapir), lyseblå benklæder og hue med bataillonsnummeret. Til udgangspåklædning hørte livrem med blankt spænde og knivbajonet. Det var denne uniform, det i en lang årrække tegnede byens militære ansigt Garnisonens flytning var en følge af hærordningen af Ved denne blev tyngdepunktet i landets forsvar overflyttet til øst for Storebælt til forsvar af Sjælland og rigets hovedstad. Også forskellige af de jyske garnisonsbyer kom derfor til at mærke den med hærordningen følgende nyordning.

7 Det var med sorg, at Nyborg måtte tage afsked med sin garnison, som byen gennem flere århundreder havde delt tilværelse sammen med, og hvor der fra begge sider var skabt mange tilknytningspunkter. Nyborg havde altid været en yndet garnison at blive tilkommanderet. På grund af forfremmelser, forflyttelser o. l. udskiftedes dog officerskorpset med længere eller kortere mellemrum. Anderledes stillede forholdet sig med det daværende faste underofficerskorps, der forblev fast tilknyttet regimentet og derfor ikke forflyttedes; mange af de dygtige underofficerer gled ofte ind i stillinger i det civile liv, eksempelvis som gymnastiklærere ved skolerne (forfatteren mindes med taknemlighed sine egne gymnastiktimer i skolen). Garnisonskommandanten havde sin egen tjenestebolig i Kommandantgården på det daværende torv, men dog i lidt fornem tilbagetrukkethed bag Møllegraven. Det øvrige befalingsmandskorps, officerer så vel som underofficerer, boede dør om dør med det civile borgerskab. Både officerer og underofficerer har da i mange tilfælde også hentet deres hustruer i Nyborg.

8 Også de værnepligtiges indkvarteringsform bevirkede, at byens borgere på nært hold fulgte, for ikke at sige levede med i soldaternes tilværelse. Nu om stunder bygges store kaserner på det offentliges regning. I Nyborg påhvilede indkvarteringspligten kommunen, idet staten til betalte en godtgørelse, der reguleredes efter det til enhver tid aktuelle tal på de indkvarterede. Den tjenstgørende styrke androg i tiden omkring århundredskiftet og lige op til garnisonsflytningen ca. 500 mand i sommerhalvåret og noget mindre om vinteren, og indkvarteringen skete ved indlejning i private ejendomme eller ved, at nogle af kommunens ejendomme stilledes til rådighed. De pågældende lokaliteter indrettedes med belægningsstuer og samlingsstuer for styrker fra op til ca. 100 mand; hvert sted ansattes tillige en marketender. Som sådanne kaserneetablissementer fandtes: Nørrevoldgade 21, og den bagved liggende store ejendom, Madam Legers Kaserne, Havnegade nummer 20, nu glarmester Gregersen, den nu nedrevne gårdbygning ved Østervoldgade 85, hvor senere Tri-renseriet havde til huse, Birkhoved Kaserne, oprindelig Arbejdernes Forsamlingsbygning og fra år 1914 De Gamles Hjem, endvidere Jacobsens Marketenderi, hjørnet af skolegade og Hundeklemmen, og endelig den kommunale kaserne Kongegade 1. Denne ejendom er i sin tid, efter den store ildebrand i Nyborg 1797, opført af den daværende garnisonskommandant, oberst Gyldenkrone. I 1809 købte staten ejendommen, og den hidtidige latinskole, der var oprettet i 1410, fik nu til huse her i Kongegade nr. 1. Den gamle latinskolebygning, der var beliggende nord for kirken, blev nedrevet I 1839 blev latinskolerne i Nyborg, Helsingør og Nakskov nedlagt. Ligesom i nutiden var der også i 1839, megen diskussion om skole- og undervisningsvæsen. Det kan måske derfor være af interesse at høre, at nedlæggelsen af de nævnte latinskoler af Stænderforsamlingen begrundedes med, at der ikke skulle lokkes for mange unge mennesker ind på den studerende vej. Efter nedlæggelsen overtog kommunen ejendommen i Kongegade, hvor der fortsat vedblev at være skole; fra 1842 som realskole, indtil en ny realskole blev bygget på Kongens Bastionsvej og taget i brug Bygningen i Kongegade blev imidlertid fortsat anvendt som skole, lige indtil den nye, store skole på Birkhoved ( Borgerskolen nu

9 Birkhovedskolen ) blev taget i brug efter sommerferien Derefter blev ejendommen i Kongegade overladt til garnisonen og kom som kaserne til at huse værnepligtig ungdom. Indkvarteringen rundt i byen medførte, at det hørte med til det daglige by- og gadelivsbillede, at man så soldaterne stille til tjeneste, så delinger og korporalskaber afmarchere til kompagniets samlingsplads og så dem vende tilbage og træde af ved tjenestens ophør. I rekrutskolens begyndelse (rekrutterne indkaldtes i datiden i april) indskrænkede kompagniernes øvelser sig normalt til at foregå på de faste eksercerpladser ved Landporten, høje og lave plads, hvor den første eksercermæssige indøvelse foregik med kompagnierne opstillet i små troppe og ofte fulgt af de forbipasserende tilskuere. Også garnisonens gymnastikhus ovenover Landporten blev i denne periode flittigt benyttet. Efterhånden som uddannelsen skred frem, gik udrykningen som regel til den store øvelsesplads på Øen eller de derværende skydebaner. I løbet af dagen hændte det ofte, at et kompagni med signalhorn og tromme marcherede gennem byen på vej til eller fra felttjeneste i byens omegn. Trommens marchrytme og signalhornets toner gav genlyd i byens gader og kaldte folk til vinduer og døre. En endnu større oplevelse var det dog, når den samlede bataillon med regimentsmusikken i spidsen marcherede gennem byen. De årlige rekrutindkaldelser omfattede normalt kun den ene af regimentets batailloner. I sommerens løb afholdt rekrutbataillonen sædvanligvis sin første samlede udrykning på mindedagen for Fredericiaslaget den 6. juni Samlet øvelse i bataillon fandt normalt ellers først sted senere på rekrutskolen samt i genindkaldelsesperioden (en snes dage i september oktober) med mandskab indkaldt til fortsat øvelse. Garnisonens forøgelse i genindkaldelsestiden mærkedes tydeligt i byen. I genindkaldelsens første halvdel afholdtes i garnisonens omegn øvelser i regiment og bataillon som indledning til de egentlige efterårsøvelser, under hvilke afdelinger fra samtlige garnisoner samledes forskellige steder i landet til øvelser i større enheder. Genindkaldelsen skabte forøget liv i byen, til gengæld

10 føltes byen under regimentets fraværelse til de store samlede øvelser stille og forladt lige indtil regimentet igen skabte liv og farve i bybilledet. Under øvelserne i garnisonens omegn hændte det ofte, at en bataillon havde fået stillet regimentsmusikkorpset til rådighed og med dette i spidsen vendte den tilbage til garnisonen efter øvelsens afslutning og derefter troppede af på Torvet ved Rådhuset. Når bataillonen medførte sin fane, hørte til aftropningen også udførelsen af det til fanens aflevering hørende ritual. Fanen eller et dertil svarende banner har fra de ældste tider været et samlingspunkt for de kæmpende tropper. I de hvervede troppers tid kunne fanerne have højst forskellige aftegninger og mønstre. Ved hærordningen af 1842 tildeltes der hver bataillon en fane med Dannebrog som fanedug. Uforandret siden 1842 har fanedugen i øverste indvendige felt ligesom i nutiden været udstyret med et kronet, kongeligt monogram og i feltet herunder med afdelingens nummer. Korsets form i den militære fane kan for udenforstående måske forekomme lidt ejendommelig, for så vidt som korset i sin form afviger lidt fra korset i det almindelige Dannebrog. I den militære fane er korsets arme ganske svagt indadbuede, hvorved korsarmens bredde bliver lidt smallere i fanedugens midte end ved yderkanterne. Denne form bestemtes i sin tid af kongen, Christian VIII, og kan måske sættes i forbindelse med formen af korset i Dannebrogsordenen. Ved hærordningen af 1951 skete der den forandring, at det fremtidig er regimentet, der er faneførende enhed og ikke mere bataillonerne. Samtidig afskaffedes de siden 1842 eksisterende bataillonsnumre, idet regimentets 3 batailloner fremtidig nummereres som 1., 2. og 3. bataillon. Fanens plads var fra gammel tid, da der kæmpedes i sluttet orden, i afdelingens midte. I nutiden gælder dette kun ved eksercermæssige opstillinger, til parader o.l. eller således som det var tilfældet, når bataillonen stod opstillet på Torvet i Nyborg. Faneceremonien forløb således, at bataillonen på bataillonschefens kommando præsenterede gevær, hvorefter fulgte ordren: Fanen til højre fløj. Under kommando af faneløjtnanten (i reglen bataillonens yngste løjtnant) førtes fanen derefter i langsomt marchtempo langs bataillonens front hen til højre fløj, medens musikkorpset spillede Fanemarchen.

11 Dermed var faneceremoniellet til ende. Fanen tildækkedes, og et fanekommando under bataillonsadjudanten førte fanen til bataillonskontoret, hvor den til daglig opbevaredes. Betydningen af 5. Regiments musikkorps for både byen og garnisonen kan ikke noksom understreges. Det er ikke for meget sagt, at musikkorpset fyldte byen med musik. Der var musicering rundt i byen på flere af ugens hverdage og om ikke andre steder så strømmede tonerne dagligt ud fra Musikstuen, musikkorpsets øvelseslokale, der en tid havde til huse i den tidligere nævnte ejendom Kongegade nr. 1. Foran Kommandantgården på Torvet musiceredes en gang ugentlig på hverdage samt søndag middag. Denne koncert samlede altid et større publikum. Strøget fra Nørregade midt hen over torvet til Møllebroen var ved denne lejlighed en yndet og tæt befolket promenade for den nyborgungdom af begge køn, der gerne ville høre musikken men måske også gerne ses og måske håbende på en lille flirt. Sagt i korthed så leverede regimentsmusikken overalt, hvor der måtte være lejlighed dertil, det festlige indslag i byens liv; det være sig for eks. ved koncerterne i Christianslund. Koncerterne fandt sted fra den dengang eksisterende pavillon på plænen foran det gamle badehotel. Plænen her med restaurantens mange småborde var på koncertdage og - aftener vel nok nyborgensernes mest søgte og skattede udflugtssted. Det var en tidsalder, hvor det endnu var påkrævet ved sådanne lejligheder at være i al fald sømmeligt påklædt. Publikum var, om ikke i festdragt, så dog måske i noget, der nærmede sig søndagstøjet. En påklædning med åbentstående skjorte, uden flip og slips ville være anset for så upassende og stridende imod al velopdragenhed, at det lå uden for muligheden af, hvad der kunne tænkes. Til det civilklædte musikkorps påklædning hørte ved denne lejlighed høj hat. Korpsets populære og meget dygtige dirigent Aug. Th. Knudsen modtog med megen værdighed det store publikums hjertelige bifald for de altid både lødige og underholdende musiknumre. Som endnu et ganske enkelt, men tydeligt eksempel på musikkorpsets betydning talrige andre kunne dog nævnes skal blot omtales musikkorpsets medvirken, når omrejsende teaterselskaber gæstede byen. Ganske uanset den dramatiske side af sagen, så kunne succes en godt være betinget af, at programmet oplyste, at 5. Regiments Musikkorps medvirker.

12 På baggrund af, hvad der foran er skrevet om den gamle garnisonsby, turde det være forståeligt, at minderne derfra er mangfoldige. Lad mig have lov at dvæle ved endnu et enkelt træk i garnisonsbyens liv, idet der her tænkes på Hovedvagten i Adelgade, og hvorledes denne til visse tider ligesom blev midtpunktet i byens og garnisonens liv. Vagtbygningen i Adelgade var, som foran meddelt, ikke Fæstningens oprindelige Hovedvagt. Som sådan fremtræder den først fra omkring 1852, da den overtog de til Hovedvagten knyttede opgaver. I navnet Hovedvagt ligger, at denne vagt var centrum for Garnisonens vagttjeneste og dermed for alt, hvad der vedrørte tilsyn med og bevogtning af garnisonens depoter m.m. Hovedvagten i Adelgade kunne vel ikke siges at være en stilren, smuk bygning; men med det svajede, blå teglstens tag, sin kolonnade på nordsiden, de i stenbroen her nedstøbte geværstøtter og endelig det røde skilderhus ved nordvesthjørnet stod Hovedvagten dog som et karakteristisk, og man kan vist sige malerisk tilbehør til den gamle fæstningsby. Hovedvagtens styrke bestod af 10 mand med en sergent som vagtkommandør. Fra Hovedvagten udstilledes 3 enkeltposter (skildvagter) nemlig en post ved selve Hovedvagten, benævnt Post for Gevær, en post ved Slottet ( Tøjhuset ), der rummede garnisonens munderingskamre med våben, uniformer m.m., og endelig en post på volden ved Landporten med garnisonens gymnastikhus, der ligeledes rummede forskelligt materiel. Vagtholdet afløstes hver dag efter datidens tidsbetegnelse kl. 3 eftermiddag. Når det nye vagthold nærmede sig, trådte det gamle vagthold til gevær foran vagtbygningen, og de to vagthold blev så stående opmarcheret med front imod hinanden, indtil postafløsningen havde fundet sted. Så afmarcherede det gamle vagthold til sine kvarterer, og det nye vagthold indrettede sig i vagten. Efter vagtovertagelsen forløb døgnet normalt med, at der hver anden time udsendtes en patrulje 1 fører og 2 mand. med afløsningsmandskab til posterne ved Slottet og ved Landporten. Også disse patrouillers regelmæssige march døgnet rundt igennem byen hørte med til garnisonsbyens rytme. Som mellemspil i vagttjenestens ensformighed kunne indtræffe, at vagten måtte træde til gevær for at honorere et forbimarcherende kommando eller i anledning af, at vagten blev inspiceret, om dagen af vagtinspektøren, en kaptajn, og om natten af runden, en løjtnant. Det postfrie mandskab, måtte ikke forlade vagten. I godt vejr kunne man se dette mandskab sidde på bænken i kolonnaden og betragte det folkelivsbillede, der udfoldede sig i Adelgade. De sene lukketider, der i datiden var gældende for butikshandelen, kunne bevirke, at gadelivet fortsatte til hen på aftenen; men stilhed og ro prægede dog bybilledet, når det sidste lille skuespil udfoldede sig ved Hovedvagten, nemlig når retræten blev blæst kl. 22 og dermed afsluttede byens og garnisonens dag. Det er en flere århundreder gammel og for Nyborg vistnok ganske særlig skik, at der ringes med kirkeklokken kl Hvor langt denne skik går tilbage i byens og fæstningens historie vides ikke; men det er i al fald en skik, der hører med til Nyborgs historiske særpræg. Det påhvilede Post for gevær ved de givne lejligheder at kalde vagtmandskabet ud. Lidt før kl. 22 kunne man da høre skildvagten råbe til gevær, hvorpå vagtmandskabet tumlede ud og trådte an på linje foran vagtbygningen. Det første led i aftenens ritual bestod i, at vagtkommandøren udgav det for natten gældende feltråb, der i lukket kuvert forinden var tilgået fra garnisonskommandanten. Feltråbet grundede sig på en fra gammel tid

13 herskende bestemmelse, der skulle hjælpe skildvagten til i krig i mørke at skelne ven fra fjende og i øvrigt at hindre ukendte personer i at nærme sig og forulempe posten. Når nogen ukendt nærmede sig, skulle skildvagten afkræve ham feltråb ved at råbe feltråb. Udgivelse af feltråbet foregik på den måde, at vagtkommandøren gik hen til højre fløjmand og hviskede feltråbet ind i øret. Feltråbet bestod kun i et enkelt ord, som regel et personnavn. Feltråbet gentoges nu, hvisket ind i øret fra mand til mand, hvorefter vagtkommandøren gik hen til venstre fløjmand, og denne hviskede nu feltråbet til vagtkommandøren, der på denne måde fik kontrol med, at feltråbet var gået rigtigt igennem. Nu meldte en af Musikkorpsets yngre musikere, eventuelt en menig reservehornblæser, sig til vagtkommandøren og trådte ind på vagtholdets højre fløj. Hovedvagten lå i den sydlige ende af Adelgade og Kirken i den nordlige, kun få minutters gang fra hinanden. Musikeren ventede allerede med signalhornet for munden, og da kirkeuret var faldet i slag, lød retrætens toner ud over den stille by. Man skal vistnok selv og helst fra barndommen have oplevet at høre retræten blive blæst for til fulde at forstå den stemning, som retrætens toner kan vække og udløse. Der var altid nogle tilskuere, der overværede det lille militære skuespil. Man gik aftentur, og fra Hovedvagten fortsatte man ud af den gamle Midtermole for at vende molen. I tiden omkring århundredskiftet plejede Nyborg om sommeren at få besøg af orlogsskonnerten Ingolf, der med kadetter ombord lå opankret ude på fjorden. Fra spidsen af molen kunne man i sommeraftenen glæde sig over synet af det smukke, hvide orlogsskib med den elegante gammeldags tilrigning med master og ræer. Så gik man tilbage, passerede måske igen Hovedvagten, hvor skildvagten nu gik sin ensomme tur omkring vagtbygningen. Var det koldt, havde han måske iført sig den tunge, røde skilderkappe, der til dette formål hang i skilderhuset. Natten på Hovedvagten forløb som dagen med udsendelse af postafløsninger hver anden time. Det postfrie mandskab skulle forblive påklædt med lædertøj påspændt, men havde lov til at sove i de i øvrigt alt andet end magelige vagtstole. Garnisonens dag begyndte med, at reveillen blev blæsts om sommeren kl. 5, om vinteren lidt senere. Lidt før reveillen skulle blæses, kunne man høre Post for Gevær råbe Til Gevær, og det søvndrukne mandskab tumlede ud. En musiker meldte sig til vagtkommandøren, og efter kirkeurets slag lød reveillens langtrukne toner ud over den i al fald kl. 5 endnu stille by. I forbindelse med postafløsningen blev reveillen ligesom det havde været tilfældet med retræten gentaget både ved Slottet og på volden ved Landporten. Medens retræten betyder, at soldaten nu skal være i sit kvarter, betyder reveillen, at han nu har lov til at forlade dette.

14 Ved 5-tiden hvilede det meste af byen endnu i søvnens arme; ved 7-tiden kunne man se de mere morgenduelige på vej enten det nu var af pligt eller frivilligt; ved 8-tiden begyndte forretningerne at åbne og skolebørnene at gå til skole. På de historiske mindedage gik musikkorpset Tappenstreg igennem byen. Orden Tappenstreg er dannet af det tyske Zapfenstreich. Det var i landsknægttiden et signal, der angav, at al udskænkning af drikkevarer om aftenen til soldaterne nu skulle ophøre. Tappen blev slået i tønden. Tappenstregen blev senere afløst af Retræten, der som regel er et hornsignal. I nutiden betegner Tappenstregen for så vidt traditionen stadig bevares, at det militære musikkorps marcherer gennem garnisonen og slutter af med at blæse retræten på kasernen eller som i garnisonstidens Nyborg ved Hovedvagten. At dagen for Slaget ved Nyborg den 14. november 1659 altid mindedes med Tappenstreg behøver vist næppe at nævnes. Med et lille suk kan det måske tilføjes, at da byens jubilæumsfestligheder i 1971 var ved at ebbe ud, kunne der måske være opstået den tanke, at man imellem de afsluttende festligheder kunne have foranstaltet en Tappenstreg den 14. november til erindring både om Slaget ved Nyborg og om byens mangeårige tilværelse som garnisonsby. Tappenstregen forløb i byen på den måde, at regimentsmusikkorpset og et kommando på en snes mand kommanderet af en af garnisonens løjtnanter om aftenen stillede på Torvet ved Kommandantgården. Efter udførelse af nogle musiknumre marcherede Paraden under fuld musik gennem byens gader, idet der forskellige steder blev gjort Holdt og udført nogle numre. Paraden var på sin vej fulgt af et stort opbud af alle aldersklasser, men vel nok mest ungdom, der fandt det som en ekstra fornøjelse at blive klemt sammen i de snævre gader ad hvilke Paraden passerede. Tid og rute for Tappenstregen var således tilrettelagt, at Paraden lidt før kl. 22 kunne opmarchere foran Hovedvagten, hvis vagtstyrke i forvejen var trådt til gevær. Ventetiden inden kl. 22 udfyldtes med musik, og i det øjeblik, kirkeuret havde runget sine 10 slag, blæstes retræten af det samlede musikkorps. Dermed var Tappenstregen forbi. Paraden marcherede bort, og folkemængden spredtes. Postafløsningen foregik på sædvanlig måde, og aftenens stilhed sænkede sig over byen. Det var naturligvis festligt, når retræten blev blæst af det samlede musikkorps; men er man opvokset med retræten, så taler den i ikke mindre grad til en, når den fra det enkelte signalhorn toner ud i aftenstilheden. Garnisonens styrker (KMP = kompagni) For at kunne bevare overblikket ved brugen af de gamle navne, tilføjes de senere bataljonsnumre Periodevis dele af Dronningens Livregiment 17. B Et KMP af 2. Fynske Nationale regiment til Fods, der 1676 blev indlemmet i 1. Fynske 4. B KMP er af Fynske KMP er af Fynske Prins Frederiks Regiment. 2. B

15 Bataljon af Fynske 4. B Bataljon af 1. Danske Infanteri regiment, 1735 kaldet Slesvigske Geworbnei Infanteri Regiment 9. B Nogle KMP er af Marineregimentet 7. B KMP er af Sjællandske Geworbne infanteri Regiment. 5 B KMP af Garnisonsregimentet. Opløst ? 2 KMP er af Holstenske Geworbne Infanteri Regiment, som blev opløst ? ESK af Fynske Geworbne Dragonregiment, 1772 kaldt Fynske Regiment Ryttere, 1785 Fynske Regiments Dragoner 6. DR Nyborg Garnisonskompagni, oprettet marts 1774, flyttet til Korsør maj Opløst ½ Fynske Geworbne infanteri regiment, oprettet 1764 som Delmenhorstske Geworbne Infanteri Regiment. Opløst Sjællandske Jægercorps 18. B Detachement af 13. batteri og et KMP detacheret fra Fredericia? Jægercorps. Fra B. 19. B Bataljon 7. B Bataljon 25. B Fynske Brigades Stab Fynske Halvbrigades Stab Regiments Stab ii

16 i Der var til næsten alle landets fæstninger knyttet et slaveri. En nærmere behandling af slaverne og deres forhold hører ikke hjemme her. Alligevel kan det måske være af almindelig interesse at høre blandt andet om slavernes fangedragt: En beretning fra 1781 oplyser, at fangerne var klædt i en brun trøje med røde ærmer, og at også benklæderne var i to farver. I 1794 sker der den forandring, at benklæderne nu laves af helt ensfarvet klæde; det samme kan måske også have været tilfældet med trøjen, selv om denne ikke omtales. Forandringen bibeholdes dog ikke; thi i 1819 omtales fangedragten at være lavet af rødt og gråt slaveklæde. I 1821 sker der endelig den forandring, at det røde klæde ombyttes med mørkebrunt. Dette skete, fordi det mørkebrune klæde var billigere, samt fordi rødt var armeens hovedkulør og derfor ikke burde anvendes til slaver. Dersom man til påklædningen også vil medregne jernene, så omfattede disse blandt andet jernlivbånd (med lås), fangekæder med ben- og håndskiller til fod- og håndbøjler, lårskinner, halsjern m. m. Da der i Nyborg i 1739 afleveredes 30 fanger fra Bremerholm til Nyborg fæstning, kvitteredes der samtidig for lige så mange livbånd og fodbøjler. ii Afskrift fra: De jysk- fynske styrkers DOMICILER III, Vestre Landsdelskommando, 1976 Afsløring af Christian den IX statuen på Torvet foran Kommandantboligen. 1908

Kongevagt på Amalienborg

Kongevagt på Amalienborg Kongevagt på Amalienborg Her kan du se, skridt for skridt, hvordan et vagtskifte på Amalienborg udføres, når regenten er på slottet. Se hele forløbet, lige fra gardernes påklædning kontrolleres på Livgardens

Læs mere

Mindehøjtidelighed og parade ved. ved Trænregimentet. Af Uffe Uhler. Der var indbudt til mindehøjtidelighed

Mindehøjtidelighed og parade ved. ved Trænregimentet. Af Uffe Uhler. Der var indbudt til mindehøjtidelighed Mindehøjtidelighed og parade ved Trænregimentet Af Uffe Uhler Der var indbudt til mindehøjtidelighed og fødselsdagsparade ved Trænregimentet torsdag den 7. maj. Vores forenings fane var sammen med fanerne

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? -

Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Hæren bestod af: Infanteriet Rytteriet Artilleriet Ingeniørkorpset Vejkorpset Indtil ca. 1800 Da havde mange kompagnier navn efter kompagnichefen. Indtil

Læs mere

Jubilarstævne 2013 Af Uffe Uhler

Jubilarstævne 2013 Af Uffe Uhler Jubilarstævne 2013 Af Uffe Uhler Sikke et godt jubilarstævne, det blev i år. Dagen lørdag den 28. september oprandt med det dejligste solskin, som varede ved hele dagen. Det blev en af disse herlige lune

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Afsnit 13. 13. CEREMONIEL, del 4. Årgangsparade

Afsnit 13. 13. CEREMONIEL, del 4. Årgangsparade 13. CEREMONIEL, del 4 Årgangsparade a. Årgangsparade afholdes den første søndag i maj på Livgardens Kaserne i København. Alle gamle gardere kan deltage, ligesom pårørende er velkommen til at møde op og

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Vejledning for fanebærere

Vejledning for fanebærere Vejledning for fanebærere og ceremoniel 1. Opstilling til parade Faneløjtnant og fanebærer med tildækket fane træder an på paradens højre fløj. Fanen tages ved fod. Inden fanen afdækkes kommanderes:»paraden

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Marinehjemmeværnet og Kapsejladsen Sjælland Rundt. Jeg blev fartøjsfører for MHV 61 i August 1971, først dog som menig fører (!). Men min anden store interesse, sejlads med sejlbåde, bevirkede at jeg deltog

Læs mere

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Lørdag d. 22. september 2012 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2012 indbydes

Læs mere

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner ORIENTERINGSDAG ved 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner Lørdag d. 21. september 2013 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2013 indbydes

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 Barndommens land Nu er jeg en mand. Tit har jeg lyst til at

Læs mere

Hist hvor vejen slår en bugt, ligger TUNG TRANSPORT så smukt.

Hist hvor vejen slår en bugt, ligger TUNG TRANSPORT så smukt. Hist hvor vejen slår en bugt, ligger TUNG TRANSPORT så smukt. Udfordringer i dagligdagen kan der jo være nok af. Men selvom uniformerne er ens, så er opgaverne og dagligdagen det meget sjældent, rundt

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS

FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS Tekst og billeder: Preben Eriksen Lidt tilfældigt kom jeg i kontakt med én i Odense. Jeg spurgte, om han havde Frihedskæmperarmbind, hvortil han svarede:

Læs mere

Lidt om Henrettelser, særlig for Kastellets. Vedkommende

Lidt om Henrettelser, særlig for Kastellets. Vedkommende Lidt om Henrettelser, særlig for Kastellets Vedkommende af Victor Krohn 1907 Nærværende artikel, er oprindeligt udgivet i 1. Regiments Soldaterforenings medlemsblad Kastellet", Nu afskrevet og tillempet

Læs mere

Gardehusarregimentets Historiske Samling

Gardehusarregimentets Historiske Samling Gardehusarregimentets Historiske Samling Introduktion til Historisk Samling Antvorskov Kaserne Slagelse Information: I Historisk Samling kan du få ny viden om et gammelt regiment, om dets historie og om

Læs mere

Beringsminde-Nyt www.beringsminde.dk

Beringsminde-Nyt www.beringsminde.dk Beringsminde-Nyt www.beringsminde.dk 36. årgang nr. 3 December 2012 Vinterudgave Referat fra generalforsamlingen er at finde på foreningens hjemmeside www.beringsminde.dk. Det bli r måske hurtigt en kold

Læs mere

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner ORIENTERINGSDAG ved 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner Lørdag d. 6. april 2013 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold februar 2013 indbydes

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Hærens Signaltekniske Tjeneste. (HSGT). Army Signal Technical Service.

Hærens Signaltekniske Tjeneste. (HSGT). Army Signal Technical Service. Hærens Signaltekniske Tjeneste. (HSGT). Army Signal Technical Service. Hærens Signaltekniske Tjeneste, HSGT stod for alt vedrørende hærens elektroniske udstyr. Det hørte under Generalinspektøren for Telegraftropperne

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Markerinper ved Monument for Danmarks internationale Indsats. Kategori 1. Officielt arrangement uden deltagelse/overværelse af særligt inviterede m.m.

Markerinper ved Monument for Danmarks internationale Indsats. Kategori 1. Officielt arrangement uden deltagelse/overværelse af særligt inviterede m.m. 5. september 211 Markerinper ved Monument for Danmarks internationale ndsats Kategori 1. Officielt arrangement uden deltagelseoverværelse af særligt inviterede m.m. Eksempel. Kranselægning i forbindelse

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Hvad skunken gemte. en krigshistorie

Hvad skunken gemte. en krigshistorie Hvad skunken gemte en krigshistorie En vadsæk fra 2. Verdenskrig så dagens lys efter 42 års glemsel i skunken under taget på Sct. Hans Skole, da nysgerrige elever søgte locations til en gyserfilm. 1/24

Læs mere

100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning

100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning 100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning Borgmester Lars Krarup (V) ledsagede dronning Margrethe tværs over torvet, efter jubilæumsgudstjenesten i Herning Kirke, på vej til byens officielle frokost,

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Stiftelsesfesten 2013 Af Uffe Uhler

Stiftelsesfesten 2013 Af Uffe Uhler Stiftelsesfesten 2013 Af Uffe Uhler Stiftelsesfesten 2013 var helt som stiftelsesfesten plejer at være næsten da. Den blev holdt den første lørdag i april i stedet for den sidste lørdag i marts, hvor den

Læs mere

Tusind og en nat. Udvalgte fortællinger. Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen. forlaget vandkunsten

Tusind og en nat. Udvalgte fortællinger. Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen. forlaget vandkunsten Tusind og en nat Udvalgte fortællinger Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen forlaget vandkunsten Denne bog bygger på den danske arabist Johannes Østrups oversættelse fra

Læs mere

200 skuespillere og statister genopfører

200 skuespillere og statister genopfører Sønderborg Centrum Kl. 14.00-18.00 Optakt til 1864 Markedsdage De 20 markedstelte opstilles og åbner på Rådhustorvet, Rønhaveplads og Apotekerhaven. Skuespillere og statister deltager først fra lørdag.

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Reykjavik Marathon 2014

Reykjavik Marathon 2014 Reykjavik Marathon 2014 Af Henriette Lau og Lasse Andersen Den 22. august satte vi os i flyet for at rejse til Island, hvor Reykjavik marathon ventede. Løbet i Reykjavik bød både på 10km, halvmarathon,

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Største operative enhed i hjemmeværnet var kompagniet

Største operative enhed i hjemmeværnet var kompagniet 1 Fakta om Hjemmeværnet 1949 1956 Lars Ellgaard Thursday, July 18th, 1957 Af: Søren Østergaard: Træk af Hjemmeværnets historie 2005 Hjemmeværnet var organiseret i 8 regioner. Disse regioner var så opdelt

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken.

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken. 63 år 30. april 2009 Kong Carl XVI Gustaf Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim. Den svenske konge, Carl Gustaf, født 30. april 1946 fyldte 30. april 2009, 63 år. Fødselaren blev fejret på det kongelige

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Præsenterer. En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0

Præsenterer. En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0 Præsenterer En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0 1 Indhold Grupper, racer og karakterer... 3 MENNESKE (samt Højlændere og Dværge)... 4 ELVER (Skovelver og højelver)...

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Beretningsprotokol for Randbøldal Idrætsforening fra 1. maj 1927

Beretningsprotokol for Randbøldal Idrætsforening fra 1. maj 1927 Beretningsprotokol for Randbøldal Idrætsforening fra 1. maj 1927 Tegning over boldbanerne i Lille Lihme Fodbold på sportspladsen i Rodal Sæson 1927. Årets 1. fodboldkamp blev spillet i Vandel. Det var

Læs mere

Den nationale flagdag i Nordjylland Af Uffe Uhler

Den nationale flagdag i Nordjylland Af Uffe Uhler Den nationale flagdag i Nordjylland Af Uffe Uhler Flagdagen den 5. september i år bød vores forening på det dilemma at skulle være til stede ved to arrangementer på samme tid, dels i Aalborg og dels i

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 70 mennesker fra Snaptun var mødt frem til afsløringen af to Snaptun-sten. En står på Snaptunvej ved byskiltet og en står på Tønballevej ligeledes

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) ****

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) **** 70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest (Det talte ord gælder) **** 9. april går flagene på halv i Danmark. Fra solen står op til klokken slår 12, hænger Dannebrog på halv på tusindvis af flagstænger

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Bedsteforældrene Rasmus og Anne Marie (side 1) Jeg holdt meget af at gå tur med mor om eftermiddagen, hver uge var vi en tur i Dronningensgade. Vi gik altid

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Roms fontæner og pinjer

Roms fontæner og pinjer Roms fontæner og pinjer På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille to forskellige musikværker.

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

VELKOMMEN TIL 2 HBU ESKADRON UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT

VELKOMMEN TIL 2 HBU ESKADRON UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT 2 ESK(HBU)/V UDDBTN/JDR Dragonkasernen 7500 Holstebro Tlf. 7282 3631 VELKOMMEN TIL 2 HBU ESKADRON UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT 1. SITUATION: Du er tilsagt at skulle aftjene din værnepligt

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

FORÅR 2014 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

FORÅR 2014 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 FORÅR 2014 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 7.1. Dengang Fyn kom på skærmen -en fortælling om TV2/Fyns første år v/ Ebbe Larsen, TV2/Fyns første direktør. I januar 1989 begyndte TV2/Fyn

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

Fynske Livregiment i krig og fred.

Fynske Livregiment i krig og fred. Fynske Livregiment i krig og fred. Fynske Livregiment, der blev oprettet på Christian IV ordre den 17. november 1614, var i sin tid et af landets to ældste regimenter. I 377 år tjente dets faner som samlingsmærker

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Indhold Forklaring til kortene Antal trylletricks Spillets mål Trick nr. 1: BANK PÅ BUNKEN Materiel Hemmelig forberedelse

Indhold Forklaring til kortene Antal trylletricks Spillets mål Trick nr. 1: BANK PÅ BUNKEN Materiel Hemmelig forberedelse DK Fra 8 til 99 år 1 tryllekunstner + publikum Indhold: 61 kort (et spil med 48 kort + 6 kort med bagside på begge sider + 1 kort kort + 6 tryllekort med gule pailletter) Forklaring til kortene: 4 familier

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

KRIGEREN OG GLASTELEFONEN

KRIGEREN OG GLASTELEFONEN 82 Take a walk on the wild side: KRIGEREN OG GLASTELEFONEN 83 Jeg har besluttet mig for at tage imod Vibeke på den bane, hun befinder sig på. Fuldstændig åben og på hendes præmisser. Sharma Kunsang rapporterer

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Sanitetskompagniet

Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Sanitetskompagniet Indledning Sanitetskompagniet var en miniatureudgave af Hærens Lægekorps og havde det lægefaglige ansvar for sanitetstjenesten ved Brigaden. Alt sanitetspersonel (læger, underlæger, sygepassere, sygebærere,

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund:

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund: BILAG F. 9. JUNI 2011 VEDR. KONKRET UDPEGNING AF BYGGEFELTER FOR SELVBYGGERHUSE PÅ CHRISTIANIA KULTURARVSSTYRELSEN FORTIDSMINDER H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen er blevet

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Kronprinsesse Mary på skoleudflugt i Næstved

Kronprinsesse Mary på skoleudflugt i Næstved Kronprinsesse Mary på skoleudflugt i Næstved Mandag den 6. oktober 2014 Foran skolen på Skt. Peders Kirkeplads i Næstved blev kronprinsesse Mary modtaget af undervisningsminister Christine Antorini og

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 30. november 2014 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække Salmer. DDS 74 Vær velkommen Dåb DDS 84 Gør døren høj - - - DDS

Læs mere

Maj Dragon info nr. 1 2013

Maj Dragon info nr. 1 2013 1 DRAGON INFO No. 1 Maj Dragon info nr. 1 2013 Dragon-info er et elektronisk nyhedsbrev tiltænkt reservepersonel ved Jydske Dragonregiment (JDR) og sammenlagte regimenter, tjenstgørende dragoner ved skoler

Læs mere

ERINDRINGSMEDALJE 1864

ERINDRINGSMEDALJE 1864 ERINDRINGSMEDALJE 1864 UNDERSKRIFTER Ansøgningerne om en erindringsmedalje blev primært indsendt til Krigsministeriet. Herfra blev de videresendt til den enhed, som lå inde med arkivet efter det regiment

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

udsagn oplevet adskilligt mere end flertallet af modige mænd. Hans eget heltemod havde fået flere alvorlige ridser de forudgående minutter.

udsagn oplevet adskilligt mere end flertallet af modige mænd. Hans eget heltemod havde fået flere alvorlige ridser de forudgående minutter. Båden 1 Kapitel 2 Monsieur Valentins hår var redt tilbage med en blanding af parfumeret hårvand og klistret blod. En næse, der virkede for stor til det smalle ansigt, trak vejret anstrengt, mens han forsøgte

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere