Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2002 PLANT FOR VILDTET. En vejledning i anlæg og vedligeholdelse af vildtplantninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2002 PLANT FOR VILDTET. En vejledning i anlæg og vedligeholdelse af vildtplantninger"

Transkript

1 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2002 PLANT FOR VILDTET En vejledning i anlæg og vedligeholdelse af vildtplantninger

2 Titel: Plant til vildtet En vejledning i anlæg og vedligeholdelse af vildtplantninger Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2002 Tekst: Lars Erlandsen Brun Redaktion: Lars Erlandsen Brun Lars Richter Nielsen Illustrationer: Jens Overgaard Christensen Grafisk tilrettelæggelse: Page Leroy-Cruce ISBN: Tryk: The Duckling Company Hæftet fås ved hendvendelse til: Miljøbutikken Læderstræde København K Tlf: Fax.: Mail: eller det lokale statsskovdistrikt Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf: Fax: Mail: Hjemeside: skovognatur.dk

3 Miljøministeriets vildtplantningsordning har eksisteret siden Den administreres af Skov- og Naturstyrelsen. Der bruges ca. 4 mill. kr. på ordningen og pengene tages fra jagttegnsmidlerne og det betyder at der årligt plantes 1 mill. planter af de 2500 ansøgere. Én undersøgelse, foretaget af Forskningscenteret for Skov og Landskab, har vist, at brugerne selv køber et tilsvarende antal planter det vil sige, at der hvert år tilplantes ha til gavn for vildtet samt den øvrige flora og fauna. Undersøgelsen viste også, at brugerne i mange tilfælde kunne have god brug af en vejledning i anlæg og vedligeholdelse af disse vildtplantninger derfor dette hæfte!

4 Indhold Hvorfor skal man udføre terrænpleje side 5 Skab så stor variation som muligt 6 Vildtplantninger 7 Lovmæssige reguleringer i det åbne land 9 Overvejelser i planlægningsfasen 10 Design af vildtplantningen 12 Forberedelse af arealet 16 Behandling af planterne 17 Renholdelse af plantningen 19 Problemer med vildtbid 22 Pleje af vildtplantningen 24 Lidt om braklægning 26 Yderligere råd og vejledning 27 P L A N T F O R V I L D T E T 1

5 Hvorfor skal man udføre terrænpleje? Siden 50-erne har det åbne landbrugsland ændret sig meget. Især landbrugets mere effektive dyrkningsmetoder har ændret meget på agerlandets udseende og naturindhold. Brug af større maskiner, kunstgødning og sprøjtemidler, specialisering og sammenlægninger af landbrugsejendomme har alt sammen ført til en meget mindre variation i landskabet. En variation der ellers i højeste grad er grundlaget for en mangfoldig og sund vildtbestand. Variation i landskabet skaber ynglemuligheder, fødemuligheder, sikrer behovet for skjul og læ og medvirker til vildtet spredning fra område til område. Størrelsen på vildtbestandene er først og fremmest afhængig af arternes ynglesucces. En stor vildtbestand i foråret vil ikke umiddelbart betyde et godt tillæg af nye individer, med mindre man sikrer, at arterne både har egnede ynglelokaliteter og fødemuligheder for ynglen. Den alvorligste begrænsende faktor for størrelsen af vildtbestandene er ikke så meget fødemangel i vinterhalvåret, men derimod dårlig ynglesucces. Når man udfører terrænpleje, skal man derfor i særlig grad sikre egnede ynglelokaliteter og tilgængelighed af føde i yngleperioden. Langt de fleste vildtarter, både de jagtbare og de ikke jagtbare, er knyttet til grænserne mellem de dyrkede marker og naturområderne. Her er der dækning, føde og ynglesteder. På grund af vildtets tætte tilknytning til overgangen mellem de dyrkede og de udyrkede arealer, udnytter vildtet i virkeligheden kun procent af landbrugsarealet som levested. Jo større og mere ensartede markerne bliver, desto mindre bliver denne andel. Anlæg af småbiotoper som plantninger, levende hegn, vandhuller, vildtagre m.m. vil medvirke til at øge den andel vildtet kan udnytte af det åbne land. 5 P L A N T F O R V I L D T E T

6 Skab så stor variation som muligt Sigtet med vildtplejen bliver således at få genskabt så meget som muligt af den tabte variation. Det vil primært sige at skabe så mange rande som muligt på et terræn. Man kan forøge mængden af rande ved f.eks. at plante levende hegn og vildtplantninger, ved at anlægge vildtagre og ved at etablere brak i smalle striber. Hvis randene kombineres med sprøjtefri randzoner, slåede striber og jordbehandlede men utilsåede striber på 1-2 meters bredde vil dette give en yderligere positiv effekt. I andre lande har man lavet forsøg med denne type vildtpleje. Man har for det meste arbejdet med brakstriber på 20 meters bredde med forskellige vildtvenlige afgrøder. Et af forsøgene har inden for 4 år vist en naturlig forøgelse på op til 10 gange af antallet af harer og agerhøns og 3 gange af antallet af fasaner. Grunden til de store forøgelser i vildtbestandene skyldes især en bedre ynglesucces. Forsøgene er gennemført i lande med en anden jagtlovgivning og et mildere klima end i Danmark. Det vil ikke kunne opnås samme effekt i Danmark, men en lignende vildtpleje vil stadig have en mærkbar positiv effekt på vildtbestandene. Vildtvenlig landbrugsejendom En forudsætning for at ville/få lov til at lave vildtpleje, er dog som regel, at det sker med mindst mulig påvirkning af landbrugsdriften. Udnytter man de gældende regler, er der imidlertid mange muligheder for at forbedre forholdene for vildtet endda ofte med økonomisk tilskud. P L A N T F O R V I L D T E T 6

7 Vildtplantninger Mange års aktiviteter med plantning for vildtet har tilført landskabet en ny naturtype i form af småplantninger og remiser. Disse plantningernes naturindhold har en særlig værdi, idet plantningerne har et stabilt miljø i forhold til de omgivende dyrkede arealer. Gennem vildtplantning er der de seneste år gennemsnitlig skabt godt 300 ha ny natur årligt. Hvis de levende hegn medregnes bliver arealet endnu større. Vildtplantninger etableres primært for at yde læ, fødemuligheder, skjul og overnatningspladser. De kan udformes som levende hegn eller egentlige remiser. Værdien af hegnene hænger sammen med bredden. Et 3- eller 5-rækket hegn er betydeligt bedre for vildtet end et 1-rækket hegn. I nogle tilfælde kan 1-rækkede hegn med spredt beplantning af lave buske dog have meget stor værdi for især agerhøns. Vildtplantninger er ikke kun til glæde for de jagtbare vildtarter. Vildtplantningerne er også til stor gavn for en lang række af agerlandets øvrige vilde dyr, fugle, padder, krybdyr, insekter og vilde planter. Remiser kan være små tilplantede markhjørner hvor landbrugsdriften er besværlig, eller tilplantning af den Levende hegn fugtige lavning i marken. Det kan også være store helårsremiser på en halv til flere ha. De store remiser skal anlægges så vinden holdes ude og solen lukkes ind. Ca. en 1/3 af arealet i remisen skal være åbne arealer med læ. Remiserne kan kombineres med anlæg af vildtagre, sprøjtefrie randzoner og brakstriber. Det er de nederste 1,5-2 meter der er vigtige for vildtet. Minimum 75 % af de anvendte planter bør derfor være lave og højere buske. Andelen af egentlige træer skal være meget lav. Plantet med den rette afstand og gerne i grupper af samme art, holder planterne sig lettere tætte i bunden og yder derved bedre læ og skjul. Der ydes tilskud til vildtplanter gennem Skov- og Naturstyrelsens vildtplantningsordning. Ansøgningsskema og tilhørende hæfte kan du få hos det lokale statsskovdistrikt. I dette materiale kan du få flere 7 P L A N T F O R V I L D T E T

8 Remise oplysninger om vildtplantningsordningen. Tilskud til egentlig læplantning på landbrugsjord administreres af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. På udtagne arealer (brak) er der mulighed for at lave vildtplantninger som flerårig non-food afgrøde. Her kan man plante godkendte buske og træer og opretholde hektartilskuddet. Ved anlæggelse af sådanne plantninger gennem vildtplantningsordningen kræver Skov- og Naturstyrelsen, at der ikke sker nedskæring af plantningen det tiende år efter anlæggelsen. P L A N T F O R V I L D T E T 8

9 Lovmæssige reguleringer af plantninger i det åbne land Principielt kan man plante på 2 arealtyper: arealer der er i dyrkning arealer der ikke er i dyrkning. På arealer i dyrkning er der som regel meget få lovmæssige reguleringer hvad angår vildtplantninger. Som oftest er jorden velgødet og rimelig ren for ukrudtsfrø. Plantninger på dyrket jord er lettere at holde rene for skadelig græsvækst, og plantningerne gror ofte godt. Arealer der ikke er i dyrkning kan være opdelt i 2 hovedgrupper: Uden tilladelse fra amtet må du ikke plante i : moser heder ferske enge strandenge overdrev over m 2 Uden tilladelse fra amtet må du ikke plante nærmere end: 100 meter fra fortidsminder 150 meter fra vandløb og søer over 3 ha 300 meter fra stranden udyrkede arealer der er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven (moser, enge, overdrev, heder m.m.) Andre udyrkede arealer der ikke er beskyttet. Det er ofte græs klædte skæve hjørner og skråninger der tidligere har været dyrket. Langs vandløb og søer, omkring fortidsminder og langs strande er der beskyttelseslinier. Indenfor disse beskyttelseslinier må der ikke foretages plantning. Beskyttelseslinierne gælder både på dyrkede arealer og arealer beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. I ansøgningsskemaet til vildtplanter kan du få flere oplysninger om beskyttelseslinier og beskyttede naturtyper. Amterne kan oplyse om, hvilke områder på ens ejendom der er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven. Du kan også finde oplysninger om udpegningen og beskyttede arealer på amternes hjemmesider. Du skal også være opmærksom på eventuelle fredninger. Særligt landskabsfredninger kan forbyde nye plantninger i det fredede område. Amterne har udpeget områder hvor skovrejsning er uønsket. Hvis du vil plante vildtplantninger i negative skovrejsningsområder, skal du forinden kontakte amtet. 9 P L A N T F O R V I L D T E T

10 Overvejelser i planlægningsfasen Før man anlægger vildtplantninger, er det vigtigt at have gjort sig nogle overvejelser om, hvor man vil plante, hvordan man vil plante og hvad man vil plante. Overvejelserne er vigtige uanset om man kun vil plante lidt, eller om man vil plante meget på en ejendom. Man skal om muligt altid starte med at plante i nærheden af lokaliteter, hvor vildtet i forvejen opholder sig. Man får sjældent særlig meget ud af at anlægge en vildtplantning midt på en stor mark og med flere hundrede meter til nærmeste hegn, skov eller andet naturareal. Hvad enten der plantes levende hegn eller remiser, skal plantningerne helst kunne fungere som ledelinier og trædesten for vildtet. Vildtplantningerne skal rulles ud over terrænet. Brug eventuelt perioder med sporsne til at finde ud af hvor vildtet færdes. Plantningerne skal så vidt muligt altid tilpasses den landbrugsmæssige dyrkning. Hvis dyrkningsmetoderne ikke passer i forhold til plantningen, kan det på et eller andet tidspunkt gå ud over planterne. I planlægningsfasen skal man overveje renholdelsesmetoden. Dette har særlig betydning for rækkeafstanden. Dårlig designet remise Renholdelsesmetode, rækkeafstand og plantningens design skal passe sammen. Man bør også overveje, hvordan plantningens placering i terrænet kan øge de jagtlige kvaliteter. Selve udformningen af plantningen bør tage hensyn til både det biologiske og landskabelige. Plantninger højt i terrænet skal i særlig grad anlægges under hensyn til det omgivende landskab. Plantningen skal opfylde vildtets krav og samti- P L A N T F O R V I L D T E T 10

11 dig falde naturligt ind i landskabet. Dette kan man opnå gennem valg af stedet man vil plante på, valget af planter og måden vildtplantningen bliver opbygget på. Man skal så vidt muligt vælge hjemmehørende danske arter og arter der i forvejen gror og trives i det pågældende område. Til de hjemmehørende arter er der knyttet en lang række insektarter, hvilket giver fasankyllinger, agerhønsekyllinger og småfugle gode muligheder for at finde føde. De hjemmehørende arter er desuden tilpasset det danske klima. I ansøgningsskemaet og i hæftet Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger kan du finde oplysninger om de enkelte buske og træers egnethed jordbundsforhold, vind, lys, salt m.m. Hæftet omtaler også arter der ikke ydes tilskud til efter vildtplantningsordningen. I ansøgningsskemaet kan du se hvilke arter der ydes tilskud til efter vildtplantningsordningen. Plantning på arealer dækket med græs Plantning på arealer, der er dækket af græs, kan ofte være problematisk. Det tætte græsdække gør renholdelsen af plantningen besværlig. Græsset konkurrerer hårdt med planterne om vand og næring, og græsset betyder at planterne ofte bliver skadet af mus. Hvis plantning på udyrkede arealer skal lykkes, kræver det en større indsats med renholdelse end på dyrkede arealer. Plantninger vil derfor næsten altid lykkes bedst på dyrkede jorde. Plantning ved eller omkring vandhuller Det vil ofte være en fordel med vand i vildtplantningen. Mange vildtplantninger anlægges da også omkring vandhuller. Det er meget vigtigt for vandkvaliteten og livet i vandhullet, at der ikke plantes for tæt til vandhullet. Der skal kunne komme lys og luft til vandhullet. Man finder normalt den rigeste flora og fauna i fritliggende vandhuller. Afstanden mellem vandhullet og plantningen skal være mindst 10 meter. Nærmest vandhullet må der kun plantes lave buske. Træer må kun plantes nord for vandhuller og i en afstand til vandhullet på minimum meter. I mindre plantninger omkring vandhuller skal der derfor kun anvendes buske. Hvis formålet med ens vandhul er at skabe de bedste betingelser for vandfugle, padder og insekter, bør man helt undlade plantning omkring vandhullet. Et godt vandhul (åbent, flade bredder m.m.) 11 P L A N T F O R V I L D T E T

12 Design af vildtplantninger Plantningernes udformning skal tilgodese vildtets varierende krav gennem årstiderne. Året igennem skal plantningerne byde vildtet både læ, mulighed for varme og sol, yngle- og fødemuligheder og skjul. I designet skal der også tages hensyn til den landskabelige virkning og træernes og buskenes egnethed til sol, skygge, vand og vind. Design af et levende hegn Hegnets værdi for vildtet stiger med bredden. Et hegn bør som minimum være 3 rækker bredt. Et hegn på 5-7 rækker kan nogle gange fungere som en egentlig remise. Planterne bør ikke plantes alt for tæt. Buskene skal have plads til en god udvikling af grene, og der må også gerne være plads og lys til, at der med tiden kan komme en fodpose af græs og urter. Et fuldstændigt tæt sluttet hegn uden en fodpose giver hverken mulighed for redeskjul eller tilgængelig føde. En plante- og rækkeafstand på 1,5 meter er ideel. Af hensyn til renholdelsen er det vigtigt med den samme afstand mellem rækkerne i hele plantningen. Planteafstanden i selve rækken kan derimod godt variere. Buske kan for eksempel med fordel plantes lidt tættere i rækken end egentlige træer. Minimum 75% af planterne skal være lave og højere buske. De laveste arter plantes yderst. Maximalt 25% af planterne skal være egentlige træer. De kan indplantes som små grupper eller spredt som enkelttræer i den/de midterste række/rækker. I hegn skal buskene plantes med 3-5 planter af samme art i træk i rækken. De enkelte arter står hermed i lange smalle grupper i rækkerne. Dette sikrer de enkelte arter plads til en god og kraftig udvikling. Grupperne i de enkelte rækker kan forskydes i forhold til hinanden. Når der plantes på denne måde vil yderkanten af vildtplantningen eller de levende hegn fremstå mere naturligt. De lyskrævende arter skal plantes mod øst- og sydsiden. De skyggetålende arter skal plantes mod nordsiden. Vindstærke arter skal plantes mod vest. Du skal bruge det samme princip for plantning af de yderste rækker buske i små og store vildtplantninger. Egentlige træer bør kun plantes i den/de midterste rækker i hegnet. Højest hver 4. plante i midterrækkerne bør være et træ. De øvrige planter i midterrækkerne kan med fordel være skyggetålende buske. Skematisk tegning af plantning i grupper P L A N T F O R V I L D T E T 12

13 Design af den lille vildtplantning Den lille vildtplantning er ofte kun få hundrede kvadratmeter stor. Den lille vildtplantning kan med fordel anlægges efter samme system som hegn. Dvs. den plantes med buskrækker som små grupper i rækkerne gennem hele arealet. Med en størrelse over 800 m2 kan der laves en kerne med grupper af forskellige buske midt i plantningen. Ved denne størrelse bør der også laves en eller flere mindre lysninger i plantningen. Lysningerne må gerne udgøre 1/4 til 1/3 af plantningens areal. Der bør kun plantes ganske få egentlige træer i den lille vildtplantning. Den lille vildtplantning i et markhjørne Arealkrav ved plantning i grupper med en rækkeafstand og en planteafstand på 1,5 meter x 1,5 meter: 025 planter svarer til 56 m2 050 planter svarer til 112 m2 100 planter svarer til 225 m2 Design af den store vildtplantning Den store vildtplantning skal opbygges med 3-5 rækker lægivende buske i yderkanterne efter principperne som beskrevet i anlæggelse af levende hegn. Der bør dog ikke plantes træer i de lægivende buskrækker, men udelukkende buske. I den nordlige del af vildtplantningen anlægges en kerneplantning. Kerneplantningen skal være domineret af højere buske. Løvtræer og nåletræer skal plantes i grupper længst mod nord, eller som spredt indblanding i den nordlige halvdel af remisen. 13 P L A N T F O R V I L D T E T

14 Eksempler på stor vildtplantning med mange åbne partier Andelen af nåletræ må ikke være for stor. I store vildtplantninger bør kernen plantes i grupper på 25, 50 eller 100 stk. af hver art. Jo større vildtplantningen er, jo større kan man lave grupperne. Plantning i grupper giver stor variation i kernen, hvilket er til gavn for vildtet. Endvidere bliver den fremtidige pleje af plantningen lettere. Mod syd skal ca. 1/3 af vildtplantningen holdes utilplantet. Mellem lysningen mod syd og kerneplantningen mod nord skal der plantes lægivende buskrækker Lysningen mod syd giver et område med læ og masser af sol. Dele af det åbne areal kan anvendes til vildtager, lavt slået græs, et harvet vegetationsfrit område, eller til områder hvor græs og urter naturlig kan etablere sig. I lysningen kan der også plantes små grupper af buske. Hvis vildtplantningen er meget stor, kan der med fordel anlægges flere kerner og flere lysåbne arealer. Man kan med fordel undlade at plante helt ud til kanten af det areal der er afsat til vildtplantningen. Buskrækkerne må gerne bøje rundt i hjørnerne og lave små bugter på siderne af vildtplantningen. De urter og det græs, der kommer i de fri- P L A N T F O R V I L D T E T 14

15 holdte områder, giver vildtet mulighed for redeskjul, dækning og føde. På denne måde kan man også lettere undgå problemer i forhold til driften af den omgivende mark. Der vil være mindre risiko for, at landbrugsredskaber beskadiger vildtplantningen, og det vil give en vis sikkerhed overfor vinddrift af sprøjtemidler. Endelig vil vildtplantningen have et mere naturligt udseende i forhold til det omgivende landskab. Den store vildtplantning skal være omgivet af 3-5 rækker lægivende buske. Man planter først de lægivende buske i yderrækkerne. Buskrækkerne anlægges som beskrevet under anlæggelse af hegn. Herefter skal kernen plantes. I kernen plantes de enkelte arter i små grupper på 25, 50 eller 100 planter. Man inddeler nu kernen i områder på de valgte størrelser. Det kan gøres på øjemål. Det behøver ikke at være nøjagtigt. Grupperne må gerne være lidt skæve i forhold til hinanden. På afstand får det plantningen til at se mere naturlig ud. Afmærkningen kan laves som en fure i jorden eller med snor. Planterne plantes nu i rækker. Du skal starte i enden modsat det planlagte åbne areal det vil i de fleste tilfælde være i nordenden. Hver gang du kommer til en afmærkning (fure eller snor), skal du skifte til den planlagte art. Ved at plante på denne måde, kan du få stor variation i din plantning, og samtidig lettes renholdelsen gennem plantning i rækker. Du kan også undlade at plante i en eller flere af grupperne. På den måde opstår der små lysninger i plantningen. Når du har plantet kernen, afslutter du med 3-5 rækker buske ud mod det åbne område mod syd. Hvis du skal renholde med traktor og harve, er det en fordel at lade planterækkerne gå igennem hele vildtplantningen. Her skal du først afmærke arealet til de udvendige buskrækkerne. Herefter inddeler du kernen som beskrevet ovenfor. Du kan nu plante i rækker der går gennem hele arealet. Det er letteste at lade rækkerne gå på den lange led gennem arealet. Når man kommer til buskrækkerne startes/ afsluttes med 3-5 buske. Det kan være lidt kompliceret med buskene. Du skal i forvejen have planlagt blandingen af arter i buskrækkerne. Grupperne på 3-5 buske i træk af samme art skal nemlig gå på tværs af rækkerne. Afhængig af forholdene på lokaliteten og plantningens design, kan den store vildtplantning anlægges uden at benytte afmærkning af arealer med furer eller snor. Det vigtigste er etablering af buske i de yderste rækker, at arterne i vildtplantningens kerne bliver plantet i grupper og at minimum 1/3 af arealet ikke plantes til. Anvendelse af ammetræer På udsatte lokaliteter kan man med fordel bruge ammetræer. Dette gælder både for levende hegn og vildtplantninger. Typiske ammetræer er rødel og birk. De vokser relativt hurtigt og giver de øvrige buske og træer beskyttelse. Hvis du skal bruge ammetræer, skal hver 8. eller hver 10. plante være et ammetræ. På meget udsatte lokaliteter kan der med fordel plantes så hver 4. eller hver 5. plante er et ammetræ. Ammetræerne skal fældes så snart de øvrige planter er i god vækst. Hvis ammetræerne ikke fjernes rettidigt, vil de blivende buske og træer mistrives og i værste tilfælde gå ud. 15 P L A N T F O R V I L D T E T

16 Forberedelse af arealet Plantningen får den bedste start på dyrket og pløjet jord. Dyrket og pløjet jord har en god næringstilstand og er som regel nogenlunde ren for græsser. I stubjord kan du plante direkte i stubjorden uden forudgående jordbehandling. De øverste centimeter af stubjorden er gennem den forudgående vækstsæson blevet delvist renset for spiringsdygtige frø. En pløjning kan betyde at antallet af spiringsdygtige frø i det øverste jordlag forøges. Hvis der er meget kvikgræs på arealet, kan der eventuelt foretages en sprøjtning med Roundup mindst 14 dage før plantning. I løbet af den første vækstsæsonen kræver stubjorden yderligere renholdelse. Græsdækket jord kan med stor fordel pløjes. Pløjningen skal foretages i god tid før plantning. Jorden skal have lidt tid til at sætte sig. Pløjningen vil bringe spiringsdygtige frø op til overfladen. Sørg for at få renholdt rettidigt. sig om små arealer. Inden der foretages dybdepløjning skal der tages kontakt til det lokale museum. Dybdepløjning er en stor trussel mod fortidsminder. Anlæggelse af vildtplantninger på stærkt skrånende udyrkede arealer med græs og urter arealer der ikke kan jordbehandles kræver meget intensiv renholdelse efter plantning. Ved manglende renholdelse vil vildtplantningen i mange tilfælde klare sig dårligt på sådanne arealer. Arealer, der har været græsdækkede i flere år, kan være beskyttede enge eller overdrev og må derfor ikke tilplantes. Dette kan opklares ved en henvendelse til amtet. En omhyggelig forberedelse af arealet har meget stor betydning for i hvor høj grad plantningen lykkes. En omhyggelig forberedelse giver planterne en god start, du har nemmere ved at renholde arealet, og du kan undgå en del problemer med musegnav. En omhyggelig forberedelse er en god investering! På lettere jorder med meget stærk græsdække kan en dybdepløjning være gavnlig. En dybdepløjning kræver specialmaskiner og er derfor relativ dyr. Især i forbindelse med vildtplantninger, hvor det ofte drejer P L A N T F O R V I L D T E T 16

17 Behandling af planterne Behandlingen af planterne ved modtagelsen og under selve plantningen er meget vigtig for planternes overlevelse. Rødderne, der står for optagelsen af vand og næring, er kun ganske få celler tykke og tørrer derfor hurtigt ud. Blot et par sekunder i sol og vind kan svække plantens vitalitet i betydelig grad. Modtagelsen af planterne Du får planterne leveret i en 3-lags papirsæk. Hvis sækken holdes uåbnet, og stilles køligt og i skygge, kan planterne opbevares i sækken i 2-3 uger. Hvis du lukker sækken op ved leveringen for at kontrollere leverancen, skal du være opmærksom på, at lukke sækken korrekt. Det inderste lag lukkes først. Herefter skal du lukke det yderste lag oven over den inderste lukning. På den måde har du to uafhængige lukninger af sækken. Vandtabet fra planterne i sækken vil være minimalt. Du skal selvfølgelig undgå at lave huller i sækken. Hvis sækken går i stykker, eller hvis du først planter mere end 2-3 uger efter modtagelsen, skal planterne slåes ind ved, at der graves en rende i mindst et spadestiks dybde på et køligt og skyggefuldt sted. Plantebundterne åbnes, og planterne fordeles, så de alle kan få direkte Planter i indslag i skygge bag hæk eller hegn kontakt med jorden. Toppen af planterne skal helst pege skråt mod nord. Rødderne dækkes godt til med jord. Et stykke over rodhalsen dækkes med løsnet jord. Rodhalsen er stedet, hvortil plantens rod har været dækket med jord. Træd jorden til omkring planterne, uden at beskadige rødderne. Hvis du vander indslaget, sikrer du en god kontakt mellem rødder og jord. Du skal sikre dig, at du kan genkende de enkelte arter, når du skal til at plante. Planterne skal behandles korrekt under plantningen Planternes rødder tåler ikke at blive udsat for sol og tør vind. Plantningen foretages derfor bedst i fugtigt, overskyet og vindstille vejr. Plantningen foretages bedst i frostfrie perioder fra først i november til sidst i april. Under plantningsarbejdet skal planterne hele tiden beskyttes mod udtørring. Planterne opbevares og transporteres bedst i en fugtig lærredssæk, en plantekasse eller en spand med lidt fugtigt jord i bunden. 17 P L A N T F O R V I L D T E T

18 Planterne må ikke opbevares i vand. Vand vil skylle gavnlige lerpartikler og svampe af de fine rødder. Rødderne skal blot holdes fugtige. Planterne skal tages direkte fra sækken, plantekassen eller spanden og sættes direkte ned i plantehullet. Du må ikke lægge planterne ud i rækker for så bagefter at gå rundt og plante dem. Hvordan du planter planterne Alle plantens rødder skal ned i jorden. Det har tidligere været almindeligt at studse planternes rødder, hvis de var lange men lad være med det. Nye undersøgelser viser, at plantens overlevelsesevne nedsættes markant, hvis rødderne studses. Brug hellere lidt mere tid på at lave et større plantehul og husk at alle rødderne skal ned i jorden ellers går planten sandsynligvis ud. De fleste foretager en såkaldt skrippeplantning. Det kan forgå med en almindelig spade. Du træder spaden lodret ned, med spadens ryg pegende væk fra dig. Herefter trækker du spaden og jorden lidt op mod dig selv. Ryggen af spaden skal lave en pæn lodret væg. Her sætter du planten ned. Sørg for at alle rødder ligger pænt ned i hullet. Planten sættes med rodhalsen 3-5 cm under jorden. Du løfter spaden op og Korrekt plantemetode træder jorden godt til omkring planten. Kontroller at planten sidder godt fast ved at trække forsigtigt i toppen af planten. Når du laver plantehullet, må du ikke vrikke med spaden, så du laver et timeglasformet hul. Så kan du ikke træde jorden ordentlig til omkring plantens rødder der vil være luft omkring rødderne og planten vil dø. Opbevaring af planter i lærredssæk Timeglas P L A N T F O R V I L D T E T 18

19 Renholdelse af plantningen Renholdelse af plantningen er utrolig vigtig. Jo bedre du holder den ren, jo bedre vil plantningen lykkes. Hvis du har gjort et godt forarbejde før plantningen foretages, bliver din fremtidige renholdelse af plantningen betydelig nemmere. Jo bedre plantningen holdes ren, jo kortere tid er renholdelsen også nødvendig. Renholdelsen er særlig vigtig de første 2-4 år af plantningens levetid, men varierer i øvrigt med lokalitet, klimaforhold, jordbundstype, planteart og planternes risiko for skader forårsaget af hjortevildt, harer og mus. Det er meget vigtigt, at du har valgt din renholdelsesmetode, inden du designer og anlægger din vildtplantning. Renholdelse med traktor og harve Af hensyn til planternes overlevelse er det særligt vigtigt at holde plantningen fri for græs. Forekomster af urter har mindre betydning for planternes overlevelse. Renholdelse ved jordbearbejdning Du kan med fordel renholde din plantning ved jordbearbejdning. Jordbearbejdningen skal foretages så ofte, at der ikke dannes store græstotter eller et tæt dække af græs. I modsat fald bliver jordbearbejdningen besværlig og uden tilstrækkelig god virkning. Det er meget vigtigt, at ukrudtet i plantningen ikke er blevet for kraftigt. Hvor tit plantningen skal jordbearbejdes afhænger meget af nedbøren og temperaturforholdene i vækstperioden. Du skal minimum påregne at skulle jordbearbejde 2-3 gange i vækstsæsonen. Små plantninger kan du renholde med en hakke eller en kultivator. En anden metode er at fræse jorden mellem planterne med en almindelig havefræser. Hvis du har en lille traktor og en gammel harve til rådighed, kan du harve arealet. Du piller en eller to tænder af midt på harven, således at du med traktoren kan køre midt henover planterækken. De tilbageværende tænder indstilles så de behandler jorden på begge sider af rækken. For ikke at beskadige 19 P L A N T F O R V I L D T E T

20 Slåning af ukrudt med le planterne skal mellemrummet uden tænder midt på harven være ca. 30 cm. Afhængig af planternes vækst vil du, uden at skade planterne, kunne renholde plantningen i et par år. En gammel harve med gåsefodstænder er fortrinlig til formålet. For begge metoder gælder, at jorden minimum skal behandles en gang i hver retning i rækkemellemrummet. Ved renholdelse med traktor betyder det, at du skal køre hen over hver række en gang. En sæk bundet på fronten af traktoren og på forkanten af harven vil beskytte planterne mod beskadigelser. Renholdelse ved jordbehandling har den fordel, at der sjældent vil optræde mus i plantningen. Jordbehandlingen kan også være til fordel for hønsefugle. Den blotlagte jord er fremragende som bale- og tørreplads. Til gavn for hønsefuglene vil der i et vist omfang også komme enårige urter på arealet. De kan betragtes som naturens egne vildtplanter. Ulempen ved fræsning og harvning er, at der i selve planterækken vil komme en stribe græs og højere urter. Hvis du renholder tit og ofte som man skal vil en tur med hakkejernet eller en kultivator hurtigt kunne klare dette problem. P L A N T F O R V I L D T E T 20

21 Renholdelse ved slåning En anden mulighed er renholdelse ved slåning. Hvis du bruger en kratrydder, skal du være meget forsigtig med ikke at beskadige planterne. Hvad enten du bruger klinge eller snørehoved kan kratrydderen være svær at styre. En anden god metode til slåning er brug af le. Med den rigtige metode kan du slå præcis ind til planten og samtidig få det afslåede materiale til at ligge i en stribe mellem rækkerne. Det afslåede materiale vil i nogen grad hæmme græsvæksten. Der skal anvendes en le med et kort blad. Leen skal absolut være skarp. Du må regne med at skulle slå arealet 3-4 gange i vækstsæsonen. Hvis græs og urter bliver højere end planterne bliver slåningen meget besværlig. Sidste slåning skal foretages i begyndelsen af oktober. Selvom en plante ser lidt tør ud i de overjordiske dele, skal du ikke slå den omkuld. Hvis der er liv i roden vil der ofte komme nye skud fra roden. Den tørre stab vil hjælpe dig til at erkende planten, så du ikke slår de nye skud af. Renholdelse ved andre metoder Du kan udlægge planteplader omkring de enkelte planter. Plantepladerne skal mindst dække 1 m2 omkring planten, ellers har pladen begrænset virkning. Plantepladerne skal helst udlægges på bar jord uden vegetation. Du skal jævnligt kontrollere planterne for musegnav. Du kan risikere, at mus gnaver barken af den del af stammen/planten, der ligger under plantepladen. Renholdelse ved sprøjtning frarådes. Sprøjtning bør være en undtagelse i vildtplantninger. Et hensyn til vildtet må være kendetegnende for vildtplantningen allerede fra tidspunktet for etableringen af plantningen. Kemisk ren jord er en unaturlig tilstand og er ikke til gavn for vildtet. Afskærmt sprøtning rundt om den enkelte plante med Round-up i en meget lav dosering kan dog være en løsning. Der er meget sparsomme erfaringer omkring anvendelse af dækafgrøder i vildtplantninger. Anvendelse af dækafgrøder kan derfor ikke umiddelbart anbefales. 21 P L A N T F O R V I L D T E T

22 Problemer med vildtbid Problemer med vildtbid koncentrerer sig om skader forårsaget af mus, hare og hjortevildt. Størrelsen på problemerne afhænger af bl.a. renholdelse (særligt mht. musegnav), hvilke arter træer og buske der plantes, vildttætheden og i hvilket omfang man forsøger at hindre vildtbid. Vildtbid vil holde plantningen tilbage. Planternes vækst og vitalitet forringes. Det betyder, at planterne konkurrerer dårligere imod græsset, hvorfor der vil komme mere græs i plantningen. Mere græs betyder mere musegnav, mindre vand og næring til planterne og problemer med forårsfrost på udsatte lokaliteter. Medmindre der gøres en aktiv indsats omkring renholdelse, vil plantningen komme ind i en stadig dårlige udvikling. Hvor meget man vil gøre for at mindske vildtbid skal vurderes i forhold til skadeniveauet. En vildtplantning behøver ikke lykkes 100% med hensyn til plantevitalitet og planteoverlevelse. Hvis f.eks. 10% af planterne bliver bidt af hjortevildt, kan det næppe betale sig at hegne plantningen. Mus Musegnav kan forekomme hele året. De største skader ses dog fra august til maj. I perioder med snelæg er der en særlig stor risiko for skader. Musene (markmus) gnaver barken af stammen fra jordoverfladen og 5-10 cm op, hvorved planten ringes. Plantens evne til at transportere vand, næring og sukkerstoffer reduceres eller forsvinder. Afhængig af hvor voldsom musegnavet er, vil planten mistrives eller gå ud. Nogle arter evner at danne nye skud fra den nederste del af stammen eller fra roden. De største skader ved musegnav ses oftest på nye plantninger, men kan i særlige tilfælde også forekomme på 10 år gamle plantninger. Der er en klar sammenhæng mellem græs i plantningen og musegnav. Jo mere græs jo mere musegnav. Jo mindre græs, jo mindre musegnav. Dette skyldes, at de største bestandstætheder hos mus finder i områder med græspels. En renholdelse for græs vil indirekte formindske problemerne med musegnav. På visse lokaliteter særligt i let fugtige områder med mosejord kan der optræde problemer med mosegrise (vandrotter). Mosegrisene fouragere på planternes rødder. De Musegnav P L A N T F O R V I L D T E T 22

23 kan gnave alle rødder af selv ret store planter. Det kan erkendes ved at planten står løst i jorden. Hvis planten rykkes op, vil man nogle gange kunne se, at den øverste tilbageværende del af roden er spidset nærmest som en blyant. Mosegrise kan fanges i muldvarpesakse. Harer Harer kan skade plantningen ved at bide toppen af planterne. Tit ser man toppen ligge tilbage ved siden af planten. Problemer med harer er størst fra 0 til 2 år efter plantningen. I nogle tilfælde kan harer gnave barken af ældre planterne. Problemer med harer vil ofte være meget lokalt. Et lavt haretæt hegn vil ofte være den eneste brugbare løsning på problemet. Hjortevildt Hjortevildt kan skade vildtplantningen ved at æde top- og sideskud. Hjortevildtet foretrækker visse arter frem for andre. Efter mus er råvildt den vildtart der gør størst skade på vildtplantningen. Råbukkenes fejning kan i nogle tilfælde gå hårdt ud over planterne. Bidskader af hjortevildt kan i et vist omfang undgås ved at smøre planternes topskud med godkendte vildtbidemidler. Det er midler der virker afskrækkende gennem en skarp smag. Midlerne skal påføres planterne inden vinter. I det fleste tilfælde skal smøringen gentages en eller flere gange gennem vinterhalvåret. Det kan være vanskeligt at smøre buskene tilstrækkeligt effektivt. Man kan også forhindre bidskader af hjortevildt ved at opsætte et vildthegn. Man kan vende hegnet med de største masker nederst. Så kan fasaner der jo går og løber mere end de flyver uhindret gå ud og ind af vildtplantningen. Endvidere findes der vækstrør og topskudsbeskytterer. Disse midler er dårligt egnede til buske, men kan anvendes på indblandede træer som eg, lind, ask og fuglekirsebær. Råvildtbid Harebid 23 P L A N T F O R V I L D T E T

24 Pleje af vildtplantninger Med årene kan din vildtplantning blive for mørk og tæt i forhold til vildtets krav. Bundlæen vil måske også forsvinde. Det er meget vigtigt at du ved jævnlig pleje fastholder vildtplantningen i en vildtvenlig tilstand. Vildtplantningen skal have masser af bundlæ og lysninger skal bevares. Ved brug af en almindelig grensaks vil du kunne holde buskene i en lav, tæt og vildtvenlig tilstand. Klip toppene af i ca. 1,5 meters højde, så vil buskene kvittere ved at blive tættere i bunden. En række buskarter vil du kunne forynge ved nedskæring ca cm over jorden. Der vil så komme nye skud fra stubbene. Hold buskene unge ved jævnligt (hver år afhængig af væksten) at nedskære meter af buskene hist og her. Så undgår du en pludselig og voldsom ændring/forringelse af din vildtplantning. Det samme gælder for kernen i din vildtplantning, såfremt du også har brugt buske i kernen. Ved foryngelse af kernen er det en fordel at have plantet arterne i små grupper. Så kan du foretage en foryngelse ved nedskæring uden at risikere overgroning og overskygning fra planterne på de tilstødende områder af vildtplantningen. Foryngelse ved nyplantning bør også ske i grupper. En række arter af større buske og små træer kan forynges ved halvfældning. Stammen skæres halvt igennem cm over jorden. I fælderetningen skal stammen stadig have ubrudt bark og kontakt til stubben. Den fældede top vil hermed Halvfældning P L A N T F O R V I L D T E T 24

25 stadig være i vækst og give masser af skjul ved jordoverfladen. Fra selve stubben vil der endvidere dannes nye skud, der med tiden vil danne en ny top på busken. Egentlige træer skal udtyndes, så der kan komme noget lys til jorden og buskene under træerne. En kerneplantning af nåletræer forynges kun ved nyplantning. Så snart nåletræernes sidegrene er ved at gro sammen, skal du foretage en tynding. Du skal påregne at fjerne ca. halvdelen af træerne. Du kan tynde den ene halvdel et år, for så nogle år senere at tynde den anden halvdel. Hvis nåletræerne er blevet åbne i bunden, er der kun et at gøre. Fæld den ene halvdel af nåletræplantningen og plant nye planter. Når denne halvdel er kommet godt i gang, fælder du den anden halvdel af nåletræplantningen og planter nyt her. Du kan også foretage en topkapning af nåletræerne i 1,5-2 m højde. Dette skal gøres endnu mens træerne har grønne grene ved jorden. Du må påregne at skulle gentage topkapninger hvert eller hvert andet år, idet den øverste grenkrans vil forsøge at danne 3-4 nye toppe. Tynding af hegn, nogle træer og buske halvfældes 25 P L A N T F O R V I L D T E T

26 Lidt om braklægning EU s regler om udtagning af landbrugsarealer (braklægningsordningen) rummer en række muligheder for vildtvenlig drift. Desværre udnyttes disse muligheder kun i mindre grad. En større udnyttelse af mulighederne i braklægningsordningen vil i særlig grad kunne give vildtbestandene et løft. For jagtbare arter gælder dette især agerhøns, fasaner og harer. Allerede ved udlægningen af ens brakarealer kan man tænke på vildtet. Brakarealer i markskel, langs skovkanter, levende hegn og vådområder har størst værdi, og i stedet for at braklægge hele marker vil det være langt bedre at sprede brakarealerne ud. Vildtstriber i brakmark Et brakareal på 300 x 200 meter ( 6 ha.) har en randzone på 1000 meter. Hvis vildtet opholder sig 50 meter på begge sider af randen er der 10 ha til rådighed for vildtet. Hvis brakarealet i stedet bliver fordelt i 20 meter brede brakstriber over hele ejendommen, som reglerne giver mulighed for, vil der være en rand på 3000 meter. Vildtet vil i dette tilfælde have hele 36 ha til rådighed. Man kan også bruge 20 meter brakstriber til at splitte meget store marker op i mindre marker eller udjævne skæve hjørner i en mark. Hvis sådanne brakstriber udlægges med spildfrø og/eller kombineres med isåning af vildtvenlige arter, vildtstriber, slåede striber, sprøjtefri randzoner m.m forøges ikke alene det areal vildtet kan benyttet, der vil også være mere føde på arealet, hvilket giver grundlag for tættere bestande. Reglerne for især landbrugets støtteordninger ændres hyppigt og de kan være svære at forstå. Kontakt derfor altid en landbrugskonsulent for at få afklaret, om den påtænkte udnyttelse af mulighederne i braklægningsordningerne er i strid med reglerne. P L A N T F O R V I L D T E T 26

27 Yderligere råd og vejledning Råd og vejledning om terrænpleje vil kunne fås hos vildtkonsulenten på det lokale statsskovdistrikt. På nogle statsskovdistrikter er der etableret demonstrationsplantninger, hvor du kan få et indtryk af træernes og buskenes udseende og vækst. Enkelte steder vil du også kunne få erfaringer om design af vildtplantninger. Du kan også søge oplysninger i en række fagbøger om jagt. I mange af fagbøgerne er der afsnit om vildt- og terrænpleje. 27 P L A N T F O R V I L D T E T

28 Vildtkonsulenternes adresser og telefonnumre: Bornholms Statsskovdistrikt Rømersdal, Ekkodalsvej 2, 3720 Åkirkeby, tlf Vildtkonsulent Tommy Hansen Tlf. på bopæl Buderupholm Statsskovdistrikt Mosskovgård, Møldrupvej 26, 9520 Skørping, Tlf Vildtkonsulent Ivar Høst Falster Statsskovdistrikt Egehus, Hannenovvej 22, Tingsted, 4800 Nykøbing F., Tlf Vildtkonsulent Finn Jensen Feldborg Statsskovdistrikt Feldborggård, Bjørnkærvej 18, 7540 Haderup, tlf Vildtkonsulent Steen Fjederholt Fussingø Statsskovdistrikt Tingtofte, Vasevej 7, 8900 Randers, Tlf Vildtkonsulent Per Leth Sørensen Fyns Statsskovdistrikt Sollerup, Sollerupvej 22, Korinth, 5600 Fåborg,Tlf Vildtkonsulent Lars Erlandsen Brun Træffes bedst hverdage kl , Gråsten Statsskovdistrikt Egene, Felstedvej 14, 6300 Gråsten, Tlf Vildtkonsulent Leo Vindahl Olsen Tlf. på bopæl Haderslev Statsskovdistrikt Ulfshus, Christiansfeldvej 69, 6100 Haderslev, Tlf Vildtkonsulent Bent Junker-Hansen Hanherred Statsskovdistrikt Langdal, Ejstrupvej 24, Tranum, 9460 Brovst, Tlf Vildtkonsulent Mogens Sonne Hansen Jægersborg Statsskovdistrikt Boveskovgård, Dyrehaven 6, 2930 Klampenborg, Tlf Vildtkonsulent Sven Norup Jacobsen Klosterhedens Statsskovdistrikt Sønderby, Gl. Landevej 35, Fabjerg, 7620 Lemvig, Tlf Vildtkonsulent Anders Hersø Pedersen Kronborg Statsskovdistrikt Julebækshøj, Bøssemagergade 81, 3150 Hellebæk, Tlf Vildtkonsulent Peter Søland Tlf. på bopæl Københavns Statsskovdistrikt Syvstjernen, Fægyden 1, 3500 Værløse, Tlf Vildtkonsulent Jens Juelstorp Træffes bedst tirsdag og onsdag kl Lindet Statsskovdistrikt Lindetskovgård, Skovridervej 1, 6510 Gram, Tlf Vildtkonsulent Jeppe Ebdrup Nordjyllands Statsskovdistrikt Byfogedgården, Sct. Laurentiivej , 9990 Skagen, Tlf Vildtkonsulent Peter Have Odsherred Statsskovdistrikt Mantzhøj, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj., Tlf Vildtkonsulent Hans Henrik Erhardi Oxbøl Statsskovdistrikt Ålholt, Ålholtvej 1, 6840 Oksbøl, Tlf Vildtkonsulent Ole Daugaard-Petersen Palsgård Statsskovdistrikt Vester Palsgård, Palsgårdvej 9, 7362 Hampen, Tlf Vildtkonsulent Niels Faddersbøll Randbøl Statsskovdistrikt Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl, Tlf Vildtkonsulent Peter Bjerremand Silkeborg Statsskovdistrikt Vejlbo, Vejlsøvej 12, 8600 Silkeborg, Tlf Vildtkonsulent Jes Kramer Thy Statsskovdistrikt Søholt, Søholtvej 6, 7700 Thisted, Tlf Vildtkonsulent Anton Linnet Tisvilde Statsskovdistrikt Arresødal, Arresødalvej 79, 3300 Frederiksværk, Tlf Vildtkonsulent Niels Worm Ulborg Statsskovdistrikt Ulborggård, Paradisvej 4, 6990 Ulfborg, Tlf Vildtkonsulent Jens Henrik Jakobsen Tlf. på bopæl Aabenraa Statsskovdistrikt Vesterlund, Skinderbro 31, 6200 Aabenraa, Tlf Vildtkonsulent Klaus Sloth Statsskovdistrikternes kontorer er normalt åbne alle hverdage fra kl til kl

29 Miljøministeriets vildtplantningsordning har eksisteret siden Den administreres af Skov- og Naturstyrelsen. Der bruges ca. 4 mill. kr. på ordningen og pengene tages fra jagttegnsmidlerne og det betyder at der årligt plantes 1 mill. planter af de 2500 ansøgere. Én undersøgelse, foretaget af Forskningscenteret for Skov og Landskab, har vist, at brugerne selv køber et tilsvarende antal planter det vil sige, at der hvert år tilplantes ha til gavn for vildtet samt den øvrige flora og fauna. Undersøgelsen viste også, at brugerne i mange tilfælde kunne have god brug af en vejledning i anlæg og vedligeholdelse af disse vildtplantninger derfor dette hæfte!

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746 Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Naturplan Ånæssegård okt. 2009

Naturplan Ånæssegård okt. 2009 1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet

Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Niels Søndergaard, Jagtfagligchef og Afdelingschef Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Viden om vildtforvaltning Vilje

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

HiBird Vildtafgrøder

HiBird Vildtafgrøder HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1

Læs mere

Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem?

Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem? Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem? v. afdelingsleder Jon Birger Pedersen Brak/ansøgning 2008! Krav om brak suspenderet i 2008 Stadig angive, arealer der

Læs mere

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan genkender du kæmpebjørnekloen Du kan kende kæmpebjørnekloen på de meget store grundblade (op til en halv meter lange), som viser sig i april-maj. Grundbladene er

Læs mere

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...

Læs mere

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Projektet er blevet til i 2006 i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, lokale landboforeninger og Danmarks jægerforbund. Projektet

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Den Røde Gård NATUR- OG VILDTPLAN

Den Røde Gård NATUR- OG VILDTPLAN Den Røde Gård NATUR- OG VILDTPLAN Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Skovfoged Ole Ruhwald Juni 2012 0 Indhold 0 INDHOLD... 1 1 INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅL OG INDHOLD... 2 1.2 MÅLSÆTNING... 2 1.3 VILDTETS

Læs mere

3.13 DELOMRÅDE 7: SKOVEN I MIDTEN... 24 3.14 TILTAG 7: ANLÆG AF VILDTAGRE... 25 4 PRIORITERING AF ARBEJDSOPGAVER... 26 5 SAMMENFATNING...

3.13 DELOMRÅDE 7: SKOVEN I MIDTEN... 24 3.14 TILTAG 7: ANLÆG AF VILDTAGRE... 25 4 PRIORITERING AF ARBEJDSOPGAVER... 26 5 SAMMENFATNING... 0 Indhold 0 INDHOLD... 0 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL OG INDHOLD... 1 1.2 MÅLSÆTNING... 1 1.3 VILDTETS KRAV... 1 2 STATUS FOR BAKKELUND... 4 2.1 DATAGRUNDLAG... 4 2.2 GENERELT OM BAKKELUND... 4 2.3 TILSKUDSMULIGHEDER...

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Ren Jord- på din jord. Ansvar, tilladelser og placering

Ren Jord- på din jord. Ansvar, tilladelser og placering Ren Jord- på din jord Ansvar, tilladelser og placering Indledning Formålet med denne folder er at gøre opmærksom på det ansvar, du har, hvis du vælger at modtage ren jord. Desuden beskriver folderen, hvilke

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

STENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN

STENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN STENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN Skovdyrkerforeningen SYD Skovfoged Jens Venø Kjellerup Oktober 2012 0 Indhold 0 INDHOLD...1 1 INDLEDNING...2 1.1 FORMÅL OG INDHOLD...2 1.2 MÅLSÆTNING...2 1.3 VILDTETS

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af 2 søer på hhv. matr. nr. 894 Stubbæk, Ensted, 680 og 41 Sdr. Hostrup Ensted.

Landzonetilladelse til etablering af 2 søer på hhv. matr. nr. 894 Stubbæk, Ensted, 680 og 41 Sdr. Hostrup Ensted. Erik Faudel Sdr Hostr Østergade 34 6200 Aabenraa Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 19-11-2015 Sagsnr.: 15/31597 Dok.løbenr.: 317083/15 Kontakt: Torben Hansen Direkte tlf.: 73767358

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Dispensation og landzonetilladelse til etablering af sø på matr. nr. 352 Skovby,

Dispensation og landzonetilladelse til etablering af sø på matr. nr. 352 Skovby, Skovskifte Grundejerforening Skovskifte 5 6200 Aabenraa Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 18-12-2015 Sagsnr.: 13/37210 Dok.løbenr.: 351583/15 Kontakt: Torben Hansen Direkte tlf.: 73767358

Læs mere

Vejledning i etablering og pleje af vådområder. Tilskud til etablering af vådområder

Vejledning i etablering og pleje af vådområder. Tilskud til etablering af vådområder Vejledning i etablering og pleje af vådområder. Tilskud til etablering af vådområder Skov- og Naturstyrelsen, 2005 Vand i form af moser, våde enge, små vandhuller, søer eller vandløb er alt sammen med

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Dispensation til oprensning af 3 sø

Dispensation til oprensning af 3 sø Dato: 14. januar 2016 Niels Jørgen Møller Nielsen Præstevejen 157 Glerup 9631 Gedsted Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2016-52186 Dokumentnr.: 820-2016-12517 Sagsbehandler:

Læs mere

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020 Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 2010-2020 Juni 2009 Kolofon Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Ole Brøndum Udgivet juni 2009 af: Hovedgaden

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Mette & Martin Søgaard

Mette & Martin Søgaard Mette & Martin Søgaard Status og plan 2012 Skovdyrkerforeningen Fyn Martin Søgaard Søfældevej 11 5750 Ringe Ejendomsnummer 4300015549 Matrikelareal 8,2 hektar Natur- og miljøplan skal sikre at både ejer

Læs mere

4. Skovenes biodiversitet

4. Skovenes biodiversitet 4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af Vandhuller i Favrskov Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

Ansøgning om landzonetilladelse efter planlovens 35 til lovliggørelse af sø på ca. 1.500 m² på ejendommen matr. nr. 1-p Lykkesholm Hgd., Ellested.

Ansøgning om landzonetilladelse efter planlovens 35 til lovliggørelse af sø på ca. 1.500 m² på ejendommen matr. nr. 1-p Lykkesholm Hgd., Ellested. Teknik- og Miljøafdelingen Byggeri og Fast Ejendom Vormosegård ApS Att.: Connie Vinther Harrekilde Søvejen 1 8660 Skanderborg Sendt via mail: connie@harrekilde.com Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen

Læs mere

Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring

Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk FBE-MMS23@mil.dk Dato Sagsbehandler J.nr. tkoee 002794-2013 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

VVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig

VVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig Peder Kromann Jørgensen Vester Bregningemark 3 5970 Ærøskøbing Sendt med email: pkjkoma@msn.com Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 VVM-screening

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 3

Naturbeskyttelseslovens 3 Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe

Læs mere

Den danske kirkeugle - en art i tilbagegang.

Den danske kirkeugle - en art i tilbagegang. Den danske kirkeugle - en art i tilbagegang. Et grønt partnerskab mellem Agri Nord, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Vesthimmerlands, Aalborg og Rebild Kommuner. Kirkeuglen

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Naturplan. Skovlygård, januar 2011. V. Michael Bang. Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent

Naturplan. Skovlygård, januar 2011. V. Michael Bang. Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent 1 Naturplan Skovlygård, januar 2011 V. Michael Bang Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Målsætning og beskrivelse

Læs mere

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i det fri af halm, hugstaffald, kvas, lyng, siv og rør, haveaffald og bål m.v. Center for Beredskab Slagelse Landevej

Læs mere

www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt

www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt Pilot- og demonstrationsprojekt om græsningsselskaber

Læs mere

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou Aalborg Kommune, Park og Natur Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Marianne Hegelund Thomsen Gadekærsvej 2 9280 Storvorde 07-09-2015 Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr.

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

10. 10 råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden

10. 10 råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden 10. Dyrenes trivsel på grunden Tornede buske er gode til redeskjul og dækning mod rovfugle. De bruges også af tornskade og tornsanger til spidning og opbevaring af insekter og firben. Enebærbuske er foretrukne

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Projektoplæg. Vedrørende udvikling og etablering af et undervisnings- og samlingssted i skoven nord for Slagelse, delområde 2.

Projektoplæg. Vedrørende udvikling og etablering af et undervisnings- og samlingssted i skoven nord for Slagelse, delområde 2. Projektoplæg Vedrørende udvikling og etablering af et undervisnings- og samlingssted i skoven nord for Slagelse, delområde 2. Teknik og Miljø, Borgerinddragelse og samskabelse Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere