Hvidbog Høringssvar fra Hørings Portal. for London Minings ISUA projekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvidbog Høringssvar fra Hørings Portal. for London Minings ISUA projekt"

Transkript

1 Hvidbog Høringssvar fra Hørings Portal for London Minings ISUA projekt Udarbejdet af London Mining Version 13 marts

2 Indholdsfortegnelse 1. Hans Jørgen Løvstrøm Tom Pele Olsen NAPP (Lars P. Mathæussen og Johannes Heilman) Marc Defourneaux Flemming Hybholt Peter Oluf Holm Meyer Knud Seblon Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Knud Seblon II GEUS Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik, Afdelingen for Infrastruktur, Klima og Energi ICC og WWF Flemming Hybholt Landslægeembedet TIMMIAQ Grønlands Arbejdsgiverforening Kommuneqarfik Sermersooq SIK Departementet for Sundhed

3 21. Nuuk Fjords Venner Janus Kleist Arbejdstilsynet KANUKOKA A. KANOKOKA (Bilag A Qaasuitsup Kommunia) B. KANOKOKA (Bilag B Qeqqata Kommunia) Birger Poppel Avataq Råstofskolen i Sisimiut Jacob Mathiassen Jakob Mathiassen II Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN) Dep. for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø (NNPAN) Peter Barfod Grønlands Politi DCE/GN kommentarer til VVM for ISUA projektet Forkortelser BMP DCE GN Råstofstyrelsen Nationalt Center for Miljø og Energi Grønlands Naturinstitut 3

4 1. Hans Jørgen Løvstrøm Nr. Spørgsmål London Minings svar Kommentarer fra BMP og DCE/GN Ændring i VVM/VSB 1.1 Jeg sender hermed mit forslag: Da Nuuk Fjord er begyndt at får Storis, vil jeg foreslå at lastehavnen flyttes. Fordi Fiskefjorden i f.m. olivine minen er blevet brugt til sejlads og ingen storis. Da Qugssuk, Ilulialik, Aningaannaq er store rensdyrområder skal stedet ikke bruges. Udvælgelsen af stedet for placeringen af havnen er en større ingeniørmæssig øvelse, hvor der skal tages hensyn til mange faktorer. SNC Lavalin har brugt mange ressourcer på at finde det bedst egnede sted for Isua projektets havn, og har i den forbindelse omhyggeligt overvejet flere alternativer. Qugssuk blev valgt som det bedste sted til havnen fordi (1) is forholdene er gunstige i denne del af Godthåbsfjorden gennem hele året, (2) store bulk carriers vil let kunne nå frem gennem den dybe og brede fjord, (3) landområdet ved Qugssuk er relativt fladt, hvilket gør det lettere at opføre bygningerne i forbindelse med havnen, og (4) udgiften til vej og rørledning til minen vil være lavere. DCE/GN: Hans Jørgen Løvstrøms forslag vil give en mindre påvirkning af området ved Qussuk. DCE/GN vurderer at den foreslåede placering med tilhørende ændret vejføring vil have tilsvarende negative effekter på rendyrbestandens anvendelse af området. Den foreslåede vejføring går langs med rensdyrs vandringsruter, mens en vej til Fiskefjord vil være på tværs. I VVM rapporten er det desuden beskrevet, at påvirkningen af rensdyr vil være begrænset til et ret lille område. Ud over de ovennævnte grunde skal det bemærkes, at Fiskefjorden er meget smal. Det betyder, at et sikkert anløb til det havneområde, som er foreslået af Jørgen Løvstrøm, med store bulk carriers vil være meget 4

5 tvivlsom. 1.2 Der skal laves en Pontonbro (store pramme kan laves om til broen og da Tasersuaq er ferskvand vil materialet ikke ruste). (Jeg har set på TV, at det amerikanske militær hurtigt kan lave pontonbroer til overgang tanks m.m.) iørfirmaet SNC Lavelin har haft til opgave at foretage en meget omhyggelig gennemgang af alle ingeniørmæssige forhold vedrørende projektet. Det foreslåede koncept er ikke teknisk mulig og vil ikke give en sikker løsning. De geotekniske forhold er blevet undersøgt meget grundigt for at sikre, at de opfylder de krav det stilles i forhold til projektets design DCE/GN: Intet miljømæssigt aspekt. Da indlandet i Qugssuk (Narsarsuaq?) er blødt jord (mudderagtigt) vil det være meget vanskeligt (at bebygge) og meget kostbart. 5

6 2. Tom Pele Olsen Nr. Spørgsmål London Minings svar Kommentarer fra BMP og DCE/GN Ændringer til VVM/VSB 2.1 Den økonomiske gevinst ved ISUKASIA hvad er det Kan i give en fyldestgørende redegørelse ud af dette? Der bliver nævnt 32 milliarder i indtægt link: Økonomiske gevinster vil blive genereret fra begyndelsen af anlægsfasen, dette vil ske i form af indkomst skat også fra udenlandske medarbejdere. DCE/GN: Intet miljømæssigt aspekt. B8vurderinger/2012/~/media/Naalakkersuisut/Raast o f/hoeringsportal/udnyttelsestilladelse%20london%2 0Mining/Borgerm%C3%B8de%201/Referat%20Borger m%c3%b8de%20i_dk.ashx) Men det fremgår ikke detaljeret hvordan udbyttet vil blive betalt, er det efter først 30 år udbyttet kommer el. allerede 5 /10 år? hvad er det årlige udbytte? 'Da direktøren i London Mining fremlagde, nævne han at Grønland vil få 32 milliarder i indtægt. Vi ved at der ellers er anlagt olivinmine, hvor man har varslet at dette vil give indtægter i 80 år. På grund af verdensmarkedsforhold varede dette kun i 4 år. Kan London Mining garantere at Grønland får 32 milliarder Derudover vil London Mining betale udbytteskat efter at driften har været i gang i et år samt selskabsskat efter 3 til 4 års drift, når investeringerne er afskrevet. Samtidig vil underleverandører til projektet betale skatter af deres profit. Dette gælder både for udenlandske og grønlandske selskaber. Det betyder at skatter betalt af underleverandører vil blive betalt allerede fra et år efter anlægsfasen er påbegyndt. Selskabs- og udbytteskatter er estimeret på basis af den forventede markedsudvikling for prisen på jern malm samt de estimerede omkostning ved drift af minen. i indtægt?' 6

7 2.2 De sociale konflikter: jeg kan ikke læse på jeres konklusion hvordan de forskellige kulturelle værdier bliver taklet; eks. kriminalitet og mord /røverier/ voldtægt og andre berigelses kriminaliteten hvordan det vil blive taklet fra den udefra kommende arbejder det udefra kommende arbejder har en hel anden kulturel baggrund/normer og hvordan det bliver straffet. Det retssystem der praktiseres i dag i Grønland er beregnet til grønlændere hvordan vil man straffe den udefra kommende arbejder? på lige fod med det eksisterende retssystem? Kommentaren er et anliggende for Grønlands Selvstyre. BMP: Udenlandske arbejdere vil ikke blive behandlet anderledes i forhold til lovgivningen end grønlandske arbejdere. DCE/GN: Intet miljømæssigt aspekt. 7

8 3. NAPP (Lars P. Mathæussen og Johannes Heilman) Nr. Spørgsmål London Minings svar Kommentarer fra BMP og DCE/GN Ændringer til VVM/VSB 3.1 Hvad man vil gøre i forbindelse med tab af erhverv, i forhold til forbrugere, som er fiskere og fangere, når der igangsættes minedrift i Godthåbfjorden. Projektet forventes ikke at medføre store tab i forhold til fiske og jagt aktiviteter. Modsat, vil tilstedeværelsen af de mange arbejdere på projektet under både anlægs- og driftsfasen sandsynligvis fremme disse aktiviteter da LM forventer at engagere lokale fiskere og fangere til at skaffe fisk og kød. Denne plan vil være en del af forhandlingerne vedr. Samarbejdsaftalen (IBA). En monitoreringsplan vil blive etableret således at situationen for fiskere og fangere kan følges. I tilfælde af erhvervsmæssige tab vil dette således kunne dokumenteres på baggrund af et solidt videnskabeligt grundlag og eventuelle kompensationsordninger vil derefter blive forhandlet. DCE/GN: Intet miljømæssigt aspekt. 8

9 3.2 Som bekendt er fiskere og fangere fra Nuuk brugere på fuld tid i Godthåbsfjorden, og når der igangsættes minedrift vil størstedelen blive mistet, derfor vil vi bede Naalakkersuisut om at oprette en fond på baggrund af tab af erhverv, så brugere kan få erstatning. Det forventes ikke at minedriften vil påvirke disse områder signifikant. En monitoreringsplan vil blive etableret for at sikre løbende studier af den faktiske udvikling og samtidig vil Grønlands Selvstyre og London Mining udarbejde en relevant handlingsplan. BMP: Spørgsmålet om oprettelsen af en fond vil indgå i IBA (Impact Benefit Agreement) forhandlingerne i DCE/GN: Intet miljømæssigt aspekt. Vores anmodning kan ikke afvises, fordi der i FN er fastsat, at man skal gøre noget ved enhver der politisk er ramt i sit erhverv. 3.3 Med denne korte forklaring skal vi anmode om at der tages initiativ til igangsættelse af dette arbejde snarest muligt, og vi vil foreslå at arbejdet igangsættes i samarbejde med organisationen KNAPK. Kommentaren er taget til efterretning. DCE/GN: Intet miljømæssigt aspekt. 9

10 4. Marc Defourneaux Nr. Spørgsmål London Minings svar Kommentarer fra BMP og DCE/GN Ændringer til VVM/VSB 4.1 Har der være en grundig arkæologisk undersøgelse af alle nordboende og inuit sites i området? Grønlands Nationalmuseum & Arkiv har undersøgt projektområdet i 2008, 2009, 2011 og Rapporterne fra disse studier er tilgængelige på museet. Undersøgelsernes konklusion er, at på trods af, at mange nye arkæologiske lokaliteter blev identificeret, vil ingen af disse blive påvirket af ISUA projektet. Yderligere skal det nævnes, at samarbejdet mellem museet vil fortsætte gennem anlægsfasen for at sikre, at ingen fortidsminder beskadiges. DCE/GN: Intet miljømæssigt aspekt. 4.2 Hvordan vil kloakvandet være behandlet? Vil der være rensningsanlæg? Alt spildevand fra projektet vil blive renset i et moderne rensningsanlæg, og det vand der efterfølgende udledes til fjorden, vil opfylde alle krav der stilles af Råstofdirektoratet. DCE/GN: Intet at tilføje. 4.3 Hvorfor vil LM bruge fossil brændstof og ikke vedvarende energi? Kan Grønland sende en delegation til Sierra Leone hvor LM har projekt, for at se hvordan den fungerer? London Mining har ikke rettighederne til projektområdets vandkraftressourcer. På trods af dette, har London Mining bedt det internationale ingeniørfirma SNC-Lavelin om at vurdere vandkraftpotentiale i området. Denne undersøgelse er tilgængelig for alle. BMP: Der er ingen aktuelle planer om at besøge Sierra Leone, men de grønlandske myndigheder kigger indgående på andre landes erfaringer med miner. 10

11 Den økonomiske analyse viste, at den ekstra investering til et vandkraftværk, vil have en meget væsentlig indvirkning på projektets samlede økonomi. Analysen omfattede både den ekstra økonomiske investering som er nødvendig, men også udgifterne til at drive anlægget, anlæggets strømproduktion, de nuværende og fremtidige produktpriser, mulighederne for finansiering og fragtpriserne. Analysen konkluderede, at de finansielle indikatorer viser, at vandkraftalternativet ikke er en økonomisk mulighed, når der tages hensyn til konstruktionen af dæmninger og bygningen af højspændingslinjen. De forsimplede udregninger, som er indeholdt i høringssvaret, tager ikke hensyn til disse økonomiske forhold. På baggrund af SNC- Lavelin s økonomiske beregninger, herunder det væsentlig større investeringsbehov samt det forhold, at opstarten af jernproduktionen vil blive forsinket flere år gør, at vandkraft ikke er en reel mulighed. DCE/GN: Intet at tilføje. London Minings projekt i Sierra Leone er beliggende i troperne, hvor der udtrækkes mineraler fra tailings-materiale fra en tidligere mineproduktion. Dette projekt kan derfor ikke sammenlignes med Isua projektet. London Mining byder i øvrigt delegationer fra den grønlandske regering velkommen. 11

12 4.4 Vil der være en folkeafstemning om projektet? Det er et anliggende for de grønlandske myndigheder. BMP: Der bliver ingen folkeafstemning. Grønland har selvstyre og befolkningen har demokratisk valgt medlemmerne af Inatsisartut, som igen har valgt Naalakkersuisut (regeringen). Det er Naalakkersuisut som beslutter om projektet skal godkendes. 12

13 5. Flemming Hybholt Nr. Spørgsmål London Minings svar Kommentarer fra BMP og DCE/GN Ændringer til VVM/VSB 5.1 Vedlagt fremsendes en kommentar til mulighederne for at forsyne mineanlægget med el fra et vandkraftværk. Investering i vandkraft til elforsyning af ISUA jernmine i stedet for de planlagte meget omkostningstunge og forurenende dieselgeneratorer. Produktionsomkostning 1,8mia kr. før og renter. Investering i dieselgeneratorer og oliebeholdninger 1,7mia kr. Værdi af vandkraft elproduktion 1,8mia kr. Bruttoinvestering på 3,5mia kr. Meritinvestering i forhold til dieselproduktion 1,8mia kr. NPV 11,5mia kr. over 15 år med diskonteringsrente på 8%. Reduktion til udledningen af Co2 på tons på årsbasis. Dermed undgås næsten en fordobling af Co2 udledningen i Grønland. Samlet set en meget økonomisk og miljømæssig meget fordelagtig investering. Grundlaget for beregningerne er materialet om vandkraftalternativer udarbejdet af London Mining. London Mining har ikke rettighederne til projektområdets vandkraftressourcer. På trods af dette har London Mining bedt det internationale ingeniørfirma SNC-Lavelin om at vurdere vandkraftpotentiale i området. Denne undersøgelse er tilgængelig for alle. Studiet konkluderer, at der er sikkerhed for, at et vandkraftværk på stedet kan producerer 120 MW elektricitet. Beslutningen om at benytte vandkraft omfatter imidlertid også en finansiel analyse. Det bør i den forbindelse bemærkes, at en sådan løsning vil kræve en ekstra investering, som vil have stor betydning for projektets samlede økonomi. En økonomisk analyse bør inddrage alle relevante aspekter, som ud over den ekstra investering omfatter udgifterne til at drive anlægget, anlæggets strømproduktion, de nuværende og fremtidige produkt priser, mulighederne for finansiering og fragtpriserne. De forsimplede udregninger, som er indeholdt i høringssvaret, afspejler ikke de reelle økonomiske forhold. På baggrund af SNC- DCE/GN: I denne som i flere andre kommentarer kritiseres anvendelsen af fossilt brændstof i stedet for helt eller delvis udnyttelse af det vandkraftpotentiale der findes i området. DCE/GN er enig i denne betragtning, men skal samtidig gøre opmærksom på at der ikke er udarbejdet VVM(EIA) for udnyttelse af vandkraftresourcen. 13

14 Lavelin s økonomiske beregninger, herunder det væsentlig større investeringsbehov samt det forhold, at opstarten af jernproduktionen vil blive forsinket flere år gør, at vandkraft ikke er en reel mulighed. Grønlands nuværende CO2 udledning er anslået til omkring 0,63 millioner tons om året (gennemsnit for ). Isua projektet vil bidrage med 0,56 millioner tons årligt i driftfasen ved brug af fossilt brændstof (diesel) det vil sige, at den samlede udledning bliver omkring 1,2 million tons om året (hvis man tager udgangspunkt i Grønlands nuværende udledning). Til sammenligning er Danmarks årlige CO2 udledning omkring 50 millioner tons og den globale udledning millioner tons årligt (2010 tal). Den anslåede udledning fra Grønland inklusive Isua projektet vil så være 0,0038 % af den globale udledning. Det betyder, at Grønland vil være blandt de lande der udleder mindst C02. Grønland var nummer 183 ud af 217 lande i 2010 og vil være nummer 172, hvis bidraget fra Isua projektet indregnes. 5.2 Under de offentlige høringer har London Mining givet udtryk for, at de er åbne for en forsyning med vandkraft til projektet, men at de har en række Når der gennemføres et ingeniørstudie, kan det have forskellige detaljeringsgrad. Hertil kommer, at London Mining ikke kender DCE/GN: Intet at tilføje 14

15 forbehold, som må afklares. Det er London Mining s opfattelse at det vil være et problem at få adgang til vandkraftpotentialet i Imarsuup Isua, da dette potentiale kan være disponeret i forhold til aluminiumssmelter projektet. Dette forhold må naturligvis afklares af Naalakkersuisut. Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at der er andre vandkraftpotentialer, som kan sikre vandkraftforsyningen til aluminiumssmelter projektet. forudsætningerne for de vandkraftstudier, der er gennemført af andre firmaer i forbindelse med andre projekter. London Mining er af den opfattelse at vandkraftpotentialet ved Imarsuup Isua kun udgør 120 MW og dermed ikke vil sikre den samlede elforsyning. Imidlertid er vandkraftpotentialet i forbindelse med aluminiumssmelter projektet anslået til MW, hvilket med en pæn margin vil kunne dække det samlede behov. I London Mining s materiale er der regnet med en anlægstid for vandkraft på 7 år, hvilket enten medfører en treårig forsinkelse af projektet, og dermed en forringet økonomi eller behov for etablering af et dieselkraftanlæg til brug i projektets første drifts år, hvilket naturligvis medfører en forøgelse af nettoinvesteringen med op til 1,8mia kr. Herved reduceres NPV af vandkraft investeringen til 9,7mia kr. Når der henvises til vandkraftpotentialets udviklingsstade, og erfaringerne fra anlæg af 15

16 vandkraftanlæg i Grønland (Ilulissat 2,5 år) og Island (Budarhals 95MW 3år) synes der at være basis for en væsentlig kortere anlægstid en 7 år, og dermed mulighed for at planlægge mineprojektet uden etablering af dieselgeneratoranlæg. Med udgangspunkt i det ovenfor anførte synes der at være god grund til en nøje vurdering af såvel økonomisk som miljømæssig karakter i forbindelse med en godkendelse af den foreliggende ansøgning fra London Mining. 16

17 6. Peter Oluf Holm Meyer Nr. Spørgsmål London Minings svar Kommentarer fra BMP og DCE/GN Ændringer til VVM/VSB 6.1 Høringssvar vedr. London Mining Isua Jernmineproject i Qugssuk i bunden af Nuup kangerlua og ved indlandsisen. Positiv og ansvarlig udvinding af vores mineralske råstoffer. Med hensyn til anvendelsen af vandkraft henvises til svaret til spørgsmål 5.1. BMP: Bemærkningen vedrørende COP 18 er noteret. DCE/GN: Intet at tilføje. Det gør positivt indtryk på en, som borger, at Selvstyret med den ene hånd nu de seneste år har anlagt vandkraftværker, som forsyner store dele af landet med bæredygtig vedvarende energi som ikke forurener, og fortsat ønsker at udvikle/anlægge denne energiform som erstatning for forurenende dieseldrevne el-værker rundt om i landet. Samtidig har vi de seneste år hørt fra vores ansvarlige ledere m.f., at netop bæredygtig vedvarende energi i form af vandkraftanlæg er vejen frem, når udvinding af vores mineralske råstoffer skal bidrage positivt og ansvarligt til Grønlands fremtidige indtægter, da vores vandkraftpotentialer er så store her i landet. Derfor gør det negativt indtryk på én som borger, at blive oplyst til borgermøderne, at Grønland vil stå 17

18 udenfor i forbindelse med den kommende internationale miljøkonference COP18, arrangeret af FN. Med den begrundelse at nu skal Grønland med den anden hånd have mulighed for at forurene miljøet ubegrænset når storskala mineprojekter skal realiseres i vores naturskønne Grønland. Dette afspejler sig i høj grad i London Minings ansøgning, hvori der oplyses at minen planlægges drevet af fossile brændstoffer med forurenende elværker, dette baseret på at London Minings egne undersøgelser viser, at vandkraftpotentialet er for lille i området. Dette spørgsmål var også fremme på høringsmøderne g der hersker tydeligt tvivl om hvorvidt dette er korrekt, da andre undersøgelser tilsyneladende viser væsentligt højere vandkraftpotentialer. London Mining har ikke retten til at udnytte vandkraft potentialet in projektområdet. På trods af det, har London Mining anmodet det internationale ingenørfirma SNC-Lavelin om at undersøge om vandkraft kunne være et alternativ for projektet. Konklusionen af studiet er, at det sikre vandkraftpotentiale er på 120 MW. London Mining er ikke bekendt med, hvordan Alcoa har foretaget deres beregninger af vandkraft potentialet. 6.2 London Mining oplyser et forventet forbrug af arktisk dieselolie på i alt 210 mio. liter pr. år. I forventet 15 år eller meget mere. -For at kunne forestille sig hvilken enorm mængde dette forbrug vil være pr. år, og til sammenligning af proportionerne, har jeg fundet en pressemeddelelse fra Nukissiorfiit vedr. Ilulissats energiforbrug til produktion af byens elektricitet. I pressemeddelelsen fremgår det, at Ilulissat i 2013 skal overgå til vandkraft, og at det lokale dieseldrevne el-værk i dag forbruger 6 mio. liter pr. år. -London Minings mine vil om året således forbrænde og forurene miljøet svarende til 35 gange Ilulissats Der henvises til svaret til spørgsmål 5.1. Med hensyn til transport og losning af diesel, er det korrekt, at et specialkonstrueret tankskib vil ankomme med brændstof en gang om måneden. Dette tankskib vil svare til de skibe, der i dag transporterer brændstof til byer og bygder i Grønland. I forbindelse med Isua projektet vil der dog udelukkende blive anvendt arktisk diesel. Denne brændstoftype har både operationelle fordele i det kolde klima, og er mere miljøvenligt sammenlignet med tunge fyringsolier. Det skylder, at arktisk diesel har DCE/GN vil anbefale, at der stilles specifikke miljømæssige krav til håndtering og anvendelse af fossilebrændstoffer i ISUA projektet som sikre mindst mulig risiko og konsekvenser for miljøet i anvendelse og ved spild. Losning og lastning skal foregå under betryggende forhold og med robuste systemer der tager højde for is- og vejrforhold. Losning og lastning skal efterleve høje standarder som sikrer at risiko for uheld/spild er så lille 18

19 årsforbrug og 3 gange Ilulissats årsforbrug om måneden. -Dette vil ved forbrændingen forurene miljøet i uacceptabel grad inde i vores naturskønne område, samtidig med at der bliver en uacceptabel stor risiko for miljøet i forbindelse med indskibning af brændstoffet til bunden af Qugssuk med tankskibe, som kan rumme op til 30 mio. liter dielselolie pr. gang. Ifølge ansøgningen vil indskibning ske 12 gange om året/ 1 gange om måneden. lavt svovl (S) indhold, giver lav sod udledning og har lavt indhold af paraffin voks, hvilket er en fordel, hvis der ved uheld spildes diesel. Udstyret der benyttes når brændstoffet pumpes fra skibet til tankene på land, vil være helt moderne og bl.a. indeholde tryksensorer, som straks afbryder indpumpningen, hvis der opstår en utæthed. som muligt og at konsekvenser af et evt. spild er så lille som mulig. Plan for håndtering af spild i forbindelse med uheld skal udarbejdes og godkendes af myndigheder. Ifølge Landets lovgivning er dette i strid med lovens tekst om at der skal anvendes den bedst mulige (og mindst forurenende) energikilde. Det er derfor ønskeligt at London Mining og andre forpligtes til at planlægge mine-projekterne, særligt med hensyn til tidsplaner og økonomi i tæt samarbejde med landets myndigheder med henblik på at drive sådanne miner på de tilgængelige og mulige vandkraftpotentialer der er. Således at uanset hvor mange år udvindingen af minen vil pågå, så vil vandkraftanlæggene, samtidig eller efterfølgende, være til Grønlands fordel og energikilde i rigtig mange andre sammenhænge, når mineselskabet har ryddet op og forladt stedet. 6.3 Herudover er det under alle omstændigheder ønskeligt, at mineselskabet pålægges at stille en tilstrækkelig stor økonomisk garanti inden anlæggelsen, som Selvstyret kan benytte sig af, såfremt oprydningen ikke sker på en acceptabel og Det er normal praksis i forbindelse med et mineprojekt i Grønland, at mineselskabet før anlægsarbejderne påbegyndes, deponerer et beløb svarende til udgifterne til at fjerne anlæggene igen. Beløbets størrelse skal DCE/GN: Intet at tilføje 19

20 tilfredsstillende måde under udvindingen og når minen forlades. godkendes af den grønlandske regering bliver justeret, hvis der foretages ændringer på mineprojektet. 20

21 7. Knud Seblon Nr. Spørgsmål London Minings svar Kommentarer fra BMP og DCE/GN Ændringer til VVM/VSB 7.1 Jeg er bruger af Nuuk fjorden som så mange andre. Vi hører fra en marinebiolog under 4.høring i Katuaq, at andre lande holder de farlige kemikalier adskilt fra naturen. De bliver ikke hældt ud og blandet med naturen. Det samme skal ske her. Farlige kemikalier skal holdes væk fra Nuuks søer, elve og fjord. Ren natur koster, men er alle pengene værd. Det samme spørgsmål blev rejst på det tredje offentlige møde den 24. september Se derfor svaret på Selvstyrets hjemmeside under spørgsmål nummer 4: %C3%B8vurderinger/2012/~/media/Naalakkers uisut/raastof/hoeringsportal/udnyttelsestillade lse%20london%20mining/borgermøde%203/be svarelse%20af%20spørgsmål_borgermøde%203 _%20dansk.ashx BMP: Udledninger til naturen skal ske i henhold til den bedste internationale praksis og regeringens tilladelse skal følge retningslinjer sat af DCE og GN. DCE/GN: Det samme spørgsmål blev rejst på det tredje offentlige møde, sektion 4. Her svarede DCE, at DCE på vegne af Naalakkersuisut har fastlagt et sæt kriterier kaldet Greenland Water Quality Guidelines (GWQG) der angiver de maksimale vejledende koncentrationer i det omgivende vand. Der er særskilte værdier for ferskvand (vandløb og søer) og saltvand (fx fjorde). Koncentrationer i det omgivende vand kaldes også for recipientkvalitetskrav (på engelsk ambient water quality criteria). Koncentrationerne er fastlagt ud fra internationale øko-toxikologiske vurderinger. Herudfra fastlægges 21

22 udledningskrav, idet der indregnes en fortyndingsfaktor i nærområdet for at opnå de fastlagte recipientkvalitetskrav. Dette er normal international praksis i forvaltning af vandkvalitet. Nogle områder har af naturlige årsager et højere niveau end de maksimalt vejledende koncentrationer. Af de stoffer som udledes til det marine miljø, og hvor der er fastlagt vejledende værdier for i GWQG, er det kun kobber og jern som kan findes i koncentrationer der ikke allerede er under det vejledende niveau for omgivende vand. Den fortynding der skal til for at disse to stoffer kommer under det vejledende niveau er lille, og kan opnås i umiddelbar nærhed af udledningsstedet. Der kan ligeledes være rester af kemikalier i det vand der udledes. Der er specielt tre stoffer som anvendes i forarbejdningen der er blevet undersøgt (Xanthate, Flotigam og Magnafloc). Når disse stoffer anvendes i produktionen kan en fortynding ligeledes være nødvendig for at komme under et akut toksisk 22

23 niveau. Grundet lokale forhold og daglige tidevand, vil denne opblanding være opnået i den lille vig der hedder Taserâssuk og som ligger afgrænset af det fremtidige kajanlæg. Alle recipientkvalitetskrav kan forventes overholdt uden for havneområdet og dermed i Qugssuk Fjorden. Alle kemikalier og produkter, som indgår i processer og procesvand, vil skulle godkendes af Naalakkersuisut før de tages i anvendelse. For godkendte kemikalier vil der blive fastsat grænseværdier for indhold i vand som udledes til vandmiljøet. Grænseværdier vil blive fastsat efter EU standarder. De fastsatte grænseværdier vil sikre, at der ikke vil være toksiske effekter i vandmiljøet udenfor en fortyndingszone på 100 m. Kemikalier, som kan ophobes i miljø og organismer, vil ikke blive tilladt. Tilsvarende vil det være et krav at vandkvalitets-kriterierne bliver overholdt for metaller udenfor fortyndingszonen. 23

24 8. Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Nr. Spørgsmål London Minings svar Kommentarer fra BMP og DCE/GN Ændringer til VVM/VSB 8.1 Høringssvar fra Dep.for erhverv og arbedjsmarked vedr. Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) og Vurdering af virkninger på Miljøet af ISUAjernmalmprojektet (VVM). Dette kræver ikke et svar. DCE/GN: Intet at tilføje. Med brev af 16.august 2012 anmoder Råstofdirektoratet om høringssvar vedr. rapporterne VVM og VSB i forbindelse med London Mining Greenland A/S ansøgning om udnyttelsestilladelse til et jernmineprojekt ved Nuuk. 8.2 Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked har følgende bemærkninger til Vurderingen af Samfundsmæssig bæredygtighed (VSB): 1. Generelt vurderes det, at projektet vil kunne bidrage til når regeringskoalitionens mål om at skabe en mere selvbåren økonomi bl.a. ved at udnytte Grønlands ikkelevende ressourcer ved fx minedrift. Det forventes at ske ved en ikke ubetydelig jobskabelse og dermed forbedret skattegrundlag primært i driftsfasen samt ved selskabsskatter og afgifter. For at sikre at London Mining kan rekruttere så mange kvalificerede lokale medarbejdere som muligt har kapacitetsopbygning og uddannelse højt fokus for London Mining. De specifikke handlinger som London Mining vil tage samt hvilken support London Mining vil give til uddannelsessystemet vil blive en del af forhandlingerne af Samarbejdsaftalen. DCE/GN: Intet miljømæssigt aspekt Det er positivt, at man i projektet tilstræber at ansætte så mange lokale kvalificerede kandidater. Det noteres 24

25 også at den beskæftigelsesmæssige effekt af anlægsfasen afhænger af, hvor hurtigt de lokale virksomheder kan blive klar til at imødekomme projektets behov i anlægsfasen. Dette er netop et felt hvor departementet har sat initiativer i gang, i form af vejledning og kursusaktiviteter til virksomheder, der kunne tænkes at byde ind på opgaver i forbindelse med storskalaprojekter. Det noteres også, at der kan være en vis konflikt i forhold til andre økonomiske sektorer, hvis konkurrencen om kvalificerede medarbejdere betyder, at andre sektorer får svært ved at tiltrække tilstrækkelig arbejdskraft. Dette forhold bør derfor følges nøje med henblik på iværksættelse af tiltag, der kan sikre et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft. Endelig noteres det, at langt den største beskæftigelsesmæssige effekt af projektet vil være knyttet til jobskabelsen i driftsfasen. Det er i den forbindelse positivt, at man forventer at starte rekrutteringen af grønlandsk arbejdskraft til oplæring allerede i anlægsfasen. Departementet har ingen bemærkninger til Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM). 25

26 9. Knud Seblon II Nr. Spørgsmål London Minings svar Kommentarer fra BMP og DCE/GN Ændringer til VVM/VSB 9.1 Andre minelande holder disse kemikalier adskilt fra naturen. Det bliver ikke hældt ud og blandet med naturen, fjorden. Det samme skal ske her. Disse kemikalier skal filtreres fra og ikke hældes direkte ned i Nuuks søer, elve og fjord. Kemikalierne skal fjernes fra procesvand før man udleder det brugte forurenede vand videre ud til fjorden ved havnen. Ren natur koster men er alle pengene værd. Det samme spørgsmål blev rejst på det tredje offentlige møde den 24. september Se derfor svaret på Selvstyrets hjemmeside under spørgsmål nummer 4: %C3%B8vurderinger/2012/~/media/Naalakkers uisut/raastof/hoeringsportal/udnyttelsestillade lse%20london%20mining/borgermøde%203/be svarelse%20af%20spørgsmål_borgermøde%203 _%20dansk.ashx DCE/GN: Se kommentar til

27 10. GEUS Nr. Spørgsmål London Minings svar Kommentarer fra BMP og DCE/GN Ændringer til VVM/VSB 10.1 GEUS bemærkninger til Offentlig høring om rapporterne Vurdering af Virkninger på Miljøet og Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed udarbejdet i forbindelse med London Mining Greenland A/S ansøgning om udnyttelsestilladelse til et jernmineprojekt ved Nuuk Kommentaren kræver ikke et svar. DCE/GN: Intet at tilføje. GEUS har modtaget og gennemgået høringsmaterialet vedr. ISUA projektet. Høringsmaterialet vedrører samfunds-, miljø- og sikkerhedsmæssige forhold i relation til minedrift, som ikke hører under GEUS hovedkompetencer, men GEUS har dog følgende overordnede bemærkninger som bør belyses i forbindelse med høringen: 10.2 Bliver der sikret en løbende monitering og kontrol af produktionsdata fra minen? GEUS indgår gerne i en nærmere dialog herom, så der kan sikres bedst mulig registrering og opbevaring af data Dette er et anliggende for Grønlands Selvstyre. BMP: Produktionen af malm vil blive moniteret på baggrund af produktionstal som regelmæssigt skal rapporteres af London Mining. BMP har en aftale med GEUS vedrørende evalueringen af disse rapporter. DCE/GN anbefaler en løbende monitering som foreslået af GEUS. Monitering af produktionsdata vil 27

28 10.3 Det bør ligeledes sikres, at der i forbindelse med udnyttelsesaktiviteten, til hver en tid er adgang til geologisk prøvetagning i medfør af 2 stk.4 i Inatsisartutlov nr.7 af 7.december 2009 London Mining vil følge de regler og love som er udstukket af den grønlandske regering. give en mulighed for på et tidligt tidspunkt at opdage væsentlige ændringer i malmens kemiske sammensætning. Ændringer i malmens kemiske sammensætning vil kunne have miljømæssige effekter. BMP: BMP foretager løbende inspektioner af mine aktiviteterne og vil om nødvendigt inddrage konsulenter. DCE/GN: Intet at tilføje Der arbejdes pt. på at frede udvalgte områder af Isua forekomsten til GeoSite. GEUS opfordrer i den forbindelse til dette arbejde færdiggøres og området fredes inden opbygnings aktiviteter påbegyndes, da man ellers risikerer ødelæggelser af lokaliteterne under opbygningen. Dette er et anliggende for Grønlands Selvstyre. BMP: Det omtalte geologiske områder er det sted, hvor de ældste carbon forekomster i verden er fundet. Dette sted ligger uden for mineområdet, men i nærheden af den planlagte vej og rørledning. Det geologiske område vil ikke blive bevaret som det er og vil ikke blive berørt af mineaktiviteterne. DCE/GN: Intet at tilføje Den planlagte 105 km grusvej mellem mineområdet og havnen vil åbne op for en helt unik infrastruktur i et ellers ufremkommeligt område. Der bør derfor sikres at eventuelle efterforskningsselskaber, såfremt det er sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt, har adgang til at bruge denne infrastruktur eksempelvis til Den 105 km lange vej vil blive privat og ejet af London Mining. London Mining er dog åben for, at vejen kan benyttes til andre ikkekommercielle formål. London Mining forholder sig dog ret til at kunne afvise anmodninger, som ikke vil være miljømæssigt acceptabel, som udgør en sikkerhedsrisiko, som vil forstyrre DCE/GN anbefaler at virkningerne af andre selskabers eventuelle anvendelse af vejen skal være indeholdt i selskabets VVM. Specielt vil kumulative effekter være et vigtigt aspekt. 28

29 transport af udstyr og materiale. London Minings aktiviteter eller som vil være i strid med London Minings rettigheder til området. London Mining er enig med DCE i, at det også kræver godkendelse af BMP. I tilfælde af en forespørgsel forventer London Mining at en evt. tredje part som ønsker adgang til vejen fremsender en omfattende ansøgning der beskriver formålet med at benytte vejen, herunder varigheden, sikkerheds spørgsmål, trafik aspekter og miljøforhold For at kunne vurdere projektet nærmere er der behov for de ressource- og brydningsmæssige beregninger, som ligger til grund for lønsomhedsstudiet. GEUS modtager gerne en kopi heraf for nærmere at kunne vurdere de krav der bør stilles til London Mining vedrørende dokumentation og rapportering i en produktionsfase Dette er et anliggende for Grønlands Selvstyre. BMP: BMP har udarbejdet retningslinjer og regler for afrapporteringen, som er tilstrækkelige i denne forbindelse. Der er ikke tale om en kompliceret malm og der er ikke behov for at overdrage GEUS med yderligere detaljere oplysninger om Lønsomhedsstudiet og de beregninger som indgår. 29

30 11. Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Nr. Spørgsmål London Minings svar Kommentarer fra BMP og DCE/GN Ændringer til VVM/VSB Kommentarer fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv til offentlig høring om rapporterne: Vurdering af virkninger på miljøet og Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed, som er udarbejdet i forbindelse med London Mining Greenland A/S ansøgning om udnyttelsestilladelse til et jernmine projekt ved Nuuk Vedr Kulturelt betydningsfulde lokaliteter, side 36 af 286: Vi foreslår at man i sidste linje af afsnittet fjerner og flytte det hvis det er relevant, da det ikke giver mening at tale om at flytte fortidsminderne Vedr Fortidsminer: siderne 140, 141 og 142 af 286: Vi synes ikke formuleringerne i dette afsnit er så vellykkede, ligesom der også er oplysninger som er urigtige. Derfor foreslår vi teksten er erstattet af: Kommentaren er accepteret og teksten vil blive rettet. Kommentaren er accepteret og teksten vil blive rettet. DCE/GN: Intet at tilføje. DCE/GN: Intet at tilføje. Sidste del af sætningen og flytte det hvis det er relevant slettes. Forslag til afsnit erstatter oprindelig afsnit. De indre dele af Godthåbsfjord-området er udnyttet af mennesker gennem 4000 år. Alle de kulturer som har befolket Vestgrønland siden 2000 f.kr. har med 30

31 udgangspunkt i deres bosætning langs kysten også udnyttet indlandets bestande af rensdyr. Kilder som Aron fra Kangeq beskriver, hvordan rensdyrjagten i indlandet foregik i midten af tallet. Grupper af mennesker rejste om sommeren i konebåde og kajakker ind i fjordene og etablerede opgangslejre i områder med gode adgangsforhold til indlandet. Herfra drog man videre ind i indlandet og etablerede bopladser, hvorfra man gik på rensdyrjagt. Et særtræk for indlandet i det område hvor London Minings aktiviteter finder sted er, at man ofte byggede boliger med regulære stenvægge. Disse huse er folk vendt tilbage til år efter år gennem generationer. Desuden findes der rundt om i landskabet omkring bopladserne mange spor efter jagtekspeditioner og jagtaktiviteter i form af teltringe, de såkaldte jagtsenge (til enkelte overnatninger), skydeskjul og vardeanlæg m.m. Der har tidligere kun været udført meget få arkæologiske undersøgelser i indlandet ved Godthåbsfjorden. I 2008, 2009 og 2011 foretog Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (Grønlands Nationalmuseum & Arkiv) arkæologiske rekognosceringer i de områder, hvor mineprojektets anlæg vil blive opført, herunder selv mineområdet, tracéerne for vejrkorridorer og rørledning samt havneområdet /GMNA 2008, GMNA 2009, GMNA 2011/. Feltarbejdet blev desuden suppleret med litteraturstudier. En detaljeret undersøgelse af den 31

32 endelige placering af vejen mellem havneområdet og Crossing 1 (også kaldet Maqqaq Qulleq) blev afsluttet i september 2011 /GMNA 2011/. Disse undersøgelser afslørede ikke fortidsminder af væsentlig betydning. Undersøgelse af den resterende del af transportkorridoren fra Crossing 1 til forarbejdningsanlægget blev på grund af dårligt vejrlig i sensommern 2011 først gennemført af Grønlands Nationalmuseum & Arkiv sommeren

33 12. Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik, Afdelingen for Infrastruktur, Klima og Energi Nr. Spørgsmål London Minings svar Kommentarer fra BMP og DCE/GN Ændringer til VVM/VSB 12.1 Afdelingen for Infrastruktur, Klima og Energis høringssvar til London Minings ansøgning om en udnyttelsestilladelse for Isua-projektet. Nærværende høringssvar indeholder Afdelingen for Infrastruktur, Klima og Energis kommentarer til VVMundersøgelsen (Orbicon A/S, 2012) af Isua Jernmine Projektet. Kommentarerne knytter sig til (1) udledning af drivhusgasser, (2) alternative energikilder (vandkraft) og (3) short lived climate forcers (SLCF). Indledende generelle bemærkninger: Med reference til råstofloven henvises i VVMvurderingen til krav om anvendelse af BEP og BAT i projektplanlægningen. Det vil som konsekvens heraf tjene til yderligere gennemsigtighed i redegørelsen, hvis der er blevet redegjort for hvilke overvejelser der ligger til grund for de forskellige valg af miljøstandarder i hvert enkelt tilfælde, da de grønlandske myndigheder ikke har fastlagt standarder for acceptable miljømæssige forureningsniveauer. Det kan med fordel specificeres, hvad der eksempelvis ligger til baggrund for, at der i afsnittet om støv og London Mining vil bygge minen ved Isua til den højeste standard. Der vil bl.a. blive benyttet den bedst tilgængelige teknik (Best Available Technique BAT) samt de bedste miljømæssige løsninger (Best Environmental Practice - BEP). London Mining betragter i den forbindelse de forskellige standarder som er nævnt i VVM rapporten som de bedste indenfor for området, og har derfor konsekvent valgt at benytte dem i forbindelse med projektet. Man har således besluttet sig til at benytte den amerikanske miljøstyrelses standard (US EPA) for diesel motorer til kørsel uden for veje (offroad), for mine udstyr og for minelastbiler, fordi de er mere restriktive end de tilsvarende EU standarder. For eksempel er det amerikanske krav (US EPA Tier 4) til udledningen af partikler (PM) fra motorer med en effekt på kw på 0,02 g/kwh, hvor det tilsvarende EU krav er 0,025 g/kwh (EU Stage IV). Desuden findes DCE/GN: Intet at tilføje. 33

34 luftforurening refereres til amerikanske miljømyndigheders EPA-standarder fsv. Angår motordrevne køretøjer, verdensbankens IFCstandarder for udledning af luftforurenende stoffer i storskalaprojekter i udviklingslande og EU-standarder for beskyttelse af menneskers helbred og vegetation. Vi anbefaler, at der i hvert tilfælde tages udgangspunkt i de højeste standarder, og at der redegøres for eventuelle fravigelser herfra, hvis dette er tilfældet. der en amerikansk standard for udledningen fra motorer på over 560 kw, hvor der ikke findes en tilsvarende EU standard for motorer af den størrelse. Med hensyn til luftkvalitet er EU standarden benyttet. Det gælder bl.a. i forbindelse med modelberegningerne af støv og partikel spredning. EU s luftkvalitetsstandarder (imissionsværdier) er anvendt i spredningsmodellerne fordi de er anvendt overalt i Europa. Danske C-værdier for imissionsgrænser er ofte anvendt i spredningsmodeller når den danske OML model anvendes. OML modellen kan dog ikke anvendes i terræn med store højdevariationer. Den anvendte AERMOD model indeholder ikke den statistiske funktion der normalt anvendes til kontrol om C-værdierne overholdes. Derfor anvendes alene EU s imissionsgrænser i vurderingen af kravoverholdelse. Hvad angår diesel kraftværker, er benyttet en udledningsstandard defineret af Verdensbanken (World Bank/IFC emission standards for diesel power plants) fordi EU's Large Combustion Plant Directive ikke omfatter diesel kraftværker og den danske Miljøstyrelses retningslinjer for luftforurening (fra 2001) ikke gælder for store diesel motorer. Dog kunne den danske udlednings standard i bekendtgørelse 34

35 nr. 621 fra 23 juni2005 anvendes hvilket ville betyde krav om lavere NOx udlednings grænseværdi. Den anvendte luft forurenings model bygger på en Verdensbank NOx udledningsstandard, som bl.a. er mere konservativ med hensyn til NO2 spredningen (større område). Det betyder, at det område hvor NO2 værdierne overskrider grænseværdierne ville have været mindre, hvis en dansk emissionsstandard var blevet benyttet. Vurderingen og forudsætningerne for luft kvalitets modellen er beskrevet i detaljer i VVM rapportens Annex 4, med et resume i selve VVM rapportens kapitel Udledning af drivhusgasser Afdelingen for Infrastruktur, Klima og Energi noterer, at udledningen af drivhusgasser vil resultere i en estimeret forøgelse ad Grønlands årlige emission af drivhusgasser i driftsperioden med 89% (heri ej medregnet maritim udledning, som formodes at være betragtelig). Dette vil medføre en samlet per capitaudledning på ca. 21 ton CO2, mod den nuværende per capita emission på ca. 11 ton (gennemsnit ). Forøgelsen vil bringe Grønland på niveau med de største per capita CO2-udledere i verden. Til sammenligning kan nævnes, at EU s samlede per capita udledning er 7,5 ton. Saudi Arabiens er 16,5 ton og De Forenede Arabiske Emiraters er 24,9 ton. Grønlands nuværende CO2 udledning er anslået til omkring 0,63 millioner tons om året (gennemsnit for ). Isua projektet vil bidrage med 0,56 tons årligt i driftfasen ved brug af fossilt brændstof (diesel) det vil sige, at den samlede udledning bliver omkring 1,2 million tons om året (hvis man tager udgangspunkt i Grønlands nuværende udledning). Til sammenligning er Danmarks årlige CO2 udledning omkring 50 millioner tons og den globale udledning tons årligt (2010 tal). DCE/GN: Inter at tilføje. 35

36 Den anvendte metode (afsnit 3.5) for vurdering af mineaktiviteternes påvirkning på miljøet vurderer konsekvenserne i relation til en eventuel lokal eller regional påvirkning, og modellen er dermed ikke velegnet til at beskrive en klimamæssig signifikans. Projektets klimamæssige signifikans må betegnes som høj. Set i forhold til Koalitionsaftalen og 2025-planens fordring om at økonomisk udvikling skal ledsages af et generelt bæredygtighedsprincip, der også inkluderer miljø- og klimamæssig bæredygtighed, anbefales det, at London Mining baserer energiforsyningen på de tilgængelige vandkraftpotentialer. Øvrige klima- og energiforsyningsmæssige fordele ved denne disponering udspecificeres yderligere i det følgende. Den anslåede udledning fra Grønland inklusive Isua projektet vil så være 0,0038 % af den globale udledning. Det betyder, at Grønland vil blandt de lande der udleder mindst C02. Grønland var nummer 183 ud af 217 lande i 2010 og vil være nummer 172, hvis bidraget fra Isua projektet indregnes. Forslaget om at benytte vandkraft er noteret. Se i den forbindelse bemærkningen til Vandkraft og energiforsyning I VVM-redegørelsen udelukkes vandkraft som et reelt alternativ med henvisning til at anlægsperioden vil være for lang, set i forhold til mineprojektets levetid og at dette vil forringe nettonutidsværdien af projektet. Desuden fremgår det, at potentialerne ikke er umiddelbart tilgængelige, da ressourcerne overvejes i andre projekter. Det fremgår dog af referatet fra borgermøde 2, den 7.september 2012, at London Mining gerne vil skifte fra dieseldrevet elforsyning til vandkraftgenereret elforsyning, når denne bliver tilgængelig under driften (referat ej sideangivet). Hvis det er tilfældet, at London Mining Som nævnt under den 2nd offentlige høring den 7. september 2012 i Nuuk, vil London Mining gerne erstatte diesel til fordel for vandkraft, hvis den stilles til rådighed af andre. Men det forudsætter at dæmningerne og højspændingslinjerne til vandkraftværket bygges og betales af andre, og at prisen på strømmen er konkurrencedygtig. London Mining har ikke mulighed for at bygge og drive et vandkraftværk af de grunde som er givet i svaret til spørgsmål 5.1. DCE/GN: Intet at tilføje. 36

37 ønsker i løbet af driftsperioden at anlægge et vandkraftværk når muligheden foreligger, anbefaler vi, at mulighederne for anvendelse af vandkraft indledningsvis undersøges yderligere og integreres i projektdesignet. En mulighed kan være, at der i anlægsfasen anvendes dieselbaseret energiløsninger, mens der i driftsfasen anvendes vandkraft. Opførelsen af et vandkraftværk vil have som direkte konsekvens, at man markant reducerer den forventede udledning af CO2, sod og øvrige luftforurenende stoffer til et minimum ift. den nuværende projektering i VVM-redegørelsen. Hvis der er flere industrielle aftagere af den vandkraftbaserede energi, og hvis energiforsyningen til Nuuk samtidig sikres fremadrettet, vil der være økonomiske fordele at hente, og konsekvensen vil være, at man reducerer de industrielle slutprodukters såkaldte carbon footprint (carbon footprint eller CO2-fodaftryk betegner den totale CO2-udledning, der er genereret af et givet produkt) Energiforsyning Muligheden bør undersøges for at integrere planer for energiforsyningen til energiintensive industriprojekter med planer for regionens øvrige energiforsyning. En mulighedsanalyse, der er inkluderet i Nukissiorfiits strategiske plan for den fremtidige energiforsyning i Nuuk, peger på følgende konkrete forhold, der med Dette er et anliggende for det grønlandske selvstyre. BMP: LM har undersøgt mulighederne for at forsyne projektet via vandkraft. Undersøgelsen er beskrevet i Annex 9 til VVM rapporten; Forstudie af mulighederne for at udvikle vandkraft, hvilken var en del af 37

38 fordel kan tages i betragtning, inden en endelig beslutning skal træffes vedr. projektets energiforsyning. I Nuuk forventes Buksefjordsværket at skulle udbygges i perioden mellem 2020 og 2040 for at sikre fortsat forsyning af Nuuk, hvor energibehovet er stigende, og der forventes et samlet effektbehov på omkring 70 MW i Det behov kan imødekommes ved evt. bygning af en eller flere nye kraftstationer og sprængning af nye tunneller til nye oplande for at forøge vandressourcen. Da London Mining ikke er det eneste energikrævende storskalaprojekt, der undersøger mulighederne i området, og da potentialerne ifølge Nukissiorfiits estimater forefindes til at varetage forsyningsbehov til både de to potentielle energiintensive projekter (ALCOA-projektet ved Maniitsoq og London Mining) samt sikre fremtidig energiforsyning til Nuuk, vil vi anbefale, at mulighederne for mere integrerede løsninger undersøges i samarbejde mellem Nukissiorfiit, Asiaq og andre lokale videnspartnere. Hvis visse vandkraftpotentialer ikke er disponible for Isua-projektet, peger Nukissiorfiits rapport på det forhold, at alternative vandkraftpotentialer er tilgængelige i Isua-området på ca. 65 MW. Der eksisterer desuden muligheder for at udvikle potentialerne omkring Buksefjorsværket til en samlet installeret effekt på 160 MW, og dette vil åbne for høringsmaterialet. I undersøgelsen har LM primært fokuseret på udnyttelsen af det hydrologiske potentiale fra Imarsuup Tasia, da dette er områdets mest profitable løsning med hensyn til at opfylde selskabets energibehov. Men det hydrologiske potentiale fra Imarsuup Tasia er reserveret til Alcoa s mulige aluminiumsprojekt, hvorfor Imarsuup Tasia pt. ikke udgør et reelt alternativ for LM. Det er Råstofstyrelsens opfattelse, at en supplerende undersøgelse, indeholdende mulighederne for at integrere energiforsyningen af potentielle industriprojekter med den offentlige energiforsyning, med fokus på fremtidssikring af den offentlige energiforsyning, bør initieres af Departementet for Bolig, Infrastruktur og Trafik, som ressortansvarlig for den offentlige energiforsyning, herunder Nukissiorfiit og Asiaq. Hvad angår integrering af den industrielle og offentlige energiforsyningen i en sådan grad, at begge dele varetages af et helt eller delvist af et offentligt ejet selskab, 38

39 forsyningstilbud til for eksempel Isua-projektet samt sikre fremtidig energiforsyning til Nuuk. Dette vil kræve at der etableres de nødvendige elkabler mellem Buksefjordsværket og Isua-området via Nuuk. Ved en sådan integreret løsning vil Nuuk være tilkoblet to forsyningsnet, og behovet for diesel-nødkraftværk vil ikke være til stede. Der er med den nuværende kabelførelse fra Buksefjordsværket til Nuuk, kun én forsyningslinje, og Nukissiorfiit vil i det nuværende setup fortsat have behov for at udbygge det dieseldrevne nødkraftværk i Nuuk. Det samfundsmæssige og forsyningsmæssige fordele vurderes således at være markante ved valg af en integreret løsning. Når minen lukker, vil vandkraften stadig være meget værd og kan bruges til anden industriel udvikling i området, samt fortsat levere energi til Nuuk. Nukissiorfiits mulighedsanalyse peger desuden på de oplagte økonomiske fordele ved anvendelse af vandkraftbaserede løsninger grundet de meget høje og fluktuerende årlige driftsomkostninger, der er forbundet med anvendelse af diesel. anser Råstofstyrelsen dette for meget risikabelt. Anlægsomkostningerne for vandkraftværker til forsyning af både Alcoa og LM vil efter al sandsynlighed overstige DKK 10 mia.. Alene anlægsinvesteringens størrelse gør, at det vil være en yderst risikabel investering for et offentligt selskab. Inatsisartut besluttede jf. dagsordenspunkt 113 på efterårssamlingen 2012 ikke at tage ejerskab i et eventuelt kommende aluminiumsprojekt. medlemmer af Inatsisartut stemte imod denne beslutning. Inatsisartuts Erhvervsudvalg anfører således i sin betænkning om nævnte dagsordenspunkt: Udvalget anser, at der ikke umiddelbart er det fornødne økonomiske råderum til at forpligte landskassen selv til at deltage via en begrænset ejerskabsmodel. Uden garantier for drift i en meget lang årrække af sådanne private selskaber, hvis eksistensgrundlag er styret af de globale markedskræfter, 39

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

Sendt: 24. oktober 2012 15:02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining. Til Råstofdirektoratet

Sendt: 24. oktober 2012 15:02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining. Til Råstofdirektoratet Sendt: 24. oktober 2012 15:02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining Til Råstofdirektoratet Venligst bekræft modtagelse af vedhæftede. Med venlig

Læs mere

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Punkt 02 Udnyttelse af muligheder ved Tasersiaq Punkt 03 Hudson Resources besøg til Qeqqata Kommunia sammen med Europæiske Investerings Bank (EIB)

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

VVM af IsuaIronOre Project

VVM af IsuaIronOre Project VVM af IsuaIronOre Project Borgermøde i Nuuk September 2012 VVM udarbejdet for Præsentation af Orbicon - Steen Øgaard Dahl - Flemming Pagh Jensen - Inooraq Brandt Disposition Hvaderformåletmed VVM? HvaderomfangetafVVM?

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen Departementet for Erhverv og Råstoffer 3900 Nuuk Grønland mlsa@nanoq.gl København,

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering Sammenfatning Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Overordnet konkluderende

Læs mere

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at

Læs mere

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed. Copyright 2012 Grontmij A/S

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed. Copyright 2012 Grontmij A/S Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed Processen for VSB (SIA) Plan for omfang + ToRs BMP gennemgang og kommentarer Interessentdeltagelse Minimum 1-2 år IBA-forhandlinger mellem BMP, kommune og licensindehaver

Læs mere

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende 26. marts 2015 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af yy 2015 om ændring af Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling m.v. (Anvendelse

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

RETTELSESBLAD (Korrigeret tegnsætning i udvalgets indstilling) BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

RETTELSESBLAD (Korrigeret tegnsætning i udvalgets indstilling) BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende RETTELSESBLAD (Korrigeret tegnsætning i udvalgets indstilling) BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder ILOkonventionerne;

Læs mere

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Naaja Nathanielsen, Medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit / -Her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2011-249. Kære Naaja

Naaja Nathanielsen, Medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit / -Her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2011-249. Kære Naaja Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Naaja

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

OPFORDRING TIL TILBUD PÅ VVM-redegørelse For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandkraftværk

OPFORDRING TIL TILBUD PÅ VVM-redegørelse For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandkraftværk OPFORDRING TIL TILBUD PÅ VVM-redegørelse For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandkraftværk april 2015 Nuuk, 30. april 2015 1. Generelt Nukissiorfiit opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på følgende anskaffelse;

Læs mere

Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat

Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat WWF Verdensnaturfonden Tlf. 35363635 Svanevej 12 2400 København NV wwf@wwf.dk www.wwf.dk København, 11. september 2013 Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

Redegørelse om Vandkraftforundersøgelser

Redegørelse om Vandkraftforundersøgelser Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Redegørelse om Vandkraftforundersøgelser Oktober 2010 1 Forord Hermed fremlægges

Læs mere

Venligst bekræft modtagelse af høringssvar. Med venlig hilsen. Birger Poppel. Box 5199. 3905 Nuussuaq

Venligst bekræft modtagelse af høringssvar. Med venlig hilsen. Birger Poppel. Box 5199. 3905 Nuussuaq Sendt: 19. oktober 2012 19:19 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Cc: Goverment of Greenland Emne: Høringssvar vedrørende London Mining Greenland's mineprojekt i Isua Til Råstofdirektoratet,

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive Inuussutlssarsiomermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig Svar på spørgsmål

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Grøn ordning er hjemlet i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi, nr. 1074 af 8. november 2011 (VE-loven), 18-20. Dette administrationsgrundlag

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

26. januar 2015 FM 2015/80. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

26. januar 2015 FM 2015/80. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 26. januar 2015 FM 2015/80 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut vedtog på forårssamlingen 2002 en omlægning af havneafgiften for krydstogtskibe

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - andet møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - andet møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - andet møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 7 sept. 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet: Hans

Læs mere

26. februar 2008 FM 2008/83

26. februar 2008 FM 2008/83 26. februar 2008 FM 2008/83 Forslag til Landstingsbeslutning om placering af aluminiumssmelteværk samt principbeslutning om ejerskabs- og finansieringsmodel, hvis det på et senere tidspunkt endeligt besluttes

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Langevadgaard Fritidslodder A.m.b.a. Att: Rene Larsen Plejeltvej 1 3230 Græsted

Langevadgaard Fritidslodder A.m.b.a. Att: Rene Larsen Plejeltvej 1 3230 Græsted Langevadgaard Fritidslodder A.m.b.a. Att: Rene Larsen Plejeltvej 1 3230 Græsted Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282564 apr55@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST Høringsudkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1662:2010 Henvisning

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Kapitel 1 Anvendelsesområde

Kapitel 1 Anvendelsesområde Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af x. [måned] 2013 om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi (Helhedsbaseret forvaltning af vandkrafttilladelser og præcisering af hjemmel til modelaftaler

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Anmeldelse af ændrede forudsætninger for anlægsarbejdet til omdannelse af Kanalvejsparkeringen

Anmeldelse af ændrede forudsætninger for anlægsarbejdet til omdannelse af Kanalvejsparkeringen Lyngby-Tårbæk Kommune Center for Plan og Miljø Rådhuset Lyngby Torv 17 2800 Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Att.: Thomas

Læs mere

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER - I BILAG INATSISARTUT Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER Dato: 25. marts 2015 J.nr.: 01.36.01.03-00056 FM20l5/89. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx. af

Læs mere

SIKUKI NUUK HARBOUR A/S

SIKUKI NUUK HARBOUR A/S Nuuk 4. juli 2014 GENOPSLAG PRÆKVALIFIKATION Ny Containerterminal, Nuuk Sikuki Nuuk Harbour A/S inviterer hermed interesserede til at ansøge om prækvalifikation med henblik på at deltage i en konkurrence,

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Budgetopfølgning April 2013

Budgetopfølgning April 2013 Budgetopfølgning April 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. juli 2013 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter ved udgangen af april

Læs mere

Borgermøde i Maniitsoq

Borgermøde i Maniitsoq Borgermøde i Maniitsoq 8. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca.50 mødte op Spørgsmål fra salen Morten Siegstad: Hvilken by vil Hudson Resources bruge som base, når minedriften starter. Skal der oprettes arbejdsplads

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

Agnete og Tom Bonnesen Nørremark 3 Kær 6400 Sønderborg. VVM-screening af solcelleanlæg på terræn på Nørremark 3, 6400 Sønderborg.

Agnete og Tom Bonnesen Nørremark 3 Kær 6400 Sønderborg. VVM-screening af solcelleanlæg på terræn på Nørremark 3, 6400 Sønderborg. Agnete og Tom Bonnesen Nørremark 3 Kær 6400 Sønderborg VVM-screening af solcelleanlæg på terræn på Nørremark 3, 6400 Sønderborg Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2014 modtaget ansøgning om etablering

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Pålæg vedrørende etablering af ilandføringsanlæg og gennem-

Pålæg vedrørende etablering af ilandføringsanlæg og gennem- KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET Energinet.dk info@enerqinet.dk Pålæg vedrørende etablering af ilandføringsanlæg og gennem- Ministeren førsel af forundersøgelser for storskala havmølleparker ved

Læs mere

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

BRAMDRUP VESTERGADE 7-9, 6100 Haderslev SOLCELLEANLÆG PÅ TAG Skema til brug for screening (VVM-pligt)

BRAMDRUP VESTERGADE 7-9, 6100 Haderslev SOLCELLEANLÆG PÅ TAG Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A BRAMDRUP VESTERGADE 7-9, 6100 Haderslev SOLCELLEANLÆG PÅ TAG Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Haderslev Kommune Ansøgers oplysninger Projekt beskrivelse

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Skive Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Læs mere

Spørgsmål og svar fra 2. borgermøde GRUPPE I Hvem Kommentar

Spørgsmål og svar fra 2. borgermøde GRUPPE I Hvem Kommentar Spørgsmål og svar fra 2. borgermøde GRUPPE I Hvem Kommentar 1 Såfremt udefrakommende medarbejdere skal være her i landet i flere år, vil disse så få stemmeret? Det fremgår af Landstingslov nr. 9 af 31.

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland.

Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland. Side 1 af 5 KRONIKEN 7. MAJ. 2014 KL. 00.01 Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland. 2 RÅSTOFFER. Rapporten 'Til gavn for

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord

Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord December 2015 Skrevet af: Jon Burgwald Email: jon.burgwald@greenpeace.org Telefon: +45 40 81 88

Læs mere

28. marts 2011 FM2011/90 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. vedrørende

28. marts 2011 FM2011/90 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. vedrørende 28. marts 2011 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyre udtalelse til Anordning for Grønland om ikraftsættelse af ændringer af købeloven

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST- ) Basis oplysninger Projekt

Læs mere

Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Hotel Qaqortoq den 31. maj

Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Hotel Qaqortoq den 31. maj Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Hotel Qaqortoq den 31. maj 1. Spørgsmål: Har man erfaringer fra andre steder med at deponere taillingen i den form som man planlægger?

Læs mere

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde:

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Forsamlingshuset i Nanortalik den 2. juni. 2015 1. Spørgsmål: Er der andre skadelige stoffer end uran? Per Kalvig: Det er undersøgt om

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A VVM Myndighed Solcelleanlæg Skovgårdvej 5, del af matr. 13a, Styding, Hammelev Skema til brug for screening (VVM-pligt) Basis oplysninger fra ansøger Ansøgers oplysninger Haderslev Kommune Projekt

Læs mere

Stoholmvej 20, 7840 Højslev. Tlf. 2943 9352 mail: Søby Højslev Hallerne

Stoholmvej 20, 7840 Højslev. Tlf. 2943 9352 mail: Søby Højslev Hallerne <sh_hallerne@mail.dk> Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Skive Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Nyt solcelleanlæg på taget af Søby-Højslev Hallen. Navn og adresse

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Odense Kommune, By-og Kulturforvaltningen Byggeri og Anlæg Nørregade 36-38 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 15/00132-14 Ref. Bertram Tobias Hacke 22-04-2015 Tilladelse til renovering af kajanlæg i

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. 2) Ved brev af 28. september 2012 anmeldte de danske myndigheder en ændring af foranstaltningen.

EUROPA-KOMMISSIONEN. 2) Ved brev af 28. september 2012 anmeldte de danske myndigheder en ændring af foranstaltningen. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.7.2013 C(2013) 4772 final TIL OFFENTLIGGØRELSE Dette dokument er et internt kommissionsdokument, som der udelukkende gives indsigt i til orientering. Emne: Statsstøtte

Læs mere

VVM-screening af opførelse af Vaskeplads med olieudskiller på Blegagervej 3, 7884 Fur

VVM-screening af opførelse af Vaskeplads med olieudskiller på Blegagervej 3, 7884 Fur Notat Skive Kommune Byg & Miljø Sags id.: 779-2015-36060 Ref.: BKHA Den 24. november 2015 VVM-screening af opførelse af Vaskeplads med olieudskiller på Blegagervej 3, 7884 Fur Indledning Skamol A/S har

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi.

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi. (Vedvarende energi) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Bedre borgerinddragelse

Bedre borgerinddragelse Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter Inuussutlssarsiornermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GQVERNMENT QF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst

Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst 1. Indledning Som varslet i Aktstykke 140 (afgjort den 3. juni 2010) har Femern A/S på baggrund af drøftelser med de danske og tyske myndigheder

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

OPFORDRING TIL TILBUD PÅ Bygherrerådgivning For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandreservoir. Juli 2015

OPFORDRING TIL TILBUD PÅ Bygherrerådgivning For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandreservoir. Juli 2015 OPFORDRING TIL TILBUD PÅ Bygherrerådgivning For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandreservoir Juli 2015 Nuuk, 01. juli 2015 1. Generelt Nukissiorfiit opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på følgende rådgivning;

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

VVM af olieterminal på Skagen Havn 24. OKTOBER 2013 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN

VVM af olieterminal på Skagen Havn 24. OKTOBER 2013 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN VVM af olieterminal på Skagen Havn 1 Projektet overordnet Faciliteter til opbevaring af brændstof (svær fuelolie og gasolie) til skibe I overensstemmelse med lokalplan SKA.H.01.01.01 kommuneplantillæg

Læs mere

Bilag 17 - Benchmarking

Bilag 17 - Benchmarking Bilag 17 - Benchmarking Version 0.9 05-05-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 BILAGETS INDHOLD... 4 3 DEFINITIONER... 4 4 BENCHMARKINGENS OMFANG... 4 5 PRISERNES KONKURRENCEDYGTIGHED... 4

Læs mere