Nærdemokrati. det er også os. En debatpjece udgivet af AOF, DIF, DFIF, DFS, DOF, DUF, DGI, FOF, LOF og NETOP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nærdemokrati. det er også os. En debatpjece udgivet af AOF, DIF, DFIF, DFS, DOF, DUF, DGI, FOF, LOF og NETOP"

Transkript

1 Nærdemokrati det er også os En debatpjece udgivet af AOF, DIF, DFIF, DFS, DOF, DUF, DGI, FOF, LOF og NETOP

2 Klare spilleregler 2 Nærdemokrati kommer ikke af sig selv. Der er behov for klare spilleregler, der beskriver hvordan borgere og foreninger kan være aktive medspillere i det lokale demokrati. Det er hovedbudskabet fra Tænketanken om Nærdemokrati, der i september 2005 offentliggjorde sine anbefalinger De konkrete anbefalinger er: at kommunalbestyrelserne sætter nærdemokratiet i kommunen i perspektiv og formulerer klare visioner og spilleregler i forhold til det lokale demokrati, brugerdemokratiet og projektdemokratiet. Det gælder både i forhold til samspillet med brugerne, foreningerne og medborgerne. Konkret bør disse visioner og spilleregler bl.a. omfatte kommunens anvendelse af lovpligtige såvel som frivillige bruger- og borgerråd samt overvejelser om borgerdeltagelse i forhold til nye kommunale opgaver på bl.a. sundhedsområdet. Et mindretal anbefaler endvidere, at regeringen overvejer at udvide antallet af lovpligtige råd, mens formanden og de øvrige medlemmer finder det afgørende, at den enkelte kommunalbestyrelse har friheden til at tilrettelægge kommunens egen nævnsstruktur at kommunen har en tovholder eller koordinator, som sikrer både rammerne for og opfølgningen på borgerdeltagelsen. at kommunalbestyrelsen tilrettelægger høringsprocesser, så der er tale om reel inddragelse af forskellige synspunkter og indsigelser fra såvel borger/brugerråd som foreninger og individuelle borgere og føler sig politisk forpligtet til at forholde sig til og svare på de synspunkter og indsigelser, som ikke bliver fulgt. at regeringen overvejer ændringer af lovgivningen for så vidt angår mulighed for øgede kompetencer til brugerbestyrelser. Som bilag til redegørelsen er optaget en række spørgsmål, der er tænkt som inspiration til kommunalbestyrelserne. Tænketanken om Nærdemokrati blev nedsat af regeringen i 2004 som et led i den politiske aftale om en strukturreform. Med i Tænketanken har siddet repræsentanter for blandt andet DUF, DGI, DIF og DFS. Læs hele redegørelsen på Indhold: 2 Klare spilleregler 3 Tag del i debatten om nærdemokratiet 4 Nærdemokratiet i faste ramme 6 Mere og bedre samarbejde 7 Øget ansvar til brugerbestyrelserne 8 Oplysningsforbund puster liv i lokal debat 10 Foreninger formulerer kommunal fritidspolitik 12 Ungdomsklub tager pulsen på de unge 14 Sådan kommer vi i gang 15 Fakta om det frivillige foreningsliv

3 » Bland jer Vi i debatten har gode ideer det vigtigt, at vi blander os i debatten De folkeoplysende De frivillige og frivillige organisationer organisationer har ideerne, har en enestående ejerskabet og chance engagementet for, at være med til at præge, hvordan til lokale nærdemokratiet projekter. Den ressource skal fungere bør udnyttes i de nye kommuner. i et tættere og Derfor vel er defineret samspil og samarbejde med kommuner Christel Søren Schaldemose, Møller, medlem medlem af af Tænketanken Tænketanken for for DGI DFS Tag del i debatten om nærdemokratiet Det frivillige Danmark har noget helt unikt at byde på i forhold til det lokale demokrati: lokalt ejerskab, engagement, og en masse gode ideer til projekter.» Disse ressourcer bør indgå i et velorganiseret samarbejde mellem kommunerne og de frivillige organisationer og foreninger. Sådan lyder anbefalingen fra regeringens Tænketank om Nærdemokrati. Det frivillige Danmark kan ikke være mere enig og håber, at mange kommuner vil følge Tænketankens anbefalinger. Allerede i dag bliver der lyttet til os mange steder, men når kommunerne bliver større, er det nødvendigt, at endnu flere kommuner finder sammen med de frivillige foreninger i et tæt og veltilrettelagt samarbejde. Med større kommuner vil foreningerne mange steder få en ny og vigtig rolle, som garanten for det gode liv og engagementet i de mindre lokalsamfund. Omvendt vil de frivillige organisationer opleve, at afstanden til byrådene og de kommunale forvaltninger bliver større. Denne pjece er en opfordring til at tage del i det lokale demokrati. I første omgang gælder det debatten om, hvordan man kan udforme klare spilleregler for det fremtidige samarbejde. Debatten kan med fordel foregå på tværs af det lokale foreningsliv, sådan at idrætten, folkeoplysningen, ungdomsorganisationerne etc. alle bidrager med synspunkter. Derfor foreslår vi, at I arrangerer kommunale konferencer om nærdemokratiet hos os i x kommune. Oplæg til debatten kan være medlemmer af Tænketanken om Nærdemokrati, borgmesteren, formanden for folkeoplysningsudvalget etc. En lokal konference kan vare en hel dag, en eftermiddag, men et fyraftensmøde på tre timer vil også være en rigtig god start. Velkommen til debatten om nærdemokratiet! Arbejdernes Oplysningsforbund (AOF) Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Dansk Oplysnings Forbund (DOF) Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) Folkeligt Oplysnings Forbund (FOF) Liberalt Oplysnings Forbund (LOF) Netværk for Oplysning (NETOP) 3

4 Nærdemokratiet i faste rammer Kommunalreformen er en god anledning til at aftale, hvordan og hvor meget de frivillige organisationer og borgerne kan blive en del af det lokale demokrati. Målet er, at så mange som muligt engagerer sig i og bidrager til lokalsamfundet, mener Tænketanken om Nærdemokrati 4 Hvordan kan sportsforeningen, aftenskolen eller de lokale spejdere blive aktive medspillere i det lokale demokrati? Og hvad med øvrige frivillige organisationer? Hvordan kan deres engagement få afsmittende virkning på lokalsamfundet? Det er der mange gode og forskellige svar på. Det afgørende er, at der lokalt er lavet et sæt spilleregler, der beskriver dialogen og samspillet mellem kommunerne og de frivillige organisationer og borgerne. Det er hovedbudskabet i et udspil fra Tænketanken om Nærdemokrati, som regeringen har nedsat i forbindelse med kommunalreformen. Undersøgelser viser, at nærdemokratiet generelt har det godt, men kommunalreformen er en historisk chance for at gå det nære demokrati efter i sømmene. For den enkelte kommune er kommunalreformen en chance for at gennemtænke samspillet mellem kommunalbestyrelse, borgere og civilsamfund en chance, der ikke må forpasses, skriver Tænketankens medlemmer, der mener, at kommunalreformen lægger op til to typer overvejelser: Er rammerne de rigtige? Hvordan skal samspillet og opgavefordelingen være mellem den enkelte kommunalbestyrelse, borgerne og det civile samfund? Udvikling af lokalsamfundet Både rammerne, samspillet og opgavefordelingen har særlig interesse for de frivillige organisationer. Især hvis man følger Tænketanken definition af demokrati, som noget andet og mere end at vælge nogle byrådspolitikere hvert 4. år. Demokrati kan også handle om, hvordan man mobiliserer borgernes ressourcer og betragter dem som en samfundsskabende aktivitet. Det handler om, at borgerne mobiliseres til at deltage i udviklingen af det lokale samfund. Hvis det er, hvad kommunerne ønsker, er de nødt til at gøre sig nogle overvejelser om, hvilke processer der på de enkelte områder sikrer en optimal deltagelse af borgere og frivillige organisationer, mener Tænketanken. En mulighed kan være, at give foreninger og brugerbestyrelser mere kompetence og ansvar, end de har krav på. Men det er ikke nok, mener Tænketanken. Kommunerne skal også skabe rammerne for, at så mange som muligt engagerer sig i og bidrager til lokalsamfun-

5 Vi har de gode ideer De frivillige organisationer har ideerne, ejerskabet og engagementet til lokale projekter. Den ressource bør udnyttes i et tæt og veldefineret samspil og samarbejde med kommunerne Søren Møller, medlem af Tænketanken for DGI det og reelt oplever at blive hørt og have muligheden for at gøre en forskel. God ide med lokaludvalg Det kan også være en god ide at nedsætte, formelle lokaludvalg, mener Tænketanken, der dog ikke vil anbefale, at det bliver obligatorisk for kommunerne. Det vigtigste er, at kommunalbestyrelserne tilrettelægger høringsprocessen, så der kan blive tale om en reel inddragelse af forskellige synspunkter, og at kommunalbestyrelsen føler sig politisk forpligtet til at forholde sig til og svare på de synspunkter og indsigelser, som ikke bliver fulgt. Lokale foreninger kan være en væsentlig ressource i den lokale beslutningsproces, og det er naturligt, at kommunalbestyrelsen ved høringer over visse forslag specifikt henvender sig til disse foreninger for at få deres syn på sagen. Samtidig er det dog væsentligt, at processen holdes åben, så forståelsen mellem kommunalpolitikere og foreninger ikke gør det for svært for almindelige, engagerede borgere at komme til orde. Foreningerne spiller også en vigtig rolle i de lokale fora i forbindelse med en sammentænkning af forskellige sektorområder i den kommunale opgaveløsning. Dette kan navnlig være værdifuldt, Tre former for deltagelse hvis der er en meget skarp opdeling i den kommunale administration af sektorområderne, påpeger Tænketanken. Tænketanken tager udgangspunkt i tre former for deltagelse i det nære demokrati: brugerdemokrati lokaldemokrati projektdemokrati Overordnet bliver der skelnet mellem borgerens deltagelse som bruger (brugerdemokrati), den brede og kontinuerlige deltagelse, f.eks. i forskellige tværgående fora (lokaldemokrati) og ad hoc deltagelsen, som kan knyttes til et bestemt projekt (projektdemokrati). De forskellige former for deltagelse i nærdemokratiet står ikke i et modsætningsforhold til hinanden. Afhængig af formålet kan foreninger og borgere deltage i nærdemokratiet på forskellig vis. Samlet spiller de forskellige måder at deltage på sammen med hinanden i den demokratiske proces. 5

6 Mere og bedre samarbejde Det danske foreningsliv er en vigtig brik i nærdemokratiet. Det skaber liv og aktivitet, men kan også tage et ansvar i lokalsamfundet. Disse ressourcer bør udnyttes endnu bedre fremover 6 Foreningslivet er med til at stimulere dannelsen af netværk og til at skabe lokal sammenhængskraft, og er dermed med til at skabe demokratisk og social kapital. Det mener Tænketanken om Nærdemokrati, der ser de nye kommuner og større lokale foreninger som en ny mulighed for at skabe et tættere samarbejde i nogle mere faste rammer. Det kan ikke mindst være relevant, hvor flere forskellige foreninger kan bidrage med en indsats over for en udsat gruppe. Men det kræver også, at kommunerne gearer sig til et åbent og dynamisk samspil med de frivillige. Kommunalreformen er en åbenlys mulighed for de større kommuner til at sætte fleksibilitet og afbureaukratisering i højsædet, når de nye større forvaltninger skabes. Dette vil kunne gavne såvel kommunerne selv som kommunernes samarbejde med foreningerne og de frivillige. Værdifuldt samspil I forhold til kommunernes nye ansvar inden for social-, miljø- og sundhedsområdet, mener Tænketanken, at samspillet med foreningerne kan vise sig særligt værdifuldt. For at fastholde foreningslivets dynamik og autonomi kan løsningen af opgaver bygge på kontrakter mellem de enkelte foreninger og kommuner. Både når det drejer sig om f.eks. driften af kommunale idrætsanlæg og den forebyggende indsats omkring livsstilssygdomme, er der uudnyttede muligheder for samarbejde med de respektive kommuner. Ligesom der er naturlige samarbejdsrelationer mellem de sygdomsforebyggende foreninger og idrætsforeningerne. Dialogen i faste rammer Tænketanken betragter kommunalrefor-

7 » Tal med Vi én har stemme de gode ideer og tage del i det Kommunalreformen De frivillige gør organisationer det nødvendigt har at ideerne, foreninger ejerskabet med interessefælles- og engagemen- skab finder tet sammen, til lokale så projekter. de kan Den tale med ressource én stemme bør udnyttes overfor i kommunerne. et tættere og vel Samtidig er defineret det vigtigt samspil at anerkende og samarbejde værdien med af det kommuner helt nære demokrati Søren Møller, medlem af Tænketanken for DGI Preben Staun, medlem af Tænketanken for DIF» Øget ansvar til brugerbestyrelserne men som en god og naturlig anledning til at give relationerne og samarbejdet mellem kommuner og foreninger et servicetjek at tænke systematisk over samspillet med foreningslivet. En mulighed kan være faste modeller for, hvordan brugerne i foreningerne kan overlades et større ansvar for forvaltning af tilbuddene. En anden model kan være faste rammer for dialogen på de forskellige områder, så kommunerne bliver opmærksomme på brugernes behov. I foreningens ånd Et sådant sæt spilleregler kan skabe faste, gennemskuelige rammer for samarbejdet og afstemme forventningerne til, hvad parterne kan levere. Det kan også være relevant, hvis foreningerne skal tænkes ind som supplement til den kommunale indsats på et givent område, skriver Tænketanken og peger på et konkret eksempel: Har man f.eks. en idé om, at en idrætsforening kunne spille en rolle i integrationsarbejdet, er det afgørende, at man kan finde en model, som er i overensstemmelse med det perspektiv, foreningen og dens medlemmer har og de aktiviteter, de i forvejen er sammen om. Tænketanken anbefaler, at kommunerne: formulerer kommunens generelle politiske målsætninger og visioner omkring brugerinddragelsen gerne i samarbejde med brugerne og foreningerne. udnytter de muligheder, der ligger i lovgivningen for inddragelse og delegation. sørger for, at mulighederne for at påvirke blive både reelle og relevante for brugerne. 7 indretter den kommunale administration, så den tilgodeser muligheden for, at brugerbestyrelserne får en mere direkte indflydelse. overvejer muligheden for at indgå kontrakter med brugerbestyrelserne, som tydeliggør brugerbestyrelsens rolle og samspil med kommunalbestyrelsen

8 Foreninger skaber kommunal Lokale foreninger var med til at udforme en ny natur-, kultur- og fritidspolitik for Nørhald Kommune. I et halvt år havde foreninger, borgere og politikere et utraditionelt samarbejde, som endte med formulering af en egentlig politik 8 Idrætsforeninger, spejdere, naturelskere, aftenskoler og andre lokale foreninger og aktører kan i dag tage en del af æren for en visionær natur-, kultur- og fritidspolitik for Nørhald Kommune. Sammen med borgere og politikere var de frivillige organisationer i 2002 med i en spændende proces, hvor 70 mennesker over et halvt år mødtes til stormøder og mindre arbejdsgruppemøder for til sidst at formulere en egentlig politik. Alle mødtes til en opstartskonference med brainstorm og forskellige aktiviteter, der kunne ryste deltagerne sammen og skabe den rette stemning til at gå ind i den udfordrende opgave. Udgangspunktet var et ønske fra byrådet om at inddrage borgerne og de lokale foreninger i formuleringen af en ny og visionær natur-, kultur- og fritidspolitik. Til at styre processen havde kommunen hyret Randersegnens Gymnastikog Idrætsforeninger (RGI), der er en amtsforening i DGI. Opstartskonferencen udmøntede sig i otte forskellige arbejdsgrupper, som efterfølgende gik i gang med at udvikle visioner og mål for den lokale natur-, kultur-, fritids og turistpolitik. Arbejdsgrupperne var meget engagerede i deres projekter og her arbejdede borgere, foreninger og politikere som ligestillede om projekterne. Det var utroligt at se, hvordan alle kastede energi og viden i projektet, forklarer Per Lund, der er konsulent hos RGI, og som var en af tovholderne på projektet. Mange møder og debatter senere samledes alle projektdeltagerne til en afsluttende konference, hvor de mange ideer blev fremlagt og præsenteret. Efterfølgende sammenskrev RGI og politikerne fra Nørhald Kommune de mange ideer og visioner til en egentlig politik. Vi fik i fællesskab formuleret en spændende handleplan for natur-, kultur og fritidslivet i Nørhald. Den kan bruges i det videre arbejde, hvor mange af de, som

9 » Vi har de gode ideer fritidspolitik De frivillige organisationer har ideerne, ejerskabet og engagementet til lokale projekter. Den ressource bør udnyttes i et tættere og vel defineret samspil og samarbejde med kommuner Søren Møller, medlem af Tænketanken for DGI Forord til Nørhalds fritidspolitik: En dynamisk og bredt forankret politik» Nørhald Kommune vil skabe en visionær og aktiv natur-, kultur- og fritidspolitik, der er bredt forankret og tager afsæt i nuværende og kommende borgeres ønsker og behov på området. Politikken afstemmes med de visioner og mål, der er i kommunens overordnede politik, også i forhold til turistområdet. var med i projektet, stadig er aktive, fortæller Per Lund. RGI har efterfølgende arbejdet med lignende projekter i andre kommuner. Vi arbejder som proceskonsulenter og får penge for det. Forskellen på os og et traditionelt konsulentfirma er, at vi kender foreningerne og ved, hvordan de arbejder og tænker. Det betyder, at vi også ved en del om, hvordan vi kan få en god proces i gang. Det ved vi fra alle de andre sammenhænge, hvor vi er ude blandt foreningerne, siger Per Lund. Nørhald Kommunes natur-, kultur- og fritidspolitik skal indgå i den overordnede kommuneplan og udgøre en del af landdistriktspolitikken. Samtidig skal den være med til at skabe sammenhæng med de omkringliggende kommuner og amtet. Det har været en klar vision, at natur-, kultur- og fritidspolitikken skal tage afsæt i og understøtte de initiativer, som i dag allerede findes i fritids- og kulturlivet i kommunen. En kulturpolitik skal være dynamisk og levende. Derfor skal den også kunne ændres og justeres efter det liv, der leves i kommunen. Derved bliver kulturpolitikken et øjebliksbillede af livet i Nørhald Kommune samtidig med, at dens visioner understøtter morgendagens tilblivelse af nye initiativer, nye ideer og nye projekter. Kulturpolitikken tages op hvert fjerde år i begyndelsen af en ny byrådsperiode i forbindelse med behandlingen af kommuneplanen. For at sikre dynamikken og den konstante justering af mål og handlingsplaner er det endvidere hensigten, at alle interessenter skal mødes hvert andet år for at fremlægge igangværende projekter, præsentere nye projekter og udviklingsområder og drøfte den generelle udvikling på hele området. Læs hele natur-, kultur- og fritidspolitikken for Nørhald Kommune på: Læs mere om Randersegnens Gymnastik- og Idrætsforeninger (RGI): 9

10 Oplysningsforbund puster liv i Frit Oplysningsforbund i Århus har en lang tradition for at støtte utraditionelle projekter, der kan sætte skub i den lokale debat. Det skaber engagement, og de lokale politikere er begejstrede 10 Studiekredse og foredrag er ikke altid den bedste vej til at sætte gang i den lokale debat. Det kan have langt større effekt at bruge det offentlige rum til at lave tankevækkende og skæve indslag. Frit Oplysningsforbund (FO) i Århus har på den baggrund støttet en lang række utraditionelle projekter, der alle på hver deres måde har sat skub i den lokale debat om det nye havneområde, om kommunens budgetforlig, om behovet for at bygge en moske, om det at være barn af en flygtning og mange andre projekter. Vi tager lovens ord om, at vi skal bruge 10 procent af vores midler til debatskabende aktiviteter bogstaveligt vel at mærke aktiviteter, som foregår i det offentlige rum og ikke kun for en lille gruppe mennesker i et undervisningslokale, siger Torben Dreier, der er leder af FO i Århus. Siden 2001 har FO i Århus hvert år støttet er væld af projekter. Ofte er det en gruppe mennesker med en ide, som henvender sig til FO for at søge om støtte. Hvis ideen er god, er Torben Dreier ikke sen til at bakke op med økonomisk støtte. Udpluk af de projekter FO i Århus har støttet i de seneste år: Made in Denmark en ung afghansk flygtning beskriver sit liv som halvt dansker og halvt afghaner Hungermarchen skulpturer af skeletter skaber debat Havnen på spil spil, hvor politikere, organisationer og borgere debatterer og indretter det nye havneområde på et brætspil Budget-spillet politiske organisationer laver interaktiv hjemmeside, hvor borgerne kan lave deres eget budgetforslag, der efterfølgende blev brugt som høringssvar til byrådets officielle budgetforslag Måske moske lokal debat om en mulig moske i Århus Læs mere om Frit Oplysningsforbund (FO) i Århus:

11 » Vi har de gode ideer den lokale debat De frivillige organisationer har ideerne, ejerskabet og engagementet til lokale projekter. Den ressource bør udnyttes i et tættere og vel defineret samspil og samarbejde med kommuner Søren Møller, medlem af Tænketanken for DGI» 11 Det vigtigste for os er, at projekterne kan skabe debat gerne utraditionel debat, som kan være med til, at meninger brydes hos helt almindelige mennesker. Det er det fornemste mål, forklarer Torben Dreier, der mener, der er brug for alternative værktøjer i folkeoplysningen og borgerinddragelsen. Det kan være et debatteater, et spil om planlægning af et nyt havneområde, et internetspil om den kommunale økonomi eller en provokerende film om 2. generationsindvandrere. Selv mindre beløb kan mange gange give stor effekt eller måske være lige netop den økonomisk støtte, der gør, at initiativtagerne arbejder videre med deres projekt frem for at droppe det, forklarer Torben Dreier. Mange af de debatter, FO har støttet handler om emner, som efterfølgende har været behandlet i byrådet. Og politikerne er begejstrede for de mange utraditionelle indslag i den lokale debat. De har givet en borgerinddragelse, som kommunen selv har haft svært ved at skabe. Det har affødt følgende udtalelse fra byrådsmedlem Nicolai Wammen (S): Folkeoplysningen og borgerinddragelse er vigtige elementer i et demokratisk samfund. FO spiller her en stor rolle. FO- Århus giver alle i byen mulighed for at vælge holdninger og synspunkter i en konstruktiv dialog. Det er en meget vigtig funktion i et demokratisk samfund, som vi bør værne om. FO-Århus gør vores by til en mere spændende by og er med sin rolle som frit diskussionsforum med til at starte livlig og aktiv debat det er der altid brug for.

12 Ungdomsklub tager pulsen i Ungdomsklubben i Holbæk har med et spørgeskema på internettet været med til at bane vejen for en ny kommunal ungdomspolitik. Mere unge deltog i den utraditionelle borgerinddragelse 12 Hvem andre end de unge har de bedste forslag til en kommunal ungdomspolitik. Det var udgangspunktet, da Ungt Forum og Holbæk Ungdomsskole tog initiativ til at formulere og gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens unge. Som elevråd for ungdomsskolen har Ungt Forum fingeren på pulsen og ved, hvordan man skal stille spørgsmål til de unge. Vi fik formuleret et halvt hundrede spørgsmål og fik spørgeskemaet lagt ud på en hjemmeside, forklarer næstformand i Ungt Forum, Anders Koch Stjernberg. Den næste udfordring var at få de unge til at deltage i undersøgelsen. Her fik Ungt Forum lavet foldere og radiospots til de lokale medier. Flere end unge deltog i undersøgelsen, som vi efterfølgende har bearbejdet og omsat til de unges eget bud på en ungdomspolitik, forklarer Anders Koch Stjernberg. Næste skridt i processen med at lave en egentlig ungdomspolitik er, at kommunens børne- og skoleudvalg formulerer mål og rammer for en lokal ungdomspolitik. Så langt er vi endnu ikke i processen, men vi føler, at vi med vores bidrag har forsøgt at præge politikerne i den rigtige retning. Vi får næppe alle vores ønsker opfyldt, men vi har oplevet at blive taget alvorligt af byrådet, siger Anders Koch Stjernberg. Et af Ungt Forums formål er arbejdet med medbestemmelse, ansvar og demokratisk bevidsthed. Ungt Forum mødes 4-6 gange årligt og samler 2 gange årligt kontakteleverne fra alle hold og aktiviteter til en drøftelse og debat om ungdomsskolens virksomhed. Ud over arbejdet med at få lavet en ungdomspolitik, har Ungt Forum holdt dialogmøder med politikerne. Målet har været at åbne deres øjne for de unges ønsker. Et konkret resultat er værestedet: Unges Rum i Holbæk, der omfatter café, poolrum, computerrum, mødelokale og Stuen.

13 » Vi har de gode ideer Holbæk De frivillige organisationer har ideerne, ejerskabet og engagementet til lokale projekter. Den ressource bør udnyttes i et tættere og vel defineret samspil og samarbejde med kommuner Søren Møller, medlem af Tænketanken for DGI» Fra undersøgelse til ungdomspolitik Ungt Forum skriver på deres hjemmeside om processen fra spørgeskemaundersøgelse til kommunal ungdomspolitik: Der er i 2002 gennemført en undersøgelse for unge i alderen år ud fra et generelt spørgsmål om, hvor vidt Holbæks unge er glade, trygge eller rodløse, ensomme og stressede. Undersøgelsens overordnede konklusion er, 1. at de unge har flere muligheder end nogensinde 2. og at de unge er utrygge og mangler et overblik, der sætter dem i stand til at tage de rigtige valg. På den baggrund har Børne- og skoleudvalget udarbejdet et debatoplæg til en ungdomspolitik, der sætter unges vilkår og muligheder til debat. Debatoplæg til ungdomspolitik skal i løbet af efteråret 2004 gøres til genstand for en debat blandt de unge og de unges omgivelser dvs. forældre, uddannelsesinstitutioner samt ansatte og frivillige i kommunens fritidstilbud. Debatten skal føre til vedtagelsen af en ungdomspolitik med udgangen af Ungdomspolitikken skal ikke blot være ord, men skal være aktiv og omsættes i handling. Derfor skal ungdomspolitikken følges op med et handlingsprogram, som skal løse en række både aktuelle og langsigtede problemstillinger. Med debatoplæg til ungdomspolitik håber Børne- og Skoleudvalget at få nogle sat de politiske holdninger til debat. Læs mere om Ungt Forum i Holbæk: 13

14 Sådan kommer vi i gang Med kommunalreformen har kommunerne en enestående chance for at sikre og styrke foreningernes og borgernes deltagelse i nærdemokratiet. Tænketanken om Nærdemokrati har lavet en liste med spørgsmål og inspiration, som er målrettet foreningerne. 14 Brug spørgsmålene som inspiration til at få din kommune til at sætte fokus på nærdemokratiet. Har kommunalbestyrelsen en overordnet vision for foreningslivets vilkår i kommunen? Er kommunalbestyrelsen opmærksom på foreningslivets sociale kapital og på et aktivt foreningslivs betydning for civilsamfundets sammenhængskraft? Hvilke overvejelser kan kommunalbestyrelsen gøre sig i forhold til inddragelse af det frivillige foreningsliv i udarbejdelse af kommunens fritids-og kulturpolitik? Er kommunalbestyrelsen opmærksom på Charter for Samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige (se charteret på og hvordan kunne et sådan charter se ud med udgangspunkt i forholdet mellem kommunen og de lokale foreninger? I hvilket omfang udnytter kommunalbestyrelsen de muligheder, der er for nedsættelse af og delegation til forskellige udvalg med deltagelse af det frivillige foreningsliv, herunder f.eks. folkeoplysningsudvalg, ungdomsråd, grønne råd, kulturelle samråd og idrætsråd? Hvilke fordele kan der være ved at lade foreningerne deltage på uformelt grundlag i en række af de kommunale beslutninger, f.eks. i ikke-formaliserede borgerfora eller borgerforeninger? Hvordan kan kommunalbestyrelsen være med til at skabe rammerne for sådanne fora udover at stille faciliteter til rådighed og f.eks. at lade kommunalbestyrelsesmedlemmerne deltage på ad hoc basis? Hvilke rammer har kommunalbestyrelsen sat op for dialogen med foreningerne? På hvilke områder kunne det overvejes at overlade et større ansvar til foreningerne? Hvilke principper har kommunalbestyrelsen sat op for høringsprocesser i kommunen ud over de tilfælde, hvor sådanne er fastsat i lovgivningen f.eks. i forhold til hvornår, hvordan og hvem der høres? Hvordan påtænker kommunalbestyrelsen at inddrage foreningernes forskellige synspunkter og argumenter? Hvordan sikres koblingen mellem forskellige formelle/uformelle fora og kommunalbestyrelsen/kommunalbestyrelsens udvalg? Hvordan sikrer kommunalbestyrelsen, at foreningerne bredt set høres og ikke kun de stærkeste? Er der tale om en reel inddragelse af forskellige synspunkter, hvor kommunalbestyrelsen forholder sig til og svarer på de synspunkter og indsigelser, som ikke bliver fulgt?

15 » Foreningerne Vi har de skaber gode ideer værdier Det er vigtigt, De at frivillige kommunerne organisationer og foreningerne har ideerne, får ejerskabet øjnene op og for hinanden engagementet til lokale på ny. Foreningernes styrke projekter. er blandt Den andet, ressource at de bør skaber udnyttes en masse i et tættere værdier. og vel Det bør kommunerne defineret samspil anerkende og samarbejde og tænke ind med som kommuner et aktiv for lokalområdet Dorthe Søren Bébe, Møller, medlem medlem af af Tænketanken Tænketanken for for DUF DGI» Fakta om det frivillige Danmark Danskerne er et af de mest gennemorganiserede folkefærd. I gennemsnit er danskerne hver især medlem af mere end 3 foreninger. Foreningerne spænder vidt fra fagforeninger over boligforeninger, brugerforeninger, miljøorganisationer og velgørende organisationer. Andele af den voksne befolkning over 15 år, der bruger en del af deres fritid til uden betaling at være aktiv i forskellige organisationer/foreninger Andelen af mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper, der inden for det sidste år har været til et foredrag eller debatarrangement Køn Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder år Organisation med socialt sigte (fx hjælpeorganisation, besøgstjeneste) år år Fritidsorganisation (fx idrætsklub, spejder) år som frivillig leder eller andet år Politisk forening år Kulturaktiviteter år og derover Andre foreninger 14 7 Alle Børnenes skole Daginstitutioner for børn 3 6 Institutioner for voksne eller gamle 2 3 I alt bruger en del af fritiden på ulønnet arbejde Alder Organisation med socialt sigte (fx hjælpeorganisation, besøgstjeneste) Fritidsorganisation (fx idrætsklub, spejder) som frivillig leder eller andet Politisk forening Kulturaktiviteter Andre foreninger Børnenes skole Daginstitutioner for børn Institutioner for voksne eller gamle I alt bruger en del af fritiden på ulønnet arbejde Kilde: Danskernes kultur og fritidsaktiviteter

16 Vi skaber liv, aktivitet og demokrati Det lokale folkeoplysnings- og foreningsliv er en vigtig ressource i relation til nærdemokratiet. Foreningerne medvirker til at skabe liv og aktivitet i lokalsamfundet. Mange af foreningerne stimulerer desuden interessen for demokratiet og det nære samfund. Foreningslivet er med til at stimulere dannelsen af netværk og til at skabe lokal sammenhængskraft og er dermed med til at skabe demokratisk og social kapital. Tænketanken om Nærdemokrati Nærdemokrati det er også os Udgivet af Arbejdernes Oplysningsforbund (AOF), Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF), Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), Dansk Oplysnings Forbund (DOF), Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Folkeligt Oplysnings Forbund (FOF), Liberalt Oplysnings Forbund (LOF), Netværk for Oplysning (NETOP). Redaktion: Steen Tinning (DGI), Christel Schaldemose (DFS), og Per Paludan Hansen (LOF). Tekst og tilrettelæggelse: journalist Claus Leick. Foto: DGI, LOF & DFS. Layout & Tryk: Schweitzer A/S, Vejle. Oplag: Eftertryk er tilladt, dog med tydelig kildeangivelse

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Silkeborg Kommune. Debatoplæg. Borgerhøring: Nærdemokrati i den nye Silkeborg Kommune - hvordan? 16. september 2006

Silkeborg Kommune. Debatoplæg. Borgerhøring: Nærdemokrati i den nye Silkeborg Kommune - hvordan? 16. september 2006 2007 Silkeborg Kommune Debatoplæg Borgerhøring: Nærdemokrati i den nye Silkeborg Kommune - hvordan? 16. september 2006 Debatoplæg til borgerhøringen 16. september 2006 Borgerhøringen 16. september 2006

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Hvordan skabes et folkeligt engagement i lokalsamfundet i store kommuner?

Hvordan skabes et folkeligt engagement i lokalsamfundet i store kommuner? Hvordan skabes et folkeligt engagement i lokalsamfundet i store kommuner? Torsdag den 8. september 2005 kl. 9.30-15.00 Axelborg Blaabjerg Kommune, Dansk Landbrug, Dansk Bredbånd og Fritid & Samfund indbyder

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013 Folkeoplysningspolitik Indhold Borgmesteren.... 3 Kulturudvalgsformanden.... 4 Indledning... 5 Rammer og afgrænsning... 5 Målsætninger....6 Brugerinddragelse...

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder. Indhold Forord... 3 Visioner og målsætninger for området... 4 Rammer for folkeoplysning i Hillerød Kommune... 4 Økonomiske rammer... 4 Udviklingspuljen... 4 Voksenundervisning... 4 Frivilligt foreningsarbejde...

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande.

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande. Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5015 Fax +45 8888 5501 Dato: 15. maj 2013 Sagsnr.: 2013-005238-4 Martin.Albertsen@middelfart.dk

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Kultur- og Fritids- POLITIKKEN 2013-2017 Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Forord side 3 Folkeoplysningspolitikken side 4 Indhold Landdistriktspolitikken side 10 Kulturpolitikken side 16 side 3 Forord Tønder

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo. Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk

Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo. Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo Hvor ligger potentialerne for at vende de senere års stagnerende trend på

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Indledning I juni måned 2006 skrev direktionen i Sorø Kommune nedenstående problemformulering i forbindelse med deltagelsen i projektet Strategisk

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Danmarks Idræts-Forbund gør det nemmere for dig Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet denne vejledning for at gøre det nemmere for de lokale idrætsforeninger at

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Rådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C. hoeringssvar@mbu.aarhus.dk HØRINGSSVAR

Rådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C. hoeringssvar@mbu.aarhus.dk HØRINGSSVAR Rådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C hoeringssvar@mbu.aarhus.dk HØRINGSSVAR marts 2014 Høring af analyse af fritids- og ungdomsskoleområdet ÅUF takker for invitationen

Læs mere

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Forord Idræts- og fritidspolitikkens tilblivelse bygger på tematiserede åbne dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Den 6. april 2006 Århus Kommune

Den 6. april 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 6. april 2006 Århus Kommune Ledelsessekretariat Borgmesterens Afdeling Initiativer der skal styrke forståelsen for respekt, dialog

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10 Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitikken for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1. juli 2008. Politikken

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Udbygget oversigt over udmøntning af folkeoplysningspuljen 2013 (annonceret og tilsagnsgivet primo 2014)

Udbygget oversigt over udmøntning af folkeoplysningspuljen 2013 (annonceret og tilsagnsgivet primo 2014) Udbygget oversigt over udmøntning af folkeoplysningspuljen 2013 (annonceret og tilsagnsgivet primo 2014) Der er i alt modtaget ansøgninger til 102 projekter med en samlet ansøgt tilskudsramme på 9,8 mio.

Læs mere

Vejledning. til idrætsforeninger om at indhente og håndtere. børneattester

Vejledning. til idrætsforeninger om at indhente og håndtere. børneattester Vejledning til idrætsforeninger om at indhente og håndtere børneattester Udgiver: Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger samt Dansk Firmaidrætsforbund Tekst: Jan Darfelt, Morten

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Lokaldemokrati i Holbæk Kommune

Lokaldemokrati i Holbæk Kommune Verksted om nærdemokratiske ordninger Trondheim 23/10 2014 Lokaldemokrati i Holbæk Kommune Af: Anders Lauritsen, Lokaldemokratikonsulent Rasmus B. Larsen, Byrådsmedlem Solvejg Jakobsen, borger i lokalområde

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Aktivitetsoversigt Haderslev Ungdomsråd

Aktivitetsoversigt Haderslev Ungdomsråd Haderslev Ungdomsråd Haderslev Kommune Haderslev Ungdomsråd 6100 Haderslev haderslevungdomsraad.dk info@haderslevungdomsraaad.dk Aktivitetsoversigt Haderslev Ungdomsråd I det følgende vil Haderslev Ungdomsråds

Læs mere

Borgerbudgettering - Direkte demokrati

Borgerbudgettering - Direkte demokrati Borgerbudgettering - Direkte demokrati Morten Ronnenberg - Vi hjælper dem, der hjælper andre! Morten Ronnenberg Møller - Partner, Strategihuset (2010) - Hjælper foreninger og organisationer i DK/udland

Læs mere

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 KOLDING KOMMUNE Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik Fritid og Idræt V0_Våben_Rød KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord................................

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Møde i Folkeoplysningsudvalget tirsdag den 15. februar 2005, kl. 17.00 i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE. 1... Meddelelser...

Møde i Folkeoplysningsudvalget tirsdag den 15. februar 2005, kl. 17.00 i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE. 1... Meddelelser... Møde i tirsdag den 15. februar 2005, kl. 17.00 i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE 1... Meddelelser... 2 2... Foreningsberetninger 2004... 2 3... Godkendelse af internt kursus for FDF Ballerup...

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le

Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le Delt ager e: Lise - Lott e Tilst ed, Ulla Lars en, J ens Mun k, K aren Stra ndh ave, Bru no Han sen, Arn

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Rudersdal Idrætsråd November 2009. Rudersdal Idrætsråd Strategiplan 2010-12

Arbejdsgrundlag for Rudersdal Idrætsråd November 2009. Rudersdal Idrætsråd Strategiplan 2010-12 Arbejdsgrundlag for Rudersdal Idrætsråd November 2009 Rudersdal Idrætsråd Strategiplan 2010-12 Godkendt af bestyrelsen den 19. november 2009 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning side 3 2. Forord og

Læs mere

gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne

gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne 1 Hvordan undgår vi seksuelt misbrug af børn? I Gladsaxe ønsker vi et trygt foreningsliv, hvor børn og unge kan trives sammen med de voksne i foreningerne. Der

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført oktober 2014 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse Socialdemokratiet i Århus Kommune et helt århus - hvordan?...3 børn og unge...4 kultur og borgerservice...5 sociale forhold og beskæftigelse...6

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

Demokratiske Iværksættere Indhold

Demokratiske Iværksættere Indhold Demokratiske Iværksættere Indhold 1. Demokratisk handling, der giver forvandling 2. Begrundelser for projekter 2.1. Efterskoleforeningens formål 2.2. Projektets formål 3. Om projektet 3.1. Projektet tilbyder

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført juli 2013 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere