Nærdemokrati. det er også os. En debatpjece udgivet af AOF, DIF, DFIF, DFS, DOF, DUF, DGI, FOF, LOF og NETOP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nærdemokrati. det er også os. En debatpjece udgivet af AOF, DIF, DFIF, DFS, DOF, DUF, DGI, FOF, LOF og NETOP"

Transkript

1 Nærdemokrati det er også os En debatpjece udgivet af AOF, DIF, DFIF, DFS, DOF, DUF, DGI, FOF, LOF og NETOP

2 Klare spilleregler 2 Nærdemokrati kommer ikke af sig selv. Der er behov for klare spilleregler, der beskriver hvordan borgere og foreninger kan være aktive medspillere i det lokale demokrati. Det er hovedbudskabet fra Tænketanken om Nærdemokrati, der i september 2005 offentliggjorde sine anbefalinger De konkrete anbefalinger er: at kommunalbestyrelserne sætter nærdemokratiet i kommunen i perspektiv og formulerer klare visioner og spilleregler i forhold til det lokale demokrati, brugerdemokratiet og projektdemokratiet. Det gælder både i forhold til samspillet med brugerne, foreningerne og medborgerne. Konkret bør disse visioner og spilleregler bl.a. omfatte kommunens anvendelse af lovpligtige såvel som frivillige bruger- og borgerråd samt overvejelser om borgerdeltagelse i forhold til nye kommunale opgaver på bl.a. sundhedsområdet. Et mindretal anbefaler endvidere, at regeringen overvejer at udvide antallet af lovpligtige råd, mens formanden og de øvrige medlemmer finder det afgørende, at den enkelte kommunalbestyrelse har friheden til at tilrettelægge kommunens egen nævnsstruktur at kommunen har en tovholder eller koordinator, som sikrer både rammerne for og opfølgningen på borgerdeltagelsen. at kommunalbestyrelsen tilrettelægger høringsprocesser, så der er tale om reel inddragelse af forskellige synspunkter og indsigelser fra såvel borger/brugerråd som foreninger og individuelle borgere og føler sig politisk forpligtet til at forholde sig til og svare på de synspunkter og indsigelser, som ikke bliver fulgt. at regeringen overvejer ændringer af lovgivningen for så vidt angår mulighed for øgede kompetencer til brugerbestyrelser. Som bilag til redegørelsen er optaget en række spørgsmål, der er tænkt som inspiration til kommunalbestyrelserne. Tænketanken om Nærdemokrati blev nedsat af regeringen i 2004 som et led i den politiske aftale om en strukturreform. Med i Tænketanken har siddet repræsentanter for blandt andet DUF, DGI, DIF og DFS. Læs hele redegørelsen på Indhold: 2 Klare spilleregler 3 Tag del i debatten om nærdemokratiet 4 Nærdemokratiet i faste ramme 6 Mere og bedre samarbejde 7 Øget ansvar til brugerbestyrelserne 8 Oplysningsforbund puster liv i lokal debat 10 Foreninger formulerer kommunal fritidspolitik 12 Ungdomsklub tager pulsen på de unge 14 Sådan kommer vi i gang 15 Fakta om det frivillige foreningsliv

3 » Bland jer Vi i debatten har gode ideer det vigtigt, at vi blander os i debatten De folkeoplysende De frivillige og frivillige organisationer organisationer har ideerne, har en enestående ejerskabet og chance engagementet for, at være med til at præge, hvordan til lokale nærdemokratiet projekter. Den ressource skal fungere bør udnyttes i de nye kommuner. i et tættere og Derfor vel er defineret samspil og samarbejde med kommuner Christel Søren Schaldemose, Møller, medlem medlem af af Tænketanken Tænketanken for for DGI DFS Tag del i debatten om nærdemokratiet Det frivillige Danmark har noget helt unikt at byde på i forhold til det lokale demokrati: lokalt ejerskab, engagement, og en masse gode ideer til projekter.» Disse ressourcer bør indgå i et velorganiseret samarbejde mellem kommunerne og de frivillige organisationer og foreninger. Sådan lyder anbefalingen fra regeringens Tænketank om Nærdemokrati. Det frivillige Danmark kan ikke være mere enig og håber, at mange kommuner vil følge Tænketankens anbefalinger. Allerede i dag bliver der lyttet til os mange steder, men når kommunerne bliver større, er det nødvendigt, at endnu flere kommuner finder sammen med de frivillige foreninger i et tæt og veltilrettelagt samarbejde. Med større kommuner vil foreningerne mange steder få en ny og vigtig rolle, som garanten for det gode liv og engagementet i de mindre lokalsamfund. Omvendt vil de frivillige organisationer opleve, at afstanden til byrådene og de kommunale forvaltninger bliver større. Denne pjece er en opfordring til at tage del i det lokale demokrati. I første omgang gælder det debatten om, hvordan man kan udforme klare spilleregler for det fremtidige samarbejde. Debatten kan med fordel foregå på tværs af det lokale foreningsliv, sådan at idrætten, folkeoplysningen, ungdomsorganisationerne etc. alle bidrager med synspunkter. Derfor foreslår vi, at I arrangerer kommunale konferencer om nærdemokratiet hos os i x kommune. Oplæg til debatten kan være medlemmer af Tænketanken om Nærdemokrati, borgmesteren, formanden for folkeoplysningsudvalget etc. En lokal konference kan vare en hel dag, en eftermiddag, men et fyraftensmøde på tre timer vil også være en rigtig god start. Velkommen til debatten om nærdemokratiet! Arbejdernes Oplysningsforbund (AOF) Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Dansk Oplysnings Forbund (DOF) Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) Folkeligt Oplysnings Forbund (FOF) Liberalt Oplysnings Forbund (LOF) Netværk for Oplysning (NETOP) 3

4 Nærdemokratiet i faste rammer Kommunalreformen er en god anledning til at aftale, hvordan og hvor meget de frivillige organisationer og borgerne kan blive en del af det lokale demokrati. Målet er, at så mange som muligt engagerer sig i og bidrager til lokalsamfundet, mener Tænketanken om Nærdemokrati 4 Hvordan kan sportsforeningen, aftenskolen eller de lokale spejdere blive aktive medspillere i det lokale demokrati? Og hvad med øvrige frivillige organisationer? Hvordan kan deres engagement få afsmittende virkning på lokalsamfundet? Det er der mange gode og forskellige svar på. Det afgørende er, at der lokalt er lavet et sæt spilleregler, der beskriver dialogen og samspillet mellem kommunerne og de frivillige organisationer og borgerne. Det er hovedbudskabet i et udspil fra Tænketanken om Nærdemokrati, som regeringen har nedsat i forbindelse med kommunalreformen. Undersøgelser viser, at nærdemokratiet generelt har det godt, men kommunalreformen er en historisk chance for at gå det nære demokrati efter i sømmene. For den enkelte kommune er kommunalreformen en chance for at gennemtænke samspillet mellem kommunalbestyrelse, borgere og civilsamfund en chance, der ikke må forpasses, skriver Tænketankens medlemmer, der mener, at kommunalreformen lægger op til to typer overvejelser: Er rammerne de rigtige? Hvordan skal samspillet og opgavefordelingen være mellem den enkelte kommunalbestyrelse, borgerne og det civile samfund? Udvikling af lokalsamfundet Både rammerne, samspillet og opgavefordelingen har særlig interesse for de frivillige organisationer. Især hvis man følger Tænketanken definition af demokrati, som noget andet og mere end at vælge nogle byrådspolitikere hvert 4. år. Demokrati kan også handle om, hvordan man mobiliserer borgernes ressourcer og betragter dem som en samfundsskabende aktivitet. Det handler om, at borgerne mobiliseres til at deltage i udviklingen af det lokale samfund. Hvis det er, hvad kommunerne ønsker, er de nødt til at gøre sig nogle overvejelser om, hvilke processer der på de enkelte områder sikrer en optimal deltagelse af borgere og frivillige organisationer, mener Tænketanken. En mulighed kan være, at give foreninger og brugerbestyrelser mere kompetence og ansvar, end de har krav på. Men det er ikke nok, mener Tænketanken. Kommunerne skal også skabe rammerne for, at så mange som muligt engagerer sig i og bidrager til lokalsamfun-

5 Vi har de gode ideer De frivillige organisationer har ideerne, ejerskabet og engagementet til lokale projekter. Den ressource bør udnyttes i et tæt og veldefineret samspil og samarbejde med kommunerne Søren Møller, medlem af Tænketanken for DGI det og reelt oplever at blive hørt og have muligheden for at gøre en forskel. God ide med lokaludvalg Det kan også være en god ide at nedsætte, formelle lokaludvalg, mener Tænketanken, der dog ikke vil anbefale, at det bliver obligatorisk for kommunerne. Det vigtigste er, at kommunalbestyrelserne tilrettelægger høringsprocessen, så der kan blive tale om en reel inddragelse af forskellige synspunkter, og at kommunalbestyrelsen føler sig politisk forpligtet til at forholde sig til og svare på de synspunkter og indsigelser, som ikke bliver fulgt. Lokale foreninger kan være en væsentlig ressource i den lokale beslutningsproces, og det er naturligt, at kommunalbestyrelsen ved høringer over visse forslag specifikt henvender sig til disse foreninger for at få deres syn på sagen. Samtidig er det dog væsentligt, at processen holdes åben, så forståelsen mellem kommunalpolitikere og foreninger ikke gør det for svært for almindelige, engagerede borgere at komme til orde. Foreningerne spiller også en vigtig rolle i de lokale fora i forbindelse med en sammentænkning af forskellige sektorområder i den kommunale opgaveløsning. Dette kan navnlig være værdifuldt, Tre former for deltagelse hvis der er en meget skarp opdeling i den kommunale administration af sektorområderne, påpeger Tænketanken. Tænketanken tager udgangspunkt i tre former for deltagelse i det nære demokrati: brugerdemokrati lokaldemokrati projektdemokrati Overordnet bliver der skelnet mellem borgerens deltagelse som bruger (brugerdemokrati), den brede og kontinuerlige deltagelse, f.eks. i forskellige tværgående fora (lokaldemokrati) og ad hoc deltagelsen, som kan knyttes til et bestemt projekt (projektdemokrati). De forskellige former for deltagelse i nærdemokratiet står ikke i et modsætningsforhold til hinanden. Afhængig af formålet kan foreninger og borgere deltage i nærdemokratiet på forskellig vis. Samlet spiller de forskellige måder at deltage på sammen med hinanden i den demokratiske proces. 5

6 Mere og bedre samarbejde Det danske foreningsliv er en vigtig brik i nærdemokratiet. Det skaber liv og aktivitet, men kan også tage et ansvar i lokalsamfundet. Disse ressourcer bør udnyttes endnu bedre fremover 6 Foreningslivet er med til at stimulere dannelsen af netværk og til at skabe lokal sammenhængskraft, og er dermed med til at skabe demokratisk og social kapital. Det mener Tænketanken om Nærdemokrati, der ser de nye kommuner og større lokale foreninger som en ny mulighed for at skabe et tættere samarbejde i nogle mere faste rammer. Det kan ikke mindst være relevant, hvor flere forskellige foreninger kan bidrage med en indsats over for en udsat gruppe. Men det kræver også, at kommunerne gearer sig til et åbent og dynamisk samspil med de frivillige. Kommunalreformen er en åbenlys mulighed for de større kommuner til at sætte fleksibilitet og afbureaukratisering i højsædet, når de nye større forvaltninger skabes. Dette vil kunne gavne såvel kommunerne selv som kommunernes samarbejde med foreningerne og de frivillige. Værdifuldt samspil I forhold til kommunernes nye ansvar inden for social-, miljø- og sundhedsområdet, mener Tænketanken, at samspillet med foreningerne kan vise sig særligt værdifuldt. For at fastholde foreningslivets dynamik og autonomi kan løsningen af opgaver bygge på kontrakter mellem de enkelte foreninger og kommuner. Både når det drejer sig om f.eks. driften af kommunale idrætsanlæg og den forebyggende indsats omkring livsstilssygdomme, er der uudnyttede muligheder for samarbejde med de respektive kommuner. Ligesom der er naturlige samarbejdsrelationer mellem de sygdomsforebyggende foreninger og idrætsforeningerne. Dialogen i faste rammer Tænketanken betragter kommunalrefor-

7 » Tal med Vi én har stemme de gode ideer og tage del i det Kommunalreformen De frivillige gør organisationer det nødvendigt har at ideerne, foreninger ejerskabet med interessefælles- og engagemen- skab finder tet sammen, til lokale så projekter. de kan Den tale med ressource én stemme bør udnyttes overfor i kommunerne. et tættere og vel Samtidig er defineret det vigtigt samspil at anerkende og samarbejde værdien med af det kommuner helt nære demokrati Søren Møller, medlem af Tænketanken for DGI Preben Staun, medlem af Tænketanken for DIF» Øget ansvar til brugerbestyrelserne men som en god og naturlig anledning til at give relationerne og samarbejdet mellem kommuner og foreninger et servicetjek at tænke systematisk over samspillet med foreningslivet. En mulighed kan være faste modeller for, hvordan brugerne i foreningerne kan overlades et større ansvar for forvaltning af tilbuddene. En anden model kan være faste rammer for dialogen på de forskellige områder, så kommunerne bliver opmærksomme på brugernes behov. I foreningens ånd Et sådant sæt spilleregler kan skabe faste, gennemskuelige rammer for samarbejdet og afstemme forventningerne til, hvad parterne kan levere. Det kan også være relevant, hvis foreningerne skal tænkes ind som supplement til den kommunale indsats på et givent område, skriver Tænketanken og peger på et konkret eksempel: Har man f.eks. en idé om, at en idrætsforening kunne spille en rolle i integrationsarbejdet, er det afgørende, at man kan finde en model, som er i overensstemmelse med det perspektiv, foreningen og dens medlemmer har og de aktiviteter, de i forvejen er sammen om. Tænketanken anbefaler, at kommunerne: formulerer kommunens generelle politiske målsætninger og visioner omkring brugerinddragelsen gerne i samarbejde med brugerne og foreningerne. udnytter de muligheder, der ligger i lovgivningen for inddragelse og delegation. sørger for, at mulighederne for at påvirke blive både reelle og relevante for brugerne. 7 indretter den kommunale administration, så den tilgodeser muligheden for, at brugerbestyrelserne får en mere direkte indflydelse. overvejer muligheden for at indgå kontrakter med brugerbestyrelserne, som tydeliggør brugerbestyrelsens rolle og samspil med kommunalbestyrelsen

8 Foreninger skaber kommunal Lokale foreninger var med til at udforme en ny natur-, kultur- og fritidspolitik for Nørhald Kommune. I et halvt år havde foreninger, borgere og politikere et utraditionelt samarbejde, som endte med formulering af en egentlig politik 8 Idrætsforeninger, spejdere, naturelskere, aftenskoler og andre lokale foreninger og aktører kan i dag tage en del af æren for en visionær natur-, kultur- og fritidspolitik for Nørhald Kommune. Sammen med borgere og politikere var de frivillige organisationer i 2002 med i en spændende proces, hvor 70 mennesker over et halvt år mødtes til stormøder og mindre arbejdsgruppemøder for til sidst at formulere en egentlig politik. Alle mødtes til en opstartskonference med brainstorm og forskellige aktiviteter, der kunne ryste deltagerne sammen og skabe den rette stemning til at gå ind i den udfordrende opgave. Udgangspunktet var et ønske fra byrådet om at inddrage borgerne og de lokale foreninger i formuleringen af en ny og visionær natur-, kultur- og fritidspolitik. Til at styre processen havde kommunen hyret Randersegnens Gymnastikog Idrætsforeninger (RGI), der er en amtsforening i DGI. Opstartskonferencen udmøntede sig i otte forskellige arbejdsgrupper, som efterfølgende gik i gang med at udvikle visioner og mål for den lokale natur-, kultur-, fritids og turistpolitik. Arbejdsgrupperne var meget engagerede i deres projekter og her arbejdede borgere, foreninger og politikere som ligestillede om projekterne. Det var utroligt at se, hvordan alle kastede energi og viden i projektet, forklarer Per Lund, der er konsulent hos RGI, og som var en af tovholderne på projektet. Mange møder og debatter senere samledes alle projektdeltagerne til en afsluttende konference, hvor de mange ideer blev fremlagt og præsenteret. Efterfølgende sammenskrev RGI og politikerne fra Nørhald Kommune de mange ideer og visioner til en egentlig politik. Vi fik i fællesskab formuleret en spændende handleplan for natur-, kultur og fritidslivet i Nørhald. Den kan bruges i det videre arbejde, hvor mange af de, som

9 » Vi har de gode ideer fritidspolitik De frivillige organisationer har ideerne, ejerskabet og engagementet til lokale projekter. Den ressource bør udnyttes i et tættere og vel defineret samspil og samarbejde med kommuner Søren Møller, medlem af Tænketanken for DGI Forord til Nørhalds fritidspolitik: En dynamisk og bredt forankret politik» Nørhald Kommune vil skabe en visionær og aktiv natur-, kultur- og fritidspolitik, der er bredt forankret og tager afsæt i nuværende og kommende borgeres ønsker og behov på området. Politikken afstemmes med de visioner og mål, der er i kommunens overordnede politik, også i forhold til turistområdet. var med i projektet, stadig er aktive, fortæller Per Lund. RGI har efterfølgende arbejdet med lignende projekter i andre kommuner. Vi arbejder som proceskonsulenter og får penge for det. Forskellen på os og et traditionelt konsulentfirma er, at vi kender foreningerne og ved, hvordan de arbejder og tænker. Det betyder, at vi også ved en del om, hvordan vi kan få en god proces i gang. Det ved vi fra alle de andre sammenhænge, hvor vi er ude blandt foreningerne, siger Per Lund. Nørhald Kommunes natur-, kultur- og fritidspolitik skal indgå i den overordnede kommuneplan og udgøre en del af landdistriktspolitikken. Samtidig skal den være med til at skabe sammenhæng med de omkringliggende kommuner og amtet. Det har været en klar vision, at natur-, kultur- og fritidspolitikken skal tage afsæt i og understøtte de initiativer, som i dag allerede findes i fritids- og kulturlivet i kommunen. En kulturpolitik skal være dynamisk og levende. Derfor skal den også kunne ændres og justeres efter det liv, der leves i kommunen. Derved bliver kulturpolitikken et øjebliksbillede af livet i Nørhald Kommune samtidig med, at dens visioner understøtter morgendagens tilblivelse af nye initiativer, nye ideer og nye projekter. Kulturpolitikken tages op hvert fjerde år i begyndelsen af en ny byrådsperiode i forbindelse med behandlingen af kommuneplanen. For at sikre dynamikken og den konstante justering af mål og handlingsplaner er det endvidere hensigten, at alle interessenter skal mødes hvert andet år for at fremlægge igangværende projekter, præsentere nye projekter og udviklingsområder og drøfte den generelle udvikling på hele området. Læs hele natur-, kultur- og fritidspolitikken for Nørhald Kommune på: Læs mere om Randersegnens Gymnastik- og Idrætsforeninger (RGI): 9

10 Oplysningsforbund puster liv i Frit Oplysningsforbund i Århus har en lang tradition for at støtte utraditionelle projekter, der kan sætte skub i den lokale debat. Det skaber engagement, og de lokale politikere er begejstrede 10 Studiekredse og foredrag er ikke altid den bedste vej til at sætte gang i den lokale debat. Det kan have langt større effekt at bruge det offentlige rum til at lave tankevækkende og skæve indslag. Frit Oplysningsforbund (FO) i Århus har på den baggrund støttet en lang række utraditionelle projekter, der alle på hver deres måde har sat skub i den lokale debat om det nye havneområde, om kommunens budgetforlig, om behovet for at bygge en moske, om det at være barn af en flygtning og mange andre projekter. Vi tager lovens ord om, at vi skal bruge 10 procent af vores midler til debatskabende aktiviteter bogstaveligt vel at mærke aktiviteter, som foregår i det offentlige rum og ikke kun for en lille gruppe mennesker i et undervisningslokale, siger Torben Dreier, der er leder af FO i Århus. Siden 2001 har FO i Århus hvert år støttet er væld af projekter. Ofte er det en gruppe mennesker med en ide, som henvender sig til FO for at søge om støtte. Hvis ideen er god, er Torben Dreier ikke sen til at bakke op med økonomisk støtte. Udpluk af de projekter FO i Århus har støttet i de seneste år: Made in Denmark en ung afghansk flygtning beskriver sit liv som halvt dansker og halvt afghaner Hungermarchen skulpturer af skeletter skaber debat Havnen på spil spil, hvor politikere, organisationer og borgere debatterer og indretter det nye havneområde på et brætspil Budget-spillet politiske organisationer laver interaktiv hjemmeside, hvor borgerne kan lave deres eget budgetforslag, der efterfølgende blev brugt som høringssvar til byrådets officielle budgetforslag Måske moske lokal debat om en mulig moske i Århus Læs mere om Frit Oplysningsforbund (FO) i Århus:

11 » Vi har de gode ideer den lokale debat De frivillige organisationer har ideerne, ejerskabet og engagementet til lokale projekter. Den ressource bør udnyttes i et tættere og vel defineret samspil og samarbejde med kommuner Søren Møller, medlem af Tænketanken for DGI» 11 Det vigtigste for os er, at projekterne kan skabe debat gerne utraditionel debat, som kan være med til, at meninger brydes hos helt almindelige mennesker. Det er det fornemste mål, forklarer Torben Dreier, der mener, der er brug for alternative værktøjer i folkeoplysningen og borgerinddragelsen. Det kan være et debatteater, et spil om planlægning af et nyt havneområde, et internetspil om den kommunale økonomi eller en provokerende film om 2. generationsindvandrere. Selv mindre beløb kan mange gange give stor effekt eller måske være lige netop den økonomisk støtte, der gør, at initiativtagerne arbejder videre med deres projekt frem for at droppe det, forklarer Torben Dreier. Mange af de debatter, FO har støttet handler om emner, som efterfølgende har været behandlet i byrådet. Og politikerne er begejstrede for de mange utraditionelle indslag i den lokale debat. De har givet en borgerinddragelse, som kommunen selv har haft svært ved at skabe. Det har affødt følgende udtalelse fra byrådsmedlem Nicolai Wammen (S): Folkeoplysningen og borgerinddragelse er vigtige elementer i et demokratisk samfund. FO spiller her en stor rolle. FO- Århus giver alle i byen mulighed for at vælge holdninger og synspunkter i en konstruktiv dialog. Det er en meget vigtig funktion i et demokratisk samfund, som vi bør værne om. FO-Århus gør vores by til en mere spændende by og er med sin rolle som frit diskussionsforum med til at starte livlig og aktiv debat det er der altid brug for.

12 Ungdomsklub tager pulsen i Ungdomsklubben i Holbæk har med et spørgeskema på internettet været med til at bane vejen for en ny kommunal ungdomspolitik. Mere unge deltog i den utraditionelle borgerinddragelse 12 Hvem andre end de unge har de bedste forslag til en kommunal ungdomspolitik. Det var udgangspunktet, da Ungt Forum og Holbæk Ungdomsskole tog initiativ til at formulere og gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens unge. Som elevråd for ungdomsskolen har Ungt Forum fingeren på pulsen og ved, hvordan man skal stille spørgsmål til de unge. Vi fik formuleret et halvt hundrede spørgsmål og fik spørgeskemaet lagt ud på en hjemmeside, forklarer næstformand i Ungt Forum, Anders Koch Stjernberg. Den næste udfordring var at få de unge til at deltage i undersøgelsen. Her fik Ungt Forum lavet foldere og radiospots til de lokale medier. Flere end unge deltog i undersøgelsen, som vi efterfølgende har bearbejdet og omsat til de unges eget bud på en ungdomspolitik, forklarer Anders Koch Stjernberg. Næste skridt i processen med at lave en egentlig ungdomspolitik er, at kommunens børne- og skoleudvalg formulerer mål og rammer for en lokal ungdomspolitik. Så langt er vi endnu ikke i processen, men vi føler, at vi med vores bidrag har forsøgt at præge politikerne i den rigtige retning. Vi får næppe alle vores ønsker opfyldt, men vi har oplevet at blive taget alvorligt af byrådet, siger Anders Koch Stjernberg. Et af Ungt Forums formål er arbejdet med medbestemmelse, ansvar og demokratisk bevidsthed. Ungt Forum mødes 4-6 gange årligt og samler 2 gange årligt kontakteleverne fra alle hold og aktiviteter til en drøftelse og debat om ungdomsskolens virksomhed. Ud over arbejdet med at få lavet en ungdomspolitik, har Ungt Forum holdt dialogmøder med politikerne. Målet har været at åbne deres øjne for de unges ønsker. Et konkret resultat er værestedet: Unges Rum i Holbæk, der omfatter café, poolrum, computerrum, mødelokale og Stuen.

13 » Vi har de gode ideer Holbæk De frivillige organisationer har ideerne, ejerskabet og engagementet til lokale projekter. Den ressource bør udnyttes i et tættere og vel defineret samspil og samarbejde med kommuner Søren Møller, medlem af Tænketanken for DGI» Fra undersøgelse til ungdomspolitik Ungt Forum skriver på deres hjemmeside om processen fra spørgeskemaundersøgelse til kommunal ungdomspolitik: Der er i 2002 gennemført en undersøgelse for unge i alderen år ud fra et generelt spørgsmål om, hvor vidt Holbæks unge er glade, trygge eller rodløse, ensomme og stressede. Undersøgelsens overordnede konklusion er, 1. at de unge har flere muligheder end nogensinde 2. og at de unge er utrygge og mangler et overblik, der sætter dem i stand til at tage de rigtige valg. På den baggrund har Børne- og skoleudvalget udarbejdet et debatoplæg til en ungdomspolitik, der sætter unges vilkår og muligheder til debat. Debatoplæg til ungdomspolitik skal i løbet af efteråret 2004 gøres til genstand for en debat blandt de unge og de unges omgivelser dvs. forældre, uddannelsesinstitutioner samt ansatte og frivillige i kommunens fritidstilbud. Debatten skal føre til vedtagelsen af en ungdomspolitik med udgangen af Ungdomspolitikken skal ikke blot være ord, men skal være aktiv og omsættes i handling. Derfor skal ungdomspolitikken følges op med et handlingsprogram, som skal løse en række både aktuelle og langsigtede problemstillinger. Med debatoplæg til ungdomspolitik håber Børne- og Skoleudvalget at få nogle sat de politiske holdninger til debat. Læs mere om Ungt Forum i Holbæk: 13

14 Sådan kommer vi i gang Med kommunalreformen har kommunerne en enestående chance for at sikre og styrke foreningernes og borgernes deltagelse i nærdemokratiet. Tænketanken om Nærdemokrati har lavet en liste med spørgsmål og inspiration, som er målrettet foreningerne. 14 Brug spørgsmålene som inspiration til at få din kommune til at sætte fokus på nærdemokratiet. Har kommunalbestyrelsen en overordnet vision for foreningslivets vilkår i kommunen? Er kommunalbestyrelsen opmærksom på foreningslivets sociale kapital og på et aktivt foreningslivs betydning for civilsamfundets sammenhængskraft? Hvilke overvejelser kan kommunalbestyrelsen gøre sig i forhold til inddragelse af det frivillige foreningsliv i udarbejdelse af kommunens fritids-og kulturpolitik? Er kommunalbestyrelsen opmærksom på Charter for Samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige (se charteret på og hvordan kunne et sådan charter se ud med udgangspunkt i forholdet mellem kommunen og de lokale foreninger? I hvilket omfang udnytter kommunalbestyrelsen de muligheder, der er for nedsættelse af og delegation til forskellige udvalg med deltagelse af det frivillige foreningsliv, herunder f.eks. folkeoplysningsudvalg, ungdomsråd, grønne råd, kulturelle samråd og idrætsråd? Hvilke fordele kan der være ved at lade foreningerne deltage på uformelt grundlag i en række af de kommunale beslutninger, f.eks. i ikke-formaliserede borgerfora eller borgerforeninger? Hvordan kan kommunalbestyrelsen være med til at skabe rammerne for sådanne fora udover at stille faciliteter til rådighed og f.eks. at lade kommunalbestyrelsesmedlemmerne deltage på ad hoc basis? Hvilke rammer har kommunalbestyrelsen sat op for dialogen med foreningerne? På hvilke områder kunne det overvejes at overlade et større ansvar til foreningerne? Hvilke principper har kommunalbestyrelsen sat op for høringsprocesser i kommunen ud over de tilfælde, hvor sådanne er fastsat i lovgivningen f.eks. i forhold til hvornår, hvordan og hvem der høres? Hvordan påtænker kommunalbestyrelsen at inddrage foreningernes forskellige synspunkter og argumenter? Hvordan sikres koblingen mellem forskellige formelle/uformelle fora og kommunalbestyrelsen/kommunalbestyrelsens udvalg? Hvordan sikrer kommunalbestyrelsen, at foreningerne bredt set høres og ikke kun de stærkeste? Er der tale om en reel inddragelse af forskellige synspunkter, hvor kommunalbestyrelsen forholder sig til og svarer på de synspunkter og indsigelser, som ikke bliver fulgt?

15 » Foreningerne Vi har de skaber gode ideer værdier Det er vigtigt, De at frivillige kommunerne organisationer og foreningerne har ideerne, får ejerskabet øjnene op og for hinanden engagementet til lokale på ny. Foreningernes styrke projekter. er blandt Den andet, ressource at de bør skaber udnyttes en masse i et tættere værdier. og vel Det bør kommunerne defineret samspil anerkende og samarbejde og tænke ind med som kommuner et aktiv for lokalområdet Dorthe Søren Bébe, Møller, medlem medlem af af Tænketanken Tænketanken for for DUF DGI» Fakta om det frivillige Danmark Danskerne er et af de mest gennemorganiserede folkefærd. I gennemsnit er danskerne hver især medlem af mere end 3 foreninger. Foreningerne spænder vidt fra fagforeninger over boligforeninger, brugerforeninger, miljøorganisationer og velgørende organisationer. Andele af den voksne befolkning over 15 år, der bruger en del af deres fritid til uden betaling at være aktiv i forskellige organisationer/foreninger Andelen af mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper, der inden for det sidste år har været til et foredrag eller debatarrangement Køn Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder år Organisation med socialt sigte (fx hjælpeorganisation, besøgstjeneste) år år Fritidsorganisation (fx idrætsklub, spejder) år som frivillig leder eller andet år Politisk forening år Kulturaktiviteter år og derover Andre foreninger 14 7 Alle Børnenes skole Daginstitutioner for børn 3 6 Institutioner for voksne eller gamle 2 3 I alt bruger en del af fritiden på ulønnet arbejde Alder Organisation med socialt sigte (fx hjælpeorganisation, besøgstjeneste) Fritidsorganisation (fx idrætsklub, spejder) som frivillig leder eller andet Politisk forening Kulturaktiviteter Andre foreninger Børnenes skole Daginstitutioner for børn Institutioner for voksne eller gamle I alt bruger en del af fritiden på ulønnet arbejde Kilde: Danskernes kultur og fritidsaktiviteter

16 Vi skaber liv, aktivitet og demokrati Det lokale folkeoplysnings- og foreningsliv er en vigtig ressource i relation til nærdemokratiet. Foreningerne medvirker til at skabe liv og aktivitet i lokalsamfundet. Mange af foreningerne stimulerer desuden interessen for demokratiet og det nære samfund. Foreningslivet er med til at stimulere dannelsen af netværk og til at skabe lokal sammenhængskraft og er dermed med til at skabe demokratisk og social kapital. Tænketanken om Nærdemokrati Nærdemokrati det er også os Udgivet af Arbejdernes Oplysningsforbund (AOF), Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF), Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), Dansk Oplysnings Forbund (DOF), Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Folkeligt Oplysnings Forbund (FOF), Liberalt Oplysnings Forbund (LOF), Netværk for Oplysning (NETOP). Redaktion: Steen Tinning (DGI), Christel Schaldemose (DFS), og Per Paludan Hansen (LOF). Tekst og tilrettelæggelse: journalist Claus Leick. Foto: DGI, LOF & DFS. Layout & Tryk: Schweitzer A/S, Vejle. Oplag: Eftertryk er tilladt, dog med tydelig kildeangivelse

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

REDEGØRELSE OM NÆRDEMOKRATI

REDEGØRELSE OM NÆRDEMOKRATI REDEGØRELSE OM NÆRDEMOKRATI INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET Indhold 1. Indledning... 3 2. Regeringens indsats for at styrke nærdemokratiet... 4 2.1. Regeringens grundlæggende

Læs mere

Tænketanken om. Redegørelse til Indenrigs- og Sundhedsministeren. Nærdemokrati

Tænketanken om. Redegørelse til Indenrigs- og Sundhedsministeren. Nærdemokrati Tænketanken om Redegørelse til Indenrigs- og Sundhedsministeren Nærdemokrati Tænketanken om Nærdemokrati Tænketanken om Nærdemokrati - redegørelse til indenrigs- og sundhedsministeren Udgiver: Sekretariat:

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april 2012 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord.... 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3 Målsætninger.... 4 Indsatsområde -

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd den 28. maj 2008. Borgerinddragelsespolitik

Vedtaget af Viborg Byråd den 28. maj 2008. Borgerinddragelsespolitik Vedtaget af Viborg Byråd den 28. maj 2008 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord............................................................. 3 Indledning........................................................

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4 1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Gældende fra 1. januar 2012 Indhold Indledning 3 Forord 4 Vision og målsætninger 5 Frivillige foreninger og klubber 6 Voksenundervisningen 7 Fysiske rammer 8 Tilskud 9 Brugerindflydelse

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

Nærdemokrati - politik for borger- og brugerinddragelse

Nærdemokrati - politik for borger- og brugerinddragelse Nærdemokrati - politik for borger- og brugerinddragelse Strategi og Ledelse Forord Byrådet besluttede i februar 2007 en vision for vores kommune: Fredensborg Kommune tilfredse borgere. Skal Fredensborg

Læs mere

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur

Læs mere

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012 Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 Ny folkeoplysningslov med virkning fra 1. august 2011

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Politik. for. borgerinddragelse

Politik. for. borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Syddjurs Kommune ønsker med udformningen af politik for Borgerinddragelse at rette fokus på den aktive borgerrolle mellem valgene. Ønsket om denne aktive rolle sker

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati

Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati Lynne Birch Hansen Temperaturen på det lokale demokrati Pressemeddelelse af 17. december 2012 Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager vil sende

Læs mere

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Vi har brug for at høre din mening! Vi tillader os at skrive til dig i et vigtigt ærinde. Din nye kommune arbejder aktivt

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik

Kultur- og fritidspolitik Præsentation Kai Raun, Kultur og Fritidschef Allerød Kommune fra 1986 Kultur, idræt og fritid SSP Formand Fritidssamrådet i Danmark Næstformand Fritid og Samfund Program Kultur- og fritidspolitik er midlet/rammen

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Silkeborg Kommune. Debatoplæg. Borgerhøring: Nærdemokrati i den nye Silkeborg Kommune - hvordan? 16. september 2006

Silkeborg Kommune. Debatoplæg. Borgerhøring: Nærdemokrati i den nye Silkeborg Kommune - hvordan? 16. september 2006 2007 Silkeborg Kommune Debatoplæg Borgerhøring: Nærdemokrati i den nye Silkeborg Kommune - hvordan? 16. september 2006 Debatoplæg til borgerhøringen 16. september 2006 Borgerhøringen 16. september 2006

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Dette er en politik om borgerinddragelse i Albertslund. Vi vil skabe en by, hvor mennesket er først, og hvor alle tager aktivt del i fællesskabet. Det er det, som er

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017 Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017 Forslag til revideret Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Spørgsmål og svar (Q and A)

Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Hvordan skabes et folkeligt engagement i lokalsamfundet i store kommuner?

Hvordan skabes et folkeligt engagement i lokalsamfundet i store kommuner? Hvordan skabes et folkeligt engagement i lokalsamfundet i store kommuner? Torsdag den 8. september 2005 kl. 9.30-15.00 Axelborg Blaabjerg Kommune, Dansk Landbrug, Dansk Bredbånd og Fritid & Samfund indbyder

Læs mere

Demokratiudvalget i Viborg Kommune. Oplæg v/ Mette Nielsen, formand for udvalget

Demokratiudvalget i Viborg Kommune. Oplæg v/ Mette Nielsen, formand for udvalget Demokratiudvalget i Viborg Kommune Oplæg v/ Mette Nielsen, formand for udvalget Teknologirådets konference om lokalt demokrati 22. marts 2007 Demokratiudvalget Demokratiudvalget er et tværgående udvalg

Læs mere

NOTAT Folkeoplysningsområdet Forslag til fremtidig organisering, Revideret november 2011.

NOTAT Folkeoplysningsområdet Forslag til fremtidig organisering, Revideret november 2011. NOTAT Folkeoplysningsområdet Forslag til fremtidig organisering, Revideret november 2011. Lovgrundlaget Folkeoplysningsloven nr. 924 af 5. oktober 2000, som ændret ved lov nr. 149 af 25. marts 2002. Folkeoplysningsbekendtgørelsen

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. februar 2005 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 4036 Jour. nr.: M3/2005/00112 Ref.:

Læs mere

POLITISK LEDERSKAB OG BORGERDIALOG

POLITISK LEDERSKAB OG BORGERDIALOG POLITISK LEDERSKAB OG BORGERDIALOG Holbæk Kommune har en klar ambition om at styrke dialogen om den politiske retning og inddrage borgere, brugere og virksomheder i udviklingen af politikker og løsninger.

Læs mere

Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune

Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune November 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Indsatsområder...3 3. Målsætninger for demokratistrategien...4 4. Fem forskellige former for dialog med

Læs mere

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg Dato: 11-02-2014 Kontaktperson: Simon Christen Simonsen E-mail: scs@vejenkom.dk NOTAT Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg 17 stk. 4. I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Besøg 02. februar Fra kommunesammenlægningen til Holbæk i fællesskab

Besøg 02. februar Fra kommunesammenlægningen til Holbæk i fællesskab Besøg 02. februar 2016 Fra kommunesammenlægningen til Holbæk i fællesskab >Emner i oplægget - Kommunalreformen - Udviklingen af lokaldemokrati - Ny velfærd Holbæk i Fællesskab - Spørgsmål og refleksion

Læs mere

Guide. til en kommunal folkeoplysningspolitik. De folkeoplysende organisationer

Guide. til en kommunal folkeoplysningspolitik. De folkeoplysende organisationer Guide til en kommunal folkeoplysningspolitik De folkeoplysende organisationer September 2011 1 Guide til en kommunal folkeoplysningspolitik Det er folkeoplysningens kerneopgave at give mennesker redskaber

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Samarbejdsaftale. Ledelsessekretariatet. Den 24. oktober Samarbejdet mellem Aarhus Kommune og Fællesrådene. 1. Baggrund

Samarbejdsaftale. Ledelsessekretariatet. Den 24. oktober Samarbejdet mellem Aarhus Kommune og Fællesrådene. 1. Baggrund Samarbejdsaftale Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 24. oktober 2011 Samarbejdet mellem Aarhus Kommune og Fællesrådene 1. Baggrund Denne beskrivelse af samarbejdet mellem Aarhus Kommune

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik, Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 143 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om spørgsmål S vedr. Idan/Play the Games internationale oplæg: Den globale idræts krise er Danmarks

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik 2013-2017 Politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. 1 Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger

Læs mere

Ungepolitik 2010-2015

Ungepolitik 2010-2015 Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere