Naturkatastrofen og badelivet i Lønstrup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturkatastrofen og badelivet i Lønstrup"

Transkript

1

2 Naturkatastrofen og badelivet i Lønstrup Foto 1866: I forgrunden Lønstrup Kro, i dag Glashuset, Strandvejen 68 - til højre Bækgården, Bugten 10. Den store stråtækte gård i baggrunden til venstre tilhørte skudehandler Axel Rosenkrantz Segelcke. Resterne af gården huser i dag Hotel Marinella/Butik Oliver/Olivia m.fl., Strandvejen 94. Foto 1877: Bækslugten efter katastrofen den 11. august. Til venstre A. R. Segelckes gård. Til højre Bækhuset, M. Kabelsvej 64. En landsindsamling til fordel for de skadelidte blev iværksat. Katastrofens omtale i landets aviser var medvirkende til, at folk strømmede til Lønstrup for at se ødelæggelserne. Naturen havde taget det første skridt til at gøre Lønstrup til en kendt badeby. Lønstrup kro blev til badehotel, et par huse indrettedes til hoteller. Fiskerne lejede deres huse ud og flyttede selv i baghuset. Skudehandler A. R. Segelcke, som i flere måneder fik afskåret forbindelsen til sit pakhus, som lå tæt ved stranden, flyttede det meste af sin handel til Hjørring, hvor jernbanen Nørresundby-Frederikshavn var blevet indviet i Turisme og fiskeri blev Lønstrups hovederhverv - fiskeriet indtil den sidste fisker gik i land i 1984.

3 Hjørring Amtstidende 13. august 1877 Fra Lønstrup skrives til os i Gaar: Det er en forfærdelig Ulykke, der har hjemsøgt vor venlige lille By, og den 11. August vil her på Egnen mindes igjennem Tiderne. I Gaar Formiddags kl. 10 red jeg fra Lønstrup til Skallerup; der var Intet, der tydede paa, at en slig Katastrofe stod for Døren; Luften var ren og behagelig. Henved Kl. 11 blev det pludselig en trykkende Lummervarme. Jeg lagde mærke til, at Kreaturerne på Marken viste en underlig Uro; min Hest var formelig nerveus og snusede idelig til Jorden. Jeg red fra Skallerup Klit lidt over Middag og saa nok, at det regnede og tordnede over Lønstrup og at Skyerne stod helt stille over Byen. Der var så lidt bevægelse i Atmosphæren, at Regnen var flere Timer om at naa den halve Mil fra Lønstrup til Skallerup. Jeg tyede lidt ind i Ly i Skallerup, hvor det kun var en middelmaadig Regn, og gav mig efter en Times Tids forløb på Vejen Hjem og anede endnu to Bøsseskud fra Byen ikke, at der noget Galt fat. Ved Præstholmhuse, omtr. 100 Alen fra Byen, løber en lille Bæk som en almindelig Vejgrøft, men den var blevet en strøm så strid, at Hesten ikke kunne eller paa Maade vilde tvinges igennem den. Jeg red da ned igjennem Klitten for i Havstokken at passere Bækken, som ogsaa endelig lod sig gjøre. - Nu saa jeg noget helt Besynderligt. Udfor Lønstrup Nedkjørsel flød ud i vandet en chavisk Masse. Hvad kunne det vel være? Søen var rolig og Vand plejer da ellers at komme ude fra. Der flød Træer og Buske, Hjulbøre og Hustømmer. Hvad var der hændet? - Endelig naaede jeg Stedet, hvor en Fiskerbaad var landet og kun med Besvær havde arbejdet sig igjennem dette Chavs. Jeg spurgte Folkene: Hvad er det, der driver? - - "Aa, det er Martin Brøchmanns Hus, Segelckes Have, Lauritzens Stald og hvad ellers Bækken har truffet på" - - "Bækken, den usle Rende; er I gale?" - - "Nej, Bækken er gal"; og det var den. - - Jeg var snart midt i et Hurlumhej; galt var det og værre blev det. Regnen var vel ophørt, men nu kom Vandstrømmen fra Vennebjerg Bakke Syd fra, fra Rubjærgknude Vest fra og fra Bakkerne Øst fra. Alle synes de at have sat hverandre Stævne i den usle Lønstrup Bæk. Hvor man til daglig Brug stemmer Vandet op for at en And kan manoeuvre med sine Ællinger, løb nu en formelig norsk Fjældfos. De efter Egnens Forhold yndige Haver hos Dhrr. Segelcke og Lauritzen afgav Sidedekorationerne, idet Træer og Buske laa langs hen ad Skraaningen, forsaa vidt de ikke vare førte ud i Havet. Bækken havde i to Timer skaaret sig et 10 Alen dybt Leje, og da Undergrunden i denne Dybde er Kvægsand, flød det jo til fra begge Sider. - - Bygningerne væltede i faa Minuter, da Grunden var underhulet, kom det ikke an paa Bygningernes Soliditet. Hele Dagen hørte man Brag af faldende Skrænter, Huse og Træer, og der er Intet at stille op. - - Nu løber Vandet som førhen; men istedenfor, at man fra Segelckes og Lauritzens Haver kunde række hinanden Haanden i Niveau med Bygningen, er der nu der imellem en Afgrund af en 30 Alens Brede og mere og Alens Dybde. Hr. Segelckes Studestald er aldeles forsvundet; dens Plads er bortskyllet og Levninger af Tømmer og Foder har man i Dag forsøgt at bjærge. Hr. Lauritzens Hestestald er helt væk; end ikke Jorden, den stod paa, er tilbage. 4 Fiskeres Huse, som laa i Partiet om Broen, ere aldeles omstyrtede, og lige saa mange ere rømmede af Beboerne, da de staa faldefærdige på Skrænterne. Hvor Broen var er der et svælg på 50 Alens Brede og 15 Alens Dybde. Byen er saaledes delt i to Dele, som ere uden nogen anden Forbindelse med hinanden end den, at man ad omveje kan stavre over Bakkerne. Man kan endnu ikke komme frem med en Hjulbør fra Byens Sydende til Havet. Der er en Jamren blandt Beboerne, thi foruden de omstyrtede eller faldefærdige Huse ere Vejen helt borte for mange Andre, og de blive nødte til af flytte Husene. Næringsforholdene ere helt forvirrede. I dag er naturligvis Ingen på Havet skjøndt Vejret er meget godt. De husvilde ere naturligvis anbragte, man da alle Hænder ere i Arbejde med at redde Bygningsmateriale, Bohave og Brændsel, er her ingen tid til at søge Fortjeneste. Og nu den omtalte Bæk! Ethvert nyt Regnskyl fortsætter Historien indtil Bækken bliver reguleret; men hvem skal give Ordre hertil, og hvem skal bekoste det? Imellem Bageriet (som med Ejerens energiske Optræden og Virksomhed endnu er uskadt) og Segelckes Ejendom har Bækken nærmet sig Landevejen på en god Favn nær, og den næste Opsvulmning af kun en Fod vil upaatvivlelig tage Vejen væk, hvorved hel Byens Midte er afspærret al Forbindelse, hvad der for Kjøbmandens og derved hele Egnens Vedkommende vil være af ubodelig Skade. At beskytte Vejen er Sogneraadets Sag, og allerede tidlig på Dagen er Raadet gjort opmærksom på Faren, som da det ogsaa selv maatte kunne indse.

4 Faren kan ændres med et par timers Arbejde; men endnu hen imod Aften er intet Skridt paabegyndt til Vejens Beskyttelse, hvorimod de private Ejere have været i travl Virksomhed hele Dagen. Det er jo muligt, at det næste regnskyl vil lade vente paa sig til det høje og velvise Raad har sundet sig; men det er dog ikke aldeles afgjort. Ved sidste Sognerådsvalg lovedes der os alle mulige gode og vide Handlinger, om vi bare valgte fuldtro Venstremænd. Disse Højremænd fortabe sig jo kun i theoretisk Snak; men Venstre er praktisk og handledygtigt. Ja, vi se nu en Prøve paa det. Mon der fra Raadets Side er gjort det højst nødvendige Skridt til at paakalde den private Godgjørenhed til Fordel for de Husarme? thi herfor er det jo ikke det Offentliges sag at sørge. Man maa haabe det; men det er meget tvivlsomt. Gid da andre mænd med Hjærte for den Fattiges nød ville tage sig af Sagen; thi Nøden er stor og Hjælp er nødvendig. - Der er ingen Tvivl om, at der er stor Nød til Stede blandt de fattige Fiskere i Lønstrup på Grund af den Ulykke, der ramte dem i Løverdags. De leve jo kun fra Haanden i Munden; og ligesom de have mistet flere af deres Ejendele, som de ere ude af Stand til at skaffe sig igjen, saaledes vil de næppe med frejdigt Sind kunne tage fat paa deres besværlige og farefulde Hverv, medmindre godgjørende Mennesker komme dem til Hjælp. Det var ogsaa et hjærteskærende Syn at se, hvorledes de stakkels Koner i Gaar jamrede sig over, at deres Huse og Ejendele bleve revne bort, medens Mændene søgte at redde hvad der kunne reddes. Vi tillade os derfor at opfordre vore Medborgere til at stille sig i Spidsen for en indsamling af bidrag, hvorved Nøden blandt de fattige Fiskere nogenlunde kunde afhjælpes. Det følger af sig selv, at en saadan Indsamling helst maatte ske strax. -Uvejret, der rasede i Løverdags og især hjemsøgte det venlige lille Lønstrup, har ogsaa strakt sig over de omliggende Landsbyer og har haft skadelige Følger. Paa flere Steder har den store Vandmasse, det styrtede ned og lignede et Skybrud, bevirket, at Broer, der førte over Aaer og Bække, have taget saa betydelig Skade, at Færdselen standsede. I Løverdags Nat og i Gaar Morges har man imidlertid faaet den væsentligste Skade udbedret, saaledes at man igjen kunde færdes paa Vejen. Da de større Vandløb ere gaaede over deres Bredder, er der desværre gaaet en stor Del Hø tabt. Man saa' saaledes i Gaar Syd for Grimstedbro Snese af Høstakke, hvoraf kun Toppene ragede frem over Vandet. En større Bæk længere mod Vest var aldeles overfyldt med Hø og Tørv.- Paa enkelte steder har Vandet fra de overfyldte Grøfter banet sig Vej ind over Sæden på Marken, medførende Jord og Sand, og endnu i Gaar kunde man paa flad Mark se Vandet mellem Kornet. I det Hele taget synes Uvejret dog ikke at have forværret Høstudsigterne synderligt. - Folk i Lønstrup forsikre, at Vandet strømmede ned i saadan Mængde, at Luften formørkedes, og at man ikke kunde se 10 Skridt fra sig. Man mener, at den voldsomme Regn, der var ledsaget af stærke Lyn og Torden, ogsaa har været i Følge med en eller flere Skypumper, der have udgydt deres indhold over Egnen. En Mand i S.'Harritslev, der efter Vejret havde behaget sig lidt, var gaaet ud paa Marken, fandt her en sprællende Aal, der vejede 2½ Pd., og kan ikke forklare sig dette paa anden Maade end at en Skypumpe maa have ført den derhen. - Medens to Drenge fra Lønstrup havde søgt Ly for Uvejret i en Staldbygning i Vennebjærg slog Lynet ned i denne uden dog at anrette nogen Skade. - En stor Mængde Mennesker fra Hjørring have saavel i Gaar som i Dag gjæstet Lønstrup for rigtig at bese de ved Uvejret fremkaldte Omvæltninger, som ingen havde forestillet sig saa store som de i Virkeligheden ere. Vandmassen i den store Kløft, der nu saa at sige adskiller Byen i to Dele, har opslugt og tildels bortført følgende Huse: Strandfoged Lauritzens Hestestald er sporløst forsvunden; Kjøbmand Segelckes Studestald og en Del af hans Vaaningshus er bortført; to Hr. Segelcke tilhørende Huse, der beboedes af Skipper Toft og Bødker Brøckmann, ere dels bortskyllede og dels nedbrudte; Niels Chr. Larsens og Enken Helene Mikkelsens Huse ere ligeledes borte. Flere Huse ere rømmede af deres beboere, da man frygter for, at de ogsaa skulle styrte ned. - Den uhyre Masse af Jord og Sand, Træer og Bygningsmateriel, der af Vandstrømmen førtes ned fra Lønstrup, dannede i Gaar en lille Landtunge ud i Havet; denne, der var talrigt besøgt af de mange Skuelystne, bestod dog mest af det forræderriske Kvægsand. Flere af de Personer, der vovede sig ud paa denne gyngende Dæmning, vare nær ikke komme tilbage igjen, og et ungt Menneske fra Lønstrup, der under sit forsøg paa at hjælpe nogle Andre op, var sunket i et Hul, vilde uden Tvivl have tilsat Livet, hvis der ikke hurtig var kommen Hjælp fra et Par af de tilstedeværende. - Under Uvejret i Løverdags var vinden SØ med let Brise, og Barometeret stod en Linje under "smukt Vejr". Den i artiklen omtalte strandfoged Lauritzens gård er Harregården M. Kabelsvej 55.

5 Foto: August Til venstre i forgrunden A.R. Segelckes gård, i midten Strandvejen som blev revet midt over. Til højre Bækhuset, M. Kabelsvej 64. Bagerst til højre skimtes skudehandlerens pakhus Det skrev de om Lønstrup Fra min Ungdomstid husker jeg tydeligt Katastrofen, som skete ved Lønstrupbækkens Underminering. Jeg var den gang i mit tyvende Aar. En Lørdag den 11 August 1877 ved Middagstid trak der Skyer op, der tyede paa Tordenvejr. Det var lummervarmt, og Uvejret kom fra Sydvest. Klokken hen ad et blev det meget mørkt af de optrækkende sorte Skyer, og pludselig brølede Tordenen løs. Lynet gennemfurede Mørket, og et Skybrud, som man ikke her før havde set mage til, styrtede ned over Jorden. Over Vennebjerg Bakke med sin højtliggende Kirke holdt Uvejrsskyen sig stille og Udladende mægtige Vandmasser. Vandet skyllede ned i uhyre Mængder, løb ned ad Bakkens Sider og videre især øst og Nord paa, hvor det paa sin Vej oprev Broer og store Stykker af Vejene. Grøfter og Bække fyldte, og Vandet lejrede sig til Søer ud over Engene og fortsatte i ustyrlig Flugt øst paa til SønderMølle, hvor den fyldte saa voldsomt op i Mølledammen, at Vandet, som ellers betjente Mølleriet som Drivkraft, maatte for ikke at vælte den normalt forsvarlige Dæmning, i største Hast ledes ud gennem den anbragte Hjælpesluse, hvorfra den saa videre væltede ud i Liver Aa. Mod Nord styrtede Vandmaserne maaske endnu mere overvældende og voldsommere, ved det mere bratte Fald gennem Smaabække og Lavninger, ned gennem Fiskerbyen Lønstrup, og der samledes sig i en fremvæltende Strøm ned gennem Bækløbet og ud i Vesterhavet. Lønstrup der ligger i en Dalsænkning, der ender i en Kløft ned mod Havet med store Bakker og Klithøjder paa Siderne, var altsaa ligesom udset for de store Vandmassere Tilstrømning, og her skete en Katastrofe af stor Sjældenhed. Nogle mindes endnu, at der gennem Byen løb en venlig lille Bæk der overskygget med Pileplantning dannede et tiltalende Billede af Fiskelejet, hvor Byens Smaahuse laa ligesom strøet ud gennem Dalen, dels op med den gennem Byen bugtende Landevej, og som tildels ogsaa laa forputtet ind mod og lange det rislende lille Bækløb, der her gennem Tiderne havde lagt sig et Leje ved en lille Sænkning i Dalbunden og ved Smaagrus og fastslemmet Sand havde dannet en fast og jævn Bund, hvor Børnene i Sommertiden barbenet havde en yndet Legeplads. For et for Fiskerne bekvemt og let tilgængelig Sted i Bækløbet havde disse lavet en lille Opstemning ved at anbringe et Opstemningsbrædt af et par Brædders Højder, hvorover Vandet rislede, og hvor Fiskerne indenfor Overrislingen derved fik et rart og nemt Vandbasing til Opbevaring af Muslingskaller, som de brugte som bedste Madding til Fiskefangst paa Kroge, og som de for største Parten fangede i Liver Aa ved Hjælp af en saakaldt Skalkratte. Denne lille Opstemning ansaas, efter fleres Mening, at være den egentlige Aarsag til den indtraadte Katastrofe. Ved de fremstyrtende Vandmassers Kraft, foraarsaget af det kun lille Fald, kom det dog med saadan Styrt, at det skar ned i den løse Sand, vandmættede dette, skar sig videre ned, Bækbunden uddybedes og huledes, Jord eller Sandskred væltede et efter et ud og blev til en flydende Masse, som Vandet førte med.

6 Ogsaa Bygninger, som var bygget tæt ind mod Bækken med samt Bohave og Husgeraad, revedes med af den styrtende Strøm, der væltende mellem den smalle Kløft, føres ud i Havet. Hvilken Magt den ellers lille Bæk har havt, kan man danne sig et Begreb om, naar det bemærkes at Bygninger og deres Indhold bortføres sporløst og pludseligt. Der, hvor den lille Bæk løb langs Dalens Overflade, blev et gabende Svælg cirka 100 Fod bredt og med lodrette 30 a 40 Fod høje Vægge. Byen blev splittet i to Dele, og enhver Pasage mellem de skildte Bydele var afbrudte. Langs Kanterne af den mægtige Kløft saaes nu halvt nedstyrtende Huse, enkelte Stolper eller en fritstaaende Brønd om hvilken Sandet var flydt bort, og som nu ragede i Vejret som en Skorsten efter en Ildebrand, fremviste Mærkerne hvor der før havde staaet Beboelse. I Havet for Bækkens Munding opholdes en lang Sandtunge. Her ragede frem i Sandet Bygningsrester, Træstammer, Hø og Husgeraad. De fleste af Mændene i Lønstrup var paa Havet for at fiske, og de, kunde nok se, at der var Uvejr inde over land, men de anede ikke Ulykkens Karakter, før de traf deres egne eller Naboens Gadedøre og forskjelligt kendt Bohave svømmende ude paa Havet. Følgende Ejendomme styrtede ned: Købmand Segelckes Stald, som husede 30 Læs Hø, en Del af sammes Vaaningshus og Have, Strandfoged Lauritsens Hestestald, to Huse tilhørende Segelche og beboedes af Skipper Toft og Bødker Brøkmann, Niels Chr. Larsens og Helene Mikkelsens Huse. Flere Huse stod i Fare for at skride ned, og de maatte i største Hast fjernes. Uvejret varede halvanden Time. Lønstrupbeboerne blev naturligt i højeste Grad forfærdede og bestyrtede ved at opleve Ødelæggelsesværket, og hos somme maatte det være en smertefuld Oplevelse at miste deres Hjem, og hvad Hjemmet ejede af Bohave og Værdier, og maaske se det revet bort for deres synlige øjne, men dertil kunne de ogsaa være glade og taknemlige ved, at de alle bagefter kunde trykke hinanden i Haanden og træffe hinanden i levende Live og uden Beskadigelse paa Krop og Lemmer, thi hverken Mennesker eller Dyr kom tilskade. Var Katastrofen sket om natten kunde der være sket noget frygteligt. Skaden ansloges til Kroner, og der kom strax en Indsamling i gang til de nødstedte. Der var i de paafølgende Dage, stor Valfart til Lønstrup for at se den mærkelige Omvæltning. De besøgende blev advaret meget alvorligt mod de Farer, der var ved at vove sig ud paa Sandtungen, med det farlige Kviksand. Flere sank dog i, men blev hjulpet op ved at der blev skubbet Planker ud til dem. I mit Hjem mærkede man nok om Middagen, at der kom en voldsom Tordenbyge, men man anede ikke, at der skete noget usædvanligt, før Hyrdedrengen Kl. to skulde trække Køerne ned i Vildkæret. Han kom da knap tilbage med Koblet og berettede, at hele Lavningen stod under Vand. Det forholdt sig ganske rigtigt saaledes, og man saa nu det sjældne Syn, som vi ikke havde oplevet det før. Intet Bækløb var at se, men Vandet dækkede hele den lavtliggende Kærjord. Paa nogle lidt højtliggende Punkter havde lejret sig en masse Tørv og Hø, som Vandet havde ført med paa sin Vej fra Vennebjerg Bakke. Et Stykke Vikkerhavre, som nydelig var slaaet, laa en stor Dynge paa Østenden af Stykket. Om Aftenen var det endnu lummervarmt, og vi unge gik længe og badede i det dejlige klare, næsten lunkent Vand med den græsbevoxede faste Bund, der i Grøfter og 1avtligende Teræn gav passende Dybder baade til Dykning og Svømning. Først næste Dags morgen kom Meddelelsen til os om katastrofen ved Lønstrup. Da tog jeg en Tur derned om Middagen for at se Ulykkestedet, var der allerede Folk i Arbejde med at nedskære de udhulede Brinker, som Bækløbet havde dannet, og det var meget nødvendige, fordi der var stor Fare for, at Mennesker og Dyr kunde styrte fra den udhulede Overflade ned i Dybet, hvor det løse Kviksand kunde sluge næsten hvad som helst. Lønstrup, som hidtil havde været dulgt for Omverdenen, blev omtalt i alle Landets Blade, og Katastrofen førte til at det Tid efter anden er blevet et skattet Badested. Jensen Jørgensen, Niels: Uddrag af Glimt fra Skallerup og Vennebjerg Sogne i 1800-tallet "Byen har en synderlig beliggenhed i et hul omgiven med store lyngbakker, og et stort sandflugtsbjerg ved den søndre side. Dog er selve byen berygget for sandflugten formedelst en bæk, der har sit udspring fra byens østre side, og løber igennem den ned til havet. Den kan flyvesandet hverken stoppe eller overflyve, men må standse i meget høje dynger tæt ved byens sydvestre side". (Præsten Niels Blicher 1824) "Lønstrup nu just forekom mig som et symbol på vendelboens mistænksomme forsigtighed og Rubjerg et andet på hans ubøjelige standhaftighed. Se kun hvor lønligt han har forstukket sig mellem bankerne og havet, du ville næppe have fundet den uden vejviser. Det ser ud, som om den havde i sinde at flygte fra Vendsyssel, og lå blot her og ventede på skibe. Og kik nu op på Rubjerg Knude, hvor stolt den stå på den stejle klint og trodser både stormen og havet - en skjoldvagt som aldrig afløses. Derfor have de britiske sømænd personificeret den til "Robert Knud".(Præsten Steen Steensen Blicher 1838)

7 Fra Hjørring rejste jeg til en lille by, Lønstrup ved havet, hvor jeg tilbragte et par behagelige dage, rigtignok afbrudt af idelige regn- og tordenbyger. Jeg fik der imidlertid malet en interessant skitse. Jeg fortryder, at jeg så snart forlod Lønstrup for at tage til Løkken. Thi det behagede mig langt fra så godt. (Maleren Martinus Rørbye 1848) "som berømt over hele Vendsyssel, som det smukkeste og tillige skjulteste sted på Vestkysten. Med Et, Efter en Times Vandring åbner Lervæggen sig, og man ser en hvid skrånende Sandflade, hvor nogle baade ligge optrukne. En tung Hulvej fører derfra ind til en del Huse, en By med 4 á 500 Indvaanere, mellem grønne bølgende Høje, Lønstrup. Unægtelig er her smukkere end i Blokhus; isteden for Oasen mellem Klit er her et romantisk lille Bjerglandskab; man behøvede kun et Forstørrelsesglas, så vilde det være en Alpedal mellem Frutingen og Thun, og skuffelsen kunde blive saa meget fuldstændigere, som man etsteds, nærved Redningsstationen, ser i Sydvest Toppen af den høje Klint, nedenfor hvilken vi nys gik, og som i Solskin tindre som et hvidt Snebjerg. Men særegent dansk eller lønstrupsk er de anseelige grønne Højes fuldendt smukke runde Form og bløde Afhang, især etsteds ved Bækken, der slynger sig imellem dem. (Forfatter og kritiker Meir Goldschmidt 1865) Det synes at blive almindeligere med badning her på kysten, ved Lønstrup ligger således flere lang vejs fra komme gjæster, og forholdene tillade badning selv ved hård strøm af pålandsvind. Det er uden for al tvivl, at Lønstrup, når der blev gjort endog kun det nødvendigste til et større antal gjæsters bespisning, egner sig langt bedre til badested end til eksempel Hjerting og Fanø, hvor ebbe og flod medføre nødvendigheden af kostbare apparater til de badende, end her på vor frie vestkyst. Ved Lønstrup foregår badningen således, at den badende lægger sig i havstokken og lader de friske søer gå hen over sig, den frygtsomme har da en line på sig fra påklædningshuset, men efter nogle bade undlader man at bruge linen, der også er fuldkommen overflødig, eftersom badningen er fuldstændig farefri på denne måde. For herrer er lejligheden til svømning god nok i kilen mellem landet og inderste revle. Den, der vil bade her på kysten må naturligvis renincere på alle adspredelser af den art, som findes på de rigtige badesteder, men til gjengæld er befolkningen kun det halve her og vel næppe det. (Vendsyssel Tidende 26. juli 1878) Selv om ikke finder det fornødent at tage tøjet af for af få sit bad - glemmer man ikke at studere told- og postembedsmand Iwers udhængsskab, i hvilket meteorologisk instituts meldinger findes opslåede. Der er det mærkelige ved Lønstrup, at man her kan få det som man vil have det - ensomt eller selskabeligt, dyrt eller billigt, overdådigt eller spartansk. Man kan bo på hotel - på Linnemanns, der er udmærket for ikke helt fattige folk, og hvor selskabeligheden florerer frodigst - eller på Afholdshotellet, der er godt og billigt, og som i og for sig kun adskiller sig fra andre hoteller derved, at man her indtager sin spiritus i form af hvid sagosuppe, rombudding osv. i stedet for i glas, hvorved servicet i væsentlig grad simplicifeseres. Man kan bo privat og spise på hotel eller bo på hotel og spise privat, og endelig kan man både bo og spise privat med egen husholdning. Og man er lige god enten man vælger det ene eller det andet, der er ingen rangs- og klassehovmod i Lønstrup. Foto: Kirstine Lund 2. august Men nu er vinden sprunget i øst, regnen er forbi, og Tines søn kører en frisk forsyning af tørre håndklædes og badedragter til stranden. Jeg må ned og tage et livtag med de skummende bølger sammen med pastor Schrøder og hans kone. (Avisen "Klokken 12" den 14. august 1903)

8 Jeg skal bo på Rubjerg Knude fyr, men først spadserer jeg gennem Lønstrup, et fiskerleje mellem høje bakker. På skrænterne rejser der sig flere moderne villaer - "cottagekvarteret". Sylvester Hviids og grosserer Brandtrups bærer prisen Lønstrup samler sig om en enestående ubrolagt hovedgade. Efter en brilliant spadseretur af fodtrådte stirrer gennem kuperet terræn, når jeg Rubjerg Knude. Lønstrup har kun en sommerbarber, der endda hyler forfærdeligt. Det kongelige besøg skulle være det der gav stødet til at redaktør Wilhelm Carlsen sammen med købmand og bankdirektør Jens Chr. Schibsbye Hjørring, købmand Otto Heerfordt Hjørring samt Dr. med Chr. F. Heerfordt København købte Møllen og Møllehuset med tilhørende jord i De følgende år udstykker de ejendommen til bl.a de store sommerhuse, som den gang blev kaldet Lønstrups Cottagekvarter. Rubjerg Knude Fyr 1912 Fyrmesteren har en have i læ af knuden. Her er smukke prydplanter, som roser, iris og pæoner, nelliker og gyldenlak, blå og hvide kornblomster og et helt bed med marguerieter. Og haven er ej blot til lyst: Der er rabarber og ærter. Stikkelsbærbuskene bærer rigeligt, og selv jordbær af egen høst kan den vindskibelige husmoder servere. Hylden vokser frodigt og vil give masser af bær. Og i et hjørne er der et tæt lysthus af lindetræer og vild humleunder hvis grønne skyggende løvtag eftermiddagskaffen serveres, når vejret tillader det. Folkesøndag: Tusindvis til byen - foreninger m.m. Mængden flokkes om de badende. På en sådan søndag holder hotellernes faste gæster sig fornemt tilbage og betragter passanterne med mild overbærenhed, observerende nysgerrighed eller åbenlys foragt. De møder frem til måltiderne i Vrensteds smukke nye spisesal eller søger privatlivets fred i Linnemanns kabinetter. (Niels Th. Thomsen juli 1915) Lønstrup Cottagekvarter I 1907 besøger kronprinseparret Chr. 10 og Alexandrine Lønstrup uden tvivl for at finde et velegnet sted til en sommerresidens. Desværre viste Lønstrup sig ikke fra sin pæneste side. Det var øsende regnvejr, og hotelejer Linnemann ville ikke modtage kronprinsen med følge. Alt var optaget, og hotellet var forbeholdt stamgæsterne! Det kongelige følge drog videre til Skagen, hvor de senere byggede kongevillaen, der i dag er refugie for kunstnere. Møllen ombygges til sommervilla for familien Carlsen. Møllehuset bruges som sommerbolig for forskellige privatpersoner indtil grosserer Hviid København i 1938 sælger Møllehuset til Urmagernes Fagforbund, Jylland II, som indretter huset til feriehjem for medlemmerne. I 1944 tog tyskerne huset i besiddelse og i 1945 blev huset anvendt som hjem for flygtninge solgtes Møllehuset til Rødovre Kommune, som ville bruge det til feriehjem for kommunens skolebørn. Et halvt år senere erhvervede de også Bakkehuset på den anden side af Møllebakkevej. Huset, der var tegnet af professor og arkitekt Hack Kampmann i 1910, til broderen grosserer Christian Johannes Kampmann, skulle også indrettes til feriehjem for skolebørn. I dag Rødovrehus. I 1960 nedbrændte Møllehuset, og i 1961 besluttede Rødovre kommune at bygge to sommerhuse i resterne af Møllehuset til brug for Rødovre kommunens personale. De store sommervillaer ved møllebakkerne er sikret ved en lokalplan - det eneste sted i Nordjylland, hvor man via en lokalplan har valgt at bevare et helt sommerhusområde..december 2013/Arkiv-og projektleder Tove Marquardsen Illustrationen på forside: Christian Ferdinand Andreas Mølsted i 1895

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Lønstrup Harrerenden. Tema Anlæg ved kysten. Emne(-r) Skudehandel, fiskerleje, stationsby, ferieby, sommervillaer og ældre sommerhusområde

Lønstrup Harrerenden. Tema Anlæg ved kysten. Emne(-r) Skudehandel, fiskerleje, stationsby, ferieby, sommervillaer og ældre sommerhusområde Lønstrup Harrerenden Kulturmiljø nr. 26a-b Tema Anlæg ved kysten Emne(-r) Skudehandel, fiskerleje, stationsby, ferieby, sommervillaer og ældre sommerhusområde Sted/Topografi Lønstrup ligger ved en sand-

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af

REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af H. C. TERSLIN REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af Rebslager Frederik Jensen Den største Oplevelse i hans Skoletid var Skolens Brand. Den gjorde

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Skabningens Tinde. Johannes V Jensen

Skabningens Tinde. Johannes V Jensen Skabningens Tinde Johannes V Jensen AAEN Fra okkerrandet Grødesig i Bakken, gennem Kær og Eng, de brede Dales Blomsterseng, til Sommerspejl i Fjordens Vig... Den tager alle Bugter med, den blanke Aa, thi

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Harzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove

Harzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Harzen 2010 Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Vi lagde ud fredag formiddag sol og 22 grader og havde besluttet os for at starte til venstre op af bakke, men B holdet stod

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme og svede i saunaen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af Michala Rosendahl For

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme, svede i saunaen og sludre over kaffen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013

Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013 Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013 Torsdag morgen ved halv 10 tiden mødtes Søren C., Richard, Knudsen og jeg ved færgen i Fåborg. Foran os lå 3 potentielt gode fiskedage på Lyø. Optimismen var i top, selvom

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Klitsyn i Hjørring Kommune 2015

Klitsyn i Hjørring Kommune 2015 Vendsyssel J.nr. NST-4129-000-00001 Ref. ckjae 10. juli 2015 Klitsyn i Hjørring Kommune 2015 Mårup Kirke, d. 12. maj kl. 9.00 (Lokalnr. 350024) Repræsentant fra grundejerforeningen Strandgården Repræsentant

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen

Læs mere

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden På kælkebakken I morgen er det juleaften. Det bliver en rigtig hvid jul med sne, klar himmel og frostvejr. Lissom et billede jeg har set på forsiden af et af mors juleblade. Jeg er ude at kælke på den

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

00060.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00. Fredningen vedrører: Kanderende Sti. Domme. la ksations kom miss ionen.

00060.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00. Fredningen vedrører: Kanderende Sti. Domme. la ksations kom miss ionen. 00060.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00 Fredningen vedrører: Kanderende Sti Domme la ksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 14-11-1919 Fredningsnævnet 28-07-1919 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen.

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Så altså, Batman kedede sig. Hmm, tænkte han, jeg ringer da

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 Indledning B-holdets oprindelige bemanding Peder Pral Friis, Svend O. Svenno Nielsen og Søren Fynne Christrup var på denne tur forstærket af John Fishfinder Rahbæk, som

Læs mere

Foreningen for national Kunst

Foreningen for national Kunst 0 1 1. ^ FORTEGNELSE over Maleren PROFESSOR CHR. RLÅCHE' S Arbejder udstillede i Foreningen for national Kunst 1907, Malerier, Studier, Skitser og Tegninger. 1. Den gamle Havn ved Engelbrechts Badeanstalt.

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Westerbech. 4. Den længste vej var endt, den korte stod tilbage, 1. Kom hid og nøje mærk. den høje himmelgud. det så ej vilde mage

Westerbech. 4. Den længste vej var endt, den korte stod tilbage, 1. Kom hid og nøje mærk. den høje himmelgud. det så ej vilde mage Westerbech 4. Den længste vej var endt, den korte stod tilbage, 1. Kom hid og nøje mærk en ubestandig lykke, som somme løfter op i ære, stand og smykke, og styrter derimod en anden ned i grund, den høje

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere