Historier om dæmoni og forløsning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historier om dæmoni og forløsning"

Transkript

1 Historier om dæmoni og forløsning "Reisekammeraten", folkeeventyrene og Tobits Bog * AF BENEDIKT OTZEN "Som Barn var det min største Glæde at høre Eventyr, en stor Deel staae endnu ret levende i min Erindring, og nogle af disse ere kun lidet eller intet bekjendte; jeg har her gjenfortalt et, og dersom jeg seer det optaget med Bifald, vil jeg saaledes behandle flere, og engang levere en Cyclus af danske Folke-Eventyr". Således skrev H.C. Andersen i Det var adskillige år før han brød igennem som eventyrdigter, og han var endnu famlende: lige efter sin studentereksamen havde han udgivet Fodreise (januar 1829), og sidst på sæsonen i 1829 fået en vaudeville op på Det kongelige Teater. Men i løbet af efteråret samlede han sin lyriske produktion, der kom ud i januar 1830, og det var i dette bind, Digte 1830, han medtog en prosatekst, "Dødningen, et fyensk Folke-Eventyr", forsynet med den ovenfor citerede notits 1. Det var digterens første eventyr. Udsnit af Iversens Avis fra 24. november 1829 med forhåndsomtale af H. C. Andersens Digte. H. C. Andersens Hus. * Den danske H.C. Andersen-forsknings nestor, dr. phil. Erik Dal, og bibliotekar ved Folkemindesamlingen, cand. mag. Else Marie Kofod, har læst manauskriptet til denne afhandling, og jeg takker dem begge meget for deres gode hjælp.

2 I december 1835 udsendte H. C. Andersen "Andet Hefte" af Eventyr, fortalte for Børn, og her genopstod "Dødningen" i en ny skikkelse som "Reisekammeraten" 2. Da han i 1837 forenede sine tre første Eventyrhefter i "Første Samling ", fik udgivelsen et forord, "Til de ældre Læsere", hvor han efter nogle bemærkninger om de første eventyrs modtagelse formulerer sig således: "I min Barndom hørte jeg gjerne Eventyr og Historier, flere af disse staae endnu ret levende i min Erindring; enkelte synes mig at være oprindelige danske, ganske udsprungne af Folket, jeg har hos ingen Fremmed fundet de samme. Paa min Maade har jeg fortalt dem, tilladt mig enhver Forandring, jeg fandt passende, ladet Phantasien opfriske de i Billederne afblegede Farver. Saaledes er fremstaaet de fire Eventyr: Fyrtøiet; Lille Claus og store Claus; Prindsessen paa Ærten og Reisekammeraten" 3. Forordet er interessant i forhold til notitsen fra 1830: H.C. Andersen vil mene, at i hvert fald nogle af de folkeeventyr, han har hørt (netop dem han gendigtede?), er danske i deres oprindelse. Heri har han nu ikke ganske ret; det forhold, at han har hørt eventyrene på Fyn, er ingen garanti for dansk proveniens. Men H.C. Andersen er undskyldt; den folkloristiske videnskab, med dens sammenligninger af folkeeventyr hen over grænserne og dens eftersporing af typer, var endnu ikke udviklet. Tager vi nu "Reisekammeraten", som vi her skal beskæftige os med, så kan man ikke forlange, at han skulle se forbindelsen mellem dette eventyr og europæiske folkeeventyr af typen "Den døde Hjælper", selv om han var bekendt med tyske samlinger af gendigtninge af eventyr. Og når det gælder slægtskabet med orientalske eventyr og specielt forbindelsen mellem "Reisekammeraten" og Tobits Bog, må man heller ikke kræve for meget af H.C. Andersen; selv om han fra billedkunsten nok kendte motivet Tobias og Fisken. Det var først, som vi skal se, omkring 1860 at et par tyske folklorister observerede forbindelsen mellem Reisekammeraten og de internationale folkeeventyr, og mellem Reisekammeraten og den apokryfe Tobits Bog. Og det var først i 1880 erne Kristoffer Nyrop gjorde danske læsere opmærksom på disse forbindelser. "Reisekammeraten" og de danske folkeeventyr Vi har altså H.C. Andersens ord for, at "Dødningen" og "Reisekammeraten" bygger på et dansk folkeeventyr, og var der nogen der tvivlede på hans ord, kunne de inden længe blive overbevist. Det var kun en snes år senere, omkring midten af 1800-tallet, at Svend Grundtvig satte en systematisk indsamling af danske folkeeventyr i gang, et arbejde der senere blev ført videre af Evald Tang Kristensen og mange andre. Og her dukkede forbløffende mange eventyr op, som handlede om dæmoni og forløsning, eventyr der var

3 af samme type som "Reisekammeraten". Men det var altså danske folkeeventyr, og det var stort set kun Svend Grundtvig selv, der havde sans for de internationale paralleller. Jeg vil vove mig et lille stykke ind i folkloristikkens jungle, og jeg vil læne mig tungt op ad et arbejde fra de senere år. I bogen De vilde Svaner og andre Folkeeeventyr fra 1989 har Else Marie Kofod, som undertitlen siger det, gennemgået "sidestykker til syv af H.C. Andersens eventyr": "Fyrtøjet", "Lille Claus og Store Claus", "Reisekammeraten", "De vilde Svaner", "Svinedrengen", "Klods Hans" og "Hvad Fatter gjør" ("Prinsessen paa Ærten" er ikke med, da det ikke er baseret på et dansk folkeeventyr). Bogen giver et fortrinligt indtryk af det folkloristiske materiale fra Danmark, der kommer i betragtning: en registrant på godt 200 danske folkeeventyr dækker, hvad der på nogen måde kan danne forlæg for de syv eventyr. For hvert af dem gennemgår hun de relevante folkeeventyr, opregner forskelle og varianter i det folkelige materiale og aftrykker et par folkelige "sidestykker" til hvert af de andersenske eventyr. Bogen redegør for de forskellige systemer, man har inddelt de danske folkeeventyr efter (der er registreret 5000!), Svend Grundtvigs klassifikation (Gg) og den internationale (Aarne-Thompson, AT). Afgrænsningerne er komplicerede, og typerne glider undertiden ind i hinanden (s ). Else Marie Kofod benytter det danske system, og det vil jeg også gøre 4. Holder vi os nu til "Reisekammeraten" og det danske parallelmateriale, ser vi i Else Marie Kofods afsnit om dette eventyr (s ), at det hører hjemme i Svend Grundtvigs folkeeventyrgruppe Gg 67, "Den døde Hjælper". Denne gruppe har Axel Olrik senere delt op i tre sektioner: Gg 67A har kun motivet "Den døde Hjælper" (helten sørger for, at en død kommer i graven, og den døde ledsager ham og hjælper ham til at blive lykkeligt gift). Gg 67B er en sektion med mere komplekse eventyr (den døde bistår helten med at opsøge og frikøbe en prinsesse, der er fanget af sørøvere, eller på anden måde er kommet i nød, og sørger for at de bliver gift). Den tredje sektion er Gg 67C, og det er her, vi skal søge parallellerne til "Reisekammmeraten": helten (oftest en prins) har sørget for, at den døde er kommet i graven; heltinden (prinsessen) er i troldens (havmandens, heksemoderens, dværgens) magt, og "den døde hjælper" tilvejebringer en række magiske hjælpemidler, så helten kan klare serien af prøver, udfri prinsessen af fortryllelsen og få hende og det halve kongerige. I Else Marie Kofods registrant omfatter gruppe 67A+B+C ialt 64 eventyr; sektion 67C omfatter fjorten fortællinger, der i handlingsforløbet ligger mere eller mindre tæt på "Reisekammeraten" og kan sammenfattes under betegnelsen "Troldebruden" (= "The Monster's Bride", 507A i AT-systemet). Naturligvis har H.C. Andersen-forskerne været opærksomme på denne særlige gruppe

4 af danske folkeeventyr - så meget mere som Andersen selv omtaler en folkelig overlevering bag "Reisekammeraten". Slår man op i Aage Jørgensens fortrinlige bibliografi, ser man, at Georg Christensen i 1906 er den første, der tager forholdet mellem de danske folkeeventyr og H.C. Andersens eventyr op 5. Hans artikel er stadig noget af det bedste, der er skrevet om H.C. Andersen og folkeeventyrene. Om forholdet mellem "Reisekammeraten" og de danske folkeeventyr siger han om de sidste, at "optegnelserne [han betragter hele gruppen Gg 67] er indbyrdes ret afvigende, så det er vanskeligt at angive en grundform"; han opregner for "Reisekammeraten"s vedkommende de fælles hovedmotiver (begravelsen, de tre magiske hjælpemidler, prinsessens tre prøver og hendes befrielse fra trolddommen gennem et bad). Uafvidende er det i virkeligheden sektionen 67C, "Troldebruden", han begrænser sig til 6. Folkemindeforskeren Hans Ellekilde gengiver i 1928 Gg 67d (se nedenfor) harmoniseret ved hjælp af materiale fra andre versioner og omtaler også "Reisekammeraten" 7. Den svenske folklorist Sven Liljeblad skal vi vende tilbage til senere i forbindelse med de internationale folkeeventyr og med Tobits Bog; men han kommer også ind på "Reisekammeraten" og dens forhold til danske folkeeventyr, og giver kortreferater af utrykte danske folkeeventyr 8. Der er andre, der har omtalt H.C. Andersens brug af folkeeventyr, og nogle af dem skal vi senere berøre. Men mærkeligt er det, at man før Else Marie Kofods bog var tilfreds med blot at slå fast, at "Reisekammeraten" byggede på et folkeeventyr 9. Først med Else Marie Kofods storartede bog får vi en ordentlig oversigt over og gennemgang af den serie af danske folkeeventyr, der i al fald må overvejes som forlæg for "Reisekammeraten". Hun redegør for en række forskelle mellem de fjorten 67C-eventyr, der kunne ligge bag, og aftrykker to af dem 10. Hun er, så vidt jeg kan se, den første, der har taget de fjorten 67C-eventyr for sig, sammenlignet dem med hinanden og sammenlignet dem med "Reisekammeraten". Da Else Marie Kofod i sin bog vil gennemgå de danske folkeeventyr bag hele syv Andersen-eventyr, siger det sig selv, at hendes analyse af varianterne i de fjorten eventyr bag "Reisekammeraten" (s ) må blive noget summarisk. Men den er grundlaget for alt videre arbejde, og jeg vil i det følgende bygge på den, dog at jeg har plads til at gå mere i detaille.

5 Johannes møder den fremmede. Radering af Povl Christensen, H. C. Andersens Hus. Ingen, heller ikke Else Marie Kofod, har vovet at pege på ét bestemt af de fjorten 67C-eventyr og udnævne det til det eventyr, "H.C. Andersen hørte som barn". Og det ser heller ikke ud til, at det er blandt de fjorten! Det var måske også mere, end man kunne forvente og forlange. For det første er det begrænset og tilfældigt, hvor mange danske folkeeventyr man har registreret, og der er overvægt til de jyske. Som vi skal se, er der kun registreret ét fynsk eventyr tilhørende sektion 67C, og der kan sagtens have været fortalt andre på Fyn, der lå tættere på "Reisekammeraten". For det andet skal man tage det alvorligt, når H.C. Andersen selv siger, at han behandlede folkeeventyrene frit. Der er ikke blot tale om en stilistisk omformning, men han har genskabt folkeeventyret ud fra sine egne ideer og føjet skikkelser og motiver ind af egen opfindelse. Bo Grønbech har en række eksempler på, hvor frit H.C. Andersen omgås de fra folkeeventyret kendte, ofte ret stereotype figurer, og han fortsætter: H.C. Andersens genskabelse af fokeeventyrene består da i, at han overtog milieu'et som en ramme og fyldte det med nyt liv, med begivenheder og personer hentet alle mulige steder fra, ikke mindst fra sig selv og sine egne omgivelser, og således skabte en eventyrverden der var langt rigere og mere broget end folkeeventyrenes, og samtidig langt nærmere virkeligheden. Han broderede så at 11 sige realisme på det gamle kanevas. Bo Grønbech mener vist egentlig, at vi, når det gælder H. C. Andersens forhold til folkeeventyrene, må nøjes med at konstatere, at digteren "overtog milieu'et", men ellers forholdt sig helt frit til eventyrenes detailler, således at det næppe er muligt "at rekonstruere de eventyr han hørte som barn" (s. 129). Vi behøver nu ikke at overtage Grønbechs noget opgivende holdning over for folkeeventyrene. Det store folkloristiske materiale, Else Marie Kofod har sammenstillet, forsyner os med så mange paralleller til de andersenske eventyr, at vi ikke er henvist helt i almindelighed at konstatere ligheder i milieu'et. Det er muligt at foretage, hvad jeg vil

6 kalde en motivanalyse. Det vil sige, at vi nogenlunde sikkert kan slå fast, hvilke motiver, træk og skikkelser, H.C. Andersen overtog fra folkeeventyrene, og hvilke han selvstændigt udformede. I tilfældet "Reisekammeraten" kan vi uden videre se, at dette eventyr er helt igennem andersensk i fortællemåden. Men som det vil fremgå af det følgende, er det muligt at skelne mellem på den ene side træk og detailler overtaget fra folkeeventyrene og, på den anden side, de motiver og skikkelser, der ikke findes i noget af folkeeventyrene. Indledningen med faderens død er nok, som man har ment, et bevægende billede af H.C. Andersens egne følelser ved faderens død, et par år før han rejste til København 12. Den gamle kone, der brækker benet og udleverer de tre ris, møder vi ikke i noget af de danske folkeeventyr, og scenen med dukkekomediespilleren er vist også Andersens eget påfund, måske inspireret af Hans Christians leg med dukker 13. Ser vi således bort fra det, vi må formode er andersensk, er der motiver i "Reisekammeraten", der kan findes i ét folkeeventyr, andre der kan findes i et andet. Intet af de kendte folkeeventyr har præcis de, og kun de, motiver, vi kan betragte som oprindelige folkeeventyrmotiver i "Reisekammeraten". Det kan være det bliver lidt vidtløftigt, men når jeg nu har set de fjorten danske 67Ceventyr igennem, kan jeg lige så godt meddele, hvad jeg har set. Jeg vil opstille et "motivskema", der viser struktur og handlingsforløb i 67C-eventyrene, og sammenholde det hele med "Reisekammeraten". De motiver, der føjer 67C-eventyrene sammen i én gruppe, er følgende (idet jeg i parentes angiver motivets udformning i "Reisekammeraten"): 1 Begravelsesmotivet (HCA: Johannes betaler 50 daler, for at den døde kan komme i graven) 2 Følgesvenden (HCA: Reisekammeraten ledsager Johannes) 3 Erhvervelsen af tre magiske hjælpemidler på vejen a) (HCA: konen med det brækkede ben betaler med tre ris) b) (HCA: dukkekomediespilleren betaler med sablen) c) (HCA: den døde svanes vinger) 4 Tidligere bejleres skæbne (HCA: alle tidligere bejlere henrettet) 5 Prinsessens tre prøver (HCA: trolden foreslår under tre besøg prinsessen, hvad Johannes skal gætte; men Reisekammeraten hører det) a) (HCA: en sko) b) (HCA: en hanske) c) (HCA: troldens hoved, som Reisekammeraten hugger af og bringer Johannes)

7 6 Afslutning a) Prinsessen gifter sig med prinsen (HCA: med Johannes) b) Prinsessens fortryllelse hæves (HCA: ved et bad) c) Delingsmotivet (HCA: mangler) d) Følgsvenden åbenbarer sin identitet (HCA: er den gældbundne døde) Vi behøver dog ikke at gennemgå alle fjorten 67C-eventyr. Ser man nærmere på dem, opdager man, at der er flere, vi uden videre kan se bort fra. Der er for det første det forhold, som også Else Marie Kofod er inde på, at nogle af de fortalte 67C-eventyr kun alt for tydeligt røber, at fortælleren kan sin H.C. Andersen! Det gælder Gg 67x fra Viborg amt og Gg 67ccc fra Aarhus amt. Disse fortællinger kalder helten for Hans eller Johannes, har indledningen med faderens død og den gamle kone med risene, fortryllelsen hæves gennem et bad, og der kan nævnes en række yderligere detailler. Ja, 67x har komediespillerne i kroen, og det har bevaret den andersenske replik, når prinsessen modtager Hans med et "God morgen, du!" 14. På samme måde med det lovlig løst nedtegnede Gg 67dd fra Præstø amt; det har nissen, der står i kirketårnet og vinker farvel til Johannes og replikker direkte fra "Reisekammeraten" i scenen med den gamle kone, der brækker benet 15. Vi kan se bort fra disse tre 67C-fortællinger. Johannes og rejsekammeraten møder den gamle kone. Tegning af Hans Tegner o H. C. Andersens Hus.

8 Et andet forhold er det, at i hvert fald et af de fortalte 67C-eventyr lider af "redundans", at det altså er overfyldt med motiver fra andre eventyr-typer. Det er Gg 67hh fra Ringkøbing amt, som overhovedet er et blandingseventyr med så mange forskellige motiver, at det knap kan regnes til 67C-gruppen. Det har fx nogle motiver fra "Fyrtøjet" og andre fra et af Asbjørnsens og Moes norske folkeeventyr 16. Et femte eventyr er Gg 67aa, som under titlen "Følgesvenden" er nedtegnet i Vestjylland, men er identisk med et andet af Asbjørnsen og Moes norske eventyr med samme titel. Vi skal tage det op i en senere sammenhæng, men vil foreløbig se bort fra det 17. Endelig er der Gg 67y fra Ribe amt; med det forholder det sig på særlig vis, og vi vender også tilbage til det senere. Ser vi således bort fra 67x, 67ccc, 67dd, 67hh, 67aa og 67y, er der otte tilbage af de fjorten 67C-eventyr, og af dem er de fem jyske. Vi vil se på dem først, og de kan behandles samlet i ét skema, som er stiliseret i den forstand, at det anfører det typiske og nogenlunde fælles i de fem jyske eventyr. Bortset fra at de alle handler om en prins og en prinsesse, er der en del forskelligheder (rækkefølgen og arten af de erhvervede hjælpemidler, og af genstandene, der skal gættes eller findes). Jeg har her først og fremmest angivet de tilfælde, hvor motiver helt mangler i enkelte versioner. De fem jyske 67C-eventyr er følgende: (1) Gg 67d (1856; Aalborg amt) "Den døde Tjener" 18 (2) Gg 67r (1875; Ringkøbing amt) "Den grønne Dreng og de tre Hexe" 19 (3) Gg 67mm (1874; Ringkøbing amt) "Den forheksede prinsesse" 20 (4) Gg 67qq (1882/83; Aalborg amt) "Den døde hjælper" 21 (5) Gg 67hhh (1909; Hjørring amt) "Rejsekammeraten" 22 Skemaet ser således ud: 1 Begravelsesmotivet: Prinsen betaler for at den døde kan komme i graven 2 Følgesvenden: Følgesvenden ledsager prinsen 3 Erhvervelsen af tre magiske hjælpemidler på vejen: [hele motivet mangler 67mm] a) hat eller kappe, der gør bæreren usynlig

9 b) vinger eller fjederham [mangler i 67r] c) sværd eller tryllekæp 4 Tidligere bejleres skæbne: alle tidligere bejlere er henrettet [mangler 67r og 67mm] 5 Prinsessens prøver: tre ting tilvejebringes af følgesvenden: a) sko eller tøfler b) ring eller halskæde c) troldens hoved [mangler 67hhh] 6 Afslutning: a) prinsen gifter sig med prinsessen [67d: med hendes kusine] b) fortryllelsen hæves ved at: prinsessen piskes til blods [67mm, 67hhh] og dykkes ned i bad [67hhh]; prinsessen henrettes [67d]; trolde dræbes [67r, 67hhh]; [mangler 67qq]) c) delingsmotivet [mangler i alle; måske dog i 67d] d) følgesvenden åbenbarer, at han er den døde [mangler 67mm] Motivligheden mellem disse fem jyske folkeeventyr og "Reisekammeraten" er jo oplagt. De handler alle om dæmoni og forløsning, og forløsningen er betinget af følgesvendens kunnen og af prinsens godhed. Det er iøjnefaldende, at det er motivet 6b (fortryllelsen hæves), der er mindst konsistent, at bademotivet, som vi har hos H.C. Andersen og skal møde andre steder, kun forekommer i ét af de jyske, ligesom delingsmotivet kun er antydet i 67d. Blandt de fjorten 67C-eventyr er der to sjællandske. Af dem har vi allerede udskudt Gg 67dd fra Præstø amt; det var afhængigt af H.C. Andersens version. Det andet sjællandske er Gg 67n; det har de sædvanlige motiver (tallene angiver de seks motivled), men er alligevel temmmelig forskelligt fra de jyske: Gg 67n (1878; Holbæk amt) "Den lille barhovede dreng" 23. Den yngste af seks prinser drager ud i verden. (1) To mænd mishandler et lig, og prinsen betaler den dødes gæld på 70 daler, så han kan få fred i sin grav. (2) Prinsen ledsages senere af en barhovedet dreng. (3) Hos en trold tager de en "trille", som viser dem vej til kongsgården. Drengen siger til prinsen, at han skal hjælpe kongen med "at stride for kristenheden" og forsvinder. Prinsen kæmper i krigen og vinder prinsessens yndest, og syv år senere, netop da prinsen skal ægte prinsessen, vender drengen tilbage. (5) Han fortæller, at prinsessen "ligger i med trolden", og at prinsessen tre aftener vil gemme ting hos trolden, som prinsen skal bringe til veje (en guldhæspe, en guldvinde og et guldæble). De forfølger og pisker prinsessen og tager de tre ting fra trolden. (6) Prinsessen kan nu ægte prinsen. På drengens anvisning kaster prinsen på bryllupsnatten prinsessen i et kar med nymalket mælk. Hun omskabes til løve, bjørn og andre vilde dyr, men prinsen holder fast, og hun bliver til menneske igen. Drengen vil afsted, men vil komme igen efter syv år, "og så skal vi dele halvt imellem os". Drengen kommer tilbage, og prinsen deler alt ligeligt mellem dem, men han vil også have halvdelen af prinsessen. Det nænner prinsen ikke og vil overlade ham hende helt. Men drengen giver afkald og åbenbarer, at han er den døde, som prinsen skaffede fred i graven.

10 Der er tre interessante ting ved dette sjællandske 67C-eventyr: trolden mister ikke hovedet, fortryllelsen hæves ved et bad, og endelig: "delingsmotivet" i slutningen. Dette sidste motiv er højst antydet i et enkelt af de jyske 67C-eventyr, men spiller en stor rolle i de internationale eventyr af samme type og er strejfet i Tobits Bog. Vi skal møde det senere. Kongen viser Johannes rundt i klosterhaven. Akvarel af Oskar Klever, H. C. Andersens Hus. Jeg har gemt det fynske eventyr til sidst! Ud fra Else Marie Kofods registrant må man tro, at der er to fra Fyn. Men der er nu nok kun ét, som friskolelærer Lars Rasmussen omkring 1870 nedskriver på Kertemindeegnen og dels selv befordrer i trykken i et tidsskrift i 1872 (Gg 67mmm) og dels sender til Klaus Berntsen, der indlemmer det i sin samling af eventyr fra 1873 (Gg 67o). De to tryk har samme titel og er identiske, kun at Klaus Berntsen har rettet lidt stil i friskolelærerens dansk. Dette fynske eventyr dukker

11 mærkeligt nok op i en mere mundtlig form, nedskrevet 1886 i Ribe amt af Tang Kristensen; versionen (Gg 67y) er til trods for mindre forskelligheder tydeligt nok fortalt efter den trykte fynske, men fortælleren har glemt motivet med den døde hjælper i begyndelsen og slutningen! 24 Vi kan se bort fra denne version. Men den fynske fortjener en fyldigere parafrase (med angivelse af de sædvanlige seks motivled): Gg 67mmm og Gg 67o (ca. 1870; Odense amt) "Den hvide Mand og Kongesønnen" 25 (1) Prinsen vil drage ud i verden. Han betaler 14 daler, for at en gældbunden mand kan komme i graven. (2) En mand i hvide klæder slår følge med ham. (3) De overnatter hos en trold med tre hoveder, der stræber dem efter livet. Den hvide mand binder trolden til bordet med magiske midler og slipper ham først løs, da han har udleveret sit sværd. Næste nat overnatter de hos en trold med seks hoveder. Det går på samme vis, og de tvinger ham til at udlevere to vinger. Den tredje nat er de hos en trold med ni hoveder, og ham aftvinger de en hat, der gør bæreren usynlig. (4) De kommer til kongsgården. Prinsessen er forhekset, og hendes bejlere har måttet lade livet, når de ikke kunne finde tre ting, hun skjulte for dem. (5) Kongen er ked af, at prinsen melder sig som bejler, men prinsessen flyver om natten til trolden med tolv hoveder; den hvide mand bruger tryllehatten og vingerne, følger usynlig med og pisker hende med ris, han har skåret til dette formål. Trolden foreslår, at hun som den første prøve skal gemme sin tøffel under hans seng. Men den hvide mand flyver bort med den og giver den til prinsen, der næste morgen kan præsentere den for prinsessen. Trolden foreslår næste nat som den anden prøve, at han skal gemme hendes ring i en jernkiste. Men den usynlige hvide mand tager ringen, som prinsen nu kan levere tilbage til prinsessen. Den tredje prøve går ud på, at prinsen skal finde trolden selv. Trolden flyver hjem med prinsessen, og da hun er forsvundet ind i slottet, hugger den hvide mand alle tolv hoveder af ham. (6) Den hvide mand instruerer prinsen om de sidste skridt: han skal tage prinsessen med ned i gården og vise hende de tolv hoveder. "Naar hun da ser dem, vil hun lade, som om hun bliver meget glad. Hun vil omfavne Dig; men - vaer Dig! hun vil klemme dig ihjel. Grib din Pennekniv og rids hende med den i den ene Arm, saadan at der kommer Blod, for saa er Fortryllelsen hævet". Sådan går det, og de holder bryllup, men den hvide mand åbenbarer sin identitet som den gældbundne døde og vender tilbage til åndeverdenen. Nu ville det jo være herligt, hvis vi i dette fynske 67C-eventyr uden videre havde forlægget for "Reisekammeraten"! Men så enkelt er det ikke. Den fynske version er klar nok i sin opbygning, og den har alle de motiver, vi finder i "Reisekammeraten", og som også stort set var til stede i de jyske eventyr. Der er dog samtidig ikke så få forskelligheder; men det, der står i vejen for, at man kan betragte den som H.C. Andersens umiddelbare forlæg, er den helt anderledes afslutning: i "Reisekammeraten" fortælles, at prinsessen dukkes ned tre gange i et bad, og dermed er fortryllelsen hævet. Men her har vi et andet motiv: hun bringes til at bløde 26. Dette motiv forekommer i de jyske 67mm og vel også i 67hhh, hvor hun piskes til blods. Badet, derimod, har vi kun i 67hhh (Hjørring amt) og i 67n (Holbæk amt), og i det norske, som vi ser på senere. Der kan naturligvis på Fyn have eksisteret en version med badet som slutning, eller også har

12 H.C. Andersen taget motivet fra et andet folkeeventyr; Hovmann nævner, at det forekommer i "Kong Lindorm" og i "Vildering Kongesøn og Miseri Mø" 27. Endelig mangler delingsmotivet. Efter gennemgangen af de danske folkeeventyr af typen 67C må vi konkludere: de fem jyske, det sjællandske og det fynske ligger alle temmelig tæt på "Reisekammeraten", men det er ikke muligt at udpege et enkelt af dem som H.C. Andersens forlæg. Han har sikkert kendt et veludbygget eventyr af typen, men har dels selv digtet elementer til og dels måske taget visse ting fra andre eventyr. Kan vi ikke komme videre med "Reisekammeraten" og de danske folkeeventyr? Der er én mulighed tilbage - som måske i sidste ende kun vil mystificere os. Vi skal bevæge os ud i kanten af det danske, nemlig til det norske. Den engelske folklorist Gordon H. Gerould udgav i 1907 bogen The Grateful Dead. Her eftersporer han motivet "Den døde Hjælper" i en lang række internationale eventyr og ligeledes i Tobits Bog, som spiller en stor rolle i hans bog; vi skal møde ham senere. Da han når til de skandinaviske eventyr, slår han uden videre fast, at "Reisekammeraten" er "a literary redaction" af et norsk folkeeventyr, som findes i en af Asbjørnsens samlinger. Det hedder "Følgesvenden", og det ville unægtelig være interessant, hvis Gerould havde ret. Det kan parafraseres således (igen med angivelse af de seks motivled): En ung gut vil ud i verden for at vinde en prinsesse, han har set i en drøm. (1) En bedragerisk vintapper er henrettet og står til spot og spe uden for kirken, indefrosset i en isblok. Gutten betaler for at han kan komme i jorden. (2) Vintapperens ånd ledsager ham på den videre færd. (3) Fra tre hekse får de et magisk sværd, et gyldent garnnøgle og en tryllehat. Med garnnøglet spinder de en bro over til prinsessens slot. (4) Prinsessens tidligere friere er alle blevet henrettet. (5) Første nat skal gutten passe på prinsessens saks, og det lykkes kun ved følgesvendens hjælp; han er usynlig med på geden, da prinsessen rider af sted til trolden med saksen, som hun har listet fra gutten. Anden nat skal han opbevare et gyldent garnnøgle, og det går på samme måde. Tredje nat skal han gætte, hvad prinsessen tænker på - og følgesvenden kan bringe troldens hoved til slottet. (6) På bryllupsnatten vil prinsessen dræbe gutten, men følgesvenden har instrueret ham om at piske hende og dyppe hende i et kar valle, et kar surmælk og et kar sødmælk. Først bliver hun til en ravn, men fortryllelsen hæves, og de kan hente troldens rigdomme. Følgesvenden vil forsvinde, men får løfte om, at han kan komme igen og få halvdelen af, hvad gutten avler i de næste fem år. Han vender tilbage, og gutten vil give ham halvdelen af alt, hvad han ejer. Men følgesvenden vil også have halvdelen af det barn, gutten har fået med prinsessen. Gutten er parat til at hugge barnet i to dele, men følgesvenden hindrer ham og åbenbarer sin identitet som vintapperen. Han forsvinder, "for naa ringte det efter ham med himmerikes klokker" 28. Gerould slutter sit referat af "Følgesvenden" og "Reisekammeraten" med følgende ord: "It will be seen that Andersen simply embroidered the Norwegian tale as was his wont, adding a good many picturesque details, and softening some features" (s. 68). Der er nu

13 ingen grund til at udnævne præcis dette norske eventyr til H.C. Andersens forlæg. Problemet er, at Gerould er gået fejl i det danske materiale; foruden Andersens "Reisekammeraten" anfører han kun to danske (67a og 67b), som begge hører til sektion 67A, mens han har overset de fjorten 67C-eventyr. Derfor må han betragte det norske 29 eventyr, som den nærmeste parallel til "Reisekammeraten". Naturligvis er det en mulighed, at det norske eventyr, før det er blevet nedskrevet, er vandret fra de norske dale til Danmark, og at H.C. Andersen således har hørt det i en fynsk gengivelse. Men det norske står ikke "Reisekammeraten" nærmere end flere af de danske 67C-eventyr, som Gerould overså. Det norske eventyr minder jo mest om det sjællandske, vi gennemgik, og det har som det både bademotivet og "delingsmotivet", men også piskningen (til blods?). Rejsekammeraten slider sine ris på trolden og prinsessen. Radering af Povl Christensen, H. C. Andersens Hus. I øvrigt optræder det norske eventyr i Vestjylland i 1870'erne, hvor en

14 højskoleforstander nedskriver det i en dansk version, der udelader pisknings-, bade- og delingsmotivet. Han sender det til Klaus Berntsen, og det registrerers i Dansk Folkeindesamling under titlen "Følgesvenden" som Gg 67aa med angivelsen "Ukendt fortæller". Men fortælleren er Asbjørnsen, og højskoleforstanderen må have læst "Følgesvenden" (der blev trykt i Norge i 1866) og genfortalt den (et sted misforstår han oven i købet et norsk udtryk!) 30. Vi kan næppe komme længere. Vi må nok erkende, at vi ikke kan finde det folkeeventyr, "H.C. Andersen hørte som barn". Men vi har kunnet konstatere, at der var ganske mange fortællinger af den pågældende type i omløb, og vi kan formode, at også Fyn har haft flere versioner end den fra Kertemindeegnen. "Reisekammeraten og de internationale folkeeventyr Samtidig med at Svend Grundtvig begyndte at indsamle danske folkeeventyr og forsøgte at typologisere dem, udkom i Tyskland en bog, som sammenstillede en række europæiske folkeeventyr, og det netop dem, der kan sammenfattes under rubrikken "Den døde Hjælper". Det var Karl Simrocks Der gute Gerhard und die dankbaren Todten, som kom i Han var i øvrigt den første, der inddrog Tobits Bog, som vi senere skal se det. Men han observerede ikke forbindelsen til "Reisekammeraten". Det gjorde til gengæld en anden tysker, folkloristen Reinhold Köhler. Det er Liljeblad (se note 7), der henviser til hans afhandling fra 1864 om gæliske folkeeventyr; han sammenstiller et gælisk og et tysk om "Den døde Hjælper", og om det tyske siger han, at det i hovedtræk stemmer overens med H.C. Andersens "Der Reisekamerad", som han har læst i den tyske udgave af eventyrene fra Han værdsætter "Reisekammeraten", men ville tydeligt nok hellere have haft det oprindelige danske folkeeventyr "rein aus dem Volksmunde ohne die Andersenschen Ausschmückungen"! 31. I sin utrykte registrant over de danske folkeeventyr demonstrerer Svend Grundtvig, at han er endda meget velorienteret i den udenlandske folkloristik, og han sætter de danske 67C-eventyr i forbindelse med både "Reisekammeraten", med Tobits Bog og med de internationale eventyr af samme type 32. Men på tryk har Grundtvig, så vidt jeg ved, ikke ytret sig om sagen. I den danske folklore-litteratur bliver derfor romanisten Kristoffer Nyrop den første, der indfører "Reisekammeraten" i det internationale selskab. Aage Jørgensens bibliografi henviser til en artikel af Nyrop fra 1880: "Fra den sammenlignende Litteraturforskning". I anden del, "Et Æventyrs Vandringer", forbinder han "Reisekammeraten" med internationale folkeeventyr og med Tobits Bog. Han genfortæller et armensk eventyr, nedskrevet 1856 i Transkaukasien; det optræder ofte i

15 analyser af Tobits Bog, og vi kommer tilbage til det. Jeg kan ligeså godt bruge Nyrops danske version med tilføjelse af mine motivled: (1) En rig Mand red en Dag gjennem en Skov, hvor han traf nogle Mænd, der vare ifærd med at klynge et lemlæstet Lig op i et Træ. Da han spurgte, hvorfor de behandlede den Døde saaledes, svarede de, at han, mens han levede, var blevet dem Penge skyldig, som han ikke havde tilbagebetalt før sin Død. Den rige Mand betalte da hans Gjæld og begravede Liget. Ved Tidernes Ugunst mistede han imidlertid lidt efter lidt hele sin Formue og kom til sidst i den yderste Fattigdom. (4) I den By, hvori han boede, levede ogsaa en fornem og anset Mand, der kun havde een Datter; denne vilde hendes Fader gjerne have gift, men fem Mænd vare allerede døde i Brudenatten, og ingen vovede derfor mere at fri til hende. Faderen tilbød hende nu til den fordums rige Mand, men denne var tvivlraadig og bad om Betænkningstid. (2) Dagen efter kom en Fremmmed til ham og tilbød sig som Tjener mod at faa Halvdelen af hele hans tilkommende Formue. De bleve hurtig enige herom, og Tjeneren raadede da sin nye Herre til at modtage det tilbudte Ægteskab, hvilket denne ogsaa gjorde. (6) I Brudenatten indfandt Tjeneren sig imidlertid hemmelig i Soveværelset hos de Nygifte; saasnart de vare faldne i Søvn, krøb en Slange ud af Brudens Mund for at dræbe Brudgommen, men Tjeneren huggede hurtig Hovedet af den og reddede derved sin Herres Liv. Nogen Tid efter forlangte Tjeneren, at den omtalte Deling skulde finde Sted, kun vilde han ikke nøjes med Penge eller Kostbarheder, men forlangte ogsaa Halvdelen af Konen: "Hun skal hænges op med Hovedet nedad, og jeg vil hugge hende midtover". I det samme gled en Slange ud af hendes Mund, og Tjeneren sagde da: "Det var den sidste; fra nu af kan du leve lykkelig og uden Fare med din Kone. Jeg forlanger intet af Dig, thi jeg er den Døde, hvis Lig Du engang reddede for Skam og Vanære og fromt begravede"; med disse Ord forsvandt han 33. I den tidligere nævnte afhandling fra 1906 om H.C. Andersen og folkeeventyrene kommer Georg Christensen kun, når det drejer sig om "Prinsessen paa Ærten", ind på internationale eventyr. Mere påfaldende er det, at Paul V. Rubow i sit skelsættende arbejde fra 1927 om H.C. Andersens eventyr i så ringe grad tager forholdet til folkeeventyret op. Han har et indledningsafsnit (s ), hvor han i folkeeventyrenes "idékreds" og i deres stereotypiserede form finder kimen til de senere litterære eventyr, både ude omkring i Europa og hos H.C. Andersen. Men det er i virkeligheden kun disse kunstnerisk genskabte eventyr - de sekundære eventyr, kalder Rubow dem - der synes at interessere ham. Og på dette felt er han i stand til på imponerende måde at tegne et billede af det litterære eventyr i dets forskellige genrer fra Oldtiden helt op til Musæus og Grimm og, i Danmark, til Ingemann og Oehlenschlæger - altsammen som baggrund for H.C. Andersens eventyr. Men han taler nedladende om de farisæiske folklorister (s. 30), som kun er i stand til at rette fejl i det, Rubow kalder "den lutrede eventyrform", altså det litterære eventyr. Det er helt en passant, han nævner konkrete folkeeventyr, og det er symptomatisk, at han overhovedet ikke citerer Georg Christensen, der tyve år tidligere havde leveret den første rigtige analyse af forholdet mellem H.C. Andersen og folkeeventyret 34.

16 Det armenske eventyr, vi netop har hørt, skal vi altså ikke søge efter hos Rubow. Det spiller til gengæld en stor rolle i svenskeren Sven Liljeblads disputats fra 1927, Die Tobiasgeschichte und andere Märchen mit toten Helfern. I første del af bogen behandler han motivet "Den døde Hjælper" i eventyr, der står "Reisekammeraten" fjernere - nærmest svarende til sektionerne 67A og 67B i den danske klassifikation (se ovf. s. XXX). Men 67C-eventyr, af den art, vi allerede har mødt i gennemgangen af danske folkeeventyr, har Liljeblad reserveret til bogens anden del. Her kommer han ind på en del af de danske folkeeventyr, men især på en lang række internationale eventyr, som han efter hovedmotiver opdeler i syv typer, hvoraf især tre er af interesse i vores sammenhæng: "Troldebruden" (type A, "Die Braut des Unholdes"), "Asmodæus" (type E, opkaldt efter dæmonen Asmodæus i Tobits Bog) og "Slangepigen" (type F); A er især udbredt i Vesten, E og F i Østen (s. 178). Han indleder sin udredning af disse motiver, som ofte er flettet sammen i eventyrene, med at genfortælle Tobits Bog og "Reisekammeraten"! Sådanne historier, siger Liljeblad, hører hjemme i "kunstlitteraturen", er litterære produkter, men formet på folkeeventyrets substrat. Det er eventyr af samme type, der ligger bag de to fortællinger, men "Reisekammeraten" står nærmere ved folkeeventyrene end Tobits Bog, som har fået et stærkt jødisk præg 35. Allerede Kristoffer Nyrop vidste, at eventyr af samme art som det armenske er nedskrevet i Rusland, Polen, Ungarn, Rumænien, Spanien, Frankrig og Tyskland. Liljeblads registrant (s ) bekræfter til overmål denne oplysning; eventyret forekommer overalt - i varierende versioner, men med den samme grundstruktur. Der kan ikke være tale om at gennemgå de mange ikke-danske folkeeventyr, der mere eller mindre svarer til "Reisekammeraten", og som vi finder registreret i kort form hos Liljeblad og i fyldigere parafraser hos fx Gerould i hans tidligere nævnte bog The Grateful Dead fra Men jeg kan referere et par stykker med angivelse af motivleddene: Fra Irland fortælles følgende: (1) En prins er på jagt og overrasker tre mænd, der mishandler en død. Han betaler den dødes gæld på 5 pund og får ham begravet. (2) Han vil finde en prinsesse at ægte og ledsages af en rødhåret yngling, der vil være hans tjener og som sin løn kun forlanger halvdelen af, hvad prinsen erhverver. (3) På rejsen får den rødhårede fra en kæmpe et tryllesværd, fra en anden kæmpe en kappe, der gør usynlig, og fra en tredje et par sko, der bringer bæreren hvorhen han vil. (4) De finder prinsessen, hvis tidligere friere er dræbt, da de ikke kunne opfylde hendes betingelser. (5) Tre ting skal prinsen opbevare eller fremskaffe (en kam, en saks og de læber, prinsessen sidst har kysset). Den rødhårede sikrer prinsen kam, saks og den onde ånds afhuggede hoved. (6) Endelig forklarer han prinsen, at han skal slå prinsessen tre gange; hver gang farer en djævel ud af munden på hende. Han ægter hende, og den rødhårede forlanger et år efter halvdelen af hendes førstefødte. Men han giver afkald og åbenbarer sig som den gældbundne døde 37.

17 Interessantest er et tysk eventyr, Simrock gengiver som nr. 10. Man har fremhævet ligheden mellem dette eventyr på den ene side og "Reisekammeraten", Asbjørnsens norske og Tobits Bog på den anden side. Indholdet er dette: Prinsen har ødt sin ejendom og bliver sendt ud i verden. (1) Med sine sidste penge betaler han den dødes gæld og får liget begravet. (2) Han møder følgesvenden, (3) som med dråber af en flaske hjælper en gammel kone, der slæber på et knippe brænde. Til gengæld får han tre ris. Dernæst giver han en gammel soldat dråber af flasken og får hans sværd. Endelig tager han vingerne fra en død ravn. (4) De kommer til kongeslottet, hvor prinsessens tidligere friere har måttet lade livet. (5) For at vinde prinsessen må prinsen gætte, hvad prinsessen tænker på. Tre nætter flyver følgesvenden med hende til trolden, og han hører, at hun første nat tænker på "brød", anden nat på "prinsessens smykker", og tredje nat på "troldens hoved", som følgesvenden hugger af og bringer til prinsen. (6) Fortryllelsen er hævet, brylluppet står, og følgesvenden åbenbarer, at han er den døde, hvormed han forsvinder 38. Troldehovedet i tørklædet. Radering af Povl Christensen, H. C. Andersens Hus. Om eventyrets proveniens angiver Simrock, at han har fået det "mündlich am Fusse des Tomberges", vest for Bonn. Det overraskende er, at vi her møder motiver og formuleringer, der ligger så tæt på "Reisekammeraten", at man igen må spørge: er Simrocks fortæller afhængig af H.C. Andersen? Det er senest nedskrevet i 1856, og der

18 forelå på det tidspunkt adskillige tyske udgaver af H.C. Andersens eventyr. Vi møder i Simrocks eventyr motivet med den gamle kone, der slæber et brændeknippe og betaler for hjælpen med tre ris; dette motiv kender vi fra "Reisekammeraten", men det forekommer ikke i noget af de originale danske folkeeventyr i gruppe 67C, og jeg formodede, at det var en andersensk opfindelse. Og der er mere i Simrocks eventyr: prinsen beder en bøn for den døde, da han har betalt hans gæld og begravet ham; han spørger følgesvenden, hvad han vil med de tre ris; troldens trone er fremstillet af et hesteskelet, og hans hoffolk er stokke med kålhoveder på; da prinsessen bliver pisket på hjemvejen, siger hun: "Som det hagler i nat!"; prinsen selv bliver forskrækket, da han åbner tørklædet og ser troldens hoved - altsammen som i "Reisekammeraten"! Kun er slutningen anderledes: hos Simrock gifter prinsessen sig straks med prinsen, mens følgesvenden fortæller, hvem han er og forsvinder. Prinsessen behøver ikke et bad, for at fortryllelsen kan hæves, som vi læser det i "Reisekammeraten". Altså: har Simrocks fortæller (i 1850'erne) læst H.C. Andersen 39? En formodning, det er vanskeligt at komme uden om. Med mindre man forestiller sig, at der kunne være tale om gamle fortællemotiver, som har været udbredt i det tyske, og som på sær vis skulle have forvildet sig op på Fyn, hvor H.C. Andersen så har mødt dem i et fynsk eventyr. Det er naturligvis muligt. Men snarere skal vi gå i den retning Bengt Holbek har anvist: han overvejer, hvorvidt vi skal fastholde, at H.C. Andersen udelukkende bygger på danske folkeeventyr, han har hørt "ved humleplukningen og i spindestuen". Nu er det jo sådan, at H.C. Andersen selv fortæller i sine forskellige selvbiografier, at faderen læste højt for ham af 1001 Nat og af Lafontaine, og vi ved, at han tidligt selv var en grådig læser. Der eksisterede i 1700-tallet en oversættelse af et udvalg af 1001 Nat, Oehlenschlæger udgav i 1816 tyske litterære eventyr i oversættelse, et udvalg af Grimm kom ud på dansk i 1821, og Matthias Winther udsendte i 1823 eventyr, både danske og oversatte udenlandske 40. Holbek siger - og det har han vel ret i - at H.C. Andersen kan have "hørt" eventyr som barn både "i spindestuen" og i stuen derhjemme, når faderen læste op 41. Det betyder, at i hvert fald enkelte motiver i hans eventyr kan stamme fra trykte eventyr 42. Der er ingen grund til at tvivle på, at "Reisekammeraten" i sin hovedsubstans er taget fra et folkeeventyr, drengen Andersen hørte "i spindestuen". Men det hindrer ikke, at han ved den nærmere udarbejdelse af sit eventyr benyttede motiver hentet fra faderens eller sin egen læsning, og det kan altså ikke udelukkes, at den gamle kone med det brækkede ben, dukketeaterscenen og andre af de nævnte motiver er reminiscenser fra trykte eventyr, som måske igen var afhængige af internationale eventyr med de nævnte motiver.

19 En anden påfaldende ting er et motiv, som findes meget hyppigt i de internationale eventyr (se ovf. det armenske og det irske) og ligeledes i Tobits Bog og i det norske, men i Danmark kun i det sjællandske. Det er, hvad jeg har kaldt "delingsmotivet": ved slutningen af historien fortælles det, at følgesvenden til sidst skal have halvdelen af det, helten har erhvervet sig; ofte er det en aftale, der bliver indgået, da de i historiens begyndelse slår følge. Følgesvenden vil ikke nøjes med penge og kostbarheder, men vil også have det halve af prinsessen; da hun skal kløves, kryber slanger eller djævle ud af hendes mund. Først da er fortryllelsen hævet. I det sjællandske og norske eventyr er det barnet, der skal deles, og motivet tjener under alle omstændigheder til at fremhæve følgesvendens ædelhed. I andre versioner er delingsmotivet erstattet af bademotivet. Jeg vil ikke fortsætte med at opregne de ikke-danske eventyr om "Den døde Hjælper". De er legio, og Gerould genfortæller de første tyve. Han ender med at sige, at kombinationen i så mange folkeeventyr af de to grundmotiver "Den døde Hjælper" og "Troldebruden" må gå langt tilbage i tiden og være sket i Asien, sådan som Tobits Bog og det armenske eventyr tyder på det (p. 74). Og dermed kan vi passende skride over til Tobits Bog. "Reisekammeraten" og Tobits Bog Tobits Bog er vel ikke den bedste parallelhistorie til "Reisekammeraten", men det er den ældste! Tobits Bog er en jødisk legende fra 4. eller 3. århundrede f.kr., og den er et litterært produkt bygget på et folkeeventyr. Tobits Bog findes i den græske tekstsamling, Apokryferne, som i de protestantiske kirker har status som et tillæg til Det gamle Testamente. De omfatter en halv snes jødiske tekster, som ikke indgik i den hebraiske Bibel, men alligevel på sær vis kom med i Oldtidens græske oversættelse (Septuaginta) af Det hebraiske gamle Testamente (Septuaginta) og senere i den latinske Vulgata 43. Forbindelsen mellem Tobits Bog og "Reisekammeraten" etableres via folkeeventyr af den art, vi allerede har været inde på, og Tobits Bog må bygge på en orientalsk version af disse folkeeventyr, som jøderne velsagtens har hørt hos babylonerne eller perserne. Handlingen i Tobits Bog er denne: Israelitten Tobit er bortført fra Palæstina i 700-tallet f.kr. og lever i eksil i Nineve i Assyrien (den nordlige del af det nuværende Irak). Når hans landsmænd myrdes af de brutale assyrere, er Tobit den, der sørger for, at de bliver begravet, sådan som god jødisk skik kræver det. Han bliver forfulgt af de assyriske myndigheder, mister sin ejendom og bliver ved et uheld blind. Han beder til Herren om hellere at måtte dø end leve i sin elendighed. Længere østpå i Ekbatana i Medien lever andre landflygtige israelitter. En af dem, Raguel, er en slægtning til Tobit, og hans datter Sara lider den vanskæbne, at dæmonen Asmodæus syv gange har dræbt hendes tilkommende ægtemand på bryllupsnatten. Også hun beder om hellere at måtte dø end

20 leve (kap. 1-3). I Rages (ved det kaspiske Hav) har Tobit i sin tid deponeret en større sum penge, og han vil sende sin søn Tobias af sted for at hente dem. De hverver en mand til at ledsage ham uden at vide, at det er ærkeenglen Rafael (kap. 4-5). Tobias og Rafael kommer på deres rejse til floden Tigris og fanger en fisk. Rafael byder Tobias at tage fiskens galde, hjerte og lever med. På vej til Rages kommer de til Ekbatana og tager ind hos Raguel. Rafael arrangerer nu, at Tobias skal giftes med Sara. Som nærmeste slægtning har han efter Moseloven ret og pligt til at ægte hende. For at Tobias ikke skal lide samme skæbne som de syv tidligere brudgomme, instruerer Rafael ham om at brænde fiskens lever og hjerte i brudekammeret. Midlet virker: dæmonen flygter, og Rafael binder den på hænder og fødder i Ægyptens fjerneste egne (kap. 6-8). Pengene bliver hentet i Rages, og Tobias kan vende hjem med Sara. Da de kommer til Nineve, kan Tobias med fiskens galde helbrede Tobit for hans blindhed. Tobit og Tobias vil give Rafael halvdelen af de penge, de har bragt hjem, men han røber nu sin identitet og forklarer, at han bar Tobits og Saras bønner frem for Gud Herren og er blevet sendt ud fra det himmelske for at belønne Tobit, fordi han begravede de døde. Herefter vender Rafael tilbage til himlen (kap. 9-12). Tobit lovsynger Herren, og på sit dødsleje kan han berette om Jerusalems og Israels videre 44 skæbne. Tobias dør senere i en høj alder og oplever forinden assyrerrigets fald (kap ). Den blinde Tobit går ud for at møde Tobias. Radering af Rembrandt, Kunstsammlungen zu Weimar. Hvis vi anvender motivskemaet, som vi opstillede s. XXX, vil det se således ud, når vi føjer motiverne fra Tobits Bog ind: 1 Begravelsesmotivet (Tobit 1-2: Faderen Tobit begraver myrdede jøder i Nineve) 2 Følgesvenden (Tobit 5: Ærkeenglen Rafael melder sig incognito for at ledsage sønnen

21 Tobias på rejsen) 3 Erhvervelsen af tre magiske hjælpemidler på vejen (Tobit 6: Rafael og Tobias fanger en fisk og udtager indvoldene) a) (Tobit: leveren) b) (Tobit: hjertet) c) (Tobit: galden) 4 Tidligere bejleres skæbne (Tobit 3,8; 6,14; 7,11: Saras syv tidligere brudgomme er dræbt af dæmonen på bryllupsnatten) 5 (Tre) prøver (Tobit 7-8: Tobias indgår ægteskab med den dæmonbesatte Sara; Rafael fordriver dæmonen med fiskens lever og hjerte. Iflg. den latinske version hengår der tre nætter, før ægteskabet kan fuldbyrdes) 6 Afslutning a) (Tobit 11: Brylluppet fejres igen efter hjemkomsten) [b) (Tobit 11: Faderen Tobit helbredes med fiskens galde)] c) (Tobit 12: Rafael får tilbud om halvdelen af pengene, men afviser tilbudet) d) (Tobit 12: Rafael åbenbarer sin identitet og farer til himmels) Den motivmæssige forbindelse mellem Tobits Bog på den ene side og de danske og de internationale folkeeventyr og "Reisekammeraten" på den anden er jo ikke til at tage fejl af. Alle handler de om dæmoni og forløsning; følgesvenden i de europæiske eventyr er i pagt med de højere magter og kan klare alle problemer; det gælder ikke mindre ærkeenglen. Hjælpen er betinget af heltens godhed: "Jeg vil altid være et godt Menneske", sagde Johannes, og "Jeg vil altid holde Moseloven", siger omtrent Tobit. Hans fromhed kommer især frem, når han med fare for sit liv begraver myrdede israelitter. Da hans søn skal på rejse, bliver han ledsaget, ikke af en repræsentant for de dødes ånder (jøderne synes ikke om, at man omgås dødeånder), men af en udsending fra det himmelske. Mindre kan ikke gøre det. Og forløbet er det velkendte - med de ændringer, der enten skyldes det orientalske eventyr eller den jødiske fortæller. Det er snart 150 år siden, man blev opmærksom på forbindelsen mellem "Reisekammeraten" og Tobits Bog. Katolikkerne har i Vulgata Tobits Bog som et kanonisk skrift og har derfor altid gerne villet opfatte den som en beretning om historiske hændelser. Men da Luther og de svejtsiske reformatorer tilvejebragte bibeloversættelser på folkesprogene, trak de Apokryferne ud af Det gamle Testamente (fordi de ikke findes i den hebraiske Bibel) og betegnede dem som et tillæg til Bibelen. Allerede Luther selv sagde om Tobits Bog: "Er det historisk, er det smuk og hellig historie. Men hvis det hele er opdigtet, så er det i sandhed et skønt, opbyggeligt og nyttigt digterværk og drama, skabt af en åndfuld poet". Det betød, at protestantiske teologer, allerede før den kritiske

22 Bibelforskning satte ind, følte sig frit stillet over for Tobits Bog og gennemgående så på den som en uhistorisk legende og derfor var åbne over for ideen om et folkeeventyr bag Tobits Bog. Jeg har tidligere omtalt Simrocks Der gute Gerhard fra 1856, hvor han som den første sammenstiller de internationale eventyr om "Den døde Hjælper". Simrock er også den første, der betragter Tobits Bog som en gendigtning af det internationale folkeeventyr om "Den døde Hjælper" i en orientalsk udformning. Svend Grundtvig har som nævnt læst Simrock, og Kristoffer Nyrop har måske læst både Haxthausen og Simrock, når han, som også tidligere nævnt, en snes år senere etablerer forbindelsen mellem de internationale folkeeventyr, Tobits Bog og "Reisekammeraten" 45. I 1899 ser H.F. Feilberg de samme forbindelser 46, og det er allerede omtalt, hvorledes englænderen Gerould i 1907 i sin bog om folkeeventyrene gør meget ud af både Tobit og H.C. Andersen. I teologernes og filologernes behandlinger af Tobits Bog ude i den store verden dukkede også efterhånden "Reisekammeraten" op som en interessant parallel. Den første, der har blik for det, er vist den tyske teolog Margarete Plath, som i 1901 skriver: "Dass der Stoff [des Tobitbuches] auch in Dänemark bekannt war, beweist Andersens "Reisekamerad", den er selbst in der Vorrede seiner Märchensammmlung als auf Grund eines Volksmärchens entstanden bezeichnet, das er in seiner Jugend gehört; es muss der Erzählung 10 bei Simrock ganz nahe gestanden haben". Og snart møder man en notits om "Reisekammeraten" i den ene Tobit-kommentar efter den anden eller i jødiske litteraturhistorier, der behandler Tobit 47. De danske H.C. Andersen-forskere overså vist Nyrops og Feilbergs artikler, men omsider fik også de øje på Tobit, først Georg Christensen, senere Oluf Friis, og i den sidste halve snes år Bengt Holbek, Else Marie Kofod og Flemming Hovmann; de har dog alle kun en kort henvisning til Tobits Bog som en tidlig version af vores historie 48. Der kan være grund til at gå lidt mere ind på Tobits Bog. Ikke fordi H.C. Andersen på nogen måde har brugt den; han har som nævnt ikke været opmærksom på motivligheden. Men fordi en redegørelse for Tobits Bogs forhold til folkeeventyret i den orientalske form måske kan kaste lys over H.C. Andersens forhold til det danske folkeeventyr. Når man siden Simrock har talt om, at Tobits Bog bygger på et orientalsk folkeeventyr, så er det i nogen grad en formodning. Vi har ikke eventyr af 67C-typen overleveret i de dele af Orienten, hvor jøderne færdedes i førkristelig tid. Det nærmeste vi kommer til Orienten er Kaukasus, hvor man i 1800-tallet hentede det armenske eventyr, som Kristoffer Nyrop genfortalte, og som er gengivet ovf. s. XXX. Dette

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 Matt 14,22-33, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 EN HÅNDSRÆKNING På dybt vand I salmen, som vi lige har sunget, sang vi: 'halleluja for hånden' (DDS 479,v5).

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer

Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer I middelalderens sagaer om danskernes vikingeliv kan du både finde en heftig scorereplik, en kur mod alderdom

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase Forslag til forløb: Forforståelse Snak om titlen. Kender nogen eventyret? Hvad kan de huske? Hvem har skrevet det? Eventyret læses. Fælles eller i grupper. Personkarakteristik. Hold undervejs i læsningen

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Tales of GloryTil brug i dit hjem

Tales of GloryTil brug i dit hjem Daniels Gud er den stærkeste og hjælper sit folk 1 Daniel i løvekulen Tales of GloryTil brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Dan 6,6-27 Rekvisitter: Grundsæt. Pointe: Daniels Gud er den stærkeste

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Forkyndelsesmateriale om Helte

Forkyndelsesmateriale om Helte Forkyndelsesmateriale om Helte Overordnet forløb: Oplæg til Tema Sang M&L nr. 23 Voxpop Menneskesøn fra Tarzan Heltestationen Refleksion Bøn Sang M&L nr. 86 Oplæg til tema (1 min) Fortælleren kommer ind

Læs mere

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006 Den Talende Kamel MB 2006 2.a s storyline om Aladdin Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: Den Talende Kamel Den Talende Kamel Ørkenscene: Troldmand, 3 kameler: Ali og den bedrøvede og

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge Side 10 af 28 Navn: Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) 1. Fortællerens første besøg hos hosekræmmeren finder sted for en del år siden i sidste måned i sidste uge 2. Fortællerens første

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30.

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. 2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 234-219/ 244-240 Hinge kl.10.30: 234-219- 238/ 244-232- 240 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver).

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver). Bededag. 16.maj 2014. Hinge Kirke kl.10.30 (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl.19.00 (nadver). Salmer: Hinge kl.10.30: 497-500- 584/ 602-484- 722 Vinderslev kl.19: 497-500- 584/ 602-484- 722 Tekst Matt 7,7-14:

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

studie Døden & opstandelsen

studie Døden & opstandelsen studie 13 Døden & opstandelsen 75 Åbningshistorie En dreng og hans far var ude at køre bil, da en bi fløj ind ad det åbne vindue. Drengen var så ekstremt allergisk over for bistik, at både han og faren

Læs mere

Hellig tre kongers søndag I. Sct. Pauls kirke 4. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 749/434/138/136//362/439/112/356

Hellig tre kongers søndag I. Sct. Pauls kirke 4. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 749/434/138/136//362/439/112/356 1 Hellig tre kongers søndag I. Sct. Pauls kirke 4. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 749/434/138/136//362/439/112/356 Åbningshilsen I dag er vi til juleafslutning. Julen sluttes af og bliver til Hellig tre

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, 726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, når Jesus siger: Når du derfor bringer din gave til alteret

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Så vælg da livet og elsk din Gud, af hele dit hjerte - og din næste som dig selv!

Så vælg da livet og elsk din Gud, af hele dit hjerte - og din næste som dig selv! Så vælg da livet og elsk din Gud, af hele dit hjerte - og din næste som dig selv! Prædiken i TV nytårsnat 2002-03 1. læsning (5 Mos 30,11-15.19-20) Nytårsnats første læsning er fra Det gamle Testamente.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Sprogaktiviteterne omhandler både dialogisk læsning og mere praktiske sproglege indenfor kategorierne:

Sprogaktiviteterne omhandler både dialogisk læsning og mere praktiske sproglege indenfor kategorierne: LÆSEVEJLEDNING TIL TROLDERIM - egnet til brug med børn i indskolingsalderen. Sprogaktiviteterne omhandler både dialogisk læsning og mere praktiske sproglege indenfor kategorierne: - Rimord - Snak om ord,

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Jesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse. så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live?

Jesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse. så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live? Appetizer til prædikenen: Jesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live? Skærtorsdagsaften 2014 Skærtorsdag.

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter

Læs mere

Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner.

Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner. 1 Den gode hyrde Det romantiske billede af hyrden, der vender hjem til folden med det vildfarne får over skulderen, som med rette er så elsket i den vestlige tradition, er som ikon ukendt i den østlige

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 725 Det dufter lysegrønt 435 Aleneste Gud 493 Gud Herren så til jorden ned 11 Nu takker alle Gud Den intense

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten

Prædiken til 1. søndag i fasten Prædiken til 1. søndag i fasten Salmer: DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 336: Vor Gud han er så fast en borg DDS 698: Kain, hvor er din bror DDS 639: Når i den største nød vi stå

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Den barmhjertige samaritaner

Den barmhjertige samaritaner Den barmhjertige samaritaner 9.søndag efter trinitatis 2013 lukas 16,1-9 salmer: 749, 750, 335, 283, 728 Jesus sagde også til disciplene:»der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han

Læs mere

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Vidunder. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Vidunder. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Vidunder Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en konge, som blev meget ung gift og var meget lykkelig. Men lykken varede kun kort, og han måtte tidligt friste en tung sorg; for da han

Læs mere