Midtvejsrapport Projekt Menneske

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Midtvejsrapport Projekt Menneske"

Transkript

1 Annalise Kongstad og Jan Limborg Madsen i samarbejde med Karina Find og Ulrik Solberg Rasmussen. Midtvejsrapport Projekt Menneske September 1997 Center for Rusmiddelforskning. Aarhus Universitet, Københavnsafdelingen, Købmagergade 47, 2. tv, 1150 København K. Telefon: Fax:

2

3 Rapportens indhold 1. Indledning Forberedelse og planlægning af projektet Idéen om Projekt Menneske Tilblivelsen af projektbeskrivelsen for Projekt Menneske Den endelige projektbeskrivelse (resumé) Projektets organisation De fysiske rammer Medarbejderne i projektet Personalets sammensætning og baggrund Arbejdsmiljøet Særligt om eks-misbrugernes rolle Særligt om de frivilliges rolle Medarbejdere i puljejob, aktivering mv Projektledelsen Bestyrelsen Projekt Menneske som en del af det københavnske behandlingssystem Særligt om samarbejdet med distriktscentrene Særligt om samarbejdet med øvrige institutioner Forholdet til lokalsamfundene Projektet i den brede offentlighed og PR-arbejdet Der kommer brugere Strukturændringer Brugernes vej gennem Projekt Menneske Informationsmøder Motivationsgrupper Afgiftningstursgruppe Afgiftningsture Cleangruppe Bofællesskabet - døgnophold Udslusningsgruppe Forfra igen Pårørendearbejdet Gruppernes opstart og forløb Krisegruppen Pårørendegruppen... 63

4 6.4 Dansk familiestruktur Brugerne i Projekt Menneske og i Københavns Kommune Alder og køn Familie og netværk Boligforhold og samliv Stofmisbrugets karakter Københavns Kommunes narkobehandlingstilbud Projekt Menneske Arbejde, indtægtsforhold og kriminalitet Opsummering og diskussion Afsluttende bemærkninger Rapportens bilag: Bilag 1: Projektbeskrivelse for Projekt Menneske af 10. oktober 1995 Bilag 2: Oversigt over brugernes forløb i Projekt Menneske Bilag 3: Vigtige begivenheder i Projekt Menneske Bilag 4: Organisationsplan, Projekt Menneske, april 1997 Bilag 5: Eksempler på behandlingskontrakt, husregler mv. Bilag 6: Deltagelse i møder, kurser og behandlingsaktiviteter Bilag 7: Litteratur- og materialeliste

5 5 1. Indledning Det overordnede formål med denne midtvejsrapport er at beskrive den udvikling, der er sket i Projekt Menneske set i forhold til de målsætninger, som blev opstillet for projektet i det sene efterår Vi vil søge at beskrive, hvad der er sket undervejs fra formuleringen af projektets målsætninger, til det institutionen er i dag. Vi vil allerede indledningsvis understrege, at Projekt Menneske stadig befinder sig i en udviklingsproces, der langt fra er afsluttet. Rapporten skal derfor frem for alt ses som et af flere input til projektets fortsatte udvikling. I beskrivelsen af projektet og dets udvikling er hovedvægten lagt på projektets struktur, de væsentligste ændringer, der er sket på dette område, samt årsagerne hertil. Herudover er der lagt vægt på at beskrive tilgangen af brugere, brugernes forløb indtil nu, samt arbejdet med pårørende i Projekt Menneske. Endelig ser vi på brugergruppens profil i forhold til den påtænkte målgruppe, og sammenholder brugergruppen med den samlede gruppe af brugere i Københavns Kommune. Rapporten beskriver den udvikling, der er sket med Projekt Menneske fra de indledende overvejelser om at skabe en institution efter italiensk forbillede i 1994, over planlægningen og starten af Projekt Menneske i 1994/ 1995 frem til projektets faktiske etablering i 1996 og Rapporten beskæftiger sig således med perioden fra starten af 1994 til udgangen af juni Nærværende rapport er en del af Center for Rusmiddelforsknings samlede evaluering af Projekt Menneske. Denne indebærer, udover en statistisk del og en evaluering af behandlingens resultater, også en løbende dialog mellem evaluatorer og Projekt Menneske, hvorunder evaulatorernes iagttagelser diskuteres i fortrolighed. En vurdering af behandlingens resultater og brugernes synspunkter herpå indgår ikke i denne rapport. Hovedårsagen til dette er, at Projekt Menneskes behandling har en varighed på op til tre år, og at der endnu ikke er brugere, der har afsluttet behandlingen. Resultatevalueringen er planlagt til at foreligge ulti-

6 6 mo 1998, og den vil hovedsagelig tage udgangspunkt i et brugerperspektiv. En række af projektets brugere, der har afgivet informeret samtykke, interviewes ved behandlingens start, undervejs i behandlingsforløbet samt efter behandlingens afslutning. Behandlingens dynamikker og processer, herunder de forhold, der fører til frafald i behandlingen, vil blive beskrevet i forbindelse med resultatevalueringen. Vi har søgt at gøre rapporten tilgængelig for en bredere kreds, idet det er vores opfattelse, at Projekt Menneske har vakt interesse langt ud over den personkreds, der til daglig beskæftiger sig med projektet. Det er derfor et bevidst valg, at rapporten ikke er særlig teoritung, og at der ikke sker nogen teoretisk diskussion og afklaring af rapportens begreber mv. Begreberne narkoman og (stof)misbruger er således ikke genstand for nogen nærmere definition, men må forstås i den betydning, som de anvendes i dagligdagen. I øvrigt bruger vi en række begreber, sådan som de anvendes i Projekt Menneske. Om de personer der modtager behandling i projektet, anvender vi konsekvent ordet brugere, og om de brugere for hvem det er lykkedes at blive stoffri bruger vi ordet clean. Det empiriske materiale, som rapporten bygger på, er indsamlet i forbindelse med 1 : - møder med Projekt Menneskes direktør Keld Olsen og behandlingsleder Lilly Hansen afholdt ca. en gang månedligt siden projektets start, - semistrukturerede interview med behandlingsleder Lilly Hansen, socialrådgiver Bente Briis og leder af forberedelsesfasen Per Alstrup, - observationer foretaget ved deltagelse i personalemøder, kurser, og behandlingsaktiviteter i de forskellige afdelinger af Projekt Menneske. Herudover bygger rapporten på: - udleverede papirer og brugeroversigter fra Projekt Menneske, - Center for Rusmiddelforsknings spørgeskemaer til brugere, som indskrives i Projekt Menneske (Indskrivningsskemaer), - andet skriftligt materiale, herunder en del materiale fra projektets planlægningsfase. Indledningen samt den afsluttende opsummering og diskussion er skrevet af mag. art. Annalise Kongstad og cand. scient. adm. Jan Limborg Madsen i fællesskab. Afsnit 2 Forberedelse og planlægning af projektet og afsnit 3 Projektets 1 I øvrigt henviser vi til rapportens bilag 6 og 7, hvor der findes oversigter over møder mv., det anvendte materiale samt litteratur.

7 7 organisation er skrevet af Jan Limborg Madsen. Annalise Kongstad har skrevet afsnit 4 Der kommer brugere og afsnit 5 Brugernes vej gennem Projekt Menneske. Afsnit 6 Pårørendearbejdet er skrevet af stud. comm. psych. Karina Find og endelig har cand. scient. soc. Ulrik Solberg Rasmussen skrevet afsnit 7 Brugerne i Projekt Menneske og i Københavns Kommune. Udkast til de forskellige dele af rapporten er gennemlæst og kommenteret af centerleder, cand. jur. Jørgen Jepsen og stedfortrædende centerleder, forskningsleder, cand. psych. Kirsten Thue Skinhøj. Vi takker ledelse og medarbejdere i Projekt Menneske for den tålmodighed og hjælpsomhed, de har udvist i forbindelse med tilblivelsen af rapporten.

8 8 2. Forberedelse og planlægning af projektet 2.1 Idéen om Projekt Menneske Ideen til det, der nu er Projekt Menneske i København, fremkom i forbindelse med en rejse til Italien, som Socialministeren og Folketingets socialudvalg foretog i slutningen af Undervejs besøgte man Centro Italiano di Solidarietá i Rom, i daglig tale forkortet Ce.I.S. (udtales tjæis ). Ministeren og udvalget blev meget imponerede over det de så, og mødte bl.a. en meget engageret fortaler for Ce.I.S behandlingsprogram for narkomaner, den danske forfatter Ulla Kampmann, der boede i Rom. Ulla Kampmann var senere primus motor i en udstilling og konference i Huset i København, der blev afholdt den marts 1994 under overskriften Ingen metadon - kun spaghetti. Arrangementet vakte betydelig offentlig opmærksomhed. 2 På denne baggrund opfordrede Socialministeriet uformelt Københavns Kommune til at overveje, om ideerne fra Italien kunne finde plads i det københavnske behandlingssystem. Der blev nedsat en arbejdsgruppe i Socialdirektoratets 7. kontor, der i slutningen af maj 1994 foretog en studietur til Ce.I.S. Formålet var nærmere at undersøge, hvordan Ce.I.S behandlingsmodel egentlig så ud. Resultatet af rejsen blev en rapport, 3 som relativt detaljeret beskrev Ce.I.S. behandlingsmodel. Hovedindtrykket var meget positivt, og gruppen konkluderede, at turen havde været til stor inspiration i overvejelserne om at finde nye veje i narkobehandlingen i København. Senere er adskillige danskere rejst til Rom med det formål at lære Ce.I.S. behandling nærmere at kende. Forskere fra Center for Rusmiddelforskning har i to omgange besøgt Ce.I.S, 4 ligesom danske pædagoger og behandlere har gennemgået en egentlig uddannelse på Ce.I.S. af op til et halvt års varighed. 5 Principper og praksis i Ce.I.S. behandling er derfor efterhånden ganske grundigt beskrevet i en dansk sammenhæng. Derfor skal vi ikke gå i detaljer her, 2 Ulla Kampmann har i 1995 udgivet en bog om Ce.I.S. (Kampman, 1995) 3 Ege m.fl Skinhøj, 1994 Jepsen, 1994 samt Kongstad og Madsen, Fønss, 1996

9 9 men blot ganske kort fremhæve nogle af de forhold, vi finder vigtige omkring Ce.I.S. behandlingsprogram. 6 Vi vil lægge særlig vægt der, hvor det er tydeligt, at Ce.I.S repræsenterer noget anderledes i forhold til den nuværende hovedstrøm i døgnbehandling af stofmisbrugere i Danmark. Det må fremhæves: - at Ce.I.S behandlingsprogrammer i dag må ses som resultatet af en lang udviklingsproces. I starten var man inspireret af Alcoholics Anonymous og den amerikanske Daytop-model, senere af den engelske psykiater Maxwell Jones. På baggrund af de erfaringer, man har gjort gennem årene, har man gradvist ændret behandlingen til den nuværende. Denne betragtes ikke som endelig og definitiv, men er under stadig udvikling. Vel at mærke en udvikling, som sker under hensyntagen til den italienske kultur og den samfundsmæssige udvikling - herunder udviklingen på narkoscenen. Ce.I.S. har aldrig klart formuleret en egentlig filosofi, men det grundlæggende udgangspunkt er en humanistisk eksistentialisme i forbindelse med det at hjælpe. - Ce.I.S. bygger i dag på en pædagogisk model, hvor stofmisbruget ses i et læreprocesperspektiv med forskellige udviklingsetaper, som misbrugerne tidligere har gennemlevet med ringe succes. - i Ce.I.S. hævder man, at et andet resultat af udviklingsprocessen er, at der er sket en rekonstruktion af behandlerens rolle. Hvor man tidligere - groft sagt - mente, at behandleren var hævet over fejltagelser, er det i dag opfattelsen, at behandleren ikke skal være den styrende i forhold til den person, han skal hjælpe, men i øjenhøjde med personen. - Ce.I.S. har taget afstand fra den opfattelse, at alle misbrugere lider af den samme genetisk betingede sygdom. I stedet opfattes stofmisbrugerne som sårbare personer med sociale og relationelle problemer i forhold til familie, skole, arbejde og venner. Misbruget er ofte et forsøg på at undgå den smerte og lidelse, som personen oplever i forholdet til andre mennesker. Der arbejdes derfor med de problemer, der ligger bag misbruget, og med at styrke personerne til at kunne håndtere disse under devisen: Enhver skal finde sin egen vej. - målet med Ce.I.S behandlingsprogrammer er at skabe de bedste betingelser for kontakt mellem mennesker for at bidrage til en udvikling, der går i den retning, som personen selv ønsker. Kærnepunktet er, at man ønsker at hjælpe bru- 6 For en mere udtømmende beskrivelse af Ce.I.S. behandling se Kongstad og Madsen (1997)

10 10 gerne til at finde en mening med tilværelsen, eller opdage den mening, der allerede er der. - behandlingens mål er ikke af at afskaffe afhængighed, da alle mennesker er afhængige af det, de værdsætter. Uafhængighed eksisterer ikke i de levendes verden, som det udtrykkes. Det vigtige er at arbejde med det, som værdsættes af brugerne - deres værdisystem: at erstatte et stærkt hierarkisk værdisystem, hvor stoffet står øverst og skubber alt andet i baggrunden, med en mere horisontal værdiorientering, hvor der er plads til andre værdier såsom familie, arbejde mv. - Ce.I.S. ser på behandlingen som en overgangsfase fra livet som stofmisbruger til livet i samfundet. Denne overgangsfase er sværere for nogle brugere end for andre, og programmet skal derfor give den tid og det rum, der er nødvendig for den enkelte. - især bofællesskaberne giver brugerne mulighed for at eksperimentere inden for beskyttede rammer. Imidlertid er det klart, at destro mere lukket et bofællesskab er i forhold til omverdenen, jo mere besværlig er overgangen til livet udenfor. Derfor er der brug for en fleksibel struktur, der er åben mod samfundet. Dette bringer brugerne i permanent krise, så de tvinges til at tænke og finde nye måder at overleve på. De måder, brugerne håndterer forskellige situationer på, hjælper behandlerne til at vurdere brugernes forhold til omverdenen. - den selvindsigt, brugerne får i bofællesskabsfasen, opstår først og fremmest, fordi bofællesskabet i sin helhed er terapeutisk. Dette terapeutiske bofællesskab bygger på tre principper: 1) at alle har en fælles målsætning: stoffrihed, 2) at alle har været socialt udstødte - de skal derfor lære at elske sig selv, og 3) at alle skal kende alles problemer - der skal være åbenhed omkring konflikter og konfrontationer, såvel de, der er internt i gruppen, som dem der er med samfundet udenfor. De vigtigste dynamikker og relationer er dem, der kan opstå mellem personerne i en sådan gruppe. Det vil sige, at det er den sociale struktur, der i sig selv virker terapeutisk. Derfor er den vigtigste terapeutiske komponent i bofællesskabet gruppen, ikke de særlige terapier, som brugerne eventuelt deltager i. - arbejdet med familien tillægges stor vægt. For det første fordi mennesket ikke kun opfattes som et individ, men også som en del af en gruppe, familien og

11 11 samfundet. Familien anses for at være den del af samfundsstrukturen, hvor den grundlæggende socialisering foregår. For det andet er der nogle strukturelle årsager til, at familiearbejdet har stor betydning i Italien. Det er almindeligt, at børn bliver boende hos forældrene, indtil de gifter sig. I Rom er der mangel på boliger, de der findes, er dyre, og endvidere er arbejdsløsheden høj. Dette kommer til at betyde, at der er en del, som gifter sig forholdsvist sent, så hjemmeboende børn kan være op til år gamle. Mange af de stofmisbrugere, som kommer til Ce.I.S., lever derfor i en familie, og de vender tilbage til den efter behandlingen. Kort sagt: Ce.I.S. er en hjælpeorganisation, og den primære målgruppe er ikke narkomaner eller misbrugere, men mennesker med sociale og psykiske problemer. Også Ce.I.S organisation virker meget dynamisk og indstillet på stadige forandringer. Vores besøg hos Ce.I.S efterlader en klar fornemmelse af hierarki i organisationen, men strukturen er bygget op omkring feedback-processer, såvel op og ned gennem hierarkiet som på tværs af dette. Læreprocesser er således et centralt tema i organisationen, både for kollektivet og på individniveau. Det er i denne forbindelse vigtigt at nævne, at der bruges mange ressourcer på uddannelse og supervision af personalet. En stadig personlig udvikling betragtes som en vigtig forudsætning for at være behandler i Ce.I.S. Alle ansatte i Ce.I.S. trænes i en eller anden form for terapi. Den primære årsag til dette er ikke, at de skal kunne arbejde med terapi, men at de skal have redskaber og styrke i deres arbejde. Den personlige udviklingsproces spiller også en vigtig rolle for holdningen til inddragelse af eksmisbrugere i behandlingen. De anses for at være vigtige og nødvendige som rollemodeller, og brugere i udslusningsfasen hjælper brugere i tidligere faser af behandlingen. Ce.I.S. har også ansat eksmisbrugere, der arbejder som egentlige behandlere. Dette forudsætter dog, at de får en terapeutisk uddannelse og gennemgår en personlig udviklingsproces. I modsat fald er der risiko for, at de er for tæt på deres egne misbrugsproblemer. 2.2 Tilblivelsen af projektbeskrivelsen for Projekt Menneske Den praktiske projektforberedelse gik i gang i eftersommeren 1994 i Københavns Kommunes regi. Socialdirektoratets 7. kontor tog i september måned initiativ til dannelsen af en gruppe af eks-misbrugere. Formålet var, at disse skulle uddannes, så de kunne indgå i ansvars- og arbejdsopgaver i forhold til

12 12 et italiensk inspireret faseopdelt behandlingsarbejde for et motivations- og forbehandlingsprojekt. 7 Gruppen af eks-misbrugere kom til at bestå af 6 personer, halvdelen med erfaring fra 12-trins-behandling efter Minnesotamodellen, såvel som patienter som fra ansættelser i behandlingsmæssige funktioner. Fem af eks-misbrugerne gennemførte uddannelsesforløbet, der afsluttedes med en studietur til Ce.I.S. i Rom. Bortset fra en afrapportering af studierejsen i januar 1995 spillede gruppen af eks-misbrugere ikke den store rolle i den konkrete planlægning af Projekt Menneske. Men to af deltagerne i gruppen blev senere ansat som ledere af hhv. forberedelses- og udslusningsfasen i Projekt Menneske. Den konkrete planlægning af projektet blev henlagt til en arbejdsgruppe, som på foranledning af Socialdirektoratets 7. kontor blev dannet i oktober Gruppen repræsenterede et bredt udsnit af det københavnske narkobehandlingssystem, herunder de selvejende institutioner. Herudover deltog repræsentanter for Socialministeriet, Center for Rusmiddelforskning, det frivillige arbejde på misbrugsområdet samt enkeltpersoner, der blev inddraget på Socialministeriets foranledning. Gruppens kommissorium omfattede alle aspekter af projektet. Man skulle inden for den italienske fasebehandlingsmodels behandlingsideologi, menneskesyn og metode diskutere og fastlægge en behandlingsmodel, der er tilpasset dansk kultur og behandlingsbehov. 8 Man skulle beskrive målgruppen og antallet af brugere i de enkelte faser, tage stilling til, hvem der skulle ansættes og hvilke grupper, der i øvrigt skulle indgå i projektet (f.eks. frivillige), udarbejde budgetforslag og lægge en plan for evaluering af projektet. Gruppen arbejdede frem mod en afsluttende konference i januar 1995 med fire undergrupper: Organisation/struktur og fysiske rammer, behandlingsindhold og målgruppe, personale, herunder frivillige, og inddragelse af eks-misbrugere samt endelig en arbejdsgruppe, der skulle lægge rammerne for evaluering af projektet. Undervejs var der naturligvis en del uenigheder og diskussion af, hvordan det konkrete forsøg skulle udformes. Men især på ét punkt var der - også ved den afsluttende konference - uenighed mellem de kommunale repræsentanter og den øvrige arbejdsgruppe. Det var spørgsmålet om hvilken administrativ-politisk 7 Socialdirektoratet, 1994a 8 Socialdirektoratet, 1994b

13 13 forankring projektet skulle have, dvs. skulle der være tale om en kommunal institution, en (privat) selvejende institution eller en mellemform mellem disse to modeller. Et flertal i den undergruppe, der arbejdede med dette spørgsmål, gik ind for en selvejende institution, bl.a. af hensyn til at forsøget burde foregå inden for så udstrakte frihedsgrader som muligt. Kommunens repræsentanter fastholdt, at der kunne blive tale om en model, hvor dele af behandlingsforløbet kunne indplaceres i kommunalt regi. På baggrund af den afsluttende konference udarbejdede Socialdirektoratets 7. kontor i ultimo februar 1995 en første udgave til projektbeskrivelse, som blev fremsendt til Socialministeriet. 9 Denne tog ikke stilling til spørgsmålet om administrativ-politisk forankring, men refererede blot de forskellige synspunkter i arbejdsgruppen. Socialministeriet anmodede imidlertid efterfølgende Socialdirektoratet om at udarbejde et projektforslag, hvor projektet var en helt selvstændig organisation, bl.a. i den hensigt at projektet økonomisk kunne holdes adskilt fra kommunens øvrige narkobehandling. På baggrund af dette fremsendte Socialdirektoratet den 16. maj 1995 et supplement til den første projektbeskrivelse. 10 Dette supplement bestod bl.a af et sæt vedtægter, der fastslog, at projektet var en selvejende institution under Socialdirektoratet. Samtidig meddelte Socialdirektoratet, at der ikke var mulighed for at få kommunal medfinansiering, og fastlagde forsøgsperiodens længde til tre år med et budget på 12,7 mio. kr. årligt. Socialministeriet indledte herefter uformelt drøftelser med medlemmer af den nu forhenværende arbejdsgruppe omkring projektet, og fandt på den baggrund, at der stadig var adskillige punkter, hvor projektbeskrivelsen burde udbygges. Disse punkter meddelte man Socialdirektoratet i en bevillingsskrivelse ultimo august Bevillingen blev gjort betinget af, at der blev indsendt en ny samlet projektbeskrivelse. I denne skulle indgå en konkretisering af behandlingsforløbet og nogle helhedsbetragtninger over dette, der tydeligt viste, hvordan indholdet i Projekt Menneske ville adskille sig fra Københavns Kommunes øvrige tilbud. Det blev forudsat, at det pædagogiske og terapeutiske felt samt de 9 Socialdirektoratet, 1995a 10 Socialdirektoratet, 1995b 11 Socialministeriet, 1995

14 14 forskellige fasers varighed blev beskrevet, samt hvilke overvejelser kommunen havde gjort sig om de forskellige fasers fysiske placering. Socialministeriet ønskede at få at vide, hvilke planer der var for perioden efter projektets afslutning, herunder for ikke-afsluttede brugeres vedkommende. Ministeriet bad kommunen overveje, at lade medarbejderne være repræsenteret i bestyrelsen. Endvidere skulle det aftales, hvad der skulle ske med en eventuel formue, hvis projektet blev nedlagt. Den ønskede bevillingsansøgning blev ikke imødekommet fuldt ud, og ministeriet meddelte, at projektet måtte tilpasses denne økonomiske forudsætning. Bevillingen blev ikke de ønskede 12,7 mio. kr. om året, men 9 mio. kr. det første år og 10 mio. kr. hvert af de to efterfølgende år. Heraf skulle der hvert år afsættes kr. til evaluering af projektet. I alt var der altså 28,1 mio. kr. til projektet. 2.3 Den endelige projektbeskrivelse (resumé) Den endelige projektbeskrivelse blev fremsendt fra Københavns Kommune til Socialministeriet den 10. oktober Her skal der gives et kort resumé. Den samlede projektbeskrivelse er optrykt som denne rapports bilag 1. Indledningsvis blev det anført, at projektet ville bruge det italienske koncept, som udgjorde en helhed og indeholdt elementer, der ikke blev anvendt i kommunens øvrige behandlingsinstitutioner. Menneskesynet i dette koncept var, jvf. projektbeskrivelsen, at ethvert individ har et valg og dermed det fulde ansvar for sine handlinger. Misbrug ansås ikke for sygdom, årsagerne skulle findes i de sociale og samfundsmæssige forhold og i familien. Det italienske koncept arbejdede på indlæring af ny adfærd og var opdelt i tre faser. Der arbejdedes i alle faser på såvel det niveau, hvor adfærden umiddelbart kunne iagttages, som på det følelsesmæssige og på det spirituelle niveau. Med det udgangspunkt, at en stofmisbruger er et menneske, der er mere bange for at leve end for at dø, var målet, at brugerne (der på daværende tidspunkt blev kaldt klienter i Projekt Menneske) fik styrke til at leve en stoffri tilværelse. Projekt Menneskes behandlingstilbud skulle tilpasses det enkelte menneskes behov, og brugerne skulle betragtes og behandles som ligeværdige mennesker. Projektbeskrivelsen lagde vægt på få, men ufravigelige regler: Ingen stoffer, ingen alkohol, ingen vold. Gruppen af klienter skulle være selvjusterende og udvikle evnen til at tage fat i hinanden og passe på de fysiske rammer. 12 Socialdirektoratet, 1995c.

15 15 Aktivitetsniveauet for brugerne skulle være højt, og der skulle indgås aftaler om en nøje planlagt fritid i samarbejde med familien. Ingen måtte opleve at stå alene ved udskrivning eller ved tilbagefald, og et eventuelt tilbagefald ville blive betragtet som et fænomen, der kunne bruges til at give brugeren større indsigt. Projektet skulle adskille sig fra de øvrige tilbud i kommunen ved at hele behandlingsforløbet skulle foregå i samme institution. Der ville således ikke blive institutionsskift med risiko for tilbagefald pga. ventetid og dårlig koordinering. Brugeren ville blive udsluset, når der var fundet arbejde/ uddannelse, bolig, og der var etableret et netværk, der ikke var misbrugsrelateret. Det overordnede mål var ikke kun at frembringe eks-misbrugere, men hele mennesker, som fuldt ud kunne blive en del af samfundet både økonomisk, socialt og politisk. Personalet skulle uddannelsesmæssigt være bredt sammensat af såvel professionelle som frivillige og eks-misbrugere uden uddannelse. Projektet ville etablere sin egen uddannelsesinstitution efter italiensk forbillede, men ikke etablere sin egen terapeutiske uddannelse. I stedet skulle der ske et samarbejde med Ce.I.S. behandlerskole i Rom, og projektets egne medarbejdere skulle deltage i undervisningen af hinanden og i udviklingen af de uddannelsesmæssige aspekter. Da projektet ville arbejde meget netværksorienteret, var den frivillige arbejdskraft tiltænkt en vigtig rolle. De frivilliges hovedopgave skulle være at medvirke til at styrke klienternes eget netværk, og at varetage omsorgsmæssige og servicemæssige opgaver. Projektet ville metodisk adskille sig fra Købehavns Kommunes øvrige tilbud ved at inddrage eks-misbrugere i behandlingen. Eks-misbrugerne forudsattes at få stor værdi, både som medarbejdere og professionelle, og som succesrige spejlbilleder for de nyindskrevne i projektet. Endelig ville brugerne også blive medarbejdere i projektet, idet de med udgangspunkt i projektets filosofi om, at de skulle tage ansvar for egne handlinger, fra første dag ville få pålagt praktiske opgaver. Etablering af brugergruppen skulle være rammen om brugernes ophold i projektet. I gruppen kunne brugerne øve sig at fungere uden stoffer og opnå bevidsthed om deres problemer. Sammen med behandlingens to primære værktøjer, arbejdet og terapien, skulle der være en terapeutisk helhed i projektet.

16 16 Som udgangspunkt var det nødvendigt at bruge terapiformer, der var kendt i Danmark, men der skulle suppleres med den i Ce.I.S. meget anvendte logoterapi. 13 Det var af hensyn til brugernes selvfølelse vigtigt, at arbejdet fik et meningsfuldt indhold, hvor konsekvenserne af, at arbejdet ikke bliver udført, blev synlige for alle, inklusive brugerne selv. Som noget nyt i kommunens behandlingssystem ville den enkelte brugers familie få en meget central rolle i behandlingen. Det var en forudsætning, at familien, pårørende eller venner var indstillet på, efter en dialog med projektet, at deltage i et parallelt forløb, der også skulle omfatte terapi. Familierne skulle også i selvhjælpsgrupper med andre familier støtte og vejlede hinanden. Børn ansås ikke som nogen hindring for indskrivning i Projekt Menneske, men der skulle findes en løsning på pasningsproblemet i den tid, bofællesskabsfasen varede. Projektet ville tage initiativ til, at der blev dannet en uafhængig pårørendeforening. Hovedopgaven skulle være at støtte nye familier, men herudover anførtes det, at foreningen efter italiensk forbillede burde engagere sig i lokale informations- og forebyggelseskampagner. Familien ansås som en værdifuld ressource i behandlingsprocessen. Mht. til forløbet i de enkelte faser 14, skulle projektet være tilsluttet det etablerede behandlingssystem i kommunen, men der skulle også være mulighed for selvhenvendelser fra brugere, med efterfølgende visitation. Ved førstegangshenvendelse ville klienten få tid til en forsamtale, der havde til formål at afdække klientens motivation og baggrund. De brugere, som udviste en meget dårlig attitude, ville blive afvist og samtidig opfordret til at vende tilbage, når de var tilstrækkeligt motiverede. Ansås brugerne for tilstrækkeligt motiverede, skulle der udarbejdes en anamnese og foretages en lægelig undersøgelse. Brugerne forudsås at være påvirkede ved den første samtale, og afgiftning skulle foregå via kommunens afgiftningssystem i Klub 47. Samtidig skulle brugerne støttes i deres nedtrapning ved at deltage 2-3 gange om ugen i aktiviteter i projektet. Denne fase vurderedes til at kunne tage op til 2½ måned 13 Se afsnit Se afsnit

17 17 Når det vurderedes, at motivationen hos brugerne var stærk nok, skulle de overføres til projektets 1. fase og derved indgå i projektet. Brugerne skulle møde dagligt fra 8-16 i projektet og indgå i egentlig terapi samt have yderligere forpligtigelser mht. arbejdsopgaver. Problemer med stofgæld, skattevæsen, børnepenge, uafsluttet skilsmisse mv. skulle løses i den første fase. Denne fase vurderedes til at kunne vare 6-8 måneder, og der var planlagt en normering på 40 brugere og 40 familier. I bofællesskabsfasen ville man søge at skabe et terapeutisk miljø, der var så nær det omgivende samfund som muligt. Der skulle drages optimal nytte af, at brugerne var i en døgninstitution, hvor de ikke kunne gemme sig. Bofællesskabet skulle være åbent udadtil, for jo mindre brugerne isoleredes fra samfundet, jo nemmere var det at komme tilbage. Brugerne skulle vælge et antal supervisorer i deres midte, som skulle fungere som ledere af arbejdsholdene, og som mellemled mellem behandlere og brugere. Arbejdsfunktionerne i det terapeutiske bofællesskab skulle danne en del af grundlaget for det terapeutiske arbejde, idet arbejdsgrupperne skulle bestå af de samme personer som terapigrupperne. Bofællesskabsfasen forventedes at kunne vare 8-10 måneder, og var normeret til 25 brugere, og 25 familier. I udslusningsfasen var målet at frigøre klienterne fra de følelsesmæssige bindinger, der ville være i forhold til projektet og til de personer, de blev tæt knyttet til. Derudover skulle de støttes i et fortsat liv uden stoffer, tilvænning til arbejdsmarkedet eller uddannelsesinstitution, samtidig med at det sociale netværk fortsat forbedredes og blev udbygget. Der forventedes problemer, når brugerne atter skulle indtage deres pladser i det sociale netværk og familierne og forholde sig til andre, følelsesmæssigt og seksuelt. Udslusningen skulle tilbyde at være et sted, hvor der kunne tales ud om vanskeligheder og problemer, og det ansås også for naturligt, at udslusningen gav et tilbud i forbindelse med parforhold. Udslusningsfasen forventedes at vare op til 12 måneder, og var normeret til 40 brugere og 40 familier. I alt forventedes brugernes forløb i projektet at kunne vare op mod tre år. Med hensyn til overvejelser om de fysiske rammer for projektet forventedes første og tredje fase at få bygningsmæssigt fællesskab med Klub 47 s afgiftningsinstitution i Nordvestkvarteret i København. Det var planen, at der her skulle indrettes sleep-in og cafe/spisehus med arbejdspladser til brugerne. Projektets bo-

18 18 fællesskabsfase tænktes placeret i et tidligere badehotel i Fakse Ladeplads, knap 100 km fra København. Kommunens planer efter forsøgsperioden blev beskrevet således i projektbeskrivelsen: Såfremt projektet lever op til de italienske resultater, og evalueringen dokumenterer dette, vil Socialdirektoratet efter en drøftelse i Socialdirektionen eventuelt anbefale Socialborgmesteren, at projektet gøres permanent som en etableret del af det Københavnske behandlingssystem. BR (Borgerrepræsentationen, red.) vil herefter træffe den endelige beslutning. 15 Hvis projektet skulle afvikles efter projektperioden, ville det i første omgang være nødvendigt at stoppe indskrivningen. Brugerne i projektet ville efterfølgende blive visiteret til kommunens behandlingssystem. Der blev lagt vægt på, at det var vigtigt at bevare de grupper, som brugerne var i, og at brugerne fik mulighed for at gennemføre behandling og udslusning i henhold til den beskrevne behandlingsfilosofi. Københavns Kommune ville sikre, at den aftale, der var indgået om dette mellem brugerne og projektet, blev overholdt. Afslutningsvis pegede projektbeskrivelsen på de forhold, der ville adskille Projekt Menneske fra kommunens øvrige behandlingstilbud. Der blev peget på, at brugerne, på grund af projektets faseopdeling, altid ville vide, hvor de var henne i et behandlingsforløb, og at lønudgifterne ville reduceres pga. anvendelse af frivillige og eks-misbrugere. En behandlingsplads ville derfor kunne produceres billigere, end det var tilfældet i kommunens øvrige behandlingssystem. Endelig pegedes der på, at projektets organisation som selvejende institution med en bestyrelse, hvor kommunen udpegede flertallet af bestyrelsesmedlemmerne, spillede en vigtig rolle for den administrative frihed, når projektet skulle søge nye behandlingsmæssige veje. Organisationen skulle derfor ses som et forsøg fra Københavns Kommunes side på at forbedre projektets handlemuligheder og handlefrihed. 15 Socialdirektoratet, 1995c, s. 16. Optrykt som bilag 1.

19 19 3. Projektets organisation I det følgende vil vi se på nogle af de forhold på organisationssiden, som har haft betydning for projektets udvikling. Én vigtig betingelse for projektets udvikling er helt klart personalegruppen og ledelsen, men det har tydeligt vist sig i Projekt Menneske, at også de fysiske rammer og forholdet til samarbejdspartnere og projektets øvrige omverden er af stor betydning. Derfor vil udviklingsprocessen omkring disse forhold i det følgende blive belyst set i forhold til de målsætninger, man satte sig i projektbeskrivelsen fra oktober De fysiske rammer Projektbeskrivelsen forudsatte, at projektet fysisk skulle være delt i to: - en del i København, der skulle rumme den ambulante del af behandlingen, behandlerskole og administration og - en bofællesskabsdel uden for København. For københavnerdelens vedkommende var planen i oktober 1995 et bygningsmæssigt fællesskab med Klub 47 s afgiftningsinstitution i Nordvestkvarteret. Dette fællesskab ville indebære store fordele for projektet. Dels i form af behandlingsmæssige synergieffekter mellem de to institutioner, dels fordi de bygningsmæssige forhold var ideelle for projektet, idet der var tale om lokaler, der netop havde gennemgået en gennemgribende istandsættelse og nyindretning. Imidlertid fik projektet afslag fra Københavns Kommune på denne model. Begrundelsen var, at der var planer om et kvartersløft i Nordvestkvarteret, og at placeringen af en narkobehandlingsinstitution i området ville være i modstrid med disse planer. I stedet blev der pr. 1. februar 1996 indgået et lejemål på Vesterbro i Vesterbrobladets gamle bygninger i Oehlenschlægersgade 17. Der er tale om lokaler på ca m², fordelt på for- og baghus. Beliggenheden er tæt ved narkoscenen omkring Istedgade, men i modsætning til lokalerne i Nordvest-kvarteret stod man ved indflytningen over for en ret omfattende istandsættelse og ombygning, inden lokalerne kunne dække projektets behov.

20 20 Denne ombygning og istandsættelse har trukket meget i langdrag. Byggesagen blev sat i gang, da projektet overtog lejemålet, men selve ombygningen startede imidlertid først primo januar Den forventes i bedste fald tilendebragt medio august 1997, altså ca. 1 år og 5 måneder efter, at den første klient blev indskrevet i projektet den 25. marts Hovedårsagen hertil har først og fremmest været, at byggesagsbehandlingen hos Stadsarkitekten i Københavns Kommune og efterfølgende forhandlinger omkring forskellige myndighedskrav, bl.a. på brandsikrings- og veterinærområdet, har haft en varighed på 8-9 måneder. Det har således først været muligt for projektet at indhente et bindende tilbud på ombygningen i det sene efterår 1996 (et endeligt tilbud forelå primo december). En vis ophedning af byggemarkedet betød, at der gik yderligere en måned, inden byggeriet gik i gang. Projektets direktør Keld Olsen har udtrykt stor utilfredshed over byggesagsbehandlingen, der imidlertid tilsyneladende blot har fulgt den helt normale sagsgang. Konsekvensen for Projekt Menneske har været, at de fysiske rammer i København indtil nu har været mangelfulde. Det har fået konsekvenser for såvel behandlingen som for personalets trivsel. Mange af behandlingsaktiviteterne er foregået i konstant støj og støv, samtidig med, at de har været udsat for gentagne forstyrrelser. Aktuelt har man måttet tildele den gruppe af brugere, der p.t. er i udslusning, et decideret gennemgangsrum til gruppens møder. Mange behandlingsaktiviteter, der i følge planerne forlængst skulle være sat i værk, har det ikke været muligt at gennemføre endnu. Dette gælder såvel ind- og udslusningsboliger i ejendommens baghus som planerne om arbejdspladser for brugerne på den påtænkte restaurant i forhuset. Hvad angår de bygningsmæssige rammer, har der for den del af projektet, der skulle placereres uden for København, været langt færre problemer. Bofællesskabet fik til huse i det tidligere badehotel Æblely i Fakse Ladeplads. Æblely, der ligger midt i byen, har tidligere fungeret som feriecenter o.m.a., senest som flygtningecenter for bosniske flygtninge. Den eksisterende indretning i Æblely har i det store og hele kunnet opfylde projektets behov, hvorfor det ikke har været nødvendigt med omfattende bygningsmæssige ændringer. Gange, fælles opholdsrum, facader mv. er sat istand af håndværkere. Brugerne i projektet har ud fra pædagogiske overvejelser selv istandsat deres værelser, efterhånden som de er flyttet ind i bofællesskabet.

21 21 Æblely rummer i alt 1300 m² under tag, fordelt på forskellige bygninger i stærkt varierende tilstand. Til huset hører gode udendørs arealer, hvor der er mange muligheder for både fritidsaktiviteter og arbejdsmæssige funktioner (boldbane, mulighed for køkkenhave, plæner, frugttræer). Der er ca. 200 m. til stranden. 3.2 Medarbejderne i projektet Projektbeskrivelsen forudsatte en bredt sammensat medarbejdergruppe. Udover personale med en pædagogisk, terapeutisk, psykologisk eller anden professionel baggrund skulle der blandt medarbejderne indgå eks-misbrugere uden uddannelse samt frivillige Personalets sammensætning og baggrund Den uddannelses- og erfaringsmæssige baggrund i medarbejdergruppen er da også særdeles bred. Det fast ansatte personale i Oehlenschlægersgade ser p.t. (ca. 1. juli 1997) således ud: 16 Direktøren er socialpædagog med 20 års erfaring fra Københavns Kommunes institutioner. Souschefen er uddannet socionom, og har taget en række terapeutiske uddannelser. Herudover er der ansat to afdelingsledere, der begge har erfaringer fra behandling efter 12-trins-modellen, både som patienter og som ansatte. Begge har langvarig arbejdsmarkedserfaring og har i øvrigt uddannet sig på det terapeutiske område. Desuden er der ansat to socialrådgivere, den ene med erfaring fra arbejde med forsorgshjemsklienter, den anden har bl.a. en baggrund i foreningsarbejde omkring misbrug, en pædagog, der bl.a. har tilbragt et halvt år i praktik på Ce.I.S. i Rom, samt en køkkenfaglig pædagogisk leder. I projektets sekretariat er der ansat tre personer: Én er tidligere lægesekretær, én er korrespondent og én har baggrund fra kommunal forvaltning. Ud over personale med fast ansættelse er der en praktikant fra en pædagogisk uddannelse, tre personer i arbejdstræning og en i aktivering. I bofællesskabet i Fakse Ladeplads udgøres det faste personale p.t. af en psykolog, der tidligere har arbejdet med misbrugere i kommunalt regi, en socialpædagog, der tidligere har været ansat i det københavnske behandlingssystem, en zoneterapeut og en tidligere sygeplejerske. Der er ansat faste weekend- og nattevagter, der har erfaring fra institutioner med 12-trins-behandling og fra det psykiatriske behandlingssystem. 16 For mere detaljerede oplysninger henvises til bilag 4, Organisationsplan, Projekt Menneske, april 1997

22 Herudover er tre ansatte i puljejob, der fungerer som hhv. køkkenassistent, chauffør og kontormedarbejder. Endelig har afdelingslederen en uddannelse som alkolog. Han har fungeret som leder af flere private behandlingsinstitutioner efter 12-trins-modellen, og har forud for dette erfaring som leder fra erhvervslivet. 22 Ud over det faste personale har projektet fast tilknyttet en lægekonsulent til at varetage helbredsmæssige og medicinske anliggender, og en psykiatrisk konsulent, der anvendes, hvis der er formodning om en psykiatrisk diagnose hos brugerne. Endelig er der ansat konsulenter, der yder supervision til de forskellige personalegrupper Arbejdsmiljøet Personalet er gennemgående gået til opgaven med begejstring, og projektet har i høj grad været præget af pionérånd. Men der har også været nogle af de klassiske tegn på arbejdsmiljøproblemer i personalegruppen: En relativt stor udskiftning blandt personalet og et højt sygefravær, især i bofællesskabsdelen i Fakse Ladeplads. En af årsagerne hertil er formentlig, at forløbet i Projekt Menneske hidtil har forekommet kaotisk for alle medarbejdere. I projektet har man skulle løse stort set alle vigtige arbejdsopgaver på samme tid: Ombygning for overhovedet at have de nødvendige lokaler, skaffe brugere til projektet og indføre en ny behandlingsform, som kun få havde andet end et teoretisk kendskab til. Det er, som vi senere skal komme ind på, vores opfattelse, at ledelsen på det pædagogiske område en lang periode har været lidet synlig. Ud over at der har været nogle uenigheder i personalegruppen om behandlingen - som vi skal komme ind på nedenfor - har mange medarbejdere uformelt givet udtryk for, at de har følt sig lidt famlende overfor det terapeutiske/pædagogiske arbejde med brugerne. Supervision er først blevet påbegyndt ret sent i forløbet. En række medarbejdere har forladt projektet. Nogle har klart givet udtryk for, at projektet ikke levede op til deres forventninger. For andres vedkommende er der nærmere tale om, som Lise Wiemann (tidligere konstitueret leder i Fakse Ladeplads) udtrykte det på et personalemøde i Fakse Ladeplads, at de er blevet slidt for flade.

23 Særligt om eks-misbrugernes rolle Der blev i projektbeskrivelsen lagt særlig vægt på, at inddragelsen af eksmisbrugere i behandlingen var et af de forhold, hvor Projekt Menneske ville adskille sig metodisk fra det øvrige københavnske behandlingssystem. Eksmisbrugerne var især vigtige i arbejdet med motivation af brugerne på baggrund af den lange behandlingstid og kravet om stoffrihed. Det forudsattes, at eksmisbrugerne havde en særlig rolle i omsorgsmæssige sammenhænge i behandlingens start og som succesrige spejlbilleder for nyindskrevne i projektet. I projektets virkeliggørelse er eks-misbrugerne imidlertid kommet til at spille en anden og mere betydningsfuld rolle, end projektbeskrivelsen lægger op til, idet de tre stillinger som afdelingsledere er besat med eks-misbrugere med erfaring fra 12-trins-modellen. Herudover er der p.t. ansat tre eks-misbrugere i bofællesskabsdelen. Projektets direktør Keld Olsen lægger vægt på, at ansættelserne på afdelingslederniveau er sket for at markere, at eks-misbrugerne har vigtige erfaringer at bidrage med til projektet. Ikke kun i forberedelsesfasen, men også i bofællesskabsdelen og i udslusningsfasen, hvor eks-misbrugerne kender til at vende tilbage til samfundet igen. Det er projektets erklærede politik at forsøge at danne bro mellem erfaringerne fra det professionaliserede offentlige behandlingssystem og erfaringerne fra den del af det private behandlingssystem, der overvejende bygger på 12-trinsbehandling og introduktion til selvhjælpsgrupper. Men Keld Olsen understreger samtidig, at ledelseskonstruktionen er konfliktskabende - såvel i forhold til omgivelserne som internt i projektet - på grund af den skepsis, som personer fra de to systemer ofte møder den anden part med. Brobygning er ikke altid nem, og vi har kunnet observere, at der fra starten af projektet har været divergenser i personalegruppen om, hvilken rolle eksmisbrugerne skulle spille. Udtrykt positivt kan man sige, at der har været tale om en form for teoretisk og praktisk mangfoldighed i personalegruppen. På negativsiden må det nævnes, at nogle konflikter i personalegruppen omkring eks-misbrugernes rolle og kompetence i behandlingen er kommet til at fylde uforholdsmæssigt meget. Konflikterne har i enkelte tilfælde resulteret i regulære kompetencestridigheder mellem afdelingsledere og andre medarbejdere.

24 Særligt om de frivilliges rolle I projektbeskrivelsen fra oktober 1995 hedder det, at de frivillige medarbejdere er en personalemæssig ressource, hvor deres hovedopgave er at medvirke til at reparere og styrke klienternes netværk, ligesom en række omsorgsmæssige og servicemæssige arbejdsopgaver vil blive varetaget af frivillig arbejdskraft. De frivillige medarbejdere skal gennemgå introduktionskurset om Projekt Menneske, samt arbejde parvis under supervision af en professionel medarbejder. Målet er, at der skal være samme antal frivillige som professionelle medarbejdere 17 En tidligere frivillig udtrykker det sådan, at formålet med de frivilliges tilstedeværelse er at indføre et element af almindeligt liv i projektet Mht. til antallet af frivillige kan man ikke sige, at målsætningen er blevet opfyldt. Der var primo juli 1997 to frivillige i projektet, og der har ifølge en opgørelse fra projektets sekretariat været i alt 13 frivillige medarbejdere i hele projektperioden indtil nu (1 i Fakse Ladeplads og 12 i Oehlenschlægersgade). En af årsagerne til, at der ikke er flere frivillige i projektet, kan være, at der ikke er iværksat nogen særskilt kampagne med det formål at tiltrække frivillige. Ifølge Keld Olsen har det ikke været muligt at prioritere arbejdet med at skaffe frivillige særlig højt, og de frivillige har fået kendskab til projektet via den almindelige PR-virksomhed, projektet har lavet. Alle frivillige har, inden de er startet i projektet, haft en grundig samtale med souschef Lilly Hansen. Der har været flere formål med denne samtale. Dels at den frivillige skulle blive klar over, hvilken rolle den pågældende skulle spille i projektet, f.eks. at de frivillige ikke har nogen terapeutisk eller pædagogisk funktion i forhold til brugeren. Dels har det, på baggrund af erfaringer tidligt i projektforløbet, vist sig nødvendigt at vurdere, om den enkelte frivillige kunne fungere i huset. De frivillige har generelt arbejdet under ledelse af en professionel medarbejder, og har i store træk arbejdet med de områder, der nævnes i projektbeskrivelsen: Service- og omsorgsopgaver og for enkeltes vedkommende også med undervisning. 17 Socialdirektoratet, 1995c, s. 6. Optrykt som bilag 1.

25 25 Med hensyn til uddannelse har de frivillige fået tilbud om at deltage i de kurser og den uddannelse, som projektet generelt har sat i værk, 18 men der er ikke lavet særlige uddannelser eller kurser for de frivillige. Mange af de frivillige har kun været i huset i forholdsvis kort tid, eller de har været der i perioder, hvor der ikke har været afholdt kurser eller uddannelse. Derfor er det forholdsvis få blandt de frivillige, der har fået nogen formaliseret uddannelse, mens de har været i Projekt Menneske. De frivillige har ikke helt fået den betydning for projektet, som det var tanken i projektbeskrivelsen. Keld Olsen mener dog, at det indtil videre har fungeret tilfredsstillende med de frivillige, der har været i projektet, og er stort set tilfreds. Der er ikke overvejelser om at ændre på den rolle, de frivillige har Medarbejdere i puljejob, aktivering mv. En anden gruppe af medarbejdere, som ikke var inde i overvejelserne, da projektbeskrivelsen blev lavet, er i modsætning til de frivillige antalsmæssigt blevet relativt stor. Det drejer sig om medarbejdere, der er omfattet af forskellige arbejdsmarkedspolitiske ordninger som arbejdstræning, aktivering mv. Pr. 1. juli 1997 er fire af medarbejderne i Oehlenschlægersgade og tre af medarbejderne i Fakse Ladeplads tilknyttet sådanne ordninger. Disse udfører - på nær en enkelt, der arbejder med terapeutisk/pædagogisk arbejde - mange af de arbejdsopgaver, der var tiltænkt de frivillige. To er faste chauffører, en er receptionist, en køkkenassistent, en varmemester, og en laver kontorarbejde. En enkelt af disse medarbejdere er startet som frivillig, men for de flestes vedkommende er kontakten sket gennem Arbejdsformidlingen (AF). Projektet har formuleret en jobbeskrivelse, hvorefter AF har henvist personen. Idéen til at udnytte de forskellige arbejdsmarkedspolitiske ordninger er bl.a. kommet frem på baggrund af andres gode erfaringer, bl.a. Sidegadeprojektet på Vesterbro. For disse medarbejdere har tilknytningen til projektet varet noget længere, end den har for de frivillige: Der er typisk tale om, at medarbejderen er i projektet i den periode, som ordningen løber i. Det er vores indtryk, at disse medarbejdere generelt er tilfredse med at være i projektet. 18 Se om projektets uddannelsesvirksomhed i afsnit 3.3.

26 Projektledelsen Som nævnt udgøres projektets daglige ledelse af en direktør, en souschef og tre afdelingsledere. 19 Vi vurderer at der - ud over de problemer der allerede er nævnt omkring eksmisbrugernes rolle som afdelingsledere - særligt har været det problem i Projekt Menneske, at arbejdet med at definere selve det behandlingsmæssige indhold har stået noget i baggrunden frem til det tidlige forår Problemet har især været tydeligt i bofællesskabet i Fakse Ladeplads. Strukturen har en lang periode været meget uformel, og kommunikations- og beslutningsvejene både i selve Æblely og mellem Æblely og Oehlenschlægersgade har virket uklare, både for personalet og for brugerne. Der har ikke i særlig høj grad været regler eller rutiner for, hvilke beslutninger, der blev taget af hvem, hvornår, hvorfor og hvordan, samt hvordan der skulle kommunikeres i institutionen. Der er en række forklaringer på de ovennævnte forhold. Vigtigt er det, at lederstillingen i Fakse Ladeplads i praksis har været ubesat i en lang periode pga. sygdom. Hertil kommer, at medarbejdernes arbejdstid i Fakse Ladeplads, har været tilrettelagt således, at alle medarbejdere har gået i døgnvagter. Dette har besværliggjort al koordinering, idet hele personalet ikke har kunnet være på arbejde samtidig. Dertil kommer, at nogle helt banale problemer - som f.eks. ombygningen i Oehlenschlægersgade og problemer med overhovedet at skaffe brugere til projektet (jvf. afsnit 3.5.1) - har taget uforholdsmæssig meget af ledelsen tid og energi. Kort sagt har ledelsen stået overfor det forhold, at selve projektets overlevelse både på kort og langt sigt afhang af, om der kom brugere til projektet. Man har derfor prioriteret tilgangen af brugere højt. Mht. til spørgsmålet om at udvikle det pædagogiske arbejde tillagdes den uddannelsesmæssige side en vis vægt i projektbeskrivelsen fra oktober Der blev især lagt vægt på, at det ville blive nødvendigt at uddanne personalegruppen i logoterapi. Baggrunden for dette er, at logoterapiens idegrundlag og menneskesyn ligger tæt på de overordnede principper, som Ce.I.S. søger at følge i sine behandlingsprogrammer Se evt. de enkeltes funktionsbeskrivelser i bilag 4, Organisationsplan, Projekt Menneske, april Logoterapien er udviklet af den østriske psykiater Victor Frankl, bl.a. på baggrund af erfaringer fra et ophold i Auschwitz under den anden verdenskrig. For en kort beskrivelse af logoterapien se Projektbeskrivelse for Projekt Menneske, s Optrykt som bilag 1.

HER & NU DET VIGTIGSTE

HER & NU DET VIGTIGSTE Til Region og kommuner i Region Hovedstaden 2015 HER & NU DET VIGTIGSTE Når man på en arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en recovery-medarbejder, vil der i medarbejdergruppen altid opstå en række

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? L Æ S H E R E K S E M P L E R, E R F A R I N G E R, S Y N S P U N K T E R M. M. F R A A M T E R O G K O M M U N E R Børne- og ungeområdet

Læs mere

Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter..

Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter.. Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter.. Formålet med samarbejdsaftalen er en sikring af de faglige kvalitetskrav - og forventninger som Rusmiddelcenter Viborg ønsker

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at Pkt.nr. 5 Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365 Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at 1. Opgavefordelingen i hjemmesygeplejen mellem sygeplejersker og

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Københavns Kommune Socialforvaltningen 2009 Formål Indsatsen for de borgere som har deres bolig på de socialpsykiatriske bocentre

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

DET SOCIALPSYKIATRISKE BEHANDLINGSTILBUD SKIBBYHØJ 107

DET SOCIALPSYKIATRISKE BEHANDLINGSTILBUD SKIBBYHØJ 107 DET SOCIALPSYKIATRISKE BEHANDLINGSTILBUD SKIBBYHØJ 107 Kontaktoplysninger FAKTA Det socialpsykiatriske bo og behandlingstilbud Skibbyhøj Birkevej 6, 4050 Skibby Tlf: 47 35 22 88 Mail: Skibbyhoej@frederikssund.dk

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten. Skanderborg Kommune. Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten. Skanderborg Kommune. Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten Skanderborg Kommune Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Skanderborg Kommune aflagt

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling 03.06.09 Margit Tang Møller Organisationen Alkohol- og misbrugsbehandlingen blev indtil 1. januar 2007 varetaget af amterne. I forbindelse

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Tilsynsrapport juni 2010

Tilsynsrapport juni 2010 Sorø Kommune Stab VAB Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk J.nr. 340-2008-14937 Den 25. juni 2010 Tilsynsrapport juni 2010 Opholdsstedet Egholt Næstvedvej 74 4180

Læs mere

Rapport om anmeldt tilsyn. Den 16. dec. 2010 og 7. jan. 2011. Vejle Misbrugscenter

Rapport om anmeldt tilsyn. Den 16. dec. 2010 og 7. jan. 2011. Vejle Misbrugscenter Voksenservice Rapport om anmeldt tilsyn Den 16. dec. 2010 og 7. jan. 2011 på Vejle Misbrugscenter Udført af Lisbeth Pedersen og Lotte Mikkelsen Voksenservice, Vejle Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...3

Læs mere

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites Misbrugspolitik Juni 2008 Misbrugspolitik for Euphorbia myrsinites Indledning Misbrugspolitikken tager afsæt i regionens fælles personalepolitik og ansvaret for at sikre: Hensynet til de ansattes tryghed

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Den frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes

Den frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes STRUER KOMMUNE Bestillerenheden Frivillighedspolitik. Hvad er frivillighedspolitik? En frivillighedspolitik er nogle rammer og retningslinier for et samarbejde mellem det offentlige og de frivillige om

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Børnehaven Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anita Godtkjær Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 0 Normerede

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud,

Læs mere

Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur

Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur Projektets titel Institutionen og evt. afdeling Projektleder og kontaktperson Projekt-medarbejdere Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur Frederiksborg Amts Børnerådgivning

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel 1. Faktuelle oplysninger Tilbuddets navn, adresse, tlf. samt e-mail Tilbud efter serviceloven Tilsynskonsulent/er

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 Det tætte individuelle tilbud Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Den største

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Brev sendt til Københavns Kommune: Vedrørende inspektion af Sct. Hans Hospital

Brev sendt til Københavns Kommune: Vedrørende inspektion af Sct. Hans Hospital Brev sendt til Københavns Kommune: Vedrørende inspektion af Sct. Hans Hospital Den 26. maj 2004 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 18. og 24. februar 2004 af Sct. Hans Hospital. I rapporten

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. piger i alderen 15 22 år med psykosociale problemer, som har medført stofmisbrug.

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. piger i alderen 15 22 år med psykosociale problemer, som har medført stofmisbrug. Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn og målgruppe Opholdsstedet Bjerget, godkendt til 7 unge piger i alderen 15 22 år med psykosociale problemer, som har medført

Læs mere

Årsrapport for tilsyn 2012. Voksenområdet. En sikker base

Årsrapport for tilsyn 2012. Voksenområdet. En sikker base 1 Årsrapport for tilsyn 2012 Voksenområdet En sikker base Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn og adresse: En Sikker base, Aller Møllevej 34 6070 Christiansfeld. Tilbudstype: botilbud for voksne i

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

socialudvalget orienteres om Økonomiudvalgets behandling af KL-analysen om Hvem der udfører hvilke opgaver i ældreplejen

socialudvalget orienteres om Økonomiudvalgets behandling af KL-analysen om Hvem der udfører hvilke opgaver i ældreplejen Pkt.nr. 16 Nye Veje Nye Måder - Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 259791 Indstilling: socialudvalget orienteres om Økonomiudvalgets behandling af KL-analysen om Hvem der udfører hvilke opgaver

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Nyt selvværd, øget selvrespekt og evnen til at tage ansvar

Læs mere

Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune

Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune Hvad er Skiftesporet? Skiftesporet et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år, som har behov for

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 12. marts 2013 ved. Botilbuddet Katrinebjerg, Ungdomscentret

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 12. marts 2013 ved. Botilbuddet Katrinebjerg, Ungdomscentret Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 12. marts 2013 ved Botilbuddet Katrinebjerg, Ungdomscentret 2. april 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 3. april 2013 ved Bøgholt og Miniinstitutionerne Ungeafdelingen Nordhøj og K58

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 3. april 2013 ved Bøgholt og Miniinstitutionerne Ungeafdelingen Nordhøj og K58 Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 3. april 2013 ved Bøgholt og Miniinstitutionerne Ungeafdelingen Nordhøj og K58 10. april 2013 Oplysninger om tilbuddet

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Svære alkoholskader er ingen hindring for et bedre liv Vores mål er at hjælpe mennesker, der er svært alkoholskadede,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

TILLID GIVER VERDENSKLASSE ERFARINGER MED TILLID PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER

TILLID GIVER VERDENSKLASSE ERFARINGER MED TILLID PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER TILLID GIVER VERDENSKLASSE ERFARINGER MED TILLID PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER Samarbejde på tværs gavner både økonomi og psykisk syge unge Opholdsstedet Holmstrupgård, Region Midtjylland og Aarhus Kommune

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 15. maj

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 15. maj Til LBR Syddjurs Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 15. maj Bugtrupvej 31 8560 Kolind Tel +8753 5440 jobcenter@syddjurs.dk www.jobnet.dk Dato: 21.5.2012 Sagsbeh.: Helle Dueholm Direkte nr.: 8753

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Søndergade 69. Formålet

Læs mere

Halvårsrapport - Straks Teamet

Halvårsrapport - Straks Teamet Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,

Læs mere

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev

Læs mere

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Indledning...2 Målgruppe...2 Formål og værdigrundlag...2 Tilbuddets indhold...3 1. Misbrugsrådgivning...3 2. Stofbehandling...3 3. Efterværn...5 Øvrige forhold...5 Behandlingsgaranti...5 Frit valg...5

Læs mere

Tilbud til sårbare børn og unge

Tilbud til sårbare børn og unge Tilbud til sårbare børn og unge Tilbud til sårbare børn og unge 0-6 årige, side 7-17 årige, side 18-22 årige, side Tilbud til familier, side Tilbud til familier Aflastningsophold Børn og familiecentrene;

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg

3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg 3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg www.bhhs.dk Projekt højskoleophold for unge med uddannelsesperspektiv.

Læs mere

NOTAT. Målgruppen er unge mellem 18 og 25 år med psykosociale udfordringer, som behøver støtte og hjælp til at klare opgaverne i hverdagen.

NOTAT. Målgruppen er unge mellem 18 og 25 år med psykosociale udfordringer, som behøver støtte og hjælp til at klare opgaverne i hverdagen. SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Etablering af boliger på Lindevej i Havdrup Byrådet Dato: 2. maj 2014 Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard / Maibritt Kuszon Sagsnr.: 1. Resume: På baggrund

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Tinggaarden. Tilsynsrapport for anmeldt Tilsyn 2011. Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000

Tinggaarden. Tilsynsrapport for anmeldt Tilsyn 2011. Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Tinggaarden Tilsynsrapport for anmeldt Tilsyn 2011. Tilsynet er gennemført d. 23. februar 2011 af pædagogiske konsulenter i Gribskov

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere