Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst"

Transkript

1 Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Februar 2010 Regeringen

2

3 Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Februar 2010 Regeringen

4 2 miljøteknologi til gavn for miljø og vækst

5 miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indhold Forord 5 1. Introduktion 7 2. Handlingsplanen kort Handlingsplanens indsatsområder Udvikling, test og demonstration Vand Affald Luft Internationalt Innovationsfremmende regulering og partnerskaber Regulering Partnerskaber Offentlig efterspørgsel Handlingsplanen en del af den samlede indsats for grøn teknologi 33 3

6

7 forord Foto: Steen Evald Forord Det er med stor tilfredshed, at jeg kan præsentere denne den anden udgave af regeringens handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi. Ikke mindst fordi den bygger på en bred aftale med alle Folketingets partier. Det giver kontinuitet i arbejdet og et solidt afsæt fremover til gavn for miljøet og de danske virksomheder. Regeringen bruger flere midler på miljøteknologi end nogensinde før. Vi ønsker at satse på miljøteknologi som en vej frem for dansk erhvervsliv, for dansk eksport og for selve ideen om økonomisk vækst og en samfundsmæssig udvikling, der ikke er i konflikt med miljøet. Med denne handlingsplan afsættes 90 mio. kr. over to år til test, udvikling og demonstration af miljøteknologi inden for områderne vand, affald og luft. Perspektiverne er store, og ved at satse målrettet fokuserer vi indsatsen, hvor udfordringerne er store og kompetencerne stærke. I forvejen har regeringen lanceret indsatser, der er målrettet energi-, klima-, transport-, fødevare- og landbrugsteknologi. Og med fonden til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, med eksportfremmeindsatsen og den grønne forskningspakke har vi allerede mange skibe i søen. I regeringen vil vi favne hele paletten fra den spæde idé, til pengene går ind på kontoen. Jeg er overbevist om, at vi i Danmark har de forudsætninger, der skal til for at gøre os gældende på et stadigt voksende marked. Danske virksomheder har en stolt tradition for at være med i front på markedet for miljøeffektive løsninger. Vi har mere end 700 virksomheder, der kan levere de løsninger, vi skal bruge herhjemme og i udlandet. Det skal vi forsøge at udnytte bedst muligt. Vi satser også på at etablere egentlige test- og demonstrationsprojekter i udlandet. Der er ingen tvivl om, at der ligger et stort potentiale og venter på danske miljøteknologiske løsninger rundt om i verden. Derfor er det vigtigt, at danske virksomheder er synlige på eksportmarkederne, og at de får mulighed for at kvalificere deres løsninger under hensyn til de lokale forhold. Handlingsplanen følger op på flere af de tiltag, der blev lanceret med regeringens handlingsplan fra Det gælder samarbejde i partnerskaber mellem virksomhederne, forskningsinstitutionerne og de offentlige myndigheder, og det gælder fokus på samspillet mellem regulering og udvikling af miljøteknologiske løsninger. Jeg er glad for, at der med denne handlingsplan er etableret nye og bedre rammer til gavn for miljøet og for dansk erhvervsliv. Miljøminister Karen Ellemann 5

8

9 1. Introduktion

10 1. introduktion 1 Introduktion Ren luft i vores byer, sikkerhed for rent drikkevand direkte fra hanen og en ordentlig og ansvarlig behandling af vores affald er velfærdsgoder, der står højt på danskernes ønskeliste. Moderne miljøteknologi er en af nøglerne hertil. Miljøteknologi er også afgørende for, hvordan vi takler de store globale miljøudfordringer som klimaændringer og tab af biodiversitet samt ulandenes problemer med forurenet drikkevand, mangel på basale sanitære forhold, massiv luftforurening og uhensigtsmæssig håndtering af farligt affald. Endelig medfører stigende produktion og forbrug, at en række naturressourcer er under pres. Når vi vil spare på ressourcerne, leverer miljøteknologi et vigtigt bidrag. Kort sagt: det er vanskeligt at forestille sig, hvordan en verden med voksende befolkning, fortsat fattigdom og et massivt behov for økonomisk vækst kan udvikle sig uden hjælp fra nye og mere effektive miljøteknologier. Danmark og danske virksomheder hører til blandt de førende, når det handler om at levere teknologiske bidrag til at løfte verdens miljøudfordringer. Vi har en betydelig gruppe virksomheder, som har miljøteknologi som et af deres forretningsområder. For dem er omdrejningspunktet innovation og høj kvalitet for at kunne konkurrere på et voksende marked de skal være på forkant med teknologiudvikling, viden, markedskendskab og forretningsmodeller. Nærværende handlingsplan skal sammen med Danmarks andre grønne initiativer være med til at skabe bedre rammebetingelser for danske miljøteknologivirksomheder til gavn for miljø, velfærd og beskæftigelse. 8

11 1. introduktion Selv om vi gør det rigtigt godt i Danmark, så betyder landets størrelse, at vi ikke kan være bedst til det hele. Vi må fokusere på de områder, hvor vi har forudsætninger for at skabe konkurrencedygtige løsninger løsninger, hvor kvaliteten er i verdensklasse. Regeringen ønsker som en integreret del af miljø-, erhvervs- og innovationspolitikken, at virksomhederne får de bedste forudsætninger for at skabe nye løsninger. Det handler om tilskud til udvikling, test og demonstration af nye miljøteknologier, om samspillet mellem miljøregulering og investeringer i miljøteknologi, om samarbejde mellem forskere og virksomheder og om at give virksomhederne en hjælpende hånd, når de skal ud på det globale marked og præsentere nye løsninger. Med handlingsplanen vil virksomhederne få endnu bedre rammer end hidtil for at skabe løsninger til morgendagens miljøudfordringer inden for de områder, hvor Danmark har forudsætninger for at levere konkurrencedygtige løsninger. 9

12

13 2. Handlingsplanen kort

14 2. handlingsplanen kort 2 Handlingsplanen kort Med handlingsplanen ønsker regeringen at styrke teknologiudviklingen på områder, hvor Danmark har mulighed for at kombinere en erhvervsrettet teknologiindsats med ønsket om at levere løsningerne til fremtidens miljøudfordringer. Dermed styrkes danske virksomheders konkurrenceevne og Danmarks brand som et land, der satser på miljø, viden, innovation og kreativitet. Regeringen ønsker specielt at sætte fokus på løsninger af væsentlige miljøproblemer inden for områderne vand, affald og luft. På den baggrund har regeringen og alle Folketingets partier indgået en politisk aftale om miljøteknologi inden for en ramme på 90 mio. kr. fordelt med 82,5 mio. kr. til udvikling, test og demonstration af nye miljøteknologier samt 7,5 mio. kr. til en indsats inden for innovationsfremmende regulering og partnerskaber. Parterne er enige om, at indsatsen skal fokusere på miljøteknologi til vand, luftforurening og affaldsbehandling, idet miljøteknologi til vand gives den højeste prioritet. Aftaleparterne er også enige om at fremme det globale perspektiv ved inden for rammen på de 82,5 mio. kr. at afsætte op til 10 mio. kr. til gennemførelse af udviklings-, test- og demonstrationsprojekter i udlandet. Med handlingsplanen udmøntes den politiske aftale i de konkrete initiativer/aktiviteter, som fremgår på næste side. Handlingsplanen indgår i lighed med en række af regeringens øvrige initiativer¹ som en del af opfølgningen på den hidtidige indsats under Danske løsninger på globale miljøudfordringer Regeringens handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi. Dermed indgår den også som en del af opfølgningen på EU s handlingsplan for miljøteknologi (ETAP). Med denne handlingsplan ønsker regeringen at lancere en yderligere indsats inden for de områder, hvor danske miljøteknologivirksomheder er med i front internationalt. Regeringen lægger vægt på, at den kommende indsats i videst muligt omfang drager nytte af de erfaringer, der er gjort under den hidtidige handlingsplan. Endelig lægger regeringen vægt på, at indsatsen kan være med til at styrke det danske bidrag til prioritering af EU s indsats for fremme af miljøteknologi - som en del af et kommende 7. miljøhandlingsprogram for EU, der forventes besluttet under det danske EU-formandskab i Der er med aftalen og denne handlingsplan lagt op til en yderligere fokusering af indsatsen. Det sker blandt andet ved i særlig grad at prioritere indsatsen inden for en række hovedområder vand, affald og luft men også ved at styrke den internationale dimension i forhold til etablering af udviklings-, test- og demonstrationsprojekter i udlandet (primært i Indien og Kina). Endelig er aftaleparterne enige om, at handlingsplanen skal understøtte klimaindsatsen, der hvor den indgår som en naturlig del af teknologiudviklingen til de tre prioriterede miljøområder. Verden over skal man i gang med at tilpasse vandløsningerne til et nyt klima. Affalds- og spildevands-håndteringen skal udformes, så den er med til at reducere udledningen af klimagasser. Og de eksisterende løsninger til at bekæmpe luftforurening skal videreudvikles, så de tager højde for en anden sammensætning af brændsler end hidtil. ¹ Erhvervsklimastrategi, Grøn Vækst initiativet, aftalen om en Grøn Transportpolitik, Energiaftalen samt aftalerne om fordeling af globaliseringsreserven 12

15 2. handlingsplanen kort Aftalepunkter 1. Udvikling, test og demonstration af nye miljøteknologier Initiativer/aktiviteter Fremme af dansk miljøteknologi gennem en tilskudsordning for udvikling, test og demonstration af ny miljøteknologi inden for følgende områder: Vand Affald Luft Fremme af danske miljøeffektive løsninger på udvalgte markeder gennem: Etablering af test- og demonstrationsprojekter i samarbejdslande Etablering af rammer for teknologioverførsel herunder samarbejdsaftaler, partnerskabsmodeller og fremvisning af danske kompetencer Videreførelse af et sekretariat til varetagelse af og opfølgning på tilskudsordningen, herunder: Miljøfaglig og markedsrelevant evaluering af ansøgninger Rådgivning, information og vejledning af virksomhederne Gennemførelse af analyser af, hvor nye miljøudfordringer medfører nye behov for udvikling, test og demonstration af miljøteknologi. Gennemførelse af analyser af danske virksomheders konkurrenceevne og markedet for miljøteknologiske løsninger Fremme af et fælles europæisk samarbejde omkring udvikling, test og demonstration af nye miljøteknologier. 2. Innovationsfremmende regulering og partnerskaber Fremme af markedet for miljøteknologiske løsninger gennem: Kortlægning af barrierer i miljøreguleringen for udvikling af miljøteknologi (i Danmark og EU) Kortlægning af hvordan fremtidig regulering kan fremme dansk teknologiudvikling på udvalgte områder Information til virksomheder om kommende miljøregulering og potentielle markeder for nye miljøeffektive løsninger Fremme af samarbejde mellem virksomheder, videnmiljøer, myndigheder og brugere gennem: Opfølgning på eksisterende partnerskaber på områder som vand og skibsfart Etablering af partnerskabsrelationer på udvalgte eksportmarkeder Gennemførelse af analyser om muligheder og potentiale for fremtidige danske partnerskaber 3. Offentlig efterspørgsel Udarbejdelse af oplæg til aftaleparterne om hvordan offentlige grønne indkøb kan inddrages i fremme af udvikling og demonstration af miljøteknologi. 13

16

17 3. Handlingsplanens indsatsområder

18 3. handlingsplanens indsatsområder 3.1 Udvikling, test og demonstration Indsatsen for udvikling, test og demonstration af nye lovende miljøteknologiske løsninger fokuseres. Der peges på vand, luft og affald som prioriterede områder med vand som det højest prioriterede. Der er tale om områder med en række danske såvel som globale miljøudfordringer, og indsatsen vil have fokus på løsning af konkrete miljøudfordringer inden for strategisk udvalgte emner. Ved indkaldelse og vurdering af ansøgninger lægges vægt på at yde tilskud til projekter, der har teknologisk nyhedsværdi og potentiale for miljøforbedringer. Der lægges vægt på, at løsningerne kan bidrage til reducerede omkostninger og/eller bidrage til at sikre konkurrenceevnen for danske miljøteknologivirksomheder på det globale marked for miljøløsninger. Indkaldelserne vil blive fokuseret mod interessenter, der udvikler og producerer teknologiske komponenter eller løsninger, der kan levere reelle miljøforbedringer. Tildeling af tilskud vil ske på baggrund af en faglig vurdering, herunder først og fremmest af potentialet for reduceret miljøbelastning, men også i forhold til markedspotentialet. Ordningen vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med gældende EU-regler for tilskud, herunder EU s rammebestemmelser for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation. Evaluering og tildeling af tilskud vil ske i Miljøministeriets sekretariat for miljøeffektiv teknologi, som også vil rådgive, vejlede og informere virksomhederne om andre tilskudsmuligheder, konkrete projekter mv. Målgruppen for ordningen er private såvel som offentlige danske virksomheder, institutioner, og andre aktører. Udenlandske virksomheder og aktører kan indgå som samarbejdspartnere eller underleverandører. 16

19 3. handlingsplanens indsatsområder Vand I Danmark er der 205 virksomheder, der arbejder med miljøteknologi på vandområdet. De beskæftiger fuldtidsansatte og har en eksportandel på 51 procent. Miljøudfordringerne Rent drikkevand, forurening af vandmiljøet, tab af biodiversitet og naturværdier, overudnyttelse af vandressourcen og tilpasning af vandinfrastrukturen til klimaændringer udgør de mest påtrængende miljøudfordringer på vandområdet i Danmark og globalt. Hertil kommer en øget interesse for at skabe et attraktivt bymiljø gennem nærhed til vand. I Danmark vil der i de kommende år være særlig fokus på: en indsats for at sikre mængden og kvaliteten af drikkevandet; den danske implementering af Ballastvandkonventionen; optimering og energieffektivisering af spildevandsbehandlingens ressourcetræk fra forbruger til rensning ; sikring af specifikke miljømål for søer, vandløb og havområder samt på at reducere risikoen for oversvømmelser og spildevandsoverløb som følge af ekstrem regn. Kommunerne har bl.a. i forlængelse af den ændrede anvendelse af landets havneområder sat fokus på at skabe nye attraktive byområder, hvor et rent og rigt vandmiljø indgår som et væsentligt bidrag. Miljøteknologi indgår også som en del af løsningen af denne opgave. Her er de danske muligheder Der er mange teknologier, der hjælper med at løfte udfordringerne på vandområdet. Teknologier udviklet til afgrænsede formål er imidlertid ikke altid tilstrækkelige til at skabe de optimale løsninger. Der er også behov for at se på samlede systemløsninger, alternative systemer til håndtering af spildevand i store og små mængder samt alternative systemer til levering af vand til forskellige formål mv. Danmark har blandt andet inden for specifikke teknologier på vandområdet som pumper, modelværktøjer, vandrensning, spildevandsrensning og ventiler en række førende leverandører af teknologier. I Danmark findes derudover en række virksomheder, der har specialiseret sig i at levere rådgivning og viden, hvor der bl.a. er fokus på at optimere de samlede systemløsninger. Danske miljøvirksomheder er sjældent konkurrencedygtige på den rå indkøbspris. I stedet konkurrerer de på parametre som lave driftsomkostninger, driftssikkerhed, løsning af særligt vanskelige udfordringer og realisering af systemfordele. Danske virksomheder har været gode til at bruge nye forskningsresultater og nye teknologier til at skabe kvalitetsløsninger til vandindsatsen. Det gælder bl.a. i relation til IT, sensorer og nanobaserede membraner. Det vil vi gerne opnå Målsætningen er at skabe nye og mere effektive teknologier til vandmiljøindsatsen i Danmark og globalt. Der skal udvikles, testes og demonstreres vandteknologi, der kan indgå i indsatsen for at beskytte det danske vandmiljø og sikre den danske drikkevandsforsyning. Dette inkluderer, at løsninger og anlæg på vandområdet skal afpasses til klimaændringer. 17

20 3. handlingsplanens indsatsområder Udvikling og demonstration skal prioriteres, hvor Danmark og danske virksomheder kan bidrage til at løse globale miljøudfordringer på vandområdet, idet udfordringerne for den danske vandmiljøindsats i vidt omfang modsvarer de globale udfordringer specielt når det handler om forurening af vandmiljø og drikkevand samt tilpasning af vandinfrastrukturen til klimaændringerne og klimaindsatsen. Efter en række episoder med forurening af drikkevandet har Miljøministeriet øget fokus på fortsat at sikre forbrugerne rent og godt drikkevand. Det sker både gennem grundvandsbeskyttelse og en indsats i forhold til vandforsyningen. Regeringens initiativer på området vil indgå i en kommende handlingsplan for rent drikkevand, og miljøteknologi vil indgå som et element i indsatsen. Gennemførelsen af EU s vandrammedirektiv forudsætter en målrettet indsats for at skabe et godt vandmiljø i søer, vandløb og kystvande. Indsatsen skal tilpasses til de lokale udfordringer og målsætninger. Dette medfører behov for en særlig effektiv spildevandsrensning i tilfælde, hvor lokal spildevandsudledning er en hindring for at opfylde målsætningen. Samtidigt er der behov for værktøjer og metoder, der kan understøtte en effektiv forvaltning af den danske implementering af vandrammedirektivet. I det kommende bypolitiske initiativ har regeringen fokus på at styrke vandets rolle som en kvalitet i byen. Søer, vandløb, kanaler, fjorde og hav giver oplevelser og aktivitetsmuligheder. Jo renere, jo flere muligheder og jo bedre vilkår for planter og dyr. Byens regnvand skal fremover ses som en ressource frem for et problem. I regeringens strategi for klimatilpasning er der fokus på behovet for at tilpasse vandinfrastrukturen til de ændrede klimaforhold med flere episoder med ekstrem regn. Der er behov for løsninger, der reducerer risikoen for oversvømmelser og spildevandsoverløb. Samtidig er der behov for bedre styring af det samlede afløbssystem. Med den internationale konvention om ballastvand er der fokus på at reducere, forebygge og mindske indførslen af invasive arter i det marine miljø, idet udledning af skibes ballastvand og begroning på skibsskrog er de største kilder til invasive arter i have og floder. Det er regeringens målsætning at sikre en effektiv dansk implementering af konventionen, samtidig med at det store marked for løsninger udnyttes bedst muligt. 18

21 3. handlingsplanens indsatsområder På vandområdet står mange af verdens fattige lande over for meget store udfordringer med at tilpasse sig til klimaændringerne. Nogle lande vil blive tørkeramte, mens andre vil blive ramt af oversvømmelser. Det er målsætningen at fremme udvikling af miljøteknologi til klimatilpasning på vandområdet, der er tilpasset til udfordringerne i ulande og nyindustrialiserede lande. Løsninger til overvågning af vandmiljø og vandkvalitet Teknologi og metoder til optimering og automatisering af vandmiljøovervågningen. I efteråret 2010 vil ovenstående liste blive opdateret på baggrund af en vurdering af nye behov og muligheder. Vandsektoren vil blive indbudt til en workshop herom. For at forbedre livet for verdens fattigste blev verdens ledere i år 2000 enige om otte mål for udvikling de såkaldte Millenniummål, som skal nås inden år På vandområdet er målet at halvere andelen af mennesker, som ikke har adgang til rent vand og ordentlige sanitære forhold. Miljøteknologi er et meget vigtigt bidrag til at nå det mål. Det vil vi gøre Der vil blive udbudt udviklings-, test- og demonstrationsprojekter inden for: Beskyttelse af følsomme vandområder Rensning til lave grænseværdier, rensning af spildevand fra bebyggelse i det åbne land og mindre bysamfund, avanceret rensning med fokus på problemstoffer og modelværktøjer, der understøtter og effektiviserer vandmiljøforvaltningen. Sikring af rent drikkevand Løbende overvågning af drikkevandskvaliteten, rensning af forurenet drikkevand (miljøfremmede stoffer, mikroorganismer samt uønskede naturlige stoffer) og teknologi, der kan bidrage til grundvandsdannelse. Klimatilpasning Teknologi, der reducerer risikoen for spildevandsoverløb og oversvømmelser under ekstrem regn, samt modelværktøjer til kortlægning af behov for klimatilpasning af vandinfrastrukturen. Store globale udfordringer på vandområdet ballastvand, vandbesparelser, energi og vand Rensning og anden håndtering af ballastvand, genanvendelse af renset vand, vandbesparende teknologi samt energioptimering af vandinfrastrukturen. 19

22 3. handlingsplanens indsatsområder Affald I Danmark er der 142 virksomheder, der arbejder med miljøteknologi på affaldsområdet. De beskæftiger fuldtidsansatte og har en eksportandel på 46 procent. Miljøudfordringerne Den store miljøudfordring på affaldsområdet både i Danmark og globalt er de stigende affaldsmængder og den medfølgende miljø- og sundhedsbelastning. Verden er ramt af ressourceknaphed samtidig med, at der er store potentialer i affald, som indeholder store energi- og materialeressourcer. Der er derfor en stor udfordring i for det første at forebygge affaldsdannelsen og dernæst få affaldet samlet ind og behandlet på en måde, så det belaster miljø og sundhed mindst muligt. Det handler bl.a. om at genanvende så meget af affaldet som muligt eller udnytte det på anden vis, så det sikres, at de ressourcer, der er i affaldet, ikke går tabt. Den overordnede affaldspolitik har tre fokusområder: ressourceknaphed, klima og beskyttelse af miljø og sundhed. En række råstoffer er begrænsede - det gælder bl.a. stoffer som fosfor og kobber. Det er vigtigt for det første at begrænse vores forbrug af ressourcer og dernæst at genanvende de naturlige ressourcer. Når ressourcerne recirkuleres, er det vigtigt, at kvaliteten ikke forringes. Affaldet spiller en vigtig rolle for Danmarks muligheder for at imødekomme klimaudfordringen. De fleste affaldsfraktioner kan energiudnyttes uden belastning af klimaregnskabet, men set i et livscyklusperspektiv er der oftest større CO ² -besparelse ved genanvendelse end forbrænding af affald. Det er en udfordring at få reduceret de samlede miljøbelastninger og sundhedsmæssige problemer forbundet med affald, herunder at modvirke spredning af uønskede stoffer. I Danmark har der gennem mange år været fokus på forbedrede håndteringsmetoder, men det er nødvendigt med en fortsat udvikling på området, f.eks. i relation til særligt problematiske stoffer som f.eks. POP-stoffer (persistent organic pollutants). Her er de danske muligheder Danske teknologier skal være med til at løse nogle af verdens affaldsproblemer. Der er udviklet teknologier, som kan reducere mængden af affald, der deponeres, og der er teknologier, som kan sikre, at ressourcerne i affaldet udnyttes med en mindre belastning af miljøet og sundheden. 20

23 3. handlingsplanens indsatsområder Den danske affaldssektor har en række styrkeområder. De vigtigste er: Affaldsforbrænding, hvor en af verdens største leverandører af forbrændingsteknologi har hovedsæde i Danmark. Danmark har fået en førerposition på biogasteknologi, særligt for husdyrgødning. Der er udviklet egnede teknologier til indfyring af affald som erstatningsbrændsel i cementovne. Der sker udvikling af biogas, bioethanol- og biodieselteknologier i særlige udviklingsmiljøer. Der er udviklet behandlingsmetoder for en række farlige affaldstyper, som f.eks. olieaffald. Der foregår en løbende udvikling af teknologier til behandling af særlige affaldsfraktioner, f.eks. for vindmøllevinger, sten- og mineraluld, nedknusning af beton, systemer til behandling af shredderaffald, laminatglas, gips og autogummi. Danske virksomheder eksporterer i stigende grad viden og systemløsninger. Der eksporteres rådgivning om større affaldshåndteringssystemer, forbrændingsteknologi, integrerede energi- og affaldsløsninger og løsninger knyttet til affaldsforbrænding. Der eksporteres ligeledes mindre systemløsninger som f.eks. genbrugspladser. Der er en række potentielle områder, hvor det er muligt med yderligere teknologiudvikling at opnå væsentlige miljømæssige og økonomiske fremskridt: Reduktion af udledning af drivhusgasser og øget energieffektivitet. Genanvendelse af ressourcer. Behandling af særlige affaldsfraktioner, hvor farlighed og mængde reduceres. Behandling af bionedbrydeligt affald som f.eks. bioforgasning, fremstilling af biodiesel og bioethanol samt enzymbaseret forbehandling. Det vil vi gerne opnå Indsatsen skal støtte målsætningerne på affaldsområdet. Målet på sigt er, at ingen genanvendelige eller energiholdige ressourcer går til spilde. Derfor anlægges en bred vinkel på affaldshåndteringen og forskellige behandlingsmetoder. Målet er, at mindst 65 % af de samlede affaldsmængder bliver genanvendt. 21

24 3. handlingsplanens indsatsområder I Affaldsstrategi (del 2) er angivet en række konkrete initiativer, der skal igangsættes for at fremme miljøeffektiv teknologi på affaldsområdet. Det omfatter initiativer til reduktion af mængden af affald til deponering samt til at sikre genanvendelse og energiudnyttelse af ressourcerne. Kvaliteten i genanvendelsen skal øges, f. eks. ved mere hensigtsmæssig håndtering af det organiske affald samt bygge- og anlægsaffaldet. De knappe ressourcer skal genanvendes, og der skal fokus på teknologiudvikling i forhold til behandling af særlige affaldsfraktioner. Det vil vi gøre Der vil blive udbudt tilskud til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter inden for: Klima Organisk affald, herunder teknologier til behandlingsmetoder af bionedbrydeligt affald som f.eks. bioforgasning, fremstilling af biodiesel og bioethanol og enzymbaseret forbehandling. Områderne udgør de tre fokusområder, der ligger til grund for Regeringens affaldspolitik, som det fremgår af Affaldsstrategi del 1. I efteråret 2010 vil ovenstående liste blive opdateret på baggrund af en vurdering af nye behov og muligheder. Affaldssektoren vil blive indbudt til en workshop herom. Ressourcer Forbedret ressourceudnyttelse med henblik på øget genanvendelse, energiudnyttelse og reduktion af mængden af affald til deponering, f.eks. projekter om røggasrestprodukter, shredderaffald, vindmøllevinger og fosfor fra asker frembragt ved afbrænding af udvalgte organiske affaldsfraktioner. Miljø og sundhed Udvikling af sorteringsteknologier, herunder særlig håndtering af forurenet bygge- og anlægsaffald med blandt andet PCB. 22

25 3. handlingsplanens indsatsområder Luft I Danmark er der 241 virksomheder, der arbejder med miljøteknologi på luftområdet. De beskæftiger fuldtidsansatte og har en eksportandel på 64 procent. Miljøudfordringerne Der er igennem de seneste årtier sket store fremskridt på luftforureningsområdet. Men luftforurening udgør stadig et problem i Danmark og i resten af verden. I Danmark anslås luftforurening årligt at være årsag til et stort antal for tidlige dødsfald, astmatilfælde og 2 millioner sygedage. Og Danmark er ikke hårdest ramt. I mange store byer i Asien, Afrika og Latinamerika står det langt værre til med luftforureningen fra industri, energi og transport. Problemerne i Danmark er særligt knyttet til partikler og kvælstofoxider (NO x ) fra transportmidler samt NO x, partikler og PAH er fra brændeovne. I EU og Danmark har der været et stort fokus på reduktion af udledninger fra de større energi- og industrianlæg samt nye biler og lastbiler. Selv om der stadig er forbedringsmuligheder på disse områder, er der behov for at fokusere på andre kilder som brændeovne, lokal boligopvarmning samt skibe. Forbedringerne på de større energianlæg og bilerne betyder, at en stigende andel af partikelforureningen i Danmark kommer fra brændeovnene, og at skibsfarten i 2020 vurderes af EU til at stå for hovedparten af NO x - forureningen i EU. Klimaudfordringen har også betydning for luftforureningen. Den øgede anvendelse af biomasse som et CO ² - neutralt alternativ til kul og olie har konsekvenser for teknologierne til at reducere luftforureningen. Den ændrede sammensætning af brændsler med dertil hørende ændrede forbrændingsteknologier, medfører nye teknologiske udfordringer med at reducere luftforurening i form af partikler, NO x, dioxin, SO ² o.l. Her er de danske muligheder Muligheden for at begrænse luftforureningen hviler i høj grad på nye teknologiske løsninger. Partikelfiltre til dieselbiler, filtre på forbrændingsanlæg og forskellige NO x - katalysatorer er blot nogle eksempler på teknologier, der fører til bedre luftkvalitet. Danske virksomheder, der fremstiller teknologi til bekæmpelse af luftforurening, er generelt rettet mod det globale marked. Det er eksportvirksomheder, der har et tæt samarbejde med deres kunder, og der vurderes at være gode muligheder for, at danske virksomheder fortsat kan gøre sig gældende. Danske virksomheder leverer en række løsninger, som er konkurrencedygtige inden for bl.a. rensning for NO x, partikler og SO ², Virksomhedernes rolle er i reglen at være underleverandører af teknologi til virksomheder i udlandet, f.eks. virksomheder som fremstiller biler, skibsmotorer eller kulkraftværker. 23

26 3. handlingsplanens indsatsområder Specielt inden for skibsfarten vurderes der at være et meget stort fremtidigt potentiale for at realisere omkostningseffektive reduktioner af luftforureningen ved udvikling af nye teknologier. Danmark har som maritim nation et ansvar for, men også kompetencerne til at bidrage til at reducere skibsfartens luftforurening. Nogle af de største rederier er danske, og selv om skibene ikke længere bygges i Danmark, har vi stadig mange centrale danske underleverandører specielt inden for motorteknologi og teknologi til forbedring af luftforureningen. Også i forhold til brændeovne og lokale energianlæg har Danmark lange traditioner for teknologiudvikling til nedbringelse af luftforureningen. Danske producenter er således allerede langt fremme med nye ovne og teknologier, der kan reducere forureningen med partikler, og flere har endda svanemærkede ovne. Danmark har store kompetencer i forhold til begrænsning af luftforurening fra store kraftværker, hvor blandt andet de danske energiforsyningsselskaber i en årrække har arbejdet systematisk med at nedbringe emissionerne. Vi har været tidligt ude i forhold til at udnytte biomassen til energi og har derfor allerede erfaringer med betydningen af øget brug af biomasse for luftforureningen. Det vil vi gerne opnå Indsatsen skal bidrage til at skabe nye og mere effektive teknologier til at opnå renere luft i Danmark og globalt. Mere specifikt skal tilskudsordningen understøtte regeringens indsats for at forbedre luftkvaliteten i Danmark, hvor der aktuelt er en særlig udfordring med at reducere luftforureningen fra mindre danske fyringsanlæg til biomasse. Den danske brændefyring er steget med 100 % siden 2000 hvilket har medført en markant stigning i forureningen med partikler. Indsatsen skal også bidrage til at udvikle effektive løsninger for at opfylde og på sigt skærpe reguleringen af luftforureningen i EU og globalt, herunder de nyligt vedtagne IMO krav om skibes udledninger af NO x, SO x og partikler. Det vil vi gøre Der vil blive udbudt tilskud til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter inden for: Skibe Teknologi til at reducere partikel-, NO x - og SO x -emissioner fra skibe. Brændeovne Udvikling af teknologier, så brændeovne og mindre energianlæg forurener mindre, særligt i forhold til partikler og PAH. Biomasse Tilpasning af teknologi, så øget anvendelse af biomasse ikke medfører øget luftforurening I efteråret 2010 vil ovenstående liste blive opdateret på baggrund af en vurdering af nye behov og muligheder. Luftsektoren vil blive indbudt til en workshop herom. 24

27 3. handlingsplanens indsatsområder Internationalt Den samlede danske eksport af miljøteknologiske løsninger inden for vand, affald og luft er i gennemsnit steget med ca. 8 % procent årligt fra 2001 til De internationale miljøudfordringer En række af de miljøudfordringer, vi står overfor i Danmark, er også et resultatet af grænseoverskridende forurening. Derfor kan en indsats et andet sted i verden også komme danskerne til gode. Andre miljøudfordringer, som vi måske har løst herhjemme, eksisterer i vidt omfang i mange andre lande. En række af de konkrete miljøudfordringer, der presser sig på i andre lande, findes ikke længere i Danmark. Store dele af virksomhedernes produktion er flyttet til andre lande samtidig er en række relaterede miljøproblemer flyttet med. Produktionen af tekstiler og læder, farverier, garverier, skibsbygning, bygning af skibsmotorer, kemisk produktion, elektronikproduktion, ophugning af skibe m.v. er i vid udstrækning flyttet til andre lande, hvor det skaber grundlag for vækst og beskæftigelse. Ofte er danske virksomheder fortsat leverandører af den teknologi, det udstyr og den knowhow, der er behov for i en miljørigtig produktion. Når løsningerne skal demonstreres og afprøves i større skala, må det derfor nødvendigvis ske der, hvor der er relevante demonstrationsmuligheder og det må ske i tæt dialog med de potentielle kunder. I en række tilfælde har danske virksomheder potentiale til at modernisere renseanlæg, affaldsbehandlingsanlæg mv., så de kommer til at modsvare løsninger, som vi kender fra Danmark. Selv om teknologierne og udfordringerne basalt set er de samme, så betyder andre naturforhold (temperatur, nedbør, recipienttyper mv.) og andre samfundsmæssige rammebetingelser (miljøregler, affaldssammensætning, priser på arbejdsløn, byernes størrelse, infrastrukturer mv.), at teknologierne må testes, demonstreres og tilpasses lokalt. De danske muligheder Den danske tradition for en fremsynet miljøregulering har været med til at give danske virksomheder et forspring i forhold til en række teknologier til bekæmpelse af forskellige miljøudfordringer. For de fleste virksomheder er det danske marked imidlertid for lille til at kunne danne 25

28 3. handlingsplanens indsatsområder grundlag for finansiering af teknologiudviklingen og skabe en konkurrencedygtig produktion. Derfor er danske miljøvirksomheder i høj grad blevet eksportvirksomheder med kunder, produktion, udvikling og samarbejdspartnere placeret rundt omkring i verden, og en række af dem hører nu til blandt de førende inden for deres speciale. En del af disse teknologier har allerede været testet og demonstreret i Danmark og har vist deres effekt. Det gælder eksempelvis scrubbere, der kan rense for SO x og kviksølv i røggas, eller alternativer til HFC-gasser. Andre teknologier har i højere grad fortsat behov for egentlige demonstrationsprojekter. Det vil vi gerne opnå Hovedformålet med indsatsen er at gennemføre udviklings-, test- eller demonstrationsprojekter i udvalgte lande med henblik på at demonstrere teknologiernes egnethed der, hvor udfordringerne findes, og under lokale forhold. Projekterne vurderes ud fra de samme generelle kriterier, som gælder for projekter gennemført i Danmark, ligesom der gælder de samme regler for tildeling af tilskud, herunder krav om medfinansiering fra virksomhederne. Mulighederne for etablering af test- og demonstrationsprojekter i udlandet er i høj grad afhængig af, at projekterne er sikret en lokal forankring. En formalisering af bilateralt samarbejde og partnerskaber med lokale aktører og myndigheder kan således i mange tilfælde være en forudsætning for etablering af konkrete projekter. Det danske brand som et foregangsland med en relativ høj miljøstandard kan være med til at åbne dørene til nye markeder for de danske virksomheder. Partnerskabsmodellen kan ligeledes danne rammen om et samarbejde mellem flere danske virksomheder og lokale partnere om større projekter eller projekter, der integrerer flere teknologiske løsninger. 26

29 3. handlingsplanens indsatsområder Der skal være en klar forventning om, at de teknologier og løsninger, der udvikles og demonstreres, har forudsætning for at blive selvbårne dvs. at der i modtagerlandene vil være en interesse i at investere i og videreføre projekterne. Særlige mål og indsatser, som kan støttes: Fremme eksport af danske løsninger inden for områderne vand, affald og luft. Bidrag til overførsel af dansk miljøteknologi på kommercielle, vilkår for derved at understøtte løsning af væsentlige miljøproblemer. Gennemføre regeringens handlingsplaner for et styrket samarbejde med Indien og Kina herunder udmøntning af specifikke miljøaftaler med de to lande. Bidrag til at fremme vedtagelse og gennemførelse af nye internationale miljøkonventioner ved at demonstrere gode løsninger på nye krav. Understøtte arbejdet i Baselkonventionen, Skibsophugningskonventionen og Ballastvandkonventionen. Det vil vi gøre Der vil blive udbudt tilskudsmidler til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter i udlandet inden for: Modernisering af spildevandsrensningsanlæg i Indien med fokus på energieffektivisering, reduktion af udledning af drivhusgasser samt bedre og billigere rensning af spildevand. Projektet indgår som et element i udmøntningen af samarbejdsaftalen på miljøområdet med det indiske Ministerium for Miljø og Skov. Nyttiggørelse af danske kompetencer knyttet til beskyttelse, kortlægning, indvinding og distribution af grundvand i det nordlige Kina, der er ramt af faldende grundvandsstand, forurening af grundvandsressourcen og vandmangel. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med det kinesiske Ministerium for Vandressourcer. Nyttiggørelse af danske erfaringer med en integreret indsats for at reducere udledning af næringsstoffer til vandløb og søer, herunder planlægning og udbygning af systemer til rensning af spildevand, kortlægning af kilder til forurening, kortlægning af mulige løsninger, demonstration af relevante teknologier og løsninger etc. Projektet følger op på miljøaftale med Yangse River Commission og det danske miljøministerium. Andre udviklings-, test- og demonstrationsprojekter, hvor danske virksomheder kan levere løsninger, og hvor dette kan ske i samarbejde med myndigheder og virksomheder i modtagerlandene. 27

30 3. handlingsplanens indsatsområder 3.2 Innovationsfremmende regulering og partnerskaber 28

31 3. handlingsplanens indsatsområder Regulering Miljølovgivningen har stor indflydelse på udvikling og anvendelse af miljøeffektive teknologier. Erfaringer viser, at indbyggede incitamenter til udvikling og brug af ny teknologi i lovgivningen kan være med til at sikre en løbende udvikling af og investering i miljøeffektiv teknologi. En ambitiøs og fremsynet lovgivning kan således være med til at skabe nye markeder og efterspørgsel efter miljøteknologiske løsninger. De teknologiske muligheder har stor indflydelse på, hvilken regulering og standard det er muligt at fastsætte. De omkostninger, som er knyttet til anvendelse af de forskellige teknologiske løsninger, er i denne sammenhæng ofte afgørende. Størst er betydningen i de lande hvor de økonomiske midler til de nødvendige investeringer ikke findes. En stor del af den miljøregulering, der har betydning for de danske miljøteknologivirksomheder, fastlægges i EU og internationale fora. Derfor er der en særlig udfordring i at skabe overblik over nuværende og kommende regulering i EU og internationalt og vurdere dens betydning for teknologiudviklingen. Det gælder både i forhold til ny regulering og i forhold til at kunne informere virksomhederne om fremtidige muligheder og markeder. Jo tidligere virksomheder bliver opmærksomme på et nyt marked, jo større er chancen for, at de får udviklet den bedste teknologi før deres konkurrenter. Danske virksomheder skal have de bedst mulige vilkår for på et tidligt tidspunkt at kunne komme i gang med teknologiudviklingen. Stabile rammer og ikke mindst tidlig information om kommende regulering er med til at sikre stabilitet og dermed sikkerhed for investeringer. På den baggrund prioriteres følgende indsatsområder: Kortlægning af hvordan fremtidig regulering kan fremme mulighederne for dansk teknologiudvikling på udvalgte områder. Kortlægning af nye teknologiske muligheder for at skærpe miljøkravene i Danmark, i EU og i internationale fora. Kortlægning af barrierer i eksisterende miljøregulering for udvikling af miljøteknologi på udvalgte områder. Herudover prioriteres målrettet information til danske virksomheder om kommende miljøregulering og potentielle markeder for nye miljøeffektive løsninger. Handlingsplanens indsatser for at skabe synergi mellem innovation og miljøregulering, skal bl.a. bidrage til gennemførelse af regeringens erhvervsklimastrategi, som indeholder et kodeks for innovationsfremmende regulering på klima- og miljøområdet. Samtidig er det vigtigt, at der hos myndighederne skabes en større indsigt i de miljøteknologiske muligheder. Hvis der allerede er teknologi, der kan opfylde skrappere miljøkrav, vil der være et bedre grundlag for at skærpe miljøreguleringen. Det er vigtigt, at reguleringen i vidt omfang indeholder et kontinuerligt incitament til at udvikle nye løsninger. 29

32 3. handlingsplanens indsatsområder Partnerskaber Partnerskaber er formaliserede samarbejdsfora for at skabe synergi mellem forskningsinstitutioner, virksomheder, statslige myndigheder og brugere med det formål at udvikle effektive, billige og hurtige løsninger på miljøudfordringer. Med partnerskaberne sikres blandt andet en dynamisk vidensudveksling og en fokuseret forskningseller udviklingsplatform. Med Danske løsninger på globale miljøudfordringer lancerede regeringen fem partnerskaber, der adresserer helt centrale miljøudfordringer, og behovet for nye partnerskaber vurderes løbende. I øjeblikket er der etableret syv partnerskaber inden for miljø, klima og energi i regi af handlingsplanen. Fremover vil partnerskaberne blive fokuseret yderligere på temaer, hvor danske aktører på miljøområdet står over for særlige udfordringer. Det kan f.eks. være som følge af ændringer af den eksisterende regulering. Der lægges endvidere vægt på at kunne indgå i strategiske partnerskaber med myndigheder og aktører i relevante samarbejdslande. Det kunne være i forbindelse med implementeringen af bilaterale samarbejdsaftaler, konkrete udviklings-, test- eller demonstrationsprojekter i udlandet mv. Følgende partnerskaber vil blive videreført: Partnerskab for renere skibsfart fokus på bidrag til implementering af nye IMO-regler om luftforurening fra skibe. Partnerskab for teknologioverførsel og eksport af danske spildevandsløsninger til Indien en del af samarbejdsaftale mellem Danmark og Indien. Partnerskab for grundvandssamarbejde med Kina fokus på at nyttiggøre dansk viden og teknologi på grundvandsområdet i det nordlige Kina. Nye partnerskaber, som der p.t. arbejdes for at etablere: Partnerskab for ballastvand fokus på den kommende implementering af Ballastvandkonventionen. Partnerskab inden for affaldsområdet med fokus på shredderaffald (affaldsfraktion fra virksomheder, der affaldsbehandler metalholdige produkter), som i dag deponeres. Partnerskab for håndtering af regnvand på egen grund for at undgå overløb i kloakker ved ekstrem regn. Partnerskabet skal bidrage til videreudvikling af teknologi til have- og parkejeres håndtering af regnvand i egne anlæg. 30

33 3. handlingsplanens indsatsområder I 2008 udgjorde indkøb i kommuner, regioner og staten 160 mia. kr. Offentlig efterspørgsel 3.3 Det offentliges indkøb kan bidrage med at skabe et større marked for grønne produkter og ny teknologi. Gennem dialog med leverandørsiden kan offentlig efterspørgsel være med til at udvikle og afprøve nye grønne teknologier og produkter til markedet. Den offentlige sektor i Danmark forbruger store mængder varer og tjenesteydelser. En miljøbevidst offentlig indkøbspolitik kan bidrage til betydelige reduktioner i miljøbelastning og energiforbrug. Gennem indkøbet kan det offentlige være med til at fremme udviklingen og markedsintroduktionen af produkter eller ydelser, der ikke findes på markedet, men hvor produktudviklingen er nødvendig for at imødekomme brugernes behov eller fremtidige krav. Der er et potentiale i, at indkøbere og producenter i højere grad samarbejder om at udvikle miljøeffektive produkter eller teknologier, hvor der er en efterspørgsel. Således inddrages indkøbernes viden og netværk som input til brugerdrevne produktinnovationer. I forlængelse af aftalen om en ny handlingsplan til fremme af miljøteknologi vil Miljøministeren i foråret 2010 fremlægge et oplæg til, hvordan offentlige grønne indkøb kan inddrages som et led i indsatsen for fremme af udvikling og demonstration af miljøteknologi. 31

34

35 4. Handlingsplanen en del af den samlede indsats for grøn teknologi

36 4. handlingsplanen en del af den samlede indsats for grøn teknologi 4 Handlingsplanen en del af den samlede indsats for grøn teknologi Handlingsplanen for miljøteknologi er et led i en samlet dansk opprioritering af grøn teknologi og forskning. Handlingsplanen dækker de indsatsområder, der ligger inden for Miljøministeriets ansvarsområde, og der er fokus på vand, luft og affald. Indsatsen indgår som en integreret del af miljøindsatsen. Der vil som udgangspunkt ikke blive givet tilskud til indsatser, der kan finansieres af andre offentlige tilskuds- og finansieringsordninger. Dermed afspejler handlingsplanen et ønske om, at indsatsen for fremme af miljøeffektiv teknologi skal være så fokuseret og tæt på den faglige kompetence som muligt. Nedenfor gives en kort oversigt over de offentlige tilskuds- og finansieringsordninger, som har til formål at fremme grøn teknologi og forskning. Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram EUDP blev oprettet ved lov i 2008 og støtter udvikling og demonstration af nye energiteknologier. Programmet kan give støtte til: Projekter, der omfatter udvikling og/eller demonstration af nye effektive energiteknologier. Forskningsprojekter, som forbereder eller understøtter demonstration. Udvikling af offentlig/private partnerskaber om nye energiteknologier. Internationalt samarbejde. Formidling. 34

37 4. handlingsplanen en del af den samlede indsats for grøn teknologi Center for Grøn Transport Center for Grøn Transport er etableret i Færdselsstyrelsen i forlængelse af regeringens og forligspartiernes aftale om En grøn transportpolitik fra januar Centrets formål er at iværksætte aktiviteter, der kan fremme reduktionen i CO 2 -udledningen fra vejtransport uden at mindske mobiliteten. Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram I forlængelsen af aftalen om Grøn Vækst fra juni 2009 er der etableret et Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, der bl.a. fokuserer på at støtte udvikling af: En mere bæredygtig planteproduktion En mere bæredygtig husdyrproduktion med bedre dyrevelfærd En mere CO 2 -neutral energiproduktion i landbruget En markedsdrevet økologisk sektor En højere produktivitetsvækst og værdiskabelse Fonden til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse I tilknytning til aftalen om fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri er der reserveret midler til en fond for grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse. Fonden skal støtte følgende formål: Anvendelse og formidling af brugerdrevne innovationsmetoder. Markedsmodning og kommercialisering af nye grønne løsninger. Grøn innovation og eksport. Omstilling i hårdt ramte områder. Markedsudvikling af offentlige sundheds- og velfærdsløsninger. I forhold til grøn teknologi er der bl.a. fokus på at understøtte markedsmodning, kommercialisering og eksport af nye grønne produkter og serviceydelser inden for fx 35

38 4. handlingsplanen en del af den samlede indsats for grøn teknologi energi, affaldshåndtering, spildevand, byggeri, transport eller landbrug. Det Strategiske Forskningsråd Det Strategiske Forskningsråd (DSF) har for 2009 og 2010 midler til forskningsprojekter vedrørende konkurrencedygtige miljøteknologier, der bl.a. omfatter vand, affald og luftforurening. Grundlaget for DSF s prioriterede områder er beskrevet i FORSK2015, som blev offentliggjort af Videnskabsministeriet i Derudover udbyder DSF i 2010 som følge af globaliseringsaftalen fra 2008 midler til forskning inden for fremtidens energisystemer. Green Lab dk testfaciliteter til klimateknologier Centret etableres i forlængelse af regeringens Erhvervsklimastrategi og aftalen om fordeling af globaliseringspuljen til forskning og udvikling Her kan ydes tilskud til etablering af testfaciliteter på strategiske områder, hvor virksomhederne kan demonstrere og teste nye klimateknologier i stor skala. I tilknytning til 2009-aftalen om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling er det med afsæt i strategioplægget Grøn forskning Status og perspektiver aftalt, at Det Strategiske Forskningsråd skal udmønte støtte til forskning inden for: Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter. Klima og klimatilpasning. Klimaforskningscenter på Grønland. Grøn Transport. Miljøteknologi (midler hertil udbydes i 2011). 36

39 Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Februar 2010:9 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Miljøstyrelsens Servicecenter Strandgade København K Telefon: Mail: info@mim.dk Design omslag: BGRAPHIC Design indhold: Operate A/S Forsidefoto: Rune Lundø Øvrige fotos: Comma/Scanpix Age/Scanpix Mikkel Østergaard/Scanpix ImageSource/Scanpix De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) /Peter Warna-Moors Christoffer Regild/Scanpix ISBN trykt udgave ISBN elektronisk udgave Publikationen kan hentes på

40

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

MUDP handlingsplan for december 2018

MUDP handlingsplan for december 2018 MUDP handlingsplan for 2019 20.december 2018 Bestyrelsen for det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) udstikker i denne handlingsplan rammerne for indsatsen i 2019. MUDP handlingsplanen

Læs mere

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram RENERE LUFT OG MINDRE STØJ MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram VAND OG KLIMATILPASNING Infomøder 2017 FÆRRE PROBLEMATISKE KEMIKALIER AFFALD OG RESSOURCER INDUSTRIENS MILJØUDFORDRINGER

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Miljøminister Ida Aukens tale til Dansk Miljøteknologis vintermøde d. 26. januar 2012

Miljøminister Ida Aukens tale til Dansk Miljøteknologis vintermøde d. 26. januar 2012 Indledning: De to kriser Det er nok ikke overgået nogens opmærksomhed, at Europa står midt i en økonomisk og finansiel krise. Det ved I virksomheder om nogen. Men samtidig oplever verden også en krise

Læs mere

MUDP 2016 og gode råd om ansøgning til programmet

MUDP 2016 og gode råd om ansøgning til programmet MUDP 2016 og gode råd om ansøgning til programmet DAKOFA d. 5. april 2016 Lotte Kau Andersen Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram MUDP Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Læs mere

MUDP - miljøløsninger til en grøn omstilling

MUDP - miljøløsninger til en grøn omstilling NOTAT Miljøteknologi Juni 2012 MUDP - miljøløsninger til en grøn omstilling Stigende pres på naturressourcerne, miljøudfordringer og fortsat økonomisk krise skaber efterspørgsel efter nye og mere effektive

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 23. september 2015 Nanna Rørbech Dagsorden 1. Oplæg om MUDP og Grøn Innovationspulje 2. Dialog med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,

Læs mere

MUDP 2014 Tilskud til fremme af miljøeffektiv teknologi

MUDP 2014 Tilskud til fremme af miljøeffektiv teknologi MUDP 2014 Tilskud til fremme af miljøeffektiv teknologi Strategisk samarbejde for indsamling af elektronikaffald 24. april 2014 Miljøstyrelsen, Anne Nielsen MUDP 2014 Programmets overordnede målsætning

Læs mere

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015 Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015-7. September 2015 - Mathilde Aagaard Sørensen, Naturstyrelsen Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program (MUDP) Tilskud til fremme

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

MUDP 2018 og den nye kemiindsats

MUDP 2018 og den nye kemiindsats MUDP 2018 og den nye kemiindsats Virksomheders erfaring med substitution 11. april 2018 Henrik Søren Larsen Kontorchef, Kemikalier Hvorfor og hvornår? Forebygge skader på mennesker og miljø under brug

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer.

Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer. Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer 2013 Vi ønsker at værne om den forskningsmæssige metodefrihed i strategisk forskning Hvad er strategisk forskning? styrke offentligt/privat

Læs mere

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram RENERE LUFT OG MINDRE STØJ MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram VAND OG KLIMATILPASNING FÆRRE PROBLEMATISKE KEMIKALIER Infomøder 2019 Aalborg d. 27. marts hos NBE Nanna Rørbech,

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Prioriteringer for 2015

Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Prioriteringer for 2015 NOTAT Miljøteknologi Den 3. marts 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Prioriteringer for 2015 På finansloven er der reserveret ca. 130 mio. kr. til MUDP i 2015 til at støtte virksomhedernes

Læs mere

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Muligheder for at ansøge midler 2014 MUDP 2014 VTU-fonden Samfundspartnerskab Vandeffektiv industriel produktion EUDP +

Læs mere

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. RASBO/MTH 7. februar 2011 Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Sted: Eigtveds Pakhus; København; fredag den

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle 1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.

Læs mere

Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016.

Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016. HANDLINGSPLAN 2016 INDLEDNING Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016. Handlingsplanen sætter rammerne for GUDP s indsats i 2016, herunder ansøgningsfrister

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Gert S. Hansen Miljøstyrelsen Oplæg temadag om cleantech-løsninger 30. oktober 2012 Hvorfor interesserer MST sig for ETV? ETV passer godt

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

4. februar Dansk Miljøteknologi. kan bidrage til at sætte s. Udviklings dviklings- og. emonstrationsprogram rogram (MUDP) verdenskortet

4. februar Dansk Miljøteknologi. kan bidrage til at sætte s. Udviklings dviklings- og. emonstrationsprogram rogram (MUDP) verdenskortet Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 300 Offentligt Miljø- og planlægningsudvalget 4. februar 2009 Milj iljøteknologisk Udviklings dviklings- og Demonstrations emonstrationsprogram rogram

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet INFORMATIONSMØDE 2014 Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet PROGRAMMET Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter: bæredygtighed og vækst tæt samarbejde mellem forskning

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om miljø Udviklingen på luftområdet For

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder

Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder Kort om Aarhus Vand A/S o o o o o Aarhus Vand er et aktieselskab

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal

Læs mere

Notat. Høringssvarenes overordnede vurdering af handlingsplanen

Notat. Høringssvarenes overordnede vurdering af handlingsplanen Notat Vedrørende høringssvar til udkast til handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi (2010-2011) Udkast til handlingsplan blev udsendt i ekstern høring den 15. december 2009. Høringsfristen

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010 Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram Cleantechdag 2010 Væksthus Hovedstadsregionen 15. marts 2010 Nicolai Zarganis, sekretariatschef Side 1 EUDP s formål EUDP yder støtte til projekter

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Region Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling

Region Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling Disposition for oplægget Hvorfor er FN's verdensmål vigtige? Hvordan arbejder vi med verdensmålene i Region H Vedkommer det os, der arbejder

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok?

Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok? Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok? Vicedirektør Claus Torp MILJØSTYRELSEN DAKOFA konference 4. april 2011 Disposition for oplæg Dagsordnen i EU Affaldsforebyggelse og madspild Organisk affald/bioaffald:

Læs mere

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Building Green 2016 Kontorchef Camilla Bjerre Søndergaard Globalt Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur Mål 11: Bæredygtige byer og samfund

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Bekendtgørelse om forretningsorden for bestyrelsen for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og Green Labs DK-programmet

Bekendtgørelse om forretningsorden for bestyrelsen for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og Green Labs DK-programmet BEK nr 318 af 11/04/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2004/1518-0001 Senere

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Kick-off: Status. Ansvarlig (fælles, enkelt organisation, virksomheder eller ekstern) Formål Handling Hvornår. Handlingsplan / Luftvisionen

Kick-off: Status. Ansvarlig (fælles, enkelt organisation, virksomheder eller ekstern) Formål Handling Hvornår. Handlingsplan / Luftvisionen Handlingsplan / Luftvisionen Kick-off: Ansvarlig (fælles, enkelt organisation, virksomheder eller ekstern) 1. Kontrakt om sekretariat for styregruppen. 2. Sikre god opstart, klar forankring og styring

Læs mere

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Fornyelsesfonden. Chefkonsulent Carina Ohm Erhvervs- og Byggestyrelsen

Fornyelsesfonden. Chefkonsulent Carina Ohm Erhvervs- og Byggestyrelsen Fornyelsesfonden Chefkonsulent Carina Ohm Erhvervs- og Byggestyrelsen Baggrund & formål 300 236 262 262 mio. kr. 200 100 Vækst Beskæftigelse Eksport 0 2010 2011 2012 Fornyelsesfondens indsatser og fordeling

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram

Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram Projekttitel: Virksomhed: CVR nr.: Journal nummer: Velkommen til undersøgelsen om MUDP-programmet. I det følgende vil du blive stillet en række spørgsmål

Læs mere

Grøn omstilling med erhvervslivet

Grøn omstilling med erhvervslivet Aarhus Kommune Klimatilpasning Grøn omstilling med erhvervslivet CLAUS NICKELSEN Indhold 1. Vand og vækst i 1990 erne 2. Et nyt mindset 3. Offentligt - privat samarbejde 4. Universitetet 5. Kommunale samarbejder

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Ren Luftvision og nyt fra. Miljøstyrelsen

Ren Luftvision og nyt fra. Miljøstyrelsen Ren Luftvision og nyt fra Miljøstyrelsen Luftvisionen og nyt fra Miljøstyrelsen Hanne Lylov Nielsen og Brian Kristensen, Miljøteknologi Hvad vil vi fortælle om? Hurtig indflyvning til Miljøstyrelsen Ren

Læs mere

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Indhold 1. Indledning 2. Miljøministeriets rammer og sigtelinjer 3. Regulering og andet nært forestående

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Miljøministeriets og DI s vision for fremtidens samspil om vækst og miljø

Miljøministeriets og DI s vision for fremtidens samspil om vækst og miljø Miljøministeriets og DI s vision for fremtidens samspil om vækst og miljø Vækst og miljø skal gå hånd i hånd. Danmarks fremtidige vækst skal være bæredygtig, hvis vi skal fastholde vores styrkepositioner

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart

Partnerskab for Renere Skibsfart Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2009-2010 Opdateret udgave - 22. oktober 2009 1 Indhold Om Partnerskab for Renere Skibsfart Om Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Nye IMO regler for

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION side 1 UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION 24. NOVEMBER 2014 Line Markert, advokat KAN VI BRUGE TAKSTFINANSIEREDE MIDLER TIL UDVIKLING AF VANDTEKNOLOGIER? side 2 DE JURIDISKE RAMMER I SKEMAFORM

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Temadag om hospitalsspildevand og vandteknologi Danske Regioner 4. februar 2014

Temadag om hospitalsspildevand og vandteknologi Danske Regioner 4. februar 2014 Temadag om hospitalsspildevand og vandteknologi Danske Regioner 4. februar 2014 Camilla Lønborg Jensen Enhedschef Center for Regional Udvikling PROGRAM 9:30-9:45 Velkomst og program v. Enhedschef Camilla

Læs mere

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv

Læs mere

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere